Opmærksomhedens-påvirkning-- af-afværgerefleksen-

Transkript

1 Opmærksomhedens-påvirkning-- 5-Et-Repeated-measure-studie-- - af-afværgerefleksen- af-raske-forsøgspersoner-under-gang-

2 Titel:'' Opmærksomhedens-påvirkning-af-afværgerefleksen.-- ' Forside:' ' ' ' ' Abstract:' ' 6-Et-Repeated-measure-studie-af-raske-forsøgspersoner-under-gang.- Visuel-præsentation-af-alt-EMG- ' Projektperiode:'' ' ' ' ' ' ' Projektgruppe:'' Gruppe ' Uddannelse:' ' Deltagere:'' data-fra-projektet- 3/ til-28/ Klinisk-videnskab-og-teknologi.- 2.-semester- Christian-Bernt-Laursen- Lasse'Overballe'Nielsen' Nicolaj'Iversen' ' Vejleder:'' Erika-Geraldina-Spaich- ' Side'antal:'54' ' Bilagsantal:'14' ' Afsluttet'den:'28/ Introduktion* Hvertårrammesomkring15.500danskereafenapopleksi.Apopleksi erdentredjehyppigstedødsårsagidenvestligeverdenogmangelever efterfølgendemedvarigemén,hvorgangfunktionenofteernedsat.iet gangrehabiliteringsforløbkanfunktionelelektriskterapimedfordel bruges,dadetgiverøgeteffektiforholdtilalmindeliggenoptræning. Dererdogmisvisenderesultateromkring,hvordanopmærksomheden påvirkerrefleksresponset,hvilketervigtigtatvide,daapopleksi patienterharfuldfokuspåstimuleringenifetidag. ' Dennerapportharderfortilformålatundersøgesammenhængen mellemafværgerefleksenogforskelligeniveauerafopmærksomheden. Metode Forsøgsdesignetvarrepeatedmeasure,med15raskeforsøgspersoner. Forsøgetbestodaffirekonditioner;fokuspågang,fokuspåmentalt task,fokuspåstimuliogfokuspåselvstimulering,somhver repræsenteredeentypeafopmærksomhed.forsøgspersonerne udførteallefirekonditioner,menrækkefølgenvarrandomiseret.degik pågangbåndmed3km/t,hvorderblevopsamletemgdatafrataog kinematiskresponsfraankel,knæoghofte.ankeldatablevikke analyseret. Resultater*og*diskussion* Afværgerefleksenblevinhiberetikonditionernefokuspå selvstimuleringiforholdtilfokuspågangogfokuspåmentaltask.der blevderudoverfundetentendenstilinhiberingaffokuspåstimuli,i forholdtilfokuspågang. Dettekunnetydepåatafværgerefleksen,blevinhiberetvedkendskab tilstimuleringstidspunktet. Derblevikkefundetsignifikanteforskelleikinematiskdatapåknæog hofte. Der$blev$fundet$metodisk$usikkerhed$ved$goniometer$data,$hvorved$ resultaterne$af$disse$er$præget$af$dette.$$ $ Konklusion' Detkunnekonkluderesatfokuspåselvudløsninginhiberede refleksresponsethosraskepersoner,iforholdtilfokuspågangog ' fokuspåmentaltaskigåendetilstand.$ Side2af53

3 1 Forord' Denneprojektrapporterudarbejdetpå2.semesterafkandidatuddannelsenKliniskVidenskab ogteknologi,afgruppe891påinstitutforsundhedsteknologipåaalborguniversiteti2014. Denoverordnederammeforprojekteterstudieordningen;Eksperimenteludviklingafklinisk viden.iprojektrapportenanvendeskildehenvisningermedvancouverumetoden.tilsluti rapportenfindesenuddybendereferenceliste.pånæstesidefindesenfortegnelseoverbrugte forkortelseriprojektrapporten.førstegangdenævnesirapportenskrivesordetheltud efterfulgtafforkortelseniparentes. ProjektrapportenerudarbejdetaftreKliniskVidenskabogTeknologistuderende,hvortohar baggrundsomfysioterapeuterogenmedbaggrundsomsygeplejerske. Rapportenhenvendersigtilsundhedsprofessionellemedinteresseindenfor rehabiliteringsteknologi,samtfagpersonermedbeskæftigelseindenforudviklingenaf rehabiliteringsteknologi. Vivilgernetakkedeforsøgspersoner,somhardeltagetidetteprojektsamtBrønderslev Neurorehabiliteringscenterformulighedforatafprøveteknologienipraksis.Derudovervilvi gernetakkefølgendeansattepåaalborguniversitet:linelindhardtegsgaardforassistancei databehandling,carstendahlmørchoglasseriisøstergaardforstatistiskvejledning,steffen Frahm,MichaelVoigt,JohnHansenogJoséAlbertoBiurrunManresaforassistanceilaboratoriet, samtmarialouisenielsen,forhendesdeltagelseunderstartenafprojektperioden. TilsidstvilvitakkevoresvejlederErikaGeraldinaSpaich,lektorogPhD.vedCenterforSanseU motoriskforstøtteogvejledningogetgodtsamarbejdegennemprojektperioden. Hvertafsniterkortpræsenteretefteroverskriftenogeranførtikursiv. Aalborgd.28.maj2014. Side3af53

4 2 Forkortelser* TA -MusculusTibialisanterior NWR -Nociceptivewithdrawalreflex PThr -Painthreshold RMS -Rootmeansquare EMG -Elektromyografi MVC -Maksimalvoluntærkontraktion CNS -Centralnervesystemet MTV -Medicinskteknologivurdering RRF -Reflexreceptivefields SOL -MusculusSoleus PASAT -Pacedauditoryserialadditiontask FES -Funktionelelektriskstimulering FET -Funktionelelektriskterapi ROM -Rangeofmotion UE -Underekstremiteten RM -Repeatedmeasure GG -Fokuspågang ML -Fokuspåmentaltask SI -Fokuspåstimuli SV -Fokuspåselvstimulering Side4af53

5 Indholdsfortegnelse 1 Forord&...&3 2 Forkortelser&...&4 3 Baggrund&...&7 3.1 Initierende+problemformulering Problemanalyse&...&8 4.1 Funktionel+elektrisk+terapi Apoplektiskgang Afværgerefleksen Stimuleringafafværgerefleksen Målingafafværgerefleksen Elektromyografi Kinematiskemålinger Påvirkning+af+afværgerefleksen Habituation Afværgerefleksenstopografiogfasemodulering Kinematik Elektromyografi Opmærksomhed Problemformulering&...& Begrebsafklaring Problemafgrænsning Metode&...& Kvantitativ+forskning Konditioner Forsøgspersoner Forsøg Stimuleringafafværgerefleksen Målingafafværgerefleksen Pilotforsøg Formål Metode Konklusion...27 Side5af53

6 6.5.4 Samplesizeberegning Forsøgsprocedure Databehandling Hypoteser+til+statistisk+test Statistisk+test Resultater&...& TA Knæ Hofte Diskussion&...& Diskussion+af+metode+og+materiale Reliabilitetogvaliditet Forsøgsopstilling TA Kinematik Udløsningafafværgerefleksen Databehandling Statistik Diskussion+af+resultater Konklusion&...&46 10 Perspektivering&...&47 11 Referencer&...&49 * Side6af53

7 3 Baggrund* I"dette"afsnit"beskrives"baggrunden"for"projektet,"som"er"udgangspunktet"for"den"initierende" problemformulering." " Hvertårrammesomkring15.500danskereafenapopleksi,afdisseer3.100tidligereramt(1). Apopleksierdentredjehyppigstedødsårsagidenvestligeverden,hvoraf4.700danskeredør, oghver7.danskervilpåettidspunktilivetopleveatbliveramt.afdeoverlevendekommer 30%ikketilatbohjemmeigen,menshalvdelenlevermedvarigeménoghverfjerdeer afhængigafandreshjælptildagligeaktiviteter(2).20-25%afdeoverlevendefåringenvarige skaderellermén(3,4). DedirekteudgiftertilatbehandleogdrageomsorgfordeapopleksiramteeriDanmark estimerettilca.2.7milliarderkroneromåret(1).disseudgiftersvarertil4%af sundhedsvæsenetssamledeudgifter(1).derudovererderindirektevæsentligeomkostninger, derskyldesettabafproduktionsomfølgeaftidligpensioneringogfortidligdødblandt apopleksiramtepåarbejdsmarkedet(1,5).detteerderformedvirkendetilatsygdommeneret stortproblemforfolkesundhedenogsundhedsøkonomien. Grundetdestoresamfundsmæssigeomkostninger,erdersatfokuspåatforbedre,samt videreudvikledenrehabiliterendeintervention(2,5,6).sundhedsstyrelsensmedicinske teknologivurdering(mtv)omhandlendehjerneskaderehabiliteringfra2011beskriver interventioner,deranvendestilrehabiliteringenafgangfunktionenhosapopleksiramte(5). Herundernævnesfokuseretgangtræning,elektromekaniskstøttetgangtræning, konditionstræning,auditoriskrytmestøtte,spejlterapisamtnervestimulatorimplanteretved dropfod(7).mtv-rapportenbeskriverfunktionelelektriskterapi(fet)somennyere interventionsmulighed,sommedfordelkunneanvendes(5).fetkanoptimereogforbedreet behandlingsforløbvedatassisterepatientensgangogdermedforbedregangfunktionen(8 10). EnbehandlingsmetodeindenforFETerstimuleringafafværgerefleksen(9,11).Foryderligereat belyseometrehabiliteringsforløbkanforbedresvedatudnytteafværgerefleksen,tagesder udgangspunktidenfølgendeinitierendeproblemformulering. 3.1 Initierende*problemformulering** HvordankanafværgerefleksenpåvirkesundergangmedhenblikpåatforbedreFETsom rehabiliteringsmetode? Side7af53

8 4 Problemanalyse* I"det"følgende"afsnit"præsenteres"centrale"elementer"om"FET,"gangens"karakteristika"og" afværgerefleksen"vil"blive"gennemgået."problemanalysen"omhandler"forskellige"elementer"og" vinkler,"som"knytter"sig"til"den"initierende"problemformulering."basis"for"problemanalysen"er"en" systematisk"litteraturgennemgang"(se"bilag"a)."" " 4.1 Funktionel*elektrisk*terapi* IgenoptræningafapopleksipatienterkanFETanvendes(6,9,12).IFETbrugesfunktionel elektriskstimulering(fes),sombenytterelektriskeimpulsertilatstimulerenerverogparetiske musklertilbevægelse,somellersikkekanbevægesfrivilligt.fetkanbenyttessomet terapeutiskredskab,hvorfokuserpåatpatientenselvydervoluntærkontraktionafmuskler. Fordermedatkunneudførefunktionelleogformålsbestemteopgaver(6,13). FETbrugespåforskelligemåder,altefterhvilketmuskulærtresponsderønskes(14,15).Der findestogrundlæggendemåderatstimulerepå,hvisderskalfaciliteresenbevægelse. 1. Muskel-nervestimulering 2. Refleksstimulering Vedmuskel-nervestimulering,faciliteresmuskelkontraktionvedatstimuleredenmotoriske nerve.hosapopleksipatientermedhemiparetiskben,vurderesdet,atfetsystemetskalhaveet minimumaffirestimuleringselektroderforatopnågangfunktion,dadennebevægelse involvererfleremuskler(16). Vedrefleksstimuleringaktiveresmusklenvedstimuleringafsanseceller,somviasensoriske neuroner(afferentenerveceller)lederdetsensoriskeinputtiletreflekscentericentral nervesystemet(cns).ireflekscenteretledesstimuleringenvideretilmotoriskeneuroner (efferentenerveceller)genneminterneuroner,hvilketledertilenmuskulærkontraktion (17,18).Pådennemådekanfleremusklerpåvirkesgennemetenkeltstimuliiforholdtilmuskelnervestimulering. BrugenafFETikanværemedtilataccelereregenoptræningogfremmebedringenaf patienterne(6,19).dersesidenneforbindelseeneffekt,somudmøntersigvedatpatienter,som haranvendtfetefterfølgendefårklarefunktionelleforbedringer(6,19). Side8af53

9 DefunktionelleeffekterafFET,tilskrivesihøjgradpåvirkningafhjernesplasticitet(20) Apoplektisk3gang3 Hosapopleksipatientersesderbådegenerelleogspecifikkegangfunktionsnedsættelser,i forbindelsemedderessygdom(21,22).blandtdegenerellefunktionsnedsættelsersesnedsat muskelstyrke,nedsatevnetilatgenererevoluntærmuskelaktivitet,nedsatevnetilatselektere ogtimeaktiveringafforskelligemuskleridenrigtigesekvens(21).ligeledessesdetat patienterneharenøgetgradafspasticitet,herunderenændringafmusklernesmekaniske strukturer,somgivermusklerneanormalelasticitet(5).ienkliniskkonteksterdisse fysiologiskeændringeroftekendetegnet,somændringerimuskeltonus(20). Foratbelyseapoplektiskgangnærmereiforholdtilgangrehabilitering,erdetrelevantmed definitionerogbegrebsredegørelseforgangensfaserogdelelementer.gangenindeholder bevægelser,somskalkoordineresoverflereledoggennemforskelligefaserigangcyklussen. Gangendeleshovedsageligitoforskelligefaser,standfasenogsvingfasen(Sefigur1). " " " " " " " " Figur"1:"Standfasen"er"den"fase,"hvor"benet"er"i"kontakt"med"underlaget."Det"ses"på"ovenstående"figur"som"60%"af"den" samlede"cyklus."endvidere"vil"begge"ben"være"i"underlaget"i"de"første"15%"og"sidste"15%"af"denne"fase."dette"er"kendt"som" double"support."svingfasen"udgør"40%"af"den"samlede"cyklus,"og"er"defineret"som"det"tidspunkt,"hvor"benet"ikke"længere" er"i"kontakt"med"underlaget"(23)." Fasernekanyderligereunderopdeles,hvorsvingfasendelesitrefaser,pre-swing(acceleration), mid-swingogend-swing(deacceleration).accelerationenskeridetfodenløftesfraunderlaget ogenforudsætningfordette,erenfremadaccelereringafhoftenkombineretmedfleksionaf knæogankeldorsalfleksion(23). Side9af53

10 Standfasendelesitrefaser,hvorførstefasestartermedheelcontact,dernæstmid-stance,hvor derafvikleshenoverfoden,somefterfølgesafheeloff,hvortyngdepunktetflyttesfremadog ledertilpushoff(23,24). Apopleksipatienterhargenereltlængeredoublesupportfaseogdettetilskrivesofteengenerel muskelsvækkelseogmanglendebalance.endvideresesderhosdennepatientgruppeengenerel nedsatganghastighed(21).dennevarierermellem1,6km/og4,3km/t,hvorganghastigheden hosraskepersonerermålttil4,5km/t(23,25). Muskelsvækkelsesesofteihoftefleksorene,ipatienternesafficeredeside.Dettemedfører,atde ikkeeristandtilatydeoptimalkraftisvingfasen.detteskaberetasymmetriskforhold,som medvirkeratdenikke-afficeredeside,fårhurtigerekontaktmedunderlaget.dettebliver yderligereforværret,hvisafficeretsideikkeeristandtilatgenereresufficientkraftunderpush off.derudoversesoftenedsatrangeofmotion(rom),somerforårsagetafspasticitetog inaktivitet.(21,26). Funktionsnedsættelse&i&underekstremitet&(UE).& Ankel& Iankelleddetsesderoftegenerelnedsættelseafdorsalfleksionundersvingfasen.Denne funktionsnedsættelsetilskrivesnedsatstyrke,manglendekoordineringafankelleddetsplantare fleksorer,samttiltagendestivhedafmuskulaturen,sombegrænserbevægeligheden.dettegiver nedsatbalanceprægetatinstabilitet,somkompenseresvedenstørregradafflatfooti kontaktenmedunderlagetundergang(21). Knæ& Denovenfornævntestivhedafplantarfleksorernekanendvideremedførehyperekstension (overstrækning)afknæetunderstandfasen.dettekombineretmednedsatstyrke,nedsat stabilitetognedsatfremadrettetmomentgenerering,skaberhyperekstension.isvingfasenses dernedsatknæfleksion,somskyldesnedsatstyrkeafplantarfleksorerne,og/ellerhoftefleksor musklerne,samtstivhedafknæetsextensorer.etandettypiskmønsterermanglendeekstension pågrundafnedsatstyrkeafquadriceps(21).&& & Hofte& Svingfasenerprægetafcirkumduktion(cirkulærbevægelse),foratkompenserefor begrænsningeriknæogankel.detteerenadaptivbevægelse,somforetagesforatsikreatfoden løftesfraunderlaget. Side10af53

11 Detsesidenneforbindelseatmangepatienterudviklerdropfod,somerdirektemedtilatskabe cirkumduktionen.endropfoderenkliniskbetegnelsefor,atpatientenikkeeristandtilatlave dorsalfleksionundersvingfasenogerderforikkeistandtilatløftedenfraunderlaget(21,26). Hosapopleksipatientersesklareproblematikkermedgenerelnedsatstyrkeibenets muskulatur.dersesideanførteledklareproblematikkeriforholdtilgenerelnedsatfleksion.i dennekontekstfindesproblematikker,iforholdtilatmusklerneharændretmekaniskforhold, fordimusklerneharenmindregradafelasticitet.(20,21,26). Muskel-nervestimuleringkræverflerestimuleringspunkter,påpatienter,somharflere motoriskebegrænsninger.tilgangrehabiliteringafapopleksipatienterkanderværepraktiske fordeleiatstimulereafværgerefleksen,idetpatientenvilaktivereankeldorsal-,knæ-oghofte flektorermedetstimuleringspunkt. Primemoverforhoftefleksionerm.Illiopsoasogerderformegetvigtig,iforbindelsemedat fremmepatientensgang(24).detproblematiskeidenneforbindelseeratdirektemuskel-nerve stimuleringkanværepraktisksvært,dadennemuskelliggerprofundikroppensbækken (15,24,27).Enmetodetilatopnåhoftefleksion,kanderforværeviarefleksstimulering. Etstudiehariforbindelsemedgangrehabiliteringafapopleksipatienter,påvistat afværgerefleksenmedfordelkanbrugesifet,tilatforbedrepatienternesgang,måltpå funktionelleparametre(functionalambulationcategory)(19). 4.2 Afværgerefleksen* Historisksetharafværgerefleksenførstværetkendtsomflexionreflex(18).Nyerestudierhari denneforbindelsepåvistenmerenuanceretorganiseringogmoduleringsbilledeafreflekseni UE(10,28,29).Refleksenkaldesnunociceptivewithdrawlreflex(NWR),daderikkealtidertale omfleksionsomrespons(28,29). Afværgerefleksenerkendetegnetvedathaveenrefleksbue,somindeholdersensorisk stimuleringgennemnociceptivesansecellerogudløsesdermedvedsmertefuldtstimuli. AfværgerefleksenssensoriskenervecellersynapserligeledesiCNSmedmotorneuronergennem interneuroner,ogerkendetegnetvedatværepolysynaptisk.dettevilsigeatderfindesmange interneuronerirefleksbuen(17)(sefigur2).& Side11af53

12 & Refleksenhartilformålatbeskyttekroppenmod vævsskade,somsikresvedatsmerteinputtetudløser etmotoriskrespons,somskaberenbevægelsevæk fradetsmertegivendested(30) Stimulering3af3afværgerefleksen3 Derfindesflereforskelligemetodertilatudløse afværgerefleksen.hvordenmestbrugteerelektrisk stimulering(28).fordelenveddennemetodeer,at deterennon-invasivstimuleringsmetode,hvorder ikkeerrisikoforatvævsskade,somvedvarme-eller prikstimulering(kendtsomnaturligstimulering) (28).Elektriskstimuleringervurderettilatvære adækvattiludløsningafetstabiltogreproducerbart refleksrespons(28). Denmestfordelagtigestimuleringensstrategifor aktiveringafrefleksenervedhjælpafflereimpulser,i forholdtilenenkeltstimulering,iétpulstog.idetdette giverdetmeststabilerefleksresponsovertid(30,31).detmestbrugtepulstogerpå5impulser medenimpulslængderpå0,5eller1ms(28,30 32).Etreviewharvurderetforskellige stimuleringsfrekvenser,ogharvistvedstimuleringmedoverståendepulstog,findesdenmest effektiveimpulsfrekvensmellem hz(31). Refleksresponsetkanuddifferentieresitoseparatereflekselementer.Disseerkendetegnetsom RIIogRIII,somhenholdsvisliggeriintervallerne40-60og85-120msefterstimulering.De forskelligeresponsintervallerskyldesaktiveringafforskelligeafferentenervefibre(31,33) Måling3af3afværgerefleksen Elektromyografi* Elektromyografi(EMG)målerdenelektriskeenerginårenmuskelkontraheres(34).Storeudslag påemgmålingernebetyderenkraftigkontraheringimusklen,hvoremgelektroderneerpåsat (34).Detteerdogikkeensbetydendemedstortkraft,daensvagmuskelvilkræveenstørre rekrutteringafmuskelfibreogdermedetstørreemgpotentiale(34). Figur"2:"Afferent"sansecelle"stimuleres"i"foden"og" synapser"med"efferente"motorneuroner"i" rygmarven,"som"sender"signaler"til"musklerne"og" skaber"kontraktion"(30).+ Side12af53

13 TilatmåleEMGanvendeselektroder,dettegørdetmuligtatmåleogregistrerebiopotentialer frakroppen.deskaberetinterfacemellemkroppenogdetelektroniskeapparatur(34). Biopotentielleelektroderfungerersomdetteinterface(34).Elektrodenskalvirkesomen transducer,somkanændredeniongeneredestrømtilenelektroniskstrøm(34).foratskabeen godkontaktmellemhudenogelektrodenanvendesofteenelektrolytgelmedcl - somden primæreanion(34). EMGsignalerkanmålespåtomåder,overfladeEMG,hvorenelektrodepåsætteshudenover muskelbugenpådenmuskel,derønskesatoptageemgfra(34).fordelenveddennemetodeer, atdenernon-invasiv.denoptageremgfraetstortområdeafmusklen,ikkekunfåmotorunits (34).Ulempenerderimodatdennemetodekunkanbrugestilsuperficiellemusklerogermeget sensitivoverforelektriskaktivitetoveretforstortområde.detvilsigemetodenermestvalidtil superficiellemindremuskler,hvorelektroderneplaceresmedfåcmmellemrum(34). Denandenmetodeervedatindsætteenelektrodeperkutantihuden.Dennemetodegørdet muligtatisoleremindreområderimusklen,samtidigkanmetodenbrugestilatoptageemgfra mereprofundplaceredemuskler.ulempenerdogatmetodenkræverpræcisioniplaceringenaf elektroden,samtdetkanværeubehageligtforforsøgspersonenatudførebevægelsermeddenne typeelektrode.(34) Kinematiske*målinger* Kinematiskemåleredskaber,kanregistrerekroppensbevægelser.Derfindesforskellige måleredskaber,somkandette.eteksempelpådetteeretelektroniskgoniometer.detteeret redskab,derkanbrugestilatsammenligneskridtigangfasenfraforsøgspersoner(23,35,36). Goniometeretgørdettevedatmåledenledstilling,deterpåsatkroppenmed.Herkanudslaget mellemudgangspositionogslutpositionregistreres.dennefunktiongørdetmuligtat sammenligneseparateskridtmedstorpræcision(36). Goniometererbrugtiflerestudier,tilatkvantificereledbevægelserisagitalplan,somresultat afstimuleringafafværgerefleksen(10,29).fordelenveddetteredskaber,atdeermobileog kræverikkemegeterfaringatbenytte(37,38). Accelerometeroggyroskoperkanligeledesanvendestilatoptagedataomkringgangens kinematik.disseinstrumenterkangiveetudtrykforkropssegmentersbevægehastighederog accelerationiforskelligeplan(37,39). Side13af53

14 Disseinstrumenterhardenfordel,atdeersimpleatbenytte,mobileoggiveretpræcisog kvantificerbartudtrykfordendirektebevægelseiled(36,37). 3Dmotioncaptureeretsystem,hvorforsøgspersonenbliverpåførtmarkørerpåanatomiske knoglepunkter,sometkamerasystemopfangerogindsamlerientredimensionelmatrice.det bliverbrugttilgangmålingoganalyseafgang(37).determuligtatundersøgeaccelerationog vinkeludslagafbenetsledundergang(37,38).systemetkansåledespåsammemådesomet goniometerbrugestilatsammenligneseparateskridtmedhinanden(35,37). Fordelenvedbrugafet3Dmotioncapturesystemer,atdetergoldenstandardformålingaf kinematicigåendetilstand.ulempeneratdeterdyrtogkrævermegeterfaringatbruge.(38) Derfindesforskelligestimuleringsparametre,somhardirekteindvirkningpårefleksresponset, dettevilblivebeskrevetidenæsteafsnit.(28,30,31). 4.3 Påvirkning*af*afværgerefleksen* Habituation3 Habitueringernårrefleksresponsetnedsættesellerforsvindereftergentagnestimuli.Dettesker icns,somfiltrererstoremængderafnerveimpulserfrahudenogbevægeapparatetfra.deter kunetudvalgafdissenerveimpulser,somnårdetprimæresensoriskebarkområde.cns foretagerenformforfiltrering,såhjernenikkebliverovervældetafstimulifraomverdenen(40). Vedhabituationreagererkroppenikkepådekonstantenerveimpulser,somkommerfra sanseceller.eteksempelpådette,ertøjpåkroppen,hvorstimuleringafsansecellerihuden påvirkes,menhvordetikkegiverensanseoplevelseefteretkortinterval(41). Dererforsketi,hvordanhabitueringafafværgerefleksenkanpåvirkes,ogdeterfundetat habitueringskerofterevedlavstimuliintensitetendvedhøjintensitet.lavfrekvensafimpulser ipulstogetøgerogsårisikoenforhabituering,menshøjfrekvensøgerchancenfor dishabituering.derudoverharinterstimuliintervalletencentralrolle,hvordersesenøget risikoforhabitueringvedetintervalpå5sekunder,iforholdtil25sekunder.detersamtidig vistatdertypiskstimuleresmed5-15sekundersinterstimuliintervalforatundgåhabituering (31,33).Habitueringkanderudoverundgåsvedatændrestimuleringsområdet,menafstanden skaldogværeover2cmfradethabitueredeområde(42).impulseripulstogetkanogsåpåvirke habituering,hvorenenkeltimpulsøgerrisikoenforhabituering,iforholdtilflere.(31) Side14af53

15 4.3.2 Afværgerefleksens3topografi3og3fasemodulering3 Afværgerefleksensefferenteoutputkanændresaltefter,hvorderstimuleresunderfodenunder gang(10,28,43)(sefigur3). Organiseringafstimuleringsområder(reflexreceptivefields)erligeledesobserveretinyere studier,somharundersøgtresponseniforbindelsemedgang(29,44).somtillæghertilsesdet ogsåatafværgerefleksenfasemoduleresiforbindelsemedgangcyklussensforskellige faser(10,29). Figur"3:"De"forskellige"stimuleringsområder"(reflex"receptive"fields),"der"korrelerer"med"bestemte" refleksresponser."stimulering"under"hælen"vil"give"et"plantar"fleksion"af"anklen"og"stimulering"mere" anteriort"under"foden"vil"udmønte"sig"i"dorsal"fleksion"af"anklen"(28)"" Kinematik** Vedundersøgelseafdetkinematiskeresponsiankelledet,vedsammestimuleringsområde,ses det,atdenklartdominerendebevægelseerdorsalfleksion.denneforøgelsegjordesiggældende iallegangensfaserpånærligeefterheeloff,hvorderikkefandtessignifikanteændringer(se figur3).detstørstedorsalerefleksrespons,sesisvingfasenvedstimuleringafsvangen(29). Side15af53

16 Vedundersøgelseafkinematikiknæleddetsesdet,atuafhængigtaffodfladestimuleringsområde " samtgangfase,atfleksionerdetdominerendebevægeudslag.vedstimulationmidt-lateraltpå fodfladenefterheeloffellersvingfasenopnåsstørstrefleksrespons(sefigur3)(28). Vedundersøgelseafkinematikihofteleddet,sesdetligeledes,undersammeforholdsomfor knæet,atdetdominerendebevægeudslagerfleksion.hvordetstørstefleksionsresponsses efterheeloffogundersvingfasen(sefigur4)(29) Elektromyografi* ItidligereforsøgergangcyklussenderudovermåltmedEMGpåforskelligemuskleriUE(29,43). Im.vastuslateralisvaraktiveringafvarierendegrad,altefterhvilkendelafgangcyklussen,der blevstimuleret(43).aktiveringenvarstørstundertoe-offfasen(43).im.bicepsfemorisfandtes derligeledesetrespons,somvarfaseafhængigt.hersåsdetstørsterefleksresponsvedheeloff (43). Påfigur5sesEMGaktivitetafm.soleus(SOL)ogm.tibialisanterior(TA)(29).Hvoraktiviteti SOLprimærtsesvedfoot-flat,hvorstimuleringsområdetharmindrebetydning.ITAses primærtaktivitetundermid-swingellervedstimuleringisvangen(29). Figur"4:"Kinematisk"respons"fordelt"på"ankel,"knæ"og"hofte"leddet,"ved"stimulering"forskellige"steder"under" fodfladen"og"ved"forskellige"faser"i"gangen."(29)"" Forapopleksipatienter,sommanglerankeldorsal-,knæoghoftefleksionvildetderforvære optimaltatstimulereefterheeloffogindenheelcontact,dadettegiverminimalaktiveringaf soleusogmaksimalkinematiskresponsmodnetopankeldorsal-,knæoghoftefleksion. Side16af53

17 Figur"5:"Her"ses"EMG"aktivitet"af"m."soleus"og"TA."TA"responset"er"meget"tydeligt"ved" stimuliering"i"svangen"og"midxswing."ligeledes"ses"det"at"det"største"soleus(sol)"udslag"ved" svingfasen"og"efter"heelxcontact"(37)." Opmærksomhed33 Afværgerefleksenkanblivefaciliteretellerinhiberetfrahøjereniveauerinervesystemet (17,45,46).Forskningviserderforatreflekserikkeersåstereotyp,somførantaget,menkan påvirkespåfleremåderogkanpåvirkesgennemkonvergensiinterneuronerne(46). OpmærksomhedreguleresafhøjereafsnitafCNSogpåvirkerlaverehierarkiskegreneafCNS (17,45,46). Opmærksomhedopdelesifokuseringogdistrahering,somderskelnesmellemilitteraturen (30,31,45 47).Fokusdefineressomnårenpersonsopmærksomhedpåstimuliøges(31,47), mensdistraheringdefineressomnårenpersonsopmærksomhedpåstimulinedsættes. (17,31,45).Distraheringogfokuserderforikkealtellerinteteffekter,menkanderimodvære tilstedeiforskelliggrad. Deterderformuligtathavefokuspåstimuli,menfokuskanøgesvedatøgeopmærksomheden pådetsmertefuldestimulivedatadvareometkraftigtsmertefuldtstimuli(48). Deterderudovermuligtatværedistraheretvedatfokuserepåetvideoklipellerenmatematisk opgave,foratfjerneopmærksomhedfraetstimuli(47,49).omdisseforskelligeopgaverhar forskelligtoutputerikkeundersøgt. Fokuseringpåstimulimenesprimærtathaveeninhiberendepåvirkningpåafværgerefleksen (31).Afværgereflekseninhiberesgrundetenindreudskillelseafopioider,derpåvirkerspinalog hjerneniveau.påsammemådekanfokuspåstimuligiveautonomresponsiformaføgethjerte- ogåndedrætsfrekvens(31,47). Side17af53

18 Willeret"al.(50)hari1979vist,hvordanenmatematiskopgave,hvorraskeforsøgspersoneri siddendeposition,skulletrække3fra200kontinuerligt,kunnepåvirkeafværgerefleksen. Refleksresponsetogsmerteopfattelsenafafværgerefleksenblevinhiberet.Samtidigvistedet,at refleksresponsetblevfaciliteretafenforventningomkraftigsmerte,altsåfokuspåstimuli. Terkelsenet"al.(49)hari2004vistatrefleksresponsetikkeblevpåvirketafendistraherende matematiskopgave.dettegjordesiggældendeselvomsmerteopfattelsenblevnedsat.fokuspå kommenderefleksresponspåvirkedehellerikkeafværgerefleksen.lignenderesultaterervistaf Dowmanet"al.(51)i2001. Resultaterneerderforikkeentydige,hvilketkanskyldesdemetodiskeforskelleiforsøgene, hvordistraheringogfokuseringsikresmedforskelligemetodisketilgange. Deterderforikkeenighedomhvordanafværgerefleksenpåvirkesiforholdtil opmærksomheden(47,49 51). Derudovererdetikkepåvist,hvordanopmærksomhedenpåvirkerafværgerefleksenigående tilstand. Derfindesflereandreforskelligedistraheringsopgaver,somkananvendesogtestes(SebilagB). Opmærksomhedenkaninddelesiflereniveauerogdeterikkeundersøgthvordanforskellige niveauerafopmærksomhedpåvirkerafværgerefleksen(52).indenfordisseniveauerfindesto hovedgrupperimplicitte-ogeksplicitteopgaver.matematiskeopgaverbetragtesfxsom eksplicitte,hvilkekræverstorkortikalaktiveringogmedførerengenerelstorkognitiv belastning.gangkanimodsætningbetragtessomenimplicitopgave,idetderherertaleomen mereautomatiseretogubevistopgaveudendecideretformål(52)& Deterderforrelevantatundersøgedenneproblemstillingmedhenblikpå,atdetteerrelevant grundforskning.resultaternekandannebaggrundforforskning,hvoranvendelsenaffeti rehabiliteringenerifokus.idagbrugesfet,hvorpatientererfuldtopmærksommei træningssessionerne(19).resultaternekanmuligvisføretilforskelligeanvendelsesmuligheder affetikliniskpraksis,altefterhvordanopmærksomhedenpåvirkerafværgerefleksen. Formåletmedrapportenerderfor,atundersøgeomforskelligeniveauerafopmærksomhed påvirkerrefleksresponsetafafværgerefleksenigåendetilstand. Side18af53

19 5 Problemformulering* Hvilkenpåvirkningvilforskelligeniveauerafopmærksomhed,haveforafværgerefleksens responsigåendetilstand? 5.1 Begrebsafklaring* Påvirkningafforskelligeniveauer: Forståssomforsøgskonditioner,derhartilformålatændrefokuspåstimuli. Afværgerefleksen Enfysiologiskrefleks,derflytterunderekstremitetenfradetsmertegivendestimuli underfodfladen. Respons Kvantificerbartoutputpåratio/intervalskala. 5.2 Problemafgrænsning* Foratimødekommeproblemformuleringen,blevenforsøgsprotokolsammensat,som indbefattedesmerteforsøgpågangbånd,medraskeforsøgspersoner.udfradennevilledetblive vurderethvorvidtopmærksomhedenpåvirkedeafværgerefleksen. Idetteprojektarbejdeforetagesforsøgpågangbåndmedraskeforsøgspersoner,somer studerendeelleransattepåaalborguniversitet. * Side19af53

20 6 Metode* I"det"følgende"afsnit"beskrives"valget"af"den"kvantitative"tilgang"til"projektet,"som"metode"til" besvarelse"af"problemformulering."ydermere"præsenteres"valget"af"forsøgspersoner,"konditioner," beskrivelse"af"forsøget,"forsøgsprocedure,"behandling"af"data"og"statistisk"metode." " 6.1 Kvantitativ*forskning* Udfraproblemformuleringenønskesdetatundersøgeskausalitetenmellemafværgerefleksen ogopmærksomhed.opmærksomhedenvardenuafhængigevariabel,somblevpåvirketgennem firekonditioner(53). Projektetvaropbyggetsometforsøgmedraskeforsøgspersoner,hvorinterventionenindebar påvirkningafopmærksomheden(54). Forsøgetvaretrepeatedmeasure(RM)design,hvorrækkefølgenafkonditionernevar randomiseret(55).ietrm-studieerdetvigtigt,atderikkeernogencarry-overeffektmellem hverkondition.dettesikredeatudgangspunktetvarensforalleforsøgspersoner,såledesatder varetfællesudgangspunktfordataindsamling. Konditionernevardesignetsåledesatdeikkehavdeindflydelsepåhinanden,foratminimere carry-overeffektenmellemhverkondition(56). Foratminimereeneventuelcarry-overeffekt,blevkonditionernerandomiseretforhver forsøgsperson.detteblevgjortforatsikre,ateneventuelcarry-overeffektikkeblev akkumuleret,iresultatetfraenellerflerekonditioner(57). Randomiseringsrækkefølgenblevmanueltdannetvedatdele,de24muligekombinationer,opi seksblokkeaf4x4rækkerogkolonner.dettesikredefrekvensenaf konditionernei1.-4.kolonne,varensforhver4.forsøgsperson.etudsnitfra randomiseringsrækkefølgekansesitabel1.deseksblokkeblevtilfældigt sammensattildenfuldstændigrandomiseringsrækkefølge,derkansesi bilagc. Iforsøgetdeltoghverforsøgspersonifireseparatekonditioner,hvordevar deresegenkontrolforhverkondition.dettesikrede,atderikkeskulletages højdefordenvariation,dervilleværehvisforsøgetvaropdeltienkontrol- oginterventionsgruppe.dettevareneffektivmådetilatmålevariationen forhverenkeltforsøgsperson. Konditions** rækkefølge* ForsøgsH* person* ML3 GG3 SI3 SV3 1* GG3 SI3 SV3 ML3 2* SI3 SV3 ML3 GG3 3* SV3 ML3 GG3 SI3 4* ML3 SV3 SI3 GG3 5* GG3 ML3 SV3 SI3 6* SI3 GG3 ML3 SV3 7* SV3 SI3 GG3 ML3 8* Tabel"1:"Hver"kondition"var"tilstede"én" gang"i"hver"kolonne"og"række,"i"hver" blok,"hvor"hver"række"var"en" forsøgsperson." Side20af53

21 Interventionenforegikisammelaboratorie,medsammeforsøgssetuptilhvertforsøg.Forsøget foregikomformiddagenelleromeftermiddagen(53).detefterfølgendeafsnitdannede baggrundfordemetoder,somblevanvendtiforsøgsprotokollen(sebilagd). 6.2 Konditioner* Forsøgetvaropbyggetaffirekonditioner,sompåvirkedeopmærksomhedenpåhversinmåde: - Fokuspåmentaltask - Fokuspågang - Fokuspåstimuli - Fokuspåselvstimulering Dissefirekonditionerrepræsenteredeforskelligeniveauerafopmærksomheden.Defire konditionervarvalgtsåledesatgradenafopmærksomhedgradueres. Fokus&på&mental&task&(ML)& Underforsøgetblevenmentaltaskbrugt.Dennekonditionvarvalgt,dadetantages,at forsøgspersonenidennekonditionvillehavemindstopmærksomhedpåstimuli(48,49). Detvarikkeafklarethvilkenmentaltask,derskullebrugesiforsøget,derforblevflere forskelligementaltasksafprøvetipilotforsøget(sebilage). Fokus&på&gang&(GG)& Idennekonditionskulleforsøgspersonengånormaltpågangbåndetogholdefokuspådette.Det varantaget,atforsøgspersonenidennekonditionhavdemereopmærksomhedpåstimuli,end konditionenmentaltask.dennekonditionblevvalgtdapatienteripraksis,harmegetfokuspå gangforatsikrekvalitetideresbevægelser,ietfetrehabiliteringsforløb.deterdogvanskeligt atfåraskemenneskertilathavesammefokuspågang,somgangbesværetmennesker.detblev derfortestetipilotforsøget,omdetvarmuligtatsikrefokuspågangvedforskelligeopgaver(se bilage). Fokuspågang,blevbrugtsomreferenceiforholdtildeandrekonditioner,idetdetantagesat dennekonditionerdenmestneutrale. Fokus&på&stimuli&(SI)& Dennekonditionindebaratforsøgspersonenblevinformeretom,hvornårderblevstimuleret. Informationenvarmundtlig,ogdenforsøgsansvarligetaltenedfra3,hvorefterstimuliblev givet.idennekonditionvarantagelsen,atforsøgspersonenhavdemereopmærksomhedpå stimuliendikonditionerne,fokuspåmentaltaskogfokuspågang.daforsøgspersonenfik fortalthvornårstimulikom(sebilagd). Side21af53

22 & Fokus&på&selvstimulering&(SV)& Forsøgspersonenbestemteselvihvilketskridtderblevstimuleret.Dervartoregler,somskulle overholdes: 1. Derskulletrykkespåstimuleringsknappenvedheelcontact,hvorefterderblev stimuleretefterheeloff.detteblevvalgtforatsikreatselvudløsningenforegikkorrekt. 2. Dervarminimum15sekundersintervalmellemhverstimulering,foratundgå habituering. Idennekonditionhavdeforsøgspersonenselvkontroloverhvilketskridt,derskullegives stimuli.detantagesatopmærksomhedenidennekonditionvarmestrettetmodstimuli(se bilage).denneformforkontrolafstimuleringanvendesiandrefesrehabiliteringsteknologier, hvorpatientenselvkontrollererstimuleringstidspunktet(58).konditionenblevderfor inkluderetforatundersøgeomhvordandennebrugerkontrollerettilgang,påvirkede afværgerefleksen. 6.3 Forsøgspersoner* Inklusionskriterierneforforsøgspersonernevar,atdeskulleværeraske,mellem18og60år, kunnetaleogforstådanskmedbasalematematiskefærdigheder. Personersomhavdeindopereretmetaliunderbenene,pacemaker,cochlearimplantateller lignendeelektriskapparaturindopereretellervargravideblevekskluderet.samtidigtvardet vigtigt,atforsøgspersonerneikkehavdeenpsykisksygdomellerhavdetidligere tilbagevendendeellerkroniskesmertegivendemuskuloskeletalesygdomme. Påforsøgsdagenmåtteforsøgspersonenikkehavesårellerbeskadigethudpåunderbenene, ellerhaveudførthårdtfysiskaktivitetdagenfør. Forsøgspersonerneblevrekrutteret,gennemeninformationsmailsendtudtilallestuderende, påinstitutformedicinogsundhedsteknologipåaalborguniversitet.informationsmailen indeholdteenbeskrivelseafformåletmedforsøget,beskrivelseafforsøget,inklusions-og eksklusionskriterierogkontaktinformationer.nårenmuligforsøgspersonresponderedepå informationsmailen,blevdersendtyderligereskriftliginformationomkringforsøgetogderes rettighedersomforsøgsperson(sebilagf).alleforsøgspersoner,somvalgteatdeltage,skulle underskriveensamtykkeerklæring(sebilagg).alleforsøgblevudførtioverensstemmelsemed HelsinkiDeklarationen(SebilagH)(59). Side22af53

23 6.4 Forsøg* Stimulering3af3afværgerefleksen3 Tiludløsningafafværgerefleksenblevderbrugtelektriskstimulering.Udgangspunktetvaret impulstogmedfemimpulsermedenvarighedpå1ms(30 32).Iforsøgetvalgtesenfrekvenspå 200Hzforatminimererisikoenforpåvirkningaf,desensoriskenerversabsolutteogrelative refraktærperioder(31).stimuleringblevgivet10msefterheeloffogvarstyretafenhælkontakt (FSR,LuSense,PS3,Standard174)(10,11,44). Derblevanvendttotyperafelektrodertilstimulation;stimulationselektroden(Ambu Neuroline700)ogreferenceelektrodenpå7,5cmx10cm(AxelgaardmanufactoringCo.,Ltd PALSPlatinummodel895340)(60,61).Stimulationselektrodenblevunderalleforsøgpåsatdet sammestedisvangenpåfoden,detteervistpåfigur6.&derblevanvendtnoxitestelectrical Stimulator,somstimulator(62). Hverforsøgspersonfikidentificeretenindividuelsmertetærskel(PThr)siddendeienstol,ved brugaftrappemetoden(63).udfradenneblevdetsubjektivtvurderet,hvormegetde forsøgsansvarligekunneøgeintensitetafdenelektriskestimulering(sebilagd). Reflekstærskelenblevefterfølgendeidentificeretvedatøgeintensitetenafstimulimed1mA, indtilenstabilrefleksblevfundet. Etrefleksresponsblevdefineret,somværendeEMGaktivitetiintervallet0-300msefter stimulering(10).forsøgspersonervidsteikkehvornårdeblevstimuleret. Etstabiltrefleksresponsblevdefineretsomrefleksresponsiminimum4udaf5stimuleringer. Itilfældeaf,atrefleksresponsetikkekunneidentificeresblevstimuleringselektrodenflyttet,for atsikreatelektrodenstimuleredeidetrigtigerrf(29). Figur"6:"EMG"respons"målt"på"TA"på"fem"stimuleringsområder."Til"forsøget"er"brugt"stimuleringspunkt"3."(29)" Forsøgspersonerneblevløbendespurgtunderstimuleringomsmertenskarakterogintensitet. Svaromsmertenskarakterblevbrugttilatidentificere,omstimuleringselektrodenramte Side23af53

24 sensoriskenervebanerfraandreområderifoden.smertenskulleværestikkende,prikkende ellerskarpfradetområde,hvorelektrodenvarplaceret(33). Svaromsmertensintensitetblevbrugttilatvurdere,omforsøgspersonervaristandtilat fuldførerforsøget,meddengivnestimuleringsintensitet. Underforsøgetblevderikkeblivetagethensyntil,omstimuleringselektrodensadpå forsøgspersonensdominanteellernon-dominateben.dervarikkefundetevidensforatdette havdebetydningforafværgerefleksen(30 32,43,44,64).Derforblevdetvenstrebenbrugtunder forsøgetpåalleforsøgspersoner,dadettevardenpraktiskmestanvendeligeløsning,iforholdtil forsøgsopstillingen. Foratminimererisikoenforhabitueringblevetinterstimuliintervalpåminimum15sekunder brugt.detteintervalnedsatterisikoenforhabituationafafværgerefleksen(31).endvidere skabtedetteenmulighedfor,atspørgeforsøgspersonenomsmertenskarakterunder identificeringenafpthr. Variationenafinterstimuliintervalletminimeredederudoverrisikoenforhabituering.Dettevar enmereeffektivmetodetilatundgåhabituering,endatøgeintensitetenafstimuleringen (65,66). Underforsøgetskulleforsøgspersonernegåpåetgangbånd.Derfindeshovedsageligto forskelligeganghastighedsprocedurer. Idenenestandardiseresganghastighedentilenfasthastighedforalleforsøgspersoner (43,44,64).Idenandenprocedurevælgerforsøgspersonenselvderesnormaleganghastighed (14,67).Gangbåndetblevunderforsøgetindstillettilenfasthastighedpå3km/t.Dettevar tidligeresetilignedestudier,samtidigtmedhastighedensvareredetilengennemsnitlig hastighedforapopleksipatienter.(25). Detblevafprøvetipilotforsøgethvorvidtraskemenneskerkunnegånaturligtmeddennelave hastighed,udendetpåvirkedederesfokus.dervarrisikoforatforsøgspersonenvillekedesig, damenneskerharforskelligtnaturligtgangtempo(23,24) Måling3af3afværgerefleksen3 TilforsøgsopstillingenblevsoftwarenWirexbrugt(Wirex14_EGS_2014_V06,udvikletpå AalborgUniversitet)tilmonitoreringogopsamlingafdatafragoniometreogEMG.Derblev opsamletdataitidsintervalletfiresekunderførogtresekunderefterstimulering.dettevar Side24af53

25 styretafhælkontakten.programmetblevyderligerebrugttilatindstilleintensitetenafstimuli, kalibreringafgoniometreoghælkontakten. IforsøgetblevderoptagetEMGmålingerfraTA.VedatmåleEMGpåTA,blevmulighedenfor aflæsningafmuskelresponsøget,damusklenvarmindrekompliceretatforetagemålingerfra (15,66).Tilforsøgetblevtreelektroderanvendt(Ambu Neuroline720),somblevpåsat muskelbugenaftaienbipolarkonfigurationmedreferenceelektrodenimidten(34). ForstærkningafEMGsignaletblevindividueltindstillettilhverforsøgsperson.Forsøgspersonen blevbedtomatudføreenmaksimalvoluntærkontraktionafta,hvorefteremgforstærkerenog Wirexblevindstilletsådynamicrangepassedetildataoutput(34). Samplingsfrekvensenblevvalgt,dadetforventedeelektriskesignalfraTAvillefremkomme mellem10-250hz(68).derforblevdersampletmed1.500hz,danyquistssamplingsteori fortælleratsamplingsfrekvensenminimumskulleværedetdobbelteafbåndbredden(69). Highpassfilteretblevindstillettil10Hz,menslowpassfilteretblevindstillettil500Hz,således atsignaletikkeblevskåret.forsøgsopstillingenervistpåfigur7. Iforsøgetblevgoniometrebrugttilatmåledetkinematiskerespons,afudløsningenaf afværgerefleksen.goniometreblevpåsatlateraltpåknæ-oghofteledet(biometricsltd,type SG150,Gwent,UK)oglateraltpåankelledet(BiometricsLtd,typeSG110/A,Gwent, UK)(10,29,36).Hvertgoniometerblevkalibrerettil0 og90,enkeltvispåhverforsøgsdagmed enfejlmarginpå±2. Placeringafgoniometrepåhvertledskulleudføresmedstorsikkerhed,såledesatdatafra goniometerkunnesammenlignespåtværsafforsøgspersoner(sebilagi)(14).goniometerdata blevligeledessampletmed1.500hz. Iforsøgetblevenhælkontaktanvendt,tilatudløsestimulering.Hælkontaktenvirkedesomen on/offkontakt,somvaronnårhælenhavdekontaktmedunderlaget(70).hælkontaktenblev påsatundervenstrehælmedtape.hælkontaktenblevkalibreretiwirexpåhverforsøgsdag,og underhvertforsøgblevkontaktenløbendemonitoreretiwirex.detteforatsikreat hælkontaktenvirkedekonsekvent,dadenneangavstarttidspunktetfordataindsamlingenog feedbacktilstimulatoren,såledesderblevgivetstimuli10msefterheeloff. Side25af53

26 Figur"7:"Forsøgsopstilling"X"EMG"forstærker,"goniometer"forstærker"og"stimulator." UnderforsøgetmonitorerededeforsøgsansvarligeløbendedatafraEMG,goniometerog hælkontakt,iwirex,foratundgåfejlmålinger. Udløsningafstimuleringblevsikretvedatobserverestimulatorboksforstimuleringssignal. 6.5 Pilotforsøg* Formål3 Formåletmedpilotforsøgetvarattesteomdenteoretiskeopsætningkunnerealiseresipraksis. Derskullestiftesbekendtskabmeddetforskelligeudstyr,såenprotokolkunneudfærdigestil detprimæreforsøg(sebilagjogk).heleforsøgsopsætningenblevgennemgået,foratteste tidsperspektivet,samthvormangeforsøgsansvarligeforsøgetkrævede. Samtidigtskulledetafprøves,hvilketypeafmentaltaskderskulleanvendes,oghvordandetvar muligtatholdefokuspågang Metode3 Ipilotforsøgetblevopsætningen,beskrevettidligere,afprøvet.Deforsøgsansvarligefik forskelligeroller,hvorenhavdeløbendekontakttilforsøgspersonen,mensenandenhavde fokuspåsystemopsætningiwirexherunderjusteringogkalibrering.densidstehavdeen observerenderolleforatsikreataltforegikefterprotokollen. Forsøgetblevgennemgåetefterpilotprotokollen(SebilagE). Metodenhvorpåmentaltaskogfokuspågangblevafprøvet,erbeskrevetnedenfor. Mental&tasks& Derblevtestettreforskelligementaleopgaver.Enhvorforsøgspersonenskullesigenavnepå dyr(sebilage),indtildervargivet11stimuleringer.hvisforsøgspersonenløbtør,fikhan/hun etnytbogstav. Side26af53

27 Denandenopgave,derblevtestet,varPASAThvorforsøgspersonenblevinstrueretiatlæggede sidstetotalsammen,somdehørte.derblevsagtetnyttalhver3.sekund.forsøgspersonen skullesvarepåregnestykket2+3ogforsøgspersonenfiketnyttal5,hvorefterdeskullesvarepå 3+5.Dettefortsatteindtildervargivet11stimuleringer. Dentredjeopgave,somblevtestet,varatforsøgspersonenskulletrækkeettalfra500 kontinuerligtindtildervargivet11stimuleringer.derblevtestetmedhenholdsvisattrække3 og7fra500(sebilage). Detskullevurdereshvilkenen,somvarmestdistraherendeforforsøgspersonerneoghvilken en,derkrævedemindstinvolveringafdeforsøgsansvarlige. Fokus&på&gang& Denoprindeligetankemeddennekondition,varatforsøgspersonenskullehavefokuspåsin gang.forsøgspersonenhavdeherfokuspåatfølgeengangrytme,fastlagtafde forsøgsansvarlige. Enandenvariation,somblevtestet,varatforsøgspersonengikogfikverbalguidningafen forsøgsansvarlig.fokusblevrettetmod,atforsøgspersonenskullemærkeogfornemme fornemmelsenafgangbåndetpåfodsålerneoghvordandeforskelligeledibenetføltesunder gangen(sebilage). Detskullevurderesomopgavengavmestfokuspågang Konklusion3 Detkunnekonkluderes,atderunderforsøgetkunvarbehovfortoforsøgsansvarlige.Dogblev alleprojektgruppenstrepersonertrænettil,atkunnevaretagealleforsøgetsforskellige procedurer. Varighedenafforsøgetvar1,5-2timer. Detbleviprojektgruppenvurderetatdenmentaleopgave,somvarmestudfordrendesamt krævedemindstinvolveringfradeforsøgsansvarlige,varatforsøgspersonenskulletrække7fra 500kontinuerligt.Denneopgavevarderudovernemmestatstandardisere,ogforsøgspersonen varheletidenbeskæftiget. Efterafprøvningafverbalguidefraforsøgsansvarligundergang,kunnedetkonkluderesatdette ikkeskulleanvendesidetvidereforsøg.detblevvurderet,atdetikkevarmuligt,atfåenrask forsøgspersontilathavedenønskedefokuspåsingang.opgavernegavmeredistraheringend fokuspågang.detblevderforvalgt,atinstruereforsøgspersoneniatgånormaltoghavefokus pågang. Side27af53

28 Detblevderudoverobserveret,atdervarenfejliudløsningenafstimulering,hvorderikkeblev stimuleretselvomsoftwarenblevbedtomdette.dettesketeoftestved2.stimulering,ogdet blevderforvalgtatderblevstimuleret14gangeunder1.konditon,og11vedderesterende konditioner.ottestimuleringerskullebrugesidatabehandlingen.dettegavderforenbufferpå trestimuleringervedhverkondition Sample3size3beregning3 Analyseafdatafrapilotforsøgetkunnehaveværetanvendttilensamplesizeberegning.Dette vardogikkemuligtgrundetkompleksitetenafdenneberegningveddetteforsøgsdesign,sati forholdtiltidsrammenforprojektet. 6.6 Forsøgsprocedure* Efterintroduktiontilforsøgetogunderskrevetsamtykkeblevforsøgspersonenplaceretienstol ishortsogbarebenogfødder.venstrebenogfodblevklargjortvedatbarbereogafspritte områderne,hvorelektroderskulleplaceres.herefterblevtreelektroderpåsatmuskelbugenaf TA,medenafstandpåminimum2mm,hvordenmidtersteelektrodevirkedesomreference elektrode.stimulielektrodenblevpåsatunderfodenmedreferenceelektrodeplaceretdorsaltpå fodryggen.hælkontaktenblevpåsatiforbindelsemed,atforsøgspersonensfodvarløftetop. Forsøgspersonenblevinstrueretiatfindeenkomfortabelstilling,hvorbenenevarbøjetcirka 90 iknæleddet,hvorefterpthrblevidentificeret. Underdetteblevforsøgspersoneninstruereti,atforklareomstimuleringensintensitetog karakter(sebilagd). EfterfundafPThr,skullereflekstærsklenidentificeres.Derforblevforsøgspersonenbedtomat slappeafogikkesigenoget,medmindresmerteniforbindelsemedstimulivarforsmertefuldt.i tilfældeafatafværgerefleksenikkekunnefindesveddeforventedeintensiteter,blev forsøgspersonenbedtomatlegeendistraherendeleg.dennelegkunnebeståafatnævnenavne påstateriusaellerhovedstæderibestemtelande. Herefterblevforsøgspersonenbedtomattrædeoppågangbåndet.Herblevderpåsat goniometrepåankelled,knæledoghofteled(sefigur8).forsøgspersonenblevinformeretomat deskulleblivegåendeindtilforsøgetvarslut,medmindredeblevutilpasseellerdersketeandet uforudset.forsøgspersonengikherefterfemminutterpågangbåndetforatvendesigtil hastighedenpå3km/t.forsøgsopstillingenkansespåfigur8. Side28af53

29 Efterdefemminuttervargået,modtogforsøgspersonentrestimulationerforatvendesigtil stimuliundergang.forsøgspersonenfikinformationomkringdenførstekonditionudaffire. Derblevikkegivetinformationomkringrækkefølgenafkonditioner.Herefterbegyndesforsøget meddefirekonditioner;ml,gg,siogsv(sebilagd). Mellemhverkonditionvarenkortpause,hvorforsøgspersonenkunnekommemedspørgsmål, samtfåinformationomdenkommendekondition. UnderforsøgetblevEMG,goniometeroghælkontaktmonitoreretiWirexafden forsøgsansvarlige,somstyreredesoftwaren,mensdenandenforsøgsansvarligeobserverede forsøgspersonenognotereredefremgangeniforsøgetpåetstudypaper,såledesatalle stimuleringerblevdokumenteret,hvisderskulleværesketifejlisoftwaren(sebilagj). Figur"8:"Forsøgsopstilling"X"Placering"af"knægoniometer,"ankelgoniometer"og"EMG"elektroder"på"TA."Forsøgsperson" under"gang"m."monitorering." Side29af53

30 6.7 Databehandling* Datafra15forsøgspersonerindgikidatabehandling.Undervejsblevtoforsøgspersoneroget enkeltdatasætekskluderet,somkansesitabel2. 18 Antaltilmeldteforsøgspersoner 17 Enforsøgspersonekskluderetpåbaggrundaf eksklusionskriterier 16 Underforsøgblevenforsøgspersonekskluderet pga.manglenderesleksrespons 15 Datasættetfraenforsøgspersonekskluderet,da normaltgangmønsterikkeblevopretholdt 15 Antalforsøgspersonerbrugttildatabehandling Tabel"2:"Flowchart"over"ekskludering"af"datasæt"og"forsøgspersoner." Databehandlingblevudførtpåstimuleringsskridtetogkontrolskridtet.Skridtetnetopfør stimuleringskridtblevbrugtsomkontrolskridt,dadetantages,atdetteskridtvardetmest valideatsammenlignestimuleringsskridtetmed. TilatbehandledatablevførstMatlabv/R2014abrugt.Alleværdierblevfundetmedscripts(Se bilagl)ogderefterplottetoggennemsetmanuelt(sefigur9),foratsikrederigtigeværdierblev brugt. Mediirnotchfilterblev50HzstøjfjernetfraEMGdata.Iirnotchfiltereretdigitaltandenorden filter,dereffektivtkanfjerne50hzstøjfradatasættene(71).detforventesikkeathavestor betydningdaemgdataforventesathavebetydeligstørreamplitude,menkanhavebetydning nårtavariafslappettilstand. AnalysevinduetforEMGdatavarvalgtsom60-300msefterheeloff.Derforblevheelofffrade toskridtlokaliseret. Førstblevheeloffafstimuleringsskridtetidentificeretvedatlokalisere,hvornårhælkontakten var<0,1,mellemsample ihvertdatasæt.derefterkunneheelcontacti stimuleringsskridtetidentificeresvedatlokaliserehvornårhælkontaktenvar>0,1fra1.sample tilheeloffsample.herefterkunneheeloffidentificeresvedatlokaliserehvornårhælkontakten var<0,1fra1.sampletilheelcontactafstimuleringsskridtet. Side30af53

31 Herefterblevtidenmellemheeloffogstimuliberegnet,dastimuleringenstartedevedsample " Dernæstblevrootmeansquare(RMS)afEMGværdier60-300msefterstimuleringstidspunktet forhvertdatasætudtrukket(sefigur9).rmsværdiafsammeintervalefterheeloffi kontrolskridtetblevogsåudtrukket.hastighedenforstimuleringafensansecelle,isvangen,til efferentsignalforafværgerefleksenernåettaer50-80ms.ianalysevindueforventesdetat kunneaflæsebåderiiogriiirefleksrespons(31,50). VedathaveEMGdatafrabeggeskridtkunnerefleksresponsetisoleresvedattrækkedeto værdierfrahinanden. Ihvertdatasætblevdesidsteottefejlfriedatasætbrugt,foratundgådatahvorstartlerefleksen påvirkederesponset(33). EMGdatablevnormaliseretmedRMSafallekontrolskridtfrasamtligekonditioner,forhver enkeltforsøgsperson. VedgoniometerdatablevROMdataaffleksionsbevægelsenfrakontrol-ogstimuleringskridt brugt.detteblevvalgtfremfordataanalyseudframinimumogmaksimumsværdier,darom gavetudtrykforbevægelsenundergang(sefigur10).detblevvalgtatanalyseredatafraknæ- oghoftegoniometer,dadetharvistsigforomfattende,iforholdtiltidsperspektivetidette projekt,atanalyseredatafraankelgoniometer. Figur"9:"Oversigt"over"analysevinduer."De"blå"søjler"er"data"fra"hælkontakten,"hvor"heel"off"er"markeret" med"en"lilla"markør."heel"contact"er"markeret"med"en"grøn"markering."de"sorte"søjler"angiver" vinduerne"60x300"ms"efter"stimuli"for"hhv."kontrol"skridt"og"stimuleringsskridt." Analysevinduetforhoftedataerfraheelofftilheelcontactikontrologstimuleringsskridtet. Mellemheeloffogheelcontactblevminimumsværdienogmaksimumsværdienfundet.Vedat Side31af53

32 trækkeminimumsværdienframaksimumsværdienblevromfundet.vedattrækkeromaf kontrolskridtet,fraromafstimuleringsskridtetblevrefleksresponsetisoleret. Analysevinduetformaksimalknæfleksionvarfraheelofftilheelcontact. Analysevinduetforminimumsværdienafknæfleksion,varmellemdenmaksimaleknæfleksion og250samplesførheeloff,daderinogledatasætblevfundetknæfleksionførheeloff.dette blevudførtpåkontrol-ogstimuleringsskridt. VedattrækkeminimumsværdienframaksimumsværdienblevROMfundet.VedattrækkeROM afkontrolskridtet,fraromafstimuleringsskridtetblevrefleksresponsetisoleret. DatablevoverførttilSPSSv/22,hvordetblevanvendttilstatistisketest. Figur"10:"ROM"data"fra"kontrol"skridt"og"stimuleringsskridt,"fra"et"stimuli"fra"en"forsøgsperson."Her"er" vidst"data"fra"hofte"goniometer." * Side32af53

33 6.8 Hypoteser*til*statistisk*test* Dissehypoteservargrundlagetfordestatistiskeanalyserafdataiforsøget. Hypotese1ialleoutputsvartestetpåallekonditioner,såledesatderialtvar4hypoteserfor denne. TA& 1. H o:dereringenforskeliemgaktivitetmellemstimuleringsskridtogkontrolskridtita. H A:DererforskeliEMGaktivitetmellemstimuleringsskridtogkontrolskridt. 2. H o:detisolerederefleksresponserensiallekonditionerita(gg=ml=si=sv). H A:DetisolerederefleksresponserikkeensiallekonditioneriTA. & Knæ& 1. H o:dereringenkinematiskforskelknæleddetmellemstimuleringsskridtog kontrolskridt. H A:Dererkinematiskforskeliknæleddetmellemstimuleringsskridtogkontrolskridt. 3. H o:detisolerederefleksresponserensiallekonditioneriknæleddet(gg=ml=si=sv). H A:Detisolerederefleksresponserikkeensiallekonditioneriknæleddet. Hofte& 1. H o:dereringenkinematiskforskelhofteleddetmellemstimuleringsskridtog kontrolskridt. H A:Dererkinematiskforskelihofteleddetmellemstimuleringsskridtogkontrolskridt. 4. H o:detisolerederefleksresponserensiallekonditionerihofteleddet(gg=ml=si=sv). H A:Detisolerederefleksresponserikkeensiallekonditionerihofteleddet. 6.9 Statistisk*test* Tilstatistiskanalyseindgikdatasætfrakontrolskridtet,stimuleringskridtetogdetisolerede refleksrespons. AlledatasætfraTA,knæoghofteblevalletestetmedShapiro-Wilktestfornormalitetafdata. Tilanalyseafdeførstefirehypoteser,blevenparrett-testbrugt,hvisdatavarnormalfordelt. HvisdataikkevarnormalfordeltblevWilcoxonsignedranktestbrugt.Dennetestvartidligere vurderetsomstærk,specieltformindredatasæt(72). Tildissetests,blevdatafrakontrolskridtetogstimuleringsskridtetihverenkeltkonditionbrugt. Side33af53

34 Denandenhypoteseblevanalyseretmedrepeatedmeasuresonewayanalysisofvariance(RM ANOVA),hvisdatavarnormalfordelt. VardataikkenormalfordeltblevFriedmantestbrugt.Dennetestvartidligerevurderetsom stærk,specieltformindredatasæt(72). Tildissetestsblevdatamedisoleretrefleksresponsbrugt.DaSPSSikkekunnehåndtereflere opsamlededatacellerperkonditionperforsøgspersonifriedmantest,vilmedianværdienafde ottestimuliperkonditionblivebrugt,hvisdataikkeernormalfordelt. Tilpost-hocanalyseblevsignifikansniveauerBonferronijusteret. Sefigur11foroverblikafdenstatistiskeanalyse. Signifikansniveauetvarialletestsattil0.05. Shapiro-Wilk Wilcoxon 2-way Friedman Post-hoc Testfor normalitet Non parametrisk parrett-test, afvigefra0 Non parametrisk varians analyse Bonferroni justeretpværdi Figur"11:"Overblik"over"test"til"den"statistiske"analyse."Resultatet"af"ShapiroXwilk"afgør,"om"data"testes"med"parametriske" eller"nonxparametriske"tests." Side34af53

35 7 Resultater* I"dette"afsnit"vil"en"beskrivelse"af"forsøgspersoner,"samt"resultater"fra"refleksresponset"i"TA,"knæ"og" hofte"præsenteres." Iforsøgetdeltog11mænd4kvinderialderen19-32år(24,25±3,34)(Setabel3fordemografisk dataogstimuleringskarakteristika).forenmeredetaljeretinformationom,hver forsøgsdeltagersebilagm. & Alder* Højde* Vægt* Gennemsnit*PThr*(mA)* Reflekstærskel*(mA)* (cm)* (kg)* Middel* 24, ,533 11,713 18,493 STD* 3,343 7,993 19,343 4,423 6,713 Max* , Min* , Tabel"3:"Viser"karakteristika"for"forsøgspersonerne."Alder,"højde,"vægt,"smertetærskel,"og"reflekstærskel." 7.1 TA* DetblevfundetataltEMGdataundtagetEMGiGG(P>0,05)ogSV(P>0,05)ikontrolskridtetikke varnormalfordelt(shapiro-wilk,p<0,003). DerblevfundetsignifikantforskeliamplitudenafEMGmellemstimuleringsskridtog kontrolskridtiallekonditioner(wilcoxonsignedranktest,p<0,001). DerblevfundetsignifikanteffektafkonditionerneiEMGrefleksresponset(Friedmantest, P<0,001). PosthocanalysenvistesignifikanteffektafkonditionerneiGG-SV(Bonferroni,P=0,007)ogML- SV(Bonferroni,P=0,011).DervaringensignifikantforskelmellemGG-ML(Bonferroni,P=1.00), GG-SI(Bonferroni,P=0,065),ML-SI(Bonferroni,P=0,097),SV-SI(Bonferroni,P=1,00). Figur12viserEMGrefleksrespons,forallekonditioner. DestatistiskeresultaterfraSPSSkansesibilagN. Side35af53

36 7.2 Knæ* DetblevfundetataltROMdataundtagetROMiSI(P>0,05)ikontrolskridtetikkevar normalfordelt(shapiro-wilk,p<0,001). DerblevfundetsignifikantforskeliROMmellemstimuleringsskridtogkontrolskridtialle konditioner(wilcoxonsignedranktest,p<0,001). Figur"12:"Viser"medianen"af"EMG"refleksresponset"i"konditionerne"med"interquartile"range"(25X75" percentil)." "="P<0,05." DerblevikkefundetsignifikanteffektafkonditionerneiROMrefleksresponset(Friedmantest, P>0,05).Figur13viserknærefleksresponsforallekonditioner. DestatistiskeresultaterfraSPSSkansesibilagN Figur"13:"Viser"medianen"af"ROM"refleksresponset"i"konditionerne"med"interquartile"range"(25X75" percentil)."" " Side36af53

37 7.3 Hofte* DetblevfundetatalROMdataundtagetROMiSI(P>0,05)istimuleringsskridtetikkevar normalfordelt(shapiro-wilk,p<0,001). DerblevfundetsignifikantforskeliROMmellemstimuleringsskridtogkontrolskridtialle konditioner(wilcoxonsignedranktest,p<0,001). DerblevikkefundetsignifikanteffektafkonditionerneiROMrefleksresponset(Friedmantest, P>0,05).Figur14viserhofterefleksrespons,forallekonditioner. DestatistiskeresultaterfraSPSSkansesibilagN. Figur"14:"Viser"medianen"af"ROM"refleksresponset"i"konditionerne"med"interquartile"range" (25X75"percentil)."" " * Side37af53

38 8 Diskussion) I"dette"afsnit"bliver"valg"af"materialer,"metode"og"resultater"diskuteret"i"forhold"til"problemformuleringen"og" resultaterne." " 8.1 Diskussion)af)metode)og)materiale) Reliabilitet(og(validitet( ForatsikreensplaceringenafEMGelektroder,stimuleringselektroderoghælkontakten,vardet densammeforsøgsansvarlig,somgjordedettevedalleforsøgspersoner.denanden forsøgsansvarligehavdeansvaretforsoftwarensopsætningogidentifikationafsmertedog reflekstærskelunderforsøget. Vedathavedensammeforsøgsansvarligetilfasteopgaver,blevreliabilitetenafopgavernepå tværsafforsøgspersonerøget.foratsikredetteyderligere,blevstudypapersanvendtafde forsøgsansvarlige(sebilagj),tilatsikreensgennemførelseafforsøget. Foratsikredeninternevaliditetafhvertforsøg,blevdeudførtudfraenforsøgsprotokol(Se bilagd).forskningsprotokollenblevlavetudfraerfaringerfåetgennempilotforsøg,såledesvar allefirekonditionergennemtestet.vedathaveendokumenteretprotokol,kunneforsøget reproduceresogdervarstorgennemsigtighediforsøget. Daforsøgetomhandledeopmærksomhed,kunneforsøgetsomgivelserhavebetydning,samt forsøgspersonernestilgangtilforsøgetkunnepåvirkeresultaterne(73).denneeffektkandog antagesatværeensgennemallekonditioner,hvorfordetderforikkeharnogenbetydning,da forsøgetsformålvaratundersøgeforskelleirespons Forsøgsopstilling( Forsøgspersonerneblevrekrutteretlokalt,hvilketkanhavepåvirketresultaterne.Dervaren risikoforatnogleforsøgspersoner,kunnehavehaftkendskabtilnogleafkonditionerne. Konsekvenserneafdettekanderforværeatnogleafforsøgspersonernekanhaveværet forberedtpådeforskelligekonditioner,hvorvedopmærksomhedenmuligviskanhaveværet påvirket(57). DetkandisktureshvorvidtkonditionenSVresultater,kunnesammenlignesdirektemeddetre andrekonditioner.isvblevforsøgspersonenmotorisk,mereudfordretendideandre konditioner.forsøgspersonenskulleherselvudførestimuleringen,hvilketmedvirkedeatde Side38af53

39 udførtebevægelsermedarmen,sommedførteatforsøgspersonenbrødderesgangrytme.dette kunnehavepåvirketdataogkunnehaveværetundgåetmedenhåndholdtudløser. IkonditionenML,skulleforsøgspersonenlaveenmatematiskopgavevedattrække7fra500, somhavdetilformålatdistraherefradetelektriskestimuli.detkandiskutereshvorvidtden valgtematematiskeopgavedistraheredealleforsøgspersonerens.dadetblevobserveretunder forsøgendeat,detvarieredemegethvorhurtigtdeenkelteforsøgspersonerkunnekomme igennemtabellen.detkanderforargumenteresat,derskullehaveværetvalgtenandettype mentaltask,eksempelvisdistraheringvedhjælpafvideooglyd,hvorderikkeskaltagehensyn tilmatematiskefærdigheder(52). Daformåletmedforsøgetvaratundersøgesammenhængenmellemopmærksomhedog afværgerefleksen,kandetdiskuteres,hvorvidtdetkunnehaveværetrelevantatmålepå variablenopmærksomhed.derblevmålteffektafafværgerefleksenmedenantagelseom, hvilkentypeopmærksomhedforsøgspersonernevarpåvirkedeafunderhverkondition.dervar derforikkedirektemuligt,atskelnemellemomforsøgspersonenblevdistraheretellerøgede fokuspåstimulation,idefirekonditioner(47,49). Dataomforsøgspersonernesoplevelseafdefireforskelligekonditionerspåvirkningaf opmærksomheden,kunnederformedfordelværetindsamlet.metodertildettekunnehave væretdetkvalitativeforskningsinterview,elleretkvantitativtspørgeskemaefterforsøget TA) EMGdatablevindsamletfraTA.Detkandiskutereshvorvidt,detkunnehaveværetrelevantat måleemgpåandremuskler,sombidragedetilkinematiskudslagigangfasen. Vedanalyseafkinematiskdatafraankelgoniometer,kandetligeledesdiskuteres,omdetkunne haveværetrelevantmedemgmålingerfrasol.musklernetaogsolerprimemoverfor henholdsvisdorsaldogplantarflektion.vedathaveemgmålingerfrabeggemuskler,havdedet væretmuligtatsammenlignedissedirektemeddetkinematiskeresponsmåltfra ankelgoniometret(29) Kinematik( Iforsøgetblevderanvendtgoniometretilmålingafbenetskinematiskerespons.Dettegavdata omkringdenvinkelmæssigebevægelseforbundetmedrefleksresponset,somervigtigiklinisk praksis(21,36). Side39af53

40 UnderforsøgetblevdetobserveretatWirex,hos12afforsøgspersonerne,varindstilletforkert. Goniometeroutcomevarivoltogikkegrader.Detvarderfornødvendigtatgangeen konverteringsfaktorpåoutcomefor12afforsøgspersonernesgoniometerdata.efter dataindsamlingenvarafsluttet,blevkonverteringensfaktorenudregnetsometmeanaf20nye kalibreringsværdier. Foratundgådenneusikkerhedkunnegoniometerdatahaveværetnormaliseret.Dervilleherved ikkehaveværetbehovfordennekonverteringsfaktor.datafragoniometreblevikke normaliserettiltrodsforfejligoniometeroutcome.grundlagetfordetteeratdetvillehavegjort detsværtatsammenlignedataiforholdtildenreelleeffektigrader,somvillehaveværet forsvundetvednormalisering. Derudoverblevderfundetenfejlikildekodentilkalibreringafgoniometrene.Fejlenvaratnår goniometreneblevkalibrerettil90,blevkaliberingenfra0,overskrevetmeddetabsolutte0. Underpilotforsøgeneblevdenneusikkerheddogregistretoggoniometerforstærkningblev rettettilmegettætpå0,såderforhardennefejlikkegjortdataubrugelige. Derblevderudoverobserveretstorvinkelmæssigvariationmellemkalibreringerne.Detkan derfordiskuteresomkalibreringsprotokollenharværettilstrækkelig.detblevobserveret,at hvisgoniometreneblevpressetmodhinanden,ellertrukketfrahinanden,underkaliberingen ændredesmålingerne.reliabilitetenkanderfordiskuteres,hvorderidettestudieblevgodtaget enfejlmarginpå±2.dettekunneværeundgået,vedathaveenkalibreringsprocedure,derblev udførtmedsammeafstandmellemgoniometerenderne.dettesessomværendeenvigtigfaktor ietstudiehvorreliabilitetenafgoniometreneundersøges(74).hersesenmåleusikkerhedpå kun0,04 vedlignendekalibreringsmetode(74). Derudoverblevdetobserveret,athoftegoniometeretvistestoreafvigelserfra90,ved90 fleksionihoften,pågrundafdetunderliggendevævsbevægelserrundtomknoglerne.detvar dogikkenærsåudtaltvedmindrebevægeudslag. Goniometerdatavarderforsamletsetværetprægetaffaktorer,somgiverusikkerhedomkring målingernesvaliditetogreliabilitet. Goniometrenegavikkeindblikiaccelerationenhvormedvinkeludslagetskete.Derkunneher væreanvendtaccelerometer.dennekunnehavegivetkonkretinformationomkringhvilken hastighedbevægelserneblevforetagetmed(37,39).densubjektivevurderingvarat bevægelseshastighedenvedstimuleringsskridtblevøget.enraskforsøgspersonvilledogværei standtilatbremsedennebevægelsehurtigt,såledesatdetkinematiskeresponsstadigvar koordinerettilgangtempoet.derforkunnedethaveværerelevantatundersøge bevægelseshastigheden. Side40af53

41 8.1.5 Udløsning(af(afværgerefleksen( Daforsøgetforegikundergang,medførtedetteogsåEMGaktivitetfraTA,somikkeskyldes refleksstimulering.samtidigmedatandremusklerblevaktiveretvilledataværepåvirketaf crosstalk.detvarderforvigtigtatrefleksresponseterkraftigt,ogatdettydeligtkanidentificeres fraandenemgaktivitet.detkunnediskuteres,hvorvidtdetvarmuligtatadskilleetkraftigt refleksresponsfraetsvagt,daderunderforsøgetikkevarsatfastekriterierfordette.hvilket gjordedetsværtvisueltatadskillerefleksresponsetkonsekventfraandetemgaktivitet. Denindividuellestimuleringsintensiteten,sommedførteetstabiltrefleksresponshos forsøgspersonerneblevfundetisiddendestilling,forherefteratfortsætteforsøgetigående. Styrkenveddennemetodevar,atreflekstærsklenændredesigfrasiddendetilgående(75). Individuelleforsøgspersonervillealmindeligvishaveenlaverereflekstærskeligående, sammenlignetmeddenisiddende(75).denneprocedurevardermedtilatsikreetstabilt refleksrespons.idetteforsøgblevetstabiltrefleksresponsgodtagetvedetrefleksrespons4ud af5gangeisiddendestilling.alternativtkunnederhaveværetanvendtfleregentagende refleksresponser,foratsikrestimuleringsintensitetenforetstabiltrefleksrespons. Iidentifikationenafetstabiltrefleksrespons,blevdetikkedokumenterethvordandetteblev aflæstpåemgdata.detkanderfordiskuteresom,derskullehaveværeangivetetfastemg amplitude,hvorrefleksresponsetskulleværeover.dettevargjortienandenlignende forsøgsopstilling(49). DerbleviforsøgetanvendttrappemodeltilfastlæggelseafPThr.Metodenhavdedenfordelat deterensystematiskfremgangsmåde,hvorøvreognedregrænseriforholdtilstimuleringen kortlægges.idetteforsøgblev2og1mvvalgtsomværendedeniveauer,somblevanvendti trappen.detkandiskuteres,hvorvidtdisseintervallererforstore,hvoralternativetkunnehave væretatstimuleremedmindreintervaller.dettekunnehavegivetenmerepræcisidentificering afpthr.ulempenveddennemetodevarimidlertid,atdetogsåtoglængeretid. UnderforsøgenehavdemangeforsøgsdeltageresværtvedatidentificerePThr.Dettevistesigi denrelativtstorespredningipthrhosforsøgspersonenerne.detblevherobserveretatpthrlå mellem4maog19ma(sebilagm).smertenssubjektiveogmultifaktuellekarakterkunnei denneforbindelsehaveværetovervejet.anatomiskeogfysiologiskeforskellemellem forsøgspersonernekanforklarenogleafvariationerne,menbetydningenafsituationenkanihøj gradhavepåvirketforsøgspersonen(76).detkanværeangstprovokerendeatværeien Side41af53

42 fremmedsituation,somindebærersmerteiformafelektriskstimulans,samtidigmedfølelsenaf atbliveovervåget. Iforsøgssituationengavmangeforsøgspersonerudtrykforetønskeomatudføreforsøgetså korrektsommuligt,ogdesøgtesvaromhvordansmertenskulleføles.underforsøgende varierededetomforsøgspersonerneblevbedtomatmærkesmerteellerubehag.dette diskuteresomdenneinkonsistenskunnehavepåvirketdemåltepthr. ResultaterneomkringforsøgspersonernesPThr,blevkunbrugtunderforsøgettilatsætteen subjektivgrænsefor,hvorhøjintensitetstimulikunnegivesmed.detkanderfordiskuteresom detvarrelevantatidentificerepthr,elleromforsøgsopstillingenhavdekunneværetsat anderledesop,såledesatantalafstimuliblevminimeret. Enfordelveddennemetodevardogatforsøgspersonernegradvistfikafprøvethvordanden elektriskestimulation,påvirkededem.såledeskunnedetregistreres,hvisforsøgspersonerne reageredeuhensigtsmæssigtpåstimuli,somkunneværetilfarefordemselvunderforsøget. IbaggrundsDogmetodeafsnittetblevderredegjortforatderfindesforskelligeRRF,som korrelerermedforskelligreflektoriskmuskelaktivitet(29).deterderforvigtigtatkunne redegørefordendirekteplaceringafstimuleringselektroderne.detkandiskutereshvorvidtder idenneforbindelse,skullehaveværettagetbillederplaceringenafhverstimuleringselektrode påhverafforsøgspersonerne.dettemedhenblikpåatminimererisikoenforvariabilitet,til trodsforattaharetstortrrfiforbindelsemedstimuleringafafværgerefleksen(28) Databehandling( AlledatablevomdannettilMatlabfileriWirex.Detvarderforlogiskatdatabehandlingenblev foretagetimatlab.derblevskrevetetseparatscriptstilemgd,knægoniometerdog hoftegoniometerdata.dettegjordedetnemmereatbehandledatasættene,dadervarforskelpå hvilkenmetodedeblevanalyseretmed. EMGdatablevkvantificeretmedfunktionenRMS,hvoretalternativvillehaveværetareaunder thecurve(auc).rmsfunktionenblevvalgt,idetdenneerdenoftestbrugteidenemnerelevante litteratur,somvarfundet.rmsgjordederfordenefterfølgendesammenlignelighednemmere. EMGaktivitetvarblevetnormaliseretforhverforsøgsperson,medmiddelværdienafalle kontrolskridtfrahverkondition.detteblevgjortdaenhedenforemgdatavarieredepågrundaf enindstillingsfejliwirex.vedatnormalisereemgdata,blevdennefejlrettet. Side42af53

43 Stimuleringstidspunktetvarsattil10msefterheeloff.Menmålingerafafstandenmellemheel offogstimuleringstidspunktetvisteatdenneafstandvarieredefra10ms 40ms.Detkunne derfordiskuteresomdettehavdepåvirketdata,daderikkevarblevetgivetstimulipåpræcist sammetidspunktundergangcyklussen.eftervejledningfraandrebrugereafwirex,blevdet afklaretatwindowsxpikkevaristandtilatbearbejdedatakonsekvent,datidsintervallernevar forkortetildette Statistik( OneDwayRMFriedmantestblevlavetpåmedianværdienafrefleksresponset.Dervarmulighed foratlavefriedmantestietandetstatistikprogram,hvordatainputtetvarrefleksresponset.det blevdogfravalgtatbrugedetteprogram,dadetikkevarmuligtatbekræftevaliditetenaf analysen.detkunnediskuteres,hvorvidtbrugenafdettestatistikprogramhavdegivetetandet resultatfradata. 8.2 Diskussion)af)resultater) ResultaternevistesignifikanteforskelleiEMGoggoniometerdatamellemkontrolDog stimuleringsskridtiallekonditioner.refleksresponsetvarsignifikantstørrei stimuleringsskridtetiallekonditionerpåta,knæoghofte.daemgamplitudenogromvar signifikantstørreistimuleringskridtetendikontrolskridtet,bekræftesstimuleringenaf afværgereflekseniallekonditioner.detteerogsåfundettidligereietlignendestudie(29). ITAvisteresultaternesignifikantstørrerefleksresponsikonditionernefokuspågangogfokus påmentaltask,sammenlignetmedfokuspåselvstimulering.derblevligeledesfundeten tendenstilstørrerefleksresponsifokuspågang,sammenlignetmedfokuspåstimuli(sefigur 15). Figur"15:"Viser"p=værdier"fra"post"hoc"test(Bonferroni)"mellem"de"fire" konditioner."data"er"det"isolerede"refleksrespons"fra"ta."""""""""""""""""""""" Grøn"pil"="P<0,05."Gul"pil"="0,07">"P">0,05."Rød"pil"="P>0,07." Disseeffekterkanmuligvisforklaresvedatforsøgspersonen,haropmærksomhedenrettetmod densmertefuldestimulering,ifokuspåstimuliogfokuspåselvstimulering.dettekunnetydepå atafværgereflekseninhiberesunderkonditionerne,hvorfokusvarrettetmodstimuleringen. Side43af53

44 Fællesnævnerenforfokuspåstimuliogfokuspåselvstimuleringvaratforsøgspersonerne havdekendskabtilstimuleringstidspunktet. Kendskabtilstimuleringstidspunktetkanhavestressesforsøgspersonernei udløsningsøjeblikket.detteertidligerevistsominhiberendeforafværgerefleksen.fysiologisk kandenneinhiberingafrefleksresponset,forklaresvedudløsningenafendogeneopioid peptider(31).formatioreticulariskansamtidighavespilletenrolleiinhiberingen,idetdenne sessomværendeenvigtigtregulatorunderstress(31). Udoveratrefleksresponsetmuligviskanværeblevetinhiberetvedstressikonditionernefokus påselvstimuleringogfokuspåstimuli,visertoandrestudieratrefleksresponsetifokuspå stimuliikkeburdeblivepåvirket(49,51).idetenestudiebestodfokuspåstimuliaf,atpersonen skullehavefokuspådenfod,sommodtogdenelektriskestimulation(49).idetandetstudiefik forsøgspersonerneetcue,sombestodaftoforskelligetyperafopgaver.disseopgavervarenten atskullevurdereetelektriskstimulipåensmerteskala,ogdenandenvaridentificeringafet visueltinput.i20%aftilfældenevarcueikkevalid,ogforsøgspersonerneblevderforstimuleret hvordetroededefikenvisuelopgave,elleromvendt(51). Demetodiskeforskellemellemdissetostudier,ogdetteforsøg,kunnemuligvisforklarede modstridenderesultater.dervarstorforskelpåhvordanforsøgspersonernesfokuspåstimuli blevsikret,oghvilkenudgangspositionsamtmetodetiludløsningafrefleksen,derblevanvendt. Derkunneargumenteresforatforsøgspersonerne,iførnævntestudierikkevarpåvirketaf sammegradafstresssomidetteforsøg.dainformationomkringstimuleringstidspunktetvar anderledes. Detvarikkemuligtatpåviseevidensforatrefleksresponsetmellemkonditionerne;fokuspå stimuliogfokuspåselvstimuleringvarforskellige.dervarudelukkendesignifikanteresultater mellemfokuspågangogfokuspåmentaltasksammenlignetmedfokuspåselvstimulering. Daderikkevarsignifikantforskelmellemfokuspågangogfokuspåmentaltasksammenlignet medfokuspåstimulering,tyderdetpåatkonditionernefokuspåstimuliogfokuspå selvstimuleringikkevarens. Dettekunnetydepå,atopmærksomhedenhavdepåvirketafværgerefleksenforskellig.Derfor kandetokonditionerneværeetudtrykforenopdelingafopmærksomhed,indenforfokusrettet modstimulering(52). Resultaterneviste,atderikkevarsignifikantforskelirefleksresponsetmellemfokuspåmental task,sammenlignetmedfokuspågang.lignendestudier,hvordervaranvendtmatematiske Side44af53

45 opgavermedlignendeforsøgsopstillinger,visteforskelligeresultater(49,77).detførstestudie brugtepasatsommentaltask,hvorforsøgspersonernelåned.resultatetvisteat refleksresponsetikkeblevpåvirketafdennementaletask(49).etandetstudiepåvisteaten løsningenafenmatematiskopgave,kunneinhibererefleksresponset.idettestudieskulle forsøgspersonentrækketrefra200,i30sekunder,mensdefikelektriskstimulisiddende(77). Ikonditionenfokuspåmentaltask,skulleforsøgspersonentrækkesyvfrafemhundredeunder gang.dettekanmuligvisforklare,hvorforresultaterfraforsøgetikkevisteeninhiberingaf refleksresponset,daforsøgetforegikigang. Genereltkandetdiskuteres,hvorvidtresultaternekansammenlignesmedresultaterfra lignendeopmærksomhedsstudierafafværgerefleksen.daingenafdissestudierhavdesamme forsøgsopstilling.idetteforsøggikforsøgspersonenernegikpågangbånd,mensdeblev stimuleret. Dekinematiskedatafraknæoghoftevisteikkenogensignifikantforskelafrefleksresponseti nogleafkonditionerne.detkunnederfordiskuteresomresultaterneeretudtrykformetodiske fejlogusikkerhedimåleudstyret.detkunnedogogsåskyldesomforskelligegraderaf opmærksomhed,ikkepåvirkededetkinematiskrefleksrespons,iforskelliggrad. Resultaterneviste,atopmærksomhedpåstimulikunnehæmmerefleksresponset.Hvisformålet eratbrugerefleksresponsetieneventuelrehabiliteringafdenapoplektiskepatient,vildet derforikkegavne,atgivepatienteninformationomstimuleringstidspunktet. Side45af53

46 9 Konklusion) I"dette"afsnit"konkluderes"der"på"relevante"resultater,"i"forhold"til"besvarelsen"af" problemformuleringen." " Formåletmedforsøgetvaratundersøgehvilkenbetydningforskelligepåvirkningeraf opmærksomheden,villehaveforafværgerefleksensresponsigåendetilstand. Påbaggrundafresultaternekunnedetkonkluderes,atdervaretrefleksresponsi stimuleringsskridtet,dadervarforskeliemgdataoggoniometerdatamellemkontrolskridtog stimuleringsskridtihverafkonditionerneundergang. Detkonkluderes,atopmærksomhedenpåvirkederefleksresponsetiTA.Resultaternevisteati konditionernefokuspågangogfokuspåmentaltask,sammenlignetmedfokuspå selvstimulering,vardersignifikantforskel.refleksresponsetvarifokuspåselvstimulering inhiberetiforholdtilfokuspågangogfokuspåmentaltask. Detkanikkemedsikkerhedpåvises,atdervarforskelirefleksresponsetiTAmellemfokuspå gangsammenlignetmedfokuspåmentaltask;fokuspågangsammenlignetmedfokuspå stimuli;fokuspåmentaltasksammenlignetmedfokuspåstimulisamtfokuspåstimuli sammenlignetmedfokuspåselvstimulering. Detkanligeledesikkepåvises,medsikkerhed,atdervarforskelikinematiskrefleksresponsi allekonditionerfraknæoghofte.dettekunneentenskyldes,atderiforsøgetvarstore metodiskeusikkerhederidekinematiskemålingerelleratopmærksomhedikkepåvirkededet kinematiskerefleksrespons. Daforsøgetkuninkluderede15forsøgspersoner,kunneflereforsøgspersonermuligvishave påvistfleresignifikanteresultater. Projektetkanbidragemednyvidenomkringopmærksomhedenspåvirkningaf afværgerefleksen.dennevidenkananvendesifremtidigestudier,hvorafværgerefleksen udløsesafelektriskstimuli.dennevidenkanmåskeanvendesirehabiliteringenaf apopleksipatientermedfet,hvordetskalrevurderesompatientenmåvidehvornårder stimuleres. Side46af53

47 10 Perspektivering) I"dette"afsnit"bliver"resultaterne"perspektiveret,"hvor"der"drages"paralleller"til"klinisk"praksis"og" fremtidig"forskning."" " Forsøgetharvistatopmærksomheden,varenvæsentligfaktoriforholdtilafværgereflekseni gåendehosraskepersonermåltpåta. Detvilderforværefordelagtigtmedyderligereforskningpåområdet,hvorfokuserpåat inkluderepatientermedapopleksi.medhenblikpåeventueltatkunnepåvisesamme reflekspåvirkning.dettekangøresmedetlignendeforsøgsdesignopbyggetomenprotokol, hvorderertagethøjdefordemetodiskeerfaringer,derergjortidetteprojekt.detskalidenne forbindelseovervejesomdetkinematiskerespons,skalmålesmedmerepræcistmåleudstyrend goniometre.samtidigtskalderiennyprotokoltageshensyntilat,forsøgspersonerneer apopleksipatienter.derforskalinklusionsdogeksklusionskriterierrevurderesoggøresmere specifikke,såledesdetsikresatforsøgspersonerneeristandtilatgennemføreforsøgetbåde kognitivtogfysisk. Forsøgetundersøgteendvidereénspecifikdistraherendeopgave.Detkanidenneforbindelse væreinteressantatundersøgeeffekterafandredistraherendeopgaver.dedistraherende opgaverkunneværevariationerafmatematiskeopgaver,sprogligeopgaver,auditivdistrahering ellervisueldistrahering(52,78). Resultaterneafetstudiemedlignendeforsøgsdesign,somdetteprojektmedapopleksipatienter, kandannebaggrundforetstørrerctstudie.resultaterneafforsøgetkanafprøvesiseparate grupperirehabiliteringsforløb.dermedkaneffektenafdeforskelligemåderopmærksomheden påvirkerafværgerefleksen,underbrugenaffet,undersøges. Hvisstudietpåviser,atopmærksomhedenkanfacilitereellerinhibererehabiliteringseffekten, kandennevidenbidragetilændringerimådenfetanvendesikliniskpraksis.herfrakan teknologientilpassesellerforbedres,såledesderblivertagethøjdefordenpåvirkning opmærksomhedenharetrehabiliteringsforløb. Detteforsøgvisteatopmærksomhedenvarenvigtigfaktorattagehøjdeforidesignafstudier, hvorafværgerefleksenudløsesafelektriskstimulans.hvisderikketageshøjdefor opmærksomheden,kandatamuligvisskævvrides. Derbleviopgavenogsåredegjortforatdatafraankelgoniometerikkevarinkludereti dataanalysen.fremtidiganalyseafdissekanmuligvisskabeetdybdegåendebilledeaf Side47af53

48 opmærksomhedenspåvirkning,afrefleksresponsetiankelleddet.dettevilleyderligerekunne giveudgangspunktfor,atsammenholdeankelleddetskinematikmedmålingerfrata. ) Side48af53

49 11 Referencer) AHSopdateret.Faktaomapopleksi Hjerteforeningen[Internet].[cited2014 Feb25].Availablefrom: 2. BirbeckGL,HannaMG,GriggsRC.Globalopportunitiesandchallengesforclinical neuroscience.jamajammedassoc.2014apr23;311(16): ThorvaldsenP,DavidsenM,BrønnumDHansenH,SchrollM.Stablestrokeoccurrence despiteincidencereductioninanagingpopulation:stroketrendsinthedanishmonitoring trendsanddeterminantsincardiovasculardisease(monica)population.strokejcereb Circ.1999Dec;30(12): HowardG,GoffDC.Populationshiftsandthefutureofstroke:forecastsofthefuture burdenofstroke.annnyacadsci.2012sep;1268: Danmark,SundhedsstyrelsenD,Sundhedsstyrelsen,Sundhedsdokumentation. HjerneskaderehabiliteringDenmedicinskteknologivurdering:hovedrapport. Sundhedsstyrelsen; PopovicMB,PopovicDB,SinkjaerT,StefanovicA,SchwirtlichL.Clinicalevaluationof FunctionalElectricalTherapyinacutehemiplegicsubjects.JRehabilResDev.2003 Oct;40(5): Danmark,Sundhedsstyrelsen,Danmark,Sundhedsstyrelsen,Sundhedsdokumentation. BraininjuryrehabilitationDahealthtechnologyassessment:summary.NationalBoardof Health; AlonG,ConroyVM,DonnerTW.IntensiveTrainingofSubjectswithChronicHemiparesis onamotorizedcyclecombinedwithfunctionalelectricalstimulation(fes):afeasibility andsafetystudy.physiotherresint.2011jun;16(2): LeeKH,JohnstonR.Electricallyinducedflexionreflexingaittrainingofhemiplegic patients:inductionofthereflex.archphysmedrehabil.1976jul;57(1): SpaichEG,HingeHH,ArendtDNielsenL,AndersenOK.Modulationofthewithdrawalreflex duringhemiplegicgait:effectofstimulationsiteandgaitphase.clinneurophysiol.2006 Nov;117(11): SpaichEG,SvaneborgN,AndersenOK.WithdrawalreflexDbasedgaittraininginthe subacutepostdstrokephase:preliminaryresults.ifmbeproceedings.2011.p BogeyR,HornbyGT.GaitTrainingStrategiesUtilizedinPoststrokeRehabilitation:AreWe ReallyMakingaDifference?TopStrokeRehabil.2007Jan1;14(6): DalyJJ,MarsolaisEB,MendellLM,RymerWZ,StefanovskaA,WolpawJR,etal.Therapeutic neuraleffectsofelectricalstimulation.ieeetransrehabilengpublieeeengmedbiolsoc. 1996Dec;4(4): EmborgJ,MatjačićZ,BendtsenJD,SpaichEG,CikajloI,GoljarN,etal.DesignandTestofa NovelClosedDLoopSystemThatExploitstheNociceptiveWithdrawalReflexforSwingD PhaseSupportoftheHemipareticGait.IEEETransBiomedEng.2011Apr;58(4): Side49af53

50 15. HarboM,LisbyH.ElDterapi.København:FADL; Stein&RB,&Peckham&PH,&Popović&DB,&editors.&Neural&prostheses:&replacing&motor&function& afterdiseaseordisability.newyork:oxforduniversitypress; p. 17. SchibyeB,KlausenK.Mennesketsfysiologi:hvileogarbejde.Kbh.:FADL; SherringtonCS.FlexionDreflexofthelimb,crossedextensionDreflex,andreflexsteppingand standing.jphysiol.1910apr26;40(1d2): SpaichEG,SvaneborgN,JørgensenHRM,AndersenOK.Rehabilitationofthehemiparetic gaitbynociceptivewithdrawalreflexdbasedfunctionalelectricaltherapy:arandomized, singledblindedstudy.jneuroengineeringrehabil.2014may7;11(1): ShumwayDCookA.Motorcontrol:translatingresearchintoclinicalpractice.4thed. Philadelphia:WoltersKluwerHealth/LippincottWilliams&Wilkins; p. 21. SandraJ.OlneyCR.Hemipareticgaitfollowingstroke.PartI:Characteristics.GaitAmp Posture.1996;4(2): KnutssonE,RichardsC.Differenttypesofdisturbedmotorcontrolingaitofhemiparetic patients.brainjneurol.1979jun;102(2): DeLisaJA.GaitAnalysisintheScienceofRehabilitation.DIANEPublishing; p. 24. TrewM,EverettT.Humanmovement:anintroductorytext.Edinburgh;NewYork: Elsevier/ChurchillLivingstone; DicksteinR.RehabilitationofGaitSpeedAfterStroke:ACriticalReviewofIntervention Approaches.NeurorehabilNeuralRepair.2008Nov1;22(6): OlneySJ,GriffinMP,MongaTN,McBrideID.Workandpoweringaitofstrokepatients. ArchPhysMedRehabil.1991Apr;72(5): BojsenDMøllerF,TranumDJensenJ,SimonsenEB,DyhreDPoulsenP.Bevægeapparatets anatomi.kbh.:munksgaard; AndersenOK,SonnenborgFA,ArendtDNielsenL.Modularorganizationofhumanleg withdrawalreflexeselicitedbyelectricalstimulationofthefootsole.musclenerve.1999 Nov;22(11): SpaichEG,ArendtDNielsenL,AndersenOK.ModulationofLowerLimbWithdrawalReflexes DuringGait:ATopographicalStudy.JNeurophysiol.2004Jan1;91(1): SkljarevskiV,RamadanNM.Thenociceptiveflexionreflexinhumans reviewarticle.pain. 2002Mar;96(1 2): SandriniG,SerraoM,RossiP,RomanielloA,CruccuG,WillerJC.Thelowerlimbflexion reflexinhumans.progneurobiol.2005dec;77(6): SpaichEG,ArendtDNielsenL,AndersenOK.RepetitivePainfulStimulationProducesan ExpansionofWithdrawalReflexReceptiveFieldsinHumans.ArtifOrgans. 2005;29(3): Side50af53

51 33. AndersenOKeseler.Physiologicalandpharmacologicalmodulationofthehuman nociceptivewithdrawalreflex[internet].aalborguniversity,centerforsensorymotor Interaction(SMI);1996[cited2014May27].Availablefrom: WebsterJG,ClarkJW,editors.Medicalinstrumentation:applicationanddesign.4thed. Hoboken,NJ:JohnWiley&Sons; p. 35. WrenTAL,GortonGE3rd,OunpuuS,TuckerCA.Efficacyofclinicalgaitanalysis:A systematicreview.gaitposture.2011jun;34(2): BiometricsLtd.GoniometerandTorisionmeteroperatingmanual.Gwent; 37. RueterboriesJ,SpaichEG,LarsenB,AndersenOK.Methodsforgaiteventdetectionand analysisinambulatorysystems.medengphys.2010;32(6): Sant AnnaA,WickströmN,EklundH,TranbergR.Awearablegaitanalysissystemusing inertialsensorspartii:evaluationinaclinicalsetting.biosignals2012dprocintconfbiod InspiredSystSignalProcess.2012; RueterboriesJ,SpaichEG,AndersenOK.Characterizationofgaitpatternby3Dangular accelerationsinhemipareticandhealthygait.gaitposture.2013feb;37(2): WyllerVB.Detsundeogdetsygemenneske4:hormonsystemetognervesystemet, bevægeapparatetdkapitel12d16.[kbh.]:gad; CarpenterRHS.Neurophysiology.London;NewYork,NY:Arnold ;DistributedintheUSA byoxforduniversitypress; DimitrijevićMR,FaganelJ,GregorićM,NathanPW,TronteljJK.Habituation:effectsof regularandstochasticstimulation.jneurolneurosurgpsychiatry.1972apr;35(2): SpaichEG,EmborgJ,ColletT,ArendtDNielsenL,AndersenOK.Withdrawalreflexresponses evokedbyrepetitivepainfulstimulationdeliveredonthesoleofthefootduringlatestance: site,phase,andfrequencymodulation.expbrainres.2009apr1;194(3): SpaichEG,AndersenOK,ArendtDNielsenL.TibialisAnteriorandSoleusWithdrawal ReflexesElicitedbyElectricalStimulationoftheSoleoftheFootduringGait. Neuromodulation.2004Apr;7(2): SandO,SjaastadØV,HaugE.Fysiologi:engrundbog.Kbh.:MunksgaardDanmark; SchomburgED.Spinalsensorimotorsystemsandtheirsupraspinalcontrol.NeurosciRes. 1990Feb;7(4): WillerJC,DehenH,CambierJ.StressDinducedanalgesiainhumans:endogenousopioidsand naloxonedreversibledepressionofpainreflexes.science.1981may8;212(4495): WillerJC.Comparativestudyofperceivedpainandnociceptiveflexionreflexinman.Pain. 1977Feb;3(1): TerkelsenAJ,AndersenOK,MølgaardH,HansenJ,JensenTS.Mentalstressinhibitspain perceptionandheartratevariabilitybutnotanociceptivewithdrawalreflex.actaphysiol Scand.2004Apr;180(4): Side51af53

52 50. WillerJC,BoureauF,AlbeDFessardD.Supraspinalinfluencesonnociceptiveflexionreflex andpainsensationinman.brainres.1979;179(1): DowmanR.Attentionalseteffectsonspinalandsupraspinalresponsestopain. Psychophysiology.2001;38(3): BaarsBJ.Cognition,brain,andconsciousness:introductiontocognitiveneuroscience.2nd ed.burlington,ma:academicpress/elsevier; p. 53. LeedyPD,OrmrodJE.Practicalresearch:planninganddesign.UpperSaddleRiver,N.J.: PrenticeHall; RohrigB,duPrelJDB,WachtlinD,BlettnerM.TypesofStudyinMedicalResearch.Dtsch ArzteblattInt.2009Apr;106(15): ZarJH.Biostatisticalanalysis.Pearson; Crossovertrials[Internet].TheCochraneCollaboration;2014.Availablefrom: BlandM.Anintroductiontomedicalstatistics.3rded.Oxford ;NewYork:Oxford UniversityPress; p. 58. AndrewsBJ,BaxendaleRH,BarnettR,PhillipsGF,YamazakiT,PaulJP,etal.HybridFES orthosisincorporatingclosedloopcontrolandsensoryfeedback.jbiomedeng.1988 Apr;10(2): HelsinkiDdeklarationen[Internet].Verdenslægeforeningen;12/5D14.Availablefrom: og%20regler/etik/wma_deklarationer/helsinki_deklarationen 60. ElektrodesortimentAMBU[Internet].AMBUDIdeasthatworkforlife;6/5D14.Available from: 61. ProductInformationDPALSPlatium[Internet].AxelgaardManufacturingCO.,LTD;5/6D14. Availablefrom: 62. NoxiTestElectricalStimulator[Internet].Availablefrom: LevittH.TransformedupDdownmethodsinpsychoacoustics.JAcoustSocAm.1971 Feb;49(2):Suppl2: EmborgJ,SpaichEG,AndersenOK.Withdrawalreflexesexaminedduringhumangaitby groundreactionforces:siteandgaitphasedependency.medbiolengcomput.2009jan 1;47(1): DimitrijevicMR,NathanPW.StudiesofspasticityinmanD5.Dishabituationoftheflexion reflexinspinalman.brain.1971(94): DimitrijevicMR,NathanPW.StudiesofspasticityinmanD4.Changesinflexionreflexwith repetitivecutaneousstimulationinspinalman.brain.1970(93): SerraoM,RanavoloA,AndersenOK,ConteC,DonR,CorteseF,etal.Adaptivebehaviourof thespinalcordinthetransitionfromquietstancetowalking.bmcneurosci.2012;13:80. Side52af53

53 68. WakelingJM,VonTscharnerV,NiggBM,StergiouP.Muscleactivityinthelegistunedin responsetogroundreactionforces.japplphysiolbethesdamd Sep;91(3): NyquistDfrekvens[Internet].Wikipedia,denfrieencyklopædi.2013[cited2014May16]. Availablefrom: frekvens&oldid= EmborgJ,MatjačićZ,CikajloI,GoljarN,BendtsenJD,SpaichEG,etal.Exploitingthe nociceptivewithdrawalreflexesinrehabilitationofhemiplegicgait:acasestudy. Rehabilitacija.VII/ KhaingAS,NaingZM.QuantitativeInvestigationofDigitalFiltersinElectrocardiogramwith SimulatedNoises.IntJInfElectronEng[Internet].2011[cited2014May6];1(3).Available from: 72. KitchenCMR.Nonparametricversusparametrictestsoflocationinbiomedicalresearch. AmJOphthalmol.2009Apr;147(4): JuulS.Epidemiologiogevidens.Kbh.:Munksgaard; PiriyaprasarthP,MorrisME,WinterA,BialocerkowskiAE.Thereliabilityofkneejoint positiontestingusingelectrogoniometry.bmcmusculoskeletdisord.2008jan22;9: AndersenOK,SpaichEG,MadeleineP,ArendtDNielsenL.Gradualenlargementofhuman withdrawalreflexreceptivefieldsfollowingrepetitivepainfulstimulation.brainres.2005 May3;1042(2): ClancyJ,McVicarA.Subjectivityofpain.BrJNurs.1992Apr23;1(1): WillerJC,BoureauF,AlbeDFessardD.Supraspinalinfluencesonnociceptiveflexionreflex andpainsensationinman.brainres.1979dec21;179(1): SquireLR.Fundamentalneuroscience[Internet].Amsterdam;Boston:Elsevier/Academic Press;2013[cited2014May27].Availablefrom: Side53af53

54 Bilagsfortegnelse- BilagA Litteratursøgning...2 BilagB MailpsykologChalotteGlintborg...4 BilagC Randomiseringsskema...6 BilagD Forsøgsprotokol...7 BilagE Pilotforsøgsprotokol...18 BilagF Rettighederforsøgspersoner...23 BilagG Samtykkeerklæring...24 BilagH Helsinkideklarationen...25 BilagI Goniometerandtorsimeteroperatingmanuel,BiometricsLtd...30 BilagJ Resultatark...57 BilagK Forberedelsesark...59 BilagL Scripts:TA,knæoghofte...62 BilagM Demografiforsøgspersoner...69 BilagN ResultaterfraSPSS Side1af74

55 Bilag-A- -Litteratursøgning- Litteratursøgningharhaftsitudgangspunktideninitierendeproblemformulering.Idenindledendeog bredefaseaflitteratursøgningharfunktionelelektriskstimuleringogterapiværetcentralesøgeord. Hereftererderyderligeresøgtmerespecialiseretift.afværgerefleksen,oghvilkefaktorersomgørsig gældendesomervigtigeiforbindelsemedrehabilitering.formåletmedsøgningenvaratidentificereet videnshul,somudmøntedesigidenkonkreteproblemformulering. SøgningenerhovedsageligforetagetpåPubmedvha.facetsøgningmedboolskeoperatører.Dereranvendt Hhv. OR foratskabebredeog AND foratindsnævresøgningen.centralesøgeordvarherstroke, functionalelectricaltherapy,review[publicationtype],nociceptivewithdrawalreflex,nociceptiveflexion reflex,gait,attentionogmentaltask.forskninghargennemtidenkortlagtatderikkekunertaleomen nociceptiveflexionreflex,ogtermeterderforblevetændrettilnociceptivewithdrawalreflex(1).derblev derfortagethøjdefordette,idetbeggeblevbrugtogkombineretmed OR (Setabel1). DererIforbindelsemedsøgningenikkebrugt limits iformafpublikationerneudgivelsestidspunkt,dader fxfandtescentralereviewsafældredato,medrelevantinformationomkringemnet.foratindsnævretilen overkommeligartikelmængdenblev,somovenfornævnt, AND brugt.artiklernesinklusionskriterierhar endvidereværetatdeskulleværepådansk,engelsk,norskellersvenskoghaveetabstract. Eksklusionskriterierharherværetatandresprogendovenfornævnte. Iudvælgelsesprocessenartiklernesblevetudvalgtpåbaggrundafoverskriftenogabstractetsrelevansift. deninitierendeproblemformulering.artiklerneerherefterblevetkritiskvurderetudfratroværdighed, relevansafresultatersamtevidensniveau(2,3). Tabel1 Søgning* Resultat* Udvalgt* Dupletter* frasorteret* ("Review"* [Publication*Type])* AND*nociceptive* withdrawal*reflex* (withdrawal*reflex)* AND*(functional* electrical*therapy)* Side2af74

56 ((nociceptive* withdrawal*reflex)* OR*nociceptive* flexion*reflex)*and* gait* (Stroke)*AND* (functional*electrical* stimulation)* Side3af74

57 Bilag-B- -Mail-psykolog-Chalotte-Glintborg- Hjælp til neuropsykologisk test 2 meddelelser Lasse Overballe Nielsen <[email protected]> 3. mar kl Til: Chalotte Glintborg <[email protected]> Cc: 14gr891 <[email protected]> Hej Chalotte Vi er en gruppe klinisk videnskab og teknologi studerende på 2. semester, som er i gang med vores semesterprojekt omhandlende brugen af funktionel elektrisk terapi til at stimulere den nociceptice withdravelreflex. Vi vil teste hvorvidt opmærsomhed kan påvirke denne refleks. Derfor vil vi høre dig om du kender til nogle psykologiske eller neuropsykologiske test, vi kan bruge til at opretholde vores forsøgspersoners opmærksomhed væk fra den elektriske stimulans, de vil få. De forskellige tests skal kunne bruges på en løbebånd gående. Håber du kan hjælpe, eller anbefale litteratur. Vores vejleder er Erika G. Speich Venlig hilsen, Lasse Lasse Overballe Nielsen Stud. MSc in Clinical Science and Technology, 8. semester Department of Health Science and Technology Aalborg University Mobile: [email protected] web: Lasse Overballe Nielsen <[email protected]> 5. mar kl Til: 14gr891 <[email protected]> Fra: Chalotte Glintborg Sendt: 4. marts :49 Til: Lasse Overballe Nielsen Emne: Re: Hjælp til neuropsykologisk test HejLasse Tak for jeres mail. Det lyder som et rigtig interessant projekt i laver. Som jeg forstår jeres spørgsmål skal i ikke bruge prøveresultaterne til noget det er bare afledning? I kunne jo fx. lave afledende øvelser fx med bolde eller andet, som forsøgskaninen skal kaste op i luften og gribe igen, eller en enkelt opmærksomhedprøve som (du skal bare trække 7 fra 100, og fra det næste og det næste). De kunne evt også få til opgave at skulle nævne så mange dyr eller ord der starter med S, som muligt. Side4af74

58 Addenbrooks cognitive examination indeholder fx nogle opmærksomhedsøvelser, som i kunne bruge. Mangehilsner Chalotte ChalotteGlintborg Ph.dFellow CenterforDevelopmental&AppliedPsychologicalScience(CeDAPS) Edmail:[email protected]: AalborgUniversityIKroghstræde3,lok.4131I9220Aalborg Web: Side5af74

59 Bilag-C- -Randomiseringsskema FP#1 1 Metal#task FP#6 2 Fokus#på#gang FP#5 3 Fokus#på#stimuli FP#4 4 Selvudløse FP' FP' FP' FP# FP' FP' FP# FP' FP' FP' FP' FP' FP' FP' FP' FP' FP' FP' FP' FP'24 Side6af74

60 Bilag-D- -Forsøgsprotokol- Formål Formåletmedforsøgeteratidentificere,hvorvidtafværgerefleksenbliverpåvirketafforskelligegraderaf opmærksomhed.opmærksomhedbliverpåvirketved,atforsøgspersonenharfokuspåforskellige konditonerundergang.dissekonditionervilvære,fokuspåmentaltask,fokuspågang,fokuspåstimuliog fokuspåselvstimulering. Forsøgspersoner Forsøgetlavespåraskeforsøgspersoner.Detforventesatderkanrekrutteres10forsøgspersonermed tilknytningtilaalborguniversitet.forsøgetforventesathaveenvarighedpå1,5d2timer. Inklusionskriterier Forsøgspersonerneskalopfyldefølgendeinklusionskriterier: Skalværemellem18og60år Kunnetaleogforstådansk Raskekvinderellermænd Basalematematiskefærdigheder Eksklusionskriterier Forsøgspersonernebliverekskluderethvisfølgendegørsiggældende: Graviditet Pacemaker,cochlearimplantatellerlignendeindopereretelektriskapparatur. Indopereretmetaliunderbenene. Sårellerbeskadigethudpåunderbenene. Tidligeretilbagevendendeellerkroniskesmertegivendemuskuloskeletalesygdomme. Psykiskesygdomme. Udførthårdfysiskaktivitetdagenførforsøget. Side7af74

61 Forsøgsopstilling Instrumenter Alleinstrumentererinklusivledningogtilslutningtilcomputer. ToEMGelektrodertiltibialisanteriorogenreferenceelektode. Kalibreretgoniometer Computertiloptagedata(Wirex) Hælkontakt Gangbånd ForstærkertilEMGoggoniometer Stimulielektrodeogreferenceelektrode Detoforsøgsansvarligevilværeilokalet,hvorenharkontaktentilforsøgspersonenmensdenanden kontrollererdataopsamlingenogobservererforsøgsopstillingen. Gangbåndindstillestilenhastighedpå3km/togdataopsamlingentilrettelægges,såledesatderopsamles datafiresekunderførstimuleringsskridtetogtresekunderefter.dermedvilderoptagessyvsekunders data.dettegentages11gangeihverkondition.hvordetførsteskridtafdataikkebrugestil databehandling.tildatabehandlinganvendesdatafra8stimuleringerkondition.itilfældetaf11korrekte datasætanvendesdesidste8datasætirækkentildatabehandling. Hælkontakten,erindstillettilataktiverestimuleringen10msefterheeloff.Derstimuleresmedet impulstogpåfemimpulseraf1msvarighedved200hz. Forsøgsprocedure Præsentation af forskere og projekt Hverforsøgspersonvilfåenkortintroduktionafdeforsøgsansvarlige,samtenintroduktiontilforsøget. Dennuværendeteknologimedfunktionelelektriskstimulationbrugesprimærttilrehabiliteringen afpatientermedhemipareseefterhjerneskade. Derforeliggerikkeentydigeforskningsresultater,sompåviserellerafviseropmærksomhedens effektpåafværgerefleksen. Derforundersøges,hvorvidtopmærksomhedenhareffektpåafværgerefleksen. Sikreatforsøgspersonenleveroptilinklusions/eksklusionskriterier,ogforstårdem. Alder,vægt,højde,kønnoteresindietskema. Side8af74

62 Forsøgsansvarligesrolleforklares.Enharkontaktettilforsøgspersonengennemhele forsøget,mensdenandensikrerdataopsamlingenforegårkorrekt. Forklarerdeforskelligedelelementeriforsøget(identifikationafsmertetærskel, identifikationafstabilrefleks)ogderløbendevilkommerinstrukser,daforsøgetbeståraf firekonditioner,somerrettetmodopmærksomheden,kanaltinformationikkegivesfra starten. Gennemgang'af'dagen' 1. Forsøgspersonenskalhaveelektroderpåbenogfod,ogatdetvilbetydeatviskalbarberebenet der,hvorviskalpåsætteelektrodersamtdesinficerervihuden.derforklareshvordanemgog goniometermålingoptages. 2. Forsøgetkommertilatindeholdeetelementafsmertefraenelektrode,menatdetteikkeer farligt,mendettekanvirkeubehageligt.dettegøresforatstimulereafværgerefleksen. 3. Forsøgspersonenskalgåpåetløbebåndica.5minførforsøgetstartersomviltageca.25min. 4. Efterdenmundtligeinformationspørgerviindtilyderligerespørgsmålfraforsøgspersonenomkring forsøgetogforklareratforsøgspersonentilenhvertidkantrækkesigfraforsøget. 5. Herefterpræsenteressamtykkeerklæring,somskalunderskrives. Forberedelse af udstyr og forsøgsperson 1. Forsøgspersonenklædeomtilshortsellerandettøjsomgørdataopsamlingmuligt. 2. Forsøgspersonensættersigpåstol. 3. Forsøgspersonenudspørgesomhan/hunharspistidagomhanellerhunharværetpåtoilettet 4. IdentificeringaflokalitetafEMGmåleroggoniometer 5. Benbarberesderogdesinficeresder,indenpåsætningafelektroder. 6. Forsøgspersonenbliveryderligerepåført*EMGelektrodersvarendetilTA.FørEMGelektroderne påføres,rensesderligeledessomanførtovenfor. 7. Forsøgspersonenfårmonteretenkatodepåfodfladen.Anodenplacerespåfodensdorsalesideogder sørgesforatdetoelektroderikkeerikontaktmedhinanden(2cm.afstand). 8. IndenElstimulatorentændes,søgersforatsetup etikkedirekteertilkobleteldnettet.setup et tilsluttessikkerhedsisolatoren. 9. Elstimulatortændes. 10. Elektrodertilslutteselstimulator,EMGmåleroggoniometer. Side9af74

63 Identifikation af optimal stimulering af afværgerefleksen Førforsøgspersonenstartermedatgåogmodtagestimuleringer,skalforsøgspersonenssmertetærskeldog reflekstærskelværdienfastlægges.forsøgspersonenplaceresisiddendeposition. Smertetærsklenfastlæggesudfraentrappemodelaffleresætafstimuleringer,hvordermellemhver stimulering,holdesmindst15sekunderspause. Smertetærskel 1. Førstesæt:Stimuleringenstartermedlaveintensiteter(2mAintervalleriamplitude),så forsøgspersonenbliverbekendtmedstimuleringen. 2. Stimuleringsøgningfortsættesindtilforsøgspersonenmelderomsmerte. 3. Stimuleringsintensitetennedsætteshereftermed2mAindtilsmerteresponsetforsvinder.Denne værdinoteres. 4. Herefterøgesstimuleringenmed1mAindtilsmertetærsklenigenfremkommer. 5. Derstimuleresnumedintervallermed2mAiintensitet,indtilderregistreressmerte.Underdenne proces,erdenstimulationsansvarligheletidenopmærksomatforsøgspersonenssmertekan tolereresogatforsøgspersonenervilligtilatforsætte. 6. Hereftersænkesintensitetenigenmed1mAintervallerindtilresponsetforvinder.Denneværdi noteres. 7. Sammeproceduregentagesfortredjesæt,hvorrefleksresponsetogresponsetsforsvindingsværdi igenforsvinder.disseværdiernoteres. 8. Gennemsnittetafdeseksnoteretværdierregneogbrugessomudtrykforforsøgspersonens tærskelværdi Stabilrefleks 9. Efteridentifikationafsmertetærskel,skalenstabilrefleksidentificeres.Detgøresvedat monitorereemgresponsforrefleksudslag 10. Derøgesmed1mAfrasmertetærsklen,hvisderikkeerfundetetrefleksrespons. 11. Refleksresponsetbetragtesstabilt,ved4ud5refleksresponservedsammestimuleringsintensitet. 12. Derbliverøgetmed1mA,indtildererfundetstabilrefleks. Nårdererfastlagtenstabilrefleksogsmertenikkeoverstigerforsøgspersonenstolerance,påføresdetre goniometrepåankeld,knædoghofteleddetsamthælkontakten,underhælen. Side10af74

64 Udførelse Forsøgetvilbeståaffirekonditioner,menindendataopsamlingenbegyndesvilforsøgspersonengåpå gangbåndeti5minved3km/t.hervilforsøgspersonenmodtagetrestimuleringer,foratvendesigtil stimuliundergang.mellemhverkonditionvilforsøgspersonenblivegåendepågangbåndet,mens forsøgspersonernebliverinformeretomdennæstekondition.forsøgspersonenbliverforklaret,hvordande skalforholdesig,hvisdeopleverubehag,samtbliverpersoneninstrueretiikkeatsnakkeunødvendigt underkonditionerne. Konditionernevilværerandomiseret,forateliminerementalogfysiskudtrætningvilpåvirkeforsøget. Distrahering Foregårvedatforsøgspersonenskaludførerenmentaludfordrendeopgavesamtidigmedat afværgerefleksenstimuleres.formåletmedenmentalopgaveeratdistrahereforsøgspersonenforat undersøgehvordandennepåvirkningeriforholdtilenandentypeafopmærksomhed. Træk 7 fra 500 kontinuerligt 1. Enafdeforskernestillersigforanløbebåndetogharøjenkontaktmedforsøgspersonen 2. Forsøgspersoneninstrueresiatforsøgspersonennuskallaveenopgavemensforsøgspersonengår påbåndet. 3. Forsøgspersoneninstrueresiatforsøgspersonenskaltrække7fra500indtildetteikkeermuligt mere. 4. Denforsøgsansvarligetrækkerselv7fra500ogforsøgspersonenbliverhervedbekendtmed opgaven. 5. Hvisforsøgspersonenbliverfærdigførdataopsamlingerafsluttetstarterdepå500igen. 6. Forsøgspersonenstartermedattrække7fra500mensdergivesstimuleringer. 7. Forsøgspersonenfårafvideatførstekonditionerfærdigoginformationomatfortsættemedatgå. Fokus på gang 1. Viforklareratforsøgspersonenunderdetteforsøg,skalhavefokuspåsingang,ogsåvidtdeter muligt,ignorereelstimulationen. 2. Detforklaresatkonditionenstartes,ogforsøgspersonenmodtagerstimuli. 3. Forsøgspersonenfårafvideatandenkonditionerfærdigoginformationomatfortsættemedat gå. Side11af74

65 Fokus på stimuli 1. Viforklareratforsøgspersonenunderdetteforsøg,skalhavefokuspådenelstimulation,dervil kommeunderfoden,ogdevilblivegjortopmærksompåhvornårdevilblivestimuleret. 2. Detforklaresatdeneneforsøgsansvarligeviltællenedfra3,2,1ognu,hvordervilblivestimulipå nu. 3. Konditionenstarter 4. Forsøgspersonenfåratvideattredjekonditionerfærdigoginformationomatfortsætte. Selvstimulering 1. Idensidstekonditionskalforsøgspersonenselvstimulere. 2. Tastaturethvorstimuleringsknappenerblevsatpågangbåndet,ogforsøgspersonenfor informationomhvilkenknapoghvornårdemåstimulere.derskalstimulerespåheelon,sånår forsøgspersonensættervenstrefodpågangbåndet. 3. Deneneforsøgsansvarligfortællernårforsøgspersonenmåstimulere,såledesdererminimum15 sek.mellemhverstimulering.deteroptilforsøgspersonenselvatbestemmehvilketskridtde stimulererpå. 4. FPbliverinstrueretiatforsøgeatstimuleresigselvnårFPønskeratløftefodenforattageet skridt.fpskalkunstimulereengangogskalventepåtilladelsefraforskerenførstimuli. 5. Forsøgeterslutogløbebåndetstoppes. 6. Vifjernerelektroderogvaskerbenetrentmedsprit 7. Viforklareratforsøgetetslutogatforsøgspersonenkantagesittøjpåigen. 8. Forsøgspersonenkanstilleeventuellespørgsmålellerserdefærdige. Fejl ved dataopsamling Hvisdetopdagesatetdatasætafvigerpågrundafenfejlidataopsamlingen,vilderoptagesetekstra datasæt,somerstatterdette.derertoforskeresomkontrolleredette. Risici og ulemper Iforsøgetvilforsøgspersonenblivepåvirketmedsmertefuldtelektriskstimuli.Derforerdeltagelsei forsøgetmedfulgtafubehagiformafsmerte.smertenerisigselvikkefarligogvævskadelig,menda smerteersubjektiv,erdetindividuelthvordanderreagerespådenelektriskestimuli.forsøgeterdog designettilatpåvirkeforsøgspersonenmedletdmoderatsmertepåvirkning,foratundgåunødig smertepåvirkningogubehag. Side12af74

66 Dereralligevelrisikoforsvimmelhedogisjældnetilfældebesvimelse,menforsøgspersonenvilgennemgå grundigafprøvningafdenelektriskestimuliisiddendestillingførforsøgetbegyndesforatsikreunødig risikoforforsøgspersonen. Etiske overvejelser Udløsningafafværgerefleksenvedelektriskstimulationsmertepåvirkningerkunkortvarigogvilinormale tilfældeikkegivesmerteumiddelbartefterfølgende,nårderikkestimulereslængere.samtidiger forsøgspersoneninformeretmundtligtogskriftligmedfokuspåatdeltagelseerfrivillig.forsøgspersonen kantilenhvertidvælgeatudgåfraforsøgetudenkonsekvenser,hvisdeskulleønskedet.detteeri henholdtilhelsinkideklarationensomforsøgesudføresefter. Deforsøgsansvarligeidetteforsøgkanogsåvurdere,atetforsøgmåafbrydes,hvisdetvurderessom værendeuforsvarligtatfortsætte.dataogresultatereranonymiseretogvilblivebehandletforsvarligt.der vildogikkebliveindsamletpersonfølsommedata,hvorfordetikkeernødvendigtatanmeldedatatilsynet. Indsamletdatafraforsøgetsomerlagretelektroniskogpåpapirvilblivedestrueretforsvarligtved projektetsafslutning. Databehandling og statistik DatabliverbehandletimatlabogstatistisketestudføresiSPSS.Alledatablivertestetfornormalfordeling, forskelmellemkontrolskridtogstimuleringsskridtogrefleksresponsetihverkonditionbliver sammenligningenmeddeandrekonditioner. Skriftlig information omkring forsøget Opmærksomhedens*betydning*på*afværgerefleksen* Vianmoder/beder,omhvorvidtduønskeratdeltageietvidenskabeligtforsøgbaseretpåraske forsøgspersoner.formåletmedforsøgeteratidentificerehvorvidtafværgerefleksenbliverpåvirketaf forskelligegraderafopmærksomhed.førstgennementestmedmentaltask,derefterfokustestsforat afsluttemedettesthvoropmærksomhedenerkonstantrettetmoddenelektriskestimuliog afværgerefleksen Side13af74

67 Dettekanværeenmedvirkendefaktortilforbedringafteknologientilganggenoptræninghosmennesker, dererramtafenhjerneblødningellerblodpropihjernen,derharmedførtenhemiplegi(lammelseiden enesideafkroppen). Deterfrivilligtatdeltageiforsøget.Dukannårsomhelstiforløbetogudengrundtrækkeditsamtykke tilbage.dettevilikkehavekonsekvenserforetmuligtfremtidigtsamarbejde. Her*udføres*forsøget: AalborgUniversitet LokaleA2d103 DetSundhedsvidenskabeligeFakultet FrederiksBajersVej7 9220AalborgØst * Kontaktperson: LasseOverballeNielsen FrederikBajersVej7,lokaleF1d AalborgØst [email protected] tlf Planforforsøget Præsentationafprojektet Gennemgangafforsøgsforløbet Påsætningafudstyr Identifikationafoptimalstimuleringafafværgerefleksen Udførelseafselveforsøget Afslutningogdebriefing Side14af74

68 Vedlagterendeltagerinformation,hvordetermuligtatlæsenærmereom,hvadforsøgetgårudpåogdine rettighedersomforsøgsperson. Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Vedatdeltageidetteforsøghardumulighedenforatkunnebidragemednyvidenomkringbrugenaf elektriskstimulansafafværgerefleksenogopmærksomhedensbetydningpådenne.dennevidenvilkunne medvirketilyderligereforskningoffortsatudviklingindenforområdet. Foratkunnedeltageiforsøgetskaldu: oværemellem18og60år okunnetaleogforstådansk oværerask ohavebasalmatematiskefærdigheder Dumåikke: oværegravid ohavepacemaker,cochlearimplantatellerlignendeindopereretelektriskapparatur. ohaveindopereretmetaliunderbenene. ohavesårellerbeskadigethudpåunderbenene. ohavetidligeretilbagevendendeellerkroniskesmertegivendemuskuloskeletalesygdomme. ohavepsykiskesygdomme. ohaveudførthårdfysiskaktivitetdagenførforsøget. Underforsøgetskalduhaveshortsellerandettøj,somtilladeratdereradgangtildineunderben.Tøjet skalsamtidigsidesåledesdereradgangtilhoften.foratsikrefriadgangtilelektroder,vilduunder forsøgetgåisokker. Forsøgetstartermedatduskalhavepåsatelektroderpåditvenstreben.Detteindebæreratvimuligvis skalbarbereditbenogrensehudenmedsprit.elektroderneplacerespåfodenogvedskinnebenet. Side15af74

69 Herefteridentificeresdenoptimalestimuleringafafværgerefleksen.Dettegøresvha.enrækkeelektriske pulserifoden.dettekanfølesubehageligtogkanværeforbundetmedetelementafsmerte.herefter påsættesvinkelmålerepåankelleddet,påknæleddetogpåhofteleddet. Efterdenoptimalestimuleringafafværgerefleksenerfundetstarterselveforsøget.Forsøgetvilforegåpå etgangbånd,hvorduvilblivesikretiensele.dustartermedatskullegåca.5min.foratvendedigtil hastighedenpågangbåndet.hastighedenvilværepå3km/t,langsommereendnormalgang. Underforsøgetvilduløbendemodtageelektriskstimulansunderfodenogdukanoplevekortvarige smertefuldestimuli.forsøgsopstillingenderanvendes,erblevetbrugtimangeandreforsøguden komplikationer,ogderkendesingenkendtebivirkninger. Forsøgetvilværeopdeltifiredele,somallevilindeholdeelementerhvordinopmærksomerifokus.Under forsøgetvilduløbendebliveinformeretafdensammeperson,omhvorditfokusskalvære. Forsøgetudføresefternærmereaftaleiuge15,16og17.Detvilca.tage1,5 2timerinklusivinformation, forberedelseogdetegentligeforsøg.derudbetalesikkehonorarellerkørselsgodtgørelse,derimodvilder værekageel.lign.efterforsøgeterudført. Forsøgetvilbliveudførtaf2.semesterkandidatstuderendepåuddannelsenKliniskVidenskabogTeknologi. Duvilfåmundtliginformationomforsøgetpåforsøgsdagen,ogduharidenforbindelserettilathaveen bisiddermed.duharrettilbetænkningstidførsamtykkeomdeltagelsesafgives.derervedlagtskriftet Forsøgspersoners*rettigheder*i*et*sundhedsvidenskabeligt*forskningsprojekt Dervilværemulighedforat seresultaterneafforsøgeneidenendeligerapport,somoffentliggøresviaaalborgsuniversitetsbibliotek ultimojuni2014 Lægmandsinformation Afværgerefleksenerkroppensnaturligeforsvarmodsmerte.Denbevirkeratkroppenflyttersigvækfra smerten.eteksempelkanværeatmantræderpånogetspidst,hvorefterkroppentrækkerfodentilsigfor atundgådensmertefuldefølelse.afværgerefleksenkanudløsesafelektriskstimulation,dennevidener blevetbrugtundergenoptræningenafpatientersommedhemipareseefterenhjerneskade.vedhjælpaf funktionelelektriskterapikangenoptræningenaccelereres.tiltrodsforatbrugenaffunktionelelektrisk stimuliharværetkendtgennemmangeår,erdetendnuikkepåvistentydigeresultateromhvordanens opmærksomhedkanpåvirkeafværgerefleksen. Side16af74

70 Derforerformåletmeddetteprojektatidentificerehvorvidtafværgerefleksenbliverpåvirketafforskellige graderafopmærksomhed.dettegøresgennem4forskelligekonditioner.enkonditionmedmentaltask,en konditionmedfokuspågang,enkonditionmedfokuspådenelektriskestimulansogenkonditionhvor forsøgspersonenselvudløserdenelektriskestimulans.dennevidenvilbidragetilvidereudviklingaf funktionelelektriskstimulans. Detforventesatforsøgetvilbliveudførtpå10raskeforsøgspersonermellem18og60år,dererblevet rekrutteretpåaalborguniversitetviamailogopslag.forsøgetvilikkeinkluderepersonersomergravide, harpacemaker,cochlarimplantatellerlign.,indopereretmetaliunderbenene,sårellerbeskadigethudpå underbenene,harpsykisksygdomellersomharhafttidligeretilbagevendendeellerkroniske smertegivendesygdommeifxmuskler,ledogknogler.derudovermåforsøgspersonenikkehaveudført hårdtfysiskarbejde24timerforindenselveforsøget. Hverforsøgspersonskaldeltageiforsøgetengangmedenforsøgsvarighedpå1,5d2time.Efterengrundig introduktiontildagen,skaldetdeterminereshvorforsøgspersonengrænseforoptimalstimulationsstyrke findes.detteindebærerpåsætningafelektrodertilstimuleringogmåling.hverforsøgspersonfår identificeret,hvorderessmertetærskeler,såledesdeforsøgsansvarligehardennesomreference.herefter identificereshverforsøgspersonsstabileafværgerefleks,vedelektriskstimuliunderfoden.refleksen udløsesundergangihverkondition,hvorforsøgspersonenogsåvilhavevinkelmålerepåsatkroppen.dette foratkunnemålepåkroppensbevægemønsterundergang. Detforventesatresultaternekangiveindsigtiopmærksomhedensbetydningforafværgerefleksen,som kananledningtilvidereudvikling. Side17af74

71 Bilag-E- -Pilot-forsøgsprotokol- Formål Formåletmedpilotforsøgeterattesteomvoresteoretiskeopsætningkanbliverealiseretipraksis.Der skullestiftesbekendtskabmeddetforskelligeudstyrsåledesenprotokol,kunneudfærdigestildetprimære forsøg.heleforsøgsopsætningenblevtestet,forattestetidsperspektivet,samthvormange forsøgsansvarligeforsøgetkrævede. Samtidigtskaldettestethvilketypeafmentaltaskderskalanvendesogomdetermuligtatholdefokuspå gang. Inklusions- og eksklusionskriterier Inklusionskriterier Forsøgspersonerneskalopfyldefølgendeinklusionskriterier: Skalværemellem18og60år Kunnetaleogforstådansk Raskekvinderellermænd Basalmatematiskefærdighed Eksklusionskriterier Graviditet Pacemaker,cochlearimplantatellerlignendeindopereretelektriskapparatur. Indopereretmetaliunderbenene. Sårellerbeskadigethudpåunderbenene. Tidligeretilbagevendendeellerkroniskesmertegivendemuskuloskeletalesygdomme. Psykiskesygdomme. Udførthårdfysiskaktivitetdagenførforsøget. Gennemgang af dagen 1. Forsøgspersonenskalhaveelektroderpåbenogfod,ogatdetvilbetyde,atviskalbarberebenet der,hvorviskalpåsætteelektrodersamtdesinficerehuden.derforklareshvordanemgog goniometermålingoptages. 2. Forsøgetkommertilatindeholdeetelementafsmertefraenelektrode,menatdetteikkeer farligt,mendettekanvirkeubehageligt.dettegøresforatstimulereafværgerefleksen. 3. Forsøgspersonenskalgåpåetløbebåndica.5minførforsøgetstarteromviltageca.25min. Side18af74

72 4. Efterdenmundtligeinformationspørgerviindtilyderligerespørgsmålfraforsøgspersonenomkring forsøget. 5. Herefterpræsenteressamtykkeerklæring,somskalunderskrives. Forberedelse af forsøgsperson 1. Forsøgspersonenklædeomtilshortsellerandettøjsomgørdataopsamlingmuligt. 2. Forsøgspersonensættersigpåstol. 3. IdentificeringafplaceringafEMGelektroderpåTAmuskelbug. 4. Benbarberesogdesinficeresindenpåsætningafelektroder. 5. Derbrugestregoniometrepåsomplacerespåankel,knæoghæfte 6. Forsøgspersonenbliveryderligerepåført*EMGelektroder.FørEMGelektrodernepåføres,renses derligeledessomanførtovenfor. 7. Forsøgspersonenfårmonteretenkatodepåfodfladen.Anodenplacerespåfodensdorsalesideog dersørgesforatdetoelektroderikkeerikontaktmedhinanden(2cm.afstand). 8. Elstimulatortændes. 9. Elektrodertilslutteselstimulator,EMGmåleroggoniometer. Forsøgsopstilling Instrumenter Alleinstrumentererinklusivledningogtilslutningtilcomputer. EMGelektrodertilTA. 3goniometre Computertiloptagedata(Wirex) Hælkontakt Gangbånd ForstærkertilEMGoggoniometer Stimulielektrodeogreference Stimulator Detreforskerevilværeilokalet,hvorenharkontaktentilforsøgspersonenmensdetoandrekontrollere dataopsamlingenogobservereforsøgsopstillingen. Side19af74

73 Gangbåndindstillestilenhastighedpå3km/togdataopsamlingentilrettelæggessåledesatderopsamles data,fraskridtetumiddelbartførstimulering,frastimuleringsskridtet.dataopsamles3sekundertilbagei tidenog4sekunderfremfrastimulationsskridtet.dergives11stimuleringerihverkondition. Hælkontakt,erindstillettilataktiverestimuleringen10msefterheeloff.Derstimuleresmedetimpulstog påfemimpulseraf1msvarighedved200hz. Goniometreneopsættessåsignalernefiltretresmedetlowpassfilterved20Hzogsamplesmed1500Hz. EMGfiltreneindstillesmedhighpassfilterpå10Hz,lowpassfilterpå500Hzogdersamplesmed1500Hz. Mellemstimuleringerneholdesdermindst15sekunderspause.Forsøgetstoppernårforsøgspersonenhar modtagetialt44stimuleringer,somhargivetrefleksresponsfordeltpåfirekonditioner. Forsøgsprocedure Forsøgetvilbeståaffiredele,menindendataopsamlingenbegyndesvilforsøgspersonengåpågangbåndet i5minved3km/t.mellemhverkonditionvilforsøgspersonenblivegåendepågangbåndet,mens forsøgspersonernebliverinformeretomdennæstekondition. Distrahering Foregårvedatforsøgspersonenskaludførerenmentaludfordrendeopgavesamtidigmedat afværgerefleksenstimuleres.formåletmedenmentalopgaveeratdistrahereforsøgspersonenforat undersøgehvordandennepåvirkningerift.andentypeafopmærksomhed. Mental task Detskalundersøgeshvilkenmentaltaskderskalanvendesidenefterfølgendeforsøgsprotokol.Der afprøves3forskelligementaltasks,pasat,matematiskopgave7fra500og dyrmedforbogstavsombliver fortalt. PASAT' 1. Enafdeforsøgsansvarligestillersigforanløbebåndetogharøjenkontaktmedforsøgspersonen 2. Forsøgspersoneninstrueresiatforsøgspersonennuskallaveenopgavemensforsøgspersonengår påbåndet. 3. ForsøgspersoneninstrueresiPASAT,somindebæreratdenforsøgsansvarligenævnerenrækketal, hvorforsøgspersonenheletidenskallæggedetosidstnævntetalsammen.talleneblivernævn medetmellemrumpåtresekunder. Side20af74

74 4. Denforsøgsansvarligegivereteksempelpåentalrække,såforsøgspersonenbliverhervedbekendt medopgaven. Detskalafprøvesomforsøgspersonenkanløseopgaven,oghvorlangentalrækkederskallaves. Træk'7'fra'500'kontinuerligt' 1. Enafdeforsøgsansvarligestillersigforanløbebåndetogharøjenkontaktmedforsøgspersonen 2. Forsøgspersoneninstrueresiatforsøgspersonennuskallaveenopgavemensforsøgspersonengår påbåndet. 3. Forsøgspersoneninstrueresiatforsøgspersonenskaltrække7fra500indtildetteikkeermuligt mere. 4. Denforsøgsansvarligetrækkerselv7fra500ogforsøgspersonenbliverhervedbekendtmed opgaven. 5. Hvisforsøgspersonenbliverfærdigførdataopsamlingerafsluttetstarterdepå500igen. 6. Forsøgspersonenfårafvideatførstedelopgaveerfærdigoginformationomatfortsættemedat gå. Detskaltestet,hvornemtdeterattrække7fra500,detteafgøresvedhvorhurtigtdetgår. Dyr'med'forbogstav'som'bliver'fortalt' 1. Enafdeforskernestillersigforanløbebåndetogharøjenkontaktmedforsøgspersonen 2. Forsøgspersoneninstrueresiatforsøgspersonennuskallaveenopgavemensforsøgspersonengår påbåndet. 3. Forsøgspersoneninstrueresiatforsøgspersonenvilfåetbogstavatvide,ogatdederefterskal nævneallededyrdekanmeddetbogstavsomforbogstav.nårdeikkekanfleredyr,vildefåetnyt bogstav. 4. Denforsøgsansvarligegivereteksempel,fxhogsigerhamster 5. Denforsøgsansvarligegårbaggangbåndetogforsøgetstarter. 6. Forsøgspersonenfårafvideatførstedelopgaveerfærdigoginformationomatfortsættemedat gå. Detskalafprøveshvorhurtigtforsøgspersonennårgennemalfabetet,ogomderskalbrugesandetend dyrenavne. Side21af74

75 Fokus på gang Viskalhavetestethvorvidtfokuspågangenkanopretholdesbedrevedathjælpeforsøgspersonenmedat holdetakten.evt.vedatklappeellertælle ellerfortælleenhistoriehvorgangener omdrejningspunktet. 1. Viforklareratforsøgspersonenunderdetteforsøg,skalhavefokuspåsingang,ogsåvidtdeter muligt,ignorereelstimulationen. 2. Underforsøgetfortællerenforskerforsøgspersonenatholdefokuspåsingang. 3. Vispørgerforsøgspersonenhvordandetrorderesfokuspåganger. 4. Viklappergangtaktenogspørgerforsøgspersonenhvordanderesfokuspågangener 5. Vitællertaktenpåskridtene1,2,1,2,ogspørgerforsøgspersonenhvordanderesfokuspåganger. 6. Vifortællerenhistoriehvorgangenerifokus,vægtenbliverlagtpåhvordanbenkansvinge, gangbåndetfølesunderføddernemm. 7. Forsøgspersonenfårafvideatførstedelopgaveerfærdigoginformationomatfortsættemedat gå. Detskaltestesomdeternødvendigtmedhjælpudefratilatholdefokuspågangen. Side22af74

76 Bilag-F- -Rettigheder-forsøgspersoner- -- Side23af74

77 Bilag-G- -Samtykkeerklæring- Opmærksomhedens*betydning*på*afværgerefleksen* Erklæring)fra)forsøgspersonen: Jegharfåetskriftligogmundtliginformation,ogjegvednokomformål,metode,fordeleogulempertil atsigejatilatdeltage. Jegved,atdeterfrivilligtatdeltage,ogatjegaltidkantrækkemitsamtykketilbageudenatmistemine nuværendeellerfremtidigerettighedertilbehandling. Jeggiversamtykketilatdeltageiforskningsprojektetogharfåetenkopiafdettesamtykkearksamten kopiafdenskriftligeinformationomprojektettilegetbrug. Forsøgspersonensnavn: Dato: Underskrift: Ønskerduatbliveinformeretomforskningsprojektetsresultat?: Ja (sætx) Nej (sætx) ) Erklæring)fra)den)forsøgsansvarlige: Jeg erklærer, at forsøgspersonen har modtaget mundtlig og skriftlig information om forsøget. Efter min overbevisning er der givet tilstrækkelig information til, at der kan træffes beslutning om deltagelseiforsøget. Denforsøgsansvarligesnavn: Dato: Underskrift: Side24af74

78 Side25af74 Bilag-H- -Helsinki-deklarationen- WORLD)MEDICAL)ASSOCIATION)DECLARATION)OF)HELSINKI) Ethical)Principles)for)Medical)Research)Involving)Human)Subjects) Adoptedbythe18thWMAGeneralAssembly,Helsinki,Finland,June1964,andamendedbythe: 29thWMAGeneralAssembly,Tokyo,Japan,October thWMAGeneralAssembly,Venice,Italy,October stWMAGeneralAssembly,HongKong,September thWMAGeneralAssembly,SomersetWest,RepublicofSouthAfrica,October ndWMAGeneralAssembly,Edinburgh,Scotland,October rd WMAGeneralAssembly,Washington2002(NoteofClarificationonparagraph29added) 55thWMAGeneralAssembly,Tokyo2004(NoteofClarificationonParagraph30added) 59thWMAGeneralAssembly,Seoul,October2008 ) A.)INTRODUCTION) ) 1.TheWorldMedicalAssociation(WMA)hasdevelopedtheDeclarationofHelsinkiasa statementofethicalprinciplesformedicalresearchinvolvinghumansubjects,)including researchonidentifiablehumanmaterialanddata. TheDeclarationisintendedtobereadasawholeandeachofitsconstituentparagraphs shouldnotbeappliedwithoutconsiderationofallotherrelevantparagraphs. 2.AlthoughtheDeclarationisaddressedprimarilytophysicians,theWMAencourages otherparticipantsinmedicalresearchinvolvinghumansubjectstoadoptthese principles. 3.Itisthedutyofthephysiciantopromoteandsafeguardthehealthofpatients,including thosewhoareinvolvedinmedicalresearch.thephysician'sknowledgeandconscience arededicatedtothefulfilmentofthisduty. 4.TheDeclarationofGenevaoftheWMAbindsthephysicianwiththewords, The healthofmypatientwillbemyfirstconsideration, andtheinternationalcodeof MedicalEthicsdeclaresthat, Aphysicianshallactinthepatient'sbestinterestwhen providingmedicalcare. 5.Medicalprogressisbasedonresearchthatultimatelymustincludestudiesinvolving humansubjects.populationsthatareunderrepresentedinmedicalresearchshouldbe providedappropriateaccesstoparticipationinresearch. 6.Inmedicalresearchinvolvinghumansubjects,thewellfbeingoftheindividualresearch subjectmusttakeprecedenceoverallotherinterests. 7.Theprimarypurposeofmedicalresearchinvolvinghumansubjectsistounderstandthe causes,developmentandeffectsofdiseasesandimprovepreventive,diagnosticand therapeuticinterventions(methods,proceduresandtreatments).eventhebestcurrent interventionsmustbeevaluatedcontinuallythroughresearchfortheirsafety, effectiveness,efficiency,accessibilityandquality.

79 Side26af74 8.Inmedicalpracticeandinmedicalresearch,mostinterventionsinvolverisksand burdens. 9.Medicalresearchissubjecttoethicalstandardsthatpromoterespectforallhuman subjectsandprotecttheirhealthandrights.someresearchpopulationsareparticularly vulnerableandneedspecialprotection.theseincludethosewhocannotgiveorrefuse consentforthemselvesandthosewhomaybevulnerabletocoercionorundue influence. 10.Physiciansshouldconsidertheethical,legalandregulatorynormsandstandardsfor researchinvolvinghumansubjectsintheirowncountriesaswellasapplicable internationalnormsandstandards.nonationalorinternationalethical,legalor regulatoryrequirementshouldreduceoreliminateanyoftheprotectionsforresearch subjectssetforthinthisdeclaration. ) B.)PRINCIPLES)FOR)ALL)MEDICAL)RESEARCH) 11.Itisthedutyofphysicianswhoparticipateinmedicalresearchtoprotectthelife,health, dignity,integrity,righttoselffdetermination,privacy,andconfidentialityofpersonal informationofresearchsubjects. 12.Medicalresearchinvolvinghumansubjectsmustconformtogenerallyaccepted scientificprinciples,bebasedonathoroughknowledgeofthescientificliterature,other relevantsourcesofinformation,andadequatelaboratoryand,asappropriate,animal experimentation.thewelfareofanimalsusedforresearchmustberespected. 13.Appropriatecautionmustbeexercisedintheconductofmedicalresearchthatmay harmtheenvironment. 14.Thedesignandperformanceofeachresearchstudyinvolvinghumansubjectsmustbe clearlydescribedinaresearchprotocol.theprotocolshouldcontainastatementofthe ethicalconsiderationsinvolvedandshouldindicatehowtheprinciplesinthis Declarationhavebeenaddressed.Theprotocolshouldincludeinformationregarding funding,sponsors,institutionalaffiliations,otherpotentialconflictsofinterest, incentivesforsubjectsandprovisionsfortreatingand/orcompensatingsubjectswhoare harmedasaconsequenceofparticipationintheresearchstudy.theprotocolshould describearrangementsforpostfstudyaccessbystudysubjectstointerventionsidentified asbeneficialinthestudyoraccesstootherappropriatecareorbenefits. 15.Theresearchprotocolmustbesubmittedforconsideration,comment,guidanceand approvaltoaresearchethicscommitteebeforethestudybegins.thiscommitteemust beindependentoftheresearcher,thesponsorandanyotherundueinfluence.itmust takeintoconsiderationthelawsandregulationsofthecountryorcountriesinwhichthe researchistobeperformedaswellasapplicableinternationalnormsandstandardsbut thesemustnotbeallowedtoreduceoreliminateanyoftheprotectionsforresearch subjectssetforthinthisdeclaration.thecommitteemusthavetherighttomonitor

80 Side27af74 ongoingstudies.theresearchermustprovidemonitoringinformationtothecommittee, especiallyinformationaboutanyseriousadverseevents.nochangetotheprotocolmay bemadewithoutconsiderationandapprovalbythecommittee. 16.Medicalresearchinvolvinghumansubjectsmustbeconductedonlybyindividualswith theappropriatescientifictrainingandqualifications.researchonpatientsorhealthy volunteersrequiresthesupervisionofacompetentandappropriatelyqualifiedphysician orotherhealthcareprofessional.theresponsibilityfortheprotectionofresearch subjectsmustalwaysrestwiththephysicianorotherhealthcareprofessionalandnever theresearchsubjects,eventhoughtheyhavegivenconsent. 17.Medicalresearchinvolvingadisadvantagedorvulnerablepopulationorcommunityis onlyjustifiediftheresearchisresponsivetothehealthneedsandprioritiesofthis populationorcommunityandifthereisareasonablelikelihoodthatthispopulationor communitystandstobenefitfromtheresultsoftheresearch. 18.Everymedicalresearchstudyinvolvinghumansubjectsmustbeprecededbycareful assessmentofpredictablerisksandburdenstotheindividualsandcommunities involvedintheresearchincomparisonwithforeseeablebenefitstothemandtoother individualsorcommunitiesaffectedbytheconditionunderinvestigation. 19.Everyclinicaltrialmustberegisteredinapubliclyaccessibledatabasebefore recruitmentofthefirstsubject. 20.Physiciansmaynotparticipateinaresearchstudyinvolvinghumansubjectsunlessthey areconfidentthattherisksinvolvedhavebeenadequatelyassessedandcanbe satisfactorilymanaged.physiciansmustimmediatelystopastudywhentherisksare foundtooutweighthepotentialbenefitsorwhenthereisconclusiveproofofpositive andbeneficialresults. 21.Medicalresearchinvolvinghumansubjectsmayonlybeconductediftheimportanceof theobjectiveoutweighstheinherentrisksandburdenstotheresearchsubjects. 22.Participationbycompetentindividualsassubjectsinmedicalresearchmustbe voluntary.althoughitmaybeappropriatetoconsultfamilymembersorcommunity leaders,nocompetentindividualmaybeenrolledinaresearchstudyunlessheorshe freelyagrees. 23.Everyprecautionmustbetakentoprotecttheprivacyofresearchsubjectsandthe confidentialityoftheirpersonalinformationandtominimizetheimpactofthestudyon theirphysical,mentalandsocialintegrity. 24.Inmedicalresearchinvolvingcompetenthumansubjects,eachpotentialsubjectmustbe adequatelyinformedoftheaims,methods,sourcesoffunding,anypossibleconflictsof interest,institutionalaffiliationsoftheresearcher,theanticipatedbenefitsandpotential risksofthestudyandthediscomfortitmayentail,andanyotherrelevantaspectsofthe study.thepotentialsubjectmustbeinformedoftherighttorefusetoparticipateinthe

81 Side28af74 studyortowithdrawconsenttoparticipateatanytimewithoutreprisal.special attentionshouldbegiventothespecificinformationneedsofindividualpotential subjectsaswellastothemethodsusedtodelivertheinformation.afterensuringthat thepotentialsubjecthasunderstoodtheinformation,thephysicianoranother appropriatelyqualifiedindividualmustthenseekthepotentialsubject sfreelyfgiven informedconsent,preferablyinwriting.iftheconsentcannotbeexpressedinwriting, thenonfwrittenconsentmustbeformallydocumentedandwitnessed. 25.Formedicalresearchusingidentifiablehumanmaterialordata,physiciansmust normallyseekconsentforthecollection,analysis,storageand/orreuse.theremaybe situationswhereconsentwouldbeimpossibleorimpracticaltoobtainforsuchresearch orwouldposeathreattothevalidityoftheresearch.insuchsituationstheresearchmay bedoneonlyafterconsiderationandapprovalofaresearchethicscommittee. 26.Whenseekinginformedconsentforparticipationinaresearchstudythephysician shouldbeparticularlycautiousifthepotentialsubjectisinadependentrelationship withthephysicianormayconsentunderduress.insuchsituationstheinformedconsent shouldbesoughtbyanappropriatelyqualifiedindividualwhoiscompletely independentofthisrelationship. 27.Forapotentialresearchsubjectwhoisincompetent,thephysicianmustseekinformed consentfromthelegallyauthorizedrepresentative.theseindividualsmustnotbe includedinaresearchstudythathasnolikelihoodofbenefitforthemunlessitis intendedtopromotethehealthofthepopulationrepresentedbythepotentialsubject, theresearchcannotinsteadbeperformedwithcompetentpersons,andtheresearch entailsonlyminimalriskandminimalburden. 28.Whenapotentialresearchsubjectwhoisdeemedincompetentisabletogiveassentto decisionsaboutparticipationinresearch,thephysicianmustseekthatassentinaddition totheconsentofthelegallyauthorizedrepresentative.thepotentialsubject sdissent shouldberespected. 29.Researchinvolvingsubjectswhoarephysicallyormentallyincapableofgiving consent,forexample,unconsciouspatients,maybedoneonlyifthephysicalormental conditionthatpreventsgivinginformedconsentisanecessarycharacteristicofthe researchpopulation.insuchcircumstancesthephysicianshouldseekinformedconsent fromthelegallyauthorizedrepresentative.ifnosuchrepresentativeisavailableandif theresearchcannotbedelayed,thestudymayproceedwithoutinformedconsent providedthatthespecificreasonsforinvolvingsubjectswithaconditionthatrenders themunabletogiveinformedconsenthavebeenstatedintheresearchprotocolandthe studyhasbeenapprovedbyaresearchethicscommittee.consenttoremaininthe researchshouldbeobtainedassoonaspossiblefromthesubjectoralegallyauthorized representative. 30.Authors,editorsandpublishersallhaveethicalobligationswithregardtothe publicationoftheresultsofresearch.authorshaveadutytomakepubliclyavailable theresultsoftheirresearchonhumansubjectsandareaccountableforthecompleteness

82 Side29af74 andaccuracyoftheirreports.theyshouldadheretoacceptedguidelinesforethical reporting.negativeandinconclusiveaswellaspositiveresultsshouldbepublishedor otherwisemadepubliclyavailable.sourcesoffunding,institutionalaffiliationsand conflictsofinterestshouldbedeclaredinthepublication.reportsofresearchnotin accordancewiththeprinciplesofthisdeclarationshouldnotbeacceptedfor publication. C.)ADDITIONAL)PRINCIPLES)FOR)MEDICAL)RESEARCH)COMBINED)WITH) MEDICAL)CARE) 31.Thephysicianmaycombinemedicalresearchwithmedicalcareonlytotheextentthat theresearchisjustifiedbyitspotentialpreventive,diagnosticortherapeuticvalueandif thephysicianhasgoodreasontobelievethatparticipationintheresearchstudywillnot adverselyaffectthehealthofthepatientswhoserveasresearchsubjects. 32.Thebenefits,risks,burdensandeffectivenessofanewinterventionmustbetested againstthoseofthebestcurrentprovenintervention,exceptinthefollowing circumstances: Theuseofplacebo,ornotreatment,isacceptableinstudieswherenocurrent proveninterventionexists;or Whereforcompellingandscientificallysoundmethodologicalreasonstheuse of placeboisnecessarytodeterminetheefficacyorsafetyofaninterventionand the patientswhoreceiveplaceboornotreatmentwillnotbesubjecttoanyriskof seriousorirreversibleharm.extremecaremustbetakentoavoidabuseofthis option. 33.Attheconclusionofthestudy,patientsenteredintothestudyareentitledtobe informedabouttheoutcomeofthestudyandtoshareanybenefitsthatresultfromit,for example,accesstointerventionsidentifiedasbeneficialinthestudyortoother appropriatecareorbenefits. 34.Thephysicianmustfullyinformthepatientwhichaspectsofthecarearerelatedtothe research.therefusalofapatienttoparticipateinastudyorthepatient sdecisionto withdrawfromthestudymustneverinterferewiththepatientfphysicianrelationship. 35.Inthetreatmentofapatient,whereproveninterventionsdonotexistorhavebeen ineffective,thephysician,afterseekingexpertadvice,withinformedconsentfromthe patientoralegallyauthorizedrepresentative,mayuseanunproveninterventionifinthe physician'sjudgementitoffershopeofsavinglife,refestablishinghealthoralleviating suffering.wherepossible,thisinterventionshouldbemadetheobjectofresearch, designedtoevaluateitssafetyandefficacy.inallcases,newinformationshouldbe recordedand,whereappropriate,madepubliclyavailable.

83 Bilag-I- -Goniometer-and-torsimeter-operating-manuel,-Biometrics-Ltd- Biometrics Ltd GONIOMETER AND TORSIOMETER OPERATING MANUAL TYPE NOS. SG65, SG110, SG110/A, SG150, SG150/B, F35, Q110, Q180 NOTICE Muchcareandattentionhasbeengiventothedesignandmanufactureofthisequipment. Biometrics trusts that you find the system simple to use and effective for monitoring limb movements. In the event that you have any queries regarding the application of the equipment,pleasedonothesitatetocontactus.youareassuredofourbestattention. Biometrics Ltd NineMilePointIndEst Gwent NP117HZ UK Tel: Fax: NorthAmericanTollFree: Edmail: Website: Side30af74

84 RM80803d8 COPYRIGHT2002 Biometrics ALLRIGHTSRESERVED NOPARTOFTHISDOCUMENTMAYBEREPRODUCEDORTRANSMITTEDINANYFORMORBYANY MEANS,ELECTRONIC,MECHANICALOROTHERWISE,INCLUDINGPHOTOCOPYINGANDRECORDING IN CONNECTION WITH ANY INFORMATION OR RECORDING SYSTEM, WITHOUT PRIOR WRITTEN PERMISSIONFROMBIOMETRICS LTD. PRINTEDINTHEUK Biometrics Ltd NineMilePointInd.Est. Gwent NP117HZ UK Tel: Side31af74

85 Fax: NorthAmericanTollFree: Website: CONTENTS SECTION PAGE 1Introduction 33 2Warnings 33 3GeneralDescription 34 4Operation 36 5Maintenance 42 6CleaningandDisinfection 42 7Specification Figures 15 Side32af74

86 1.0 INTRODUCTION 1.1 Biometrics rangeofgoniometersandtorsiometers(bothreferredtoassensors)are designedforthemeasurementoflimbangularmovement.thesensorsareattachedacrossthejoint employingdoubledsidedmedicaladhesivetapeandconnectedtotherangeofbiometrics instrumentation.thesensorsandinstrumentsarelightweightandunobtrusiveallowingdataof humanactivitytobedisplayedorrecordedwhileleavingthesubjecttomovefreelyinthenormal environment. 1.2 Variousdisplayandrecordinginstrumentationhasbeencarefullydevelopedforboth routineclinicalmeasurementsandspecificresearchapplications. 1.3 AllsensorshavebeenindependentlycertifiedtoEN60601d1(IEC601d1)andconformtothe MedicalDevicesDirective93/42/EEC. 2.0 WARNINGS 2.1 WHENCONNECTINGTOBIOMETRICSINSTRUMENTATIONTHEUSERMUSTCOMPLYWITHALL APPROPRIATEMEDICALANDELECTRICALREGULATIONS. 2.2 WHENUSINGGONIOMETERSANDTORSIOMETERS,CARESHOULDBETAKENSOTHESENSORSAREONLY HANDLEDANDMANIPULATEDASINSTRUCTED.MISHANDLINGMAYRESULTININACCURATEDATA,REDUCEDLIFEOR FAILURE. 2.3 WHENUSINGALLGONIOMETERSANDTORSIOMETERSTHEMINIMUMPERMISSIBLEVALUEOF BENDRADIUSMUSTBEOBSERVEDATALLTIMES,PARTICULARLYWHENATTACHINGAND REMOVINGTHESENSORSFROMTHESUBJECT.FAILURETODOTHISWILLRESULTINREDUCEDLIFE. 2.4 UNDERNOCIRCUMSTANCESSHOULDTHESENSORBEREMOVEDFROMTHESUBJECTBYPULLINGON THEMEASURINGELEMENTANDPROTECTIVESPRING.THEENDBLOCKSMUSTBEREMOVEDINDIVIDUALLYAND CAREFULLYMAKINGSURETHATTHEMINIMUMPERMISSIBLEBENDRADIUSISOBSERVED,PARTICULARLYWHERETHE MEASURINGELEMENTENTERSTHEENDBLOCKS. 2.5 WHENUSINGSGANDQSERIESSENSORSCARESHOULDBETAKENDURINGMOUNTINGSOTHATTHE MEASURINGELEMENTALWAYSFORMSA SIMPLE BENDSHAPE.IFAN OXBOW SHAPE(REFERTOFIGURE8,PAGE 18)OCCURSINTHEELEMENTTHISWILLREDUCEACCURACY. 2.6 WHENUSINGFSERIESGONIOMETERSTHEUNITSHOULDNOTBEBENTMORETHAN±20 INTHEYdY PLANE(FIGURE1,PAGE15)OTHERWISEREDUCEDLIFEORFAILUREWILLRESULT. 2.7 WHENCLEANINGORDISINFECTINGGONIOMETERSANDTORSIOMETERSTHEPOWERSOURCESHOULD BESWITCHEDOFFANDTHESENSORSSHOULDBEDISCONNECTED. 2.8 BIOMETRICSACCEPTSNOLIABILITY,ORCONSEQUENTIALLIABILITIESFORTHELOSS,OREFFECTSOFLOSS ORCORRUPTIONOFDATACAUSEDWHENUSINGTHESEINSTRUMENTS. Side33af74

87 2.9INORDERTOGUARANTEETHEACCURACYOFTHEGONIOMETERMEASURINGSYSTEMOVERTIME,ITIS RECOMMENDEDTHATATWOPOINTCHECKISPERFORMEDPRIORTOPERFORMINGANGULARMEASUREMENTS. THISCANBEACHIEVEDBYZEROINGTHEGONIOMETERAGAINSTAKNOWNSTRAIGHTEDGEE.G.12 RULEANDDISPLACINGITBYAKNOWNANGLE(USUALLY90 ).IFTHEMEASUREMENTISNOTWITHIN THEREQUIREDACCURACYTHENTHESENSORSPLUSASSOCIATEDINSTRUMENTATIONSHOULDBERETURNEDTOTHE MANUFACTURERFORINVESTIGATION.PRIORTORETURNINGTOTHEMANUFACTURERCHECKTHATANYBATTERIES USEDCONTAINSUFFICIENTCHARGE. 3.0 GENERALDESCRIPTION BiometricsLtdmanufacturesthreetypesofsensors:d SINGLE AXIS GONIOMETER F35 (Figure 1) 3.1 Biometrics goniometerf35permitsthe measurementofanglesinoneplane.referringtofigure 1,anglesaremeasuredwhenrotatingoneendblock relativetotheotheraboutaxisxdx.thegoniometeris notdesignedtomeasurerotationsaboutydy.any attempttobendtheunitinthiswaymorethan±20 fromtheneutralpositionwillresultinareductionofthe lifeoftheunit.thegoniometerdoesnotmeasure rotationsaboutaxiszdzthoughthismovementis permittedwithoutreducedlifeoccurring.this goniometerisdesignedforthemeasurementoffinger andtoeflexion/extension. TWIN AXIS GONIOMETERS SG65, SG110, SG110/A, SG150, SG150/B (Figures 2, 3) 3.2 Biometrics SG seriestwinaxisgoniometerspermitthesimultaneousmeasurementof anglesintwoplanes,e.g.wristflexion/extensionandradial/ulnardeviation.referringto figures2&3,rotationofoneendblockrelativetotheotheraboutaxisxdxismeasured usingthegreyplug.similarly,rotationofone endblockrelativetotheotheraboutaxisydyis measuredusingthegreenplug(figure2).assuming thegoniometerismountedcorrectlyasoutlined below,theoutputsofthetwochannelsare independentoflineardisplacementsalongaxiszz. Itshouldbenotedthatrotationofoneendblock relativetotheotheraroundaxiszdzcannotbe measured. AlltwinaxisSGseriesgoniometersfunctionthe Side34af74

88 sameway,thedifferencebeingphysicalsize. SINGLE AXIS TORSIOMETERS Q110 and Q150 (Figure 4, 5) 3.3 Biometrics Q seriessingleaxistorsiometers permitthemeasurementofrotationsinoneplane,e.g. forearmpronation/supination.referringtofigures4&5,axial rotationofoneendblockrelativetotheotheralongaxiszdzis measuredfromthegreyplug.ifthetorsiometerisbentin planesxdxorydytheoutputremainsconstant.all torsiometersfunctioninthesameway,thedifferencebeing physicalsize. 3.4 Theworkingmechanismisthesameforallthreetypesofsensor.Betweenthetwo endblocksinsidetheprotectivespringthereisacompositewirethathasaseriesofstraingauges mountedaroundthecircumference.astheanglebetweenthetwoendschanges(figure3)the changeinstrainalongthelengthofthewireismeasuredandthisisequatedtoangle.thedesignis suchthatonlyangulardisplacementsaremeasured.ifthetwoendsmovelinearrelativetoeach other(figure2),withinthelimitsoftheslidingendblock,withoutchangingtherelativeangles betweenthem,thentheoutputsremainconstant. 3.5 Theamountofstraininducedinthegaugesisinverselyproportionaltothebendradius thatthebeamisbentaround(figure6).ifthestatedminimumpermissiblebendradiusisexceeded thenthelifewillbereducedorinseverecasesfailuremayresult. 3.6 WHENUSINGALLGONIOMETERSANDTORSIOMETERSTHEMINIMUM PERMISSIBLEVALUEOFBENDRADIUSMUSTBEOBSERVEDATALLTIMES,PARTICULARLYWHEN ATTACHINGANDREMOVINGTHESENSORSFROMTHESUBJECT.FAILURETODOTHISWILLRESULTIN REDUCEDLIFE. 3.7 Thesensorshavebeendesignedtobeaslightaspossibleandtheoperatingforcetobea minimum.thispermitsfreemovementofthejointwithoutexternalinfluence. 3.8 Thesensorsmeasuretheanglesubtendedbetweenthe2endblocks.UsingallBiometrics instrumentationthedatumpositionissetbysimplypressinganautosetkey.readingswillbe measuredfromthispositionuntilthezeropositionisresetorinsomecasestheinstrumentationis switchedoff. Side35af74

89 4.0 OPERATION 4.1 Duetothewiderangeofapplications,onemethodofattachmentcannotbe recommended.however,experiencehasprovendoubledsidedmedicaladhesivetape(biometrics PartNumberT10)tobeagoodmethodinthemajorityofcases. 4.2 Foraccurateresults,duringlongperiodsoftesting,itisrecommendedthatdoubledsided adhesivetapeisemployedbetweentheendblocksandskin,andsinglesidedadhesivetapeisplaced overthetopoftheendblocks.notapeshouldcomeintocontactwiththespring.theinterconnect leadshouldalsobetapeddownnearthegoniometer. 4.3 Forapplicationswherequickorrapidmovementsofthejointareinvolved,itis recommendedtofita sock bandageoverthewholesensorandinterconnectlead.thisdoesnot applytogoniometerf35thathasadifferentworkingmechanism.theoperationofthef35is describedinsections4.12to Incertainapplications,whenmountingthegoniometeracrossthejoint,(forexamplewhen measuringflexion/extensionofthewristasshowninfigure12),thecentreofrotationofthesensor measuringelementdoesnotcoincidewiththecentreofrotationofthejoint.asthejointmoves throughadeterminedangletherelativelineardistancebetweenthetwomountingpositionswill change.tocompensateforthis,allsensorsarefittedwithaslidingendblockthatpermitschangesin lineardisplacementbetweenthetwoendblocksalongaxiszzwithoutthemeasuringelement becomingoverstretchedorbuckled(refertofigure7).inthefreeorunstretchedpositionthe distancebetweenthetwoendblocksisl1.ifalightforceisappliedpushingtheendblocksawayfrom eachotherthislengthwillincreasetoamaximumofl2.whenthelightforceisremovedthe distancebetweenthetwoendblockswillautomaticallyreturntol1. Thishasseveraladvantages: Improvedaccuracy Enablesthesensorstobeworncomfortablyandundetectedundernormalclothing. Reducesthetendencyforthepositionofthesensorstomoverelativetotheunderlyingskeletal structure. Side36af74

90 4.5 Ifalightforceisnowappliedpushingthetwoendblockslinearlytowardseachotherthe onlywaythedistancel1candecreaseinlengthisbythemeasuringelementbucklingasshownin figure8.thisbucklingisdetrimentaltotheaccuracyofthe SG seriesand Q seriessensors(this doesnotapplytothef35goniometer)andthefollowingattachmentinstructionsareprovidedforthe mostcommonlymeasuredjoints,toensurethatitdoesnotoccurinpractice. 4.6 Ingeneral,therearenofixedrulesgoverningwhichsizeofsensorismostsuitablefora particularjoint;thisdependsonthesizeofthesubject.thesensormustbecapableofreaching acrossthejointsothatthetwoendblockscanbemountedwhereleastmovementoccursbetween theskinandunderlyingskeletalstructure.incertaincircumstancesmorethanonesizeofsensorwill beappropriate.thefollowingtableisgivenforguidanceonlyandreferstoanadultpopulation. JOINT SENSOR MEASURED OUTPUT wrist SG65 flexion/extension,radial/ulnardeviation forearm Q110orQ150 pronation/supination elbow SG110 flexion/extension ankle SG110orSG110/A dorsiflexion/plantarflexion,inversion/eversion knee SG150 flexion/extension hip SG150 flexion/extension,abduction/adduction back SG150/B flexion/extension/lateralflexion back Q150 axialrotation neck SG110 flexion/extension,lateralflexion neck Q110 axialrotation fingerdip,pip,mcp F35 flexion/extension toe F35 flexion/extension 4.7 Tominimisetheeffectsofcrosstalkwhenmeasuring2axesofwristandhipjoints,itis recommendedthanthesizeofgoniometerusedisasshownintheabovechart.pleaserefertothe followingparagraphoncrosstalkandthenotesonwristandhipapplicationforfurtherinformation. CROSSTALK 4.8 Crosstalkisdefinedasameasureoftheabilityofthegoniometertomeasure independentlythesimultaneousangularmovementsofajointin2degreesoffreedom.itshouldbe notedthatwiththecommonlymeasuredjointsasdiscussedinthismanual,crosstalkisprimarilyonly ofrelevancewhendealingwiththewristandhip.refertotheappropriatesectionsforfurther informationonmonitoringthesejoints.providedtheguidelinesonthesizeselectionandmounting positionarefollowed,crosstalkbetweenthe2channelswillbeminimisedtoanacceptablelevel. 4.9 SpecificationofcrosstalkforallBiometricstwinaxisSGseriesgoniometersislessthan± 5%measuredoveranangularrangeof±60 i.e.ifajointismovedthrough60 fromtheneutral positioninoneplanewithoutmovementintheorthogonalplane,thenthesensoroutputinthe orthogonalplanemaychangebyamaximumof±3. Side37af74

91 USEFUL INFORMATION 4.10 Aswithallmeasuringequipmenttheusershouldunderstandtheworkingprinciples(i.e. whatthesensoractuallymeasures)beforeusesothatcorrectinterpretationofthedataismade Thesignconventionforcertainjointswilldifferdependingwhichsideofthebodythe sensorisattachedto.signconventionsforthemostcommonjointsareshowninfigures20,21,and 22. FINGERS AND TOES - GONIOMETER F TheF35goniometerisasingleaxisgoniometerintendedforuseonfingersandtoes. Referringtofigure1,anglesaremeasuredbyrotatingoneendblockrelativetotheotheraboutaxisXd X.The goniometerisnotdesignedtomeasurerotationsaboutydy.anyattempttobendtheunitin THISWAYMORETHAN±20 FROMTHENEUTRALPOSITIONWILLRESULTINREDUCEDLIFEOR FAILURE.ThegoniometerdoesnotmeasurerotationsabouttheaxisZdZ Theunitisdesignedtobefittedoverthejointtobemeasured(figure9)andhashigh flexibilityandlowoperatingforcetoensuretheinstrumentdoesnotinterferewithnormaljoint movement.oneendblockisattachedeithersideofthejoint.unlikethe SG seriesand Q series sensorsan oxbow shapeispermittedinthemeasuringelement(figure10).thisisnotdetrimental totheresultsanddoesnotreducethelifeofthesensor. CARESHOULDBETAKENSOTHATTHEMINIMUMBENDRADIUSISNOTEXCEEDED Whenattachingthegoniometerwithtape,twokindswillberequiredforbestresults:d Singlesidedmedicaltape Doublesidedmedicaltape 4.15 Firstly,piecesofdoublesidedtapeareattachedtotheundersideofthegoniometer endblocks.theseshouldthenbestucktothesubject,ensuringallowanceismadefortheslidingof thegoniometer.thegoniometershouldbefullyextendedwhenthejointisfullyflexed.thetwo endblocksshouldthenbepressedfirmlyontothesubject,ensuringthatthegoniometerislyingover thetopofthejoint.whenthejointisextendedthegoniometermaypresentan oxbow asshownin figure10.foradditionalsecurity,asinglewrapofsinglesidedmedicaltapeshouldnowbepassed aroundeachendblock.thecableandconnectorleavingthegoniometershouldbesecuredwithtape toensurethatthisdoesnotcausethegoniometertobecomedetached. Side38af74

92 THE WRIST 4.16 Startwiththesubject sshoulderinabductionat90degreesandelbowflexedat90 degrees,suchthattheforearmisclosetofullpronation.asshowninfigure11,attachthedistal endblocktothedorsalsurfaceoverthethirdmetacarpalwiththecentreaxisofthehandand endblockcoincident.whilefullyflexingthewrist(figure12)extendthegoniometertoposition2 (figure7)andattachtheproximalendblocktotheforearmsothatwhenviewedfromthedorsal planetheaxesoftheforearmandendblockarecoincident.thewristmaynowbeflexedor extended,radialorulnardeviatedwiththegoniometerfreelyslidingbetweenpositions1and2. Measurementofflexion/extensionisobtainedfromthegreyplugandradialandulnardeviationfrom thegreenplug Ifmonitoringbothmovementsofflexion/extensionandradial/ulnardeviationwitha varyingpositionofpronationandsupination,the2endblocksofthegoniometershouldbemounted closetothewristjointtominimisecrosstalk.todothisthegoniometertypeno.sg65mustbeused. THE ELBOW 4.18 Startwiththesubject sshoulderinabductionat90degreesandelbowandforearmat neutral.attachthedistalendblocktotheforearmwiththecentreaxisoftheendblockcoincident withthecentreaxisoftheforearm(figure13).withtheelbowatneutral,movethegoniometerto position2(maximumlength)andattachtheproximalendblocktotheupperarmwiththecentreof theendblockandthecentreaxisoftheupperarmcoincident.theelbowmaybefullyflexedand extendedwiththedistalendblockfreelyslidingbetweenpositions1and2.measurementof flexion/extensionisobtainedfromthegreenplug,thegreyplugbeingredundant.thedistal endblockshouldbemountedincloseproximitytotheelbowjoint.movementsofpronationand supinationmaybemadeandwillaffectthemeasurementofflexion/extensionminimally. THE ANKLE 4.19 Startwiththesubjectstandingintheneutralpositionwiththefootonaflatsurface. WhenusingtheSG110/A,attachthefixedendblockoftheSG110/Atothesideofthefootasshown infigure14.inverttheankletothemaximumanticipatedduringmeasurementandwiththe goniometerinposition2attachtheslidingendblocktothelateralaspectofthelowerlegsothatthe axisofthelegandendblockarecoincident.dorsiflexion/plantarflexionoftheanklemaynowbe monitoredusingthegreenplugandinversion/eversionusingthegreyplug WhenusingtheSG110,attachthedistalendblockoftheSG110tothebackoftheheelas showninfigure15.dorsiflextheankletothemaximumanticipatedduringmeasurementandattach theproximalendblocktotheposteriorofthelegwiththegoniometerinposition1sothattheaxisof Side39af74

93 thelegandendblockarecoincident.dorsiflexion/plantarflexionoftheanklemaynowbemonitored usingthegreyplugandinversion/eversionusingthegreenplug. THE KNEE 4.21 Startwiththesubjectstandingintheneutralpositionwiththefootonaflatsurface. Mountthedistalendblocklaterallyonthelegsotheaxesofthelegandendblockcoincide,when viewedinthesagittalplane(figure16),withthelegfullyextendedinthepositionofreferenceextend thegoniometertoposition2(maximumlength)andattachtheproximalendblocktothethighsothe axesofthethighandendblockcoincide.thekneemaynowbeflexedorextendedwiththe goniometerfreelyslidingbetweenpositions1and2.measurementsofflexion/extensionmaybe monitoredusingthegreenplug,thegreyplugbeingredundant. THE HIP 4.22 Startwiththesubjectstandingintheneutralpositionwiththefootonaflatsurface. Attachtheproximalendblocktothesideofthetrunkinthepelvicregionasshowninfigure17.With thelimbinthepositionofreference,extendthegoniometertoposition2(maximumlength)and attachthedistalendblocktothethighsothataxesofthethighandendblockcoincide(whenviewed inthesagittalplaneasshown).thehipmaynowbeflexedorextended,abductedoradductedwith thegoniometerslidingfreelybetweenpositions1and2.measurementofflexion/extensionis obtainedfromthegreenplug,abduction/adductionfromthegreyplug Duringnormalgaittheamountofhiprotationissmall,thereforeaccuratemeasurements offlexion/extensionandabduction/adductionmaybeobtained.ifflexion/extensionand abduction/adductionaretobemonitoredwithasignificantamountofhiprotation,thencrosstalk willeffecttheabsolutereadingsandthisshouldbeconsideredwheninterpretingtheresults. THE BACK 4.24 AttachtheproximalendblocktothesacralareaatS1asshowninfigure18.Withthe patientuprightandthegoniometernearminimumlength,attachtheslidingendblocktothebackat T12dL1(thiswillvarydependinguponpatientheight).Zerothegoniometerwiththepatientinthis uprightposition.thesg150/bmeasuresrelativechangeinlumbarcurvaturethrough flexion/extensionandlateralflexiontobothsides.measurementofflexion/extensionisobtained fromthegreyplugandlateralflexionfromthegreenplug TheSG150/BismosteffectiveforstandingmeasurementswithisolatedXdXorYdYplanar movements.crosstalkbetweenthechannelsmaybeexperiencedwithrotationalmovements.(see Side40af74

94 alsosections4.8and4.9).seatedtasksandtightclothingmayadverselyeffecttheaccuracyofthe readings FOREARM PRONATION/SUPINATION 4.26 Attachthetwoendblocksofthetorsiometertotheforearmasshowninfigure19withthe slidermechanismapproximatelymidwaybetweenthetwoextremes.measurementsof pronation/supinationmaynowbemadefromthegreyplug.movementsofwristflexion/extension orradialulnardeviationwillnoteffecttheoutput. CONNECTION TO BIOMETRICS INSTRUMENTATION 4.27 AllsensorsareconnectedtotheinstrumentationbymeansoftheJtypeinterconnect leads.theseareavailableinthreedifferentsizes:d LEADTYPENUMBER J500 J1000 J1500 LENGTH(mm) ConnecttheblackconnectoroftheJtypeleadtotheappropriateconnectorofthe goniometerortorsiometer.ensurethatthelockingmechanismiscorrectlyalignedbeforeinsertion. TheotherendoftheJtypeleadmaybeconnectedtotheappropriateinstrumentation. Side41af74

95 5.0 MAINTENANCE 5.1 Thesensorscontainnouserserviceablecomponents.Intheeventofmalfunctionthe sensorshouldbereturnedtothesupplier,accompaniedbyadescriptionofwhathasbeenobserved andwhatinstrumentationwasinuse. 5.2 Noperiodicmaintenanceisrequiredtoensurethecorrectfunctioningofthesensors. 6.0 CLEANINGANDDISINFECTION 6.1 IMPORTANTdWHENCLEANINGORDISINFECTING,THESENSORSMUSTBEDISCONNECTED FROMALLINSTRUMENTATION NOSOLVENTS,ACIDICORSTRONGALKALINEMATERIALSSHOULDBEUSEDTOCLEANTHE SENSORSORDAMAGEWILLRESULT. 6.3Cleaningmaybecarriedoutbywipingthesensorswithadampclothoraclothmoistenedwith soapywater. Side42af74

96 6.4 Disinfectionofthesensorsshouldbecarriedoutasforcleaningthoughdisinfectantshould beemployedinsteadofsoapywater. 7.0 SPECIFICATION (Refer to figure above). SG65 SG110 SG110/A SG150 SG150/B Q110 Q150 F35 Number of Channels Dimensions mm A. Maximum A. Minimum B C D E Weight (g) Minimum permissible bend rad. (mm) Measuring Range ±150 ±150 ±150 ±150 ±150 ±150 ±150 ±150 Crosstalk 1 ±5% ±5% ±5% ±5% ±5% N/A N/A N/A Transducertype straingauge Life 2 600,000cyclesminimum Accuracy ±2 measuredover90 fromneutralposition Repeatability betterthan±1 Analogueresolution infinite Operatingtemperaturerange: +0 Cto+40 C Storagetemperaturerange: d20 Cto+50 C Operatinghumidityrange: 30%to75% Storagehumidityrange: 30%to75% Side43af74

97 Atmosphericpressurerange: operation: 700hPato1060hPa storage: 500hPato1060hPa 1 SpecificationofcrosstalkforallBiometricstwinaxisSGseriesgoniometersismeasuredover±60.i.e.if ajointismovedthrough60 fromtheneutralpositioninoneplanewithoutmovementintheorthogonalplane,then thesensoroutputintheorthogonalplanemaychangebyamaximum±3. 2 Lifetestresultshavebeencollectedbycyclingthesensorsthroughmovementsthatwouldhappen duringeverydayuse.forexample,placingasensoronanadultelbowandmovingfromtheneutralpositionto maximumflexionandbacktotheneutralposition,theunitwillfunctionforaminimumof600,000cycles. FIGURE 1 Single Axis Goniometer F35 Side44af74

98 Side45af74

99 FIGURE 6 R R FIGURE 7 Side46af74

100 FIGURE 9 FIGURE 10 Side47af74

101 FIGURE 11 FIGURE 12 FIGURE 13 Side48af74

102 FIGURE 14 FIGURE 15 Side49af74

103 FIGURE 16 Side50af74

104 FIGURE 17 Side51af74

105 FIGURE 18 Side52af74

106 FIGURE 19 Side53af74

107 FIGURE 20 Side54af74

108 FIGURE 21 FIGURE 22 Side55af74

109 Side56af74

110 Bilag-J- -Resultatark- Resultat(ark Testperson)nr Alder Højde Vægt Køn Dominant)ben EMG)forstækning M))))))))))))))))))))K V))))))))))))))))))))))H mv ÅR CM KG Smertetærskel Gennemsnit 1 Høj))) )ma))))))))))))lav) )ma 2 Høj))) )ma))))))))))))lav) )ma 3 Høj))) )ma))))))))))))lav) )ma ma Refleks)intensitet ma Refleks)stabilitet)siddende /5 Side57af74

111 Rækkefølge Filnavn ****** ****** ***** '''test FPmental Condition **Mental*task*(1)****** Antal*stimuli **********************11*********************14 Afkryds*skridt*der*ikke*kan* bruges(maks*2) Hvis*der*stimuleres*med*14x. 12**13**14 1***2***3****4***5****6****7***8***9****10***11 Filnavn '''test FPgang Condition *Fokus*På*Gang*(2) Antal*stimuli **********************11*********************14 Afkryds*skridt*der*ikke*kan* bruges(maks*2) Hvis*der*stimuleres*med*14x. 12**13**14 1***2***3****4***5****6****7***8***9****10***11 Filnavn Condition '''test FPstimuli *Fokus*på*stimuli*(3) Antal*stimuli **********************11*********************14 Afkryds*skridt*der*ikke*kan* bruges(maks*2) Hvis*der*stimuleres*med*14x. 12**13**14 1***2***3****4***5****6****7***8***9****10***11 Filnavn Condition '''test FPselv *Selvudløser*(4) Antal*stimuli **********************11*********************14 Afkryds*skridt*der*ikke*kan* bruges(maks*3) Hvis*der*stimuleres*med*14x. 12**13**14 1***2***3****4***5****6****7***8***9****10***11 Side58af74

112 Bilag-K- -Forberedelsesark 1 Forberedelseark 2 Inden-forsøgsperson-ankommer 3 Tænd(computer(og(stimulator 4 Check(ingen(netstik(tilkoblet(pc 5 Check(el(via(isolatorboks 6 Læg(ur(frem(med(sekundertæller(ved(PC 7 Tilslut(Hælkontak Afprøv 8 Tilslut(EMG(ledninger Check(om(der(er(min(6(sensore 9 Tilslut(Goniometre 1.(Ankel(2.(knæ(3.(Hofte 10 Tilslut(stimulator(ledninger Check(om(der(er(min(2(sensore 11 Organiser(ledninger(så(de(ligger(i(orden Infomer(om(projekt(og(mulighed(for(at( kunne(udgå(af(forsøget. 13 DISABLE-STIMULATOR 14 Kalibrer(goniometer HUSK(KALIBRERINGSRETNING 15 Ankel MAKE-VALUES-DEFAULT- 16 Knæ MAKE-VALUES-DEFAULT- 17 Hofte MAKE-VALUES-DEFAULT- 18 Afmonter(goniometer(ledninger Påsæt(dobbeltklæbende(tape(på( goniometre(og(løsne(tapen(så(den(er( nem( 19 at(få(af. 20 Forbered(ca(20(stk(englehud Efter-forsøgspersonsankommen 24 Præsenter(samtykke(erklæring Barber(forsigtigt(i(hårrøddernes(retning 27 Rens(med(sprit(eller(vand. Påsæt(3(EMG(elektroder(på(TA( muskelbug( med(ca(2x3mm(afstand (Gel(må(ikke(have(kontakt(med( 28 hinanden) 29 Påsæt(referenceelektrode(dorsum(pedis 30 Påsæt(stimulator(elektrode(i(svangen Obs(gangmønster(på(hæl,(og(hele 31 Påsæt(hælkontakt (elektrode(skal(dækkes(med(tape. - - Side59af74

113 32 33 Tilslut)de)3)EMG)ledninger Grøn)=)reference 34 Tilslut)Hælkontak 35 Tilslut)stimulator)og)reference 36 Placer)forsøgsperson)på)en)stol,) 37 med)håndklæde)under)fødderne. 38 Afprøv)EMG)og)indstil)forstækning 39 Indstil)labview)til)forstærkningen MAKE%VALUES%DEFAULT% 40 Test)stimulator)inden)den)tændes,)og) 41 tænd)derefter Smertetærskel)identificeres 44 Reflekstærskel)identidiceres 45 Er)det)udholdelig)smerte)for forsøgsperson? 46 DISABLE%STIMULATOR Ingen)træk)i)fjeder,)og)sættes)i) 47 Påsæt)goniometre)på)forsøgsperson knoglens)retning.) 48 Forstærk)påsætning)med)tape. 49 Påsæt)goniometerledninger Lav)loop)med)ledning)og)tape 50 Påsæt)bælte)til)ledningshelvede Påsæt)netstrømpe)og)alm)stømpe) 51 forsigtigt Afprøv)opstilling)på)løbebånd 5min)ved)3,5km/t 54 Tænd%stimulator 55 Afprøv)3)stimulationer DISABLE%STIMULATOR 58 Labview)exites)og)åbnes)igen Fil)noteres)og)5)testskridt)tages)fra) 59 "control)view" Hæl)kontakt)skal)stå)på)CH)0 I)"Aqusition")trykkes)på)knappen) "capture)phases")og)der)tjekkes)at) 60 delay)er)0,01)i)"stim". 61 Der)afprøves)3)stimuli)manuelt. 62 Stimulator%tændes Forsøgsperson)informeres)om)hvad)der) Forsker)2)sørger)for)denne 63 skal)ske. )instruktion 14)skridt)vælges)hvis)det)er)første) 1.)stimuli)fravælges)for)at)undgå) 64 condition,)eller)vælges)11)stimuli startle)reflex. Side60af74

114 Check(om(der(kommer(stimuli Der(skal(være(mellem(15>20(sek(pause( 65 på(stimulator(evt.(hør(forsøgsperson mellem(hver(stimuli.( 66 DISABLE(STIMULATOR Gentag(fra(57(ved(hver(condition Side61af74

115 Bilag-L- -Scripts:-TA,-knæ-og-hofte- TA clc clear close all EMGfiles=dir('TA*.mat') Heelfiles=dir('Heel*.mat') %irrnotch filter 50hz Wo=50/(1500/2); BW=Wo/35; [b a]=iirnotch(wo,bw); for i=1:length(emgfiles) EMG=load(EMGfiles(i).name); EMG=EMG.TA;%omdanner data fra struct til double EMGdata=EMG(:,length(EMG(i,:))-7:length(EMG(i,:))); %Udtrækker de sidste otte datasæt af variablen. Heel_i=load(Heelfiles(i).name); %Loader data fra hælkontakt Heel_i=Heel_i.Heel_i; Heeldata=Heel_i(:,length(Heel_i(i,:))-7:length(Heel_i(i,:))); if i>12 && i<21 %datasæt 13:20=FP13+14 EMGdata=EMGdata*2000; %Fordi datasættene er optaget i 0,5mv/volt. end if i>20 && i<29 %datasæt 21:28=FP15+16 EMGdata=EMGdata*1000; %Fordi datasættene er optaget i 1mv/volt. end %Denne sætning er vigtig, ellers kan der ikke ses EMGdata når der %plottes og data undersøges.vil eller ikke betyde noget for resultaterne ved normalisering af EMG. for j=1:length(emgdata(i,:)) %Fjerne 50hz støj med irrnotch filter EMGdata(:,j)=filter(b,a,EMGdata(:,j)); index=find(heeldata(5700:6004,j)<0.2); step1off(j,i)=index(1,1)+5699; % identificerer heeloff på stimuli skr. (step1) index=find(heeldata(1:step1off(j,i)-1,j)<0.1); step1on(j,i)=index(end,1); % identificerer hælcontact på stimuli skr.(step1) index=find(heeldata(1:step1on(j,i),j)>1); step0off(j,i)=index(end,1)+1; %% identificerer heeloff på kontrol skr(step0). Side62af74

116 delay(j,i)=6000-step1off(j,i);% Afstanden mellem heeloff og stimuli i samles. delayms(j,i)=delay(j,i)/1.5;% Afstanden mellem heeloff og stimuli i ms. int=450; %intervallet 300ms EMGrms0_int(:,j)=(step0off(j,i)+delay(j,i)+1:step0off(j,i)+delay(j,i)+int);%Lave r et interval på 300ms efter stimuli, i med samme tidsafstand mellem heeloff og stimuli som i stimuli skr. EMGrms0(j,i)=rms(EMGdata(EMGrms0_int(91:int,j),j)); %RMS af step0, intervallet fra heeloff er delay ms. EMGrms1_int(:,j)=6000+1:6000+int; EMGrms1(j,i)=rms(EMGdata(EMGrms1_int(91:int,j),j));%RMS af step0, intervallet fra hælafsæt er ms fra stimuli. diffemgrms(j,i)=emgrms1(j,i)-emgrms0(j,i);%forskellen i RMS(isoleret refleksrespons) Dataint=zeros(size(EMGdata)); %Laver en variabel med 0 værdier og 5 værdier 60 og 300 ms efter stim. Samme interval efter kontrolstep. Bruges til plot Dataint(EMGrms0_int(91,j),j)=5; Dataint(EMGrms0_int(end,j),j)=5; Dataint(EMGrms1_int(91,j),j)=5; Dataint(EMGrms1_int(end,j),j)=5; % figure %Plots til at checke identificeringen af de forskellige % skridt og intervaller manuelt. % plot(abs(emgdata(:,j)),'r') % hold % plot(heeldata(:,j)-2) % plot(dataint,'k','linewidth',3) % plot(step0off(j,i),0,'mo','markerfacecolor','m','markersize',8) % plot(step1off(j,i),0,'mo','markerfacecolor','m','markersize',8) % plot(step1on(j,i),0,'go','markerfacecolor','g','markersize',8) % xlim([ ]) % ylim([0 6]) end end p=[1:4]; O=1; for q=1:15 FPnormalisering(q,:)=mean2(EMGrms0(:,p));%Middelværdi af alle 4 konditioner fra hver FP,fra kontrolstepet. Således opnåes 1 værdi pr forsøgsperson. EMGrms0(:,p)=EMGrms0(:,p)/FPnormalisering(q,1);%Normalisering EMGrms1(:,p)=EMGrms1(:,p)/FPnormalisering(q,1);%Normalisering diffemgrms(:,p)=diffemgrms(:,p)/fpnormalisering(q,1);%normalisering for o=1:8 Side63af74

117 EMGcon(O:O+7,1:4)=EMGrms0(:,p); % Sætter konditioner 1:4 kolonne. Rækkefølge er Gang-Mental-stimuli-selv. fra alle forsøgspersoner EMGcon(O:O+7,5:8)=EMGrms1(:,p);%samme som ovenstående, men data fra stimuliskridt i 5:8 kolonne. EMGcon(O:O+7,9:12)=diffEMGrms(:,p);% samme som ovenstående, men isoleret refleksrespons i 9:12. EMGconmedian(q,1:4)=median(EMGcon(O:O+7,9:12));%Median værdi af de 8stimuleringer for hver forsøgsperson pr. kondition. end p=p+4; O=O+8; end EMGkollonne(:,1)=EMGrms0(:); EMGkollonne(:,2)=EMGrms1(:); EMGkollonne(:,3)=diffEMGrms(:);%Arrngere data i en kollonne Knæ clc clear close all Kneefiles=dir('Knee*.mat') Heelfiles=dir('Heel*.mat') Kneefaktor= ;%konverteringskonstant fundet ved middelværdien af 20 samples. for i=1:length(kneefiles) Knee=load(Kneefiles(i).name); Knee=Knee.Knee;%omdanner fra struct til double Kneedata=Knee(:,length(Knee(i,:))-7:length(Knee(i,:))); %Udtrækker de sidste otte datasæt af variablen. if i<13 i>28 %datasæt fra FP er i units, derfor skal de ikke have gange konverteringskonstanten på. Hver FP har 4 filer, en for hver kondition, derfor er FP ialt 16 datafiler, som ligger fra nr Kneedata=Kneedata*Kneefaktor; %Fordi datasættene FP 1:12 ikke er i units. end Heel_i=load(Heelfiles(i).name); Heelfiles(i).name Heeldata=Heel_i(:,length(Heel_i(i,:))-7:length(Heel_i(i,:))); for j=1:length(kneedata(i,:)) index=find(heeldata(5700:6004,j)<0.1); step1off(j,i)=index(1,1)+5699; % identificerer heeloff på stimuli skr. (step1) Side64af74

118 index=find(heeldata(1:step1off(j,i)-1,j)<0.1); step1on(j,i)=index(end,1); % identificerer heelcontact på stimuliskridt skr.(step1) index=find(heeldata(1:step1on(j,i),j)>1); step0off(j,i)=index(end,1)+1; %% identificerer heeloff på skridt før stimuli skr(step0). index=find(heeldata(step1off(j,i):end,j)>1); step2on(j,i)=index(1,1)+step1off(j,i)-2; % identificerer heelcontact på skridt efter stimuli skr(step2). [kneeflex0(j,i) indkneeflex0(j,i)]=max(kneedata(step0off(j,i):step1on(j,i),j));%idenficerer kneeflexion [kneeflex1(j,i) indkneeflex1(j,i)]=max(kneedata(step1off(j,i):step2on(j,i),j)); s=250; [kneeheeloff0(j,i) indkneeheeloff0(j,i)]=min(kneedata(step0off(j,i)- s:step0off(j,i)+indkneeflex0(j,i),j));%idenficerer udgangsstilling før kneeflexion [kneeheeloff1(j,i) indkneeheeloff1(j,i)]=min(kneedata(step1off(j,i)- s:step1off(j,i)+indkneeflex1(j,i),j)); kneeflexrange0(j,i)=kneeflex0(j,i)-kneeheeloff0(j,i); kneeflexrange1(j,i)=kneeflex1(j,i)-kneeheeloff1(j,i); diffkneeflexrange(j,i)=kneeflexrange1(j,i)-kneeflexrange0(j,i);%difference mellem de forskellige skridt i range og peaks. % % figure %Plots til at checke identificeringen af de forskellige % skridt og intervaller manuelt. % plot(kneedata(:,j)) % hold % plot(heeldata(:,j),'r') % plot(step0off(j,i),0,'ko') % plot(step1off(j,i),0,'mo') % plot(step1on(j,i),0,'go') % plot(step2on(j,i),0,'ro') % plot(indkneeflex0(j,i)+step0off(j,i),kneeflex0(j,i),'go') % plot(indkneeflex1(j,i)+step1off(j,i),kneeflex1(j,i),'ro') % plot(heeldata(:,j),'r') % plot(step0off(j,i)+indkneeheeloff0(j,i)-s,kneeheeloff0(j,i),'ro') % plot(step1off(j,i)+indkneeheeloff1(j,i)-s,kneeheeloff1(j,i),'ro') end end p=[1:4]; O=1; Side65af74

119 for q=1:15 for o=1:8 Rangeconknee(O:O+7,1:4)=kneeflexrange0(:,p);% Sætter konditioner 1:4 kolonne. Rækkefølge er Gang-Mental-stimuli-selv. fra alle forsøgspersoner Rangeconknee(O:O+7,5:8)=kneeflexrange1(:,p);%samme som ovenstående, men data fra stimuliskridt i 5:8 kolonne. Rangeconknee(O:O+7,9:12)=diffkneeflexrange(:,p);% samme som ovenstående, men isoleret refleksrespons i 9:12. Kneeconmedian(q,1:4)=median(Rangeconknee(O:O+7,9:12));%Median værdi af de 8stimuleringer for hver forsøgsperson pr. kondition. end p=p+4; O=O+8; end kneeflexrangekollonne(:,1)=kneeflexrange0(:);%data bruges til normalitets test. kneeflexrangekollonne(:,2)=kneeflexrange1(:); kneeflexrangekollonne(:,3)=diffkneeflexrange(:); Hofte clc clear close all Hipfiles=dir('Hip*.mat') Heelfiles=dir('Heel*.mat') Hipfaktor= ;%konverteringskonstant fundet ved middelværdien af 20 samples. for i=1:length(hipfiles) Hip=load(Hipfiles(i).name); Hip=Hip.Hip;%omdanner fra struct til double Hipdata=Hip(:,length(Hip(i,:))-7:length(Hip(i,:))); %Udtrækker de sidste otte datasæt af variablen. Heel_i=load(Heelfiles(i).name); Heel_i=Heel_i.Heel_i; Heeldata=Heel_i(:,length(Heel_i(i,:))-7:length(Heel_i(i,:))); if i<13 i>28 %datasæt fra FP er i units, derfor skal de ikke have gange konverteringskonstanten på. Hver FP har 4 filer, en for hver kondition, derfor er FP ialt 16 datafiler, som ligger fra nr Hipdata=Hipdata*Hipfaktor; %Fordi datasættene fra FP 1:12 ikke er i units. end for j=1:length(hipdata(i,:)) index=find(heeldata(5700:6004,j)<0.1); Side66af74

120 step1off(j,i)=index(1,1)+5699; % identificerer heeloff på stimuli skr. (step1) index=find(heeldata(1:step1off(j,i)-1,j)<0.1); step1on(j,i)=index(end,1); % identificerer heelcontact på stimuliskridt skr.(step1) index=find(heeldata(1:step1on(j,i),j)>1); step0off(j,i)=index(end,1)+1; %% identificerer heeloff på skridt før stimuli skr(step0). index=find(heeldata(step1off(j,i):end,j)>1); step2on(j,i)=index(1,1)+step1off(j,i)-2; % identificerer heelcontact på skridt efter stimuli skr(step2). [hipex0(j,i) indhipex0(j,i)]=min(hipdata(step0off(j,i):step1on(j,i),j));%finder peaks i data for flexion og ekstension i step 0 og 1 [hipflex0(j,i) indhipflex0(j,i)]=max(hipdata(step0off(j,i):step1on(j,i),j)); [hipex1(j,i) indhipex1(j,i)]=min(hipdata(step1off(j,i):step2on(j,i),j)); [hipflex1(j,i) indhipflex1(j,i)]=max(hipdata(step1off(j,i):step2on(j,i),j)); hipflexrange0(j,i)=hipflex0(j,i)-hipex0(j,i);%finder range i data fra flexion til extension i step 1 og 0. hipflexrange1(j,i)=hipflex1(j,i)-hipex1(j,i); diffhipflexrange(j,i)=hipflexrange1(j,i)-hipflexrange0(j,i); %Isolere refleksrespons % figure % plot(hipdata(:,j)) % hold % plot(heeldata(:,j),'r') % plot(step0off(j,i),0,'ko') % plot(step1off(j,i),0,'mo') % plot(step1on(j,i),0,'go') % plot(step2on(j,i),0,'ro') % plot(indhipex0(j,i)+step0off(j,i),hipex0(j,i),'ko') % plot(indhipex1(j,i)+step1off(j,i),hipex1(j,i),'mo') % plot(indhipflex0(j,i)+step0off(j,i),hipflex0(j,i),'go') % plot(indhipflex1(j,i)+step1off(j,i),hipflex1(j,i),'ro') % plot(heeldata(:,j),'r') % xlim([ ]) end end p=[1:4]; O=1; for q=1:15 for o=1:8 Side67af74

121 Rangeconhip(O:O+7,1:4)=hipflex0(:,p);% Sætter konditioner 1:4 kolonne. Rækkefølge er Gang-Mental-stimuli-selv. fra alle forsøgspersoner Rangeconhip(O:O+7,5:8)=hipflex1(:,p); %samme som ovenstående, men data fra stimuliskridt i 5:8 kolonne. Rangeconhip(O:O+7,9:12)=diffhipflexrange(:,p);% samme som ovenstående, men isoleret refleksrespons i 9:12. Hipconmedian(q,1:4)=median(Rangeconhip(O:O+7,9:12));%Median værdi af de 8stimuleringer for hver forsøgsperson pr. kondition. end end p=p+4; O=O+8; hipflexrangekollonne(:,1)=hipflexrange0(:);%data bruges til normalitets test. hipflexrangekollonne(:,2)=hipflexrange1(:); hipflexrangekollonne(:,3)=diffhipflexrange(:); Side68af74

122 Bilag-M- -Demografi-forsøgspersoner- Testperson* Alder* Højde* (cm)* Vægt* (kg)* Køn* (m/k)* Dominant* ben*(h/v)* EMG* forstærkning* (mv)* Gennemsnit* smertetærskel* (ma)* Refleks* intensitet* (ma)* Procentvis* forøgelse*af* smertetærskel* til*refleks*(%)* 1* m h 0,5 14,83 19,83 33, * m h 0,5 13, , * m v 1 16, ,3295 4* ,5 m h 1 9, ,8615 6* m h 0,5 13, , * m h 1 13, , * k h 0,5 18, , * m h 1 8, , * m h 0,5 11, , * k h 0,5 5, , * m h 0,5 5, , * m h 0,5 3, , * k h 0,5 10, , * m h 1 18, , * k h Middel* 24, ,53 11,71 18,49 57,89923 Spredning* 3,34 7,99 19,34 4,42 6,71 51,80995 Max* , ,46652 Min* , ,0076 Side69af74

123 Bilag&N& &Resultater&fra&SPSS& TA& ResultatafShapiro0wilktestfornormalitet. Figur&1:&Viser&at&alle&datasæt&ikke&er&signifikant&forskellige&fra&normalfordelingen,&undtager&GG&og&SV&i& kontrolskridtet.&sv&viser&dog&en&tendens&til&at&være&forskellige&fra&normalfordelingen.& ResultatafWilcoxonsignrankstestforforskelmellemkontrolskridtogstimuleringskridtfor allekonditioner. Figur&2:&Viser&at&alle&konditoner&er&signifikant&forskellige&fra&kontrolskridtet.&

124 ResultaterafFriedmantestforforskelmellemde4konditioner. Figur&3:&Viser&at&der&er&signifikant&forskel&mellem&konditionerne.& Resultatetafenpairwisecomparisonmellemkonditionerne. Signifikans&niveauet&er&bonferroni&justeret.& &

125 Knæ& ResultatafShapiro0wilktestfornormalitet. ResultatetafWilcoxonsignrankstest. Figur&5:&Viser&at&alle&datasæt&er&signifikant&forskellige&fra&normalfordelingen,&undtager&SI&i&kontrolskridtet.&SI& viser&dog&en&tendens&til&at&være&forskellige&fra&normalfordelingen.& Figur&6:&Viser&at&alle&konditoner&er&signifikant&forskellige&fra&kontrolskridtet.&

126 ResultatetafFriedmantestforforskellenmellemde4konditioner. Figur&7:&Viser&ingen&signifikant&forskel&mellem&konditionerne.& Hofte& ResultatafShapiro0wilktestfornormalitet. Figur&8:&Viser&at&alle&datasæt&er&signifikant&forskellige&fra&normalfordelingen,&undtager&SV&i& stimuleringsskridtet.&sv&viser&dog&en&tendens&til&at&være&forskellige&fra&normalfordelingen.&

127 ResultatafWilcoxonsignrankstest. Figur&9:&Viser&at&alle&konditoner&er&signifikant&forskellige&fra&kontrolskridtet.& ResultatetafFriedmantest. Figur&10:&Viser&at&der&ingen&signifikant&forskel&er&mellem&konditionerne.&