UKLASSIFICERET. Fakultet for Strategi og Militære Operationer STK KN Pelle Holager 17. maj 2010

Transkript

1 Fakultet for Strategi og Militære Operationer STK KN Pelle Holager 17. maj 2010 Specialeemne: Forholdet mellem Den Europæiske Union og Rusland. Problemformulering: På baggrund af en analyse af forholdet mellem EU og Rusland, og med primært udgangspunkt i naturgasområdet, undersøges graden af kompleks interdependens mellem EU og Rusland, graden af fælles identitet mellem EU og Rusland samt hvilket stadie samarbejdet ses at have nået. På baggrund af ovenstående gives en vurdering af om forholdet mellem EU og Rusland præges af fjendskab, rivalisering eller venskab og hvilke udviklingsmuligheder, der ses i denne sammenhæng. Vejleder: Flemming Splidsboel Hansen UKLASSIFICERET 1

2 ABSTRACT This thesis examines the relationship between the European Union and Russia primarily based on the natural gas area. This study will form the basis for an assessment of how complex interdependence between the European Union and Russia, the degree of collective identity between the European Union and Russia, and the stage of cooperation, appears to affect cooperation and which possibilities for development that can be identified. The thesis concludes that a degree of complex interdependence can be identified and that this limits conflicts between the European Union and Russia. The thesis also concludes that a culture that leads to a perception of rivalry between the European Union and Russia exists in the relationship. But the possibilities for developing the cooperation between the European Union and Russia are estimated to be good. In the area of common identity and cultural roles, and the cultures internalization, there are clear opportunities for development, especially if the European Union and its citizens welcome Russian President Medvedev's emphasis on modernization of Russia and the ensuing Russian willingness to engage in cooperation with the European Union and the relationship can be brought to a higher stage as the security aspects of the relationship leads to greater mutual understanding. UKLASSIFICERET 2

3 RESUME Formålet med dette speciale er at undersøge forholdet mellem Den Europæiske Union (EU) og Rusland med primært udgangspunkt i naturgasområdet. Denne undersøgelse skal danne baggrund for en vurdering af, hvorledes kompleks interdependens mellem EU og Rusland, graden af fælles identitet mellem EU og Rusland samt stadiet for samarbejdet ses at påvirke samarbejdet og hvilke udviklingsmuligheder der kan identificeres. I analysen af naturgasområdet og det generelle forhold mellem EU og Rusland tages der udgangspunkt i tre teorier vedrørende internationale relationer. Disse tre teorier, Keohane og Nyes kompleks interdependends, Alexander Wendts konstruktivisme samt Emanuel Adlers Seasons of Peace giver et komplementerende billede af forholdet og giver mulighed for at betragte dette ud fra et lidt andet perspektiv end det traditionelle. I analysen af forholdet mellem EU og Rusland i relation til kompleks interdependens vurderes det, at der eksisterer en vis grad af kompleks interdependens. Denne vurdering baseres i høj grad på, at der i forholdet eksisterer en vis gensidig afhængighed, særligt på naturgasområdet. Denne gensidige afhængighed er vigtig, idet følsomheden og især sårbarheden i relation til denne afhængighed findes hos begge parter. Dette medvirker til, at begge parter opfører sig mere fredeligt over for hinanden, da omkostningerne ved konflikter er for store. Baggrunden for, at specialet ikke kan vise, at der er en væsentlig kompleks interdependens mellem EU og Rusland er, at to af analyseområderne, fravær af hierarki mellem emner og brug af militær magt, ikke viser en entydig indikation af kompleks interdependens på især den russiske side. I analysen af graden af fælles identitet og sikkerhedspolitisk kultur mellem EU og Rusland ses analyseområderne at pege i retning af både fælles identitet og selvhjælp. De primære faktorer, der viser fælles identitet er identificerede tendenser, mens de faktorer der viser selvhjælp mere er baseret på den nutidige virkelighed. Det vurderes således, at der ses gode muligheder for udvikling af en større grad af fælles identitet fremover. Yderligere vurderes den sikkerhedspolitiske kultur mellem EU og Rusland at være præget af det der i Wendts teori kaldes en Lockeansk kultur, hvor der er enighed om mange af de fælles spilleregler, men hvor man betragter hinanden som rivaler. Det vurderes endvidere at denne kultur er relativt dybt internaliseret hos begge parter. I analysen af Emanuel Adlers Seasons of Peace vurderes det på baggrund af de øvrige analyser i specialet baseret på en række målingsemner, grad af kompleks interdependens, en vurdering af hvor tæt koblede sikkerhedssystemerne er samt graden af samarbejde om sikkerhedspolicies, at forholdet mellem EU og Rusland har nået et stadie, som Adler kalder fælles sikkerhed. I dette stadie har forholdet nået en generel stabilitet, og man er yderligere begyndt i større omfang at koordinere sikkerhedspolicies. Udviklingsmulighederne for samarbejdet mellem EU og Rusland vurderes at være gode. I relation til kompleks interdependens vil den gensidige afhængighed fortsat spille en stor rolle, men efterhånden som den fælles identitet udvikles, så vil eksempelvis fravær af hierarki mellem emner og brug af militær magt kunne udvikle sig i retning af en større grad af kompleks interdependens. Set i forhold til fælles identitet og kulturroller samt internalisering, så ses der klare udviklingsmuligheder, især hvis EU og dens borgere tager positivt imod den russiske præsident Medvedevs fokus på modernisering af Rusland samt den UKLASSIFICERET 3

4 deraf følgende russiske villighed til at indgå i samarbejdet med EU. Ligeledes vurderes det, at forholdet kan bringes op på et højere stadie efterhånden som de sikkerhedsmæssige aspekter af forholdet medfører større fælles forståelse (i forhold til Adlers teori). Det er således specialets afsluttende vurdering, at forholdet mellem EU og Rusland stadig ses at være præget af rivalisering, men at der ses klare muligheder for at videreudvikle den fælles identitet og basere forholdet på en kultur af mere Kantisk karakter som den der ses at præge landene i den vestlige verden ifølge Wendts teori. UKLASSIFICERET 4

5 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING Motivation Aktualitet og relevans Problemformulering Valg af teori Keohane og Nyes kompleks interdependens Wendts konstruktivisme Emanuel Adlers Seasons of Peace Betragtninger vedr. teori Valg af empiri Afgrænsninger Metode Reliabilitet Struktur og analysemodel Formalia KOMPLEKS INTERDEPENDENS? Følsomhed og sårbarhed Kontaktflader Fravær af hierarki mellem politiske emner Brug af militær magt Politiske processer under betingelser fra kompleks interdependens Graden af kompleks interdependens mellem EU og Rusland FORHOLDET MELLEM EU OG RUSLAND Forholdet mellem EU og Rusland med udgangspunkt i Alexander Wendts konstruktivisme Interdependens Fælles skæbne Homogenisering Selvbeherskelse Roller i hierarkiet og kulturen Fælles identitet, fjendskab, rivalisering eller venskab? Forholdet mellem EU og Rusland med udgangspunkt i Emanuel Adlers Seasons of Peace Målingsemner Stadierne Stadie? MULIGHEDER I FORHOLDET MELLEM EU OG RUSLAND Sammenligning af vurderinger i relation til de tre teorier Faktorer af betydning for muligheder Muligheder i forholdet mellem EU og Rusland KONKLUSION...47 Tillæg: Bibliografi Bilag: DG Trade, Russia, EU bilateral trade and trade with the world. UKLASSIFICERET 5

6 1. INDLEDNING Formålet med dette kapitel er at udlede en problemformulering. På baggrund af problemformuleringen fastlægges specialets anvendelse af teori og empiri samt valg af metode og struktur Motivation. Gennem de senere år er der fra europæisk side blevet større opmærksomhed på afhængigheden af russisk naturgas og de mulige sikkerhedspolitiske dilemmaer i kølvandet på denne. De fleste lande i EU er i stigende grad blevet afhængige af gas frem for olie og kul. Det gør landene sårbare, hvis såvel leverancer som forsyningsveje (gasrør-pipelines) domineres af den samme udbyder. Rusland søger i stigende grad at bruge landets gas- og olieressourcer som en del af en strategi over for EU, der består i at splitte EU-staterne, få indflydelse over nøglestater og hindre NATO og EU udvidelse. 1 Dette citat viser den gennemgående forståelse i EU blandt medier og nogle eksperter og citatet danner udgangspunkt for min interesse i at undersøge, hvorvidt denne forståelse er rigtig eller on der findes andre forståelser. Sovjetunionen og efterfølgende Rusland har været pålidelige leverandører til Europa i mere end 40 år med langvarige partnerskaber i flere lande med det formål at markedsføre naturgas. EU får ca. 26 % af sin naturgas fra Rusland, men ca. 85 % af den russiske naturgas eksporteres til EU. Dette peger på et væsentligt gensidigt afhængighedsforhold mellem EU og Rusland, men gælder dette også andre områder end naturgasforsyning, og hvorledes påvirker denne gensidige afhængighed forholdet? Eksempelvis er Rusland afhængig af teknologi fra landene i EU i forbindelse med udviklingen af Liquified Natural Gas kapacitet samt for bedre udnyttelse af de eksisterende naturgasreserver. Også på andre områder end naturgas kan der være tale om afhængighed af landene i EU. Ruslands primære eksport består af råvarer, hvorfor Rusland er afhængig af EU i forhold til at udvikle nye eksportområder og blive mindre afhængig af eksport af råvarer. På samme måde er Rusland generelt afhængig af eksporten til EU, idet denne udgør langt den største del af Ruslands samlede eksport. Europæiske skeptikere af afhængigheden af russisk naturgas fik i vinteren bekræftet deres skepsis, idet Rusland lukkede for naturgasforsyningen gennem Ukraine. Denne lukning blev generelt opfattet som værende et magtmiddel i forhold til Ukraine, men Ruslands argument for lukningen var, at Ukraine angiveligt stjal naturgas fra rørledningerne. Den kommende Nord Stream naturgasledning (fra Vyborg i Rusland til Greifswald i Tyskland) er af flere blevet italesat som et sikkerhedsproblem for eksempelvis Ukraine, idet den efter sigende vil give Rusland mulighed for at lægge pres på Ukraine og eventuelt lukke rørledningerne gennem Ukraine uden at sætte naturgasleverancerne til EU over styr. På Nord Streams officielle hjemmeside tales der dog om forsyningssikkerhed for Europa: Hensigten med Nord Stream er at sætte nye standarder for samarbejdet mellem erhvervslivet, politiske institutioner og ikke-statslige organisationer ved udvikling af 1 Fogtmann og Mortensen: Energisikkerhed er det bare gas? Side 2. UKLASSIFICERET 6

7 energiinfrastruktur. Nord Streams tilgang skaber nye rammer for energisikkerhed og bæredygtig udvikling i Europa. Ruslands samarbejde med den EU er inden for de senere år blevet tættere på mange områder. Rusland har tidligere været forbeholdent over for nytten af at samarbejde med EU som organisation, hvorfor den nye positive holdning er interessant at undersøge baggrunden for. I forhold til at forbedre sikkerheden i den europæiske region kan der ses en tendens til at samarbejdet mellem Rusland og EU på det seneste er blevet forbedret. Det overordnede spørgsmål for specialet er således: Hvordan skal EU opfatte afhængigheden af naturgas fra Rusland? Hvilken grad af kompleks interdependens eksisterer mellem EU og Rusland, og hvorledes påvirker dette deres indbyrdes forhold præget af fjendskab, rivalisering eller venskab? 1.2. Aktualitet og relevans. Problemstillingen er aktuel og relevant, idet Ruslands planer om den nye rørledning, Nord Stream, igen har pustet liv i debatten vedr. de politiske aspekter af Ruslands energipolitik og konsekvenser samt trusler på baggrund af afhængigheden af eksempelvis Ruslands naturgas Problemformulering. På baggrund af en analyse af forholdet mellem EU og Rusland, og med primært udgangspunkt i naturgasområdet, undersøges graden af kompleks interdependens mellem EU og Rusland, graden af fælles identitet mellem EU og Rusland samt hvilket stadie samarbejdet ses at have nået. På baggrund af ovenstående gives en vurdering af om forholdet mellem EU og Rusland præges af fjendskab, rivalisering eller venskab og hvilke udviklingsmuligheder, der ses i denne sammenhæng Valg af teori. Mange analyser i vestlige medier og i videnskabelige artikler m.v. ser i bedste fald Ruslands forhold til vesten som værende usikkert og i værste fald som en trussel mod sikkerheden i regionen. Dette kan ses som et udtryk for den historiske agtpågivenhed, der har været i Vesten og som et resultat af, at Rusland (dengang Sovjetunionen) var den store fjende under den kolde krig. Ligeledes kan mange af Ruslands handlinger i 90 erne og 00 erne ses som tegn på ustabilitet og et udslag af Ruslands strategiske kultur og Ruslands stræben efter magt og dermed stræben efter at blive eller konsolidere dets regionale hegemoni. Det ligger således lige for at bruge for eksempel neorealismen med dens fokus på magtbalancering i dette speciale, da dette vil give en forudseelig og umiddelbart alment acceptabel konklusion. I dette speciale vil det dog blive forsøgt at se på Ruslands ageren i regionen med et andet perspektiv, hvorfor tre teorier, der giver et andet perspektiv end det traditionelle vælges. Disse tre teorier ses at komplementere hinanden på en sådan måde, at EU og Ruslands indbyrdes forhold kan analyseres på baggrund af nogle andre faktorer end de traditionelle, og som bl.a. giver mulighed for at betragte EU s og Ruslands ageren i det internationale system som et resultat af gensidig afhængighed og gensidig påvirkning. UKLASSIFICERET 7

8 Keohane og Nyes kompleks interdependens. Robert O. Keohane og Joseph S. Nye udgav i 1977 bogen Power and Interdependence. I denne bog beskrev forfatterne en teori om kompleks interdependens. I forbindelse med bogens anden udgave fra 1989 blev forhold omkring jerntæppets fald medtaget ligesom forfatterne i den udgave, der blev udgivet i 2001, medtager forhold vedrørende globalisering. Teorien vedr. kompleks interdependens beskriver, hvorledes man kan forklare staternes politik i forhold til hinanden. Teorien har mange lighedspunkter med neoliberalismen, eksempelvis lægger også denne teori vægt på økonomisk magt og er på flere områder, men specielt inden for vægtningen af militær magt og militær sikkerhed, i modsætning til realismen. Der ses også at være væsensforskel på realisme og kompleks interdependens i deres syn på transgovernmentale kontakter, hvor realisterne udelukkende betragter internationale organisationer, som noget staterne bruger, når det er til deres egen fordel (egenmaksimering, nulsumsspil). Liberalisterne og teorien om kompleks interdependens lægger anderledes vægt på de internationale organisationer, idet staterne herigennem kan drage nytte samtidig med, at andre stater også drager nytte af disse (plussumsspil). Keohane og Nye beskriver to dimensioner inden for interdependens, følsomhed og sårbarhed. Med følsomhed forstås aktørernes gensidige følsomhed over for ændringer i de økonomiske interaktioner og ved sårbarhed forstås, hvor gode alternative muligheder aktørerne har i forbindelse med ændringer i de økonomiske interaktioner. 2 Det er jf. teorien sårbarheden, der er mest interessant, idet denne virker stærkest i relation til kompleks interdependens. Ud over betydningen af følsomhed og sårbarhed for interdependens generelt har kompleks interdependens tre primære karakteristika 3 : Der eksisterer mange kontaktflader mellem samfundene, hvilket begrænser regeringens kontrol over udenrigspolitikken. Der findes således interstatslige kontakter, transgovernmentale kontakter samt transnationale kontakter (andre aktører end stater). Der er et fravær af hierarki mellem politiske emner, hvilket betyder, at det ikke kun er militær sikkerhed, der er på dagsordenen, men mange emner og temaer der interageres om, såsom kunst, økonomi, fødevarer, råstoffer, kommunikation, uddannelse, sundhed, jobs m.v. Hvis der eksisterer kompleks interdependens mellem aktører, så har militær magt en mindre betydningsfuld rolle, idet frygt for angreb på staterne er blevet mindre og imellem industrialiserede, pluralistiske stater er frygten for angreb nærmest ikkeeksisterende, idet omkostningerne er blevet for høje. I forbindelse med den større fokus på globalisering i 1990 erne efter ophøret af den kolde krig og dens implikationer for bl.a. samhandel og andre relationer udgav forfatterne, som nævnt ovenfor, en ny udgave af Power and Interdependence. Det er således ikke fordi teorien om kompleks interdependens er blevet overflødig i globaliseringens tidsalder, tværtimod. Teorien om kompleks interdependens ses stadig at være aktuel, idet forfatterne betragter globaliseringen som en slags interdependens 4. Der er dog to væsentlige forskel- 2 Keohane og Nye: Power and Interdependence, side Ibid, side Ibid, side 229. UKLASSIFICERET 8

9 le, idet globalisering i modsætning til kompleks interdependens ikke drejer sig om simple koblinger (linkages), men er et virvar af relationer således, at interdependens mellem lande kan betragtes som en del af globaliseringen, men ikke i sig selv globalisering. Den anden væsentlige forskel er, at globaliseringen (jf. ordet i sig selv) er globalt og ikke kan betragtes regionalt, som det er tilfældet med interdependens. Operationalisering af Keohane og Nyes teori om kompleks interdependens foregår løbende, efterhånden som emnerne analyseres i kapitel Wendts konstruktivisme. Alexander Wendt udgav i 1999 bogen Social Theory of International Politics. I denne bog udvikler Wendt en teori om international politik som en social konstruktion. Wendt tydeliggør centrale pointer fra den konstruktivistiske teori og fremlægger et strukturelt og idealistisk verdenssyn, hvilket er i kontrast til den individualisme og materialisme, som mange teorier om international politik er gennemsyret af. Wendt opbygger en kulturel teori om international politik, som lægger stor vægt på vigtigheden af, hvorledes kulturen medfører, at stater opfatter hinanden som fjender, rivaler eller venner. Wendt karakteriserer disse roller som roller i anarkiet, og disse roller udvikles på baggrund af kulturer beskrevet som henholdsvis Hobbesiansk, Lockeansk eller Kantisk 5. Kulturerne er fælles ideer som hjælper stater til at forme deres interesser og kapabiliteter og genererer tendenser i det internationale system. Wendt beskriver fire faktorer der kan drive en strukturel forandring fra en kultur til en anden - interdependens, fælles skæbne, homogenisering og selvbeherskelse. Wendt har ligeledes i sin berømte artikel: Anarchy is what states make of it: the social construction of power politics præsenteret en systemisk teori om international politik, der søger at forklare eksistensen af magtpolitik. Wendt argumenterer for, at anarkiet som struktur ingen forklaringskraft har i sig selv, at staters interesser og identiteter opstår som følge af interaktion med andre stater, samt at magtpolitik er en social konstruktion. Formålet for Wendt er endvidere at bygge bro mellem den neoliberalistiske skole og den konstruktivistiske skole. Ifølge Wendt bliver samarbejde en del af staters identiteter og dermed interesser således, at samarbejde kan finde sted, fordi staterne ser det som noget positivt. Wendt kan således bruges til at studere, hvorledes interaktion mellem stater skaber, genskaber og ændrer staters identiteter og dermed interesser. Operationalisering af Wendts konstruktivisme foregår løbende, efterhånden som emnerne analyseres i kapitel Emanuel Adlers Seasons of Peace. Emanuel Adler beskæftiger sig i sin artikel Seasons of Peace fra 1991 med international sikkerhed, og hvorledes der opnås en positiv udvikling i samme. Adler beskriver fem stadier (seasons) i international sikkerhed. Fem stadier, der bl.a. måles ud fra graden af kompleks interdependens mellem stormagterne. De fem stadier er generel stabilitet, fælles sikkerhed, koncert, pluralistisk sikkerhedsfællesskab og season of 5 Alexander Wendt: Social Theory of International Politics, side UKLASSIFICERET 9

10 peace 6. Ud over kompleks interdependens mellem stormagterne måles stadierne ud fra i hvilken udstrækning stormagterne er opmærksomme på og forstår deres tæt koblede sikkerhedssystemer og -processer samt graden af samarbejde inden for fastsættelsen af deres sikkerhedspolicies. Operationalisering af Emanuel Adlers teori om international sikkerhed foregår løbende efterhånden som emnerne analyseres i kapitel Betragtninger vedr. teori. Ved valget af de tre teoretiske indgangsvinkler vælges der at lægge bestemte perspektiver på specialets problemstilling. Således kan valget betragtes som at tage et par briller på, og det er så på baggrund af valget af disse briller, at verden kommer til at forme sig i bevidstheden. Valget af de tre teorier er helt bevidst, da den generelle opfattelse af Rusland i Vesten synes at være præget af realismens opfattelse af det internationale samfund. Således kan læseren af specialet se forholdet til Rusland på en lidt anden måde end vedkommende er vant til, men læseren skal selvfølgelig være sig bevidst om, at valget af de tre teorier medfører, at specialet bliver formet gennem disse teoriers perspektiv og de målingsemner, som disse teorier lægger vægt på. Alle tre teorier har staterne som de primære aktører. Dette speciales fokus på EU skal således ses som landene i EU og disses samarbejde med Rusland gennem EU. Der kan uddrages en mængde data, hvis landene analyseres ét for ét i forhold til Rusland og der synes at være så god fart på integrationen i EU, at det vurderes at give mening i dette speciales emneområde at se EU som aktør på baggrund af medlemslandene Valg af empiri. Den primære og gennemgående case vedr. naturgas ses at kunne belyse en meget stor del af målingsemnerne i de tre teorier. Naturgasområdet beskrives i artikler, medier og baseres ligeledes på en mængde officielle dokumenter. For at kunne give en fyldestgørende vurdering i forhold til de forskellige teorier er det også nødvendigt at inddrage mere generel dokumentation: Statistik over EU s handel med Rusland, officielle dokumenter i forhold til eksempelvis sikkerhedspolitik samt eksperters generelle vurderinger og analyser. I forhold til de konstruktivistisk inspirerede teorier inddrages meningsmålinger som et analyseemne, særligt i relation til fælles identitet og muligheder i det fremtidige samarbejde Afgrænsninger. Ruslands energipolitik afgrænses til primært at omfatte en analyse af naturgasområdet, idet dette ses som værende det primære omdrejningspunkt i forhold til EU og de sikkerhedsdilemmaer der heraf følger. Militære forhold inddrages ikke som et selvstændigt analyseområde, men indgår delvist i analysen af kompleks interdependens som magtmiddel Metode. Specialet baserer sig på en empirisk undersøgelse af Ruslands grad af kompleks interdependens med EU, Ruslands energipolitik (primært naturgasområdet) og dennes betydning 6 Emanuel Adler: Seasons of peace, side UKLASSIFICERET 10

11 for forholdet til EU samt andre relevante områder, der ses at have relevans i forhold til teorierne. Den empiriske undersøgelse understøttes således af teorierne om kompleks interdependens, konstruktivisme jf. Alexander Wendt samt Adlers teori om fem stadier inden for international sikkerhed. Der er således tale om et speciale der med en gennemgående case om Ruslands naturgas og forholdet til EU med forskellige teorier som forklaringsredskab forsøger at afdække, hvilke udviklingsmuligheder der ses i forholdet mellem EU og Rusland. Specialet er således designet som et studie af en gennemgående case, hvorpå der anvendes en teoretisk undersøgelsesmetode. Hvor den gennemgående case vurderes ikke at kunne understøtte det empiriske behov jf. de valgte teorier, tages der udgangspunkt i anden for teorien relevant empiri. Den gennemgående case, som afprøves af forskelligartede men alligevel sammenhængende teorier, giver mulighed for at komme i dybden med casen, og resultatet vil kunne give en forståelse af og indikation af det generelle forhold mellem EU og Rusland. Der vil som nævnt, ud over den gennemgående case, inddrages den for teorierne nødvendige empiri for, at disse kan opnå en så stor forklaringskraft som muligt i forhold til specialets problemstilling Reliabilitet. I forbindelse med måling af specialets reliabilitet, hvor det undersøges, hvor sikkert og præcist specialet besvarer problemet, og det specialet har til hensigt at måle, findes forskningsresultaternes konsistens 7. Brugen af de nævnte teorier i forhold til specialets gennemgående case vurderes at øge dets reliabilitet, idet casen vurderes på baggrund af forskellige, men sammenhængende teorier, empirien gennem brugen af disse teorier vurderes på baggrund af flere teoretiske vinkler uden at disse medfører forvirring vedrørende konklusionernes samlede angivelse af udviklingstendenser Struktur og analysemodel. Specialets struktur og analysemodel er som følger: Specialets analysemodel baseres på en løbende operationalisering af teorien efterhånden som analysen af empirien foretages. Kapitel 1, Introduktion, danner udgangspunktet for specialet som helhed og former det skelet som specialet skal skrives i. I kapitel 2, Kompleks interdependens, foretages en række analyser med udgangspunkt i Keohane og Nyes teori om kompleks interdependens. Analysernes resultater danner grundlag for vurderinger, der bruges i såvel vurderingen af graden af kompleks interdependens i kapitel 2, men vurderinger danner også en del af grundlaget for analyser og vurderinger i kapitel 3. I kapitel 3, Forholdet mellem EU og Rusland, analyseres forholdet først med udgangspunkt i Wendts konstruktivisme og vurderingerne i kapitel 2, og graden af fælles identitet samt kultur vurderes. Efterfølgende analyseres forholdet ud fra Adlers Seasons of Peace og forholdets stadie vurderes på baggrund af disse analyser samt vurderingerne fra kapitel 2. I kapitel 4, Muligheder i forholdet mellem EU, foretages en vurdering af mulighederne for udvikling i forholdet mellem EU og Rusland. 7 Ib Andersen, side 109. UKLASSIFICERET 11

12 I kapitel 5, Konklusion, besvares specialets problem på baggrund af vurderingerne i kapitel Formalia. Specialet er udarbejdet i overensstemmelse med Fakultet for Strategi og Militære Operationer, Direktiv for Stabskursus-Master (FSMO DIR STK ). Specialet er baseret på åbne kilder og klassificeres som UKLASSIFICERET. Indhentningen af empiri er afsluttet den 15. maj Specialet indeholder i alt ord. UKLASSIFICERET 12

13 2. KOMPLEKS INTERDEPENDENS? Som beskrevet i specialets kapitel 1 analyseres forholdet mellem EU og Rusland først på baggrund af Keohane og Nyes teori om kompleks interdependens. Keohane og Nyes teori om kompleks interdependens operationaliseres løbende gennem dette kapitel, efterhånden som de enkelte punkter i teorien skal bruges. Der tages udgangspunkt i Keohane og Nyes bog Power and Interdependence og de for specialet relevante teorier. Disse teorier drøftes enkeltvis med henblik på at opnå den bedst mulige operationalisering til netop dette speciale. Der opstilles, hvor det er muligt, parametre for analyser for således at kunne analysere og sammenholde empiri Følsomhed og sårbarhed. De økonomiske interaktioner mellem EU og Rusland danner en af grundstenene i dette speciales vurdering af forholdet mellem disse aktører. Det er således specielt i analysen af kompleks interdependens, at dette vil blive brugt selv om de økonomiske interaktioner kun er en del af denne teori. For at kunne fokusere nærværende analyse af de økonomiske forhold er det nødvendigt kort at beskrive, hvorledes den økonomiske side af kompleks interdependens vil blive anvendt. Følsomhed og sårbarhed indgår som væsentlige parametre i forbindelse med fastsættelse af graden af interdependens, og de økonomiske interaktioner ses således at være specielt vigtige i forhold til at vurdere disse parametre i Keohane og Nyes teori om kompleks interdependens. Der skal således redegøres for disse interaktioner for at kunne analysere og vurdere, hvorvidt EU og Rusland er gensidigt følsomme i forhold til ændringer hos den ene aktør ved således at analysere, hvorledes disse eventuelle ændringer vil kunne påvirke den anden aktør. Ligeledes skal redegørelsen kunne danne grundlag for en analyse af sårbarheden over for ændringer. 8 Jf. teorien er det vigtigt at se disse to analyser i sammenhæng, og i forhold til dette speciale vil vægten naturligt ligge på sårbarhedsanalysen, idet EU i forhold til naturgas umiddelbart synes at være relativt sårbar i forhold til afhængigheden af naturgas fra Rusland ligesom Rusland umiddelbart synes at være relativt afhængig af eksportindtægter og teknologiimport fra EU samt af samarbejdet med virksomheder med base i EU. Som den første del af analysen af de økonomiske interaktioner gennemgås og analyseres bilag 1, som viser samhandlen mellem Rusland og EU samt Rusland og resten af verden. Ydermere analyseres efterfølgende dette speciales gennemgående case vedr. naturgas. Bilag 1 er EU s officielle handelsstatistik fra Eurostat. Denne statistik giver nogle overordnede tal for handlen mellem EU og Rusland og vil således i dette speciale blive brugt til at analysere, hvilke indikationer på følsomheds- og sårbarhedsinterdependens, der kan ses mellem EU og Rusland. Bilag 1 viser, at den samlede import fra Rusland til EU på vareområdet er steget fra 140,9 mia. euro i 2006 til 173,2 mia. euro i 2008, hvilket i 2008 svarer til ca. 11,2 procent af den samlede import til EU. Der er således sket en ikke uvæsentlig stigning i EU s import fra Rusland, hvilket indikerer, at EU s følsomhed i forhold til Rusland er steget. Det er på baggrund af disse tal endnu for tidligt at vurdere EU s sårbarhed i forhold til ændringer i samhandlen, idet disse tal ikke kan danne grundlag for at vurdere, hvorvidt EU kan omlægge dens import således, at importen kan ske fra andre aktører. Ligeledes er der sket en stigning i EU s eksport til Rusland, idet denne steg fra 72,3 mia. euro i 2006 til 105,1 mia. euro i 2008, hvilket svarer til ca. 8 procent af EU s samlede eks- 8 Keohane and Nye: Power and Interdependence, side UKLASSIFICERET 13

14 port. Dette sammenholdt med, at Rusland samlet set er den tredjestørste handelspartner for EU, at eksport fra EU tilsvarende udgør ca. 46 procent af Ruslands samlede import og at EU aftager ca. 55 procent af Ruslands samlede eksport. Dette gør EU til Ruslands klart største handelspartner og dette indikerer, at følsomheden over for ændringer i samhandlen for begge parter, men for Rusland i særdeleshed, er stor. I forhold til de ovenfor nævnte indikatorer for den samlede handel mellem EU og Rusland vurderes det, at sårbarhedsinterdependensen kan ses at være særligt gældende for Rusland, idet en omlægning af 55 procent af Ruslands samlede eksport til andre aftagere ikke vurderes at være realistisk, idet eksempelvis rørledningerne, som langt den største del af naturgassen transporteres igennem, fører til Europa. Der er således på de overordnede tal indikationer på følsomhedsinterdependens mellem EU og Rusland, og særligt for Rusland også en vis grad af sårbarhedsinterdependens. I det efterfølgende undersøges yderligere indikatorer fra Eurostat for at kunne give en samlet vurdering af følsomheds- og sårbarhedsinterdependens mellem EU og Rusland. Ovennævnte vurdering af interdependens mellem EU og Rusland forstærkes af de mere detaljerede statistikker i bilag 1. Af bilaget fremgår således, at EU s primære import fra Rusland sker på energiområdet (118,1 mia. euro i 2008), og at den primære eksport til Rusland er maskineri (34 mia. euro i 2008) og transportudstyr samt kemikalier (hhv. 19 og 14 mia. euro i 2008). Inden for energiområdet udgør EU s import af mineral fuels, lubricants og andre relaterede materialer fra Rusland ca. 26,6 procent af EU s samlede import på dette område. EU s eksport af maskineri og transportudstyr til Rusland udgør ca. 9,4 procent af EU s samlede eksport på dette område. Disse tal viser, at EU s sårbarhedsinterdependens i forhold til Rusland specielt gør sig gældende på energiområdet, idet en fjerdedel af importen på dette område ikke vurderes at kunne omlægges umiddelbart og uden store omkostninger til følge. For yderligere at kvalificere følsomheds- og sårbarhedsinterdependensen mellem EU og Rusland analyseres i det efterfølgende casen vedr. naturgas. Som tidligere nævnte udgør naturgas en stigende andel af EU s energiforbrug og Ruslands naturgaseksport til EU udgjorde i ,8 procent af Ruslands totale eksport af naturgas og stod for 26,3 procent af det samlede naturgasforbrug i EU. 9 En indikation på følsomheden og sårbarheden for EU sås i forbindelse med Ruslands lukning af naturgasledning gennem Ukraine i begyndelsen af Det var muligt for EU at få leveret noget af behovet for gas fra Rusland gennem alternative rørledninger og gennem Liquified Natural Gas stationer i det sydlige Europa, men resultatet af den russiske lukning var et massivt forbrug af oplagret naturgas i de lande, der var i besiddelse af sådanne lagre. 10 Dette eksempel viser en vis følsomhed, men endnu vigtigere en vis sårbarhed i EU s afhængighed af naturgas fra Rusland. Nogle vil måske påstå, at konstruktionen af den kommende Nordstream gasledning vil mindske denne følsomhed og sårbarhed, men i forhold til Keohane og Nyes teori om følsomhed og sårbarhed ses denne gasledning at øge fleksibiliteten i Ruslands forsyning af naturgas til EU, men følsomheden og sårbarheden over for uoverensstemmelser mellem aktørerne vil stadig være den samme, idet Nordstream ikke gør EU mindre afhængig af naturgas fra Rusland. Samtidig er Rusland dog også afhængig af eksporten af naturgas til EU. Som nævnt ovenfor eksporteredes 84,8 procent af den russiske eksport af naturgas til EU i 2008 og naturgaseksporten udgør 20 procent af den samlede industriproduktion i Rusland. 11 I lighed 9 Gomart, EU-Russia relations, side Natural Gas Market Review 2009, side UKLASSIFICERET 14

15 med vurderingen af de overordnede handelstal for Ruslands handel med EU ses der en vis følsomhed og sårbarhed i Rusland over for drastiske ændringer i de økonomiske interaktioner, idet Rusland vurderes for nuværende ikke at have mulighed for alternative aftagere Kontaktflader 12. Ud over ovenstående analyse af følsomheds- og sårbarhedsinterdependens beskriver Keohane og Nye tre primære karakteristika for kompleks interdependens: Kontaktflader, fravær af hierarki mellem politiske emner og fravær af brug af militær magt aktørerne imellem. I nærværende afsnit operationaliseres og analyseres det første karakteristika i forhold til EU og Rusland. De mange kontaktflader mellem aktørerne begrænser regeringernes kontrol med udenrigspolitikken. Det første punkt i Keohane og Nyes teori er interstatslige kontakter. Interstatslige kontakter er de traditionelle kontaktflader mellem aktørerne. De interstatslige kontakter mellem EU og Rusland vil primært blive analyseret ved at fokusere på naturgasområdet og de samarbejdsfora, der er oprettet med henblik på at udvikle samarbejdet. De fora, der analyseres, er EU s delegation i Rusland samt udvalgte aftaler, der er indgået mellem EU og Rusland. Ved at analysere disse samarbejdsfora opnås en mulighed for at vurdere disses indflydelse på EU s og Ruslands politik i forhold til hinanden. EU s delegation i Ruslands betydning for EU s politik i forhold til Rusland analyseres først. Beskrivelsen delegationens rolle 13 giver indtryk af, at denne delegation primært har til formål at styrke EU s ansigt udadtil som en organisation af stater med fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, og at delegationen er en slags ambassade for EU i Rusland. Denne delegation ses således at styrke EU s fælles udenrigspolitik, og kontrol med samme, i forhold til Rusland, idet medlemsstaterne gennem delegationen taler med én stemme. Med udgangspunkt i naturgasområdet analyseres udvalgte samarbejdsaftaler mellem EU og Rusland. Vigtigheden af samarbejdsaftalerne i forhold til forsøget på at kunne kontrollere politikken på naturgasområdet understreges af følgende udtalelse af EU s daværende kommissær for eksterne relationer, der ligeledes også understreger opfattelsen af interdependens, som beskrevet i forrige afsnit: Ultimately, the equation is simple: we need Russia s energy, and Russia needs the enormous energy market Europe provides. 14 Udover, at dette citat understreger den gensidige afhængighed mellem EU og Rusland, viser citatets placering på en hjemmeside, der beskriver samarbejdsaftaler mellem de to aktører, hvor vigtigt området er for politikerne (at forsøge) at kontrollere. Det primære samarbejdsforum, der nævnes på hjemmesiden 15, er EU-Russia Energy Dialogue, som via samarbejde og aftaler (eksempelvis The Early Warning Mechanism) skal skabe grundlaget for et langvarigt samarbejde mellem EU og Rusland. Indgåelsen af aftalen om tidligt varsel viser en interesse i at forsikre hinanden (måske primært EU) om at kunne undgå uvarslede afbrydelser af naturgas, som det skete i forbindelse med lukningen af gasledningerne gennem Ukraine i begyndelsen af Systemet omfatter olie-, naturgas- og elektricitetsforsyninger og binder Rusland til at advare EU om enhver tænkbar afbrydelse for at kunne påbegynde konsultationer og iværksætte fælles modforanstaltninger. Set i forhold til Keo- 12 Keohane og Nye: Power and Interdependence, side Benita Ferrero-Waldner, European Commissioner for External Relations and the European Neighbourhood and Partnership Policy, UKLASSIFICERET 15

16 hane og Nyes teori om kompleks interdependens ses denne aftale at kunne indikere et forsøg på at kontrollere store firmaers (f.eks. det statskontrollerede aktieselskab Gazprom) muligheder for selvstændigt at kunne foretage forretningsmæssige dispositioner, der har indflydelse på det politiske niveau. Altså et forsøg på en begrænsning i forhold til deres teori om kompleks interdependens. Dette bekræftes af følgende vurdering af chefen for East European Gas Analysis: Monday s memorandum does little to reduce the risk of disruptions because it is ultimately up to Gazprom to decide whether to turn off the tap. 16 Spørgsmålet er dog, om ikke dette forhold er så tæt, at Gazprom sørger for at afstemme større aktioner med den russiske regering. Transgovernmentale kontakter er den anden gruppe af kontaktflader, som det er relevant at analysere i forhold til at vurdere graden af kompleks interdependens. I denne sammenhæng ville det være særligt interessant at analysere EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik er dog i denne sammenhæng ikke af den største betydning, idet denne primært ses som en indikator på kompleks interdependens mellem landene i EU. Transgovernmentale kontakter mellem EU og Rusland ses at være begrænset, idet organisationer som OSCE 17, WTO 18 m.fl., hvor både lande i EU og Rusland er medlemmer, ikke indeholder et decideret medlem, som er EU. Jf. teorien skal transgovernmentale organisationer indgå i analysen af kompleks interdependens, hvorfor disse tages med i en lidt kortere analyse. Senere i specialet følger en analyse af Medvedevs forslag om en europæisk sikkerhedstraktat, som han nævnte første gang i 2008 og som, kort fortalt, lægger op til en ny og mere bindene alliance mellem landene i Europa. I denne sammenhæng ses det dog relevant kort at medtage internationale organisationers rolle i forbindelse med to af de større konflikter (Georgien 2008 og Ukraine 2009), som Rusland har været involveret i siden Fyodor Lukyanov vurderer, at begge disse konflikter viser, hvorledes de internationale organisationer i Europa ikke fungerer efter hensigten, hverken på det militærpolitiske eller det energisikkerhedsmæssige område, hvilket bekræfter, at der er behov for nye ideer i forhold til sikkerheden i Europa. 19 Lukyanov skriver, at OSCE ikke spillede en rolle i Georgien-konflikten selvom det måske netop havde været en konflikt som denne, hvor de naturligt havde haft en rolle, og at Ukraines medlemskab af energichartret ikke løste problemet med transit af naturgas til Europa i Disse vurderinger virker dog en smule overdrevne, hvis man tager grundlaget for disse i betragtning. Set i forhold til vurderingen af kompleks interdependens viser Lukyanovs vurderinger og forslaget til europæisk sikkerhedtraktat dog, at Rusland umiddelbart hellere vil noget andet end de eksisterende internationale organisationer. Dette giver et indtryk af, at Rusland ser disse organisationer, som entiteter, som det har svært ved at kontrollere, hvorfor et forslag om en alliance mellem stater ses som værende lettere at kontrollere. På trods af, at Rusland ikke er medlem af EU, kan der således ses en form for kompleks interdependens også på området for transgovernmentale kontakter, idet de eksisterende kontakter, dog med forholdsvis lav gennemslagskraft, gør det sværere for Rusland at kontrollere dets udenrigspolitik. Pierre Noël ser også for EU mulighed for en udvikling, der vil gøre det sværere for dens medlemmer at føre en selvstændig og kontrolleret energipolitik, idet Noël beskriver en eu- 16 Mikhail Korchemkin, executive director of East European Gas Analysis, a U.S.-based consultancy, i en artikel Russia Agrees to Warn EU of Future Gas Cuts fra Moscow Times 17. november Organisationen for sikkerhed og samarbejde i Europa. 18 World Trade Organization. 19 Fyodor Lukyanov Rethinking Security in Greater Europe, Russia in Global Affairs jul-sep 2009, side 101. UKLASSIFICERET 16

17 ropæisering af de nuværende bilaterale kontrakter mellem eksempelvis importører i Tyskland, Frankrig og Italien og Gazprom gennem den fortsatte udvikling af et integreret og konkurrencepræget marked for naturgas. Gazprom ville således ikke længere levere gas til disse enkeltlande, men til Europa. 20 Noël har ligeledes en pointe, der kan ses i sammenhæng med nedenstående analyse af de transnationale kontakter, idet han vurderer, at de store importlande i Vesteuropa ved at EU etablerer ét stort naturgasmarked i Europa, vil have mindre incitament til at bøje sig politisk (på bilateralt niveau) for Moskva og de meget afhængige importlande i Østeuropa ville således føle sig mere sikre. Set i forhold til kompleks interdependens mellem EU og Rusland, ses denne vurdering af udviklingen gående mod et mere integreret og markedsbaseret naturgasmarked i Europa for så vidt angår transgovernmentale kontakter også at bidrage positivt, om end ikke med stor vægt. Denne vurdering baseres primært på, at Keohane og Nye lægger vægt på betydningen af transnationale kontakter i forbindelse med kompleks interdependens og at Noëls vurderinger således primært kan ses som værende en yderligere katalysator i forhold til betydningen af transnationale kontakter i relation til de enkelte landes kontrol med udenrigs- og sikkerhedspolitikken. Transnationale kontakter (andre aktører end stater) har en særlig vigtighed i analysen af kompleks interdependens 21 mellem EU og Rusland, hvorfor analysen af disse vil have en relativt større vægt i forhold til analysen af kontaktflader. Nedenfor analyseres udvalgte aktører inden for dette område med fokus på naturgasmarkedet ligesom den tidligere gennemførte analyse af statistikken for samhandlen mellem hvordan disse selskabers interesser kan have en indflydelse på regeringernes kontrol med deres udenrigspolitik. Transnationale kontakters betydning for regeringers kontrol med udenrigspolitikken kan være svær at give en konkret og beviselig vurdering af. Derimod kan analyser af aktørernes grad af samarbejde på det europæiske naturgasmarked give en indikation af styrken af dette og således en indikation på indflydelsen på regeringernes kontrol med udenrigspolitikken. Gazprom er som nævnt tidligere en meget stor aktør på såvel det europæiske naturgasmarked som på energimarkedet i verden generelt. Gazprom er et aktieselskab, hvori den russiske stat har aktiemajoriteten. I forhold til kompleks interdependens ses Gazprom og denne virksomheds dispositioner således både at bidrage positivt og negativt, idet firmaet skal tjene penge, men også kan bruges politisk af Kreml. Dette dilemma vil være et tilbagevendende emne i nærværende speciale. Selvom Gazprom gør en del ud af at portrættere sig selv som en ikke-politisk virksomhed, så siger følgende citat indirekte, at det ikke kan undgås: Jeg ville ikke tale om politiske interesser, eftersom vi ikke beskæftiger os med politik. Der er derimod social-økonomiske spørgsmål, som er vigtige for staten: En stabil infrastruktur, støtte til lave priser til befolkningen, en række sociale projekter. På den anden side har vi mange private investorer, som kræver høj effektivitet og gennemsigtighed. 22 Dette citat siger således noget om, at selvom Gazprom har mange privatøkonomiske interesser, så har firmaets dispositioner betydning for politikken i Rusland. Som et eksempel på selskaberne på naturgasområdets betydning for de enkelte landes kontrol med deres politik, kan også nævnes det danske firma DONG Energy s aftale med Gazprom om levering af naturgas til Danmark. DONG Energy indgik i 2007 en aftale med 20 Pierre Noël Beyond Dependence: How to Deal with Russian Gas, november 2008, side Keohane and Nye: Power and Interdependence, side Talsmand for Gazprom i artiklen Gazprom: Det er bare forretning, Berlingske Tidende den 17. november UKLASSIFICERET 17

18 Gazprom om levering af det der svarer til en fjerdedel af det danske naturgasbehov fra 2011 og 20 år frem. 23 I samme artikel nævnes således et forhold, der underbygger disse selskabernes betydning, idet DONG Energy s formål er at tjene penge og ikke at føre sikkerhedspolitik. Dispositionerne hos DONG Energy ses dog at have politisk betydning qua disses indgriben i den danske regerings mulighed for at føre en uafhængig politik. På samme måde kan Gazproms køb af aktier i firmaet VNG, der leverer naturgas til det østlige Tyskland. Det vurderes således i en artikel, at Gazprom forsøger at købe sig ind i vestlige firmaer for ikke at dele profitten med andre 24, men det medfører også, i lighed med eksemplet med DONG Energy, at dette vil kunne begrænse statens mulighed for at føre en uafhængig politik. I slutningen af 2009 blev godkendelsen af den kommende Nord Stream naturgasledning mellem Tyskland og Rusland drøftet en del i medierne. Uden at komme ind på de mange tekniske detaljer om ejerskab med videre, så indikerer godkendelserne i Danmark, Sverige og Finland, selv om disse begrundes rent miljømæssigt, at transnationale kontakter på naturgasområdet kan have betydning. Nord Stream ejes med 51 procent af Gazprom, de tyske firmaer BASF SE/Wintershall Holding GmbH og E.ON Ruhrgas ejer hver 20 procent, mens det nederlandske firma Gasunie ejer ni procent. Desuden har franske energiselskaber vist interesse for at købe sig ind, mens 34 europæiske banker i et finansieringskonsortium er interesserede i at investere i projektet. 25 På Nord Streams hjemmeside kan man læse et citat fra den tyske forbundskansler Angela Merkel: "Vores fælles mål er et energipartnerskab baseret på lighed med et langsigtet perspektiv. Projektet vil tilbyde erhvervslivet på begge sider muligheder for samarbejde og skabe vækst. Nord Stream demonstrerer det betydelige økonomiske potentiale i et sådant partnerskab." 26 Pierre Noël vurderer, at der fra russisk side i forbindelse med Nord Stream projektet er blevet gjort brug af, hvad han kalder privilegeret energisamarbejde, som eksempelvis, at de tyske firmaer, der er partnere i projektet eksempelvis er blevet inviteret til at deltage i projekter vedr. udvikling af naturgasfelter i Rusland. Noël vurderer således, at der følger en del politiske bindinger (her for Tyskland) med sådanne aftaler. 27 Keith C. Smith vurderer, at EU kan være nødsaget til mere aktivt at tæmme de transnationale kontakter på naturgasområdet, hvilket i denne sammenhæng ses som indikation på disses betydning i forhold til kompleks interdependens. 28 Der ses dog at være et muligt modsætningsforhold mellem Noëls vurderinger af den positive udvikling ved et mere integreret og markedsbaseret naturgasmarked under transgovernmentale kontakter og Smiths vurdering af behovet for at tæmme de transnationale kontakter, men set i forhold til en vurdering af kompleks interdependens viser disse vurderinger, at transnationale kontakter i forholdet mellem EU og Rusland allerede har en vis betydning, og at de sandsynligvis vil få en større betydning fremover. Det vil være naturligt kort at analysere de forskellige private interesseorganisationers betydning i denne sammenhæng. Eurogas er en organisation bestående af de mest betydningsfulde aktører på det europæiske naturgasmarked. Eurogas kan måske mere betragtes som en organisation, der udfører lobbyarbejde i Bruxelles end en transnational aktør i 23 Artikel De røde rør, ugebrevet Europa den 18. september Artikel Gazprom Set to Gain Foothold in West Europe, Moscow Times den 30. november Artikel Putin lagde pres på Lars Løkke i samtale om gasledning, Politiken den 21. oktober Angela Merkel den 9. April 2010 jf. Nord Streams hjemmeside. 27 Pierre Noël Beyond Dependence: How to Deal with Russian Gas, november 2008, side Keith C. Smith Russian Energy Dependency and the Conflicting Interests of Old and New Europe, CSIS den 12. maj 2009, side 8. UKLASSIFICERET 18

19 sig selv, men den består af alle de betydningsfulde firmaer på det europæiske naturgasmarked 29 og giver således disse aktører lejlighed til at mødes og afstemme strategier m.m. Som følge af Keohane og Nyes teori om de transnationale kontakters betydning ses der dog her en indikation på, at Eurogas kan have en vis betydning, idet organisationen repræsenterer en væsentlig del af firmaerne, der leverer energi til Europa og således også repræsenterer en væsentlig omsætning, hvilket har betydning for de enkelte lande. Dermed kan disse landes regeringer blive påvirket af selskabernes koordinerede holdninger og således få svært ved kontrollere og føre en uafhængig energipolitik. The Russian Gas Society ses at være en lignende organisation. The Russian Gas Society er medlem af Eurogas og består af olie- og naturgasselskaber fra Rusland. Det er således ikke bare naturgasproducenter, men også transportselskaber, distributionsselskaber, forskningsorganisationer m.fl. Medlemmerne i The Russian Gas Society producerer mere end 97 procent af den russiske naturgas. Der ses at være en del kontakt mellem Eurogas og The Russian Gas Society, idet de to organisationer har afholdt fælles konferencer, har fælles arbejdsgrupper og udveksler information vedr. økonomiske, lovgivningsmæssige og regulerende forhold i naturgasindustrien. 30 Disse forhold understøtter den tidligere vurdering af naturgasselskabernes betydning for landenes mulighed for kontrol med energipolitikken. Den tidligere gennemførte analyse af statistikken for samhandel mellem EU og Rusland viste, at naturgas udgør en relativt stor andel af denne samhandel. I forhold til betydningen af dette i forhold til transnationale kontakter indikerer dette qua de store summer, der handles for imellem aktørerne, at selskabernes ageren har væsentlig betydning for de enkelte staters økonomi og dermed en indikation af, at staternes politik vil blive påvirket af selskabernes dispositioner. Kontaktfladeområdet ses på baggrund af ovenstående analyser således at være bestående af et betydeligt antal muligheder for kontakter, der kan have indflydelse på regeringernes kontrol med deres eksterne politik bare inden for naturgasområdet. Mange af de nævnte kontaktflader og deres betydning kan enkeltvis ses som værende banale almindeligheder, men i en samlet form udgør disse mange, og forskelligartede, kontaktflader en kompleks og uoverskuelig masse af svært kontrollerbare udvekslinger af holdninger, information, strategier m.v. mellem aktører på alle niveauer i de enkelte lande uden for landenes direkte kontrol helt i overensstemmelse med Keohane og Nyes teori om kompleks interdependens Fravær af hierarki mellem politiske emner 31. I forbindelse med kompleks interdependens eksisterer der et fravær af et klart hierarki mellem politiske emner i den interstatslige kontakt. Det primære er, at militær sikkerhed ikke længere dominerer agendaen og at en del emner, der hidtil har været at betragte som indenrigspolitiske emner, nu også eksisterer på det interstatslige niveau. I dette afsnit vil denne del af Keohane og Nyes teori om kompleks interdependens blive brugt til at analysere de interstatslige emner, der eksisterer mellem EU og Rusland. Analyseemnerne vil således være Ruslands forslag til sikkerhedstraktat for Europa, og om der kan findes tegn på, at traditionelle indenrigspolitiske emner diskuteres udenrigspolitisk. Disse emner vil således blive analyseret og dette speciales gennemgående case vedr Keohane and Nye: Power and Interdependence, side UKLASSIFICERET 19

20 naturgas analyseres også her. En faktor, der er nævnt i forbindelse med denne del af teorien om kompleks interdependens, men som ikke medtages her, er, at emner ikke udelukkende diskuteres gennem de respektive ressortministerier, men også i andre ministerier for derigennem at kunne fastslå graden af kontrol med udenrigspolitikken. Som tidligere nævnt, begyndte Medvedev allerede i 2008, at omtale et kommende russisk forslag om ny sikkerhedstraktat for Europa. Dette forslag blev i 2009 fordelt til relevante lande. 32 Sikkerhedstraktatens indhold vil ikke blive analyseret i detaljer, men derimod vil Medvedevs tanker omkring dette forslag blive inddraget, idet disse siger noget om baggrunden for, hvorfor Rusland valgte at udarbejde forslaget. I et interview med Der Spiegel kommer Medvedev således ind på nogle af disse tanker. 33 Efter murens fald i 1989 var det Ruslands klare overbevisning, at Rusland hurtigt ville blive integreret som anerkendt samarbejdspartner i det europæiske samarbejde, men det er Medvedevs vurdering, at opretholdelsen af NATO med missiler, der peger mod Rusland medvirkede til at dette ikke lykkedes i første omgang. Medvedev er dog ikke imod NATO på nuværende tidspunkt, men nævner, at en del af formålet er at give mulighed for NATO medlemmer og ikkemedlemmer at mødes i en fast struktur for at kunne diskutere vigtige emner. Som eksempel nævner Medvedev konflikten i Georgien. Han mener, at denne konflikt var europæisk og at den gav anledning til at overveje, hvordan man i større grad kan højne den europæiske sikkerhed. De samme overvejelser ses afspejlet i en artikel af Sergei Lavrov. I denne artikel nævner han, at den europæiske sikkerhedsarkitektur, der blev etableret under den kolde krig medvirker til at forstærke træghed i udviklingen af forholdet mellem Europa og Rusland, og at modsætningerne akkumuleres. Han ser således kun én ting at gøre: At se langsigtet og bygge en ny sikkerhedsarkitektur som vil forene hele Euro-Atlantiske region. 34 Denne gennemgang af det russiske forslag om ny sikkerhedstraktat for Europa er medtaget i denne analyse af fravær af hierarki mellem emner med henblik på at vise, at hård sikkerhed stadig har en plads i det internationale samarbejde, særligt måske i Rusland. Det er således ikke så meget selve traktaten, men derimod den nævnte træghed og den underliggende mangel på tryghed, der er interessant i denne sammenhæng. Der er således en indikation af, at militær sikkerhed stadig har en plads i mellem emnerne, der drøftes, men der er ikke i denne sammenhæng fundet indikationer på, at dette emne dominerer emnehierarkiet. I forbindelse med analysen af betydningen af The Early Warning Mechanism under kontaktflader, vurderedes det, at denne aftale kunne ses som begrænsende i forhold til kompleks interdependens. I forbindelse med nærværende analyse af fraværet af hierarki mellem emner viser denne aftale på den anden side en villighed til fra russisk side at give EU indsigt i kommende dispositioner på energiområdet, hvorfor aftalen indikerer, at det som Rusland tidligere har anset for værende nærmest indenrigspolitik (politikken over for det nære udland 35 ) er blevet nødvendig at justere i forhold til at få et bedre forhold til EU. Ligeledes vurderer en finsk professor, at den finske godkendelse af Nord Stream som udgangspunkt blev truffet politisk for at støtte forbedrede relationer mellem EU og Rusland og han vurderer således også, at et eventuelt nej til naturgasledningen ville være en hidtil uset krænkelse af Rusland. 36 Således kan professorens udtalelser altså tolkes på en så Der Spiegel interview med Medvedev, 34 Sergei Lavrov Russia and the World in the 21st Century, Russia in Global Affairs jul-sep Tidligere sovjetrepublikker såsom Ukraine og Hviderusland. 36 Artikel Sverige og Finland siger ja til omstridt gasledning, Politiken 6. november UKLASSIFICERET 20