Analyserapport. Effektvurdering af virksomheders anvendelse af standarder. Rasmus Højbjerg Jacobsen
|
|
- Daniel Frank
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Analyserapport Effektvurdering af virksomheders anvendelse af standarder Rasmus Højbjerg Jacobsen Juni 2011
2 Effektvurdering af virksomheders anvendelse af standarder 15. juni 2011 Forfatter: Rasmus Højbjerg Jacobsen, Seniorrådgiver, ph.d., CEBR Projektleder: Rasmus Højbjerg Jacobsen, Seniorrådgiver, ph.d., CEBR Centre For Economic and Business Research Copenhagen Business School Porcelænshaven 16A, DK-2000 Frederiksberg T: F: W: Denne rapport er udarbejdet for Erhvervs- og Byggestyrelsen. Resultater, fortolkninger og konklusioner i denne rapport er udelukkende forfatterens ansvar. De udtrykker ikke nødvendigvis synspunkter hos Erhvervs- og Byggestyrelsen.
3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Opgaven Indledning Beskrivende statistik Effektanalysen Værditilvækst Antal ansatte Sandsynlighed for at lukke Eksport Patentering Produktivitet Diskussion og konklusion Bibliografi Appendiks A Data og metode
4
5 Opgaven Opgaven I perioden oktober 2011 til juni 2011 har CEBR udført en analyseopgave for Erhvervs- og Byggestyrelsen. Der har været to hovedformål med rapporten. For det første at beskrive, hvordan de virksomheder, der har købt standardiseringsprodukter hos Dansk Standard med hensyn til branche, størrelse osv. Før det andet at belyse, hvordan virksomheder, der har købt standardiseringsprodukter, har klaret sig med hensyn til en række succesvariable, når der sammenlignes med andre tilsvarende virksomheder. Til projektet har Dansk Standard stillet en database indeholdende alle salg af standardiseringsprodukter fra 1993 til 2007, og forfatteren vil gerne takke herfor. Undervejs har en række personer givet værdifulde kommentarer til projektet, og forfatteren vil gerne takke alle herfor. Særlig tak skal rettes til forskergruppen bestående af Jakob Roland Munch og Søren Leth-Petersen fra Københavns Universitet samt til Morten Kallestrup fra Erhvervs- og Byggestyrelsen og Martin Fabiansen fra Dansk Standard. Frederiksberg, d. 15. juni
6 Indledning 1 Indledning En stigende teknologisk specialisering afføder et voksende behov virksomheder hele tiden optimerer deres produktionsprocesser. Hvis danske virksomheder i fremtiden skal indgå i samarbejder på teknologisk højt niveau, er det derfor væsentligt, at deres processer er på det højeste niveau. Uanset om den er formel eller uformel, er standardisering en vigtig del i langt de fleste produktionsprocesser. Ved at anvende standardiserede produkter eller processer fremmes eksempelvis samhandlen, idet et standardiseret output eller en standardiseret produktionsproces er mere genkendelig for samhandelspartnere. En standard består af regler eller retningslinjer udviklet af et anerkendt standardiseringsorgan med henblik på at optimere en given proces/forhold i en virksomhed. Indførsel af en standard indeholder således ofte et element af specialisering og optimering typisk gennem indførsel af ny viden og/eller nye processer hvorfor det får karakter af et innovations- og udviklingsforløb. Det er også naturligt at antage, at standarder alt andet lige vil gøre det lettere for virksomheder at samarbejdet. Ud fra denne fortolkning er det naturligt at undersøge, hvilken effekt en standard har på den implementerende virksomheds vækst og udvikling? Samt om er der forskelle i effekten på tværs af typer af virksomheder og typer af standarder? I Danmark er Dansk Standard et anerkendt standardiseringsorgan, der udarbejder og sælger såvel nationale danske standarder som internationale standarder. Derudover findes der en række andre produkter hos Dansk Standard som f.eks. abonnementsordninger, kurser i anvendelse og fortolkning af standarder samt certificering. Vi vil bruge den samlende betegnelse standardiseringsprodukter for alle sådanne produkter udbudt af Dansk Standard. 1 1 Det bør nævnes, at selvom Dansk Standard er den suverænt største udbyder på markedet, så finder der også andre udbydere i Danmark, lige som det er muligt og tilladt at danske virksomheder kan købe standardiseringsprodukter hos udenlandske eller internationale standardiseringsorganer. Det vurderes dog, at Dansk Standard fortsat har en så stor markedsandel, at Dansk Standards kunder under et er dækkende for anvendelse af standarder i Danmark. 4
7 Indledning Det er dog oftest de kommende brugere af standarden, altså virksomhederne, der tager initiativet, når der er ønske om en ny standard, men initiativet kan også komme fra enkeltpersoner, det offentlige eller fra EU. Herefter nedsætter Dansk Standard et standardiseringsudvalg med repræsentanter for de interessenter, for hvem standarden må forventes at få betydning. Det er udvalget, der udformer standarden, før den sendes i offentlig høring. Når standarden er vedtaget, kan den købes hos Dansk Standard. 2 På dette punkt adskiller standarder sig væsentligt fra patenter, der som bekendt er et resultat af en virksomhed eller enkeltperson, der ensidigt udvikler et produkt og søger patent på det. I praksis foregår købet af en standard på forskellige måder. Der kan være tale om et netkøb på Dansk Standards hjemmeside, hvor standarderne kan identificeres, og de relevante og indkøbte dokumenter downloades. En stor del af de solgte standarder sælges dog stadig som papirdokumenter. Som det blev nævnt ovenfor, er det også muligt, at virksomheder køber et abonnement på en eller flere standarder. Dette indebærer, at abonnenterne automatisk får tilsendt opdateringer og nye standarder inden for dette område i den periode, abonnementet løber. Den nærværende rapport har to hovedformål: For det først at beskrive de virksomheder, der har købt standardiseringsprodukter hos Dansk Standard. For det andet at måle, hvorvidt de virksomheder, der har købt disse produkter, adskiller sig væsentligt fra sammenlignelige virksomheder, der ikke har købt standardiseringsprodukter. De to grupper af virksomheder sammenlignes på en række succesvariable, nemlig antal ansatte, overlevelse, værditilvækst, produktivitet og patentering. Rapporten kommer et spadestik dybere i forhold til en tidligere rapport udarbejdet af CEBR i I den foregående rapport anvendtes der udelukkende makro- og branchedata for anvendelsen af standarder, hvilket var i tråd med den litteratur, der også fandtes 2 Oftest vil der i denne proces være tale om, at udvalget skal fastlægge den danske holdning i forbindelse med udarbejdelse af en europæisk eller global standard. Standarden vedtages ved afstemning af medlemmerne af de forskellige nationale standardiseringsorganer. 5
8 Indledning på området. 3 Til denne rapport har det været muligt at knytte købet af standardiseringsprodukter til den enkelte virksomhed, og dette giver mulighed for et langt større datamateriale, hvilket betyder, at andre statistiske metoder kan tages i anvendelse. Rapporten er opdelt som følger: Afsnit 2 præsenterer beskrivende statistik for de virksomheder, der har købt standardiseringsprodukter hos Dansk Standard og viser derigennem, at det er væsentlig med en sammenlignelig kontrolgruppe, hvis der skal gennemføres en effektmåling af anvendelsen af standardiseringsprodukter. Afsnit 3 indeholder effektmålingen. Ved hjælp statistisk/økonometrisk analyse sammenlignes de virksomheder, der har købt standardiseringsprodukter med andre tilsvarende virksomheder på den ovennævnte succesvariable. Afsnit 4 indeholder konklusion og diskussion af resultaterne. 3 Denne litteratur er gennemgået i CEBR (2007). 6
9 Beskrivende statistik 2 Beskrivende statistik Dette afsnit beskriver de virksomheder, der har købt standardiseringsprodukter hos Dansk Standard (DS) og sammenligner dem med virksomheder, der ikke har. Den beskrivende analyse har to hovedformål. Det ene er at undersøge branche- og størrelsesfordelingen af de virksomheder, der har købt produkter hos Dansk Standard, og det andet er at give et indtryk af, i hvor høj grad Dansk Standards kunder adskiller sig fra gennemsnittet af den samlede population af danske virksomheder. Det sidstnævnte formål har direkte relation til effektmålingen i afsnit 3. Datakilder Data til dette projekt stammer fra to hovedkilder. For det første har Dansk Standard leveret et datasæt med beskrivelse af alle salg af standardiseringsprodukter siden Dette datasæt indeholder oplysninger om den købende virksomhed, hvilket produkt der er tale om samt den dato, hvor salget blev faktureret. Datasættet indeholder endvidere CVR-nummer på de virksomheder, der har været Dansk Standards kunder i perioden. Det ovennævnte datasæt er blevet uploadet til Danmarks Statistiks anonymiserede datamiljø, hvorefter data om virksomhedernes beskæftigelse, kapitalapparat, branche og fysisk lokalitet kan kobles til datasættet for perioden Endvidere er det også muligt at koble oplysninger om de ansattes uddannelsesniveau til oplysningerne. Samlet set er der i alt godt identificerede virksomheder, der har købt standardiseringsprodukter i perioden Hvem køber standardiseringsprodukter? Nedenfor følger en beskrivelse af de virksomheder, der har købt produkter hos Dansk Standard. Beskrivelsen viser fordelingen på 4 Datasættet indeholder en del flere virksomheder samlet set. Der er to hovedårsager til, at ikke alle virksomheder har kunnet identificeres. Den ene er, at en del af virksomhederne er udenlandske, som ikke optræder i Danmarks Statistiks databaser. Den anden er, at nogle virksomheder har skiftet CVR-nr i perioden op til 2001, hvorfra vores data starter. 7
10 Beskrivende statistik brancher for de købende firmaer samt den tidsmæssige og størrelsesmæssige fordeling af virksomhederne. Indledningsvist ser vi på den branchemæssige tilknytning for de virksomheder, der har købt hos Dansk Standard. TABEL 2.1 FORDELING AF SOLGTE STANDARDISERINGSPRODUKTER SAMMENLIGNET MED ANTAL ANSATTE Brancher Standarder Ansatte Landbrug, gartneri, skovbrug 1,6 1,7 Fiskeri 0,0 0,0 Råstofudvinding 0,5 0,1 Føde-, drikke-, tobaksvareindustri 1,0 2,9 Tekstil- og læderindustri 0,5 0,3 Træ-, papir-, og grafisk industri 1,8 2,0 Kemisk industri og plastindustri 1,8 1,8 Sten-, ler- og glasindustri 1,1 0,6 Jern- og metalindustri 18,8 6,1 Møbelindustri og anden industri 1,8 1,0 Energi- og vandforsyning 1,0 0,4 Bygge og anlæg 10,6 5,7 Autohandel, service og tankstationer 1,2 2,1 Engroshandel undtagen med biler 19,6 5,9 Detailh. og reparationsvirks. undt. biler 2,3 6,6 Hoteller og restauranter 0,3 3,1 Transport 1,6 4,3 Post og tele 0,8 1,9 Finansiering og forsikring 0,6 2,8 Udlejning og ejendomsformidling 2,3 1,5 Forretningsservice 21,0 9,3 Offentlig administration 3,6 27,3 Undervisning 1,5 3,7 Sundhedsvæsen 0,2 1,9 Sociale institutioner 1,0 2,3 Foreninger, kultur og renovation 2,3 4,5 Uoplyst aktivitet 1,1 0,1 Kilde: Danmark Statistik, Dansk Standard og egne beregninger. TABEL 2.1 viser fordelingen af de virksomheder, der har købt standardiseringsprodukter hos Dansk Standard i perioden sammenlignet med det samlede antal ansatte i brancherne. Tabellen viser, at mere end 70 pct. af det samlede salg af standardiseringsprodukter fordeler sig på fire brancher: jern- og metalindustri, bygge og anlæg, engroshandel og forretningsservice. 8
11 Beskrivende statistik Til sammenligning har disse brancher kun ca. 28 pct. af den samlede beskæftigelse. I TABEL 2.2 nedenfor er i stedet vist, hvor stor en andel af virksomhederne i en branche, der har købt standarder inden for perioden. TABEL 2.2 ANDEL AF VIRKSOMHEDER, DER HAR KØBT STANDARDISERINGS- PRODUKTER, Branche Pct. Landbrug, gartneri, skovbrug 0,1 Fiskeri 0,0 Råstofudvinding 10,9 Føde-, drikke-, tobaksvareindustri 2,4 Tekstil- og læderindustri 2,6 Træ-, papir-, og grafisk industri 1,7 Kemisk industri og plastindustri 10,8 Sten-, ler- og glasindustri 8,6 Jern- og metalindustri 9,3 Møbelindustri og anden industri 2,7 Energi- og vandforsyning 1,0 Bygge og anlæg 0,8 Autohandel, service og tankstationer 0,3 Engroshandel undtagen med biler 3,9 Detailh. og reparationsvirks. undt. biler 0,2 Hoteller og restauranter 0,0 Transport 0,3 Post og tele 1,7 Finansiering og forsikring 0,5 Udlejning og ejendomsformidling 0,3 Forretningsservice 1,4 Offentlig administration 38,9 Undervisning 2,4 Sundhedsvæsen 0,0 Sociale institutioner 0,4 Foreninger, kultur og renovation 0,5 Uoplyst aktivitet 2,6 Kilde: Danmark Statistik, Dansk Standard og egne beregninger. Af tabellen fremgår det tydeligt, at offentlig administration, råstofudvinding og kemisk og plastindustri er de brancher, hvor den største andel af virksomhederne har købt standardiseringsprodukter i den betragtede femårsperiode. Omvendt er der kun en meget lille del af virksomhederne inden for hotel og restauration og detailhandel og 9
12 Beskrivende statistik reparationsvirksomhed, der har købt disse produkter hos Dansk Standard. Når man ser på virksomhedernes størrelse, er der forskellige mål, der kan være relevante. Heri vil det blive betragtet, hvordan virksomhedernes størrelse med hensyn til værditilvækst og antal ansatte er korreleret med køb af standardiseringsprodukter. I TABEL 2.3 er vist, hvor stor andel af virksomheder af en bestemt størrelse, der har købt standardiseringsprodukter i hvert af årene Det et helt tydeligt, at jo større virksomhed, desto større sandsynlighed er der for, at virksomheden har handlet hos Dansk Standard. Blandt virksomheder med en værditilvækst på under 1 million kr. er det således under 1 pct., der har købt standardiseringsprodukter, mens andelen gradvist vokser, sådan at det er ca. en fjerdedel af virksomheder med en værditilvækst på mio. kr., der har købt standardiseringsprodukter. For virksomheder med en værditilvækst på over 500 mio. kr. er det endda to tredjedele til tre fjerdedele, der i et givet år har købt standardiseringsprodukter. TABEL 2.3 ANDEL AF VIRKSOMHEDER, DER HAR KØBT STANDARDISERINGS- PRODUKTER FORDELT EFTER VÆRDITILVÆKST, , PCT. Værditilvækst, mio. kr. 0-0,5 0,4 0,4 0,3 0,5-1 0,6 0,6 0, ,7 1,6 1, ,4 5,2 4, ,0 10,8 9, ,5 23,4 19, ,6 35,6 32, ,8 44,9 41, ,0 52,6 51,9 over ,6 67,6 62,7 Kilde: Danmark Statistik, Dansk Standard og egne beregninger. Billedet af, at store virksomheder i langt højere grad køber standardiseringsprodukter end små, bliver bekræftet i TABEL 2.4, hvor andelen af virksomheder, der har købt disse produkter er fordelt efter antallet af ansatte i virksomhederne. Igen ses det, at små virksomheder med under 10 ansatte kun i lille grad køber 10
13 Beskrivende statistik standardiseringsprodukter i et givet år, idet kun 1 pct. af disse virksomheder har gjort det i hvert af de betragtede år. For virksomheder med ansatte er det omkring en fjerdedel, der køber standardiseringsprodukter i et givet år, mens det for virksomheder med mere end 250 ansatte er næsten halvdelen. TABEL 2.4 ANDEL AF VIRKSOMHEDER, DER HAR KØBT STANDARDISERINGS- PRODUKTER EFTER ANTAL ANSATTE, , PCT. Antal ansatte ,5 0,5 0, ,4 3,3 2, ,5 10,9 9, ,7 31,1 27,0 Flere end ,6 48,7 43,1 Kilde: Danmark Statistik, Dansk Standard og egne beregninger. I tabellen nedenfor er ses der på, hvorvidt virksomheder, der eksporterer, har en større tilbøjelighed til at købe standardiseringsprodukter end andre virksomheder. TABEL 2.5 viser således andelen af de virksomheder, der har købt standardiseringsprodukter fordelt på branche og på, om virksomhederne har eksporteret i 2007 eller ej. Det er tydeligt fra tabellen, at virksomheder, der eksporterer, har en langt større tilbøjelighed til at købe standardiseringsprodukter. For alle brancher er der således tale om, at andelen af virksomheder, der har købt standardiseringsprodukter, er mere end dobbelt så stor blandt de virksomheder, der har eksport, end blandt de virksomheder, der ikke har eksport. 5 I nogle brancher er tendensen særligt tydelig. Dette gælder f.eks. for bygge og anlæg, hvor kun 3,7 pct. af de virksomheder, der ikke eksporterede i 2007, købte standarder, mens det var hele 17,9 pct. af de virksomheder, der eksporterede. For tekstil- og læderindustri er tallene endda hhv. 1,4 pct. for de ikke-eksporterende og 20,9 pct. for de eksporterende. I forbindelse med udarbejdelsen af denne rapport, er det undersøgt, hvorvidt tendensen genfindes ved at se på andre år 5 For nogle brancher er der ingen virksomheder, der eksporterer. Dette gælder f.eks. offentlig administration og sociale institutioner. Dette er markeret med - i tabellen. 11
14 Beskrivende statistik end 2007, og der helt klart tale om en tydelig tendens også i andre år. Af pladshensyn er det valgt kun at rapportere resultaterne for 2007 her. TABEL 2.5 ANDEL AF VIRKSOMHEDER, DER HAR KØBT STANDARDISERINGS- PRODUKTER EFTER BRANCHE OG EKSPORTØRSTATUS, 2007, PCT. Branche Ingen eksport Eksport Landbrug, gartneri, skovbrug 0,3 0,7 Fiskeri 0,0 0,0 Råstofudvinding 13,7 43,6 Føde-, drikke-, tobaksvareindustri 1,5 31,9 Tekstil- og læderindustri 1,4 20,9 Træ-, papir-, og grafisk industri 4,0 18,1 Kemisk industri og plastindustri 9,2 45,3 Sten-, ler- og glasindustri 17,5 38,6 Jern- og metalindustri 8,1 42,7 Møbelindustri og anden industri 2,7 17,5 Energi- og vandforsyning 4,6 8,8 Bygge og anlæg 3,7 17,9 Autohandel, service og tankstationer 0,6 6,2 Engroshandel undtagen med biler 6,0 17,5 Detailh. og reparationsvirks. undt. biler 0,9 2,3 Hoteller og restauranter 0,2 6,3 Transport 0,9 5,7 Post og tele 1,7 19,1 Finansiering og forsikring 2,4 - Udlejning og ejendomsformidling 0,9 6,7 Forretningsservice 3,8 11,3 Offentlig administration 50,7 - Undervisning 4,5 - Sundhedsvæsen 0,3 4,4 Sociale institutioner 1,8 - Foreninger, kultur og renovation 1,7 4,8 Uoplyst aktivitet 2,4 - Kilde: Danmark Statistik, Dansk Standard og egne beregninger. Resultaterne ovenfor bekræfter en tendens, der tidligere er påvist af Blind (2002), som ved en analyse på branchedata fra Tyskland påviste, at eksportintensive sektorer har større standardisering end brancher, der ikke er så eksportorienterede. Også med hensyn til størrelsen målt ved værditilvækst kan der kombineres med branche. Dette er vist i TABEL 2.6 nedenfor. I visse af 12
15 Beskrivende statistik tabelcellerne er vist ***, hvilket illustrerer, at disse celler ikke kan vises af diskretionære hensyn. TABEL 2.6 ANDEL AF VIRKSOMHEDER, DER HAR KØBT STANDARDISERINGS- PRODUKTER EFTER BRANCHE OG VÆRDITILVÆKST, PCT. Brancher over 500 Landbrug, gartneri, skovbrug 0, Fiskeri 0, Råstofudvinding 14,3 50,0 *** 57,1 Føde-, drikke-, tobaksvareindustri 2,3 46,4 86,4 100,0 Tekstil- og læderindustri 4,4 55,7 100,0 - Træ-, papir-, og grafisk industri 3,5 40,3 57,1 *** Kemisk industri og plastindustri 16,4 67,5 92,3 100,0 Sten-, ler- og glasindustri 12,0 66,7 *** 100,0 Jern- og metalindustri 11,7 69,2 92,6 *** Møbelindustri og anden industri 3,6 44,1 68,8 100,0 Energi- og vandforsyning 3,5 27,9 21,7 *** Bygge og anlæg 2,8 31,7 84,2 *** Autohandel, service og tankstationer 0,8 14,8 50,0 - Engroshandel undtagen med biler 7,9 41,4 66,3 64,7 Detailh. og reparationsvirks. undt. biler 0,9 6,0 44,8 *** Hoteller og restauranter 0,2 5,0 33,3 - Transport 0,6 11,5 41,9 72,2 Post og tele 1,1 25,8 45,5 100,0 Finansiering og forsikring 2, Udlejning og ejendomsformidling 0,8 7,3 37,2 *** Forretningsservice 3,7 27,8 64,4 83,3 Offentlig administration 50, Undervisning 4, Sundhedsvæsen 0, Sociale institutioner 1, Foreninger, kultur og renovation 1,5 28,3 72,7 100,0 Uoplyst aktivitet 2, Kilde: Danmark Statistik, Dansk Standard og egne beregninger. Tabellen illustrerer, at tendensen der blev vist ovenfor, også bekræftes, når der ses på værditilvækst. Blandt virksomheder med en værditilvækst på over 100 mio.kr. i 2007, var det således i mange tilfælde over halvdelen af virksomhederne inden for branchen, der købte standardiseringsprodukter. Omvendt er der mange brancher, hvor det blandt de små virksomheder kun er 0-4 pct., der har købt disse produkter. 13
16 Beskrivende statistik Geografisk fordeling Det er også undersøgt, om der er forskel på den geografiske fordeling af virksomheder, der anvender standardiseringsprodukter. TABEL 2.7 nedenfor viser, hvor stor en andel af virksomhederne i hver region, der har købt standardiseringsprodukter i årene TABEL 2.7 ANDEL AF VIRKSOMHEDER, DER HAR KØBT STANDARDISERINGS- PRODUKTER EFTER REGION, , PCT. Region Hovedstaden 1,7 1,6 1,4 Sjælland 1,1 1,1 0,9 Syddanmark 1,4 1,4 1,2 Midtjylland 1,4 1,4 1,2 Nordjylland 1,3 1,3 1,1 Kilde: Danmark Statistik, Dansk Standard og egne beregninger. Tabellen viser, at der er nogenlunde overensstemmelse mellem andelen af virksomheder, der har købt standardiseringsprodukter i de em regioner. 6 Der er dog en svag, men klar tendens til, at en større andel af virksomheder i Region Hovedstaden har købt standarder, idet denne andel i alle tre ligger 0,2-0,3 pct. point højere end i de fire andre regioner. Dette betyder ikke i sig selv, at virksomheder i Hovedstadsområdet er mere tilbøjelige til at anvende standardiseringsprodukter, men kan blot afspejle, at sammensætningen af virksomhederne med hensyn til branche og størrelse er anderledes. Patentering Selvom patenter og standarder langt fra er det samme, er der i nogen grad tale om komplementære produkter. Således er begge dokumenttyper beskrivelser af specifikke metoder til at producere eller anvende materialer eller lignende i produktionsprocessen. Der er således grund til at tro, at de virksomheder, der patenterer, også er de virksomheder, der anvender standarder. 6 Tallene i tabellen for dækker også de nuværende regioner. 14
17 Beskrivende statistik TABEL 2.8 ANDEL AF VIRKSOMHEDER, DER HAR KØBT STANDARDISERINGS- PRODUKTER FORDELT EFTER BRANCHE OG PATENTERINGSTATUS, PCT. Branche Patenter før Ingen patenter 2005 før 2005 Landbrug, gartneri, skovbrug 0,2 0,1 Fiskeri 0,0 0,0 Råstofudvinding 16,5 10,4 Føde-, drikke-, tobaksvareindustri 5,5 5,0 Tekstil- og læderindustri 5,2 3,8 Træ-, papir-, og grafisk industri 4,5 3,7 Kemisk industri og plastindustri 19,3 11,5 Sten-, ler- og glasindustri 12,1 11,6 Jern- og metalindustri 13,7 8,5 Møbelindustri og anden industri 5,6 2,7 Energi- og vandforsyning 2,5 1,9 Bygge og anlæg 2,1 2,7 Autohandel, service og tankstationer 0,8 0,8 Engroshandel undtagen med biler 7,1 5,1 Detailh. og reparationsvirks. undt. biler 0,7 0,4 Hoteller og restauranter 0,2 0,1 Transport 1,1 0,5 Post og tele 1,8 1,8 Finansiering og forsikring 1,4 1,4 Udlejning og ejendomsformidling 0,6 0,4 Forretningsservice 2,5 2,8 Offentlig administration 54,3 16,3 Undervisning 3,8 1,6 Sundhedsvæsen 0,1 0,2 Sociale institutioner 1,5 0,5 Foreninger, kultur og renovation 1,2 0,7 Uoplyst aktivitet 2,2 0,6 Kilde: Danmark Statistik, Dansk Standard og egne beregninger. TABEL 2.8 viser andelen af virksomheder, der har købt standarder fordelt på branche og på, om de har patenteret før Tabellen bekræfter delvist billedet af, at patenterende virksomhed i højere grad anvender standardiseringsprodukter end andre virksomheder. Således ligger andelen af virksomheder, der har købt standardiseringsprodukter, højere i gruppen af patenterende virksomheder end blandt de ikke-patenterende. Der er dog tale om relativt små forskelle i langt de fleste brancher. Eksempelvis er det i sten-, ler- og glasindustri 12,1 pct. af de patenterende virksomheder, der har købt standardiseringsprodukter, mens det er 11,6 pct. af de ikke-patenterende virksomheder. For andre brancher er forskellen dog 15
18 Beskrivende statistik større, dette gælder f.eks. råstofudvinding og kemisk industri og plastindustri. Ved fortolkning af tallene i tabellen ovenfor skal man huske på, at der er tale et relativt lille antal virksomheder, der har indgivet patentansøgninger, idet kun ca virksomheder ud af et samlet antal på ca i datasættet har indsendt patentansøgninger før I f.eks. branchen offentlig administration, hvor der er stor forskel imellem de enheder, der har ansøgt, og de, der ikke har, er der tale om et meget lille antal, der har ansøgt, nemlig i alt under 10 virksomheder. Internationalisering Blandt de standardiseringsprodukter, der udbydes af Dansk Standard, er der en del internationale. TABEL 2.9 viser andelen af virksomheder inden for de forskellige brancher, der har købt hhv. danske og internationale standarder i Tabellen viser, at i langt de fleste brancher er der en større andel, der har købt internationale standarder. I industrien er der således en klar tendens til, at en langt større andel køber internationale end danske. Dette gælder f.eks. for jern- og metalindustri, hvor 23 pct. af virksomhederne har købt en international standard, mens det kun er 5 pct., der har købt en national dansk standard. Et tilsvarende billede gør sig gældende for kemisk og plastindustri samt sten-, ler- og glasindustri. Disse forhold afspejler formodentlig, at disse sektorer er mere eksportintensive, hvorfor anvendelsen af internationale standarder befordrer samhandelen. Der er dog også enkelte brancher, hvor en større andel køber danske snarere end internationale standarder. Dette gælder f.eks. bygge og anlæg, hvor knap 4 pct. har købt et dansk standardiseringsprodukt, mens kun 2 pct. har købt et internationalt. Også i sundhedsvæsen, sociale institutioner mv. samt energi- og vandforsyning og de primære landbrugs- og fiskeribrancher er der en lille overvægt af virksomheder, der køber danske standarder frem for internationale. 16
19 Beskrivende statistik TABEL 2.9 ANDEL AF VIRKSOMHEDER, DER HAR KØB DANSKE OG INTERNATIONALE STANDARDER FORDELT EFTER BRANCHE, 2002, PCT. Branche Danske standarder Internationale standarder Landbrug, gartneri og skovbrug 0,2 0,1 Fiskeri mv. 0,1 0,0 Råstofudvinding 11,1 21,1 Nærings- og nydelsesmiddelindustri 3,8 8,0 Tekstil-, beklædnings- og læderindustri 2,0 8,9 Træ-, papir- og grafisk industri 2,7 6,2 Mineralolie-, kemisk- og plastindustri mv 5,8 28,6 Sten-, ler- og glasindustri mv. 7,4 18,8 Jern- og metalindustri 5,0 22,6 Møbelindustri og anden industri 2,0 7,6 Energi- og vandforsyning 2,3 2,1 Bygge- og anlægsvirksomhed 3,6 1,8 Handel m. biler, autorep., servicestationer 0,6 1,3 Engros- og agenturhandel undt. m. biler 3,4 10,9 Detailh. og reparationsvirks. undt. Biler 0,6 0,8 Hotel- og restaurationsvirksomhed mv. 0,2 0,2 Transportvirksomhed 0,5 1,4 Post og telekommunikation 1,2 2,8 Finansierings- og forsikringsvirksomhed 1,7 2,0 Udlejning og ejendomsformidling 5,9 6,3 Forretningsservice mv. 2,6 3,8 Offentlig administration mv. 28,0 47,0 Undervisning 22,7 47,5 Sundhedsvæsen mv. 0,3 0,1 Sociale institutioner mv. 1,1 1,0 Renovation, foreninger og forlystelser mv. 0,9 1,4 Uoplyst erhverv 0,8 2,1 Kilde: Danmark Statistik, Dansk Standard og egne beregninger. Betragtes det samlede salg af standardiseringsprodukter opdelt på internationale og danske standarder, så fås det billede, der er vist i FIGUR 2.1 nedenfor. Set over perioden er der ikke nogen særligt tendens til, at andelen af solgte danske standarder er faldet i forhold til de internationale standarder. Men hvis denne udvikling sammenholdes med det faktum, at der har været en meget stor vækst i bestanden af internationale standarder relativt til danske (se CEBR, 2007), så viser figuren i realiteten, at der fortsat er et meget stort marked for nationale, danske standarder. Denne fortolkning af figuren strider måske umiddelbart imod fortolkningen af den foregående tabel, men det skal erindres, at TABEL 17
20 Beskrivende statistik 2.9 kun så på, om virksomhederne havde købt standarder eller ej og ikke på antallet af køb. Når der i stedet ses på TABEL 2.1, er det tydeligt at f.eks. brancherne bygge og anlæg samt engroshandel har en betydelig større andel af købene end andre brancher af samme størrelse. Disse to brancher er formodentlig netop de områder, hvor man vil forvente at se en større brug af nationale, danske standarder end f.eks. i eksportvirksomheder i industrien. FIGUR 2.1 SALG AF DANSKE OG INTERNATIONALE STANDARDER, PCT. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Internationale Danske Anm.: Baseret på antal salg. Kilde: Danmark Statistik, Dansk Standard og egne beregninger. Opsamling Dette afsnit har påvist, at der er store forskelle blandt de virksomheder, der køber standardiseringsprodukter hos Dansk Standard: 18
21 Beskrivende statistik - I industrien køber en langt større andel af virksomhederne standarder end i serviceerhvervene. - Virksomheder, der eksporterer, har en langt større tilbøjelighed til at købe standarder. - Store virksomheder køber i langt højere grad end små. Industrien køber især internationale standarder, mens enkelte brancher, f.eks. bygge og anlæg, fortsat har en lille overvægt af virksomheder, der køber danske standarder. Salget af danske standarder vejer dog stadig ret højt i det samlede billede, idet ca. 50 pct. af salget fortsat udgøres af danske standardiseringsprodukter. 19
22 Effektanalysen 3 Effektanalysen Dette afsnit indeholder effektanalysen af anvendelse af standardiseringsprodukter købt hos Dansk Standard. Data til analysen kommer fra de samme kilder som den beskrivende statistik i afsnit 2. Analyseperioden er For hvert af disse år gennemføres en selvstændig regression for de succeskriterier, der belyses nedenfor. I regressionerne kontrolleres for virksomhedernes branche (i alt 27 forskellige), geografiske lokalitet (3 inddelinger) samt en række andre relevante variable, der er forskellige alt efter, hvilken succesvariabel, der ses på. For nogle af variablene anvendes der en lidt kortere periode, idet der ikke i alle tilfælde er data til rådighed for hele perioden. Effekten af anvendelse af standardiseringsprodukter måles ved at indsætte en binær variabel for, om en virksomhed har købt standardiseringsprodukter hos Dansk Standard i de pågældende år eller i de fem år før. Såfremt denne variabel indgår i regressionen med en statistisk signifikant effekt, vil vi sige, at standardiseringsvirksomhederne har et bedre udkomme med hensyn til succesvariablen. Appendiks A indeholder en mere deltaljeret gennemgang af metoden og de anvendte variable. 3.1 Værditilvækst I analysen for værditilvækst ses der på, hvordan (logaritmen til) virksomhedernes værditilvækst påvirkes af køb af standardiseringsprodukter. Resultatet af analysen kan ses i TABEL 3.1. Tabellen viser, at der er en klar signifikant positiv effekt af variablen standard. Det vil altså sige, at standardiseringsvirksomhederne alt andet lige har en højere værditilvækst end de virksomheder, der ikke har købt standardiseringsprodukter i de fem år op til, når der kontrolleres for de områder, der er angivet i tabellen. 20
Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland.
Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland. Den nye kommunestruktur gælder først fra den 1. januar 2007. Det er dog muligt at beregne kommunernes beskæftigelsestal ud fra de opgørelser,
Læs mere&+(! % 1,!2 * 0 %1* % 13 % % &0 %1 0 &!
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!" #$ % %!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!&
Læs mereAMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008
AMU aktiviteter i Region Midtjylland Resume 2004-2008 Formålet med dette notat er at undersøge baggrunden for udviklingen i AMU aktiviteten i Region Midtjylland i perioden 2004-2008, hvor der generelt
Læs mereLønudviklingen næsten uændret i den private sektor
29.11.2006 Notat 14571 Poul Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor Danmarks Statistik har netop udsendt tallene for lønudviklingen for den private sektor for 3. kvartal 2006. Den 12. december
Læs mereERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 2003 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 1. januar 2002 var der 171.716 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i
Læs mereTENDENS TIL VENDING PÅ ARBEJDSMARKEDET
26. august 2008 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 TENDENS TIL VENDING PÅ ARBEJDSMARKEDET Dagens beskæftigelsestal fra ATP-statistikken for er det første hårde tegn på, at det danske arbejdsmarked
Læs mereBESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR
BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND Marts 2008 BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7000 FLERE JOB PÅ ET ÅR Godt 7.000 flere job er der skabt i Nordjylland
Læs mereERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 April 2002 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 1. januar 2001 var der 170.014 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i
Læs mereBeskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger
Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen er faldet med 122.000 fuldtidspersoner siden toppunktet i 1. kvartal 2008. Faldet er mere end over dobbelt så stort som
Læs mereVidenintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt
Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere
Læs mereANALYSE AF DANSKERNES ARBEJDSTID: STOR STIGNING I ARBEJDSTIDEN DE SIDSTE TO ÅR
18. juni 2008 Af Louise A. Hansen og Frederik I. Pedersen (tlf. 3355 7712) ANALYSE AF DANSKERNES ARBEJDSTID: STOR STIGNING I ARBEJDSTIDEN DE SIDSTE TO ÅR Resumé: Det pressede arbejdsmarked har fået danskernes
Læs mereBESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007
7. juni 2007 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007 ATP-beskæftigelsen peger på fortsat kraftig beskæftigelsesfremgang i 1. kvartal 2007. På trods
Læs mereMidtjyske virksomheder mindre optimistiske
1. september Midtjyske virksomheder mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland er mindre optimistiske i år end sidste år. Der er fortsat mere end tre
Læs mereLØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED
LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED v/ MONA LARSEN, SFI Seminar Hvorfor stadig lønforskel forklaringer på uligeløn, SFI, d. 4. juni 2010 LØNFORSKELLE MELLEM MÆND
Læs mereLønudviklingen 4. kvartal 2007
07-0347 - poul - 28.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen 4. kvartal 2007 Lønudviklingen i den private sektor er stigende. For 4. kvartal 2007 viser Danmarks Statistik
Læs mereVENDINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET ER I GANG
26. november 2008 var direkte påvirket af strejken i 2. kvartal 2008, viser statistikken et margiaf Erik Bjørsted (33557726) og Frederik I. Pedersen (33557712) VENDINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET ER I GANG Dagens
Læs mereAntallet af optimistiske virksomheder halveret
2. februar 2009 Antallet af optimistiske virksomheder halveret Erhvervskonjunkturer. Antallet af virksomheder, der forventer at skulle ansætte nye medarbejdere og antallet af virksomheder, der forventer
Læs mereUdviklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 1995-1999.
NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforaltningen Økonomi- og Planlægningsafdelingen Nr. 8 maj 2000 Resumé Udiklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 5-9. Antallet af arbejdspladser steg
Læs mereBeskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år
Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen
Læs mereMidtjyske virksomheder venligt stemt over for ansatte, der starter for sig selv.
2. oktober 2008 Midtjyske virksomheder venligt stemt over for ansatte, der starter for sig selv. Midtjyske iværksættere. Hver tredje virksomhed i Region Midtjylland har oplevet at ansatte starter virksomhed
Læs mereVoldsomt beskæftigelsesfald: Krisen kradser i alle brancher
25. februar 2009 af Specialkonsulent Erik Bjørsted Direkte tlf.: 33 55 77 15 Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Direkte tlf.: 33 55 77 12 Voldsomt beskæftigelsesfald: Krisen kradser i alle brancher Dagens
Læs mereARBEJDSMARKED. 2002:7 21. februar 2002
ARBEJDSMARKED 2002:7 21. februar 2002 Beskæftigelsesopgørelse på grundlag af ATPindbetalinger for 3. kvt. og foreløbig opgørelse for Antallet af offentligt beskæftigede er steget med 3.500 fuldtidspersoner
Læs mereLØN- OG PRISSTATISTIK
LØN OG PRISFORHOLD Side 128 Statistisk Årbog 2000 LØN OG PRISSTATISTIK Tabel 1. Årlige prisstigninger i procent, fordelt på arter 9091 9192 9293 9394 9495 9596 9697 9798 9899 9900 0001 1.0 Lønninger (ekskl.
Læs mereLokale beskæftigelsespolitiske indsatser
Lokale beskæftigelsespolitiske indsatser Hvordan ser det ud? Beskæftigelsespolitiske udfordringer - landsplan! "! # Arbejdsstyrken fra 199 til 2 Arbejdsstyrken i Region Nordjylland Arbejdsstyrken i Ny
Læs mereCopyright Sund & Bælt
Copyright Sund & Bælt Indholdsfortegnelse Undersøgelsens formål Rapportens hovedkonklusioner Mange vil benytte broen over Femer Bælt Markederne udvides og omsætningen øges Optimal placering for virksomhederne
Læs merearbejdspladser gik tabt kun hver ottende kommer igen
17. arbejdspladser gik tabt kun hver ottende kommer igen Jobtabet i de tre private hovederhverv, bygge- og anlægssektoren, industrien og den private servicesektor, har under den nuværende krise været større
Læs mereBEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.13 Okt. 2001 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem
Læs mereEksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009
Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.
Læs mereMidtjysk konkurrenceevne
Midtjysk konkurrenceevne - statistisk portræt af byerhvervene i Region Midtjylland November 2008 Region Midtjylland Regional udvikling Virksomheds- og kompetenceudvikling Forord Med denne publikation ønsker
Læs mereBEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.08 Juni 2002 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem
Læs mereBEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.06 April 2003 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem
Læs mereERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2003
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Juni 2004 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2003 x 1. januar 2003 var der 170.910 arbejdspladser i Århus Kommune. x Antallet af arbejdspladser i Århus
Læs mereERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT
i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks
Læs mereGenerel erhvervsstatistik
Generel erhvervsstatistik Generel erhvervsstatistik 1. Den danske erhvervsstruktur Serviceerhvervenes betydning vokser fortsat Den danske erhvervsstruktur har gennemgået en meget kraftig udvikling i de
Læs mereAR4. Ansøgningsskema. Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern
Ansøgningsskema Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til ansøgning om forhåndsgodkendelse af en dansk virksomhed som enten er del af en international
Læs mereBornholms vækstbarometer
Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...
Læs mereA 11.6 Virksomheder efter bydele og erhverv Business units by city districts and industry 170
Erhverv - A.11 166 Erhverv Industry Nr. (No.) Side (Page) Erhverv (tekst) Industry (text) 167 Virksomheder Business units A 11.1 Arbejdssteder med beskæftigelse efter erhverv og Places of work by industry
Læs mereNotat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober
Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser
Læs mereKrisen og dens betydning for omstilling af
Krisen og dens betydning for omstilling af arbejdsstyrken Oplæg v/palle Christiansen d. 19. marts 2010 Regionsdirektør, Beskæftigelsesregion Midtjylland Disposition 1. Kort om ministerens mål og udfordringerne
Læs mereStandardgrupperinger til anvendelse ved publicering
Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering 353 Bilag 3. Brancherne opdelt i fire grupper Anvendes ved offentliggørelser Sammenhængen med DB03 Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juni 2006 Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Århus, 2005 Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 15-69
Læs mereERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995
Nr. 6.04 December 1996 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995 1. januar 1995 var der 154.887 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i Århus Kommune er steget med godt 1.300 fra 1994
Læs mereIndtjeningen er illustreret ved afkastningsgraden på brancher, over tid og i forhold til EU9.
Side 1 af 5 Indtjeningen Indtjeningen er illustreret ved afkastningsgraden på brancher, over tid og i forhold til EU9. Datagrundlag Kilder Kilde til afkastningsgraden er Købmandstandens Oplysningsbureau
Læs mereAnalyse af graviditetsbetinget fravær
Analyse af graviditetsbetinget fravær Maj 2 Indholdsfortegnelse: 1. Sammenfatning...2 2. Indledning...3 2.1 Analysens opbygning...4 3. Fraværet blandt gravide er steget...5 3.1 Andelen af gravide, som
Læs mereDE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN
19. november 2004 Af Annett Melgaard Jensen, direkte tlf.: 33557714 DE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN Resumé: Vi vil i dette notat se nærmere på den seneste udvikling i beskæftigelsen. Beskæftigelsen
Læs mereHØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER
Til Ingeniørforeningen i Danmark Dokumenttype Rapport Dato Februar, 2012 INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2005 Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Århus, 2004 Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 15-69
Læs mereVirksomheders brug af oplevelser og sponsorater i Region Midtjylland
22. september 2008 Virksomheders brug af oplevelser og sponsorater i Region Midtjylland Oplevelsesøkonomi. Virksomheder i Region Midtjylland køber oplevelser til deres medarbejdere, kunder, leverandører
Læs mereRekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Virksomhedernes rekruttering 2007 Figur 1
Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår 2007 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i 2. halvår af 2007. Undersøgelsens
Læs mereLederudvikling betaler sig i Region Midtjylland
31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8
Læs mereGenerel erhvervsstatistik
Generel erhvervsstatistik 1 Den danske erhvervsstruktur Serviceerhvervenes betydning vokser fortsat Den danske erhvervsstruktur har gennemgået en meget kraftig udvikling i de seneste årtier. Danmark er
Læs mereProduktivitetsudviklingen
Den 22. juli 2014 KR Produktivitetsudviklingen Af Cheføkonom Klaus Rasmussen (kr@di.dk) Væksten i den danske produktivitet har siden 1995 været utilfredsstillende. Det har den også været i de senere år
Læs mereBilagsrapport klynge 1
Bilagsrapport Klynge 1 Side 1 af 5 Indhold 1. Ministermål og resultatkrav fra kontrakt 2007...3 2. Oversigt over kvartalsrapportens målinger...5 3. Ministermål 1...7 3.1 Arbejdskraftreserven for dagpenge-
Læs mereErhvervslivets produktivitetsudvikling
Den 9. januar Erhvervslivets produktivitetsudvikling Stor forskel på tværs af brancher Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden 995- var samlet set,77 pct. i den private sektor mens den
Læs mereOmkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport
3. juli 2018 2018:13 Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport Af Peter Rørmose Jensen, Michael Drescher og Emil Habes Beskæftigelsen er steget markant siden
Læs mereRekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Virksomhedernes rekruttering 2008 Figur 1
Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår 2008 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i 1. halvår af 2008. Forgæves rekrutteringer
Læs mereBeskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde
Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde Juni 2006 Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde Juni 2006
Læs mereANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne
ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE ne har stor betydning for samfundsøkonomien: hvem er de? ne har stor betydning for samfundsøkonomien: de er med til at identificere
Læs mereEnergi. Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år
Energi Registrerede motorkøretøjer Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år Ved årsskiftet 2013-2014 kørte der mere end ti gange så mange personbiler rundt på de grønlandske veje som for knap 50
Læs mereN O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.
N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget
Læs mereErhverv Industry. Erhverv (tekst) Industry (text) 165. A 11.1 Arbejdssteder med beskæftigelse efter erhverv og Places of work by industry and size 166
- A.11 164 Industry Nr. (No.) Side (Page) (tekst) Industry (text) 165 Virksomheder Business units A 11.1 Arbejdssteder med beskæftigelse efter erhverv og Places of work by industry and size 166 størrelse
Læs mereERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2000
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 April 2001 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2000 Antal arbejdspladser for hele landet ændret den 20. april 2001 p.g.a. rettelser fra Danmarks
Læs mereBESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK. Overblik over arbejdsmarkedet i Syddanmark
BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Overblik over arbejdsmarkedet i Syddanmark 1. januar 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE LIDT OM ARBEJDSMARKEDSBALANCEN 1 MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT INDEN FOR FLERE
Læs mereEnergi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler
Energi Registrerede motorkøretøjer Fortsat stigning i antallet af personbiler Antallet af personbiler stiger fortsat, og rundede sidste år 4.000 registrerede. Ved årsskiftet pr. 1. januar 2015 var der
Læs mereEksport giver job til rekordmange
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 OKTOBER 2018 Eksport giver job til rekordmange 805.000 danske jobs afhænger af eksport. Dette er det højeste niveau nogensinde. Virksomheder, der producerer
Læs mereIndustrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten
Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under
Læs mereERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1999
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 2000 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1999 Stor stigning i antallet af arbejdspladser i Århus Kommune. Den 1. januar 1999 var der 167.103
Læs mereAnsøgning om forhåndsgodkendelse af færøsk arbejdsgiver
Ansøgningsskema Ansøgning om forhåndsgodkendelse af færøsk arbejdsgiver Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges af færøske arbejdsgivere, som ønsker at blive forhåndsgodkendt til at kunne
Læs mereERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1998
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 1999 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1998 1. januar 1998 var der 161.884 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i
Læs mereVirksomheder og arbejdskraft i Danmark
Virksomheder og arbejdskraft i Danmark Denne analyse ser nærmere på den værdi, virksomhederne skaber i forskellige dele af landet, og deres produktivitet. Analysen understøtter en positiv fortælling om
Læs merePERSONALEOMSÆTNING 2014
16. JUNI 2015 PERSONALEOMSÆTNING 2014 STIGNING I PERSONALEOMSÆTNING I FORHOLD TIL 2013 Tilgangen af ansatte til virksomheder på DA-området var på 30,5 pct. i 2014, mens afgangen på DA-området var på 27,5
Læs mereAppendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK
Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske
Læs mereAnvendelsen af højtuddannet arbejdskraft
Anvendelsen af højtuddannet arbejdskraft er i nogle brancher fordoblet på blot otte år I perioden -18 er der sket et markant løft af uddannelsesniveauet blandt de beskæftigede. I finansierings- og forsikringsbranchen
Læs mereHver femte virksomhed i Region Midtjylland bruger vikarbureau
10. juni 2008 Hver femte virksomhed i Region Midtjylland bruger vikarbureau Vikarbureauer. Hver femte virksomhed i Region Midtjylland anvendte vikarbureauer til kortvarige og afgrænsede opgaver i 2007.
Læs mereMARKANT OPJUSTERING AF DANSK PRODUKTIVITETSVÆKST
. januar af Frederik I. Pedersen direkte tlf. Resumé: MARKANT OPJUSTERING AF DANSK PRODUKTIVITETSVÆKST De seneste nationalregnskabstal for dansk vækst, beskæftigelse og arbejdstimer indeholder en kraftig
Læs mereBeskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006
Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft
Læs mereVÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE
8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,
Læs mereBaggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Nordjylland - et indledende visitkort
Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Nordjylland - et indledende visitkort Fane 1: Befolkningsudviklingen Fane 2: Beskæftigedes og lediges uddannelsesniveau Fane 3: Indvandrere/efterkommeres andel
Læs mereKortlægning af ingeniørlederne
Kortlægning af ingeniørlederne Januar 2018 Opsummering Boks 1 Konklusioner En højere andel af ingeniører arbejder som ledere end den samlede population af tilsvarende højtuddannede. Forskellen er markant
Læs mereRegistrerede motorkøretøjer. Figur 1. Bestand af person-, vare- og lastbiler pr. 1. januar
Energi 3. maj 2017 Registrerede motorkøretøjer Antallet af vare- og lastbiler er atter stigende, men kan ikke følge med den store stigning i antallet af registrerede personbiler Ved årsskiftet den 1. januar
Læs mereCentre for Economic and Business Research. Bestilt af Minister for ligestilling Feb Kvinder i danske bestyrelser. Peter Olsen.
Centre for Economic and Business Research Bestilt af Minister for ligestilling Feb. 7 Kvinder i danske bestyrelser Peter Olsen Februar 7 Kvinder i danske bestyrelser 22. januar 7 Forfatter: Peter Olsen,
Læs mereFraværsstatistik 2014 BASERET PÅ 2013
3. OKTOBER 2014 Fraværsstatistik 2014 BASERET PÅ 2013 LILLE FALD I SYGEFRAVÆR PÅ DA-OMRÅDET Sygefraværet på DA-området er faldet fra 6,9 dage til 6,8 dage pr. beskæftiget fra 2012 til 2013. Det svarer
Læs mereFødevareingrediensbranchens betydning for Danmark. Analyse udarbejdet af DAMVAD Analytics for DI Fødevarer, april 2018
Fødevareingrediensbranchens betydning for Danmark Analyse udarbejdet af DAMVAD Analytics for DI Fødevarer, april 2018 Ingrediensbranchens betydning for Danmark 8.300 fuldtidsjobs Ingrediensbranchen står
Læs mereAutomatisering i industrien
Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale
Læs mereDansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT
TP1PT Arbejdspapiret TP PT Virksomheder DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 11 København K Telefon 33 9 33 - Fax 33 11 1 5 Dato: 31. oktober 5 Sagsbeh.:
Læs mereKonkursanalyse Færre konkurser i 2017 Iværksætterselskaber booster konkurstal
Færre konkurser i 2017 Iværksætterselskaber booster konkurstal Konkurstallet for december 2017 slog alle rekorder, hvilket bidrog væsentligt til, at antallet af konkurser i andet halvår 2017 ligger 21,5
Læs mereVækstregnskab for Rudersdal Kommune. Juni 2018
Vækstregnskab for Rudersdal Kommune Juni 2018 Disposition 1. Hovedresultater 2. Rudersdals erhvervsspecialisering 3. Vækstindikatorer 4. Iværksætteri 5. Indikatorer for konkurrenceevne 6. Erhvervspolitiske
Læs mereSyddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i
Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Syddanmark 2007 Design og kreative erhverv Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation Turisme Brede indsatser DEN EUROPÆISKE UNION
Læs mereSolide og lønsomme virksomheder får oftere et ja i banken
Solide og lønsomme virksomheder får oftere et ja i banken Banken står klar med kapital og vil gerne låne ud til sunde og kreditværdige erhverv. Solid egenkapital og en lønsom forrentning er afgørende,
Læs mereBeskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Faaborg- Midtfyn
Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Faaborg- Midtfyn Juni 2006 Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Faaborg- Midtfyn
Læs mereRip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed
16. december 2010 Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed Mangfoldighed inden for køn, etnicitet og uddannelse øger virksomhedernes innovationskraft markant. Dette har været dokumenteret
Læs merePapir C Bresnahan indikatoren
N O T A T Papir C Bresnahan indikatoren Kort Resume Dette er papir C i serien af analyser vedr. konkurrencemåling i den finansielle sektor. Vores beregninger på en model udviklet af Bresnahan (982) viser:.
Læs merePERSONALEOMSÆTNING. Personalestatistik 2013 BASERET PÅ 2012
Personalestatistik 2013 BASERET PÅ 2012 ÅRLIG TIL-OG AFGANG PÅ DA-OMRÅDET Den samlede tilgang på hele DA-området var i 2012 20,8 pct., mens afgangen var 21,0 pct. Såvel til- som afgangsprocenten er i 2012
Læs mereDen danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik
university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets
Læs mereINDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003
18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes
Læs mereIndustriens udvikling
Industriens udvikling 2000-2012 Temapublikation oktober 2013 af Claus Andersen, Søren Kristensen og Ingeborg Vind Indhold Industriens udvikling ift. andre erhverv og i internationalt perspektiv Industriens
Læs mereKonkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet
5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 2012 ligner 2011, når man ser på antallet af konkurser. I modsætning til 2011 er der tabt 12 procent færre job i de konkursramte virksomheder og dermed
Læs mereFri og uafhængig Selvstændiges motivation
Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For
Læs mereFaktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013
Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013 I perioden 2007 til 2014 har 563 strukturfondsprojekter tilsammen indrapporteret 38.271 virksomheder Fordeling af virksomheder
Læs mereBaggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Aalborg Kommune - et indledende visitkort
Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Aalborg Kommune - et indledende visitkort Fane 1: Befolkningsudviklingen Fane 2: Beskæftigedes og lediges uddannelsesniveau Fane 3: Indvandrere/efterkommeres andel
Læs mere