Profil af kontanthjælpsmodtagere med anden etnisk baggrund end dansk fra ikke-vestlige lande i Gladsaxe Kommune

Transkript

1 GLADSAXE KOMMUNE Arbejdsmarkedsafdelingen Bilag 1 - Integrationsprofil NOTAT Dato: Af: Klaus Bjelke Fisker Profil af kontanthjælpsmodtagere med anden etnisk baggrund end dansk fra ikke-vestlige lande i Gladsaxe Kommune Arbejdsmarkedsafdelingen har i april 2006 udarbejdet en profil af 100 kontanthjælpsmodtagere med anden etnisk baggrund end dansk fra ikke-vestlige lande. En profil er en gennemgang af borgerens sag ud fra en række karakteristika, f.eks. køn, alder, matchkategori, aktivering etc. Formålet med udarbejdelse af profilen er at få et overblik over hvilke karakteristika, der kendetegner gruppen af indvandrere med det formål, at styrke indsatsen overfor denne målgruppe. Udvælgelsen af personerne i integrationsprofilen er foretaget ved tilfældig udvælgelse på baggrund af navn. De 100 personer udgør ca. 7 pct. af den samlede gruppe af kontanthjælpsmodtagere i Gladsaxe Kommune. Profilen er udarbejdet ved en gennemgang af borgerens sag, dvs., at der er søgt oplysninger om borgeren i diverse fagsystemer, der kan vedrøre borgerens sag. Selve profilen er opbygget med følgende temaer: Køn og alder Matchkategori Statsborgerskab og fødselssted Uddannelse Bopæl og børn Ledighed og tilknytning til arbejdsmarkedet Aktivering og sygefravær Danskkundskaber Opfølgning og førtidspension Køn og alder Der er 61 kvinder og 39 mænd i integrationsprofilen. Kvinderne fylder relativt mest i aldersgruppen år, mens mændene er hyppigst repræsenterede i aldersgruppen år. De absolutte tal i de enkelte aldersgrupper er dog relative små, så resultaterne skal tages med forbehold. 1

2 Matchkategori Mænd er hyppigst repræsenterede i matchkategori 2, mens kvinderne er hyppigst repræsenteret i matchkategori 4. Generelt er kvinderne længere fra arbejdsmarkedet end mændene målt ud fra matchkategori. Sammenlignes fordelingen på matchkategori mellem personerne i integrationsprofilen og blandt alle Gladsaxe Kommunes kontanthjælpsmodtagere kan det konstateres, at personerne i integrationsprofilen i højere grad matchkategoriseres i matchkategori 2, 3 og 5 sammenlignet med alle Gladsaxe Kommunes kontanthjælpsmodtagere. Det er også værd at bemærke, at der ikke er markante afvigelser mellem integrationsprofilen og alle kontanthjælpsmod- 2

3 tagere i Gladsaxe hvad angår match. Den kategori, hvor der er størst afvigelse, er matchkategori 2, hvor integrationsprofilen ligger 4,5 pct. højere end alle Gladsaxe Kommunes kontanthjælpsmodtagere. Statsborgerskab og fødselssted Danske statsborgere udgør den største gruppe af personer i integrationsprofilen. Derudover udgør afghanske, somaliske og irakiske statsborgere en gruppe på mere end 10 personer. Af de 30 danske statsborgere er 18 ikke født i Danmark. Det kan indikere, at 2. generationsindvandrere ikke udgør nogen større gruppe i integrationsprofilen. Det vil sige, at det i højere grad er 1. generationsindvandrere der indgår i integrationsprofilen. 3

4 Uddannelse i Danmark og fra hjemlandet Stort set ingen af de 100 personer i integrationsprofilen har en kompetencegivende uddannelse i Danmark, dvs., at de hverken har en faglært uddannelse som f.eks. tømrer, en kortere videregående uddannelse som f.eks. datamatiker, en mellemlang videregående uddannelse, som f.eks. pædagog eller en længere videregående uddannelse som f.eks. jurist. Enkelte personer står som værende uddannet automekaniker, korrespondent eller kontorassistent. Flere personer har enkeltfag i VUC-regi vedr. bl.a. dansk og matematik eller kurser fra tekniske skoler. Hvad angår uddannelse fra hjemlandet, så har de fleste personer en eller anden folkeskolebaggrund med sig til Danmark fra hjemlandet. Derudover har ca. 20 pct. eller hver femte, hvad der svarer til en studentereksamen fra hjemlandet. En studentereksamen fra hjemlandet svarer dog sjældent af faglige og sproglige grunde til en studentereksamen i Danmark. Det skal nævnes, at oplysninger i sagerne omkring uddannelse har været sparsomme. Således har det i 44 af sagerne ikke været muligt at identificere nogen uddannelse. Det kan dække over 2 faktorer. Enten har borgeren ikke nogen uddannelse, eller også har Gladsaxe Kommune ikke registreret oplysninger vedr. uddannelse på borgeren. Bopæl og familieforhold Hvad angår bolig, så har en forholdsvis markant andel af personerne i integrationsprofilen enten adresse i Høje Gladsaxe eller Værebroparken. 28 pct. af borgerne har bopæl i Høje Gladsaxe og 20 pct. i Værebroparken. Resten af borgerne klumper sig ikke på samme måde sammen på enkelte adresser, men er spredt ud over Bagsværd, Søborg, Buddinge og Mørkhøj. Gladsaxe Kommune har vedtaget en boligpolitik, der vedrører, at kommunen ikke boligplacerer nye flygtninge og indvandrere, der kommer til Danmark i Høje Gladsaxe eller Værebroparken. Personer, der familiesammenføres, og andre udlændinge kan imidlertid bosætte sig som de ønsker i Gladsaxe. Hvad angår børn, så har ca. 2/3 af personerne i integrationsprofilen hjemmeboende eller udeboende børn. 16 pct. af personerne i profilen har mere end 3 børn. Kun 10 pct. af personerne i profilen ser umiddelbart ud til at være enlige med børn. Langt størstedelen af personerne i profilen ser ud til at leve i parforhold. Der synes således ikke at være nogen større problematik omkring det at være enlig forsørger. Ligeledes synes der ikke at være større problemer omkring børnepasning i forbindelse med deltagelse i aktivering. Ledighed og tilknytning til arbejdsmarkedet Ser man på seneste ledighedsperiode blandt personer i integrationsprofilen, så er det tydeligt, at en større gruppe svarende til 37 pct. har mere end 3 års ledighed bag sig. I denne gruppe er der forholdsvist lidt flere mænd end kvinder. Til gengæld er der forholdsvist flere kvinder end mænd med måneders ledighed og 7-12 måneders ledighed. Hvis man ser på den samlede gruppe med mere end 12 måneders ledighed fordelt på køn, så er kvinderne marginalt overrepræsenteret med 64 pct., mens mænd med mere end et års ledighed på bagen udgør 62 pct. Det er værd at bemærke, at der her måles på seneste ledighedsperiode. Har en borger f.eks. fået lukket kontanthjælpen på grund af manglende rådighed, men har genansøgt om kontanthjælp 14 dage efter, så er der i denne forbindelse kun målt på den periode, hvor borgeren sidst har bevilget kontanthjælp. Det vurderes, at flere af personerne i integrationsprofilen 4

5 har en længere ledighedsperiode bag sig, hvis man ser bort fra kortere stop i kontanthjælpen. I denne forbindelse er der dog kun målt på seneste ledighedsperiode, dvs. fra sidste gang, borgeren fik startet sin kontanthjælp. Den arbejdsmarkedstilknytning, som personerne i integrationsprofilen har haft i Danmark, skal overvejende findes i ufaglærte erhverv som f.eks. rengøring og kantine. Ud fra de oplysninger, der har været til rådighed i borgernes sager, så er der også en større gruppe på ca. 50 pct. af personerne i profilen, som ikke har nogen arbejdsmarkedserfaring i Danmark, heraf har enkelte dog været i aktivering på private og offentlige virksomheder, men de har ikke på noget tidspunkt været ansat på ordinære vilkår. Ser man på tilknytning til arbejdsmarkedet fra hjemlandet, så er oplysningerne i sagerne relativt få. De oplysninger, der imidlertid er til rådighed, viser, at personerne i lidt højere grad end i Danmark har beskæftiget sig med erhverv, der kræver nogen uddannelse. Bl.a. fremgår det, at flere borgere har erfaring som lærer. Derudover har flere drevet selvstændig virksomhed. Hvad angår anvendelse af uddannelse fra hjemlandet, giver det anledning til at vurdere, om Gladsaxe Kommune er tilstrækkelig godt rustet til at kompetenceafklare udlændinge. Dermed menes, om Gladsaxe Kommune kan blive bedre til konkret at afklare hvilke kompetencer, den enkelte udlænding har med sig fra hjemlandet, og hvordan de kan anvendes på det danske arbejdsmarked. Aktivering og sygefravær 75 pct. af personerne i integrationsprofilen har været i aktivering inden for de sidste 12 måneder. Det drejer sig typisk om sprogskoleundervisning og/eller et kommunalt aktiveringspro- 5

6 jekt. Enkelte har også været i andre vejledende eller afklarende tilbud efter beskæftigelseslovens kapitel 10. Vender man blikket mod, om personerne i integrationsprofilen har været i aktivering på en offentlig eller privat virksomhed, så tegner der sig et ganske andet billede. 18 pct. har inden for de sidste 12 måneder været i aktivering på en offentlig eller privat virksomhed. Der kan være flere årsager til, at personer ikke bliver aktiveret på offentlige eller private virksomheder. Det kan dels være sproglige barrierer, der er medvirkende til, at personerne i integrationsprofilen ikke kan aktiveres på en offentlig eller privat arbejdsplads, dels kan det være helbredsbetinget, at personerne psykisk eller fysisk er for dårlige til at kunne fungere på en arbejdsplads. Sidst kan kulturelle barrierer også være årsagen. Der kan stilles spørgsmålstegn ved om den enkelte virksomhedskonsulent er godt nok rustet til at konfrontere den enkelte udlænding med kulturelt betingende spørgsmål om f.eks. påklædning eller ligestilling i forbindelse med, at manden må påtage sig et ansvar for at passe børn. Hvad angår sygefravær, så er der ikke registreret noget længerevarende sygefravær på 43 pct. af personerne i profilen. 19 pct. er registret med én sygefraværsperiode, 9 pct. er registreret med 2 sygefraværsperioder, 20 pct. er registreret med 3 sygefraværsperioder, og 9 pct. er registreret med 4 eller flere sygefraværsperioder. Det skal bemærkes, at kontanthjælpsmodtagere kun registreres som syge, når der foreligger lægelig dokumentation. Det vil typisk sige, at korterevarende lidelser som f.eks. influenza eller en forstuvet ankel ikke registreres som sygefravær. Er der imidlertid tale om gentagne tilfælde, hvor en borger melder sig syg med forkølelse til f.eks. en samtale med jobkonsulenten, så anmodes om lægelig dokumentation. At borgeren ringer og melder sig syg, resulterer i sig selv ikke i en sygefraværsregistrering. Antal sygefraværsperioder skal ses i sammenhæng med ledighedsperiodens længde. Den gennemsnitlige ledighedsperiode er blandt de 100 personer i integrationsprofilen ca. 29 måneder. 6

7 Det er ikke umiddelbart muligt at identificere nogen sammenhæng mellem antallet af sygdomsperioder og manglende aktivering. De personer, der har været i aktivering de sidste 12 måneder, har ca. samme niveau af sygdomsperioder som de, der ikke har været i aktivering. Ser man på hvilke sygdomme, der kendetegner personerne i integrationsprofilen, så er psykiske problemer i en eller anden form en hyppigt forekommende lidelse, der i enkelte tilfælde udspringer af, at borgeren har været udsat for tortur i hjemlandet. Ligeledes er slidgigt i bevægeapparatet og sukkersyge lidelser, der kan identificeres blandt personerne i profilen. Det er individuelt i hvilken udstrækning, lidelsen forhindrer den enkelte borger i at deltage i aktivering. Sprogskole og danskkundskaber Det må konstateres, at dokumentationen for i hvilken udstrækning og med hvilke resultat borgeren har deltaget i danskundervisning, er begrænset. Det fremgår, at ca. 60 pct. af borgerne har gået på sprogskole. Hvorvidt de resterende 40 pct. rent faktisk ikke har gået på sprogskole, eller at det blot ikke fremgår af sagens oplysninger, er uklart. I en vurdering af deres danskkundskaber er der lavet en inddeling i, om personerne i integrationsprofilen vurderes at have et godt, forståeligt eller dårligt dansk. Denne vurdering er tilvejebragt på baggrund af de oplysninger, der er til rådighed i borgerens sag, bl.a. er et kriterium, om der anvendes tolk til samtalerne. Vurderingen af, om borgerne er gode eller dårlige til dansk, tager i overvejende grad også udgangspunkt i borgerens sproglige formåen og i mindre grad til deres evne til at læse og skrive. Med baggrund i de tilrådighedværende oplysninger i borgerens sag, vurderes 32 pct. af personerne i integrationsprofilen at have et dårligt dansk, 23 pct. et forståeligt dansk og 27 pct. 7

8 et godt dansk. I 18 pct. af sagerne har det ikke været muligt at danne sig et indtryk af borgerens danskkundskaber. Der er ikke tilstrækkelig dokumentation i integrationsprofilen til at vurdere, om decideret analfabetisme er noget større problem. Dog fremgår det af enkelte borgeres sag, at de ikke har lært at læse og skrive fra hjemlandet. Der synes at være nogen sammenhæng mellem sprog og aktivering. De personer, der ikke har været i aktivering de sidste 12 måneder, har også i højere grad end personerne, der har været i aktivering, problemer med dårligt dansk. Derudover er der en klar sammenhæng mellem matchkategori og danskkundskaber. De personer, der har et godt dansk, matches langt hyppigere i matchkategori 1 og 2 end de personer, der har et dårligt dansk. Hvad angår brug af tolk, så er det noteret i sagen, at det anvendes i 27 pct. af sagerne i integrationsprofilen. Det er muligt, at der anvendes tolk i flere af sagerne, men det er ikke noteret. Opfølgning og ansøgning om førtidspension 91 pct. af personerne i integrationsprofilen har haft den lovpligtige kontakt med Gladsaxe Kommune inden for de seneste 3 måneder. Det vurderes, at være fuldt tilfredsstillende, da nogle borgere altid vil udeblive fra samtaler med kommunen på grund af sygdom eller uberettiget fravær. 77 pct. af personerne i profilen har ikke søgt om førtidspension, fleksjob eller revalidering, mens 23 pct. af personerne har ansøgt. Der er udelukkende ansøgt om førtidspension. Ud af disse 23 pct. der har ansøgt, er 17 pct. ved at få udarbejdet en ressourceprofil. Det er et lovkrav, at der skal udarbejdes en ressourceprofil på en borger, når der er ansøgt om førtidspension, fleksjob eller revalidering. Ressourceprofilen skal beskrive alle forhold omkring en borger fra arbejdsmarkedserfaring og helbred til familieforhold og privatøkonomi. På baggrund af ressourceprofilen træffes afgørelse om førtidspension, fleksjob eller revalidering. 8

9 Der er en vis sammenhæng mellem ansøgning om førtidspension og sygdomsperioder. De borgere, der har flere sygdomsperioder bag sig, har også i højere grad ansøgt om førtidspension. Derudover er der en klar sammenhæng mellem matchkategori og førtidspension. Det er kun personer i profilen, der er i match 4 og 5, der har ansøgt om førtidspension. Opsamling på integrationsprofilen Denne integrationsprofil har belyst karakteristika ved 100 personer på kontanthjælp med anden etnisk baggrund end dansk fra ikke vestlige lande. Som væsentlige hovedpointer kan fremhæves, at kvinderne udgør den største gruppe i aldersgruppen år, mens mændene udgør den største gruppe i aldersgruppen år. Hvad angår matchkategori, så er kvinderne lidt længere fra arbejdsmarkedet end mændene. Den matchkategori, der udgør den største gruppe i profilen, er matchgruppe 4 med 24 pct. af personerne i profilen. Kigger man på varigheden af den seneste ledighedsperiode, har den største gruppe på 37 pct. af personerne i profilen mere end 3 års ledighed bag sig. Derudover er deres arbejdsmarkedserfaring i Danmark temmelig begrænset. Næsten halvdelen af personerne i profilen bor i enten Høje Gladsaxe eller Værebroparken. 75 pct. af personerne i profilen har været i aktivering de sidste 12 måneder, men kun 18 pct. har været i aktivering på en privat eller offentlig virksomhed. Vedrørende sygefravær, så er der ikke registreret noget længerevarende sygefravær på 43 pct. af personerne i profilen. 9 pct. er registreret med 4 eller flere sygefraværsperioder. 32 pct. af personerne i integrationsprofilen vurderes at have et dårligt dansk, 23 pct. et forståeligt dansk og 27 pct. et godt dansk. I 18 pct. af sagerne har det ikke været muligt at danne sig et indtryk af borgerens danskkundskaber. 77 pct. af personerne i profilen har ikke søgt om førtidspension, fleksjob eller revalidering, mens 23 pct. af personerne har ansøgt. Ud af disse 23 pct. der har ansøgt, er 17 pct. ved at få udarbejdet en ressourceprofil. Overvejelser i relation til integrationsprofilen Resultaterne i integrationsprofilen giver anledning til at påpege nogle enkelte forhold omkring integrationsindsatsen i Gladsaxe Kommune. Profilen viser, at gruppen af kontanthjælpsmodtagere med anden etniske baggrund end dansk i høj grad ligner den samlede gruppe af kontanthjælpsmodtagere i Gladsaxe Kommune hvad angår matchkategori. Integrationsprofilen peger også på, at indvandrernes formelle og uformelle kompetencer fra hjemlandet kan kortlægges bedre med henblik at bruge disse kompetencer i jobsøgningen i Danmark. Profilen viser desuden, at Gladsaxe Kommune kan blive bedre til at benytte private og offentlige virksomheder til aktivering af personer med anden etnisk baggrund end dansk. 9