Bio-psyko-social rehabilitering. Chalotte Glintborg, Ph.d. Lektor i Rehabiliteringspsykologi

Transkript

1 Bio-psyko-social rehabilitering Chalotte Glintborg, Ph.d. Lektor i Rehabiliteringspsykologi

2 Definition af rehabilitering Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger Og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. MarselisborgCentret. Hvidbog om rehabilitering. Rehabilitering i Danmark. Århus: MarselisborgCentret; Department of Communication and Psychology 2

3 Den bio-psyko-sociale model Bio Psyko Social Den bio-psyko-sociale model for sundhed (WHO)

4 BPS-modellen udtrykker behovet for en helhedsforståelse, hvor psykosociale faktorer må indarbejdes i forståelsen af sundhed og sygdom. Ikke bare biologiske faktorer, men også faktorer som personlighed, livsstil og samfundets teknologiske kompleksitet har indflydelse på sygdommens udvikling ßàI modsætning til den biomedicinske sygdomsmodels antagelser om monokausalitet sygdomme à prognose. Kilde: Jørgensen & Pedersen, 2004

5 ICF en bio-psyko-social model 5

6 De personlige faktorer har en betydning for den indsats i skal lave - der er forskel på den indsats der skal laves afhængigt af hvem personen er (direktør eller fabriksarbejder, aktiv friluftsmenneske eller aldrig dyrket motion, osv.). 6

7 Rehabilitering vs. genoptræning Genoptræningsfælden! 7

8 Udbytte af rehabilitering Positivt udbytte = mindre hjælp (selvhjulpne borgere) Selvhjulpen selvstændigt Husk definitionen: Målet er et selvstændigt og meningsfuldt liv! 8

9 Udfordringer til rehabilitering Et andet narrativt trick er skævvridningen af fagbegreber, hvor der med små sproglige justeringer sker et afgørende skred i betydningen. Rehabiliteringsbegrebet skævvrides i øjeblikket fra at handle om det meningsfulde og selvstændige liv til i stedet at handle om det selvhjulpne liv. Selvstændighed er evnen til at kunne tænke selv og at sige nej til dét, som andre pådutter én. Selvstændighed har intet at gøre med selvhjulpenhed, men der kan være en økonomisk interesse i at få flere selvhjulpne borgere. Når "klar-dig-selv"-tænkningen luskes ind i rehabiliteringsbegrebet, så bliver faglig kritik og protest umuliggjort. Ingen kan jo være imod rehabilitering eller inklusion, recovery og robusthed (Birkmose,2015) 9

10 Ledelse og rehabilitering Ledelsen skal vide hvad rehabilitering er! Faglig ledelse er vigtigt Tydelig kommunikere fælles principper/fælles vision Ikke alt kan instrumentaliseres kultur og personafhængighed Det handler ofte mere om kultur og personer end rammer og økonomi. Selv med samme rammer opnås forskellige resultater (kreativitet og personlige kompetencer) God ledelse er også turde se på de ledere/medarbejdere, hvor der er udfordringer 10

11 Et paradigmeskifte er (langsomt) i gang. Traditionel tilgang/biomedicinsk Helhedsorienteret rehabilitering Værdifri, professionel ansvar, kontrolorienteret Sygdomserkendelse/ indsigt Realistiske mål Naturvidenskabelig, Rehabpotentiale sygdomshistorie, patologi, diagnose, behandling Diagnose à prognose Evidens, RCT, ude af kontekst Fokus på sygdom, mindske/undgå, komplians, behandler Bringe sygdom under kontrol, normalisere personen Værdibaseret, personligt ansvar, valgmuligheder, Vi genvinde kan ikke forudsige magt en prognose HÅB! Humanistisk, livshistorie, traume, Livsverden personlig mening, vækst og Borger mål/prof mål, opdagelse, erfaringsekspertise pårørende mål Fortællinger, inddragelse af kontekst Fokus på personen, håb og drømme, selvbestemmelse Sundhedsfremme, egne valg, forandring og udvikling 11

12 Hvad sker der, når man rammes af sygdom? Ikke kun en kropslige funktioner, der går i stykker Et liv og en identitet, der påvirkes. Rehabilitering skal understøtte borgerens recoveryproces Men hvor godt gør vi det? 12

13 Ph.d.: Grib mennesket (Glintborg, 2015) Felt noter Interviews (borgere og pårørende) Tests Effekt studie af borgere + pårørende klienter n=82 pårørende n= 40 13

14 Kvantitative resultater Depression (MDI) 1/3 viser tegn på depression Job Meget få vender tilbage til ordinær job eller fleksjob Livskvalitet (WHO- QOL-bref) Ca. 60% oplever en forringet livskvalitet Autonomi og deltagelse Udendørs autonomi og familieroller udgør en udfordring v. follow-up Fysisk og motorisk funktionsevne (FIM) Uændret fra udskrivning til 2 års follow-up. Klienter er selvhjulpne, men har behov for hjælpemidler 14

15 Face-to-face koordination. At være veluddannet eller have en særlig position Manglende psykologisk støtte Vigtig at kende spillets regler I systemet At have et stærkt personligt drive og være selvstændig Ingen støtte til ægtefælle/partner Manglende støtte til at håndtere ny identitet/selv Ikke set og inkluderet som familie Uligværdig tilgang (talt til som barn) Den fysiske træning var god og effektiv Ingen støtte til børn En udviklingsorienteret og håbeful tilgang

16 Konklusion Rehabilitering mest baseret på fysisk og praktisk genoptræning (ADL, kompensation, fysisk og kognitiv træning af funktioner) Særligt mangler der et fokus på de psykologiske aspekter af den bio-psyko-sociale model i rehabiliteringspraksis.

17 5 års longitudinalt studie 17

18 Department of Communication and Psychology 18

19 Hvad fremmer og hæmmer i i rehabiliteringsprocessen?

20 Indefra perspektivet Selv bag den sværeste skade findes et menneske. Se ham, lyt til ham, og tro på ham. Styrk og bevar håbet og hold kampgejsten! Spring aldrig over, hvor gærdet er lavest (Simon, 2017)

21

22 Diagnostisering à Kategorisering En diagnose kan ændre kategoriseringen og opfattelsen af en person. Der er en risiko for, at diagnosen bliver den vigtigste nøgle til at forstå personen, og derved får de unikke træk ved denne persons identitet og livshistorie ikke samme betydning, som hvis diagnosen ikke havde været der.

23 Diagnoseluppen Før hjerneskaden Glemsomhed à irriterende egenskab Distræt à charmerende egenskab Snakkende à bare sådan du er Manglende overblik à bare sådan du er Efter hjerneskade Glemsomhed à Huk. problemer Distræt à kognitiv skadet Snakkende à kognitiv skadet Manglende overblik à frontallapskadet Ændret selv à pga et psykologisk Ændret selv à traume personlighedsforandring pga skaden Al adfærd vurderes Mngl. impulskontrol à impulsiv (forpandelappen) gennem luppen Mngl. impulskontrol à frontallapskadet 23

24 Identitets (re)konstruktion sker i interaktion med andre Jeg er så bange for at blive en sinke. Bange for ikke længere at kunne slå til og at kunne være den, jeg er under overfladen. Den person som min kone og vores venner kender, og som jeg stadig er. Jeg ved, at jeg er mig, men alligevel føles det, som om jeg er to personer. Den ene er mig, Simon, det helt almindelige menneske, som jeg altid har været, selv om ingen tror på det. Jeg er blot blevet lidt klogere på livet. Og så er der den ydre Simon, der har svært ved at finde ud af helt elementære hverdagsting. Det er kun ham, de ser her på rehabiliteringscenteret.

25 Kontakten til professionelle Menneske til menneske vs. patient - professionel Menneske til menneske Jeg har en god relation til min fys, relationen er ikke længere kun fysioterapi, men vi har en kontakt. Det er lidt ligesom to mænd, der bare træner sammen. (Morten, feltnoter 2017) Hvis samarbejdet i rehabiliteringen skal lykkes, så kræver det menneske til menneske kontakt. I udsagnet to mænd, der bare træner sammen, kommer ligeværdet frem. Påklædningen er afgørende, fortæller Morten. Når begge er til træning i almindeligt fitnesstøj, så er tøjet med til at konstruere, at man udefra ikke ser forskellen på de to mænd og indefra ikke mærker den.

26 Menneske til menneske I: Hvor meget har hele denne proces påvirket dig psykisk og hvordan har du det psykisk? M: Det har påvirket mig helt vildt. Fuldstædig jeg knækkede mig ca. 100 gange. Helt nede og skrabe og op igen og helt ned og skrabe igen. Jeg har ville skilles, jeg har ville tage mit eget liv, jeg har ville..altså forsvinde og ikke komme tilbage. Så det har virkelig virkelig sat nogle og i dag, nu gik jeg også på hjerneskadeafdelingen, eller hvad hedder det senskadecenter, hvor jeg gik i 2 år, hvor jeg gik fast hos en psykolog og fik sat en masse ting på plads og hvis og jeg tror simpelthen ikke jeg havde været her hvis ikke hun havde været her, hvis ikke hun havde sagt nogle ting til mig. Det var simpelthen så banebrydende nu begynder jeg at blive lidt ked af det. Hun har.det har sat så mange men, helt vildt. I: Hvad var det for nogle ting der var banebrydende? Altså som psykologen hjalp med? Altså det var [ ] det var så traumatisk en oplevelse fordi at jeg jo bare var så forfærdeligt, det var så skrækkeligt og så fortalte hun mig nogle ting, og det var helt i orden og det var helt normalt at føle sådan og så også bare ( ) Hold nu kæft et forhold vi havde til hinanden. Jeg kunne snakke om alle mulige mærkelig ting som jeg følte og så sagde hun det er helt okay Mette sådan har jeg også haft det, så hun. Jeg vil sige det sådan her, havde hun ikke været der, tror jeg simpelthen ikke jeg var kommet ud på den anden side psykisk på samme måde. (Mette, 2018)

27 Med-følelse og normalisering et fælles vi Konstruktionen af et fælles vi/os i relationen og ikke et dem og os, hvor Mette er forskellig fra den professionelle. Denne tilgang står i kontrast til en mere traditionel distanceret professionel borger relation, hvor man ikke måtte være personlig i relationen.

28 Internalisering af andres fortælling à ny identitet Ø Ø E: Når du kommer igennem sådan noget som det her ikke også, så føles det som en række absolutte nederlag, hvor at man sådan hele tiden får sådan en nærmest lige som en våd klud i ansigtet, ikke også, fordi du får af vide Jamen det kan du ikke og Det kan du ikke og Det kan ikke lade sig gøre og Det der, det kommer du aldrig til igen. Og. Hvad der nu ellers kan blive sagt. (Erik, 2015). E: når for eksempel jeg sidder og ser fjernsyn og ser reportager med alt muligt, folk der er ude og gøre det ene og gøre det andet altså, for eksempel bjergbestigning og ude og løbe og ude og foretage sig nogle ting og sager, ikke også. Det kan også være nogle der for eksempel laver et eller andet håndværk eller noget andet noget, ikke også ikke. Så er jeg nødt til at sidde og sige til mig selv: Det der, det kommer du aldrig nogen sinde til at lave igen. Det synes jeg ikke, er særlig rart. (Erik, 2015) 28

29 Når fortællinger forandrer identitet Med reference til Foucaults begreb om nutidshistorie (history of the present), illustreres der i denne bog, hvordan nutidige professionelle blikke på den anden, i sammenligning med historiske fremstillinger, afslører fortidige paralleller med andre ord viser historien at gentage sig, blot via nye retoriske og politiske greb.

30 To fortællinger om Kristian: Filmen Dem vi var Mette Line kommer på Fortunen og skal hente Kristian. Hun møder ham, og hun indleder med at tale om nogle praktiske ting blandt andet om hvordan de gør ent praktisk i fht at en af dem er nødt til at bo et andet sted indtil huset er solgt. Situationen ender med at Kr bliver vred og ML går ud og finder en ansat: ML: Jeg kan ikke tage ham med hjem, han snakker om advokat, osv (ML græder) Den ansatte giver hende et knus og siger Han er hjerneskadet Mette Line 30

31 Kunne vi forstå Kristian i et andet perspektiv? Jeg mister Mette Line & mine børn. Jeg har/er ingenting. Det er min skyld pga min hjerneskade Ked af det Slår i bordet, siger truende ting

32 Udadreagerende/truende adfærd - en afmagtsreaktion - en reaktion på en følelse - en reaktion på ikke at blive forstået Konflikthåndtering magtanvendelser anerkendelse/validering

33

34 Adfærd og mennesker med funktionsnedsættelser Adfærd kortlægges (gennem test, skemaer, observationer og grafer) à noteres, tælles, kategoriseres, monitoreres og analyseres. Ved tilstrækkelig information om "ønsket og uønsket adfærd", "stereotyp, begrænset adfærd", "udfordrende adfærd", "problemskabende adfærd", "spiseadfærd" osv. kan vi Vi konkludere skal se på samspillet, og sidenhen håndtere. Hvad er problemet? inddrage indefra perspektivet og Mennesker med funktionsnedsættelser fokuserer på resonans beskrives i fjert fra deres egen erfaringsverden. Når der menneske-til-menneske fokuseres på adfærd møder (og ikke handlinger) risikerer vi at udelukket menneskets egne intentioner, erfaringer og måder at skabe mening på. Mennesket har ikke selv indflydelse på de beskrivelser og positioner, der bliver én tildelt.

35 Risiko for objektivering Hvad betyder noget for dig som menneske (både generelt og når du skal komme dig efter sygdom)? Dét, der er vigtig for dig er ikke anderledes for personer, der rammes af en sygdom, men når du får en diagnose/et label forsvinder det menneskelige du bliver en borger/en klient/en sag med risiko for en mere instrumentaliseret tilgange. Department of Communication and Psychology 35

36 Relationskompetencer Når vi taler om vores syn på borgeren taler vi også om vores syn på os selv Professionelle skal igennem en recovery proces, som det første genfinde sig selv i en ny form for professionalisme: Kilde: Jacob Storch

37 Vores habitus: Hvad har vi med ind i relationen Et menneskes habitus grundlægges gennem de vaner, som det tilegner sig i familien og skolen og fungerer senere som et sejlivet og ofte ubevidst handlingsmønster. Habitus kan betragtes som legemliggjort kapital. Broady, 1998, 2000: 453

38 Kompetenceudvikling ADL Sygdomslære (syn, hjerneskade, mv) Kompenserende strategier Nye veje at gå.. Åben dialog Feedback Informed Treatment Motivational Interviewing Psykologisk Rehabilitering Relationskompetencer

39 Tak for opmærksomheden Kontakt:

40 Læs mere her Glintborg, C. & Hansen, T.G.B. (2017). Servicehunde til mennesker med psykisk sygdom potentialer og mulige risici. Social Kritik, 152 Glintborg, C. & Hansen, T.G.B. (2017) How are service dogs for adults with severe mental illnesses incorporated in to psychological rehabilitation in Denmark? A case study. Animals, 7(5), 33; doi: /ani Glintborg, C. (2015). Grib mennesket. En konceptuel og empirisk undersøgelse af koordineret rehabilitering: objektivt biopsyko-social udbytte for voksne med erhvervet hjerneskade samt klienters og pårørendes oplevelse af rehabiliteringen med og uden kommunal koordination. Ph.d.-afhandling. Det Humanistiske Fakultet, Aalborg Universitets Forlag Glintborg, C. & Krogh, L. (2015) The psychological challenges of identity reconstruction following an acquired brain injury. Narrative Works: Issues, Investigation & Interventions, 5(2), Glintborg, C & Krogh, L. (2015). Identitets (re)konstruktioner hos mennesker med en erhvervet hjerneskade. Et casestudie af selv-narrativer og diskurser på hjerneskadeområdet. Globe, A Journal on Language, Communications and Culture, 1, Glintborg, C. & Fønsbo, E.K. & Fønsbo, S. (Under udgivelse). Hovedbrud. Hjerneskade fra tre sider. Frydenlund Glintborg, C. (Under udgivelse). Rehabiliteringspsykologi en introduktion i teori og praksis. Aarhus Universitetsforlag Fønsbo, S. (Under udgivelse) Fra indersiden. Peoples Press.

41 Tak for opmærksomheden