PSYKO-SOCIALE REAKTIONER HOS PÅRØRENDE OG HÅNDTERING AF DISSE

Transkript

1 PSYKO-SOCIALE REAKTIONER HOS PÅRØRENDE OG HÅNDTERING AF DISSE HJERNESAGEN CHALOTTE GLINTBORG, PHD, ADJUNKT I REHABILITERINGSPSYKOLOGII, CGL@HUM.AAU.DK AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR DEVELOPMENTAL AND PSYCHOLOGICAL SCIENCE (CEDAPS)

2 Hvad sker der med pårørende? N=40 Aalborg, Jammerbugt, V. Himmerland & Brønderslev kommune

3 Depression Flest kvinder Time 1: 10 % Time 2: 15 % 3

4 Livskvalitet

5 Face-to-face coord. To be well educated or someone helps No psychological support Important to know the game of the system Important to have a drive and to be independent No support for spouses No support in dealing with a new idenfty/self Not seen and included as a family An unequal rehab approach (spoken to as a child) The physical training at the rehab center was efficient and good No support for children The developmental and hopeful approach at the rehab center was good

6 Pårørende reakfoner (Wiwe, 2000) 6

7 Sorg Fasetænkning som dominerende sorgforståelse fra midten af 1900-tallet og frem fl omkring år 2000 Tanken var, at den sørgende gik gennem forskellige faser og sidst slap sorgen.

8 Sorg som faser

9 Sorg som et pendul

10 To-spors-modellen: to spor, som den sørgende skiler mellem eler et tab. Det ene spor er det tabsrelaterede spor, mens det andet er et reetablerende spor. Sørgende pendulerer mellem de to spor eller rum.

11 Idenftet Pårørende forandres også: Meget fokus på, at den ramte forandrer sig olest fremsfllet som personlighedsforandringer (neurologiske årsag), men der er også en forandret idenftet som følge af traumet MEN! Ikke kun den ramte der forandrer sig, det gør de nære pårørende også Et andet blik på sin partner, en anden funkfon i ot sin partner à påvirker relafonen 11

12 Idenftet via hjerneskadeluppen Derudover har jeg jo ikke fdligere været så opmærksom på hans adfærd der er en risiko for, at jeg ser fng, som måske alfd har været et kendetegn. Måske har han i virkelig alfd været glemsom eller distræt, men jeg har bare ikke iagqaget det på samme måde før. (Karen, 2016) 12

13 Jeg får indtryk af, at Hanne er meget opmærksom på Eriks behov, kigger meget på ham, forsøger at læse ham. Virker meget beskyqende i sin adfærd. Derfor bliver jeg også overrasket, da jeg vil hælde the op fl Erik, og Hanne med det samme indvender: Spørg først, om han vil have mere. (Feltobservafoner, p. 1, Glintborg & Krogh, 2015). 13

14 Hvad mangler der i rehabiliteringsindsatsen? Psykologisk Rehabilitering

15 Sunnass, Norge 15

16 Ny kandidatuddannelse på AAU Kandidatprogram: Klinik for Handicap og Rehabiliteringspsykologi (KHARE) hqp:// khare/ Forskningssamarbejde med Aalborg kommune à afprøvning af rehabiliteringspsykologiske intervenfoner Department of Communicafon and Psychology 16

17 Klinik for Handicap- og Rehabiliteringspsykologi (KHARE) Uddannelses- og forskningssamarbejde med Aalborg kommune à pba. phd ens konklusioner og anbefalinger Afprøvning af rehabiliteringspsykologiske intervenfoner på hjerneskaderamte samt pårørende PBL-baseret kandidatprogram med udgangspunkt i reelle praksisproblemsfllinger og ny forskning Årgang 1: , med 8 studerende Prakfk i Aalborg kommune (senhjerneskade området) Årgang 2, , med 12 studerende 17

18 Rehabiliteringspsykologiske intervenfoner på KHARE Kognifv adfærdsterapi, KAT (tredje generafon) Mindfulness Compassion Focused Therapy Acceptance and Commitment Therapy Narrafve perspekfver/idenftets rekonstrukfon Department of Communicafon and Psychology 18

19 BackUp Manualbaseret intervenfonsprogram 2 intervenfonsprogrammer (manualer): Pårørende Klienter Integrerer 3. gen. kognifv adfærdsterapi og et narrafvt perspekfv

20 Dyadisk coping (Bodenmann, 2011) Fokus på den ramte og hans/hendes forandringsproces Hvad med familien? Ikke kun forandringer hos den ramte pårørende forandrer sig også At mestre sammen à se familien som en dyade At lære hinanden at kende på ny At genskabe infmitet og seksualitet 20

21 Normalisering af tanker og følelser Kan jeg fllade mig at være ked af det og i så fald hvornår? Hvordan får sorgen sin plads, og hvordan håndterer jeg at være i den? Hvordan kan jeg tale om, hvad der sker i min familie, uden det bliver et tabu, og jeg mister ligeværdet med min partner? Hvordan kan vi genskabe nærhed i relafoner, som ikke er lige?

22 Pårørendeflbud Mere end info om de skjulte skader men psykoedukafon om sorgreakfoner, tanker og ændringer hos den pårørende At flbyde parret en indsats (en art parterapi) At finde hinanden eler en hjerneskade fysisk og psykisk

23 Filmen Dem vi var Meqe Line kommer på Fortunen og skal hente Krisfan. Hun møder ham, og hun indleder med at tale om nogle prakfske fng blandt andet om hvordan de gør ent prakfsk i ot at en af dem er nødt fl at bo et andet sted indfl huset er solgt. Situafonen ender med at Kr bliver vred og ML går ud og finder en ansat: ML: Jeg kan ikke tage ham med hjem, han snakker om advokat, osv (ML græder) Den ansaqe giver hende et knus og siger Han er hjerneskadet Meqe Line 23

24 Krisfan set i et andet blik end det neurologiske? Han er desperat, ked af og kan intet. Hun er den eneste han har og hun er på vej fl at forsvinde fra ham Det handler om mere end en hjerneskade. Det handler om at se mennesker og menneskelige reakfoner! 24