Vejledning om opfyldelse af minimumskrav til jobsamtaler og aktive tilbud for a-dagpengemodtagere

Transkript

1 Vejledning om opfyldelse af minimumskrav til jobsamtaler og aktive tilbud for a-dagpengemodtagere Baseret på lovgivningen i For 2012 udarbejdes en revideret vejledning Holmens Kanal 20 Postboks København K Tlf Fax ams@ams.dk CVR nr Indholdsfortegnelse 1 Indledning Minimumskrav til beskæftigelsesindsatsen Arbejdsmarkedsstyrelsens opgørelser af minimumskravene Information om opdatering af falduger og datagrundlag Om vejledningen 3 2 Minimumskrav til samtaler Indledning Optælling af uger uger der tæller med Optælling af uger start for optælling og nulstilling Registrering af samtaler Faldugeberegninger i de kommunale systemer Opgørelse af samtaler til tiden i Jobindsats.dk Eksempel 1: Beregning og nulstilling af falduge Eksempel 2. Jobsamtale før og efter faldugen Eksempel 3: Opgørelse af offentlig forsørgelse Fritagelser i kontaktforløb 12 3 Minimumskrav til aktive tilbud Aktive tilbud påbegyndt til tiden Varighed af tilbud målt i uger regler gældende fra Faldugeberegninger i de kommunale systemer Målinger af aktive tilbud til tiden i Jobindsats.dk Eksempler på opgørelse af aktive tilbud til tiden Fritagelser 20 J.nr kt., 7.kt., og 10. kontor

2 4 Bilag A: Regelgrundlag og definitioner Regler Definitioner 23 5 Bilag B Opgørelse af timer pr. uge påkrævet i overgangsfase Timekrav: Førstegangsaktivering for ledige på mindst 30 år og gentaget aktivering Timekrav: Førstegangsaktivering af ledige under 30 år Timetalskrav: Intensiv aktivering Korrektion af timetal for beskæftigelse Overgangsbestemmelser fra 2011-regler til 2012-regler Opgørelse af timetal i sammensatte forløb 37 1 Indledning 1.1 Minimumskrav til beskæftigelsesindsatsen Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fastlægger den minimumsindsats, som forsikre ledige skal have. Der er minimumskrav til såvel hyppigheden af samtaler som hyppighed og omfang af aktive tilbud. Lovkravene til samtaler er kort sagt, at der med tre måneders mellemrum skal afholdes jobsamtale i jobcentret (eller hos anden aktør). Dog skal første samtale med unge under 30 år afholdes efter en måned. I forhold til aktive tilbud er minimumskravene, at forsikrede ledige skal aktiveres i fire uger senest efter ni måneders ydelse og derefter for hver 26. uge. Der dog fastsat andre krav blandt andet for unge ledige. Fristerne i lovteksten om minimumsindsatsen er i bestemmelserne i lovgivningen formuleret som krav om en indsats senest efter en fastsat frist f.eks. at unge skal påbegynde første aktivering senest efter 3 måneder på a-dagpenge. Alle månedsudtryk i lovgivningen omregnes i Arbejdsmarkedsstyrelsens opgørelser til uger f.eks. omregnes 3 måneder til 13 uger. Udtrykket senest efter i lovgivningen betyder, at indsatsen skal finde sted ugen efter fristen f.eks. den nævnte frist for første aktivering for unge skal påbegyndes i uge 14. Uge 14 er ugen, hvor ret- og pligt kravet indtræder og kaldes for faldugen. 2

3 1.2 Arbejdsmarkedsstyrelsens opgørelser af minimumskravene Arbejdsmarkedsstyrelsen understøtter kommunerne i arbejdet med at leve op til lovgivningens minimumskrav på to måder ved: På Jobindsats.dk findes målinger, der opgør, om kommunen i forgangne måneder har levet op til minimumskravene til såvel samtaler som aktive tilbud. Disse målinger ofte betegnet som rettidighedsmålinger kan kommunen bruge til at følge op på indsatsen. Det opgøres her månedligt, om faldugen for jobcenterets ledige er overskredet og med hvor mange uger. Som en service over for kommunerne bistår Arbejdsmarkedsstyrelsen herudover indtil videre kommunerne ved de såkaldte faldugeberegninger, som hver uge (senest mandag aften) sendes til kommunernes it-leverandører. Formålet med faldugeberegningen er at hjælpe kommunerne med fremadrettet at planlægge indsatsen. Faldugeberegningen består i, at det for alle a-dagpengemodtagere beregnes, hvornår de skal til samtale eller i aktivt tilbud, for at kommunen lever op til reglerne om det fx er om to, tre eller fire uger. Beregningen foretages under forudsætning af, at borgeren forbliver på a-dagpenge. I Arbejdsmarkedsstyrelsens opgørelse i Jobindsats.dk/ de ugentlige faldugeberegninger af, om et jobcenter lever op til minimumskravene, er faldugen således central. Tælleregler og opgørelsesmåder for opgørelse af falduger er ens i de to ovennævnte opgørelser. Datagrundlaget for opgørelsen af faldugen i Jobindsats.dk er de udbetalte ydelser mv., hvorimod datagrundlaget for de ugentlige faldugeberegninger også inddrager andre datakilder for at dække perioden fra sidste udbetalingsuge (normalt sidste uge i en kalendermåned) frem til beregningsugen. 1.3 Information om opdatering af falduger og datagrundlag På Arbejdsmarkedsstyrelsens supportside Info Jobcentre ( på websiden: oplyses om tidspunkter for opdatering af datagrundlag(fra medio januar 2012) og faldugeberegningen. 1.4 Om vejledningen Vejledningens formål er at beskrive de regler og opgørelsesmåder, som anvendes i de ugentlige faldugeberegninger og de månedlige målinger på Jobindsats.dk. Der er i beskrivelsen lagt vægt på at gennemgå eksempler, hvor alle trin i faldugeopgørelsen er vist. 3

4 Henvendelse om vejledningen kan ske til Arbejdsmarkedsstyrelsens Landssupport ved fremsendelse af til 2 Minimumskrav til samtaler 2.1 Indledning Ifølge LAB 17 skal a-dagpengemodtagere have individuelle jobsamtaler senest efter tre måneder (13 uger). Unge under 30 år skal ifølge LAB 19 have første jobsamtale senest når personen har modtaget sammenlagt offentligt forsørgelse 1 måned fra indplaceringsugen (efter 5 uger) Efterfølgende skal der afholdes samtaler hver gang, der er forløbet yderligere 13 uger med offentlig forsørgelse. Regelsættet og eksempler gennemgås i nærværende kapitel. I afsnit 2.2 og 2.3 gennemgås optælling. I afsnit 2.4 beskrives registrering af samtaler, mens afsnit 2.5 gennemgår beregningen af falddatoer, der præsenteres i de kommunale systemer. Afsnit 2.6 beskriver målingen af minimumskrav til samtaler på Jobindsats.dk, mens afsnit indeholder eksempler på opgørelse af minimnumskravene. Endelig er fritagelser emnet for afsnit Optælling af uger uger der tæller med Tælleren for kontaktforløb for forsikrede ledige defineres i LAB-loven som sammenlagt offentlig forsørgelse og tilbud målt i berørte uger. Det betyder, at afbrydelser tæller som døde perioder. Dvs. at er en person ledig to uger og derefter i arbejde i fire uger og derefter bliver ledig igen ikke starter på nul ved den nye ledighedsstart. Der startes med uge 3. Som offentlig forsørgelse tæller uger, hvor der er modtaget mindst en af følgende: 1) Arbejdsløshedsdagpenge, 2) feriedagpenge, 3) sygedagpenge, 4) barselsdagpenge, 5) Kontant- eller starthjælp, 6) Orlovsydelser ifm. børnepasningsorlov eller 7) Tilbud efter LAB-lovens kap over for målgruppe 1-3 (for både forsikrede og kontanthjælpsmodtagere) Det bemærkes, at uger udelukkende berørt med selvvalgt uddannelse med uddannelsesydelse (dvs. uden samtidig forekomst af de ovennævnte pkt nævnte ydelseselementer) efter lovgivningen ikke medtages som forsørgelseselement i tælleren: sammenlagt offentlig forsørgelse. For alle forløb opgøres en tæller over hvor mange uger, der er modtaget offentlig forsørgelse eller løntilskud fra starttidspunktet til den uge, hvor faldugen beregnes. 4

5 Berørt med offentlig forsørgelse og tilbud i en uge betyder, at alle uger medregnes i opgørelsen uanset om personen helt eller delvist i ugen har modtaget offentlige forsørgelse eller deltaget i tilbud. 2.3 Optælling af uger start for optælling og nulstilling Ugerne til første samtale optælles fra ny første dag i dagpengeperioden det vil sige når der første gang optræder ledighed med udbetaling af dagpenge efter optjent dagpengeret. Første dag i dagpengeperioden indberettes af a-kassen. Men der kan mangle oplysninger om første dag i dagpengeperioden, hvis den ledige er tilmeldt første gang som dagpengemodtager men endnu ikke har søgt om dagpenge hos a-kassen (den ledige har en frist på 3 måneder til dette). I den situation fastsættes første dag i dagpengeperioden beregningsteknisk til den første dag, hvor den ledige er tilmeldt jobcenteret som dagpengemodtager. Der kan også være tilfælde med forældede oplysninger om første dag i dagpengeperioden, hvis data ikke er opdateret i forbindelse med genoptjening af ny dagpengeperiode. Opgørelsen af rettidighed kan ikke korrigeres for dette hverken i forhold til faldugeberegning eller målinger på Jobindsats.dk. Målingerne af kontaktforløb og aktiveringsindsats bruger samme data om første dag i dagpengeperioden, så samme forhold gør sig gældende i forhold til nulstilling med hensyn til aktive tilbud. Tælleren nulstilles når der er afholdt første jobsamtale. Derefter tælles frem mod næste jobsamtale. Når den er afholdt nulstilles igen, og der tælles mod næste jobsamtale. Denne procedure fortsætter til udløbet af dagpengeperioden. 2.4 Registrering af samtaler Samtaler registreres i det fælles datagrundlag ved hændelsesdato for samtaleafholdelse, mødetype og mødeform. Mødetypen registres ved hjælp af en kode for mødetype, jf. kodeplanen i tabel 2.1. Tabel 2.1 Kodeplan for mødetype Kode Mødetype 1 1. henvendelse til kommunen 2 Supplerende samtale 3 1. opfølgningssamtale 4 Opfølgningssamtale 5 Fleksjobopfølgningssamtale 6 sygeopfølgningssamtale 7 Jobsamtale 8 Henvisning 9 Informationsmøde 5

6 Kode Mødetype 10 CV-samtale 11 Formidlingssamtale 12 Anden samtale Mødeform registreres også ved hjælp af en kode, jf. tabel 2.2. Samtaler nulstiller kun, hvis de har kode 7: jobsamtale. Det er yderligere en forudsætning for nulstilling, at jobsamtalen afholdes ved personlig kontakt (mødeform 1), med mindre: 1. Jobsamtalen er afholdt mens den ledige er i aktivt tilbud 2. Jobsamtalen er afholdt i en periode med mindre intensiv indsats. I disse tilfælde nulstiller jobsamtalen uanset mødeform. Tabel 2.2 Oversigt over mødeformer Kode Mødeform 1 Personlig kontakt 2 Telefon 3 Brev 4 5 Andet 6 Møde direkte på arbejde 2.5 Faldugeberegninger i de kommunale systemer Arbejdsmarkedsstyrelsen beregner ugentligt falduger for næste jobsamtaler. Beregninger leveres til de kommunale IT-leverandører med henblik på indlæsning i de respektive fagsystemer (KMD OPERA og MediaLogic s system Workbase). Det datasæt, som sendes til de kommunale IT-leverandører, indeholder for hver ledig følgende oplysninger: 1. Samtaledato 2. Samtaletype(første samtale eller gentaget jobsamtale) 3. Antal uger på sammenlagt offentlig forsørgelse eller deltagelse i tilbud fra sidste nulstillende samtale til ugen, hvor faldugen beregnes ( tællersatus ) 4. Faldugen. Faldugen beregnes ud fra den kendte forsørgelseshistorie og en forudsætning om, at borgeren forbliver på offentlig forsørgelse i alle fremadrettede uger. 6

7 2.6 Opgørelse af samtaler til tiden i Jobindsats.dk Målingen af jobsamtaler til tiden på Jobindsats.dk vises måned for måned, jf. nedenstående oversigt der er opgjort for hele landet for september måned Opgørelsen omfatter personer, som er omfattet af kontaktforløbet. Det drejer sig om alle de personer, der på måletidspunktet modtager a-dagpenge og er omfattet af det individuelle kontaktforløb. Personer, der er fritaget fra det individuelle kontaktforløb på måletidspunktet, indgår ikke i målingen. Målingen opdeler de personer i 2 grupper: 1. Personer, der mangler en jobsamtale på personer dvs. det antal personer som jobcentret på måletidspunktet skylder en jobsamtale. Der vises såvel det samlede antal som andelen af personer med manglende jobsamtale som andel af samtlige personer omfattet af kontaktforløbet. Andelen udgør 8,2%. 2. Personer, der ikke mangler et aktivt tilbud i alt personer. De har enten endnu ikke mødt en falduge eller har fået et rettidig tilbud. Antal og andel personer, der mangler jobsamtaler, opgør, hvor mange personer som på måletidspunktet er gået over fristen for en samtale, og som jobcentret derfor skylder en individuel jobsamtale. Det er muligt at opdele målingen på alder, matchkategori, køn og herkomst. Udover antallet og andelen af personer der mangler en samtale, er der også målingen Ventetid på samtaler. I denne måling er opgjort, hvor længe de personer, der mangler samtale, har ventet på samtalen udover faldugen. Ventetiden opgøres ligeledes i sammenlagte uger berørt af offentlig forsørgelse. Målingen opdeles efter varighed under 5 uger, 5-10 uger og mere end 10 uger. Målingen opgøres i antal personer og det opgøres endvidere hvor stor en andel af de forsinkede samtaler, der befinder sig i hver af de tre tidsintervaller. 7

8 2.6.1 Eksempel 1: Rettidige samtaler for en person over 29 år Personer, der er fyldt 30 år, skal have en samtale hver 3. måned. Der må således maksimalt være 13 sammenlagte berørte uger på offentlig forsørgelse mellem uger med nulstillende forhold. 2.7 Eksempel 1: Beregning og nulstilling af falduge Formålet med eksempel 1 er at vise, hvordan faldugen for jobsamtaler for en ledig forsikret beregnes trin for trin, samt hvordan det opgøres, om jobsamtalen mangler uge for uge i et dagpengeforløb. Eksemplet er vist i form af en tabel med ni kolonner. Det kan synes af meget, men fordelen ved at opstille eksemplet på den måde er, at den dækker alle trin i alle eksempler på faldugeberegninger, hvad enten det drejer sig om kontaktforløb eller aktivering og uanset om der skal foretages korrektion for fritagelser eller ej. Nedenfor tabellen gennemgås de enkelte elementer i opgørelsen et efter et. I de efterfølgende eksempler er gennemgangen mindre slavisk. Eksemplet vedrører en personen, der er fyldt 30 år, hvorfor den første jobsamtale skal finde sted senest 3 måneder (13 uger) efter første uge med a-dagpenge. Kolonne 1 og 2: I de to første kolonner angives ugenummer og dato på mandag i ugen. 8

9 Kolonne 3: Af kolonnen fremgår at den pågældende person er indplaceret i dagpengeperioden i uge 32 i 2011 og er siden berørt med offentlig forsørgelse/tilbud hver uge til og med uge 50 i Kolonne 4: I kolonnen kan anføres fritagelser, der udskyder falddatoen. I eksemplet er ingen af ugerne i oversigten belagt med fritagelser for kontaktforløbet, så der skal ikke korrigeres. Kolonne 5: Kolonnen viser startugen for optælling til næste samtale og opstartsgrundlaget om det er første dag i dagpengeperioden eller det er en nulstillende samtale. Startugen for optælling er uge 32 i 2011 i eksemplet og lig den første uge med a-dagpenge. Kolonne 6: Kolonnen viser, hvor mange uger der er berørt med offentlig forsørgelse/tilbud fra og med startugen til dato (dvs. til og med beregningsugen). Antallet af uger til dato benævnes tællerstatus. Kolonne 7: I kolonnen beregnes næste falduge. Da eksemplet vedrører en person, der er fyldt 30 år, må vedkommende maksimalt være 13 berørte uger på offentlig forsørgelse/tilbud fra og med uge 32. Faldugen er derfor uge 45. Ved den ugentlige faldugeopgørelse beregnes faldugen uge for uge med udgangspunkt i tællerstatus og den lovfastsatte frist for jobsamtalen. I uge har personen fra første ydelsesuge til uge 35 været berørt af offentlig forsørgelse/tilbud i sammenlagt 4 uger. Fristen for jobsamtale er den 14. uge på a-dagpenge. Forudsat at personen er berørt med a-dagpenge fremover, er der 10 uger fra uge 35 til faldugen som derfor er uge , se kolonne 7. Kolonne 8: Denne kolonne viser om faldugen er overskredet eller ej. Ved for en given uge at sammenligne tællerstatus (kolonne 6) med den beregnede falduge (kolonne 7) kan man afgøre, om der mangler en jobsamtale. Kolonne 9: Denne kolonne viser status for rettidighed i Jobindsats.dk. Her opgøres rettidigheden af kontaktforløbet månedligt. Målepunktet er den anden hele 1 uge i måneden. Det er altså status i denne uge, der er afgørende for status i Jobindsats.dk. I den anden hele uge i måneden sammenholdes faldugen med tællerstatus. Såfremt jobsamtalen ikke har fundet sted i faldugen, vil rettidighedsmålingen i Jobindsats.dk vise: Mangler samtale. Det ses i regneeksempler, at uanset hvilken uge, der er opgørelsesugen, vil a-dagpengemodtagere stå i målingen i Jobindsats.dk som mangler ikke en samtale. I uge afholdes en jobsamtale. Samtalen nulstiller, og der beregnes straks en ny falduge. Optællingen starter forfra i ugen efter den kalenderuge, hvor samtalen har været afholdt. 1 Antallet af hele uger kan opgøres på baggrund af kolonne 2. 9

10 2.8 Eksempel 2. Jobsamtale før og efter faldugen I nedenstående eksempel 2 er forløbet i eksempel 1 udbygget med 2 situationer: dels en situation, hvor jobsamtalen afholdes før faldugen, og dels en situation, hvor faldugen overskrides igennem 8 uger fra uge 18 i 2012 til uge 25 i I situationen med afholdelse af en falduge før faldugen afholdes jobsamtalen i uge 4 i 2012 altså 3 uger før faldugen, der er beregnet til uge 7 i Den afholdte jobsamtale betyder, at optælling af uger i offentlig forsørgelse/tilbud nulstilles. Optælling til næste jobsamtale sker fra ugen efter jobsamtalen. Den næste jobsamtale afholdes i eksempel 2 først i uge 26 i 2012, se søjle 5. Faldugen er beregnet til uge 18 i Faldugen er derfor overskredet i 8 uger fra uge 18 til uge 25 i Den afholdte jobsamtale betyder igen, at optælling af uger i offentlig forsørgelse/tilbud nulstilles og en ny optælling starter ugen efter jobsamtalen. 10

11 2.9 Eksempel 3: Opgørelse af offentlig forsørgelse Formålet med dette eksempel er at vise ved et regneeksempel, hvordan faldugeberegningen påvirkes i situationer, hvor personen afmeldes som a-dagpengemodtager og efter en periode gentilmeldes som a-dagpengemodtager. I forhold til tidligere eksempler er der indføjet en ny søjle: Typen af offentlig forsørgelse, jf. søjle 4 i nedenstående oversigt. Personen i eksemplet er indplaceret i dagpengeperioden i uge De første 5 uger er den ledige på a-dagpenge og ikke i aktivering. Herefter deltager den ledige i virksomhedspraktik og ansættes efterfølgende i et løntilskudsjob. Under hele ovenstående forløb er den ledige tilmeldt som a-dagpengemodtager. I hver uge dette forløb opgøres tæller-status (jf. søjle 7) og faldugen beregnes modsvarende. Herefter vises i oversigten, hvordan perioder med beskæftigelse og sygedagpenge håndteres i de ugentlige faldugeberegninger.. Det sker kun, når personen er tilmeldt jobcenteret som a-dagpengemodtager. 11

12 I regneeksemplet sygemeldes personen fra og med uge og raskmeldes i uge Uger på sygedagpenge medregnes i tælleren sammenlagt offentlig forsørgelse. Men der foretages ingen opgørelse af tælleren/beregnes falduger i denne periode. Det sker kun, når personen er tilmeldt jobcenteret som a-dagpengemodtager. Ugen efter raskmeldingen gentilmelder personen sig som a-dagpengemodtager. Fra og med tilmeldeugen opgøres tællerstatus og faldugen nyberegnes. Ved nyberegningen i tilmeldeugen medregnes ugerne i sygedagpengeperioden, mens der ses bort fra ugerne i beskæftigelse Fritagelser i kontaktforløb Fritagelser i kontaktforløbet med den ledige registreres som fraværsperioder i de kommunale fagsystemer og indberettes herfra til Det fælles Datagrundlag i Arbejdsmarkedsstyrelsen. Disse indberetninger bruges herefter til korrektion af faldugeberegningen. Følgende fraværsforhold fritager i betydningen, at alle jobsamtaler nulstiller uanset kontaktform: 42 Arbejdsfordeling, vejrlig eller materialemangel 43 På vej på efterløn/fleksydelse (inden for 6 uger) 44 På vej på pension (folkepension) (inden for 6 uger) 45 På vej i job (inden for 6 uger) 46 Barsel inden for 6 uger 12

13 3 Minimumskrav til aktive tilbud Aktive tilbud til dagpengemodtagere skal opfylde tre minimumskrav, hvoraf det ene minimumskrav er under udfasning. Det første krav er en tidsfrist for, hvornår det aktive tilbud senest skal påbegyndes. Kravet minder i høj grad om kravet til samtaler, idet der beregnes en falduge, på basis af sammenlagte uger. Der er dog en meget væsentlig forskel. I forhold til rettidigheden for aktive tilbud medregnes alene uger hvor der er modtaget a-dagpenge eller løntilskud som dagpengeberettiget. Uger, hvor borgeren deltager i tilbud, derlever op til alle tre minimumskrav, undtages fra optællingen. Det svarer til princippet for samtaler, hvor hele den uge, hvor en samtale afholdes, udgår af optællingen. Reglerne er forskellige alt efter den lediges alder, og hvor længe den ledige har modtaget dagpenge og gennemgås i afnit 3.1. Det andet krav er, at aktive forløb skal have en bestemt varighed i uger målt ved start og slutdato for det aktive forløb. Reglerne er afhængige af den lediges alder og gennemgås i afsnit 3.2. I løbet af 2012 vil det særlige varighedskrav for unge blive afskaffet, hvorfor de vil blive omfattet af samme regler som øvrige. Ydermere vil det generelle varighedskrav blive nedsat fra 4 til 2 uger. De kommende regler er ikke med i eksemplerne i nærværende vejledning. Det tredje krav er, at aktive forløb skal have et bestemt ugentligt timetal. Dette krav bliver dog afskaffet i Kravet om timetal beskrives derfor ikke. Dog medtages i bilag B dette regelsæt. I afsnit 3.3 gennemgås hvordan faldugeberegningen foretages og rapporteres i relation til aktive tilbud, mens afsnit 3.4 beskriver målingerne i Jobindsats.dk. I afsnit 3.5 gennemgås eksempler på hvordan man opgør om et tilbud er rettidigt. I afsnit 3.6 gennemgås reglerne for fritagelser. 3.1 Aktive tilbud påbegyndt til tiden Det afhænger af flere forhold, hvad det vil sige, at give et aktivt tilbud til tiden. For ledige årige skal første tilbud gives efter 13 uger. Ledige årige skal have første tilbud senest efter 39 uger, mens det for ledige på 60 år eller mere er efter 26 uger. Når første tilbud er gennemført, skal der på ny gennemføres tilbud for hver gang, der er forløbet 26 uger, hvor der er udbetalt dagpenge eller løntilskud til en dagpengeberrettiget. Tilbuddet skal senest igangsættes i ugen efter fristens udløb denne uge betegnes faldugen. Ved sammenlagte uger i ledighed forstås antallet af uger, hvor har været en udbetaling af dagpenge eller løntilskud. Den første dag i dagpengeperioden er den uge, 13

14 hvor der første gang udbetales dagpenge i dagpengeperioden. Der defineres som hovedregel en ny første dag i dagpengeperioden, når der har været 52 ugers beskæftigelse inden for tre år. Dagpengeperioden slutter efter 104 uger, dog gælder i 2012 en midlertidig forlængelsesmulighed. Reglerne for de forskellige grupper er opsummeret i tabel 3.1. Tabel 3.1 Rettidighedskrav om tilbud påbegyndt til tiden i forskellige situationer Aktiveringstype Maks. uger uden ret og pligt for at tilbud er til tiden Førstegangsaktiv år* Førstegangsaktiv år Førstegangsaktiv år Gentaget aktivering Falduge Intensiv aktivering** 123 uger 124 * Særregler for årige gælder frem til 1. januar 2012 med en frist på 4 uger. Derefter gælder samme regler som for årige. ** Intensiv aktivering afskaffes som følge af aftale om finanslov for Det er a-kasserne, der indberetter til de kommunale databehandlere, om der er sket en genoptjening af dagpengeretten til ny første dag i dagpengeperioden, ligesom de har ansvaret for beregning af, hvornår dagpengeperioden slutter. A-kassernes indberetning lægges til grund for såvel kommunal medfinansiering som faldugeberegning og målinger i Jobindsats.dk. I lighed med data i forbindelse med samtaler opererer man i enkelte tilfælde med en estimeret første dag i dagpengeperioden (se afsnit 2.2) indtil den korrekte første dag kendes. Det afgøres som nævnt, hvornår forsikrede ledige skal i aktivering ved at se på sammenlagt ledighed. Det vil sige antallet af uger, hvor der er modtaget a-dagpenge eller løn i forbindelse med et løntilskudsjob i begge tilfælde eksklusive perioder med aktivering der opfylder ret og pligt samt eksklusiv uger, hvor den ledige er fritaget for aktivering. Når førstegangsaktiveringen er gennemført, overgår den ledige til regelsættet for gentaget aktivering. Her er reglen, at der skal ske gentaget aktivering efter 26 sammenlagte uger efter seneste aktivering, der lever op til ret og pligt. For at finde ud af om den ledige er omfattet af reglerne for førstegangsaktivering henholdsvis gentagen aktivering er det nødvendigt at kende nulstillingssituationen: Tælles sammenlagt ledighed op fra indplaceringsugen er der tale om førstegangsaktivering. Tælles der op fra en situation, hvor der er nulstillet på grund af en gennemført aktivering, er der tale om gentaget aktivering. Forsikrede ledige overgår efter 123 ugers sammenlagt bruttoledighed til den intensive aktiveringsperiode, hvor der er krav om ret- og pligt aktivering i alle ledighedsperioder. 14

15 3.2 Varighed af tilbud målt i uger regler gældende fra 2012 Der er forskellige krav til varigheden af ret- og pligt aktiveringsforløb alt efter, hvilken form for ret og pligt der er tale om. Reglerne er opsummeret i tabel 3.2. Kun ret- og pligt aktivering nulstiller optælling til aktivering. Uger med aktivering, hvor ret- og pligt kravene ikke er opfyldt, tæller som passive uger i forhold til optælling til ret og pligt. Reglerne beskrevet nedenfor er gældende fra uge Reglerne om varighed for 2011 er beskrevet i bilag B om timetalskrav, da varigheden opgjort i uger for 2011 hænger snævert sammen med timetalskravet. Tabel 3.2 Rettidighedskrav i forskellige situationer Aktiveringstype (Fristkategori) Maks. uger uden ret og pligt for at tilbud er til tiden Varighedskrav (minimum antal uger*) Førstegangsaktiv år i alt**. Afbrydes forløbet tælles videre når det genoptages Førstegangsaktiv år 39 4*** sammenhængende. Afbrydes forløbet skal der startes forfra. Førstegangsaktiv år 26 4*** sammenhængende. Afbrydes forløbet skal der startes forfra. Gentaget aktivering 26 4*** sammenhængende. Afbrydes Intensiv aktivering**** Iværksættes altid ved ledighed efter forløbet skal der startes forfra. Fortløbende (dog mindst 1 uge for at ugen kan tælle 123 uger som ret & pligt) * Frem til uge 1 i 2012 er der et ugentligt timekrav på 25 timer pr. uge. For en gennemgang af dette regelsæt henvises til vejledningen om kommunal medfinansiering. ** De første 4 uger uden ret- og pligt aktivering er (ifølge lov nr. 431 af 28. april 2010) tilladte og her skal kommunen ikke betale 100 pct., jf. ny 85, stk. 2, i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Uger der ikke lever op til kravene til ret og pligt tæller som døde i forhold til de 26 uger. Det vil sige, at der ikke startes forfra på denne optælling. Varighedskravet på 26 uger afskaffes pr. 1. marts Derefter gælder samme varighedskrav som for personer over 29 år. *** De 4 uger ændres til 2 uger pr. 1. marts 2012 **** Intensiv aktivering afskaffes som følge af finanslovsaftalen for 2012 primo I fagsystemerne for beskæftigelsesindsatsen (KMD Opera, Workbase og Jobplanmodulet i Arbejdsmarkedsportalen) registreres aktiveringsforløb pr. cpr. nr. med oplysninger om starttidspunkt og sluttidspunkt herudfra beregnes varighed af forløb. Forudsat at lovgivningens krav til både aktiveringens påbegyndelse og varighed er opfyldt, medregnes hele startugen og hele slutugen med til perioden for ret- og pligtaktiveringen i relation til beregning af, om det aktive tilbud er påbegyndt rettidigt og i relation til, hvornår der tælles op mod fristen for gentaget aktivt tilbud. Ugen efter afslutning af et ret- og pligt tilbud betegnes nulstillingsugen og er den første uge i optællingen til gentaget aktivering. 15

16 Alle tællere nulstilles, hvis en ledig opnår en ny indplaceringsdato ved optjening af en ny dagpengeperiode. Som for samtaler er der altså to mulige nulstillingsmekanismer. En ny første dag i dagpengeperioden og en opfyldelse af lovens minimumskrav i relation til aktive tilbud at der er gennemført et tilbud, der lever op til kravene om starttidspunkt og varighed i uger. Der skelnes mellem disse to situationer, idet det har betydning for, hvor længe der er til næste aktivering. Der er i dette notat skelnet ved at indføre en fristkategori som illustreret i tabel 3.2, hvor kategorien skifter ved gennemførelse af førstegangsaktivering. 3.3 Faldugeberegninger i de kommunale systemer Arbejdsmarkedsstyrelsen beregner ugentligt falduger for næste tilbud. Beregninger leveres til de kommunale IT-leverandører med henblik på indlæsning i de respektive fagsystemer (KMD OPERA og MediaLogic s system Workbase). Det datasæt, som sendes til de kommunale IT-leverandører, indeholder for hver ledig følgende oplysninger: 1. Aktiveringstype i ugen(førstegangsaktivering, gentagen aktivering eller intensiv aktivering) 2. Antal uger på sammenlagt ledighed fra indplaceringsugen/sidste nulstillende aktivering til ugen, hvor faldugen beregnes ( tællersatus ) 3. Faldugen 4. Antal uger i 26 ugers aktivering. Faldugen beregnes ud fra den kendte forsørgelseshistorie og en forudsætning om, at borgeren forbliver på a-dagpenge i alle fremadrettede uger. Princippet i faldugeberegningerne er, at de gennemføres under den forudsætning, at den ledige forbliver på a-dagpenge og i løntilskud. Hvis dette er tilfældet, vil det af beregningen fremgå hvor lang tid siden det er, at der har været et tilbud, der lever op til alle krav til ret og pligt dvs. både er påbegyndt til tiden og har det krævede omfang. Faldugeberegningen foretages for alle ledige, som i beregningsugen er tilmeldt jobcenteret som dagpengemodtager. 16

17 3.4 Målinger af aktive tilbud til tiden i Jobindsats.dk Målingen af aktive tilbud til tiden på Jobindsats.dk vises måned for måned. Som eksempel vises nedenfor udtræk for hele landet for september måned 2011 for hele landet. Antal personer omfattet af aktive tilbud på omfatter alle de personer, der på måletidspunktet modtager a-dagpenge og er omfattet af kravet om ret- og pligt aktivering. Personer, der er fritaget fra kravet om ret- og pligtaktivering i måleugen, indgår ikke i målingen. Måleugen er den anden hele uge i den enkelte kalendermåned. Antal personer omfattet af aktive tilbud opdeles i to grupper: 1. Personer, der mangler et aktivt tilbud personer dvs. det antal personer som jobcentret på måletidspunktet skylder et aktivt tilbud. Der vises såvel det samlede antal som andelen af personer med manglende tilbud som andel af samtlige personer med aktive tilbud. Andelen udgør 7%. 2. Personer, der ikke mangler et aktivt tilbud. De har enten endnu ikke mødt en falduge eller har fået et rettidig tilbud. Herudover viser Jobindsats.dk ventetiden på aktive tilbud, se nedenfor: Ventetidsmålingerne opdeler de personer som jobcentret skylder et aktivt tilbud efter, hvor længe de har ventet, siden de senest skulle have haft et aktivt tilbud. Med andre ord viser ventetidsmålingen, hvor mange uger faldugen er overskredet med. F.eks. ses i ovenstående tabel, at personer i måleugen for hele landet har overskredet faldugen med mere end 10 uger. 17

18 Selve målingen opgøres som nævnt hver måned i den anden uge i måneden (måleugen) til visning på jobindsats.dk. Alle måneder på jobindsats.dk bliver opdateret ved hver ny måling. Kun rettidighedsstatus i månedens anden uge indgår i målingen. 3.5 Eksempler på opgørelse af aktive tilbud til tiden I det følgende gives en række eksempler på, hvad det vil sige, at et aktivt tilbud er givet til tiden herunder eksempler på hvordan eksemplerne vil opgøres i fald-ugeberegninger og i målinger i Jobindsats.dk. Til tiden vil sige, at tilbuddet både er påbegyndt til tiden, og at det har en tilstrækkelig varighed Eksempel 4: Tilbud til tiden førstegangsaktivering Regneeksemplet viser opgørelse af sammenlagt ledighed og faldugeberegningen for en dagpengemodtager med første dag i ny dagpengeperiode i uge 32 i Personen har siden uge 32 været berørt med ledighed hver uge til med uge uge 11 i 1012, jf. søjle 3 i nedenstående oversigt. Personer, der er fyldt 60 år, skal derfor aktiveres efter 26 uger. Der må således maksimalt gå 26 sammenlagte berørte uger på ledighed regnet fra starten af dagpengeperioden, før tilbuddet skal påbegyndes. 18

19 Kolonne 6: Den ugentlige opgørelse af faldugen er baseret på en tællerstatus i beregningsugen. Tællerstatus angiver sammenlagte ledighedsuger fra og med startugen til dato (dvs. til og med beregningsugen). Kolonne 7: Ved den ugentlige faldugeopgørelse beregnes faldugen uge for uge med udgangspunkt i tællerstatus og den ovennævnte frist for aktivering. I uge har personen f.eks. fra første uge til uge 35 været berørt af ledighed i sammenlagt 4 uger. Da fristen for aktivering er den 27. uge på ledighed og forudsat at personen er berørt med ledighed fremover, er der 22 uger fra uge 35 til faldugen som derfor er uge 6 i Kolonne 8: Ved for en given uge at sammenligne tællerstatus(kolonne 6) med den beregnede falduge(kolonne 7) kan man afgøre, om der mangler/ ikke mangler et tilbud i pågældende uge. Udfaldet af denne sammenligning er uge for uge vist i kolonne 8. Kolonne 9: Jobindsats.dk opgør rettidigheden af aktiveringsindsatsen månedligt. Målepunktet er den anden hele uge i måneden. I denne uge sammenholdes faldugen med tællerstatus. Såfremt tilbuddet ikke har fundet sted i faldugen eller tidligere, vil rettidighedsmålingen i Jobindsats.dk vise: Mangler tilbud. For det i regneeksemplet anførte forløb vil målingen i Jobindsats.dk for alle måleugerne vise, at den ledige står som mangler ikke et tilbud. Det skyldes, at aktiveringen jo i eksemplet netop starter til tiden dvs. i faldugen. I uge påbegyndes en aktivering, der opfylder kravene til ret- og pligt aktivering. Aktiveringen nulstiller optællingen, således at der tælles op forfra. Optællingen starter i ugen efter den kalenderuge, hvor aktiveringen er afsluttet. Det ses, at der ved påbegyndelse af aktiveringen beregnes en ny falduge baseret på, at næste aktivering efter reglerne for gentagen aktivering 19

20 3.5.2 Eksempel 5: Ledighedsforløb afbrudt med beskæftigelse Eksempel 2 er konstrueret som en modifikation af eksempel 1, idet der er forudsat, at personen afmeldes som dagpengemodtager i 3 uger: uge 40-42, og derefter gentilmeldes i uge Dette brud i ledighedsforløbet bevirker, at der ikke i ugerne uge beregnes en falduge. Det sker ved gentilmelding og det ses, at faldugen ved omberegningen skubbes med 3 uger til uge 9 i Herudover vises, hvordan de 2 uger i aktivering i ugerne 47 og 48 som ikke opfylder betingelser for ret og pligt aktivering medregnes i tællerstatus og derfor ikke påvirker faldugeberegningen. 3.6 Fritagelser Ledige er i visse situationer fritaget for ret- og pligt aktivering. Det kan være på grund af deltidsbeskæftigelse eller som følge af reglerne om mindre intensiv indsats. 20

21 3.6.1 Fritagelse på grund af deltidsbeskæftigelse Ledige med deltidsbeskæftigelse er i visse situationer fritaget for ret- og pligt aktivering. Deltidsbeskæftigelse registreres som timer med fradrag for arbejde på den lediges dagpengekort. Betingelserne for fritagelse der opgøres dagpengemåned for dagpengemåned er - følgende: 1. at alle uger i en dagpengemåned er berørt af dagpenge (målt ved ledighedstimetallet på dagpengekortet). Berørt med dagpenge i en uge betyder, at der er udbetalt et a-dagpengebeløb større end 0 kr til borgeren. Mht. kravet om berørt med ledighed: LAB-bekendtgørelsen henviser til målgruppen: ledige forsikrede, se ovenfor, ligesom en fritagelse forudsætter ledighed. Samme forudsætning om at alle uger skal være ledighedsberørte blev tidligere brugt i Arbejdsmarkedsportalen ved opgørelse af kravet. 2. at fradrag for arbejde i gennemsnit udgør 20 timer pr uge i gennemsnit for dagpengemåneden (summen af fradrag for arbejde i dagpengemåneden divideret med antallet af dagpengeuger er lig med eller større end 20) 3. at der ikke forekommer uger berørt med ret- og pligt aktivering i dagpengemåneden. Det følger af punkt 3 ovenfor, at hvis der er ret og pligt aktivering i en dagpengemåned, så kan der ikke samtidig i måneden være fritagelser for aktivering. Det bemærkes, at fradrag for arbejde i en periode med aktivering tillægges timetallet for aktivering. Hvis betingelserne er opfyldt, er den ledige fritaget for aktivering i alle uger af den pågældende dagpengemåned. For dagpengemåned januar 2011 skal betingelserne dog kun være opfyldt for dagpengeuger i Opfyldelse af timekravet i 2 uger i slutningen af en dagpengemåned og 2 uger i starten af næste fritager ikke for aktivering, da ugerne er fordelt på 2 forskellige dagpengemåneder. Fritagelsesperioder på grund af deltidsbeskæftigelse er en død periode i tælleren sammenlagt ledighed, som anvendes ved opgørelse af frist for førstegangsaktivering og gentaget aktivering. Men fritagelser er ikke en død periode i opgørelse af tælleren: sammenlagt bruttoledighed, der benyttes i forhold til intensiv aktivering Fritagelser som følge af mindre intensiv indsats Med virkning fra 1. oktober 2011 fritages ledige for ret- og pligt aktivering i perioder med mindre intensiv indsats, jf. Bekendtgørelse nr 829 af 5. juli 2011 om forsøgsordninger efter lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om sygedagpenge (indeholder regler om mindre intensiv indsats). 21

22 Perioder med mindre intensiv indsats registreres i fagsystemerne på beskæftigelsesområdet som fraværstyper. Tabel 3.6 Kodeliste for fraværstyper vedrørende mindre intensiv indsats Ident Navn 42 Arbejdsfordeling, vejrlig eller materialemangel 43 På vej på efterløn/fleksydelse (inden for 6 uger) 44 På vej på pension (folkepension) (inden for 6 uger) 45 På vej i job (inden for 6 uger) 46 Barsel inden for 6 uger De 5 ovennævnte fraværstyper registreres i fagsystemerne ved en fraværsperiode i form af en startdato og en slutdato. Alle registrerede fraværsforhold for alle ovennævnte fraværskategorier, hvor startdatoen for fraværsforløbet er 1.oktober 2011 eller senere, skal medtages i opgørelsen. Hele start- og slutugen tæller med til fritagelsen og fritagelserne tæller uanset, om der er udbetalt dagpenge eller alene løntilskud. Uger berørt med fritagelser er døde perioder i opgørelsen af sammenlagt ledighed og sådanne uger skubber derfor faldugen som i eksempel 2. Det bemærkes, at der kan forekomme ret- og pligt aktivering i en periode omfattet af reglerne for en mindre intensiv indsats. Er det tilfældet, skal der nulstilles på sædvanlig måde. Optælling til gentaget aktivering starter dog ikke før fraværet og dermed fritagelsen er afsluttet. 22

23 4 Bilag A: Regelgrundlag og definitioner 4.1 Regler De væsentligste regler for opgørelsen af rettidigheden af forsikrede ledige er fastsat i følgende regelsæt (regler som er gældende pr. primo juli 2011): Lovbekendtgørelse nr 710 af 23. juni 2011 om en aktiv beskæftigelsesindsats med senere ændringer, forkortet til LAB-loven. Bekendtgørelse nr. 482 af 19. maj 2011 om en aktiv beskæftigelsesindsats - forkortet til LAB-bekendtgørelsen. Som ændret ved bekendtgørelse nr. 787 af 27.juni 2011 om ændring af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats (afskaffelse af varighedskravet på 25 timer ugentligt). Bekendtgørelse nr 829 af 5. juli 2011 om forsøgsordninger efter lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om sygedagpenge (indeholder regler om mindre intensiv indsats) Lovbekendtgørelse nr. 838 af 4. juli 2011 om arbejdsløshedsforsikring m.v. (lovregler om kommunernes medfinansiering af a-dagpenge samt regler om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode m.v. for forsikrede ledige). Bestemmelserne om kommunernes medfinansiering findes i denne lovs 82.a. 4.2 Definitioner NB: Nedenstående definitioner omfatter også begreber, som anvendes i timetalsopgørelsen i 2011 som beskrevet i bilag B. Ved uge forstås en dagpengeuge dvs. en kalenderperiode, som løber fra mandag til søndag. Ved hverdage forstås alle ugedage(også helligdage) bortset fra lørdage og søndage. Ved aktivering forstås tilbud til forsikrede ledige efter LAB-lovens kap Kap. 10 handler om Vejledning og opkvalificering; kapitel 11 om virksomhedspraktik og kapitel 12 om ansættelse med løntilskud 23

24 Faldugen er den uge, hvor samtalen henholdsvis aktiveringsindsatsen senest skal være igangsat efter ret- og pligt reglerne. Ud fra faldugen kan man identificere uger med manglende rettidig aktivering. Ved manglende rettidighed forstås, at den ledige ikke har fået en jobsamtale til tiden henholdsvis ikke har påbegyndt et aktiveringsforløb til tiden med det omfang i timetal og den varighed i tid, som er fastsat i lovgivningen. Løntilskud: Reglerne om ansættelse med løntilskud fremgår i LAB kapitel 12. Løntilskud til virksomheder ved ansættelse af forsikrede udbetales til den virksomhed, hvor den ledige er ansat i et løntilskudsjob. Den ledige aflønnes af den offentlige eller private arbejdsgiver og modtager ikke a-dagpenge for timer, hvortil der er ydet løntilskud. Uger med ansættelse i løntilskud anvendes i tællerne for sammenlagt bruttoledighed og sammenlagt ledighed (se den præcise definition nedenfor angående hvorledes løntilskudsperioder medregnes i de to tællere). Timer med ansættelse i løntilskud indgår i opgørelsen af aktiveringsomfanget. Særligt om løntilskud ved ansættelse af voksenlærlinge: I medfinansieringssammenhæng er det alene aktiveringstilbud i form af ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i LAB, der indgår som aktive timer (se om aktive timer nedenfor). Ansættelse af voksenlærlinge med løntilskud efter 68, stk. 2 2, i LAB indgår ikke i de aktiveringsdata, som skal indgå i beregningen af kommunernes medfinansiering af a-dagpenge. Dette skyldes, at voksenlærlingeordningen ikke er et tilbud i LAB. Ved et aktiveringsforløbs varighed (2011-regler samt intensiv aktivering) forstås antal ugeværk i kalenderperioden mellem startdag og slutdag i et aktiveringsforløb og inklusive start- og slutdag. Ugeværk defineres som antal hverdage (se definition ovenfor) i kalenderperioden omregnet til ugeværk ved at dividere med 5. Hvis et forløb starter en lørdag eller en søndag tælles disse dage således ikke med som hverdage i forbindelsen med opgørelsen af et aktiveringsforløbs varighed. Det bemærkes, at reglerne for fordeling af aktive timer på kalenderuger for 2010 fortsat gælder (efter disse regler fordeles disse timer også på lørdage og søndage, hvor aktivering starter, for at sikre den største mulige sammenhænge mellem dagpengeudgift og aktiveringsaktiviteter). 2 Voksenlærlingeordningen (der hidtil har været reguleret i bekendtgørelsesform) lovfæstes med lov nr. 431 af 28. april 2010 (og indgår herefter i LAB i kapitel 18 som 98c - 98g). 24

25 Ved et aktiveringsforløbs varighed (2012-regler) forstås en sammenhængende kalenderperiode, hvor alle kalenderuger er berørt med aktivering dvs. alle uger inklusive start- og slutuger og alle kalenderuger mellem start- og slutuge medregnes som hele uger i opgørelsen af varigheden. Ved det gennemsnitlige ugentlige timetal for et aktiveringsforløb forstås det samlede timetal i aktiveringsforløbet divideret med varigheden af forløbet. Det gennemsnitlige antal timer i aktivering pr. uge skal efter medfinansieringsbekendtgørelsen registreres på en sådan måde, at forløbets samlede timetal = den beregnede varighed gennemsnitligt timetal i aktivering pr. uge. I det korrigerede ugentlige timetal for et aktiveringsforløb medregnes ud over timer i aktivering også timer i deltidsbeskæftigelse. Et aktiveringsforløbs omfang måles ved forløbets ugentlige timetal. Ved aktive timer forstås timer i en a-dagpengeuge, hvor den ledige deltager i tilbud, jf. kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Ved passive timer forstås timer i en a-dagpengeuge, hvor den ledige modtager a- dagpenge og ikke deltager i tilbud. Ved passive timer med manglende ret og pligt forstås timer i en a-dagpengeuge, hvor den ledige har ret og pligt til at være i tilbud, men ikke er i tilbud, eller tilbuddet ikke har det foreskrevne omfang og varighed. Et ret- og pligt aktiveringsforløb er et aktiveringsforløb, som opfylder minimumskravene i LAB-lovens ret- og pligtbestemmelser om et aktiveringsforløbs påbegyndelse og omfang (timetalskrav og varighedskrav). Berørte uger opgøres ved at medregne som hele uger de kalenderuger, hvor personen helt eller delvist har modtaget a-dagpenge, deltaget i en løntilskudsordning mv. Et aktiveringstilbud behøver ikke at bestå af enkeltforløb, men kan være sammensat af to eller flere enkeltforløb. Et enkeltforløb er et forløb, som er registreret særskilt i fagsystemernes jobplanmoduler, med oplysninger om start- og sluttidspunkt og ugentligt timetal. Et sammensat tilbud består af 2 eller flere enkeltforløb, som kan være 1. helt overlappende 2. eller delvist overlappende (herunder som et grænsetilfælde den situation, hvor 2 forløb ligger i forlængelse af hinanden) 3. eller bestå af kombination af ovenstående. 25

26 Et sammensat tilbud kan bestå af helt overlappende forløb, der vedrører en situation, hvor kalenderperioden for det længste forløb indeholder start- og sluttidspunkter for et eller flere andre forløb. Se illustration i afsnit Et tilbud (et sammensat tilbud) som omfatter delvist overlappende forløb, vedrører en situation, hvor det enkeltforløb, som starter tidligst, bliver overlappet af et efterfølgende forløb således, at startugen for det efterfølgende forløb ligger inden for ugerne af det forrige forløbs start- og slutuge eller i kalenderugen umiddelbart efter forrige forløbs slutuge (i sidstnævnte tilfælde ligger forløbene umiddelbart forlængelse af hinanden). Sammenhængsperioden (timer) er den kalenderperiode, som bruges ved opgørelse af konsoliderede tal for varighed/ ugentlige timetal for sammensatte forløb. Ved konsolidering af sammensatte forløb (for samme cpr nr) sker der en opgørelse af, om de sammensatte forløb under ét opfylder kravene til ret- og pligtaktivering. Sammenhængsperioden (berørte uger) er den kalenderperiode, som bruges ved opgørelse af konsoliderede tal for varighed af sammensatte forløb. Ved konsolidering af sammensatte forløb (for samme cpr nr) sker der en opgørelse af, om de sammensatte forløb under ét opfylder kravene til en sammenhængende aktiveringsperiode alle kalenderuger i perioden skal være berørt med aktivering. Indplaceringsuge er den kalenderuge, hvor en forsikret ledigs første dag (indplaceringstidspunktet = tidspunkt, hvor den ledige begynder at bruge af dagpengeperioden) i dagpengeperioden forekommer. Indplaceringsugen kan relatere sig såvel til førstegangsledige som ledige, som er genindplaceret i en ny dagpengeperiode som følge af beskæftigelse imellem ledighedsperioderne. Deltidsbeskæftigelse registreres som timer med fradrag for arbejde på den lediges dagpengekort. Fradrag for arbejde kan i sjældne tilfælde omfatte såvel støttede som ikke-støttede timer (f.eks. timer i løntilskud). Oplysningerne om deltidsbeskæftigelse bruges dels til at afgøre om fritagelseskrav er opfyldt og dels lægges timerne til aktive timer, når det skal opgøres om timetalskrav til ret og pligt aktivering eller intensiv aktivering er opfyldt. Oplysninger om deltidsbeskæftigelse er oplysninger fra a-kasserne (nye oplysninger som indberettes til medfinansieringen fra 2011) baseret på den lediges udfyldelse af dagpengekort (fradrag for arbejde). Ved a-dagpenge forstås a-dagpengeuger dvs. de uger, hvor den ledige har fået udbetalt arbejdsløshedsdagpenge efter arbejdsløshedsforsikringsloven. A-dagpenge omfatter såvel perioder i aktivering som perioder med ledighed. Følgende ydelser er ikke omfattet: 1. Perioder med tilbud om ansættelse med løntilskud (hvor den løntilskudsansatte modtager løn fra sin arbejdsgiver) 2. Selvvalgt uddannelse (med uddannelsesydelse) 3. Feriedagpenge. 26

27 Der kan forekomme uger, hvor der udbetales såvel a-dagpenge som en eller flere af ydelserne 1.-3., ligesom der kan forekomme uger med mere end én af ydelserne I alle situationer vil der foreligge separate ugedata for a-dagpenge. Sammenlagt bruttoledighed opgøres som alle berørte uger med dagpenge eller løntilskud (således også uger med ret- og pligtaktivering samt perioder, hvor den ledige er fritaget for aktivering pga. deltidsbeskæftigelse samt fra 1. oktober (fra og med uge ) perioder omfattet af reglerne for mindre intensiv indsats). Denne størrelse anvendes ved opgørelse af ugen for overgang til den intensive aktiveringsperiode. Sammenlagt ledighed opgøres som alle berørte uger med dagpenge eller løntilskud, men således at uger med ret- og pligtaktivering og uger med fritagelser pga. deltidsbeskæftigelse ikke medregnes. Perioder omfattet af reglerne for mindre intensiv indsats medregnes heller ikke. Sammenlagt ledighed er tælleren ved opgørelse af fristen for førstegangsaktivering og gentaget aktivering. Mindre intensiv indsats er en periode, hvor den ledige er fritaget for ret- og pligt aktivering. Det drejer sig om personer, som inden for de næste seks uger 1. skal påbegynde ordinær beskæftigelse 2. skal på barsel eller 3. på efterløn, fleksydelse eller folkepension, 4. på en arbejdsfordelingsordning, eller 5. hjemsendes på grund af vejrlig eller materialemangel Sådanne personer er fritaget for ret og pligt tilbud efter kapitel 16 (om tilbud efter kapitel 10-12) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Som konsekvens af fritagelsen bortfalder kravet om 100 pct. kommunal medfinansiering af a-dagpenge for passive timer i den pågældende fritagelsesperiode. Ordningen med mindre intensiv indsats træder i kraft den 1. oktober Død periode er en periode med andre offentlige ydelser end a-dagpenge (eksempelvis perioder udelukkende med uddannelsesydelse ved fuldtidsdeltagelse i selvvalgt uddannelse) eller andre forhold, som ikke medregnes i opgørelse af tællere m.v. f.eks. uger med beskæftigelse. Fritagelsesperioder på grund af deltidsbeskæftigelse samt uger i mindre intensiv indsats er en død periode i tælleren sammenlagt ledighed (som anvendes ved førstegangsaktivering og gentaget aktivering), men er ikke en død periode i opgørelse af tælleren: sammenlagt bruttoledighed. Aktiveringsformer for forsikrede ledige er fastlagt i LAB-loven og omfatter førstegangsaktivering, gentagen aktivering og intensiv aktivering. Modsvarende disse 3 former taler man undertiden om ledighedsperiode. Ledighedsperiode blev brugt i tidligere LAB-lovgivning, men bruges ikke i den nuværende lovgivning. Førstegangsaktivering er den første ret- og pligt aktivering efter start på en 2-årig dagpengeperiode. 27

28 Gentaget aktivering er ret- og pligt aktivering efter førstegangsaktivering og indtil den intensive aktiveringsperiode. Om overgangen fra førstegangsaktivering til gentaget aktivering gælder: 1. For ledige over 29 år (fra ugen hvor den ledige fylder 30 år) sker overgangen til gentagen aktivering efter afslutning af den første ret- og pligt aktivering på 4 ugers sammenhængende aktivering. 2. For ledige under 30 år sker overgang til gentagen aktivering ugen efter sluttidspunktet for det aktiveringsforløb, hvor (de minimum) 26 ugers sammenhængende aktivering er opnået. Den ledige overgår til den intensive aktiveringsperiode efter 123 uger med sammenlagt bruttoledighed. Ved opstartsdata til brug for rettidighedsopgørelsen fra 2011 forstås et datasæt om status for tællere ved udgangen af 2010 (med mulighed for efterfølgende korrektion på grund af ændringer i datagrundlaget), og som vil blive videregivet af Arbejdsmarkedsstyrelsen til de kommunernes databehandlere i forbindelse med kommunernes rettidighedsopgørelse fra uge Overskrivningsregler er regler for håndtering af overlap af data for en given kalenderuge f.eks. på grund af fejlregistrering. Eventuelle overskrivningsregler fastlægges i grænsefladebeskrivelser. Grænsefladebeskrivelser er de specifikationer (udarbejdet af KMD og med KMD) for indberetning, som kommuner og disses databehandlere samt a-kasser m.fl. skal anvende ved udveksling og indberetning af data til brug for opgørelse af medfinansieringsbidraget for den enkelte kommune. Ved alder forstås altid alderen ved udgangen af en kalenderuge. En person der eksempelvis fylder 30 år i løbet af en kalenderuge, registreres som 30-årig for hele ugen. En person, som ikke er fyldt 30 år på faldugetidspunktet, skal således have en indsats efter reglerne for personer under 30 år. Det kan betyde, at en person, som er fyldt 30 år ved tilbuddets påbegyndelse, skal aktiveres efter reglerne for under 30 år nemlig i den situation, hvor faldugen overskrives så meget, at personen bliver 30 år inden tilbuddets påbegyndelse. Startes tilbuddet før faldugen, gælder personens alder i startugen. Ved aldersgrupper forstås de målgrupper, der anvendes i LAB-loven for at differentiere reglerne om ret- og pligt. Der drejer sig om følgende aldersgruper: 1) de årige; 2) de årige; 3) de årige og 4) de årige 28

29 Såvel nedre og som øvre grænser medtages i aldersgruppen. Som alternativ udtryksmåde anvendes: A) Under 20 år som er lig aldersgruppe 1). B) Under 30 år lig med aldersgrupper 1) og 2). C) Over 59 år som er lig med 4) og som også betegnes ved 60+. D) Og endelig Over 29 år som er lig med 3) og 4) som også kan udtrykkes ved 30+. Indplacering i aldersgrupper sker ud fra den lediges alder i faldugen. Fremrykning af aktivering er afkortning af fristen for den maksimale periode for passiv forsørgelse og er sammen med ændring i aldersgrupperingen et ofte anvendt instrument i beskæftigelsespolitikken. Overgangsaldersgruppe opstår når lovgivningen enten fremrykker aktiveringen eller opdeler aldersgrupperingen yderligere. Sådanne lovændringer vil typisk ikke omfatte ledige, som i ikrafttrædelsesugen for den ny lovgivning vil få en falduge efter den nye lovgivning sådanne ledige reguleres således fortsat af fristerne i den hidtidige lovgivning. Det betyder, at de nye bestemmelser først får virkning for de ledige, som kommer op på de nyere og som oftest kortere (strengere) frister efter ikrafttrædelsesugen. Eksempelvis de årige vil blive omfattet af en overgangsaldersgruppe, når aktiveringsfristen på 1 måned (der kommer til at gælde fra 1. maj 2010) udløber 31. december 2011 og hvor de årige dermed igen bliver omfattet af den almindelige aktiveringsfrist på 3 mdr. (med mindre andet fastsættes inden da). Aldersgrupper er sammen med overgangsgrupper (hvor man typisk opdeler en enkelt aldersgruppe i 2 kategorier: en kategori med nuværende aktiveringsfrist (overgangsgruppe) og en ny fremrykket fristkategori) og aktiveringsformer bestemmende for fristkategorier, dvs. længden af den maksimale periode på passive dagpenge (og dermed bestemmende for faldugen). Opgørelsesenhed: Der regnes som princip altid i uger i alle målingerne (dvs. sammenlagte uger, hvor personen er berørt af forsørgelse). 1 måned sættes til 5 uger, 3 måneder sættes til 13 uger, og 9 måneder sættes til 39 uger. Sammenlagt offentlig forsørgelse er uger berørt med 1. Dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. 2. Feriedagpenge efter samme lov 3. Dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom 4. Dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel 29

30 5. Kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik 6. Orlovsydelser efter lov om børnepasningsorlov 7. Tilbud efter LAB-lovens kap over for målgruppe 1-3 (for både forsikrede og kontanthjælpsmodtagere) Offentlig forsørgelse er uger berørt af de ydelser, som er nævnt pkt. 1-7, dog således at der ses bort fra uger, hvor den ledige er fritaget for kontaktforløb. Det bemærkes, at uger udelukkende berørt med selvvalgt uddannelse/uddannelsesydelse (dvs. uden samtidig forekomst af de ovennævnte pkt nævnte ydelseselementer) efter lovgivningen ikke medtaget som forsørgelseselement i tælleren: sammenlagt offentlig forsørgelse. Fritagelser for samtaler er uger i offentlig forsørgelse, som efter lovgivningen ikke skal medregnes i opgørelsen af faldugen. Uger berørt med fritagelser er således døde perioder i opgørelse af tælleren for kontaktforløb: sammenlagt offentlig forsørgelse. Berørte uger opgøres ved at medregne som hele uger de uger, hvor personen helt eller delvist har modtaget offentlige forsørgelsesydelser eller deltaget i aktivering. Første jobsamtale er den første jobsamtale efter indplacering i dagpengeperioden (målt ved den første dagpengeuge). Efterfølgende jobsamtaler er de jobsamtaler, som ligger efter den første jobsamtale. Ved måleugen forstås den uge, hvor målingerne opgøres i jobindsats. Målingerne opgøres månedsvis og måleugen er defineret til den 2. hele kalenderuge i måneden. Kommunetilhørsforhold er bestemt ved folks bopæl i måleugen. Ved måleperioden forstås den periode, der vises på jobindsats. Den er defineret til at være fra august 2010 og fremefter. Tidligste startuge for optællingen: Ved opgørelse af faldugen anvendes de data, der er til rådighed fra og med uge Det vil sige, der er ikke en fast startdato for data til målingen. 30

31 5 Bilag B Opgørelse af timer pr. uge påkrævet i overgangsfase I 2011 er der krav til det gennemsnitlige ugentlige timetal i aktive tilbud, for at de lever op til ret og pligt. Det gennemsnitlige timetal skal være på 25 timer. Tilsvarende er der krav om et gennemsnitligt ugentligt timetal på 30 timer i den intensive aktivering, som ligeledes afskaffes som en del af aftalen om finansloven for I en overgangsperiode vil aktiveringsomfanget målt i timer pr. uge derfor have betydning for den kommunale medfinansiering af dagpenge. Overgangsbestemmelserne er beskrevet i afsnit 5.5. For 2011 vil varigheden blive opgjort som ugeværk beregnes som antal hverdage. Det vil sige mandage til fredage i den kalenderperiode, der udspændes af start- og sluttidspunktet, omregnet til ugeværk ved division med 5. I fagsystemerne for beskæftigelsesindsatsen (KMD Opera, Workbase og Jobplanmodulet i Arbejdsmarkedsportalen) registreres aktiveringsforløb pr. cpr. nr. med oplysninger om starttidspunkt og sluttidspunkt og gennemsnitligt timetal pr. uge. For afskaffelse af 25-timers kravet fra 2012 er fastsat følgende overgangsordning: 25-timerskravet gælder ikke for aktiveringsforløb med starttidspunkt i uge eller senere. For enkeltforløb, som omfatter både 2011 og 2012, opgøres efter reglerne for 25 timers varighedskrav. For sammensatte forløb, som består af 1) et delforløb, der starter før uge og 2) et delforløb, der starter i uge eller senere, sker ret- og opgørelsen for uger i 2011 og 2012 ske med udgangspunkt i reglerne for sammensatte forløb for Men såfremt det sammensatte forløb ikke opfylder timetals- og varighedskravene for 2011, mens delforløbet med start i 2012 opfylder 4 ugerskravet skal der ske en nulstilling på grundlag af dette forløb. 5.1 Timekrav: Førstegangsaktivering for ledige på mindst 30 år og gentaget aktivering Lovgivningen fastlægger for 2011 to samtidige mindstekrav til ret- og pligtaktivering: 1. Et ret- og pligtforløb skal være sammenhængende og vare mindst 4,0 uger ( 4,0). Det gennemsnitlige antal timer pr. uge i ret- og pligtaktivering skal være på 31

32 mindst 25 timer ( 25,0). I nedenstående tabel 5.1 er der anført 5 eksempler på opgørelse af, om ret- og pligtbetingelserne til varighed og ugentligt timetal af aktiveringsforløb er opfyldt. Registreringerne i de kommunale systemer er anført i de første fire kolonner. Opgørelsen af om det enkelte forløb opfylder minimumskravene til ret- og pligt aktivering fremgår af de 3 sidste kolonner i nedenstående tabel: A) Kravet om 25 timer pr. uger sammenholdes direkte med registreringen i fagsystemerne om timer pr. uge, B) Varighedskravet på 4 uger sammenholdes med varigheden beregnet i ugeværk (a 5 hverdage) ud fra de registrerede start- og sluttidspunkter, og C) Den sidste kolonne i tabellen viser om et konkret aktiveringsforløb er et ret- og pligt aktiveringsforløb (begge minimumskrav er opfyldt) eller ikke (ingen eller kun et enkelt krav er opfyldt). Tabel 5.1 Opgørelse af opfyldelse af minimumskrav til ret- og pligt aktivering. Alle aktiveringsforløb, som opfylder de to minimumskrav til ret- og pligtaktivering, medfører en nulstilling. 5.2 Timekrav: Førstegangsaktivering af ledige under 30 år Lovgivningen fastlægger for 2011 to samtidige mindstekrav til ret- og pligtaktivering for førstegangsaktivering af unge under 30 år: 1. Et ret- og pligtaktiveringsforløb skal have et omfang på mindst 25 timer pr. uge ( 25,0 timer). Førstegangsaktivering kan sammensættes af flere efter hinanden følgende tilbud, men hvert tilbud skal opfylde kravet om 25 timers aktivering pr. uge. 2. Ret- og pligtaktivering skal have en sammenlagt varighed på mindst 26 uger ( 26,0 uger). Varigheden opgøres i 2011 som for personer over 30 år i ugeværk baseret på optælling af hverdage Som eksempel på opgørelse af om minimumskravene til aktivering af ledige under 30 år er opfyldt, er der valgt en tilrettelæggelse af aktiveringsindsatsen omfattende 5 aktiveringsforløb og med 3 afbrud i aktiveringen på grund af beskæftigelse mm. Forløbet er illustreret i figur

33 Figur 5.1 Eksempel på opgørelse af minimumskrav for aktivering af unge ledige Eksemplet er valgt ud fra en forudsætning om, at jobcentrene i mange tilfælde ikke kan opfylde ret- og pligtkravene ved et enkelt aktiveringsforløb på minimum 26 sammenhængende uger. Eksemplet vedrører en indsats, hvor det første tilbud starter uge 18 i 2011 og hvor det sidste tilbud afsluttes i uge altså et forløb, der strækker sig over en kalenderperiode på 35 uger. Aktiveringen består af 5 enkeltforløb benævnt A til E. Start- og sluttidspunkter for de enkelte forløb samt det gennemsnitlige timetal er anført i figuren. Aktiveringsforløbet afbrydes en enkelt gang af beskæftigelse samt af 3 perioder med a-dagpenge uden aktivering. Et enkelt aktiveringsforløb fra den 02/ til den 11/ (forløb D) opfylder ikke timetalskravet på 25 timer, da det ugentlige timetal kun er på 20 timer. De øvrige aktiveringsforløb opfylder betingelserne for ret- og pligtaktivering. I nedenstående tabel 5.2 er der vist det talgrundlag, som bruges for at opgøre om de fem forløb i figur 5.1 tilsammen opfylder. 33

34 Tabel 5.2 Eksempel på opgørelse af mindstekravene til ungeindsatsen Timetalskravet på 25 timer pr uge er i det anførte eksempel opfyldt for forløb A, B, C og E. Varigheden af disse 4 forløb summeres i en enkelt tæller: sammenlagte uger i ungeaktivering. I summeringen medtages kun enkeltforløb, som opfylder timetalskravet på 25 timer i det konkrete tilfælde drejer det sig om 4 forløb, hvis varighed tilsammen er 25,4 uger, hvorefter der endnu mangler 0,6 uger med aktivering med et ugentligt timetal på mindst 25 timer for at opfylde mindstekravet på 26 ugers sammenhængende aktivering. Ved en sum på (mindst) 26 ugers sammenlagt aktivering, nulstilles førstegangsaktiveringen af den unge ledige som i tilfælde af fortsat ledighed overgår til reglerne for gentaget aktivering. I relation til ovenstående eksempel: Pr. 31/ er der således ikke igangsat aktiveringsforløb på mindst 26 ugers ret- og pligtaktivering, og reglerne for optælling efter 26 ugers ungeaktivering fortsætter derfor. Opgørelsesmetoden muliggør, at man dagpengeuge for dagpengeuge kan opgøre rettidighedskravet til ungeaktiveringen. Selv en enkelt uge, hvor timetallet er mindst 25, kan tælle med i opgørelsen af de 26 uger, der tilsammen udgør mindstekravet til ungeaktivering. I 26-ugers perioden for ungeaktivering skal kommunerne betale 100 pct. af alle passive timer i uger uden ret og pligt, dog ikke de første 4 uger uden ret- og pligt aktivering i 26 ugers aktiveringsperioden. Det kan illustreres med udgangspunkt i figur 5.1. Her vil de fire uger bestå af Perioden med a-dagpenge i uge 23 og 24 er de 2 første uger Perioden med a-dagpenge i uge 32 Første uge af aktiveringsforløb i uge 44 og 45, der ikke lever op til timekravet. Fra og med uge 45 skal der således betales 100 pct. af uger uden ret- og pligt aktivering. 34

35 5.3 Timetalskrav: Intensiv aktivering Ledige, som er overgået til den intensive aktiveringsperiode (efter 123 uger med sammenlagt bruttoledighed), skal efter lovgivningen aktiveres hele tiden og timetalskravet er ved lov fastsat til mindst 6 timer pr. dag i gennemsnit (svarende til mindst 30 timer pr. uge i gennemsnit). Det betyder, at alle uger med a-dagpenge, hvor der ikke er ret- og pligtaktivering på mindst 30 timer ugentligt, skal kategoriseres som Ikke-rettidige og medfinansieringen er på 100 pct. af a-dagpengene for alle passive timer i disse uger. Med henblik på, at eksempelvis forløb på en dag med et timetal på 6 timer ikke skal kunne opfylde ret og pligt for en given uge ved intensiv aktivering, vil der i relation til medfinansieringen være krav om, at varighed gennemsnitligt antal timer i aktivering pr. uge / 5 30,0 (eller mere kort: At varigheden skal være 5 hverdage og gennemsnitligt antal timer i aktivering pr. uge 30,0). Varigheden i uger opgøres i ugeværk optalt på basis af hverdage. Tabel 5.3 Eksempel på opgørelse af mindstekravene til intensiv aktivering Som det fremgår af eksemplet er opgørelse af mindstekravet forholdsvist enkelt, da det for intensiv aktivering opgøres alene ud fra gennemsnitligt antal timer pr. uge uden hensyn til varigheden af de enkelte forløb (krav: Timetal 30,0 i gennemsnit pr. uge og varighed 1 uge). Timekravet på mindst 30 timer pr. uge gælder for alle aktiveringsforløb, som har starttidspunkt i den intensive aktiveringsperiode. 5.4 Korrektion af timetal for beskæftigelse Såfremt den ledige har beskæftigelse i samme periode som aktiveringen, medregnes timer i beskæftigelse i opgørelsen af det gennemsnitlige ugentlige timetal for aktiveringsforløbet. Selv om aktiveringsforløb omfatter også ansættelse med løntilskud, indberetter a- kasserne kun deltidsbeskæftigelse i uger med a-dagpenge. I perioder alene med ansættelse i løntilskud skal der således ikke korrigeres for deltidsbeskæftigelse. 35