Kvartalsrapport Jobcenter Svendborg Udarbejdet i februar 2008 med de nyeste tilgængelige data

Transkript

1 Kvartalsrapport Udarbejdet i februar 28 med de nyeste tilgængelige data Side 1 af 18

2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning Generelt om situationen på arbejdsmarkedet Hovedkonklusioner for Resultater af indsatsen i...7 A. Centrale målinger...7 Mål Mål 2:...9 Mål B. Øvrige målinger...13 Rettidighed...13 Sygedagpenge...16 Fleksjob og ledighedsydelse...17 Side 2 af 18

3 1. Indledning Det Regionale Beskæftigelsesråd i (RBR) har i henhold til lovgivningen til opgave at følge jobcentrenes resultater og effekter af den lokale beskæftigelsesindsats. Dette udmøntes bl.a. i denne kvartalsrapport, som Beskæftigelsesregion udarbejder for hvert jobcenter i. Kvartalsrapporten skal ses som en videreførelse af den igangværende dialog med. Herudover skal rapporten sikre, at får et opdateret overblik over resultater og effekter af den lokale beskæftigelsesindsats. Dermed kan Jobcenter på et kvalificeret grundlag træffe beslutninger om evt. justeringer af indsatsen. Samtidig er kvartalsrapporten et værktøj til at formidle resultater og effekter over for andre interessenter i beskæftigelsesindsatsen, herunder bl.a. det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR), politiske udvalg, a-kasser, andre aktører, mv. Kvartalsrapporten indeholder resultater og effekter på udvalgte målinger for Jobcenter sammenlignet med resultater for sammenlignelige jobcentre 1 og hele. For hver måling er der desuden tilknyttet resultater for hele og udvalgte nabojobcentre. Det fremgår af nedenstående prøvefigur: Jobcentre i klyngen Nabojobcentre 1 95 Andel i % Esbjerg Helsingør Herlev Horsens Hvidovre Rødovre Varde Vejen For uddybende målinger henvises til den fælles bilagsrapport, som udarbejdes i tilknytning til denne kvartalsrapport. Kvartalsrapporten med tilhørende bilagsrapport offentliggøres på Beskæftigelsesregion s hjemmeside 1 Sammenlignelige jobcentre: Klynger af jobcentre, der har sammenlignelige rammevilkår i beskæftigelsesindsatsen. Klyngerne er konstrueret på baggrund af et forskningsprojekt gennemført af SFI og AKF, der afdækkede, hvilke kommuner og jobcentre der kan siges at have samme ramme/strukturelle vilkår (sociale, demografiske, erhvervsmæssige og økonomiske faktorer). Side 3 af 18

4 2. Generelt om situationen på arbejdsmarkedet I Beskæftigelsesregionens seneste prognose for 28 forventes beskæftigelsen at stige inden for servicefagene. Inden for landbrug mv. forventes den at falde. Tabel 2.1: Ledighedsudviklingen i Antal ledige Ændring Ledighedsprocent December December December December Antal % Ledige i alt ,8 - forsikrede ,1 4,3 2,7 - ikke-forsikrede ,4 Ledige i alt ,2 - forsikrede ,5 3,1 2, - ikke-forsikrede ,7 Hele landet Ledige i alt ,9 - forsikrede ,2 3,5 2,4 - ikke-forsikrede ,9 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Note: Ledighedsprocenten er i forhold til arbejdsstyrken. Bemærk, at aktiverede ikke tæller med i ledighedsopgørelserne. Ledigheden forventes at falde i 28, dog med aftagende styrke. I er ledigheden faldet for såvel forsikrede som for ikke-forsikrede, som det fremgår af tabel 2.1. Yderligere oplysninger om udviklingen på arbejdsmarkedet kan hentes på regionens hjemmeside. For løbende opdatering kan man tilmelde sig regionens nyhedsbrev. På regionens hjemmeside er der også mulighed for at indhente yderligere oplysninger om arbejdsmarkedet i i regionens kommuneprofiler. Side 4 af 18

5 Resultatoversigten - Resultater Periode Niveau Antal Sidste måned Sidste år Bedst i klyngen Gnmsnit i klyngen Arbejdskraftreserve i alt dec-7 7 8% -46% -5% 5% A-dagpenge dec % -49% -5% 6% Kontant- og starthjælp dec % -36% -1% 4% Ny Chance for alle -- procent procentpoint procentpoint -- Andel i beskæftigelse 3. kvt 2,5 2,4 17,1 5,8 3,1 Selvforsørgelse 3. kvt 12,7 2 1,3 2,2 1,8 Aktiveringsgrad 3. kvt 21,2 2,3 15,8 4,5 1,8 Unge under 3 år i alt dec % -17% -2% 1% A-dagpenge dec % -42% -8% -1% Kontant- og starthjælp mv. dec % -6% -6% 2% Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning Udvikling sidste måned Antal Sidste måned Udvikling Sidste år Bedst i klyngen Gnmsnit i klyngen Forsørgede i alt - fuldtidspersoner % -7% -1% -1% Arbejdsmarkedsparate - fuldtidspersoner dec % -39% -7% -2% A-dagpenge - berørte personer dec % -41% -9% -5% Kontanthjælp - berørte personer dec % -26% -15% -7% Ikke-arb.markedsparate - fuldtidspersoner dec % -5% -4% % Kontanthjælp - berørte personer dec % -4% -4% -1% Sygedagpenge - fuldtidspersoner dec % 14% -8% -3% Antal forløb (26-52 uger) dec % 44% -21% -6% Antal forløb (over 52 uger) dec % 18% -22% -1% Revalidering - fuldtidspersoner dec % -13% -6% -2% Antal berørte personer dec % -13% -7% -3% Fleksjob - fuldtidspersoner dec % 12% -4% % Nytilgang - berørte personer dec % - -15% -44% Antal berørte personer dec % 12% -4% % Ledighedsydelse - fuldtidspersoner dec % 19% -2% 3% Antal berørte personer dec % 1% 1% 1% Antal forløb (over 13 uger) nov % 4% -7% 3% Førtidspension - fuldtidspersoner dec % -2% % % Nytilgang - berørte personer dec % -3% -3% 11% Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning Sidste måned Sidste år Niveau (procentpoint) Sammenligning Udvikling sidste måned Bedst i klyngen Gnmsnit i klyngen Aktiveringsgrad i alt A-dagpenge dec-7 31,5 3, 7,2 36,9 28,9 Kontanthjælp, match 1-3 dec-7 48,8 2,2 1,3 61,6 41,5 Kontanthjælp, match 4-5 dec-7 31,9 3,7 5,4 38,6 28,2 Rettidighed Jobsamtaler - forsikrede dec-7 93,7 -,3 15, 97,3 92,8 Jobsamtaler - ikke-forsikrede dec-7 73,1-2, -,7 81,9 68,3 Første tilbud - forsikrede dec-7 88,4 1,8 5,1 1, 91, Første tilbud - ikke-forsikrede dec-7 6,9-12,2 13,7 92, 66,4 Gentagne tilbud - forsikrede dec-7 93,5-3,7-1,3 1, 92,9 Gentagne tilbud - ikke-forsikrede dec-7 51, -1,2-19,5 9,5 7,4 Side 5 af 18

6 3. Hovedkonklusioner for Arbejdskraftreserven Både på dagpenge- og kontanthjælpssiden har haft en pæn reduktion i arbejdskraftreserven (49,1 % for dagpenge og 36,4 % for kontanthjælp). I forhold til arbejdskraftreserven kan følgende bemærkes: - kan fortsat have et potentiale i forhold til at nedbringe andelen af ledighedsberørte dagpengemodtagere, der opnår 13 ugers sammenhængende ledighed og dermed kommer i arbejdskraftreserven. - Både blandt kontanthjælps- og dagpengemodtagere er der en lille overvægt af kvinder i arbejdskraftreserven. - kan have et potentiale i forhold til aktivering af kontanthjælpsmodtagere. Ny chance og match 4 og 5 I forhold til at få ny chance målgruppen i job eller uddannelse og at øge målgruppens selvforsørgelsesgrad ligger midt i klyngen af sammenlignelige jobcentre. Målgruppen har været i aktivitet i 21 % af tiden, hvilket placerer i midten af klyngen. kan på denne baggrund fortsat have et potentiale i forhold til ny chance målgruppen, blandt andet gennem et højere aktivitetsniveau for målgruppen. For hele gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate har haft et fald i antallet af fuldtidspersoner på 4,5 %. Unge har reduceret på 21 % i antallet af helårspersoner blandt unge årige på dagpenge, kontanthjælp, introduktionsydelse eller starthjælp. Reduktionen er særlig markant blandt dagpengemodtagerne. Rettidighed og aktiveringsgrad Jobcentret har en fornuftig rettidighed for dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 1-3. Det er primært ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, der ikke får samtaler og tilbud til tiden. har haft en positiv udvikling i rettidigheden gennem hele. Et fortsat højt aktiveringsomfang, hyppig kontakt og indsats til tiden kan medvirke til at skabe yderligere resultater. Sygedagpenge har haft en ugunstig udvikling på især de lange forløb over 1 år, som er mere end fordoblet i antal fra december 26 til december. Samtidig ses der kun beskedne fald i de korte forløb, hvilket ellers kan bidrage til færre langvarige sygdomsforløb på lang sigt. Fleksjob og ledighedsydelse har både haft stigninger i antallet af fuldtidspersoner i fleksjob og på ledighedsydelse, hvilket kan ses på ledighedsprocenten, som er steget gennem. Ledighedsprocenten er dog lavere end gennemsnittet af klyngen, men højere end gennemsnittet for. Ledighedsprocenten er primært steget fordi flere er kommet på ledighedsydelse. Side 6 af 18

7 4. Resultater af indsatsen i A. Centrale målinger Mål 1: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed bliver nedbragt. Figur 4.1a: Reduktion i arbejdskraftreserven, december 26 december,, klynge og nabojobcentre Udvikling i % ,6-49,1-36,4-4,9 (dp) (kthj) Figur 4.1b: Udvikling i arbejdskraftreserve, december 26 december, og gns. i klynge, indeks dec. 26 = Indeks dec-6 jan-7 feb-7 mar-7 apr-7 dp Klynge dp maj-7 jun-7 jul-7 aug-7 kont Klynge kont sep-7 okt-7 nov-7 dec-7 Kilde: Jobindsats.dk, Dp: Dagpengemodtagere, Kthj: Kontanthjælpsmodtagere Side 7 af 18

8 Bemærkninger: Dagpengemodtagere: Fra december 26 til december er arbejdskraftreserven reduceret med 457 personer svarende til 49,1 %. Reduktionen er højere end gennemsnittet i og blandt de højeste i klyngen. - 26,6 % af de ledighedsberørte dagpengemodtagere i perioden har 13 ugers sammenhængende ledighed og er dermed i arbejdskraftreserven. Andelen er faldet fra 31,1 % i december 26. Andelen ligger en anelse over gennemsnittet i klyngen (25,7 %) og (24,2 %). Den laveste andel i klyngen er 22,8 %. - Størstedelen af arbejdskraftreserven er kvinder (6 % i, 62 % i ). - 8 % af personer i arbejdskraftreserven er over 34 år. - 3F har det største antal ledige i arbejdskraftreserven (14). Af a-kasser med med mere end 1 ledighedsberørte har 3F, HK og Offentligt ansattes A-kasse de højeste andele ledighedsberørte, der opnår 13 ugers ledighed, og dermed kommer i arbejdskraftreserven (hhv. 22 %, 16 % og 12 %). - Der er i arbejdskraftreserven personer, som kan tage arbejde inden for mangelområder. Fx har 77 personer jobmål som pædagogmedhjælper og 59 personer jobmål som fabriksarbejder. har en fornuftig rettidighed og aktiveringsgrad for dagpengemodtagere. En fastholdelse af niveauet kan medvirke til at skabe yderligere resultater. Kontanthjælpsmodtagere: For kontanthjælpsmodtagere er arbejdskraftreserven reduceret med 13 personer, svarende til 36,4 %. Dette er en højere reduktion end gennemsnittet i klyngen og (hhv. 34,1 % og 29,4 %). Der var i december 227 kontanthjælpsmodtagere i arbejdskraftreserven. - 6,4 % af de ledighedsberørte kontanthjælpsmodtagere i perioden har 13 ugers sammenhængende ledighed og er dermed i arbejdskraftreserven. Andelen er faldet fra 72,3 % i december 26. Det svarer nogenlunde til gennemsnittet for (6,2 %), men ligger under gennemsnittet for klyngen (64,9 %) % af personer i arbejdskraftreserven er kvinder. Det er den laveste andel i klyngen og ligger ca. 9 procentpoint under såvel klyngens som s gennemsnit. 72 % af de ledighedsberørte kvinder kommer i arbejdskraftreserven mod 48,4 % af de ledighedsberørte mænd % af personer i arbejdskraftreserven er under 35 år. har en fornuftig rettidighed for kontanthjælpsmodtagere. En fastholdelse af niveauet kan medvirke til at skabe yderligere resultater. I forhold til aktivering kan have et yderligere potentiale. Side 8 af 18

9 Mål 2: Jobcentrene skal have særlig fokus på indsatsen over for de kontant- og starthjælpsmodtagere, der har gået passive i mindst et år, og de mål, der er for indsatsen i forbindelse med En ny chance til alle Figur 4.2a: Andel af ny chance målgruppen i job eller uddannelse, 3. kvt.,, klynge og nabojobcentre 3 Kampagnemål , ,1 5 Andel i % 3. kvt kvt kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 3,4 5,3 16,7 18,1 2,5 Antal personer i job/udd Antal personer i målgrp Figur 4.2b: Selvforsørgelsesgrad for ny chance målgruppen, 3. kvt.,, klynge og nabojobcentre 1. kvt kvt Kampagnemål 16 Andel i % ,7 9, kvt kvt kvt 2. kvt 3. kvt 2,4 3,6 7,7 1,7 12,7 Antal uger i selvforsørg Antal uger i målgrp kvt 1. kvt kvt 28 Side 9 af 18

10 Figur 4.2c: Aktiveringsgrad for ny chance målgruppen, 3. kvt.,, klynge og nabojobcentre 8 7 Kampagnemål ,2 2,6 1 Andel i % 3. kvt kvt kvt 2. kvt 3. kvt 5,4 9,1 13,1 18,9 21,2 Antal uger i aktivering Antal uger i målgrp Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger 4. kvt 1. kvt kvt 28 Bemærkninger: Ny chance målgruppen: har haft en positiv udvikling i forhold til andelen af ny chance målgruppen i job eller uddannelse og i forhold til målgruppens selvforsørgelsesgrad. ligger for begge mål midt i klyngen og over gennemsnittet i. Et højt aktivitetsniveau for målgruppen kan medvirke til at øge selvforsørgelsesgraden og andelen i job eller uddannelse. Efter 3. kvartal var målgruppen i i aktivitet i 21,2 % af tiden, hvilket placerer midt i klyngen og på linje med gennemsnittet i. Målgruppen var ved indsatsperiodens begyndelse på 529 personer og er efter 3. kvartal på 644 personer. Match 4-5: For gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate er der fra december 26 til december sket et fald fra 822 til 785 fuldtidspersoner, svarende til 4,5 %. Dette fald placerer i øverste halvdel af klyngen og lidt over gennemsnittet i (-3,3 %) En reduktion af antallet af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere på 1 % vil på årsbasis spare kommunale udgifter i størrelsesordenen 2,6 mio. kr. (Beregnet i forhold til perioden 1. kvt. 4. kvt., hvor der var 1.48 ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere). Side 1 af 18

11 Mål 3: Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 3 år bliver nedbragt i forhold til året før. Figur 4.3a: Reduktion i antal helårspersoner år, der modtager kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse eller dagpenge, december 26 december,, klynge og nabojobcentre , Udvikling i % ,3-12,9-1 -6,5-5 (dp) (kthj) Figur 4.3b: Udvikling i antal helårspersoner år, der modtager kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse eller dagpenge, december 26 december, indeks december 26 = Indeks dec-6 jan-7 feb-7 mar-7 dp Klynge dp apr-7 maj-7 jun-7 jul-7 aug-7 sep-7 kont Klynge kont okt-7 nov-7 dec-7 Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger, Dp: Dagpengemodtagere, Kont: Kontanthjælpsmodtagere Side 11 af 18

12 Bemærkninger: Fra december 26 til december har haft en pæn reduktion i antallet af helårspersoner under 3 år på 17,3 %. ligger i klyngens øverste del og over gennemsnittet i. Dagpengemodtagere: Særligt for dagpengemodtagere har en høj procentuel reduktion i antal helårspersoner blandt årige i klyngen. Antallet af helårspersoner er reduceret fra 229 til 122. Fra december 26 til december har haft en konstant bedre udvikling end gennemsnittet af klyngen. Størstedelen af de unge dagpengemodtagere er kvinder (54 %). 17 % af dagpengemodtagerne under 3 år er indvandrere og efterkommere af indvandrere fra ikkevestlige lande. Kontanthjælpsmodtagere: For kontant- og starthjælpsmodtagere har haft en reduktion fra 479 til 448 helårspersoner. Størstedelen af de unge kontanthjælpsmodtagere er kvinder (64 %). 15 % af kontant- og starthjælpsmodtagere under 3 år er indvandrere og efterkommere af indvandrere fra ikke-vestlige lande. Antallet af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere under 3 år er steget med 1,5 %. Side 12 af 18

13 B. Øvrige målinger Rettidighed Figur 4.4a: Rettidighed: kontaktsamtaler, december, dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere,, klynge og nabojobcentre ,7 92, ,1 75,7 Andel i % Dagpenge Kontanthjælp Figur 4.4b: Rettidighed: CV-samtaler, dagpengemodtagere, november,, klynge og nabojobcentre ,7 94,5 Andel i % Side 13 af 18

14 Figur 4.4c: Rettidighed: 1. tilbud, dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere december,, klynge og nabojobcentre ,4 85,4 8 Andel i % ,9 59, Dagpenge Kontanthjælp Figur 4.4d: Rettidighed: gentagne tilbud, dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere december,, klynge og nabojobcentre ,5 9,5 8 Andel i % , 62, Dagpenge Kontanthjælp Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Note: Rettidighedsopgørelserne for første og gentagen aktivering for kontanthjælp er ikke korrigeret for personer, der er fritaget for aktivering, fx som følge af sygdom eller barsel, da Arbejdsmarkedsstyrelsen ikke har data herom. Side 14 af 18

15 Bemærkninger: Bemærk, at CV-samtaler er a-kassernes ansvar. Bemærk, at rettidighedsprocenterne for første og gentagen aktivering i december måned baserer sig på relativt få aktiveringstilbud (for dagpengemodtagere hhv. 43 og 46 aktiveringstilbud og for kontanthjælpsmodtagere hhv. 46 og 51 aktiveringstilbud). har for dagpengemodtagere en høj rettidighed. For kontanthjælpsmodtagere er rettidigheden noget lavere. Der har gennem hele året været en stigning i rettidigheden for både dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, så rettidigheden i december var højere end i begyndelsen af året. Eneste undtagelse hertil er gentagne tilbud for kontanthjælpsmodtagere. Et fortsat højt aktiveringsomfang, hyppig kontakt og indsats til tiden kan medvirke til at skabe yderligere resultater. Dagpengemodtagere: Rettidighedsprocenterne for hele for dagpengemodtagere er: - Kontaktsamtaler: 81,2 % - 1. aktiveringstilbud: 84 % - Gentagen aktivering: 85,7 % - CV-samtaler (januar november): 89 % Set over en samlet periode for hele ligger tæt på gennemsnittet for mht. rettidighed. Set i forhold til klyngen ligger midt i klyngen mht. kontaktsamtaler og CV-samtaler. På 1. og gentagne tilbud ligger dog i den nederste halvdel af klyngen. Kontanthjælpsmodtagere: Rettidighedsprocenterne for hele for kontanthjælpsmodtagere er: - Kontaktsamtaler: 57,8 % - 1. aktiveringstilbud: 53,5 % - Gentagen aktivering: 63,9 % For kontanthjælpsmodtagere kan have et yderligere potentiale. Jobcentrets egne opgørelser i februar viser, at 73 af 328 kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 1-3 er fritaget for rådighed, primært på grund af barsel og sygdom. Samtidig er 39 ud af 827 i matchkategori 4-5 fritaget for rådighed. Baseret på denne opgørelse vil en tilfredsstillende målopfyldelse på rettidighed for kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 1-3 og 4-5 ligge på hhv. 78 % og 95 %. Det er derfor primært de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som ikke modtager samtaler og tilbud til tiden. Side 15 af 18

16 Sygedagpenge Figur 4.5a: Udvikling i sygedagpengeforløb, december 26 og,, klynge og nabojobcentre ,3 8 Udvikling i % ,8 13,3 3,9-26 uger uger Over 1 år -2-1,9-17, -4 Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Bemærkninger: har haft stigninger i de mellemlange og lange forløb på hhv. 43,8 % og 18,3 %. Der har omvendt været fald i de korte forløb, dog kun i de helt korte forløb fra -13 uger, som til dels kan forklares med manglende indberetninger fra arbejdsgiverne. I forløbene fra uger har der været stigninger i antallet af forløb. I længden kan en reduktion af korte forløb være med til at reducere de lange forløb. I de mellemlange og lange forløb har haft en ugunstig udvikling i forhold til klyngen. I og har man haft reduktioner i både de mellemlange forløb (27-52 uger) og de lange forløb over 52 uger. Samtidig er der stort set ingen langvarige forløb over 2 år. I er antallet af langvarige sygdomsforløb over 2 år steget fra 7 til 37 på et år. Side 16 af 18

17 Fleksjob og ledighedsydelse Figur 4.6a: Ændring i antal fuldtidspersoner i fleksjob, december 26 december,, klynge og nabojobcentre Udvikling i % ,9 19,1 14,8-1 -6, Fleksjob Ledighedsydelse Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Figur 4.6b: Udvikling i ledighedsprocent, december 26 december,, klynge og nabojobcentre 3, 28, 26, 24, 22, 2, 18, 16, 14, 12, 1, dec-6 jan-7 feb-7 mar-7 apr-7 maj-7 jun-7 jul-7 aug-7 sep-7 okt-7 nov-7 dec-7 Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Klynge Side 17 af 18

18 Bemærkninger: har i perioden december 26 til december haft en stigning i fleksjob på 11,9 % fra 723 fuldtidspersoner til 89 fuldtidspersoner. Samtidig har der været en stigning i ledighedsydelse på 19,1 % fra 173 fuldtidspersoner til 26 fuldtidspersoner. Stigningen i antal fuldtidspersoner på fleksjob er blandt de højeste i klyngen, hvor især har haft en stor stigning på 6 %. Samtidig har de fleste jobcentre i klyngen haft et fald i antallet af fuldtidspersoner på ledighedsydelse. Her har haft en stigning. s ledighedsprocent er over perioden steget, men den ligger dog fortsat lavere end gennemsnittet i klyngen. Stigningen i ledighedsprocenten er primært sket i anden halvdel af, hvor udviklingen herfra har været anderledes end i resten af. Stigningen i ledighedsydelsen er primært sket fordi antallet af fuldtidspersoner på ledighedsydelse er steget. Side 18 af 18