INDSÆT EMNE INDSÆT TITEL

Transkript

1 INDSÆT EMNE INDSÆT TITEL

2 UNDERVISNINGSLEDELSE Jakob Sandvei Severin Cand. psych. aut.. Tlf: Mette Birk Jakobsen Cand. pæd. pæd. psych. Tlf:

3 Agenda Historien bag Undervisningsledelse Gennemgang af procesplan Videoklip fra praksis Vores refleksioner

4 Historien bag Undervisningsledelse Undervisningsledelse har til formål at understøtte det pædagogiske personales fælleshed i rammesætning og brugen af pædagogiske metoder med det formål at opnå større grad af tydeliggørelse og konkretisering af de forventninger, der er til eleverne. Herunder tilbyder CPP konkrete bud på, hvordan personalet kan anvende specialpædagogiske metoder som kompleksitetsreducerende strukturer i almenklasser til glæde for alle børn. Konkret omhandler det, at personalet i fællesskab reflekterer over hvorfor gør vi det, vi gør? Hvad er meningen med det, vi gør? i undervisningen, samt at skoledagens aktiviteter støttes af visuelle og auditive strukturer, der viser og fortæller, hvad der forventes af eleverne.

5 Agenda

6 Formøde og workshop 1 Fælles indskoling Hvad skal vi omkring? - Behov - målsætning - Deltagere - Ressourcer - Forældre Spørgsmål inden W1: - Hvad er du stolt af ved dit job? - Hvad fylder mest i dit job? - Hvad er det bedste ved dit job? - Hvad er dine tanke om at skulle i gang med projektet Undervisningsledelse?

7 Formøde og workshop 1 Fælles indskoling

8 Workshop 2 - Teamet Generelt fokus på hvad er det mindste, vi kan blive enige om - og hvordan? Eksempler - Professionelle teammøder inspireret af Ib Ravn og Vibeke Petersen - Adfærdsledende kommunikation i teamet inspireret af Rasmus Alenkær - Feedback rollespil omhandlende klassepraksis

9 Workshop 3 Undervisningsledelse på dagsordenen Pædagogisk orden hvorfor specialpædagogiske redskaber i en almen klasse? Fælleshed i brugen af pædagogiske metoder Eksplicitte forventninger til eleverne

10 Workshop 3 Undervisningsledelse på dagsordenen

11 Workshop 3 Undervisningsledelse på dagsordenen Det handler om: - Klasseindretning - Etablering af tydelige rammer - Skabe forudsigelighed - Være kompleksitetsreducerende Eleverne skal kende spillereglerne og lærerne skal påtage sig ansvaret og rollen som regelledere.

12 inspireret af Varming, Christian og Vinter, Trine Bachmann: Forventningsbaseret klasseledelse

13 Forventninger

14 Sparring og dag 1 - Der aftales et passende tidsrum afsat til drøftelser i teamet - Dag 1 starter på en aftalt dato - Mulighed for sparring fra os før og efter dag 1

15 Agenda

16 Praksisvideo

17 Vores refleksioner Vores fornemmelse af, hvad det har givet: Det at tale samme sprog giver personalet pædagogiske overblik, så det er lettere at komme ud med sparring efterfølgende, samt at være ny elev og nyt personale. Hvordan holder man liv i det? Afhænger meget af personalet og ledelsen - men vi oplever, at de er glade for det og gerne vil det. Vi kan tilbyde at komme til et sparrings-oplæg. Skolens inklusionskonsulent er koblet på og med tiden klarer de det internt. Overgange: Skoler fortæller, at de ikke længere har problematikker med overgangen fra 0.kl til 1.kl. og at de selv arbejder med elementer af konceptet i deres mellemtrin samt i børnehaver/sfo. Nødvendigheden af at ledelsen bakker op og tror på, at det er den rigtige vej. Tværfagligheden i praksis

18 Interview Før var der mange der løb rundt i klassen og larmede. Tit om morgenen, når man kom, var ting smadret og nogle spillede rundbold indenfor. Nu er der meget ro også i timerne. Alle ved hvad arbejdsformerne betyder og hvad man skal både på torvet og på arbejdspladserne. Man kan lære meget mere, når der er ro og man ved hvad, man skal (Pige, 1. klasse)

19 Interview Jeg synes jo, det har gjort en kæmpe forskel, for i starten kunne en undervisningssituation godt være enormt stressende, fordi nogle børn fløj rundt inde i lokalet og de andre kunne ikke få ro til at fordybe sig, manglede nogen hjælp råbte de bare og man kunne ikke overskue hvilken rækkefølge, man skulle hjælpe dem i. Så jeg synes den ro, hjælpetavle og hjælpebord gør, at man har mere tid til den enkelte elev, som har meget brug for hjælp. Så jeg har for første gang oplevet dyb stilhed inde i klassen og det har været helt fantastisk. Det har frigivet en masse lærerkræfter og har gjort, at en masse børn har rykket fagligt. De har fået ro, mod og lyst til at rykke fagligt og klarer sig generelt meget bedre. Så det har betydet rigtig meget for mig som lærer. Jeg har fået en masse overskud. (Lærer)

20 Interview Der er en meget stor respekt omkring den hverdag personalet står i. I forlanger ikke utopiske ændringer og krav til personalet, men nogle de kan koble til den hverdag, de har. Det betyder meget for personalet og de har været rigtig glade for den sparring, de har fået og de har været gode til at dele den med hinanden i personalestuen. Og så har det været rigtig godt, at I har været rundt i alle klasser og alle årgange og set den virkelighed, de står i, og også tilbudt individuelle observationer. Den sparring har bare været guld værd for personalet. (Skoleleder)

21 UNDERVISNINGSLEDELSE Jakob Sandvei Severin Cand. psych. aut.. Tlf: Mette Birk Jakobsen Cand. pæd. pæd. psych. Tlf: