Gør tanke til handling VIA University College. Læringsdag 1. Velkomst ved direktør for Børn og Unge Martin Østergaard Christensen
|
|
- Aksel Astrup
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2
3
4 Gør tanke til handling VIA University Gør tanke College til handling VIA University College Læringsdag 1 Velkomst ved direktør for Børn og Unge Martin Østergaard Christensen
5
6 Summeøvelse Hvad håber du, Stærkere Læringsfællesskaber kommer til at betyde for dig og din arbejdsplads?
7 Gør tanke til handling VIA University Gør tanke College til handling VIA University College Læringsdag 1 Oplæg v. VIA Professionelle læringsfællesskaber og professionel kapital fælles forståelse og sprog
8
9 Forbrugeridentitet ikke defineret af faste tilhørsforhold, værdier og traditioner Acceleration foranderlig viden strategier og erfaringer ændres og forældes Valgmuligheder udvidet valghorisont, utal af muligheder mellem aktiviteter, vidensområder, positioner, ideologier og livsanskuelser Institutioner følge med, tilpasse sig og svare på de nye udfordringer og krav, der konstant møder de vigtigste samfundsinstitutioner
10 Hjælp til at finde retning? Position 1 Pædagogisk filosofisk konservativ-romantikere Det hele menneske, dannelse? Kritik/modstand knyttet til stat og marked I går var-bare bedre.. Autonomi (enepraktikeren) Frygter nye mål og forandringer Position 2 Politisk-administrative fremtidsteknikere Test, målstyring, data, effekt og standardisering. Systematik og accoutability Fremtidens nødvendighed (arbejslivet) Evidensbaserede metoder Frygter stilstand og mangel på handling 3. vej: Professionelle læringsfællesskaber
11 En lærende samarbejdskultur Et professionelt læringsfællesskab er en inkluderende gruppe af mennesker, der motiveres af en fælles læringsvision, og som støtter og samarbejder med hinanden og finder måder til at forandre egen praksis gennem systematisk opsamling, Hvad undersøgelse er det? og vurdering af data - og sammen lærer nye og bedre tilgange. Det professionelle læringsfællesskab fremmer læring og trivsel for børn og unge gennem udvikling af de professionelles egen læring. Albrechtsen (2013), Dafour& Marzano (2015), Hargreaves & Fullan(2016)
12 En lærende samarbejdskultur Et professionelt læringsfællesskab er en inkluderende gruppe af mennesker, der motiveres af en fælles læringsvision, og som støtter og samarbejder med hinanden og finder måder til at forandre egen praksis gennem systematisk opsamling, undersøgelse og vurdering af data - og sammen lærer nye og bedre tilgange. Det professionelle læringsfællesskab fremmer læring og trivsel for børn og unge gennem udvikling af de professionelles egen læring. Albrechtsen (2013), Dafour& Marzano (2015), Hargreaves & Fullan(2016)
13 DATA
14 Pædagogiske trends
15 Professionelle læringsfællesskaber Hvad har størst betydning for børn og unges læring? Hvad er det vi ønsker, børn og unge skal lære? Hvordan kan vi vide, om vores børn og unge lærer noget? Hvad vil vi gøre, når de ikke lærer? Richard DuFour og Robert J. Marzano (2015), Ledere af læring, Dafolo
16 Hvordan virker det vi gør? Påvirkningsfaktor Stilladsering? Tidlige indsatser? At udfordre ét niveau over faglig formåen? Feedback (formativ)? Mindfulness? Mobiltelefoner? Finansiering/økonomi? Samarbejdende lærerkultur (Collective teacher)? Kedsomhed? Placering /effekt
17 Påvirkningsfaktor Effekt Samarbejdende lærerkultur (collective teacher) 1,57 nr. 1 At udfordre ét niveau over faglig formåen 1,28 nr. 6 Stilladsering 0,82 nr. 16 Feedback (formativ) 0,70 nr. 32 Tidlige indsatser 0,44 nr. 100 Mobiltelefoner 0,37 nr. 129 Mindfulness 0,29 nr. 154 Finansiering/økonomi 0,21 nr. 185 Kedsomhed -0,49 nr. 250 Hattie 2018
18 Klikforatredigerei master Whole system approach At udvikle en læringskultur på alle niveauer med fokus på børn og unges læring
19 Kulturudvikling at lede forbedring Forkerte drivere Rigtige drivere Ekstern styring (accountability) kontrollerende/straffende Individuelt fokus (lærere/pædagoger og ledere) Teknologi Kapacitetsopbygning/ kompetenceudvikling Fokuseret samarbejde Pædagogik/didaktik Fragmenterede strategier Kollektiv kultur (systemness) vores elever/børn og unge Fullan, 2015
20 Kulturudvikling at lede forbedring Forkerte drivere Rigtige drivere Ekstern styring (accountability) kontrollerende/straffende Individuelt fokus (lærere/pædagoger og ledere) Teknologi Kapacitetsopbygning/ kompetenceudvikling Fokuseret samarbejde Pædagogik/didaktik Fragmenterede strategier Kollektiv kultur (systemness) vores elever/børn og unge Fullan, 2015
21 Professionelle Læringsfællesskaber Børn/ unges + professionelles læring Kirkegaard & Mogensen, 2019
22 Fundamentet Nuværende professionelle kapital, lærings- og samarbejdskultur? tillid mødekultur strukturer organiseringer ledelse metoder dataliteracy teamnormer tid rammer kompetenceniveau beslutningskompetence ressourcer
23
24 Stærkere Læringsfællesskaber Hvad hæfter vi os ved? Hvad tager vi med os ind i vores arbejde med udvikling af Stærkere Læringsfællesskaber hos os? Hvad ser vi som udviklingspotentiale for egen praksis?
25
26 Læringsdag 1 Oplæg v. Susanne Holst og læringspartnere Rammer for forløb, sammenhænge og muligheder for understøttelse
27 Dialogmøde Læringsdag 1 Opfølgende møde(r) Læringsdag (1.2) Planlægning af workshop
28 Plan for efteråret Læringsdag 2 Uge 36 Læringsdag 2.1 Uge 39 Læringsdag 3 Uge 44 Læringsdag 3.1 Uge 48 August September Oktober November December ØVEBANER Workshop Lederteammøde med Børn- og Ungechef Planlægnings -gruppemøde Planlægning af ny workshop
29 LÆRINGSPARTNERNES ROLLE Løser opgaver som: Sidemandsoplæring af ressourcepersoner/faglige fyrtårne Proces- og mødeledelse Sparringspart for lederne og ressourcepersoner/faglige fyrtårne Viden og praksiserfaring med datainformeret praksis Viden og praksiserfaring med refleksiv praksis og samtaler Viden og praksiserfaring med feedbackprocesser
30 SAMARBEJDET Medarbejdere Læringspartnere Faglige Fyrtårne/ ressourcepersoner
31 Fra ledelseskonference til praksis på Robotterne Struktur og rammesætning Værdiforhandling Hvilke pædagogiske værdier skal vores klokken 9 samling bygges op omkring? Forberedende samtale med min inklusionspædagog Den reflekterende samtale Evaluering og fælles aftaler om det videre arbejde
32 Værdiforhandling Hvilke pædagogiske værdier skal vores klokken 9 samling bygges op omkring?
33 Forberedende samtale med inklusionspædagog Fokus Hvad skulle hun have fokus på når hun skulle ud og indsamle data? Hvordan skaber personalet et trygt og omsorgsfuldt læringsmiljø Hvordan skaber personalet plads til demokrati og medbestemmelse
34 Den reflekterende samtale
35 Evaluering og fælles aftaler om det videre arbejde
36
37 Indhold Opgavens krav Anvendelse af genre Disponering Søgning og brug af internet Besvarelsen er klar, dækkende og yderst velskrevet i forhold til opgavekrav. Anvendelse af genre er tydelig, relevant og sikker. Besvarelsen er særdeles velvalgt og sikkert disponeret, og teksten viser meget sikker sammenhæng mellem opgavekrav og genre. Information og inspiration søgt på internettet er bearbejdet på en særdeles sikker, hensigtsmæssig og kritisk måde. Besvarelsen er klar, dækkende og velskrevet i forhold til opgavekrav. Anvendelse af genre er sikker og klar Besvarelsen er velvalgt disponeret og tekstens viser sikker sammenhæng mellem opgavekrav og genre. Information og inspiration søgt på internettet er bearbejdet på en hensigtsmæssig og kritisk måde. Besvarelsen som helhed er forståelig, klar og dækkende i forhold til opgavekrav. Anvendelse af genre er stort set klart. Besvarelsen er nogenlunde hensigtsmæssigt disponeret, og teksten viser sammenhæng mellem opgavekrav og genre. Information og inspiration søgt på internettet er bearbejdet på en nogenlunde sikker, hensigtsmæssig og kritisk måde. Besvarelsen er overvejende forståelig og dækkende i forhold til opgavekrav. Anvendelse af genre er noget usikker. Besvarelsen er mindre tydeligt disponeret, og teksten viser mindre sikker sammenhæng mellem opgavekrav og genre. Information og inspiration søgt på internettet er bearbejdet lidt usikkert og lidt ukritisk. Besvarelsen er forståelig og netop acceptabel i forhold til opgavekrav. Anvendelse af genre er usikker. Besvarelsen er uklart disponeret, og teksten viser uklar og tilfældig sammenhæng mellem opgavekrav og genre. Information og inspiration søgt på internettet er bearbejdet usikkert og ukritisk. Besvarelsen er ikke forståelig i forhold til opgavekrav. Anvendelse af genre er særdeles usikker. Besvarelsen har ingen disponering, og teksten viser ingen sammenhæng mellem opgavekrav og genre. Information og inspiration søgt på internettet er ikke anvendt. Kildeangivelse Der er tydelig og korrekt kildehenvisning for de kilder, der er anvendt i opgaven. Sprog Sprog Sproget er sikkert og varieret i forhold til genre og fremstillingsform og med brug af velvalgte udtryk og sikker syntaks. Form Retskrivning og tegnsætning Orden og layout Retskrivning og tegnsætning er meget sikker. Layoutet fremmer kommunikationen i høj grad. Skrifttype, afsnitsinddeling samt eventuelle billedmodaliteter er meget sikkert anvendt og afstemt. Der er tydelig og næsten korrekt kildehenvisning for de kilder, der er anvendt i opgaven. Sproget er sikkert, klart og varieret i forhold til genre og fremstillingsform. Retskrivning og tegnsætning er sikker. Layoutet fremmer kommunikationen. Skrifttype, afsnitsinddeling og eventuelle billedmodaliteter er sikkert anvendt og afstemt. Der er mindre korrekt kildehenvisning for de kilder, der er anvendt i opgaven. Sproget er forståeligt og overvejende klart og varieret i forhold til genre og fremstillingsform. Retskrivning, tegnsætning og syntaks er rimelig sikker. Layoutet fremmer stort set kommunikationen. Skrifttype, afsnitsinddeling og eventuelle billedmodaliteter er anvendt nogenlunde sikkert. Der er mangelfuld kildehenvisning for de kilder, der er anvendt i opgaven. Sproget er overvejende forståeligt i forhold til genre og fremstillingsform. Retskrivning, tegnsætning og syntaks er noget usikker. Layoutet understøtter i mindre grad kommunikationen. Skrifttype, afsnitsinddeling og eventu-elle billedmodaliteter er anvendt usikkert. Kildehenvisning for de kilder, der er anvendt i opgaven er særdeles mangelfuld. Sproget er mindre forståeligt i forhold til genre og fremstillingsform. Retskrivning, tegnsætning og syntaks er usikker. Layoutet understøtter ikke kommunikationen. Skrifttype, afsnitsinddeling og eventuelle billedmodaliteter er anvendt uden konsekvens. Der er ikke kildehenvisning, da internettet ikke er anvendt. Sproget præges i høj grad af meningsforstyrrende fejl og formuleringer i forhold til genre og fremstillingsform. Retskrivning, tegnsætning og syntaks er særdeles usikkert. Layoutet understøtter ikke kommunikationen. Skrifttype og afsnitsinddeling er anvendt helt inkonsekvent, og eventuel billedmodalitet er ikke anvendt.
38
39
40 Mine antagelser om eleverne får betydning for min professionelle dømmekraft, og dermed også mine helt praksisnære valg.
41 Stærkere læringsfællesskaber på alle niveauer En praksisfortælling fra Læssøesgades Skole
42 Implementeringsgruppen Vejledere og skolens ledelse Læringsfællesskabet tilgang der understøtter udviklingen af vores pædagogiske praksis Stærkere læringsfællesskaber Implementeringsgruppe Hvad Observationer og feedbacksamtaler styrker arbejdet med nye elementer i folkeskolereformen Det pædagogiske personale
43 Observationer og feedbacksamtaler Implementeringsgruppen observerer det pædagogiske personale Fokus på børnenes læring Nysgerrig og anerkendende tilgang Proces Forsamtale Ny situation Observation Feedbacksamtale med reflekterende team
44 Implementeringsgruppens funktion Samarbejde med afsæt i data og viden fra observationer og feedbacksamtaler Vi er også i en læreproces Løbende møder og evaluering Lydhør ledelse Legitimering af vores nye rolle som vejledere
45 Et stærkt læringsfællesskab Vi øver os sammen Vi blev også observeret og fik feedback Vejlederrollen bliver understøttet Praksisnær ledelse Bindeled Stærkere læringsfællesskaber Implementeringsgruppe Det pædagogiske personale Fælles retning og udvikling af samarbejdskultur
46
47 Lokale A: Bakkegårdskolen Ellevangskolen Elsted Skole Lokale B: Hårup-Elev Skoler Lisbjergskolen Lystrup Skole Lokale D: Sølystskolen Virup Skole Vorrevangskolen Lokale E: Idrætsdagtilbuddet Trige - Spørring Lindegården (SDT) Lisbjerg dagtilbud Lokale C: Netværksskolen Skødstrup Skole Skæring Skole
48 Lokale F: Hårup-Elev dagtilbud Skejby-Vorrevang dagtilbud Skovvangen dagtilbud Lokale J: FU Nord Lokale G: Børnehaven Kernehuset (SDT) Ellevang dagtilbud Hjortshøj dagtilbud Lokale K: Løgtengården (SDT) Skødstrup dagtilbud Lokale H: Lystrup-Elsted dagtilbud
49 Lokale L.: Skæring Sølyst dagtilbud Lokale M: Strategi og Udvikling PPR Sundhedsplejen Nord Tandplejenetværket Skæring og Vejlby Tværfaglig enhed
Dansk Vejledende karakterbeskrivelse
Dansk Vejledende karakterbeskrivelse Dansk, Læsning Skriftlig, Bundne prøvefag 12 Fremragende Læsefærdighederne i forhold til forskellige typer tekster er præget af overblik og stor sikkerhed. Læsehastigheden
Læs mereLÆRINGSDAG 1 STÆRKERE LÆRINGSFÆLLESSKABER FÆLLES OG LOKALT AFSÆT
LÆRINGSDAG 1 STÆRKERE LÆRINGSFÆLLESSKABER FÆLLES OG LOKALT AFSÆT PROGRAM 11.00: Intro til forløbet og dagens proces 11.25: Frokost 11.55: Oplæg, drøftelser og vurdering af SLF-søjler 12.40: Pause 13.00:
Læs merePLC i arbejde. - tæt på kollegers og elevers læring
PLC i arbejde - tæt på kollegers og elevers læring Program 1) Velkomst og introduktion til praksisfortællinger v. Anna Sandell 2) PLC tæt på kollegers og elevers læring v. Malene Ringvad 3) Intern kompetenceudvikling
Læs mereAarhus Kommune. Aarhus Kommune
Aarhus Kommune Garantidistrikt Ændring Ændring Grenåvej Øst 1.16 1.87 1.92 1.11 1.136 1.172 156 1.28 1.36 1.431 1.473 1.58 1.52 24 Grenåvej Vest 817 847 85 848 843 842 24 1.49 1.25 1.54 1.75 1.17 1.117
Læs mereRessourcepersoner styrker lokal udvikling af stærkere læringsfællesskaber
Ressourcepersoner styrker lokal udvikling af stærkere læringsfællesskaber Skoleledelsen har ansvaret for lokalt at udvikle Stærkere Læringsfællesskaber ved at skabe muligheder og rammer for samarbejdet
Læs mere4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde DAGTILBUD, VERSION
4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde DAGTILBUD, VERSION 01.2016 Hensigten med folderen Indhold Denne folder indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber
Læs mereStrategi for læring på Egtved skole
1 Strategi for læring på Egtved skole Hvem er vi på Egtved skole På Egtved skole ønsker vi til stadighed at udvikle os for at give elevene de bedste forutsætninger for at nå sit læringspotentiale. Derfor
Læs mereBørn og Unge Stærkere Læringsfællesskaber
Børn og Unge Målet med Stærkere Børne- og ungepolitikken er Aarhus byråds fælles vision for børn og unge, som vokser op i Aarhus og dermed også det fælles værdigrundlag for vores arbejde i Børn og Unge.
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs mereDataliteracy - fra data til god undervisning
Gør tanke til handling VIA University College Dataliteracy - fra data til god undervisning Martin Søland Klausen, VIA University College 1 Fra data til bedre undervisning 1. Hvorfor data? Bedre resultater
Læs mereStrategi for læring på Egtved skole
1 Strategi for læring på Egtved skole Hvem er vi på Egtved skole På Egtved skole ønsker vi til stadighed at udvikle os for at give elevene de bedste forudsætninger for at nå sit læringspotentiale. Derfor
Læs mereDet pædagogiske læringscenters rolle i skolens kapacitetsopbygning
Det pædagogiske læringscenters rolle i skolens kapacitetsopbygning Læringscenterets dag, 29. august 2017 Professionshøjskolen Absalon 28-08-2017 Thomas Jensen, Styrelsen for Undervisning og kvalitet Side
Læs merePRØVEKLAR. Guide til iprøven. Skriftlig fremstilling GYLDENDAL VURDERING AF REPORTAGE
VURDERING AF REPORTAGE Vurderingskriterier 1 u Fx: Har teksten en klar vinkel og et tydeligt fokus? Fremgår vinklen af rubrik og underrubrik? Rummer teksten faktuelle oplysninger, citater fra kilder og
Læs mereHVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL
HVAD SKABER KVALITET I FOLKESKOLEN? Lars Qvortrup NCS, DPU, Aarhus Universitet Rudersdal kommune 17. januar 2019 HVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL 1 FORMÅL, MÅL OG RAMMEBETINGELSER Folkeskolens
Læs merePLF Pædagoger og lærere i professionelle læringsfællesskaber øger læring og trivsel
Gør tanke til handling VIA University College PLF Pædagoger og lærere i professionelle læringsfællesskaber øger læring og trivsel Martin Søland Klausen Program Projektet og formålet Faglige kernebegreber
Læs mereSkole & Klub Roskilde Kommune November 2016
Skole & Klub Roskilde Kommune November 2016 INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 1 Indledning... 2 Forståelsesramme... 3 Kerneopgave... 4 Vision for den pædagogiske praksis... 5 Vision for de professionelles
Læs mere4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION
4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 01.2015 Hensigten med publikationen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber
Læs mereDagtilbudsdelen af Program for læringsledelse. Ole Henrik Hansen, LSP, Aalborg Universitet www.lsp.aau.dk
Dagtilbudsdelen af Program for læringsledelse Ole Henrik Hansen, LSP, Aalborg Universitet www.lsp.aau.dk Hvad er LSP og hvem er vi? Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis
Læs mereSAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET
SAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET Forår 2018 Om undersøgelsen KL s forvaltningsundersøgelse på børn- og ungeområdet er gennemført blandt de kommunale børn-
Læs mereDe skriftlige prøver i dansk med adgang til internet.. Maj 2017
1 De skriftlige prøver i dansk med adgang til internet. Maj 2017 Tablet/telefon er mulig Lyd til deltagerne Deltagerne kan kun skrive(i chat) Deltagerne kan se video efterfølgende Alt kan ikke besvares
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mereHvordan skaber vi en lærende kultur på skolen? Læringscenterets dag - den 29. august 2019
Hvordan skaber vi en lærende kultur på skolen? Læringscenterets dag - den 29. august 2019 v/ Line Maxen, pædagogisk konsulent, CFU Absalon Mail: lima@pha.dk Mobil: 7248 1949 PROGRAM FOR WORKSHOP Den lærende
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale grundlag
Læs merePædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE
Pædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE Pædagogisk og didaktisk grundlag er fundamentet for det skole-og studiemiljø som TECHCOLLEGE vil kendes på - en fælles pædagogisk kultur. Grundlaget afspejler
Læs mereLokal udviklingsplan for
Lokal udviklingsplan for Lokaldistrikt Lisbjerg 2018-2020 Procesbeskrivelse 1 Beskrivelse af processen: Dagtilbudsleder, skoleleder af Netværksskolen, skoleleder af Lisbjergskolen og klubleder har besluttet
Læs mereLæringsplatform Aarhus Kommune - Pædagogisk personale, hvor er vi nu? I spørgeskemaet skal du besvare spørgsmål indenfor følgende områder:
Læringsplatform Aarhus Kommune - Pædagogisk personale, hvor er vi nu? I spørgeskemaet skal du besvare spørgsmål indenfor følgende områder: Forventninger til læringsplatformen Tekniske IT-kompetencer IT-didaktiske
Læs mereLedelse af læringsmiljøer - strategisk aktionslæring som en mulighed. Chefkonsulent & partner Hanne Møller
Ledelse af læringsmiljøer - strategisk aktionslæring som en mulighed Chefkonsulent & partner Hanne Møller Strategisk Aktionslæring som metode SAL-gruppen som et professionelt læringsfællesskab Ledelsens
Læs mereBilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud
Bilag 7 Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos
Læs mereHelhed er andet end struktur. Dorrit Christensen
Helhed er andet end struktur Dorrit Christensen Udfordring I 2085 går de nyfødte børn på pension. 70 år hvad venter forude? Det eneste vi ved med sikkerhed er at de har brug for personlige kompetencer
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereOptagelsesprøve i dansk
Optagelsesprøve i dansk 19. Maj 2015 v/jens Norlyk fagkonsulent STUK Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 1 Prøvens konstruktion varighed 2 timer Læsning 4 læsetekster 20 multiple
Læs mereTemamøde 10 Hvordan skaber vi nye bud på inkluderende læringsmiljøer i dagtilbud og skole?
Temamøde 10 Hvordan skaber vi nye bud på inkluderende læringsmiljøer i dagtilbud og skole? KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2018 15.30 Velkommen Benedikte Kiær 15.35 Virkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud
Læs mereUndervisning: Udøvelse af professionel
Data- og forskningsinformeret skoleudvikling Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet, VIA d. 9. november 2015 Undervisning: Udøvelse af professionel dømmekraft 2 Læringsledelse 1 Undervisning Spørg en
Læs mereErfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn.
SAMMEN GØR VI DIG BEDRE Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn. 1 Elevcentreret skoleledelse hvad kan Erhvervsskolen
Læs mereOversigt over udviklingskontrakter for Børn- og Ungeområdet
Oversigt over udviklingskontrakter for Børn- og Ungeområdet 1. Processen for formulering af udviklingsmål (Hvordan er processen foregået, hvem har været inddraget mv.?) Fagsekretariatet Børn og Unge har
Læs mereMTU en skolen set indefra
3 nedslag Lidt om vores kontekst og vigtigheden af strategisk pædagogisk udvikling. Erfaringer fra udviklingsprojekter. Skabelsen af et ledelsesrum til pædagogisk ledelse. MTU en skolen set indefra Omstændigheder
Læs mereProjektbeskrivelse. Læs & Lær
Projektbeskrivelse Revideret april 2012 Læs & Lær Læs & Lær er Børn og Unges indsats for faglig læsning og skrivning på mellemtrin og i udskoling. Læs & Lær er en af 23 indsatser i Aarhus Kommunes handlingsplan
Læs mereDen pædagogiske læreplan
Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan Ledelseskonference BUPL Nordsjælland Den 11-12.01.2018 1 Tidlige indsatser er vigtige 09-01-2018 2 Fokus Fra aktiviteter til evaluering
Læs mereTemadag om brug af data i gymnasiernes kvalitetsarbejde
Temadag om brug af data i gymnasiernes kvalitetsarbejde Ved læringskonsulenterne (STUK) og STILs gymnasieteam Silkeborg 8. april og Roskilde 9. april Side 1 Dagens spørgsmål Hvorfor arbejde med data i
Læs mereBarnets stemme. fra data til intervention. Anne Bang Olsen, Britt Lykke Ejby Dagtilbud Svendborg Hans Jørn Søberg PPR Svendborg
Barnets stemme fra data til intervention Anne Bang Olsen, Britt Lykke Ejby Dagtilbud Svendborg Hans Jørn Søberg PPR Svendborg Overblik finder mønstre Oplægs oversigt 1. Udgangspunkter for arbejdet 2. Det
Læs mereDen 3. juli Svar på spørgsmål stillet på byrådsmøde i forbindelse med byrådets behandling af sammenlægning af Holme og Rundhøj dagtilbud
Den 3. juli 2014 Svar på spørgsmål stillet på byrådsmøde i forbindelse med byrådets behandling af sammenlægning af Holme og Rundhøj dagtilbud I forbindelse med byrådets behandling af punkt 9 vedrørende
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi
Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi for pædagogiske medarbejdere og ledere i skoleforvaltningen 2015-2017 Skoleforvaltningens vision og strategiske mål skaber retning for Skoleforvaltningens
Læs mereMål og indsatsplan for: PLC på UCV
Mål og indsatsplan for: PLC på UCV 2017-18 Mål og indsatsplan for: Pædagogisk Læringscenter på UCV 2017/18 Introduktion: PÅ UCV er der igangsat en udviklingsproces omkring digital dannelse samt synlig
Læs mereIndholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Formål med vejledningen... 3 Prøvegrundlag... 4 Den skriftlige prøve... 5
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet August 2018 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Formål med vejledningen... 3 Prøvegrundlag... 4 Den skriftlige prøve... 5 1 Prøvegrundlag... 5 Vejledning
Læs mereMål og indsatsplan for: PLC på UCV
Mål og indsatsplan for: PLC på UCV 2017-20 Mål og indsatsplan for Pædagogisk Læringscenter på UCV 2017-2020 Introduktion: PÅ UCV er der igangsat en udviklingsproces omkring digital dannelse samt synlig
Læs mereHandleplanen ligger således i forlængelse af den brændende platform faglighed og uddannelse og områdefortællingen:
Notat Sagsnr.: 2015/0001189 Dato: 27. februar 2015 Titel: Udkast til handleplan for evidensbaserede indsatser Sagsbehandler: Claus-Uno Hauritz Skolekonsulent Med henblik på at styrke fagligheden på hele
Læs mereProfessionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn
STRATEGI FOR LÆRING OG UDVIKLING Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn Vi ønsker en løbende udvikling af vores daglige udviklingsproces, der sikrer, at den nye viden bliver
Læs mereVurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter!
Vurdering fp9 skriftlig fremstilling CFU København Maj 2015 Kl. 13.00-16.00 Charlotte Rytter! Eftermiddagens program 13.00-13.25 Det formelle og vurderingskriterierne 13.25-15.50 3 x vurderingsrunder af
Læs mereChristina Hellensberg Pædagogisk konsulent, PD Center for Undervisningsmidler, KP 20. september 2018
Vores team vil være et professionelt læringsfællesskab Vi ønsker at udvikle pædagogiske og didaktiske indsatser i fællesskab med oplevelsen af kvalitet, berigelse og effektivitet til gavn for os som professionelle
Læs mereStenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter
Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Nedenstående beskriver skolens plan for praktikanter. Denne uddannelsesplan er i overensstemmelse med kpetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode.
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereKortlægningsundersøgelse 2017
Dagtilbud Sagsnr. 287256 Brevid. 2539275 Ref. CAWE Dir. tlf. 46 31 40 07 camillawes@roskilde.dk 29. marts 2017 Kortlægningsundersøgelse 2017 Trivsel og læring for alle vi udvikler fremtidens dagtilbud
Læs mereVeje til en stærk vejledningskultur. v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent
Veje til en stærk vejledningskultur v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent Mål med oplægget I reflekterer over og får værdifulde drøftelser om følgende spørgsmål: 1. Hvad er god vejledning? 2. Hvad ledelsens,
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Hele befolkningen i Aarhus Kommune 1. januar 2017 Den 1. januar 2017 var 335.684 personer bosat i Aarhus Kommune mod 330.639 personer året før. Befolkningen
Læs mereLedelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning
Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises
Læs mereFaglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT
NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en
Læs mereEvaluering af individuelt sparringsforløb for skoleledere Ringsted Kommune aug marts 2017
Evaluering af individuelt sparringsforløb for skoleledere Ringsted Kommune aug. 2016 marts 2017 Ramme for forløbet: Forløbet skulle have startet før sommerferien 2016. Opstart blev udsat, da flere af skoleledernes
Læs mereStrategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Hele befolkningen i Aarhus Kommune 1. juli 2016 Den 1. juli 2016 var 331.558 personer bosat i Aarhus Kommune mod 326.624 personer året før. Befolkningen
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Hele befolkningen i Aarhus Kommune 1. januar 2016 Den 1. januar 2016 boede der 330.639 personer i Aarhus Kommune mod 326.246 personer året før. Befolkningen
Læs merePræsentation af LSP. v. Ole Hansen, Projektleder og specialkonsulent 1.9.2015
Præsentation af LSP v. Ole Hansen, Projektleder og specialkonsulent 1.9.2015 1 Hvad er LSP og hvem er vi? Et laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, forankret på Aalborg
Læs mereRESULTATER AF KLUNDERSØGELSE PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET, EFTERÅR 2016
RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET, EFTERÅR 2016 BLANDT DE KOMMUNALE DAGTILBUDSFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale dagtilbudsforvaltninger Gennemført november-december
Læs mereEgtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om:
Egtved Skoles læringssyn - udpluk Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om: sine læringsmål og de giver mening egne stærke og svage sider, og om hvordan han/hun lærer bedst Elevens
Læs mereProgram for læringsledelse
1 Program for læringsledelse Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet Et partnerskab bestående af tretten kommuner, Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling (LSP) ved Aalborg Universitet og
Læs mereVelkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan
1 Velkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan #bhvchat #bhvdiadag Notesbøger til egne refleksioner Dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan Side 2 Processen og jeres rolle Januar 2016:
Læs mereHvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune
Hvordan bestiller man en Temapakke? Bestilling af temapakker sker ved henvendelse til PPR mail: pprgreve@greve.dk, eller på telefon 43 97 84 44. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Hvor kan man få yderligere
Læs mereFra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik. V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut
Fra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut Program for workshoppen Introduktion til undersøgelsen Resultater fra EVA
Læs mereErfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014
Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014 At gøre uddannelse til undervisning Strategi Kompetenceudvikling Undervisningen At skabe forudsætninger for at gøre undervisning
Læs mereFaglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015
Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen
Læs mereKLYNGELEDELSESPROFIL KØBENHAVNS KOMMUNE
KLYNGELEDELSE I KØBENHAVN Alle børn og unge i København skal have lige adgang til at trives, udvikle sig og lære, sådan at de har de bedste muligheder nu og fremover i livet. Dag- og fritidstilbud har
Læs mereSYDDANSK ERHVERVSSKOLE PÆDAGOGISK-DIDAKTISK GRUNDLAG
SYDDANSK ERHVERVSSKOLE PÆDAGOGISK-DIDAKTISK GRUNDLAG Pædagogisk-didaktisk grundlag øget anvendelse af IKT og medier eleven i centrum social ansvarlighed et attraktivt læringsmiljø styrket differentiering
Læs mereAllerslev Skole uddannelsesplan
Allerslev Skole uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. BEK nr. 1068 af 08/09/2015: 13 stk. 2 Praktikskolen
Læs mereDrejebog folkeskolereformen vs. 2
Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,
Læs mereFebruar FGU - kompetenceudvikling
Februar 2019 FGU - kompetenceudvikling Kompetenceudviklingen skal styrke: Ledelsens kompetencer i pædagogisk ledelse, administrativ ledelse og forandringsledelse inden for en FGU-kontekst Udviklingen af
Læs mereSøgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.
UDDANNELSESPLAN 1. Søgårdsskolen som uddannelsessted Søgårdsskolen er Gentofte kommunes specialskole for elever med særlige behov. Søgårdsskolen har nuværende 152 elever, hvoraf de 11 elever går i kompetencecenteret
Læs mereAfrapportering Læringsløftet. Område-MED. 19. december 2016
Afrapportering Læringsløftet Område-MED 19. december 2016 Slide 1 Organisering Styregruppe: Lars Nedergaard, centerchef Jan Heilmann, viceskolechef, Center for Uddannelse Torben Møller Nielsen, Skolelederforeningen
Læs merePPR og den datainformerede samskabelse. v. Kasper Føns - Tåsingeskolen & Hans Jørn Søberg - PPR
PPR og den datainformerede samskabelse v. Kasper Føns - Tåsingeskolen & Hans Jørn Søberg - PPR Oplægs oversigt 1. Whole system approach og datainformerede læringsfællesskaber 2. Udfordringsteam på skoleområdet
Læs mereUdviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal
Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal 2015 2016 5. og sidste temadag 21. april 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/materiale r-til-forloeb/rudersdal-kommune
Læs mereVelkommen til dialogmøde
Velkommen til dialogmøde Workshop om feedback Sygeplejerskeuddannelsen Agenda Velkommen Kort oplæg om feedback teori ved Ulla Gars og Julie Tejmers Gruppedrøftelse af arbejdsspørgsmål Præsentation og opsamling
Læs mereLedelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression
Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression Langmarkskolen Horsens Mangfoldig elevgruppe - ca. 455 børn 25 forskellig nationaliteter Største grupper af børn kommer fra Bosnien,
Læs mereKollegabaseret observation og feedback
Udviklet og afprøvet i Holstebro Kommune Kollegabaseret observation og feedback Kollegabaseret observation og feedback er et redskab til at kvalificere pædagogisk praksis via reflekterende samtaler med
Læs mereProgram for læringsledelse
Program for læringsledelse Lars Qvortrup 12-12 seminar, Grenå d. 20. april 2015 1 Program for læringsledelse Lars Qvortrup 12-12 seminar, Grenå d. 20. april 2015 2 Læringsledelse 1 Program for Læringsledelse
Læs mereWorkshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman
Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere
Læs mereSynlig læring i 4 kommuner
Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE
Læs mereSTRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE
STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE 2017-2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND... 4
Læs mereIntroduktion til workshopkataloget
Marts 2019 1 2 Introduktion til workshopkataloget Kære Dagtilbud Dette katalog indeholder de workshops, som dagtilbudsafdelingen gennemfører for at understøtte en vellykket implementering af den styrkede
Læs merePROGRAM FOR LØFT AF DE FAGLIGT SVAGESTE ELEVER DET GODE UDVIKLINGSFORLØB
PROGRAM FOR LØFT AF DE FAGLIGT SVAGESTE ELEVER DET GODE UDVIKLINGSFORLØB DAGSORDEN Målgruppe og anvendelsesmuligheder Baggrund og rammesætning Praksis: faserne i udviklingsforløbet Hvad skal vi gøre på
Læs merePejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år (Uddrag fra læreplan)
Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år (Uddrag fra læreplan) I 2012 introducerede pædagogisk kvalitetsudvalg i BUF begrebet pejlemærker. Den overordnede tanke er at Københavns Kommune
Læs mereDen pædagogiske læreplan
Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale
Læs mereOplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring
Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?
Læs mereDen pædagogiske læreplan
Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan BUPL Storkøbenhavn Den 24.05..2018 1 Tidlige indsatser er vigtige 06-06-2018 2 Fokus Fra aktiviteter til evaluering af og læringsmiljøet
Læs mereBørne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud
Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereSkolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereIT og digitalisering i folkeskolen
08:00 100% Aabenraa Kommune Forord Udfordringer Det skal vi lykkes med Tre strategiske spor Rammer Veje ind i digitaliseringen IT og digitalisering i folkeskolen Godkendt af Aabenraa Kommunes Byråd den
Læs mereLangelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?
Langelinieskolens målsætning 2013-2018 Vision hvor vil vi gerne hen som skole? På Langelinieskolen skaber vi stærke og inkluderende læringsrum for vores elever. Ved afslutningen af 9. klasse har alle elever
Læs mereProjektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.
Læs mereNår data bidrager til udvikling af praksis. 18. april 2018 SIP 4, Lasse Reichstein Hellerup Skole
Når data bidrager til udvikling af praksis 18. april 2018 SIP 4, Lasse Reichstein Hellerup Når data bidrager til udvikling af praksis Dialogoplægget formidler erfaringer med at anvende data til at udvikle
Læs mereOplæg om den styrkede pædagogiske læreplan V. Christina Barfoed-Høj, kontorchef i Kontor for dagtilbud
Oplæg om den styrkede pædagogiske læreplan V. Christina Barfoed-Høj, kontorchef i Kontor for dagtilbud 1 OPLÆG OM DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Baggrund for den styrkede pædagogiske læreplan Indhold
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mere