Beskrivelse af billeder

Transkript

1 Beskrivelse af billeder Generelle virkemidler: Punchlines Understreger/tydeliggøre billeder Fastslår budskab Pointere vigtigheden Positive konsekvenser ved sektorens arbejde Teknisk vs. virkelighed Alle overordnede emner skal holdes op på den tekniske del for at bevare autoriteten Virkelighedssituation skal skabe interesse og relevans for målgruppen Den tekniske del skal være klar og spændende at se på fx landinspektør-plakat-princip Den virkelige situation = billeder/situationer fra dagligdagen Filmsekvensernes troværdighed Ikke kun skærmbilleder (læs: shot af computerskærmsbilleder) Person på/i billedet er en god ting, dog (evt.) kun arm+skulder for at filmen ikke forældres for hurtigt (her tænkes på bl.a. tøjvalg, frisure) og for at den kan bruges i andre lande (selv i de nordiske lande er vores udseende meget forskelligt) Filmen skal skabe forundring og interesse Mens/imellem filmsekvenserne kan der være speak, således at mere komplicerede ting kan forklares. Dårlige data: Udrykning Bedst med billede af ambulance, så det virker stærkere og mere akut Kan både foregå når det er mørkt og når det er lyst mørkt dog kun hvis det kan lade sig gøre at filme, men dér vil de også være mere afhængige af deres udstyr Ambulancen kommer kørende med udrykning. Evt høres udkaldet imens over radioen. Der zoomes, så man kan se deres GPS-udstyr Vi ser ambulanceredderne stå et sted udenfor bilen. De ved ikke hvor de skal hen De tror de er det rigtige sted, men den familie de er dukket op hos ser blot uforstående på dem. Alternativt kunne de ende et øde sted, hvor de tydeligt kan se at det ikke er her de skal være Punchline: Mangelfuld digital information kan koste liv! Evt. kan man i stedet for digital information bruge det de selv kalder det. Hvad står IKT for? - Informations- og kommunikationsteknologi Vejnet Uni-plakat tag billede af denne! Kort med vejnet, hvorved der vises den korteste rute fra A til B. Et andet lag viser en rute, som ikke er hensigtsmæssig, fx ved at man ledes til venstre og gennem rundkørsel i stedet for at ledes mod højre.

2 Ortofoto, hvor man kan se vejnet som det er i virkeligheden. Et andet lag viser vejnet, hvor man kan se at nogle af vejene er forskubbet i forhold til ortofotoet Små klip/virkningsfulde billeder Broer Se et køretøj som ikke kan komme under broen. Det kan være klip, men det kan også sagtens være et stillbillede. Der kan både være tale om en bus eller en lastbil. Billedet skal være noget der allerede er sket og som vi eksempelvis kan låne fra et nyhedsmedie, Vigtigt er det dog, at billedkvaliteten er i orden. Der er mange gode grunde til at have opdaterede data kunne være en indledning til alle de forskellige billeder vi kigger på med broen som første eksempel. Vejarbejde Se bil på lokalitet hvor det er tydeligt at en vej er spærret pga. vejarbejde. Fx er vejen lige ud spærret for gennemkørsel Billede af GPS en som viser at man skal fortsætte ligeud Evt. kan det laves som en splittet skærm, så man kan se GPS og vejspærringen samtidig Gågade I stil med vejarbejdet, men med fokus på at man ved navigation fra A til B ledes gennem gågaden, selv om man er i bil Ensretning Man navigeres til at køre den forkerte vej ind i en ensrettet gade OBS! Vejarbejde, gågade og ensretning risikerer meget nemt at blive ens. Ideer til at gøre dem forskellige og mere interessante er meget velkomne. Travlt Sportsvogn eller en som kigger på sit ur Man ledes ind til en vej som ikke er beregnet til at køre stærkt på Dette illustreres ved at man ser brosten og/eller et skilt med 30-zone (eller andet skilt som påtvinger lav hastighed) Særtransport Klip hvor man ser en som ikke kan komme rundt det må være muligt at finde dette, så vi ikke selv skal producere det. Hvis der ikke ligger noget på Youtube eller andre hjemmesider, så kan vi prøve at kontakte Vestas eller Siemens Windpower. Det har ingen betydning om det foregår i en rundkørsel eller andre steder, så længe det tydeligt ses at man ikke kan komme rundt. Cykelstier Visning af ruteplanlægger som laver cykelrute uden hensyntagen til hvor der er cykelstier. Kombineres med delt skærm, så der på den anden halvdel vises en cyklist som kører på ruteplanlæggerens optegnede rute. Man ser herved at cyklisten kører steder hvor han ikke hører hjemme. Altså på en meget befærdet vej uden cykelsti. Måske kan stisystemet i Aalborg Øst bruges som lokalitet til både stier samt stor ikkecykelegnet vej

3 Visning af ruteplanlægger som laver rute under hensyntagen til forekomsten af cykelstier. Samtidig ses en cyklist på samme rute, idet man kan se at han kører på cykelstien (Handicap)tilgængelighed Kørestolsbruger ved trappe et sted i Aalborg Evt. kan der benyttes barnevogn i stedet Kan også være stillbillede Med fokus på at man skal kunne undersøge ruten på forhånd, så man kan undgå trapper og andre ting som ikke er handicapvenlige Bussluser Minder om vejafspærringen kan der findes en måde at gøre det anderledes? Bilister guides ind gennem bussluse Samsøgade kunne være oplagt, da der er en tydelig indsnævring kun for busser. ITS: Skiltning Farligt kryds o Klip der viser variabel hastighedstavle uden lys o Den variable hastighedstavle tændes o Speaker forklarer, at der kommer en bil på sidevejen Skoleveje o Fra farligt kryds ledes man direkte over til at se på skoleveje, som er samme princip. o Man ser skolevej, hvor den variable tavle er tændt o Der er børn i nærheden af vejen Vejr o Et hvilket som helst tændt skilt med variabel hastighed o Det skal tydeligt kunne ses at vejret er dårligt (regn, hagl, sne etc.) Flaskehals o Limfjordstunnelen eller Vejlefjordbroen o Vise sporantal der reduceres o Vise trafikanter som skal flette ind fra sidevej o Variable skilte med hastighed ved Limfjordstunnelen o Speaker: Det kan være hensigtsmæssigt at nedskilte hastigheden ved flaskehalse/ pga. uheld Rutevalg/ruteplanlægning Multimodal o Vises ved hjælp af figur med flere lag o En del af skærmen bruges til at angive pris, tidsforbrug, miljøomkostning o Først vises eksempelvis en cykelrute med grønt. Pris m.m. angives derfor også med grønt. Hvert transportmiddel har sin egen farve o Opbygning som uni-plakat Trængsel

4 o Billede af trafikkø o Klip til trafikcentral, hvor de registrerer køen o Man ser hvordan ruten (på et kort) ændrer sig som følge af køen. Uheld o Uheld på motorvej o Ved afkørslen lige før uheldet står variabelt skilt, som advarer om uheldet og leder trafikken væk fra motorvejen o Skiltene findes ikke, så kræver en del efterbehandling af billeder o Er det overhovedet muligt? Trafikstyring Grøn bølge o Udrykningskøretøj vises o Der køres på strækning med mange lyskryds o Hver gang kører man over for grønt o Der køres med konstant hastighed o Bølgedelen kunne evt. være at der var grønt for retningen i alle kryds (man ser en stribe grønne lys ned af vejen). Disse forbliver grønne indtil udrykningskøretøjet har passeret FCD o Virker bedst med animation, hvor man ser hver bil udsende signaler, som går ind til central o Skal laves så både glatføre og trængsel kommer med, men uden at de bliver ens. Evt. kan man lave den ene og så fortælle (stemme eller skrift) at det også gælder det andet. Busventetid Ser bus holde stille et sted i trafikken Ved busstoppestedet ændres tekst på informationsskiltene, så man kan se at bussen er forsinket og hvor meget Folk ved stoppestedet modtager sms om forsinkelsen P info (indgangsvinklen er hvor man ser ITS i sin hverdag) Billede som viser skilt med P-info Spar på farten (her har vi noget som peger ud i fremtiden) Filme med universitetets bil, idet der er fokus på apparatet i bilen Der køres for stærkt, og man får en advarsel om at man kører for stærkt Projektdata Der skal være en blød overgang mellem de tre forskellige dele indenfor projektdata, så det er tydeligt hvor meget indsamling, behandling og drift/benyttelse af data hænger sammen. Sammenhængen ses bedst, hvis man i hver del kan se nogle mængder (eksempelvis jord), som går igen og som man derfor genkender.

5 Dataindsamling Overordnet ramme og overvejelser: o Mange små forskellige billeder, der viser de mange måder man kan foretage indsamling af data på o Man bruger forskellige former for dataindsamling til forskellige formål o Man glemmer til stadighed ofte, at data skal bruges i forskellige sammenhænge o Dataindsamling er et vidt begreb, så det vil virke godt hvis vi har mange klip der viser noget forskelligt o Dataindsamlingen falder i to dele; før man etablerer en vej og i forbindelse med driften. Der bør ske en klar adskillelse af de to tilfælde og hvornår de forskellige typer af indsamlinger indgår. Man kunne altså se på projektering for sig og drift for sig. Hvordan man bedst skelner mellem de to typer vides ikke. Trafikregistreringer i form af automatiske og manuelle tællinger: o Spoler/videodetektering I ITS-håndbogen / ITS i Danmark er der billeder som viser spoleregistrering Man kunne også lave det som grafik der viser det med symboler på et billede Live billeder er dog det bedste, hvis det er muligt Spoler filmes hvor de ligger i vejen og hvor man kan se dem. Folk der ikke er i faget ved ikke nødvendigvis at stregerne på vejen er spoler, der bruges til detektering og trafiktælling Evt. kan Vejdirektoratet spørges om de laver tællinger med video og om vi i så fald må få et par klip som viser denne form for registrering Kunne man bruge film fra kameraerne ved Nordkraft, og så bare sige at de bruges til trafiktælling i stedet for blot detektering? o Manuel tælling Billede af folk som er ude at lave manuel tælling (fx gule veste, står på hvert hjørne i et kryds) Klip som viser tælleplade med ark hvorpå man kan se at tingene udfyldes i hånden, og at der blot sættes streger på så lavteknisk måde som tænkeligt. Landmåler, ortofoto, boreprøver (disse tre ting handler alle om landmåling/geografi): o Landmåling klip med landmåler, hvor man med kameraet filmer i hans synsretning og længere fremme får øje på en rød laserprik, som sidder på et objekt (hvilket objekt der filmes på er ikke afgjort). Man ser så at han får nogle tal/afstande ud af handlingen. Når man afsætter en vej er det vigtigt at kende de præcise afstande fx bropille, som man ikke skal ramme ind i. Evt. kunne man lave det mere grafisk, hvor man ser ned i jorden på de ledninger der ligger der. afsætning er vigtigt så man ledes uden om vigtige ledninger o Ortofoto Klip som viser ortofoto Klip op i luften, hvor man ser en helikopter. Laves så man får en idé om at det er helikopteren som tager billedet til ortofotoet, også selv om den viste helikopter ikke medbringer fotoudstyr.

6 o Boreprøver Bedst som tegnefilm, hvor man ser opbygningen med forskellige jordlag, men alternativt kan man også undersøge, om nogen har en video af en boreprøve (vær dog opmærksom på kvalitet, om der er mennesker på m.m.) Klip af vingeforsøg, hvor man kan se at det handler om noget med jordens egenskaber. Kan også laves med en boresnegl; især hvis det er et sted hvor underbunden viser tydelig lagdeling. Klip (hvis muligt) med bor som kommer op efter at have lavet boreprøve. I samme klip vises i den ene side en tegning, som tydeliggør lagdelingen. Registrering af vejforhold: o Refleksion af vejafmærkning Der tages kontakt til Delta for at høre om de har klip/stillbilleder af brugen af deres apparater. Eller om vi kunne låne et apparat til at filme det vi gerne vil have filmet?? Klip/stillbilleder som viser veje med varierende kvalitet af vejafmærkningen en god, hvor lyset tydeligt reflekteres og en dårlig, hvor lyset i mindre grad reflekteres o Asfalttilstand Kontakt til Vejdirektoratet Klip med et af Vejdirektoratets målekøretøjer Klippet kombineres med grafiske tegninger, som tydeliggør køretøjets funktioner de havde plancher med grafiske tegninger ude ved deres maskiner, da vi var på studiebesøg hos dem. o Indberetning fra borgere Kontakt til Yougov/Zapera (man kan få prøvelogin ifølge en af vores brochurer) evt. finde kommunal hjemmeside, som benytter sig af et sådant elektronisk indberetningsskema Skærmdump hvor man kan se at man kan indtaste oplysninger og hvor man kan se andre ting som er indberettet Dette klip kommer mere til at handle om hvordan man indberetter i stedet for at have fokus på at man kan gøre det. Det er smart for kommunerne med elektronisk indberetning i stedet for telefonisk, som de skal bruge mere tid på. Samtidig bliver de elektroniske indberetninger mere ens pga. systematikken i indberetningsmulighederne og kan derfor nemmere bruges i databaseform. inddragelse af borgerne via elektroniske indberetningsskemaer kan lette vejbestyrelserne arbejde og give mere nuancerede svar end andre indsamlingsmetoder Skiltedetektering: o Dette klip undlades, da det ikke rigtigt passer sammen med de andre emner Databehandling Klip som viser det lag for lag, så processen tydeliggøres. Illustration af hvilke data man har brug for og hvilke trin man skal igennem. Filmstumper, som viser data der lægges ind og bliver til en samlet model, som så til sidst kan blive til virkelighed.

7 Indholdet kommer i høj grad til at afhænge af hvilket færdigproduceret materiale vi kan få fat i fra Cowi eller Rambøll Klip kan indeholde en VISSIM-model eller en model fra Novapoint Hvis Cowi eller Rambøll ikke har noget, kan vi kontakte Erik muligvis er der andre af IKT-folkene som ligger inde med noget materiale Det skal være lidt ligesom den video Erik viste i Vejforvaltning Drift (arbejdet udføres) Naturlig overgang fra databehandlingen ved at starte med klip af gravemaskine med GPSudstyr Man ser tal for jordmængder på deres udstyr, hvilket angiver hvor meget de skal grave af. De tal genkender man fra tidligere faser (dataindsamling og behandling) Hydrema kontaktes, da de skulle have denne type maskiner Vedligeholdelsen holdes ude, så den kun indgår i dataindsamlingen