Akkorder i spredt beliggenhed
|
|
- Caspar Markussen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 26 ASNIT 3 Akkorder i spredt beliggenhed Spillemåderne indtil nu, har jeg valgt fordi det er den letteste måde at lære noget om akkordopbygning, omvending, transposition og alle de andre ting på. esværre er det ikke ret smukt i mange melodier, så nu skal vi arbejde med noget andet: Akkorder i spredt beliggenhed. Når man skal opbygge en akkord i spredt beliggenhed kan man finde tonerne på denne måde: Tager vi f.eks. en akkord i grundstilling, plejer du at spille: E (Tæt beliggenhed) I de næste melodier skal akkorden spilles på denne måde: (op til ). A Akkorderne skal altså brydes: rundtone, kvint, grundtone. Her vist på 4 akkorder:. 4? Herunder er vist nogle eksempler på en akkord i spredt beliggenhed, i forskellige taktarter. Akkordmnstrene/figurerne er eksempler fra side 47. e spilles enten med melodiens puls eller dobbelt så hurtig..? 4 34 Nr. 7.A Nr. 7.A spillet som 1/8 delsnoder Nr. 9.A Nr. 10.A Brug denne spillemåde på de 4 næste melodier. Øv dem ev.t. frst på nogle lettere melodier Når ovenstående spillemåde er rimelig sikker, kan du spille tert en verst, i stedet for grundtonen. Akkorderne skal altså brydes: rundtone, kvint, terts:. 4? #A Her er nogle eksempler på en akkord i spredt beliggenhed, vist i forskellige taktarter..? 4 34 Nr. 7.A Nr. 8.A Nr. 9.A Nr. 10.A Septimakkorder (7 ere) kan spilles som vist side Akkorderne på denne side kan også vendes, men vent med det til side 34
2 34 34? m? E7? m / m Vinter er nær 7 osv. 27 m 7 E7 # # bb 34m?bb34 / bb7 Bb?bb bbm?bb Eb / m m / / m Vem kan segla 7 # m 7 (7) m
3 28 enne melodi er nok mest vellydende med en langsom puls, og med 1/8 delsnoder i venstre hånd, som vist i starten. Em akkorden i 2. takt burde oktaveres op, da den klinger lidt mudret, men til gengæld har man den regel at man br gå den nærmeste vej fra een akkord til den næste, - her til Em. # 4?# 4 I am sailing Em JL #?# Em ?# # Em # äj?# Em 7
4 29 I den sidste takt i hver linie går melodien lidt i stå, og jeg har lavet forskellige lb til at udfylde med. e kan selvflgelig genbruges i andre melodier. b akkorden i sidste takt er en erstatningsakkord for, - en MEIANT. Prv at analysere hvor den ligger i forhold til. Kan også genbruges i andre melodislutninger. b 4?b4 L j Bb Bloing in the ind Bb 7 b Bb L j?b m b Bb L j?b m 7 nb # Bb ä j bm?b L j 7 L j m 7 m b b b b b n
5 30 # # 4?## 4 Tiden står stille ä L j j Musik: K. Larsen/Jnsson A # #?## L jl j A # ##m?## #m # #?## L jl j A # #?## L jl j A
6 31 34? 34?? Em? L j Em L j Mod Vinden fra T.V. serie L J 2. Em L j L j 2. L J? /L J /? 1 Asus A # 2.
7 32 b4?b4 m All my loving 7 Musik: Lennon/Mcartney m o.s.v. b?b Bb m b 7 m?b Eb b b m 7 m 7 b 1.?b / 2. / m # # +/c# b/c?b m Bb Bbm b b Bbm
8 33 I næste melodi, har jeg forsgt at vise hvordan man kan tackle forskellige problemer: Takt 10: To akkorder i samme takt: Man afbryder spillefiguren og laver en slags blokakkord. Takt 16: /h betyder at tonen H skal spilles som en enkelt bastone. Altså uden akkord. Takt 19: er bliver disharmoni ved alm. akkordbrydning, - derfor en slags blokakkord. Melodien starter med en fuld takt (3 fjerdedelsnoder) men skal spilles som en optakt, altså uden venstre hånd. Morning has broken 34? 34 m L j? L Em / sus 7? /h? L j / L j? 7 L j 7/f# /e Musik: at Stevens L J 7 L j 7 # /
9 34 Omvending af akkorder i spredt beliggenhed Nu vil vi prve at vende de akkordbrydninger du har brugt i de sidste 4 melodier. eres tre beliggenheder ser sådan ud:.? rundtonen nederst Terts'en nederst /e Kvinten nederst /g Akkorderne kan brydes som vist side 47 og 48 Hvornår man bruger brydningen der kun er lidt spredt (1. akkord i hver takt foroven) og hvornår man bruger den anden, afhænger af melodien. or den verste tone i brydningen må helst ikke være den samme som meloditonen. et vil nok være lettere at få lært de nye akkordbrydninger, hvis du frst ver dem på melodierne side 12, 13, 15 (verste), 17, 24, 25, eller andre lettere melodier Brudte akkorder i spredt beliggenhed er meget anvendelige og velklingende til melodier med langsom puls, men kan også lyde kedeligt og ensformigt hvis du ikke husker flgende: Lyt til det du spiller Akkordens dybeste tone (bastonen) er den vigtigste tone i venstre hånd, og den skal derfor spilles kraftige end de andre toner. Når der er to ens bastoner i samme takt, skal kun tonen på 1. slaget betones. Hr om den valgte akkordbrydning klinger godt sammen med meloditonerne, - hvis ikke så vælg en andre tonerækkeflge i brydningen eller undlad akkordtonen hvor der er disharmoni. Spil hjre hånden så man kan hre melodiens fraser. Hvis du synger melodien mens du spiller, bliver melodiens fraser tydeligere. Variér dit spil Lav pauser ved periode-slutninger eller lav lb opad på klaver som jeg har vist flere steder. Her? er flere lb som også er gode: 7. 4 b b Antallet af toner man skal spille, afhænger af hvilken taktart melodien er i, - hvilken puls du spiller i venstre hånd og hvor mange taktslag der er på stedet hvor lbet skal være.
10 # # 4?## 4 L # #Em L?## Matador ra TV serien Matador osv. A/c# # # %#?## L A/c# # #Em?## L # # #?## L # #E7?## L # A7 Hm A nl /c H7 Hm #7 # # L #m /c nl H7 L A7 L L E7 A7 INE A7 L %til INE Spil fra 35
11 36 Tonerne jeg har skrevet i venstre hånd, forudsætter at man spiller med 1/4 dels puls. b4?b4?b j L J Streets of London /e /aj L j /c Musik: Ralph McTell m L j L osv. bbb L L 7 b %?b /e L j m j L /c bbb?b bbb?b b7?b j L j L / L j j 7/h 7j L # #o n INE m 7 % Spil fra til INE
12 37 Her er flere modeller for hvad man kan gre, når der er to akkorder i en takt. Melodien har samme afslutningen som side 29, - blot på en anden akkord. # 4?# 4 # /f#?# 7 #Em?# #?# # H7/d# 7 UL E7/g# J?# # #?# 7 er var engang Spilles Alla Breve (2/2) Em H7/d# A7 Music: Kai N. Andersen /f# 7 # n E7/g# # 7 L 1. E7/g# J U E7/g# # 7 L E7 J # 2. Eb 6 b b b n
13 38 or at bibeholde venstre hånds spillepuls (1/8), har jeg valgt nedenstående lsninger i takterne 4, 6 og 8 4? 4 5? # 9 Em m/d A/c#? 13? L Svantes lykkelige dag Musik: Benny Andersen m m7/c /h 7 /h O.S.V. /h /c /d L j 7 /f m L j 7/h m m7/c /h L j 7 / h 17? # /h /c /d L j 7 /f 21 Em m/d? A/c# m L j 7/h b
14 39 # 4?# 4 7/f# # Årstiderne # # #/a# Hm # Musik: Benny Andersen #Em Em maj/d#?# # # j Em7/d A7/c# # # j 7 #?# 7/c /h /a # # # #/a# Hm?# j A7/c# #Em Em maj/d# Em7/d j 7
15 40 Selv om den næste melodi er helt udskrevet, kunne du prve at starte med kun at bruge melodien og becifringerne ovenover. Altså lave dit eget arrangement. Hvis du falder over nogle problemer, kan du så bruge mit arrangement som facitliste. Melodiens B. stykke (3. linie/2.takt til 4. linie/4.takt) har en anden karakter end A.stykkerne. et skal spilles noget hurtige og derfor vil brudte akkorder ikke fungere her.? 4 4 /h? bb m/ab /g Over the rainbo Em /d 7 b # A7 b Þ å til OA 7/f# 7 # # n 1. Musik: Harold Arlen Em A7 b # # # m 7 2.? L ä m7 7/h? Em Ebo m7 7..al j b o b b b 6 Þ Ab Þ OA # # 7+ J 6 bbb # nn j
16 41 Prv frst selv at lave dit eget arrangement, og spil bagefter mit. I denne og i andre af bogens sidste melodier, har jeg har snydt lidt ved at tilfje en akkordtone i hjre hånden, hvor klangen er for tynd. # # 4?## 4 Em /d Aftontankar vid ridas rute A7/c# #7 Hm Hm7/a # Musik: Birger Sjöberg # E7/g# A7 # # Em /d?## A7/c# #/a# Hm # # n /A A7/g # # H7/d# Em?## # H7/d# Em # # E7/g# A # E A7 # bn # n # # Em /d?## A7/c# # # n #/a# Bm /A A7/g
17 42 Endnu en melodi hvor B stykket skal spilles hurtigt og Rubato. (rit i rytmen/pulsen) Jeg laver derfor regelmæssigt blokakkorder i venstre hånd. % Hymne a L'amour Em H7/f# L j # 4?# 4 #?# b J ä m6 7 L j # # L j +/h # # m/eb L J b bl Musik: Marguerite Monnet A7 # 1. E7/g# # # # 7?# b J ä #Em H7/d# Em?# # 2. /h b Em H7/d# Em # 7 #n U Em H7 7 #n INE /f# # /f#em?# U #Em H?# # # #m UH # # # # 7/f# Em H7/d# Em Em H7/d# Em % U al Segno al INE H7 Em H 7 # # # #
18 43 I denne melodi har jeg, i venstre hånd, brugt figur 8. A.B.. fra side 47. En lidt svær figur, men god til melodier med langsom puls, - lange meloditoner og få akkordskift. /f# 1. 7 Romantic Etude 34? 34 L /h 7/Bb bb /g? L # # #n? / 7/d?? L m/ab? b b /h /g /a / 7 # Musik: Jan Kuby b b m/ab 7 /e 2. 7/Bb b b # 7/f# 7 7 /a
19 44 enne melodi er et eksempel på figurerne 11 A.B.. (A.stk.), og 12 A.B.. (B.stk. + sidste A.stk.) e akkordtoner der kommer op til- og over melodien, kan spilles med hjre hånd. Prv kun at bruge een af figurerne (11 eller 12) i hele melodien. Melodien er egentlig i 4/4 dels takt, men for at nodebilledet skal være så let som muligt at læse og forstå, har jeg skrevet den ud i 6/8. I denne melodi vil det lyde ens. b68 L L?b68 bbb?b L L bbb L L?b L L b/c?b b?b an't help falling in love ith you Musik: L. reatore L L /e L L /c L L L L 7 2. L / L L L L m ä L L L m7/c L L m m/bb L L L j 1. L / j / j j ä L L E7 n #
20 b?b j b?b J L b?b L L bbb?b L L b?b L L Bb b7?b L L an't L help falling L in love - fortsat n # j ml L # # E7 7/f# /e j L L L L /c L L L L j L L m L L j j L L m m/bb L j L L 45 L L E7 n # L 7 ä L m7/c L j / L L 7c 1. / 2. L / ä ä
ø ú ú ø ø ú ú ø ø ú ú ú ø ø ú ø ø ú ú @ ê @ ê @ ê ú ú ø ø ø ø { { ú ú @ ê { { AFSNIT 2 Twinkle, twinkle, little star
13 ASNIT 2 Akkord og melodi i hjre hånd Når man spiller med akkord og melodi i hjre hånd, er der nogle generelle regler: Melodistemmen skal ligge verst: en skal spilles lidt kraftigere end de underliggende
Læs mereLær at spille efter becifring
1 Lær at spille efter becifring Becifringsklaver med - brudte akkorder - Jan Kuby 2 Lærerorientering Anvendelse Overalt hvor unge og voksne undervises i becifringsklaver. Fra den frivillige musikundervisning
Læs mereLær at spille efter becifring
1 Lær at spille efter becifring Becifringsklaver med - swingbas - melodi og akkord i hjre hånd Jan Kuby 2 Lærerorientering Anvendelse Overalt hvor unge og voksne undervises i becifringsklaver, - i den
Læs mereI, IV og V trinsakkorderne
14 ASNT 2, og trinsakkorderne e næste melodier bruger foruden og trinsakkorderne som du kender, også trinsakkorden. isse tre akkorder er de vigtigste når man skal becifre en durmelodi. ind, og trinsakkorderne
Læs mereLær at spille efter becifring
1 Lær at spille efter becifring Becifringsklaver med - melodi & akkord - i hjre hånd Jan Kuby 2 Lærerorientering Anvendelse Overalt hvor unge og voksne undervises i becifringsklaver, - i den frivillige
Læs mereAFSNIT 3. Generelle regler:
32 ASNIT 3 e næste melodier er eksempler på, hvordan man kan arrangere melodier i den lidt bldere rytmiske genre: azzballader, pop, beat, bld rock og lign.. ællesnævner for melodierne er, at de er noteret
Læs mereI Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Vi har følgende grundtyper af flydestemmer:
Rockvokal Gert Uttenthal Jensen Frederiksborg Gymnasium & HF 2005 Flydestemme og akkorder 1. 3-stemmig flydestemme for lige stemmer I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Det
Læs mere1. Forstærkning af melodien
http://cyrk.dk/musik/medstemme/ Medstemme Denne artikel handler om, hvordan man til en melodi kan lægge en simpel andenstemme, der understøtter melodien. Ofte kan man ret let lave en sådan stemme på øret,
Læs merehvilket svarer til dette c, hvis man havde noteret i en tenor-nøgle
Treklangsmedstemmer s. 1 (TH 14) GENERELT Besætning: Lav koret 3-stemmigt for sopran, alt og tenor i tæt beliggenhed angiv besætningen ud for stemmerne. Korarrangementet er tænkt ud fra at der også tilføjes
Læs mereAkkorder bruges til at akkompagnere musik. Akkorderne tænkes opbygget af tertser der er stablet på hindanden.
Akkord Oversigt Oversigt Næste C -dur Cm C7 C6 Cm7 C ø Cm7b5 C9 Cm7b9 C11 C13 Cdim C+ Akkorder bruges til at akkompagnere musik. Akkorderne tænkes opbygget af tertser der er stablet på hindanden. Du kan
Læs mereTenorens højeste højeste tone: tone: eller eller Altens dybeste tone:
Poprock-arrangement s. (TH 12) Poprock-arrangement s. 1 (TH 11) GENERELT GENERELLE PRINCIPPER FOR KORSATS Besætning: Besætning: Lav Lav koret koret 3-stemmigt 3-stemmigt for for sopran, sopran, alt alt
Læs mereOm skalaer, tonearter og akkorder 1 CD 02/2002
Om skalaer, tonearter og akkorder 1 CD 02/2002 Når skalaen ligger fast har man materialet til melodisk og harmonisk stof i skalaens toneart Vi spiller Lille Peter Edderkop i C dur og kan derfor betjene
Læs merePoparrangement. Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen. Indhold
Poparrangement Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen Indhold Flyde/akkordkor flyd, rytmer og svar... 1 Basstemme... 2 Trommestemme... 3 Medstemme 1... 4 Medstemme 2 Fra terts til sekst... 5 Medstemme
Læs mereVokalarrangement. Keld Risgård Mortensen. Indholdsfortegnelse. Trin 1 Grundflydestemme side 2. Trin 2 Bevægelig flydestemme side 4
1 Keld Risgård Mortensen Vokalarrangement Indholdsfortegnelse Trin 1 Grundflydestemme side 2 Trin 2 Bevægelig flydestemme side 4 Trin 3 Basstemmen side 5 Trin 4 Medstemme + forsinket terts side 9 Trin
Læs mereEt par frelsergreb på guitaren
t par frelsergreb på guitaren uitarens hoved er til venstre Mange prikker længst til venstre betyder at pegefingeren skal lægges hele vejen over gribebrædtet (barrégreb) t x betyder at strengen ikke skal
Læs mereKlaver. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Tjek siddestilling bænkens højde, afstand til klaveret m.v.
Værkstedslinje (2.-3. klasse) Klaver Modullinje (4. klasse - ) Sololinje 1. Sidestilling / kropsholdning Vis rigtig siddestilling ved klaveret. Snak med eleverne om, hvordan, de sidder derhjemme og kom
Læs mereRytmer og Noder. Nodelængder og pauser. 1.g-teori Rytmer og Noder Side 2. 1.g-teori Rytmer og Noder
Side 1 Side 2 Rytmer og Noder Alle noder har et hoved (enten udfyldt eller åbent) og alle på nær helnoden har en hals. Om halsen peger nedad eller opad er kun et spørgsmål om hvor der er plads. Gert Uttenthal
Læs mereAkkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold. I de fleste tilfælde kan vi beskrive meloditoner som et af følgende:
Harmonisering M1 Gert Uttenthal Jensen Side 1 Harmonisering At harmonisere en melodi vil sige at tilføje akkorder. Vi skal her se nærmere på harmonisering i en klassisk funktionsharmonisk vise-stil, som
Læs mereJazzvokal. Grundlæggende teori. Akkorder & becifring: Gert Uttenthal Jensen gert.uttenthal.jensen@skolekom.dk
Jazzvokal. Gert Uttenthal Jensen gert.uttenthal.jensen@skolekom.dk Grundlæggende teori Akkorder & becifring: 1. Dur-treklange Vi beskriver tonerne ud fra en dur-skala. Tonerne har fået navn efter C-dur-skalaen
Læs merePrætoriansk stemning: Hvor mange tonearter kan man spille i? Gert Uttenthal Jensen
Prætoriansk stemning: Hvor mange tonearter kan man spille i? Gert Uttenthal Jensen I overgangen fra de ikke-tempererede stemninger, som fx den prætorianske til de tempererede, som fx den ligesvævende,
Læs mereVi har følgende grundtyper af flydestemmer:
Jazzvokal Gert Uttenthal Jensen Flydestemme og akkorder 1. Typer af flydestemmer Flydestemmer er den 4-stemmige vokale satsteknik, der primært skrives over temaets akkorder. Flydestemmens funktion er dels
Læs mereMusikteori på video v. Anders Aare
1 Musikteori på video v. Anders Aare - oversigt over rammer, begreber og principper for analyseteori 1) Akkordlæsning Rammer: - klaverpartitur - funktionsharmonik, primært tertsopbygning - fokus på forsk.
Læs mereAkkordsamling. til guitar. René B. Christensen
Akkordsamling til guitar René B. Christensen Akkordsamling til guitar c René B. Christensen, 0 Du er velkommen til at dele dette dokument - helt eller delvist - med andre, sålænge du henviser til det originale
Læs mereMusikteori på video v. Anders Aare
1 Musikteori på video v. Anders Aare - oversigt over arrangementsprincipper for poprock arrangement 1) Forberedelse og retning Opgaveformulering (stx A-niveau) Opgaveformulering: "Der skal laves en udsættelse
Læs mereKeyboard og DIM. 1. lektion side 1
1. lektion side 1 I musiklokalet bruger vi de almindelige "musik" ord: noder, toner, melodi, frase, tema, interval, akkord, rundgang, intro = indledning = forspil, A og B-stk, vers og omkvæd, bro, C-stk,
Læs mereFunktionsharmonik. Opgave 2.3: Analyser akkordforbindelserne: Opgave 2.2: Udfyld skemaerne i G- dur og D- dur
Funktionsharmonik I durtonearterne har vi: rin 1 2 3 4 5 6 7 Funktion Sp Dp S D p - Harmo- C Dm Em F G Am Hdim nier i C- dur Opgave 2.3: Analyser akkordforbindelserne: 1) "Let it be": G D Em C G D C G
Læs mereHarmonisering Side 1. Sammenhæng mellem toner og akkorder. Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold
Side 1 At harmonisere en melodi vil sige at tilføje akkorder. Vi skal her se nærmere på harmonisering i en klassisk funktionsharmonisk vise-stil. Der er mange detaljer der adskiller harmonisering i forskellige
Læs mereGradsprøver. -program. European Piano Teachers Association
Gradsprøver -program European Piano Teachers Association EPTA Danmark Carit Etlarsvej 4, 2840 Holte Tel: 45 42 29 63 Mobil: 28 39 01 07 Fax: 38 33 52 58 e-mail: info@epta.dk www.epta.dk BG Bank: 1551-0016796603
Læs mereHvor længe vil du udmyge dig (Bb)
Hvor længe vil du udmyge dig (Bb) (Vend...) Danser med drenge Hvor længe vil du udmyge dig (Bb) - side 1 Tempo: 105 bpm Danser med drenge v1 Intro: Gm / Bb Gm F7 / Gm / Nogen kommer til verden med tårer
Læs mereTrestemmig bloksats i rockarrangement - 1 Akkordtoner
Trestemmig boksats i rockarrangement - 1 Akkordtoner I en boksats har en af korets stemmer meodien mens de andre føger så paraet som muigt. Boksatsen er nemmest at ave hvis meodien har få store spring
Læs mereRen versus ligesvævende stemning
Ren versus ligesvævende 1. Toner, frekvenser, overtoner og intervaller En oktav består af 12 halvtoner. Til hver tone er knyttet en frekvens. Kammertonen A4 defineres f.eks. til at have frekvensen 440
Læs mereSystematisk oversigt. 1. del. Det lineære grundlag
Systematisk oversigt 1. del. Det lineære grundlag Tonematerialet... 6 1. Tonesystemet... 6 1.1 Stamtonerne... 6 1.2 Orientering af dybe og høje toner... 6 1.3 Stamtonebetegnelser i de forskellige oktaver...
Læs mereHvad er musik. 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse
Hvad er musik 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse Hvad er musik egentlig? (Hvad mener du?) Musik? Det skal bare lyde godt Hvad er musik? Følelser Rytme Klang Melodi Stilart - Genre Harmoni Overtoner
Læs mereFunktionstonal harmonisering
Funktionstonal harmonisering Funktionstonal harmonisering TH 2016 Denne lille manual er rettet mod løsningen af de simple harmoniseringsopgaver man finder i M1 opgave 3. Det supplerende stof s. 9-11 er
Læs mereItalesættelse. Baggrund lærer. Hvordan taler vi om musikken og om kompositionen? Toner og Intervaller
Baggrund lærer MUSIK Hvordan taler vi om musikken og om kompositionen? Toner og Intervaller Toner er musikkens byggesten. Toner er frekvenser og de måles i hertz. Intervaller er afstanden mellem to toner.
Læs mereKomponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg
Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Ole Skou feb.2011 side 1 Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg Oplægget er en demonstration af en metode til
Læs mereSpillemandsmessen. Orkesternoder
Spillemandsmessen Orkesternoder Praktiske bemærkninger til orkesteret: ette er folkemusik og dansemusik! Så hvis I spiller til dans til daglig, så er det ligetil: næsten alle satser har en undertitel hvor
Læs mereTørdans (Db) - side 1
Tørdans (Db) - side 1 Tempo: 126 bpm, - - = 4/4 Hardinger/Thorup v1 (Tale er angivet i parentes og kursiv: J: = Jørgen, M: = Michael.) Tema: Db Dbsus4/h Db Dbsus2/h (x2) (J: Vi hedder "Kaptajn Voms Kor
Læs mereHarmonilære. Kompendium. efter. Leif Thybo. 6. udgave
Kompendium efter Leif Thybo 6. udgave 1998 2 Harmonilære Indhold Intervallæren............................................................... 3 Komplementære intervaller.................................................
Læs mereSpil harmonika. Melodi- og øvehefte. Poul Højbak. Niv. A, Efterår 2005. (Knap- og piano-) - Og lidt om noder, rytmer og toner samt om instrumentet
Spil harmonika (Knap- og piano-) Melodi- og øvehefte - Og lidt om noder, rytmer og toner samt om instrumentet Poul Højbak Niv. A, Efterår 00 Revideret orord Dette hefte er resultat af mine mange års erfaring
Læs mereOptagelsesprøve til Musikvidenskab
Optagelsesprøve til Musikvidenskab NB: Ansøgningsfrist 15. marts (For ansøgere til bachelortilvalg er fristen 15. april) Afdeling for Musikvidenskab Institut for Æstetik og Kommunikation Aarhus Universitet
Læs merePrimus-begyndervejledning Lav et Rock-arrangement
Primus-begyndervejledning Lav et Rock-arrangement Denne vejledning viser hvordan man laver et Rock-arrangement helt fra bunden. 1. Åben PriMus og sæt standardindstillinger. Åben Primus. Du bliver muligvis
Læs mereChromatic staff. Af Peter Hass. Introduktion
Chromatic staff Af Peter Hass Introduktion Der har været musik, længe inden der var nodesystemer. Inden man indførte nodelinier, forsøgte man at notere musik ved hjælp af neumer som blot var upræcise angivelser
Læs mereEn musikalsk praktisk introduktion til Stemninger. Feb-08
En musikalsk praktisk introduktion til Stemninger. Feb-08 Allerførst vil jeg introducere den rene kvint og den rene stor-terts. Det er de toner der optræder som overtoner (eller partialtoner) i enhver
Læs mereMUSIKOPLEVELSE LÆRER
MUSIKOPLEVELSE LÆRER OM ELEVOPGAVEN Eleverne skal indledningsvist møde komponisten Lars Kynde i hans forskellige værksteder. Derefter skal de lytte til et uddrag af værket Elefanthjerte, der spilles på
Læs merehvilket svarer til dette c, hvis man havde noteret i en tenor-nøgle
Treklangsmedstemmer s. 1 (TH 14) GENERELT Besætn: Lav koret 3-stemmigt for sopran, alt og tenor i tæt beliggenhed angiv besætnen ud for stemmerne. Korarrangementet er tænkt ud fra at der også tilføjes
Læs mereMads Pagsberg composer & conductor
M Mads Pagsberg composer & conductor copyright Mads J. Pagsberg If you wish to copy this score please contact Mads J. Pagsberg, Svinget 5 st. tv. 2300 Cph. S, Denmark Phone: + 45 28448807 / + 45 32571175
Læs mereJazzarrangement. Arbejdspapirer til højniveau. Papirerne er ikke altomfattende, og der er andre måder at arrangere på end beskrevet her.
Jazzarrangement Arbejdspapirer til højniveau. Papirerne er ikke altomfattende, og der er andre måder at arrangere på end beskrevet her. Jakob Jensen Indhold Indhold...1 Jazzarrangement, generelt...1 Two-beat...2
Læs mereFunktionstonal harmonisering
Funktionstonal harmonisering At harmonisere er at sætte akkorder til en melodi. Som regel vil man tilstræbe at en melodis toner passer sammen med tonerne i de akkorder man sætter til en melodi, fx: Det
Læs mereEn oversigt over (næsten) samtlige stemninger stillet op grafisk mod den treklang. Prætoriansk. Treklange: C-G-D-A-E-H-F#-G# streg Eb-Bb-F-C
Stemninger resultater mus og mat Gert Uttenthal Jensen Side 1 Stemninger -resultater En oversigt over (næsten) samtlige stemninger stillet op grafisk mod den treklang. Pythagoræisk Ren Prætoriansk Werckmeister-III
Læs mereFEM KORTEKNIKKER 4 S. Lille kompendium i pop/rock-arr. s. 1 (TH 11) - baseret på flydekor
Lille kompendium i pop/rock-arr. s. 1 (TH 11) FEM KORTEKNIKKER - baseret på flydekor Solist 4 4 C No G wom- an no cry, Am F C no F wom- an no cry C G 1 4 S A T 2 4 S A T 3 4 S A T 4 4 S A T 5 4 S A T 1)
Læs mereSpil efter mønstre i kendte numre
Spil efter mønstre i kendte numre Side 1 Spil efter mønstre i kendte numre Brug det I har lært i arbejdet med Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra m og C ette papir handler om at arrangere eller blot
Læs mereSÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES...
28 omlyd December 2009 SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES... AUTUMN LEAVES ER BLEVET SPILLET I UENDELIGT MANGE UDGAVER. I DENNE ARTIKEL ANALYSERES KEITH JARRETTS UDGAVE, SOM DEN BLEV SPILLET UNDER
Læs mereAkkord-tone-skema #1
kkord-tone-skema Ole Skou jan. 2013 Side 1 kkord-tone-skema #1 Indhold t landskab af muligheder.... 2 n fremstilling efter en visuel logik... 2 Minimering af ventetid... 3 ifferentiering.... 3 n ustabil
Læs mereGroove på et ark. Beatmarkerende normaltempo. Lift på 2og. Halvtempo. Liftet halvtempo
Groove på et ark Vælg et groove til hvert af de to stykker i din opgave (variér gerne, men lad være med i første omgang at nødvendigvis finde på noget helt nyt). De to groves skal komme fra hver sin gruppe
Læs mereGuitar og noder. Melodispil og nodelære 1. position. John Rasmussen. Guitarzonen.dk
Guitar og noder Melodispil og nodelære 1. position John Rasmussen Guitarzonen.dk Guitar og noder er udgivet som e-bog 2011 på guitarzonen.dk Forord Denne bog gennemgår systematisk tonernes beliggenhed
Læs mereSpil sammen med PHØNIX
Støttet a Et samarbejde mellem skole og musikskole Indeholder: Forløbsbeskrivelse Noder: sammenspilsarrangementer at 2 PHØNIX-sange Supplerende øvelser Koncertopølgning or indskolingen Materiale til MUSIK
Læs mereKoral. I 1700-tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag stadig forbinder med en koral:
Koral Koral (ty. Choral, fra middelalderlatin choralis, som tilhører koret) betegner dels den gregorianske sang, dels melodien til en lutheransk kirkesang, som de fleste forbinder ordet med. 1700-tallet
Læs mereDin brugermanual BEHRINGER BT108 BASSPACK http://da.yourpdfguides.com/dref/2299760
Du kan læse anbefalingerne i brugervejledningen, den tekniske guide eller i installationsguiden. Du finder svarene til alle dine spørgsmål i BEHRINGER BT108 BASSPACK i brugermanualen (information, specifikationer,
Læs mereSigurd og Danmarkshistorien
Sigurd og Danmarkshistorien Kære musiklærer i 3. 4. klasse Odense symfoniorkester glæder sig til at byde jer og jeres elever velkommen til skolekoncert i Carl Nielsen salen, i Odense koncerthus. Skolekoncerter
Læs mereLad eleverne parvis tale sammen om, hvad de lægger mærke til ved Ane Østergaard og hendes værksted
MUSIKOPLEVELSE LÆRER OM ELEVOPGAVEN Eleverne skal give udtryk for deres oplevelse af værket Tilgroet ved at lytte til et uddrag af musikken. De skal finde frem til et handlingsforløb, som de synes passer
Læs mereHvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse
Om dette materiale Velkommen til Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse som udover dette hæfte og CD, består af et manuskript med tilhørende ekstra materiale. Materialet er lavet med
Læs merePrimus begyndervejledning
Primus begyndervejledning Denne vejledning viser hvordan man laver et Swing arrangement ud fra en MIDI fil. Den Midi fil der er brugt, kan du hente den her: http://www.frborg gymhf.dk/gj/primus. Under
Læs mereHerefter følger værktøjer til bestemmelse af improvisation over særlige akkorder med: 3. Heltoneskalaen. 4. Ottetoneskalaen.
32 32 Værktøj til valg af improvisationsskala Værktøj til bestemmelse af skala til improvisation over akkorderne i den harmoniserede skala, bidominanter, tritonussubstitutionsakkorder, altererede akkorder
Læs merePrimus-begyndervejledning-Jazz
Primus-begyndervejledning-Jazz Denne vejledning viser hvordan man laver et Swing-arrangement ud fra en MIDI-fil. Den Midi-fil der er brugt, kan du hente den her: http://www.frborg-gymhf.dk/gj/primus/index.htm.
Læs mereAnalyse af klassisk musik
Analyse af klassisk musik af Jakob Jensen Indhold Genre og instrumenter...1 Melodi, tema...1 Satsopbygning...2 Form...3 Klang...4 Tonalitet og harmonik...4 Perspektivering...4 Analyse af klassisk musik
Læs mereLæreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse
Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole Elevens navn: KROP OG INSTRUMENT Kropsforståelse At trække vejret dybt og styre mavemusklerne Trække vejret helt dybt og styre udåndingen Trække vejret
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2017
UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2017 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fællesmål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres
Læs mereBASPAKKENS INDHOLD Førsteklases el-bas Polstret taske Førsteklasses tilslutningskabel (ca. 3 m) Justerbar guitarrem 3 plektre Begynderbog til el-bas 2 INDHOLDSFORTEGNELSE EL-BASSENS DELE... 4 INTRODUKTION...
Læs mereIndledning til evalueringskriterierne for M2
Indledning til evalueringskriterierne for M2 Musikteori 2 indeholder tre opgaver, hvoraf kun en skal løses. De tre opgaver er eksponenter for tre discipliner med ret forskelligartede faglige traditioner.
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015
UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres
Læs mereSom tidligere år bliver skemaerne annullerede i visse uger pga. tv rgående projektarbejde / helhedsuger / praktik / brobygning mm.
Kommentarer Som tidligere år bliver skemaerne annullerede i visse uger pga. tv rgående projektarbejde / helhedsuger / praktik / brobygning mm. Procestimerne (st ttetimerne) fremgår ikke af skemaerne. Der
Læs mereIntro. plast. Ref. i den grå. Ml-stk. Ref. C Am A 7. Dm G 7 C. C/g. F F# o C/g G 7
Resten skal i den grå Tekst og musik: laus rovin 4/4 swing, s 125 bpm Intro Am /e E bø 7+ 1. Am Vi har lavet en pizza, den smagte rigtigg godt 7 Am Men puh hvor dett roder, nu skal køkkenet gøres flot
Læs mereDen danske Sang. Musik: Carl Nielsen 1926 Tekst: Kai Hoffmann, 1924. Arr. for Wind-Band and soloist. Arne Dich 2008
Den danske Sang Musik: Carl Nielsen 1926 Tekst: Kai Homann, 1924 Arr. or Wind-Band and soloist Arne Dich 2008 I you use this arrangement, lease send a greeting to arne@dichmusik.dk Find more ree arrangements
Læs mere2. juni Solitaire spilles med pinde, der pa gurerne er angivet som sorte pletter. Der
SOLITAIRE 2. juni 2003 Mogens Esrom Larsen Indledning. Solitaire spilles med pinde, der pa gurerne er angivet som sorte pletter. Der kan sta en eller ingen pind i et felt, som pa guren er angivet som et
Læs mereArrangement på Encore Gert Uttenthal Jensen
Arrangement på Encore Gert Uttenthal Jensen Vi vil i det følgende lave et meget simpelt arrangement af Den lille frække Frederik med solist, flydekor, trommer og bas. være single staves. Antal systemer
Læs mereAdgangsprøve til Musikvidenskab
Adgangsprøve til Musikvidenskab NB: Ansøgningsfrist 15. marts (For ansøgere til bachelortilvalg er fristen 15. april) Afdeling for Musikvidenskab Institut Kommunikation og Kultur Aarhus Universitet Langelandsgade
Læs mereDim-akkorder og sange på swingrundgang.
Dim-akkorder og sange på swingrundgang. Indledning om dim-akkorder....3 Vores tonerække kort fortalt...3 Dim-akkordens bestanddele...4 Hvorfor en dim-akkord kan gå for 4...5 Et par ekstra kommentarer...6
Læs mereAlt hvad du altid har ønsket at vide om. - men var bange for at spørge dumt om.
* * Alt hvad du altid har ønsket at vide om - men var bange for at spørge dumt om. 18 41 * 1993 Alt hvad du altid har ønsket at vide om - MINI-BARREGREB - -men var bange for at spørge dumt om. Der findes
Læs mereMUSIKOPLEVELSE LÆRER
MUSIKOPLEVELSE LÆRER OM ELEVOPGAVEN Eleverne skal lytte til et uddrag af satsen, der består af fire små kontrastfyldte afsnit. De skal parvis associere til musikken og finde frem til et handlingsforløb
Læs mereøl J ø K ø KøLø K 3 øølj ø
Jubilæums Skottish "det kan Træffe" JääÅ J J K jää j S. Helbo, februar 1999 j j J LL K m & # JääÅ J J K jää j j j j 3 3 J m L J K & # 4{Å KL & # #{ Lj Lj % { 1 j 2 ää & # # 1LJ { 2 j Trio &n#{ LL & # LL
Læs mereOverordnet målsætning for instrumentalundervisning. Harmonika. Modullinje (4. klasse - ) Værkstedslinje (2.-3. klasse) Sololinje
Overordnet målsætning for instrumentalundervisning at udvikle elevens tekniske og musikalske færdigheder på instrumentet at give eleven glæde ved at spille og lyst til at udforske såvel instrument og repertoire
Læs mereProces 1 med DR SymfoniOrkestret 2008
Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2008 Proces 1 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.
Læs mereAkkord-tone-skemaet Ole Skou feb Side 1. Akkord-tone-skemaet
kkord-tone-skemaet Ole Skou feb. 2013 Side 1 kkord-tone-skemaet Indhold t landskab af muligheder.... 2 ette er en fremstilling efter en visuel logik... 3 Minimering af ventetid... 3 ifferentiering....
Læs mereKL s Jazzarrangement kompendium.
Kristian Larsen, Aurehøj KL s Jazzarrangement kompendium. - Består af følgende manualer og dokumenter: Fra XML-fil til PriMus-fil Opskrift på eksamensopgave i musik, Jazz Jazzbas Ledetonestemme Close harmony
Læs mere15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst
15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes
Læs mereBASSLINE4. Improvisation og bassolo for begyndere til øvede med 26 spændende skalaer og 10 bonus slapstyles. CD med 102 øve backing tracks inkluderet
BASSLINE4 Improvisation og bassolo for begyndere til øvede med 26 spændende skalaer og 10 bonus slapstyles CD med 102 øve backing tracks inkluderet Indholdsfortegnelse Forord Om Bassline 4...4 Improvisation
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2018
UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2018 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres
Læs mereDedikeret til Gentofte og Jægersborg Kirkers Børne- og Pigekor. Phillip Faber. Halfdan-suite. For børnekor (2 lige stemmer) med klaverakkompagnement
edikeret til entofte Jægersborg Kirkers Børne Pigekor Philli aber Halfdansuite or børnekor (2 lige stemmer) med klaverakkoagnement til tekster af Halfdan Rasmussen Teksten er benyttet med tilladelse af
Læs mereBlæsere i sammenspil Ole Skou 11-03-2013 side 1 Blæsere i sammenspil. Indledning... 1 Overtoner - naturtoner... 2
Blæsere i sammenspil Ole Skou 11-03-2013 side 1 Blæsere i sammenspil. Indledning.... 1 Overtoner - naturtoner... 2 Messing blæsere... 3 Grebstabel for ventil blæsere (noteret):... 3 Messingblæseres særheder
Læs mereDet at ændre på grundfeelingen i et nummer, ved at tilføje et par 8-dele til hver takt.
Det at ændre på grundfeelingen i et nummer Ole Skou august 2012 side1 Det at ændre på grundfeelingen i et nummer, ved at tilføje et par 8-dele til hver takt. Indhold Indledning... 1 Eksempel 1, start for
Læs mereMusik, matematik og forholdsregler
MATEMATIK Baggrund lærer Hvis du skærer rør (tæppe-/nedløbs- eller et andet rør) i tre forskellige længder, f.eks. 1 meter, 66,6 cm og 1/2 m, vil du få tre forskellige toner: en grundtone (1m) oktaven
Læs mereMusik og stilhed at fange musikken. Og at lytte sammen
Det er meget sjældent at kunstnerne tager os med om bag værket. Med ind mod det sted hvor kunstværket bliver til. Denne sjældenhed er der gode grunde til. Det er et sart sted, det er dér de intime, personlige
Læs mereAf Per Nørgård. 3. Oplevede du sats II som overvejende mørk eller lys, i klange og melodisk stemning
H I M M E L K I M ( 2 0 0 3 ) 2 M E L O D I E R, 3 KO R S T Y K K E R, 4 S AT S E R : 1 V Æ R K LY T T E Ø V E L S E R ( 2 0 0 3 ) Af Per Nørgård Indledende note. Teksten er et oplæg til under visningstime(r)
Læs mereIndledning til evalueringskriterierne for M2
Indledning til evalueringskriterierne for M2 Musikteori 2 indeholder tre opgaver, hvoraf kun en skal løses. De tre opgaver er eksponenter for tre discipliner med ret forskelligartede faglige traditioner.
Læs mereHvorfor kan vi ikke bare bruge rene kvinter og stortertser?
Hvorfor an vi ie bare bruge rene vinter og stortertser? Problemet med alle de stemninger der tager udgangspunt i rene tertser eller rene vinter de vil løbe ind i problemer omring en-harmonise toner - dvs
Læs mereœ. œ œ œ. œ œ# œ. œ œ œ œ œ# œ œ œ œ œ. œ œ# œ œ œ. J
Flute På Rejse ("On the Road again") For WindQuintet Arne Dich Allegro C # j Arne Dich Der var engang 5 venner: En Fløjte, en Obo, en Klarinet, et Horn og en Fagot "Hvad skal vi lave?", spurgte Hornet
Læs mereSkriftlig musikteori A-niveau stx Evalueringskriterier for jazz-arrangement
Skriftlig musikteori A-niveau stx Evalueringskriterier for jazz-arrangement September 2012 Udarbejdet for Ministeriet for Børn og Undervisning af Niels Brynjolf og Kristian Larsen 1 Indledning I 2010 forfattede
Læs mereNODEBOG. Noder og klaverbecifringer til alle 13 sangøvelser fra sang træningsprogrammet: En sang på vejen 1 GITTE DEGN CALSTRUP HOUSE OF SINGIN
NOBO Noder og klaverbecifringer til alle 13 sangøvelser fra sang træningsprogrammet: n sang på veen 1 ITT N CLSTRUP HOUS OF SININ itte egn Calstrup N SN PÅ VJN 1 Noder og akkorder til sangøvelserne n sang
Læs mere