Vejledning til de skriftlige og mundtlige prøver i Religion og filosofi

Transkript

1 Vejledning til de skriftlige og mundtlige prøver i Religion og filosofi Inerisaavik/KIIIN 2009

2 Colofon Udgivet af Inerisaavik / KIIIN Udarbejdet af fagkonsulent Lillian Dahl Redigeret af afdelingsleder Lone Hindby og souschef Louise Richter 3. elektronisk udgave 2

3 Indhold Overordnet forord 5 Fagligt forord til Religion og filosofi samt Samfundsfag 6 Religion og filosofi 6 Fagets selvforståelse Fagets vigtigste funktioner er Prøverne i faget Generelt om den skriftlige og den mundtlige prøve 7 Indledning Læringsmål og kategorier Skriftlig prøve 8 Hvad prøves der i, og hvordan prøves der? Del 1, den faktaorienterede del Del 2, den emneorienterede del Afvikling af den skriftlige prøve Del 1, den faktaorienterede del Del 2, den emneorienterede del Sprog ved den skriftlige prøve Eksempler på opgaver til del 1, den faktaorienterede del Eksempler på spørgsmål med flere svarmuligheder Eksempler på opgaver til del 2, den emneorienterede del Generelt Eksempler på emner i et opgavesæt Emne: Barmhjertighed, tilgivelse og kærlighed Emne: Overgangsriter Vurdering af elevbesvarelserne Den faktaorienterede del Den emneorienterede del Den samlede vurdering og karaktergivning Mundtlig prøve 13 Hvad prøves der i, og hvordan prøves der? Tekstopgivelser Sammenhæng mellem den daglige undervisning, tekstopgivelser og prøveoplæg Indledning Eksempel 1 Emne: Fødsel. Pubertet, ægteskab og død i forskellige religioner Eksempel på et mundtligt prøveoplæg Eksempel 2 Emne: Etik Eksempel på et mundtligt prøveoplæg Eksempel 3 Emne: Hellige mænd og kvinder med udgangspunkt i kristendommen Øvrige undervisnings forløb Eksempler på mundtlige prøveoplæg Sprog ved den mundtlige prøve Afvikling af prøven Klargøring af tidsplan, lokaler og prøveoplæg mm. Trækning af prøveoplæg 3

4 Forberedelsestid Fremlæggelse Votering Hvad lægges der vægt på ved vurdering af eleverne Læreren og den daglige undervisning 25 Anbefalede undervisningsformer Den løbende evaluering Årskarakterer Vejledning til eleverne om den afsluttende evaluering 28 Anvendelse af computer til prøverne 36 Råd og vink ÅC ved prøverne, bilag til eleverne 38 Bilag 40 Fagformål Synopsis med læringsmål i faget Vurderingsskema til skriftlig prøve Vejledende karakterbeskrivelse, skriftlig emnedel Vejledende karakterbeskrivelse, mundtlig Klip fra bekendtgørelsen om den afsluttende evaluering i folkeskolen 4

5 Overordnet forord Formålet med denne vejledning er at præcisere og uddybe de prøvekrav, der stilles til den afsluttende evaluering i folkeskolen, se Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. januar 2009 om den afsluttende evaluering i folkeskolen. Det er også formålet at tydeliggøre den sammenhæng, der er mellem prøvekrav og folkeskolens formål og grundlag, trinformål, fagformål og læringsmål samt lærerplanen i faget. Formålet for folkeskolen er bindende for undervisningen, se Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen. Trinformål, fagformål og læringsmål er også bindende for undervisningen, se Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 16 af 24. juni 2003 om trinformål samt fagformål og læringsmål for folkeskolens fag og fagområder. Læreplanen for ældstetrin i folkeskolen indeholder dels en bindende del med trinformål, fagformål og læringsmål i de enkelte fag og dels en vejledende del med forslag til undervisningsaktiviteter, forslag til den løbende evaluering og forslag til undervisningsmaterialer. Det styrende for al undervisning er således folkeskolens formål og grundlag, trinets formål og fagenes formål samt læringsmålene i de enkelte fag, som undervisningen skal tilrettelægges og evalueres efter. Dette gælder både for den interne, løbende evaluering og den afsluttende evaluering, herunder kravene til de afsluttende prøver. Undervisningens indhold fastlægges, så kravene ved de afsluttende prøver i de enkelte fag kan opfyldes. I følge folkeskoleforordningen 18, stk. 4, afsluttes ældstetrinet med en samlet vurdering af elevens udbytte af undervisningen. I den samlede vurdering indgår: vidnesbyrd og standpunktskarakterer elevens egen vurdering prøver og en projektopgave Eleven skal inden den afsluttende evaluering orienteres om de enkelte dele i evalueringen samt prøvekravene, vurderingskriterierne, og om hvordan de enkelte prøver foregår. Denne vejledning er en del af en samlet udgivelse på i alt 10 vejledninger. Udgivelsen omfatter hæfter i fagene og fagområderne: Grønlandsk Naturfag Dansk Samfundsfag Engelsk Religion og filosofi 3. fremmedsprog Projektopgaven og Elevens egen vurdering Matematik Lokale valg Lise Lennert Olsen Direktør i Departementet for Uddannelse Jens Jakobsen Leder af Inerisaavik 5

6 Fagligt forord til Religion og filosofi samt Samfundsfag Mennesket er født ind i et givent fællesskab, og gennem opvæksten møder det andre fællesskaber. Således indtræder mennesket i adskillige sociale cirkler. Mennesket kan derfor betragtes som et subjekt i mødet med andre subjekter, og igennem disse møder udvikler mennesket sig i kraft af fælles oplevelser, erfaringer og ved brug af sprog. De humanistiske fags sigte er overordnet: - en konstant kredsen om og forholden sig til elevens liv; fra det helt nære, skolelivet, det lokale, det kommunale og det globale både set i forhold til elevens religiøse forståelse og sprog herom, som set i forhold til elevens oplevelse af at være kulturbærer og aktiv formidler af et demokratisk samfund - at give eleven et rum, hvor indsigt i ovennævnte cirkler opnås gennem samtaler og en kritisk tilgang til kilder og samfundsmæssige som religiøse forhold - at belyse de mange syn på tilværelsen, og hvorledes disse kan påvirke mennesket i forsøget på at finde sin egen identitet. Således skal det understreges, at disse fag ikke primært handler om udenadslære, men mere om udfordringer, fantasifuldhed og forståelse for andres og eget liv. Og at det daglige arbejde med fagene sker optimalt gennem tværfaglige undervisningsforløb, hvor eleverne gives mulighed for at fordybe sig i tilværelsens mange fortolkningsmuligheder igen fra det helt nære praktiske til livets åndelige dimensioner. Religion og filosofi Fagets selvforståelse: Ved Grundlovsændringen i 1953 og som følge af sekulariseringen blev kirke og skole adskilt som to selvstændige institutioner med hver deres veldefinerede opgaver. Kirken skal forkynde kristendom til sine medlemmer, hvorimod skolens religions- og filosofiundervisning har en anden opgave: Skolens læring skal give et grundlæggende kendskab til tilværelsens religiøse og filosofiske dimensioner, ud fra de tilværelsesspørgsmål mennesker til alle tider har stillet sig (fra Læreplanen for Religion og filosofi). Dette betyder, at vel skal der undervises i kristendom, men det skal nu ske på en ikke-forkyndende måde og være for alle folkeskolens elever uanset trosmæssige tilhørsforhold. På den baggrund bør eleverne vokse op med en moralsk og etisk dimension i et fordomsfrit skolemiljø, hvor de bliver udfordret af de spørgsmål, som de selv og andre stiller. Fagets formål beskriver det gennem 4 dimensioner: viden og færdigheder, den personlige, den sociale- og den kulturelle/samfundsmæssige dimension. Disse dimensioner uddybes kort i nedenstående punkter om fagets vigtigste funktioner. Fagets vigtigste funktioner er: 1. at stille sig til rådighed for eleverne med en åben og fordomsfri dialog uden bekendelsesmæssige bindinger (dannelse) 2. at bidrage til, at eleverne opnår viden om og indsigt i andre tros- og livssyn (viden og færdigheder) 3. at fremme forståelse, respekt og tolerance for mangfoldigheden i religiøse og moralske forskelligheder samt etiske spørgsmål, men også stimulere til bevidste holdninger med hensyn til 6

7 elevernes egne forankringer i værdier og faktorer, som påvirker deres tilværelse (den personlige og sociale dimension) 4. at eleven kan finde identitet som individ og aktiv medspiller i fællesskabet i og uden for skolen (den kulturelle og samfundsmæssige dimension). Faget har altså en bred vifte af funktioner: at formidle viden, at formidle tradition, at opbygge identitet og at give indsigt og mod til at indgå i dialoger om livsspørgsmål ud fra elevens egne forudsætninger. Prøverne i faget: Kravene til undervisningen i faget er beskrevet i læringsmålene i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 16 af 24. juni 2003 om trinformål samt fagformål og læringsmål for folkeskolens fag og fagområder, som er grundlaget for den daglige undervisning, men også basis for indholdet i prøverne. Den skriftlige og den mundtlige prøve er prøver inden for ældstetrinnets læringsmål og har det sigte, at eleven viser sin faglige og alsidige viden inden for faget. Ved den mundtlige prøve skal eleven også vise evne til i samtale at formidle sin viden. Den skriftlige og den mundtlige prøve i Religion og filosofi ligger i 10. klasse. Hvert år i november meddeles det den enkelte prøveafholdende skole, om faget er prøvefag på netop den skole. Hvis faget ikke er udtrukket som mundtligt prøvefag, kan den enkelte elev selv vælge at komme til prøve i faget. Generelt om den skriftlige og den mundtlige prøve Indledning Fagets formål er i læreplanen uddybet i 6 dimensioner: det intellektuelle, det åndelige, det etiske og moralske, det sociale samspil, det følelsesmæssige og det æstetiske/musiske. Eleven skal have: opnået viden om religioner og filosofiske standpunkter, samt erhvervet sig færdigheder i at samtale om og stille spørgsmål til tilværelsen forståelse for og indsigt i at tilværelsesforståelse primært hænger sammen med tradition, tydning og valg, altså at den religiøse dimension i tilværelsen har med tro og overbevisning at gøre, der grunder i ikke-beviselige antagelser samt opnået færdighed i at forstå mytisk-poetisk sprogbrug har fortrolighed med, at etiske og moralske udsagn dækker over grundholdninger, som mennesket bevidst eller ubevidst erhverver sig og inddrager i samtaler om egne og fælles værdier forståelse for hvorledes samspillet mellem den enkelte og samfundet er udtryk for de skrevne og uskrevne regler stiftet bekendtskab med tilværelsens forunderlighed og uforudsigelighed, så der er en forståelse og accept af livets muligheder, men også af dets begrænsninger. Det vil sige, eleven har en forståelse af tilværelsens grundvilkår og dilemmaer; en forståelse der er opstået på baggrund af underviserens og elevens erfaringsverdener opnået viden om den æstetiske/musiske dimension og om hvorledes musik, billeder og anden musisk aktivitet kan anvendes til at opbygge fællesskaber og give en dybere indsigt i det emotionelle univers. 7

8 Læringsmål og kategorier Læringsmålene for faget Religion og filosofi er inddelt i de følgende 5 kategorier: 1. Kristendomskundskab 2. Inuitisk religion 3. Andre religioner og livsanskuelser 4. Filosofi og etik 5. Æstetik. I den almindelige daglige undervisning vil undervisningsforløb ofte inddrage flere af disse områder. På samme måde vil det gøre sig gældende for prøverne, at både den skriftlige og den mundtlige prøve skal inddrage flere læringsmål. Prøverne formuleres på baggrund af fagets læringsmål for ældstetrinnet. Skriftlig prøve Hvad prøves der i, og hvordan prøves der? Til den skriftlige prøve i Religion og filosofi kan eleven prøves i alle fagets læringsmål på ældstetrinnet. Alle læringsmål vil dog ikke nødvendigvis være repræsenteret i et års skriftlige prøve, men et varieret og bredt udsnit heraf vil indgå i prøven. Den skriftlige prøve skal berøre flere kategorier i faget, og læringsmålene skal være alsidigt repræsenteret i prøven. Den skriftlige prøve varer i alt 2 timer og består af del 1 og del 2. Del 1, den faktaorienterede del (Varighed: minutter) Til del 1 gives opgaveark, der kan indeholde et antal spørgsmål (15 20 stk.), hvor der er opstillet flere svarmuligheder på hvert spørgsmål (multiple choice). Ved multiple choice opgaver bliver eleven givet 4 svarmuligheder, hvor kun den ene er korrekt. Eleven skal med et kryds angive det rigtige svar. Del 2, den emneorienterede del (Varighed: resten af prøvetiden) Til del 2 gives et opgavesæt, der indeholder 3 emner. Eleven skal vælge et af de 3 emner til sin besvarelse. Emnerne kan være bygget op af følgende delelementer: en analyserende del, en fabulerende del og en friere del. 1. Den analyserende del er den del, hvor eleven skal beskrive og konkretisere tekstens budskab og/eller indhold samt forholde sig analyserende hertil. 2. Den fabulerende del er den del, hvor eleven skal perspektivere eller relatere til egen personlig viden enten opnået gennem den daglige undervisning eller hentet fra egen erfaringsverden. 3. Den friere del kan være en kreativ opgave, hvor eleven fx kan lave et digt, gengive symboler eller i stikordsform kort beskrive et underspørgsmål af uddybende karakter til den fabulerende opgave. Prøven er individuel, og der gives 1 karakter for hele besvarelsen. 8

9 Afvikling af den skriftlige prøve Før prøvens begyndelse uddeles papir til kladde og indskrivning. Eleven forsyner forsiden af hvert stykke af de udleverede papirer med sit navn og nummer ifølge karakterlisten (cpr. nr.), skolens navn, prøvens og opgavens art samt klasse eller hold. Eleven medbringer selv skriveredskaber og egne noter. Den skriftlige prøve falder i to dele: del 1 og del 2. Del 1, den faktaorienterede del Opgaveark til del 1 af prøven uddeles til eleverne. Eleven påfører på selve opgavearket til del 1 af prøven: navn, nummer (cpr nr.), skole og hold. Eleven må ikke anvende hjælpemidler til del 1 af prøven. Eleven besvarer nu del 1 af prøven. Besvarelsen skrives på selve opgavearket. Eleven har minutter til besvarelse af denne del. Det betyder, at eleven har minimum 10 minutter og maksimum 20 minutter til besvarelsen. Tidligst efter 10 minutter kan en elev altså aflevere sin besvarelse til de tilsynsførende, og senest efter 20 minutter skal alle eleverne have afleveret deres besvarelserne til de tilsynsførende. Eleverne marker med håndsoprækning, at de ønsker at aflevere deres besvarelse af del 1 til de tilsynsførende. Når besvarelsen til del 1 er afleveret, starter del 2 af prøven for eleven. Del 2 den emneorienterede del Ved starten af del 2 af prøven uddeles opgavesættet til eleven. Det indeholder 3 emner, hvor eleven skal vælge 1 emne til besvarelse. Eleven kan skrive en kladde først og herefter udforme den endelige besvarelse på indskrivningspapir. Hjælpemidler, som eleverne må benytte til del 2 af prøven, er relevante opslagsværker, egne noter og ordbøger. Det er vigtigt, at eleven tydeligt med overskrift i sin besvarelse angiver, hvilket emne der er valgt. Hvert emne kan bestå af flere spørgsmål med underspørgsmål, der skal besvares. Eleven kan i sin besvarelse angive med tal eller bogstaver, hvilket spørgsmål i emnet, der besvares. Eleven kan også vælge at besvare 2 eller flere spørgsmål under et i så fald skal eleven i sin besvarelse angive hvilke. Elevens besvarelse skal omfangsmæssigt være af en sådan længde, at spørgsmålene er besvaret nogenlunde fyldigt og fagligt rammende i forhold til den tid, eleven har til rådighed. Elevbesvarelsen skal udføres med holdbar skrift og skal være letlæselig. Når prøvetiden er udløbet, afleveres elevbesvarelserne til de tilsynsførende. Sprog ved den skriftlige prøve Eleven skal inden prøven have valgt, hvilket sprog i opgaveark eller opgavesæt de ønsker udleveret. Under prøven kan eleven efter anmodning få udleveret opgavesættet på det andet sprog som sproglig støtte til sin besvarelse. Eleven vælger selv, hvilket sprog besvarelsen skal udformes på. 9

10 Eksempler på opgaver til del 1, den faktaorienterede del Eksempler på spørgsmål med flere svarmuligheder (multiple choice) Hvem tilskrives de 10 bud i Jødedommen / Kristendommen? Josva Moses Rakel Esaias Hvor er de 2 eskimoiske dødsriger placeret? I himlen og på jorden I himlen og i havet På jorden og i havet I havet og på månen Hvor levede Sokrates? I Grækenland I Frankrig I Italien På Cypern Eksempler på opgaver til del 2, den emneorienterede del Generelt Hvert emne er opbygget af tekster og billeder samt tilhørende spørgsmål. De tilhørende spørgsmål til emnet kan eksempelvis være af følgende type: Beskriv, hvad der sker på billedet og relater det til teksten og en for dig anden kendt tekst. Giv udtryk for din holdning til oplæggets eksistentielle spørgsmål. Diskuter den etiske problemstilling, der kommer til udtryk i oplægget. Hvert emne kan bestå af forskellige mængder tekst. I nogle tilfælde skal eleven forholde sig til teksten, andre gange er teksten tænkt som inspirationsmateriale. Billeder, fotos og andre illustrationer indgår på samme måde. Det er vigtigt, at eleverne i det daglige arbejde har lært at tømme, dvs. beskrive, analysere, vurdere og perspektivere såvel tekster som billeder, fotos og illustrationer for indhold. Eksempelvis er det vigtigt, at eleven kan: uddrage det væsentlige af en etisk, livsfilosofisk eller religiøs fremstilling, herunder vurdere, hvilke spørgsmål, svar og værdier fremstillingen kan ses som udtryk for skelne mellem fakta og tolkning relatere en tekst til andet fagligt stof anvende sine overvejelser, som de forelagte tekster/materiale har givet anledning til i perspektiverende sammenhæng. Kilder vil blive angivet tydeligt, når det skønnes hensigtsmæssigt og blive præsenteret med støttekommentarer eller forklarende bemærkninger. Tekstbaserede kilder, som i deres originale udformning skønnes for svære, vil så vidt muligt være tilpasset til elevmålgruppen såvel sprogligt som indholdsmæssigt. 10

11 Nedenfor følger kort beskrevet eksempler på emner og tilhørende oplæg. Eksempler på emner i et opgavesæt Emne: Barmhjertighed, tilgivelse og kærlighed Et emne kan tage udgangspunkt i en bibelsk lignelse, hvor eleven skal beskrive, hvordan fortællingens hovedperson(er) opfatter situationen, fx: Lignelsen om den fortabte søn, Lukas, 15, Jesus sagde: En mand havde to sønner. Den yngste sagde til sin far: Far, udbetal mig den del af formuen, som tilkommer mig. Så skiftede faderen med sine to sønner. Snart efter pakkede den yngste søn sine sager sammen og rejste til udlandet, og der strøede han om sig med penge i et vildt liv og satte det hele over styr. Da blev landet alvorligt ramt af misvækst. Den unge mand kom til at lide nød. Han opsøgte en af landets borgere og hængte på ham, og denne sendte ham ud på sin mark for at passe svin. Inderligt gerne havde han fyldt sig med det foder svinene åd, men ikke engang det ville de give ham. Så gik han og tænkte: Min far havde så mange daglejere, de flyder i mad, og her går jeg og dør af sult. Nu skal det have en ende, jeg rejser hjem til min far og siger til ham: Far, jeg har syndet imod Gud og imod dig, og jeg fortjener ikke mere at kaldes din søn. Men kan du ikke bruge mig som daglejer? Så rejste han af sted og nåede hjem. Han var endnu langt borte, - da så hans far ham og blev bevæget og løb ham i møde og faldt ham om halsen og kyssede ham. Sønnen sagde til ham: Far, jeg har syndet imod Gud og imod dig, og jeg fortjener ikke længere at kaldes din søn. Men faren sagde til tjenerne: Skynd jer og kom med en festdragt og hjælp ham i den, og giv ham ring på fingeren og sandaler på fødderne, og kom med fedekalven og slagt den og lad os spise og holde fest. For min søn her var død og er blevet levende, var gået tabt og er fundet! Så begyndte festen. Imidlertid havde den ældste søn været i marken. Da han på hjemvejen nærmede sig gården, hørte han musik og dans. Han kaldte en karl ud og spurgte, hvad det skulle forestille. Karlen svarede: Din bror er kommet, og din far har ladet fedekalven slagte, fordi han har fået ham hjem, rask og frisk. Den ældste bror blev vred og ville ikke ind. Så gik hans far ud og prøvede at overtale ham. Men han sagde til sin far: Hør nu, i alle disse år har jeg tjent dig, og aldrig har jeg sat mig op imod dig, men mig har du aldrig givet lov til at slagte så meget som et kid, så jeg kunne holde gilde med mine venner. Men så kommer ham dèr, din søn, hjem igen, han som har soldet din formue op med ludere, og så slagter du straks fedekalven! Men faren siger: Min dreng, du er altid hos mig, og alt mit er dit. Skulle vi så ikke være lykkelige og glade over ham dèr, din bror, han som var død og er blevet levende, var tabt og er fundet. De tilhørende analyserende spørgsmål kan være: 1. Hvad fortæller lignelsen dig? 2. Historien er fra Jesu tid. Er historien stadig vedkommende og nutidig? Hvorfor? Hvorfor ikke? 3. Sammenlign tekstens pointe med nogle af kristendommens grundtemaer som barmhjertighed, tilgivelse og kærlighed. Hvad udtrykker teksten om disse? 11

12 Det tilhørende fabulerende spørgsmål kan være: 1. Forestil dig at være husets anden broder. Hvordan er hans tanker igennem hele historien? Beskriv hans følelser og argumenter for, hvorfor han føler, som han gør. Tror du, han går ind og fester med sin hjemkomne lillebror? Begrund dit svar. 2. Kan man sige, at historien er smuk? Hvorfor? Hvorfor ikke? Et tilhørende friere spørgsmål kan være: 1. Tegn et symbol, der illustrerer tilgivelse og beskriv kort din brug af symbolik. Emne: Overgangsriter Et andet emne kan have sit udgangspunkt i fotos og uddrag af tekster omhandlende fx overgangsriter, såsom fødsel, pubertet, ægteskab og død. Tekster og billeder præsenterer eleverne for 2 forskellige religiøse samfund med hver deres livsanskuelser, men måske med sammenfald i udførelse af riter eller holdninger. De tilhørende analyserende spørgsmål kan være: 1. Sammenlign de 2 religioner og opstil i 2 kolonner overfor hinanden ligheder og uligheder. 2. Beskriv hvilke værdier de 2 religiøse samfund værdsætter, og begrund hvorfor de værdsættes. 3. Kan du genkende disse værdier i vores samfund? Hvor? De tilhørende fabulerende spørgsmål kan være: 1. Hvis ægteskabet som samlivsform helt forsvandt, hvordan tror du så, mennesker ville leve sammen og ud fra hvilke værdier? Begrund din antagelse. 2. Vil sådan et samfund være efterstræbelsesværdigt? Hvorfor? Hvorfor ikke? Et tilhørende friere spørgsmål kan være: 1. Beskriv kort, hvordan ritualet er for de ældste elever på din skole, når eleverne går ud af folkeskolen 2. Beskriv herefter i ord og tegning, hvordan du ville lave et nyt ritual for afslutningen af de ældste elevers skolegang i folkeskolen. Begrund dit svar. Vurdering af elevbesvarelserne Den faktaorienterede del I spørgsmål med flere svarmuligheder (multiple choice) vurderes det om elevens svar er rigtigt eller forkert. Vurderingen af den faktaorienterede del indgår i den samlede vurdering. Den emneorienterede del Censor og lærer skal se fordomsfrit på elevbesvarelser, idet hver enkelt elev skal respekteres for sin mening, uanset om censor eller lærer er enig heri. Elevbesvarelsen vurderes ud fra følgende kriterier: En sikker og varieret besvarelse o alle nødvendige spørgsmål i det valgte emne er besvaret o det er nemt at orientere sig i elevbesvarelsen 12

13 o opgavebesvarelsen er fyldig Faglige begrundelser for egne overvejelser o de faglige begreber anvendes korrekt o der er argumenteret klart og tydeligt for en eller flere holdninger o der relateres og perspektiveres til elevens egen erfaring Fagets forklaringsmodeller o der perspektiveres til viden samt til større sammenhænge. Den samlede vurdering og karaktergivning Der gives en samlet karakter for hele besvarelsen, både den fakta- og den emneorienterede del. Karakteren gives på baggrund af en helhedsvurdering, hvor faktadelen i vurderingen tæller med ¼ og emnedelen tæller med ¾. Det skal pointeres, at det er det faglige indhold i elevbesvarelsen, som er afgørende for den endelige vurdering ved den skriftlige prøve i Religion og filosofi. Retstavning, grammatik og lignende indgår ikke i bedømmelsen andet end i det omfang, sproget på afgørende vis hæmmer forståelsen af elevens besvarelse. Mundtlig prøve Hvad prøves der i, og hvordan prøves der? Til den mundtlige prøve i Religion og filosofi kan eleven prøves i alle fagets læringsmål på ældstetrinnet. Alle læringsmål vil dog ikke nødvendigvis være repræsenteret i de mundtlige prøveoplæg, men et bredt og varieret udsnit skal indgå i oplæggene. Ved den mundtlige prøve skal der opgives et alsidigt sammensat stof, der skal omfatte alle fagets kategorier. De enkelte prøveoplæg skal berøre flere af fagets kategorier, og læringsmålene skal være alsidigt repræsenteret. Det er læreren i faget, der udarbejder prøveoplæggene. De enkelte prøveoplæg er en tekst, en genstand eller et eksempel på en anden udtryksform, fx filmeller videoklip, musik, billeder og foto mm. Prøveoplæg skal have sammenhæng med det opgivne stof og må ikke være anvendt i undervisningen. Hvis prøveoplægget er en genstand eller en anden udtryksform, skal det være ledsaget af en tekst på ½ -1 normalside. Eleven prøves i evnen til at: - gøre rede for prøveoplægget - perspektivere indholdet i forhold til kendt stof og egen hverdag - anvende faglige begreber - vurdere, analysere, og anvende kilder - fremlægge og gøre brug af egen viden og holdning til stoffet. Prøven består af en forberedelse og en fremlæggelse. Den kan gennemføres enten individuelt eller i en gruppe på højest 3 elever. Til en individuel prøve gives minutter til forberedelse og minutter til fremlæggelsen. Til en gruppeprøve gives minutter til forberedelse og minutter til fremlæggelsen. Tidsrammen fastsættes af læreren og eleverne. 13

14 Eleven må under forberedelsen tage notater og må desuden benytte relevante opslagsværker, egne noter og ordbøger som hjælpemidler. Elevens notater fra forberedelsestiden må medbringes og benyttes under fremlæggelsen. Eleverne bedømmes individuelt, og der gives 1 karakter. Tekstopgivelser Tekstopgivelserne i Religion/filosofi danner forbindelsen mellem årets undervisning og prøven. De er udtryk for, hvilke emner der er arbejdet med i den daglige undervisning. De danner endvidere grundlag for valg af prøveoplæg og skal være med til at sikre, at eleverne har en fælles referenceramme for samtalen ved prøven. Tekstopgivelserne skal indeholde materiale, som eleverne har arbejdet med i 10. klasse. Læreren skal sikre, at læringsmålene for ældstetrin er repræsenteret. Tekstopgivelserne skal omfatte et alsidigt udvalg af tekster på i alt normalsider, fx: uddrag af tekster og bøger myter og fortællinger avisartikler sange, salmer og digte. Foruden tekster kan der også opgives andre udtryksformer, fx: Ikke-fiktion dokumentarfilm genstande, der indgår i religiøse sammenhænge pressefoto. Fiktion musikvideoer kunstbilleder musik. De andre udtryksformer medtælles ikke i de normalsider, men er opgivelser herudover. Samlet skal opgivelserne være dækkende for alle læringsmål for ældstetrin og repræsentere alle fagets kategorier. Det alsidigt sammensatte tekstudvalg skal opføres gruppevis med de respektive kategorier i faget som overskrift, dvs. med overskrifterne: 1. Kristendomskundskab 2. Inuitisk religion 3. Andre religioner og livsanskuelser 4. Filosofi og etik 5. Æstetik. For såvel tekster som andre udtryksformer skal der angives relevante kildeoplysninger, fx titel, forfatter, forlag og udgivelsesår mm. Eleverne skal orienteres om regler for tekstopgivelser og skal i vidt omfang være medbestemmende ved udvælgelsen af opgivelserne. 14

15 Såfremt tekstopgivelserne ikke er ens for alle elever i en klasse, skal det af tekstopgivelsen eller evt. bilag fremgå, hvorledes opgivelserne fordeles på den enkelte elev eller grupper af elever. Eleverne skal være bekendte med tekstopgivelserne, og der skal udleveres en kopi af opgivelserne til hver enkelt elev. Det bemærkes, at det er skolelederen, som med sin underskrift skal godkende opgivelserne og har det formelle ansvar for, at opgivelserne lever op til de gældende bestemmelser. Sammenhæng mellem den daglige undervisning, tekstopgivelser og prøveoplæg Indledning Religion og filosofi er med Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. januar 2009 om den afsluttende evaluering i folkeskolen, blevet prøvefag. Dette stiller unægteligt faget i et nyt lys og skal ses som en udfordring for hvordan kommer man omkring så mange spændende, vigtige og til tider personlige og følelsesladede emner og indhold på kort tid? Som en løsning på den manglende tid, kan man overveje at integrere faget i de øvrige fag, dvs. at det tværfaglige aspekt er en vigtig faktor for at komme omkring faget. Den oplagte tværfaglige makker er Samfundsfag og Personlig udvikling, men også Grønlandsk eller Dansk, da mange af de kulturtekniske elementer i disse fag lægger sig op af kravene til den mundtlige og skriftlige prøve i Religion og filosofi. Derfor er det oplagt i fag med flere timer at træne kulturteknikker også på Religion og filosofi-fagets vegne, for det er vigtigt, at eleverne gennem undervisningen får et godt udgangspunkt til at bearbejde fagligt stof skriftligt såvel som mundtligt med fremlæggelse, så eleven kan leve op til de faglige krav ved prøverne. De nedenstående 3 eksempler på undervisningsforløb med tilhørende prøveoplæg i faget fremstår ikke som tværfaglige forløb, men skal inspirere til den daglige undervisnings opbygning og indhold. Eksempel 1 Emne: Fødsel, pubertet, ægteskab og død i forskellige religioner (8 timer) Målbeskrivelse Målet er, at eleverne lærer om, hvordan de forskellige religioner ser på de fire overgange i menneskets liv, herunder at læse de udvalgte bøger og analysere de medfølgende billeder. For at give eleverne en bred forståelse for emnet, bearbejdes så mange religioner som muligt, også fordi eleverne på denne måde får en opfattelse af, at forskellige religioner giver svar på og arbejder med de samme spørgsmål i menneskets liv blot på forskellig vis. Mål ud fra læringsmålene i ældstetrin: at eleven opnår viden om kristendommens menneske- og livssyn, belyst igennem de 4 overgangsritualer og deres menneskelige og sociale betydning at eleven får kendskab til dele af den eskimoiske religions, jødedommens, islams og hinduismens menneske- og livssyn, med vægt på de religiøse fester og overgangsritualerne. En eller flere af de ovennævnte religioner kan frit udelades, disse er blot valgmuligheder at eleven får indblik i religionernes betydning for kunstnerisk og kreativ udfoldelse at eleven skal kunne vurdere og anvende den inuitiske religion og kultur, som et element for skabelse af personlig identitet og åndelig vækst. Delmål: at kunne anvende fag-faglige begreber og samtale om disse, fx ritual, myte, mm. at kunne perspektivere fra en religion til en anden og formulere forskelle og ligheder mellem disse 15

16 at opnå viden om religionernes overgangsritualer: de fire overgange i livet: 1) fødsel (dåb/navngivning), 2) pubertet (konfirmation, mandsindvielse/kvindeindvielse), 3) ægteskab (bryllup), 4) død (begravelse/ligbrænding) at opnå bevidsthed om, at enhver religion og ethvert samfund - har forskellige ritualer og religiøse opfattelser, der ledsager livsfaserne i det enkelte menneskes liv at blive bevidst om, hvor i livet man selv befinder sig, således at eleven kan lære at forholde sig til livets overgange og forskellige livsfaser. Introduktion af emnet Læreren præsenterer kort emnet ved at vise eleverne billeder fra de nedenstående bøger, der gengiver de fire overgangsritualer i forskellige religioner. Ideelt set kan disse flotte og eksotiske billeder scannes ind på computer og præsenteres som et PowerPoint slideshow ledsaget af fremvisning af forskellige religiøse genstande, fx et krucifiks, et ikon eller en buddhafigur. Forslag til litteratur for eleverne: Anita Ganeri: Inuneq Nutaaq / Et nyt liv, Ilinniusiorfik 2004 (fødsel) Anita Ganeri: Inerisamasunnguterneq / At blive voksen, Ilinniusiorfik 2004 (pubertet) Anita Ganeri: Angalanerup Naggataaq / Rejsens ende, Ilinniusiorfik 2004 (død) Helle Krogh Madsen: Kristendom, Tro og livsforståelse, Gyldendal, 2003, siderne59 og (overgangsritualerne i Kristendom) Anders Bjørn: Sila, Grønlandsk religion, Pantheon1992, side (overgangsritualerne hos inuit) Jens Jørgen Nygaard: Jødedommens verden, Forum, 1987, side (overgangsritualerne i Jødedommen) Jens Jørgen Nygaard: Islams verden, Forum, 1987, side (overgangsritualerne i Islam) Sue Penney: Hinduisme, Religion og Kultur, Flachs, Holte, 2002, side (overgangsritualerne i Hinduismen) Stine Larsen: Teenagetøzer, Ajour, 2005 Forslag til litteratur for læreren: Flemming Madsen Poulsen: Fremmede Religioner, Munksgaard 1991, siderne 8,10,12,14 (kortfattet og specifikt om, hvad overgangsritualer er) Flemming Madsen Poulsen: Tro på tværs. Fælles tro i religionerne, Bogforlag Her & Nu, 2006 Organisering og arbejdsformer: Klasseundervisning i par eller grupper på 3-4 elever, hvor eleverne læser, stiller spørgsmål og diskuterer forslagene til litteratur og samtidig gør notater til fremlæggelse. Efterfølgende fremlægger eleverne det gennemgåede stof ud fra deres notater for klassen, så de lærer selvstændighed, at kunne tage notater og at turde tale foran andre. Gruppearbejdet suppleres med små skriftlige arbejder fx en stil på 30 ord om enkelte begreber, der skrives på computer. Forslag til produkt Læreren laver systematiske oversigter og fag-faglige notater fx på tavlen eller på papir. Eleverne udarbejder deres egne noter udfra det forelagte og gruppearbejdet. Elevernes egne noter kan bruges til prøven i faget. Gruppernes skriftlige arbejder kan evt. kopieres til klassen. Gruppernes øvrige produkter fx tegninger, malerier, billeder, tekster udstilles efter fremlæggelsen. Forslag til evaluering Eleverne skriver logbog over dagens arbejde. Hver gruppe fremlægger med mulighed for spørgsmål og kritik fra de øvrige elever. Eleverne udvælger forskellige produkter til portfolio. Der afsluttes med en mundtlig eller skriftlig evaluering af emnet. 16

17 Tekstopgivelser Allerede på dette tidspunkt efter afslutningen af et emne skal læreren overveje og udvælge, hvilke af de læste tekster i undervisningen og eksempler på andre udtryksformer der til sin tid kan indgå i tekstopgivelserne for faget. Samtidig er det relevant, at læreren gør sig overvejelser over og finder materiale til mundtlige prøveoplæg i relation til emnet. Dette materiale må ikke være anvendt i undervisningen. Men prøveoplæg skal udarbejdes, så eleverne kan relatere indholdet i oplægget til opgivne tekster og emner i den daglige undervisning. Efterfølgende er der vist et eksempel på et mundtligt prøve oplæg i relation til emnet. Eksempel på et mundtligt prøveoplæg Overskrift: Fødsel, pubertet, ægteskab og død Læreren finder de nedenstående materialer ud fra kildeangivelserne. Materialet opsættes under overskriften på prøveoplægget fx på et stykke A-3 papir. Læreren skal samtidig angive, om der eventuelt er knyttet andre genstande til oplægget. Materiale Kopi af maleri Foto og tekst Tegning Tekst Kildeangivelse 1. Robert Storm Petersen: Linedans, maleri ca Sascha 14 år; foto og tekst i Stine Larsen: Teenagetøzer, Ajour 2005, side Karale Andreassen tegning i Mogens Hindsberger: Fra eskimoisk kultur til kristen kultur, GEC Gad, 1977 side Brev fra Anders, 19 år tekst i Mogens Hindsberger: Etik for teenagere Materialecentralen 1989, side 27, NB (fra Kære Far..jeg holdt mest af (..) Min kæreste far. ) Kommentar til prøveoplæg Det angivne materiale med billeder og tekster omhandler de forskellige overgangsfaser i menneskets liv. Det første billede Linedans fremstiller livsfaserne symbolsk gengivet som en person, der vandrer på en line, der starter ved fødslen og ender ved døden, og hvor selve livet er en balancegang mellem disse to yderpunkter. Det første billede er på denne måde tænkt som en introduktion til de næste tre tekster og billeder, der henholdsvis hentyder til puberteten (Sascha, 14 år) samt døden (Karale Andreassens tegning og Brev fra Anders). Eventuelt kan der inddrages et billede, der gengivet et bryllup. Karale Andreassens tegning hentyder til den eskimoiske dødsopfattelse, hvor menneskets hovedsjæl renses, før den går ind i et af de to dødsriger; en tydelig parallel til den kristne forestilling om himmel og helvede. Brevet fra Anders handler om en ung mand på 19 år, der er blevet dømt til døden og skal forberede sig på at tage afsked med livet. Meningen er altså, at eleven skal kunne se, at der er en sammenhæng mellem de fire tekster og billeder, fordi de alle handler om samme tema de forskellige faser på livets vej. Det er selvfølgelig også 17

18 meningen, at eleverne skal kunne inddrage paralleller fra de gennemgåede religioner, der forklarer hvorledes disse ser på overgangene i menneskets liv. Eksempel 2 Emne: Etik (6-8 timer) Målbeskrivelse Målet er, at eleverne lærer om forskellige etiske og filosofiske spørgsmål, herunder at læse de udvalgte tekster og analysere de medfølgende billeder. Mål ud fra læringsmålene i ældstetrin: at eleven opnår kendskab til forskellige filosofiske ideer og videnskabelige menneske- og livssyn, som de bl.a. kommer til udtryk i hverdagen at eleven kan anvende logiske argumenter og gøre sig etiske overvejelser af moralsk kvalitet at eleven kan vurdere og anvende den inuitiske religion og kultur som et element for skabelse af personlig identitet og åndelig vækst. Delmål: at kunne anvende fag-faglige begreber og samtale om disse fx etik, fri vilje, ingen fri vilje at udvikle evnen til at skelne mellem godt og ondt at videreudvikle evnen til en selvstændig stillingtagen. Introduktion af emnet Læreren præsenterer kort, hvad ordet etik betyder og forklarer, at det handler om, hvordan man skal gøre, hvis man vil gøre det rette i en situation, herunder at kende forskel på godt og ondt. Læreren kan eventuelt læse op fra bogen Sokrates fra Athen skrevet for børn af Johannes Møllehave, Borgen 2001, og som meget enkelt forklarer, hvad der er ret og uret, og hvad man skal gøre, hvis man vil gøre noget godt. Forslag til litteratur for eleverne: Lise Andersen & Palle Buus-Hansen: At lyve, At ødelægge, At stjæle, og At mobbe (fire hæfter), Etik 4, Lærerforeningens Materiale Udvalg, M Hindsberger: Etik for teenagere, Materialecentralen, 1989 Kirsten Andersen og Søren Hahn: Livsfilosofi og etik 2. Serien: Tro og etik OP-forlag, 1996 Birthe Dræby: Kys livet - filosofi og livsforståelse, Elevens tekst- og tænkebog, Arnold Busck, 1997 Henny Nørgaard: Os og kristendommen, Grundbog 9, Maling Beck, 1995, siderne 61-70, (De grundlæggende livsholdninger i nutiden). Eksempel på inuitisk etik, der udtrykkes i myter, fx: Myten om kvinden, der bliver gift med en hund, Myten om kvinden, der bliver gift med en stormfugl ; (inuitsamfundets moralske kommentar til teenagepigerne og forældrenes rolle heri) i Knud Rasmussen: Fra Grønland til Stillehavet, Gyldendal 1925, Bind 1, siderne og Hertil Myten om Kaassassuk, (inuitsamfundets moralske værdier). Hertil Rasmus Lybeths sang om Kaassassuk, fra hans nyeste cd. Asanaqigvit/Kærligst, 2005 Billedinspiration, der inddrager etiske problemstillinger: John Rydahl: Terningerne er kastet, Det er dit liv, Religionstemaer, Alinea, Kbh Stine Larsen: Teenagetøzer, Ajour, Danmarks Journalisthøjskole, 2005 Forslag til litteratur for læreren: Karen Sander: Om de syv Dødssynder Et materiale til dansk og kristendomskundskab, Borgen, 2004 Jimmy Zander Hagen: Eksistens og ansvar, Spor i filosofien Munksgaard 1995, side (kortfattet oversigt over de etiske grundpositioner i den etiske filosofi) 18

19 Organisering og arbejdsformer Der henvises til side 16 i denne vejledning. - Se i øvrigt de spændende arbejdsformer i Karen Sander: Om de syv dødssynder, Borgen, Henvisning For de næste afsnit Forslag til produkt, Forslag til evaluering og Tekstopgivelser henvises der til side i denne vejledning, idet kommentarerne er de samme som her. På baggrund af undervisningsforløbet kan der udarbejdes følgende mundtlige prøveoplæg. Eksempel på et mundtligt prøveoplæg Overskrift: Etik eller At skelne mellem godt og ondt Læreren finder de nedenstående materialer ud fra kildeangivelserne. Materialet opsættes under overskriften på prøveoplægget fx på et stykke A-3 papir. Læreren skal samtidig angive, om der eventuelt er knyttet andre genstande til oplægget. Materiale Tekst og billede Tekst Billede Kildeangivelse 1. Mennesket i dramaet mellem godt og ondt (Moderne etisk tekst og litografisk tryk), hertil også billedet af den unge satanist med et omvendt kors ridset ind i maven; alle i Bodil Busk Sørensen: Religion 9, Alineas 2001, siderne og Døm ikke andre ; Mattæus-evangeliet, kap 7, vers Billede af den elektriske stol i Johnny Thiedecke: Gud sagde, Pantheon 1994, side 100 Kommentar til prøveoplæg Disse tekster og billeder omhandler det samme etiske tema: Valget mellem godt og ondt, ret handling og uret handling i en bestemt situation. Den moderne etiske tekst Mennesket i dramaet mellem godt og ondt er tænkt som en introduktion til de andre tekster og billeder. Teksten præsenterer den overordnede problemstilling på meget enkel vis og binder de andre tekster sammen. Det provokerende billede med den unge satanist med et omvendt kors ridset ind i maven udtrykker et bevidst opgør med den kristne etik, der er repræsenteret i Mattæus-teksten: Døm ikke andre og tag ikke hævn. Billedet af den elektriske stol er ligeledes tænkt som en modsætning til Mattæusevangeliet: Døm ikke andre. I modsætning til den kristne etik, der tror på tilgivelse, ikke at gøre gengæld og at vende den anden kind til, er den etiske tanke i satanismen og i jødedommen lige det modsatte; Øje for øje, Tand for tand : hævn og fuld gengæld; en grundtanke, der også danner baggrund for ideen om dødsstraf ved henrettelse i den elektriske stol. 19

20 Eksempel 3 Emne: Hellige mænd og kvinder med udgangspunkt i kristendommen (8-10 timer) Målbeskrivelse Målet er, at eleverne lærer om Jesus-skikkelsen og det kristne trossyn og livssyn, således at eleverne bringes til at forstå, at Jesus i kristendommen kan sammenlignes med andre religiøse personligheder. Eleverne skal derfor læse de udvalgte tekster fra Bibelen og analysere de medfølgende billeder, ligesom eleverne skal kunne perspektivere disse tekster og billeder i forhold til andre religioner. Mål ud fra læringsmålene i ældstetrin: at eleven opnår viden om hovedtrækkene i kristendommens tros- og livssyn at eleven opnår viden om kristne symboler og billeder, herunder kristendommens kunstneriske frembringelser at eleven opnår kendskab til Bibelens betydning for og indflydelse på mennesker og samfund frem til nutiden at eleven opnår forståelse for, at der kan drages paralleller fra centrale dele af det kristne livssyn til andre af verdens religioner, således at eleverne udvikler tolerance over andre kulturer og religioner. Delmål: at kunne anvende fag-faglige begreber og samtale om disse fx åbenbaring, symbol, tro, m.m. at kunne perspektivere fra en religion til en anden og formulere forskelle og ligheder mellem disse at opnå viden om, at de forskellige religioner er stiftet af historiske personer, der virkelig har levet, og at alle religioner på denne måde kan opfattes som sidestillede. Der er ikke nogle religioner, der er bedre end andre, de er ens, men blot forskellige. Introduktion af emnet Læreren præsenterer kort Jesus, evt. med inddragelse af andre store religiøse skikkelser, fx Buddha. En måde at gøre dette på, kan være at vise et mindre udklip fra Mel Gibsons Jesus-film: The Passion of the Christ (2004), der gengiver Jesu liv og død. Filmen, der rekonstruerer Jesus-skikkelsen ud fra de fire kristne evangelier, er ganske vist en engelsk film, men det er en nyere film, som mange elever og lærere allerede kender, hvilket er en fordel. Det skal her understreges, at der kun skal vises en eller to scener fra filmen, der i øvrigt varer i over to timer. Forslag til litteratur til eleverne: Bibelen. Udgivet af Det danske Bibelselskab, Kbh. 1991, Det gamle og Det nye Testamente Helle Krogh Madsen: Kristendom, Tro og livsforståelse, Gyldendal, 2003 Henny Nørgaard: Os og kristendom, Grundbog 7/8 (for ældstetrinnet i denne serie), Forlag Malling Beck, 2006 Mogens Hindsberger: Grønlands religion. Fra eskimoisk kultur til kristen kultur. G.E.C, Gad, 1981 C. Rosing: En angakkoq fortæres og gendannes i Anders Bjørn: Sila. Grønlandsk religion, Pantheon, 1992, side J.J. Nygaard: Islams verden, Forum, 1987 J.J. Nygaard: Buddhismens verden, Forum, 1987 Flemming Madsen Poulsen: Buddhismen, Verdens religioner, Munksgaard, 1996 Flemming Madsen Poulsen: Hinduismen, Verdens religioner, Munksgaard, 1996 Lis Rechendorff: Symboler og tegn, Tro i fortid og nutid, G.E.C, Gad, 1986 Forslag til litteratur til læreren: Birgitte Bech: Kristendommens billeder - en symbolverden, Systime, 1991 samt Helle Krogh Madsen: Kristendom, Tro og livsforståelse, Gyldendal, 2003, der kan bruges både af lærer og elev. Det overordnede tema om de samme religiøse sandheder i forskellige religioner: Flemming Madsen Poulsen: Tro på tværs. Fælles tro i religionerne, Bogforlaget Her & Nu,

21 Henvisning For de næste afsnit Organisering og arbejdsformer, Forslag til produkt, Forslag til evaluering og Tekstopgivelser henvises der til side i denne vejledning, idet kommentarerne er de samme som her. Øvrige undervisningsforløb Specifikke forslag til korte undervisningsforløb med udgangspunkt i Jesu person og med inddragelse af andre religiøse personligheder følger herefter: Jesu fødsel: Juleevangeliet, Lukas, kap Kommentar til diskussionen om den historiske Jesus - Jesus som Guds søn, i H. K. Madsen: Kristendom, Tro og livsforståelse, side Jesu fristelse og første disciple: Matt, kap. 4, 1-11, som parallel til angakkoqs indvielse, C. Rosing; En Angakkoq fortæres og gendannes i Anders Bjørn: Sila Grønlandsk religion, Pantheon side og Buddhas oplysning i J. J. Nygaard: Buddhismens Verden, side 9-10 og Muhammeds Åbenbaring i J. J. Nygaard, Islams verden, side 8. Jesu budskab: Mattæus kap , Kristen næstekærlighed, i H. K. Madsen: Kristendom, Tro og livsforståelse, s , som parallel til Moder Teresa. Kærlighedstanken (agape) i kristendommen: Paulus 1. Kor., kap. 13, 1-13 som parallel til den buddhistiske medfølelelsestanke i J.J. Nygaard Buddhismens verden, side og kærlighedstanken i hinduismen (Gandhi) i Flemming Madsen Poulsen: Hinduismen, Verdens Religioner, siderne 11 og 22. Jesu død korsfæstelse og død: Markus, kap. 15, Maria Magdalenes afsked med Jesus Johannes, kap og Markus, kap (teorien om at Jesus var kæreste med Maria Magdalene). På baggrund af undervisningsforløbet eller forløbene kan der udarbejdes følgende mundtlige prøveoplæg. Eksempler på mundtlige prøveoplæg Overskrift: Jesu budskab Læreren finder de nedenstående materialer ud fra kildeangivelserne. Materialet opsættes under overskriften på prøveoplægget fx på et stykke A-3 papir. Læreren skal samtidig angive, om der eventuelt er knyttet andre genstande til oplægget. Materiale Tekst og kopi af maleri Tekst Kildeangivelse 1. Moderne gendigtning af lignelsen om den fortabte søn (evt. bare Lukas, kap. 15, 11-32, der er mere kortfattet) og kopi af maleriet af den fortabte søn; i Bodil Busk Sørensen: Religion, Grundbog 9, Alinea, 2001, s Tale holdt af Gandhi, Indien, 1917, i Kaj Baagø: Samsara, Tekster til hinduismen, Gyldendal, 1978, s

22 Kommentar til prøveoplæg Disse tekster og billeder omhandler den samme problemstilling: Jesu budskab med vægt på tilgivelses- og barmhjertighedstanken, som udtrykkes både i lignelsen om Lignelsen om den fortabte søn og i Den barmhjertige samaritaner og i Gandhis tale om Medfølelsen med alt levende. Det er altså meningen, at eleven skal kunne se, at der er en tydelig parallel mellem grundtanken i Bibelteksten og i Gandhis tale, selvom der er tale om to forskellige religioner. Overskrift: Jesu person Læreren finder de nedenstående materialer ud fra kildeangivelserne. Materialet opsættes under overskriften på prøveoplægget fx på et stykke A-3 papir. Læreren skal samtidig angive, om der eventuelt er knyttet andre genstande til oplægget. Materiale Tekst Kopi af malerier Kildeangivelse 1. Moderne fortolkning af Jesu korsfæstelse og død, i Henny Nørgaard: Os og kristendom, Grundbog 9, Malling Beck, 1995, side (NB; meget kort udvalg (10-12 linier) fra Men hvordan døde hvad betyder det, og Jesus døde i stedet når vi beder Gud derom. 2. Crucify yourself moderne maleri og Jomfru Maria med Jesus barnet tidligt Renæssancemaleri af Cimabue i Bodil Busk Sørensen: Religion, Grundbog 9, Alinea, 2001, side 37 Kommentar til prøveoplæg Med hensyn til Jesu person, skal billederne lede eleven til at tale om Jesu fødsel og barndom, Cimabue-maleriet og hans død, Crucify Yourself-maleriet. Forklaringen på hvorfor Jesus skulle dø, behandles i den meget korte forklarende tekst Moderne fortolkning, der skal hjælpe eleven til at tale om, hvorfor Jesus blev korsfæstet ifølge den kristne troslære: Han døde for at give menneskene tilgivelse for deres synder. Nogle gange er det en god ide at give eleverne mere end en tekst eller et billede til den mundtlige prøve, fordi man på denne måde sikrer, at der er tilstrækkeligt materiale at samtale om; især hvis emnet behandler svære religiøse og filosofiske emner, hvor eleven godt kan gå i stå under samtalen. Sprog ved den mundtlige prøve Eleven eller gruppen af elever bestemmer selv i god tid, hvilket sprog, grønlandsk eller dansk, de ønsker at fremlægge på. Hvis der i en klasse er elever med begge sprog, skal prøveoplæggene også være udarbejdet på begge sprog: enten i 2 ens versioner, ét med grønlandsk tekst og ét med dansk tekst eller med begge sprog i samme oplæg. Ved den sidste mulighed skal læreren være opmærksom på, at oplægget ikke bliver for tungt og tæt tekstmæssigt, så det er svært at overskue for eleverne. 22

23 Afvikling af prøven Klargøring af tidsplan, lokaler, prøveoplæg mm. Læreren og eleverne har inden prøven afklaret, om prøven skal foregå individuelt, i grupper eller begge dele i en klasse. Læreren har på den baggrund udarbejdet en tidsplan for afvikling af prøven, hvor det fremgår, hvornår eleven eller en gruppe af elever skal begynde prøven. Læreren har endvidere klargjort prøvelokalet og et eller flere lokaler til elevernes forberedelse. I prøvelokalet skal der være samtlige prøveoplæg og sedler til lodtrækning af disse. Lodtrækningssedlerne skal være uigennemsigtige. I forberedelseslokalet skal der være de relevante hjælpemidler: opslagsværker og ordbøger samt papir og skriveredskaber. Trækning af prøveoplæg Prøven starter herefter med, at en elev eller en gruppe af elever kommer ind i prøvelokalet og trækker er seddel. Både lærer og censor skal være til stede ved lodtrækningen. Eleven eller gruppen af elever skal kunne vælge mellem mindst 4 oplæg. Læreren finder nu det udtrukne prøveoplæg og giver det til eleven eller gruppen af elever. Ved en gruppe af elever skal alle eleverne have et eksemplar af prøveoplægget. Læreren skal spørge, om eleven eller gruppen af elever forstår oplægget, og eleven eller gruppen af elever har lov til at stille opklarende spørgsmål i forbindelse med prøveoplægget. Forberedelsestid Læreren følger nu eleven eller gruppen af elever til forberedelseslokalet. Eleverne må medbringe deres egne noter til forberedelsen. Hvis der er flere enkelte elever eller flere grupper af elever i samme forberedelseslokale, skal der være tilsyn. Under forberedelsen er det vigtigt, at eleverne kan disponere tiden fornuftigt og gøre relevante notater til fremlæggelsen. I vejledningen af eleverne skal det derfor understreges, at det væsentlige ved prøven ikke er at opremse fakta fra medbragte noter eller opslagsværker, men i langt højere grad forberede sig på gennem samtale at vise, at de kan bearbejde prøveoplægget i forhold til faglige begreber, personlig stillingtagen og perspektivering til andet kendt stof. Fremlæggelse Ved fremlæggelsen må eleverne kun benytte de notater, der er udarbejdet under forberedelsen. Eleven eller gruppen af elever skal have mulighed for at begynde med en samlet præsentation og fremlæggelse af det forberedte stof. Afbrydelse af fremlæggelsen eller korrektioner af det fremlagte kan ofte vanskeliggøre elevens eller gruppen af elevers disposition og redegørelse for prøveoplægget. I starten bør lærer og censor derfor lade eleven eller gruppen af elever tale og blot notere sig, hvad de senere ønsker uddybet og forklaret i den efterfølgende samtale. Efter fremlæggelsen af det forberedte stof fortsætter prøven som en samtale mellem elev, lærer og censor. Samtalen føres stadig på elevens eller gruppen af elevers præmisser det er dog læreren, der leder samtalen og guider eleverne trygt igennem. Dette skal ske, uden at læreren overtager samtalen eller fremfører egne pointer. Spørgsmål fra lærer og eventuelt fra censor skal understøtte eleverne i at udtrykke deres faglige kunnen. Det er ikke relevant for censor og lærer at afsløre, hvad eleverne ikke ved, ikke kan eller bore i forhold, som tydeligvist ligger eleverne fjernt. Målet er, at eleverne får mulighed for at formulere, hvad de ved og kan. 23

24 Votering Når fremlæggelsen er afsluttet, forlader eleven eller gruppen af elever prøvelokalet. Herefter voterer lærer og censor, dvs. samtaler om den enkelte elevs præstation og giver en karakter for hver enkelt elev. Læreren meddeler herefter den enkelte elev karakteren for prøven. Censor skal være til stede, når eleven får meddelt sin karakter. Hvad lægges der vægt på ved vurdering af eleverne Den mundtlige prøve i Religion og filosofi kan betragtes som en samtalesituation med eleven eller en gruppe af elever. I den situation er det elevens opgave at formidle sine overvejelser, vurderinger, viden og synspunkter til lærer og censor. Hvor godt dette lykkes, afhænger i vid udstrækning af elevens færdighed i at: disponere sin fremlæggelse kunne anvende fagets termer og udtryk have evne til at se sammenhæng fra egen erfaringsverden kunne anvende sin viden hentet fra den daglige undervisning. Det er vigtigt, at eleven kan redegøre og argumentere for sine synspunkter og konklusioner, ligesom det vurderes højt, hvis eleven kan indgå i drøftelse af forhold i prøveoplægget og efterfølgende tage stilling til lærerens eller censors spørgsmål og argumenter. Karakteren gives på baggrund af en helhedsbedømmelse, der sker ud fra en vurdering af præstationens grad af målopfyldelse af de læringsmål, som prøveoplægget er relateret til. I vurderingen er det vigtigt at medtage følgende i helhedsvurderingen. Kan eleven: - gøre rede for prøveoplægget - perspektivere indholdet i forhold til kendt stof og egen hverdag - anvende faglige begreber - vurdere, analysere, og anvende kilder - fremlægge og gøre brug af egen viden og holdning til stoffet? Ved afgivelse af prøvekarakter anvendes den gældende karakterskala. Karaktergivningen må ikke foretages ved en sammenligning af eleverne. Læren og den daglige undervisning Anbefalede undervisningsformer Det er vigtigt for faget Religion og filosofi, at underviseren møder eleverne, der hvor de er, og i den daglige undervisning gør brug af forskellige metodiske indfaldsvinkler, både for at gøre faget spændende og alsidigt, men lige så meget fordi vi ved, elever lærer forskelligt. Derfor vil en mangesidig undervisning møde en større del af eleverne end en ensidig undervisning. I bund og grund er her tale om et opgør med faget som kedeligt og tørt. I det efterfølgende vil forskellige undervisningsformer og metodik kort blive opridset: At fortælle: En metodisk udfordring for både underviseren og eleverne. For læreren er her muligheden for at genfortælle fx tekster fra Det Gamle Testamente. Ligeledes er det en god ide, at eleverne får mulighed for at fortælle egne oplevelser i forhold til livsspørgsmål og etiske problematikker. At samtale: Samtalen er en meget vigtig arbejdsform, der fungerer rigtigt godt, når man opbygger et spørgende og undersøgende fællesskab i en klasse. Dette sker gennem formulering 24

25 af spørgsmål, undersøgelse af virkeligheden samt videre fælles refleksion over den nye viden, der igen fungerer som grundlag for nye spørgsmål. At vurdere udsagn: Religionernes forskellige udsagn bør vurderes ud fra en historisk-kritisk tilgang. Ved brug af den historisk-kritiske tilgang sættes en religions udsagn i relief på baggrund af den historiske sammenhæng, udsagnet er fremkommet i. Som eksempel kan nævnes Paulus syn på kvinder. At dramatisere: Igennem denne arbejdsform får eleverne mulighed for gennem drama at leve sig ind i, hvorledes en anden person i en anden tid, et andet sted og i en fjern kultur har tænkt, følt, drømt og levet. Feltarbejde eller opsøgende virksomhed: Her får eleverne selv mulighed for at iagttage og møde andre religioner og anskuelser. Denne arbejdsform kræver dog en del forberedende arbejde, samtaler og drøftelser, før eleverne eventuelt går ud og interviewer andre troende. Ligeledes skal underviseren være fuldt orienteret om elevernes aftaler uden for skolen. Kildesamlinger og opsalgsværker: Bibelen er fx et af fagets grundmaterialer og indgår i undervisningen gennem udvalgte tekster eventuelt i bearbejdet form. Det kan fx være illustrerede tekstsamlinger, der omhandler bestemte genrer, emner eller temaer. Bøger og andre medier hører også med i denne sammenhæng og kan være udgangspunkt for oplæsning, fortælling, drama osv. Også skønlitterære bøger, tegneserier, film, musik og computerprogrammer, der indgår i en religiøs kontekst, kan inddrages. Fagets valgte grundbøger fungerer også som kildesamling og opslagsværk. Andre materialer: Mange materialer arbejder med afgrænsede faglige eller tværgående områder. Det vil derfor være muligt i undervisningen at anvende emne- og temabøger, dias-serier, film og video, drama og musicals. Salmer, sang, musik og musikvideoer med faglig relevans kan også inddrages. Brug skolebibliotekets skønlitterære samling af børne- og ungdomslitteratur, som inddrager livsfilosofiske og etiske problemstillinger eller kirkehistoriske fortællinger om personer og steder i forhold til religionshistorien. Brug af Inerisaavik og biblioteker. I forbindelse med bearbejdningen af etisk stof er aviser og tidsskrifter oplagte. Derudover er udstillinger med kunst, genstande, redskaber, figurer og klædedragter vigtige håndgribelige elementer, som kan give eleverne indblik i og oplevelse af de forskellige religioners dagligdag, højtider, symboler og ritualer. Elevernes materialer: Elevernes brug af undervisningsmaterialer og fremstilling af materialer og produkter, såsom: plancher, genstande, dramatiske optrin, etiske spil, interviews, radioprogrammer, fotos, malerier, videofilm osv. Det omgivende samfund: Det gælder fx brug af forældre og familie, gæstelærere, ture og ekskursioner til kirker, museer og besøg hos andre religiøse bevægelser. Tværfaglige forløb: Faget har mange berøringsflader med andre fag, fx samfundsfag, personlig udvikling, lokale valg, grønlandsk og dansk og kan derfor indgå i undervisningsforløb, der er organiseret med tværgående emner. Fx kan et emne om genteknologi, der grundlæggende handler om forholdet til naturen, sat sammen med skønlitterære tekster, sangtekster og tekster fra avisen danne baggrund for tværfagligt arbejde. 25

26 Arbejdsmetoderne i faget bør selvfølgelig supplere hinanden. Underviseren bør i øvrigt være opmærksom på muligheden for integrering af IT og den praktisk/musiske dimension. Alsidighed og variation er fagets metodiske nøgleord. Den løbende evaluering Evaluering er mange ting og kan forstås på mange måder. I nedenstående kan du finde inspiration til evaluering af den daglige undervisning og i forbindelse med emnearbejder. Læreren kan fx vælge i sit evalueringsarbejde med eleverne at: 1. fokusere på elevernes engagement: Er dine elever engagerede i jeres fælles arbejde? Lytter de aktivt? Deltager de i samtalen? Kan eleverne se forbindelse mellem det faglige stof og egen erfaringsverden? 2. fokusere på elevernes evne til at formidle og give udtryk for den nye og faglige viden på baggrund af fremlæggelser ved hjælp af forskellige medier eller brug af plancher og øvrige egne produkter 3. fokusere på elevernes evne til og grad af stillingtagen på baggrund af jeres fælles arbejde, som de kan tale personligt om. 4. debriefe, således at arbejdet med hvert emne evalueres med en fælles samtale i klassen, hvor indholdet, arbejdsformen og jeres fælles nye viden ridses op og drøftes. Anvend evt. nogle af følgende generelle spørgsmål: Hvad handlede vores emne om? Hvilke aktiviteter har vi lavet? Individuelt? I grupper? Har vi fået ny viden? Har vi set og hørt noget nyt og anderledes? Hvad var rigtigt godt at arbejde med? Hvorfor? Var der noget, der ikke var så godt at arbejde med? Hvorfor? Er der endnu noget, I gerne vil vide om emnet? Hvad kan vi bruge vores nye viden til? Kan I stille spørgsmål til denne nye viden? 5. anvende logbog eller dagbog. Her er det vigtigt, at du som lærer vurderer, om elevens notater skal omhandle tilegnelse af faktuel viden eller mere være elevens beskrivelse af indsigter og overvejelser inspireret af diskussioner i klassen eller af religiøse værdier. Vurdér den enkelte elevs evne til selv at formulere sig om disse tanker, eller om I i fællesskab skal formulere noget indledningsvis, så det beskrevne reflekterer jeres fælles samtale om undervisningen og klassens nye viden og tanker herom. 6. bruge portfolio til opsamling af diverse materialer, I får udarbejdet. Det kan være kopisider eller gode oversigter, I har fået udarbejdet, men også supplerende tekstmaterialer til emnearbejder og selvfølgelig elevernes tegninger og andre produkter. Årskarakterer Vidnesbyrd og standpunktskarakterer: Vidnesbyrd og standpunktskarakterer gives i faget ved afslutningen af 10. klasse. 26

27 De afgives inden afholdelse af prøverne på baggrund af den løbende evaluering og med udgangspunkt i læringsmålene. De skal dokumentere, i hvilket omfang læringsmålene for ældstetrinnet er nået. I vidnesbyrdet vurderes elevens faglige kompetencer i forhold til læringsmålene på trinnet. Vidnesbyrdet og standpunktskaraktererne udtrykker lærerens bedømmelse af elevens faglige standpunkt i forhold til læringsmålene. 27

28 Vejledning til eleverne om den afsluttende evaluering Til eleverne og deres forældre er der udarbejdet en pjece i oversigtsform om den afsluttende evaluering i folkeskolen. Dette afsnit er en uddybning af pjecen, og det kan kopieres til eleverne som yderligere information om den afsluttende evaluering. På denne måde kan materialet anvendes som oplæg til alle de spørgsmål, som eleverne og deres forældre måtte have, og forhåbentlig give de nødvendige og forståelige svar. Den afsluttende evaluering består af: Vidnesbyrd og standpunktskarakterer Elevens egen vurdering Prøver Fremlæggelse af en projektopgave Det er altså en bred evaluering, som inddrager mange aspekter omkring den enkelte elev. I det følgende gives der en nærmere beskrivelse af de enkelte evalueringsformer. Vidnesbyrd og standpunktskarakterer Gives i alle fag og fagområder ved afslutningen af 10. klasse Skal udtrykke lærerens bedømmelse af elevens faglige standpunkt i forhold til læringsmålene på ældstetrin. Vidnesbyrd og standpunktskarakterer vil eleverne kende fra skole-hjem samtaler igennem skoleforløbet. Alle fag og fagområder er inddraget, og eleven bliver vurderet ud fra sin tilegnelse af læringsmålene i de enkelte fag. Elevens egen vurdering En kort, skriftlig beskrivelse af elevens udbytte af skolegangen Overvejelser om erhvervs- og uddannelsesønsker Oplysninger, som elevens ønsker inddraget i sin vurdering, kan være: o Elevrådsarbejde o Skolebestyrelsesarbejde o Foreningsarbejde o Deltagelse i fritidsaktiviteter o Arbejde i fritiden og lignende Eleven kan inddrage hjemmet og skolen i udarbejdelsen af sin egen vurdering, der skal underskrives af forældre eller værge, og som vedlægges afgangsbeviset. Hver elev skal altså udarbejde en vurdering af sig selv omkring det udbytte, som eleven har haft i løbet af sin samlede skolegang. Elevens overvejelser om erhvervs- og uddannelsesønsker skal indgå i vurderingen. Det vil være tale om et omfang på højst 1 til 2 A-4 sider på skema. Eleverne skal have særlig vejledning under udarbejdelsen af deres egen vurdering. Prøver Hvad skal eleven til prøve i? I oversigten kan ses, hvilke 4 fag der skal aflægges skriftlige prøver i, og hvor længe prøven varer. Skriftlige prøver Fag Grønlandsk Dansk Engelsk Matematik Færdighedsprøve 1 time 1 time 1 time 1 time Skriftlig prøve 4 timer 4 timer 3 timer 4 timer 28

29 Udover de 4 fag kan Departementet for uddannelse bestemme, at eleverne skal aflægge prøve i enten Naturfag, Religion og filosofi eller Samfundsfag. Altså ét fag mere som skriftlig prøve. Disse fag kan hvert år blive udtrukket, og det vil ikke være det samme fag på alle skolerne det samme år. I næste oversigt kan ses, at der skal aflægges mundtlig prøve i 3 fag. Mundtlig prøve Mundtlige prøver Fag Fag Fag Grønlandsk eller Matematik eller Biologi eller Dansk eller Fysik/kemi Naturgeografi eller Engelsk Samfundsfag eller Religion og filosofi Hvert år bliver fagene udtrukket til den enkelte skole, og fagene vil ikke være de samme på alle skoler det samme år. Ud over de 3 fag, som er udtrukket til skolen, så kan hver elev vælge ét andet fag mere til en mundtlig prøve. Fx et fag, som eleverne er rigtigt gode til, og hvor de gerne vil vise, hvad de kan. Man skal være opmærksom på, at eleverne som 4. fag til en mundtlig prøve kan vælge mellem alle de fag, der ikke er udtrukket til skolen, eller et fag fra faggruppen Lokale valg, dvs. Håndværk og design, Kunst og arkitektur, Idræt og udeliv eller Musik, sang, bevægelse og drama. Fx kan fagene Grønlandsk, Matematik og Samfundsfag være udtrukket til de mundtlige prøver på skolen. Men en elev er rigtig god til Engelsk og vil gerne til prøve i det fag. Eleven vælger så Engelsk som yderligere fag og meddeler det til sin lærer. En anden elev i klassen kan være rigtig god til Fysik/kemi og vælger så det fag, mens en tredje elev, der er god til Religion og filosofi, vælger det som fag, mens en fjerde elev vælger Idræt og udeliv. 3. fremmedsprog Hvis eleverne har valgt et 3. fremmedsprog, fx tysk, fransk, spansk eller et andet sprogfag, så kan de vælge at aflægge en mundtlig prøve i faget. Hvis de vil til prøve i deres 3. fremmedsprog, så kommer dette fag til som yderligere fag udover de øvrige mundtlige prøver. Hvornår gives besked? 1. november får skolen besked om skriftlige og mundtlige prøvefag på skolen det år, og eleverne skal have besked umiddelbart herefter. Inden 1. december skal eleverne give besked til skolen eller sin lærer og tilmelde sig de fag, som de har mulighed for yderligere at vælge som mundtlige prøvefag. Hvornår skal eleverne så til prøve? De skriftlige prøver afholdes i april maj og de mundtlige prøver i maj juni. Eleverne skal senest i april have besked fra skolen om datoerne for de enkelte prøver. Generelt Hvordan forløber de skriftlige prøver? Prøvelokalet åbnes 10 minutter, før prøven begynder. Eleverne skal være der i god tid. Prøven begynder, når opgavesættet er delt ud. Det betyder bl.a., at eleverne ikke må snakke med og henvende sig til sine kammerater. Undtaget herfra er samtalerunden i sprogfagene, se nedenfor, hvor eleverne må sam- 29

30 tale om opgavesættet. Ellers må eleverne kun henvende sig til de tilsynsførende, fx hvis de skal på toilettet. Færdighedsprøver Hver færdighedsprøve varer 1 time. Eleverne får udleveret et opgaveark og kladdepapir. Elevens besvarelse skrives på opgavearket. Når prøven er færdig afleveres opgaveark og kladdepapir. Det, der står på opgavearket, bliver bedømt med en karakter. - Ved færdighedsprøverne kan eleverne skrive med blyant på opgavearket. Hjælpemidler i Grønlandsk, Dansk og Engelsk er ordbøger og i Matematik fx passer, vinkelmåler og forskellige andre praktiske hjælpemidler, men ikke lommeregner og computer. Skriftlige prøver Grønlandsk, Dansk og Engelsk De skriftlige prøver i Grønlandsk og Dansk varer hver 4 timer. Den skriftlige prøve i Engelsk varer 3 timer. I Grønlandsk, Dansk og Engelsk får eleverne udleveret et opgavesæt med plads til notater. Eleverne har herefter en samtalerunde i grupper, der er valgt på forhånd. Samtalerunden i Grønlandsk og Dansk er 1 time og i Engelsk ½ time. Under samtalerunden bestemmer eleverne selv hvilket sprog, de vil samtale på. Fx betyder det, at eleverne kan tale sammen på grønlandsk om opgavesættet i dansk eller engelsk. Under samtalerunden må eleverne gøre notater og anvende relevante hjælpemidler. Når samtalerunden er slut, samles den enkelte elevs notater af de tilsynsførende. Der er afsat 15 minutter til at komme fra samtalelokalet til skrivelokalet. I skrivelokalet, hvor den individuelle skriftlige prøve finder sted, udleveres elevernes notater med opgavesæt sammen med papir til kladde og indskrivning. Til den individuelle skriftlige prøve må eleverne anvende hjælpemidler, som fx ordbøger og computer, dog uden adgang til Internettet. Matematik Den skriftlige prøve i Matematik varer 4 timer. Eleverne får udleveret et opgavesæt i problemregning samt papir til kladde og indskrivning. Hjælpemidlerne er en godkendt formel- og tabelsamling, egne noter, passer, vinkelmåler mm. samt opslagsværker, lommeregner og computer uden adgang til intnettet. Naturfag, Samfundsfag samt Religion og filosofi De skriftlig prøver i Naturfag, Samfundsfag samt Religion og filosofi varer hver 2 timer. Eleverne får udleveret et opgavesæt samt papir til kladde og indskrivning. Hjælpemidlerne i Naturfag er egne noter samt andre nødvendige praktiske hjælpemidler, herunder det periodiske system og lommeregner. I Samfundsfag samt i Religion og filosofi falder den skriftlige prøve i to dele: en faktaorienteret del og enmeorienteret del. Til den faktaorienterede del må der ikke anvendes hjælpemidler. Til den emneorienterede del må eleven anvende relevante opslagsværker, egne noter og ordbøger. 30

31 Sprog I Grønlandsk og Dansk kan de enkelte overskrifter og spørgsmål i færdighedsprøven og en eventuel indledning til og emnerne i den skriftlige prøve være trykt på begge sprog, henholdsvis grønlandsk og dansk samt det modsatte dansk og grønlandsk. I Engelsk anvendes også begge sprog, men selvfølgelig står de samme ting her først på engelsk. I sprogfagene skal elevernes besvarelse udformes på det sprog, som de er til prøve i; dvs. i Grønlandsk svarer eleven på grønlandsk, i Dansk på dansk og i Engelsk på engelsk. I Matematik, Naturfag, Samfundsfag samt Religion og filosofi vælger eleven selv, hvilket sprog opgavesættet skal udleveres på. Der kan vælges mellem grønlandsk eller dansk tekst i opgavesættet. Eleven skal i samarbejde med sin lærer have bestemt dette inden prøven. Under prøven kan eleven få udleveret opgavesættet på det andet sprog og bruge det som sproglig støtte for sin besvarelse. I disse fag vælger eleven selv hvilket sprog, de vil bruge i deres opgavebesvarelse. Vurdering og karaktergivning Det er elevens indskrevne besvarelse, der bliver vurderet, og ikke elevens kladde. Ved alle skriftlige prøver vurderes elevbesvarelserne af en beskikket censor og af elevens egen lærer. En beskikket censor er en udvalgt person med særlige faglige kvalifikationer i faget. Der er altså 2 personer til at vurdere elevbesvarelserne og give karakter. Karaktererne for de skriftlige prøver vil fremgå af elevens afgangsbevis. Mundtlige og mundtlig-praktiske prøver Hvad er en tekstopgivelse? En tekstopgivelse er en oversigt over, hvilket stof der ud fra den daglige undervisning i faget er udvalgt til prøven. En tekstopgivelse knytter altså forbindelsen mellem den daglige undervisning, som eleverne har deltaget i, og prøven i faget. Den er der, fordi eleverne skal have en fælles ramme for prøven, og fordi eleverne ved prøven skal kunne bruge det, som de har lært i den daglige undervisning. Tekstopgivelsen er der også som en kontrol af, at den undervisning, der har fundet sted, er relevant i forhold til formål og læringsmål for det enkelte fag. Din lærer skal i alle de fag, hvor der er mundtlige eller mundtlig-praktiske prøver, udarbejde en tekstopgivelse. Når opgivelserne bliver udvalgt ud fra det stof, der har været arbejdet med i den daglige undervisning, skal læreren og eleverne i klassen arbejde sammen om udvælgelsen. Eleverne skal have en kopi af tekstopgivelserne senest 1. maj. Som elev kan du bruge tekstopgivelsen til at få et overblik over, hvad der opgives i de enkelte fag, og du kan bruge den ved din generelle forberedelse til prøverne med en eventuel repetition i de enkelte fag. Hvad er egne noter? Under de skriftlige prøver har der flere gange under hjælpemidler været nævnt begrebet egne noter. Egne noter er udarbejdet af eleven selv, og det er optegnelser, som er udarbejdet i undervisningen i de enkelte fag. Tanker om Hvad er det vigtigste her?, Hvordan husker jeg nu det her?, Hvordan var det nu jeg gjorde?, Hvad er det, at det ord eller den formel betyder?. Alle tanker, som eleven gør sig under sin læreproces, er det relevant, at eleven skriver ned som egne noter. 31

32 Optegnelserne er en hjælp, idet de er udformet i elevens eget dagligdags sprog og ud fra elevens egen forståelse. Egne noter kan også indeholde korte oversigter, som eleverne har fået af læreren i undervisningen. Eleven må gerne have udført sine egne kommentarer på oversigterne. Egne noter kan være håndskrevne optegnelser eller skrevet på computer. Noterne må bruges til både de skriftlige prøver, de mundtlige prøver i forberedelsestiden og under de mundtlig-praktiske prøver. Hvordan forløber prøverne? Ved de mundtlige prøver er både din lærer i faget og en censor til stede under afviklingen af prøven. Det er din lærer, der leder prøven. Til mundtlige prøver fordeles prøveoplæggene til eleven ved lodtrækning. Det betyder, at prøven starter med, at eleven i prøvelokalet trækker en seddel, hvor der på bagsiden er angivet hvilket prøveoplæg, der er tale om. Sedlen må ikke være gennemsigtig. Både lærer og censor skal være til stede, når eleven trækker sedlen. Hver elev skal kunne vælge mellem mindst 4 sedler, også den sidste elev. For de fleste fag består de mundtlige prøver af en forberedelse og en fremlæggelse. Forberedelsen foregår i et andet lokale end selv prøven. Under forberedelsen arbejder eleven med det prøveoplæg, som er udtrukket, og gør sig klar til at fremlægge for lærer og censor. Dvs. at eleven forbereder sig ved at bearbejde spørgsmål og problemstillinger i prøveoplægget i forhold til faglige begreber, gør sig sin personlige stillingtagen klar og perspektiverer til andet kendt stof. Desuden gør eleven sine notater klar, sådan at de kan understøtte eleven i det, der skal siges under fremlæggelsen. Under fremlæggelsen må eleven kun benytte de notater, som er udarbejdet under forberedelsen. Eleven stater med en samlet præsentation af det forberedte stof. Efter dette forsætter prøven som en samtale mellem elev, lærer og censor. Læreren skal under samtalen støtte eleven i på bedste måde at komme frem med sin faglige kunnen i faget. I sprogfagene Grønlandsk, Dansk og Engelsk og i fagene Samfundsfag samt Religion og filosofi kan prøven være enten individuel eller i en gruppe på højst 3 elever. Det betyder, at eleven kan aflægge prøven alene eller sammen med udvalgte klassekammerater. Grupperne skal være sammensat før prøven. Læreren og eleverne bestemmer i god tid inden prøven længden af forberedelses- og fremlæggelsestiden inden for de rammer, der er anført nedenfor. Til en individuel mundtlig prøve er forberedelsestiden minutter og fremlæggelsen på minutter. - Til en mundtlig gruppeprøve er forberedelsestiden minutter og fremlæggelsen minutter. I forberedelsestiden må eleven som hjælpemidler benytte egne noter og ordbøger. I 3. fremmedsprog er prøven mundtlig og individuel. Forberedelsestiden er minutter og fremlæggelsen 20 minutter. I forberedelsestiden må eleven som hjælpemidler benytte egne noter og ordbøger. I fagene Matematik, Biologi og Naturgeografi er der 2 prøveformer: Prøveform A eller prøveform B. Prøveform A er en individuel mundtlig prøve, og prøveform B er en mundtlig-praktisk prøve. Læreren i faget beslutter i samråd med eleverne i klassen, hvilken prøveform der skal anvendes. I forberedelsestiden må eleven anvende alle de hjælpemidler, der har været benyttet i den daglige undervisning. 32

33 Til prøveform A forbereder den enkelte elev sig i minutter og fremlæggelser i 20 minutter. Til prøveform B arbejder den enkelte elev eller en gruppe på højst 3 elever sammen om en praktisk og teoretisk problemstilling. Under prøven taler censor og lærer med den enkelte elev. Prøvetiden er i alt 2 timer. Prøven i Fysik/kemi er en mundtlig-praktisk prøve, hvor den enkelte elev eller en gruppe på højst 3 elever arbejder sammen om en praktisk og teoretisk problemstilling. Under prøven taler censor og lærer med den enkelte elev om elevens arbejde. Prøvetiden er i alt 2 timer. Til prøven må eleven anvende alle de hjælpemidler, der har været benyttet i den daglige undervisning. Prøveform B og den mundtlig-praktiske prøve i Fysik/kemi er altså anderledes end de øvrige mundtlige prøver, idet eleven eller en gruppe af elever arbejder sammen i hele prøvetiden og løbende viser lærer og censor processen og de fundne faglige resultater. I faggruppen Lokale valg, dvs. Håndværk og design, Kunst og arkitektur, Idræt og udeliv eller Musik, sang, bevægelse og drama, er prøven mundtlig-praktisk, og den kan være enten individuel eller med en gruppe af elever. - Til en individuel prøve er forberedelsestiden minutter og fremlæggelsen på minutter. - Til en gruppeprøve er forberedelsestiden minutter og fremlæggelsen minutter. I forberedelsestiden må eleven som hjælpemidler benytte de ting, der nødvendige for at løse opgaven, og det samme er gældende i fremlæggelsen. Afslutning på prøven Når fremlæggelsen er afsluttet, eller når prøvetiden er udløbet, forlader eleven eller gruppen af elever prøvelokalet. Herefter taler lærer og censor sammen om og vurderer den enkelte elevs præstation. Herefter gives hver enkelt elev en karakter. Læreren meddeler eleven karakteren, og censor skal være til stede under denne meddelelse. Sprog I Matematik, Fysik/kemi, Biologi, Naturgeografi, Samfundsfag, Religion og filosofi og Lokale valg vælger eleven selv, hvilket sprog den mundtlige eller den mundtlig-praktiske prøve skal foregå på: enten grønlandsk eller dansk. Også i opgaveforlægget, som eleven trækker til prøven, kan der vælges mellem grønlandsk eller dansk tekst. Eleven skal i samarbejde med sin lærer have bestemt dette i god tid inden prøven. - Til prøven kan eleven få udleveret opgaveforlægget på det andet sprog og bruge det som sproglig støtte i sin forberedelse. Det betyder, at opgaveforlæggene skal udarbejdes med grønlandsk tekst og med dansk tekst, hvis der i en klasse er elever, som ønsker at fremlægge på enten grønlandsk eller dansk. I sprogfagene Grønlandsk, Dansk, Engelsk og 3 fremmedsprog kan eleven ikke vælge sprog til den mundtlige prøve. Prøven i faget Grønlandsk foregår på grønlandsk, prøven i faget Dansk foregår på dansk osv. Kort kan det siges, at den mundtlige prøve i sprogfagene forgår på det aktuelle sprog, som eleven er til prøve i. Ligeledes vil prøveoplæggene i sprogfagene ikke indeholde oversættelser. Mere information Eleverne skal være opmærksomme på, at der er forskellige krav i de enkelte fag, og at de kan få yderligere information hos deres lærer. Projektopgaven Alle elever skal udarbejde og fremlægge en projektopgave i januar eller februar. 33

34 Kort er forløbet således, at der er 2 skoledage til emnevalg og planlægning, 2 uger til informationsindsamling, 5 skoledage til udarbejdelse af projektopgaven. Alle disse ting er en del af den daglige undervisning. Lærerne skal give klassen særlig vejledning om klassens overordnede emne og elevens individuelle valg af emne til projektopgaven. Klassen skal være med til at bestemme det overordnede emne. Det overordnede emne skal kunne anskues fra flere faglige synsvinkler. Eleverne skal informeres grundigt om planlægningen af projektopgaven, informationsindsamling og vejledning under selv udarbejdelsen af opgaven. De skal ligeledes vide, hvilke krav og kriterier for vurderingen, der er for opgaven. Under udarbejdelsen af projektopgaven arbejder eleverne normalt sammen i grupper af 4 elever. Projektopgaven er skriftlig, og eleverne vælger selv, om de vil skrive opgaven på grønlandsk, dansk, engelsk eller 3. fremmedsprog. Der skal være et resumé på et andet sprog, end det valgte. Fremlæggelsen af projektopgaven er en prøve og skal ske inden udgangen af februar. Projektopgaven bedømmes af læreren med et skriftlig udtalelse og en karakter, der begge fremgår på elevens afgangsbevis fra folkeskolen. Sygdom Hvis en elev, der er tilmeldt en prøve, bliver forhindret i at gennemføre prøven på grund af sygdom eller af andre, ganske særlig årsager, skal eleven straks give skolen besked. Hvis skolen ikke får besked, betragtes eleven som udeblevet fra prøven. Ved sygdom skal eleven henvende sig til den lokale sundhedsmyndighed, fx sygehuset i byen, senest på dagen for prøven og få en attest for sygdommen. Attesten afleveres til skolen. Ved sygdom under de skriftlige prøver kan eleven tidligst komme til en ny prøve i den kommende prøvetermin, dvs. året efter. Ved sygdom under de mundtlige prøver kan eleven komme til ny prøve i et fag i samme prøvetermin, dvs. inden skoleåret slutter, eller i en ekstraordinær prøvetermin, dvs. i starten af næste skoleår. Hvis en elev på grund af sygdom bliver forhindret i at gennemføre projektopgaven, skal eleven have mulighed for at aflevere en individuel projektopgave inden 15. april. Særlige forhold Specialundervisning Elever, som i et eller flere fag modtager specialundervisning, supplerende undervisning eller anden specialpædagogisk bistand, kan fritages for prøver i de pågældende fag. Dispensationer og forsøgsordninger Departementet for uddannelse kan tillade forsøg med andre prøveformer. Ansøgningen skal være Departementet i hænde senest 1. december og skal være begrundet i pædagogisk udviklings- og forsøgsarbejde. Klageregler Klager over prøveoplæg, afvikling af prøver og karakterer kan indgives af elever og forældre. Klagen skal være skriftlig og begrundet og indgives til skolens leder. 34

35 Fristen for at indgive en klage er 4 uger fra den dag, hvor karakteren er meddelt, eller prøven er afholdt. Ved klage over karakteren i de skriftlige prøver har den, der klager, ret til at få udleveret en kopi af sin besvarelse. 35

36 Anvendelse af computer til prøverne De mundtlige og mundtlig-praktiske prøver Eleverne skal have mulighed for at anvende computer til de mundtlige og mundtlig-praktiske prøver i de følgende fag: Matematik, Fysik/kemi, Biologi og Naturgeografi. Dette gælder både i forberedelseslokalet og prøvelokalet. Det kan i disse fag være nødvendigt med specielle programmer, der har været anvendt i den daglige undervisning, ud over almindelige tekstbehandlingsprogrammer og programmer med regneark. Generelt er det gældende, at computeren ikke må have adgang til internettet. Der må ikke anvendes computer til de mundtlige prøver i fagene: Grønlandsk, Dansk, Engelsk, 3. fremmedsprog, Samfundsfag samt Religion og filosofi. Anvendelse af computer til prøverne i fagområdet Lokale valg kan finde sted, hvis elevens præsentation kræver det. Det kan også her være nødvendigt med specielle programmer ud over de almindeligt anvendte tekstbehandlingsprogrammer. Generelt gælder det også her, at computeren ikke må have adgang til internet. De skriftlige prøver 1. Skolen stiller generelt de tekniske faciliteter: computer, printer, evt. diskette/memorystick og tekstbehandlingsprogram til rådighed for eleven. Skolen skal gøre eleven opmærksom på, i hvilket omfang eleven selv skal være i stand til at løse eventuelle tekniske problemer, som kan opstå ved prøven, og i hvilket omfang skolen kan tilbyde teknisk assistance. Mindst én af de tilsynsførende skal være edb-kyndig, hvis blot én elev anvender computer. 2. Eleven skal have grundlæggende kendskab til brug af det pågældende valgte tekstbehandlingsprogram - herunder at åbne og gemme et dokument. Der må benyttes tekstbehandlingsprogram inklusive stavekontrol, synonymordbog og elektroniske ordbøger, der svarer til de ordbøger, der er tilladt som hjælpemidler ved prøven. 3. Inden prøven opstilles computerudstyret, der skal anvendes ved prøven med en sådan indbydes afstand, at eleverne hverken kan nå hinanden eller læse hinandens skærmtekster. 4. Under prøven skal eleverne have mulighed for at udskrive deres udkast, hvis de ønsker det. Skolen skal sikre, at udskrivningerne ikke virker forstyrrende på prøveafviklingen. 5. Ved prøvetidens udløb skal opgavebesvarelsen foreligge færdigudskrevet på papir. Prøvens varighed er den samme som for elever, der ikke benytter computer. Ved afleveringen forsyner eleven opgavebesvarelsen med sin underskrift på hver enkelt ark. Derefter skriver den tilsynsførende sit navn på besvarelsens første side. 6. Alle sider i udskriften skal være forsynet med elevens navn og cpr-nummer ifølge karakterlisten, skolens navn, prøvens og opgavens art, klasse eller hold og sidenummer. Dette kan være skrevet inden prøvens start som top-/bundtekst. 7. Hvor der anvendes disketter/memorysticks, skal disse udleveres af skolen umiddelbart før prøvens start. Disketter/memorysticks skal være tomme ved udleveringen og skal være forsynet med etiket med skolens navn. Eleven påfører straks ved udleveringen sit navn på etiketten. Disketten/memorystick må ikke bringes ud af prøvelokalet under prøven, og den/det skal afleveres til den tilsynsførende samtidig med afleveringen af opgavebesvarelsen. 36

37 Disketten/memorystick kan ikke benyttes som kladde eller dokumentation for, hvad der eventuelt skulle have været afleveret. 8. Anvender elever andre programmer eller filer end angivet for faget eller andre end de af skolen udleverede disketter/memorysticks, opfattes dette som uretmæssigt at skaffe sig hjælp, jf. 39 i bekendtgørelsen. 9. Opstår der under prøven strømsvigt eller andre væsentlige problemer med benyttelse af computerudstyret, som ikke umiddelbart kan afhjælpes, skal prøven i princippet fortsætte uden benyttelse af computer. Dette skal klart tilkendegives overfor eleverne. Prøven forsætter derefter uden brug af computer indenfor prøvens fastsatte tidsramme, og eleven afleverer sin besvarelse håndskrevet. Medfører problemerne væsentlige gener for prøvens afvikling, retter skolens straks henvendelse til Departementet, som træffer bestemmelse om prøvens videre forløb. 10. Umiddelbart efter prøvetidens udløb afleverer de tilsynsførende alle besvarelser og disketter/memorysticks til skolens leder. De udskrevne besvarelser i faget sendes til censor sammen med klassens/holdets øvrige besvarelser. Elevens egen computer Elever kan anvende deres egen computer med tekstbehandlingsprogram ved prøverne, men ikke deres egen printer eller evt. diskette/memorystick. Skolen skal her sikre sig, at eleven ikke kan anvende andre programmer end de bestemte og ikke har adgang til andre filer, se punkt 8 ovenfor. Skolen skal ligeledes sikre sig, at eleven ikke får problemer med fx udskrivning. Samtalerunden Ved samtalerunden i fagene Grønlandsk, Dansk og Engelsk kan der anvendes computer uden adgang til internet. Imidlertid er det ikke umiddelbart en fordel for eleverne at anvende computer her, idet tiden netop skal bruges til samtale. Instruktion af eleverne Det kan være praktisk, at skolen har regler og instruktion i forbindelse med brug af computer ved de skriftlige prøver, og det kan være en god ide tillige at lave et instruktionsark til eleverne med de mere brugerorienterede huskeregler for brug af skolens computere eller elevens egen ved prøven. Disse huskeregler kan medbringes til prøven. Som bilag i denne vejledning vedlægges en standard instruktion til eleverne. Den kan enten kopieres og uddeles til eleverne eller danne grundlag for skolens egen udformning af en instruktion. Projektopgave Elevens fremlæggelse af projektopgaven er en prøve. Det er elevens valg om, der skal benyttes computer ved fremlæggelsen. Det kan ved fremlæggelsen være nødvendigt med specielle programmer fx PowerPoint. Computeren ikke må have adgang til internettet. 37

38 Råd og vink pc ved prøverne Bilag til eleverne De mundtlige og mundtlig-praktiske prøver Eleverne skal have mulighed for at anvende computer til de mundtlige og mundtlig-praktiske prøver i de følgende fag: Matematik, Fysik/kemi, Biologi og Naturgeografi. Dette gælder både i forberedelseslokalet og prøvelokalet. Det kan i disse fag være nødvendigt med specielle programmer, der har været anvendt i den daglige undervisning, ud over almindelige tekstbehandlingsprogrammer og programmer med regneark. Generelt er det gældende, at computeren ikke må have adgang til internettet. Der må ikke anvendes computer til de mundtlige prøver i fagene: Grønlandsk, Dansk, Engelsk, 3. fremmedsprog, Samfundsfag samt Religion og filosofi. Anvendelse af computer til prøverne i fagområdet Lokale valg kan finde sted, hvis elevens præsentation kræver det. Det kan også her være nødvendigt med specielle programmer ud over de almindeligt anvendte tekstbehandlingsprogrammer. Generelt gælder det også her, at computeren ikke må have adgang til internet. De skriftlige prøver Instruktion til eleverne 1. Systemopsætning Eleverne skal informeres om, hvorledes netværk og enkeltmaskiner er sat op i forbindelse med prøverne. 2. Teknisk assistance under prøven Skolen kan anføre, hvilke programmer/udgaver, der kan forventes hjælp til i tilfælde af problemer under prøven. 3. Eksterne lagermidler Eleverne skal informeres om, hvorvidt det er muligt at benytte eksterne lagermidler. Hvis der kan benyttes eksterne lagermidler (fx disketter eller memorysticks), skal der navn på, og disse må ikke fjernes fra lokalet. Endvidere skal disse gennemses for ulovlige filer. Eksterne lagermidler, som udleveres af skolen, kan indeholde dokumenter med fast sidehoved med plads til elevens navn, cpr-nummer, skolens navn, prøvens art og klasse eller hold. 4. Udskrivningsanvisninger Instruktionen skal indeholde specifikke anvisninger på, hvorledes udskrivning for den enkelte elev foregår i praksis. 5. Sikkerhedskopiering En af de almindeligste årsager til problemer i forbindelse med brug af computere ved prøverne er, at eleverne ikke husker at gemme og lave backup. Det skal understreges, at eleverne selv har ansvaret for at foretage den nødvendige lagring af teksten, herunder løbende fremstilling af backup/sikkerhedskopier. I de generelle anvisninger til eleverne er det en god idé at beskrive meget nøje proceduren for at gemme og lagre dokumenter. Der kan herudover med fordel udarbejdes praktiske anvisninger om autobackup og yderligere sikring mod tab af data, fx ved at gemme i filer med forskellige navne. Det tilrådes at foretage autobackup, så der er en rimelig chance for at kunne genfinde forholdsvis nye versioner af elevens arbejde. Benyttes tekstbehandlingssystem med automatisk gemmefunktion, bør den indstilles således, at der foretages backup med et interval på 5-10 minutter. 6. Aflevering Instruktionen skal indeholde beskrivelse af, hvorledes den endelige udskrivning og aflevering af besvarelsen foregår. 38

39 Den praktiske tilrettelæggelse af prøven 1. Eleven skal have adgang til teknisk og softwaremæssig bistand under prøven i et begrænset omfang. 2. Tilsyn følger de almindelige bestemmelser, der er anført i bekendtgørelsen om den afsluttende evaluering, kapitel 4. Det er vigtigt, at de tilsynsførende er orienteret om de gældende regler ved anvendelse af computer ved folkeskolens afsluttende prøver samt instruktionen til eleverne og om hvilke hjælpemidler, der må anvendes i de enkelte fag. 3. Mindst én af de tilsynsførende skal desuden være edb-kyndig, hvis blot én elev anvender computer. 4. Skolen beslutter, hvordan computerne opstilles, dog må eleverne ikke kunne læse hinandens skærmtekster og heller ikke kunne nå hinanden hverken ad fysisk eller elektronisk vej. Udskrivning 1. Skolen skal fastlægge en procedure for udskrivning, så det er muligt entydigt at identificere udskriftens ophavsmand. Proceduren skal sikre, ar det ikke er muligt for en elev at få adgang til andre udskrifter end sine egne. Hver enkelt ark skal kunne identificeres. Der skal i god tid fastlægges en udskrivningsprocedure, som skal være velkendt af eleverne. 2. Der skal ske identitetssikring af udskrifterne. Det kan fx ske ved, at alle udskrifter ud over elevens navn også automatisk påføres en kode (fx en maskinidentifikation), som kun kendes af skolen. Det kan endvidere være nyttigt at forsyne udskrifter med tidspunkt. Dog må afleveringstidspunktet ikke angives på den opgavebesvarelse, der afleveres til bedømmelse. Man kan benytte en fast bundtekst med alle identifikationsoplysninger i én linje (elev, computer, dato, arknummer, antal sider i alt). En anden mulighed kan være, at alle udskrifter indledes (og måske afsluttes) med en automatisk forside (et banner), der identificerer såvel computer som elev. 3. Det kan også være en god idé at lave en makro eller lignende automatik, der anbringer identifikation af eleven/den enkelte computer på udskriften. Prøven kan passende indledes med, at alle elever umiddelbart inden prøvens start lader programmet udføre en sådan makro, som dog bør være så diskret som muligt af hensyn til layoutet, men dog indeholde de nødvendige oplysninger. Elevens fulde navn, plads til elevens underskrift, elevens cpr-nummer, skolens navn, klasse/holdbetegnelse og plads til den tilsynsførendes underskrift. 4. Det er vigtigt at sørge for, at der er tilstrækkelig netværks- og printerkapacitet. Ved brug af inkjetprinter bør blækpatronen være ny. Enhver elev skal kunne få udskrevet sin besvarelse inden for højst 10 minutter. 5. Hvis der opstår problemer ved udskrivningen, eller hvis computeren låser (ved systemfejl eller lignende), er det vigtigt, at skolen er opmærksom på, at data ikke går tabt. Fx skal den pågældende computer og elevens disketter/memorysticks opbevares på betryggende måde, indtil der skaffes teknisk bistand omgående. Ved aflevering af besvarelsen Eleven foretager selv udvælgelsen af de udskrevne ark og underskriver hvert ark, der skal afleveres til bedømmelse. Sikkerhed mod ulovlige filer Det er nødvendigt, at skolens leder eller dennes stedfortræder foranstalter en kontrol af, at kun tilladte programmer/filer er tilgængelige for eleverne. En mulighed er at adgangssikre/kryptere brugerfiler. Der findes til visse lokalnetsystemer kontrolfunktioner til afsløring af nye og ukendte programmer. Anvendelse af computer ved problemregning i matematik For de fleste elever er der ikke nogen umiddelbar fordel ved at benytte computer ved den ovennævnte prøve. Indskrivning af matematik kan tage uforholdsmæssig lang tid. 39

40 Bilag: Fagformål Synopsis med læringsmål i faget Vurderingsskema til skriftlig prøve Vejledende karakterbeskrivelse, skriftlig emnedel Vejledende karakterbeskrivelse, mundtlig Klip fra bekendtgørelsen om den afsluttende evaluering i folkeskolen 40

41

42

43

44 Dato: Vurderingsskema til skriftlig prøve i religion og filosofi Elevens navn: CPR-nr. Klasse: Skole: 1. Multiple choice spørgsmål Hvor mange af de 20 spørgsmål er besvaret korrekt? Karakter: (Tæller ¼ af den samlede karakter). Brug nedenstående omsætningstabel. 2. Emne (sæt kryds) Emneopgave nr. Ikke løst Opgaven ikke løst intet rigtigt Meget usikker Opgaven forsøgt løst - men meget Usikker Opgaven delvist løst men Middel Opgaven løst godt men lidt Sikker Opgaven løst fyldestgørende Selvstændig og uddybende Stor sikkerhed i svar mangelfuld netop mangelfuld mangelfuld med enkelte løsning af opgave. tilstrækkelig mangler Fremragende F/Fx E D C B A

45 Opgaven generelt for eleven Oplægget Ikke løst Meget usikker F/Fx E Usikker D Middel - godt C Sikker B Selvstændig uddybende - A Bemærkninger Elevens besvarelse af de samlede spørgsmål: Andre forhold som kan have betydning for den samlede vurdering: Fagligt indhold F/Fx E D C B A Elevens brug af eventuelle kilder: Anvendelse af faglige begreber og terminologi: Anvendelse af faglig viden om samfundsfag: Refleksionsniveau F/Fx E D C B A Elevens argumentation og egne begrundelser: Elevens perspektivering og egne erfaringer: Karakter: (Tæller ¾ af den samlede karakter) Brug nedenstående omsætningstabel. Multiplechoice -opgave Emne- Opgaven A B C D E Fx F A A A B B B B C B B B B B C C C C C C C C C D D D C C D D D D E E D D D E E E Fx Fx D E E E Fx Fx Fx F Fx Fx Fx Fx F F F Samlet karakter:

46 Vejledende karakterbeskrivelse Folkeskolens afsluttende evaluering Religion og filosofi Skriftlig - emnedel Karakter Betegnelse Beskrivelse A Fremragende Alle punkter i det valgte emne er stort set besvaret korrekt og fyldestgørende. Besvarelsen viser fremragende indsigt af relevans for emnet. Eleven demonstrerer et overordnet indblik i og forståelse for det religionsfaglige område og kan derudfra argumentere etisk og logisk. Punkter med en personlig stillingtagen er besvaret velargumenteret og viser indsigt af relevans for opgaven. B C Godt Næsten alle punkter i det valgte emne er som helhed forståelig og dækkende i forhold til opavekrav. Alle punkter i den skriftlige opgave er besvaret, men viser usikkerhed og nogle mangler. Eleven demonstrerer et godt kendskab til det religionsfaglige område og anvender dette til en vis grad i sine argumenter. Eleven viser personlig stillingstagen i besvarelsen, hvor dette er relevant. D E Tilstrækkeligt De fleste punkter indenfor emnet er besvaret, men viser stor usikkerhed og mangler. Besvarelsen er forståelig og netop acceptabel i forhold til opgavekrav. Opgavebesvarelsen er uargumenteret. Fx F

47 Vejledende karakterbeskrivelse Folkeskolens afsluttende evaluering Religion og filosofi Mundtlig Karakter Betegnelse Beskrivelse A Fremragende Eleven fremlægger selvstændigt, velstruktureret og sikkert. Ud fra prøveoplægget demonstrerer eleven viden og indsigt i både bredden og dybden inden for fagets 5 kategorier. Eleven viser stor sikkerhed i at anvende religionsfaglige argumenter samt gøre sig etiske overvejelser for og imod andres synspunkter og holdninger. Eleven indgår på en sikker måde i dialog om fremlagte problemstillinger og gør brug af egen viden og holdning til stoffet. B C Godt Eleven fremlægger struktureret med nogen usikkerhed. Ud fra prøveoplægget demonstrerer eleven et godt kendskab til det religionsfaglige område inden for de 5 kategorier. Eleven kan delvist gøre brug af religionsfaglige argumenter og etiske overvejelser. Eleven kan indgå i en dialog om forelagte problemstillinger og gør delvis brug af egen viden og holdning til stoffet. D E Tilstrækkeligt Eleven kan delvist tage stilling til prøveoplægget, men fremlægger noget usammenhængende og ureflekteret. Eleven demonstrerer usammenhængende viden med begrænset religionsfaglig relevans. Eleven er ikke sikker i brugen af religionsfaglige argumenter. Fx F

48 Kapitel 9 De øvrige prøver Religion og filosofi 83. Prøverne er skriftlige og mundtlige. Eleverne bedømmes individuelt. 84. Den skriftlige prøve skal berøre alle fagets kategorier og alsidigt repræsentere disse. Stk. 2. Prøven består af et opgavesæt, der indeholder både dyberegående, reflekterende opgaver og kortere, faktaorienterede opgaver, eventuelt med spørgsmål med flere svarmuligheder. Stk. 3. Ved løsningen af de dyberegående, reflekterende opgaver må eleven anvende relevante opslagsværker, egne noter og ordbøger. Stk. 4. Der gives 2 timer til besvarelse af opgavesættet. Stk. 5. Eleven prøves i at give en sikker og varieret besvarelse i forhold til læringsmålene. Der lægges vægt på elevens faglige begrundelser for egne overvejelser, herunder anvendelse af fagets forklaringsmodeller. 85. Til den mundtlige prøve i religion og filosofi opgives et alsidigt sammensat stof, der skal omfatte alle fagets kategorier. Stk. 2. Prøveoplæggene er en tekst, en genstand eller et eksempel på en anden udtryksform. Det skal have sammenhæng med opgivelserne og ikke være anvendt i undervisningen. Hvis prøveoplægget er en genstand eller et eksempel på en anden udtryksform, skal det være ledsaget af en tekst på ½-1 normalside. Stk. 3. Prøven består af en forberedelse og en fremlæggelse. Den kan gennemføres enten individuelt eller i en gruppe på højst 3 elever. Til en individuel prøve gives minutter til forberedelsen og minutter til fremlæggelsen. Til en gruppeprøve gives minutter til forberedelsen og minutter til fremlæggelsen. Tidsrammen fastsættes af læreren og eleverne. Stk. 4. Eleven må under forberedelsen tage notater og benytte relevante opslagsværker, egne noter og ordbøger. Notaterne må medbringes til fremlæggelsen. Stk. 5. Eleven prøves i evnen til at gøre rede for oplægget, perspektivere indholdet i forhold til kendt stof, vurdere, analysere og anvende kilder samt at fremføre og gøre brug af egen viden og holdning til stoffet.