Mødedato: 4. juni 2015 kl

Transkript

1 Giv mening VIA University College Uddannelsesudvalg for Pædagoguddannelsen i VIA Sted: Campus Horsens Mødedato: 4. juni 2015 kl Deltagere Jonna Uhre (BUPL), Line Hundebøll (SL), Dagtilbudschef Carsten Esager Sørensen (Holstebro Kommune), daglig leder Mette Zahle (Center Bakkehuset), Helle Johnsen (underviser), Uddannelsesleder Inge Gori (Pædagoguddannelsen Holstebro), Uddannelsesleder Maria Schou (Pædagoguddannelsen Viborg/Thisted), Uddannelsesleder Pia Moldt (Pædagoguddannelsen Randers), Daginstitutionschef Merete Villsen (Ikast-Brande Kommune), Sine Weissshädel (underviser) og uddannelseschef Peter Møller Pedersen (Pædagoguddannelsen i VIA) Afbud Heidi Risgaard Foged Sørensen (studerende), Kiri Ann Lyndgaard (studerende), HR chef Lars Riise Jensen (Region Midtjylland), Gunhild Kjeldsen (Gymnasier og HF i RM), Eva Silberschmidt Viala (Aarhus Universitet/DPU), Sektionsleder Dennis Møller Hansen (Aarhus Kommune), Direktør Ole Pedersen (Lemvig Kommune), Uddannelsesleder Kis Jakobsen (Kaospiloterne), Søren Vestergaard (Studerende), Professor Lars Qvortrup (Aalborg Universitet), Områdechef Poul Erik Philipsen (VOK, VIA) INDKALDELSE/ REFERAT Referent: Trine Sumborg E: TSU@VIA.DK T: Dato: 8. juni /10 Referat Punkt 1 10:00-10:15 Emne: Velkomst ved formanden Referat: Merete Villsen bød velkommen. Kort præsentationsrunde. Uddannelsesleder for pædagoguddannelsen og pædagogisk assistentuddannelsen i Horsens, Jens Norup Simonsen, præsenterede kort Campus Horsens. Pædagoguddannelsen og Pædagogisk Assistentuddannelsen flyttede ind fra Gedved i Arbejder meget med outdoor pædagogik. Tiltrækker mange mandlige studerende til den toning. Har gjort meget for at trække brugergrupper ind i det nye campus og bidrage med udsmykning for at give mere liv til lokalerne.

2 Campus Horsens rummer i alt 17 forskellige uddannelser. Særligt de tekniske og merkantile fylder meget med mange studerende og bl.a. med parallelle spor på både dansk og engelsk. Derfor er det et meget internationalt miljø. Ca ud af de 4000 studerende er udenlandske studerende. De udenlandske studerende bor lige i nærheden og er meget aktive og bruger campus næsten døgnet rundt. 2/10 Dertil kommer Vitus Bering som er et innovationscenter med små og nye virksomheder med et stærkt innovationsmiljø og studentervæksthuset. Der er en tæt kobling mellem det og de forskellige uddannelser i Campus Horsens. Merete håber at uddannelsesudvalget bliver et forum, hvor man kan få nogle gode diskussioner og drøfte forskellige tematikker. Dette møde er desværre lidt præget af at der er nogle helt formelle opgaver som udvalget SKAL forholde sig til. - pædagoguddannelsen er helt afgørende for samfundet og derfor er det vigtigt, at vi har mulighed for at få gode input ude fra praksisfeltet eller fra forskningsverdenen. Punkt 2 10:15-10:20 Emne: Godkendelse af dagsorden Indhold: Referat: Dagsorden blev godkendt. Punkt 3 10:20-10:45 Emne: Institutionsakkreditering Indhold: Orientering samt drøftelse af uddannelsesudvalget rolle Bilag 3.1. Til uddannelsesudvalg akkreditering og bilag 3.2. Notat om institutionsakkreditering Indstillingvalget om institutionsakkreditering og udval- Under dette punkt orienteres uddannelsesudgets rolle drøftes. Det indstilles at uddannelsesudvalget tager orienteringen til efterretning. Referat: Peter holdt et oplæg og forklarede kort om baggrunden for institutionsakkrediteringen. Akkreditering skal styrke og udvikle uddannelsernes og uddannelsesinstitutionerne. I processen vælges fem temaer ud som man går i dybden med at skulle dokumentere fra VIAs side. Der kommer en række besøg og i løbet af november/december 2016 kommer afgørelsen for hvorvidt VIA lever op til institutionsakkrediteringen.

3 Kvalitetssikringssystemet forudsætter, at aftagerfeltet og samarbejdspartnere inddrages bl.a. i form af uddannelsesudvalget. 3/10 Uddannelsesudvalget kan få en direkte rolle i institutionsakkrediteringen i det første møde med akkrediteringspanelet, hvor de gerne vil inddrage aftagerne. Det er vigtigt at uddannelsesudvalget holder sig for øje, at en institutionsakkreditering er en form for eksamen, så fokus også er på det vi lykkes særlig godt med. Det er afgørende, at man i uddannelsesudvalget reelt oplever, at have indflydelse på udviklingen af uddannelsen og hvordan man bedst målretter uddannelsen i den retning som aftagerfeltet har behov for. Det er vigtigt, at uddannelsesudvalget drøfter temaer som er relevant for institutionsakkrediteringen. Særligt felterne om kompetenceudvikling og opdatering og omsætning af videngrundlag skal der fremadrettet være fokus på. Sættes derfor på møder i efteråret Jonna hvordan inddrages praktikinstitutionerne ift. at vurdere dimittendernes faglige kvalifikationer og evne til at håndtere praksisudfordringer. Inge der er planlagt en undersøgelse i 2016 når man har erfaring med alle tre forskellige praktikker. Maria det er vigtigt at vi går til det som en eksamen hvor vi skal vise hvad vi er gode til. Helle det giver rigtig god mening, at man forud for akkrediteringsbesøget har en række refleksioner over både de ting man gør godt og der hvor man som uddannelse og uddannelsesinstitution er udfordret. Uddannelsesudvalget bliver præsenteret for både kvalitetsrapporter og den selvevalueringsrapport som VIA udarbejder. Det helt afgørende i systemet er, at viden om kvalitetsarbejde og indsatser er kendte for alle ledelseslag og blandt medarbejdere.

4 Se i øvrigt link om kort præsentation om institutionsakkreditering på youtube samt Peters præsentation. Fk 4/10 Link til akkrediteringsrådet hjemmeside. Punkt 4 10:45-11:10 Emne: Ny strategi VIA aftryk på verden Indhold: Orientering om PSHs strategi samt drøftelse af ideer til handlinger. Referat: Ideudvikling i blandede grupper. Bilag 4.1. PSHs strategi og bilag 4.2. Skabelon Uddannelsesudvalget bidrager med ideer til strategiske handlinger i pædagoguddannelsen Peter uddannelsesudvalget skal kommentere på det udkast der ligger fra PSH/pædagoguddannelsen. - udvalget skal primært forholde sig til helt konkrete aktiviteter, som kan indgå som strategiske indsatser. - den samme proces laves ude i uddannelsen med både undervisere og studerende i det omfang hvor det er relevant. Der blev arbejdet i mindre grupper. Kommentarer til strategiudkastet: Sine/Carsten særligt fokus på ligeværdigt samarbejde med praksisfeltet kan det foldes ud hvad det betyder? - praktikken som medansvarlig for læringsrummet det kan nogle gange udfordres. Der skal skabes særlige rum for dette. Mette evt. kalde det styrke det ligeværdige samarbejde. Helle/Jonna kan man tilføje noget om medbedømmere ude fra praksis som skal opkvalificeres til den nye rolle man har fået i den nye uddannelse? - evt. på PD niveau. - øget viden til uddannelsen om hvilke kompetencer der evt. kan hentes ind fra praksisfeltet til undervisning på konkrete moduler. Maria/Mette bruge studentervæksthusene mere konkret ind i strategien. - hele tiden være opmærksom på, at koble til praksisfeltet. Pia/Line praktikken som innovativt udvik-

5 lingsrum. Inge/Merete nye jobfunktioner og samarbejde med den private sektor her skal vi måske tænke mere ud over selve praktikkerne. Entreprenørskab skal skrives mere tydeligt ind. - styrke brugen af gæsteundervisere. - inddragelsen af civilsamfundet. Sine/Carsten systemeksport en engelsk uddannelse alene garanterer ikke, at man bliver rigtigt international. Det kan godt handle om andre tilgange og input. Maria/Mette evt. sætte ECTS point på de studerendes engagement i frivilligfeltet. Line/Pia socialt lokalt engagement gerne en tilføjelse om socialt engagement, brobygning til ungdomsuddannelser, lægge hus til aktiviteter mm. Line foredrag i uddannelseshusene om ny forskning, gode projekter mm. evt. som fyraftensmøder. Inge/Merete VIA som mere smidig organisation er meget snæver og indadvendt. Gerne tilføje noget om samarbejde på tværs af uddannelser og fagfelter ift. bacheloprojekter. - evt. fælles ansættelser af phd-er mellem kommuner og uddannelse. - tættere kobling omkring FOU arbejdet mellem uddannelse og kommuner. Sine/Carsten gerne fokus på udvikling og samarbejde over længere tid/flere år. 5/10 PAUSE 11:10-11:25 Punkt 5 11:25-12:10 Jens-Ole Jensen deltager Emne: Nye FOU programmer og centre Indhold: Orientering om proces og indhold i de nye programmer og centre Bilag 5.1. Notat om PSH videnarkitektur og 5.2. Notatudkast til FOU centre og programmer Uddannelsesudvalget vurderer, om de nye programmer er relevante i forhold til aftagerfeltets udfordringer. Der gives en tilbagemelding til PSH s chefgruppe. Referat: Peter der er en proces i gang hvor der defineres nye programmer og centre for Forskning og Udvikling. - er nu i høring i uddannelserne. - uddannelsesudvalget her skal kommentere på det og hjælpe uddannelsen til at præcisere programmernes relevans for aftagerfeltet. - Jens-Ole har været tæt knyttet til dette arbejde og har bl.a. også bistået pædagoguddannelsen helt specifikt.

6 Jens-Ole pædagoguddannelsen er meget bred og har mange aftagergrupper og slutbrugere. Man har dog været nødt til at foretage nogle valg og fravalg for at få fokus i FOU indsatserne og få dybde fremfor bredde i arbejdet. - hovedsigtet har været, at definere indsatserne ud fra relevansen for praksisfeltet ud fra en tænkning om, at hvis det er vigtigt og relevant for praksis, er det også relevant for uddannelsen. - listen over samarbejdspartnere er hverken fyldestgørende eller udelukker andre mulige samarbejdspartnere. - etablering af samarbejde kan ske på mange måder enten ved at VIA henvender sig eller ved at f.eks. en konkret kommune henvender sig om et særligt projekt/fokus. 6/10 Jonna det er vigtigt, at pædagogerne inddrages konkret og bliver medforskere i projekterne. Jens-Ole nogle gange kan observationsforskningen hjælpe til, at man holder en distance og derfor ser ting man ikke ville have fokus på, hvis pædagogerne inddrages alt for konkret. Men det er oplagt, at der er mange muligheder i at inddrage dem i mange situationer/ projekter. Jonna det er vigtigt, at pædagogerne har et stort fokus på refleksion over egen praksis for at kunne udvikle det mest optimalt. Det har BUPL meget fokus på. Sine det er også vigtigt for pædagogerne, at opleve, at man inviteres ind i det forsknings- og udviklingsarbejde der foregår. Carsten hvilken strategi har VIA til andre forskningsindsatser med f.eks. andre forskningsinstitutioner (Syddansk Universitet, Aarhus Universitet)? Jens-Ole VIAs forskning skal bygge ovenpå eksisterende forskning. - dette er blevet meget tydeligt over de senere år. - der er ingen eksklusive aftaler med andre forskningsinstitutioner. Man samarbejder også tæt med udenlandske forskningsinstitutioner. Line vil så gerne afskaffe to-sprogethedsbegrebet. Kan man undgå det som nøgleord? - ville gerne se en større kobling mellem pædagogiske uddannelser og de sundhedsmæssige uddannelser i VIA. Kunne det opprioriteres?

7 - kan forskning relateret til det digitale felt kobles tættere til pædagogiske uddannelser og ikke for ensidigt fokusere på skole/ undervisningsfeltet. Der er mange potentialer ift. f.eks. specialfeltet. Mette hvor er mit felt henne med tunge og f.eks. meget personligt-plejekrævende brugere. Jens-Ole det er oprindeligt tænkt som noget, der kan indgå alle steder. Men man overvejer nu, at det skrives meget specifikt ind flere steder gælder både specialfeltet og sundhedsfeltet/uddannelserne. Helle der sker rigtigt meget tværsektorielt rent forskningsmæssigt lige nu. - der mangler desværre en meget vigtig kommunikationsopgave ift. de meget spændende projekter der laves. - det er meget svært, at få det formidlet ordentligt rundt, så man både internt i VIA og eksternt er tilstrækkeligt orienteret. Det må gerne blive opprioriteret. 7/10 Jonna hverdagspædagogik og omsorgsdelen er også afgørende som fokusområde. Bl.a. for at løfte det højere op i anseelse. Der er en konkret udviklingsopgave også indenfor dette felt. Merete regeringens nye børnepakke lægger også meget op til dette. - helt oplagt at fokusere meget på formidlingsdelen. Maria er imponeret over hvor langt vi er nået i løbet af de kun 3 år, hvor vi har haft forskningsretten og -pligten. Carsten det er afgørende at den formidling der sker er meget målrettet for at sikre at det omsættes konkret ude i kommuner og praksisfeltet. For kompakte og omfattende produkter bliver ikke læst i den travle hverdag man navigerer i. Inge flere af de felter der her er nævnt kan inddrages i vores fremtidige strategiarbejde som vi også drøfter her i dag. Jens-Ole det er helt klart et sigte for os, at vi laver forskning som også bidrager til en højnelse af den status pædagogfeltet har eller skal have. - meget optaget af kommentarerne omkring hvordan vi bedre kan omsætte den viden og de resultater vi generer.

8 Inge hvem har opgaven ift. at koble bevillinger og medarbejdere? Jens-Ole går i dialog med uddannelsescheferne vedr. deres respektive uddannelser. - det er helt afgørende, at det er kompetencer der definerer hvilke medarbejdere, der rekrutteres og ikke hvilken uddannelse de kommer fra. Maria pædagoguddannelsen mangler fremadrettet øremærkede midler til pædagoguddannelsen. Underviserne i pædagoguddannelsen er udfordret på de nødvendige kvalifikationer fordi man har ret begrænset erfaring og indsats ift. at få opbygget disse kompetencer. 8/10 Merete repræsentanter fra kommuneren vil gerne opfordre andre til at henvende sig til VIA. Jens-Ole det er vigtigt, at være opmærksom på hvornår det er hensigtsmæssigt at henvende sig. Det skal helst ske før året udgang. Når man er kommet ind i januar/februar er de udvalgte medarbejdere mere eller mindre låst fast på konkrete projekter. Merete kunne VIA lave noget orienteringsmateriale så man ved dette i kommunerne. Carsten kunne evt. ske på en platform som Børne- og kulturchefforeningen stå for. Punkt 6 12:10 Emne: Ændringer af studieordning notat om deltagelsespligt og ny studieordning Indhold: Peter Møller Pedersen orienterer om ændringerne. Der er tale om justeringer og præciseringer af studieordningen efter første år med ny pædagoguddannelse Bilag 6.1. Notat om deltagelsespligt, bilag 6.2. Møderegistreringer, bilag 6.3. Afhjælpningsopgaver mm og bilag 6.4. Studieordning med ændringer Medlemmerne skal forholde sig til følgende to drøftelsespunkter: Deltagelsespligt Det eksemplariske princip og portfolio. Referat: Peter præsenterede udkastet til ændringer og justeringer i studieordningen. Den skitserede model med deltagelsespligt fortsættes og anbefales fulgt op på igen om et år. Line der er et mønster med nogle studerende som spekulerer i at man kun behøver at være deltagende i halvdelen af praktikken. Mette er bekymret for at man i praksis skal lære dem de helt basale ting som at gå på ar-

9 bejde mm. Peter man har mødepligt til hele praktikken. De 50% handler om særlige forhold som orlov, langtidssygdom mm. Vi kan godt skærpe formuleringen. Jonna det ville være fint. Man møder desværre ret hurtigt den opfattelse, at nogle tror det kan klares på halv tid i praktikken. - vigtigt at tale om hvilken kultur man får i klasserne ift. at billedet faktisk viser, at det kun er relativt få studerende, der ikke deltager i uddannelsen. Line det er problematisk, at man i praksis oplever at VIA for nemt godkender de studerendes praktik. Helle det er vigtigt, at forholde sig til, at vi har et fælles ansvar ift. praktikprøven. 9/10 Det blev besluttet, at udkastet til ændringer godkendes i august efter en skriftlig/mailkommentarrunde til formanden, som herefter anbefaler godkendelse med samlede kommentarer. Frokost serveres imens de sidste punkter gennemgås Punkt 7 Emne: Indhold: Referat: Taxameter reform Der er i øjeblikket en diskussion om reform af taxametersystemet. I bilagene findes nogle af bidragene. Det drøftes om uddannelsesudvalget skal deltage i debatten og med hvilket budskab. Bilag7.1. Løft pædagoguddannelsen, bilag7.2. Læserbrev og bilag 7.3. Sammenligning af taxameter Drøftelse og eventuel beslutning. Merete det er oprørerende, at der er så stor skævhed økonomisk mellem uddannelserne. - det er vigtigt, at vi fremadrettet arbejder meget målrettet ift. at argumentere for vores sag i efteråret Maria det er afgørende, at flere kommenterer på det lave taxameter til pædagoguddannelsen ift. den kritik, der er ift. de mangler nogle mener uddannelsen har. Jonna folkemødet i Nr. Nissum i september kunne man her have fokus på taxamterniveauet? Maria den nye pædagoguddannelse er langt dyrere, at drive. Det forudsætter et højere taxameter. - vi er særligt udfordret af, at vores uddannelse har særligt meget praktik sammenlignet med

10 flere af de andre uddannelser. - kan man koble det med et beløb pr. studerende? 10/10 Det blev besluttet, at en mindre arbejdsgruppe kunne nedsættes til at forberede dette arbejde til næste møde i udvalget. Punkt 8 Emne: Møde med bestyrelsen d. 14. september i Horsens Tema: Institutionsakkreditering og uddannelseskvalitet Indhold: Bilag 8.1. Invitation til uddannelsesudvalg Referat: Der skal vælges deltagere til mødet. Pga. de relativt mange afbud til dagens møde spørges der rundt pr. mail og man kan melde ind til Trine Sumborg hvis man er interesseret. Så afgør formanden hvordan pladserne kan fordeles. Punkt 9 Emne: Forslag til kommende mødedatoer Indhold: Fælles møde for uddannelsesudvalg og studieråd: 17/9 Ordinære uddannelsesudvalgsmøder: 18/ evt. Aarhus og det nye Campus C 25/ / Hver gang 9-13 Referat: D. 17/9 holdes der ikke møde i uddannelsesudvalget fordi man i forvejen i vid udstrækning er koblet på de respektive studieråd. Punkt 10 Emne: Indhold: Referat: Eventuelt Jonna på et kommende møde vil BUPL gerne drøfte hvordan vi kan tænke nyt ift. praktikpladser mm.