D O M. Afsagt den 11. maj 2012 af Østre Landsrets 20. afdeling (landsdommerne Ole Dybdahl, B. Tegldal og Anette Arnsted (kst.)).

Transkript

1 D O M Afsagt den 11. maj 2012 af Østre Landsrets 20. afdeling (landsdommerne Ole Dybdahl, B. Tegldal og Anette Arnsted (kst.)). 20. afd. nr. B : A (advokat Christian Harlang v/advokat Michael Bjørn Hansen i h.t. proceduretilladelse) mod Københavns Kommune (advokat Thorbjørn Sofsrud) Denne sag, der er anlagt ved Københavns Byret, er ved kendelse af 3. februar 2009 henvist til behandling ved Østre Landsret i medfør af retsplejelovens 226, stk. 1. Sagen drejer sig om, hvorvidt Københavns Kommune i forbindelse med administrationen af den lovgivning om danskuddannelse til voksne udlændinge, som trådte i kraft den 1. januar 2004, har handlet retsstridigt over for X ApS (herefter X) og A, som var eneanpartshaver i selskabet og forstander for X, med den virkning, at kommunen skal betale erstatning til X ApS under konkurs og tortgodtgørelse til A. Sagsøgeren, A, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Københavns Kommune, tilpligtes til X konkursbo at betale kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg, og at Københavns Kommune tilpligtes til A at betale kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg, subsidiært at Københavns Kommune tilpligtes til X konkursbo og A at betale mindre beløb efter rettens skøn. Københavns Kommune har påstået frifindelse.

2 - 2 - Københavns Kommune har endvidere fremsat et modkrav på kr. til kompensation i et eventuelt beløb, som X konkursbo måtte blive tilkendt. A har nedlagt påstand om frifindelse over for Københavns Kommunes modkrav. X erstatningspåstand er endeligt opgjort således: Virksomhedens underskud Tilbagekrævet tilskud 2004 Tilbageholdt tilskud 2007 Videresalg af X undervisning I alt kr kr kr kr kr. X har vedrørende den sidste erstatningspost taget forbehold for yderligere krav. Københavns Kommunes modkrav fremkommer således: For meget udbetalt tilskud 2006 Genbetaling af moduler For meget udbetalt tilskud 2005 Dobbeltfakturering I alt kr kr kr kr kr. Sagsfremstilling Den 1. januar 2004 trådte lov nr. 375 af 28. maj 2003 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (danskuddannelsesloven) i kraft og erstattede lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre, jf. lovbekendtgørelse nr. 311 af

3 april Den nye lov videreførte den hidtil gældende ordning med undervisning på tre niveauer, dog således at det tidligere system med spor 1-3 blev afløst af et nyt system med Danskuddannelse 1-3. Herudover indebar den nye lov blandt andet, at danskuddannelserne blev opdelt i moduler, at kommunalbestyrelsen skulle yde tilskud til udbydere af danskuddannelse efter takster pr. modul, og at der skulle fastsættes vejledende modultakster på de årlige finanslove. X udbød frem til den 1. januar 2004 kun undervisning på spor 3 og herefter kun Danskuddannelse 3. I Amternes og Kommunernes Forskningsinstituts rapport Progressionen i undervisningen på sprogcentrene fra september 2005 er X for så vidt angår evnen til at sikre hurtig progression for kursisterne rangordnet som nr. 5 ud af 49 sprogcentre, når der er korrigeret for kursisternes forskellige forudsætninger. Uden korrektion er X rangordnet som nr. 1. A har i et indlæg i Jyllandsposten den 18. oktober 2005 kritiseret AKF for blandt andet at have korrigeret for kursisternes fraværsprocent, således at X lave fraværsprocent har trukket ned. I AKF s rapport Danskuddannelse for voksne udlændinge fra september 2008 er der foretaget en lignende rangordning af sprogcentrene, hvor X efter korrektion for kursisternes forskellige forudsætninger er placeret i 2. kvintil. Danskuddannelse 3 har som de to øvrige danskuddannelser efter danskuddannelseslovens 4 et omfang, der svarer til 1,2 års heltidsuddannelse, og skal tilrettelægges, så det er muligt at gennemføre uddannelsen inden for en tidsramme på 3 år. X udbød Danskuddannelse 3 som et forløb på 9 måneder. Af X hjemmeside fremgik blandt andet: Vores 9 måneder er således delt op i 10 korte trin á tre uger + et 11. trin på 9 uger... Men vi optager også kun skolevante kursister (normalt med min. 12 års skolegang og et godt kendskab til engelsk). Og så kræver vi noget: 2-3 gange om ugen formiddag, eftermiddag eller aften Kursisterne skal ikke blot møde op fast til 4-4½ lektion hver gang. De skal også bruge minimum 3 timer hjemme på at øve og forberede sig til hver gang. Forud for ikrafttrædelsen af danskuddannelsesloven nedsatte Integrationsministeriet en arbejdsgruppe med repræsentanter for blandt andet en række kommuner og sprogcentre (den såkaldte Beregnergruppe), som fik til opgave at udarbejde forslag til vejledende modultakster. I et notat af 15. juni 2003 foreslog Beregnergruppen, at alle udgifter forbundet med danskuddannelserne blev afspejlet i modultaksterne, og at opmærksomheden samtidig blev

4 - 4 - henledt på, at de driftsansvarlige kommuners administrationsudgifter var indeholdt i modultaksten. Beregnergruppen foreslog endvidere, at taksterne for Danskuddannelse 1-3 blev fastsat til henholdsvis kr., kr. og kr. pr. modul. Særligt om taksten for Danskuddannelse 3 anførte Beregnergruppen blandt andet: Det vurderes, at modultaksten på Danskuddannelse 3 bør fastsættes så den udgør 82 pct. af den første beregning svarende til kr. Som følge af nye optagelsesregler på Danskuddannelse 3 kan taksten dog nedsættes til kr. under henvisning til antagelsen om, at ændringen vil betyde, at de langsomste kursister på det nuværende spor 3 vil blive overflyttet til Danskuddannelse 2. I perioden blev der på finanslovene fastsat følgende modultakster for Danskuddannelse 3: Modul 1 Modul 2 Modul 3 Modul 4 Modul 5 Modul Det fremgår af de respektive finanslove, at taksterne på de to første moduler var forhøjet som følge af merudgifter til tolke som led i gennemførelsen af kursus i samfundsforståelse i starten af uddannelsen. På de prøvebærende moduler, modul 5 og 6, var taksterne forhøjet svarende til merudgiften til afholdelse af prøver. Ved brev af 13. oktober 2003 meddelte Integrationsministeriet blandt andet følgende til kommunerne og danskuddannelsesudbyderne om overgangen til det nye uddannelsessystem pr. 1. januar 2004: Med danskuddannelseslovens ikrafttræden den 1. januar 2004 indføres bl.a. en ny studieordning med tre selvstændige, modulopdelte danskuddannelser, Danskuddannelse 1, 2 og 3, der alle afsluttes med en centralt stillet prøve. Det betyder bl.a., at alle eksisterende kursister, der i dag er indplaceret i danskundervisningsmodellens spor, trin og niveau, skal indplaceres af udbyder i den nye studieordning med virkning fra 1. januar 2004.

5 - 5 - Til brug herfor har Integrationsministeriet udarbejdet vedhæftede omsætningstabel med tilhørende vejledning, jf. bilag 1, hvorefter alle udbydere af danskundervisning skal foretage overflytningen til den nye studieordning. Tabellen i bilaget til brevet indeholder følgende angivelser vedrørende Danskuddannelse 3: Spor 3 Danskudda nnelse 3 Modulta kst Spor 3 Trin 1 Start = Modul 1 1 Spor 3 Trin 1 Midt = Modul 1 ½ Spor 3 Trin 1 Slut = Modul 2 1 Spor 3 Trin2 Start = Modul 3 1 Spor 3 Trin 2 Midt = Modul 3 ½ Spor 3 Trin 2 Slut = Modul 4 1 Spor 3 Trin 3 Start = Modul 5 1 Spor 3 Trin 3 Midt = Modul 5 1 Spor 3 Trin 3 Slut = Modul 5 ½ Spor 3 Trin 4 Start = Modul 6 1 Spor 3 Trin 4 Midt = Modul 6 1 Spor 3 Trin 4 Slut = Modul 6 ½ Københavns Kommunes Uddannelses- og Ungdomsudvalg behandlede på et møde den 3. december 2003 en række spørgsmål vedrørende kommunens administration af den nye lov. Af dagsordenen for mødet fremgår blandt andet: Efter den gældende lovgivning skal kommunen betale en privat udbyder for de undervisningstimer, som en person har fået tilbudt. Fremover skal kommunen som udgangspunkt betale pr. modul, som personen påbegynder. (De tre nye danskuddannelser er hver opdelt i seks moduler). Forslag til model for betaling til udbyderne: Forvaltningen foreslår følgende model:

6 - 6-1) Modulsatsen fastsættes på baggrund af sprogcenterets prognose for det gennemsnitlige timeforbrug pr. modul på henholdsvis danskuddannelse 1, 2 og 3. Sprogcentrenes prognose sammenholdes med forvaltningens vurdering af det fremtidige timeforbrug. 2) De beregnede timesatser for de tre danskuddannelser afspejler forskellene mellem de vejledende modulsatser, der er fastsat på finansloven for (Det betyder, at modulsatsen fastsættes, så den er højest på danskuddannelse 1 (undervisning til analfabeter) og lavest på danskuddannelse 3 (undervisning til personer med lang skole- og uddannelsesbaggrund)). 3) Modulsatsen fastsættes til det forventede timeforbrug (jf. punkt 1) ganget med den beregnede timesats (jf. punkt 2). 4) Hvis udbyderens prognose ikke holder, justeres satserne fremover. Den foreslåede model betyder, at der fastsættes forskellige satser for de tre danskuddannelser og forskellige satser fra udbyder til udbyder. Det betyder for eksempel, at modulsatsen for undervisning på danskuddannelse 3 (for personer med lang skole- og uddannelsesbaggrund) bliver højere på de fire sprogcentre, der henvender sig til en bred målgruppe, end på de to sprogcentre (Studieskolen og X), der kun henvender sig til veluddannede. Modellen giver imidlertid efter forvaltningens vurdering en rimelig sikkerhed for, at der er balance mellem udgifter og indtægter for både de enkelte udbydere og for kommunen. Andre kommuners betaling for undervisning i København Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har til hensigt i driftsaftalerne med udbyderne af danskuddannelse at indsætte en bestemmelse om, at udbyderne ikke kan indgå driftsaftaler med andre kommuner, og at udbyderne i forbindelse med optagelse til undervisningen skal prioritere personer, der er henvist af Københavns Kommune, frem for personer, der er henvist af andre kommuner. Formålet er at sikre, at kommunen kan give sine borgere et danskuddannelsestilbud inden for de meget snævre frister, der er i lovgivningen. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen anbefaler, at forvaltningen som udgangspunkt opkræver en betaling fra andre kommuner, der svarer til de vejledende modulsatser på finansloven. Forvaltningen vurderer, at den samlede betaling vil kunne dække udgifterne til undervisning til de henviste personer. Forvaltningen anbefaler, at udbyderne modtager betaling for undervisning til personer, der er henvist af andre kommuner efter de samme retningslinier, som

7 - 7 - gælder for undervisning til personer henvist af Københavns Kommune. Det vil i praksis betyde, at forvaltningen kanaliserer overskud fra undervisning af hurtige udenbys kursister til de udbydere, der får henvist udenbys kursister, der ikke kan undervises inden for modultaksten. Ved beregningen af modultaksterne i København i 2004 blev der anvendt følgende undervisningstimepriser, der var fælles for udbyderne: Danskuddannelse 1: Danskuddannelse 2: Danskuddannelse 3: 100,91 kr. 69,52 kr. 62,79 kr. Beløbene var ekskl. eventuelle tillæg for tolkebistand og prøveafholdelse. Den 25. november 2003 afgav X til Københavns Kommune et skema med oplysning om X ønsker om aktivitet i Det fremgår heraf, at X planlagde i alt timers skemalagt, lærerstøttet undervisningsaktivitet (SLU-timer) inden for Danskuddannelse 3 og et gennemsnitligt timeforbrug på 122 timer pr. modul, svarende til moduler. Den 19. december 2003 indgik Københavns Kommune og X en driftsaftale om danskuddannelse. Aftalen indeholdt blandt andet følgende bestemmelser: 2. For Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen varetager X følgende undervisning efter lov om danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl.: - Danskuddannelse 3 5. X har pligt til at optage en person til danskuddannelse, hvis personen er henvist af Københavns Kommune, og alle de følgende forudsætninger er opfyldt: 1) Personen tilhører målgruppen for X s tilbud, jf. 2. 5) X har ikke oplyst de henvisende instanser om, at X har lukket for tilgang, jævnfør X kan optage en person til danskuddannelse, hvis personen er henvist af en anden kommune, og alle de følgende forudsætninger er opfyldt:

8 - 8-1) Den henvisende instans har givet skriftligt tilsagn om betaling i overensstemmelse med Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens retningslinier. 2) X har ikke lukket for tilgang, jævnfør For udlændinge, der er omfattet af integrationsloven og er henvist af Københavns Kommune, skal danskuddannelse kunne påbegyndes senest 2 uger efter, at X har modtaget en henvisning for den pågældende. 11. Hvis X forventer ikke at kunne overholde de i 5 nævnte frister, skal X lukke for tilgang af kursister, indtil X igen forventer at kunne overholde fristerne. 27. X får betaling fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen for undervisning til en person, hvis de i 10, stk. 1, nævnte forudsætninger er opfyldt, og personen har fået tilbud om undervisning inden for de i 15 nævnte frister. Stk. 2. Uddannelses- og Ungdomsudvalget fastlægger overordnede retningslinier for betalingen til udbyderne af danskuddannelse. Retningslinierne gælder, indtil udvalget vedtager nye retningslinier. Stk. 3. Uddannelses- og Ungdomsudvalget fastsætter betalingen, herunder modulsatser, til X i overensstemmelse med Uddannelses- og Ungdomsudvalgets retningslinier. Betalingen, herunder modulsatserne, kan ændres af Uddannelsesog Ungdomsforvaltningen. Stk. 4. De nærmere retningslinier for betaling til X, herunder modulsatserne, fremgår af tillæg til denne driftsaftale. 38. X kan ikke indgå driftsaftale om danskuddannelse med andre parter uden Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens samtykke. 40. Driftsaftalen træder i kraft den 1. januar 2004, samtidig med ikrafttrædelsen af lov nr. 375 af 28. maj 2003 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Stk. 2. Driftsaftalen kan opsiges af begge parter med 12 måneders varsel. Københavns Kommune og X underskrev henholdsvis den 27. og den 30. april 2004 et tillæg 1 for 2004 til driftsaftalen. Tillægget indeholdt blandt andet følgende bestemmelser:

9 I 2004 modtager X følgende modulsatser: Danskuddannelse 3: Afsluttende prøver 8.037,12 kr. pr. modul 1.000,00 kr. pr. prøve Stk. 2. De i stk. 1 nævnte beløb er gældende for hele 2004, medmindre Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen ændrer disse i henhold til driftsaftalens 27 stk Xs aktivitetsmål i 2004 er: Danskuddannelse 3: Afsluttende prøver moduler 472 prøver Stk. 2. X og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen kan på foranledning af en af parterne i løbet af 2004, dog senest 1 november 2004, forhandle om forøgelse eller nedsættelse af årets aktivitetsmål. Stk. 3. Xs tilskud for året reguleres efterfølgende iht. det nye aktivitetsmål. 3. Til dækning af Xs samtlige udgifter ved opnåelse af aktivitetsmålet bevilger Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen a conto tilskud på ,40. Stk. 6. Det samlede tilskud på kr ,40 udbetales i 4 lige store rater i hhv. primo januar, april, juli samt oktober Anvendes det udbetalte tilskud ikke fuldt ud til aktiviteter i henhold til driftsaftalen, skal ikke forbrugte midler tilbagebetales til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen senest sammen med Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen afregning for Modulsatsen på 8.037,12 kr. svarer til 122 timer á 65,88 kr. eller 128 timer á 62,79 kr. På dialogmøder den 24. august og 21. september 2004 mellem repræsentanter for Københavns Kommune og sprogcentrene i kommunen, herunder A, blev modulsatserne for 2004 og 2005 drøftet. Forstanderen for Københavns Sprogcenter gjorde opmærksom på, at sprogcentrene på

10 grund af betalingen for kursister, der var konverteret fra undervisning efter den tidligere gældende lov, fik en indtægt, der var større end budgetteret. Behandlingen af emnet på dialogmøderne mundede ud i, at der blev nedsat en økonomiarbejdsgruppe, der skulle drøfte økonomien i 2004 og Uddannelses- og Ungdomsudvalget tiltrådte på et møde den 22. september 2004 forvaltningens indstilling om bemyndigelse til at indgå en ny aftale med danskuddannelsesudbyderne for undervisningen for hele Af forvaltningens indstilling for mødet fremgår blandt andet: På baggrund af udbydernes indberetninger i de to første kvartaler og oplysninger fra udbyderne må forvaltningen konstatere, at de prognoser, der ligger til grund for driftsaftalerne, ikke holder. Der tilbydes ikke mere undervisning end forudset, regnet i undervisningstimer, men antallet af henvisninger til moduler er langt højere end ventet. Antallet af undervisningstimer pr. modul er derfor væsentligt lavere end forudsat i driftsaftalerne. Og det er derfor nødvendigt at justere modulsatserne, så budgettet kan holdes. Den væsentligste årsag til problemet er, at der i prognoserne ikke er taget højde for, at antallet af modulhenvisninger er kunstigt højt i 2004, fordi loven først trådte i kraft ved årsskiftet. Kursister, der modtog danskundervisning ved årsskiftet, er blevet indplaceret på et modul i de nye danskuddannelser efter Integrationsministeriets retningslinier. Ministeriet har også fastlagt retningslinier for kommunernes betaling for de overførte kursister. Udbyderne har som udgangspunkt krav på betaling for et helt modul (en modulsats), i nogle tilfælde dog kun for et halvt modul. En stor del af de overførte kursister ville ikke have udløst en modulsats i 2004, hvis ikke loven var trådt i kraft 1. januar Hvis loven var trådt i kraft for eksempel 1. januar 2003, ville en del af de kursister, der var i undervisning hen over årsskiftet, have været i gang med et modul, som de var blevet henvist til i 2003, og disse moduler ville ikke være blevet medregnet i Det skal understreges, at udbyderne ikke har iværksat mere undervisning end ventet, hvis man regner i undervisningstimer. Antallet af tilbudte undervisningstimer i år ser ikke ud til at blive væsentligt højere end i Det er alene antallet af modulhenvisninger, der er langt højere end forudsat i udbydernes og forvaltningens prognoser. Det kan konstateres nu, at der skulle være lagt omtrent 50 % oveni de prognoser, der ligger til grund for de indgåede aftaler med udbyderne i København.

11 Når afvigelsen er så stor, er det ikke tilstrækkeligt at nedsætte modulsatserne for resten af året, som forvaltningen har mulighed for ifølge de retningslinier, der blev vedtaget den 3. december Det anbefales derfor, at udvalget bemyndiger forvaltningen til at indgå en ny aftale med udbyderne om betaling for undervisningen i hele Problemet kan løses ved at nedsætte modulsatserne for hele Da antallet af moduler er kunstigt højt i 2004, vil modulsatserne også blive kunstigt lave i år. Satserne må derfor justeres opad igen fra årsskiftet på baggrund af prognoser for et normalt år. På endnu et dialogmøde den 21. oktober 2004 mellem repræsentanter for Københavns Kommunes Uddannelses- og Ungdomsforvaltning og sprogcentrene i kommunen, denne gang med B som repræsentant for X, gav forvaltningen blandt andet følgende oplysninger om status for arbejdet i økonomiarbejdsgruppen: Der var arbejdet med to modeller. I begge modeller fik sprogcentret som udgangspunkt tildelt de ressourcer, der var indgået kontrakt om, fordi alle sprogcentrene havde nået de aftalte mål. Forskellen på modellen handlede således om, hvordan de ekstra ressourcer, der stammede fra undervisning ud over det aftalte, skulle fordeles. Princippet i modellerne var følgende: 1) De ekstra ressourcer fordeles efter de enkelte sprogcentres meraktivitet. 2) De ekstra ressourcer fordeles som udgangspunkt efter meraktivitet, men der tages en række individuelle hensyn, der er beskrevet. Få dage senere udsendte Københavns Kommune et brev om de endelige resultater af økonomiarbejdsgruppens arbejde. Det fremgår af brevet, at arbejdsgruppen alene betragtede model 2 som et acceptabelt forhandlingsudspil. I brevet er de økonomiske rammer for sprogcentrene efter begge modeller angivet. X ville i samlet tilskud for 2004 modtage kr. efter model 1 og kr. efter model 2. De individuelle hensyn, som for X vedkommende indgår i model 2, er beskrevet som følger: Meraktiviteten i 2004 kompenseres fuldt ud. Derudover har X fået udmeldt yderligere midler som følge af sprogcentrets økonomiske dispositioner i X er IKKE kompenseret fuldt ud i forhold til sprogcentrets ønsker. I brevet er afslutningsvis blandt andet anført:

12 Såfremt der er kommentarer til arbejdsgruppens ovenstående forhandlingsudspil, bedes disse indsendt til forvaltningen snarest muligt. Den 22. november 2004 meddelte Københavns Kommune, at forhandlingsudspillet var blevet accepteret af alle sprogcentrene. Københavns Kommune og X underskrev henholdsvis den 22. december 2004 og den 3. januar 2005 et revideret tillæg 1 for 2004, hvor modulsatsen var sat ned fra 8.037,12 kr. til kr., og aktivitetsmålet var sat op fra til Danskuddannelse 3-moduler. Antallet af afsluttende prøver var nedsat fra 472 til 198, mens satsen for prøverne var uændret. Det samlede tilskud var forhøjet til kr. Den 12. marts 2005 anmodede A Københavns Kommune om en modultakst for X i 2005 på mindst 60 % af den oprindelige vejledende modultakst eller tilladelse til at afregne de udenbys kursister direkte med de pågældende kommuner. Som begrundelse herfor anførte A blandt andet, at X som et resultat af kommunens ønske om ens timepriser for de forskellige sprogcentre i de senere år havde balanceret på randen af konkurs, selv om X af Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut var blevet vurderet som det mest effektive af landets 51 sprogcentre, og selv om Københavns Kommune i 2004 havde inkasseret 7 mio. kr. netto på grund af X undervisning af udenbys kursister, som omegnskommunerne betalte fuld modultakst for til Københavns Kommune, der kun lod mindre end det halve beløb gå videre til X Ved brev af 21. april 2005 om modulsatserne i 2005 meddelte Københavns Kommune sprogcentrene, at forvaltningen havde gennemgået sprogcentrenes seneste indberetninger om forventet aktivitet for 2005 og var kommet frem til følgende modulsatser: Sprogcenter DU 1 DU 2 DU 3 Sprogcentret Kigkurren , , ,41 Studieskolen 8.060,64 X 8.060,64 AOF Sprogcenter København , , ,64 Sprogcenter IA , , ,41 Københavns Sprogcenter , , ,41

13 Brevet indeholdt blandt andet følgende kommentar til modulsatserne: Som udmeldt på økonomigruppemøderne har det været forvaltningens intention at udmelde ens modulsatser til sprogcentrene. Udgangspunktet er de på Finansloven fastsatte vejledende modulsatser for hver af de tre danskuddannelser. Den samlede ramme til undervisningen gør dog, at det er muligt at hæve de vejledende satser til de ovenfor anførte de særlige modulsatser på danskuddannelse 3 dog undtaget. På baggrund af en invitation fra Københavns Kommune til et møde om X økonomi, herunder årsagerne til, at X undervisning var dyrere end Studieskolens, anførte A den 20. maj 2005 blandt andet: Udover de generelle ting, jeg nævnte i mit brev til C omkring, hvorfor et koncentreret kursus nødvendigvis har større udgifter per time end et mindre koncentreret kursus (lidt polemisk sagt er det ikke så dyrt at hælde mere vand i suppen), kan jeg specielt i forhold til Studieskolen nævne følgende: Vi har mindst dobbelt så mange trinskift i forhold til antal undervisningstimer. Det kræver evalueringer (lærertimer) og administration. Vi har udviklingsarbejder i gang på mange forskellige fronter, herunder en jobdatabase for X-kursister, i tråd med regeringens ønske om større inddragelse af sprogcentrene i jobsøgning (i øvrigt noget, som udløser pengepræmier til kommunen). Vi har hver tredje uge ca. 150 kursister til modultests, som er stærkt ressourcekrævende både i lærertimer og i administration. Dette har Studieskolen slet ikke i samme omfang. Studieskolens modultests er normalt lagt ind i undervisningen og koster dermed ikke ekstra. Vi har valgt kun i ringe omfang at bruge kursisternes kostbare undervisningstid til dette formål. Muligvis er Studieskolens forbrug af undervisningsmaterialer lavere end vores. Vores kursister får en bog på 100 sider hver tredje uge, plus de romaner, der skal læses til modulprøverne, plus en masse løse fotokopier. Studieskolen har antagelig en anden og mindre udgiftskrævende personalepolitik. Studieskolens danskafdeling har i praksis delvis fælles drift (reception, administration, lokaler) med Studieskolens øvrige sprog. Heri ligger der utvivlsomt store besparelser, som vi ikke har mulighed for. Vi oplærer nye lærere i vores undervisningssystem og -teknikker med et fuldtidskursus på 6 uger. Alene i 2004 har vi ansat 7 nye lærere (udgift til oplæring kr ) i år foreløbig 3.

14 Studieskolen har mange timelærere i 2004 vist nok 25. Vi har 1 timelærer. En timelærer koster typisk 225 kr. mindre per time end en fuldtidsansat. Studieskolen har størstedelen af deres undervisning om aftenen. Hertil bruges i vidt omfang universitets lokaler, hvilket må betyde forholdsvis lavere udgifter til husleje, vedligeholdelse og rengøring. Vi har en tredjedel (i 2005 foreløbig 35%) af vores kursister fra omegnskommunerne dem, hvorom slaget står. Disse kursister er administrativt meget ressourcekrævende i samarbejdet med omegnskommunernes personale om at få henvisningerne i hus. Studieskolen har slet ikke udenbys kursister i samme omfang. På mødet, der blev afholdt den 24. maj 2005, blev det besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe med repræsentanter for X og forvaltningen, der skulle se på omkostningsstrukturen hos X og sammenholde den med Studieskolen. Arbejdsgruppen udarbejdede nogle sammenligninger af de to sprogcentres udgifter. Heraf fremgår blandt andet, at sprogcentrenes totale udgifter udgjorde 536,57 kr. pr. lærertime for Studieskolen og 702,13 kr. pr. lærertime for X Udgiften til løn til lærere og vejledere pr. årsværk var ,46 kr. for Studieskolen og ,57 kr. for X, mens udgiften til løn i alt pr. årsværk var ,16 kr. for Studieskolen og ,63 kr. for X, og lokaleudgifter pr. årsværk var ,86 kr. for Studieskolen og ,92 kr. for X X årsrapport for 2004, som forelå i slutningen af maj 2005, udviste blandt andet et negativt årsresultat på kr. og en negativ egenkapital på kr. Året før (2003) var årsresultatet kr. og egenkapitalen kr. Københavns Kommune og X underskrev henholdsvis den 15. og den 25. juli 2005 et tillæg 1 for 2005 vedrørende perioden 1. januar 30. juni Efter tillægget var X modulsats i den pågældende periode 8.060,64 kr., betalingen for afsluttende prøver var kr., og aktivitetsmålet var Danskuddannelse 3-moduler samt 108 afsluttende prøver. Det samlede tilskud var fastsat til kr., hvoraf kr. allerede var udbetalt a conto, mens det resterende tilskud forfaldt ved underskrift af tillægget. Såfremt X ikke opnåede aktivitetsmålet, skulle det for meget udbetalte tilskud betales tilbage. Den 11. november 2005 afgav Københavns Kommune et svar til Integrationsministeriet om kommunens praksis for opkrævning af betaling for udenbys kursister. Heraf fremgår blandt andet:

15 Spm: Hvad ville ulemperne være ved at opkræve en modulbetaling fra andre kommuner, der svarer til den modulsats, som Københavns Kommune betaler udbyderen plus et administrationsgebyr? Sv: Hvis Københavns Kommune opgiver den nuværende praksis med at opkræve de vejledende satser og fordele ressourcerne efter behov og i stedet vælger at opkræve en modulbetaling fra andre kommuner, der svarer til den modulsats, som Københavns Kommune betaler udbyderen (plus et administrationsgebyr), så ville det få følgende konsekvenser, som kommunen ikke mener er hensigtsmæssige: 1) Det vil begrænse selvforsørgendes mulighed for at vælge en udbyder i København. Hvis Københavns Kommune som foreslået opkræver en modulbetaling fra andre kommuner, der svarer til den modulsats, som Københavns Kommune betaler udbyderen (plus et administrationsgebyr), så vil modulbetalingen, som andre kommuner skal betale, ligge over de vejledende satser i alle de tilfælde, hvor det ikke drejer sig om en person, der tilhører målgruppen for danskuddannelse 3 på X, Studieskolen og AOF Sprogcentret Købehavn. Bopælskommunen har efter loven mulighed for at sige nej til at henvise, når betalingen overstiger den vejledende sats, og bopælskommunen vil have en interesse i at sige nej, fordi det er billigere at henvise kursisten til en kommune, hvor der afregnes med den vejledende sats. Derfor er det en sandsynlig konsekvens, at kun de mest ressourcestærke elever ville få mulighed for at vælge en udbyder i København. 2) Det vil betyde ulige betalingsvilkår for kommunerne. Hvis Københavns Kommune ikke må opkræve den vejledende sats for undervisning til ressourcestærke kursister fra andre kommuner, mens andre kommuner uden videre kan opkræve den vejledende sats for samme type kursister, så bliver Københavns Kommune tvunget til at sælge undervisning til lavere priser end omegnskommunerne, der kun har en udbyder. Som beskrevet med eksemplet Ishøj, så vil en kommune med en udbyder altid kunne opkræve en betaling fra Købehavns Kommune svarende til den vejledende sats, selvom det drejer sig om ressourcestærke kursister. Hvis ikke Københavns Kommune har samme mulighed, så er det vil det være en ulempe at have flere udbydere, hvis der blandt dem er private udbydere. Ved brev af 6. december 2005 til Louise Frevert, Dansk Folkeparti, oplyste Københavns Kommune blandt andet følgende: Forvaltningen opgør ikke nettoudgifterne på institutionsniveau. Forvaltningens udgifter på området omfatter både betaling til institutioner i København og til

16 andre kommuner. Forvaltningens indtægter stammer fra flere kilder og hjemtages samlet, dvs. ikke for den enkelte institution. Skema 1 på næste side viser Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens indtægter og udgifter vedrørende danskuddannelsesområdet i 2004 og Udgiften til det enkelte sprogcenter er det samlede beløb, sprogcentret får fra forvaltningen. Skema 2 viser for hvert sprogcenter, den undervisningsaktivitet, som forvaltningen betaler for i 2005: antallet af moduler på de tre danskuddannelser (DU1-3), antallet af prøver og antallet af timer til særlig tilrettelagt undervisning. Tal for 2004 er regnskabstal. Tal for 2005 er foreløbige og vil afhænge af den faktiske aktivitet. SKEMA Indtægter Mellemkommunale refusioner 21,3 32,0 Udgifter Mellemkommunale 1,9 7,9 refusioner SKEMA 2 DU 3 moduler Sprogcentret Kigkurren 283 Studieskolen X AOF Sprogcenter Kbh. 931 Sprogcenter IA 407 Københavns Sprogcenter 312 I alt Efter drøftelser med X ultimo 2005 om X behov for underskudsdækning indstillede forvaltningen til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at X fik udbetalt et ekstraordinært acontotilskud på op til 1,7 mio. kr. i december 2005 med vilkår om tilbagebetaling over en 5-

17 årig periode. Af dagsordenen for mødet fremgår blandt andet: Sprogcenteret X søger om at få dækket et underskud på driften i Sprogcentret forventer, at underskuddet vil blive på kr. X s revisor begrunder i den vedlagte ansøgning, hvorfor sprogcentret forventer et underskud på kr.: 1) X kom ind i 2005 med et underskud på kr. Baggrund for dette er, at modulsatserne i 2004 blev genforhandlet med tilbagevirkende kraft. Det medførte, at X i 2004 fik nedsat betalingen med kr. 2) X havde et underskud på driften i de første tre kvartaler af 2005 på kr. Det skyldes en efter X s opfattelse for lav betaling pr. modul. 3) X forventer et underskud i fjerde kvartal på kr. Det skyldes lavere aktivitet (færre moduler) end ventet, fordi udlejer renoverer bygningen til stor forstyrrelse for undervisningen. Sprogcentret har planlagt med ekstra høj aktivitet i denne periode og har ansat ekstra lærere. På trods af ens betaling og tilsvarende opgaver har Studieskolen overskud og betaler tilskud tilbage til kommunen, mens X tilsyneladende har voksende underskud. Forstanderen for X har over for forvaltningen peget på en lang række mulige forklaringer på, hvorfor omkostningsniveauet på X er højere end på Studieskolen. Forvaltningen har derfor sammenlignet de to sprogcentres omkostningsstruktur og på flere møder drøftet resultatet med X forstander og revisor. Forvaltningens undersøgelse har været hæmmet af, at det har været vanskeligt at få fuldstændige oplysninger om X økonomi. Ud fra data i det fælles administrative system og ud fra det materiale og de oplysninger, forvaltningen har fået fra sprogcentrene, kan det dog konstateres, at omkostningerne pr. kursustime generelt er noget højere på X end på Studieskolen. Det ser ud som om, at X har en mindre effektiv ressourcestyring end Studieskolen. Indstillingen blev afvist på et udvalgsmøde den 14. december 2005.

18 Ultimo december 2005 underskrev Københavns Kommune og X tillæg 2 for 2005 nu vedrørende perioden 1. januar 31. december 2005 med en uændret modulsats på 8.060,64 kr. og en uændret sats på kr. pr. afsluttende prøve, et aktivitetsmål på Danskuddannelse 3-moduler og 195 afsluttende prøver og et samlet tilskud på ,28 kr. Ligeledes ultimo december 2005 underskrev parterne tillæg 1 for hele 2006 med en modulsats på 8.060,64 kr., en sats på kr. pr. afsluttende prøve, et aktivitetsmål på Danskuddannelse 3-moduler og 180 afsluttende prøver og et samlet tilskud på ,24 kr. Tillæg 2 for 2005 indeholder ingen bestemmelse om, hvorledes tilskuddet udbetales. Tillæg 1 for 2006 indeholder bestemmelse om, at tilskuddet udbetales i 4 lige store rater hhv. primo januar, april, juli og oktober Begge tillæg indeholder i 4, stk. 4, følgende vilkår: Såfremt X ikke opnår aktivitetsmålet, tilbagebetales det for meget udbetalte tilskud. Tilbagebetalingen sker for alle moduler og tilbagebetales med de i 1 nævnte modulsatser. Tillæg 1 for 2006 blev fremsendt til X til underskrift ved brev af 22. december Det fremgår af et skema udarbejdet af Københavns Kommune om årene , at X i 2003 havde ,90 betalingsudløsende timer og modtog en samlet betaling på ,20 svarende til en timebetaling på 65,61 kr. I 2004 havde X SLU-timer og modtog en samlet betaling på kr. svarende til en timebetaling på 66,23 kr. I 2005 havde X ,72 SLU-timer og modtog en samlet betaling på ,28 kr. svarende til en timebetaling på 70,56 kr. Den 11. januar 2006 blev der afholdt et møde mellem X og kommunen (fra den 1. januar 2006 Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen). Som opfølgning herpå anførte A i brev af 15. januar 2006 blandt andet: På mødet opregnede jeg forskellige måder, vi kunne komme igennem krisen på. De var imidlertid alle af en karakter, der ville medføre væsentlig nedsættelse af kvaliteten. I stedet besluttede vi umiddelbart efter mødet, at vi vil arbejde os ud af krisen og at handle hurtigt dog under forudsætning af forvaltningens godkendelse. Kort

19 fortalt vil vi udvide vores kapacitet, sætte gnsn. én kursist mere i klasserne samt afskaffe overarbejde. Med den voksende kursisttilgang sekretærerne siger, at det strømmer ind ser denne løsning absolut realistisk ud. Vi står umiddelbart over for at underskrive kontrakt på endnu en etage i forhuset, Nørrebrogade 32, og vi ansatte i torsdags 2 nye lærere (prøvetid 3 måneder med start mandag den 16.1.). Dermed er det realistisk at bede om en forhøjelse på vores aktivitetsmål fra de moduler, som vi i sin tid meldte ind til C, til moduler. Samtidig vil vi bede om at få á-contobeløbene for 2006 udbetalt halvårligt i stedet for kvartalsvis, idet vi ellers vil løbe tør for penge inden udgangen af februar. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstillede herefter til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, at X ansøgning blev imødekommet under forudsætning af, at der iværksattes en genopretningsplan for X, hvilket udvalget godkendte på et møde den 9. februar 2006: Af forvaltningens sagsbeskrivelse fremgår blandt andet: En eventuel lukning af X vil af mange blive oplevet som et tab. X har en særlig undervisningsform og er populær. Af samme grund er det sandsynligt, at ikke alle de kursister, der nu går på X, vil ønske et tilbud på et andet sprogcenter. Hvis X ikke er i stand til at afslutte undervisningsmoduler, som kommunen allerede har betalt for, og heller ikke er i stand til at tilbagebetale tilskud for moduler, der ikke er afsluttet, så kan det i sig selv give kommunen ekstraomkostninger på op mod 3 mio. kr. til undervisning på andre sprogcentre. Herudover kan der komme et tilbagebetalingskrav fra andre kommuner, hvis borgere bliver ramt af X s lukning og derfor ikke bliver færdigundervist på det modul, kursisterne er henvist til. Det er sandsynligt, at en lukning af X også vil betyde, at færre udenbys kursister søger til København fremover, og det vil give kommunen færre indtægter forestiller man sig, at alle Københavnere, der går på eller ville have valgt X, i stedet søger til andre sprogcentre i kommunen, mens udenbys kursister bliver væk, så kan tabet ved selve lukningen af X og indtægtstabet som følge af færre udenbys kursister til sammen blive omkring 8 mio. kr. i 2006.

20 Den 10. februar 2006 afgav Integrationsministeriet en vejledende udtalelse til Københavns Kommune om lovligheden af kommunens administration af danskuddannelseslovgivningen. Af udtalelsen fremgår blandt andet: Ad 1. Lovligheden af Københavns Kommunes praksis vedrørende fastsættelse af størrelsen af modultakster for danskuddannelse. I den foreliggende sag har Københavns Kommune beregnet modultaksterne på grundlag af dels udbydernes egne prognoser for det gennemsnitlige timeforbrug pr. modul på henholdsvis Danskuddannelse 1, 2 og 3, dels de vejledende satser på finansloven. Integrationsministeriet skal hertil anføre, at det fremgår af 13, stk. 2 og 3, i danskuddannelsesloven, at kommunalbestyrelsen yder tilskud til udbydere af danskuddannelse efter takster pr. modul, og at der fastsættes vejledende takster pr. modul på de årlige finanslove. De på finansloven fastsatte modultakster er vejledende, og kommunalbestyrelsen kan afhængig af udgiftsniveauet således træffe aftale med en udbyder om, at der betales mindre eller mere for modulet end den vejledende takst. Der er ikke i loven fastsat nærmere regler om grundlaget for kommunalbestyrelsens beregning af modultakster. Det må således bero på den enkelte kommunalbestyrelses egen vurdering, i hvilket omfang beregning af modulsatserne beror på det forventede timeforbrug hos den enkelte sprogskole. Det understreges dog, at den endelige fastsættelse af modultakstens størrelse beror på en aftale mellem den enkelte kommunalbestyrelse og det pågældende sprogcenter. Integrationsministeriet har på den baggrund ikke grundlag for at antage, at Københavns Kommune har handlet i strid med danskuddannelsesloven i forbindelse med beregning af modultakster for Ad 2. Lovligheden af Københavns Kommunes beslutning om at indgå en ny aftale med danskuddannelsesudbyderne om betaling for undervisningen i hele I den foreliggende sag har Københavns Kommune og X den 3. januar 2005 indgået en aftale, Revideret tillæg 1 for 2004 til driftsaftale om danskuddannelse mellem Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og X, der omfatter kommunens betaling for såvel allerede gennemførte moduler som et antal yderligere moduler i Integrationsministeriet skal anføre, at bestemmelsen i danskuddannelseslovens 13 indeholder nærmere regler om afregningen mellem kommunalbestyrelse og udbyder. Det følger således af bestemmelsen i 13, stk. 3, at modultaksten kun

21 kan udbetales én gang pr. modul, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Det finansieringssystem, der er fastsat i danskuddannelseslovens 13, hviler på et princip om resultatstyring af udbydere af danskuddannelse via vejledende, progressionsafhængige modultakster, som afregnes med udbyderne pr. gennemført modul. Finansieringssystemet har til formål at give udbyderne incitamenter til at fastholde udlændingen i undervisningen og sikre progressionen i forløbet. Efter Integrationsministeriets opfattelse kan en kommunalbestyrelse ikke, hvis det viser sig, at det faktiske antal undervisningstimer er lavere end forventet, nedsætte modultaksten med tilbagevirkende kraft. En sådan fremgangsmåde er efter Integrationsministeriets opfattelse ikke i overensstemmelse med danskuddannelseslovens taxameterprincip og ville fratage en udbyder incitamentet til at medvirke til at få kursisterne hurtigt gennem danskundervisningsforløbet. Særligt for så vidt angår det af Københavns Kommune anførte om vanskeligheder ved indplacering i forbindelse med danskuddannelseslovens ikrafttræden i 2004 af kursister, der var i gang med et danskuddannelsesforløb, skal ministeriet anføre, at ministeriet er opmærksom på, at indplaceringen i 2004 af kursister under uddannelse var behæftet med vis usikkerhed. Det er dog ministeriets opfattelse, at dette forhold ikke kan begrunde, at den aftalte modultakst efterfølgende nedsættes for moduler, som er gennemført. Det bemærkes, at en kommunalbestyrelse og en udbyder ikke har adgang til at træffe aftale om supplerende betaling for et modul, hvor kommunalbestyrelsen allerede har betalt modultaksten, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, jf. herved 13, stk. 3, i danskuddannelsesloven, og 14, stk. 6, i bekendtgørelse nr af 10. december 2003 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Ad 3. Lovligheden af Københavns Kommunes praksis vedrørende opkrævning af gebyr for udenbys kursister. Det følger af 6, stk. 2, i lov om danskuddannelse til voksne udlænge m.fl., at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen skal efterkomme et ønske om henvisning til danskuddannelse hos en bestemt udbyder fra selvforsørgende udlændinge, der ikke modtager aktiveringstilbud fra det offentlige, såfremt udgifterne for deltagelse i uddannelsen hos den pågældende udbyder ikke overstiger den vejledende modultakst. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at det med bestemmelsen sikres, at bopælskommunen højst kommer til at betale den vejledende modultakst for den pågældende danskuddannelse.

22 Loven indeholder herudover ikke nærmere regler om opkrævning af betaling for udenbys kursister eller regler i øvrigt, der omhandler refusion af mellemkommunale udgifter. Det er ministeriets opfattelse, at betaling for danskuddannelse fra en udenbys kursists hjemkommune skal afspejle de udgifter, der er forbundet med undervisningen hos den pågældende udbyder. Bestemmelsen i 6, stk. 2, henviser således til udgifterne for deltagelse i uddannelsen hos den pågældende udbyder, og det er ministeriets opfattelse, at bestemmelsen har til formål at sikre, at det er modultaksterne hos udbyderen, der er bestemmende for betalingen for en udenbys kursist. Det er dog samtidig ministeriets opfattelse, at bestemmelsens præcise anvendelse kan give anledning til en vis tvivl, og ministeriet finder derfor ikke at have tilstrækkeligt grundlag for at udtale, at Københavns Kommunes praksis er i strid med danskuddannelsesloven. Ministeriet vil snarest præcisere bestemmelsens anvendelse. 4. Lovligheden af den i aftalen med X fastsatte regel om tilbagebetaling af et overskud og om maksimal hensættelse. Integrationsministeriet har i tilknytning til ministeriets stillingtagen til aftalen mellem Københavns Kommune og X om nedsættelse af modultaksterne for 2004 fundet anledning til nærmere at overveje bestemmelserne i 8, stk. 1, i tillægsaftalen mellem Københavns Kommune og X for 2005, hvorefter de ikke forbrugte midler skal tilbagebetales til kommunen senest 1. juli 2006, og i 8, stk. 2, hvorefter X dog altid kan have hensat op til 9 pct. af det pågældende års tilskud til ikke nærmere specificerede formål. Danskuddannelsesloven indeholder ikke bestemmelser om, hvorvidt en udbyder kan oparbejde et overskud, eller hvordan et eventuelt overskud kan anvendes. Der kan dog i vedtægterne for den pågældende uddannelsesinstitution være fastsat sådanne regler. Det er ministeriets opfattelse, at det må antages, at danskuddannelsesloven ikke er til hinder for, at en udbyder har et overskud ved sin danskuddannelsesvirksomhed. Danskuddannelsesloven har således til formål at styrke resultatstyringen af udbydere af danskuddannelse via vejledende, progressionsafhængige modultakster, som afregnes med udbyderne pr. gennemført modul. Efter Integrationsministeriets opfattelse kan en kommune derfor ikke, hvis det viser sig, at en udbyder i et år har haft et overskud, kræve overskuddet eller en del af det tilbage. Dette vil i praksis indebære, at modultaksten nedsættes med tilbagevirkende kraft. Noget andet er, at en kommunalbestyrelse og en udbyder i forbindelse med indgåelse af en ny aftale om varetagelse af danskuddannelsesopgaver i det følgende år kan fastsætte størrelsen af modulsatserne således, at der tages hensyn til, at udbyderen tidligere har oparbejdet et overskud.

23 Lovligheden af, at betaling for gennemførte moduler falder i rater. Det fremgår af aftalen Tillæg 1 for 2004 til driftsaftale om danskuddannelse mellem Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og X af 30. april 2004 mellem Københavns Kommune og X bl.a., at det samlede tilskud udbetales i fire lige store rater i henholdsvis primo januar, april, juli samt oktober Af aftalen Tillæg 1 for 2005 til driftsaftale om danskuddannelse mellem Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og X af 25. juli 2005 mellem kommunen og X fremgår, at X allerede har modtaget et a conto tilskud på 11,4 mio. kr., og at det resterende tilskud på ca. 2,0 mio. kr. forfalder ved underskrift af tillægsaftalen. Integrationsministeriet skal i den anledning anføre, at der i forarbejderne til bestemmelsen i danskuddannelseslovens 13, der regulerer afregningen mellem kommunalbestyrelse og udbyder, bl.a. er anført følgende: Taksten kan normalt kun betales til udbyderen én gang pr. modul pr. kursist. Optagelse på et nyt modul forudsætter, at målene for det forrige modul er nået, jf. 3, stk. 6, og modultaksten betales alene ved oprykning til næste modul i rækken. Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er at give kommunen og udbyderen incitamenter til at fastholde udlændingen i undervisningen og sikre progressionen i forløbet. I 14, stk. 5, i bekendtgørelse nr af 10. december 2003 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. er der fastsat supplerende regler om afregning mellem kommunalbestyrelse og udbyder. Af bestemmelsen fremgår følgende: Stk. 5. For kursister, der har afsluttet danskundervisningen på ét modul, erlægger den henvisende myndighed betaling for det næste modul i forbindelse med, at udbyder på baggrund af testning af kursistens dansksproglige niveau har vurderet, at målene for det gennemførte modul er nået, jf. 8, stk. 2, og kursisten er blevet henvist til danskuddannelse på det følgende modul. Dette indebærer, at betaling for et modul skal erlægges i forbindelse med, at kursisten på baggrund af testning af kursistens dansksproglige niveau rykker op fra ét modul til det næste. Det er således ikke i overensstemmelse med danskuddannelsesloven, at en kommunes betaling for danskuddannelse hos et privat sprogcenter falder i rater, der udbetales uafhængigt af kursisternes faktiske progression i uddannelsesforløbet. I et udateret dokument angiveligt udarbejdet af Københavns Kommune i februar 2006 benævnt Regneark til X indgår et skema med overskriften Opgørelse af løbende likviditetsbehov. Skemaet omfatter en post benævnt Tilskud fra BUF, som optræder i 12

24 kolonner med 12 forskellige beløb, heraf som det højeste kr. i første kolonne og som det laveste kr. i 4. kolonne, i alt kr. Under skemaet er blandt andet følgende anført: Vi kan aconto udbetale alle MODUL 1 ere jf. Integrationsministeriets nyhedsbrev/notat. Jf. aftalen har vi udbetalt tilskud til X i januar ud fra en sats på 8.060,64 kr. pr. modul. Hænger vi MODUL 1 ere op på disse er vi derfor bundet af denne betaling for disse moduler. Udbetalt tilskud i januar med en sats på 8.060,64 svarer til i alt 660,21 moduler hvilket kan argumenteres for at være MODUL 1 Forudbetaling. Vi kan derfor opstille følgende scenario: Fordeling af moduler i Fordeling i % 13,5% 6,3% 9,1% 5,2% 100.0% Aktivitet i 2006 MODUL 1 ere Øvrig aktivitet Modulsats MODUL 1 ere de første 660 stk , Modulsats øvrige 8.266,46 Udbetales MODUL 1 ere Udbetales øvrige (januar DOG i februar) Udbetales i alt prøver á Samlet tilskud i Det fremgår endvidere af dokumentet, at den gennemsnitlige modultakst for X i henhold til den i dokumentet indeholdte betalingsplan var 8.221,92 kr. Da X i slutningen af maj 2006 afgav årsrapport for 2005, blev betalingsplanen omtalt i ledelsesberetningen, som blandt andet har følgende indhold:

25 Selskabet forventer i regnskabsåret en positiv udvikling med et positivt resultat. Kapitalen forventes retableret pr. 31. december Med Københavns Kommune er der aftalt en betalingsplan som sikrer selskabets likviditet i Sammen med de foretagne besparelser vil betalingsplanen genoprette selskabets økonomi. Årsrapporten udviste et negativt årsresultat på kr. og en negativ egenkapital på kr. Det fremgår endvidere af årsrapporten, at X personaleomkostninger var steget fra kr. i 2004 til kr. i 2005, mens der begge år gennemsnitligt var 50 fuldtidsansatte. Ved mail af 16. marts 2006 til medlemmerne af Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsudvalg anmodede X om adgang til at fakturere undervisning af udenbys kursister direkte til kunden, dvs. omegnskommunerne til en pris, som afspejler vores faktiske udgifter, hhv. den service, vi gerne vil yde. Af integrationsministerens svar af 17. maj 2006 på spørgsmål nr. S 4407 fra folketingsmedlem Louise Frevert fremgår følgende: Spørgsmål: Vil ministeren oplyse, om et sprogcenter har lov til at fakturere direkte til en omegnskommune, når sprogcentret har undervist en borger fra den pågældende kommune? Svar: Det fremgår af danskuddannelseslovens 6, stk. 2, at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen skal efterkomme et ønske om henvisning til danskuddannelse hos en bestemt udbyder fra selvforsørgende udlændinge, der ikke modtager aktiveringstilbud fra det offentlige, såfremt udgifterne for deltagelse i uddannelsen hos den pågældende udbyder ikke overstiger den vejledende modultakst. Bopælskommunen kan i den situation indgå aftale med den pågældende udbyder om, at denne skal sørge for danskuddannelse. Hvis bopælskommunen har indgået en sådan aftale, medfører det, at bopælskommunen aftaler størrelsen af modultaksten direkte med udbyderen. Aftalen medfører endvidere, at bopælskommunen har ansvaret for, at undervisningen gennemføres efter reglerne i danskuddannelsesloven. 1 Rettelig 2006, jf. forklaringen fra revisor Jan Bjørn Laursen 2 Se note 1