Notatskabelon til pædagogisk tilsyn med dag- og fritidstilbud

Transkript

1 Notatskabelon til pædagogisk tilsyn med dag- og fritidstilbud Institutionsnavn: Blikfang, klynge A Konsulent: Gitte Mikkelsen Dato for faglig dialog: D Deltagere: Trine Lønborg klyngeleder, Mette Mechlaoui pæd. leder, Eva-Lotte Steensen pædagog, Line Lehul pædagog, Sara Petrycer Hansen forældrerepræsentant, Simon Mikkelsen forældrerepræsentant 1. Sociale relationer positiv voksenkontakt hver dag Med henblik på at skabe de bedst mulige betingelser for positive sociale relationer via de målrettede vokseninitierede aktiviteter og lege anbefales I at dele børnene op i mindre behovsgrupper, - som følges ad med samme voksen hele formiddagen Det er et eminent udviklingsarbejde, som Blikfang har været igennem i forhold til rum og indretning både ude og inde. Således er det tydeligt nu, at børnene har gode muligheder for at igangsætte sig selv til leg og samvær med hinanden. Jeg så ingen børn der gik formålsløst rundt, var usikre, kede af det eller bange. Ingen tvivl om at rum og indretning fungerer her som den 3 pædagog både ude og inde. Formiddagenes observationer viser, at det pæd. personale er imødekommende og lydhøre overfor børnene. I vuggestuen har I skilt sang fra måltidet, hvilket giver jer bedre betingelser for at udmønte positive sociale relationer i forhold til et fælles 3, som ikke består af 2 ting på samme tid. Samværet i hele huset og i storegruppen ved skolen bar præg at interesse for børnene. Dette kom til udtryk ved et personale, som tilpasser sprog og handlinger på en måde som viser, at barnets perspektiv er forstået. Børnene responderede positivt ved at samarbejde med de voksne, samt ved at de udviser glæde, initiativer og lyst til deltagelse. Børnene opfordres til at hælde vand i koppen og sende fade videre til hinanden. I dialogen talte vi samtidig om Brenda Taggerts forskning, som påpeger at det gode læringsmiljø bør indeholde en lige fordeling af de vokseninitierede aktiviteter/lege, de børneinitierede aktiviteter/leg med voksendeltagelse og de rene børneinitierede lege/aktiviteter. De vokseninitierede aktiviteter og lege kan også beskrives som det målrettede pædagogiske arbejde i forhold til, hvad der kan være på spil i børnegrupperne. I dialogen talte vi om at det målrettede pædagogiske arbejde vil få endnu bedre betingelser via en struktur med faste børnegrupper. Som I har sat sammen på baggrund af jeres kendskab til børnene. Hvilke børn spiller hinanden gode. Er der børn der har behov for særlig trygge og overskuelige rammer. Er der børn, der har brug for at komme lidt mere op på tæerne i forhold til det, der kan udfordre positivt. Endelig skal vi huske, at de pædagogiske 1

2 indsatser virker, når de er systematiske og på den lange bane, hvilket argumenterer for, at det skal være forholdsvis faste grupper, som selvfølgelig justeres undervejs på baggrund af jeres pædagogfaglige refleksioner. Inklusion og fællesskab børne- og ungefællesskaber til alle Tilpasning I forhold til børnehavens storegruppe anbefales at tilpasse indsatsen med henblik på børnenes deltagelsesmuligheder og den voksne som positiv rollemodel Med henblik på at skabe de bedst mulige betingelser for inklusion og fællesskaber for alle børn anbefales I at dele børnene op i mindre behovsgrupper, som følges ad med samme voksen hele formiddagen. Fokus på at hjælpe børnene til at få øje på hinanden, at hjælpe og tage imod hjælp fra hinanden samt at opmuntre børnene til at spejle sig i hinanden I dialogen talte vi om, at indsatsen i vuggestuen vurderes vedligehold. Samtidig peger observationen i børnehavens store gruppe på, at indsatsen bør tilpasses, så børnenes deltagelsesmuligheder i højere grad kommer i spil. De 2 pædagoger formår på eminent vis at fange den store børnegruppe via spændende historier og fortællinger. Det er så vigtigt at kunne lede børnegrupper på denne måde. Det skal dog balanceres, således at børnene i højere grad får mulighed for at være deltagende og aktive i samspil med hinanden (jv. fokus på børnefællesskaber i den styrkede læreplan). Vi talte om, at de grundlæggende pædagogiske principper, som der bliver arbejdet med i vuggestuen også bør implementeres i børnehaven. I bør således reflektere over, hvad der er det pædagogiske mål eller mening med morgensamlingen. I forlængelse heraf give de bedste betingelser for denne pædagogiske situation og således ikke blande spisning og drikke ind der. Børnene viste også, at de ikke kunne 2 ting på en gang. Så de børn der fik mad og drikke sang selvfølgelig ikke med. Endelig er det vigtigt også i børnehaven at lægge alle situationerne til rette, så børnene inddrages i dagligdagens opgaver og rutiner. Som det er nu, så bliver de serviceret frem for at blive opfordret til at gøre selv. I skal bruge jer selv som aktive rollemodeller i alle situationer. Krop afspejler krop, så når I gør, hvad I ønsker børnene skal gøre, så er det er pædagogisk godt greb. Så væk med eller nedton instruktion, service og irettesættelse. Læg derimod situationerne til rette, så I og børnene gør det samme. Børnene kan selvfølgelig selv hælde i kopperne, de kan smøre brød til sig selv og skære frugt. (Det skal dog siges, at et barn fik lov til at smøre til de andre børn, hvilket var så fint og med til at gøre afleveringen nemmere for det pågældende barn.) Vi talte om det pædagogiske greb på børnefællesskabet frem for at tænke det enkelte barn. At opgaven går ud på via de mindre grupper at støtte børnene i at spejle sig i hinanden, at hjælpe og tage imod hjælp fra hinanden frem for, at de får hjælp en ad gangen. Det kan være i garderoben, under måltidet m.m. I dialogen talte vi om, at det målrettede pædagogiske arbejde vil få endnu bedre betingelser via en struktur med faste børnegrupper. Som I har sat sammen på baggrund af jeres kendskab til børnene. Hvilke børn spiller hinanden gode. Er der børn der kan bidrage særlig positivt til nogle fællesskaber, er der børn der har brug for særlig omsorg i forhold til det sociale og personlige, som de små strategiske børnefælleskaber vil være særligt velegnede til. 2

3 Jeres store arbejde med rum og indretning på stuerne, i fællesarealerne ude og inde skaber i sig selv et fantastisk inkluderende fysisk børnemiljø. Der er så mange små 2-3 positions legesteder, hvilket gør det nemt for alle børn at blive inspireret og komme på gode lege der skaber meningsfuld samvær børnene imellem. 2. Sprogindsatsen muligheder gennem sprog Med henblik på at skabe de bedst mulige betingelser for det sprogunderstøttende arbejde anbefales I at dele børnene op i mindre behovsgrupper, som følges ad med samme voksen hele formiddagen. Fokus på at hjælpe børnene til at gå i dialog med hinanden, at hjælpe og tage imod hjælp, samt at opmuntre børnene til længerevarende samspil og dialoger med hinanden Jeres eminente udviklingsarbejde med rum og indretning har en direkte positiv indflydelse på børnenes udviklingsmuligheder i forhold til det sproglige. Der er rigtig gode betingelser for at børnene kan sætte sig selv i gang alene og med hinanden i små og større lege. Derigennem skabes mange situationer, hvor børnene kan udfolde sig sprogligt. Vuggestuepædagogerne fortæller, at det at I har adskilt sang fra måltidet, samt at denne seance foregår på gulvet har givet positiv effekt i forhold til børnenes deltagelse med sang og fagter, hvilket observationen kan bekræfte. I er samtidig blevet inspireret til at videreudvikle jeres sprogarbejde via sprogkompetenceforløbet, som I netop har gennemført. F.eks. som at gå i dybden med en særlig sang. Vi talte om, at selve måltidet er et eminent pædagogisk rum i forhold til at strække og udvide børnenes sprog. Man kan f.eks. tale om farver, tillægsord, smage og forholdsord via de forskellige frugter. Observationen af samlingsstunden med den store børnehavegruppe peger samtidig på, at børnene kan få endnu bedre betingelser for selv at komme i spil ved en anden organisering. Desværre er der tendens til, at det er de samme børn der får taletid og de samme børn, som ikke helt formår at tage taletid i den store gruppe. Man kan også sige at rammen for at få mange børn sprogligt i spil er yderst begrænset i den store gruppe. Af den grund anbefales også her at skabe de bedst mulige betingelser for det målrettede sprogarbejde ved at organisere faste behovsgrupper med samme voksen hele formiddagen. Derigennem får I mulighed for at arbejde strategisk sprogpædagogisk over længere tid med den samme børnegruppe. Vi havde en dialog i forhold til det at lære børnene et ordentlig sprog via de voksnes italesættelse af bestemte ord. Konklusionen må være altid at reflektere over eget sprogbrug i et pædagogisk perspektiv samt opfordre forældre til at gå i dialog med personalet i forhold til sprogbrug som undrer. 3

4 3. Forældresamarbejde forældrepartnerskab Tilpasning Det anbefales at sætte fokus på, hvordan og hvorledes evt. nye strukturer og tilpasninger i pædagogikken formidles videre til forældrene Anbefalingerne i forhold til sidste år er implementeret (struktur for forældrerådsarbejdet). Der var 2 forældrerådsrepræsentanter til stede på tilsynsdialogen. I dialogen landede vi på at forældrerepræsentant satte spot på behov for enkelte tilpasninger via egne specifikke oplevelser. F.eks. blev det tydeligt, at der også er behov for at tydeliggøre hvordan og hvorledes formidlingen til forældrene bør være i forbindelse med ændret strukturer og organisering (vuggestuerne er flyttet til børnehaven, legepladsens nyindretning f.eks.). At forældresamarbejdet allerede starter her og at det i det samlede samarbejdsbillede er vigtigt, at forældrene får den pædagogiske begrundelse for de tilpasninger, som institutionen har iværksat. Det er ikke i overensstemmelse med forældrepartnerskabet, hvis evt. strukturer og nye organiseringer ikke følges af pædagogiske begrundelser og slet ikke, hvis forældrene selv efterspørger dette. Derudover talte vi om, hvornår man som forældre kan opleve at blive informeret. F.eks. var alle enige i, at man altid informerer forældrene, hvis barnet er blevet bidt eller selv bider. Det er en uhensigtsmæssig adfærd, som nogle gange kan blive automatiseret. Af den grund skal der tages hånd om problematikken med det samme og forældrene bør informeres om de pædagogiske strategier (ikke personfølsomme oplysninger). Det skaber ro og tryghed, når forældrene får indsigt i, hvordan pædagogerne arbejder pædagogisk med disse problematikker. Derudover refererede forældrerepræsentant til et samarbejde, som opleves nemt, tydeligt og problemfrit f.eks. i forhold til at barnet skulle holde op med at bruge blé. Observationen viste et eminent flot forældresamarbejde i forhold til en lidt vanskelig aflevering. Barnet blev opfordret til at hjælpe andet barn sammen med pædagogen. Dette fangede barnets interesse og barnet vinkede glad farvel til sin far. 4. Sammenhæng også i overgange Med henblik på at sikre sammenhæng, herunder den røde tråd i samarbejdet omkring pædagogikken anbefales, at pædagogerne tager den særlige ledelsesret på sig i forhold til formidling af pædagogikken. Det kan både være i forhold til forældrene og i forhold til samarbejdet omkring børnegrupperne Det anbefales at tænke strategisk i høj og lav arousal i overgangssituationer med store børnegrupper 4

5 I har arbejdet grundigt med at skabe sammenhænge og gode overgange både på institutions- og klyngeniveau. Rum og indretning ude som inde har positiv indflydelse i hverdagen i forhold til at skabe gode overgangssituationer selv uden særlige organiseringer. Derudover har I rykket vuggestuen tættere på børnehaven, hvilket også i sig selv skaber sammenhæng og rød tråd. Endelig er den overordnede organisering i forhold til at gruppere de større børnehavebørn på fritidshjemmet et godt greb som i sig selv skaber rød tråd og sammenhæng til disse store børns næste skridt. I dialogen talte vi om, hvor centralt det er, at pædagogerne tager ledelse af formidling og udmøntning af pædagogikken netop med henblik på at sikre den røde tråd i samarbejdet omkring børnene. Som f.eks. når der er skabt mange små snørklede legesteder på legepladsen. At det netop er meningen at gøre legepladsen til en forhindringsbane, for derigennem udfordres både krop og hjerne. At det vi gerne vil undgå det er den formålsløse kørsel med cykler, løbehjul frem og tilbage uden udfordringer. En adfærd som børnene ofte tyer til, hvis de ikke ved, hvad de skal lege og som der ikke er meget læring i. Det er vigtigt, at forældrene får disse begrundelser i et samarbejdsperspektiv. Og ligeledes så kalder det på, at pædagogerne tager ledelse på sig i forhold til uuddannet personale, som af forskellige årsager ikke formår at spejle pædagogernes handlinger omkring børnene. Observationen af storegruppen ved skolen gav et billede af en børnegruppe som befandt sig i høj arousal. Det var svært for pædagogerne at skabe en god ramme for aflevering, idet der var et højt støjniveau. En sådan start på dagen kan have negativ indflydelse på resten af dagen. Aktuelt lykkedes det dog pædagogerne at skabe ro i gruppen ved morgensamlingen. Alligevel talte vi om, at det kan være et pædagogisk godt greb at tænke i høj og lav arousal, når I skal samarbejde omkring hele børnegruppen. Når børnene således er i høj arousal, så kan det være hensigtsmæssigt at møde dem der i en fælles aktivitet som f.eks. alle mine kyllinger kom hjem eller anden aktivitet, hvor krop og bevægelse kommer i spil. I kan også tænke i at bruge gården, så ikke alle er inde på samme tid. 5. Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis Med henblik på at skabe balance mellem de vokseninitierede aktiviteter/leg og de børneinitierede aktiviteter/leg samt de børneinitierede aktiver/leg (Brenda Taggert) anbefales I at justere på den nuværende struktur om formiddagen. Formålet er at give det pæd. personale de bedst mulige betingelser for det stabile målrettede pædagogiske arbejde med fokus på børnegruppernes behov. Observationen og dialogen giver et billede af, at I er nået langt med at videreudvikle pædagogikken. Således er alle anbefalingerne fra sidste år implementeret grundigt. I lever op til observationskriterierne under stort set alle pejlemærker med en enkelt tilpasning i forhold til børnehaven. Der er samtidig mulighed for, at I kan videreudvikle i et organisatorisk perspektiv, så I 5

6 bliver endnu dygtigere og får endnu bedre betingelser for det målrettede pædagogiske arbejde. Vi stiler efter begrebet excelent institutioner, som forsker Brenda Taggert taler om. Et vigtigt paramenter vil være at få organiseret institutionen på en sådan måde, at der kommer system i balancen/fordelingen af de vokseninitierede tiltag/aktiviteter, de børneinitierede aktiviteter/tiltag med voksen deltagelse og de rene børneinitierede aktiviteter og tiltag. 6