Ad 2) Strategiplan for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet TOES indledte drøftelsen med en kort opridsning af strategiens hovedpunkter:

Transkript

1 DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Medlemmerne i Akademisk Råd MØDEREFERAT 13. JUNI 2008 Forum Akademisk Råd SAMF DEKANKONTORET Møde afholdt: Torsdag den 12. juni 2008 kl Sted: CSS, mødelokale ØSTER FARIMAGSGADE KØBENHAVN K. Referent: Maria Fjallstein TLF DIR Til stede: Troels Østergaard Sørensen (TOES), Hans Jørgen Whitta-Jacobsen (HJW), Michael Whyte (MW), Henrik Larsen (HL), Peter Birch Sørensen (PBS), Simo Køppe (SK), Jørgen Elm Larsen (JEL), Steen Hyldgaard Jensen, Esben Raunsø Thomasen Bæk (ERTB), Tanja Arrild Schwarz (TAS), Thomas Harboe (THA), Inger P. Dutton, Tom Kozuch, Peter Rovsing Hald (deltog under punkt 2 og 3) Fraværende: Geir Helgesen FAX mfj@samf.ku.dk REF: MFJ SAG: - Sagsnr. oplyses ved henv. Dagsorden: Ad 1) Godkendelse af dagsorden Dagsorden godkendt. TOES havde to bemærkninger til dagsordenen; Punkt 4B skal behandles som et regulært punkt og ikke som et meddelelsespunkt samt at Simo Køppe var inhabil i punkt 8 på lukket mødedel og derfor skulle forlade mødelokalet under behandlingen af denne sag. Ad 2) Strategiplan for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet TOES indledte drøftelsen med en kort opridsning af strategiens hovedpunkter: Fokus er på de klassiske kerneydelser; forskning og forskningsbaseret uddannelse

2 Det byder samtidigt et højt ambitionsniveau for strategien og dens udfoldelse Den valgte prioritering indebærer en række fravalg og koncentration omkring udvalgte emner. Henrik Larsen (HL) gjorde indledningsvist opmærksom på, at han på vegne af VIP erne på Statskundskab til mødet havde udsendt nogle skriftlige kommentarer til strategien. Michael Whyte (MW) kommenterede, at Antropologi fandt målene fine, men stillede spørgsmålstegn ved, om de kunne realiseres med de eksisterende midler, og pegede på, at mange af de internationale universiteter, som vi gerne vil konkurrere med har langt flere ressourcer. Ressourcebehovet for at realisere de enkelte mål måtte derfor tydeliggøres. Hans Jørgen Whitta-Jacobsen (HJW) replicerede, at formålet med dette papir var et andet, nemlig at stille fakultetets egne mål op og at behovet for nødvendige ressourcer lå som en mere eller mindre implicit forudsætning for de opstillede mål. TOES pegede endvidere på, at det hele ikke handlede om flere ressourcer, da der var andre universiteter i Europa med sammenlignelige ressourceforhold som KU, der klarede sig betydeligt bedre i div. internationale rankings m.v. MW mente stadig, at ressourcebehovet burde stå mere eksplicit. Tanja Arrild Schwarz (TAS) pegede på, at det var en ting at nedprioritere udviklingen af nye uddannelser, som strategien lægger op til, men at det også var nødvendigt at nedprioritere noget, der allerede var i gang og trak ressourcer, hvis det inden for de eksisterende rammer skulle være muligt at opprioritere noget andet. TOES koblede dette til de skriftlige kommentarer fra Statskundskab og erklærede, at han gerne fulgte bemærkningen om, at man skulle arbejde for at øge den budgetmæssige ramme mhp. at sikre sammenhængende tid til forskning. Samtidig havde TOES svært ved at se, at dette kunne ske på andre måder end at øge de eksterne bevillinger, hvor man så gennem frikøb sikrede flere ansatte der kunne være med til at dele undervisningsforpligtigelsen og på den måde skabe rum for mere forskningstid til den enkelte VI- P er. Han hørte dog meget gerne, hvis der var andre realistiske bud, (at øge de frie offentlige midler var i den forbindelse næppe realistisk). MW pegede på, at man gennem det nuværende normregnskabssystem arbejdede et antal timer hver uge uden løn og dermed reelt selv finansierede en del af sin forskning. HL stillede i forlængelse af det indsendte papir spørgsmålstegn ved, om der i strategien blev peget på tilstrækkeligt mange fravalg/nedprioriteringer til at kunne realisere de opprioriteringer, der lå i papiret og gentog ønsket om at SIDE 2 AF 8

3 man arbejdede for at øge de budgetmæssige rammer. TØ gentog sin accept af at formulere dette i strategien. HL pegede endvidere på, at man skulle passe på relative mål i strategien ( blandt de bedste etc.) og i stedet satse på konkrete og absolutte mål. Peter Birch Sørensen (PBS) refererede fra input han havde modtaget fra VI- P ere på Økonomisk Institut, hvor der var bred opbakning til den overordnede linie i strategien med vægt på de klassiske kerneydelser. Blandt de mere detaljerede kommentarer som i øvrigt opsamles af institutlederen i et samlet bidrag fra Økonomi fremhævede PBS følgende: Forskningsfrihed bør stå som et mål i sig selv og ikke som det nu er tilfældet blandt virkemidlerne Koncentrationen på særlige styrkeområder kan potentielt blive et problem, hvis man samtidig holder fast i til enhver en tid at ville ansætte de bedste (Til dette replicerede TOES, at man var opmærksom på dette mulige dilemma, som også nævnes som en særlig udfordring i strategien s.4. HJW supplerede med at påpege, at princippet ved ansættelse uantastet var, at man ansætter de bedste) Hvad angår opbygningen af en administrativ infrastruktur forskerstøtte til eksterne ansøgninger så man fra VIP på ØI helst, at dette skete på fakultetsniveau. Der var skepsis mod top-down initierede forskergrupper Det ville være nødvendigt at hæve det normale lønniveau, hvis det skulle blive realistisk at kunne ansætte superforskere. Mht. forskeruddannelse: Der var et ønske om klarere formulering af målene. Eksempelvis er mål om flere ph.d.ere ikke nævnt. En indikator, der kunne måles på, var evnen til at afsætte vores ph.d.ere til de bedste universiteter internationalt. Der kan være et potentiale i at styrke samarbejdet med de eksterne samarbejdspartnere, der i dag (med)finansierer ph.d.-forløb. Eksempelvis kunne optaget af eksternt finansierede ph.d.-studerende koordineres, så der kunne etableres deciderede ph.d.-hold. Mht. uddannelse: Der står ikke noget i strategien om, hvorvidt det ønskes at øge optaget. I dette ligger givet en potentiel konflikt mellem masse og elite. Ønskes der at gøre noget særligt for de allerbedste studerende ved eksempelvis at etablere eliteuddannelser? Det er der næppe enighed om blandt institutterne, hvilket også hænger sammen med en udbredt selvforståelse af, at alle på de nuværende uddannelser i dag er elite. Mht. vidensudveksling: SIDE 3 AF 8

4 VIP erne på økonomi fandt, at der i strategien var for meget fokus på vidensudveksling, der prioriteringsmæssigt ikke bør sidestilles med de to klassiske kerneydelser; forskning og forskningsbaseret undervisning. Vidensudveksling bør derfor ikke stå som et selvstændigt prioriteringsområde. I stedet bør fokus blive lagt på at synliggøre den nuværende primære vidensudveksling, som ifølge PBS er den forskningsbaserede undervisning. (Det modsatte synspunkt - at formidling bør opprioriteres som et særskilt prioriteringsområde kan findes i de skriftlige kommentarer fra Statskundskab). Thomas Harboe (THA) spurgte til, hvorfor KU og fakultetet ikke som det er tilfældet for SDU har en målsætning om at være mest citerede eller i øvrigt prioriterede (andre) bløde områder som miljø eller andet, der indgår i de internationale rankings. TOES svarede, at det er en balance, hvor man på den ene side ikke må være helt usynlige, men på den anden side bør være mere strategiske end blot at tælle (antal citater). Omvendt var TOES nervøs for, at fakultetet med sine prioriteringer af de klassiske kerneydelser fremstår for konservativt. Fravalg skal derfor gennemtænkes nøje og formuleres omhyggeligt. THA spurgte endvidere til, om ikke den i strategien nævnte prioritering af IT i undervisningen krævede en organisation på området. Dette skal ifølge TOES ske i tæt dialog mellem studielederen og det nye Center for IT Innovation på KU, en dialog som allerede er startet. TAS pegede i forlængelse heraf på, at det kun var få undervisere, der i dag kunne bruge IT i undervisningen og hun opfordrede derfor til at indtænke efteruddannelse af underviserne. TOES var enig og nævnte, at det er en del af det nye fælles koncept for adjunkter og at der også vil blive sat fokus på de øvrige ansættelsesgrupper. Jørgen Elm Larsen (JEL) henviste til, at der fra instituttet kommer et samlet høringssvar, og pegede på en række af de kommentarer, han havde fået fra sine VIP-kolleger, der generelt var positivt indstillet over for strategien og dens hovedpunkter, men der var dog bemærkninger til en række forhold: Der var en generel bekymring for, hvordan der sikres forskningsfriheden i en tid, hvor vinden blæser den anden vej og man anså vægtningen af at øge de eksterne midler som en del af problemet og et dilemma, der kunne peges på her. Det er ikke i alle tilfælde gavnligt at tvinge folk ind i forskergrupper. Der bør fortsat være plads til de enkelte enere, der helst vil passe sig selv. TOES var enig i, at øget fokus på projektmidler gav visse bindinger, men mente samtidigt, at der også var visse fordele fx i form af gennemtænkte og SIDE 4 AF 8

5 operationelle projektbeskrivelser og muligheden for samarbejde på tværs med andre forskere. Mht. forskningsfrihed opfordrede TOES til, at man læste KU s Strategiplan Destination 2012, som fakultetsstrategien er tæt relateret til. Den har netop den frie grundforskning som omdrejningspunkt, hvilket også sender et tydeligt signal såvel internt som eksternt. Spørgsmålet om forskningsfrihed var i øvrigt adresseret mere direkte i en tidligere udgave af strategien, nogle formuleringer der muligvis kan tages ind i papiret igen. TOES påpegede, at man skal huske på, at en nødvendig konsekvens af vægtningen af de klassiske kerneydelser, som går igen i fakultetsstrategien, er, at der på disse områder kræves et ekstra højt ambitionsniveau. Da øgede midler, som nævnt tidligere, især må forventes at komme fra eksterne kilder, kan man sige, at bestræbelserne på at styrke den frie forskning vil skulle ske inden for rammerne af eksterne konkurrencevilkår. HJW tilføjede, at forskergrupper er en målsætning i strategien, men der står ikke, at ALLE partout skal deltage i en gruppe. Simo Køppe (SK) spurgte til, om den tendens til færre og færre ansøgere til de videnskabelige stillinger, som SK oplever på psykologi, er generel for hele fakultetet samt om det faldene ansøgertal kan relateres til SAMF s selvfremstilling. Ifølge TOES varierer ansøgertallet meget, men det er noget, der kan laves en statistik over. Han var samtidig enig med SK i, at man burde tydeliggøre andre fordele end lønnen i rekrutteringsøjemed. Esben Raunsø Thomasen Bæk (ERTB) spurgte til, hvilke universiteter det præcis var, at TOES tænkte på, når han sagde, at der var universiteter med samme ressourcesituation som KU, der klarede sig bedre. TOES nævnte universiteter i Holland og i UK samt Oslo-universitet. HL bemærkede, at man skulle være varsom med relative mål og opfordrede til at tænke mål mere substantielt. MW pegede på, at der burde gøres mere for at forbinde forskning og undervisning f.eks. ved at inddrage de studerende i forskningsgrupper. På den måde ville man kunne hjælpe de bedste studerende og samtidig skabe et bedre grundlag for, at udvikle egne stjerneforskere frem for at skulle købe disse fra andre universiteter. Mht. den videre proces opsummerede TOES, at de input der er kommet i FSU og Akademisk Råd samt fra den generelle høringsrunde på institutterne vil indgå i det videre arbejde og vil bl.a. blive drøftet på et udvidet ledermøde den 19. juni. Det er stadig målsætningen at blive færdig inden sommerferien. SIDE 5 AF 8

6 Efterfølgende vil budgetprocessen blive igangsat. Den er ikke glemt, men det er vurderet, at den mest hensigtsmæssige proces ville være først at få strategien på plads og derefter at understøtte denne via budgetprocessen. TOES spurgte afslutningsvist de studerende, hvorvidt de var enige i prioriteringen af at satse på at styrke de eksisterende uddannelser yderligere frem for at udvikle nye uddannelsestilbud. TAS svarede til det, at det for de studerende var vigtigst med en god undervisning, og at de studerende var klar over, at sådanne prioriteringer kunne medføre at andet som f.eks. nye uddannelsestiltag blev nedprioriteret. SIDE 6 AF 8 Ad 3) KU s strategiske handleplan Dekanatet havde udarbejdet et forslag til svarskrivelse til høringen af KU s strategiske handleplan. Udkastet var udsendt til AR inden mødet. Svarskrivelsen vil blive indsendt til rektoratet med en kommentar om, hvor AR har yderligere betragtninger. Der var i AR ikke støtte til dekanatets forslag om at øge procenten der konkurrenceudsættes internt til 15 % i 2010 Der blev stillet spørgsmålstegn ved, om udbyttet af sådanne detaljerede handleplaner står mål med de administrative omkostninger til skemaudfyldelse, indrapportering og opfølgning m.v. HL stillede endvidere spørgsmålstegn ved, hvorvidt der var tilstrækkelige midler til at gennemføre de ambitiøse mål i handleplanen. HL mente ikke, at et mål om at blive et førende universitet, var et godt mål, da det er svært at styre. TAS pegede på, at der kun stod i handleplanen, at ph.d.-optaget ønskedes øget men intet om, hvordan dette søges gjort. Ad 4) Meddelelser A. Møde i fakultetets aftagerpanel Den 21. maj 2008 blev det første møde i fakultetets aftagerpanel afholdt. Panelet består af en intern og en ekstern repræsentant fra hvert aftagerpanel på SAMF s fem institutter. På mødet diskuteredes styrker og svagheder ved de nuværende uddannelser, og overordnet set var aftagerne meget tilfredse med uddannelserne. Det blev endvidere diskuteres, hvorvidt de studerende får udfordringer nok, da det det er en vigtig overvejelse at gøre, da de optagne studerende har meget høje karakterer fra gymnasiet. Et andet dagsordenspunkt var nye uddannelser. Panelet var tilbageholdene overfor, at SAMF iværksatte nye uddannelser, da de ønskede at bevare SAMF s gode brand.

7 B. SAMF s handleplan for ligelig kønsrepræsentation i forskning og ledelse Udsendt var SAMF s opfølgning på rektoratets initiativ for flere kvinder i forskning og ledelse. Dekanatet havde udarbejdet en politik ud fra rektoratets politik. I dette var lagt vægt på at opnå flere kvindelige ansøgere. Det skal understreges, at stillingen stadig skal besættes af den mest kvalificerede ansøger. Der lægges endvidere op til, at der skal tages højde for aktive forskningsår i bedømmelsen af ansøgerne. AR tilsluttede sig intentionen med politikken, men der var i AR uenighed om, hvorvidt politikken skulle omhandle det underrepræsenterede køn eller kun kvinder. SK påpegede, at det var problematisk, hvis der blev slået flere MSO professorater op for at ansætte flere kvinder, idet disse ofte var hurtige at slå op og ofte var møntet på bestemte personer, hvorfor det er i strid med et princip om at slå stillinger generelt op. JEL mente dog, at flere professorater MSO kunne løse målet om flere kvindelige professorer. HL påpegede, at det var vigtigt, at der ikke blev influeret på bedømmelsesudvalgenes arbejde. HL fremlagde endvidere en idé om at give kvinder højere løn som professorer, hvilket kunne give kvinder et økonomisk incitament til at søge professorstillinger, i stedet for at give institutterne økonomiske incitamenter til at vælge kvinder. Han understregede, at denne idé var noget han fremlagde til debat i sin personlige kapacitet, og ikke noget han havde konkret opbakning til fra VIP/STIP erne på Statskundskab. HJW støttede op om HL s input og pointerede, at det i politikken kunne ekspliciteres, at der ikke skal lægges pres på bedømmelsesudvalgene. MW spurgte til, hvorvidt rektoratet havde gjort sig tanker om, hvorfor man er i en situation med få kvindelige professorer. En svensk undersøgelse har ifølge MW vist, at det bl.a. skylds, at der er mange mænd i bedømmelsesudvalgene samt mænd har en tendens til at vælge mænd til stillinger. MW påpegede, at hvis disse antagelser er rigtige, så har incitamenterne i politikken ringe effekt. TOES svarede at en task force under rektoratet har undersøgt, hvorfor kvinder ikke bliver professorer. TOES påpegede endvidere, at der i politikken også lægges vægt på, at få flere kvinder i bedømmelsesudvalgene. HJW tilføjede, at der man i årevis havde forsøgt sig med bløde tiltag, som ikke har virket, hvorfor der nu forsøges med økonomiske incitamenter. SIDE 7 AF 8 C. Indre Marked TEOS orienterede om, at rektoratet og de andre dekaner på KU er begejstrede for Indre Marked. Dags dato er der møde om Indre Marked, hvor overgangsordninger skal diskuteres. TOES har understreget, at det skal være

8 muligt at lægge timer mellem og samt fredag eftermiddag, da der ellers ikke er undervisningslokaler nok på SAMF. Studiechefen og studielederne har ansvaret for implementeringen af Indre Marked på SAMF. ERTB påpegede, at det var problematisk med timer efter kl. 17 for kvinder med børn. TOES var opmærksom på dette, og SAMF vil forsøge at undgå sen undervisning, men TOES kunne ikke garantere, at der ikke vil forekomme undervisning efter kl. 17. SIDE 8 AF 8 Ad 5) Tildelte ph.d.-grader TOES orienterede om, at med de nye ph.d.-skoleregler, skulle AR ikke længere godkende nedsatte bedømmelsesudvalg - det var dekanens opgave. AR godkende notatet om tildelte ph.d.-grader. Ad 6) Evt. TOES orienterede om, at der i Dialogforum med dekanen pågik en diskussion af, hvad forummets formål var. TOES skal mødes studenterrepræsentanter fra SAMF s fem fag for at diskutere forummets fremtid. HL uddelte en erklæring, hvori det konstateres, at dekanen ikke havde fulgt op på mødet den 7. februar 2008, hvor et flertal i AR fremførte, at fordelingen af midler mellem fakultetets institutter ikke var gennemsigtig og legitim, og på denne baggrund opfordrede AR dekanen til på mødet den 12. juni 2008 at fremlægge et udkast til principper, der var transparente og legitime, så de kunne indgå i budget TOES orienterede om, at budgetprincipperne var blevet drøftet i fakultetets ledelsesteam (FLT). Det var ifølge en ekstern konsulent et gennemgående problem i budgetdiskussionen, at der ingen strategi lå bag ved principperne. FLT besluttede derfor, at udsætte budgetprincipdiskussionen til efter vedtagelsen af fakultetets strategi. FLT vil påbegynde en diskussion af hvordan nye budgetprincipper kan understøtte strategien. Dette fremlægges for AR i efteråret TOES mindede om, at mødekalender for efteråret 2008 var udsendt til AR pr. mail i forbindelse med udsendelse af mødeindkaldelse og bilag til dette møde.