KIDS KVALITETSUDVIKLING I DAGINSTITUTIONER RAPPORT DANSK PSYKOLOGISK FORLAG. Børnehaven Søbjerggaard INSTITUTION: Deltagelse og indflydelse

Transkript

1 KIDS RELATIONER Socio-emotionel udvikling Opmærksomhed Sprog og kommunikation Deltagelse og indflydelse Kritisk tænkning og erfaringsdannelse Selvudvikling LEG OG AKTIVITET KVALITETSUDVIKLING I DAGINSTITUTIONER FYSISKE OMGIVELSER RAPPORT INSTITUTION: Børnehaven Søbjerggaard STARTDATO: --8 SLUTDATO: --8 DANSK PSYKOLOGISK FORLAG

2 Undersøgelse: KIDS måling 8 Antal besvarelser, som rapporten bygger på: Institutionstype: Hele institutionen/alle institutionstyper inkluderet? Ja Denne rapport indeholder: Opgørelsesskema Søjlediagram Vurdering af de 9 områder Ud fra de forskellige oversigter kan du se, på hvilke områder der er scoret hhv. højt eller lavt i forhold til lavest og højest mulige score, og derved hvilke områder, din institution med fordel kan arbejde videre med at forbedre. Har du inkluderet vurderingsskemaerne i rapporten, kan du også vende tilbage til enkelte områder og se, ved hvilke items der er scoret højt og lavt. På den måde kan spørgsmålene bruges som refleksionsspørgsmål, der kan pege fremad i det videre arbejde. I bogen KIDS kvalitetsudvikling i daginstitutioner kan du få baggrundsviden, læse mere om de forskellige områder og se en liste over supplerende læsning til det videre arbejde. KIDS KVALITETSUDVIKLING I DAGINSTITUTIONER

3 Opgørelsesskema (i alt for undersøgelsen) Lavest mulige score Højest mulige score Score %. Fysiske omgivelser 9,8 7. Relationer 7 8 6, 66. Leg og aktivitet 6 8, 6. Socio-emotionel udvikling,7 6. Deltagelse og indflydelse Kritisk tænkning og erfaringsdannelse 6, 7 7. Selvudvikling 8, 7 8. Sprog og kommunikation 9, 7 9. Opmærksomhed 9, 7 Ialt 8,8 Den angivne score er gennemsnittet af de forskellige besvarelser. Bemærk, at besvarelserne i undersøgelsen ikke dækker over de samme områder. Det er meget vigtigt, at besvarelserne i undersøgelserne gør det, da oversigterne i rapporterne ellers bliver misvisende. Hvis der er brug for at få åbnet adgangen til en besvarelse op igen, har administrator mulighed for at gøre dette. KIDS KVALITETSUDVIKLING I DAGINSTITUTIONER

4 . Fysiske omgivelser Søjlediagram 9 = Højest mulige score () = Lavest mulige score () iske konsulent. Fysiske omgivelser item iske konsulent KIDS KVALITETSUDVIKLING I DAGINSTITUTIONER

5 . Relationer 9 8 = Højest mulige score (8) = Lavest mulige score (7) 7 6 iske konsulent. Relationer item iske konsulent KIDS KVALITETSUDVIKLING I DAGINSTITUTIONER

6 . Leg og aktivitet 8 7 = Højest mulige score (8) = Lavest mulige score (6) 6 iske konsulent. Leg og aktivitet item iske konsulent 6 KIDS KVALITETSUDVIKLING I DAGINSTITUTIONER

7 . Socio-emotionel udvikling = Højest mulige score () = Lavest mulige score () iske konsulent. Socio-emotionel udvikling item iske konsulent 7 KIDS KVALITETSUDVIKLING I DAGINSTITUTIONER

8 . Deltagelse og indflydelse = Højest mulige score () = Lavest mulige score (8). Deltagelse og indflydelse item iske konsulent 8 KIDS KVALITETSUDVIKLING I DAGINSTITUTIONER

9 6. Kritisk tænkning og erfaringsdannelse = Højest mulige score () = Lavest mulige score () 6. Kritisk tænkning og erfaringsdannelse item iske konsulent 9 KIDS KVALITETSUDVIKLING I DAGINSTITUTIONER

10 7. Selvudvikling = Højest mulige score () = Lavest mulige score () 7. Selvudvikling item iske konsulent KIDS KVALITETSUDVIKLING I DAGINSTITUTIONER

11 8. Sprog og kommunikation = Højest mulige score () = Lavest mulige score (9) 8. Sprog og kommunikation item iske konsulent KIDS KVALITETSUDVIKLING I DAGINSTITUTIONER

12 9. Opmærksomhed = Højest mulige score () = Lavest mulige score (9) 9. Opmærksomhed item iske konsulent KIDS KVALITETSUDVIKLING I DAGINSTITUTIONER

13 Vurdering af de 9 områder Fordelt på de enkelte informanttyper % af maximal score Fysiske omgivelser Relationer Leg og aktivitet Socio-emotionel udvikling Deltagelse og indflydelse 6 Kritisk tænkning og erfaringsdannelse 7 Selvudvikling 8 Sprog og kommunikation 9 Opmærksomhed iske konsulent KIDS KVALITETSUDVIKLING I DAGINSTITUTIONER

14 Vurdering af de 9 områder Fordelt på de interne og eksterne informanter % af maximal score Fysiske omgivelser Relationer Leg og aktivitet Socio-emotionel udvikling Deltagelse og indflydelse 6 Kritisk tænkning og erfaringsdannelse 7 Selvudvikling 8 Sprog og kommunikation 9 Opmærksomhed Interne ( og ) Eksterne (isk konsulent og ) KIDS KVALITETSUDVIKLING I DAGINSTITUTIONER

15 Eventuelle kommentarer FYSISKE OMGIVELSER Legepladsen er der afsat penge til at gøre mere spændende. P.t indhentet der forskellig tilbud. På at skabe rum i rummmet og en legeplads til vuggestue. Samt der indkøbes legetøj. Kummeblomstetkasser på hjul så de også kan skabe rum i rummet. Anderledes indretning af indgangen i gården så den virker indbydende. Der arbejdes på at få etableret en legeplads til vuggestuebørnen. Der er meget gennem gang gennem den ene stueda der kun er en vej ud til krybberummet. Hvilket er meget forstyrrende. Krybberunet er ikke ordentlig lukket af så der er katte ind i krybberne om natten, samt utrolig meget støj fra de børn der leger uden for. Dette bør tages alvorlig og tænker at KE er forpligtet til at finde en løsning. Da børne miljøet overgivet ikke er optimalt Generelt: Søbjerggaard er en super dejlig institution, hvor det er tydeligt børnehaverummene er udnyttet maximalt og der ikke er flere kvadratmeter og gøre godt med. Musereden udstråler et dejligt førskolemiljø og det er tydeligt, at her lidt større børn. Stuehuset bærer præg af det er relativt nyt og føles en anelse bart - jeg mangler, at kunne fornemme hvad identiteten er i denne gruppe? Begge grupper har aldersvarende spil, legetøj, bøger m.m. Det er dejligt at se Stuehusets børn får lov, at gemme deres LEGO, så de kan bygge videre på det senere. På Musereden bemærker jeg, at bøgerne er placeret oppe over vinduet, vil det være muligt og stille dem så de var tilgængelige for børnene? Det er en dejlig gang med lækkert lysindfald ved Høloftet og Stalden, jeg synes det vil være en god overvejelse ift. dokumentationsrammerne om hvor gammelt dokumentationen bør være - jeg hæfter mig ved det er tilbage fra sensommeren 7. Høloftet kunne med fordel arbejde lidt med æstetikken i forhold til garderoben - den syner rodet og det er det første man ser, når man træder ind af hoveddøren v. vuggestuen. Køkkenet mellem Stalden og Høloftet: Hvad er funktionen? Er det køkken eller opbevaring?.. Kunne der tænkes et stillerum/fordybelsessted ind på stuerne? (Høloftet, Stalden, Laden).. De er ikke tydelige nok - kunne man tænke stuer med "tumlerum" med ind i læringsmiljøet og udnytte de ekstra kvadratmeter?.. Skal alle stuer have det samme til rådighed på hver stue - eller kunne man tænke tematisering af legemiljøet ind noget mere?.7. Der er ikke meget plads på stuerne og legemiljøerne kommer til og virke sammenklemte..6. Er vild med I har klatretræer og de bliver brugt... Besvarelsen er udfra det er børnehaven jeg kigger på. Begge vuggestuegrupper er lyse og venlige. Andedammen har et super lækkert stort rum potentiale, som ikke helt er udnyttet til fulde med "rum i rummet". Lækkert tæppe pryder gulvet og giver liv til rummet - men væggene er meget "nøgne" og mangler noget som kan inspirer børnene. Overvejelser omkring legetøjet, så det bliver tilgængeligt i børnehøjde samt overvejelser omkring legetøj opbevaret i køkkenet (ovenpå microovn, emhætte - skab). Legetøjskasser med billeder på. Og Fiskedammen har et noget mindre rum, men som trods mindre plads ses "rum i rummet". Legetøjet er tilgængeligt i børnehøjde og børnene har også adgang til bøger. Hvordan skabes der et udendørs legeområde/legmiljø kun for vuggestuebørnene? Det er svært og se om vuggestuen havde cykler m.m. til deres rådighed. EFTERMIDDAGSTILSYN: Det ser ud til at det dagligt kan være en udfordring at finde et flow i huset. Der er god plads udenfor, men den udnyttes ikke hele tiden, hvilket muligvis skyldes organisering. Alle børnehavebørn samles og leger på henholdsvis den ene eller den anden side af huset. Det er gode legepladser, men der er mange børn på området, der virker trangt. Er det muligt at lege på flere arealer, opdele i mindre grupper og evt. inddrage gårdsrummet mere? Rumidentiteten kunne godt være tydeligere. Der var stolet op efter frokost. På én stue sad to børn ved et bord og spiste stadigvæk. Omkring dem på bordet, var alle stole sat op. I vuggestuen mangler der legetøj til børnene som er decideret alderssvarende. De har "arvet" en del legetøj fra børnehaven. Der er børn i den ene gruppe og børn i den anden gruppe. Der er kun enkelte rumdelere i rummet. Vuggestuebørnene "forsvinder" lidt på legepladsen imellem de store børnehavebørn. Og bliver ofte forstyrret af de store børns leg. EFTERMIDDAGSTILSYN: Der var stolet op efter frokost. Generelt om de fysiske omgivelser: Det ser ud til at det dagligt kan være en udfordring at finde et flow i huset. For vuggestuens vedkommende er det primært tilgangen til legepladsen og krybberum der udfordre, Her er det nødvendigt at gå igennem Andedammen for at komme ud. Det giver træk og kulde. Rummene trænger nogle steder til at blive malet. Krybberummet er ikke skærmet, den åbne side vender ud mod legepladsen, hvor alle børnehavebørn leger. Deres stemmer ved legen høres i den nødvendige babyalarm der er tændt på Andedammen. Det giver støj hos de små der ikke sover og er indenfor på det tidsrum. Når børnene er på den store legeplads (med boldbanen), opleves pædagogerne som overvågende, pladsen er meget stor med mange gemmesteder, hvilket kræver godt overblik fra pædagogerne. (.8) Der var forskel fra børnehavestue til børnehavestue, men der var stolet op på stuerne. Dette gav et indtryk af at stuen var lukket. (.) Der er rigtig gode muligheder for høj fysisk aktivitet på legepladsen. Men mindre gode muligheder for lav fysisk aktivitet. (.) Natur legepladsen tilgodeser bedst børnenes muligheder for at danne forskellige legerelationer. På legepladsen med de tre huse, var der mange børn samlet på samme sted. (.8) Der var to vuggestuebørn som sad og spiste deres mad imens der var stolet op omkring dem. Da vuggestuebørnene var på legepladsen var de på et meget stort område. Så den voksne måtte hele tiden kigge rundt og skabe sig et overblik over hvor børnene var. Det gjorde det svært at være fordybet med børnene. (.9) Da jeg kiggede var alle sandting, cykler m.m. rodet op. RELATIONER Vi skal øve os mere i at bruge Marte Meo tilgangen. Nære nysgerrig, og sprøge ond intentionen bag handlingen. Frem for at ord nej, som lidt for ofte bliver brugt uden at barnets efterfølgende handelanvises. Men vi prøver og øver hele tiden. Der skal tænkes i andre måde at opdele børne på fx når vi skal på legepladsen eller de skal vaske hænder. Alle står i en lang kø hvilket skaber unødige konflikter. Når et barn bliver vred eller frustreret i af og påklædning situationen, skal vi øve os i denne tilgang jeg kan godt se at du er ked af det, er det tøjet der driller. Hvis du slev prøver først vil jeg gerne hjælpe. På den måde opnår barnet også en succes s oplevelse og selvværdet spirer KIDS KVALITETSUDVIKLING I DAGINSTITUTIONER

16 RELATIONER Der ERN lige etableret to vuggestuegr. Det er tydeligt at den ene fungerer mens den anden vuggestue gruppe ikke har fundet et fælles fodslag. De voksne varmere travlt med praktiske gøremål og reagerer når et barn bliver ked af det ( det er kun et øjebliks billede jeg har). Hvor mod den anden stue, ser man nærværende voksne. Vuggestuerne spiser ikke på samme tid ( den dag jeg var der). Så mens der var ro og fred og nærværende voksen på den ene stue. Kom to pædagoger gående med hvert sit barn, mens en vikar sad med resten af børne gruppen. Her tænker jeg med fordel at processen o kring den pædagogiske hverdag og strukturen for vuggestuerne nok bør prioriteres. Så alle har fælles rammer med plads til kunstnerisk frihed.. Forskel medarbejderne imellem - nogle så og hørte hele gruppen (overblik) andre havde meget individ fokus Oplevede forskel stuerne imellem og medarbejdere imellem..6. Oplevede der blev taget godt hånd om børn med særlige behov..6. Oplevede en morgenstund/formiddag med en del voksen snak, hvor barnets/børnenes perspektiv blev underkendt, men oplevede også momenter hvor det enkelte barn og gruppen var i centrum i grupperne generelt. Jeg oplever to forskellige tilgange til børnegrupperne - den ene har en varm og hjertelig atmosfære og den anden mangler overblik og nærvær. EFTERMIDDAGSTILSYN: Den specialiserede del af Søbjerggård opleves og sås, med en inkluderende praksis. pædagoger havde en tilgængelig udstråling, flere børn søgte dem for råd og hjælp. Der opleves en længere samtale med mor og barn ved afhentning. Der opleves børn der "tullede" og gik alene uden kontakt eller deltagende i leg. ernes roller var primært organiserende, der opleves svag interaktion, børnene legede hvor de ville. Der opleves afhentninger, begge korte på "hej-hej"-niveau. EFTERMIDDAGSTILSYN:. Der opleves ikke konflikter.. Der opleves ikke tydelig udsathed i vuggestuen. (.) På legepladsen var der voksne som stod og snakkede alene sammen, uden at henvende sig til børnene. Der var dog også en voksen som hele tiden var fokuseret på børnene og understøttede deres leg. (.7) Imens souschefen sad fordybet og hjælp en dreng med hans mad kom der flere medarbejder ind, for at høre om vikardækning eller mødetid. Hver gang blev samværet imellem pædagogen og drenge afbrudt. LEG OG AKTIVITET Vi skal Ve os i a være bedre pædagogiske leder. Gå foran barnet. Lege med barnet på legepladsen. Oftes står der en klynge voksne og snakker. Men det ses sjældent at voksne og børn leger sammmen i middagsstunden. Stadigvæk meget nye stuer og meget personale udskiftning. Så det tager tid. Men vi skal øve os i at blive bedre og jeg er helt sikker på at det er alles ønske. Det er bare svært når vuggestuerne ikke står færdig i dretttet og man må brug de få ting der er Generelt så jeg ikke førskolegrupperne i deres dagligdag idet de var ude af huset begge dage, så besvarelserne her er primært med udgangspunkt i de tre børnehavegrupper. Tænker Leg & aktivitet hænger sammen med de fysiske omgivelser... Stuehuset havde LEGO fremme som børnene kunne bygge videre på..6. Så to forskellige formiddage og to forskellige vuggestuestrukturer samme formiddag. EFTERMIDDAGSTILSYN: Der opleves børn der opholdt sig på ét sted i længere tid, f.eks. på den lille afsats ved den nye garderobe/krybberum. En dreng stod her længe (ca. - min) alene. Der var ikke tale om lege eller fordybelse, men han virkede lidt fortabt og gemte sig væk og blev ikke kontaktet af hverken børn eller voksne. Der er kun 8 spørgsmål. Og jeg kan ikke færdiggøre før at jeg har svaret på spørgsmål 9,,,,,, og 6???? Vi skal øve os i at graduerer tilbudet og tænke i anderledes læring. Fx hvorfor har vi samling og skal man sidde / time på sin numse og vente på tur. Er det i barnets perspektiv. Kunne samling deles op i grupper, forgå liggende eller som en fælles aktivitet hvor man følger barnets initiativ. Har oplevet et par enkelt gange at i salen, at nogle personaler har sidder og kigget på børnenes leg dog uden guidning. Men virket mere interesseret i egen dialog. ( igen et øjebilki billede hvor jeg kan have taget fejl) Generelt Så aktiviteter rundt omkring bordene med børnene som var vokseninitierede, spil, puslespil, kreative aktiviteter, men kunne godt tænke mig, at tilbuddene var tydeligere (legestationer) for børnene (velforberedt hed), her kan man være kreativ, her kan man spille og her må man lege med modellervoks. Et fokuspunkt kan med fordel være den hurtige vekselvirkning der er imellem skiftene af aktiviteterne, så der er færre tilbud med et større nærvær og fordybelse fra medarbejderne. Oplevede en super lækkert forløb med en gruppe børn i bevægelsessalen... Jeg så ikke mange planlagte aktiviteter, men dem jeg oplevede var veltilrettelagt med overblik, nærvær og fokus. Jeg så en del børneinitierede aktiviteter, hvor jeg ikke så nærvær og fokus fra medarbejderne... Så en medarbejder som fulgte børnenes spor og flyttede aktiviteten til et "tumlerum" så der var plads og ro, så børnene kunne gennemføre aktiviteten. Opmærksomhed på hvordan legen igangsættes og hvornår legen forlades igen, så den ikke smuldre - (nærvær og fordybelse) EFTERMIDDAGSTILSYN: Ud over specialpædagogernes indsats, opleves der pædagoginitierede aktiviteter: "alle mine kyllinger" på boldbanen og højtlæsning. Den specialiserede del med de pædagoger havde noget i gang helt bagerst på legepladsen, som var længerevarende og fordybet og som jeg valget ikke at forstyrre. EFTERMIDDAGSTILSYN: Der opleves ikke pædagoginitierede aktiviteter og kun få legesituationer, da der var spise-sovetid for de fleste vuggestuebørn 6 KIDS KVALITETSUDVIKLING I DAGINSTITUTIONER

17 Socio-emotionel udvikling Hvordan positionerer man sig som medarbejder? Sætter man sig på gulvet i øjen/børnehøjde på gulvet eller står man op og kigger på børnene? EFTERMIDDAGSTILSYN: I den specialiserede del opleves tydelige ansigt-til-ansigt-øjeblikke, trøst og forståelse for barnet. Det opleves, at børn der er tilknyttet det specialiserede områder opnår tilpas eller god kontakt til en voksen. Det ser umiddelbart ikke ud til at det gælder de øvrige børn på legepladsen. EFTERMIDDAGSTILSYN: erne opleves som nærværende, glade og talende. Der blev sat ord på og børnene kendes som enkelte og unikke. Et opmærksomhedspunkt er følgende: og en pige sidder på madrassen ved en boghylde. De har en fin og glad kontakt og "taler" sammen om bøgerne. kommer og skal afløse pædagog, der skal til pause. Uden pigen opdager det, laver de to pædagoger et hurtigt skrift, hvor pædagog indtager pædagog 's plads. lister ubemærket ud af døren. Da pigen ser op fra bogen, sidder der nu en anden voksen foran hende. Hun reagere tydeligt ved at tøve og stirre på pædagogen. Hun siger ikke noget og kigger kort ned i bogen igen, hvorefter hun vender ryggen til pædagog og går i gang med noget andet. opdager ikke reaktionen. Det var et eftermiddagstilsyn, og børnene legede meget selv eller indbyrdes med hinanden. Jeg observerede ikke så meget barnvoksen kontakt på legepladsen. Deltagelse og indflydelse I vuggestuen er der selvsagt en fast rytme og struktur. erne er gode til at lade sig inspirere af de små børns biddrag, men børnene har endnu ikke den store indflydelse på regler og rutiner og har ej heller behov for denne kompetence på nuværende tidspunkt. Der bliver derimod taget hensyn til valg af leg og legekammerater og lyttet til børnenes oplevelser. 7 KIDS KVALITETSUDVIKLING I DAGINSTITUTIONER