HER OG NU s fjerde udgave i 2006 er på gaden med højaktuel information om:

Transkript

1 LTD - HER OG NU September 2006 HER OG NU s fjerde udgave i 2006 er på gaden med højaktuel information om: Lederen: TDC i en brydningstid Udgifter til brændstof ved privat kørsel i udlandet Overenskomst 2007 (Medlemsforslag) Individuelle lønsamtaler 2006 Pensionskassesagen FTF Tænketank om ledelse danskere dør årligt af dårligt psykisk arbejdsmiljø Lederen: TDC i en brydningstid Det har hele tiden været spændende og udfordrende at være ansat i TDC. Men nu ser det ud til at det spændende mere går i retning af, hvor den næste begrænsning og besparelse skal sættes i værk i virksomheden. Organisationsændringer fortsætter med uformindsket styrke. Opgaverne bliver ikke mindre, men skal udføres af færre medarbejdere. Der er flere steder skåret ind til benet, så man er nødt til at ansætte vikarer. Disse bliver ikke lang tid, da de i mange tilfælde bruger TDC som oplæringsplads for derefter at søge nye græsgange, formentlig fordi de kan få en højere løn og bedre arbejdsvilkår i andre virksomheder. Dette betyder så, at lederne kan begynde forfra med nye vikarer. Det stiller større og større krav til ledere og medarbejdere, og man må håbe, at de stadig fortsat kan finde motivationen og de skjulte styrker frem i de berørte områder. Mon ikke TDC har nået det punkt, hvor der er skåret så meget i omkostningerne, at det nu går udover den daglige drift af virksomheden. Det kan ses på et stadigt stigende sygefravær og stress i blandt andet kundeservice områderne. Det gælder for både ledere og medarbejdere. Endvidere ser det ud til, at selskabet erkender, at kvoten for fratrædelser i 2006 ikke nødvendigvis bør opfyldes, og at der i skrivende stund ikke er klare meldinger om antallet af fratrædelser for Forhåbentlig er dette et tegn på, at TDC har nået en grænse for indskrænkninger i forretningen, og at ledelsen igen vil til at leve op til gode personale- og arbejdsforhold. TDC har også fået nye ejere, som gerne ser at virksomheden kan indbringe en god sum penge om fem år. Det vil kræve, at der er ressourcer og midler i virksomheden i de kommende år til at nå dette resultat. Bo Magnussen Formand VENNEMINDEVEJ 39, 2100 KØBENHAVN Ø TELEFON: FAX: lederforeningen@post.tele.dk

2 2 Udgifter til brændstof ved privat kørsel Som nævnt i sidste nummer af HER OG NU vil TDC fremover ikke dække udgifter til brændstof ved privat kørsel i udlandet. Foreningen har arbejdet videre med sagen og har forelagt foreningens revisor Finn Høffner problematikkerne i sagen. Han har i brev til LTD redegjort for, at reglerne i ligningslovens paragraf 16. stk. 4 giver nogle muligheder for reduktion af beskatningen af fri bil. Der kan ske reduktion af værdien på fri bil ved følgende fremgangsmåde: - De benzinkvitteringer, som den ansatte selv har betalt - f. eks. ved kørsel i udlandet, udleveres til arbejdsgiver, som refunderer dem. Det kan f. eks. være kr ,-. Refusionen er skattefri for den ansatte. - Bilagene på de kr ,- indgår herefter i arbejdsgivers regnskab og er i øvrigt fradragsberettiget. - I forbindelse med lønafregningen overfor den ansatte, reduceres dennes nettoløn (beløbet efter skat) med kr ,-. Denne reduktion beskattes hos arbejdsgiver, som den ansattes egenbetaling. (skal anføres på lønseddelen) - Reduktionsbeløbet på kr ,- kan den ansatte fratrække i beskatningsgrundlaget for fri bil. Reduktionsbeløbet kan dog aldrig overstige værdien af fri bil. Nettoresultatet heraf indebærer, at den ansatte har en udgift på kr ,- som der skattemæssigt er fradrag for." For arbejdsgiveren har det ingen likviditets-/skattemæssige konsekvenser. Ovenstående forslag til løsning af sagen blev forelagt TDC på et møde den 21. august TDC oplyste, at man grundigt har overvejet muligheden og særligt har undersøgt de administrative konsekvenser i forbindelse med en etablering af en ordning som den beskrevne. For nuværende var konklusionen den, at TDC måtte afvise den foreslåede ordning, da den bliver for administrativ tung for selskabet. TDC oplyste dog, at man løbende vurderer mulighederne og vil vende tilbage til LTD senere på året, hvis der viser sig muligheder for det. LTD mener, at det er uforståeligt, at man på den ene side fratager de berørte medarbejdere tidligere mulighed for at anvende fri bil privat i udlandet uden nogen form for egenbetaling, og på den anden side ikke ønsker at være den ansatte behjælpelig med at modtage et skattefradrag i forbindelse med den varslede opstramning. LTD har stadig ikke forståelse for nødvendigheden af den varslede opstramning af bilpolitikken og foreslog TDC, at gå tilbage til den gamle ordning, som jo fint kunne administreres. TDC nævnte, at behovet for en opstramning var opstået som et resultat af selskabernes ønske om se nærmere på det reelle behov samt ved benchmark at kortlægge TDC s vilkår sammenlignet med tilsvarende virksomheder. Resultatet af denne analyse har vist, at det er sjældent at andre sammenlignelige virksomheder tilbyder de ansatte betaling af private benzinudgifter i udlandet. TDC har derfor samlet fundet det hensigtsmæssigt at tilpasse egne vilkår til denne realitet. LTD har kendskab til beslægtede virksomheder, der benytter den beskrevne fremgangsmåde over for deres medarbejdere. LTD vil overveje hvad der videre skal ske på området.

3 3 Overenskomst 2007 (Medlemsforslag) På LTD overenskomstudvalgets møde den 30. august 2006 blev forslagene fra medlemmerne gennemgået. Der var indkommet 5 veldokumenterede mails med forslag fra medlemmerne. Der var enighed i udvalget om, at forslagene ville indgå i de overenskomsttemaer som senere på året fremsendes til TDC. Udvalget holder møder om overenskomst 2007: 10. oktober oktober november 2006 Har du forslag til forbedringer eller ændringer til overenskomsten, kan du stadig nå at sende en til foreningen. Forslag bedes indsendt senest 10. oktober 2006, hvor udvalget afholder sit næste møde. Individuelle lønsamtaler 2006 De individuelle lønsamtaler pr. 1. april 2006 skal, efter det aftalte med TDC, være gennemført senest med udgangen af september Har du endnu ikke været til lønsamtale, vil LTD opfordre dig til at tage kontakt med din nærmeste chef, så du snarest kan få bragt det på plads. LTD vil som tidligere år gennemføre en medlemsundersøgelse af lønsamtalerne. Vi forventer at udsende spørgeskemaet i slutningen af september Pensionskassesagen Hermed en kort beskrivelse af hvad sagen går ud på. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmodede i sommeren 2005 Finanstilsynet om at nedsætte et udvalg til at undersøge muligheder for at modernisere lov om tilsyn med firmapensionskasser (Lbk nr af 24. oktober 2005) (herefter FPL ). Begrundelsen for iværksættelsen af dette arbejde var, at branchen gentagne gange har gjort gældende overfor Finanstilsynet og Økonomi- og Erhvervsministeriet, at den nuværende FPL ikke er indrettet til at regulere ydelsesdefinerede firmapensionskasser, der udgør størstedelen af de eksisterende firmapensionskasser regnet såvel i antal, medlemmer og afdækkede pensionsmidler.

4 4 Som led i den generelle modernisering af loven skal udvalget særligt overveje: Betydningen af sponsorvirksomhedernes 1) garantier overfor kasserne, herunder fordele og ulemper ved at indføre en sondring mellem pensionskasse med forskellige typer garanti, og om der i givet fald skal indføres forskellige krav til basiskapital, kernekapital m.v. for pensionskasser med forskellige typer garanti I hvilket omfang de aftaleretlige bestemmelser, der findes i loven, bør udgå af tilsynsloven. Muligheden for på visse betingelser at tilbageføre et eventuelt akkumuleret overskud i en pensionskasse til sponsorvirksomheden Reguleringen af og baggrunden for udtrædelsesgodtgørelse Behovet for en mere gennemgribende revision af bestemmelserne om overførsel af pensionstilsagn, genoprettelsesplaner, andre foranstaltninger og opløsning Udvalgets sammensætning Inge Jessen, Finanstilsynet (formand) Peter Melchior, Den Danske Aktuarforening Steen Ragn Andersen, Den Danske Aktuarforening Yvonne Hansen, Foreningen af firmapensionskasser Jørn Hindkjær, Foreningen af firmapensionskasser Ole Block, Foreningen af firmapensionskasser Peer Schaumburg-Müller, TDC A/S Søren Meisling, TDC A/S Michael Wejp-Olsen, TDC A/S Kirstine Emborg Bünemann, LO Birgitte Hjerrild, FTF Christian Guldborg, Økonomi- og Erhvervsministeriet Efter reglerne i den gældende FPL kan en sponsorvirksomhed ikke få midler udbetalt fra en firmapensionskasse, uanset om der måtte være overdækning i kassen, det vil sige, at der er midler, der hverken udgør hensættelser eller nødvendigt kapitalgrundlag. Sådanne overskydende midler, som f.eks. kan hidrøre fra en særlig gunstig værditilvækst i kassens aktiver, kan alene udbetales til sponsorvirksomheden ved opløsning af pensionskassen. Overskydende midler kan endvidere komme sponsorvirksomheden til gode derved, at det besluttes at nedsætte bidraget til kassen i en periode (bidragssuspension). Dette er kun en mulighed, såfremt der er tjenestegørende medlemmer i kassen. Der henvises i den forbindelse bl.a. til, at en ydelsesdefineret pensionskasse ikke efter sit pensionsregulativ skal tildele bonus til medlemmerne. Branchen finder, at den gældende retstilstand medfører en unødvendig og uhensigtsmæssig binding af overskydende midler i kasserne, der i stedet bør kunne anvendes i sponsorvirksomhedens drift. Branchen ønsker derfor, at sponsorvirksomheder får mulighed for, under visse nærmere angivne betingelser, der skal beskytte medlemmernes stilling, at få midler fra dens "overkapitaliserede" pensionskasse tilbage. Foreningernes repræsentanter fra FTF og LO indtrådte først i udvalget primo Der er et tæt samarbejde mellem Metal og LTD på området. Der var møde om sagen den 26. juni 2006 i LO med LO og FTF. John Nim, Metal og Bo Magnussen, LTD deltog i mødet. 1) En sponsorvirksomhed er den virksomhed der indbetaler til Pensionskassen

5 5 Lederforeningen tager afstand fra, at der skal være mulighed for udbetaling af midler til sponsorer og det har også været udgangspunktet for FTF s repræsentant i udvalgsarbejdet. Blandt andet det forhold, at man aktuarmæssigt ikke kan beregne kapitalgrundlaget, hvor mange medlemmer i Pensionskasserne skal bruge deres ret til utilregnelighedspensonering ved for eksempel personalereduktioner, gør, at det vil være problematisk at svække Pensionskassernes kapitalgrundlag. Der afventes nu et nyt udkast til rapporten. Udvalgsarbejdet er derfor ikke færdigt endnu. FTF Tænketank om ledelse FTF Tænketank om ledelse og lederudvikling har udgivet en pjece med titlen Ledelse for fagfolk. Pjecen behandler ledelse under fem temaer. Inden for hvert tema gives en faglig beskrivelse, korte gode råd om hvad der er Hot og Not samt et personligt eksempel. De fem temaer er: Vision Handlekraft Kommunikation Professionalitet Rollemager Pjecen kan downloades som PDF fil (klik her) eller rekvireres på foreningens sekretariat ved at sende os en mail (klik her) med dit navn og din privat adresse danskere om året dør af dårligt psykisk arbejdsmiljø Artikel fra FTF Resonans Dårligt psykisk arbejdsmiljø koster liv og mindst 1,5 mia. kr. i produktionstab årligt. Psykisk belastende arbejdssituationer er også skyld i hospitalsindlæggelser, konsultationer hos praktiserende læger og hver femte førtidspension om året, viser stor undersøgelse. Mængden af arbejdsopgaver, høje krav til kvaliteten og manglende indflydelse på arbejdssituationen påvirker de erhvervsaktive danskere så meget, at årligt dør som følge af en psykisk arbejdsbelastning. Det er næsten fem gange så mange, som der dør af usikker sex, og tre gange så mange som der dør af trafikulykker, fremgår det af en rapport som Statens Institut for Folkesundhed har udgivet. Tallene viser, at danskere i alle aldre risikerer at dø af stress, hjerte-karsygdomme eller andre sygdomme relateret til psykisk arbejdsbelastning. Selv om der er færrest dødsfald blandt de årige, så dør 88 personer årligt i denne aldersgruppe på grund af arbejdsbelastninger, der tærer på psyken. Den aldersgruppe, hvor der er flest dødsfald er blandt de årige. Her mister 563 årligt livet på grund af dårligt psykisk arbejdsmiljø.

6 6 Årligt antal dødsfald relateret til psykisk arbejdsbelastning fordelt på alder og køn. Erhvervsaktive Alder Mænd Kvinder I alt I alt Kilde: Statens Institut for Folkesundhed Første samlede overblik Statens Institut for Folkesundhed har for første gang udarbejdet en rapport om en række risikofaktorer lige fra usikker sex over ulykker i hjemmet til dårligt psykisk arbejdsmiljø. Den giver et overblik over omfanget og de samfundsøkonomiske konsekvenser af de forskellige risikofaktorer. Datagrundlaget er sammenkørt fra en række forskellige offentlige registre. Det er første gang, vi har en samlet statistik, hvor psykiske arbejdsbelastninger sammenlignes med andre risikofaktorer i forhold til, hvilke konsekvenser det har for den enkelte og for samfundsøkonomien. Vi kan se, at der er en god sammenhæng mellem de forskellige faktorer, vi har målt, siger seniorforsker Knud Juel fra Institut for Folkesundhed. Rapporten viser den betydning en række faktorer har for befolkningens sundhed og er bl.a. tænkt som et bidrag til beslutningsgrundlaget for, hvordan samfundet kan forbedre forebyggelsen af de forskellige problemer. Mister levetid Selv om det er de færreste danskere, der direkte dør af stress eller hjertekarsygdomme, som skyldes deres job, så kan en psykisk belastning fra jobbet resultere i, at man lever kortere end forventet. Ifølge opgørelsen fra Statens Institut for Folkesundhed forkorter et belastende psykisk arbejdsmiljø levetiden med fra seks måneder og op til to år afhængig af belastningen. Rapporten henviser blandt andet til en række forskningsprojekter, der netop peger på, at høje krav i jobbet både i forhold til kvaliteten i arbejdsopgaverne og mængden af arbejdsopgaver kombineret med lav indflydelse på arbejdsopgaverne har helbredsmæssige konsekvenser. 1,5 millioner sygedage Rapporten viser også, at de praktiserende læger har ekstra konsultationer årligt relateret til psykiske arbejdsbelastninger. Mændene har dobbelt så mange ekstra kontakter til lægen som kvinderne i forbindelse med disse situationer. Også når det gælder sygedage som følge af psykiske problemer fra jobbet, har mændene i gennemsnit dobbelt så mange ekstra fraværsdage som kvinderne. Tilsammen har de mandlige og de kvindelige lønmodtagere mere end 1,5 mio. sygedage årligt som følge af psykiske belastninger på arbejdet.

7 7 Årligt antal kontakter (i 1.000) til alment praktiserende læge relateret til psykisk arbejdsbelastning fordelt efter køn og alder. Erhvervsaktive Alder Mænd Kvinder I alt I alt Kilde: Statens Institut for Folkesundhed I mange tilfælde er konsekvensen af de psykiske belastninger på jobbet ikke alene sygefraværsdage. Opgørelsen fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at der årligt er hospitalsindlæggelser som konsekvens af psykisk belastende arbejdssituationer. Ikke alle kommer i gang igen efter hospitalsindlæggelser eller langtidssygdom. Hver femte førtidspension kan relateres til psykisk arbejdsbelastning. Årligt antal indlæggelser relateret til psykisk arbejdsbelastning fordelt efter køn og alder. Erhvervsaktive Alder Mænd Kvinder I alt I alt Kilde: Statens Institut for Folkesundhed Udgifter for mindst 1,5 mia. kr. Statens Institut for Folkesundhed giver ved hjælp af flere økonomiske modeller også et bud på, hvad dårligt psykisk arbejdsmiljø koster samfundet. F.eks. er der et produktionstab relateret til sygefravær, førtidspension og tidlig død på mindst 1,5 mia. om året. Resonans har kort før sommeren skrevet om FTF s nyeste, meget omfattende stressundersøgelse på FTF-området, der bl.a. viste, at det på ét år er hver sjette lønmodtager på FTFområdet, der bliver sygemeldt på grund af stress.