Åndelig protektionisme hæmmer Danmarks vækst

Transkript

1 SAMFUND Åndelig protektionisme hæmmer s vækst hører til blandt de kulturelt mest lukkede lande, viser ny international rapport - Lukketheden kan hæmme landets økonomiske konkurrenceevne i fremtiden, siger eksperter - Kultur afgør i højere grad end skat nationernes konkurrencekraft i fremtiden - Verdens mest slagkraftige nationer har lagt aggressiv strategi i kampen om den højtuddannede arbejdskraft - s svækkede konkurrencekraft bør ikke overvurderes, siger professor s svækkede økonomiske vækst skyldes ikke landets høje skat, men nationens lukkede kultur. Danskernes syn på indvandrere, globalisering og impulser udefra kan blive en alvorlig barriere for fortsat økonomisk dynamik. Skal konkurrencemæssigt have en plads blandt vidensøkonomiens førende nationer, forudsætter det snarere et skift i mentalitet og kulturel indstilling end en ændring af den økonomiske politik. Sådan vurderer to eksperter s aktuelle og fremtidige økonomiske udfordringer. Vurderingerne fremsættes af Stéphane Garelli, professor på en af verdens førende business schools, IMD, og Kompetencerådets formand, Tor Nørretranders. De henter dokumentation fra IMDs årlige konkurrenceevne-eftersyn af verdens 49 slagkraftigste økonomier, den omfattende World Competitiveness Yearbook, der blev offentliggjort i onsdags. Mandag Morgens analyse af IMDs opgørelser viser, at der er tydelig sammenhæng mellem kulturel åbenhed og økonomisk vækst: De lande, der i kulturel forstand er mest udadvendte og åbne, har også de stærkeste økonomier. Og netop den sammenhæng kan blive en af de største udfordringer for i de kommende år. Meget tyder nemlig på, at landets nationalkultur billedlig talt er på vej til at lukke sig om dets nationaløkonomi. s største problem er vores åndelige protektionisme. Opgørelserne fra IMD illustrerer, at det er netop den lukkethed, der blokerer for, at vi kan samarbejde, bytte viden og koble os på de netværk, som vil være altafgørende for den økonomiske vækst i fremtiden, siger Tor Nørretranders. Det, der bliver s største udfordring i de kommende år, bliver at gøre op med den kulturelle lukkethed. er ligesom andre småstater præget af en frygt for at engagere sig i en verden af store spillere. Det er ikke bare ukonstruktivt - det kan hæmme s udvikling ganske alvorligt i en økonomi, hvor væksten i stadig stigende udstrækning bestemmes af, hvem der positionerer sig i kampen om de gode hjerner. Og her spiller den nationale kultur en meget vigtig rolle, siger Stéphane Garelli. Rapporten viser, at på flere punkter er i færd med at blive overhalet af de lande, vi normalt sammenligner os med. Én efter én er de mere åbne og udadvendte lande - f.eks. Sverige, Island, Tyskland og Canada - strøget op over på ranglisten over de 49 nationers formåen i den globale økonomi. Resultatet er, at i år tildeles en jævn 1-plads på IMDs samlede opgørelse. Sidste år var placeringen nummer 13, og i 1999 nummer Se figur 1. s fald er i flere danske dagblade blevet udlagt som et resultat af, at den rekordhøje danske beskatning hæmmer landets økonomiske udvikling. Og som en besegling af den velkendte hypotese, at en markant sænkning af afgifterne - moms, indkomstskat og erhvervsbeskatning - er den eneste vej ud af den danske vækstafmatning. Men meget tyder på, at den udlægning er forsimplet. Landets fremtidige vækst og vækstpotentialer kan ikke styrkes blot ved en skattenedsættelse, siger Garelli. Der skal en mentalitetsændring til. Samtidig er s rutsjetur ikke så meget et udtryk for s økonomiske svækkelse som et udslag af de andre landes styrke - måske netop på de kulturelle dimensioner. Ugebrevet gennemgår i det følgende hovedkonklusionerne i World Competitiveness Yearbook, der baserer sine opgørelser på en blanding af hårde nationaløkonomiske data og en spørgeskemaundersøgelse blandt i alt 678 erhvervsledere i de undersøgte lande. Se tekstboks. Det lukkede i den åbne økonomi Inden for de senere år har på en række punkter tilsyneladende fået stadigt sværere ved at finde sine egne ben i forhold til omverdenen. Hvad enten man taler om omverdenen som den store globale udvikling uden for landets grænser eller omverdenen forstået som de impulser, de nye kulturer tager med sig ind i. Danskerne er blevet dårligere til at Nr april

2 Figur 1: er faldet fra en samlet - plads til en 1-plads siden 199 Størst fald har der været i underkategorien Infrastruktur, hvor danske erhvervsledere bl.a. vurderer landets kultur, værdier og åbenhed. håndtere begge dele - de er blevet mere lukkede og mindre tilpasningsdygtige. IMDs ranking af fra 1997 til Samlet konkurrenceevne Økonomisk performance Den offentlige sektors effektivitet Erhvervslivets effektivitet Infrastruktur Kilde: IMD, 2001 Note: IMDs score på de 6 parametre Det er den korte version af IMD-rapportens historie om danskerne i den globale økonomi. Hvor den globale økonomi åbnes og bliver stadig mere fleksibel, sker der tilsyneladende det modsatte i. I hvert fald når danske erhvervsledere selv skal sige det. For med til historien hører, at især mange af de kulturelle parametre i World Competitiveness Yearbook er baseret på spørgeskema-besvarelser. Det er altså et begrænset antal danskeres opfattelse af den danske kultur, rapporten afspejler - ikke nødvendigvis de faktiske forhold. Den tilspidsede danske indvandrerdebat har således formentlig haft en temmelig stor betydning for respondenternes opfattelse af, om diskrimination i udgør et problem i samfundet. Markant er det ikke desto mindre, at danske erhvervsledere har en stadigt mere negativ vurdering af den danske kultur og kulturens betydning for landets konkurrenceevne. Disse vurderinger understøttes samtidig af flere andre undersøgelser, foretaget inden for det seneste år - ikke mindst Kompetencerådets årsrapport 2000, der tydeligt dokumenterede, at danskerne har et problem med det tværkulturelle. Under alle omstændigheder er det meget bemærkelsesværdigt, at rangerer (sig selv) så lavt på en række af IMDs forskellige kulturelle parametre. Og markant lavere end lande, vi normalt føler os beslægtede med - og konkurrencedygtige over for. Se figur Det gælder f.eks. følgende områder:! Den danske kultur er blandt de mindst åbne over for påvirkninger fra udlandet. Her giver IMD en 3-plads. Holland og Luxembourg er suveræne på det felt. Men også Sverige, Island, Irland og Finland er langt over.! har svært ved at holde på de gode hoveder. Sammenlignet med f.eks. Holland, Norge, Irland og Tyskland - og 20 andre lande - er dårlig til at undgå det såkaldte brain drain. IMD placerer os på en 2-plads ud af de 49 lande. 2 Nr april 2001

3 Figur 2: Danske erhvervsledere giver konsekvent lave scorer på de kulturelle parametre. Det betyder, at får en række næsten-bundplaceringer på IMDs ranglister. Svarene udtrykker ikke, om f.eks. har mere diskrimination i samfundet end andre lande - men alene, hvordan de adspurgte erhvervsledere opfatter forholdene. Den nationale kulturs åbenhed 1. Holland Luxembourg Hongkong Thailand Chile Estland Taiwan Belgien Canada USA Chile Spanien Holland Norge Irland Luxembourg Japan Tyskland Lige muligheder i samfundet 1.Luxembourg Evnen til at fastholde højtuddannede Estland Singapore Island Canada Finland Thailand Israel Østrig Borgernes fleksibilitet og tilpasning Island Brasilien Hongkong Tyrkiet Filippinern Finland e Estland Singapore Holland Borgernes globaliseringsglæde Holland Singapore Hongkong Finland Taiwan Irland Israel Island Sverige Chile! hører til de lande med mest diskrimination. Tilsyneladende et paradoks i den moderne ligheds moderland, men ikke desto mindre indtager en uskøn 3-plads, når det gælder diskrimination i relation til f.eks. etnisk herkomst eller køn. I 1997 indtog en tredjeplads - og er siden raslet ned af IMDs liste.! Danskerne er blandt de mindst fleksible og tilpasningsdygtige. Islændinge, finner og estere slår danskerne med adskillige længder, når deres egne erhvervsledere skal vurdere, om landets befolkning er tilstrækkeligt fleksibel i tilpasningen til nye udfordringer. En 3-plads til.! Danskerne er langtfra globaliseringsglade. Det er til gengæld finner, islændinge og svenskere. kommer dog ind i den bedste tredjedel af IMD-landene på en hæderlig 1- plads. Ifølge Tor Nørretranders er den type survey-indikatorer, IMD anvender, mere velegnede til at sige noget om trends og tilbøjeligheder i folks opfattelse af forholdene end om forholdene selv. Men han betragter dog tallene som interessante strømpile: IMDs tal viser, at har et problem med sin omverden og med de omverdensimpulser, der er en del af vores samfund, siger han. Meget tyder på, at har haft det for godt i 90 erne, hvor globaliseringen slog igennem med en enorm voldsomhed. I den periode havde vi en af de mest velfungerende økonomier og var derfor ikke tvunget til at lære noget nyt. I modsætning til f.eks. Sverige og Finland, der måtte igennem alvorlige økonomiske kriser og hestekure, har kunnet passe sig selv. Hvor Finland og Sverige har opgivet deres fine fornemmelser og er blevet tvunget til global orientering for at komme på ret køl økonomisk - og derfor er kommet med i den absolutte førergruppe - har forpuppet sig i sin egen fredsommelige tilværelse, siger Tor Nørretranders Kilde: IMD, Note:IMDs score på 5 parametre. Nr april

4 Figur 3: De lande, der ifølge de adspurgte erhvervsledere er mest fleksible og åbne kulturelt, har ifølge IMDs tal også de bedste økonomier. Kulturel åbenhed og vækst følges ad Noget tyder ifølge Nørretranders på, at netop denne kulturelle forpupning er en del af forklaringen på s - relativt set - jævne placering på IMDs samlede liste over nationernes konkurrenceevne. Og de beregninger, Mandag Morgen har foretaget på 15 vilkårligt udvalgte IMD-lande, understøtter faktisk hypotesen: Der er en meget tydelig samvariation mellem kultur og økonomi. De kulturelt åbne lande har også entydigt højere konkurrencekraft. Se figur De lande, der ligger over i konkurrencekraft, er også tilbøjelige til at være mere positive over for globaliseringen, mere fleksible og tilpasningsdygtige, mere imødekommende over for udenlandsk påvirkning, mindre diskriminerende over for andre kulturer og bedre til at holde på den højtuddannede arbejdskraft. Om disse forhold også er forklaringen på den økonomiske succes - eller det forholder sig omvendt - er ikke til at sige. Men sammenhængene i IMDs data er tydelige. Tidligere afhang et lands konkurrenceevne primært af evnen til at tiltrække udenlandske investeringer. I dag - og endnu mere i fremtiden - drejer det sig om at tiltrække de gode hjerner og den bedste viden. Konkurrenceevne bliver et spørgsmål om intellektuel kapacitet. Derfor er det helt naturligt, at kultur og national mentalitet kommer til at spille en central rolle. Og på det punkt har tilsyneladende et problem, som kan hæmme den økonomiske udvikling fremover. I hvert fald, hvis man sammenligner med de lande, der allerede har rustet sig til den kamp om den højtuddannede arbejdskraft, som er ved at få momentum i disse år, siger Stéphane Garelli. IMDs tal tyder således på, at begrebet erhvervspolitik er ved at få en ny og langt bredere betydning end hidtil. Hvor man tidligere har fokuseret på fysisk infrastruktur, skat og økonomisk politik, vil det i fremtiden være et lands samlede attraktionsværdi, der afgør evnen til at skabe et stærkt erhvervsliv og dermed en stærk økonomi. Det bedste, man kan gøre for erhvervslivet, er at skabe et godt samfund - på parametre, som man umiddelbart måske slet ikke mener har noget med erhvervspolitik at gøre. Konkurrenceevne i den nye økonomi afgøres af et lands evne til at indgå i og skabe netværk med verden omkring sig. Og dén netværkskompetence er helt afhængig af landets åndelige og kulturelle åbenhed, siger Tor Nørretranders. 4 Nr april 2001

5 Om World Competitiveness Yearbook World Competitiveness Yearbook bedømmer og undersøger, hvordan 30 OECD-lande samt 19 nye vækstlande fremmer erhvervslivets konkurrenceevne. Rapportens konkurrenceevne-begreb er bredt og tager udgangspunkt i, at et lands økonomiske styrke ikke kan reduceres til et spørgsmål om BNP og tal for produktiviteten. Centralt er derfor også vurderinger af f.eks. erhvervslivets politiske rammebetingelser, kulturelle aspekter og landets uddannelsessektor. Rapporten vurderer landene på 286 kriterier, hvoraf 62 er baggrundsfaktorer, der ikke tæller med i ranglisteberegningerne. Rapporten anvender to typer af data:! Hårde data - det vil sige statistiske oplysninger om landenes national- og erhvervsøkonomiske tilstand samt sociale forhold, indsamlet fra officielle baser og videnskilder. 118 af rapportens kriterier er hårde.! Surveydata - information indsamlet gennem en spørgeskemaundersøgelse, med 106 spørgsmål til i alt 678 erhvervsledere i de 49 lande. Disse data siger ikke noget om de faktiske erhvervsforhold i de undersøgte lande, men i stedet hvordan forholdene opfattes af de adspurgte. Landenes formåen vurderes samlet på baggrund af deres scorer i fire underkategorier:! Økonomisk performance. 68 makroøkonomiske kriterier, der evaluerer det enkelte lands hjemlige økonomi.! Den offentlige sektors effektivitet. 84 kriterier, der tilsammen siger noget om, hvordan de førte politikker i landene understøtter erhvervslivets konkurrenceevne.! Erhvervslivets effektivitet. 60 kriterier, der tester, i hvilken udstrækning virksomhederne er innovative, økonomisk profitable samt ansvarlige.! Infrastruktur. 74 kriterier, der tegner et billede af, i hvilken udstrækning landets basale teknologiske, videnskabelige og menneskelige ressourcer understøtter erhvervslivets konkurrenceevne. Det er simpelthen en dårlig forretning at være lukket og protektionistisk. Det går såmænd nok endda, hvis det alene er produktionen af snørebånd eller bananer, man vil beskytte. Men når det drejer sig om ideer og viden, er det helt uholdbart. Nogle ting kan man købe sig til - men viden og kompetencer kan man i mange tilfælde kun bytte sig til, siger han. Ved at importere en dygtig person, får man jo ikke bare denne persons viden og kompetencer. Man får samtidig adgang til personens netværk - og det vil sige en langt større ressource- og vidensbase. Det handler altså ikke bare om den enkelte interessante person - men mindst lige så meget om personens netværk, siger Tor Nørretranders. Den sammenhæng er for længst gået op for flere af de stærkeste nationer i den globale økonomi. Mest målrettet har strategien været i USA, der siden midten af 1990 erne har opereret temmelig aggressivt for at øge indvandringen af højtuddannet arbejdskraft. Fra 1994 til 1999 importerede USA indere, 6000 kinesere, 5000 filippinere, 4000 canadiere og 4000 briter med videregående uddannelser. USA er suveræn topscorer på IMDs samlede rangliste. Flere lande som f.eks. Irland, Taiwan, og Tyskland er i dag i færd med at efterligne den amerikanske strategi. s vækstafmatning må ikke overvurderes Professor Stéphane Garelli ser ingen umiddelbare tegn på, at er klar til at foretage samme ryk. Til gengæld nedtoner han de skræmmeberetninger om den danske konkurrenceevne, som flere danske dagblade har været ude med i kølvandet på offentliggørelsen af World Competitiveness Yearbook. Den danske konkurrenceevne er for så vidt ikke blevet svagere i de seneste år, selvom IMDs opgørelser godt kunne forlede én til at drage den konklusion. Faktisk har på nogle centrale punkter bevæget sig i den rigtige retning. Blot har en række andre lande bevæget sig endnu hurtigere. s tab af konkurrencekraft er relativ og handler altså ikke så meget om s svagheder som om de andres styrker. Den danske økonomi er overordnet set meget stabil. Andre økonomier er langt mere følsomme og påvirkelige over for små og store svingninger i den globale økonomi - men dermed også bedre i stand til at foretage de store økonomiske ryk. Det er den danske økonomi ikke. har ligget stabilt og godt op gennem 1990 erne, hvor mange andre Nr april

6 lande har været tvunget i knæ. Det er nogle af de lande, der rykker nu, forklarer Stéphane Garelli. Når det gælder den rene udvikling i BNP, er det naturligvis bemærkelsesværdigt, at ligger på en 4-plads ud af de 49 IMD-lande med en vækst i 2000 på 2,8 pct. 42 af de undersøgte lande havde sidste år en vækst på 3 pct. eller derover. Det er aldrig sket før, fortæller Garelli var et helt enestående år i den internationale økonomi. Men relativt set altså knap så enestående for. Ifølge Stéphane Garelli er ganske roligt på vej til at gøre op med nogle af de rigiditeter, der før har været store barrierer for økonomisk vækst og erhvervsdynamik. Der er ingen tvivl om, at stilfærdigt bevæger sig i den rigtige retning. Erhvervsbeskatningen er på vej ned - og der er helt tydeligt en erkendelse blandt danske politikere af, at der må gøres noget i de kommende år. Så udviklingsretningen er rigtig - men tempoet lavt, siger han. Meget handler selvfølgelig om, at må arbejde med sit image. Hvis man har ry for at have verdens højeste priser og verdens højeste skat, kan det være svært at trække de højtuddannede til sig. Men det image omkring de strukturelle ulemper er ved at ændre sig, tror jeg. Nu mangler at gøre noget ved sin evne til at blive en aktiv og engageret spiller i den globale vidensøkonomi. Her er kulturen og mentaliteten afgørende. Og på dét punkt er der meget at indhente, siger Stéphane Garelli. REFERENCER - IMD: World Competitiveness Yearbook 2001, Søren Schultz Jørgensen ssj@mm.dk 6 Nr april 2001