Fodrer hollænderne klogere end danskerne?

Transkript

1 Fodrer hollænderne klogere end danskerne? Fodringsseminar Torsdag den 18. april 2013, Hotel Legoland Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion Dutch (NL) feed recomandations compared with Danish (DK) In NL is the use of byproducts more common because of location on harbor Rotterdam and swine farms often do not own much land, so no own production of cereals (only 6% own cereals and 7% wet byproducts of total feed production, 2012). Dry byproducts: Soyabeen hulls, Sunflower expellers, Rapeseed expellers, Palmkernel expellers, DDGS, wheat and barley byproducts, beet- and citrus pulp. Wet byproducts: Whey, Potato starch/pealings, distillers, Beer yeast byproducts, etc. High competition level between feedmillers (>50), keeps everybody awake: Performance of feed is based on economical benefit of the company for this farm, based on gross margin compared to the average, not based on feed price per FUso!! Consultant is adviser from feedmiller, he/she is responsable for the economical performance. NL Crude fibre levels in gestation is based on EU legislation of 7,5%. Feedformulations gestation pr. FEso Calcium 6,5 g 6,8 g Total fosfor, g, g Jod - tilsat mg 0,2 mg D-vitamin i.e i.e. Natrium 3,5 g 1,6 g Klorid 1,9 g 3,1 g Træstof 7,0 % 5,0 % FEso pr. 100 kg Feedformulations lactation pr. FEso Calcium 9,5 g 8,0 g Total fosfor 5,0 g 5,0 g Sammensætning af kulhydraterne Drægtighedsblanding Alm. kornbaseret foder Foder 10 procent roepiller Kulhydrater, pct. af tørstof Jod - tilsat mg 0,2 mg D-vitamin i.e i.e. Natrium 2,3 g 1,6 g Kulhydraternes fordeling i pct.: Sukker Stivelse Fibre Uopløselige Opløselige Klorid 3,3 g 3,1 g Træstof,6 % 3,2 % FEso pr. 100 kg

2 Anvendelse af fibre - ulemper Prisen pr. FEso stiger Fibre erstatter stivelse Reducerer energiindholdet Mikrofloraen skal vendes til et højere niveau af fibre Fibre skal anvendes i hele cyklus Foderoptagelse! Varmeproduktion! Anvendelse af fibre - fordele Gavnligt for fordøjelsessystemet Fibre omsættes af bakterier til VFA og varme Mere lind gødning Langsommere optagelse af energien Blodsukkerets udsving er mindre over tid Langsommere foderoptagelse Mere ensartede søer ved fælles fodring Påvirker fedtindholdet i mælken men ikke nødvendigvis den samlede mælkeproduktion Fibertilsætning - er det gavnligt! Bestemmelse af daglig fibermængde Hvor meget får søer? halm er også fibre Vurder gødningskonsistensen Ændring af soens daglige fiberforsyning ved udskiftning af byg med fiberrigt foderstof (g pr. dag) 5% til diegivende søer (6 FEso) Opløselige fibre Uopløselige fibre Havre Grønpiller Solsikkeskrå Roepiller Fibermix +??? +??? Dutch (NL) feed recomandations compared with Danish (DK) Different genetics: Danbred sows gains easier protein Danbred very quick and big eater Gestation feed formulations are more based on price per kg, not direct per energy level FUso. Crude fiber is the most expensive restriction on costs per FUso. Feedingcurves in NL: in gestation more flat curve in lactation we go to maximum 7,5 kg (often sows do not eat more because of to high temperature in farrowing room and because of different breed) Levels of feedingcurves depending on backfat measurements. Feedingcurve Dutch (NL) feed recomandations compared with Danish (DK) Gilt rearing, restricted in NL (20 day s of age 135 kg body weight) In NL different housing- and climate recommendations Higher temperature in farrowing house. No cover over piglets nest (more difficult to control the pigs). Forced to use air cleaning systems (reduce ammonia), the less ventilation the cheaper investment!! Completely sledged floors under the sows, more clean and dry. 2

3 Dutch (NL) feed recomandations compared with Danish (DK) High feeduses per sow in DK compare to NL: Higher sow body weights Higher lactation feedintakes Higher use of fostersows (15-20% in DK to compare to 5-6% in NL) Set med danske øjne Danske søer er generelt større end de hollandske søer Foderforbruget er højere i danske end i hollandske besætninger Sodødeligheden er højere i Danmark end i Holland Skuldersårsdebatten og restriktive godkendelser af slagtesøer spiller ind på antal aflivede søer Skyldes disse forskelle fodersammensætning og foderstrategi eller er det udtryk for forskellig management, racer mv.? Kunsten af fodre søer Foderets sammensætning Sundhed, stald- og fodringssystem Tildeling af foder VSP gennemfører afprøvning i Danmark Mærk på søerne - palpering Kilde: DB Tjek Den Lokale Svinerådgivning 3

4 Hvad mærker man på soen? Kød eller fedt? Huldstyring - palpering og/eller rygspækscanning 1. Ved højt proteinindhold i foderet øges kødindholdet / tilvæksten 2. Ved høj foderoptagelse (energi) øges fedtindholdet, men også tilvæksten 3. Samme mængde foder giver kg kød eller 1 kg fedt Rygspæktykkelsen kan bestemmes med Leanmeter Mærk og skan søerne? Fokus på foderforbrug - et praktisk eksempel Konsekvent huldstyring i drægtighedsperioden lidt mindre og mere ensartede søer til faring Fokus på foderstrategien i farestalden fjernede vægttabet på søerne og fastholdt produktiviteten uden ekstra foder Fikserede kuld fik øjnene op for hvor mange grise søerne kunne passe Reduceret fodermængde i løbeafdelingen (fra fravænning til uger efter løbning) Fokus på poltene størrelse og løbealder Har besætningen flyttet sig? Bruger 10 procent mindre foder Har fået mindre og stærkere søer Sodødeligheden er halveret Kortere dieperiode på grund af færre ammesøer Fravænner flere grise/kuld nu 1,2 Flere grise/årsso 33,1 Meget begrænset tidsforbrug ved huldvurdering Fakta Et rimeligt fiberindhold i diegivningsfoder er gavnligt for soen vurdér søernes gødning! Fiberindholdet i drægtighedsfoder påvirker ædehastighed, energioptagelse og fordøjelsessystemet niveauet styres af staldsystemet Foderforbruget i soholdet styres i høj grad af en konsekvent huldvurdering og minimale vægtændringer i diegivningsperioden Huldvurdering bruges til at sætte søer på forskellige foderkurver og det vurderes ved at mærke på søerne Diegivende søer må have et moderat vægttab Søernes fedningsgrad kan også vurderes ved at skanne rygspæk (P2) og det er præcisionsarbejde. Fodrer hollænderne klogere end danskerne? Vi er enige med hollænderne om 95 procent af tingene ved sammensætning af foderblandinger Næppe den store praktiske betydning Vi er enige om fodermanagement, men hollænderne er mere konsekvente i udførelsen God huldstyring giver ensartet søer nemmere med fiberrige blandinger Poltene fodres alle restriktivt Færre ammesøer satser på supplerende til pattegrisene Mindre og tyndere søer med færre benproblemer Hollænderne stiller krav til deres foderleverandør Tæt dialog om foderets effekt i besætningen Foretager ofte rygspækmålinger Varme stalde Påvirker foderoptagelsen negativt og foderforbruget positivt Konsekvens af fuldspaltegulve

5 Tak fordi I lyttede 5