EUROPA-PARLAMENTET UDTALELSE. Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender. 10. oktober 2001

Transkript

1 EUROPA-PARLAMENTET Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 10. oktober 2001 UDTALELSE fra Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender til Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport om evalueringsrapport fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om gennemførelsen af Rådets henstilling af 24. september 1998 med hensyn til beskyttelse af mindreårige og den menneskelige værdighed (KOM(2001) 106 C5-0191/ /2087(COS)) Rådgivende ordfører: Martine Roure AD\ doc PE

2 PE /7 AD\ doc

3 PROCEDURE På mødet den 25. april 2001 valgte Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender Martine Roure til rådgivende ordfører. På møder den juli, september og oktober 2001 behandlede det udkastet til udtalelse. På sidstnævnte møde vedtog det nedenstående konklusioner (for: 20; imod: 1; hverken/eller: 3). Til stede under afstemningen var: Graham R. Watson (formand), Robert J.E. Evans (næstformand), Martine Roure (ordfører), Michael Cashman, Charlotte Cederschiöld, Carlos Coelho, Gérard M.J. Deprez, Giuseppe Di Lello Finuoli, Jorge Salvador Hernández Mollar, Anna Karamanou, Margot Keßler, Ole Krarup, Rodi Kratsa-Tsagaropoulou (for Mary Elizabeth Banotti), Alain Krivine (for Fodé Sylla), Hartmut Nassauer, Elena Ornella Paciotti, Hubert Pirker, Ilka Schröder (for Pernille Frahm, jf. forretningsordenens artikel 153, stk. 2), Patsy Sörensen, Joke Swiebel, Anna Terrón i Cusí, Astrid Thors (for Baroness Sarah Ludford, jf. forretningsordenens artikel 153, stk. 2), Gianni Vattimo og Christian Ulrik von Boetticher. AD\ doc 3/7 PE

4 KORT BEGRUNDELSE Indledning Børn er daglig i kontakt med medierne på mange forskellige måder og er dermed udsat for de farer for deres personlige udvikling, der er forbundet med voldsscener, menneskelig ydmygelse som fremstillet i pornografi og alle former for perversion. Disse krænkelser af den menneskelige værdighed er så meget mere alvorlige, som de berører det særlig sårbare befolkningsudsnit, som børn er. Risiciene vokser i takt med udviklingen af de nye informationsteknologier. De børn, der er mest udsat, er dem, der overlades til sig selv i timevis foran skærmen. Disse børn er slaver af medierne. De har ikke tilstrækkelig uddannelse og råder ikke over nogen nøgler til at tyde billederne eller analysere indholdet og kan derfor ikke skelne mellem, hvad der er virtuelt, og hvad der er reelt. De har en underlig adfærd, som undertiden er stærkt præget af vold, hvilket med rette giver anledning til bekymring. Der må selvsagt sondres mellem, hvad der har med mode og nye sædvaner at gøre, og hvad der udgør uacceptabel vold og krænkelse af den menneskelige værdighed. Herudover må der sondres mellem skadeligt indhold for mindreårige og ulovligt indhold. Lovene varierer fra land til land, og de kulturelle forskelle er reelle. Denne situation rejser mange og vanskelige spørgsmål: hvor megen vold kan man acceptere i betragtning af udviklingen med hensyn til skik og brug? Hvordan skal man forene ytringsfriheden og respekten for den grundlæggende ret til personlig integritet og værdighed, herunder for børn? Hvem har ansvaret for at beskytte mindreårige: de offentlige myndigheder, udbyderne eller forældrene? Overskrider skadeligt indhold grænserne for, hvad der er lovligt? Hvordan skal man med andre ord beskytte børn mod visse former for indhold, som er tilladt for voksne? Hvilke repressive og præventive midler skal der tages i brug? Den nuværende situation I den første evalueringsrapport om medlemsstaternes gennemførelse af nationale rammer for beskyttelse af mindreårige, som er udarbejdet hen ved to år efter Rådets vedtagelse af sin henstilling af 24. september 1998, konkluderer Kommissionen, at situationen varierer meget med hensyn til fremskridt og lakuner. - En meget varierende situation a) Med hensyn til Internet Der er gjort fremskridt på området selvregulering, idet der er oprettet sammenslutninger af internetudbydere i de fleste af medlemsstaterne. Disse sammenslutninger udgør en del af EuroIspa, den paneuropæiske sammenslutning for sammenslutningerne af internetudbydere i EU. Denne sammenslutning har til formål at fremme selvregulering og udvikle branchens faglige etik. Der findes f.eks. adfærdskodekser i næsten alle medlemsstaterne. I 8 PE /7 AD\ doc

5 medlemsstater har borgerne direkte adgang til disse sammenslutninger af internetudbydere. Med hensyn til lovgivning eller regulering har derimod kun tre medlemsstater opstillet yderligere juridiske krav vedrørende udbydernes forpligtelser i forbindelse med udbud af ulovligt indhold. Hvad angår medlemsstaternes informationspolitik på dette område, er der ganske vist oprettet hotlines i de fleste af medlemsstaterne (som led i INHOPE-systemet, der finansieres af Kommissionen), men ifølge rapporten er der indtil nu kun gennemført få informationskampagner. Kun tre medlemsstater 1 har iværksat særlige programmer med henblik på at udvikle filtreringssystemer, hvilket må siges at være lidt. I den forbindelse må man dog nævne arbejdet i ICRA, en organisation, som har til formål at klassificere internetindhold. Denne organisation bestræber sig på at forvalte frivillige selvklassificeringssystemer, som kan accepteres på internationalt plan, og som gør det muligt for brugerne at begrænse adgangen til farligt indhold for børn ved såkaldte walled gardens. b) Med hensyn til tv- og radiospredning Selvregulering er mindre udbredt på dette område. Selvreguleringen afhænger endvidere af, om der er tale om offentlige eller private tv-selskaber. Der findes kun elektroniske låsemekanismer i 5 medlemsstater 2 og kun til digital tv-spredning. I henhold til organisationen Digital Video Broadcasting (DVB, der omfatter 200 organisationer) udvikler Internettet sig hurtigt til et videospredningsmedie, hvorfor alle systemer, der skal fungere som supplement til forældrekontrol, bør anvendes på samtlige medier, som anvendes til levering af radio- og tvsignaler i hjemmet. c) Med hensyn til videospil Der findes kun lovbestemmelser om videospil i et mindretal af medlemsstaterne. Det samme gælder selvregulering desangående. * * * Der er sket fremskridt, men der må fortsat gøres meget mere. Det kan ikke overraske i betragtning af, at det drejer sig om et meget teknisk og etisk kompleks område, hvor de kulturelle holdninger varierer fra den ene medlemsstat til den anden. Det er presserende nødvendigt at intensivere EU s indsats for beskyttelse af mindreårige, således at man ikke alene sikrer selvregulering, men også når frem til en retfærdig og effektiv ansvarsdeling mellem de forskellige aktører, styrker politisamarbejdet og det retlige samarbejde på dette område og hermed sikrer beskyttelse af børns grundlæggende ret til værdighed og integritet. 1 Tyskland, Grækenland, Det Forenede Kongerige. 2 Danmark, Grækenland, Spanien, Frankrig, Sverige. AD\ doc 5/7 PE

6 KONKLUSIONER Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender opfordrer Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende i det beslutningsforslag, det vedtager: 1. Der er gjort fremskridt, men Kommissionens evalueringsrapport afspejler ikke desto mindre en stærkt varierende situation, der er kendetegnet ved mange lakuner, og hvoraf det fremgår, at beskyttelsen af mindreåriges værdighed, som er en grundlæggende ret, langtfra er fuldt ud sikret i EU, selv om disse mindreårige under deres kontakt med medierne dagligt er udsat for vold og farligt indhold for deres personlige udvikling. 2. Selvregulering fra radio- og tv-selskabernes side bør bestemt fremmes, men som rapporten viser, kan selvregulering ganske klart ikke fritage de offentlige myndigheder for deres overordnede ansvar på dette område. 3. I den forbindelse må man på EU-plan fortsætte bestræbelserne på at styrke det retlige samarbejde og politisamarbejdet, bl.a. inden for Europol, med henblik på en mere effektiv bekæmpelse af spredningen ofte fra lande uden for EU af skadeligt indhold, der krænker mindreåriges værdighed. 4. I dette øjemed må medlemsstaternes offentlige myndigheder og Kommissionens tjenestegrene i tæt samarbejde med alle de berørte aktører opstille et minimum af fælles normer, navnlig vedrørende klassificering og evaluering af indholdet af informationer, der spredes i medierne, idet disse skal være underlagt et ensartet klassifikationssystem. 5. Kommissionen bør derfor fortsætte sine bestræbelser på at effektivisere såvel handlingsplanen til fremme af en mere sikker anvendelse af Internettet som de nationale rammer for beskyttelse af mindreårige for navnlig at fremskynde udviklingen af filtreringssystemer, forbedre beskyttelsen af mindreårige i forbindelse med videospil og intensivere informationskampagnerne. 6. Med den voksende mængde multimedieudbud kan kontrol fra forældrenes side ganske givet bidrage til at sikre en bedre beskyttelse af mindreårige, for så vidt som alle forældre uanset miljø har adgang til brugervenlige filtreringssystemer til en rimelig pris. 7. Man må være særlig opmærksom på de risici for mindreåriges værdighed og for privatlivets fred generelt, der er forbundet med den stærke udbredelse af chatrooms på Internettet, som kræver øget overvågning. 8. Tv-reklamer, der har børn som målgruppe, kræver også øget opmærksomhed fra de offentlige myndigheders og de berørte aktørers side, idet de ofte stjålent kan bringe informationer, der er skadelige for mindreåriges værdighed. 9. Kommissionen opfordres til ved udarbejdelsen af sine kommende forslag at tage hensyn til disse forskellige bekymringsvækkende aspekter, idet forslagene skal koncentreres om udarbejdelse af et nyt direktiv, hvori der tages højde for beskyttelse af mindreårige PE /7 AD\ doc

7 og den menneskelige værdighed, hvad angår alle de meddelelser, som sendes via et hvilket som helst elektronisk medie. AD\ doc 7/7 PE