BØRNEMILJØ I BØRNEPERSPEKTIV

Transkript

1 BØRNEMILJØ I BØRNEPERSPEKTIV Loven & mål for kortlægning Børneperspektiv Dataindsamling Kortlægning fysisk børnemiljø Kortlægning psykisk børnemiljø Kortlægning æstetisk børnemiljø Handleplan Opfølgning Børnemiljøvurdering for Jebjerg Børnehus

2 Lov om børnemiljø i dagtilbud: Loven: Lov om børnemiljø i dagtilbud lov nr. 485 af 07. juni Formålet med loven er at bidrage til, at børn i dagtilbud har et godt fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer børnenes trivsel, udvikling og læring. Dagtilbuddets ledelse er ansvarlig for at der udarbejdes en skriftlig børnemiljøvurdering. Den skal drøftes med forældrebestyrelsen. Børnemiljøvurderingen skal revideres min. Hvert 3. år. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv. Hensigten med loven er, at den skriftlige børnemiljøvurdering, skal medvirke til en løbende og systematisk vurdering og bevidsthed omkring børnemiljøet i det enkelte dagtilbud. Børnemiljøvurderingen skal indeholde en kortlægning, beskrivelse af eventuelle børnemiljøproblemer og indsatsområder og en handleplan med opfølgning. Målet for kortlægning af det fysiske børnemiljø Målet for kortlægning af det fysiske børnemiljø handler om de fysiske rammer indendørs og udendørs. Det drejer sig bl.a. om sundhed, ergonomi, pladsforhold, faciliteter, materialevalg, inventar, kemikalier, indeklima, sikkerhedsmæssige forhold Dagtilbuddets hygiejneforhold, lysforhold, ventilation, toilet/pusleforhold, garderobe, udearealer Stuernes forhold og størrelse Hvorvidt dagtilbuddet er indrettet på en måde, som giver alle børn mulighed for at færdes og udfolde sig på de bedst mulige betingelser Hvorvidt eksisterende stole og borde fremmer børnenes sundhedsmæssige trivsel Hvorvidt de kemiske produkter, som anvendes til rengøring og vedligeholdelse fremmer børnenes sundhedsmæssige trivsel Handicapegnethed

3 Målet for kortlægning af det psykiske børnemiljø Målet for kortlægning af det psykiske børnemiljø handler om, hvordan børnene trives med hinanden og med de voksne. I et godt psykisk børnemiljø bidrager fællesskab, venskaber, tryghed, tillid, medbestemmelse og udfordringer til en positiv hverdag Hvorvidt atmosfæren i dagtilbuddet er præget af tryghed og omsorg for hinanden Fokus på samspillet mellem børn og voksne og børnene indbyrdes og om de i deres sprog og handlinger behandler hinanden respektfuld. Hvorvidt der blandt børn og personale er plads til og accept af mennesker med forskellighed f.eks. i relation til børn med nedsat funktionsevne Hvorvidt og i hvilken grad findes der mobning sted blandt børnene. Målet for kortlægning af det æstetiske børnemiljø Målet for kortlægning af det æstetiske børnemiljø handler om hvordan omgivelserne påvirker børnene i dagligdagen. Det har betydning for, om børnene oplever dagtilbuddet som et rart sted at være, og om børnene inspireres og får lyst til at udfolde sig. Hvorvidt virker stuernes indretning og udsmykning inspirerende for børnene Hvorvidt legepladsen er indrettet på en måde, som fremmer børnenes lyst til at bevæge og udfolde sig

4 Børneperspektiv: Baggrunden for at arbejde med et børneperspektiv: Metoden for at udarbejde en børnemiljøvurdering er at inddrage børn og indtage et børneperspektiv. Jfr. Lovteksten skal børnemiljøet vurderes i et børneperspektiv, det vil sige, at børnemiljøet ses med børnenes øjne og at børnenes oplevelser af børnemiljøet, i det omfang det er muligt, indgår i den samlede vurdering af børnemiljøet. Der lægges vægt på, at børnene inddrages i forhold der vedrører dem selv jfr. FN s børnekonvention artikel 12. Børneinddragelse handler om at give børn indflydelse på deres egen hverdag og anerkende, at børnene har en mening med deres liv og omgivelser. Børneinddragelse hænger sammen med demokrati. Har man et bredt demokratibegreb vægtes børns stemme på linje med voksnes. Børn bør deltage i demokratiet i det omfang de magter det, og for at lære hvad demokrati er, må børn deltage i beslutningsprocesser og blive taget alvorligt. Børns evne til at udtrykke sig om deres nærmiljø kan betragtes som praksislæring i demokrati. Børn skal anses som vidende mennesker, der er kompetente i forhold til at kunne formidle den viden og de holdninger de har. Når man arbejder med børneinddragelse, er det nødvendigt at give sig tid, se og lytte samt lade børnene være medfortolkere af deres egne udsagn Når man som voksen skal indtage børneperspektiv gælder det om at lytte til hvad børnene siger, og ved børn i 0-6 års alderen, at fortolke udsagn med hensynstagen til alder, modenhed og vilkår. Det er vigtigt at huske, at børn har en kortere tidshorisont, en konkret form for logik, en viden der er mere kropslig og visuelt orienteret end voksne. Igennem medinddragelsesprocessen lærer børnene, at man ikke nødvendigvis bestemmer, fordi man har indflydelse på noget, men er blevet hørt og har påvirket processen. Hvordan vi i Jebjerg Børnehus har opkvalificeret os til, samt arbejder med børneperspektivet: D. 23. oktober 2008 deltog hele personalegruppen i en temaaften med Charlotte Palludan med temaet Børnehaven gør en forskel 4 pædagoger deltog i efteråret i KID projektet Så tæt på det usædvanlige som muligt og fik undervisning, samt praktisk erfaring, i forhold til at lave børneinterview. D. 1. december deltog hele personalegruppen i en temaaften med Jan

5 Kampmann med titlen Børn som informanter, hvor forskellige metoder blev præsenteret. Personalet er certificeret i ICDP metoden og pædagogikken er med udgangspunkt i det anerkendende menneskesyn en relations- og ressourceorienteret pædagogik.

6 Udvalgte aktiviteter til indsamling af data til kortlægningen: 1: Samtaleark Vi har valgt at benytter DCUM s (Dansk Center for Undervisningsmiljø) samtaleark: Hvordan har du det i børnehaven? ( til en kvalitativ dataindsamling, som vi vil analysere ud fra et kvalitativt perspektiv, idet vi fortolker data. Vi valgte desuden at stille 2 åbne spørgsmål. Fortæl om din tid på Regnbuen? Forældrekommentarer (udeladt i BMVén) I juni 2007 udleverede vi samtalearket til institutionens 23 ældste børn, der er samlet på Regnbuen. Vi bad forældrene om at hjælpe deres børn med at udfylde spørgeskemaet, hvilket selvfølgelig kan påvirke børnenes svar, men den usikkerhed af data er vi indstillet på. Det var frivilligt om man ønskede at deltage i undersøgelsen Der kom 13 skemaer retur. Dvs. besvarelsesprocenten er 56, 52 % Mange tilkendegav, at det havde været sjovt at udfylde skemaet. 2: Børneinterview I november 2007 lavede husets lønnede studerende børneinterview med 6 af Regnbuebørnene, der tidligere har gået på Rød, Lilla og Grønærten dvs. repræsenterer alle øvrige stuer i institutionen. Spørgsmålene var åbne og af kvalitativ art. Vi udleverede et digitalkamera til børnene og bad dem tage et billeder i forbindelse med spørgsmålene. Vi noterede hvad børnene sagde medens de tog billedet. Spørgsmålene var rettet mod det fysiske rum, æstetiske rum og psykiske rum. Hvad er det allerbedste sted i børnehaven? Hvor er det hyggeligste sted i børnehaven? Er der en bestemt du kan lide at lege med og har I et bestemt sted at lege? 3: Spørgeskema I juni 2008 udarbejdede Regnbuen et spørgeskema der understøtter tiltag fra virksomhedsplanen, samt det fysiske-, psykiske- og æstetiske børnemiljø.

7 Skemaet blev udleveret til institutionens 35 ældste børn, der er samlet på Regnbuen Vi bad forældrene om at hjælpe deres børn med at udfylde spørge- skemaet, hvilket selvfølgelig kan påvirke børnenes svar, men den usikkerhed af data er vi indstillet på. Det var frivilligt om man ønskede at deltage i undersøgelsen Der kom 10 skemaer retur. Dvs. besvarelsesprocenten er 28,57 % Spørgsmålene til barnet var: Hvad kan du godt lide at lege? Hvad for nogle rum kan du bedst lide at lege i på Regnbuen? Fortæl om dine venner? Hvad synes du har været dejligt på Regnbuen? Er der noget særligt du kan huske du har lavet på Regnbuen? Hvordan tror du det bliver at starte i skole? Spørgsmålene til forældrene var kommentarer til: Regnbueforløbet generelt? Samarbejdet omkring jeres barn? Den røde tråd dvs. samarbejdet med skole og overgangen til skole. 4: Børneinterview inklusion I forbindelse med KID projektet Så tæt på det usædvanlige som muligt, der blev opstartet i foråret 2008, interviewede 4 pædagoger 12 børn, primært om hvad de forbinder med anderledes, dvs. inklusionsperspektivet og hermed det psykiske børnemiljø. Hvordan vi i Jebjerg Børnehus har valgt at behandle datamaterialet: Dataresultaterne fra de enkelte aktiviteter sammenskrives På tværs af alle aktiviteter og datamateriale kortlægges det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. Aktiviteterne 1-3 er foretaget over 2 årgange af Regnbuebørn (stue for ældste børn) Vi vurderer, at sammenskrivningen er valid, idet det er samme aldersgruppe børn.

8 Kortlægning fysisk børnemiljø: 1: Samtaleark Ja Nogle Nej Ved ikke gange Er det rart at gå på toilettet i børnehaven? Kan du sidde i fred på toilettet? Er toiletterne rene? Synes du børnehavens legeplads er god? 12 1 Er der steder i børnehaven hvor man kan lege vildt? 12 1 Er der steder i børnehaven hvor man kan lege i fred? Har børnehaven et sted, hvor man kan hvile sig eller slappe af? 12 1 Hvor er det bedste sted i børnehaven: 1. alle steder 2. udenfor 3. dukkekrogen 4. ude 5. ude i gyngerummet på Rød stue 6. ude 7. klæde ud rummet 8. skoven 9. der hvor der er klæd-ud ting 10. inde på Regnbuen 11. fodboldbanen 12. legepladsen 13. I Grønærten fordi de har mange heste Hvordan får du fat i en voksen, hvis du har brug for hjælp, når du er på toilettet?: 1. det gør jeg selv jeg råber 4. ved at kalde 5. råber på en voksen 6. råber 7. så kalder jeg bare, men det kan godt være der ikke kommer nogen, så tørrer jeg mig selv 8. kalder på dem 9. jeg kalder aldrig, gør det selv 10. kalder på dem 11. råber efter en 12. kalder på en voksen 13. jeg klarer mig selv

9 Hvad er det bedste ved legepladsen: 1. træerne 2. gyngerne 3. cykelstien 4. lege med traktor, cykle 5. hængekøjen 6. at lege med Asbjørn 7. fodboldbanen 8. go cart 9. hulen, skoven 10. at lege i sandkassen 11. fodboldbanen 12. nøglen til skuret 13. rutchebanen Hvad er det værste ved legepladsen: der er kun 4 go cart 3. at der er nogle huller rundt omkring 4. når nogle driller 5. at vi skal rydde op er kedeligt 6. når nogle driller og Michael holder mig udenfor 7. det er hvis jordvoldens græs ikke vil gro ned, så må vi ikke lege der det er det værste 8. cykler 9. der er ingenting 10. det ved jeg ikke 11. at falde ned fra et træ 12. bærrene når de ikke er modne 13. hvis nogen kaster med sand 2: Børneinterview Hvad er det allerbedste sted i børnehaven? F s allerbedste sted er udenfor. Der har hun en hule, hvor hun godt kan lide at lege Far, mor og børn med L.. Hun bruger også stedet som en gymnastiksal Som alle andre piger kan A. godt lide dukkerummet, men det er ikke kun pigerne. Drengene leger også meget i dukkerummet. Når A. leger i dukkerummet klæder hun sig tit ud. A. siger at der er så mange forskellige ting at lege med. Det allerbedste sted er udenfor på cykel det er lige noget for L. Det kan ikke gå hurtigt nok med at komme ud og få fat i cyklen. Der er masser af fart på når han kører rundt. Traktorrummet er også et af de bedste steder L. vil lege. Der er både store og små traktorer at lege med. E. kan rigtig godt lide at lege udenfor. Hun er vild med jordvolden omme ved den røde rutchebane. Her kan hun både rutche og rulle ned af jordvolden. At sidde nede i skoven er også en af E s favoritter M. er en af de drenge der er vilde med at lege i puderummet. Når han leger derinde er der fart på legen hele tiden. Det er et godt puderum, sjovt og med mange ting at lege med siger M. Stuen hvor vi har vores fisk og bøger er det allerbedste sted for W. Her er der for det meste stille og rolig, og der er masser af ting at lege med.

10 3: Spørgeskema Hvad kan du godt lide at lege? 1. I puderne, læse i bøger lege i klodserummet, kan lide at lege alle steder udenfor, køre på moon-car 2. Klatre i træer, lege med mine venner, glad for puderne, køre på go-cart, bygge huse med klodser 3. Gynge, lave reder/huler, bare at lege 4. Fangeleg, gynge, gemmeleg, tegne, lege med de andre 5. Hjæp-leg =fangeleg, puderne, klodserne 6. Lege i puderummet, far-mor og børn i dukkekrogen 7. Far, mor og børn, fangeleg, gemmeleg, kysseleg 8. Jeg kan godt lide at lege "spring af gyngerne" og at lege med N. og O., og lege med klodser sammen med N. og O., og nogle gange spiller jeg fodbold 9. Gormiti - pokemon og den slags, dinosaurer, cykle, fodbold - lege med stor badebold 10. Hvad for nogle rum kan du bedst lide at lege i på Regnbuen? 1. I puderne, læse i bøger, lege i klodserummet, kan lide at lege alle steder udenfor, køre på moon-car 2. Puderum og klodserum 3. Sneglerummet, puderummet 4. Puderummet og dukkerummet 5. Puderummet og klodserummet 6. Malerummet fordi der kan man tegne og være i fred, legepladsen hvor vi har gode huler 7. Dukkekrogen og puderummet 8. Klodserummet. Og i går legede jeg med C. og det var rigtig dejligt. 9. Ved gyngerne og rød stue. På stuen 10. Det er lige meget bare der er nogle venner der

11 Kortlægning psykisk børnemiljø 1: Samtaleark Ja Nogen Nej Ved ikke gange Er du glad for at gå i børnehave? 9 4 Er du glad for den stue du går på? 12 1 Har du gode venner i børnehaven? 13 Kan du lide de andre børn? 9 4 Tror du de andre børn kan lide dig? Savner du dine venner når de har fri? Er der nogen i børnehaven der driller? Er der nogen der driller dig så du bliver ked af det? Tror du, at du selv har været med til at drille nogen, så de blev kede af det? Hjælper de voksne hvis der er nogen der driller? 12 1 Er du glad for de voksne i børnehaven? 10 3 Tror du at de voksne kan lide dig? 12 1 Lytter de voksne til hvad du fortæller dem? Lægger de voksne mærke til hvordan du har det? Har du lyst til at være med til de ting de voksne laver? Fortæller de voksne dig når du gør noget godt? Skælder de voksne ud? Fortæl om din tid på Regnbuen: Søren og Kristian er længst tid ude Glad vi har leget på legepladsen og spist madpakker og spist eftermiddagsmad, vi har været til fødselsdag Det er gået rigtig godt. Jeg tror, at det værste man kan gøre i børnehaven er at slå. Svømning var sjov. Jeg elsker at gå på Regnbuen og jeg glæder mig til at komme i skole 8. det har været godt, sjovt at spise madpakker, læse Hugobøger, sjov at lege med L. i hængekøjen Det har været godt, dejligt, sjovt Jeg elsker at gynge helt vildt på gyngerne så man næsten kaster op. Det er rigtig sjovt når vi skal i teatret eller i svømmehallen og jeg elsker at hjælpe de voksne med at lave mad og dække bord og hjælpe til

12 Hvad er det bedste ved børnehaven: 1. at lege 2. at grave huller køre go cart at cykle 3. at der er mange forskellige ting jeg kan lave 4. lave puslespil 5. spille Olsen med mine bedste venner, lege, spille sorteper, lave perler 6. at lege sammen 7. at få is i børnehaven 8. lege 9. at cykle, træne, mine venner 10. at være på legepladsen og lege 11. ved det ikke jo, Olsen spillet 12. legepladsen. Vi kan køre stærkt 13. at lege med perler og på gyngerne Hvad er det værste ved børnehaven: 1.? 2. at spise mad, så kan jeg ikke lege 3. ved det ikke 4. når nogle slår 5. når drengene kommer og driller og irriterer 6. at blive drillet og slået 7. hvis jeg mister mine venner og hvis de ikke vil lege med mig, så bli r jeg lidt trist 8. når man ikke har nogen at lege med 9. nogen der driller 10. når der er nogen der driller 11. når nogen slår mig 12. når de voksne skælder ud 13. hvis der er nogen der diller eller larmer Hvad kan I bedst lide at lege: 1. Mikkel 2. Køre go cart maskiner udenfor 3. Pokemon 4. Nicolaj 5. spille Olsen, far-mor og børn, læser bøger, tegne, sy, lave perler 6. Den røde bus 7. Pokemon 8. tagfat 9. forskelligt (alt muligt) hule 10. far, mor og børn 11. spille fodbold, spille spil 12. fodbold 13. lege med dyr, lege i hængekøje og cykle Hvad kan du bedst lide at lave sammen med de voksne: 1. Når vi skal lave noget sjovt 2. at være på tur 3. maddag 4. når vi sidder i rundkreds 5. lave billeder, klistre, spille Olsen, skovtur, lejr, når de voksne dækker mig til i sandkassen 6. bålmad og spille spil 7. spille Olsen

13 8. skrive, lave papirpenge 9. frugt 10. sætte billeder i mappen 11. spille Olsen 12. kan ikke huske det 13. at krydse børnene og mig selv af når vi kommer og går Hvad er det sjoveste i børnehaven: 1. at der er masser at lege med 2. klippe græs 3. lave perler 4. puslespil 5. cykle på legepladsen, køre go cart, skære frugt, lave mad til maddag 6. at lege i sneen 7. næsten alt i børnehaven 8. lege 9. cykle, træne 10. det ved jeg ikke 11. spille fodbold og spille Olsen 12. at den er stor 13. at gynge Hvornår griner du mest?: 1. når jeg ser noget sjovt 2. bygge hule vælte igen 3. fjollede ting sammen med de andre børn 4. når nogle slår en prut 5. når jeg har det sjovt med mine venner 6. i sneboldkampe 7. når der sker noget sjovt 8. når vi leger kildeleg 9. når vi laver sjov 10. når der er nogen der laver sjov 11. ved ikke 12. når Tobias fjoller og Nicolaj 13. ved det ikke 2: Børneinterview Er der en bestemt du kan lide at lege med og har I et bestemt sted at lege? F. kan rigtig godt lide at lege med L. og de er begge vilde med deres hule. Der er begge vilde med gymnastiksalen, hvor de svinger. Et stille og roligt sted, hvor de kan hygge sig sammen. De siger begge to, at nogle gange kan man godt blive uvenner, men de bliver hurtigt venner igen. A. leger med mange forskellige andre børn S., E., L. og A. leger meget i dukkerummet. De klæder sig ud og leger også meget Far, mor og børn og de siger, at de skiftes til at være de forskellige personer. L. leger med mange forskellige. S. og J. er nogle af dem E. godt kan lide at lege med. De leger både i dukkerummet og tegnerummet, hvor de får masser af tid til at gå med forskellige lege. De er alle 3 vilde med at male/tegne sammen med en voksne. M. kan godt lide at lege i puderummet med de andre drenge.

14 W. kan godt lide at lege med N. Både ude og inde. Udenfor kører de en del på go -cart og leger nede i skoven. De 2 hygger 3: Spørgeskema Fortæl om dine venner? - Hvad er en god ven? 1. En der hjælper, en der gider lege, og en man har det sjovt sammen med 2. W. og O., man skal være god ved hinanden og lege sammen 3. En man leger med, bygger huler med, leger hjemme hos 4. S. L. L. F. V. Det er når man leger godt sammen. Man leger meget sammen med hinanden. 5. En man leger godt sammen med, en som ikke skælder ud 6. N.L.S.F.J.J. En god ven er en man leger tit med, men man kan godt være gode venner selvom man ikke leger 7. H.C.J. er mine bedste venner. Spørge pænt om man må være med. Lege med hinanden. 8. N. og O. og nu har jeg lige fået C. En der er sød og rar. Men O. gør nogen gange noget jeg ikke så godt kan lide 9. S. T. S. L. J. Sej med sejt legetøj. Ikke slår på mig. (meget fåmælt - ved ikke rigtig) 10. 4: Børneinterview inklusion Sammendrag af udsagn/tolkninger fra 12 børneinterview i forbindelse med KID 2 projektet Så tæt på det usædvanlige som muligt. Interviewene er gennemgået ud fra et fokus på udsagn om voksen-barn relationen, barn-barn relationen og inklusion/eksklusion: Voksen-barn relationen: De voksne er der når der er brug for dem. De spiller, trøster m.m. Voksne spiller Voksne hjælper Er der en der har brug for dem Omsorg ved søvn Rådighed, spiller Voksen nævnes i fortællingen lejr er anderledes Voksne har travlt, de går til møde / telefon /snakker med andre voksne man kan få fat i de voksne Børnene vægter venskab de voksne har ikke så stor betydning som vi umiddelbart havde håbet Børnene ser de voksne går til møde, pause, snakker i telefon, spiller, klipper, trøster, bestemmer om man må gå ud. De voksne er stride Voksne snakker, drikker hyldebær the, taler i telefon, skriver hvor mange børn der er og så går de rundt og rundt og rundt. Voksne trøster dem der er blevet slået og fanger dem der har gjort det og så kan man holde dem i hånden hvis der er nogen der driller. Er på kursus eller er det nogen man kan hente/kalde på. Rart med en voksen hvis man bliver drillet.

15 Barn-barn relationen: Børnene ikke ser hinanden som anderledes Følelser (pinligt at lave cirkus) Træls at komme op om morgenen De fleste børn beskriver situationer frem for følelser Trives, ser mange muligheder for socialt samvær Rart sted at være, der er venner når man gider Man kan ikke komme i puderne hvis der er nogen i forvejen Kan bedst lege med de andre uden X Venner med lyst Jeg vil gerne lege selv + med venner (klodser, gynger) Venner er nogen man leger med Lægger vægt på at det ikke er børn på Regnbuen med Elisabeth (England) og L. s gamle børnehave der er vigtig. Ikke nødvendigt med flere venner. Inklusion/eksklusion: hvis jeg skal være helt ærlig så har jeg ingen venner De børn som vi voksne bekymrede os omkring, gav udtryk for at de havde det godt og ingen følte sig usædvanlig/anderledes. Børnene vidste ikke hvad specielt eller usædvanlig betød. Vi valgte i stedet ordet anderledes Udtalelser om anderledes: xxx fordi det er mine venner, xx fordi de har brun hud, x fordi han driller mig Børn skelner ikke så meget mellem almindelighed/usædvanlighed. Børnene svar afdækker, at de er inkluderet.

16 Kortlægning æstetisk børnemiljø 1: Samtaleark Ja Nogle Nej Ved ikke gange Synes du at jeres stue er rar at være i? 11 2 Er du med til at bestemme hvordan stuen ser ud? Synes du det er rart når I spiser sammen i 11 2 børnehaven? Kan du lide din mad? 9 4 Bestemmer du selv hvornår du vil spise? 1 12 Bestemmer du selv hvad du vil spise? Ja Nogle gange Nej Kan du lide at synge? Kan du lide at danse? Kan du lide at gynge? 12 1 Kan du lide at høre historier? Kan du lide at være med på tur? Kan du lide at bygge? Kan du lide at tegne og male? 11 2 Kan du lide at være ude? Kan du lide at være inde? 13 Kan du lide at lege alene? Kan du lide at lege med de andre? 11 2 Savner du din mor og far når du er i børnehaven? Ved ikke Glad Midt Sur Ved ikke og imellem og tilfreds ked Når du er i børnehaven er du så mest: er alle 3 + genert Hvad kan du lide at lege: 1. at lege pokemon 2. at slå græs med go cart og andet 3. lege hvor de andre børn også er med Klatre med hovedet nedad i Lykkes hule 6. Den røde bus 7. Pokemon, Lilo og Stich, Dino 8. med biler 9. alt muligt 10. hunden op at stege 11. supermand, lave perler, spille spil, spille fodbold lege med dyr

17 Er der steder udenfor, hvor der er dejligt at være (Hvor?) 1. at være omme ved æbletræerne 2. på græs spille fodbold 3. skoven 4. gynger 5. i Lykkes hule ude på legepladsen Ja, i den blå hængekøje 8. rutchebanen 9. hulen, gyngen 10. i den store runde gynge 11. fodboldbanen 12. bag jordvolden fodboldbanen 13. steder hvor der er vand Er der steder indenfor i børnehaven, hvor der er dejligt at være (Hvor?) 1. gyngen 2. på Rød stue 3. stedet hvor vi leger med dyr 4. ude ved gyngerne i køkkenet 5. dukkekrogen Ja, også hængekøjen inde den er bare go 8. pigerummet 9. der hvor der er klæd-ud ting 10. i dukkerummet 11. ved ikke 12. ved tegnebordet 13. pigerummet 2: Børneinterview Hvor er det hyggeligste sted i børnehaven? F. s hyggeligste sted er også udenfor omme i skoven, ved frugttræerne. Her er stille og roligt, og F. kan sidde i træerne og snakke med sine venner. Det er hyggeligt at sidde oppe i et træ. Det hyggeligste sted er puderummet, det er hun vild med. Her laver hun huler med vennerne, hvor de leger. Legohjørnet er det hyggeligste sted for L. Han bygger alt, flyvemaskiner, racerbiler og lastbiler. L. siger selv, at han er god til at bygge og bruger tid på lego derhjemme. E. er også vild med puderummet. Hun siger, at det er et stille sted, hvor hun kan slappe af. Når E. og hendes venner er derinde laver de masser af huler Det allerhyggeligste sted er traktorrummet, der er fyldt med store maskiner og M. kan godt lide at køre med dem. Når puderummet er fri bruger W. masser af tid derinde, bl.a. sammen med R. og O. Pudekamp og at bygge med puderne er nogle af de ting han bruger tid på.

18 3: Spørgeskema Hvad synes du har været dejligt på Regnbuen? 1. Ikke at blive drillet, rigtig dejligt at save i værkstedet 2. Det har været dejligt at gå på Regnbuen - også træværkstedet 3. bananvippen 4. at lege, at gå ud, at sy 5. svømning, lejrtur, gå ture, cykelture 6. gode ture 7. At være i puderummet, rutchebanen, gyngerne 8. At lege sammen med nogen. Og pædagogerne er søde. Jeg elsker at lege med nogen - men jeg vil helst lege med C. 9. At slappe af. Lære at gynge højt 10. At være ude at svømme. Drille de voksne Er der noget særligt du kan huske du har lavet på Regnbuen? 1. Været i svømmehal, tur til Glyngøre skov, tur til Grønningøre, cykeltur 2. plukket æbler 3. lavet cirkus, Eddie spaghetti 4. at vi leger sammen og at de voksne vil gerne lege med os når vi er rare (tegnet et glad ansigt) 5. da bedstefar kom og svømning og vores lejrtur 6. jeg har lavet meget musik på den nye radio 7. jeg har leget mange lege. Jeg kan skrive 8. Jeg har lavet et kæmpe stort tårn 9. lære at tage ta tøj på når jeg skal ud 10.

19 Handleplan: Kortlægning Kortlægningen afdækker de områder der skiller sig ud positivt som negativt. Eventuelle problemer vurderes i forhold til alvor, omfang og løsningsmuligheder. Der udarbejdes en beskrivelse af rækkefølge og tidsramme for, hvordan de eventuelt konstaterede problemer løses. Det besluttes hvem der er ansvarlig for hvad, hvordan og hvornår. Samlet kortlægning - fysiske børnemiljø Børnene oplever, at børnehaven har steder hvor man kan lege vildt, lege i fred og hvile sig eller slappe af. Personalet er meget glad for disse udsagn!! Når børnene er på toilettet kan de få hjælp fra en voksen. Børnene oplever, at legepladsen er god. Halvdelen af børnenes nævner ude som det bedste sted i børnehaven. Hovedparten af børnene nævner eksisterende legeredskaber. Vi tolker, at børnene tænker meget konkret vedrørende dette spørgsmål. Den anden halvdel af børnene nævner rum, hvor man kan lege klæd-ud lege og rollelege. Vores refleksion er, at børnene udendørs kan have en leg i gang, der kan fortsætte over flere dage. Børnene kan sætte spor, idet der ikke ryddes op lig indenfor. Børnene kan nyde deres bygningsværker, som har værdi for dem. Vores refleksion er, at de indendørs lege er, hvor børnene kan inddrage fysiske effekter i legen. Vores refleksion er endvidere, at barnet oplever anerkendelse og respekt for sin leg, når den voksne vægter, at legen skal fredes til næste dag. De områder børnene fremhæver som det værste, er af følelsesmæssig karakter. De nævner når andre driller og når de bliver kede af det. De lege børnene fremhæver, er meget kropslige og af grovmotorisk art (gynge, fange, gemme, klatre, huler & puder). De rum børnene fremhæver, er overvejende rum hvor døren kan lukkes og hvor man kan lege uden voksenopsyn. Handleplan - fysisk børnemiljø: Fokus på: Venskaber skaber fællesskaber, der fremmer inklusion. Hvordan kan vi via konteksten, de fysiske rammer, dvs. legemiljøer, fremme dannelsen af venskaber? Vi vil tage udgangspunkt i dette fokus i KID projektet Så tæt på det usædvanlige som

20 muligt der gennemføres i foråret D. 23. janaur 2009 vil vi holde en pædagogisk dag med Henrik Villsbøll, der vil give et oplæg om børns leg og de fysiske rammers betydning. Vi vil gennemgå de fysiske rammer indendørs og udendørs. Samlet kortlægning - psykisk børnemiljø Børnenes svar fortæller, at de er glade for at gå i børnehaven, de har venner, kan lide de andre børn og oplever, at de andre børn kan lide dem. Et paradoks er dog, at børnene oplever, at blive drillet, men ikke synes, at de selv driller andre!! Vores refleksion er overvejelser om hvad børnene forbinder med at drille?? Og om de udviklingsmæssigt kan selvreflektere over deres egne drillehandlinger i relationen til de andre børn?? Børnene svar fortæller, at de er glade for de voksne i børnehaven og at de føler, at de voksne kan lide dem. De voksne hjælper, lytter og ser børnene. Hovedparten af børnene har lyst til at være med til de ting de voksne laver og får respons på deres handlinger - både når de gør noget godt + skæld-ud. Vores refleksion er hvordan børn opfatter skæld-ud??? Det bedste i børnehaven er at lege. Legene er overvejende lege hvor man leger med andre. Legene børnene nævner er meget forskellige og vores refleksion er, at vi p.t. har mange legemuligheder. Det værste er af følelsesmæssig karakter: at blive drillet, slået og ikke at have venner. Det børnene bedst kan lide at lave sammen med de voksne er tur, maddag, rundkreds, billeder til mappen, frugt, krydse af i komme/gå bogen, spille. Det er overvejende planlagte/strukturerede aktiviteter i læringsrum 1. Vores refleksion er, at børnene godt kan lide at være sammen med voksne men at vi ikke kan lege med dem, lige som børn kan lege med andre børn. Vi vil altid være de voksne, som de gerne vil være sammen med, og som de udvikler sig i relation med. Dette stemmer overens med vores intentioner i henhold til det anerkendende menneskesyn, hvor vi har en anerkendende relation til børnene og altid har ansvaret i relationen. Det sjoveste i børnehaven er at lege inde og ude. Der nævnes igen kropslige lege, men også spil. Børnene griner mest når de fjoller med deres venner. Børnenes svar viser at de gerne vil lege med andre børn. Venner kan godt blive uvenner og venner igen. En god ven er: En der gerne vil lege med en, en man har det sjovt med, en man er god ved og som er god ved en selv, en som ikke skælder ud og slår. Man kan godt være gode venner selvom man ikke leger sammen.. Vores refleksion er at børn måske nok er små mennesker, men at de kan have store venskaber!!! Børnenes svar afdækker at de er trygge ved de voksne, de stoler på de voksne, og de ved, at de voksne ALTID vil hjælpe og støtte dem, når de har brug for det.

21 Børnene ser også de handlinger, der også hører med til hvad pædagogisk personale laver når der arbejdes i en daginstitution: De voksne Organiserer, planlægger, aftaler, dokumenterer, holder pause, er på kursus m.v. Vores refleksion er, at vi er meget glade for, at børnene oplever, at de kan få omsorg og støtte fra de voksne. Vores refleksion er endvidere at vi evt. kan have skærpet fokus på vores organisering og mindske tidsforbruget omkring de handlinger der også nævnes som nødvendige i det pædagogiske arbejde. Børnene ser ikke hinanden som anderledes. De skelner ikke mellem almindelighed / usædvanlighed. De børn, som personalet havde en formodning om, at opfattede sig selv som anderledes, havde ikke den selvopfattelse og følte sig ikke usædvanlig/anderledes. De udsagn vi fik om anderledes udsprang fra kropslige forhold, og sociale kompetencer såvel positive som negative. Børnene svar afdækker generelt, at de oplever sig inkluderet. Vores refleksion er, at børnehavebørn er meget åbne overfor anderledes og at voksne i almindelighed kunne lære noget af deres indstilling og møde verden med åbenhed og rummelighed. Handleplan psykisk børnemiljø: Fokus på Børn kan ikke lide, at andre børn driller og slår hvordan kan vi mindske dette? Hvad tænker børnene om det at drille og blive drillet? Kan de selvreflektere over deres egne drillehandlinger i relationen til de andre børn? Hvad er skæld-ud fra en voksen? Vi vil tage udgangspunkt i dette fokus i KID projektet Så tæt på det usædvanlige som muligt der gennemføres i foråret Børnene oplever de voksne som nærværende i relationen til dem, men også at voksne skal løse praktiske opgaver. Vi kan skærpe vores fokus på eventuelle organisatoriske ændringer ved voksnes tidsforbrug til praktiske opgaver. Stuerne vil til deres stuemøder gennemgå deres dagligdag og struktur. Samlet kortlægning - æstetisk børnemiljø Børnenes svar afdækker, at de ikke selv bestemmer hvornår de vil spise, hvilket er korrekt i forhold til vores dagsrytme. De synes, at det er rart at spise i børnehaven. Hovedparten syne, at stuen er rar, men kun godt halvdelen oplever, at de er med til at bestemme hvordan den ser ud. Børnene er meget positive overfor alle mulige typer af aktiviteter og alle er glad/tilfreds + midt imellem når de er i børnehaven. Ingen er sur/ked af det. (1 er alle dele + genert ) Udendørs steder der er dejlige at være er steder med fysisk aktivitet, hvor man kan gynge, bygge huler, spille bold, lege med natur (vand, græs, træer, jordvold).

22 Indendørs steder der er dejlige at være er forskellige steder med forskellige legemuligheder fysisk udfoldelse, rolleleg, tegne. Det hyggeligste sted er steder inde og ude lig stederne i samtalearket. Det der fremhæves som dejligt ved Regnbuen er en række af aktiviteter hvor det at lege sammen med nogen er i fokus. Børnenes svar vedr. noget særligt de har lavet på Regnbuen omhandler handlinger vi tolker henfører til den pædagogiske læreplans tema vedr. personlig alsidig udvikling hvor de har oplevet at kunne mestre noget nyt, være i fokus eller at prøve noget nyt. Handleplan æstetisk børnemiljø: Fortsætte med at arbejde med den anerkendende pædagogik ud fra et relations- og ressourceorienteret menneskesyn, dvs. konkret ud fra ICDP metoden. Fortsætte med fokus på barn-voksen relationen og arbejde med kvaliteten i denne relation Supplere med et fokus på barn-barn relationen i henhold til KID projektet Så tæt på det usædvanlige som muligt.