Frederiksberg kommune, voksenområdet Tilsyn tilbud

Transkript

1 Frederiksberg kommune, voksenområdet Tilsyn tilbud Tilbuddets navn og adresse: Sdr. Fasanvej Sdr. Fasanvej 40, 4. sal 2000 Frederiksberg limo01@frederiksberg.dk Driftsparagraf: 85 Antal pladser: 5 Dato og tidspunkt for tilsyn: Den Tilbuddet repræsenteret ved: Ledelsen var repræsenteret ved: Forstander Lisbeth Mortensen Medarbejderne var repræsenteret ved: Nicklas Stormly Beboerne var repræsenteret ved: En beboer Pårørende var repræsenteret ved: Der er ikke gennemført interview med pårørende. Tilsynet udført af: CAFA ved konsulenterne Hanne Caldron og Merete Flyvholm

2 Information om tilsynets gennemførelse Tilsynet er udført af CAFA på vegne af Frederiksberg kommune. Der er tale om et anmeldt tilsyn, som er varslet 14 dage i forvejen. Tilsynets varighed var ca. 4 timer og omfattede følgende aktiviteter: Samtale med ledelse og repræsentanter for personalet Interview med beboere Interview med pårørende En observation på botilbuddet, såfremt interview med beboerne ikke kunne gennemføres En rundvisning på botilbuddet Forinden tilsynet har CAFA haft oplysninger om det enkelte botilbud (seneste tilsynsrapport og informationer fra Tilbudsportalen) og generelle informationer om Frederiksberg kommunes politikker og kvalitetsstandarder til rådighed. Tilsynet og rapportering er udført ud fra en manual godkendt af Frederiksberg kommune, og interviews er gennemført ud fra en interviewguide med fokusområder, også godkendt af Frederiksberg kommune. Samme manual og interviewguides er anvendt i alle tilsyn, som CAFA har gennemført for Frederiksberg kommune i Forstander har haft tilsynsrapporten til udtalelse, inden fremsendelsen til Frederiksberg kommune. CAFA har ikke nogen myndighedskompetence, og har således alene beskrevet og vurderet på egne vegne samt givet indstillinger om evt. behov for bemærkninger, anbefalinger og pålæg til Frederiksberg kommune. (Vi omtaler os derfor i det følgende som CAFA og ikke som Tilsynet ). Definitioner: Indstilling til bemærkninger er alene givet til vejledning eller forslag. Indstilling til anbefalinger er givet om forhold, som der bør arbejdes videre med. Indstilling til påbud er givet om forhold, som der skal handles på, evt. på en nærmere beskrevet måde. CAFA Center for afklarende og forebyggende socialt arbejde - er en non-profit selvejende institution. Information om organisationen kan indhentes på og generelle spørgsmål om CAFAs tilsyn kan rettes til faglig leder Susanne Katz, sk@cafa.dk Samlet vurdering Bofællesskaberne på Sdr. fasanvej 40, 4. sal og Pile Allé er to botilbud jf. 85 uden døgndækning, med fælles ledelse og samme målgruppe: borgere med varigt psykisk og fysisk funktionsnedsættelse. Det er vores indtryk, at der er tale om godt fungerende botilbud, hvor beboerne føler Side 2/19

3 sig hjemme og hvor de i interviews udtrykker tilfredshed med deres hverdag. De fysiske forhold er egnede og gode. Der fokuseres på den enkelte beboers livskvalitet, selvbestemmelse, respekt, omsorg og individuel tilpasset pædagogik. Der ydes støtte med henblik på at udvikle og vedligeholde den enkelte beboers færdigheder mhp. så stor grad af selvhjulpenhed og selvstændighed som muligt. Pædagogikken understøttes af en kontaktpersonordning, hvor hver beboer har en fast kontaktperson. Der lægges en handleplan for den enkelte beboer, og dette er et område, hvor botilbuddet er ved at udvikle en højere grad af systematik. Der arbejdes på at motivere beboerne til at udnytte nærmiljøets muligheder for aktiviteter, udflugter, klubtilbud mv., og medarbejderne forsøger at skabe faktiske muligheder for dette bl.a. via at deltage sammen med beboerne. Der lægges vægt på udvikling af fællesskab indenfor bofællesskaberne. Der er tale om 2 små personalegrupper i de to bofællesskaber, hvor ledelsen aktuelt arbejder på at skabe et fælles fagligt forum, hvor faglige dialoger, kursusvirksomhed mv. kan ske på tværs. CAFA foreslår, at skabelsen af dette forum også bruges til at sikre et supervisionsrum for medarbejderne samt bruges som udgangspunkt for, at der kan ske en skriftliggørelse af botilbuddenes pædagogiske tilgange og metoder. Indstillinger til bemærkninger, anbefalinger og påbud CAFA indstiller til følgende bemærkninger, anbefalinger og påbud: Pkt. 1. Bemærkning: Vi foreslår, at der sker en afdækning og afhjælpning af en konkret beboers utryghed om aftenen. Pkt. 7. Bemærkning: Vi foreslår, at man overvejer, om et af de løbende faste møder burde bruges til supervision i personalegruppen. Pkt. 8. Bemærkning: Vi vil foreslå, at der arbejdes mere målrettet med de pædagogiske planer, evt. ved at der udarbejdes et fælles koncept, således at medarbejderne udvikler deres færdigheder i udarbejdelsen. Pkt. 9. Bemærkning: I sammenhæng med styrkelsen af den faglige dialog via fælles faglige dialoger og kurser mellem fagfolkene i de to botilbud, vil vi opfordre til, at botilbuddene også går i gang med en skriftliggørelse af deres generelle tilgange og pædagogik med udgangspunkt i botilbuddets målsætninger. Pkt. 12. Bemærkning: Side 3/19

4 Det kunne være en idé, at der arbejdes med konflikthåndtering og magtanvendelse, på et fælles personalemøde, således at medarbejderne er forberedte, hvis der skulle opstå tilspidsede, uforudsete situationer. Pkt. 13. Anbefaling: CAFA anbefaler, at der arbejdes med at udvikle inddragelsen af beboerne i form af afholdelse af beboermøder, hvor dagsordenen tilpasses brugernes interesser og behov. Vi foreslår, at det overvejes, om et brugerråd kunne være en mulighed at etablere i fremtiden. De første nedenstående 5 punkter er udfyldt af botilbuddet, og vurderinger er gjort af CAFA Udfyldelsen på botilbuddets vegne Udfyldt af: Lisbeth Mortensen Dato: Den Botilbuddets målgruppe 1 Beskrivelse af målgruppen: Borgere med varigt psykisk og fysisk funktionsnedsættelse borgere med særligt behov. Antal normerede pladser: 5 Antal indskrevne: 5 Evt. særlige forhold omkring målgruppen: år Side 4/19

5 CAFAs eventuelle tilføjelser: Der arbejdes med den samme målgruppe på Sdr. Fasanvej og Pile Allé. Begge steder kan de modtage borgere fra 18 år og opefter. Pt. er beboergruppen mellem 35 og 60 år, fordelt på 2 kvinder og 3 mænd. I forbindelse med, at der skal visiteres nye beboere, har medarbejder og forstander indtryk af, at man ser på den nuværende beboergruppe i forhold til, hvordan en ny beboer vil passe ind. Der er ikke døgndækning på Sdr. Fasanvej og Pile Allé, hvilket har betydning for beboernes funktionsniveau og selvhjulpenhed ved visitationen til botilbuddet. Nogle beboere kommer direkte hjemmefra deres forældre, hvor de kan have boet i mange år, andre kommer f.eks. fra højskoler eller botræningsinstitutioner. Der er stor forskel på de behov, beboerne har, når de flytter ind. F.eks. opleves det, at de beboere, der kommer direkte fra deres barndomshjem, kan have vanskeligere ved at falde til, da forældrene kan have været overbeskyttende, særligt hvis beboeren har nået at bo hos forældrene i mange år. Det kan være svært for forældrene at overlade deres børn til andre. Personalet oplever, at det i de situationer er vigtigt at skabe tillid hos forældrene. Der er personaledækning dagligt i tidsrummet I weekenden arbejdes der ud fra en rullende turnus, hvor der 2 ud af 3 lørdage er en medarbejder kl Hver 3. lørdag er der ingen medarbejdere til stede. Hver søndag arbejdes der kl Der er mulighed for aktiviteter hver weekend, men behovet for aktiviteter varierer i forhold til målgruppen og deres alder. Det vurderes, at prioriteringen med at skabe tillid mellem de pårørende og personalet i forbindelse med nyindflytninger er en god prioritering i forhold til det videre arbejde med beboerens selvstændighedsudvikling og det kommende samarbejde omkring beboeren. En beboer udtaler i interview i tilsynet (se senere i rapporten) at være utryg om aftenen, idet hun bekymrer sig for, hvis hun skulle blive syg og have brug for medicin. Vi foreslår, at det hvis det ikke allerede er gjort - afdækkes, om den konkrete beboer har et særligt behov for hjælp i forhold til sygdom/medicin. Hvis dette ikke er tilfældet, at man forsøger at afhjælpe beboerens utryghed på anden måde. Bemærkning: Vi foreslår, at der sker en afdækning og afhjælpning af den konkrete beboers utryghed om aftenen. Side 5/19

6 Botilbuddets fysiske rammer 2 Beskrivelse af de fysiske rammer udendørs/indendørs: Hver beboer har en 2-værelses lejlighed med tekøkken. Der er adgang til fællesstue, køkken og vaskeri. Der er en gård, som deles med resten af huset. Brandsikring og brandtilsyn: Vi har kontrakt med Frederiksberg brandvæsen der tjekker brandmateriel én gang om året. Beredskabsplaner: Ja. Bygningernes egnethed til formålet: Er egnede. Planer om renovation og istandsættelser: Ikke umiddelbart, (gården). Rengøring - organisering og udførelse: En gang om ugen i fællesrum og gang af firma. Beboerne får hver 14. dag. (kommunalt). CAFAs eventuelle tilføjelser: Botilbuddet, Sdr. Fasanvej 40, 4. sal har eksisteret siden Det oplyses, at der har været besøg af brandvæsenet, og beboerne er informeret om, hvad de skal gøre, hvis der opstår brand. Brandalarmen går direkte til brandvæsenet. Forstander oplyser at være i dialog med de andre botilbud i opgangen om at indrette gårdmiljøet lidt anderledes, så deres beboere kan være lidt mere for sig selv. De fysiske rammer for beboerne er gode. Der er et hyggeligt gårdmiljø. Side 6/19

7 Ingen. Personale og organisation 3 Antal fast ansatte medarbejdere: 2 Antal løst ansatte/vikarer: 4 APV gennemført: Opstartet ny i 2013 Tilkendegivelser fra Arbejdstilsynet: Nej CAFAs eventuelle tilføjelser: Intet. Botilbuddet har ansat det antal medarbejdere, der er normering til. Ingen. Pædagogik, sundhed, praktisk og personlig støtte og pleje 4 Beskrivelse af botilbuddets målsætning(er): Der er fokus på den enkelte beboers livskvalitet, og dette sikres bl.a. igennem selvbestemmelse, respekt, omsorg og individuel tilpasset pædagogik. Vi yder hjælp til selvhjælp for at vedligeholde den enkeltes færdigheder, men også for at fremme den enkeltes udvikling. (tilbudsbeskrivelsen.) Findes der beskrivelser af anvendte metoder: FK anvender voksenudredningsmetoden til systematisk at afdække borgernes res- Side 7/19

8 sourcer og behov for støtte. Vi laver 85 handleplaner. Der laves en 3-årig Fokusaftale. Vi bruger/dokumenterer i Bosted. CAFAs eventuelle tilføjelser: Ingen. Vi finder det positivt, at der er taget initiativer til udarbejdelse af Fokusaftale med Frederiksberg Kommune samt indarbejdelse af voksenudredningsmetoden til afklaring af den enkelte beboers behov for støtte. Ingen. Medicinhåndtering 5 Findes der en skriftlig medicinvejledning: Ja Hvordan opbevares medicin: Beboerne opbevarer selv deres medicin. Der er noget pn medicin (beroligende) til en enkelt beboer, der bruges i særlige tilfælde. Det opbevares i aflåst skab på kontoret. Registreres medicinering og utilsigtede hændelser: Nej. Vi har ikke haft utilsigtede hændelser. CAFAs eventuelle tilføjelser: Ved tilsynet så vi, hvor medicinen opbevares i de tilfælde, hvor det ikke er beboeren selv, som opbevarer den. Der var tale om aflåst skab som beskrevet. Ingen kommentarer. Ingen. Side 8/19

9 De følgende punkter er udfyldt og vurderet af CAFA Botilbuddet Sdr. Fasanvej 40, 4. og Pile Allé er to afdelinger under samme ledelse. Tilsynet var tilrettelagt på den måde, at forholdene på begge tilbud blev drøftet på samme tilsynsbesøg med repræsentanter fra begge afdelinger, men der er udfærdiget 2 rapporter. Rapporterne er for en stor del enslydende. Modtagelse og evt. andre observationer under tilsynet 6 Modtagelsen: Vi modtages på Sdr. Fasanvej af forstander på gaden. Da vi kommer op, er der uklarhed i forhold til dagens program, idet forstanderen har forstået, at vi skal gennemføre interview på begge botilbud, så medarbejderen, der skal deltage i samtalen fra Pile Allé befinder sig der. Vi opfordrer forstander til at samle interviewet med ledelse og personale ét sted, imens vælger vi at gennemføre interview med den beboer på Sdr. Fasanvej, som går og venter på det. Efter interviewet af beboeren ankommer medarbejderen fra Pile Allé. Medarbejderen fra Pile Alle skal gå, før interviewet er færdigt, så resten gennemføres senere på Pile Alle. Da vi kommer til Pile Allé modtages vi af lederen, som viser os rundt. Vi hilser på de 2 beboere, som vi skal interviewe og får accept til at se deres lejligheder senere. Vi bliver fulgt til et mødelokale i kælderen. Efter beboerinterviewet gennemfører vi den manglende del af samtalen med leder/medarbejdere. Der er arrangeret et telefoninterview med en pårørende på Sdr. Fasanvej, men ikke på Pile Allé, da forstander ikke havde fundet det relevant. Evt. andre observationer: Vi foreslår at gennemføre interviewet med forstander og medarbejdere i opholdstuen, idet der er eget lidt plads på forstanderens kontor. Dette medfører, at beboeren, som har hjemmedag, ind imellem kommer forbi med en lille kommentar. hvilket vi accepterer, da vi selv har foreslået løsningen. Personale og organisation 7 Beskrivelse: Der beskrives en stabil medarbejdergruppe. De 2 fastansatte medarbejdere har grunduddannelse som pædagog. Den ene medar- Side 9/19

10 bejder havde en uddannelse i forvejen, som ekspedient på reservedelslager, hvilket han i situationer f.eks. mht. arbejde med IT, regnskab og telefoniske kontakter, synes at kunne have glæde af. De vikarer, der anvendes, er ofte pædagog-, sygepleje- eller læge-studerende. En enkelt af vikarerne deles på både Sdr. Fasanvej og Pile Allé. Personalet har ikke været på efteruddannelse, men alle medarbejdere på Pile Allé, har efter deres eget ønske, gennemgået et ugekursus i neuropædagogik. Personalet på Sdr. Fasanvej skal have samme kursus. Alle medarbejdere på både Sdr. Fasanvej og Pile Allé har gennemgået førstehjælpskursus. Forstanderen udtrykker ønske om at arrangere flere fælleskurser for medarbejderne på Sdr. Fasanvej og Pile Allé, da det er en god og udbytterig metode at anvende kursusbudgettet på. Det tilstræbes at afholde MUS samtaler årligt, men pt. er der gået længere tid. På Sdr. Fasanvej har man brugt VISO i forhold til faglig rådgivning. Hver 8. uge afholdes der fælles personalemøde. Her tages forskellige dilemmaer op, f.eks. erfaringer med værgemål, beboere der sælger ting til hinanden indbyrdes og lignende. Medarbejderne beskriver, at de er glade for disse møder. Der afholdes personalemøde på hvert botilbud hver uge, og hver 4. uge deltager forstanderen. Vi bakker op omkring fælles kursusvirksomhed, bl.a. for at udnytte kursusbudgettet optimalt, men også for at sikre kvaliteten i den faglige dialog i de to forholdsvis små faglige miljøer samt give alle medarbejderne et fælles fagligt udgangspunkt. Det vurderes vigtigt også at holde fast i de individuelle tiltag med specifik viden, f.eks. i forhold til beboere med særlige behov. Det er indtrykket, at det afsluttede kursus i neuropædagogik har været udbytterigt for medarbejderne og relevant for det daglige arbejde med beboerne. I øvrigt er det vores vurdering, at personalets kvalifikationer modsvarer målgruppens behov. Bemærkning: Vi foreslår, at man overvejer, om et af de løbende faste møder burde bruges til supervision i personalegruppen. Side 10/19

11 Pædagogiske planer og helhedssyn 8 Beskrivelse: Den 3-årige fokusaftale er et nyt tiltag i Frederiksberg Kommune, som er startet i 2013 og endnu ikke er helt på plads. Det oplyses, at det er en slags kontrakt / overordnet målsætning / kvalitetssikring mellem kommunen og botilbuddet. Det næste tiltag er en tilbudsbeskrivelse, en slags servicedeklaration, så beskrivelserne af kerneydelserne bliver mere ensartede botilbuddene imellem og kan bidrage til effektstyring. Der udarbejdes pædagogiske planer for alle beboere, som revideres 1 gang årligt. Planerne udarbejdes på systemet Bosted. Medarbejderne beskriver forskelle i deres måder at udarbejde planerne på. Vi ser et eksempel på en plan, udarbejdet på Sdr. Fasanvej, som indeholder en statusbeskrivelse, funktionsbeskrivelse, mål/delmål og beboerens ønsker om udvikling. Forstander beskriver, at der arbejdes forskelligt på de 2 botilbud på dette område. Sdr. Fasanvej er nået længere i indarbejdelsen af rutiner på området (har eksisteret i længere tid), end de er på Pile Alle. Pt. arbejdes der på, at Bosted kan implementeres flere af de steder, hvor beboeren kommer, f.eks. beskyttet værksted, klubber o. lign., så der kan arbejdes på et fælles mål. Samarbejdet med beboernes sagsbehandlere sker efter behov, men som regel udgøres samarbejdet af de årlige statusmøder, hvor en medarbejder fra botilbuddet deltager sammen med beboeren. Det er besluttet, at sagsbehandleren skal forestå en voksenudredning (sagsbehandlerne er pt. ved at blive oplært i denne nye metode), som botilbuddet efterfølgende kan arbejde videre med i forhold til, hvordan der skal arbejdes med målene. Aktuelt er kun 2 af beboerne blevet udredt efter det nye tiltag. Medarbejderne forventer, at udredningen kan bidrage til et bedre overblik i det faglige arbejde med beboerne. Der arbejdes forskelligt med de pædagogiske planer på botilbuddene, og vi er usikre på, om der er udarbejdet grundige planer for samtlige beboere, og om der følges kontinuerligt op på dem. Det er indtrykket, at medarbejderne er fortrolige med brugen af Bosted. Bemærkning: Vi vil foreslå, at der arbejdes mere målrettet med de pædagogiske planer, evt. ved at der udarbejdes et fælles koncept, således at medarbejderne udvikler deres færdigheder i udarbejdelsen. Side 11/19

12 Pædagogik 9 Beskrivelse: Der arbejdes med kontaktpersonsordninger. For ca. 8 måneder siden valgte medarbejderne at bytte opgaver, således at beboerne fik ny kontaktperson. Tanken bag dette var, at relationen kan blive så tæt, at det næsten kan opleves som en familierelation og vanskeliggøre den faglige indsats. Der samarbejdes om alle beboere. Medarbejderne holder øjne og ører åbne i forhold til, hvad der sker i nærmiljøet, set i forhold til de forskellige interesser, beboerne har. Herefter fortæller medarbejderne om begivenhederne for at motivere til udflugter. Det kan f.eks. være: hvad sker der i Zoo, er der et dyr, som lige har fået unger, en biludstilling i Bella Centret eller lign. Medarbejderne forsøger at motivere beboerne til at lave noget sammen og f.eks. mad opleves som et godt virkemiddel, ligeledes kan de gå i biografen, og det er valget af film, som på dagen afgør, hvor mange af beoerne, som deltager, da deres interesser er meget forskellige. Medarbejderne kan godt tage på tur med flere beboere, men når det drejer sig om længere ture deltager altid 2 medarbejdere. Alle beboere har årskort til Zoo og Tivoli, så der kommer de ofte. Alle beboerne har lige været på Sølund festival med overnatninger 2 forskellige steder - med udgangspunkt i, om beboeren kunne sove i telt eller ej. De har også været på ferie sammen i f.eks. Spanien og Tyrkiet. Medarbejderne fortæller, at beboerne opholder sig i fællesrummene, når der er medarbejdere til stede, men når de går om aftenen, går beboerne ind til sig selv. Forstanderen mener, beboerne skal trænes i at være sammen, og hun oplever, at nogle beboere mødes på tværs af matriklerne for at tage på loppemarked eller i klubben. For at beboerne kan inkluderes i samfundet opfordres de til at bruge aktiviteter i SUKA (aftenskolen) eller i KIFU (Københavns Idræt Union), hvilket de også gør. Bl.a. er der beboere, som går til zumba, badminton, bowling eller IT. Beboerne kan i situationer opleves at hakke på hinanden og være ret barske indbyrdes. Personalet er opmærksomt på omgangstonen og lægger vægt på at tale pænt, men det opleves, at beboerne kopierer irettesættelser, som medarbejderne tidligere har været nødsaget til at bruge i situationer overfor en beboer. Medarbejderne forsøger at mægle eller støtte beboerne til at kunne sige fra. Beboerne kan være grænseoverskridende overfor hinanden. I sådanne situationer søger beboerne selv hjælp hos personalet. Personalet oplever ikke problemer ift. beboernes seksualitet. Der opleves heller ikke problemer med alkohol. Alkohol indtages kun ved festlige lejligheder f.eks. julefrokost og påskefrokosten. Ved fødselsdage er det beboeren selv, som bestemmer, om der skal indtages alkohol. Inddragelse af pårørende er meget individuelt. Nogle beboere besøger pårørende ved Side 12/19

13 særlige anledninger, andre skal opfordres til at sende en mail. En beboer vil gerne have en pårørende med til handleplansmøder - ellers deltager de pårørende ikke i møder. Medarbejderne har ikke daglig kontakt med pårørende, men det forsøges at samarbejde med pårørende. De inddrages dog kun, hvis beboeren har ønske om det. Det er vores vurdering, at det kan være en hensigtsmæssigt med et skifte af kontaktperson, hvis dette sker for beboerens bedste. Vi fik ikke kendskab til, om denne fleksibilitet også var gældende, hvis beboeren ønskede et skifte. Det er indtrykket, at medarbejderne forsøger at motivere beboerne til at deltage i aktiviteter i deres fritid, f.eks. sport eller at tage på udflugter. Vi anerkender botilbuddet for, at der findes praktiske løsninger og tages individuelle hensyn, så alle beboere, uanset funktionsniveau eller alder, som ønsker det, kan komme med til festival og lignende Vi vurderer, at medarbejderne er opmærksomme på beboernes indbyrdes relation og støtter beboerne, når omgangstonen bliver for hård og/eller grænseoverskridende. Vi vurderer endvidere, at medarbejderne er bevidste om egen omgangstone. Bemærkning: I sammenhæng med styrkelsen af den faglige dialog via fælles faglige dialoger og kurser mellem fagfolkene i de to botilbud, vil vi opfordre til, at botilbuddene også går i gang med en skriftliggørelse af deres generelle tilgange og pædagogik med udgangspunkt i botilbuddets målsætninger. Prktisk støtte 10 Beskrivelse: Der kommer et rengøringsselskab og gør rent hos beboerne hver 14. dag. Beboernes behov for praktisk hjælp er individuelt. Medarbejderne hjælper f.eks. med at sortere og vaske tøj, skifte sengetøj samt læse breve på hjemmedagene. I forbindelse med den hjælp, der ydes, støttes beboeren til selv at gøre så meget som muligt, f.eks. selv at lægge sengetøj på hovedpuden, inden medarbejderen hjælper med dynebetrækket. Nogle beboere kan presses lidt, andre kan ikke, det er meget individuelt. Medarbejderne oplever rengøringsstandarderne meget forskellige fra beboer til beboer. Det forsøges at opfylde individuelle behov, f.eks. kan der være en beboer, som ikke vil have tørret hylderne af, hvilket kan være ok, og en anden har aftale om, at Side 13/19

14 rengøringen drejer sig om, at beboeren rydder gulvet, så det kan gøres rent. Personalet skelner imellem beskidt og ulækkert. De griber ind, hvis standarden bliver for slem eller decideret sundhedsskadelig. Beboerne er selv i stand til at færdes i trafikken. Nogle beboere får hjælp til deres økonomi, f.eks. hvis der skal skrives et bilag, så de selv kan gå i banken og hæve penge. Det er ofte kontaktpersonerne, der støtter i økonomien, men i nogle tilfælde er det en pårørende eller værge, som står for det. Nogle beboere får hjælp til indkøb og ledsages til f.eks. læge, speciallæge, tandlæge osv. Det er indtrykket, at medarbejderne forsøger at støtte beboerne til at blive så selvhjulpne som muligt. For nogle beboere drejer det sig om små ting, de kan gøre selv, men vi oplever, at personalet anser det for betydningsfuldt at fastholde og udvikle beboerens funktionsniveau. Ingen. Personlig pleje og sundhed 11 Beskrivelse: Den overordnede kostpolitik betyder, at man anbefaler beboerne sund mad, men personalet kan ikke kontrollere det, beboerne spiser på værelserne. Medarbejderne hjælper beboerne med at lave kostplaner hver 14. dag. Inspirationen til kostplanen hentes fra botilbuddets egne mapper og kogebøger, hvor opskrifterne kan være hentet fra Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse. Der har i enkelte tilfælde været inddraget en diætist til kostplanerne, bl.a. i forbindelse med en beboer med diabetes. Beboerne opfordres til at dyrke motion og nogle er som tidligere nævnt aktive i f.eks. KIFU (Københavns Idræt Union), hvor de dyrker badminton, zumba, bowling etc. Beboerne kommer regelmæssigt til tandpleje (½ årligt). Ligeledes går nogle til andre former for kontrol hos egen læge og tandlæge. Et par beboere har specialtandpleje. Nogle har brug for ledsager til dette og får det. I situationer, hvor en beboer ikke er enig med personalet om behovet for personlig støtte f.eks. til tandbørstning, vurderer personalet, hvilken tilgang der skal anvendes. Der kan i nogle tilfælde være dage, hvor det er nødvendigt at springe tandbørstningen over for at undgå konflikt, evt. med magtanvendelse til følge. Andre dage kan beboeren være mere motiveret for at modtage hjælp. Beboerne forsøges motiveret og over- Side 14/19

15 talt til at samarbejde om at få børstet tænder, her opleves humor som en god tilgang. Der gives udtryk for, at det må være en fagspecialist (læge, tandlæge ell.lign.), der skal vurdere, om det er sundhedsskadeligt, hvis en beboer f.eks. ikke får børstet tænder, hvilket også gør det nemmere at motivere beboeren. Beboerne må ryge på deres værelser med døren lukket. 2 ud af 5 beboere er rygere. Medarbejderne er opmærksomme på beboernes sundhed. Der motiveres til sund kost, bl.a. via udarbejdelsen af kostplanerne. Vi vurderer, at der i høj grad tages hensyn til individuelle behov og særheder, f.eks. i forbindelse med behovet for rengøring og personlig hygiejne, men det er også vores indtryk, at der er opmærksomhed på, at det ikke udvikler sig til fare for beboernes sundhed. Det er ligeledes vores vurdering, at medarbejderne opfordrer beboerne til motion. Ingen. Magtanvendelse og konflikthåndtering 12 Beskrivelse: Der har ikke været tilfælde af magtanvendelser. Det oplyses, at medarbejderne kender regler og procedurer for magtanvendelse. Magtanvendelse er ikke et tema, der arbejdes med, idet det ikke opleves som et problem. En beboer kan hidse sig op, og her opfordres beboeren til at gå på sit værelse, fordi det ikke i situationen virker konfliktnedtrappende at tale med beboeren. Dette opleves at have god effekt. I en situation i 2013 slog en beboer en anden beboer på armen, men det førte ikke til konflikt og magtanvendelse, men det blev indberettet til kommunen. De aktuelle beboere er ikke selvskadende. Der er retningslinjer for, hvordan der skal handles i forbindelse med vold imod personale. I forbindelse med konflikter beboerne imellem eller imellem beboer og medarbejder, findes der afkrydsningsskemaer, hvor det indberettes og sendes til kommunen. Side 15/19

16 Vi vil gerne anerkende, at Bostedet ikke har magtanvendelser, ligesom vi gerne vil anerkende, at medarbejderne som nævnt trækker sig i forbindelse med konkrete beboeres vrede/aggression. Bemærkning: Det kunne være en idé, at der arbejdes med konflikthåndtering og magtanvendelse, på et fælles personalemøde, således at medarbejderne er forberedte, hvis der skulle opstå tilspidsede uforudsete situationer. Beboernes selvstændighed og inddragelse 13 Beskrivelse: Der er ikke et beboerråd på Sdr. Fasanvej. Der er heller ikke faste beboermøder, men madplanen laves i fællesskab. Personalet har indtryk af, at beboerne ikke er interesserede i beboermøder. Det oplyses, at beboerne fortrinsvis lever af deres pension, en enkelt modtager kontakthjælp. Beboerne betaler ikke til en servicepakke. De betaler kostpenge 1500,00 kr., til en fælles konto om måneden. Kontoen administreres af medarbejderne. Der er forskel på, om beboerne selv styrer deres økonomi, eller får en pårørende eller en medarbejder til at hjælpe med det. Det er også individuelt, hvad den fælles konto betaler, i forhold til om beboeren får udbetalt mange lommepenge eller ej. F.eks. betaler de beboere, som har mange lommepenge selv biografbilletter og lignende. Regnskab vedr. beboernes økonomi tjekkes af forstanderen. Der laves en overordnet økonomiaftale med hver beboer. Botilbuddet forsøger at få så meget som muligt til at køre via PBS / banken, men ellers er det medarbejderen (i enkelte tilfælde værge eller pårørende), som hjælper beboerne med at styre deres økonomi. Vi undrer os over, at der ikke er etableret et beboerråd eller holdes beboermøder for alle beboere med faste jævne mellemrum. Det er vores erfaring fra andre botilbud, at interessen for at deltage i møder øges via motivation og ved bl.a. at sikre, at de punkter, der drøftes på møderne, er interessante for beboerne. Vi vurderer, at der kunne arbejdes mere for at opnå en højere grad af inddragelse og på den måde også medvirke til en styrkelse af beboernes selvstændighedsudvikling. Anbefaling: CAFA anbefaler, at der arbejdes med at udvikle inddragelsen af beboerne i form af Side 16/19

17 afholdelse af beboermøder, hvor dagsordenen tilpasses brugernes interesser og behov. Vi foreslår, at det overvejes, om et brugerråd kunne være en mulighed at etablere i fremtiden. Interviews og observationer Information om interviews og observationer I forbindelse med tilsynet har det været et mål at inddrage beboerne og de pårørende via et interview. Der, hvor det ikke har kunnet lade sig gøre, er interviews erstattet af en kort observation. Alle interviews og observationer er gennemført af CAFA. CAFA har anvendt en interviewguide med de fokusområder, der fremgår i beskrivelsen nedenfor. Forstander på det enkelte botilbud har udvalgt beboere og pårørende til interviews og har tilrettelagt disse. Et referat af interviews kan læses nedenfor i sin helhed, men udsagn fra interviewene kan også være inddraget i beskrivelsen i punkterne ovenfor. Der kan være foretaget sløring af køn/alder og lignende i det konkrete referat mhp. at bevare anonymitet. Interview - Beboere 14 Informationer om de beboere, der er interviewet (køn, alder, afdeling mv.): En kvindelig beboer på ca. 60 år, som havde hjemmedag. Omstændigheder i forbindelse med interview: Vi så beboerens lejlighed. Den var indrettet med soveværelse og stue. Beboeren var ved at vaske og rydde op, til der skulle komme nogen og gøre rent hos hende. Vi blev enige om at sætte os i opholdsstuen, da solen gjorde lejligheden meget varm, og beboeren virkede mest tryg ved dette. Referat: At bo på bostedet Beboeren fortæller, at hun er lidt utryg om aftenen, fordi der ikke er nogen medarbejdere efter kl. 17 eller nogen gange efter kl. 20. Hun har sukkersyge og ville gerne, at der var personale døgnet rundt, men der er jo ingen plads til, at de kan bo her, udtaler hun. Hun har tidligere boet på en institution med døgndækning, Beboeren siger endvidere, at nu vil hun ikke flytte: Nu er jeg jo blevet glad for at være her, og de vil Side 17/19

18 heller ikke af med mig!. Beboeren fortæller, at de får god mad. Beboerne skiftes til at lave mad; hun har fast maddag. Medarbejderne hjælper, for vi ved jo ikke, hvad der skal i, og de får hjælp til at skrive op, hvad der skal købes ind. Medarbejderne hjælper også med maden i weekenderne. De laver sammen en ny madplan, når den gamle er tom. Man kan selv være med til at bestemme, hvad der skal stå på planen. Der er nogle mapper med madopskrifter, man kan kigge i. Selvstændighed og individuel behandling Beboeren synes, hun kan bestemme, hvilken mad der skal købes ind. Der kommer en medarbejder kl om morgenen. Beboeren kan dog godt selv stå op om morgenen, men hun får hjælp til sin medicin. Hun har før styret det selv, men kom til at tage noget forkert medicin, så nu får hun hjælp til at tage sin medicin rigtigt. Beboeren får lommepenge om mandagen og bestemmer selv, hvad hun bruger dem til. Hendes primærkontakt hjælper hende med en seddel, og så kan hun selv gå i banken og hæve på sit hævekort. Hendes primærkontakt styrer hendes økonomi. Hun bestemmer også selv, hvornår hun vil gå ind til sig selv, f.eks. når hun er træt. Pædagogisk plan, støtte, respekt Beboeren ved ikke, om der er lavet plan for hende. Beboeren fortæller, at medarbejderne hjælper hende med at sige noget til en anden beboer, som irriterer hende, fordi hun råber - jeg vil gerne lære at sige noget til hende, men gør det ikke. Beboeren fortæller, at hun har været nede i varmen sammen med medarbejderne, og det var en dejlig tur. Til sommer skal hun på idrætshøjskole på Fyn, har fået lov. Hun vil bo for sig selv, og det er også i orden. Hun glæder sig, har været af sted før. Inklusion og kontakt med familie, netværk mv. Beboeren fortæller, at hun arbejder på et beskyttet værksted og har hjemmedag en gang om ugen. På hjemmedagen skal man vaske tøj og evt. rydde op, hvis man skal have gjort rent. Beboeren fortæller, at hun nogle gange er på tur alene eller sammen med en medarbejder. De tager ikke så tit af sted sammen, for vi har jo ingen bil. De har lige været på Sølund Festival alle sammen. De havde lånt en bil, hvor de kunne være alle sammen. Det var en god tur, selvom det regnede lidt. Hun ville ikke sove på gulvet det er jeg blevet for gammel til, så det havde de fundet ud af, så hun kom til at sove i en seng. Beboeren fortæller, at hun har en søster i Jylland, og hun har også en bror. Det er meget sjældent, at de besøger hende, og de ringer først. De var sammen til jul. Hun ringer ikke til dem, de skal ringe til mig, for jeg gider ikke blive ved med at ringe!. Beboeren fortæller, at hun har haft besøg på botilbuddet, bl.a. var hele klubben hjem- Side 18/19

19 me hos hende til hendes fødselsdag, og det var mange mennesker. Inddragelse Beboeren oplyser, at de ikke snakker så meget sammen på botilbuddet, kun engang imellem. Hun fortæller om en beboer, som hun ikke har det så godt med, fordi hun råber, og fordi hun ikke altid tager sin opvask, og så er der jo nogle andre, som må tage den for hende. De laver madplaner sammen. Andet De vil jo ikke af med mig, så jeg skal nok ikke flytte!. Interview - Pårørende 15 Informationer om de pårørende, der er interviewet: Der er ikke gennemført pårørende interview. Omstændigheder i forbindelse med interview: Referat: Observation 16 Hvilke situationer er observeret, antallet af tilstedeværende beboere og personale mv: Der er ikke gennemført observation, da det var muligt at interviewe en beboer. Omstændigheder i forbindelse med observationen: Observationen: Side 19/19