Frederiksberg kommune, voksenområdet Tilsyn 2012

Transkript

1 Frederiksberg kommune, voksenområdet Tilsyn 2012 Tilbuddets navn og adresse: Diakonissestiftelsens bofællesskaber Dronningensvej 18 og Frederiksberg jyfl@diakonissen.dk Driftsparagraf: 107 Antal pladser: 12 pladser fordelt på to adresser Dato og tidspunkt for tilsyn: Tilbuddet repræsenteret ved: Ledelsen var repræsenteret ved: Leder Jytte Flesborg, Medarbejderne var repræsenteret ved: Jette Bederslev, Bent Roland Tvangsø, TR, Winnie Toft, Otto Steenhoff Albertsen, AMR Beboerne var repræsenteret ved: Vi talte med 8 beboere Pårørende var repræsenteret ved: Vi talte med 1 pårørende. Tilsynet udført af: CAFA v. konsulenterne Birgitte Schjær Jensen og Anette Hansen

2 Information om tilsynets gennemførelse Tilsynet er udført af CAFA på vegne af Frederiksberg kommune. Der er tale om et anmeldt tilsyn, som er varslet 14 dage i forvejen. Tilsynets varighed var ca. 4 timer og omfattede følgende aktiviteter: Samtale med ledelse og repræsentanter for personalet Interview med beboere Interview med pårørende En observation på Botilbuddet, såfremt interview med beboerne ikke kunne gennemføres En rundvisning på Botilbuddet Forinden tilsynet har CAFA haft oplysninger om det enkelte Botilbud (seneste tilsynsrapport og informationer fra Tilbudsportalen) og generelle informationer om Frederiksberg kommunes politikker og kvalitetsstandarder til rådighed. Tilsynet og rapportering er udført ud fra en manual godkendt af Frederiksberg kommune, og interviews er gennemført ud fra en interviewguide med fokusområder, også godkendt af Frederiksberg kommune. Samme manual og interviewguides er anvendt i alle tilsyn, som CAFA har gennemført for Frederiksberg kommune i Forstander har haft tilsynsrapporten til udtalelse, inden fremsendelsen til Frederiksberg kommune. CAFA har ikke nogen myndighedskompetence, og har således alene beskrevet og vurderet på egne vegne samt givet indstillinger om evt. behov for bemærkninger, anbefalinger og pålæg til Frederiksberg kommune. (Vi omtaler os derfor i det følgende som CAFA og ikke som Tilsynet ). Definitioner: Indstilling til bemærkninger er alene givet til vejledning eller forslag. Indstilling til anbefalinger er givet om forhold, som der bør arbejdes videre med. Indstilling til påbud er givet om forhold, som der skal handles på, evt. på en nærmere beskrevet måde. CAFA Center for afklarende og forebyggende socialt arbejde - er en non-profit selvejende institution. Information om organisationen kan indhentes på og generelle spørgsmål om CAFAs tilsyn kan rettes til faglig leder Susanne Katz, sk@cafa.dk Samlet vurdering Diakonissestiftelsens bofællesskaber er et mindre, midlertidigt botilbud for voksne med psykisk sygdom. Botilbuddet er beliggende i nogle utidssvarende rammer, men der er en løsning på vej, da der ligger planer for, at botilbuddet skal flytte. Der er 8 fastansatte medarbejdere med uddannelsesbaggrund som plejere og SOSUassistenter med efteruddannelse i kognitiv adfærdsterapi, og der er lagt stor vægt på Side 2/21

3 medarbejdernes menneskelige egenskaber og særlige interesser og kompetencer. Der er tale om et stabilt personale, og det er CAFAs vurdering, at der eksisterer et godt arbejdsmiljø. Vi udfordrer dog botilbuddet i forhold til valget af ikke pædagogisk uddannet personale, og finder ikke, at det aktuelle personales kvalifikationer helt modsvarer den opgave, som de skal udføre. Der arbejdes psykosocialt med rehabilitering og recovery via kognitiv adfærdsterapi. Der arbejdes bl.a. med fokus på beboernes uafhængighed, selvstændighed og inddragelse. Det er CAFA vurdering, at Diakonissestiftelsens Bofællesskaber har et veludviklet fokus på inddragelse, som også omfatter områder, som ligger ud over det almindelige. Det kan nævnes, at beboerne har mulighed for at udtale sig om ansættelser og inddrages i nye visitationer af beboere. Det er således vores indtryk, at der er et anerkendende og respektfuldt miljø - både for beboere og personale. Der lægges videre vægt på, at botilbuddet er beboernes hjem. Det er også vores indtryk, at der ikke lægges stor vægt på formaliteter, hvorfor mødevirksomheden i personalegruppen er ustruktureret, og de kognitive planer, der lægges for beboernes udvikling forekommer noget usystematiske. Beboerne gav udtryk for, at botilbuddet er et rart sted at bo, og de lagde vægt på et godt fællesskab mellem beboerne. Der blev dog af en pårørende beskrevet, at én beboer ikke rigtig er en del af fællesskabet. Vi fik gennemgående indtryk af beboere, der trives - både med de andre beboere og personalet. Der var en god stemning, og der blev udvist omsorg og respekt for beboerne. Indstillinger til bemærkninger, anbefalinger og påbud Pkt. 7: Anbefaling: CAFA anbefaler, at det prioriteres også at ansætte pædagogisk uddannet personale på botilbuddet i fremtiden. Pkt. 7: Bemærkning: Vi foreslår, at mødevirksomheden i personalegruppen i højere grad formaliseres. Pkt. 8: Anbefaling: Vi foreslår, at Diakonissestiftelsens Bofællesskaber udvikler mere systematik omkring arbejdet med at lægge pædagogiske/kognitive planer. Pkt. 9: Bemærkning: Vi foreslår Diakonissestiftelsens Bofællesskaber - sammen med beboerne - at undersøge ønsker og muligheder for en mere fleksibel model i forhold til fælles/individuel spisning/madlavning. De første nedenstående 5 punkter er udfyldt af botilbuddet, og vurderinger er gjort af CAFA Side 3/21

4 Udfyldelsen på botilbuddets vegne Udfyldt af: Forstander Jytte Flesborg Dato: Botilbuddets målgruppe 1 Beskrivelse af målgruppen: Personer, der alle har en svær psykisk lidelse, og de fleste beboere lider af skizofreni. Antal normerede pladser: 12 pladser Antal indskrevne: 12 indskrevne. Evt. særlige forhold omkring målgruppen: CAFAs eventuelle tilføjelser: Ingen kommentarer. Botilbuddets fysiske rammer 2 Beskrivelse af de fysiske rammer udendørs/indendørs: 2 ældre villaer, der tilhører Diakonissestiftelsen og er med i en udviklingsplan UP2020 på Diakonissen. Så der bliver lavet nye boliger indenfor de næste år, der bliver tidssvarende. Side 4/21

5 Brandsikring og brandtilsyn: Bliver gjort samtidig med de øvrige afdelinger på Diakonissestiftelsen, ca. 1 gang årligt. Beredskabsplaner: Mappe fra Diakonissestiftelsen. Bygningernes egnethed til formålet: Flytter til nye boliger. Planer om renovation og istandsættelser: Ja Rengøring - organisering og udførelse: Bliver organiseret sammen med beboerne og udført som en pædagogisk handling. CAFAs eventuelle tilføjelser: Bostedet består af to ældre ejendomme, som bærer præg af at trænge til en renovering/ombygning. Der er forholdsvis små værelser, og beboerne har ikke adgang til eget toilet og bad. Derfor bor beboerne tæt med hinanden. Vi har forstået, at der foreligger en plan for flytning til nye lokaliteter, hvorfor de nævnte problemstillinger vedrørende renovering mv. formentlig bliver løst i den sammenhæng. Botilbuddet er indrettet hyggeligt, hjemligt og ikke institutionspræget. Der var pænt, rent og hyggeligt pyntet til jul. Personale og organisation 3 Antal fast ansatte medarbejdere: Side 5/21

6 9 medarbejdere. Antal løst ansatte/vikarer: 0 APV gennemført: Ja Tilkendegivelser fra Arbejdstilsynet: Nej CAFAs eventuelle tilføjelser: Ingen kommentarer. Se punkt 7. Pædagogik, sundhed, praktisk og personlig støtte og pleje 4 Beskrivelse af botilbuddets målsætning(er): Arbejder med rehabilitering og recovery. Understøttet af kognitiv adfærdsterapi, som alle medarbejdere er uddannet i. At gøre beboerne så uafhængige, som det er muligt med så stor indflydelse på eget liv, som det er muligt. Findes der beskrivelser af anvendte metoder: Beboermapper, hvor den kognitive model beskrives. CAFAs eventuelle tilføjelser: Ingen Side 6/21

7 Ingen kommentarer. Medicinhåndtering 5 Findes der en skriftlig medicinvejledning: Vi har ingen udlevering af medicin. Hvordan opbevares medicin: Beboerne har ansvaret for deres egen medicin. Registreres medicinering og utilsigtede hændelser: Hvis der sker hændelser, der er utilsigtede, vil der blive registreret. CAFAs eventuelle tilføjelser: Ingen kommentarer. De følgende punkter er udfyldt og vurderet af CAFA Modtagelse og evt. andre observationer under tilsynet Modtagelsen: Vi blev modtaget af en beboer på havegangen, som straks spurgte, hvem vi var og tilkendegav, at hun godt vidste, at der skulle være tilsyn i dag, og at hun gerne ville tale med os senere. Vi blev modtaget imødekommende af forstander og medarbejdere. Vi blev informeret om den plan, der var lagt for samtalerne i tilsynet, idet der var arrangeret interviews med beboere og pårørende. Side 7/21

8 Vi blev budt på kaffe og morgenbrød i ca. et kvarter i det ene bofællesskab, hvor man fejrede fødselsdag. Der var en hyggelig, rar og rolig stemning - og imødekommenhed fra både personalets og beboernes side. Under samtalen med ledelse og medarbejdere deltog 4 medarbejdere. Det var således prioriteret, at en stor del af medarbejderne kunne deltage og komme til orde, og vi oplevede en god dialog mellem de tilstedeværende, der ikke nødvendigvis krævede enighed indbyrdes. Forstander gik efter 1½ time, hvorefter der var en halv times samtale med medarbejderne alene. Evt. andre observationer: Under rundvisningen hilste vi på samtlige beboere i begge huse. Der var rent, pænt, ryddet op og pyntet flot til jul. Beboerne var i gang med at forberede julefrokost senere på dagen, og der var en god og hyggelig atmosfære. Opfølgning fra tilsyn Bemærkninger fra 2011: Der har senest været tilsyn den Der ses ikke at være særlige forhold derfra, som der bør følges op på i det aktuelle tilsyn. Opfølgning: Opfølgning på andre myndigheders tilsyn i 2011: Der ses ikke at være andre tilsyn, som der skal følges op på. Ingen kommentarer. Personale og organisation 7 Beskrivelse: Der er ansat i alt 9 medarbejder på Diakonissestiftelsen. Desuden er der tilknyttet en kunstmaler, som kommer en gang ugentlig. Personalegruppens grunduddannelse er plejere og social- og sundhedsassistenter. Side 8/21

9 Alle medarbejdere har efteruddannelse i kognitiv terapi. Botilbuddet har afsæt i Diakonissestiftelsens grundholdning, det kristne menneskesyn. Botilbuddet bygger på Diakonissestiftelsens etiske og moralske holdninger, hvor det er vigtigt at værdsætte hinanden. Der lægges vægt på psykiatrisk uddannelse og/eller erfaring hos medarbejderne. Ved ansættelse lægges vægt på gode menneskelige egenskaber. Flere af medarbejderne har særlige interesser, som der trækkes på i det daglige arbejde, som f.eks. medarbejdere, der har erfaring i udeliv, bevægelse, gastronomi. På vores forespørgsel om forklaring på, at der ikke er ansat personale med pædagoguddannelse, forklarer leder, at det fortsat er et ønske, at der er flere forskellige faggrupper ansat, herunder pædagoger, men pga. den økonomiske situation, hvor der er reduceret i personalegrupper pga. besparelser, har det ikke været muligt at ansætte personale, der skal lønnes højere end det aktuelle personale. Det oplyses, at der er en stabil medarbejdergruppe, og for fleres vedkommende med mange års ansættelse. Medarbejderne beskriver et godt, spændende og trygt arbejdsmiljø på botilbuddet med gensidig respekt, anerkendelse og medindflydelse. Medarbejderne giver udtryk for, at de møder opbakning til deres psykosociale arbejde. De fortæller, at der fra både medarbejdere og ledelses side, er opmærksomhed på faglige input udefra, som kan være til gav for beboerne. Forstander giver udtryk for, at det er vigtigt, at medarbejderne er glade for at gå på arbejde, hvilket er en forudsætning for at kunne yde noget godt i forhold til beboerne. Der holdes MED-møder 4 gange årligt. Dertil kommer personalemøder. I det daglige mødes de medarbejdere, der er på vagt hver morgen og taler sammen om, hvad der er sket i det forløbne døgn samt om eftermiddagen. Der lægges vægt på at de ting, der er behov for at drøfte tages op, når der er behov, og at tingene bliver løst i dagligdagen. Både forstander og medarbejdere giver udtryk for, at det fungerer fint og til alles tilfredshed. Dialogen er det bærende element i dagligdagen. Man taler med hinanden og ikke om hinanden, både i forhold til medarbejder/ledelse og medarbejder/beboer. Medarbejderne får supervision af privatpraktiserende psykiater og kognitiv terapeut 3 timer 1 gang om måneden. Beboernes høres i forbindelse med nyansættelser af medarbejdere, ligesom beboerne inddrages, når der visiteres nye beboere. Beboernes synspunkter tages med i overvejelserne og drøftes. Udviklingsområder: Inden for de nærmeste år, skal der bygges nye lokaliteter til Diakonissestiftelsens botilbud. En medarbejder skal på en uges studietur til Finland, hvor vedkommende skal se på psykiatriske institutioner. Der kan også blive tale og genbesøg fra Finland, med udveksling af erfaringer. Side 9/21

10 Diakonissestiftelsen indgår i et samarbejde i OPALL regi. Vi vurderer, at Diakonissestiftelsens bofællesskaber har et stabilt og engageret personale, som en enige om at lægge vægt på anerkendelse, tryghed, udvikling og kontakt. Det er en forholdsvis lille arbejdsplads, og der er ikke langt fra idé til handling, hvilket giver mulighed for betydelig fleksibilitet. Der ligger ingen kritik forhold til det aktuelle personale, når vi vurderer, at man på botilbuddet bør være opmærksomme på at ansætte pædagoguddannede medarbejdere. Det er - efter vores opfattelse - hensigtsmæssigt med en tværfaglig personalegruppe, der også indeholder pædagogisk kompetence, fordi der i bostedets arbejde ligger pædagogiske opgaver. Vi har ikke grundlag for at antage, at det aktuelle personale på nogen måde er kommet til kort overfor de pædagogiske opgaver, men det er vores opfattelse, at der kan bringes flere faglige aspekter ind i dialogerne, ligesom der kan bringes flere pædagogiske metoder i spil til nuancering og udvikling af tilbuddet - via pædagoguddannet personale. I øvrigt finder vi det ikke helt relevant at betegne, at tilbuddet udfører behandling uden at have ansat personale med grunduddannelser, der berettiger til at antage, at personalet har de nødvendige kvalifikationer til at varetage egentlig behandling. Vi finder således ikke, at der er helt overensstemmelse mellem de opgaver, som botilbuddet beskriver at udføre og de kvalifikationer, som personalet formelt besidder. Det er vores indtryk, at der er en forholdsvis uformel mødestruktur på Diakonissestiftelsens bofællesskaber, og selv om vi har indtryk af, at der hersker en god og åben dialog, vil vi dog gøre opmærksom på, at den uformelle struktur stiller meget store krav til både forstander og personale - med henblik på at have opmærksomhed på, at alle relevante spørgsmål bliver taget op relevante steder. Endelig vurderer CAFA, at det er bemærkelsesværdigt og positivt, at beboerne bliver inddraget og hørt i formelle spørgsmål, fx i forbindelse med ansættelser. Anbefaling: CAFA anbefaler, at det prioriteres også at ansætte pædagogisk uddannet personale på botilbuddet i fremtiden. Bemærkning: Vi foreslår, at mødevirksomheden i personalegruppen i højere grad formaliseres. Pædagogiske planer og helhedssyn 8 Beskrivelse: Handleplanen udfærdiges af kommunens sagsbehandler. Da mange af beboerne ikke Side 10/21

11 ønsker handleplaner, har forstander talt med kommunen om at lave kognitive planer eller problemlister. På Diakonissestiftelsens Bofællesskaber arbejdes med kognitive planer. Den enkelte beboer er med i beslutningen om, hvorvidt der skal udarbejdes en kognitiv plan eller ej. Nogle beboere har en plan, andre ikke. For nogens vedkommende ligger der en detaljeret plan, for andre en meget løs. Planen udarbejdes af vejleder og beboer sammen. Hver beboer har en mappe, hvori den kognitive plan sidder. Beboerne har adgang til deres egen mappe. Planen beskriver problemstillinger, og hvordan der kan arbejdes med disse. Der nævnes problemstillinger som, relationen til netværket, sygdomserkendelse, flyskræk, handle ind osv. Det oplyses, at der lægges stor vægt på at have fokus på det positive, og bl.a. har man i en periode beskrevet positive oplevelser for den enkelte beboer - for at kunne dokumentere udvikling og sammen med beboeren gå tilbage og se på, at der faktisk har været positive oplevelser. Der samarbejdes med distriktspsykiatrien eller privat praktiserende psykiatere. Det er beboeren, der beslutter, om vedkommende vil modtage tilbud om psykiatriske samtaler/behandling. Beboeren motiveres til at opsøge psykiatrisk behandling, når det skønnes nødvendigt. Dog tilføjes det, at der kan opstå situationer, hvor forstander eller medarbejder vurderer, at en henvendelse er nødvendig, fordi det skønnes, at beboeren har det så skidt, at der er behov for hjælp. F.eks. hvis en beboer ikke tager sin medicin. I sådanne situationer tages en samtale med beboeren, hvor pågældende får information om forstander/medarbejders beslutning om, at en henvendelse er nødvendig. Efter aftale kan en medarbejder godt ringe op og lave en aftale for en beboer til f.eks. psykiater, men beboeren sidder ved siden af, så pågældende kan høre, hvad der siges. Hvis en beboer ønsker det, stiller en medarbejder sig gerne til rådighed for at deltage i samtaler med psykiater/psykolog. Udviklingsmål: Man ville gerne kunne bruge IT noget mere - som kommunikationsmiddel. Det er CAFAs indtryk, at der i det daglige arbejdes bevidst med at udvikle den enkelte beboers ressourcer. Der lægges dog ikke systematiske pædagogiske/kognitive planer for hver enkel beboer. CAFA kunne se det som et udviklingspunkt - for Diakonissestiftelsens Bofællesskaber, at udarbejde pædagogiske/kognitive planer for alle beboere med en fastlagt systematik - med henblik på en optimering af det pædagogiske arbejde med beboerne. Vi har forstået, at det er op til den enkelte beboer, om der skal lægges en plan for opholdet på botilbuddet, og i interviewet med beboerne (se punkt 14) fremgik det, at det kun var få beboere, der havde en sådan plan. Vi vil - i forhold til de kommunale handleplaner, som ønskes ændret - indskyde, at der ligger lovgivning på området, hvorfor de kognitive planer er relevante at lægge på botilbuddet. Side 11/21

12 Anbefaling: Vi foreslår, at Diakonissestiftelsens Bofællesskaber udvikler mere systematik omkring arbejdet med at lægge pædagogiske/kognitive planer. Pædagogik 9 Beskrivelse: På Diakonissestiftelsens Bofællesskaber arbejdes med psykosocial rehabilitering (det som medarbejderen gør) og recovery (det beboeren gør). Det understøttes af kognitiv adfærdsterapi. Der beskrives en ensartet tilgang for de to huses vedkommende. For at tilgodese dette valgte forstander for nogle år siden at lave en turnusordning for personalet således, at man har vagter i begge huse. Det giver større fleksibilitet for både medarbejdere og beboere, da man lærer hinanden at kende på tværs af husene, og beboerne får flere forskellige input. Der er lagt vægt på at skabe en hjemlig ramme for beboerne. Det betyder bl.a., at beboerne er med til at indrette fællesrummene. Beboerne inddrages - i det omfang, de har lyst - i at fortælle om bofællesskaberne, når der f.eks. kommer besøg. Det respekteres, hvis en beboer ikke har lyst til at deltage, men samtidig tages en samtale med beboerne om, at det måske er en god ide at deltage, da det er vedkommendes hjem. I det daglige arbejde, lægges der vægt på ros og anerkendelse samt en åben og direkte kommunikation med beboerne. Der arbejdes på at give den enkelte beboer viden, indsigt og sygdomsindsigt - samtidig med, at der arbejdes på at give den enkelte håb. Der er fokus på, at den enkelte beboer udnytter sine ressourcer bedst muligt. I det daglige er medarbejderne tilgængelige for beboerne, og der gives udtryk for vigtigheden af, at beoerne får en oplevelse af, at medarbejderne vil og tør gå ind i samtaler, som handler om svære problemstillinger. Holdningen er, at alle skal behandles ens, og alle skal respekteres med de vanskeligheder, den enkelte har. Der gives udtryk for en bevidst holdning til balancen mellem at være professionel og personlig - samtidig med, at det anerkendes, at man arbejder i beboernes hjem. Hver beboer har tilknyttet en kognitiv vejleder. Det tilbydes, at beboerne har en ugentlig samtale med vejlederen. Beboerne vælger selv, hvem af medarbejderne, de ønsker som vejleder, dog kan man ikke bare skifte sin vejleder ud, hvis man er blevet uenig med vedkommende. Ønsker beboeren at skifte, taler vedkommende altid med forstanderen om det. Side 12/21

13 Forstander oplyser, at beboerne ofte skifter kognitiv vejleder - efter anmodning fra personalets side, når personalet vurderer, en anden kollega vil kunne tilbyde den pågældende beboer en ny vinkel. De fleste af de nuværende beboere har oplevet et sådant skifte med denne baggrund. Det nævnes, at beboerne har øje for kvaliteter, som de enkelte medarbejderne har og trækker på dem. Hvis en beboer oplever, at en medarbejders kommunikation eller handlinger er upassende eller opleves grænseoverskridende, løses problemstillingen konkret ved, at forstander tager en drøftelse - sammen med medarbejder og beboer. Forstanderen oplyser, at hun ser det som en af sine opgaver at løse/mægle i sådanne situationer. Der er ikke mange af den slags situationer på bofællesskaberne, men når de opstår, er det forstanders opfattelse, at de bliver løst på en god og fornuftig måde med en fælles dialog. Hun eksemplificerer dette med at fortælle om en beboer, der oplever sig meget generet af personalets tramp på gangene og støjen fra opvaskemaskinen. Her har de løst det ved, at beboeren lukker sin dør ud til fællesrummene - stille og roligt - og forstander tilføjer, at det er vigtigt at forstå, at beboerens kritik i denne situation handler om vedkommendes psykiske sygdom. Det skal respekteres, og samtidig løses fornuftigt og relevant. Medarbejderne giver udtryk for, at der er mulighed for at gøre mange flere ting sammen med beboerne, end man f.eks. kan i det psykiatriske hospitals system. Der nævnes muligheden for at planlægge ture ud af huset, bruge det omgivende samfund og tage på ferie med beboerne. Medarbejderne fremhæver, at de kommer hele vejen rundt om den enkelte beboer, hvilket de betragter som en kvalitet. De enkelte medarbejdere har forskellige kompetencer, som beboerne drager nytte af. Bl.a. nævnes en medarbejder, som er meget aktiv i naturen, en der cykler ture osv. Aktiviteterne er samtidig en god ramme om at få snakket sammen på en naturlig måde. Chancen for samtale gribes, når det er relevant. Vedr. madlavning oplyser forstander, at beboerne er ansvarlige for indkøb og madlavning af alle 3 daglige måltider. Alle beboere lægger et beløb i en kasse til indkøb af mad. Når der er handlet ind, lægges en bon i kassen, og det noteres i en bog, hvilket beløb der er købt for. Hver mandag holder beboerne møde, hvor der laves madplan for en uge af gangen og plan for, hvem der er ansvarlig for de enkelte hovedmåltider. En beboer er ansvarlig for at lave maden, og to andre hjælper til med afrydning og sætter i opvaskemaskinen. Om mad og sundhed se punkt 11. Medarbejderne står stand by, så de kan træde hjælpende til med f.eks. madlavning, planlægning eller hvis man oplever, at en ny beboer har svært ved at blive en del af fællesskabet. Da det er et bofællesskab, forventes alle at deltager i alle fælles måltider. Af og til er der beboere, der af den ene eller anden årsag har svært ved at komme til fællesmåltiderne. Medarbejderne taler med beboeren og arbejder på, at vedkommende bliver i stand til at deltage i måltiderne. Hvis det viser sig umuligt, kan konsekvensen blive, at vedkommende ikke kan bo på botilbuddet. Side 13/21

14 Der er døgndækning ved nattevagt på det ene bofællesskab. Det er CAFAs vurdering, at der er respekt for, at det er beboernes hjem, samtidig med en bevidsthed om, at medarbejderne skal udføre en psykosocial/pædagogisk opgave. Det er CAFAS opfattelse, at der arbejdes konstruktivt og anerkendende i forhold til beboerne. Vi finder det positivt, at beboerne har indflydelse på, hvem de får som vejleder. Diakonissestiftelsens Bofællesskaber lægger stor vægt på udvikling af fællesskabet i beboergruppen, hvilket vi ser som en stor kvalitet. I forhold til spisning og krav om deltagelse i alle fællesmåltider, finder vi det dog meget lidt fleksibelt, at beboerne ikke kan være væk fra et eller flere måltider. Forståelsen af et bofællesskab som et sted, hvor man skal spise sammen, synes at være en lidt snæver forståelse. At man kan blive nødt til at fraflytte botilbuddet, hvis man ikke kan/vil indrette sig på denne regel, finder vi urimelig. Vi kunne også se det som en kvalitet, hvis den enkelte beboer fik mulighed for at foretage indkøb og madlavning individuelt - med henblik på, at beboeren på et tidspunkt måske skal stå for madlavning alene i egen bolig Bemærkning: Vi foreslår Diakonissestiftelsens Bofællesskaber - sammen med beboerne - at undersøge ønsker og muligheder for en mere fleksibel model i forhold til fælles/individuel spisning/madlavning. Praktisk støtte 10 Beskrivelse: På begge botilbud er det beboerne selv, som står for rengøring og personlige hygiejne. Medarbejderne står til rådighed med støtte og vejledning i det praktiske. Hvis det vurderes, at det grænser til at være uhygiejnisk på den enkeltes værelse, f.eks. beskidte tallerkner med madrester, gribes der ind. Der kan blive nødvendigt, at medarbejderne går ind og hjælper og støtter op. Beboerne er selv ansvarlige for vedligeholdelse af indendørs fællesarealer, haven, skovle sne osv. Side 14/21

15 Det er CAFAs vurdering, at der er fokus på, at det er beboernes hjem, hvor de er ansvarlige for en dagligdag, der skal fungere. Vi får indtryk af, at det fungerer, hvad angår rengøring og vedligeholdelse. Personlig pleje og sundhed 11 Beskrivelse: Overordnet er det den enkelte beboer, der er ansvarlig for egen hygiejne, lægebesøg, tandlægebesøg osv., men der er opfølgning fra medarbejdernes side. Det oplyses, at medarbejderne gerne støtter og hjælper til med råd og vejledning. Hvis medarbejderne vurderer, at en beboer har behov for særlig støtte og vejledning tages der samtaler med vedkommende. Som eksempel nævnes, at man tager samtale med beboeren, hvis man f.eks. synes, at vedkommende burde til tandlæge. Det respekteres, hvis beboeren siger nej til at komme til tandlæge, men der vendes tilbage til emnet ved senere lejlighed. Medarbejderne er også behjælpelig med at finde telefonnumre, planlægge, tage med - hvis der er behov osv. Det oplyses, at det generelt ikke er et problem at få beboerne til at tage kontakt til egen læge, hvis der er behov. Ved indkøb af madvarer tages udgangspunkt i Frederiksberg kommunes politik vedr. kost. Det betyder, at der til hvert måltid skal være grønt og magert (her tænkes på madvarer med lavt fedtindhold.) Forstander fortæller, at medarbejderne løbende underviser, råder og vejleder beboerne i indkøb af sunde råvarer. Generelt er der fokus på beboernes sundhed, og medarbejderne skal i 2013 på kursus i kommunen i Det sunde liv. Diakonissestiftelsen har en rygepolitik, som siger, at beboerne må ryge på eget værelse, og medarbejderne må ryge udendørs. CAFA skønner, at der er relevant fokus på beboernes personlige hygiejne og sundhed, ligesom det skønnes, at der er opmærksomhed på, at beboerne får den nødvendige støtte fra medarbejders side, når det er relevant. Magtanvendelse og konflikthåndtering 12 Side 15/21

16 Beskrivelse: Ifølge oplysninger fra Frederiksberg kommune har der ikke været indberetninger om magtanvendelser i 2011 og Forstander og medarbejdere giver udtryk for, at der en kultur på stedet, som gør, at der meget sjældent er optræk til konflikter. Der er af og til beboere, som kan få et verbalt udbrud, hvor medarbejderne må gribe ind og stoppe det. Som eksempel på konflikt nævnes deltagelse i de praktiske opgaver og en beboer, der f.eks. ikke ønsker at deltage i fælles måltider. Konflikter løses med det samme, hvis det er nødvendigt. Andre gange kan det vente og tages op til drøftelse på beboermøde, som holdes ugentligt. Der er en kultur med gensidig respekt. Man råber ikke højt, der smides ikke med tallerkner osv. Alle er bekendt med disse rammer, selvom de ikke er nedskrevet, og alle beboere har sagt ja til det ved indflytningen. I perioder kan der være daglige diskussioner, og ofte har medarbejderne en rolle som mæglere i en diskussion mellem beboerne. De giver udtryk for, at de har en opmærksomhed på, at deres egen adfærd både kan være med til at optrappe og neddrosle en konflikt. De arbejder bevidst på at stoppe en diskussion før, den optrappes og udvikler sig. Medarbejderne giver udtryk for, at de føler sig klædt på til at løse de konflikter, der opstår. Alle medarbejdere har deltaget i et konfliktløsningskursus. Medarbejderne giver udtryk for, at det i medarbejdergruppen er legalt at give udtryk for, at man kan være bange for en beboer og lade andre tage over. Hvis en medarbejder har været involveret i en voldsom konflikt, kan den drøftes med kollegaer, der kan tales med forstander, og det er også muligt at få hjælp udefra, ligesom en episode kan tages op i supervisionen. Opstår der konflikter om aftenen og natten, kan forstander tilkaldes. CAFA vurderer, at der er relevant fokus på konflikthåndtering på Diakonissestiftelsens Bofællesskaber. Vi bemærker, at medarbejderne har fået kursus i konflikthåndtering, og at medarbejderne giver udtryk for, at de føler sig klædt på til at løse de konflikter, som opstår i beboergruppen, ligesom der gives udtryk for, at der er opbakning fra både forstander og andre medarbejdere, når det er relevant. Beboernes selvstændighed og inddragelse 13 Side 16/21

17 Det er oplyst, at man i arbejdet med den enkelte beboer vægter, hvad der er livskvalitet og håb for den enkelte. Medarbejderne beskriver, at de er sparringspartnere for beboerne for de beslutninger, den enkelte skal træffe. Det er utænkeligt, at medarbejderne går ind og træffer beslutninger på en beboers vegne. Der arbejdes på at bevare og udvide den enkelte beboers netværk. Beboerne støttes i at komme ud i det omgivende samfund, f.eks. i fitness center, på aftenskole, cafè, deltage i Psykiatriske Dag, ZOO og andet. For nogle beboeres vedkommende ønsker de, at deres netværk kender til deres diagnose og dens konsekvenser, og nogle efterlyser, at netværket får information eller kan deltage i psykiatriske fora. Personalet har en ide om, at det i højere grad kunne være personer fra netværket, der ledsager beboerne til foredrag eller lignende - i stedet for en medarbejder. Beboerne administrerer selv deres økonomi, og kun i det omfang de ytrer ønske om hjælp, støtter medarbejderne dem. Beboerne skal skrive under på, at en medarbejder må være behjælpelig med økonomien, hvis der er behov. Der er for hvert hus en kostkasse, hvor beboerne lægger penge til indkøb af fælles mad. Der spises som tidligere nævnt fælles. Det giver af og til anledning til problemer, idet enkelte ind mellem har lyst til at indkøbe egen mad og spise alene. Det er en del af kontakten, når man flytter ind, at der er fælles spisning. Der betales husleje, kostpenge og fællesudgifter til f.eks. tv-licens og avis. Det er CAFAs vurdering, at der fokus på udvikling af beboernes selvstændighed og integritet. Der lægges vægt på inklusion og netværk. I forbindelse med fælles spisning - kontra individuelle løsninger - har vi overvejet, om der behøver at eksistere en modsætning heri. Se vores vurdering og bemærkning i punkt 9. Interviews og observationer Information om interviews og observationer I forbindelse med tilsynet har det været et mål at inddrage beboerne og de pårørende via et interview. Der, hvor det ikke har kunnet lade sig gøre, er interviews erstattet af en kort observation. Side 17/21

18 Alle interviews og observationer er gennemført af CAFA. CAFA har, hvor det har været muligt, anvendt en interviewguide med de fokusområder, der fremgår i beskrivelsen nedenfor. Forstander på det enkelte botilbud har udvalgt beboere og pårørende til interviews og har tilrettelagt disse. Et referat af interviews kan læses nedenfor i sin helhed, men udsagn fra interviewene kan også være inddraget i beskrivelsen i punkterne ovenfor. Der kan være foretaget sløring af køn/alder og lignende i det konkrete referat mhp. at bevare anonymitet. Det skal fremhæves, at der kun er talt med enkelte beboere og pårørende, hvorfor udsagn fra interviews ikke kan tages som udtryk for beboeres og pårørendes generelle holdning til forholdene på det enkelte botilbud. Interview - Beboere 14 Informationer om de beboere, der er interviewet (køn, alder, afdeling mv.): Vi gennemførte et gruppeinterview med otte beboere i alderen fra år. Gruppen bestod af både kvinder og mænd. De har boet i Bofællesskabet fra 2 til 15 år. Interviewet foregik i et af husenes opholdsrum. Omstændigheder i forbindelse med interview: Der var på forhånd aftalt og arrangeret interview med et par beboere. Da interviewet skulle finde sted, sad tre beboere klar i lokalet, hvor interviewet skulle finde sted. Fem andre beboere ønskede også at deltage, hvilket vi bifaldt. Interviewet varede i ca. ½ time, og alle beboere fik mulighed for at ytre sig og gjorde det. Referat: At bo på botilbuddet Alle beboere gav udtryk for, at de generelt er glade for at bo på Diakonissestiftelsen. Der er i høj grad et socialt fællesskab med andre ligestillede. En central faktor, som fremhæves af beboerne er, at der ikke foregår misbrug af nogen art på botilbuddet. Et par af beboerne oplyser, at man ikke kan bo på bostedet med et misbrug, og får man et sådant, bliver der taget hånd om problemstillingen fra personalets side med det samme. Det udtrykkes fra en beboers side, at botilbuddet er et åndehul, hvor man kan få lov at leve med sin sygdom og få hjælp. En enkelt beboer gav udtryk for, at pågældende - efter at have opholdt sig mange år på botilbuddet - føler, at man er meget fysisk og psykisk tæt med personalet, og dette Side 18/21

19 er ikke særlig rart. Det blev oplyst, at der er mulighed for mange aktiviteter, som er individuelt planlagt og organiseret. Man bestemmer selv, hvilke aktiviteter man ønsker at deltage i, og man kan få støtte af personalet til at finde ud af det. Her nævnes f.eks. løb, kurser i sprog/filosofi, fitness og frivilligt arbejde i genbrugsbutikken Loppeshoppen mv. Tidligere var der også planlagt ture i botilbuddets egen bus. Dette savner et par af beboerne. Beboerne fremhæver, at der bliver lavet mange sociale ting sammen i de to huse, dog for tiden mest i hus 20. Dette er afhængigt af beboersammensætningen i hvert af husene. De fortæller endvidere, at det er rart, at der er mulighed for at opholde sig i begge huse - uanset hvilket af husene, man bor i. Der kommer en kunstner en gang om ugen og maler med beboerne, hvilket også er en yndet aktivitet for de fleste. Selvstændighed og individuel behandling Beboerne er generelt tilfredse med selv at skulle rengøre fællesområder og egne værelser. En af beboerne udtrykker, at det er udmærket at passe eget hjem og ikke bare blive serviceret af personalet. Man tager mere ansvar, når man f.eks. selv skal gøre rent. En enkelt beboer giver udtryk for, at der er for mange praktiske opgaver. Beboerne ser meget positivt på deres medbestemmelse, f.eks. i forhold til madlavning og indkøb, hvor de mødes en gang om ugen - for at udarbejde madplaner, regnskab mv. De oplyser endvidere, at der er beboermøde en gang om ugen, hvor der er mulighed for at drøfte praktiske problemstillinger, og hvor personalet lægger op til, at beboerne i fællesskab finder løsningerne. Pædagogisk plan, støtte og respekt Beboerne oplyser, at de har en fast vejleder på botilbuddet, som bruges individuelt og efter behov. Nogle få af beboerne bruger vejlederen fra botilbuddet til at udarbejde den kognitive plan. Ingen af beboerne giver udtryk for et egentligt kendskab til en kommunal handleplan. Et par af beboerne nævner, at de også har en kontaktperson i kommunen. Inklusion og kontakt med familie og netværk Beboerne fortæller, at det kan være vanskeligt at få besøg af familie og venner, da der - grundet de fysiske rammer - ikke er plads til at have et privatliv. De ser frem til planerne om at komme til at bo i nyere faciliteter, når der bliver bygget nye boliger. Selvbestemmelse og inddragelse Beboerne giver udtryk for, at de har stor selvbestemmelse og inddrages i hverdagslivet på botilbuddet (se ovennævnte). De beskriver, at der generelt er en god stemning og dialog med personalet. Andet Intet. Tilføjelse til interviewet: Side 19/21

20 Nogen tid efter tilsynsbesøget blev CAFA kontaktet telefonisk af en af de beboere, som deltog i interviewet. Beboeren informerede om nogle forhold vedrørende pågældendes relation til personalet, som pågældende fandt vanskelige. Disse informationer skal ikke beskrives nærmere her, da de er af personlig karakter. Vi tilbød at bringe kritikken videre til forstander i form af en klage, som forstander evt. kunne tage stilling til, men det ønskede pågældende ikke, da der allerede var en dialog i gang om situationen. Pågældendes henvendelse rejste imidlertid nogle generelle refleksioner hos os, og vi tog kontakt til forstander med henblik på informationer og afklaring af botilbuddets håndtering af særlige ønsker fra beboerne om kontakten med personalet. Informationerne indgår i de generelle beskrivelser ovenfor under de øvrige punkter. Interview - Pårørende 15 Informationer om de pårørende, der er interviewet: Vi talte med en forælder til en beboer. Omstændigheder i forbindelse med interview: Interviewet foregik på botilbuddet. Pårørende var forberedt på interview - både af personalet og beboer. Referat: At bo på botilbuddet Den pårørende oplyste, at beboeren har været glad for at bo på botilbuddet. Beboeren har udviklet sig meget under opholdet, særligt med hensyn til selvstændighed. Beboeren har tabt sig meget efter ny medicin med færre bivirkninger. Den pårørende fremhævede, at det er positivt, at der ikke foregår misbrug på bostedet. Selvstændighed og individuel behandling Den pårørende oplyste, at beboeren har udviklet sig en hel del selvstændigt, således har beboeren f.eks. fået kontakt med sine gamle venner. Desuden har beboeren mange aktiviteter ud af huset, men den pårørende oplyste, at hun oplever, at personalet ikke ser og påskønner denne udvikling hos beboeren. Hun mener, at beboeren er mere rask end de andre beboere, og derfor misforstår personalet ofte beboeren og møder ikke beboeren med den rette forståelse. Beboeren er - ifølge den pårørende - ikke længere en del af fællesskabet på botilbuddet. Beboeren føler sig udstødt af de andre, og der er mange problemer i forbindelse med de fælles aktiviteter, f.eks. rengøring. Den pårørende mener dog ikke, at beboeren er klar til at flytte i egen bolig endnu, men at beboeren skal støttes i dette fremadrettet. Hun er i tvivl om, hvorvidt personalet er enigt i denne vurdering. Pædagogisk plan, støtte, respekt Den pårørende gav udtryk for uenighed i botilbuddets behandlingsmæssige tilgang. Hun har selv en anden tilgang. Hun gav udtryk for, at hun kender beboeren og dennes Side 20/21

21 behov bedst. Tidligere har beboeren klaget over at blive råbt ad af personalet, men det sker ikke længere efter, at hun som pårørende besøger botilbuddet ofte. Den pårørende oplyste, at hun oplever, at beboeren engang imellem bliver tvunget til at spise morgenmad sammen med de andre beboere. Beboeren er B menneske og kommer derfor nogen gange for sent til morgenmaden, hvilket bliver påtalt, og den pårørende synes, at dette er forkert og barnagtigt fra personalets side. Beboeren har holdt fødselsdag for sine venner på stedet, men fik at vide, at dette ikke måtte foregå på en lørdag. Den pårørende ønsker, at personalet skal støtte beboeren til en mere selvstændig tilværelse fremover. Inklusion og kontakt med familie, netværk mv. Den pårørende oplever selv at blive mødt venligt og imødekommende fra personalets side. Inddragelse Som beskrevet ovenfor bliver beboeren inddraget i hverdagen, men jf. den pårørende ikke forstået og støttet nok i forhold til at blive endnu mere selvstændig. Andet Selvom den pårørende var forholdsvis kritisk overfor personalets tilgang og forståelse i forhold til beboerens sygdom og udvikling, så påpegede den pårørende flere gange, at botilbuddet har gjort en stor indsats for beboeren samt fremgangen, som den pårørende oplever, der er sket. Den pårørende er generelt glad for, at beboeren har ophold på botilbuddet. Observation 16 Hvilke situationer er observeret, antallet af tilstedeværende beboere og personale mv.: Der er ikke gennemført nogen observation. Omstændigheder i forbindelse med observationen: Observationen: Side 21/21