Kvalitetsrapport Børneomra det

Transkript

1 Kvalitetsrapport Børneomra det Kolding Kommunes Børne- og Uddannelsesforvaltning februar 2013 Kvalitetsrapport for Børneområdet 2013 Kolding Kommune Side 1

2 Indhold Indledning... 3 Hovedkonklusioner daginstitutioner... 5 Hovedkonklusioner dagplejen... 5 Daginstitutionernes rammebetingelser... 6 Daginstitutionernes kompetenceprofiler Dagplejens rammebetingelser Dagplejens kompetenceprofiler Kvalitetsrapport for Børneområdet 2013 Kolding Kommune Side 2

3 Indledning Kvalitetsrapporten for dagtilbudsområdet i Kolding Kommune er udarbejdet på baggrund af Økonomiaftalen fra 2010 mellem regeringen og KL. Aftalen betyder, at kommunerne mindst hvert andet år skal offentliggøre faglige kvalitetsoplysninger for dagtilbudsområdet. Kommunerne har haft stor frihed til at udvikle deres egen model. I Kolding Kommune er der valgt en model, der indeholder talfakta, som beskriver rammebetingelserne for kommunens dagtilbud samt kompetenceprofiler, der fortæller om børnenes kompetencer inden for 6 temaer. Det er ambitionen, at kvalitetsrapporten skal være let læselig og overskuelig, så læseren hurtigt kan danne sig et overblik over kvaliteten i Kolding Kommunes dagtilbud. Kvalitetsrapporten er et redskab, der har tre formål. For det første skal den skabe refleksion over lokal pædagogisk praksis i det enkelte dagtilbud, og for det andet skal den generere brugbar information til borgere, politikere, tværfaglige samarbejdspartnere, ledelse og forvaltning. For det tredje er den et element i det pædagogiske tilsyn. Den første kvalitetsrapport på dagtilbudsområdet i Kolding Kommune blev udarbejdet for 2012, og indeværende rapport udgør således 2. årgang af kvalitetsrapporten. Kvalitetsrapporten består af denne hovedrapport samt et bilag 1 med talfakta. I hovedrapporten opsummeres og vurderes kvaliteten i Kolding Kommunes dagtilbud på et generelt niveau. Hertil kommer, at hvert enkelt dagtilbud har udarbejdet deres egen lokale kvalitetsrapport, hvilket giver indblik i kvaliteten i hver enkelt institution. Alle rapporter et tilgængelige på og de lokale kvalitetsrapporter ligger derudover på den enkelte daginstitutions hjemmeside. Datagrundlag Kvalitetsrapporten (hovedrapporten) er baseret på data fra 42 af kommunens i alt 43 daginstitutioners (vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner) lokale kvalitetsrapporter. En enkelt daginstitution er dermed ikke omfattet af rapporten 1. Derudover indgår data fra dagplejen. På dagplejeområdet udarbejdes der ikke lokale kvalitetsrapporter, og data er derfor indsamlet på anden vis. Rapportens talfakta omfatter data for hele 2013, dvs. 12 måneder. Til forskel omfattede talfakta i kvalitetsrapporten 2012 alene data for perioden fra januar til og med oktober 2012, dvs. 10 måneder. Det betyder, at talfakta fra de to rapporter ikke er fuldt sammenlignelige, og talfakta fra 2012 indgår derfor ikke i denne rapport. Det er intentionen, at kvalitetsrapporten fremadrettet skal indeholde sammenlignelige talfakta, så udviklingen inden for de forskellige områder kan følges over tid. Kompetenceprofilerne omfatter data for et mindre udsnit af de ældste dagplejebørn (ca. 100 børn), alle kommende børnehavebørn, der går i vuggestue (241 børn) og alle kommende skolebørn, der går i 1 Grundet sygdom hos lederen og at souschefstillingen var vakant har institutionen fået forlænget fristen for udarbejdelse af rapporten. Institutionens rapport var derfor ikke færdig, da hovedrapporten blev lavet. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2013 Kolding Kommune Side 3

4 børnehave (1129 børn). Kompetenceprofilerne udarbejdes i august og september året inden børnene skal starte i børnehave og skole. Læsevejledning Indledningsvist præsenteres rapportens hovedkonklusioner for henholdsvis daginstitutioner og dagplejen. Herefter består rapporten af to hovedafsnit: Et afsnit om daginstitutionerne og et afsnit om dagplejen. Hovedafsnittene er ens opbygget, sådan at det i begge afsnit først er rammebetingelserne og dernæst kompetenceprofilerne der beskrives. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2013 Kolding Kommune Side 4

5 Hovedkonklusioner daginstitutioner Rammebetingelser I 2012 tydede de centrale nøgletal på, at der overordnet set blev lavet for få sprogvurderinger. Der har i 2013 været særlig fokus på dette område. Det er glædeligt at konstatere, at indsatsen har båret frugt, så der nu bliver lavet det nødvendige antal sprogvurderinger. Kompetenceprofiler Ligesom sidste år er børnegruppernes profiler positiv læsning. Børnene i Kolding Kommunes dagtilbud har i langt overvejende grad kompetencer, der svarer til deres alder eller er over det alderssvarende niveau. Inden for læreplanstemaet kultur- og kulturelle udtryksformer ligger vuggestuebørnene på nogle områder under det forventelige, men både profilerne fra g 2013 indikerer, at de i løbet af de tre år i børnehaven når op på aldersvarende eller over det aldersvarende niveau inden for dette læreplanstema. Samlet set kan man være tilfreds med den pædagogiske indsats som leveres i dagtilbuddene. Det vil være vigtigt at fortsætte den kompetenceudvikling af pædagogerne som allerede er i gang. Ser man på børnegruppernes profiler i de enkelte dagtilbud, viser de, at daginstitutionernes børnegrupper er meget forskellige, det skyldes i høj grad de lokale socioøkonomiske forhold. Det er derfor positivt, at kvalitetsrapporten giver et billede af, at de institutioner, der har særlige udfordringer, også er de institutioner, der får ekstra ressourcer enten i form af ressourcepædagoger eller en særlig tildeling på grund af børnesammensætningen. Hovedkonklusioner dagplejen Rammebetingelser Dagplejen har igennem flere år haft fokus på sygefravær og iværksat en række initiativer til at reducere fraværet. Det er positivt, at indsatserne ser ud til at have den ønskede effekt, idet sygefraværet ligger en smule under det gennemsnitlige kommunale niveau og dermed er tilfredsstillende. Dagplejens sprogvurderinger er ikke registreret i Dette vil der blive rettet op på i 2014, så man fremadrettet kan vurdere, om der foretages det rette antal sprogvurderinger og om der iværksættes de rette indsatser. Kompetenceprofiler Generelt scorer dagplejens profiler over gennemsnittet på de fleste udviklingsområder. De positive scoringer fra 2013 ses med det forbehold, at der alene er udarbejdet profiler for et udsnit af dagplejens kommende børnehavebørn som udtryk for, at dagplejens rammer er givende for små børns trivsel, udvikling og læring. Dagplejens indsatser i den almene pædagogiske praksis ses også som afgørende for de pæne kompetenceprofiler. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2013 Kolding Kommune Side 5

6 Daginstitutionernes rammebetingelser Den nedenstående tabel viser overordnede fakta om daginstitutionerne i Kolding Kommune. Antal institutioner Antal pladser* Forældrebetaling pr. måned i kr. Kommunens driftsudgift pr. måned i kr. Vuggestuer *** *** Børnehaver *** 7.184*** Integrerede / /7.184 institutioner I alt * Antal normerede pladser. ** Forældrebetaling /kommunale driftsudgifter til en plads med heldagspasning. Hvad er en integreret institution? En integreret institution er en børnepasningsinstitution, hvor der både er vuggestuebørn (0-2 år) og børnehavebørn (3-6 år). 20 børn i fodbad på en gang. 20 vaskebaljer, 20 små stole, varmt vand og sæbe. Vente på tur, selvhjulpenhed, bukser og stømper af og på. Der lyttes til musik, mens tæerne sanser det varme vand roen sænker sig. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2013 Kolding Kommune Side 6

7 Anral pladser Institutionernes størrelse Der er stor variation i institutionernes størrelse. Kolding Kommunes mindste institution har 40 børn og den største har 184 børn, den gennemsnitlige størrelse er 89 børn. Denne variation afspejler det politiske ønske, der er om at tilbyde borgerne en mangfoldighed af tilbud. Ud over at tilbyde pladser i både små og store institutioner kan borgerne også vælge en række temainstitutioner med særlige pædagogiske profiler såsom design, idræt og musik. I nedenstående graf ses hvordan institutionerne fordeler sig i forhold til størrelse ud fra deres antal normerede pladser. Hvor store er daginstitutionerne i Kolding Kommune? Antal institutioner Den største institution modtog i en periode flere børn end den var normeret til. Derfor havde den i en periode 184 børn. Normering Dagtilbuddenes gennemsnitlige normering er 5,1 time pr. barn ugentligt, dvs. der gennemsnitligt er 5,1 personaletime til hvert barn om ugen. Institutionen med den højeste normering ligger på gennemsnitligt 7 timer pr. barn ugentligt, mens institutionen med den laveste normering ligger på 4,3. Alle institutioner tildeles timer (normering) efter de samme principper, og forskellene i institutionernes normering skyldes, Kvalitetsrapport for Børneområdet 2013 Kolding Kommune Side 7

8 at tildelingen af timer er afhængig af institutionernes børnesammensætning i forhold til alder, børn i udsatte positioner og børn i specialgrupper. Dertil kommer, at institutionerne til dels selv kan påvirke normeringen, idet de inden for den tildelte lønsum (normering) har mulighed for at fordele timerne mellem henholdsvis pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere. Der skal dog altid som minimum være 55% af medarbejderne, som er uddannede pædagoger. Børnelinealen I Kolding Kommune anvendes redskabet Børnelinealen til at beskrive børnesammensætningen i kommunens daginstitutioner. Institutionernes børnesammensætning har betydning for tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde i den enkelte institution og for kommunens tildeling af ekstra ressourcer til institutionerne. Børnene i vuggestuer og børnehaver fordeler sig gennemsnitlig på Børnelinealen på følgende måde: Procent Kategori 1 65,5 Kategori 2 23,8 Kategori 3 8,6 Kategori 4 a + b 2,1 I alt 100 Som det fremgår af tabellen ovenfor er størstedelen af børnene svarende til knap 90%, børn i optimal udvikling (kategori 1) eller børn med midlertidige udviklingsproblemer (kategori 2). De resterende børn fordeler sig med ca. 8% i kategori 3 og ca. 2% i kategori 4 a + b. Hvad er Børnelinealen? Børnelinealen et redskab, som Kolding Kommune bruger til at beskrive børnesammensætningen i en given enhed, fx daginstitutioner. Børnelinealen består af fire kategorier: Kategori 1: Børn i optimal udvikling Kategori 2: Børn med midlertidige udviklingsproblemer Kategori 3: Børn med risiko for udvikling af problemer af langvarig eller kronisk karakter Kategori 4a: Truede børn med væsentlig behov for støtte Kategori 4b: Alvorligt truede børn medåbenbar risiko for varig skade Kvalitetsrapport for Børneområdet 2013 Kolding Kommune Side 8

9 Institutionerne imellem er der store forskelle på børnesammensætningen. Den institution, der har flest børn i optimal udvikling, har 97,5%, mens institutionen med færrest har 6,7%. Denne variation har indflydelse på planlægningen og udførelsen af det pædagogiske arbejde. I institutioner, hvor der er mange børn i udsatte positioner, er det i højere grad nødvendigt at tilrettelægge særlige pædagogiske forløb med enkelte børn, og det er nødvendigt at have et tæt samarbejde med forældre og tværfaglige samarbejdspartnere såsom Familieafdelingen, Sundhedsplejen og PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning). Generelt gælder det i kommunen, at institutioner med mange børn i udsatte positioner får tildelt ekstra ressourcer til medarbejdere og timer til ressourcepædagoger. I 2013 fik 4 institutioner tildelt ekstra midler til medarbejdere på grund af deres børnesammensætning, mens 11 fik tildelt ressourcepædagogtimer. Antallet af ressourcepædagogtimer til den enkelte institution svinger fra 16 til 37 timer ugentligt afhængig af institutionens størrelse og børnesammensætning. Trepartssamtaler og underretninger Antallet af trepartssamtaler og underretninger fremgår af tabellen nedenfor. Antal Trepartssamtaler 118 Underretninger 58 Der afholdtes cirka dobbelt så mange trepartssamtaler, som der blev lavet underretninger. Denne fordeling afspejler børnesammensætningen i disse institutioner og viser, at der generelt er en bevidsthed om at inddrage de sociale myndigheder, når det er relevant. Det samlede antal underretninger og trepartssamtaler er fordelt på 27 vuggestuer og børnehaver Hvad er en trepartssamtale og en underretning? En trepartssamtale er en samtale mellem forældre, pædagog og socialrådgiver med det formål at lave aftaler om, hvordan man i fællesskab kan hjælpe og støtte et barn. En underretning er en mundtlig eller skriftlig henvendelse til de sociale myndigheder, når børn, unge eller deres familie har brug for hjælp. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2013 Kolding Kommune Side 9

10 Det har frem til den 1. oktober 2013 været holdningen i Kolding Kommune, at det var en fordel at afholde flere trepartssamtaler, end der blev lavet underretninger, idet formålet med trepartssamtaler er, at man i samarbejde med forældre, socialrådgiver og pædagog får lavet fælles aftaler om, hvordan man i fællesskab bedst muligt kan hjælpe og støtte barnet. Den 1. oktober 2003 trådte en ny lov, i daglig tale betegnet Overgrebspakken, imidlertid i kraft. Overgrebspakkens formål er at styrke indsatsen for at beskytte børn mod overgreb. En af intentionerne er, at der skal gribes hurtigere ind i sager, hvor der er mistanke om mistrivsel hos børn. På den baggrund har man i Kolding Kommune besluttet, at der fremover hurtigere skal ske en underretning til de sociale myndigheder. Derfor kan det forventes, at der i 2014 vil ske flere underretninger og blive afholdt færre trepartssamtaler. Sprogvurderinger Dagtilbudsloven blev ændret i 2010, hvilket blandt andet omfattede reglerne om sprogvurderinger af børn i treårsalderen. Tidligere skulle kommunerne tilbyde sprogvurderinger til alle treårige. Efter lovændringen skal der kun laves sprogvurderinger på børn, hvor der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold der giver formodning om, at et barn kan have behov for en opfølgende sprogindsats. Lovændringen havde derudover som konsekvens, at sprogvurderinger på dagtilbudsområdet ikke længere alene laves på 3-årige børn, men på alle børn i målgruppen (0-6 år). Koncentration og fordybelse. Tallene vedrørende sprogvurderinger beskriver to forhold: Dels hvor mange sprogvurderinger, der bliver udført, dels hvordan de sprogvurderede børn fordeler sig i forhold til, hvilken indsats, der skal sættes i værk. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2013 Kolding Kommune Side 10

11 Antal børn Procent af alle sprogvurderede børn Procent af alle børn Sprogvurderinger i alt * - Heraf medført generel indsats Heraf medført fokuseret indsats - Heraf medført særlig indsats *De resterende 60%, som ikke er sprogvurderede, får en generel indsats. I alt er 1510 børn svarende til 40% af alle børnene i vuggestuer og børnehaver blevet sprogvurderet i De gennemførte sprogvurderinger har medført, at der er iværksat en generel indsats for 23% af alle børnene i daginstitutionerne, en fokuseret indsats for 10% og en særlig indsats for 7%. Denne fordeling er meget tilfredsstillende, idet undersøgelser lavet på Center for Børnesprog viser, at der som hovedregel vil være 10% af alle børn, der skal have en fokuseret indsats og 5% der skal have en særlig indsats, mens de resterende 85% skal have en generel indsats. Indsatsen i Kolding Kommune ligger på linje med denne hovedregel. Hvordan bliver man sprogvurderet? Når et barn er sprogvurderet, placeres det i en af følgende tre kategorier: 1. Generel indsats: Barnet profiterer af den generelle indsats i dagtilbuddet. 2. Fokuseret indsats: Barnet har ud over den generelle indsats behov for en ekstra fokuseret indsats, der varetages af pædagogerne i dagtilbuddet, og der udarbejdes en handleplan. 3. Særlig indsats: Barnet har brug for en særlig indsats, der tilrettelægges med hjælp fra PPR og der udarbejdes en handleplan. Kvalitetsrapporten 2012 pegede på en tendens til, at der gennemførtes for få sprogvurderinger. Forvaltningen igangsatte på den baggrund i 2013 initiativer, som skulle sætte fokus på netop sprogvurderinger i institutionerne og øge antallet af sprogvurderinger. Forvaltningen udarbejdede materiale med vejledning til identificering af børn, der har behov for at blive sprogvurderet, og det blev besluttet at institutionernes læreplaner pr. 30. juni 2013 skal indeholde overvejelser om, hvordan institutionen arbejder med sprogvurderinger. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2013 Kolding Kommune Side 11

12 Som nævnt tidligere kan tal fra kvalitetsrapporten 2012 og 2013 ikke umiddelbart sammenlignes tallene tyder dog på, at indsatsen allerede har haft en positiv effekt, idet antallet af sprogvurderinger er mere end fordoblet. Hvor der i 2012 gennemførtes 589 sprogvurderinger, gennemførtes der i Stigningen er så stor, at det ikke alene kan forklares med, at denne rapport omfatter data fra hele 2013, mens 2012-rapporten alene omfattede data fra januar til og med oktober Skoleudsættelser Et barn har undervisningspligt fra den 1. august i det kalenderår, hvor det fylder 6 år. Forældre kan med begrundelse i barnets udvikling søge om skoleudsættelse, så undervisningspligten udskydes i et år. I 2013 blev 160 børn indstillet til skoleudsættelse 2. Dette svarer til 15 procent af de børn i kommunen, der ifølge undervisningspligten skulle starte i skole i Ved rapportens udarbejdelse, var der endnu ikke truffet afgørelse om, hvorvidt indstillingerne kunne imødekommes. Selv om indstillingen imødekommes, er det dog ikke ensbetydende med at udsættelsen anvendes. Forvaltningen ligger ikke inde med data om, hvor stor en procentdel af de imødekomne indstillinger, der reelt anvendes. Sygefravær Institutionernes sygefravær 3 er gennemsnitligt på 5,5%, heraf er 2,8% korttidsfravær og 2,7% langtidsfravær 4. Til sammenligning er det gennemsnitlige sygefravær i hele Kolding Kommune 4,7%, hvoraf 2,4% er korttidsfravær og 2,4% er langtidsfravær. Sygefraværet er dermed en smule over det gennemsnitlige kommunale niveau. På institutionsplan er der stor variation i sygefraværet. Medarbejderne i institutionen med det laveste fravær var gennemsnitligt syge 0,9%, mens medarbejderne i institutionen med det højeste sygefravær ligger på gennemsnitligt 15,3%. Et højt sygefravær skyldes i en del institutioner langtidsfravær. Studerende i praktik Det samlede antal studerende i praktik er 131 fordelt på 60 lønnede studerende, 40 ulønnede studerende og 31 PAU-elever (pædagogiske assistenter). 37 ud af 42 institutioner har studerende. 2 Data er behæftet med usikkerhed, da der ved indsamling af data ikke blev spurgt specifikt til antal indstillinger til skoleudsættelse, men alene til antal skoleudsættelser. På tidspunktet for dataindsamlingen havde institutionerne imidlertid kun kendskab til antal indstillinger, da der endnu ikke var truffet beslutning om, hvorvidt indstillingen blev imødekommet. Det antages derfor, at langt de fleste har angivet korrekt data; nemlig antal indstillinger frem for eksempelvis det forventede antal imødekommende indstillinger. 3 Sygefraværet defineres som er total af kort- og langtidsfravær i forbindelse med sygdom (fravær i forbindelse med barsel, barns 1./2. sygedag, 56-fravær m.m. indgår ikke) for institutionens fastansatte medarbejdere. Fastansatte i fleksjob, skånejob og beskyttede stillinger indgår dog ikke i opgørelsen. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2013 Kolding Kommune Side 12

13 Udover institutionernes kerneopgave i forhold til børnene, bidrager institutionerne dermed til opgaven med at uddanne fremtidens pædagogiske arbejdskraft. De studerende indgår på forskellig vis i institutionernes pædagogiske arbejde og lærer på den måde om pædagogarbejdet i praksis. Dette er en stor og til tider tidskrævende opgave for institutionerne, og de har ikke mulighed for at sige nej til at påtage sig opgaven, da kommunen er forpligtet til at stille et bestemt antal praktikpladser til rådighed. Madordninger Det er politisk besluttet, at alle kommunens vuggestuebørn som en grundydelse får mad. I børnehaverne beslutter forældrebestyrelsen, om institutionen skal have en madordning. 3 børnehaver har en madordning. Hvordan forestiller man sig at en skole ser ud? Når man har store forventninger til det med skolen, bliver man nød til at have et meget langt stykke papir for at få det hele med. Og det er godt at være to, så man kan samarbejde om at håndtere den lange tegning. Adgang til computere Gennemsnitligt har hver institution 3,9 computer 5, som børnene har adgang til. Dette dækker over store forskelle institutionerne imellem, idet spændet går fra 16 til 0 computere. I 4 daginstitutioner har børnene ikke adgang til computere. 5 En computer defineres som både en pc, tablet, interaktiv tavle m.v. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2013 Kolding Kommune Side 13

14 Børneudvalget vedtog i oktober 2012 en digitaliseringsstrategi for børn. Denne strategi har betydet, at der er kommet fokus på området. Konkret er der i 2013 gennemført fire pilotprojekter om børn og digitale medier. Tre af disse projekter handlede om Ipads og et projekt handlede om brug af elektroniske tavler. I november måned blev der afholdt en temadag, hvor erfaringerne fra de fire projekter blev formidlet til kommunens øvrige institutioner. Ledelsesuddannelse 34 af 42 institutionsledere - svarende til 81% har ledelsesrelevant uddannelse. 2% af lederne har en diplom i ledelse, 57% har en anden længerevarende ledelsesrelevant uddannelse og 21% har begge dele. Godt en femtedel af institutionslederne (8 ledere) har ikke en ledelsesrelevant uddannelse. 5 af disse ledere oplyser dog, at de er i gang med en uddannelse i ledelse. Ledernes uddannelsesniveau vurderes som tilfredsstillende. Institutionsledernes uddannelse i ledelse fremgår i tabellen herunder. Antal Procent af alle ledere Ledere med diplom i ledelse 1 2 Ledere med anden længerevarende ledelsesrelevant uddannelse Ledere med både diplom i ledelse og anden længerevarende ledelsesrelevant uddannelse 9 21 Ledere uden lederuddannelse 8 19 I alt Børnemiljøvurdering En børnemiljøvurdering er i princippet en arbejdspladsvurdering med fokus på børn. Børnemiljøvurderingen skal indeholde følgende elementer: - En kortlægning af institutionens fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. Børnenes perspektiv skal inddrages i kortlægningen, det kan for eksempel ske ved hjælp af børneinterviews eller iagttagelser. - En beskrivelse og en vurdering af eventuelle børnemiljøproblemer og indsatsområder. - En handlingsplan. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2013 Kolding Kommune Side 14

15 De lokale kvalitetsrapporter viser, at der bliver brugt mange forskellige metoder til at afdække børnemiljøet. Der kan i en og samme institution blive brugt forskellige metoder afhængigt af, hvilken aldersgruppe der er fokus på og hvilket tema, man ønsker belyst. Nogle af de metoder der anvendes er observationer, børneinterviews, fotos taget af børnene, mind maps, bøger som børnene selv laver og designprocesser med børnene. Det er tilfredsstillende, at der er mange forskellige metoder i spil, fordi de kan noget forskelligt og dermed øges sandsynligheden for, at der også afdækkes mange forskellige elementer af børnemiljøet. Institutionernes kortlægninger viser, at de børnemiljømæssige problematikker er forskellige fra institution til institution. Nogle temaer går dog igen i mange institutioner: Det fysiske børnemiljø: Her arbejdes der typiske med forbedring af legepladsen, forbedring af rammerne for fysisk aktivitet indenfor, forbedring af mulighederne for at børn kan være selvhjulpne, støj og toiletter. Det psykiske børnemiljø. Her arbejdes der med mobning, hvordan taler vi med hinanden, hjælpsomhed, hvad er vi bange for, skæld ud og søvn. Det æstetiske børnemiljø. Her arbejdes der med belysning, billeder i børnehøjde, grimme lugte og rod contra orden. Nærhed, omsorg og tryghed Generelt arbejdes der tilfredsstillende med børnemiljøet, hvilket indikerer at institutionerne overordnet set har et sundt børnemiljø. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2013 Kolding Kommune Side 15

16 Forbedring af kvaliteten i dagtilbud Regeringen og KL indgik i juni 2012 en aftale om at tilføre ekstra penge til kommunerne med henblik på at styrke kvaliteten i dagtilbud. I Kolding Kommune blev det besluttet, at en del af pengene skulle bruges til at afskaffe lukkeugerne i juli måned. Det blev pålagt institutionerne i samarbejde med forældrebestyrelserne at vælge, hvilke indsatser den resterende del af pengene skulle anvendes til. Institutionerne har i deres kvalitetsrapporter beskrevet, hvad de ekstra penge er blevet brugt til. Samtidig med udmøntningen af de ekstra midler var der i budgettet for 2013 indregnet en række besparelser. Besparelserne skyldtes indførelse af gennemsnitslønninger, ændret fordeling af lønmidler til henholdsvis pædagoger og pædagogmedhjælpere samt en 0,2 % effektiviseringsbesparelse. Det har, afhængigt af de lokale forhold, betydet, at nogle institutioner ikke har oplevet at få ret mange ekstra midler til rådighed. I den overvejende del af institutionerne har det været muligt at hæve normeringen. Den forbedrede normering er blandt andet blevet brugt til at forbedre indsatsen for børn i udsatte positioner, styrkelse af forældresamarbejdet, forbedret normering morgen og eftermiddag og bedre normering om vinteren. Det fremgår af de lokale kvalitetsrapporter, at det har haft stor positiv betydning for kvaliteten, at der er tilført ekstra ressourcer. Fra Skatkammeret har vi hentet nogle gamle singler. Alternativt juletræ af genbrugsmaterialer. Spontan lille julefest. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2013 Kolding Kommune Side 16

17 Daginstitutionernes kompetenceprofiler Institutionerne har udarbejdet kompetenceprofiler på gruppen af kommende børnehavebørn og gruppen af kommende skolebørn. Disse profiler er samlet, så man kan se profilen på samtlige kommende børnehavebørn, der kommer fra en vuggestue (241 børn) og profilen på samtlige kommende skolebørn, der kommer fra en børnehave (1129 børn). Du kan se kompetenceprofilerne på side Kompetenceprofilerne for de enkelte institutioner fremgår af de lokale kvalitetsrapporter. Kompetenceprofilerne viser børnenes kompetencer inden for seks temaer svarende til de seks lovbestemte læreplanstemaer. Ud fra profilerne kan man se, hvordan børnegruppens kompetencer samlet set ligger i forhold til det niveau, der kan forventes af børn i deres alder. Dvs. om deres kompetencer er aldersvarende. Overordnet set kan profilerne derfor bl.a. ses som udtryk for, om man i kommunens dagtilbud formår at skabe et læringsmiljø, der i tilstrækkeliggrad udfordrer og udvikler børnene. Kompetenceprofilerne udarbejdes i august og september måned året før børnene skal starte i henholdsvis børnehave og skole. Det giver mulighed for, at der i god tid inden børnehave-/skolestart kan sættes ekstra ind i forhold til det enkelte barn og børnegruppen, der hvor der måtte være behov for det. Kompetencehjulet, som kompetenceprofilerne laves ud fra, bygger på et ressourcesyn. Det betyder, at der vurderes på de kompetencer, barnet har og er i gang med at udvikle. Der er udarbejdet et kompetencehjul for hvert enkelt barn. Disse kompetencehjul udgør til sammen en kompetenceprofil over den samlede børnegruppe i kommunen. Det betyder, at nogle børn ligger over gennemsnitsalderen, mens andre ligger under gennemsnitsalderen. Det kan have betydning for kompetenceprofilen i institutioner, hvor der er specialgrupper, grupper med mange tosprogede børn etc. Dette beskrives i den enkelte institutions kvalitetsrapport. Formålet med profilerne er: - At skabe et overblik over, hvordan børnene profiterer af læreplansarbejdet inden for de seks læreplanstemaer. - At få fokus på, om der er temaer, hvor resultaterne indikerer, at der skal ske en yderligere indsats. Graferne skal ses i forhold til børns generelle udvikling. Der kan for eksempel ske en stor udvikling i løbet af 2-3 måneder for et vuggestuebarn. Denne viden bør tænkes ind, når graferne læses og sammenlignes mellem vuggestuebørn og børnehavebørn. Kompetenceprofilerne i rapporten viser profilerne fra både 2012 og Disse kan ikke umiddelbart sammenlignes, da det er forskellige børn, der er vurderet i henholdsvis 2012 og Dertil kommer, at 2012 var det første år, hvor institutionerne udarbejdede profiler på alle kommende børnehave- og skolebørn. Det var på dette tidspunkt derfor et nyt redskab for mange pædagoger. Det kan have betydning for 2013-profilerne, at pædagogerne havde større erfaring i at bruge kompetencehjulet og var mere sikre i deres vurderinger. Overordnet set ligner profilerne fra 2012 og 2013 hinanden, idet der alene er små udsving i både op- og nedadgående retning. Udsvingene, der svarer til en til to måneder, vurderes som så små, at de ikke Kvalitetsrapport for Børneområdet 2013 Kolding Kommune Side 17

18 tillægges betydning. I gennemgangen af kompetenceprofilerne på de kommende sider, vil disse udsving derfor ikke blive behandlet nærmere. Profiler for både 2012 og 2013 er medtaget, da det over tid vil være interessant at følge udviklingen i profilerne. Det er ikke målet, at profilerne generelt set skal stige fra år til år, idet det ikke giver mening at have et mål om at for eksempel en treårig skal fungere som en femårig. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2013 Kolding Kommune Side 18

19 Kvalitetsrapport for Børneområdet 2013 Kolding Kommune Side 19

20 Kvalitetsrapport for Børneområdet 2013 Kolding Kommune Side 20

21 Hvad siger kompetenceprofilerne om børnenes sprogkompetencer? Vuggestuebørn: Profilerne ligger over gennemsnittet, dog ikke i grammatik, hvor de er en smule under alderssvarende. Status er tilfredsstillende. Børnehavebørn: Profilerne ligger alle på gennemsnittet. Status er tilfredsstillende. Hvordan har vi arbejdet med sprog? I 2012 deltog cirka 125 pædagoger i efteruddannelsesprogrammet Sprogpakken, som var et landsdækkende program, der var blevet til på initiativ af Socialministeriet. I Kolding Kommune besluttede forvaltningen at følge op på efteruddannelsen ved udpege sprogansvarlige pædagoger i alle daginstitutioner. De sprogansvarlige pædagoger mødes to gange årligt i faglige netværk, hvor de får ny faglig viden og hvor der sker vidensdeling på tværs af institutionerne. Der er afholdt fælles temadag for ledere, sprogansvarlige og tale- hørekonsulenter fra PPR, hvor der var særlig fokus på betydningen af tidlig indsats og sprogvurderinger. Der er udarbejdet en central procedurebeskrivelse, der beskriver hvilke børn, der skal sprogvurderes og hvordan sprogindsatsen skal iværksættes i forhold til de børn, hvor der kræves en opfølgning på baggrund af sprogvurderingen. Det er tilfredsstillende at konstatere, at indsatsen har haft effekt, idet der i 2013 er lavet det nødvendige antal sprogvurderinger, jf. afsnittet om sprogvurderinger på side 10. Hvad skal vi være opmærksomme på i det fremtidige arbejde med sprog? På baggrund af kompetenceprofilerne og antallet af sprogvurderinger kan det konstateres, at kompetenceudvikling, netværk og tværfagligt samarbejde har en positiv effekt. Kommentarer i institutionernes kvalitetsrapporter peger på det samme. Derfor skal disse indsatser forsætte det kommende år. Der skal fortsat være opmærksomhed på at alle relevante børn bliver sprogvurderet så tidligt som muligt. Hvad er der fokus på under temaet sprog? Kommunikation Lytte og tale Udtale og betydning Lyde og lytteforståelse Udviklingen i sproglig og social adfærd der udnytter de sproglige kompetencer til udveksling af betydninger og følelser Barnets øgede forståelse af andres brug af og udviklingen i egen brug af betydningsbærende tryk og stød, intention og tonefald, både indadtil i lytteforståelse og udadtil i udtale. Barnets udvikling af tydelig udtale af ord med sprogets betydningsadskillende lyde og hyppigste konsonantkombinationer Udviklingen i den nødvendige lydlige evne til at skelne mellem talesprogets stavelser og enkeltlyde, som gør at man kan høre og udtale ord f.eks forskellen mellem hus og mus Kvalitetsrapport for Børneområdet 2013 Kolding Kommune Side 21

22 Ordforråd Grammatik Barnets udvikling i antallet af ord som er til rådighed for det indenfor forskellige ordklasser. Barnets udvikling i anvendelse af regler/rutiner for hvordan betydninger er forbundet med udtryk og hvordan sprogdele kombineres til større helheder. Hvad siger kompetenceprofilerne om børnenes kompetencer omkring natur og naturfænomener? Vuggestuebørn: Profilerne er aldersvarende og over aldersvarende dog ikke forhold til naturen, som er under gennemsnittet. Det sidste skyldes formentlig formuleringen af spørgsmålene om temaet, dette er ved at blive ændret. Status er tilfredsstillende. Børnehavebørn: Profilerne er alle lidt over gennemsnittet. Status er tilfredsstillende. Helt tæt på naturen. Hvordan har vi arbejdet med natur og naturfænomener? Alle institutioner har i foråret planlagt og afholdt et længevarende naturprojekt. Naturprojektet var tilrettelagt af de naturansvarlige pædagoger i samarbejde med institutionens øvrige personale. Naturprojekternes indhold, omfang og varighed har været tilpasset den enkelte institutions ønsker og behov. Alle institutioner har en naturansvarlig pædagog, disse har alle været på fire heldagskurser, tilrettelagt af Børneområdets naturvejleder. Kurserne har taget udgangspunkt i pædagogernes ønsker og behov for opkvalificering. Målet er at klæde de naturansvarlige pædagoger på til, at de i højere grad arbejder med naturforløb ude i institutionerne. Naturprojekterne har fungeret som erfaringsbaseret læring mellem Kvalitetsrapport for Børneområdet 2013 Kolding Kommune Side 22

23 kurserne. De naturansvarlige indgår i faglige netværk, hvor de deler deres viden, erfaringer og gode ideer med hinanden. Børneområdets naturvejleder er blevet flittigt brugt, både som direkte formidler for børn og pædagoger og som sparringspartner og inspirator af de enkelte institutioner. Hvad skal vi være opmærksomme på i det fremtidige samarbejde med natur og naturfænomener? Der skal fortsat være fokus på efteruddannelse af de naturansvarlige pædagoger. Herunder styrkelse af netværk og bedre muligheder for erfaringsudveksling af ideer, forløb og materiale på tværs af institutionerne. Hvad er der fokus på under temaet natur og naturfænomener? Sansning og perception Opmærksomhed og viden Forhold til naturen Sprog, begreber og handling Udviklingen i hvordan barnet via sanserne oplever natur og naturfænomener, og hvordan barnet via sin perception (egen sanseiagttagelse) opfatter oplevelser og indtryk fra naturen. Udviklingen i hvordan barnet kan rette sin opmærksomhed mod naturens elementer og naturfænomenerne, samt få og have viden om disse elementer Hvordan barnet udvikler sig i forhold til at undersøge og eksperimentere med elementer i naturen, og udviklingen i barnets forståelse, viden og erfaringer med natur, dyr og planter. Hvordan barnet udvikler sit kendskab til begreber og navne på ting i naturen og mere avancerede begreber for naturens elementer, og hvordan det udvider sine handlemuligheder i forbindelse med sine oplevelser med natur, naturens elementer og naturfænomener. Hvad siger kompetenceprofilerne om børnenes kompetencer om kultur og kulturelle udtryksformer? Vuggestuebørn: Profilerne ligger med to undtagelser under gennemsnittet. Områderne æstetisk erkendelse og musikalsk fantasi ligger over gennemsnittet. Status er mindre til fredsstillende, men ikke bekymrende. Det ser ud til, at børnene i løbet af de tre år i børnehaven når op på gennemsnittet. Børnehavebørn: Profilerne er over eller lige omkring gennemsnittet bortset fra musik og sang som kommunikation, der ligger lidt under gennemsnittet. Status er tilfredsstillende. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2013 Kolding Kommune Side 23

24 Hvordan har vi arbejdet med kultur og kulturelle udtryksformer? Indsatsen omkring dette læreplanstema varetages lokalt i den enkelte institution. Ti institutioner samarbejder på tværs omkring delelementer af dette læreplanstema. Det sker med udgangspunkt i Musikbørnehaven og designbørnehaven Sanseslottet. I modsætning til de tre læreplanstemaer sprog, natur og krop og bevægelse er der ikke udpeget særligt kulturansvarlige pædagoger. Det fremgår af institutionernes kvalitetsrapporter, at en del institutioner på baggrund af sidste års kompetenceprofiler i løbet af 2013 har lavet en styrket indsats i forhold til specielt musik. Hvad skal vi være opmærksomme på i det fremtidige arbejde med kultur og kulturelle udtryksformer? På baggrund af de positive erfaringer med læreplansansvarlige pædagoger og faglige netværk i forhold til andre læreplanstemaer, skal det overvejes om det samme skal ske her. Det skal undersøges, om der er de nødvendige ressourcer i form af tid til rådighed både på decentralt og centralt niveau inden et sådan tiltag sættes i gang. Hvad er der fokus på under temaet kultur og kulturelle udtryksformer? Æstetisk erkendelse Leg, fiktion og drama Kulturel viden og værdier Musik og sang som kommunikation Musikkens håndværksmæssige side Billedvirksomhed som kommunikation, fantasi og kreativitet Billedsproglig udvikling og den rum- og formskabende udvikling Udviklingen i hvordan barnet erkender optager, føler og genkender æstetiske oplevelser, og hvordan barnet ud fra dette selv skaber æstetiske oplevelser for sig selv og andre, når det kreerer egne sanselige udtryk gennem brug af kulturelle udtryksformer. Udviklingen i hvordan barnet bruger leg, fiktion og drama som middel til at udtrykke fantasi, følelser og oplevelser Udviklingen i hvad barnet bedømmer som rigtigt og forkert, godt eller ond, smukt eller grimt, som udspringer af kulturelle vædier, normer og viden, som barnet vokser op i. Udviklingen i hvordan barnet bruger musik og sang som kommunikations- og udtryksmiddel i kommunikation og leg. Udviklingen i hvordan barnet via den motoriske, kognitive og stemmemæssige udvikling kan udtrykke sig musikalsk med stemme og instrumenter. Udviklingen i hvordan barnet bruger billeder, skulpturer osv. Til at udtrykke sin fantasi, kreativitet og følelser. Udviklingen i hvordan barnet bruger forskellige greb til at mestre tegnekulturen, og udviklingen i barnets brug af symboler og evne til at lave tredimensionelle rum- og formskabende konstruktioner. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2013 Kolding Kommune Side 24

25 Hvad siger kompetenceprofilerne om børnenes sociale kompetencer? Vuggestuebørn: Profilerne ligger lige omkring gennemsnittet. Status er tilfredsstillende. Børnehavebørn: Profilerne ligger lige omkring gennemsnittet. Status er tilfredsstillende. Hvordan har vi arbejdet med sociale kompetencer? Der arbejdes med udvikling af børnenes sociale kompetencer hver dag. Arbejdet foregår i alle sammenhænge og er en integreret del af basispædagogikken, læreplansarbejdet og arbejdet med børnemiljøet. Familier, der har behov for at få støtte til denne del af opdragelsen, har mulighed for at deltage i kurserne Tottler (1-3 årige børn) og De utrolige år (3-8 årige børn). Hvad skal vi være opmærksomme på i det fremtidige arbejde med de sociale kompetencer? Der skal forsat være fokus på vigtigheden af basispædagogikken, der er essentiel for netop at stimulere og udvikle de vigtige sociale kompetencer. Der skal være forstærket fokus på forældrenes vigtige rolle og ansvar på dette felt. Alle førstegangsforældre får fremover tilbudt forældreuddannelsen Familieiværksætterne. Forældreuddannelsen sker i regi af sundhedsplejen, og pædagoger og dagplejekonsulenter underviser på et af modulenerne i emnet en god start i dagtilbud. I de kommende år vil der være fokus på inklusion, der vil blive iværksat efteruddannelse af pædagoger i aktionslæring og inklusion. Hvad er der fokus på under temaet sociale kompetencer? Social adfærd Kommunikation Socialisering Social tænkning Hvordan barnet udvikler sit sociale repertoire og sin måde at opføre sig på over for andre børn og voksne. Der er bl.a. tale om udviklingen i sociale handlemuligheder i samspil, samarbejde og konflikter med børn og voksne. Hvordan barnet udvikler sig med hensyn til at kunne kommunikere med andre børn og voksne såvel sprogligt som nonverbalt. Der er bl.a. tale om udviklingen i, hvordan barnet i samspil med andre kan vise, hvad det gerne vil med fagter, blik, pegen eller ord. Hvordan barnet trin for trin tilegner sig de normer, færdigheder og personlighedsegenskaber, der er almindelige, og som der skal til for at begå sig i det samfund, de er en del af. Der er bl.a. tale om tilegnelsen af normer for deltagelse i praktiske rutiner, fælleslege og samtaler. Hvordan barnet hele tiden udvikler sin abstraktionsevne til at opfatte, forstå og begribe andre mennesker, forholdet mellem mennesker og sig selv og indbyrdes sammenhænge mellem disse. Der er her bl.a. tale om udviklingen i bartnets stigende forståelse af, at andre mennesker har hensigter, følelser og vilje. Dette er en forudsætning for, at evnen til empati og samarbejde udvikles. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2013 Kolding Kommune Side 25

26 Hvad siger kompetenceprofilerne om børnenes personlige kompetencer? Vuggestuebørn: Profilerne ligger lige omkring gennemsnittet bortset fra mestring, der ligger lidt under gennemsnittet. Status er tilfredsstillende. Børnehavebørn: Profilerne ligger på eller over gennemsnittet. Status er tilfredsstillende. Hvordan har vi arbejdet med de personlige kompetencer? Der arbejdes med udvikling af børnenes personlige kompetencer hver dag. Arbejdet foregår i alle sammenhænge og er ligesom arbejdet med de sociale kompetencer en integreret del af basispædagogikken, læreplansarbejdet og arbejdet med børnemiljøet. Et vigtigt element i udviklingen af de personlige kompetencer er blandt andet relationsarbejde, til at understøtte dette arbejde kan institutioner i kortere eller længere perioder få hjælp af en pædagogisk rådgiver eller en vejledende støttepædagog. Hvad skal vi være opmærksomme på i det fremtidige arbejde med de personlige kompetencer? Der skal være øget fokus på børnenes evne til at samarbejde og indgå i forskellige former for fællesskaber. Der skal være opmærksomhed på at skabe rammer, der giver mulighed for ro, fordybelse og koncentration. Disse opmærksomhedspunkter vil indgå i efteruddannelsen af pædagoger. Når man er glad for sit nye tøjdyr, er det rart at veninden er den allerbedste tegner. Godt de kan hjælpe hinanden. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2013 Kolding Kommune Side 26

27 Hvad er der fokus på under temaet personlige kompetencer? Selvfølelse Følelser Tilknytning Mestring Læring og udvikling Oplevelse af sammenhæng Udviklingen i hvordan barnet synes at udvikle sine følelser og bevidstheden om sit selv. Der er bl.a. tale om barnets udvikling af selvværd, selvtillid, selvafgrænsning og selvbevidsthed. Udviklingen i hvordan barnet udtrykker, rummer og regulerer sine følelser, samt det at dele følelser med andre. Der er bl.a. tale om udviklingen af vitalitetsfølelser, empati og barnets spejling i andre personer Udviklingen i hvordan barnet etablerer tilknytning til de nærmeste, klarer adskillelse fra de nære, bruger overgangsobjekter, udvikler venskaber og selvstændighed. Udviklingen i barnets mestringsområder, f.eks. dets egen andel i skabelse af en rutine, når det skal spise og sove. Der er også tale om, hvordan det i genkender og husker mønstrene i sine handlinger med andre, herunder f.eks. udviklingen i sin mestring af lege, hukommelse, forestillingsevne og forhandling. Udviklingen i barnets typiske læring på baggrund af en opvækst i ens vesteuropæisk/dansk kultur. Omhandler bl.a. evnen til at indgå i samspil, have samforståelse for forestillingsevne samt være selvstændig og kreativ. Hvordan barnet udvikler sig gennem oplevelse af sammenhæng i brugen af nysgerrighed, hukommelse, selvbestemmelse, handling, abstrakt tænkning og symboler. Hvad siger kompetenceprofilerne om børnenes kompetencer om krop og bevægelse? Vuggestuebørn: Profilerne ligger på alle områder markant over gennemsnittet. Status er tilfredsstillende. Børnehavebørn: Profilerne ligger på alle områder markant over gennemsnittet. Status er tilfredsstillende. Hvordan har vi arbejdet med krop og bevægelse? Der er generelt stor opmærksomhed omkring dette læreplanstema. En del institutioner har i samarbejde med DGI og KFUM idræt gennemført forskellige bevægelsesprojekter. Tolv institutioner er med i samarbejdet Børneidræt på tværs. Der afvikles to årlige fælles idrætsdage for alle institutioner i kommunen. Der er i 2013 etableret et fagligt netværk for pædagoger, der er ansvarlige for temaet krop og bevægelse. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2013 Kolding Kommune Side 27

28 Hvad skal vi være opmærksomme på i det fremtidige arbejde med krop og bevægelse? Der skal fortsat arbejdes med at udvikle det faglige netværk for pædagoger med ansvar for temaet. Det er vigtigt fortsat at støtte og udvikle det unikke arbejde, der foregår i Børneidræt på tværs. Hvad er der fokus på under temaet krop og bevægelse? Kroppen Sansemotorik Finmotorik og sansning Leg Kost og sundhed Barnets udvikling af kropsbevidsthed, oplevelse af egen krop gennem kroppen og hvad det kan gøre ved sin krop. Udviklingen i hvordan barnet via krop og hjerne tolker sanseindtryk og bruger disse til at tilpasse bevægelse, handlinger og adfærd, som en del af at mestre grundlæggende bevægelsesmønstre f. eks. Kravle, gå og løbe og bruge disse i lede og dagligdagsaktiviteter. Udviklingen i hvordan barnet via krop og hjerne tolker sanseindtryk og bruger disse til at tilpasse bevægelser og handling, som en del af at mestre finmotoriske funktioner f. eks. Forskellige greb, manipulation af genstande, samarbejde mellem hænderne, som gør det muligt for barnet at udføre aktiviteter, som stiller krav til finmotoriske færdigheder. Hvordan udviklingen af forskellige kropslige handlinger og adfærd påvirker legene. Bl.a. barnets udvikling i brug af flere og flere temaer for legene, der involverer kroppen, så som leg med fingre, tyngdekraften, komme ind og ud af ting, lave konstruktioner og bruge fantasien. Udviklingen i barnets kostvaner og hvordan det deltager i madkulturen i børnehaven og hjemmet. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2013 Kolding Kommune Side 28

29 Dagplejens rammebetingelser I tabellen nedenfor fremgår en række faktuelle oplysninger om dagplejen i Kolding Kommune. Tallene kommenteres i de følgende afsnit % Antal dagplejere Antal indmeldte børn Antal pladser (normerede) Forældrebetaling pr. måned i kr. (plads med pasning 45 t./ugen) Kommunens driftsudgift pr. måned i kr. (plads med pasning 45 t./ugen) Antal børn placeret på børnelinealen heraf i kategori ,9 - heraf i kategori ,8 - heraf i kategori ,3 - heraf kategori 4 a+b 0 0 Antal børn med særlige behov, der tæller for to pladser 27 2,4 Antal trepartssamtaler 10 - Antal underretninger 2 - Antal børn, der får børnehaveudsættelse 23 2 Dagplejens sygefravær i procent - 4,5 Antal dagplejekonsulenter med mindst 3 moduler i relevant diplomuddannelse 22 91,7 Kvalitetsrapport for Børneområdet 2013 Kolding Kommune Side 29

30 Antal dagplejekonsulenter med relevant diplomuddannelse 2 8,3 Dagplejens størrelse Dagplejen rummer ca børn og har ansat 415 dagplejere, heriblandt gæstedagplejere og personale i dagplejens 6 gæstehuse og gæstefunktioner, som er fordelt geografisk ud over hele kommunen. Herved imødekommes borgernes ønske om at benytte sig af et pasningstilbud i nærmiljøet eller tæt på arbejdspladsen. På baggrund af et mindre fødselstal og udbygning af vuggestuer i Kolding Kommune har dagplejen i 2013 været nødsaget til at reducere antallet af dagplejepladser i flere af kommunens skoledistrikter for at justere pasningskapaciteten. Det har bevirket, at 30 dagplejere svarende til 7,2% er blevet afskediget i efteråret Afskedigelserne træder i kraft i perioden 1. januar 2014 til 1. april 2014 alt efter personlig opsigelsesvarsel. Derudover er der i dagplejere svarende til 7%, der er fratrådt ved naturlig afgang eller opsagt pga. sygdom. Dagplejen vil til stadighed have et skærpet blik på pasningskapaciteten i alle skoledistrikter for løbende at kunne justere antallet af dagplejepladser til antallet af børn med behov for pasning i dagplejen. Der er udarbejdet en strategi for, hvordan pasningskapaciteten for hvert skoledistrikt løbende undersøges og reguleres. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2013 Kolding Kommune Side 30

31 Børn i dagplejen Der kan være stor forskel på børnesammensætningen hos den enkelte dagplejer og i de enkelte skoledistrikter. Denne forskel har indflydelse på planlægning og udførelse af det pædagogiske arbejde og på kvaliteten af samspillet med det enkelte barn og børnegruppen. I et dagplejehjem, hvor der er børn med særlige behov, er det væsentligt, at dagplejeren tilrettelægger særlige pædagogiske forløb sammen med det enkelte barn eller børnegruppen. Det er også nødvendigt at have et tæt og tillidsfuldt samarbejde med forældre og tværfaglige samarbejdspartnere. I dagplejen kan vi tilbyde børn med særlige behov optimale rammer for trivsel, udvikling og læring, idet barnet inkluderes i et fællesskab, hvor det i hjemlige omgivelser kan have nære relationer til en voksen og en lille børnegruppe. Ud over de ordinære dagplejehjem har vi etableret 7 minidagplejere, som tager vare på 14 børn med særlige behov. Dagplejen har desuden ca dobbeltpladser, som muliggør, at der tages særlige hensyn til f.eks. præmature børn, sensitive børn, børn med immundefekter og børn der kræver særlig kost eller motorisk træning. Uddannelse Dagplejen har fokus på at uddanne og kvalificere alle medarbejdere. I 2013 har alle dagplejerne således afsluttet en design- og innovationsuddannelse, hvor de har fået kendskab til at arbejde med innovation og designprocesser. For at opkvalificere fagligheden i den pædagogiske praksis har dagplejen valgt, at der løbende planlægges med at ca. 10 dagplejere er på PAU (Pædagogisk Assistent Uddannelse). PAU er en praktisk pædagogisk uddannelse, som giver dagplejeren teori og viden samt metoder til at omsætte dette i den pædagogisk praksis. Alle dagplejekonsulenterne har mindst 3 moduler i relevant diplomuddannelse. Derudover er 5 uddannede Marte Meo terapeuter. Fakta om Marte Meo - Marte Meo er en metode, der bruger video til at analysere samspillet mellem mennesker. - Formålet er at skabe en anerkendende og udviklingsstøttende kommunikation mellem børn og voksne. - Metoden blev udviklet af den hollandske socialpædagog Maria Arts i slutningen af 1970èrne. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2013 Kolding Kommune Side 31

32 2 dagplejekonsulenter er desuden uddannede gruppeledere i De Utrolige År (DUÅ) og 2 er uddannet i DUÅprincipper. Fakta om De Utrolige År - En serie evidensbaserede programmer, der har til formål at styrke tilknytningen og det positive samspil mellem børn og forældre. Derigennem fremmes udviklingen af børns selvreguleringsevner, sociale kompetencer og i det hele taget de færdigheder, der skal til for at kunne mestre livet. - De Utrolige År er forældreprogrammer som er gruppebaserede, og anvender videomodellering, rollespil, praktiske aktiviteter og gruppedrøftelser. Dertil kommer, at 2 dagplejekonsulenter er uddannede bevægelseskonsulenter, og 1 konsulent er i gang med at uddanne sig til bevægelseskonsulent og 1 konsulent har diplom i børne- og specialpædagogik med fokus på sprog. Dagplejekonsulenternes uddannelseskompetencer danner grundlag for kvalificering og udvikling af den grundlæggende pædagogiske praksis og den tidlige indsats for børn i dagplejen. Trepartssamtaler og underretninger Dagplejen har lavet 2 underretninger og deltaget i 10 trepartssamtaler. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2013 Kolding Kommune Side 32

33 Tallet ligger stadig lavt på trods af, at der i 2013 har været et tættere samarbejde med Familieafdelingen i end tidligere. For at sikre barnets tarv vil dagplejen fortsat være med til at lave en tidlig indsats ved at have skærpet opmærksomhed på de signaler, som barnet og familien giver, og ved at handle professionelt ud fra Marte Meo forløb og DUÅ-principper. Dagplejen vil i højere grad inddrage og inkludere forældre i et samarbejde om barnets trivsel og udvikling. Der skal for fremtiden være et skærpet fokus på, hvornår der skal ske underretning og hvornår der skal tages initiativ til en trepartssamtale for at sikre barnets tarv. Dette vil formodentlig give et resultat med flere antal underretninger og trepartssamtaler. Efter anmodning fra Familieafdelingen udarbejdes et antal udtalelser om barnets trivsel og udvikling. I 2014 vil dagplejen registrere antallet af udtalelser. Ligeledes vil dagplejen i 2014 registrere antallet af henvendelser fra Familieafdelingen til dagplejen i forbindelse med Barnets reform. Sygefravær Sygefraværet er faldende og der har været et gennemsnit på 4,44% i Resultatet kan skyldes: 1. At dagplejens indsats med de seneste år at sikre alle dagplejere de rette hjælpemidler nu kan måles positivt. 2. At dagplejen har fået skabt en bevidsthed hos den enkelte dagplejer om at leve sundere samt effekten af tidligere sundhedsindsats. 3. At dagplejen følger Kolding Kommunes fraværsprocedure meget nøje 4. At MedHelp sætter fokus på dagplejens sygefravær. Dagplejerne kan kontakte MedHelp på alle tider af døgnet for at søge råd og vejleding om sygdom/sundhed fra en sygeplejerske. Dagplejen fortsætter ovenstående praksis det næste år. Børnemiljøvurdering I dagplejen er børnemiljøet integreret i arbejdet med de pædagogiske læreplaner. I årerne havde dagplejen fokus på det fysiske børnemiljø, hvor hovedindsatsen var på hygiejne og håndvask. I 2013 har dagplejen haft fokus på det psykiske og det æstetiske børnemiljø. Dagplejens almene pædagogiske praksis tager udgangspunkt i relationer og samspil. Den voksne tager ansvar for at skabe kvalitative relationelle rammer for barnet ved at møde barnet med positive følelser og ved at følge barnets initiativer. Ud fra barnets perspektiv gennemføres pædagogiske aktiviteter, som skaber grundlag for barnets læring. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2013 Kolding Kommune Side 33

34 Det psykiske og æstetiske børnemiljø betragtes i dagplejen som den vigtigste ressource for barnets trivsel, udvikling og læring, og derfor vil indsatsen omkring den almene pædagogiske praksis fortsætte med samme fokus. Samtidig er dagplejen i gang med at udvikle og kvalificere dagplejekonsulenternes arbejdsopgaver med tilsyn i dagplejehjem og i legestuer. For at sikre en fortsat kvalitetsudvikling, vil dagplejen fortsætte de udviklingstiltag, der er sat i gang. Forbedring af kvaliteten i dagplejen I dagplejen er der ansat en udviklingskonsulent for de midler, som alle dagtilbud i 2013 fik tildelt fra regeringen til forbedring af kvaliteten i dagtilbud. Derudover er en del af midlerne brugt til eksterne konsulenter til undervisning af dagplejekonsulenter i design og innovationsforløb. Der er udarbejdet et kompetenceudviklingsdesign, som skal sikre kvalitet og opfølgning på nye indsatser og uddannelsesforløb i hele dagplejen. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2013 Kolding Kommune Side 34

35 Dagplejens kompetenceprofiler I perioden 1. august 1. november 2013 er der udarbejdet ca. 100 kompetencehjul på børn fra 1½ år til 2½ år. Ca. 25% af de gennemførte kompetencehjul er foretaget på børn med særlige behov. Dagplejens kompetenceprofil kan ses på side 41. Sprog Hvad siger kompetenceprofilerne om børnenes sprogkompetencer? Profilerne ligger over gennemsnittet, dog ikke i grammatik, hvor de er alderssvarende. Hvordan har vi arbejdet med sprog? I 2013 har dagplejen placeret sprogarbejdet centralt i den pædagogiske praksis på to måder: 1. Generel sprogindsats Dagplejen har ud fra Sprogpakken udarbejdet eget sprogmateriale, som danner grundlag for den generelle sprogindsats for alle børn i dagplejen, som består af: baby og børnetegn dialogisk læsning understøttende sprogstrategier Hvad er Sprogpakken? Sprogpakken er en efteruddannelsesindsats iværksat af Socialministeriet. Dens formål er: 1. At tilbyde massiv opkvalificering af det pædagogiske personales arbejde med børns sprog. 2. At bidrage til at alle børn får bedre sproglige kompetencer 3. At understøtte implementeringen af de nye regler om sprogvurdering og sprogstimulering, der trådte i kraft 1. juli Sprogpakken er baseret på den nyeste forskningsbaserede viden om børns sprog og sproglige udvikling. I forbindelse med indsatsen er der udviklet og formidlet metoder og redskaber, der skal styrke pædagogernes arbejde med sprog. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2013 Kolding Kommune Side 35

36 2. Sprogvurdering Kolding Kommune har opsat en række pejlemærker for, hvornår et barn har behov for en sprogvurdering. Dagplejekonsulenter vurderer i samarbejde med dagplejeren, om et barn skal sprogvurderes. Ud fra sprogvurderingen besluttes det om barnet har behov for: En generel indsats Fokuseret sprogindsats Der udarbejdes en skriftlig handleplan for denne indsats. Særlig sprogindsats En beskrivelse af barnets kompetencer og dets kompetencehjul sendes til PPR som tager initiativ til at undersøge barnet og udarbejde en handleplan for denne indsats. Forældrene informeres og inddrages som en naturlig del af et samarbejde om at lave en fælles sprogindsats for barnet. Hvad skal vi være opmærksomme på i det fremtidige arbejde med sprog? Dagplejen har opsat en strategi for implementering af alle 3 sprogindsatser i den generelle indsats for alle børn i dagplejen. Sprogindsatsen og fokuseret samarbejde med PPR kan forhåbentlig måles med positive resultater inden for de næste 2 år. Dagplejen vil i 2014 registrere hvor mange sprogvurderinger der er og hvor mange vurderinger, der giver anledning til henholdsvis en generel, en fokuseret og en særlig fokuseret indsats. Natur og naturfænomener Hvad siger kompetenceprofilerne om børnenes kompetencer omkring natur og naturfænomener? Sansning og perception og opmærksomhed og viden om naturforhold scorer over gennemsnittet. Sprogbegreber og handling scorer gennemsnitligt. Forhold til naturen scorer en lille anelse under gennemsnittet. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2013 Kolding Kommune Side 36

37 Hvordan har vi arbejdet med natur og naturfænomener? Dagplejebørnene er generelt meget udenfor, og derfor er dette læreplanstema en stor del af den pædagogiske praksis i alle dagplejehjem. Børnene sanser og oplever naturen næsten hver dag og får på denne måde en større viden og interesse for at undersøge og kende naturen. Dagplejen har temadagplejere som naturdagplejere og årstidsdagplejere som er med til at fremhæve og udvikle kvalitet på dette område. Hvad skal vi være opmærksomme på i det fremtidige arbejde med natur og naturfænomener? Dagplejen vil udvikle samarbejdet med naturvejlederen, ved at opfordre dagplejere og børn til at deltage i de tilbud, som naturvejlederen i Kolding Kommune tilbyder specielt til dagplejen. Dagplejen vil for fremtiden opfordre dagplejerne til netværksdannelse imellem interessegrupper f.eks. temadagplejerne for at få skabt samarbejde på tværs. Kultur og kulturelle udtryksformer Hvad siger kompetenceprofilerne om børnenes kompetencer omkring kultur og kulturelle udtryksformer? Æstetisk erkendelse, kulturel viden og værdier, musikalsk fantasi, viden og værdier og billedvirksomhed som kommunikation scorer over gennemsnittet. Leg, fiktion og drama, musik og sang som kommunikation, musikkens håndværksmæssige side og billedsproglig udvikling scorer under gennemsnittet. Hvordan har vi arbejdet med kultur og kulturelle udtryksformer? Kvalitetsrapport for Børneområdet 2013 Kolding Kommune Side 37

38 I dagplejen har der været fokus på æstetiske læreprocesser og børns udtryk. Læreplanstemaet er gennemgående i pædagogiske forløb og aktiviteter i legestuerne. Der er i 2013 etableret en ny gruppe af temadagplejere musikdagplejere, hvor der arbejdes bevidst med dette læreplanstema. Hvad skal vi være opmærksomme på i det fremtidige arbejde med kultur og kulturelle udtryksformer? Dagplejen har intentioner om at sætte fokus på og understøtte medarbejdernes ressourcer og kompetencer. Musikdagplejerne er i gang med at udvikle netværk på tværs og der er ønsker om at etablere et udvidet samarbejde med musikbørnehaven og musikskolen. Sociale kompetencer Hvad siger kompetenceprofilerne om børnenes sociale kompetencer? Social adfærd og kommunikation scorer over gennemsnittet og socialisering og social tænkning scorer gennemsnitligt. Hvordan har vi arbejdet med sociale kompetencer? I den almene pædagogiske praksis arbejdes der ud fra en anerkendende og inkluderende tilgang. Dagplejen tager udgangspunkt i Daniel Sterns teori. Om Daniel Stern Daniel Stern var professor i psykologi i Geneve, der i sin forskning beskæftigede sig med hvad spædbørn tænker og føler. Teoretiske hovedpointer De anerkendende relationer, som barnet indgår i, hvor det bliver set, forstået og understøttet i dets følelsesmæssige udvikling, skaber forudsætningen for barnets selvdannelsesudvikling og læring. I dagplejen arbejder vi ud fra et værdigrundlag som tager udgangspunkt i den anerkendende tilgang, hvor vi bygger på menneskers ressourcer og kompetencer i et samskabende læringsmiljø, hvor innovative processer er et omdrejningspunkt. Hvad skal vi være opmærksomme på i det fremtidige arbejde med sociale kompetencer? Dagplejen vil fortsat have fokus på vigtigheden af den almene pædagogiske praksis, hvor vi ønsker at skabe en social praksis, hvor alle bidrager aktivt til fællesskabet og hvor alle deltager ligeværdigt. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2013 Kolding Kommune Side 38

39 Dagplejen har udarbejdet strategier for udviklingstiltag af legestuen og inklusion. Udviklingstiltagene fortsættes, kvalificeres og implementeres de næste par år. Alsidig personlig udvikling Hvad siger kompetencehjulene om børnenes alsidige personlige kompetencer? Profilerne ligger over gennemsnittet på nær mestring, som scorer gennemsnitligt. Hvordan har vi arbejdet med børnenes alsidige personlige kompetencer? I den almene pædagogiske praksis har der været fokus på relationen og samspillet mellem dagplejer/barn og barn/barn. Der er skabt opmærksomhed på det ansvar den voksne skal tage for at skabe det bedst mulige samspil for barnets trivsel, udvikling og læring. I den almene pædagogiske praksis har dagplejen optimale muligheder for at skabe positive læringsrum, hvor den voksne er bevidst om at justere sig i forhold til barnet og følge dets initiativ/spor. Den voksne ser barnet, følger barnet og giver barnet en oplevelse af at det er medbestemmende. Hvad skal vi være opmærksomme på i det fremtidige arbejde med børnenes alsidige personlige kompetencer? Dagplejen vil fortsætte med at udvikle den almene pædagogiske praksis, hvor dagplejeren viser barnet positive følelser og er bevidst om egne relationskompetencer. Fortsat fokus på det positive relationsrum som grundlag for barnets trivsel, udvikling og læring. Dagplejen har udarbejdet strategier for udviklingstiltag inklusion og leadership pipeline. Udviklingstiltagene fortsættes, kvalificeres og implementeres. Krop og bevægelse Hvad siger kompetenceprofilerne om børnenes kompetencer omkring krop og bevægelse? Profilerne for krop og bevægelse ligger over gennemsnittet. Hvordan har vi arbejdet med krop og bevægelse? I dagplejen har vi haft fokus på krop og bevægelse i flere år. Dette læreplanstema er gennemgående i samværet med børnene og en stor del af den pædagogiske praksis både i dagplejehjemmene og i legestuens aktiviteter. Udover sansning, bevægelse og kropsbevidsthed har dagplejen haft temaer som sund og varieret kost, hygiejne og søvn. Dagplejen har også temadagplejere bevægelsesdagplejere, som er med til at fremhæve dagplejen som et kvalitativt pasningstilbud. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2013 Kolding Kommune Side 39

40 Hvad skal vi være opmærksomme på i det fremtidige arbejde med krop og bevægelse? Dagplejen fortsætter indsatsen omkring krop og bevægelse i den almene pædagogiske praksis. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2013 Kolding Kommune Side 40

41 Alder: gennemsnit Kommunikation Lytte og tale Udtale og betydning Lyde og lytteforståelse Ordforråd Grammatik Sansning og perception Opmærksomhed og viden Forhold til naturen Sprog, begreber og handling Æstetisk erkendelse Leg fiktion og drama Kulturel viden og værdier Musik og sang som kommunikation Musikalsk fantasi, viden og værdier Musikkens "håndværksmæssige" side Billedvirksomhed som kommunikation Billedsproglig udvikling. Social adfærd Kommunikation Socialisering Social tænkning Selvfølelse Følelser Tilknytning Mestring Læring og udvikling Oplevelse af sammenhæng Kroppen Sansemotorik Finmotorik og sansning Leg Kost og sundhed år Kolding Kommune: Dagplejen år år år år år 8100 mdr 4 mdr 0 Sprog Naturen & naturfænomenerkultur og kulturelle Sociale kompetencer Personlige kompetencerkrop & bevægelse Kvalitetsrapport for Børneområdet 2013 Kolding Kommune Side 41