Bevægelses betydning for udvikling'

Transkript

1 Bevægelses betydning for udvikling' Karsten Froberg Centre of Research in Childhood Health (RICH) Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet

2 RICH Center for Forskning i Børn og Unges Sundhed ved Syddansk Universitet, Odense Centre of Research in Childhood Health (RICH), Centerleder og forskningsleder: Anders Grøntved Pt. 18 ansatte forskere

3 Forhold der undersøges i studier i RICH Omgivelsernes indflydelse Familie/venner Socio-økonomisk status Fritidsmuligheder m.m. Livsstil Fysisk (in)aktivitet Kost, rygning og alkohol Personlige Alder Køn Fødselsvægt m.m Selvværd Stress Barrierer m.m. Fysiologiske risikofaktorer Fysisk form Motorik Blodtryk Insulin følsomhed Kolesterol og fedt i blodet Fedme og overvægt m.m. Genetik Rygproblemer Knoglestyrke Skader Arteriel stivhed Kognition

4 Motorik, fysisk aktivitet og stillesiddende tid hos 0-6-årige børn Sundhedsstyrelsen, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. URL:

5 Motorik Motorik kan beskrives som evnen til at bevæge sig. Sundhedsstyrelsen anvender følgende definitioner inden for det motoriske område: Motorisk kontrol: Barnets evne til at regulere og målrette de motoriske funktioner, der er væsentlige for at kunne bevæge sig. Motorisk læring: Den proces, der skaber permanente forandringer i barnets motoriske færdigheder og hvor disse er knyttet til øvelse eller erfaringer. Motorisk udvikling: De forandringer i motorisk adfærd, individet gennemgår i løbet af livet.

6 Den systemteoretiske tilgang giver mulighed for at forstå, hvordan barnet udvikler sig motorisk i et vekslende samspil mellem barnets vækst og modning, barnets motivation for motorisk aktivitet, bevægekulturelle forhold og de fysiske omgivelsers betydning for sansning og motorisk erfaring.

7 Motorisk læring er tæt forbundet med sansning af kroppen. Sanserne leverer de informationer, der er nødvendige for, at barnet kan lære at koordinere bevægelser og er forudsætningen for god motorisk læring. Tilpas udfordrende, varierende og motiverende fysiske udfoldelsesmuligheder både hjemme og i dagtilbuddet er vigtigt for, at barnet har mulighed for at udvikle sine motoriske kompetencer.

8 Gode motoriske kompetencer har betydning for barnets selvfølelse og for barnets deltagelse i sociale sammenhænge og styrker barnets forudsætninger for at være fysisk aktiv. Jo mere kompetente børn føler sig på det motoriske område, jo større sandsynlighed er der for, at børnene senere i livet vælger fysiske fritidsaktiviteter.

9 Der findes ikke i Danmark et normmateriale for børns motoriske kompetencer i børnehavealderen, ligesom der ikke findes undersøgelser, der har undersøgt udviklingen i motoriske kompetencer over tid hos børn inden skolealderen. Derfor er der ikke grundlag for at vurdere, om motorikken er god eller dårlig, eller om den har ændret sig over tid. Det kan kun konkluderes, at motoriske vanskeligheder i de tidlige år sandsynligvis er associeret til motoriske vanskeligheder ved skolestart.

10 32 Fysisk aktivitet: Gener eller livsstil?

11 Hvorfor skal børn bevæge sig? Fysisk aktivitet kan styrke/forbedre: Motorisk kontrol Udholdenhed/kondition Muskelstyrke Knogler og sener Stofskiftet herunder insulin følsomheden og modvirke overvægt og følgesygdomme forbundet hermed Selvtillid og social udvikling Kognitive funktioner herunder hukommelse og koncentrationsevne og derfor akademisk kunnen

12 Måling af fysisk aktivitet baseret på accelerometre Objektiv målemetode Princip: Når en person bevæger sig accelereres kroppen som følge af en muskulær kraft. Accelerationen kan måles i én (vertikalt), to (vertikalt + medio-lateralt) eller tre (vertikalt + medio-lateral+anterior-posterior) retninger.

13 Gennemsnitligt aktivitets niveau (3. klasse) [Counts/min] Skoletime Fri Fritidsidræt Skole idræt Frikvarter

14 Hvor aktive skal børn og unge være?

15 Fysiologisk sundhedsprofil Gennemsnit af SD-score (Z-score) Fysisk form Blodtryk Insulin/glykose Kolesterol og fedt i blodet Fedme og overvægt

16 EYHS Over gennemsnitten (0-linjen) høj risiko Metabolic Syndrome (Z-score) <448 cpm cpm cpm >758 cpm Metabolisk risiko sundhedsprofil (mean 95% CI) sat i forhold til kvartiler af fysisk aktivitet (n = 1485). Data are justeret for TV, køn, sted, alders gruppe, biologisk modenhed, rygning fødsels vægt,og forældres socio-økonomiske status (P < ). Ekelund et. al. PLoS Med 3(12): e

17 Sundhedsstyrelsen 2012

18

19 Børn skal have en god kondition...

20 Cardiorespiratory fitness is strongly associated to clustering of CVD risk factors in children and youth. - The findings were fairly similar between countries (in different geographical regions) and between sex and age groups. Anderssen et.al. Eur J Cardiovasc Prev Rehabil Aug;14(4):526-31

21 Odds ratio i kvartiler af fitness for at risikofaktorer samler sig i 6-7 og 9-10 års alderen (de samme børn) CoSCIS

22 Muskel-fitness er nødvendigt for at kunne være fysikaktiv graden af fitness har betydning for hvor nemt det er at udføre daglige og/eller sportslige aktiviteter Muskel-fitness Muskel-fitness er nødvendigt for at kunne være fysik aktiv graden af muskel-fitness har betydning for hvor nemt det er at udføre daglige og/eller sportslige aktiviteter. Den har stor sammenhæng med motorisk kontrol.

23 The results showed that muscle fitness and cardiorespiratory fitness were independently associated with metabolic risk in youth. Steene-Johannessen J et.al. Med Sci Sports Exerc Jul;41(7):1361-7

24 Konklusioner og implikationer Muskel fitness og kondition har uafhængige og positive sammenhænge med lave værdier af kardio-vaskulærer risikofaktorer God kondition er den vigtigste prædiktor for en god sundhedsprofil - men god muskel fitness giver yderligere effekt

25 Odense Børnehave Projekt (The Odense Preschool Study TOPS) Ph.d. studerende Line Grønholt Olesen Vejledere Peter Lund Kristensen og Karsten Froberg, SDU, RICH Desuden: Anette Boye Koch og Hanne Værum Sørensen UC VIA Ph.d. afhandlingerne kan findes på

26 Odense Børnehave Projekt 2005 Peter Sabroe Seminariet/VIA University College og DIF Evaluering af idrætsbørnehaver versus traditionelle børnehaver 2007 Pilot undersøgelse Formål: Undersøge faktorer, der menes at have betydning for fysisk aktivitet, og undersøge disse faktorers indflydelse på barnets trivsel, sundhed og udvikling Resultatet kan forhåbentlig medvirke til at formulere retningslinjer for forebyggende sundhedsarbejde for børn og sundhedsfremmende initiativer i daginstitutionen. ved Line Grønholt Olesen, [email protected]

27 Pilotstudie

28 Børnehavebørn. Counts/min Gennemsnitlig fysisk aktivitet i traditionelle- og Søjler er gennemsnit ± idrætsbørnehaver og i børnehaven De fire årstider 95 % CI. Ingen signifikant forskel mellem traditionelle- og idrætsbørnehaver. Traditionelle børnehaver Idrætsbørnehaver type dd De fire Årstider Børnene i børnehaven De Fire Årstider var signifikant mere fysisk aktive end børn der går både i traditionelle- og i Idrætsbørnehaver uafhængigt af alle andre demografiske faktorer.

29 Aktivitetsmønster over en gennemsnitsdag i vinteren 2005 i 6 børnehaver og 1 børnehave hvor børnene tilbringer meget tid udenfor på et stort og varieret ude areal. Gennemsnits intensitet/15 sek Tiden i børnehaven (klokkeslet)

30 Konklusioner Børns fysiske aktivitetsniveau varierer betydeligt mellem børnehaver Den enkelte børnehave har en langt større indflydelse på børnenes aktivitetsniveau (ca. 50%) end andre faktorer som type af børnehave, køn, alder, BMI samt forældres BMI, aktivitetsniveau og indkomstforhold Andre har fundet det samme. (Russell R. Pate et al. Physical Activity Among Children Attending Preschools, 2004)

31 Hoved projektet bestod af tre delstudier med målinger i 43 børnehuse (640 børn) Epidemiologisk perspektiv. - Line Grønholt Olesen Forhold som har betydning for fysisk aktivitet og sundhed undersøges bl.a. ved aktivitetsmålinger på børn og personale, spørgeskema data og arealberegninger.

32 Dataindsamling i 43 børnehaver i Odense kommune 2008/2009 (640 børn årgang 2003 (5-6-årige)): Motorik Højde Vægt Fysisk aktivitet objektiv måling (børn, og ansatte i børnehaven) Spørgeskemadata (forældre, ansatte i børnehaven) Legepladsregistreringer Kvaliteten af børnehaven bestemt ved (ECERS-R) og spørgsmål til lederen Trivsel ved spørgeskemaer og kvalitative studier Få et generelt kendskab til forhold, som kan have betydning for børnehavebørns fysiske aktivitets adfærd under danske forhold. En viden hvis effekt efterfølgende bør afprøves og evalueres i praksis (interventionsstudie).

33 Registrering af børnehavebørns fysiske aktivitetsniveau. Observation Objektiv måling (ex. Accelerometer GT3X) -Intensitet - Bevægelse i 3 planer (stillesiddende til hård aktivitet) - Opsamler data hvert sekund -Type (løb, kravle, gang, klatre) - Lokalisation (inde, ude, transition) - Legekontekst (faste legeredskaber, gruppe aktivitet) BILLEDE???? - Social gruppering (alene, med andre børn, med personale) - Opfordringer til aktivitet (pædagog der opfordrer til fysisk aktivitet)

34 Motorik og fysisk aktivitet Fysisk aktivitet (counts/min) Kategorier af motorisk score (KTK-test)

35 Areal og fysisk aktivitet Fysisk aktivitet (counts/min) Areal af børnehus (Inde- og udeareal vægtet ligeligt)

36 Fysisk aktivitet og dagstype Fysisk aktivitet (counts/min) Dagstype

37 Nogle konklusioner

38 I børnehaven Børnene bliver socialiseret til at være kropsligt passive, når de er indendørs på stuerne Børnene bliver opfordret til fysisk aktivitet, når de er udendørs, på legepladsen eller på tur i skoven Forventningerne til den glade barnekrop varierer, afhængig af, hvilket rum kroppen befinder sig i Anette Boye Koch 2010)

39 Udvalgte faktorer som har betydning for andelen af tid tilbragt ved minimum moderat intensitet i både børnehavetid og fritid Der er en positiv sammenhæng mellem grov-motorik og andelen af den daglige tid tilbragt ved minimum moderat intensitet. Børnenes aktivitetsniveau indenfor den enkelte børnehave er forholdsvis ens, men der er forskel i aktivitetsniveauet mellem børnehaverne.. Drenge tilbringer en større andel af den daglige tid ved minimum moderat intensitet sammenlignet med pigerne. Børnene er mere aktive på hverdage end på fri- og weekenddage. De mindst aktive børn følger samme aktivitets mønster som gennemsnittet

40 Dage med regn influerer negativt på børns aktivitetsniveau i børnehaven, og regn i weekenden synes at have en større negativ indflydelse på pigers aktivitetsniveau. Total indendørs areal per barn har positiv indflydelse på børns tid med minimum moderat intensitet. Legepladsens placering i forhold til børnehuset har betydning for aktivitetsniveauet. Hvis legepladsen er indrettet, så børnene har mulighed for at bevæge sig rundt om børnehuset, vil det bidrage til at øge børnenes gennemsnitlige andel af tid tilbragt ved minimum moderat intensitet. Ophold i børnehaven om eftermiddagen er forbundet med øget tid med moderat intensitet.

41 De valgte aspekter af børnehavepersonalets adfærd og, som blev undersøgt i dette studie, havde mod forventning ingen indflydelse på børnenes daglige andel af tid tilbragt ved minimum moderat intensitet. Årsagen kan være, at de mål der er for børnehavepersonalets adfærd i denne type undersøgelse muligvis ikke er sensitivt nok, da det strider i mod observationer i den kvalitative analyse.

42

43

44 Kvalitetsparametre Normering 8 børn eller derunder pr. voksen (Frede, 1995) Personalets uddannelse Mere uddannelse med en pædagogisk orientering har en positiv effekt plus ikke mindst praktisk erfaring Aktiviteternes betydning Motorisk udvikling samt sociale og kreative færdigheder skal stimuleres. Kan bl.a. ske gennem dans, musik og leg (Dumais 2006) Betydning af de fysiske omgivelser Legepladser, som er opdagelse-/udforskningsorienterede skaber mere kognitiv leg. (Children s Physical Environment Rating Scale CPERS, 24 spørgsmål; 14 kategorier). Forældreinddragelse Det tyder på, at en god kontakt mellem barnets forældre og dagpasningsinstitutionen kan bidrage positivt til barnets udvikling

45 Pladsen indendørs Antallet af sygedage falder med 11% for hver kvadratmeter, grupperumsarealet forøges. Mindre plads mere støj. Udendørs Usikkerhed om det har betydning for sygdomsfrekvens. Men det har betydning for aktivitets niveau og motorisk udvikling. Ernæring Børns ernæring påvirker deres vækst samt fysiske og kognitive udvikling. Ingen forskning i forhold til børnehavebørn. Vi har konstateret, at morgenmad har stor betydning for aktivitet og sundhed i de mindste skoleklasser. Økonomiske gevinster ved gode børnehaver (USA) Forældre får bedre arbejdsmuligheder Mindre specialundervisning, bedre job og højere løn (mere skat) Belastede sundhedssystemet mindre Færre forbrydelser Bedre social arv

46 Forsøg med læring i bevægelse Kvalitativ undersøgelse af to børnehaver Den voksnes kropslige og verbale kommunikation havde stor betydning for børns aktive deltagelse. Opmuntrende sprog, intonation og engagerede bevægelse havde både betydning for det enkelte barns mod på og motivation til at mestre bevægelsesmæssige udfordringer og for grupper af børns muligheder for at deltage i meningsfulde lege. Tilrettelæggelse af meningsfulde aktiviteter, var betinget af pædagogens viden om og erfaring med motorik, bevægelseslege og bevægelsesdidaktik.

47 Betydning af uddannelse Den procentvise andel af børnehaver som tilbød motorisk træning fordelt efter, om børnehaven havde en idrætsfaglig person ansat. Statens Institut for Folkesundhed,

48

49

50 Fysisk aktivitet - og intellektuel udvikling Der findes nu flere gode studier, der indikere, at fysisk aktivitet har positiv indflydelse på intellektuel og/eller kognitive udvikling. Og - der er absolut intet der tyder på, at øget brug af tid på sport og motion begrænser intellektuel udvikling.

51 Sammenhæng ml. præstation i kognitive tests og fysisk form Chaddock et. al. 2010, Chaddock et. al. 2012, Hillman et. al. 2009, Pontifex et. al. 2010, Åberg et. al Positive kognitive effekter af akut fysisk aktivitet e.g. Ferris et. al. 2007, Hillman et al (børn (børn), børn), Winter et. al Positive effekter af interventioner med fysisk aktivitet på kognition Davis et. al (børn (børn), børn), Erickson et al (ældre (ældre) ældre) og akademisk præstation Donnelly et. al. 2009, Reed et. al. 2010

52 (kondition)

53 Et stort studie af alle svenske børn født i perioden , som var indskrevet til militæret som 18 årige. n=1,221,727; 268,496 var søskende, 3147 tvillinger, hvoraf 1432 var enæggede. PNAS, Dec 2009, Vol. 106, 49

54

55 Tvillinger

56 Randomiseret studie i første klasser i Svendborg og Kolding kommuner Formål At undersøge effekten af fysisk aktivitet i matematiktimerne hos 6-7 årige børn (1.klasse) på matematiske evner samt på eksekutive funktioner. Metode 545 skolebørn fra 1. klasse på 12 folkeskoler i Svendborg og Kolding kommune deltog i interventionen. Studiet forløb over et skoleår, og forsøgspersonerne blev testet før og efter de ni måneders intervention.

57 Efter Mona Have Sørensen 2014

58 Baseline Data Intervention (k: 51%, m: 49%) Kontrol (k: 49%, m: 51%) n mean ± std. n mean ± std. Alder (år) 299 7,2 ± 0, ,2 ± 0,3 Højde (cm) ,7 ± 5, ,0 ± 5,4 Vægt (kg) ,7 ± 4, ,1 ± 5,1 BMI (kg/m 2 ) ,2 ± 1, ,8 ± 2,2 VO 2Max (ml O 2 /kg/min) /kg/min) ,5 ± 5, ,4 ± 5,0 Mat. score ,9 ± 3, ,1 ± 3,7 Efter Mona Have Sørensen 2014

59 35% større større forbedring i mat. score ved aktiv mat. vs. kontrol Kontrol 2,91p 2, ,6% Aktiv mat. 4,28p 30,5% * p<0,002 Efter Mona Have Sørensen 2014

60 EKSEKUTIVE funktioner Selvkontrol Arbejdshukommelse Kognitiv fleksibilitet Efter Mona Have Sørensen 2014

61 Tendens til funktioner til større ændring hos drenge vs. piger af eksekutive 7,9% p=0,057 4,5% 3,9% 5,1% Aktiv Mat. Kontrol Aktiv Mat. Kontrol Δ Inkongruent nøjagtighed Drenge (%) Δ Inkongruent nøjagtighed Piger (%) Efter Mona Have Sørensen 2014

62 Konklusion Resultaterne viser, at fysisk aktivitet i den almindelige matematik undervisning forbedrer den akademiske præstation Yderligere ses en positiv tendens af fysisk aktiv matematik på elementer af eksekutiv funktion hos drenge Flere undersøgelser er nødvendige for nærmere at belyse sammenhængen mellem timingen af fysisk aktivitet, kognition og akademisk præstation. Mona Have Sørensen, November 2014