Rejseholdsarbejde i Grønland i forhold til behandling af voksne med senfølger efter seksuelt misbrug.

Transkript

1 Rejseholdsarbejde i Grønland i forhold til behandling af voksne med senfølger efter seksuelt misbrug. Med fokus på behandlingsarbejde i senfølgerperspektiv ved overgangen fra kollektivistisk samfund til individualistisk samfund. V/ Psykolog Naja Lyberth 1

2 2

3 Præsentation Psykologerne Inuk L. Bourup-Nielsen & Naja Lyberth: - Borgermøder, og fremlæggelser for fagfolk. - Visitationssamtaler. - Behandling, individuelt såvel grupper. - Supervisor: Psykolog Susan Hart, psykoterapeut Marianne Bentzen. Psykolog Vilhem Berthelsen: - Kurser og supervision for fagfolk. - Vurderingssamtaler. - Psykoedukations kurser (ventelisten). - Sparring. 3

4 Planlægning af rejse Selvstyret: - Skriver til kommunerne. - Skriver til relevante faggrupper. - Finder koordinator / kontaktperson. Psykologerne: - Koordinerer med kontaktperson : lokaler, henvendelser, indkaldelser mv. - Liste over henvendelser. 4

5 Recognosceringsrejse Tværfagligt møde. Borgermøde. Lokale medier, radio og avis. Tjekker opslagstavler. Behandlingslokaler. Koordinator registrerer henvendelser. 5

6 Visitationsrejser Alle der har henvendt sig indkaldes til visitationssamtale. Ressourcer, netværk, misbrugsproblemer mv. undersøges. Visitering: - Gruppeegnet? - Individuelt forløb? - Anden hjælpeforanstaltning? - Støtteskrivelser (socialforvaltning, sundhedsvæsnet). - Reflekterende tilbagemelding. 6

7 Behandlingsrejser 10 behandlingsrejser. 1 uges ophold månedligt (kalender udleveres). 2 gange behandling pr. ophold. Individuelle forløb (formiddage). - Ofte multitraumatiserede. Gruppeforløb (eftermiddage). - 3 timers varighed i alt. Evt. nye visitationssamtaler. 7

8 Finde grønlandsrelevante behandlingsmodeller 8

9 Metoder, der kan udvikle en kollektivistisk personlighed? Kollektivistisk personlighed. Fælles overlevelse igennem fangersamfundet. Vi-form, ydre-styring. Kaptajnen i sindet: familien/familiens overhoved. Individualistisk personlighed. Individuel overlevelse igennem egen uddannelse/job. Jeg-form, indre-styring. Kaptajnen i sindet: individet/jeg. Ekspert i at have antenner hos andre Lære at få sine antenner hjem til sig 9

10 Teoretisk baggrund for valg af behandlingsmetoder Overvejende neuroaffektiv udviklingspsykologisk forståelse og valg af neuroaffektiv psykoterapi, da det giver meget mening ift. grønlandsk klientel samt til alle personer i det hele taget uanset kultur. Neuroaffektiv udviklingspsykologi er en brobygning mellem den nyeste hjerneforskning, tilknytningsteori og udviklingspsykologi. Neuroaffektiv psykoterapi er ikke en ny behandlingsmetode, men snarere et landkort, der kan vise vej i forhold til mange forskellige psykoterapeutiske metoder: Hvilken metode er anvendelig til hvem, til hvad og hvornår? 10

11 Tænkende/ mentaliserende hjerne (Præfrontal cortex) Følende hjerne (Limbisk) Sansende hjerne (Autonom) 11

12 Aktivt brug af resonansfeltet i terapien. Aktivt brug af resonansfeltet i kontakten til klienten. Møde klienten, der hvor klienten er ift. sanser, følelser og tanker. At være i resonans med klientens radiofølge, så man møder klienten i nærmeste udviklingszone. Som terapeut være karavanefører, så klienten kan udvikle sin mentaliseringsevne. 12

13 Det autonome kompas 13

14 Det limbiske kompas 14

15 Det præfrontale kompas 15

16 Button-up intervention. Top-down intervention. Behandlingsmetoder Præfrontalt regulering: Kan bl.a. anvende narrativ terapi, dynamisk og tolkende form for behandling, kognitiv terapi, kognitiv adfærdsterapi, ACT: Acceptance and Commitment Therapy, TF-CBT: Trauma Focused Cognitive Behavioral Therapy, mentaliseringsbaseret terapi, psykoedukation, eksternaliseringsmetode etc. Mål: øge nye mestringsstrategier, øgning af mentalisering i forhold til sig selv og andre, og få nye måder at tænke på. Emotionel regulering: fokus på emotionel modning, ateknikker. Limbisk regulering: Kan bl.a. anvende mentaliseringsbaserede terapier, aktivt brug af resonansfeltet, eksternaliseringsmetode, dele fra psykodramateknikker etc. Mål: regulere følelser, fokus på følelsesmæssigt modning igennem markerede spejlinger ift. følelser og kropsreaktioner igennem varm, rummende, anerkendende, empatisk, tilknytningsskabende karavannefører rolle samt fokus på udvikling af egoaltercentrisk akse mhp. øgning af mentalisering i forhold til sig selv og andre. Autonomt regulering: kan bl.a. anvende forskellige kropsorienterede terapiformer, Somatic Experience (Peter Levine), oplevelsesorienteret terapi, groundingøvelser, vejrtrækningsteknikker, mindfullness, brug af psykiske ankre. Mål: regulere nervesystemet, fokus på vekslen mellem sympatisk og parasympatisk nervesystem, kropsbevidsthedstræning, mentaliseringsevne ift. kropsreaktioner. 16

17 Button-up intervention. Eksempel på autonomt senfølgerproblematik. Mangelfuldt styrende funktioner Belastede følelser Emotionel regulering: fokus på emotionel modning, ateknikker. Slidt nervesystem 17

18 Behandlingsmetoder inspireret af bl.a. af grønlandificeret udgave af Traumafocused Cognitive Behavioral Therapy samt neuroaffektiv psykoterapi. Her et visuelt landkort /psykoedukation/skema over nervesystemets reaktion, følelser, tanker og adfærd. Kamp- eller flugt adfærd Det er min skyld, at jeg blev misbrugt. Det er mig, der har gjort noget forkert. Jeg er beskidt. Ingen vil kunne lide mig, hvis overgrebet bliver opdaget. Jeg er ikke værd. Jeg er ingenting. Jeg er ikke værd at elske. Jeg må fejle noget. Jeg hader mig selv. Jeg har ikke lyst til at leve. Skyldfølelse Skamfølelse Angst Vrede Ensomhed Trished Utilstrækkelighed 18

19 Overgangen fra kollektivistisk samfund til individualistisk samfund Kulturelt behandlingsarbejde i senfølgerperspektiv Fra at være altercentrisk matros til at være kaptajnen i eget skib, der har styr på sit eget maskinrum (nervesystem), sit matrosrum (følelser), og som selv på egen hånd kan sejle og navigere sit eget skib (tænkning/ mentalisering). 19

20 Hvad er kultur og senfølger? Kollektivistisk personlighedsstruktur og traumatiseret personlighed. At have antennerne for meget i andre og for lidt i sig selv (opdragelse til at være for altercentrisk eller opdragelse til at være for egocentrisk). Altercentriske/kollektivistiske personligheder eksperter i at have antenner ude hos andre end sig selv, og mærke andres behag/ubehag, følelser, behov mv., end at mærke sig selv eller omvendt. Lære at få antennerne hjem til sig. Lære at mærke sig selv (egne sanser, følelser og tanker, egne behov, egne grænser mv.), eller omvendt. Øger evnen til at sætte grænser i forhold til andre, sige nej og ja, samt evnen til at passe på sig selv. Egocentrisk Limbisk kompas Positive følelser Negative følelser Altercentrisk 20

21 Case-beskrivelse Case: kultur og traumer: 50 år, Kathrine, socialmedhjælper, individuel terapi. Kathrine har været udsat for 3 seksuelle overgreb, som hun havde fortrængt, indtil hun blev gravid med sit barn i Hun erindrede pludseligt under graviditeten at en elsket adoptiv onkel udsatte for seksuelt overgreb som 3-4 årig i form af samleje. En lokal voksen mand forgreb sig på hende, da hun var 7 år, hvor hun var tvunget til at berøre mandens penis oralt. Af sin 5-6 år ældre adoptiv bror blev hun udsat for seksuelt overgreb i form af samleje, da hun var 8 år. Kathrines mormor som familiens overhoved bestemte, da hun var 3 måneder gammelt, at hun skulle være gavebarn/adopteres til morbror og hans kone, væk fra god nok biologisk mor. Adoptivmor var familiens overhoved i hendes opvækst, og opdrog hende strengt til lydighed. Adoptivmoder beskrives som en person med afvisende og undvigende tilknytningsstil, og Kathrine opdrages til at være 100 % altercentrisk personlighed, der skulle tjene familien/andre. Samtidig led hun under adoptivmoderens afvisende og krænkende kontaktform. God nonverbalt kontakt til adoptivfar, som var beroligende for hende, men han var en tilbageholdende type, som ikke greb ind, når adoptivmor var krænkende. Kunne mærke adoptivfaderens ordløse kærlighed til hende. Senfølger var bl.a. at hun havde letvakt angst og vrede, svært ved at sætte grænser og sige nej, og ja til hjælp, ingen selvværd, depressioner efterår og forår. Afbrød uddannelse i 2011, da senfølgerne efter seksuelle overgreb overmandede hende ifølge hende selv. Kathrine var ikke opdraget til at mærke sig selv, ikke mange ordudvekslinger om, hvad hun sanser, føler og tænker. Ved mødet med hende fylder hendes traumer med afvisende og undvigende, strenge adoptivmor så meget, at hendes senfølger efter seksuelt overgreb træder i baggrunden. Vi valgte, at tilbyde hende individuel terapi, så hun får plads til at arbejde med sit komplicerede forhold til moderen først, førend, der gives plads til hendes senfølger efter seksuelt misbrug. Under terapien fremgår det, at hun er ekspert i at mærke adoptivmoderens projektive identifikation fremfor at mærke sig selv, og langsomt udvikler hun sin selvfølelse, så hun får mere og mere plads til at arbejde med sine senfølger efter seksuelt misbrug, for til sidst at udvikle sig markant ift. mentaliseringsevne og mere individualiseret personlighed. 21

22 Case behandlingsarbejde Autonomt reguleringsarbejde. Når Kathrine reagerer voldsomt autonomt ifm. både arbejdet med adoptivmor og seksuelle overgreb, bruges dele fra Somatic Experience vejrtrækningsøvelser og groundingøvelser samt klassisk kropsbevidsthedstræning samt brug af mindfullness og brug af psykiske ankre. Desuden anvendes visuelt psykoedukation til stor gavn for Kathrine, hvorfor hun reagerer som hun gør i dag, når hun går i kamp-, flugt- samt fasfrysningsmekanisme ifm. traumerne med adoptivmor og seksuelle overgreb til stor gavn for Kathrine ift. selvforståelse. Hun er rimelig nem at få i ro i nervesystemet ved groundingøvelser samt især brug af psykisk anker, hvor hun bruger sin adoptivfar som selvberoligende indre forestillingsbillede, og i løbet af kort tid kan beroliges i en behagelig tilstand især ved brug af psykisk anker. Emotionel regulering: Hendes nærmeste udviklingszone viser sig primært at være i hendes følelsesmæssige kompas, da hun er rimelig nemt ved at få ro i sit nervesystem med støtte fra terapeuten. Hun får hurtigt udviklet en god og tillidsfuldt tilknytning til terapeut. Til gengæld er der meget arbejde i forhold til følelsesmæssig bearbejdning i forhold til det komplicerede forhold til adoptivmor (og sorgen over tabet af biologisk mor) samt fokus på at øge hendes evne til at mærke egne følelser i gennem markerede spejlinger af hendes følelser og kropssansninger ifm. følelser. Der blev plads til at arbejde med følelsesmæssige senfølger ifm. seksuelt overgreb, efterhånden som hun får mere afklaret forhold til adoptivmor. Fokus på ego- og altercentrisk fokus igennem bl.a. brug af mentaliseringsbaserede terapiformer. Det lykkes til sidst at få klienten centreret i midten af egoaltercentrisk akse, så hun får sine antenner hjem til sig, og får en mentaliseringsevne i forhold til sine egne følelser, der er forskelligt fra adoptivmoderens. Udvikler en masse selvværd. Præfrontalt regulering: Da Kathrine først udvikler evnen til at mærke sig selv i forhold til sanser, følelser og tanker, og kommer mere i midten af ego- og altercentrisk akse, udvikler hun sig stærkt præfrontalt og kunne pludselig profitere rigtig meget af kognitiv terapi, især ACT (f.eks. Monsterkampen). Først der slipper hun først for alvor sin adoptivmor, og tager ikke længere imod hendes projektive identifikation. Hun kan pludseligt se sig selv og andre indefra og udefra (pludselig øgning i mentaliseringsevnen). Giver slip på sine seksuelt krænkerer også. Desuden fået udviklet nye mestringsstrategier ift. at sige nej og ja, og kan sætte grænser uden at reagere autonomt. Udviklet observerende jeg, som giver hende nye mestringsstrategier til at komme ud af sine tidligere selvbeskyttelsesstrategier ift. senfølger. 22