HÅNDTERING AF HYPERTENSION OG DYSLIPIDÆMI I ALMEN PRAKSIS. Bo Christensen professor praktiserende læge ph.d.

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "HÅNDTERING AF HYPERTENSION OG DYSLIPIDÆMI I ALMEN PRAKSIS. Bo Christensen professor praktiserende læge ph.d."

Maria Nielsen
8 år siden
Visninger:

1 HÅNDTERING AF HYPERTENSION OG DYSLIPIDÆMI I ALMEN PRAKSIS Bo Christensen professor praktiserende læge ph.d.

2 ÅRSAGER TIL DYSLIPIDÆMI Dyslipidæmi ses ved Diabetes mellitus (type 1 og type 2) Hypotyreose Nyreinsufficiens, nefrotisk syndrom Leversygsomme (Kolestase) Række sjældnere sygdomme Cushings sygdom LED Protein-tabende gastroenteropati. Dyslipidæmi ses ved Lægemidler Steroid Østrogener - Betablokkere -Diuretika

Række sjældnere sygdomme Cushings sygdom LED Protein-tabende gastroenteropati.

3 UDREDNING VED DYSLIPIDÆMI Anamnese Familiær hyperkolesterolæmi Medicin Alkohol

4 UDREDNING VED DYSLIPIDÆMI Rutineundersøgelser før lipidsænkende behandling: TSH ALAT og basisk fosfatase Se-kreatinin Se-albumin HbA1c U-protein. Både ved kostomlægning og medicinsk behandling

5 LIPIDPROFIL - FASTE? Af praktiske grunde vil man ofte måle totalkolesterol, LDL- og HDL-kolesterol og triglycerid på ikkefastende patienter, som er i konsultationen, hvor man ønsker en risikoprofil. Hvis man da finder forhøjet triglycerid tages der nye faste blodprøver

HDL-kolesterol og triglycerid på ikkefastende patienter, som er i

6 LIPIDUDREDNING T-Chol 5,5 LDL 2,6 HDL 0,99 TG 6,68

7 LIPID UDREDNING T-Chol 5,5 5,4 LDL 2,6 3,3 HDL 0,99 0,96 TG 6,68 3,23

8 Kan HDL beskytte hjertet? CHD Relative Risk mmol/l Can J Cardiol. 1988;4:5A 10, LDL Slide Source: Lipids Online Slide Library

9 Betyder triglyceriderne noget? Events/ 1,000 in 8 yr 50 0 <2,5 2,5-4,5 4,5-9,0 9,0 TG (mmol/l) Assmann G et al. Am J Cardiol Slide 9

10 TYPER AF DYSLIPIDÆMI Isoleret hyperkolesterolæmi Typisk LDL forhøjet Kombineret dyslipidæmi Let forhøjet LDL+ TG 2-10 mmol+ lavt HDL Svær triglyceridæmi TG > 10 mmol Der skal foreligge 2-3 målinger med 1 uges mellemrum

11 BEHANDLING AF DYSLIPIDÆMI Kostomlægning kan reducerer LDL med 10-15% Individuelt meget store forskelle Kostrådene er Mættet fedt maks 10% Fiberrigkost 200 gram frugt daglig 200 gram grønsager daglig Fisk 2 gange ugl fed fisk Alkohol? Patient information... Motion giver en lidt mere hensigtsmæssig profil Rygning ingen indflydelse på kolesteroltallet

200 gram grønsager daglig Fisk 2 gange ugl fed fisk Alkohol? Patient information.

12 EFFEKTEN PÅ LDL Statiner 20-50% % Reduction Anion byttere 15-25% Dose dependent Nikotinsyre 15-30% Gemfibrozil 10-15% Fixed dose

13 EFFEKTEN PÅ TRIGLYCERIDER OG HDL HDL-C Triglyceride Nikotinsyre é 10-25% ê 20-50% Fibrates é 10-25% ê 20-50% Statiner é 5-10% ê 10-25% Anionbyttere é 3-5% é 0-20%

14 BEHANDLINGSSTRATEGI Isoleret hyperkolesterolæmi Kost + statin Ezetrol + anionbytter+nikotinsyre Kombineret dyslipidæmi Kost + statin/fibrat Nikotinsyre+ezetrol Svær triglyceridæmi Diæt + fiskeolier + fibrat Nikotinsyre

dyslipidæmi Kost + statin/fibrat Nikotinsyre+ezetrol

15 BEHANDLINGSSTRATEGI Ved primær hyperkolesterolæmi: Simvastatin 40 mg Atorvastatin mg Ved vedvarende LDL over behandlingsmål skift til: Atovastatin mg (Crestor 10 mg 40 mg) (Statin + Ezetrol 10 mg) Ved kombineret dyslipidæmi: Gemfibrozil 600 mg x 2 + simvastatin 40 mg

til: Atovastatin 40-80 mg (Crestor 10 mg 40 mg) (Statin + Ezetrol 10

16 MÅL LDL < 3.0 mmol/l LDL < 2.5 mmol/l LDL < 1.8 mmol/l Eller minimum 50% reduktion

17 KONTROLREGIME Kontrol 4(-8) uger efter opstart eller ændring Kontrol årligt ved velbehandlet dyslipidæmi ALAT efter opstart og 1.årskontrol.

18 KOLESTEROLHYSTERIET VED RASKE THE COCHRANE COLLABORATION RCT omfattende patienter primær forebyggelse Mortalitet (alle årsager) RR 0.86 ( ) CVD (non-fatal+fatal) RR 0.75 ( ) Stort set samme tal for CHD og apopleksi Sundhedsøkonomi cost-effektivt og øger livskvalitet Bivirkninger Ingen alvorlige bivirkninger.

94) CVD (non-fatal+fatal) RR 0.75 (0.70-0.

19 STATINER TIL ALLE +50 Over 50 % alle mænd og 30% af kvinder vil have øget risiko for CVD 6 ud af 1000 pt med lav risiko vil undgå CVD event i løbet af 5 år 15 ud af 1000 pt med moderat risiko vil undgå CVD event i løbet af 5 år Sundhedsøkonomisk meget billigt Brug mere tid på dem med høj risiko?? Tidspild på screening..

af 1000 pt med moderat risiko vil undgå CVD event i løbet af 5 år

20 HYPERTENSION

21 UDREDNING AF PATIENTER MED HYPERTENSION Er det sekundær hypertension? Sekundær hypertension findes hos under 5%. Foreligger der organpåvirkning? Hvordan er den samlede risikoprofil?

22 UDREDNING VED HYPERTENSION Sekundær hypertension max. 5% Nefrogen hypertension er den hyppigste årsag (ca. 4%) Renovaskulær hypertension (Nyrearteriestenose) er den næsthyppigste Endokrin hypertension er meget sjælden (få promille). Hyppigst er primær hyperaldosteronisme, fæokromocytom og Cushings syndrom.

23 UDREDNING - HYPERTENSION Urin-stiks for hæmoglobin og protein Se-elektrolytter og se-kreatinin Mikroalbuminuri Lipidprofil HbA1c Elektrokardiografi (9 afledninger) Ekkokardiografi: kliniske tegn på hjertesvigt og usikker behandlingsindikation Rtg. af thorax: kliniske tegn på hjertesvigt Renografi er sjældent indiceret oftalmoskopi ved svær hypertension og < 60 år

24 YDERLIGERE UDREDNING FOR SEKUNDÆR HYPERTENSION BØR OVERVEJES VED Ved behandlingsrefraktær hypertension (> 3 præparater) Hos yngre patienter (< 40 år) Ved meget højt blodtryk ( 180/110 mmhg)

25 INDIKATIONER FOR HJEMME-BT 1: Nydiagnosticeret hypertension uden organskade 2: Mistanke om konsultationshypertension misforhold mellem højt blodtryk og fravær af organskade varierende/grænseforhøjede blodtryk tidligere påvist konsultationshypertension 3: Behandlingsresistent hypertension 4: Mistanke om maskeret hypertension grænseforhøjet blodtryk misforhold mellem normalt BT og tilstedeværelse af organskade 5: Mistanke om natlig hypertension (kun døgn BTmåling relevant) diabetes, nefropathi, autonom neuropathi 6: Symptomer på hypotension (kun døgblodtryksmåling relevant) 7: Blodtrykskontrol når konsultationsblodtrykket er velbehandlet Kun ved AFLI er hjemme-blodtryksmålinger ikke indiceret

26 Metaanalyse 354 kliniske undersøgelser EFFEKT (mmhg BT-fald) DOSIS BIVIRKNINGER (% med bivirkninger) DOSIS

27 Metaanalyse 354 kliniske undersøgelser EFFEKT (mmhg BT-fald) BIVIRKNINGER (% med bivirkninger)

28 Metaanalyse 354 kliniske undersøgelser EFFEKT (mmhg BT-fald) BIVIRKNINGER (% med bivirkninger)

29 PRAKTISK BLODTRYKS BEHANDLING UKOMPLISERET HYPERTENSION Dokumenteret gevinst Sikkerhed Dosis responskurve/bivirkninger Comorbiditet Compliance Pris Erfaring..

30 PRAKTISK BLODTRYKS BEHANDLING UKOMPLISERET HYPERTENSION Opstart A (ACE eller AIIA) ved +60 C (Ca+) Algortime A+C+D ved +60 C+A+D Titrering hurtig 2-4 uger per trin Doseringvejledning ACE og AIIA gå op til maksimal dosis Ca+, diuretika og betablokker brug lav/moderat dosis Ved BT over 20 mmhg fra mål start kombinationsbehandling

31 HVAD ER BEHANDLINGSMÅLET? At reducere sygelighed og dødelighed! Optimalt blodtryk < 120/80 mmhg Ukompliceret < 140/90 mmhg Ukompliceret +80 < 150/90 mmhg Diabetes < 130/80 mmhg (<140/80 mmhg) Tidligere AMI - 130/80 Apopleksi < 130/80 mmhg Nyresygdom < 120/80 mmhg

32 KONTROLREGIME Kontrol 2(-4) uger efter opstart eller ændring Kontrol årligt ved velbehandlet ukompliceret HT Væsketal 6 uger efter opstart og årskontrol.

33 HYPERTENSIONSKLINIK HOLBÆK SYGEHUS

35 Home Blood Pressure Monitoring in Overcoming Therapeu-c Iner-a and Improving Hypertension Control Compared with clinic BP monitoring alone, home BP monitoring has the potential to overcome therapeutic inertia and lead to a small but signi9icant reduction in BP. Hypertension control with home BP monitoring can be enhanced further when accompanied by plans to monitor and treat elevated BP such as through telemonitoring.

36 OPSTART AF BEHANDLINGSFORLØB Primært ved Læge: 1. Klarlægge behandlings mål. 2. Prioritere indsatsområder. 3. Afdække behov for patientuddannelse 3. Vælge behandlingsform. 4. Afdække behov for ekstern samarbejdspartner 5. Aftale og beskrive kontrolprogram.

37 Hjertekar rask ÅRSKONTROL 0120 Ukompliceret Hypertension siden 2008 og sat i behandling i Dyslipiæmi i statinbehandling siden 2006 Velbefindende uden tegn CVD BT 144/92. Lipider optimale idet HDL høj Rygestatus : Eksryger (2004) Kosten omlagt- tænker i hvert fald på det og har viden. Motion begrænset en gåtur ned på havne Medicinsk behandling Amlodipin 5 mg samt ramipril 5 mg. Simva 40. ASA Ingen bivirkninger Comorbidtet - ingen Fastholder mål BT <140/90 LDL<3.0 2 årlige kontroller 1 ved læge 1 ved sygeplejerske Aftaler mere fokus på motion har selv ideer Øges i ramipril 10 mg. ASA seponeres. Kontrol af BT 4 uger evt supplering med ramipril comp

Relaterede dokumenter

HÅNDTERING AF PATIENTER I ØGET RISIKO FOR CVD OG BRUG AF HJERTERPAKKER I ALMEN PRAKSIS. Bo Christensen professor praktiserende læge ph.d.

HÅNDTERING AF PATIENTER I ØGET RISIKO FOR CVD OG BRUG AF HJERTERPAKKER I ALMEN PRAKSIS Bo Christensen professor praktiserende læge ph.d. ÅRSAGER TIL DYSLIPIDÆMI Dyslipidæmi ses ved Diabetes mellitus (type