Indholdsfortegnelse FORORD...9 INDLEDNING...11

Transkript

1 Indholdsfortegnelse FORORD...9 INDLEDNING...11 Hvad har de gang i - Version Anvendelighed og retrospektivitet Målgruppe år Holbæk By og Lokalområderne Analysens validitet Metode Validitet Rapportens opbygning UNG ANNO 2010 i HOLBÆK Hvem er med i undersøgelsen? Aldersspredning Kønsfordeling Etnicitet Uddannelsesbaggrund Geografi Tilfredshed med livet som ung i Holbæk Overordnet niveau Hvordan er livet lige nu? De unge helt tæt på Selvtillid Ensomhed Sundhed Afrunding FYSISK OG PSYKISK VELVÆRE

2 Fysisk velvære Sygdom Almen sundhed Medicinforbrug Ernæring Vægten og forholdet til kroppen Motion Rygning Sammenhængen mellem rygning og helbred Seksualitet Kærester Sex og beskyttelse Seksuelle overgreb Psykisk velvære Vurderingen af selvtillid Sammenhæng mellem sygdom og selvtillid Ensomhed Ensomhedens relationer Afrunding fysisk og psykisk velvære Kapitlets hovedresultater: UNGES RELATIONER Forholdet til forældrene Forholdet til vennerne Kærester Aktiviteter med familien Aktiviteter med vennerne Afrunding: De unges relationer Kapitlets hovedresultater: UNGES FRITID OG FORBRUG Fritidsaktiviteter Vurdering af fritidsmulighederne Hvad bruges tiden til Aktivitetsniveau og alder Fra organiseret til uorganiseret De unges forbrug Penge Hvad bliver pengene brugt til Forbrug af medier Computeren/Internettet TV Radioen Avisen Afrunding Fritid og Forbrug Kapitlets hovedresultater:

3 UNGES RUSMIDLER Legale rusmidler Alkohol Hvor meget drikkes der? Hvor tit drikkes der? Hvad drikkes der? Alkohol og relationer Afrunding legale rusmidler Illegale rusmidler Har vi et problem? Tilbud om stoffer Brug af stoffer Hvor findes stofferne Afrunding: Illegale rusmidler Relationen mellem legale og illegale rusmidler VÆRDIER TANKE vs. HANDLING Værdier og holdninger Moralsk i tanken Umoralsk i handling Mobning og bagtalelse Afrunding: Værdier Tanker vs. Handling AFSLUTNING

4 - 8 -

5 FORORD I 2002 stod Gl. Holbæk Kommune bag en stor og omfattende profilanalyse af kommunens unge, der fik titlen: Hvad har de gang i? Analysen blev foretaget i samarbejde med CEFU, Center for Ungdomsforskning. Der er nu gået otte år. Vi bor i en ny kommune med en ny struktur mellem by og lokalområder og vigtigst af alt, er der kommet nye unge til. Derfor spørger vi igen: Hvad har de gang i? Version 2.0. Vi er igen interesserede i at undersøge, hvem de unge i Holbæk Kommune er, hvad de laver, hvordan går de rundt og har det og hvilke udfordringer de står overfor i dag. Derfor udsendte jeg i januar 2010 en opfordring til kommunens årige om at deltage i den spørgeundersøgelse, der ligger til grund for nærværende profilanalyse en opfordring som ikke mindre end 22 % valgte at følge. Svarene kan levere et billede af dagligdagen for unge i Holbæk og kan underbygge eller udfordre nationale tendenser i ungdomskulturen. Analysen er ikke sandheden om alle unge i Holbæk, men et så at sige demokratisk indsamlet materiale, der tegner et billede af den bredt funderede virkelighed. Det er mit håb, at Holbæk kommune gennem analysen får et værktøj til at udpege vigtige indsatser og fokusområder i det kommunale ungdomsarbejde i de kommende år. Marts 2010 Søren Kjærsgaard Borgmester - 9 -

6 - 10 -

7 INDLEDNING I løbet af januar 2010 spurgte vi åbent ud om, hvem de unge i Holbæk Kommune er, hvad de laver, hvordan går de rundt og har det og hvilke udfordringer de står overfor i dag. Disse spørgsmål er både vanskelige og vigtige at besvare. Svarene kan levere et billede af dagligdagen for unge i Holbæk og kan enten bekræfte vores fordomme om de unge, eller gøre dem til skamme. Generelt har unge i dag voksende muligheder indenfor både uddannelse, fritid og livsform. De er i høj grad arkitekterne bag deres egen identitet. Denne frihed er på mange områder positiv, men de mange valg og fravalg kan også være vanskelige og svære at overskue for de unge. Der tales i denne sammenhæng om Polariseringens Trussel. På den ene side har de unge uanede udviklingsmuligheder som frie valg, skræddersyede uddannelsesforløb, udlandsophold etc. På den anden side har de unge uanede udskillelsesmuligheder som ulighed i sundhed og opvækstvilkår, en voksende restgruppe, integrationssammenstød og et polariseret kriminalitetsbillede. Hvad har de gang i? - Version 2.0 Anvendelighed og retrospektivitet Hvad har de gang i? Version 2.0 leverer et indblik i de unges hverdag, deres følelser og tanker omkring deres liv i dag. Rapporten kigger på de mange forskellige facetter, der udgør de unges liv. Version 2.0 leverer både et indblik i de unges sociale relationer, deres forbrugsvaner og fysiske og psykiske sindstilstand. Måske vigtigst af alt leverer rapporten et indblik i de indbyrdes sammenhænge disse facetter har. Det er relevant viden for forældre, fagpersoner, beslutningstagere og de unge selv. Rapporten tager udgangspunkt i de samme spørgsmål som den oprindelige profilanalyse i 2002 spurgte ind til. Omkring 80 % af spørgsmålene fra 2002 undersøgelsen går igen i version 2.0. Det betyder, at det til dels bliver muligt at lave en sammenligning over tid. Her er det dog vigtigt at pointere, at profilanalysen fra 2002 blev udarbejdet før kommunesammenlægningen

8 Derfor er det kun muligt at lave en begrænset sammenligning mellem Gammel Holbæk Kommune og Holbæk By samt lokalområderne Tuse, Tuse Næs, Hagested, Orø og Vipperød. Derudover er det ikke muligt direkte at sammenligne version 2.0 med 2002 undersøgelsen, fordi der i 2002 blev gjort meget ud af at få såkaldte marginaliserede unge til at deltage. Både i skolerne, ungdomsklubberne, Ungdomsskolen og SSP var der et målrettet fokus på at få disse unge til at udfylde spørgeskemaet. Desuden var der fokusgruppeinterviews med 15 marginaliserede unge. I version 2.0 har det været et bevidst valg ikke at gentage en sådan målrettet udvælgelse af respondenter, fordi det medfører en skævvridning i det opsamlede data. Profilanalysen er således et demokratisk valgt bredt billede vel vidende at resultaterne blot er ét billede af sandheden, men naturligvis ikke hele sandheden. Målgruppe år Derudover er aldersgruppen i denne undersøgelse begrænset til de 13 til 18-årige. Det er et valg truffet på baggrund af erfaringer fra 2002, hvor aldersgruppen løb helt til 25 år. Den lave svarprocent blandt de ældre respondenter dengang begrænsede svarenes validitet for unge over 18 år. Herudover er målgruppen valgt ud fra, at Ungdomsområdets målgruppe netop er år. Holbæk By og Lokalområderne I version 2.0 spørges der ind til de unges geografiske tilhørsforhold, hvilket muliggør en sammenligning mellem unge i Holbæk By og Lokalområderne. Dette giver et indblik i, hvorvidt der hersker et skel mellem center og periferi i Holbæk Kommune. Skellet mellem Holbæk By og lokalområderne vil kun blive nævnt i de fortløbende temakapitler, hvis der viser sig at eksistere betydelige forskelle herimellem. Analysens validitet Metode Materialet i rapporten bygger på en helt bredt indbudt internetbaseret spørgeskemaundersøgelse, hvor alle Holbæk Kommunes unge mellem 13 og 18 år har haft mulighed for at deltage. Disse spørgsmål giver en bred belysning af de unges vurderinger af en række områder og leverer et øjebliksbillede af de unge i Holbæk

9 Validitet Samlet i målgruppen er der 5586 unge og hele 1185 i alderen valgte at besvare spørgeskemaundersøgelsen, hvilket svarer til en svarprocent på cirka 22 %. Undersøgelsen har altså et solidt grundlag for at kunne belyse de unges hverdag og holdninger. Den er baseret på et godt datamateriale med en tilfredsstillende svarprocent. Vi er eksempelvis i stand til at drage valide sammenligninger mellem Holbæk By og lokalområderne som samlet gruppering. Der er dog ikke i alle tilfælde base for at kunne lave sammenligninger på tværs af de enkelte lokalområder, dertil er det talmæssige grundlag delvis for spinkelt. Rapportens opbygning Version 2.0 er organiseret i de samme temaer som 2002 rapporten. Temaerne kan læses uafhængigt af hinanden og beskriver forskellige facetter af de unges liv. Rapporten indledes med et opsamlende kapitel Ung Anno 2010 i Holbæk, hvor en række generelle tendenser bliver beskrevet og analyseret. Derefter følger temakapitlerne: Fysisk og Psykisk Velvære. Hvordan er sundhedstilstanden blandt de unge i Holbæk. Har de det godt, dyrker de motion eller føler de sig tit syge? Unges Relationer. Hvem taler de unge med, hvem går de unge til, når de har problemer og hvor mange venner har de unge? Hvad laver de med deres familie og venner? Unges Fritid og Forbrug. Hvad laver de unge i deres fritid? Hvilke aktiviteter prioriterer de, og hvad bruger de deres penge på? Unges Rusmidler. Hvordan ser de unges forbrug og forhold til alkohol og illegale stoffer ud? Opfattes illegale stoffer som et udbredt problem? Værdier Tanke vs. Handling. Hvilke værdier og moralske overbevisninger dominerer blandt de unge? Rapporten afsluttes med et kort opsamlende afsnit. Rapportens ambition er at levere en ungdomsprofil af Holbæk Kommunes unge anno Rapporten leverer dog ikke kun et deskriptiv øjebliksbillede af de unge den går skridtet videre og analyserer de tendenser og sammenhænge, der eksisterer på tværs af kategorierne. Målet med analysen er at give Ungdomsområdet og øvrige interessenter et unikt arbejdsgrundlag for, hvor planlægningen af og indsatsen i det grundlæggende forebyggende arbejde i Ungdomsskolen, Ungdomsklubberne og SSP skal tage sit udspring

10 - 14 -

11 UNG ANNO 2010 i HOLBÆK Dette indledende kapitel vil helt overordnet beskrive, hvem de unge i denne undersøgelse er. Kapitlet vil kort opridse faktuelle variabler som aldersgrupperingen, kønsfordelingen, de unges etnicitet, deres valg af uddannelse og deres boforhold. Det er alle faktorer, der er grundlæggende i forhold til de tværgående temakapitler, der følger. Dernæst kigger dette kapitel på de unges egen vurdering af livet i Holbæk Kommune, og hvorvidt de er tilfredse og positive stemte heroverfor. Hvem er med i undersøgelsen? I alt valgte af de i alt unge i alderen 13 til 18 år at besvare den internetbaserede spørgeskemaundersøgelse, som denne rapport bygger på. Det svarer til 21 % af de unge i hele Holbæk Kommune. Aldersspredning Aldersfordelingen blandt respondenterne er vist i nedenstående figur 1: 3 25% 2 15% 1 5% 13 år 14 år 15 år 16 år 17 år 18 år Figur 1: Respondenter fordelt på alder Figuren viser, at der er en god fordeling af respondenter i alle aldre. Det er dog aldersspektret år, hvor datamaterialet giver den bedst mulige repræsentativitet. Aldersfordelingen er helt klassisk i den forstand, at det oftest er væsentlig nemmere at få de yngre respondenter til at

12 deltage. Denne tendens er også afspejlet i figuren, hvor de 13-15årige står for sammenlagt 70 % af besvarelserne, mens de 16-18årige derved står for 30 % af besvarelserne. Kønsfordeling Af de respondenter var de 60 % piger og 40 % drenge, hvilket er vist i figur 2: Dreng Pige Figur 2: Respondenter fordelt på køn I Holbæk Kommune er der generelt en ganske svag overvægt af piger blandt de unge i aldersgruppen år, 50,2 % vs. 49,8 %. Andelen af piger der har besvaret spørgeskemaundersøgelsen er dermed større, end man kunne forvente på baggrund af den demografiske sammensætning i Holbæk Kommune. Det var ligeledes tilfældet i undersøgelsen fra 2002, hvor der også var en svag kønsmæssig skævvridning i materialet. Der kan være flere årsager til, at flere piger end drenge har valgt at deltage i undersøgelsen. En ofte forslået faktor er, at piger er mere pligtopfyldende end drenge. Grundet denne skævvridning i materialet vil størstedelen af analyserne blive opdelt i køn for derved at klarlægge eventuelle forskelle. Etnicitet En tredje interessant faktor er spørgsmålet om etnicitet. Etnicitet er på mange måder en subjektiv kategori, der rummer muligheden for, at den enkelte respondent kan tolke anderledes end intentionen i spørgeskemaet. Derfor anvendes denne variabel også med forsigtighed i rapportens analyser og konklusioner. I denne undersøgelse er der et enkelt spørgsmål omkring etnicitet, der både favner respondentens egen etnicitet og forældrenes etnicitet. Figur 3 viser fordelingen af besvarelserne på spørgsmålet om den unges etnicitet:

13 Nej Ja, men jeg er født i Danmark Ja, jeg er ikke født i Danmark Figur 3: Respondenter fordelt på etnicitet 87 % af respondenterne har en dansk baggrund, mens 13 % angiver at have en anden etnisk baggrund end dansk, heraf er 3 % ikke født i Danmark. Sammenlignes andelen af respondenter med anden etnisk baggrund end dansk med den samlede andel i Holbæk Kommune er der en statistisk overrepræsentation i undersøgelsen. I Holbæk Kommune udgør andelen af unge med anden etnisk baggrund end dansk nemlig kun 8,9 % af de unge i alderen år. Uddannelsesbaggrund Størstedelen af de unge går enten i folkeskole eller privatskole (79 %), mens 18 % er i gang med en ungdomsuddannelse og 3 % er uden for uddannelsessystemet. Denne fordeling svarer helt naturligt til respondenternes aldersfordeling, hvor de 13-16årige samlet udgør 83 %. Figur 4 viser respondenterne fordelt på igangværende uddannelse: Folkeskole Privatskole Gymnasial uddannelse Erhvervsuddannelse Ikke i uddannelse Figur 4: Respondenter fordelt på igangværende uddannelse

14 97 % af de unge bor hjemme hos deres forældre og ud af disse bor 69 % sammen med begge deres forældre. 17 % af de unge, som ikke bor hos begge forældre bor hos moderen, mens 4 % bor hos faderen og 10 % bor hos forældrene på skift. Geografi Vi har specifikt spurgt ind til, hvor de unge geografisk bor. I langt de fleste tilfælde stemmer de procentvise besvarelser fra de forskellige lokalområder ganske godt overens med den faktiske befolkningsfordeling. Dog er Jyderup, Kundby, Orø, Stestrup og Tuse underrepræsenterede i undersøgelsen i forhold til den faktiske befolkningsfordeling. Generelt skal det dog bemærkes, at der numerisk er relativt få med fra hvert lokalområde, hvorfor det kun overvejende giver mening at lave sammenligninger mellem Holbæk By og lokalområderne som samlet enhed. Figur 5 viser de unges geografiske tilhørsforhold: 45% 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% Gislinge Hagested Holbæk by Jyderup Knabstrup Kundby Mørkøv Orø Regstrup Stestrup St. Merløse Svinninge Tuse Tølløse Udby/Tuse Næs Ugerløse Undløse Vipperød Figur 5: Respondenter fordelt på geografiske tilhørsforhold

15 Tilfredshed med livet som ung i Holbæk Kommune Dette afsnit ser bag om de faktuelle fremstillinger af ungdommen i Holbæk Kommune og undersøger i stedet de unges egne vurderinger af, hvordan det er at være ung i Holbæk anno 2010 og hvordan de har det helt tæt på. Overordnet niveau Undersøgelsen spurgte ind til, hvor overordnede tilfredse respondenterne var med at være unge i Holbæk Kommune. Spørgsmålet kunne vurderes på en skala fra 1 til 5, hvor 1 var meget utilfreds og 5 meget tilfreds og er resultatet er afbilledet nedenfor i figur 6: 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% Figur 6: De unges tilfredshed med at være ung i Holbæk Kommune, hvor 5 er meget tilfreds. Overordnet tegner der sig et billede af, at flertallet (51 %) er tilfredse eller meget tilfredse med at være ung i Holbæk Kommune, mens 35 % hverken er tilfredse eller utilfredse og 13 % er overvejende utilfredse. På lignende vis spurgte undersøgelsen ind til, hvordan de unge med ord ville beskrive deres liv i Holbæk Kommune. Her havde de muligheden for at vælge forskellige ord par, der bedst beskrev deres liv i øjeblikket

16 Hvordan er livet lige nu? Figur 7 viser fordelingen af svar: Svært og Uoverskueligt Sjovt og Festligt Forvirret og Kaotisk Trygt og Godt Travlt og Stressende Roligt og Harmonisk Kedeligt og Indholdsløst Indholdsrigt og Spændende Figur 7: Fordelingen af svar på spørgsmålet: Hvilke ord vil du bruge til at beskrive dit liv med lige nu? De tre klare topscorere var trygt og godt (59 %), sjovt og festligt (52 %) og indholdsrigt og spændende (44 %), hvilket passer fint med billedet af, at fleste unge er ganske tilfredse med at bo i Holbæk. Det er dog stadig nødvendigt at pointere, at der også er respondenter, der også finder livet som ung i Holbæk Kommune blandt andet svært og uoverskueligt (20 %) og forvirret og kaotisk (13 %). Der er også en række forskelle blandt pigerne og drengenes besvarelser. Generelt bruger drengene i højere grad end pigerne positive ord til at beskrive deres liv. Dette er en påfaldende tendens, der også viste sig i 2002 undersøgelsen. De unge helt tæt på Helt overordnet tegner der sig et billede af de unge som tilfredse borgere i Holbæk Kommune. Det er dog vigtigt at gå et skridt tættere på og undersøge de unges psykiske og fysiske forhold. Dette afsnit vil berøre de unges følelser omkring selvtillid og ensomhed samt deres oplevelse omkring egen sundhedstilstand. Det vil danne fundamentet for at gå mere i dybden med de fysiske og psykiske relationer i det første temakapitel

17 Selvtillid Undersøgelsen har spurgt ind til de unges følelse af selvtillid, hvor fordelingen er afbilledet nedenfor i figur Figur 8: De unges følelse af selvtillid. 1 angiver ingen selvtillid, mens 5 angiver meget selvtillid. Generelt har de unge i Holbæk Kommune meget selvtillid. Henholdsvis 40 % og 22 % svarer, at de har en del selvtillid eller meget selvtillid. Der er dog en bekymrende andel på 11 %, der vurderer, at deres selvtillid er lav eller ikke eksisterende. Ensomhed Et andet parameter i billedet af de unges psykiske tilstand er spørgsmålet om ensomhed. Der er en markant stor andel på 41 %, der ofte eller en gang imellem føler sig ensomme. Ensomhed er en subjektiv følelse, hvor man føler sig alene og mangler nærheden og samhørigheden med andre. Vi er alle sociale væsener, og ensomhed kan have mange negative konsekvenser for mennesker i alle aldre. Flere studier har påvist, at ensomhed blandt unge ofte kan skyldes de voksende krav til unge, koblet med den øgede individualiseringstendens i vores del af verdenen. Sammenhængen mellem følelsen af ensomhed og de unges sociale relationer med familien og vennerne vil blive nærmere undersøgt i det følgende temakapitel. Sundhed Generelt anser de unge deres sundhedstilstand som værende god. 85 % af de unge beskriver deres almene sundhedstilstand som værende meget god eller rimelig god, hvilket er afbilledet i nedenstående figur

18 5 45% 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% Meget god Rimelig God Kunne være bedre Dårlig Figur 9: De unges vurdering af deres almene sundhedstilstand. I løbet af de sidste 3 måneder angiver 64 % af de unge, at de har været syge mindst én gang, hvilket kan betyde alt fra lette forkølelser til mere alvorlige sygdomsforløb. Afrunding Dette indledende kapitel har leveret en generel introduktion til, hvem de unge i Holbæk Kommune anno 2010 er. Kapitlet har kort klarlagt sammensætningen i alder, køn, etnicitet, uddannelse og boforhold samt behandlet spørgsmålet om undersøgelsens repræsentativitet på baggrund af en sammenligning med befolkningsfordelingen i hele kommunen. Undersøgelsen er repræsentativ for aldersgruppen årige med en overrepræsentation af både piger og unge med anden etnisk baggrund end dansk. Hovedparten af de unge i undersøgelsen er i gang med en uddannelse, ligesom langt størstedelen stadig bor hos deres forældre. Dette er ganske naturligt grundet respondenternes alderssammensætning. Samtidig er der en generel god svarprocent fra de forskellige lokalområder, der muliggør sammenligninger mellem Holbæk By og lokalområder. Kun hvis der eksisterer forskelle mellem center og periferi, vil de blive fremhævet i de fortløbende temakapitler. Størstedelen af de unge udtrykker tilfredshed med at være ung i Holbæk, og de beskriver deres liv i overvejende positive vendinger. Generelt har de unge meget selvtillid, men oplever også at føle sig ensomme fra tid til anden. Dette kapitel kan anskues som en meget overordnet og samlende vurdering af livet, hvorimod de kommende kapitler vil behandle mere specifikke og potentielt sammenhængende facetter i de unges liv

19 FYSISK OG PSYKISK VELVÆRE I dette kapitel vil opmærksomheden være rettet mod de unges fysiske og psykiske velvære. Kapitlet vil fokusere på sundhedstilstanden blandt de unge. Er den almene sundhedstilstand tilfredsstillende? Spiser man sundt? Er vægten et problem eller hvor ofte er man syg? Disse og flere spørgsmål vil være i centrum i den første halvdel af kapitlet, hvorefter den sidste halvdel vil se på de unges psykiske velbefindende er de glade, trygge og føler de sig godt tilfredse? Kapitlet vil også se på rygning, de unges seksualitet, om man dyrker sikker sex mv. Fysisk velvære Konklusionen i forrige afsnit var at de unge generelt følte sig godt tilfredse den almene sundhedstilstand var for de unge som helhed ganske god. Der var dog imidlertid mange som svarede at de i havde været syge en eller flere gange de seneste tre måneder. Figur 10 viser en opgørelse over, hvor mange som har været syge de seneste tre måneder. Tallene er fordelt på køn. Sygdom Piger Drenge 1 Nej Ja, en gang Ja, flere gange Figur 10. Opgørelse over om man har været syg de seneste tre måneder. Tal er fordelt på køn. Generelt er det kun 35 % som ikke har været syge det sidste kvartal. Der er dog signifikant forskel på drengene og pigerne. Pigerne er tilsyneladende mere og oftere syge end drengene. Af pigerne har 30 % ikke været syge i perioden mod 43 % af drengene. Kun 13 % af drengene har været syge flere gange imod 20 % af pigerne

20 Nu er det at være syg et vidt begreb, som kan dække alt lige fra en banal forkølelse til en alvorlig livstruende sygdom. Derfor skal tallene tolkes med forsigtighed. Der er dog ingen tvivl om at pigerne oplever, at de er mere syge end drengene spørgsmålet er mere om pigerne har en ringere sundhedstilstand eller om forskellen kan tilskrives andre faktorer? F.eks. at pigerne er hurtigere til at lægge sig syge end drengene eller lignende. Fordelingen af unge der har været syge varierer med alderen i nedadgående retning og topper, når man er 14 år. Hele 28 % af de 14-årige mod 4 % af de 18-årige har været syge flere gange i de seneste tre måneder. 25% 2 15% 1 5% 13 år 14 år 15 år 16 år 17 år 18 år Figur 11. Opgørelse over de der har været syge flere gange de seneste tre måneder. Tal er fordelt på alder. Almen sundhed Figur 12 og figur 13 indeholder de unges vurdering af deres egen almene sundhedstilstand. Den kønsmæssige forskel går igen i vurderingen af almentilstanden Pige Dreng 2 1 Meget god Rimelig God Kunne være bedre Dårlig Figur 12. De unges vurdering af deres egen sundhedstilstand. Fordelt på køn

21 Pigerne vurderer generelt deres sundhedstilstand som lidt ringere end drengene. Samlet set vurderes den almene sundhedstilstand som god (set som et gennemsnit) hvor pigernes gennemsnit er lavere end drengenes. Der er en markant sammenhæng mellem vurdering af sundhedstilstanden og følelsen af ensomhed. De unge som har angivet ofte at være ensomme vurderer deres sundhedstilstand til at være gennemgående ringere end de kronisk syge. 45% 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% Meget god Rimelig God Kunne være bedre Dårlig Kronisk syg Ofte ensom Figur 13. De unges vurdering af deres egen sundhedstilstand. Fordelt på kronisk syg hhv. ofte ensom Når man sammenligner lokalområderne med Holbæk By, oplever 48 % af unge i Holbæk By mod 44 % i lokalområderne, at deres sundhedstilstand er meget god. Værdien tipper ved rimelig god. Der er ingen sammenligningsmulighed retrospektivt til Tidligere nævnte sammenhæng mellem køn og helbred går igen i figur 14. Medicinforbrug Aldrig/næsten aldrig En gang imellem Ofte Næsten dagligt Piger Drenge Figur 14. Oversigt over hvor mange gange man har taget smertestillende medicin den seneste måned

22 Igen er der væsentlig forskel på drengene og pigerne. Pigerne bruger væsentlig mere medicin end drengene selvom 12 % af drengene har angivet, at de lider af en kronisk sygdom mod pigernes 10 %. Ernæring Når vi ser på kosten, så gør forholdene sig gældende med samme værdiladninger inden for de fire ovenstående parametre. 2% 14% 32% Meget Sundt Rimelig Sundt Kunne være sundere Usundt 52% Figur 15. De unges vurdering af, hvor sundt de selv spiser alle unge. Der er ikke væsentlig forskel på pigerne og drengene i deres vurdering af, hvor sundt de aktuelt spiser. Ej heller er der signifikante forskelle fra lokalområder til Holbæk By. Endelig er vurderingen af kosten nogenlunde som i Kun 2 % mener at de spiser direkte usundt, mens de fleste mener, at de spiser rimelig sundt. Cirka en tredjedel kunne spise sundere og hver 7. unge mener at spise meget sundt. Der er variation i forhold til alderen jo ældre man er, jo mere usundt mener man selv man spiser. Blandt de 13-årige mener 70 % at de spiser sundt, mens det samme kun gør sig gældende for 61 % af de 18-årige. Dette er i tråd med anden viden indenfor området, hvor en af hovedkonklusionerne er at de helt unge dvs. helt ned til års alderen dagligt spiser frugt og grønt samt en god fiberholdig morgenmad. Tendensen er at flere og flere at de unge dropper morgenmaden og spiser slik, drikker sodavand m.v. i stedet. Dette sker i takt med at de bliver ældre, opnår større frihed og tjener deres egen penge

23 Vægten og forholdet til kroppen Der har i de seneste år været meget fokus på vægt. Man taler om en fedme-epidemi efter amerikansk forbillede, hvor flere og flere bliver markant overvægtige. Indirekte kan der tales om, at der er kommet en fokusering på folks evne til at beherske sig selv udtrykt igennem deres evne til at kontrollere deres egen vægt. Dette påvirker potentielt også de unges forhold til maden og deres krop. Set i det perspektiv kan eventuelle overvejelser omkring vægten også være signaler om at den unge måske ikke trives socialt altså et forsøg på ydre kontrol ved indre uro og vægten kan derfor være en vigtig psykosocial indikator. De unges overvejelser omkring deres vægt kan ses i nedenstående figur Pige Dreng Ofte ensom 2 1 Jeg vejer for meget Jeg vejer lige tilpas Jeg vejer for lidt Jeg tænker ikke på det Figur 15. De unges vurdering af egen vægt. Tal vist på køn og ensomhed. Figur 15 viser at mere end halvdelen af alle de årige mener at deres vægt er lige tilpas. Dette er ens uanset køn, men pigerne er mere kritiske overfor deres vægt dels finder en tredjedel, at de vejer for meget og dels er der færre af pigerne, som ikke tænker på deres vægt. Mindre overraskende er det måske, at væsentlig flere drenge end piger synes de vejer for lidt. Måske mener drengene, at de gerne vil have lidt større muskler, end de i virkeligheden har fysisk er de bagud i udviklingen i forhold til pigerne og deres præferencer. Figuren viser endvidere, at ensomhed atter er et parameter, der har betydning/får betydning i alle sammenhænge, hvori der er problematiske forhold. Sundhedsstyrelsen har tidligere fastslået, at hver fjerde pige i klasse har et anstrengt forhold til mad og som sådan er i risikozonen for at udvikle en decideret spiseforstyrrelse. De præcise årsager, som resulterer i en spiseforstyrrelse kendes ikke, men ofte drejer det sig om

24 unge, som prøver at afhjælpe en indre usikkerhed ved at erstatte den med en ydre sikkerhed igennem kontrol af kroppen. Sundhedsstyrelsen anslår at 5-8 % af unge piger lider af en spiseforstyrrelse. Spiseforstyrrelser er meget sjældne hos drenge de er 10 gange hyppigere hos piger end hos drenge. Kendetegnende for unge i risikozonen er, at vedkommendes overvejelser og tanker omkring mad, krop og vægt har et omfang, der på signifikant vis påvirker personens liv. Som nævnt er det over en tredjedel af de unge piger, der synes de vejer for meget og yderligere 8 %, som mener, at de vejer for lidt. Det er i alt 41 % af de unge piger som ikke er tilfredse med deres vægt, hvorfor de kan siges under en eller anden form - at være i risikozonen for at udvikle en spiseforstyrrelse. Undersøgelsen viser i øvrigt, at 41 % af pigerne og 19 % af drengene har gjort en målrettet indsats mod overvægten. Favoritmetoden er at spise mindre og sundere. Få eller næsten ingen har valgt at spise et slankemiddel for at få bugt med kiloene. Skal der tolkes på resultaterne, så har de fleste drenge et forholdsvist afslappet forhold til deres egen krop. En del finder deres vægt enten er for høj eller for lav, men hovedparten gør ikke noget konkret ved deres vægt og ganske få drenge går på kur eller spiser slankemiddel. Billedet er omvendt hos pigerne, hvor 41 % som nævnt ikke er tilfredse med deres vægt og endnu flere 42 % - har faktisk været på slankekur. På landsplan anslås det, at under 20 % af pigerne i alderen år er overvægtige. Der er altså i denne undersøgelse mere end dobbelt så mange piger, der føler, at de er overvægtige som dem der i medicinsk forstand er overvægtige. Udviklingen går imod en større og større fokusering på den slanke krop den magre krop som et symbol på indehaverens gode sociale status. Denne bruger de som fikspunkt i skabelsen af deres identitet som noget konkret i en verden, hvor de i stigende grad selv får ansvaret for identitetsdannelsen. Denne udvikling afspejles også blandt Holbæk Kommunes unge særligt blandt pigerne hvor drengene måske nok orienteres mod andre identifikations-områder end blot vægten. Spørgsmålet om kontrol af kroppen i relation til vægten går igennem en del relationer. Accepteres den præmis, at en overdreven bekymring over vægten kan være et symptom på andre problemer, kan den tidligere diskussion af sygdom og helbred i det foregående afsnit suppleres. Omdrejningspunktet i diskussionen var, hvorfor pigerne tilsyneladende oplever at være mere syge end drengene. Hvis det ovenstående tages med i regnestykket, så bliver forklaringen, at pigerne måske er mere syge fordi sygdommen er et symptom på problemer med deres sociale relationer og skabelsen af identitet

25 Hvis vi sammenligner de unge der har været på slankekur med resten, så er de generelt mere syge end resten, hvilket peger på et dårligt socialt velvære. Nøjagtig den samme tendens viser sig ved analyse af deres selvtillid og tilfredshed med at være ung i Holbæk Kommune. Motion I forlængelse af diskussionen om vægt og slankekure set i relation til fysisk velvære kan der også ses forskelle i, hvor ofte man dyrker motion. 5 45% 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% Dagligt > 1 pr. uge 1 pr. uge < 1 pr. uge Aldrig Pige Dreng Figur 16. Hvor ofte man dyrker motion af minimum 15 minutters varighed. Fordelt på køn. Figur 16 viser en opgørelse over, hvor mange gange pr. uge de unge ifølge dem selv - har dyrket motion af minimum et kvarters varighed. Det er en bred definition af motion, som kan indeholde alt fra gymnastik til den daglige cykeltur til skole eller arbejde. Ofte får manglende motion skylden for eventuel overvægt, men generelt set er de unge rimelig aktive. Blandt de unge dyrker 77 % motion a 15 minutter mere end 1 gang om ugen, hvor 23 % kun motionerer en eller færre gange om ugen. Tallene i 2002 var sammenlignet hermed 83 % hhv. 17. %. Der er altså tale om en relativt betragtelig nedgang i motionsniveauet på de 8 år. Der er forskel på drengene og pigerne. Drengene er mere aktive end pigerne, hvilket egentligt er forbavsende set i lyset af pigernes fokusering på deres egen vægt. Alderen spiller også en rolle. Andelen af dem som ikke dyrker motion i løbet af en typisk uge er 6 % hos de 13-årige, hvor den stiger til 16 % blandt de 18-årige

26 Rygning Antallet af rygere i Danmark er faldet de seneste mange år. Fra 1990 til 2009 er antallet af rygere i befolkningen faldet fra 44 % til 28 %. Samlet set ryger 8 % af Holbæk kommunes unge dagligt ifølge deres egne angivelser. Tallet skal ses i forhold til 19 % i Der er altså tale om en halvering på 8 år. Der er en overvægt af piger, der ryger 10 % mod 7 % af drengene. Fordelingen kan ses i ffigur % 2 15% 1 Piger Drenge 5% Ryger Ryger Figur 17. Procentdel af de unge som ryger til hverdag. Fordelt på køn og årstal. Udover de daglige rygere er der også en andel af festrygere og tidligere rygere. For at tage de sidste først, er der 7 % som er holdt op med at ryge blandt respondenterne lidt flere piger end drenge. 10 % af de unge betegner sig selv som festrygere igen lidt flere piger end drenge. Der er med andre ord mange unge, der vælger at betegne sig selv som festrygere. Umiddelbart kan der føjes to bemærkninger til begrebet om festrygere. Dels kan det pointeres, at en del af festrygerne formentlig er smugrygere, fordi omgivelserne måske ikke accepterer rygning. Dels at rygning er vanedannende og at de unge går så ofte i byen, at rygningen bliver en ugentlig foreteelse. Sundhedsstyrelsen påpeger at jo tidligere den unge begynder at ryge desto større er risikoen for at vedkommende senere vil få et højt forbrug af cigaretter. Det samme gør sig gældende ved muligheden for at holde op igen en tidlig rygestart gør det sværere at stoppe igen. Sundhedsstyrelsen påpeger også at rygning primært er et socialt fænomen det er de unges sociale relationer, herunder også forældrene som har indflydelse på om den unge begynder at ryge. På den måde kan rygning siges at smitte hvis en i omgangskredsen ryger øger det risikoen for rygestart. Det kan altså konstateres, at det er et område man til stadighed bør fokusere på, hvis antallet af rygere skal reduceres/holdes i ave

27 Sammenhængen mellem rygning og helbred Rygningen har følger og de kan ses allerede i nedenstående figur 18. Sundhedsstyrelsen konstaterer at rygere i års alderen vurderer deres helhedstilstand mere negativ end deres jævnaldrende ikke-rygere Ikke-rygere Rygere 2 1. Nej Ja, en gang Ja, flere gange Figur 18: Relationen mellem rygning og om den unge har været syg indenfor de seneste tre måneder. Figur 18 viser, at denne sammenhæng også kan konstateres i Holbæk. Der er markante forskelle på rygerne og ikke-rygernes sygdomsmønster. Væsentlig flere rygere har været syge sammenlignet med ikke-rygerne og rygernes almene sundhedstilstand er generelt dårligere end ikke-rygernes. Mønstret gælder for både drengene og pigerne dog er pigerne som det tidligere er blevet diskuteret generelt mere syge end drengene. Spørgsmålet om rygningens påvirkning af den unge kan dog ikke stå alene. Rygning indgår som en del af mange faktorer, der påvirker hinanden. Som det senere dokumenteres i kapitlet om rusmidler er der endvidere en stærk sammenhæng mellem rygning og brugen af rusmidler såvel legale som illegale. Unge som ryger drikker mere end ikke-rygerne og de bruger i større udstrækning illegale rusmidler. Spørgsmålet om de unges rygning kan afsluttende siges at ramme ind i nogle af de problematikker, der blev skitseret i afsnittet om unges syn på egen vægt. Forskning har påpeget, at de unges rygning i vid udstrækning sker i en slags rygefællesskaber, hvor rygningen ikke er målet, men et middel et biprodukt som de unge bruger til at indgå i et fællesskab. Pointen er, at de unge egentlig ikke er specielt interesserede i at ryge, men at rygningen er nem at samles om man behøver ikke anden anledning end rygningen selv og samtidigt er fællesskabet uforpligtende. De unge er udmærket klar over, at rygning er meget farligt, men ønsket om at indgå i et fællesskab overskygger denne viden

28 På den facon bliver rygning for nogle unge en strategi for at etablere venskaber og for måske at skjule en evt. usikkerhed og ensomhed. Der er reelt tale om at rygningen for nogle er handy i en periode af livet, hvor de er usikre på sig selv og går igennem en transformationsproces fra barn til voksen. Der kan også medvirke til at forklare, hvorfor der er en større andel af piger, der ryger. I kapitlet Ung anno 2010 i Holbæk Kommune og tidligere i dette kapitel er det flere gange blevet klarlagt, at pigerne generelt har et dårligere selvværd sammenlignet med drengene. Seksualitet Seksualitet er vanskelig at belyse i denne aldersgruppe. Alderen fra 13 til 19 år er jo netop den periode, hvor den unge udvikler sig fra at være et barn hen imod et begyndende voksenliv. Seksualiteten og forholdet til det andet køn er på mange måder en af de væsentligste indikatorer socialt set på den nye status som voksen. Samtidig er det et område, hvor der må forventes at være en berøringsangst blandt nogle af de unge, fordi de endnu ikke har gjort sig erfaringer eller fordi de konfronteres med omgivelsernes forventninger til at det skal man have prøvet og lignende. På spørgsmålet om seksuel orientering angiver 74 % af de unge, at de er heteroseksuelle. På undersøgelsestidspunktet har 21 % procent en kæreste andelen af piger i et forhold er lidt større (23 %) end drengenes (19 %). 38 % af de unge har ikke haft en kæreste, hvor 14 % angiver at have haft 1 kæreste, 12 % op til 5 og 6 % mere end 5. Fordelingen kan ses i nedenstående figur. Kærester Piger Drenge 2 1 Ingen 1 Op til 5 Flere end 5 Figur 19: Antallet af kærester fordelt på køn. Figur 19 viser det bemærkelsesværdige, at der ikke er nogen forskel på køn hvor man måske burde forvente at pigerne havde haft flere kærester i forhold til drengene set i lyset af deres tidligere fysiske udvikling

29 Sex og beskyttelse Ses der i stedet på andelen, som har haft seksuelt samkvem med en partner har 33 % af drengene og 31 % pigerne haft det. Af de unge der har dyrket sex har ikke mindre end 54 % af pigerne har haft sex uden beskyttelse. Hos drengene er det 44 %. Det er altså mange, som ikke beskytter sig og det har konsekvenser. Ikke mindre end 8 % af de seksuelt aktive har været uønsket gravid eller har gjort en pige uønsket gravid. Den manglende beskyttelse øger også risikoen for kønssygdomme dramatisk. Samlet har 6 % af de seksuelt aktive unge haft seksuelt overførte sygdomme blandt dem som har haft ubeskyttet sex stiger andelen til 11 % - hvor det tilsvarende er 1 % hos de unge, der anvender beskyttelse. Gennem de senere år har der været en voldsom stigning i antallet af aborter i det gamle Vestsjællands Amt blandt piger mellem 15 og 19 år. 181 piger i denne aldersgruppe fik i 2006 foretaget en provokeret abort. Det giver en aldersbetinget abortkvotient på 19,7 pr kvinder i aldersgruppen. I 2002 var samme kvotient 13,5. Seksuelle overgreb Vendes blikket mod dem som har været udsat for seksuelle overgreb kommer pigerne i fokus. Når der tales om seksuelle overgreb er der tale om en meget bred kategori, som potentielt kan dække over alt lige fra at føle sig presset til sex med sin kæreste over blotteren i parken til incest i hjemmet. Den enkeltes blufærdighedsgrænse kan også variere meget og tallene skal derfor tolkes forsigtigt. Andelen af drenge og piger, der angiver at have været udsat for et seksuelt overgreb eller en blufærdighedskrænkelse er hhv. 8 % og 2 %. Undersøges relationen mellem seksuelle overgreb og ubeskyttet sex, viser det sig at blandt dem, der har været udsat for et seksuelt overgreb har 71 % haft ubeskyttet sex, mens det samme er tilfældet hos 47 % af de resterende. Det indikerer, uden dog at det kan siges med sikkerhed, at mange piger måske har følt sig tvunget til at dyrke sex uden beskyttelse i en situation, hvor de måske ikke har følt sig helt trygge. Det samme mønster viser sig, hvis relationen mellem blufærdighedskrænkelser og seksuelt overførte sygdomme analyseres. Her er der igen en overvægt af dem (24 % mod 3 %) som har oplevet et overgreb og har haft en seksuelt overført sygdom. Analyser af hvilke faktorer, der øger risikoen for at blive udsat for en seksuel krænkelse viser, at den mest betydende faktor er om den unge har prøvet stoffer. Dernæst kommer alkoholforbruget. Mindst betydende er forholdet til faderen. At forbruget af alkohol og stoffer har betydning åbner for to forskellige tolkninger. En mulighed er, at forbruget af stoffer er et symptom en konsekvens af blufærdighedskrænkelsen. Dette kan måske f.eks. være tilfældet,

30 hvor den unge er blevet misbrugt i barndommen og søger at glemme eller fortrænge oplevelsen igennem brugen af illegale rusmidler. En anden tolkning er, at den seksuelle krænkelse sker som en følge af misbruget. Dette kan måske være tilfældet, hvor et misbrug finansieres via prostitution eller at den unge i rusen gør ting vedkommende ellers ikke ville gøre. Det er som nævnt vanskeligt at sige noget helt konkret på baggrund af nærværende datamateriale, men det kan dog konstateres, at for mange af specielt piger i kommunen har haft en seksuelt krænkende oplevelse. Psykisk velvære I indledningskapitlet Ung anno 2010 i Holbæk Kommune blev de unges generelle velvære skitseret. I dette afsnit vil analysen gå et skridt videre og se nøjere på det psykiske velvære blandt de unge. Analysen vil ske i et sammenspil med den tidligere diskussion af det fysiske velvære. Det betyder, at opmærksomheden vil være rettet mod relationerne mellem det psykiske og fysiske velvære f.eks. hvilken sammenhæng, der eksisterer mellem rygning og selvtilliden mv. Afsnittet vil tage sit udgangspunkt i de unges vurdering af deres egen selvtillid og efterfølgende se på tryghed og ensomhed. Når det psykiske velvære diskuteres i denne forbindelse er der konkret tale om de unges egne vurderinger af en række forskellige forhold. Der er således hverken tale om en lægelig vurdering af sindstilstanden eller en udspørgen om det aktuelle psykiske velbefindende. Vurderingen af selvtillid De unge blev spurgt, hvorledes de selv ville vurdere deres selvtillid. De kunne svare på en skala fra 1 til 5, hvor 1 var ingen selvtillid og 5 meget selvtillid. En forenklet udgave kan ses i figur Lille Middel Stor Piger Drenge Figur 20. De unges egen vurdering af deres selvtillid. Inddelt i 3 kategorier: Lille, middel og stor. Omkodet fra skala med 5 trin. Fordelt på køn

31 Over halvdelen (62 %) mener, at de har en høj grad af selvtillid, mens 11 % føler at deres selvtillid er helt i bund. Pigerne har generelt mindre selvtillid 1 ud af hver 8 piger har en lav selvtillid. Blandt drengene er det kun 1 ud af 13. Mønstret gentager sig i midterkategorien, hvor pigerne også er overrepræsenterede i forhold til drengene. Selvtilliden falder lidt jo ældre de unge er man bliver tilsyneladende mere selvkritisk med alderen og erfaringen. Men set under et, så har hovedparten af de unge en pæn grad af selvtillid ifølge dem selv. Det er forholdsvis få, der oplever at deres selvtillid er i bund. Sammenhæng mellem sygdom og selvtillid I det følgende antages det, at visse sygdomme skyldes dårligt selvværd og ikke udelukkende fysiske faktorer. Med andre ord, at når en person pjækker kan det skyldes, at vedkommende har det psykisk dårligt måske grundet dårlig social kontakt med omgivelserne. Dermed ikke sagt, at dem med dårligt selvværd ikke kan blive syge og omvendt kan megen sygdom også påvirke selvværdet. Hypotesen er blot, at unge med ringe selvtillid oftere føler sig syge end dem med meget selvtillid og i større udstrækning spiser smertestillende medicin. Hypotesen afprøves i de følgende figurer. Det første diagram viser relationen mellem graden af selvtillid og sygdom. Meldingen er klar lav selvtillid øger risikoen for (oplevet) sygdom/symptomer, hvilket i første omgang støtter hypotesen, som det ses i figur Lav selvtillid Middel Høj selvtillid 1 Nej Ja, en gang Ja, flere gange Figur 31. De unges vurdering af deres selvtillid i relation til, hvor syge de har været de seneste 3 måneder. Graden af selvtillid er som ovenfor inddelt i 3 kategorier: Lille, middel og stor. Vist for alle. Ud af dem med stor selvtillid har 15 % været syg flere gange. Hos dem med lav selvtillid er andelen steget til 30 % - altså en fordobling af risikoen for at være syg. Ses der på sammenhængen fordelt på køn gælder relationen mellem psykisk selvværd og sygdom særligt for drengene

32 Endvidere forstærkes relationen af rygning. Ryger den unge og har dårlig selvtillid øges risikoen for at vedkommende har været syg flere gange til 38 %, hvor den hos ikke-rygerne er 15 %. Rygerne har ganske enkelt større risiko for at have været syg flere gange end ikke-rygerne. Samme tendens går igennem, når blikket vendes mod forbruget af smertestillende medicin. Af de unge med stor selvtillid anvender 4 % smertestillende medicin mindst en gang om ugen blandt dem med dårlig selvtillid er tallet 15 %. Mønstret gentager sig ved vurdering af, hvor sundt man spiser. 48 % af dem med ringe selvtillid mener selv, at de spiser decideret usundt eller at de kunne spise sundere. Det skal sammenlignes med 28 % hos dem med stor selvtillid. Dårlige vaner f.eks. trøstespisning og dårligt selvværd følges ad. Samlet set viser ovenstående, at der kan findes genklang for at hypotesen om at der er en relation mellem psykisk velvære her i form af selvtillid og sygdom har nogen gyldighed. Ensomhed Hidtil har analysen koncentreret sig om forskellige aspekter ved den unges psykiske situation i det følgende vil se på en række konsekvenser af et dårligt psykisk velvære. Af de unge har 11 % (7 % i 2002) ofte følt sig ensomme de seneste 3 måneder og 30 % (32 % i 2002) har ind imellem været ensom. Hovedparten (59 %) har dog sjældent eller aldrig været ensomme. Fordelingen kan ses i ffigur 22. Analyseres graden af ensomhed i relation til vurderingen af selvtillid er de tæt forbundne. Ensomheden har med andre ord sammenhæng til et lavt selvværd. 43 % af dem der har lav selvtillid har også været meget ensomme. Den tilsvarende andel hos dem med meget selvtillid er 5 %. 45% 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% Ofte Ind imellem Sjældent Aldrig Unge med lav selvtillid Unge der synes de vejer for meget Alle unge Figur 22. De unges egen vurdering at, hvor ofte de har været ensomme de seneste måneder. Fordelinger vist fordelt på køn

33 Ensomhedens relationer Der er også en tydelighed i sammenhængen mellem følelsen af at veje for meget og ensomheden. 23 % af de unge der føler at de vejer for meget føler sig ofte ensomme, mens det for alle respondenter er 11 %. En tidligere svensk undersøgelse påviser, at unges ensomhed også kan skyldes forældrenes skilsmisse. Dette kan bekræftes i denne undersøgelse, da 9 % af de unge med ikke-skilte forældre ofte har følt sig ensomme, hvor 14 % af dem med skilte forældre har følt det samme. Effekten er også her mest udpræget for pigerne. I figur 23 undersøges ensomhed i forhold til antallet af seksuelle partnere. 45% 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% Ja, ofte Ja, en gang imellem Meget sjældent Nej, aldrig Ingen sekuelle partnere Flere end 5 seksuelle partnere Figur 24. Ensomhed set i relation til antallet af seksuelle partnere. Af figuren se, at ensomheden i højere grad enten føles stærk eller helt fraværende hos de unge, der angiver at have flere end 5 seksuelle partnere - end hos de unge, der angiver ikke at have haft seksuelle partnere. Dette kan skyldes at gruppen af unge med flere end 5 seksuelle partnere så at sige tager sig en partner af enten nød eller lyst til trøst eller glæde. Afrunding fysisk og psykisk velvære Kapitlet har været vidt omkring og har behandlet mange temaer undervejs. Fysisk og psykisk velvære er to store områder, der hver især dækker over mange problemstillinger, og på samme tid er tæt forbundne på mange niveauer. Hvis vi sammenligner land og by, så er det et faktum, at de unge i lokalområderne mener, at de lever mere usundt end de unge i Holbæk By: De er mere syge, spiser usundere, dyrker mindre motion, drikker og ryger mere og finder at vægten udgør et problem

34 Et gennemgående resultat i kapitlet har været forskellen mellem drengene og pigernes forhold til deres krop og sygdom. I udgangspunktet blev det klarlagt at pigerne selv oplever at være mere syge end drengene. I brugen af ordet oplever peges der også på en hypotese om at nogen sygdom og nogle symptomer i en eller anden udstrækning afspejler de unges sociale og psykiske velvære. Ud fra denne hypotese er de forskellige resultater blevet analyseret. Kapitlets hovedresultater: Pigerne rapporterer at være mere syge/have flere symptomer end drengene. Der er dog ikke forskel i antallet af drenge og piger med kroniske sygdomme. Der er ikke forskel i pigernes og drengenes vurdering af, hvor sundt de spiser. Alderen har imidlertid betydning. Jo ældre de unge er, jo mere usundt mad spiser de. Halvdelen af de unge mener, at deres vægt er tilpas. Særligt pigerne har et problematisk forhold til deres vægt. Mange af de unge dyrker motion og 35 % dyrker motion minimum 4-6 om ugen. Motionshyppigheden falder med de unges alder og drengene dyrker generelt mere motion end pigerne. Der dyrkes mindre motion i dag end i % af de unge ryger til hverdag og der er en overrepræsentation af piger i denne kategori. Blandt de unge kan der findes en klar sammenhæng mellem rygning og vurdering af egen sundhedstilstand. Halvdelen af de seksuelt aktive har dyrket sex uden beskyttelse. 8 % af pigerne har været udsat for blufærdighedskrænkelse. 62 % af de unge oplever at have høj grad af selvtillid. Rygere har mindre selvrapporteret selvtillid end sammenlignet med ikke-rygere. Lav selvtillid og skilsmisse er parametre i forhold til graden af ensomhed. Følelsen af for høj vægt er tillige et parameter i denne sammenhæng. Det næste kapitel vil give svar på nogle af de spørgsmål som er blevet rejst i dette kapitel om de unges relationer til omgivelserne, herunder særligt til forældrene og vennerne

35 UNGES RELATIONER De unge eksisterer ikke i et vakuum. De indgår i et net af relationer til omgivelserne familien, vennerne, skolen, arbejdet er alle centrale elementer i udviklingen af deres liv og identitet. Hvor det foregående afsnit om psykisk og fysisk velvære fokuserede på de unges tilstand, vil dette kapitel se på de unges kontakter og relationer til deres omgivelser. Det foregående kapitel fremhævede på mange områder, at de unges velvære psykisk som fysisk er forbundet, og det spørgsmål som det lod tilbage var, hvorvidt de unges relationer indvirkede på dette. Ensomhed blev lagt frem som et eksempel på en situation, hvor manglen på gode sociale relationer kunne få voldsomme følger. Her vil der så yderligere blive sat tal på de unges relationer til deres omgivelser. Indledningsvis kan det konstateres, at udviklingen i det moderne samfund i voksende grad betoner vigtigheden af og det centrale i de medmenneskelige sociale relationer. Disse bliver vigtigere, fordi relationerne i større grad har indflydelse på dannelsen af den unges identitet. Normer og traditioner kan alene ikke længere definere den unges placering og verdensbilledet det er noget, som sker i et refleksivt samspil med omgivelserne. Sagt mere konkret betyder det, at den unge i langt højere grad end tidligere får ansvaret for at fastlægge sit eget livsprojekt hvem er jeg og hvad vil jeg. Denne frisættelse giver på samme tid langt flere muligheder for den unge, men involverer også nogle omkostninger, idet den unge selv skal definere sit livsprojekt og det indebærer ansvaret for de valg, der tages. Ethvert valg indeholder også et fravalg vil jeg noget bestemt, kan jeg ikke noget andet disse valg bliver med andre ord risikofyldte, da man kan vælge forkert. Pointen er her, at valget i vid udstrækning sker i dialog med omgivelserne forældre, lærere, venner, klubmedarbejdere og andre personer som den unge omgås i hverdagen og hvis den kontakt mangler efterlades den unge i et tomrum og til følelsen af usikkerhed. Det peger samtidigt på, at indholdet af de forskellige relationer er vigtige. Blot at være sammen kan være en kvalitet i sig selv men hvis der ikke åbnes op for et gensidigt samspil vil den ene eller begge parter måske stå uforløst tilbage. Kapitlets udgangspunkt vil være et kig på, hvem de unge bor sammen med det er primært deres forældre og om forældrene er gift eller ej. Derefter vil der blive set på, hvor mange der

36 har en kæreste og hvem de går til, når de har problemer eller brug for råd om deres liv - hvem har de unge i det hele taget kontakt med i hverdagen. Efterfølgende vil aktiviteterne med familien og vennerne blive diskuteret hvad laver man sammen med familien keder man sig og finder samværet sted foran fjernsynet eller har samværet med familien en anden og mere aktiv side? Dernæst vil forholdet til vennerne komme i fokus. Hvor mange venner har man? Hvor tæt er forholdet til dem og hvad laver man sammen med dem?

37 Forholdet til forældrene Hovedparten af de unge mellem 13 og 19 år bor stadig hjemme hos begge forældre. 31 % bor ved den ene forældre eller på skift mellem forældrene. Flertallet af dem bor hos deres mor. I 2002 var dette tal 27 %. I lokalområderne bor 73 % hos begge forældre mod 63 % i Holbæk By. Fordelingen for hele kommunen er vist i figur 24. Der er ikke forskel på drengenes og pigernes situation Mor og far Far Mor På skift Figur 24. Hvem bor de unge sammen med når de bor med forældre? Forholdet til forældrene er for de flestes tilfælde ganske udmærket. Af de unge har 86 % et meget godt eller godt forhold til deres mor. I 2002 var tallet 92 % og man kan kun gisne om denne forskel. I alt 77 % af de unge har et meget godt eller et godt forhold til deres far. Unge i Holbæk By har et lidt tættere forhold til deres mor, hvilket nok skyldes, at flere hér bor sammen med sin mor. Der er forskel på drengenes og pigernes forhold til deres mor. Ikke mindre end 91 % af drengene mod 84 % af pigerne vurderer, at de har et godt eller meget godt forhold til deres mor. Hvad forholdet til faderen angår, så er tallene hhv. 85 % og 73 %. Vurderingen af forholdet til moderen og faderen er afbilledet i ffigur

38 Forholdet til Mor Forholdet til Far 2 1 Meget godt Rimelig Godt Kunne være bedre Dårligt Ikke relevant Figur 25. Forholdet til far og mor. Forholdet til forældrene hænger i høj grad sammen med alderen. Når de unge passerer igennem deres pubertet sker der en frigørelse fra forældrene og en demontering af det selvfølgelige i at have et godt forhold til forældrene. Omvendt kan forældrene også være mere eller mindre glade for den udvikling deres afkom går igennem og det kan følgelig også påvirke relationen i den ene eller anden retning. Blandt de 13-årige oplever 91 % af de unge, at de har et godt eller meget godt forhold til deres mor. 1 % har et meget dårligt forhold. Ses der på de 18-årige falder andelen med et godt eller meget godt forhold til 78 % og 5 % har et meget dårligt forhold til deres mor. Andelen med et meget godt eller godt forhold til faderen falder fra 81 % til 72 % i samme aldersgruppe. Forholdet til forældrene afhænger også af om de er gift eller skilt. Forholdet er generelt bedre, når forældrene er gift og uanset hvem den unge bor ved i tilfælde af skilsmisse, påvirker dette forholdet til begge forældrene i negativ retning. Generelt viser tallene, at de unge i lokalområderne har et lidt bedre forhold (3 % -points) til forældrene, end de unge i Holbæk By. Det drejer sig om 3 % -points Forholdet til forældrene er vigtigt, når man ser på de unges opførsel på andre områder f.eks. ved brug af legale og illegale rusmidler, rygning og seksuelle udfoldelser hvor et dårligt forhold øger risikoadfærden på en række områder. Samtidig kan det konstateres, at de unges fysiske og psykiske velvære påvirkes signifikant af forholdet til forældrene. Ser man på graden af sygdom de seneste 3 måneder i relation til forholdet til moderen har dem med et dårligt forhold 3,5 gange større risiko for at have været syge end dem med et godt forhold til moderen

39 Forholdet til moderen påvirker voldsomt de unges følelse af ensomhed. 43 % af andelen, der føler sig ensomme har et dårligt forhold til moderen, mens det kun er 7 % ud af andelen med et godt forhold til moderen, der indikerer, at de er ensomme. Mønsteret går igen på rigtig mange forskellige områder. De unges vurdering af deres almene sundhedstilstand følger meget præcist forholdet til moderen. Et dårligt forhold indikerer altså også en dårlig almen sundhedstilstand. Det samme gør sig gældende ved brugen af stoffer, hvor et dårligt forhold øger risikoen for, at den unge har prøvet stoffer. 27 % af dem med et dårligt forhold til forældrene har prøvet stoffer mens kun 7 % af dem med et godt forhold til forældrene har prøvet stoffer. Et godt forhold til forældrene har altså indflydelse på mange områder af de unges liv. Unge, hvor forholdet til forældrene af den ene eller den anden grund er truet, befinder sig i risikozonen på en lang række områder. Det er dog også en sammenhæng, der kan gå den anden vej. Det kan være tilfælde, hvor de unge udviser en adfærd, som forældrene ikke kan acceptere, hvilket påvirker forholdet i negativ retning. Der er dog et hav af andre undersøgelser, der påviser, at er forholdet til forældrene dårligt, så vil det markant øge risikoen for, at den unge på et tidspunkt vil udvise en betydelig risikoadfærd. Det gælder i særdeleshed børn, der kommer fra brudte hjem. Skilsmissebørnene har væsentlig større risiko for at ende i misbrug, pådrage sig psykiske sygdomme og i øvrigt også for at begå selvmord. Udover relationen til forældrene er bl.a. venner og søskende vigtige for de unge, som illustreret i figur 26, der viser, hvem den unge taler med hver dag Pige Dreng Forældre Søskende Kæreste Venner Skolekammerater Ingen Figur 26. Hvem af følgende taler du med hver dag?. Forældrene og vennerne er måske ikke så overraskende dem, som de unge taler mest med. efterfulgt af søskende og kæresten. Drengene er marginalt mere knyttet til forældrene end

40 pigerne, mens disse lægger mere vægt på vennerne. 2 % af de unge angiver, at der ikke er nogen, de taler med hver dag. Fordelingerne varierer med alderen. Særligt for de 13 årige er forældrene det centrale holdepunkt i deres hverdag. Men derudover er der også indikationer på, at denne aldersgruppe taler med generelt flere hver dag end de ældre aldersgrupper. Sammenholdes tallene med undersøgelsen fra 2002, er der tale om en markant stigning i hvor mange forskellige venner, de unge taler med hver dag. Vennerne spiller tilsyneladende en mere væsentlig rolle i dag eller også er begrebet at tale med en ven hver dag i udvikling pga. de muligheder sociale medier som Facebook giver. Hvorom alting er, så viser figuren, at de unges venskaber er særdeles vigtige i det gode ungdomsliv og altså dermed, at den centrale relation for de unge i hverdagen er deres venner. Det er dem, de taler med helt på linje med forældrene i det daglige. Det kan være en indikation på den såkaldte funktionstømte familie, hvor mange af de behov, der tidligere blev varetaget i familien nu varetages eksternt. Det prototypiske eksempel er situationen, hvor hjemmet fungerer som en art banegård for familiemedlemmernes separate liv, og hvor det fælles samvær i store træk reduceres til weekender og ferier. Vennerne er også dem, de unge går til sammen med forældrene, når de har brug for gode råd og vejledning om deres liv. Pigerne går i højere grad end drengene til vennerne, hvor drengene foretrækker deres forældre se fordeling i ffigur 27 og figur 28. Af drengene har ikke mindre end 12 % ingen at gå til, når de mangler rådgivning. Mor Far Kæreste / ægtefælle Dreng Pige Søskende Papmor / Papfar Figur 27. Hvem i familien går de unge til, når de har brug for gode råd om deres liv

41 Venner Lærer/Pædagog Læge/psykolog Dreng Pige SSP eller Ungdomsrådgivning Ingen Figur 28. Hvem udenfor familien går de unge til, når de har brug for gode råd om deres liv. Forholdet til vennerne Forholdet til vennerne er som nævnt en meget central relation for de unge. De fleste i denne aldersgruppe har 4 til 6 venner, som de betegner som rigtige venner. Med rigtige venner betones forskellen på bekendte og venner. Næsten halvdelen af de unge svarer, at de har mere end 6 gode venner. Det er muligt, at Facebook-generationen har en anden definition af rigtige venner, end tidligere generationer havde. Her er det dog vigtigt at huske på, at det er de unges oplevelse at have mange eller få venner, der er interessant. Dertil skal det nævnes, at de unge i 2002 angav at have gennemsnitligt flere venner end i dag. Figur 29 viser antallet af rigtige venner, fordelt på drenge og piger. Pigerne har generelt færre, som de betegner som rigtige venner, hvor drengene typisk har lidt flere

42 Piger Drenge 2 1 Ingen Over 6 Figur 29. Antallet af "rigtige" venner - fordelt på køn. 6 % i lokalområderne og 8 % i Holbæk By angiver at have én god ven eller veninde og der er flere piger, som har en enkelt ven/veninde i forhold til drengene. Generelt ser det ud til, at pigerne oplever at have lidt færre venner. I alt 3 % af de unge angiver ikke at have nogen rigtige venner. Når vi specifikt kigger på forskellen mellem Holbæk By og lokalområderne, ser vi, at en lille overvægt af denne gruppe bor i Holbæk By. Kærester Udover vennerne og familien har mange af de unge eller har haft - en kæreste. Samlet set angiver 57 % af alle pigerne, at de har eller har haft en eller flere kærester, mens 66 % af alle drengene gør det samme. Andelen varierer med alderen. 55 % blandt alle de 13-årige har eller har haft en kæreste mens tallet blandt de 18-årige er vokset til 74 %. Lidt flere piger end drenge har en kæreste i denne alder. Samlet set for hele aldersgruppen har de fleste kommet fast sammen med 1 til 2 kærester. Fordelingen kan ses i figur 30. Drengene har haft lidt flere kærester end pigerne. I 18 års alderen er det lige knap 26 %, som ikke har haft nogen fast kæreste, mens 38 % har haft over 5 forskellige kærester

43 45% 4 35% 3 25% 2 Piger Drenge 15% 1 5% Ingen 1 Op til 5 Flere end 5 Figur 30. Antallet af kærester den unge har kommet fast sammen med. Med hensyn til gennemgangen af de unges seksualliv henvises der til kapitlet om Fysisk og psykisk velvære, hvor dette gennemgås. Aktiviteter med familien Hvad laver de unge sammen med familien? Er der hold i formodningen om den funktionstømte familie eller er der tale om en for hurtig dom over dagens kernefamilier? Figur 31 viser en oversigt over, hvad de unge laver med deres familie. Oversigten er fordelt på køn og ordnet efter aktiviteternes udbredelse. Bio, teater, koncert Hobby Spiller spil TV/DVD Idræt Gæster/Besøg Dreng Pige Skændes Taler Ikke noget Figur 31. Oversigt over aktiviteter med familien. Den mest udbredte aktivitet med familien er at tale sammen. Flere piger end drenge taler med deres familie. Blandt drengene er der 12 %, som giver udtryk for ikke at tale med deres familie

44 Næst efter samtalen er det at se TV og video med familien mest udbredt. Derefter kommer en række lige populære aktiviteter går på besøg, får besøg, spille spil, gå i biografen og skændes. Mellem en tredjedel og halvdelen af de unge foretager disse aktiviteter sammen med familien og det er pigerne, der skændes mest med familien med 33 % mod drengenes 23 %. Pigerne og drengene har nogenlunde lige mange aktiviteter sammen med familien. De unge i Holbæk By går lidt mere i biografen og ser lidt mere TV/DVD sammen med familien end de unge i Lokalområderne gør ligesom de tilsyneladende har flere på besøg/går på besøg med familien. Omvendt så dyrker flere af de unge i lokalområderne end i Holbæk By deres hobby sammen med familien og spiller flere spil. I alt 5 % af de unge laver ingen aktiviteter med deres familie og 13 % af de angivne ensomme er i samme situation. Af de unge der ingen aktiviteter laver med familien har 21 % prøvet illegale stoffer mod kun 10 % for alle i den samlede målgruppe, hvilket underbygger vigtigheden af tætte og velfungerende familierelationer. Aktiviteter med vennerne Hvad laver de unge så sammen med deres venner? Top 5 i 2010 ligner meget godt Top 5 fra 2002: Man taler og hygger sammen, ser TV/DVD, går i byen, dyrker idræt, går i biografen osv. Dog er der den væsentlige ændring, at ikke mindre end 49 % - såvel drenge som piger mødes med hinanden via Messenger, Facebook og lignende. Hvad dette virtuelle møde betyder for fremtiden er endnu usikkert, men der er ingen tvivl om, at de fysiske sociale fællesskaber lider under denne ændring. Tallene indikerer i øvrigt, at de angivne ensomme mere mødes med vennerne på Facebook m.v. end den samlede målgruppe. Den følgende figur viser, hvad de unge laver sammen med deres venner Piger Drenge Messenger, Facebook m.v. Taler og Hygger Laver lektier Dyrker idræt TV og DVD Spiller spil Dyrker hobby Biograf, teater, koncert Ungdomsskole Ungdomsklub Centerfest I byen Café m.v. Går rundt i byen Figur 32. Oversigt over hvad de unge laver med deres venner. Samlet for begge køn

45 Hovedparten af samværet er centreret omkring dét at være sammen om det er at tale sammen, hænge ud eller gå i byen er disse de foretrukne aktiviteter. Det kan siges, at aktivitetsbilledet groft sagt bekræfter de værste fordomme om de unge nemlig at de foretrækker at ligge på sofaen og se fjernsyn, surfe rundt på nettet, hænge på gadehjørnerne og feste natten lang. Det er dog langt fra det komplette billede. For det første angiver figuren kun en del af de aktiviteter, de unge deltager i på en typisk dag. For det andet er der tale om udbredelse og ikke om hyppighed. Dvs. mange kan godt være på Messenger med vennerne og se DVD f.eks. en gang om måneden og tillige lave lektier sammen dagligt. Drengenes samvær er i mindre grad end pigernes centreret omkring samtale 78 % hhv. 95 %. Pigerne taler altså mere sammen og går oftere i byen med vennerne end drengene gør. Pigerne laver også langt flere lektier i fællesskab, dyrker deres hobby sammen ligesom de sammen går i biografen og lignende. Drengene spiller mere computerspil og er på nettet og det ser ud som om, at det traditionelle sociale samvær antalsmæssigt er lavere end hos pigerne. Dog har dobbelt så mange drenge som piger angivet at gå i Ungdomsklub. Som et kuriosum kan det nævnes, at tallene for Ungdomsskolen / Ungdomsklubber / Centerfest slet ikke stemmer overens med virkeligheden, idet Ungdomsområdets administrationssystem viser, at mere end 44 % af de unge faktisk benytter disse tilbud. Måske mener de unge, at de eksempelvis går til Syning og ikke til Syning i Ungdomsskolen. Afrunding: De unges relationer Dette kapitel har været rundt omkring de unges relationer. Indledningsvis blev det konstateret, at de færreste mennesker lever i et tomrum uden relationer til andre. Men alligevel kan den enkelte unge godt være ensom, hvis relationerne ikke opfylder deres behov. Hvorvidt det er tilfældet er vanskeligt at skitsere ud fra det nærværende materiale. Langt de fleste har relationer til deres familie forældrene og søskende og vennerne. Skolekammeraterne fylder selvfølgelig også en del i billedet. Så på overfladen har de unge mange relationer og indgår mere eller mindre hele tiden i forskellige sociale sammenhænge. Det paradoksale er, at den unge kan indgå i alle disse sociale rum med deres tilhørende sociale relationer, og stadig være ensom føle, at relationerne ikke giver noget føle sig uden for og marginaliseret. Desværre giver datamaterialet ikke mulighed for en nøjere analyse af indholdet og karakteren af de unges relationer udover det, der er præsenteret i dette kapitel. Et andet element er f.eks. forholdet til forældrene. Hovedparten af de unge har et godt forhold til deres forældre og er tæt knyttet til dem, men det er ikke nødvendigvis forældrene de oftest har kontakt til og taler med i hverdagen. Det er måske i stedet for vennerne og eventuelle

46 søskende, der kommer før forældrene. Forældrene har måske for travlt i hverdagen til at tale med deres børn? Samtidig har de unge også en travl hverdag, som kapitlet om Unges Fritid og Forbrug viser, så måske går dette begge veje? Sikkert er det, at tallene viser, at forældre og unge har fjernet sig mere fra hinanden fra 2002 til Kapitlets hovedresultater: Hovedparten bor sammen med begge deres forældre Forholdet til forældrene er hos de fleste godt, men andelen af dem, der har en dårlig relation til forældrene vokser med de unges alder. De unge føler sig mest knyttede til forældrene, vennerne og eventuelle søskende. Men det er vennerne og eventuelle søskende ikke nødvendigvis forældrene de unge har kontakt med i hverdagen. Vennerne er også dem de unge henvender sig til, hvis de har brug for råd og vejledning om deres liv. Drengene har generelt lidt flere venner end pigerne. De to primære aktiviteter med familien er samtale og at se fjernsyn. De to primære aktiviteter med vennerne er samtale og byture og spil/computer. Facebook, Messenger og andre Internet-mødesteder spiller en central rolle i de unges liv. De unge i Lokalområderne lever delvist op til fordommene om et mere trygt og nært familieliv end i byen. I det næste kapitel vil der blive sat spot på de unges forbrug og fritidsaktiviteter organiserede som uorganiserede

47 UNGES FRITID OG FORBRUG I dette kapitel vil de unges fritidsaktiviteter og forbrug blive analyseret. Fritidsaktiviteter inkluderer både organiserede såvel som uorganiserede aktiviteter. Med organiserede aktiviteter tænkes der typisk på aktiviteter som f.eks. idrætsaktiviteter, spejderaktiviteter og ungdomsskole og /-klub dvs. aktiviteter man går regelmæssigt til og som man oftest betaler for at deltage i. Uorganiserede fritidsaktiviteter er en større og mere heterogen kategori. I denne kategori kan der bl.a. findes shopping, lektielæsning, musik, avislæsning, computerbrug mv. Kapitlet er struktureret således, at der indledningsvis ses på de unges brug af organiserede og uorganiserede fritidsaktiviteter. Herefter analyseres de unges økonomi hvor kommer deres penge fra, hvor stort et beløb råder de over, og hvad bliver pengene brugt til. Dernæst vil opmærksomheden blive rettet mod de unges forbrug af forskellige medier i denne forbindelse TV, Internet/computer, radio og aviser. Fritidsaktiviteter Flertallet af de unge mener, at der er gode sågar meget gode muligheder for fritidsaktiviteter i Holbæk Kommune. Meget få mener, at mulighederne er decideret dårlige mens en tredjedel betegner mulighederne som gennemsnitlige. Fordelingen kan ses i Figur 33. Dårlige 6% Meget gode 18% Kunne være bedre 28% Rimelig Gode 48% Figur 33. Vurderingen af mulighederne for fritidsaktiviteter i Holbæk

48 Vurdering af fritidsmulighederne Der er ikke forskel på drengenes og pigernes vurdering af dette. Der er dog en aldersmæssig udvikling, hvor de helt unge er meget positive overfor tilbuddene, en begejstring der dog mindskes med alderen. Det indikerer, at fritidstilbuddene fremstår mest relevante for en bestemt aldersgruppe, og ikke i samme grad formår at fastholde de unge, når de bliver lidt ældre og måske begynder at stille nogle andre krav til fritidsaktiviteterne. Analysen vil vende tilbage til denne diskussion senere. For nuværende kan det blot konstateres, at blandt de 13-årige finder 74 % fritidstilbuddene meget gode eller gode, hvor 24 % mener at tilbuddene kunne være bedre, mens kun 4 % mener, at de er direkte dårlige. Blandt de 18-årige er der 42 % som synes at tilbuddene er meget gode eller gode, 48 % synes at de kunne være bedre, mens andelen som finder tilbuddene ringe er steget til 10 %. Hvad bruges tiden til Den aldersrelaterede tilbagemelding kan ses herunder i figur 34. Det ses, at de unges aktiviteter flytter sig med alderen fra den organiserede til den uorganiserede fritid: år 14 år 15 år 16 år 17 år 18 år 1 Venner Familie Lektier Computer TV eller DVD Idræt/Fittness Forening Fritidsjob Ungdomsskole/-klub I byen og Café Biograf m.v. Figur 34. Udvalg af de unges fritidsaktiviteter fordelt på alder Mønstret gentager sig når antallet af fritidsaktiviteter på en typisk uge granskes. Generelt set går de fleste unge til en del fritidsaktiviteter i en almindelig uge. 26 % går til 1 aktivitet i løbet af en ordinær uge. 38 % går til 2-4 aktiviteter mens 7 % er meget aktive og går til 5 eller flere aktiviteter. Hele 29 % går ikke til nogen organiseret fritidsaktivitet

49 Aktivitetsniveau og alder Ses der derimod på udviklingen over alder gentages et mønster, som til forveksling er sammenfaldende med det der viste sig i diskussionen af de unges holdning til fritidstilbuddene i Holbæk. Udviklingen er illustreret i ffigur 35. Figuren viser omridset af en udvikling, hvor andelen af dem er ikke går til nogen organiseret fritidsaktivitet vokser med alderen samtidig med at aktivitetsniveauet over en bred kam falder med alderen. Den gule og den sorte linje viser denne udvikling meget eksplicit. Figuren viser også at andelen, som går til 1 fritidsaktivitet samt andelen, der går til 5 eller flere fritidsaktiviteter stort set er konstant igennem hele aldersintervallet Ingen eller flere Figur 35. Udviklingen i brugen af organiserede fritidstilbud over alder. Den samlede tolkning af Figur 33, figur 34 og figur 35 er, at tilfredsheden med de organiserede tilbud falder med alderen hvorved de unges aktivitetsniveau følgelig falder i samme takt. Kort sagt så mister de traditionelle fritidsaktiviteter de unge. De unge forsvinder simpelthen. En årsag er måske nok den traditionelle frigørelsesproces, hvor de unge selv ønsker og i større grad får lov til - at bestemme over hvad de skal og hvornår det skal ske. Det bagvedliggende materiale viser, at fritidsjob tager mere tid stigende med alderen. Disse faktorer er selvfølgelig dele af forklaringen, men f.eks. i forbindelse med foreningerne tegner der sig også et billede af nogle strukturer, der ikke formår at udvikle sig i takt med de unge. På baggrund af forskellig forskning kan der peges på to mulige forklaringer, der peger i to forskellige retninger: Den ene er, at nogle af de organiserede tilbud fastholder de unge i en bestemt rolle, der ikke levner meget plads til den udvikling de unge gennemgår i puberteten. F.eks. at de fastholdes i en rolle, hvor de behandles som tiårige med de begrænsninger og regler dette indebærer. Samtidigt kan et eventuelt ønske om at tage mere ansvar og have større indflydelse på

50 organiseringen af aktiviteten støde på faste organisatoriske strukturer, der knægter de unges lyst og overskud til fortsat at være en del af aktiviteten. En anden og modsatrettet - forklaring kan være, at de unge igennem opvæksten bliver vant til frit at kunne vælge og vrage mellem en masse tilbud, der i udstrakt grad organiseres på deres præmisser. Når der stilles forventninger til at de unge selv begynder at tage ansvar for aktiviteterne yde noget selv samtidigt med at mængden af andre tilbud øges drastisk, er det de organiserede tilbud, der taber kampen om de unges gunst. Uanset hvilken forklaring der vælges, kan det konstateres, at de organiserede tilbud har godt fat i de helt unge, mens det kniber med at fastholde dem jo ældre de bliver og problemet ser ud til at blive mere udtalt omkring 15 år og opefter. Fra organiseret til uorganiseret Vendes blikket mod den uorganiserede fritid er der større forskel på pigernes og drengenes prioritering af denne det ses i figur 36, hvor aktiviteterne er fordelt på køn Piger Drenge 1 Sammen med venner Lektier Sammen med familien TV eller DVD Computer Idræt eller Fittness Fritidsjob I byen / Café Dyrker hobby Biograf, teater, koncert Spiller spil Centerfester Ungdomsklub Ungdomsskolen Figur 36. Oversigt over hvad de unge laver i deres fritid. Rangordnet efter pigernes præferencer. Samvær med vennerne og lektier er de primære aktiviteter. Herefter er familien, computeren og TV/DVD de aktiviteter, som flest unge angiver at bruge deres fritid på. Medierne TV/DVD, computer/internet, Radio og aviser bliver særskilt behandlet senere i dette kapitel. Drengene bruger væsentlig mere tid end pigerne foran computeren, på at spille spil og på at dyrke idræt. Pigerne derimod bruger mere tid end drengene på at gå i byen herunder gå på café og på at gå til centerfester. Helt klassisk går de unges fritid med at være sammen med vennerne, lave lektier, være sammen med familien, se TV og være foran computeren. Omkring 40 % af de unge har også et fritidsarbejde ved siden af alt det andet

51 Opsummerende kan det konstateres, at de unge i Holbæk Kommune mener, at byen har udmærkede fritidstilbud særligt for de helt unge, som benytter sig af de traditionelle fritidstilbud. Blandt de lidt ældre er tilfredsheden ikke helt så stor og man benytter sig samlet set mindre af de organiserede fritidstilbud. Derimod stiger interessen for andre uorganiserede tilbud. De unge har også travlt. Ved siden af skolen passer mange et fritidsarbejde samtidig med at de går til 1-2 fritidsaktiviteter om ugen, går i byen, er lejlighedsvis sammen med familie og venner, bruger computer, laver lektier og meget mere. Det er ikke så mærkeligt at 27 % af de unge føler, at de har travlt og er så stressede (se kapitlet om Ung anno 2010 i Holbæk), at de mener dette er kendetegnende for deres liv. Tallet i Gl. Holbæk Kommune i 2002 var 16 %, så dagens unge er stærkt udfordrede hvad angår forbruget af tid. Fritidsaktiviteterne er ikke alle gratis og det er dyrt at være ung i nutidens Holbæk. Vi skal derfor kigge nærmere på de unges forbrug. De unges forbrug De unge er en magtfuld forbrugergruppe. Det er ikke småpenge, de håndterer og deres indflydelse på, hvad familien skal prioritere, er ganske stor. CEFU, Center for Ungdomsforskning, har kuriøst kaldt den gruppe af unge for Generation Friværdi, som nutidens unge kommer i kølvandet af. På bølgen af Murstens-Økonomi er vores unge vante til nemme penge og en fiksering af ting og tøj, som ingensinde før. Mobiltelefoner, ipods, tøj, sko, computere, TV, cykler, musik, film, oplevelser, snacks, accessories, smykker, make-up. Listen over forbrugsgoder er nærmest uendelig, når de unge selv skal liste indkøb og forbrugsønsker op. Og de nyeste tal viser, at de danske unge mellem 13 og 17 år har råd til det. De unge i Danmark er de i Norden, der har flest penge til sig selv om måneden kroner i gennemsnit har Vilstrup Analyse i 2007 slået fast. Drengene har typisk et par hundrede kroner mere til sig selv om måneden end pigerne og sparer også mere op. Når det her tillægges, at de unge lever i en tid, hvor forældrenes penge i al fald indtil nu - generelt har siddet relativt løst, så er de forholdsvist godt kørende. Penge Figur 37 viser de unges selvoplyste rådighedsbeløb efter at de faste udgifter er betalt. Indkomsten er opdelt i en række intervaller. Tallene er fordelt på køn

52 Piger Drenge 1 < 500 kr kr kr >3000 kr Figur 37. De unge penge til eget forbrug Fordelt på køn. Den største andel af de unge har under 500 kr. om måneden til sig selv og sit eget forbrug. Der er en svag tendens til, drengene har flere penge at gøre godt med end pigerne. Den disponible indkomst er meget afhængig af de unges alder og der ses en meget klar sammenhæng, som vist i nedenstående figur 38. Blandt de 13 og 14-årige har hhv. 72 % og 58 % under 500 kr. om måneden til eget forbrug. I 15 til 17 års alderen har den største andel af de unge mellem kr. til eget forbrug om end indkomstspredningen øges markant i denne aldersgruppe. I 2002 havde hhv. kun 60 % og 53 % under 500 kr. til rådighed pr. måned i Gl. Holbæk Kommune. Når prisstigninger m.v. tages i betragtning, må det konkluderes, at flere af de yngste unge i dag har færre penge til rådighed til eget forbrug. Dette skyldes givetvis flere faktorer: Dels er det almindelig kendt, at pengene gennem de seneste år har siddet mere løst hos forældregenerationen på grund af tidernes økonomiske gunst, hvilket sandsynligvis har betydet, at de unge har haft nemmere adgang til forbrugsgoderne uden egentlig at have pengene til rådighed. Dels blev lovgivningen om børnearbejde skærpet i 2005, hvor aldersgrænsen m.v. blev ændret i opadgående retning < 500 kr kr kr > 3000 kr år 14 år 15 år 16 år 17 år 18 år Figur 38. De unge penge til eget forbrug Fordelt på alder

53 Spredningen øges yderligere i 18 års alderen, hvor kun 9 % har en disponibel indkomst på under 500 om måneden men med en mere ligelig spredning over de øvre indkomstintervaller. Spredningen er meget naturlig taget i betragtning af at de ældste i målgruppen måske modtager SU eller arbejder rigtig meget, mens der blandt de yngste i målgruppen vil være unge, der lever af lommepenge fra forældrene. De to væsentligste indkomstkilder er uden sammenligning lommepenge fra forældrene og fritidsjobbet Piger Drenge Fritidsjob Lommepenge Figur 39. Fordeling af indtægt f.s.v.a. fritidsjob og lommepenge. Fordelt på køn. Omkring halvdelen af de unge har et fritidsjob. Der er en overvægt af piger med fritidsjob, hvor der til gengæld er flere drenge, der angiver at få lommepenge som en væsentlig indkomstkilde. Generelt angiver flest unge af begge køn at have deres penge fra lommepengene. Dette er en væsentlig ændring i forhold til 2002 i Gl. Holbæk Kommune, hvor de fleste af drengene havde lommepengene som sekundær indkomstkilde. Dette kan forklares som ovenfor. Der er en signifikant udvikling i både den disponible indkomst og indtægtskilden alt efter de unges alder, hvilket er forventeligt, når aldersintervallet tages i betragtning. Samlet kan der groft sagt tales om tre stadier. Et blandt de helt unge, hvor den månedlige indtægt er under 500 kr. Her er den væsentligste indkomstkilde lommepengene fra forældrene. Omkring års alderen sker der et skift. Mange af de unge har nu en disponibel indkomst mellem 500 og 1500 kr. om måneden. Indkomstspændet øges dog og billedet bliver mere fragmenteret. Flere har fået fritidsarbejde og lommepengenes betydning mindskes. Endelig er der det sidste aldersinterval fra omkring år, hvor indkomstspredningen er størst. De fleste har nu over 1500 kr. om måneden til eget forbrug og mere end 50 % har over 3000 kr. at gøre godt med. Hvad bliver pengene brugt til Når man ser på, hvad pengene går til, så er det for pigernes vedkommende tøj, sko, smykker make-up og lignende, der er topscorer, mens drengene foretrækker musik, film, spil og

54 opsparing. Computerrelaterede ting har også godt fat i drengenes pengepung pigerne er faktisk også rimelige gode til at spare op. Udgiftsfordelingen kan ses i figur Piger Drenge 2 1 Tøj og Sko Make Up, Smykker og lignende Transport (tog, bus, bil, knallert osv.) Fest og Gå i Byen Koncerter, Biograf- eller Teaterture Fitness eller Idræt Bøger og Blade Musik, Film eller Spil Mobiltelefon Computer og Computerudstyr Hobbyting Opsparing Figur 40. Hvad bruges pengene til? Fordelt på køn. Langt flere piger end drenge bruger penge på tøj og sko. Der er også flere piger, som bruger penge på bøger og blade, biografture og transport. Skal det konkretiseres, så har de unge årige i Holbæk Kommune omkring 67 millioner kroner at gøre godt med om året sikkert mere, da beløbet forsigtigt er sat til et gennemsnit på 1000 kr. pr. måned. Penge som de hovedsageligt anvender på tøj, sko og fest samt på personlige nydelsesting, som computer, film, make-up og byture. Forbrug af medier Nutidens unge er vokset op i en tid, hvor medieudbuddet vokser og bliver mere fragmenteret og individualiseret. Med et fagudtryk tales der om mediekonvergens og udtrykket betegner i bred forstand en udvikling, hvor medierne smelter sammen på tværs af traditionelle skilleliner bliver mere globaliserede og på samme tid bliver mere individualiserede og tilpasset den enkelte modtager/forbruger. Det stærkeste eksempel herpå er vel Internettet, der gennem de seneste 10 år har spillet - og stadig gør - en stærkt stigende rolle i mediebilledet. Der har i perioden været tale om en mindre revolution i denne sfære og Internettet regnes af mange for at være det 20. århundredes vigtigste opfindelse

55 Analytisk kan der peges på at moderne massemedier fungerer som ressourcer på tre områder. På det første område det sociale virker massemedierne som et aktiv for de unge og styrker deres muligheder for at agere i samfundet. Medierne giver i denne forståelse informationer, som de unge kan bruge til at øge deres muligheder socialt og i samfundet generelt. I det andet område det kulturelle giver medierne de unge oplevelser og værktøjer til at forstå deres egen og andres livssituation samt det samfund de lever i. Endelig giver medierne i det tredje og sidste område det politiske de unge ressourcer til at styrke deres indflydelse på og deltagelse i forskellige niveauer af det politiske system. Dette område er traditionelt det mindst fyldige blandt ungdommen. Denne tredelte definition af massemediernes betydning for unge siger kort sagt, at massemedierne i det moderne samfund fungerer som en central ressource for de unges forståelse af og deltagelse i dagens samfund socialt, kulturelt og politisk set. Computeren/Internettet I dagens Danmark er det svært at forestille sig et samfund, hvor computeren ikke finder indpas i flere og flere sammenhænge. Det påvirker også de unge og i dette afsnit vil der kort blive set på, hvor meget de bruger en computer og hvad de anvender den til. Siden Gl. Holbæk Kommune i 2002 gennemførte seneste ungdomsprofilanalyse, er der sket naturlige udviklinger inden for dette felt. Som det ses i nedenstående figur er forbruget af computeren steget ganske voldsomt. Det er især Internettet med de sociale platforme som Facebook og forskellige chatmuligheder som Messenger, der gør sig gældende i denne stigning i tidsforbruget. Som tidligere illustreret i ovenstående afsnit, så er TV-kiggeriet faldet siden 2002 og det er derfor nærliggende at antage, at tidsforbruget har forskudt sig til computerens funktioner. 5 45% 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% < 1 time 1-2 timer 2-4 timer > 4 timer Figur 41. De unges computeraktivitet i hhv og 2010 Drengene bruger helt klart computeren mere end pigerne, hvilket Figur 42 viser. 64 % af pigerne bruger en computer under 2 timer, mens det for drengenes vedkommende drejer sig

56 om 47 %. Derimod bruger hele 22 % af drengene bruger computeren mere end 4 timer, mens tallet for pigernes vedkommende er 9 %. 45% 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% < 1 time 1-2 timer 2-4 timer > 4 timer Piger Drenge Figur 42. Tid foran computeren om dagen. Fordelt på køn. Det meste af tiden bliver for begge køn brugt på Facebook. Herefter bruger drengene mest tid på spil, mens pigerne benytter computeren til skolearbejde. Drengene surfer generelt mere og læser flere nyheder på nettet end pigerne Piger Drenge Facebook Skolearbejde Surf Anden Chat eller Mail Informationer Spil Kreative ting Nyheder Figur 43. Hvad bliver computeren brugt til. Rangordnet efter pigernes præferencer. Ses der på relationen mellem aktivitet ved computeren og tidsforbrug viser der sig flere ting. For det første fylder Facebook og skolearbejdet meget hos dem, der bruger computeren mindst tid om dagen, mens andelen der spiller computerspil vokser i de to mellemkategorier, som figur 44 viser. Det korresponderer også fint med det billede, som kom frem under diskussionen af de unges relationer. Her viste det sig, at drengene bruger computeren mere i sociale relationer sammen vennerne, hvor det ikke i tilsvarende grad er tilfældet hos pigerne. Pigerne har med

57 andre ord en meget konkret brug af computeren, hvor de primært laver lektier, er på Facebook og mailer/chatter med andre. Drengene bruger computeren til flere ting. Endelig stiger interessen for surf, anden chat, informationssøgning, kreative ting og nyheder blandt dem der bruger computeren rigtigt meget hver dag < 2 timer 2-4 timer > 4 timer 2 1 Facebook Skolearbejde Surf Spiller Informationer Anden chat og mail Kreative ting Nyheder Figur 44. Relationen mellem computeraktivitet og tidsforbrug. Fordelt på tid. TV Der er ingen tvivl om at TV sammen med Internettet er det medium, der har bedst fat i de unge vi skal nu dvæle lidt ved TV-kiggeriet. Som figur 45 anskueliggør så er det ikke et spørgsmål om de unge ser TV/DVD hver dag, men i stedet om, hvor meget de ser. 5 45% 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% < 1 time 1-2 timer 2-4 timer > 4 timer Piger Drenge Figur 45. Hvor meget TV/DVD ses der om dagen. Fordelt på køn. Det ser ud til, at pigerne forbruger lidt mere tid med TV/DVD, end drengene. Hovedparten ser i gennemsnit 1-2 timers fjernsyn om dagen. I 2002 forbrugte hovedparten mellem 2 og 4 timers TV. Der er nok ingen tvivl om, at Internet/computere har taget en del af tiden fra TV

58 I relation til afsnittets indledende definition af massemediernes betydning for unge er det interessant at se på indholdet af de unges TV-forbrug. Hvis man ser på, hvor ofte de unge ser nyheder på dansk TV, så tegner sig der nedenstående billede i figur Piger Drenge 2 1 Hver dag Ind imellem Sjældent Aldrig Figur 46. Hvor ofte ser man danske nyheder på dansk TV Knap en tredjedel af drengene angiver at se nyheder hver dag, mens det for pigernes vedkommende kun er en syvendedel. Pigerne følger generelt ikke lige så meget med i nyhederne som drengene. 32 % af pigerne ser sjældent eller aldrig nyhederne. Jo ældre de er desto oftere ser de nyheder både drenge og piger om end forskellen mellem to køn stort set er konstant uanset alderen. I 18 års alderen ser 76 % af drengene nyheder ofte eller hver dag, hvor det samme gør sig gældende for 69 % af pigerne. Radioen På tredjepladsen efter TV kommer radioen. Radioforbruget er vist i Figur 47. Radio er lidt mere populær blandt pigerne end blandt drengene. Tallene for 2002 var noget højere og Holbæk Kommune følger således ikke helt landstendensen, der p.t. taler om øget tilslutning til radioen blandt de unge

59 4 35% 3 25% 2 15% Pige Dreng 1 5% Hver dag Indimellem Sjældent Aldrig Figur 47. Radioforbruget. Avisen Det sidste medlem i kvadrillen af de valgte medier er aviserne. Forbruget af aviser er vist i Figur 48. Fordelingerne er skilt ud på drenge og piger. Der er ikke spurgt til avisens karakter om det er Venstrebladet, en ugeavis eller en landsdækkende avis de unge læser. 45% 4 35% 3 25% 2 Pige Dreng 15% 1 5% Hver dag Indimellem Sjældent Aldrig Figur 48. Hvor tit læses der avis? Fordelt på køn. Pigerne er ikke lige så flittige som drengene, når det gælder avislæsning. Ikke mindre end 65 % af pigerne læser sjældent eller aldrig avis og kun 5 % læser avis hver dag. Andelen som læser avis hver dag vokser svagt med alderen men det er alligevel ikke en voldsom stor andel af pigerne som læser avis til hverdag. Figur 49 viser sammenligningen mellem avislæsningslysten i 2002 og

60 5 45% 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% Hver dag Indimellem Sjældent Aldrig Figur 49. Hvor tit læses der avis? Hhv og Der er en klar og tydelig tendens. Avislæsningen er faldet kraftigt i omfang og det er altså ikke ad denne vej de unge synes at finde vej til nyhederne. Hele 23 % - altså næsten hver fjerde unge angiver aldrig at læse avis. Det er næsten en fordobling i forhold til Der er tale om en halvering på 8 år af de unge, der angiver at læse avis hver dag. Problemet er nok større for aviserne, end for de unge de sidste har fundet andre veje til nyhederne gennem Internettets muligheder. Vi kan altså se, at i forhold til den tredelte definition af mediernes betydning for unge, spiller medierne den største rolle indenfor det sociale og kulturelle område. De unges brug viser, at de mest ser medierne som en social og kulturel ressource, hvor man taler sammen via Messenger og Facebook, lytter til musik og ser TV-programmer for at være på omgangshøjde med ens umiddelbare sociale netværk. For de unge årige spiller politik traditionelt endnu ikke den store rolle for majoriteten. Den generelle politiske interesse er forholdsvis lav. Dette er dog i Holbæk sammenhæng - en formodning, da der i undersøgelsen ikke er spurgt om, hvilke programmer de typisk lytter til og hvilke aviser de oftest læser

61 Afrunding Fritid og Forbrug Hvordan ser det samlede billede af de unges fritid så ud? Set under et er de unge i Holbæk ganske aktive. Mange går til aktiviteter flere gange om ugen. Men i forhold til de organiserede aktiviteter er der tale om en aldersbetinget interesse. De organiserede aktiviteter mister mange af de unge i takt med at de bliver ældre og særligt dem over 15 år mister interessen. Samvær med vennerne og lektier er de vigtigste aktiviteter. Herefter er familien, computeren og TV/DVD de aktiviteter, som flest unge angiver at bruge deres fritid på. Drengene bruger næsten ligeså meget tid foran computeren som på at være sammen med vennerne. Brugen af computer er noget kønsbestemt. Drengene bruger generelt computeren mere og til flere ting, hvorimod pigerne særligt bruger computeren til at lave lektier. De unge har bestemt penge mellem hænderne og bruger dem primært på tøj, sko, computer, byture og opsparing. Den disponible indkomst er meget afhængig af alderen. Jo ældre den unge er, jo mere vil vedkommende typisk råde over, om end indkomstspændet også vokser med alderen. TV og radio er de foretrukne massemedier. Dagblade har en sekundær rolle, om end avislæsningen øges med alderen, men den slår aldrig igennem på samme måde som TVkiggeriet og radiolytningen. Kapitlets hovedresultater: 66 % af de unge finder mulighederne for fritidsaktiviteter rimelig gode eller meget gode. Antallet af unge som er utilfredse med mulighederne vokser med de unges alder. Samme fald kan konstateres i de unges aktivitetsniveau. Særligt er det det organiserede fritidsliv, der mister de unge, når de bliver ældre. De vigtigste uorganiserede fritidsaktiviteter er samværet med vennerne og livet foran computerskærmen. Facebook og Messenger spiller en stor rolle i de unges (fritids-)liv De 13- og 14-årige har typisk under 500 kr. om måneden - De 15 til 17-årige har for det meste mellem 500 og 1500 kr. om måneden og ved det 18. år tyder det på, at rådighedsbeløbet for alvor stiger. Primærkilden for penge er lommepenge og fritidsarbejde i nævnte rækkefølge

62 De unge bruger mere tid til lektier, end på at være sammen med familien. Forbruget af medier er i nogen udstrækning kønsbestemt. Pigerne følger ikke lige så meget med som drengene i den daglige nyhedsstrøm. Der er en klar tendens til at færre piger ser nyheder og læser avis dagligt. Til gengæld hører pigerne mere radio. Det næste kapitel vil tage fat i unges brug af forskellige former for rusmidler

63 UNGES RUSMIDLER Danske unge har europæisk rekord i druk sådan lyder de lakoniske udtalelser ofte, når talen falder på danske unges indtag af alkohol. Det er dog ikke kun de unge der drikker meget. Hver dansker over 14 år drikker i dag i gennemsnit 11,5 liter rent alkohol om året. Det er væsentligt mere end de lande vi som regel ynder at sammenligne os med. F.eks. er det tilsvarende alkoholforbrug i Norge 5,0 liter rent alkohol om året. Internationale undersøgelser viser at danske unge drikker tidligere, mere og oftere end unge i andre lande. Dette kapitel vil se på, hvor meget de unge indtager af alkohol hvor tit og hvor meget de drikker. Kapitlet vil også se på forbruget af illegale rusmidler. Når man taler om rusmidler skelnes der i denne forbindelse mellem illegale og legale rusmidler. Legale rusmidler dækker her over forbruget af alkohol, hvor illegale rusmidler betegner forskellige narkotiske midler. Kapitler er struktureret i tre hovedafsnit. I det første analyseres udbredelsen og forbruget af alkohol blandt Holbæk Kommunes unge. I det andet afsnit analyseres brugen af illegale rusmidler i byen. Endelig vil brugen af såvel legale som illegale rusmidler blive analyseret i det tredje afsnit, hvor målet med analysen vil være at analysere brugen af rusmidler i relation til andre faktorer som rygning, fysisk- og psykisk velbefindende mv

64 Legale rusmidler Alkohol Når det gælder forbruget af alkohol er der en række lovmæssige begrænsninger på nydelsen af alkohol samt en række officielle retningslinjer som er værd at erindre, når de følgende analyser læses. I Danmark skal man være 16 år for at købe drikkevarer med mere end 1,2 % alkohol og 18 år for at købe øl og spiritus i offentlige beværtninger. De officielle (WHO s) retningslinjer for alkoholindtagelse for voksne er henholdsvis maksimalt 21 og 14 genstande om ugen for mænd og kvinder, som skal overskrides før der kan tales om et decideret alkoholmisbrug. Når det gælder de unge er det vanskeligt at nedjustere grænserne for alkoholindtaget, da forbruget indgår i et netværk af andre faktorer, som medvirker til at determinere følgerne af alkoholforbruget og følgelig også hvor meget, der er for meget. Indgangsvinklen er imidlertid, at en tidlig alkoholdebut kan forøge risikoen på kort sigt for ulykker og forskellige behandlingskrævende skader, og på langt sigt for et alvorligt storforbrug. Essensen er indirekte, at et tidligt og stort alkoholforbrug både har følger nu og senere og tit suppleres med andre misbrugsformer. Denne sammenhæng vil blive belyst senere i afsnittet. Derfor vil WHO s retningslinjer også selvom de er mangelfulde i forhold til de unge blive anvendt. Det indikerer dog ikke samtidigt nogen accept eller godtagelse af at et mindre forbrug ikke er sundhedsskadeligt eller ikke kan true de unges udvikling mv. Et andet element, som gør sig gældende i forbindelse med alkohol, er en tendens blandt de unge til at overrapportere forbruget af alkohol. Dette sker ud fra en antagelse blandt de unge om at indtag af alkohol kan forbindes med social status og succes. I en stor undersøgelse, der i 2002 satte spot på Ringsteds unges forbrug af rusmidler, konstateres det, at både omgivelserne og de unge selv overdriver deres forbrug hvilket igen medvirker til at øge de unges forbrug, fordi de tror de skal drikke mere for at være på linje med andre unge. Med dette in mente kan det konstateres, at omkring ¾ af de unge mellem 13 og 19 år oplyser at de drikker alkohol, som vist i nedenstående figur Dansk baggrund Anden etnisk baggrund Alle 1 Ja Nej Figur 50. Andelen af unge som drikker alkohol

65 Der er ikke nævneværdig forskel på den kønsmæssige fordeling af unge, som drikker alkohol. Etnicitet spiller dog en rolle, idet unge med en anden etnisk baggrund end dansk i langt mindre grad drikker alkohol end deres danske kammerater. 55 % mod 73 % er en betragtelig forskel. Andelen af unge der drikker øges med alderen, dog i mindre grad for pigerne end for drengene. Dette vil blive analyseret mere herunder. For hovedparten af Holbæk Kommunes ungdom indgår alkohol således tilsyneladende som en naturlig del af hverdagen, hvilket ikke er overraskende set i lyset af de indledende bemærkninger til afsnittet spørgsmålet er snarere, hvor meget der drikkes og hvor ofte der drikkes. Hvor meget drikkes der? Det ugentlige alkoholforbrug er opgjort i nedenstående figur 51. Figuren viser forbruget fordelt på drenge og piger. En femtedel (20 %) drikker alkohol så sjældent, at de i løbet af en almindelig uge ikke indtager noget. Omtrent halvdelen drikker mellem 1 og 7 genstande om ugen. Med andre ord er der for de fleste tale om en ganske beskeden indtagelse af alkohol. Den væsentlige forskel på drengenes og pigernes forbrug er, at piger generelt drikker mindre. 57 % af pigerne har et forbrug på 1 til 7 genstande, hvor det samme kun gør sig gældende for 35 % af drengene Piger Drenge 2 1 Under 1 genstand Under 7 genstande Under 14 genstande Under 21 genstande Over 21 genstande Figur 51. Det ugentlige alkoholforbrug. Fordelt på køn. Der er kort sagt flere drenge, som drikker mere sammenlignet med pigerne. Hovedparten af de unge både drengene og pigerne overholder dog Sundhedsstyrelsens anbefalinger om det maksimale antal ugentlige genstande. Retningslinjerne ifølge Sundhedsstyrelsen og WHO er maksimalt 21 genstande for mænd og 14 for kvinder om ugen. 3 % af drengene drikker mere end Sundhedsstyrelsens retningslinjer, som vel og mærke er rettet mod voksne. Hos pigerne er det 5 % - eller 1 ud af 20 piger - som drikker over 14 genstande om ugen

66 år 14 år 15 år 16 år 17 år Under 1 genstand Under 7 genstande Over 7 genstande Figur 52. Forbruget af alkohol, fordelt på alder. Tre kategorier - intet forbrug, mellem 1 og 7 genstande, over 7 genstande om ugen. Fordelinger vist for alle. Ovenstående figur viser forbruget af alkohol fordelt på alderen. Blandt de 13- og 14-årige drikker hovedparten ikke noget alkohol i løbet af en typisk uge og dem der drikker, indtager 1 til 7 genstande. Andelen af personer som drikker over syv genstande om ugen, øges naturligt og ligefrem proportionalt med alderen. Hvor tit drikkes der? Næste figur redegør for, hvor mange gange man har været fuld den sidste måned Piger Drenge 1 Ingen 1-2 gange 3-5 gange 5 8 gange Over 8 gange Figur 53. Hvor mange gange man har været fuld den sidste måned. Fordelt på køn. Halvdelen af de unge har ikke været fulde den sidste måned. En lille tredjedel har været fulde en til to gange. Den store andel af personer som ikke har været fulde set i forhold til antallet af indtagne genstande kan skyldes, at dels har man måske drukket en enkelt øl sammen med forældrene/vennerne og dels har man overrapporteret antallet af indtagne genstande pga

67 alderen, som dokumenteret i den tidligere nævnte Ringsted-undersøgelse. Ellers er mønsteret det samme som før. Pigerne og drengene ligner hinanden uden markante forskelle år 14 år 15 år 16 år 17 år Ingen 1-2 gange 3-5 gange 5 8 gange Over 8 gange Figur 54. Sammenhængen mellem alder og antallet af gange den unge har været fuld den sidste måned. Som det ses i udviklingen for de 13-årige til 17-årige på figur 54, så modificeres billedet væsentligt. Blandt de 13-årige har over 80 % ikke været fulde den sidste måned - Hos de 17- årige er det kun 29 % som ikke har været fulde den forgangne måned. Hos de 16-årige har 45 % været fulde 1 til 2 gange, og 64 % har været fulde en 1 til 5 gange man bliver med andre ord ca. fuld omtrent hver weekend. At drikke sig fuld er altså en del af ungdomskulturen. De unge på 13 år drikker alkohol, men der tegner sig et billede af, at det i den alder trods alt ikke er noget dagligdags. De deler måske en øl med forældrene eller en Somersby med vennerne det er først omkring 15 års alderen at alkohol bliver indtaget i væsentligere mængder og med en hyppighed som peger på, at det sker hver eller hver anden weekend. Hvad drikkes der? Hvad drikker de så, når de fester? Topscoreren for begge køn er Breezere eller Somersby og lignende. Drenge er herefter mere til øl end piger er. Pigerne ser ud til at foretrække shots og drinks. Pigerne er altså mest til de søde sager, som produceres i stadig flere varianter. Pigerne drikker også mindre vin end drengene vin er dog ikke voldsomt populært set i forhold til de andre alkoholtyper, som det ses af figur

68 Øl Vin Shots eller Drinks Breezere, Sommersby eller lign. Piger Drenge Figur 55. Hvad drikker de unge. Fordelt på køn. En interessant forskel er, at Breezere, Somersby m.v. er suverænt mest udbredt hos de yngste i målgruppen, som det ses af figuren herunder. Udbredelsen af er cirka 3 gange større blandt de helt unge uanset køn, som det ses af figur år 14 år 15 år 16 år 17 år Øl Vin Shots eller Drinks Breezere, Somersby og lign. Figur 56. Hvad drikker de unge. Fordelt på alder. Analysen hidtil har vist at brugen af alkohol er almindelig udbredt. Mange drikker alkohol på jævnlig basis. Lige så mange piger som drenge drikker og samme mængder. Undersøgelsen fra 2002 i Gl. Holbæk Kommune viste et billede af, at pigerne og drengene nok drak lige ofte, men ikke i samme mængder, idet drengene drak noget mere end pigerne. Pigerne har altså øget deres alkoholindtag til drengenes niveau. De helt unge drikker også alkohol, men det er først omkring 15 års alderen at hovedparten af de unge jævnligt indtager alkohol. Samtidig har langt de fleste et moderat forbrug, men der er

69 en restgruppe som drikker mere end Sundhedsstyrelsens retningslinjer for voksne. Disse karakteristika var endnu tydeligere i Det må siges at være bekymrende, at Somersby og lignende har en stor udbredelse blandt og tydelig appel til de helt unge. Bekymrende, fordi coolerne i smag og udseende ligner sodavand, men stadig har en styrke svarende til en almindelig øl. Dermed introduceres de unge til et alkoholforbrug som får en naturlig karakter og ligger i forlængelse af deres øvrige indtagelse af f.eks. sodavand. De konsekvenser og konnotationer, der sædvanligvis anvendes i alkoholoplysningen, sukres væk i den søde smag og det sodavandsagtige image. Samtidig viser forskning, at børn og unge ikke kan lide smagen af øl og vin helt i tråd med resultaterne i nærværende undersøgelse og derfor fremstår coolerne som et let og saftevandsagtigt alternativ, der giver promiller i blodet. Alkohol og relationer Piger Drenge 2 1 Familie Venner Andre Alene Figur 57. Hvem drak man med første gang? Procent for alle og fordelt på køn. Hvem er det, der introducerer de unge til alkohol? Ovenstående figur 57 viser, at det primært sker i selskab med vennerne og i lidt mindre omfang sammen med forældrene. Der er ikke signifikant forskel på drengene og pigerne her. En af analysens konklusioner hidtil har været at der sker en ændring i forholdet til alkohol i års alderen. Dem der er yngre drikker også i nogen udstrækning alkohol, men det fremstår mere som en sjælden affære noget der sker i forbindelse med særlige begivenheder end noget der sker hver weekend. Der er tilsyneladende en accept fra omgivelserne og den unge selv, at indtagelsen af alkohol fra denne alder er acceptabel. Lovgivningen forbyder endvidere også salg af alkohol til unge under 16 år (man skal dog stadig være 18 år for legalt at kunne drikke alkohol i beværtninger mv.)

70 Blandt de unge på de gymnasiale uddannelser stiger andelen af unge der har prøvet alkohol til 95 % - ligesom det også kan konstateres, at 99 % af de unge, der har angivet at de ryger, også har prøvet at drikke alkohol. Gennem forskningsbaseret viden ved vi, at forældrene og vennerne begge er vigtige elementer i de unges alkoholforbrug. Forældrenes accept af at de unge drikker alkohol øger hyppigheden af alkoholindtaget, men samtidigt åbner accepten også for en samtale mellem den unge og forældrene om drikkeriets karakter, hvilket igen mindsker risikoen for et umådeholdent forbrug. Den omtalte undersøgelse sætter også fokus på de unges begrundelser for at drikke alkohol. Den væsentligste faktor ifølge de unge er, at indtagelsen af alkohol giver et godt fællesskab. Dernæst, at det reducerer den sociale usikkerhed, der ofte er en del af billedet som ung. Afrunding legale rusmidler Der er en alkoholkultur i Holbæk Kommune, der på mange måder reflekterer den danske kultur, hvor hovedparten af de unge drikker alkohol. Der er tilsyneladende en grænse ved år, hvorunder man nok har smagt alkohol, men ikke indtager det i hverdagen. I aldersgruppen fra og med 15 år indgår alkohol tilsyneladende som en naturlig del af ungdomskulturen. Der bliver drukket mere og oftere. Drengene og pigerne har stort set det samme alkoholforbrug og -mønster. Den foretrukne drikkevare er helt klart coolers, breezers, Somersby m.v. Det er især blandt de helt unge samt pigerne, at disse varianter indtages. Coolers, breezers, Somersby m.v., kan på grund af deres sodavandsagtige image og smag, fremstå som ufarlige drikkevarer og kan derfor lettere drikkes af personer, som ellers ikke ville drikke alkohol. Ifølge Center for Alkoholforskning er der tale om et alvorligt problem, da de unge helt ned i års alderen bliver lokket til at drikke alkohol det kan ikke belyses her, men det kan konstateres at de omtalte drikkevarer fungerer som en adgangsvej for de 13- og 14-åriges alkoholforbrug. Der er tydelige indikationer på, at en stor del af de unge er fulde næsten hver weekend. Dette faktum kan nok henføres til den generelle danske alkoholkultur, som har en meget afslappet holdning til alkohol og at det er de facto accepteret, at alkohol indgår som en integreret komponent i unges liv og som en indikator på frigørelsen fra forældrene og den begyndende voksenstatus. Danske unge drikker generelt mere end andre europæiske unge hvilket også kan aflæses blandt Holbæks unge

71 Illegale rusmidler Analysen i foregående afsnit antydede at der blandt Holbæk Kommunes unge er et afslappet forhold til alkohol. I dette afsnit vil opmærksomheden blive flyttet over til brugen af illegale rusmidler primært narkotiske substanser som hash og pot, men også hårde stoffer som kokain og heroin. Ses der på de danske unge i almindelighed viser undersøgelser fra bl.a. Sundhedsstyrelsen, at 33,1 % af de unge mellem 16 og 24 år har prøvet hash, som er det absolut mest udbredte illegale stof blandt de unge. Andre populære stoffer er amfetamin (4,2 %) og kokain (3,6 %). Har vi et problem? Indledningsvis kan det konstateres, at gennemsnitlig 17 % af de unge synes, at det lokalområde, de bor i, har et problem med illegale stoffer - og 33 % af de unge mener, at Holbæk By specifikt har et problem i denne retning. Problemet forekommer lidt større for dem der selv bor i byen med 36 %. Andelen er konsistent uanset køn og alder. En tredjedel sender således med andre ord et signal om, at der er et problem med illegale stoffer i byen. Signalet er ikke helt ubegrundet, hvis man ser på andelen som har fået tilbudt stoffer, som illustreret i næste figur. Tilbud om stoffer Af alle de unge har 14 % fået tilbudt stoffer. Flere drenge (16 %) har fået tilbudt stoffer end piger (13 %). Den næste figur viser andelen af unge som har fået tilbudt stoffer fordelt på deres alder

72 Er tilbudt Er ikke tilbudt år 14 år 15 år 16 år 17 år Figur 58. Andelen af unge som har fået tilbudt stoffer fordelt på alder. Den stigende kurve viser andelen som har fået tilbudt stoffer. Det kunne være interessant at følge kurven indtil de unge er 25 år. I analysen af legale rusmidler alkohol var et af resultaterne at forholdet til alkohol ændres ved netop 15 års alderen og derfor er det interessant at figuren kan indikere at noget af det samme gør sig gældende ved de illegale rusmidler. Som 17-årige har 34 % af de unge fået tilbudt illegale stoffer. Blandt de 13-årige er det de færreste som har fået tilbud om narkotiske stoffer. Dette ændres dog hurtigt, jo ældre den unge er. Der er tilsyneladende ikke nogen sammenhæng med om man aktuelt har fået tilbudt stoffer og om man mener, at narkotika er et problem i Holbæk Kommune. Tilbuddet om stoffer er altså relativt tilgængeligt for de unge spørgsmålet er derfor efterfølgende, hvor mange der tager imod det? Brug af stoffer Overordnet set har 10 % af de unge i Holbæk Kommune ifølge undersøgelsen prøvet illegale stoffer. Der er ikke signifikant forskel på drenge og piger alderen er den vigtigste faktor, som den nedenstående figur 59 viser. Figuren viser andelen af unge, som har prøvet stoffer fordelt på deres alder

73 % 94% 91% 82% 73% 27% 18% 6% 9% 1% 13 år 14 år 15 år 16 år 17 år Har prøvet illegale stoffer Har ikke prøvet illegale stoffer Figur 59. Andelen af unge som har prøvet stoffer. Fordelt på alder. Det er meget få af de helt unge 13- og 14-årige som har stiftet bekendtskab med stoffer. Fra det 15. år er kurven mere stigende og igen fremstår de år som en relativt væsentlig skillelinje. Andelen er dog i alt pænt stigende i hele aldersintervallet og ved det 17. år har 27 % af Holbæk Kommunes unge prøvet et illegalt rusmiddel. I 2002 havde over halvdelen af de 18- og 19-årige har stiftet bekendtskab med stoffer. Det mest populære stof blandt de unge, der har benyttet sig af illegale rusmidler i Holbæk Kommune er Hash, som 96 % af de der har prøvet et illegalt rusmiddel har benyttet sig af. Herefter følger pot/skunk med 48 % og amfetamin med 23 %. Tallene ses i figur % 48% 23% 18% 18% 17% Hash Pot eller Skunk Amfetamin Ecstacy Lightergas, Lim, Maling... Kokain eller Crack 8% 9% 7% LSD Svampe Fantasy (GHB) Figur 60. Illegale stoffers popularitet. Opstillet i rangorden

74 Omkring 18 % af de der har prøvet illegale stoffer, har prøvet ecstasy, lightergas, lim og maling, 17 % har prøvet kokain eller crack og færre har prøvet LSD, svampe eller fantasy. Der er således et pænt udvalg af stoffer repræsenteret blandt Holbæk Kommunes unge med hash som den suveræne topscorer. For at summere op, så føler en tredjedel at der er et narkotikaproblem i byen. 10 % har prøvet narkotika hovedsagligt hash, pot og skunk og forsøget/forbruget øges til 27 % ved det 17. år. Brugen af stoffer er med andre ord ganske udbredt blandt byens unge. De fleste har haft det inde på livet ved at få tilbud om at prøve eller købe stoffer og mange vælger at prøve det. Hyppigheden af forbruget af illegale rusmidler kan ses i næste figur. Det er forholdsvis få som bruger stoffer ofte. 25 % af de der har prøvet de illegale rusmidler, har angivet at de er faste brugere af disse. Med andre ord svarer det til at ca. 150 unge i målgruppen år er i et fast forbrug af illegale stoffer i Holbæk Kommune. Som nævnt i indledningen er der forhold der gør sig gældende, så man ikke umiddelbart kan sammenligne tallene med 2002-undersøgelsen. Hverken etnicitet, lokalt tilhørsforhold eller køn har nogen specifik særstatus i denne sammenhæng. Det har derimod rygning og brugen af alkohol, som vi skal se på senere. 8 76% % 3% 11% Sjældent Et par gange om måneden Hver w eekend Både i w eekenden og i hverdagene Figur 61. Hvor tit bruger du stoffer. Der tegner sig et billede af, at den største del af misbrugerne i Holbæk Kommune kan betegnes som weekendmisbrugere, hvor de en til to gange om måneden tager narkotiske stimulanser hovedsageligt hash og i mindre udstrækning andre stoffer formentlig i forbindelse med alkohol og sammen med vennerne. Forbruget finder traditionelt sted i selskab med vennerne og veninderne. Udsatte grupper af unge møder også stofferne i deres hverdag f.eks. i familien eller i det fysiske nærmiljø. For de unge er der således en umiddelbar adgang til stoffer og konfrontation med dem i hverdagen

75 Det øger selvfølgelig risikoen for at de selv prøver dem og/eller bliver mere tolerante overfor brugen af dem. De bliver med andre ord en del af deres normalitetsbillede. Hvor findes stofferne Dette kan indirekte belyses ved at se på, hvor man køber stoffer henne i Holbæk Kommune. Figur 62 viser, hvor de unge ville gå hen, hvis de skulle købe stoffer. Der er to kurver i figuren. Den første viser besvarelserne fordelt på dem som har prøvet stoffer og den anden for dem som ikke har. 5 45% 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% Har prøvet Har ikke prøvet Hos venner Hjemme hos nogen privat På gaden På et diskotek På Skolen I en ungdomsklub eller til centerfest Figur 62. Hvor skaffer de unge stofferne? Figuren viser de 4 mest søgte kilder samt de to mulige kommunale valgmuligheder. Fordelt efter, om man har prøvet stoffer eller ikke prøvet stoffer. Tendensen i figuren er klar. Den primære kilde til stoffer er vennerne. 44 % af dem som har prøvet stoffer køber stoffer hos deres venner den tilsvarende andel hos dem som ikke har prøvet stoffer er 10 %. Topscorerne hos de unge, der ikke har prøvet illegale rusmidler er diskoteker og på gaden. Overraskende måske at hele 16 % af de der har prøvet illegale stoffer ville vælge at købe disse på skolen. Figuren peger på at stofmisbruget ofte sker i forbindelse med venner at dem der har prøvet stoffer færdes i kredse, hvor stofferne er umiddelbart tilgængelige blandt venner og bekendte. Den væsentligste faktor er tilsyneladende den unges omgangskreds og private adresser. Det er måske sammenligneligt med rygning - rygning i den unges omgangskreds øger risikoen for at vedkommende begynder at ryge og formodentlig gælder det også i nogen udstrækning for misbrug af illegale rusmidler

76 Afrunding: Illegale rusmidler De kolde fakta er, at omkring 10 % af de unge i Holbæk Kommune har prøvet illegale rusmidler og at andelen vokser med alderen, således at over 27 % i 17-års alderen har prøvet eller bruger stoffer. I lighed med de legale rusmidler er den skelsættende alder tilsyneladende år. Ydermere kan det konstateres at: Hash er det foretrukne rusmiddel. En del bruger også pot, skunk, amfetamin, lightergas og ecstasy. Udover disse bruger de unge i mindre omgang også kokain, LSD, svampe og fantasy. Hovedparten bruger stoffer 1-2 gange om måneden Omgangskredsen indikeres at have betydning for misbruget. De fleste køber stofferne igennem vennerne. Det indikerer, at indgår den unge i et miljø med let adgang til stoffer, øger det risikoen for at vedkommende faktisk bruger dem. Omkring brugen af illegale rusmidler skal man ikke nære sig illusioner om, at Holbæk ikke har misbrugsproblemer, blot fordi det er en provinsby. En tredjedel af de unge mener, at Holbæk By har et problem i dette felt. Tallene er åbne for tre forskellige tolkninger den traditionelle, den sociale og den æstetiske tolkning: Traditionelt har man anvendt en tolkningsmodel, hvor de fleste misbrugere fulgte en karrierevej, der begynder med hash og ender med hårde stoffer som heroin og kokain. Hvis den tolkningsmodel anvendes er en væsentlig del af Holbæks unge i risikozonen, og der bør etableres tiltag for at reducere antallet af hashmisbrugere en nul-tolerance politik, hvor det er uacceptabelt at anvende hash og andre illegale stoffer uanset forbruget. Den sociale tolkning. Her antages misbruget for mange af unge finder sted fordi det dels er socialt accepteret i de sociale sammenhænge den unge indgår i og dels fordi det er en del af samværet med ens venner og omgangskreds. Dette dækker nogen af de såkaldte weekendmisbrugere. En del af de unge i Holbæk kan placeres i denne kategori. Her antages det ikke automatisk at misbruget nødvendigvis vil vokse og ende med hårde stoffer

77 Endelig kan man tale om en æstetisk tolkning, hvor stoffer indgår som en ret i en større buffet af midler til at omskabe den unges identitet og selvimage på lige fod med f.eks. alkohol. Her kan de unge måske foretrække stoffer fordi de ikke gider have besværet med at drikke en masse for at opnå den samme effekt f.eks. følelsen af seksuel og psykisk løssluppenhed som ecstasy og fantasy kan give dem. De tre tolkninger dækker tre forskellige aspekter ved misbrug af illegale rusmidler og er som sådan ikke gensidigt udelukkende. Der er ingen tvivl om at selve forbruget af stoffer øger risikoen for, at unge prøver andre stoffer, men der er ikke tale om automatik. Samtidig virker det som om at mange af de unge prøver stoffer, fordi de for nogens vedkommende betragter det som relativt ufarligt og fordi det er en del af de unges samvær. Endelig er det heller ikke uvæsentligt at de unge også bruger stofferne til dels at skjule en eventuel usikkerhed og til at påvirker deres selvopfattelse. Psykologer advarer specifikt imod at dæmonisere de unge at se forbruget af rusmidler som et udslag af, at den unge gennemgår en særlig livsfase. I stedet mener han, at de unges forbrug afspejler en kultur, hvor det er acceptabelt at indtage kemiske stoffer/produkter for at påvirke krop og almen tilstand. Misbrug af rusmidler skal ses som reaktion/følge af tre former for marginalisering: Den første er en psykologisk marginalisering, hvor misbruget opstår som en følge af, at den unge har problemer i forholdet til deres egen identitet og/eller i relationerne til omgivelserne. Her fungerer rusmidlerne som konfliktundvigelse. De fungerer som filter mellem den unge og virkeligheden som en flugtvej. Den anden form er social marginalisering. Den finder sted i de skoler og institutioner de unge frekventerer. Her udstødes de unge, der har et rusmiddelproblem, hvilket medvirker til at forstærke problemets omfang. Udstødelsen gør også, at de unges problemer skubbes ind under gulvtæppet og ikke behandles før de bliver så voldsomme, at de truer den unges fortsatte færden i institutionen. Den tredje og sidste form for marginalisering har sit udspring i, at samfundet som helhed er optaget af, hvorledes stoffer og mad kan bruges til forbedre velvære, udseende og identitet. Et eksempel er ideen bag om functional food, hvor fødevarer får tilsat kemiske stoffer for at give forbrugeren ernæringsmæssige fordele. Det kan være tilsætning af vitaminer eller midler, der nedsætter kolesteroltallet ved indtagelse. Det smitter af på de unges forhold til stoffer jf. den æstetiske og sociale tolkning. Det instrumentale forhold til kroppen smitter, og stofferne bliver endnu et kemisk middel til at opnå bestemte virkninger. Marginaliseringen opstår fordi de unges forbrug udskilles som særskilt problem, der skal og må behandles. Denne tredelte definition indebærer, at man ikke kan nøjes med at behandle rusmiddelmisbruget alene, da man i så fald ikke ville få løst de reelle problemer hos misbrugeren. Det må accepteres, at stofmisbruget oftest er social skabt og som sådan må løses socialt ved at tage sigte på de mekanismer, der har ledt til misbruget i første omgang

78 For Holbæk Kommune betyder det, at skal der gøres noget ved de unges brug af legale og illegale rusmidler skal der sættes ind over en bred front. Det er ikke nok at se misbruget adskilt fra alt andet. Dermed opnås der kun at misbrugerne marginaliseres og at problemerne nok skjules, men ikke løses. Relationen mellem legale og illegale rusmidler Som afslutning på kapitlet om rusmidler vil sammenhængen mellem forbruget af legale og illegale rusmidler her blive analyseret. Indledningsvis vil analysen dog gå lidt udenfor denne sammenhæng og i stedet se på relationen mellem rygning og om de unge har prøvet stoffer. Denne er vist i nedenstående figur Har prøvet Har ikke prøvet 4 2 Ikke-rygere Festrygere Under 10 Over 10 Figur 63. Andelen af rygere/ikke-rygere som har prøvet eller taget stoffer. Der er en meget klar sammenhæng mellem rygning og brug af illegale rusmidler. Blandt ikkerygerne er det kun 1 % som har prøvet stoffer, hvor dette tal stiger voldsomt ved et voksende cigaretforbrug. Rygning er med andre ord en risikofaktor set i relation til misbrug af illegale substanser. Desto større forbrug af cigaretter, jo større risiko for at den unge også misbruger illegale stimulanser. Unge rygere nuværende, tidligere og festrygere bruger i større grad end ikke-rygere stoffer. Hvis der vendes tilbage til relationen mellem alkohol og stoffer ligner den til forveksling relationen mellem stofmisbrug og rygning. Blandt de unge der har drukket alkohol har 14 % prøvet et illegalt rusmiddel blandt de der ikke har prøvet alkohol er tallet 0! Samme forhold gør sig gældende, hvis man fokuserer på, hvor meget de unge drikker om ugen. Det viser sig, at de unge med et stort alkoholforbrug også i stor grad misbruger ulovlige stimulanser. Blandt dem med et stort alkoholforbrug misbruger langt over halvdelen også illegale stoffer. Sammenhængen gør sig gældende for såvel drenge og piger. Alene det at den

79 unge drikker alkohol øger altså risikoen for brug af illegale stimulanser. Denne risiko øges med hyppigheden og intensiteten af alkoholforbruget. Det er vigtigt, at holde sig for øje i denne sammenhæng, at alder på mange måder er den faktor, som ligger bag sammenhængen mellem forbruget af alkohol og stoffer. Det peger på, at de unges forbrug af såvel legale og illegale rusmidler indgår i en større sammenhæng, og derfor ikke kan ses isoleret. Analysen peger på, at der er en (mindre) gruppe af unge som har et forbrug af alkohol og narkotika samtidig med at de ryger. Dermed er det også konstateret, at et væsentligt forbrug af alkohol og rygning kan fungere som indikatorer på et muligt misbrug af illegale substanser. En isoleret indsats mod brugen af illegale stoffer må derfor også inkludere en indsats mod henholdsvis rygning og druk blandt de helt unge

80 - 84 -

81 VÆRDIER TANKE vs. HANDLING I dette kapitel vil der blive taget fat på de unges moralske overvejelser, hvilken rolle de personlige overbevisninger spiller, og hvor de unges værdier/holdninger/overvejelser skal lokaliseres. Vi vil kaste et blik på de unges vurdering af en række udsagn. Udsagnene rummer alle nogle moralske og værdimæssige overvejelser. Disse vil efterfølgende blive kontrasteret med de unges aktuelle handlinger. Målet vil være at analysere, hvor de unges moralske overbevisninger er placeret og om de står mål med deres aktuelle handlinger. Med andre ord vil der bliver stillet spørgsmål til om moralen holder hele vejen eller om den nok er pæn på overfladen, men flosset i kanterne. Værdier og holdninger Værdier og holdninger er to vanskelige begreber at arbejde med. Hvad er reelt forskellen på værdier og holdninger? For nærværende kan holdninger defineres som mere flygtige end værdier, hvor værdier ses som grundlæggende for og længerevarende end holdninger. Diskuteres holdningen til at lyve kan man godt mene, at det nogle gange næsten er nødvendigt at lyve og samtidig have en værdi om at ærlighed mellem venner er en selvfølgelighed. Holdninger bliver altså opfattet som det udtryk folks værdier får i konkrete situationer. Dog er der, som nævnt, ikke nogen direkte sammenhæng mellem holdninger og værdier. Værdierne bliver til holdninger igennem en stadig proces, hvor normer og agtelse spiller en væsentlig rolle. Holdninger er i denne sammenhæng altså en tilskrivning af mening i den aktuelle situation og langtfra en fast størrelse

82 Moralsk i tanken Stjæle i butikker 2% 98% Mobbe andre Tage en ulåst cykel Bagtale en ven Købe ulovligt fyrværkeri Male graffiti Køre for stærkt 3% 7% 8% 15% 18% 24% 97% 93% 92% 85% 82% 76% Arbejde sort 46% 54% Lave kopier af CDere og DVDer Lyve, hvis det ikke skader andre 57% 6 43% Det er OK at: Det er ikke OK at: Figur 64. De unges vurdering af en række påstande. Spørgsmålet var: "Vi har her nogle udsagn, vi vil gerne vide, hvad du mener om. Sæt kryds om du synes det er OK eller ikke OK, at:. Udsagn er rangordnet efter, hvor enige de unge var i, at det enkelte udsagn var i orden. Ovenstående figur viser de unges holdninger til en række udsagn, som de kunne erklære sig enige eller uenige i. De fleste er enige i at det er i orden at lave sort arbejde, hvorimod meget få synes, at det er okay at stjæle i butikker. Der er stort set tre grupperinger. I den første gruppering er over halvdelen af de unge enige i, at det er i orden at lyve, hvis det ikke skader andre, at kopiere CD er eller DVD er samt at arbejde sort. Fælles for de tre emner er, at det er handlinger, der ikke skader nogen direkte og det er handlinger, som også er rettet mod abstrakte størrelser. Ofrene er så at sige langt væk og diffuse. Samtidig er de mulige negative følger af handlingen ikke umiddelbart synlige. I den mellemste gruppe bifalder omkring en tredjedel af de unge, at det er i orden at køre for stærkt, male graffiti og købe ulovligt fyrværkeri. Endelig er der den sidste gruppe, hvor det er en klar minoritet, der synes den pågældende handling er acceptabel. Dette gælder blandt at tage en ulåst en cykel, mobbe andre, bagtale andre og stjæle i butikker. Der er små forskelle på drengenes og pigernes holdninger. Generelt set synes en større andel af drengene, at de forskellige ting er i orden. Størst forskel er der i holdningen til at køre for stærkt, hvor 34 % af drengene synes det er i orden mod pigernes 17 % og til at købe ulovligt fyrværkeri, hvor 26 % af drengene synes det er i orden mod 8 % af pigerne. Men også ved mobning er der stor forskel 5 % af drengene mod 1 % af pigerne finder at mobning er i orden. Også omkring det at stjæle mener tre gange så mange drenge som piger, at handlingen er OK

83 Umoralsk i handling På overfladen har de unge i Holbæk Kommune for det meste nogle pæne holdninger og værdier. Pigerne er tilsyneladende mere lovlydige end drengene, som fascineres af alt det man ikke må. Spørgsmålet er efterfølgende om den pæne facade holder, når der spørges til de unges aktuelle handlinger. Det sker i ffigur 65. Male graffiti 7% 93% Købe ulovligt fyrværkeri 8% 92% Stjæle i butikker 1 9 Tage en ulåst cykel 11% 89% Køre for stærkt Mobbe andre 16% 25% 84% 75% Har gjort Har ikke gjort Arbejde sort 26% 74% Lave kopier af CDere og DVDer 43% 57% Bagtale en ven 61% 39% Lyve, hvis det ikke skader andre 84% 16% Figur 65. Andel af unge der har gjort en række forskellige handlinger. Handlingerne svarer til dem i Figur 6. Favoritten er helt klart at have løjet i den tro, at det ikke skadede andre, som hele 86 % blandt pigerne og 82 % blandt drengene har gjort sig skyldige i. Mobning og bagtalelse Pigerne bagtaler vennerne suverænt mest og 72 % af dem angiver at have bagtalt en ven, mens det kun er 43 % blandt drengene. På trods af den negative holdning til mobning har 25 % af de unge faktisk mobbet andre. 29 % af drengene og 22 % af pigerne har mobbet andre. I den næste figur foretages der en sammenligning af værdierne/holdningerne (vist i Figur 64) og de aktuelle handlinger (vist i Figur 65)

84 "Det er OK at " Har gjort Lyve, hvis det ikke skader andre Lave kopier af CDere og DVDer Arbejde sort Køre for stærkt Male graffiti Købe ulovligt fyrværkeri Bagtale en ven Tage en ulåst cykel Mobbe andre Stjæle i butikker Figur 66. Diagrammet viser forholdet mellem andelen som synes en given handling er OK og andelen af dem, der rent faktisk har gjort den pågældende ting. Netop mobning og bagtalelse er det område, hvor der er størst forskel på holdning og handling. Men der er også en del, som har hugget cykler og foretaget butikstyveri, selvom de giver udtryk for, at det ikke er acceptabelt. Omvendt er der flere som synes, at piratkopiering, graffiti, ulovligt fyrværkeri og sort arbejde er OK uden dog at de selv har handlet ad denne vej. Kønsmæssigt er der forskelle. Bortset fra løgn og bagtalelse, hvor pigerne er i overtal, så er drengene forrest i alle andre handlinger. Tydeligst er som tidligere nævnt indkøb af ulovligt fyrværkeri og det at køre for stærkt. Også på andre områder er der typisk en væsentlig forskel, f.eks. ved piratkopiering, cykeltyveri osv. Figur 67 foretager en sammenligning af drengenes og pigernes aktuelle handlinger. Købe ulovligt fyrværkeri 3% 15% Male graffiti 8% 6% Køre for stærkt 11% 24% Stjæle i butikker 11% 1 Tage en ulåst cykel Lave kopier af CDere og DVDer 9% 15% 4 48% Drenge Piger Arbejde sort 29% 25% Mobbe andre 29% 22% Bagtale en ven 43% 72% Lyve, hvis det ikke skader andre 82% 86% Figur 67. Diagrammet viser andelen som har foretaget en given handling, fordelt på køn

85 Samlet kan det konstateres, at de unge på nogle områder har holdninger og værdier som ikke står mål med deres aktuelle handlinger. Særligt er der en sørgelig diskrepans mellem de unges holdninger/værdier og hvordan man skal behandle andre der lyves rask væk, bagtales heftigt, køres for stærkt og ikke mindst mobbes i et pænt omfang selvom man ikke mener, at det er acceptabelt. Samtidigt er der foruroligende mange unge - særligt blandt drengene, men pigerne følger godt med - som foretager sig ting, der under et kan betegnes som småkriminelt. Mange har hugget en cykel, stjålet i butikker, piratkopieret eller arbejdet sort. Og selvom det at kopiere vennernes CD er og DVD er nok langt hen ad vejen synes relativt uskyldigt, indikerer det måske en lidt flosset eller manglende følelse af kollektivisme? Dette peger på det nyttige ved den tidligere diskussion af forholdet mellem værdier og holdninger. Værdier bliver holdninger i den aktuelle situation og under hensyntagen til de gældende normer og agtelse. F.eks. ved mobning har langt de fleste unge i Holbæk en holdning til, at sådan behandler man ikke et medmenneske, men den værdi bliver i de aktuelle situationer transformeret til at mobning f.eks. er acceptabel, hvis risikoen ved at sige fra, indebærer at den unge selv risikerer at blive mobbet. Dette er blot et eksempel på, hvorledes værdier og holdninger tilsyneladende kan være i modstrid med hinanden hvilket de nogle gange er hos de unge i Holbæk Kommune og sandsynligvis også hos mange andre

86 Afrunding: Værdier Tanker vs. Handling Der er stor forskel på de unges værdier og deres aktuelle handlinger på en række områder. Mobning er et godt eksempel på denne forskel. Hovedparten af de unge tager f.eks. afstand fra mobning og synes absolut ikke, at det er noget der bør finde sted. Alligevel er der mange, der har mobbet andre. Er den manglende overensstemmelse mellem tanke og handling et tegn på moralsk forfald? Og gør det de unge anderledes end resten af befolkningen? Det kunne selvfølgeligt være bekvemt at bruge dette som forklaring. Men sådan en forklaring ville dels ikke tage højde for den livsfase de unge befinder sig i, og dels ville den overse, at de unge lever i en række sammenhænge, der har indflydelse på deres livsførelse. For at tage det sidste argument først, så sker de unges handlinger ikke i et vakuum og ikke ud fra en blank tavle. Deres handlinger afspejler i en eller anden udstrækning omgivelserne, og hvad der i den sammenhæng regnes for acceptabelt. Et godt eksempel på dette er, hvis forældrene mener, at sort arbejde er OK, så vil det formodentlig også påvirke de unges holdning til dette område. På det niveau er de unges holdninger og værdier et spejlbillede af det samfund de lever i. Set i det lys kan mobning finde sted, hvis de unge oplever, at den ikke har konsekvenser fra omgivelserne. Ydermere er de unge i en livsfase, hvor de afsøger grænser for acceptabel opførsel og dermed gør ting, som ellers ikke er acceptable. Endelig skal de unges ønske om at indgå i et fællesskab ikke forglemmes. Med dette menes, at de unge gør noget, fordi deres venner gør det. Dette kan kaldes gruppepres, men der er også tale om, at grænserne for hvad der er acceptabel adfærd flyttes i en gruppe og at folk i gruppen derfor gør ting de ellers ikke ville gøre. Det er det, der peges på i den indledningsvise diskussion af forholdet mellem værdier og holdninger holdninger bliver langt hen ad vejen fastlagt i den aktuelle situation, og derfor kan de unge godt mene en ting og gøre noget andet. Samlet er der ikke meget, som taler for at de unge i Holbæk Kommune er specielt amoralske de er nok hverken bedre eller værre, end resten af Danmarks befolkning. Formålet med kapitlet har således været ikke at påvise lokale sæders forfald, men generelt at drøfte og påpege de skismaer og bringe de overvejelser til torvs, som de unge skal håndtere af mere eller mindre moralsk karakter

87 AFSLUTNING - HVAD SKAL DER GANG I? Verden er i hastig forandring og så alligevel ikke, hvilket følgende finurlige citat underbygger: "Vore dages ungdom elsker luksus. Den har dårlige manerer, foragter autoritet, har ingen respekt for ældre mennesker og snakker, når den skulle arbejde. De unge rejser sig ikke længere op, når ældre kommer ind i et værelse. Den modsiger sine forældre, skryder op i selskaber, sluger desserten ved spisebordet, lægger benene overkors og tyranniserer lærerne." Citatet stammer fra den græske filosof Sokrates, der levede f.v.t. og viser med al tydelighed den vinkel der altid har været og altid vil være i drøftelsen af ungdommen. De unge prøver sig selv af og øver sig i at blive voksne. Undervejs i transformationen skal det helst lykkes på fornuftig vis, at få dannet en solid og bæredygtig identitet og mange grænser rammes eller passeres i denne formningsproces. I takt med den stigende kompleksitet i samfundet øges denne udfordring for de unge. Vi mærker alle, at de unge har såvel mening som kant, at de bibringer samfundet passende forstyrrelser og fylder godt op i landskabet med initiativer som ikke altid er gangbare i den voksne, seriøse verden. Der er næppe nogen, der vil benægte, at ungdommen fylder godt op i den daglige presse på godt og på ondt. Talrigt fremføres eksempler på hvor galt det står til med de fremtidige skatteydere og indimellem ser det ganske enkelt ud til, at dagspressens aktører i samdrægtighed har indgået aftale om koordineret dæmonisering af den dovne og egoistiske ungdom. Så slemt ser det måske alligevel ikke ud. Den brede pensel maler et billede af, at de unge i Holbæk Kommune er kendetegnet ved tilfredshed. Konkret har analysen vist, at de unge er påvirkede af forældres skilsmisse, har lommepenge som hovedindtægt og bruger stadig mere tid på uorganiseret fritid i forhold til den organiserede fritid i foreningslivet den sidste tendens stiger i takt med alderen. Lektierne og vennerne fylder mere end forældrene og de unge er en del af en ungdomskultur, hvor man i en alder af år er fuld et par gange om måneden. Ungdommen i Holbæk Kommune er også kendetegnet ved et kønsmæssigt skel. Pigerne har et mere besværligt ungdomsliv end drengene, der generelt er mere positive i vurderingen af eget liv. Pigerne er mere syge, ryger mere, føler sig mere ensomme, er mere utilfredse med deres vægt osv. De unge er ramt af årsagssammenhænge præcis på samme måde, som de voksne. Der er sammenhæng mellem rygning, legale rusmidler, illegale rusmidler, selvtillid, ensomhed etc

88 Endelig viser undersøgelsen, at der ingen synderlig sammenhæng er mellem den moral, som den unge siver udtryk for at have og den moral, som den unge i virkeligheden har handlet efter. Konkluderende kan det siges, at Holbæk Kommunes unge tilsyneladende ligner andre unge.. I indledningen nævnes Polariseringens Trussel som det skisma, de unge skal navigere og leve i mellem et hav af udviklingsmuligheder og et hav af udskillelsesmuligheder. Det er vigtigt at ansvarlige voksne forholder sig til denne trussel, der forstærkes i takt med samfundets kompleksitet. De unge har behov for spejle, nærvær og ikke mindst for rollemodeller, der byder sig til med såvel lytten som talen. Samtlige resultater i Hvad har de gang i? Version 2.0 kan læses fra 2 positioner, der hver især understreger polariseringens trussel. Noget unuanceret kan vi sige, at analysen viser os, at langt hovedparten af de unge har det godt, men vi skal huske på at tage hånd om den mindre gruppe, der har det svært. Eksempler herpå kan være: 51 % af de unge er overvejende tilfredse med livet som ung - 13 % er overvejende utilfredse 59 % af de unge finder livet trygt og godt 20 % finder det svært og uoverskueligt 52 % af de unge finder livet sjovt og festligt 13 % finder det forvirret og kaotisk 62 % af de unge finder, at de har fin selvtillid 11 % angiver at have ringe eller ingen selvtillid Ovenstående gennemgående resultater stiller modsatrettede krav til den kommunale opgave i arbejdet med de unge. Der skal dels understøttes positive tendenser hos flertallet af de unge og dels skal der søges veje til at identificere de unge, der er i farezonen for marginalisering og segregering fra fællesskaberne og de værdier, der ligger heri for identitetsdannelse og udvikling i retning af det gode ungdomsliv i Holbæk Kommune. På mange måder modtager vi undersøgelsens resultater som en bekræftelse af praksis i det kommunale ungdomsarbejde. Der arbejdes p.t. målrettet på begge de ovennævnte fronter. Det er naturligvis altid rart, at blive bekræftet i, at man er på rette spor, men også nødvendigt udover ind imellem at undersøge det at få understreget, hvori tyngden af arbejdet bør lægges endnu mere ihærdigt. Derfor er det spændende og nyttigt, at nogle af undersøgelsesresultaterne skiller sig ud som særlige hårfine hentydninger, hvorfor vi allerede nu kan sige, at de får indvirkning i det fremtidige kommunale arbejde med de unge. Disse vises herunder i en ikke-prioriteret rækkefølge: Alkohol er en del af ungdomskulturen 27 % af de 17-årige har prøvet illegale rusmidler, primært hash De unge dyrker mindre motion end i 2002 i Gl. Holbæk Kommune

89 50 % af de unge, der har seksuelle erfaringer har haft ubeskyttet sex 41 % af de unge føler sig ensomme ofte eller indimellem Vennerne spiller en stigende rolle i unges hverdag på bekostning af forældrene Internettet med Facebook som det centrale site fylder meget i hverdagen Det kommunale ungdomsarbejde skal bl.a. i de kommende år konkret tage sit udspring i denne viden. Der bør gennem generelle tiltag og kampagner fokuseres på forebyggelse af brug og misbrug af rusmidler, på styrkelse af generelt sundhedsfremmende aktiviteter og på en oplysende virksomhed omkring sex. Nok så vigtigt synes det at være, at få fokus på fællesskaberne og de unges muligheder for at finde dem og blive en del af dem, hvilket der dvæles ved herunder. Alle unge forventes at tage en ungdomsuddannelse og i højere grad end tidligere skal unge sikre egen sundhed og trivsel. Herudover forventes det, at unge skal deltage aktivt i samfundets udvikling og i kulturlivet. Det vigtige er, at kommunen stiller sig til rådighed for at styrke mulighederne og mindske truslerne i samarbejde med de unge. Vi skal finde veje til nye måder at uddanne sig på. Vi skal understøtte fællesskaber og skabe platforme for udvikling af inddragelse og indflydelse, som gør de unge i stand til selv at håndtere deres liv. Det er i feltet af dette, man som samlet hele kan kalde dannelsen, at dele af identiteten bliver skabt. Det er også her, at store dele af netop de kommunale ungdomsopgaver, der er Ungdomsområdets ansvar, skal løses og har deres berettigelse. Ungdomsområdet skal stille sig til rådighed for at være læreplads og eksperimentarium for udvikling af de unges medborgerrolle med mulighed for demokratisk deltagelse og kulturdannende aktivitetsmuligheder. Ungdomsområdet vil i de kommende år fokusere på nedenstående 4 fællesskaber, under skyldig hensyntagen til resultaterne i nærværende rapport: Værdifællesskaber og kompetencen til at danne mening og betydning i samspil med andre Tilhørsfællesskaber og kompetencen til at danne forpligtende fællesskaber Medborgerfællesskaber og kompetencen til at deltage i institutionelle fællesskaber Arbejdsfællesskaber og faglige kompetencer, som kvalificerer den unge til uddannelse og arbejdsliv Ungdomsområdet i Holbæk Kommune vil gå ind i analysen og her finde grobund for målrettede initiativer til gavn for de relevante unge. Vi vil fremadrettet benytte os af talmaterialet til at identificere forskelle lokalområderne imellem, så vi kan give de relevante tilbud i de relevante lokalområder. Vi vil arbejde for, at de unge i Holbæk Kommune holdes på dagsordenen til gavn for kommunen i almindelighed og for de unge i særdeleshed. Arbejdet vil tage udgangspunkt i udvikling + læring, samfundsliv + kultur, sundhed + trivsel og nye former for ungeinddragelse og fællesskaber. Hvad har de gang i? Version 2.0 har stillet skarpt på ét billede af virkeligheden om ungdomslivet i Holbæk Kommune. Endnu engang skal det fastslås, at denne virkelighed ikke er

90 endegyldig. Den er snarere udgangspunkt for en dialog om, hvorhen ungdomslivet fører de unge og hvor de kommunale ungdomsopgaver skal understøtte disse. Vi er overbeviste om, at undersøgelsen og profilanalysen lægger grundsten til kvalitet i det praktiske ungdomspolitiske arbejde til gavn for ungdommen i Holbæk Kommune og har et håb om, at kommunen i fremtiden får mulighed for at formulere en egentlig ungdomspolitik. Ungdomsområdet stiller sig glad og gerne til rådighed i denne sammenhæng. Marts 2010 Søren Myrup Chef for Ungdomsområdet Holbæk Kommune

91 - 95 -

92 - 96 -