unge i det repræsentative demokrati
|
|
- Robert Kvist
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 b. Redegørelse unge i det repræsentative demokrati Af: Jens Nygaard Nielsen, politisk konsulent DUF Dansk Ungdoms Fællesråd Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens betænkning om unges demokratiske engagement Valgretskommissionen c/o DUF Dansk Ungdoms Fællesråd Scherfigsvej 5 1 København Ø duf@duf.dk ISBN: December 11
2
3 Unge i det repræsentative demokrati Indledning Danmark er der fire niveauer af folkevalgte forsamlinger, menighedsrådene, kommunalbestyrelserne, regionsrådene og Folketinget, hvortil vælgerne vælger alle medlem- I merne, og dertil kommer Europa-Parlamentet, hvor de danske vælgere udpeger 13 af de 73 medlemmer. Den følgende redegørelse vil beskrive unges repræsentation i de fire nationale niveauer af forsamlinger. Et centralt element i det repræsentative demokrati er valgene, hvor borgerne vælger repræsentanter for sig til de folkevalgte forsamlinger. De folkevalgte forsamlinger bør ideelt set afspejle samfundets mangfoldighed i livsformer, synspunkter, alder, erhverv etc., idet de repræsenterer borgerne i de folkevalgte forsamlinger. Kortlægningen af unges repræsentation i det repræsentative demokrati kan i princippet tage udgangspunkt i to forestillinger. Den første bygger på, at aldersgruppen bedst selv varetager egne interesser og repræsenterer sig selv. Den anden er løsrevet fra alder som kriterium og bygger på, at de unges synspunkter og holdninger kan lade sig repræsentere af personer, der ikke selv er i aldersgruppen. Den første er den enkleste at opgøre, mens den anden er vanskeligere, idet det kræver en omfangsrig sammenstilling af de enkelte repræsentanters holdninger med en kortlægning af de unges holdninger. Derfor tager nærværende redegørelse udgangspunkt i aldersfordelingen af repræsentanter i de folkevalgte forsamlinger. Det næste spørgsmål, der rejser sig, er: Hvem skal regnes for henholdsvis unge og ældre? Dette spørgsmål må altid blive besvaret ud fra den specifikke sammenhæng, og dermed bliver svaret ofte relativt. Således vil de 3--årige nogle gange kunne betegnes som unge, mens de i andre tilfælde tilhører kategorien af ældre. Men generelt er unge i det følgende personer under 3 år. 11
4 Menighedsråd 1 I Danmark er menighedsrådene de mindste folkevalgte forsamlinger, hvortil der er offentlige valg. Menighedsrådene har en særstilling i det danske demokrati, idet valgene hertil er grundlovsfæstet, men valgretten omfatter alene folkekirkens medlemmer som følge af loven om valg til menighedsråd. Menighedsrådenes opgave er at arbejde for gode vilkår for evangeliets forkyndelse i overensstemmelse med den lutherske kirkes ide. 3 Deres arbejde er således afgrænset til at styre de kirkelige og administrative anliggender, som vedrører det kirkelige liv i sognet. Menighedsråd i Danmark I Danmark er der for indeværende.111 menighedsråd, fordelt på landets.3 sogne. Menighedsrådene har faste valgperioder på fire år med valg den anden tirsdag i november, 5 og det seneste afholdte valg var i. Menighedsrådene har imellem 5 og 15 medlemmer afhængigt af antallet af indbyggere i sognet. Menighedsrådsvalget Menighedsrådsvalg adskiller sig fra andre offentlige valg ved, at valget ofte foregår som aftalevalg eller fredsvalg, altså det tilfælde hvor der kun er en liste, som stiller op. I var der fredsvalg i 93,3 procent af menighedsrådskredsene. Det er, procentpoint flere end i og 13,7 procentpoint flere end i 19, hvor der var det største antal med kampvalg i de seneste 3 år. 7 I de,7 procent af kredsene med kampvalg i varierede stemmeprocenten i de enkelte menighedsrådskredse imellem, og 77,3 procent. På landsplan var stemmeprocenten 15,7 procent, hvilket var den laveste siden 19. Stemmeprocenten til menighedsrådsvalg har dog sjældent været særlig høj. Den har således siden 191 været under procent og siden 19 svinget imellem 17, og 15,5 procent. Valgene til menighedsrådene har altså en forholdsvis lav prioritet for folkekirkens medlemmer, og det er blot i få menighedsrådskredse, at der afholdes kampvalg. Der findes ingen analyser af, hvilke aldersgrupper der deltager i valgene. Men på baggrund af menig- 1 Kilder til det statistiske materiale: Notat af Steen Marqvard Rasmussen (9): Aldersfordelingen i menighedsrådene, Landsforeningen af Menighedsråd, Sabro; Danmarks Statistik ( og Rasmussen, Steen Marqvard red. (): Menighedsrådsvalgets betydning og tilslutning, skriftserien: Perspektiv på folkekirken nr. 1, Landsforeningen af Menighedsråd, Sabro. Kirkeministeriet, Lovbekendtgørelse nr. af //9, Lov om valg til menighedsråd. 3 Kirkeministeriet, Lovbekendtgørelse nr. 5 af 31/5/1, Bekendtgørelse af lov om menighedsråd. Borger.dk -> Folkekirkens opbygning (tilgået den 9--11). 5 Kirkeministeriet, Lovbekendtgørelse nr. af //9, Lov om valg til menighedsråd, 1, stk.. Kirkeministeriet, Lovbekendtgørelse nr. 5 af 31/5/1, Bekendtgørelse af lov om menighedsråd., stk (tilgået den 9--11). Det er især i de mindre sogne, at valgdeltagelsen er meget høj.
5 Unge i det repræsentative demokrati hedsrådenes sammensætning kan det rimeligt antages, at de unge i meget høj grad bliver hjemme ved opstillingsmøderne og de eventuelle efterfølgende valg. Aldersfordelingen af menighedsrådsmedlemmer efter valget i så således ud: Figur 1 Aldersfordelingen af folkekirkemedlemmer og menighedsrådsmedlemmer (pct.) Andel menighedsrådsmedlemmer Andel folkirkemedlemmer år 3-39 år -9 år 5-59 år -9 år 7- år Kilde: Notat af Steen Marqvard Rasmussen (9): Aldersfordelingen i menighedsrådene, Landsforeningen af Menighedsråd, Sabro. Som det fremgår af figur 1, er langt størsteparten, 99 procent, af menighedsrådsmedlemmerne over 3 år, og næsten halvdelen er over år. Denne bias kan langtfra forklares med, at det primært er ældre mennesker, som er medlem af folkekirken og derfor opstillingsberettigede. Som det fremgår af figur 1, er aldersfordelingen blandt folkekirkemedlemmer jævnt fordelt over alle generationer. Menighedsrådsvalgene over tid Hvis man ser på udviklingen over tid, så er der en klar tendens til, at menighedsrådsmedlemmerne bliver ældre og ældre. Som det fremgår af figur, har andelen af de over -årige menighedsrådsmedlemmer været stigende siden 199, mens andelen af under -årige menighedsrådsmedlemmer har været støt faldende i samme periode. Andelen af over -årige rådsmedlemmer er således i løbet af de seneste knap år fordoblet, og i samme periode er andelen af under 3-årige medlemmer blevet mere end halveret. På baggrund af ovenstående figurer og tal kan det udledes, dels at menighedsrådsarbejdet og valgene hertil kun interesserer et mindretal, og dels at det er de ældre, som lader sig engagere i arbejdet. Samt at udviklingen går i retning af, at færre og færre unge interesserer sig og lader sig engagere i menighedsrådsarbejdet. 13
6 Figur Alderssammensætningen af menighedsråd 199- (pct år 3-39 år -9 år 5-59 år -9 år 7- år Kilde: Notat af Steen Marqvard Rasmussen (9): Aldersfordelingen i menighedsrådene, Landsforeningen af Menighedsråd, Sabro. Det er således tydeligt, at de yngre generationer har valgt folkekirkens formelle demokratiske arbejde fra, og det er de trofaste støtter, som igennem mange år har påtaget sig arbejdet. Kommunalbestyrelser 9 Det kommunale selvstyre er en vigtig del af det decentrale demokrati i Danmark. Kommunerne har inden for lovens rammer og kommunalfuldmagten mulighed for at tilrettelægge og tilpasse deres aktiviteter, som kommunalbestyrelserne finder det mest hensigtsmæssigt. 1 Det er kommunalbestyrelsen, som på mange områder fastlægger rammerne og træffer beslutninger, der har stor indflydelse på borgernes hverdag. Kommunalbestyrelsen varetager således den nære og daglige politikforvaltning i kommunen og behandler sager, der har betydning for hverdagslivet i kommunen. Kommunalbestyrelserne i Danmark Danmarks 9 kommuner har hver sin kommunalbestyrelse med et ulige antal medlemmer, mellem 9 og 31, dog skal kommuner med over. indbyggere have mindst 9 Kilder til det anvendte statistiske materiale: Danmarks Statistik (, og 1): Statistiske Efterretninger. Befolkning og valg: :13, : og 1:, Danmarks Statistik, København. 1 KL, Notat vedr. opgavefordelingen i den nye offentlige sektor pr. 1. januar 7, dateret den 19. november 5. 1
7 Unge i det repræsentative demokrati 19 medlemmer, og for Københavns Kommune er tallet højst 55. Det konkrete antal medlemmer fastlægges af kommunalbestyrelserne selv gennem styrelsesvedtægten for den enkelte kommune. 11 Der afholdes faste regelmæssige valg til kommunalbestyrelserne hvert fjerde år i november, og det seneste valg blev afholdt i 9. Valgdeltagelsen var her på 5, procent, hvilket var 3,7 procentpoint lavere end i 5. Kommunalvalget i 9 Ved kommunalvalget i 9 skulle der vælges. kommunalbestyrelsesmedlemmer blandt 9.9 opstillede kandidater. Den relative aldersfordeling for de valgte kandidater til kommunalbestyrelserne sammenlignet med fordeling af vælgerbefolkningen så sådan ud: Figur 3 Aldersfordelingen i befolkningen og blandt kommunalbestyrelsesmedlemmerne 9 (pct.). Medlemmer Befolkningen år - år 3-3 år - år 5-5 år - år 7-7 år Som det fremgår af figur 3, er størsteparten, næsten /3, af kommunalbestyrelsesmedlemmerne imellem 5- år, og samtidig udgør samme aldersgruppe ca. 1/3 af vælgerbefolkningen. For de yngste medlemmer af kommunalbestyrelserne er det næsten omvendt. Her udgør de -3-årige medlemmer godt 1/ af de valgte, mens de udgør knap 1/5 af vælgerbefolkningen. Det skal bemærkes, at årsagen til, at den ældste aldersgruppe, de over 75-årige, udgør så stor en andel af befolkningen, er, at de dækker over langt flere årgange end de øvrige aldersgrupper i figuren. 11 Indenrigsministeriet, Lovbekendtgørelse nr. 1 af 1/11/1, Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse. 15
8 Hvis man ser på, hvordan andelen af kommunalbestyrelsesmedlemmer er fordelt i forhold til befolkningssammensætningen, så ses det af figur, at de yngre aldersgrupper under 3 år er underrepræsenterede, og aldersgruppen over 5- år er overrepræsenteret i forhold til deres andele af vælgerbefolkningen. Figur Forholdet imellem kommunalbestyrelsesmedlemmernes alder og befolkningen.,5, 1,73,, 1, 1,5 1,,5,19,1-19 år - år,, 3-3 år,79 1, - år 5-5 år - år 1,, 7-7 år,3 Denne fordeling kunne skyldes, at der var forholdsvis få kandidater til kommunalbestyrelserne blandt de under 3-årige, og at de som følge heraf heller ikke ville blive valgt. Det fremgår af figur 5, at langt de fleste af kandidaterne til kommunalbestyrelserne skal findes blandt de 5--årige, men også, at forholdsvis flere af de 5--årige kandidater bliver valgt ind i kommunalbestyrelserne. Figur 5 Aldersfordelingen af kommunalbestyrelsesmedlemmer og kandidater 9 (pct.). 1 Medlemmer Kandidater 1-19 år - år 3-3 år - år 5-5 år - år 7-7 år
9 Unge i det repræsentative demokrati Der er således færre kandidater blandt de unge under 3 år, og forholdsvis færre af de unge kandidater, der bliver valgt. Dette forhold imellem andelen af kandidater og andelen af valgte kan udtrykkes som sandsynligheden for at opnå valg. Der er naturligvis mange andre faktorer end blot alderen, der spiller ind her, men hvis vi alene ser på antallet af kandidater i forhold til antallet af valgte medlemmer, fremkommer følgende figur : Figur Sandsynlighed for valg fordelt på aldersgrupper (pct.) , 7,,, 31,9 3,9 9,5 7,57 3,9 15,5 15,,11 1 7, år - år 3-3 år - år 5-5 år - år 7-7 år Som det fremgår af figur, så er det blot ca. hver syvende af de unge under år, som opnår valg, mens det samme tal er ca. hver tredje kandidat mellem 5-59 år, som bliver valgt. De midaldrende kandidater har således over dobbelt så stor chance for at blive valgt som de unge kandidater. De unge, som stiller op, har altså også vanskeligere ved at blive valgt end især de midaldrende aldersgrupper. Generelt fortæller figuren også, at der er en stor interesse for at stille op til kommunalbestyrelserne. Der er således ca. 3,5 gange flere, der stiller op, end der bliver valgt. Det må betragtes som et sundhedstegn for demokratiet, at der er mange, som ønsker at være kommunalbestyrelsesmedlem. Det turde således fremgå, at kommunalbestyrelserne ikke helt afspejler vælgerbefolkningen. Sammenholdes aldersfordelingen af kommunalbestyrelsesmedlemmer og kandidater med aldersfordelingen i valgdeltagelsen, figur 7, så ses det, at det er de samme aldersgrupper, som fravælger valget, som også i ringe grad er repræsenteret i kommunalbestyrelserne. Det kunne antyde, at de midaldrende stemmer på andre midaldrende, og at kommunalbestyrelsesarbejdet har den største interesse for de veletablerede vælgergrupper. 17
10 Figur 7 Valgdeltagelsen fordelt på aldersgrupper valget 9 (pct.) år 19-1 år -9 år 3-39 år -9 år 5-59 år -9 år 7-79 år -9 år 9-9 år 1- år Kilde: Bhatti, Yosef og Hansen, Kasper Møller (1) Valgdeltagelsen blandt danske unge, redegørelse (a), udarbejdet til Valgretskommissionen. Kommunalvalgene over tid Spørgsmålet er nu, om der har været en forandring over tid i sammensætningen af kandidaterne og de valgte medlemmer af kommunalbestyrelserne. Figur og 9 viser udviklingen i aldersfordelingen på hhv. opstillede kandidater og valgte kommunalbestyrelsesmedlemmer. Som det fremgår af figur, så er der sket en meget svag udjævning i aldersfordelingen blandt kandidaterne, altså flere unge, flere ældre og færre midaldrende stiller op. Ændringen i alderssammensætningen blandt de opstillede afspejles også i nogen grad blandt de valgte medlemmer, som det ses på figur 9. Således er der valgt flere unge, -3-årige, ind Figur Aldersfordelingen af kandidater over tid (pct.). Figur 9 Aldersfordelingen af valgte over tid (pct.) år - år 3-3 år - år 5-5 år - år 7-7 år -19 år - år 3-3 år - år 5-5 år - år 7-7 år 1
11 Unge i det repræsentative demokrati i 9 end i både 1 og 5. De midaldrende udgør dog stadig en forholdsvis større andel blandt de valgte sammenlignet med deres andel af kandidaterne. Altså er 1,37 procent af kandidaterne de 5-5-årige, mens den samme aldersgruppe udgør 17,3 procent af de valgte. Den forandrede aldersfordeling over tid af kandidater og medlemmer af kommunalbestyrelserne afspejles på nedenstående figur 1, der viser forholdet imellem kommunalbestyrelsesmedlemmer og vælgerbefolkningen. Figur 1 Forskydning i aldersfordelingen blandt kommunalbestyrelsesmedlemmer og befolkningen over tid.,5, ,5 1,,5-19 år - år 3-3 år - år 5-5 år - år 7-7 år Det ses således, at aldersgrupperne under 39 år og over 5 år har forbedret deres repræsentativitet, mens der er kommet færre mellem og år i kommunalbestyrelserne i løbet af de seneste valg i 1, 5 og 9. Regionsråd Ved kommunalreformen i 7 blev 13 amter i Danmark nedlagt til fordel for 5 nye regioner. Regionernes opgave består primært i drift af sygehusvæsenet, de regionale trafikselskaber og den regionale erhvervsudvikling. Regionsrådene i Danmark Hver region har sit eget regionsråd med 1 medlemmer. Der er faste regelmæssige valg til regionsrådene, som afholdes samtidig med valg til kommunalbestyrelserne. Kilder til det anvendte statistiske materiale: Danmarks Statistik ( og 1): Statistiske Efterretninger Befolkning og valg: : og 1:, Danmarks Statistik, København. 19
12 Stemmeprocenten til regionsrådene, og tidligere til amtsrådene, er traditionelt lidt lavere end ved valgene til kommunalbestyrelserne. Det kan i nogen grad undre, da valgene afholdes samtidig. Ved det seneste regionsrådsvalg var stemmeprocenten 5,7, hvilket er et fald på 3,7 procentpoint i forhold til det første valg i 5. Regionsrådsvalget 9 Efter valget i 9 så fordelingen mellem de 5 valgte medlemmer og vælgerbefolkningen således ud: Figur 11 Aldersfordelingen i befolkningen og blandt regionsrådsmedlemmerne valget 9 (pct.). Medlemmer Befolkningen år - år 3-3 år - år 5-5 år - år 7-7 år Af figur 11 fremgår det, at ca. procent af regionsrådsmedlemmerne er under 3 år, og at mere end hvert fjerde regionsrådsmedlem er imellem og år. Over 7 procent af regionsrådsmedlemmerne er imellem 5 og 9 år, mens den samme aldersgruppe blot udgør ca. 31 procent af befolkningen. Ligesom ved kommunalbestyrelserne kunne det tænkes, at denne fordeling skyldtes, at der ikke var nogen under 5 år, som interesserede sig for regionerne og deres arbejde, og at der derfor ikke var nogen yngre kandidater at vælge imellem. Hvis vi sammenligner aldersfordelingen på kandidater og valgte regionsrådsmedlemmer, så er de fleste af regionsrådskandidaterne også imellem 5 og 9 år, som det fremgår af figur. Denne aldersgruppe udgør tilsammen ca. 5 procent af kandidaterne, men altså over 7 procent af de valgte medlemmer. Sandsynligheden for valg er altså alt andet lige større for denne aldersgruppe end de andre aldersgrupper. Hvis man ser bort fra alder, men blot sammenligner det samlede antal 15
13 Unge i det repræsentative demokrati Figur Aldersfordelingen blandt medlemmer og kandidater til regionsrådene valget 9 (pct.). Kandidater Medlemmer år - år 3-3 år - år 5-5 år - år 7-7 år kandidater med antallet, der skal vælges, så er der generelt,59 procents chance for, at man bliver valgt, hvis man stiller op. Figur 13 viser sandsynligheden fordelt på aldersgrupper, og her ses det klart, at de - 3-årige har en langt lavere sandsynlighed for valg end de noget ældre aldersgrupper. Der stilles altså forholdsvis flere yngre kandidater op, end der bliver valgt. Regionsrådsvalgene i 5 og 9 Regionerne blev etableret i forbindelse med kommunalreformen i 7, og der har derfor blot været afholdt et valg før valget i 9. Figur 13 Sandsynlighed for valg fordelt på aldersgrupper valget 9 (pct.). 7,7, 17,1 19,5,53 11,7 1,1 1, 13,39,3 1, 7,9,9-19 år - år 3-3 år - år 5-5 år - år 7-7 år 151
14 En sammenligning af aldersfordelingen på både kandidater og valgte regionsrådsmedlemmer i 5 og 9 viser, at de ældste aldersgrupper har domineret regionsrådene ved begge valg, og der er en tendens til, at regionsrådsmedlemmerne bliver ældre. Det er især blandt de midaldrende, der er sket et fald i både andelen af kandidater og andelen af de valgte. Andelen af unge kandidater har været ca. det samme ved begge valg, men ved valget i 9 blev færre af dem valgt ind, som det fremgår af figur 1 og figur 15. Figur 1 Aldersfordelingen af kandidater over tid (pct.). Figur 15 Aldersfordelingen af valgte over tid (pct.) år - år 3-3 år - år 5-5 år - år 7-7 år -19 år - år 3-3 år - år 5-5 år - år 7-7 år Folketinget 13 Folketinget er den øverste folkevalgte forsamling i Danmark. Af dens 179 medlemmer vælges 175 i Danmark, og de resterende vælges i Grønland og på Færøerne. Folketinget er den eneste lovgivende myndighed, hvorfor andre myndigheder og administrative niveauer alene kan vedtage regler efter Folketingets delegation af kompetence. Der afholdes valg til Folketinget mindst hvert fjerde år, der kan dog forekomme valg i utide. Det er den til enhver tid siddende statsminister, der afgør, hvornår der skal være nyvalg til Folketinget Kilder til det statistiske materiale: Indenrigs- og Sundhedsministeriet (3): Folketingsvalget den. november 1, København.; Indenrigs- og Sundhedsministeriet (): Folketingsvalget den. februar 5, København.; Indenrigs- og Socialministeriet: Folketingsvalget den 13. november 7, København. Samt Danmarks Statistik ( 1 Danmarks Riges Grundlov. 15
15 Unge i det repræsentative demokrati Folketingsvalget i 7 Traditionelt har valgdeltagelsen til Folketinget været høj og højere end øvrige offentlige valg. Stemmeprocenten var ved folketingsvalget 7 på, procent, hvilket var en stigning på,1 procentpoint sammenlignet med valget i 5. Den relative aldersfordeling af folketingsmedlemmerne efter valget sammenlignet med befolkningen fremgår af figur. Figur Aldersfordelingen i befolkningen og blandt folketingsmedlemmerne valget 7 (pct.). Medlemmer Befolkningen år 3-3 år - år 5-5 år 5-59 år - år 7- år Kilde: Danmarks Statistik og Indenrigs- og Socialministeriet. Sammenlignet med de samme opgørelser for kommunalbestyrelserne og regionsrådene er fordelingen af folketingsmedlemmerne efter alder noget mere jævn på alle aldersgrupper, og overrepræsentationen blandt de midaldrende og ældre er ikke i samme grad udtalt i Folketinget. Således var knap halvdelen af Folketingets medlemmer mellem og 59 år, og ca. en tredjedel mellem og 39 år efter sidste valg i 7. Dermed er der også en bedre overensstemmelse imellem befolkningens sammensætning og Folketingets sammensætning efter alder, hvor 77 procent af Folketingets medlemmer er under år, og det samme tal for befolkningen som helhed er 71 procent. Som det fremgår af tabel 1, så er Folketingets medlemmer generelt yngre end især regionsrådene, men også kommunalbestyrelserne. Tabel 1 Aldersfordeling (pct.). -39 år -59 år - år Kommunalbestyrelserne (9) 59 3 Regionsrådene (9) Folketinget (7)
16 Denne mere jævne aldersmæssige fordeling i Folketinget ses også på figur 17, der dog også viser, at de helt unge og ældste er dem, der er mest underrepræsenteret. Figur 17 Forholdet imellem folketingsmedlemmernes og befolkningens aldersammensætning valget 7.,5,,3 1,5 1,3 1,3 1,9 1,3 1,9 1,,5,1,,59,77, - år 3-3 år - år 5-5 år - år 7- år Kilde: Indenrigs- og Socialministeriet. Den mere jævne fordeling aldersmæssigt kan i nogen grad tilskrives færre kandidater i de ældste aldersgrupper til Folketinget. Som det fremgår af figur herunder, så er der en væsentligt større andel folketingskandidater blandt de 3-5-årige end i de yngre og ældre aldersgrupper. Samtidig giver den mindre andel af kandidater over år en større sandsynlighed for at blive valgt, som det ses nedenfor i figur 19. Tilsvarende ses det samme mønster som for både kommunalbestyrelser og regionsråd, om end i mindre udtalt grad, at jo ældre en kandidat er, jo større er sandsynligheden for at blive valgt. Figur Aldersfordelingen af kandidater og valgte valget 7 (pct.). Medlemmer Kandidater år 3-3 år - år 5-5 år - år 7- år Kilde: Indenrigs- og Socialministeriet. 15
17 Unge i det repræsentative demokrati Figur 19 Sandsynlighed for valg fordelt på aldersgrupper valget 7 (pct.). 5, ,17 3,7 33, , - år 15,5 19,3 3-3 år,59 - år 9, 19,13 3, år - år 7- år Kilde: Indenrigs- og Socialministeriet. Folketingsvalgene over tid Hvis man ser på aldersfordelingen af både kandidater og valgte folketingsmedlemmer gennem de seneste tre valg siden 1, så får vi de to nedenstående figurer af fordelingen af folketingskandidater og folketingsmedlemmer efter valgene. Der kan i figurerne og 1 spores en tendens til et generationsskifte blandt medlemmerne af Folketinget. Således udgjorde de årige i 1 knap procent af Folketingets medlemmer, mens de i 7 udgjorde knap procent. I samme periode er andelen af de --årige steget fra godt procent til godt procent. Umiddelbart er de yngste medlemmer af Folketinget også blevet lidt yngre. Ved alle tre valg har de -9-årige udgjort ca. 1 procent af Folketinget, men ved det seneste valg Figur Aldersfordelingen af kandidater over tid (pct.). Figur 1 Aldersfordelingen af valgte over tid (pct.) år - år 3-3 år - år 5-5 år - år 7-7 år -19 år - år 3-3 år - år 5-5 år - år 7-7 år Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Indenrigs- og Socialministeriet. 155
18 15 er der sket en lille tilbagegang for de 5-9-årige og samtidig en tilsvarende fremgang for de --årige. Samtidig ses der heller ikke den samme kontinuerte skæve aldersfordeling blandt både kandidater og valgte, som der ses ved kommunalvalgene. Foryngelsen er især sket fra valget i 5 til 7 af både kandidater og medlemmer.
19 Unge i det repræsentative demokrati Opsamling Gennemgangen af aldersfordelingen blandt medlemmerne af de folkevalgte forsamlinger i Danmark giver generelt et billede af, at det for størsteparten er de midaldrende, som varetager borgernes samlede interesser i forsamlingerne. Der er dog nogle forskydninger, som i nogen grad afspejler de forskellige aldersgruppers politiske interesse. Der er således forholdsvis flere unge i Folketinget end i både menighedsråd, kommunalbestyrelser og regionsråd. Det kendes fra tidligere undersøgelser, at de yngre i højere grad interesserer sig for national og international politik frem for lokal og regional politik, som det ses af tabel : Tabel Interesse efter politikniveau og alder (pct.). International politik National politik Lokal politik -5 årige årige 7 Kilde: Gallup for Valgretskommissionen, 1. Overordnet er der dog væsentligt færre unge, som er engageret i det formelle repræsentative demokrati end ældre aldersgrupper. Menighedsråd Menighedsrådene har som folkekirkens formelle demokratiske repræsentation kun interesse for et fåtal af folkekirkens medlemmer, der i udgjorde ca. 3 procent af alle danskere. I løbet af de seneste år er menighedsrådene generelt set blevet ældre. Der er i datamaterialet ikke belæg for at sige, at det er de samme personer, som var medlem for år siden, som fortsat er det. Men det er nærliggende at konkludere om ikke andet, så at menighedsrådene formår at skabe interesse og aktiviteter for samme aldersgrupper som dem selv, og deraf følger den selvforstærkende effekt, at ældre tiltrækker ældre. Kommunalbestyrelser Kommunalbestyrelsesmedlemmerne udgøres for den største del af midaldrende mænd og kvinder. Der kan dog ses en stigende interesse hos unge for at stille op. Der har således været en stigende andel af kommunalbestyrelseskandidater under 3 år i løbet af de seneste ti år. Denne stigende interesse afspejles også i, at sandsynligheden for, at unge kandidater 157
20 under 3 år opnår valg, har været stigende, fra gennemsnitlig ca. 11 procent i 1 til ca. 17 procent i 9. Sandsynligheden for valg er især steget for aldersgruppen. Regionsråd De to eneste afholdte regionsrådsvalg peger på, at det i høj grad er meget erfarne politikere, som bliver valgt. Det kan være nærliggende at pege på, at det er afgående kommunalbestyrelsesmedlemmer, som har fortsat deres politiske karriere i regionsrådene. Aldersforskydningen fra valget i 5 til 9, hvor regionsrådene blev ældre, tyder på, at der var genvalg til mange af de siddende kandidater. Folketinget Folketinget er den forsamling af de fire gennemgåede, som har den største andel af medlemmer under 3 år. Igennem de seneste ti år har der været ca. 1 procent af folketingsmedlemmerne, som var under 3 år, da de opnåede valg. Efter valget i 199 var det blot ca. fire procent. 15
21 Unge i det repræsentative demokrati Litteratur Danmarks Statistiks Statistikbank på for baggrundsdata om befolkningen mv. Danmarks Statistik (): Statistiske Efterretninger :13 Valgene til kommunalbestyrelser og amtsråd. november 1, Danmarks Statistik, København. Danmarks Statistik (): Statistiske Efterretninger : Valgene til kommunalbestyrelser og regionsråd 15. november 5, Danmarks Statistik, København. Danmarks Statistik (1): Statistiske Efterretninger 1: Valgene til kommunalbestyrelser og regionsråd 17. november 9, Danmarks Statistik, København. Indenrigs- og Sundhedsministeriet (3): Folketingsvalget den. november 1, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, København. Indenrigs- og Sundhedsministeriet (): Folketingsvalget den. februar 5, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, København. Indenrigs- og Socialministeriet (9): Folketingsvalget den 13. november 7, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, København. Rasmussen, Steen Marqvard (red.) (): Menighedsrådsvalgets betydning og tilslutning, skriftserien: Perspektiv på folkekirken nr. 1, Landsforeningen af Menighedsråd, Sabro. Rasmussen, Steen Marqvard (9): Notat Aldersfordelingen i menighedsrådene, Landsforeningen af Menighedsråd, Sabro. 159
Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37
Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning
Læs mereden danske befolkningsudvikling siden 1953
Redegørelse den danske befolkningsudvikling siden 1953 c. Af: Otto Andersen, cand. polit. Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens betænkning om unges demokratiske engagement Valgretskommissionen
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET Undersøgelse vedrørende perioden 1.1.2016 til 31.12.2019. 1. Indledning I år 2000 gennemførte Justitsministeriets Forskningskontor
Læs mereDanskernes viden om kvinder og politisk repræsentation
Marts 2015 Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om køn og demokratisk repræsentation gennemført af Epinion for DeFacto i november/december
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2011 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2011 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET Undersøgelse vedrørende perioden 1.1.2012 til 31.12.2015. 1. Indledning I 2000 gennemførte Justitsministeriets Forskningskontor
Læs mereNotat: 365 akademikere og én kloakmester
Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede
Læs mereSolidaritet, risikovillighed og partnerskønhed
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool
Læs mereBilag 2. Følsomhedsanalyse
Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der
Læs mereFAKTA OM KOMMUNAL- og REGIONSVALGET 2013
FAKTA OM KOMMUNAL- og REGIONSVALGET 2013 Generelt Ved kommunal- og regionsvalget i 2009 var stemmeprocenten på 65,8 procent. Det var et fald på godt fire procent i forhold til det seneste valg. Samtidig
Læs merePressekit til menighedsrådsvalget 2016
3. november 2016 Pressekit til menighedsrådsvalget 2016 Kort om menighedsrådene Menighedsrådene er folkekirkens lokale ledelse og består af et antal valgte medlemmer (mindst fem) og sognets præster. Alle
Læs mereFaktaark: Ledelsesgabet mellem kønnene er fortsat stort
Marts 2014 Faktaark: Ledelsesgabet mellem kønnene er fortsat stort I samarbejde med Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har Djøf foretaget en analyse af forskellen på mænds og kvinders chancer for at blive
Læs mereBørn og folkekirkemedlemskab
Børn og folkekirkemedlemskab X-strup Provsti 215 Rapport om børn og folkekirkemedlemskab November 215 X-strup Provstis sogne: Sogn 1 Sogn 2 Sogn 3 Sogn 4 Sogn 5 Sogn 6 Sogn 7 Tekst og redigering: Sille
Læs mereReduktion i kommunale serviceudgifter per borger siden 2009 og nulvækst siden 2000
Reduktion i kommunale serviceudgifter per borger siden 2009 og nulvækst siden 2000 Af chefkonsulent Jens Sand Kirk, JSKI@kl.dk Side 1 af 11 Formålet med analysen er at undersøge hvorvidt de kommunale serviceudgifter
Læs mereFase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild
Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Undersøgelsens resultater. 4 3. Vurdering af den telefoniske kommunikation..5 4. Vurdering
Læs mereTabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation
2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række
Læs merePressekit til menighedsrådsvalget 2016
24. august 2016 Pressekit til menighedsrådsvalget 2016 Kort om menighedsrådene Menighedsrådene er folkekirkens lokale ledelse og består af et antal valgte medlemmer (mindst fem) og sognets præster. Alle
Læs merePædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler
Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Af Det pædagogiske personale i folkeskoler 1 og frie grundskoler talte godt 69.000 medarbejdere 2 i skoleåret 2009/10. Lærerne udgør langt den største
Læs mereDEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN
DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens
Læs mereULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER
Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 September 2015 ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Det er velkendt, at danskernes middellevealder er støt stigende. Beregningerne i dette
Læs mereFORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid
28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For
Læs mereSeksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte
Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,
Læs mereAdvokatvirksomhederne i tal
Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3
Læs merePenSam's førtidspensioner2009
PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen
Læs mereMange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen
Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,
Læs mereArbejdstempo, bemanding og stress
19. august 2019 Arbejdstempo, bemanding og stress Seks ud af 10 (59 %) af FOAs medlemmer føler sig i meget høj, høj eller nogen grad stressede, og for størstedelen af disse (89 %) er arbejdet en vigtig
Læs mereDet danske valgsystem
Det danske valgsystem Valg til Europa-Parlamentet Hvert femte år afholdes der Europa-Parlamentsvalg i EU s medlemsstater. Ved Europa-Parlamentsvalget i 2009 blev der valgt 13 danske medlemmer. Siden Europa-Parlamentsvalget
Læs mereDet politiske system Kommunalvalg 2009
Det politiske system Kommunalvalg 2009 1: Vurder kilde 1. Hvilke forklaringer gives der på den stigende valgdeltagelse? 2: Vurder ud fra kilde 2 om 16-årige skal have stemmeret? Kommenter for og imod.
Læs mereKriminalitet og alder
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPTEMBER 2014 Kriminalitet og alder Udviklingen i strafferetlige afgørelser 2004-2013 Dette notat angår udviklingen i den registrerede kriminalitet i de seneste ti
Læs mereBørn og folkekirkemedlemskab
Børn og folkekirkemedlemskab Aalborg Stift 2015 Rapport om børn og folkekirkemedlemskab Oktober 2015 Aalborg Stifts provstier: Budolfi provsti Aalborg Nordre provsti Aalborg Vestre provsti Aalborg Østre
Læs mereBefolkningen og borgermøder om råstoffer
HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL 1 Befolkningen og borgermøder om råstoffer Telefonbaseret interviewundersøgelse på foranledning af WWF, Verdensnaturfonden HS Analyse,
Læs mereJacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse. Arbejdsnotat. Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune
16. august 2006 Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse Arbejdsnotat Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune 1. Materiale og metode 1.1 Indsamling af data Data er
Læs mereFordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige.
GENTOFTE KOMMUNE 7. marts STRATEGI OG ANALYSE LEAD NOTAT Befolkningsprognose Efter et år med en moderat vækst i befolkningstallet, er befolkningstallet nu 75.350. I ventes væksten dog igen at være næsten
Læs mereDemografiske udfordringer frem til 2040
Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for
Læs mereHar de unge glemt kommunalpolitik eller har kommunalpolitikerne glemt de unge?
Har de unge glemt kommunalpolitik eller har kommunalpolitikerne glemt de unge? Nye tal fra Cevea viser, at kun 20,3 pct. af de unge mellem føler sig inddraget i kommunalpolitik, mens tallet for de 64-75
Læs mere2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE?
2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE? Abstract: Danmark har i de seneste 50-60 år været igennem dramatiske forandringer på en række samfundsområder inklusive det religiøse. Disse
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE FOR VORDINGBORG KOMMUNE. APRIL 2019 vordingborg.dk
BEFOLKNINGSPROGNOSE 2019-2032 FOR VORDINGBORG KOMMUNE APRIL 2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Befolkningsprognose 2019-2032 for Vordingborg Kommune Udgivet af Vordingborg
Læs mereØkonomisk Råd. Fremskrivning af uddannelsesniveauet
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Fremskrivning af uddannelsesniveauet Teknisk baggrundsnotat 2016-2 1. Indledning Der er i de sidste ti år sket en beskeden fremgang i befolkningens
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE 2015
GENTOFTE KOMMUNE 4. marts LEAD NOTAT FORRETNINGSUDVIKLING OG DIGITALISERING BEFOLKNINGSPROGNOSE Befolkningstallet stiger fortsat: Den 1. januar var der 74.932 borgere i Gentofte Kommune, og væksten fortsætter.
Læs mereNordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives
Læs mereIfølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge
Læs mereMarkedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med
Markedsanalyse 9. juni 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Langt flere danskere købere oftere økologi Siden 2013 har Landbrug & Fødevarer
Læs mereBefolkningsudvikling
ÆLDRE I TAL 2018 Befolkningsudvikling - 2018 Ældre Sagen Juni 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereDet danske valgsystem
Det danske valgsystem Kommunale- og regionale valg Det danske kommunale og regionale valgsystem er reguleret i lov om kommunale og regionale valg. Endvidere fastslår grundlovens 88, at valgretsalderen
Læs mereUndersøgelse af karakterudviklingen på de gymnasiale uddannelser
Undersøgelse af karakterudviklingen på de gymnasiale uddannelser Der har over en længere årrække været en stigning i de gennemsnitlige eksamensresultater på de gymnasiale uddannelser. I dette notat undersøges
Læs mereUnder halvdelen af kontanthjælpsmodtagerne deltog i valget. Jo flere kontanthjælpsmodtagere, der var i en kommune, jo lavere var stemmeprocenten.
1 Hvem bliver hjemme? Ved det seneste kommunalvalg stemte under halvdelen af kontanthjælpsmodtagerne. Også mange unge og indvandrere valgte at blive hjemme på valgdagen. Nationale kampagner havde i 2013
Læs mereStatistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)
Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...
Læs mereDe sociale klasser i Danmark 2012
De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,
Læs mereSTOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK
7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne
Læs mereNotat Elever i grundskolen, 2014/15
Notat Elever i grundskolen, 2014/15 Af Rasmus Schulte Pallesen De samlede elevtal fra børnehaveklasse til 9. klasse i grundskolen er faldet med ca. 6.200 børn over de sidste fem år. Ca. 81 procent af eleverne
Læs mereVelkommen til verdens højeste beskatning
N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger
Læs mereÆldre Sagen December 2017
ÆLDRE I TAL 2017 Efterløn - 2016 Ældre Sagen December 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mere3. TABELLER OG DIAGRAMMER
3. TABELLER OG DIAGRAMMER Dette afsnit indeholder en række tabeller og tilhørende diagrammer, der viser antallet af stemmeberettigede og valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 18. november 1997 i Århus
Læs mereAnalyse 27. marts 2014
27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse
Læs mereKORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse
KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.
Læs mereAnalyse 18. december 2014
18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer
Læs mereNotat om Europaparlamentsvalget 2014
20. juni 2014 Notat om Europaparlamentsvalget 2014 Analysen er foretaget af Magnus Skovrind Pedersen, Enhedslisten Baggrund Op til årsmødet 2013 overvejede Enhedslisten at opstille til Europaparlamentsvalget
Læs mereEffekt og Analyse Analyseteam
Relativt fattige i Danmarks Statistik har som opfølgning på FN s bæredygtighedsmål om at reducere fattigdommen i 2018 udviklet et nyt mål for relativ økonomisk fattigdom. På baggrund af dette mål opgøres
Læs mereKriminalitet og alder
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2015 Kriminalitet og alder Udviklingen i strafferetlige afgørelser 2005-2014 Dette notat angår udviklingen i den registrerede kriminalitet i de seneste ti
Læs mereHovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning
Hovedresultater af DREAMs 26- befolkningsfremskrivning 3. juni 26 Marianne Frank Hansen & Lars Haagen Pedersen Udviklingen i den samlede befolkning Danmarks befolkning er vokset fra 2,4 mio. personer i
Læs mereFlere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går
1 Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går Andelen af 25-54 årige der højst har gennemført en grundskoleuddannelse er faldet markant siden 2008. På landsplan er andelen af 25-54
Læs mereSkoleKom brugerfeedback 2012
SkoleKom brugerfeedback 2012 Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere i grundskolen September 2012 Indhold 1 SkoleKom-facts... 3 2 Brugerundersøgelsens omfang... 5 1 Resume... 6 2 Brugernes
Læs mereFÆRRE HØJERE STILLINGER I BYGGE OG ANLÆG
29. september 2003 Agnethe Christensen Resumé: FÆRRE HØJERE STILLINGER I BYGGE OG ANLÆG Formålet med dette notat er at analysere fordelingen af beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren og udviklingen
Læs mereOrientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Levendefødte børn efter statsborgerskab i København
Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Levendefødte børn efter i København 1992-1998 Nr. 27. 1. september 2 Levendefødte efter Levendefødte børn opgjort efter moderens nationalitet. København
Læs mereUddannelse 01. september 2017
Uddannelse 01. september 2017 Befolkningens uddannelsesprofil 2016 Statistikkens formål Nærværende statistik er en opgørelse over befolkningens højest fuldførte uddannelse. Statistikken gør det muligt
Læs mereTrivselsundersøgelse
Trivselsundersøgelse Kommunerapport April 2010 Netop at tage fat i trivselsarbejdet er et kodeord. For hvis undersøgelsen står alene og ikke bliver fulgt op på, er den stort set værdiløs. Derfor er der
Læs mereTAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik
Læs mereStatusredegørelsen for folkeskolens udvikling
Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet
Læs mereArbejdsskadestyrelsen udarbejder årligt en statistisk opgørelse af Center for Private Erstatningssagers produktion og resultater.
Private erstatningssager 2014 Forord Arbejdsskadestyrelsens Center for Private Erstatningssager er en uvildig myndighed, som laver vejledende udtalelser på anmodning fra eksterne parter. Udtalelserne er
Læs mereFakta om førtidspension
10-0582 - Mela - 24.08.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om førtidspension FTF har i en ny analyse undersøgt omfanget af tilkendelser fordelt på alder, diagnose og uddannelse.
Læs mereBefolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset
d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere
Læs mereLægepopulationen og lægepraksispopulationen
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION April 2012 Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977-2012 Nøgletal fra medlemsregisteret (Populationspyramide - 1993 og 2012) Resume Denne statistik vedrører den
Læs mereLægepopulationen og lægepraksispopulationen
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977 2017 Nøgletal fra medlemsregisteret 1 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Antal praktiserende læger...4 Alder og køn...4
Læs mereUddannelse 15. september 2016
Uddannelse 15. september 2016 Befolkningens uddannelsesprofil 2015 Statistikkens formål Nærværende statistik er en opgørelse over befolkningens højest fuldførte uddannelse. Statistikken gør det muligt
Læs mereHospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel
Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i
Læs mereDatabrud i Arbejdskraftundersøgelsen mellem 2016 og 2017
21. februar 2018 TCO, SWE Arbejdsmarked Databrud i Arbejdskraftundersøgelsen mellem 2016 og 2017 Resumé Der er brud i dataserien for Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) mellem fjerde kvartal 2016 og første
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om sladder
FOA Kampagne & Analyse Januar 2009 Det siger FOAs medlemmer om sladder I oktober 2008 gennemførte FOA en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel om blandt andet sladder på arbejdspladsen.
Læs mereÆldre Sagen November 2014
ÆLDRE I TAL Folkepension - 2014 Ældre Sagen November 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereRisikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020
23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereFORORD. København, 18. maj Anne Lind Madsen Direktør
FORORD Arbejdsskadestyrelsens kontor for private erstatningssager kommer hvert år med vejledende udtalelser om især mén og erhvervsevnetab. Udtalelserne bliver brugt i private erstatningssager, altså sager
Læs mereDemografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet
Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at anskueliggøre, hvordan udbuddet af ejerboliger i landdistrikterne længere væk
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR AUGUST 2012
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR AUGUST 2012 Udviklingen i omfang og art af ungdomskriminalitet 2002-2011 Dette notat angår udviklingen i den registrerede ungdomskriminalitet i de seneste ti år, fra
Læs mereNøgletalsrapport for Hjemmeplejen Faxe Kommune - Februar 2012
Nøgletalsrapport for Hjemmeplejen Faxe Kommune - Februar 2012 Centersekretariatet for Sundhed og Pleje Som udgangspunkt for Social- og Sundhedsudvalgets ønske om en analyse af visiterede ydelser til personlig
Læs mereMedlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper
Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2
Læs merepolitiske temaer, der optager de unge
Redegørelse politiske temaer, der optager de unge f. Af Klaus Levinsen, lektor Syddansk Universitet Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens betænkning om unges demokratiske engagement
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om ændring af lov om kommunale og regionale valg
2013/1 BSF 14 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 24. oktober 2013 af Morten Marinus (DF), Mikkel Dencker (DF), Finn Sørensen (EL), Frank Aaen
Læs mereIndvandrernes pensionsindbetalinger
26. OKTOBER 215 Indvandrernes pensionsindbetalinger 23-13 AF METTE NYRUP OG SØS NIELSEN Indledning og sammenfatning I analysen belyses forskelle i pensionsindbetalinger mellem tre herkomstgrupper; indvandrere
Læs mereBrugerudvalg for befolkning. 3. Nedgang i fertiliteten siden 2008
Brugerudvalg for befolkning 3. Nedgang i fertiliteten siden 2008 Udvikling i antallet af levendefødte fra 1960-2012 2 Nuværende fødselstal de laveste i 25 år I 2012 kom der 57.916 levendefødte børn til
Læs mereFORSØRGERBYRDE FOR DE 25-29 ÅRIGE
17. juni 2002 Af Jens Asp - Direkte telefon: 33 55 77 27 Resumé: FORSØRGERBYRDE FOR DE 25-29 ÅRIGE Dette notat viser, at der er markante forskelle i indkomst, forsørgerbyrde og boligforhold, når man sammenligner
Læs mere4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Læs mereRegion Syddanmark. Sygefravær 2012 Regionshuset
Region Syddanmark Sygefravær 2012 Regionshuset 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på områder 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper 6 Sygefravær
Læs mereEU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK
EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK NOTAT 2014 Formuer i Danmark Notat 2014 Udarbejdet for: Udarbejdet af: Analyse og Tal I/S Købmagergade 52, 2. sal 1150 København K Web: http://www.ogtal.dk/ For mere information
Læs mereEmne: Befolkningsprognose bilag 1
Emne: Befolkningsprognose 218-232 bilag 1 Dato 13. marts 218 Sagsbehandler Jan Buch Henriksen Direkte telefonnr. 2937 734 Journalnr..1.-P1-1-18 Resume Der forventes en samlet befolkningstilvækst i Vejle
Læs mereARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV
14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene
Læs mereAnalyse af dagpengesystemet
Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger
Læs mere1. Sammenfatning Datagrundlag Baggrund Den generelle udvikling i Greve Kommune... 4
Lønredegørelse 2012 1. Sammenfatning... 2 2. Datagrundlag... 3 3. Baggrund... 3 4. Den generelle udvikling i Greve Kommune... 4 4.1 ANTAL ANSATTE... 4 4.1.1 Udvikling i antal medarbejdere... 4 4.1.2 Antal
Læs mereMarkedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte
Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret
Læs mereUdviklingen i de kommunale investeringer
Udviklingen i de kommunale investeringer 1. Tilbagegang i kommunernes investeringer Kommunernes skattefinansierede anlægsudgifter var på 19,5 mia. kr. (2018- PL) i 2016, jf. kommunernes regnskaber og figur
Læs mereDemografi og boligbehov frem mod 2040
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget
Læs mere