1 Her tænker jeg på de mange artikler og TV udsendelser, der har været om den pædagogiske indsats på

Transkript

1 Marte meo metoden som både et forebyggende og behandlende tiltag i forhold til udsatte børn og deres familier, herunder børn og unge som er anbragt udenfor hjemmet. Vi har i de seneste måneder været vidner til, at både det forebyggende og behandlende arbejde omkring udsatte børn og unge mildt sagt kvalitativt kan forbedres. Det er en voldsom indgribende, om end en nødvendig foranstaltning at anbringe børn og unge fra hjem, hvor forældrene har alvorlige reducerede forældrekompetencer. Det bliver et offentligt dobbeltsvigt, når de selvsamme børn og unge udsættes for alvorlige ydmygelser/krænkelser grundet et stærk forældet udviklingssyn og manglende viden om, hvad der udvikler og fremmer børns udvikling 1. Følgende artikel vil uddybe, hvordan 30 minutters videooptagelser af samspil er nok til at vurdere, om kvaliteten af den kontakt barnet får, er udviklingsstøttende i forhold til barnets særlige behov og dets potentiale for sund udvikling og mestring. Al nyere forskning i og omkring børn og unge (gælder mennesker i al almindelighed) viser, at kvaliteten af den kontakt barnet får er altafgørende for dets trivsel, udvikling, læring og mestring. Vi bør derfor tage nye 2 metoder i brug, hvor vi i højere grad observerer og analyserer på kvaliteten af den kontakt, forældre, pleje- og aflastningsforældre, pædagoger og andet godtfolk tilbyder børn og unge. Den seneste spædbarnsforskning herunder hjerneforskningen har massivt dokumenteret kontaktens betydning for menneskets udvikling og trivsel. Med psykolog Per Lorentzens formulering: Udgangspunktet for at barnet skal blive en person, som tænker, kommunikerer, lærer og lever et godt liv, er hverken medfødte kognitive eller hjerneorganiske strukturer, som kan være mere eller mindre intakte og velfungerende; eller et struktureret og tilrettelagt omverdensmiljø, som er udformet på grundlag af videnskabelig baseret kundskab om, hvad der fremmer læring og udvikling af færdigheder. Startstedet hvor den enkeltes potentialer begynder at blomstre, er derimod i et følelsesmæssigt ladet forhold mellem barnet og omsorgspersonerne...vi udvikler færdigheder og personlige egenskaber bedst i en helt speciel og intens kærlighedsaffære med andre mennesker. 3 Den anerkendte børnepsykiater Bruce Perry 4, som er pioner indenfor forskning og behandling af traumatiserede børn, formulerer om kontaktens betydning: Jo flere 1 Her tænker jeg på de mange artikler og TV udsendelser, der har været om den pædagogiske indsats på socialpædagogiske opholdssteder, hvor børn og unge straffes og ydmyges. 2 Marte meo metoden holdt sit indtog i Danmark i begyndelsen af 90érne, Marte meo betyder ved egen kraft og refererer til det nye spædbarnsparadigme. 3 Per Lorentzen: Slik som man ser noen Universitetsforlaget 2006 (Min oversættelse). 4 Bruce Perry er børnepsykiater og en internationalt kendt autoritet i forhold til børn og kriser. Hans forskning og kliniske praksis fokuserer på at undersøge langtidseffekterne hos traumatiserede børn, unge og voksne, og han har i vidt omfang beskrevet, hvordan omsorgssvigt og barndomstraumer kan medføre alvorlige og livslange neurale forstyrrelser og neuralt svind med alvorlige konsekvenser for personlighedsudvikling, adfærdsforstyrrelser og sociale vanskeligheder til følge. Drengen der voksede op som hund af Perry og Szalavitz

2 velfungerende relationer et barn har, jo bedre chancer har han/hun for at komme sig efter et traume og komme til at trives. Relationer er forandringsagenter, og den mest effektive terapi er kærlighed mellem mennesker (Perry & Szalavitz, s. 257, 2011). Samspilsrummet er arnestedet for at udvikle sunde følelsesmæssige relationer, som nu dokumenterbart og livslangt er grundlaget for sund udvikling, god trivsel og for kompetenceudviklingen generelt. Derfor må vi kvalificere vore observationer af og viden om kvalitativ god kontakt og samspil. Det er relativt enkelt, da vi i dag ved hjælp af videooptagelser af samspil får de hidtil mest optimale muligheder for netop at indfange, analysere og vurdere på en specifik relations udviklingsstøttende indhold. Den simple øvelse: initiativ, respons og reaktion giver mikro informationer om omsorgspersonernes tilbagemelding til barnet og hermed betingelserne for dets selvudvikling. I disse responser ligger uvurderlige oplysninger om relationen til det specifikke barn, tilknytningskvalitet, menneske- og udviklingssyn, omsorgs- og opdragelsespraksis og pædagogik. Og meget meget mere!! Marte meo er at tænke, observere, analysere, vurdere og agere relationelt At få større bevidsthed og viden om kontaktens betydning indebærer også, at vi i langt højere grad skal tænke, observere, analysere, vurdere og agere relationelt. Vi kan ikke længere se isoleret på et menneske, og følgelig individualisere udviklingsvanskeligheder. Vi skal inddrage konteksten og især undersøge kvaliteten af barnets interpersonelle relationer, hvori der ligger en guldgrube til at styrke det enkelte individs selvværd, socialitet, selvstændighed, sprog og mestring. 5 Vi ville uden tvivl kunne forhindre, at mange børn og især drenge får en diagnose som ADHD, atypisk autisme mm, da netop videooptagelser af barnet i samspil med dets omgivelser 6 vil kunne give indsigt i, om barnets vanskeligheder kan forklares gennem uhensigtsmæssige samspilsmønstre og med mangelfulde nære følelsesmæssige relationer til følge. Altså om adfærdsproblemerne kan forklares relationelt, og ikke mindst med mulighed for at støtte omgivelserne til at ændre på uhensigtsmæssige samspilsmønstre og følgelig udvikle nære og kærlige relationer 7. En indsats der både er mere menneskeligt udviklende/anerkendende og mindre omkostningstungt på alle fronter. Marte meo kan med fordel anvendes til familier, som har reducerede forældrekompetencer, da netop metodens systematiske brug af videooptagelser i tilbagemeldingerne til forældrene ofte giver mere mening for dem end ord alene. De får udvalgte videosekvenser, hvor de som udviklingsstøttende rollemodeller praktiserer et samspilsprincip, som barnet har brug for. Et samspilsprincip som de skal øve sig på i 8-14 dage, hvorefter der optages en ny samspilssekvens. Her fokuseres der på, om forældrene anvender samspilsprincippet mere og hvilken effekt, det har på barnet/børnene. Videooptagelser gør det muligt løbende at evaluere og dokumentere udviklingen i familiens samspil og selvudviklingsprocesser. Mange udsatte familier (dog ikke alle) anvender i meget begrænset sproget som en udviklende og inddragende omsorgsmåde, og er sjældent bevidste om betydningen af at snakke med deres børn. Når forældrene på udvalgte samspilssekvenser kan se, at når de fortæller barnet, hvad det skal og benævner sig selv, ja så samarbejder barnet faktisk og udvikler sig sprogligt. Forældrene får synliggjort betydningen af deres kommunikation. Jeg har set mange forældres engagement og glæde vokse, når de bliver mere bevidste om 5 Gælder selvfølgelig mennesker i al almindelighed 6 Omgivelser defineres her som både familie og institutionelle omsorgspersoner 7 I England er første behandlingstiltag for moderat ADHD forældrearbejde. Psykolog nyt nr

3 betydningen af kontakten. Hvor de netop ser og får begrundet den afgørende betydning, de har på børnenes udviklings- og læringsrum. Metoden er funderet i en mestringsfokuseret tilgang, hvilket vil sige, at familien filmes i forskellige hverdagsrutiner, så som spisning, påklædning, personlig hygiejne, omsorgs- og legerutiner, lektielæsning o.lign, hvorefter filmene analyseres ud fra Marte meo principperne. Marte meo principperne definerer et udviklingsstøttende samspil Marte meo er udviklet gennem mikroanalytiske studier af 8, hvad der karakteriserer og definerer et velfungerende samspil 9. Metodens grundlægger den hollandske pædagog Maria Aarts har operationaliseret denne særlige kommunikationsform, så den gennem videooptagelser af samspil kan observeres og analyseres. I Marte meo regi kaldes dette for et udviklingsstøttende samspil, som kan associeres til det anerkendende samspil. Vi ved, at et udviklingsstøttende samspil vil være trivsels- og mestringsfremmende uanset alder, diagnose og kontekst. Marte meo kan derfor bruges til alle, når det drejer sig om at blive klogere på kontakt og samspilsmåder. Elementerne i det udviklingsstøttende samspil kaldes for Marte meo principperne, og er karakteriseret ved følgende: Følge barnets initiativer: Er udgangspunktet for at lære barnet at kende og matche dets udviklingsniveau. Gennem vore initiativer (adfærds-, følelses-, verbale- og opmærksomheds- initiativer), viser vi vores individualitet og mestringsstrategier. Når omsorgspersoner følger barnets initiativ udvikles tillid, tryghed, læringslyst, selvværd, accept og respekt for både sig selv og andre. Benævne barnets initiativer: Er udgangspunktet for udviklingen af selvregistrering, selvregulering og jeg- sprog. Alle benævnelser i nuet vil støtte fordybelse, koncentration og opmærksomhed. Benævnelser i nuet er er den mest basale og vitale måde at lære sprog på. Positiv bekræfte initiativer: Ved at forstørre og bekræfte selvet og mestring udvikles håb og optimisme, som bliver drivkraften for mere livsmod, kreativitet, samarbejde og nye udfordringer. Benævne egne initiativer: Generelt styrkes både opmærksomhed og sprog, når omsorgspersoner anvender sproget i nuet. Når omsorgspersoner benævner egne initiativer, bliver de forudsigelige og tryghedsskabende, hvilket skaber gode betingelser for at kunne samarbejde, udvikle adfærdsmodeller og lære hinanden at kende. Turtagning: Her er udgangspunktet at møde og fordybe sig i den anden, for hermed at styrke gensidighed, tilknytning og de sociale relationer. Turtagning handler også om fordelingen af opmærksomhed i grupper, således alle sikres opmærksomhed. Positiv ledelse, her indgår tre underpunkter: 1. Hvordan er omsorgspersonen til at skabe en følelsesmæssig god atmosfære? En tryg og emotionel afstemt kontakt er grundlaget for at føle sig tilpas, hvilket aktiverer kreativitet samarbejdsglæde og lærings- og udforskningslyst. 8 De første 6 måneder og Det nuværende øjeblik af Daniel Stern. 9 Læs mere om Marte meo metoden: Marte meo metodens teori og praksis af Jytte Birk Sørensen, Støt mestring bryd mønstre af Jytte Birk Sørensen og Marte meo i praksis af Pernille Roug.

4 2. Hvordan er omsorgspersonen til at følge, positiv bekræfte og benævne initiativer, tage ture? En udviklingsstøttende kontakt sikrer respekt for den enkeltes integritet og er domineret af en ligeværdig relation. Vi er ligeværdige som mennesker, men ikke ligestillede! Altid kontakt før opgave! 3. Hvordan er omsorgspersonen til at lave struktur, som matcher individualitet, udviklingsniveau og mestring? Det handler her om at strukturere omsorgen, så som personlig hygiejne, spisning påklædning, undervisning, leg, lektielæsning, opgaver mm, så der sikres høj grad af samarbejde, rollemodel for opgaveløsning og gensidighed i engagementet omkring opgaven. Vi skal gennem en udviklingsstøttende struktur optimere lærings- og mestringslyst, selvstændighed og menneskelighed mest muligt. Hvorfor er 30 minutters videooptagelser af samspil nok? Marte meo metodens essentielle genstandsfelt er kontakt- og samspilsprocesser mellem mennesker. Metodens teoretiske afsæt er forankret i Daniel Sterns forskning og kliniske praksis om kontaktens betydning for selvudviklingsprocesser 10. Eftersom en udviklingsstøttende kontakt er grundlaget for at udvikle sunde tilknytningsmønstre, er tilknytningsteorierne også en dyb inspirationskilde 11. Marte meo er en tilknytningsmetode, da den netop centrerer sig om at fremme, udvikle, og sikre en udviklingsstøttende kontakt, uanset målgruppe. Videooptagelser af samspil giver suveræne muligheder for at observere og analysere samspillets mange facetter, og ikke mindst at finde mestringsklip, hvor omsorgspersonerne mestrer et samspilsprincip, som de skal arbejde videre med. Omsorgspersonerne analyseres ud fra Marte meo principperne, hvilket giver et detaljeret kendskab til omsorgspersonens samspilskompetencer samt opfattelse og definition af det konkrete barn. Barnet analyseres ud fra dets kontaktkompetencer: Søger det kontakt, kan det lide kontakt, viser det glæde i kontakten, er der øjenkontakt (selvværd), sociale og verbale kompetencer. 12 Mange spørger ofte, jamen er det ikke kunstigt og kan man ikke bare lade som om? Og svaret er nej. Vi er, som vi er lige nu i kontakten, og vi viser gennem betoninger, ord, mimik, følelser, kropssprog, handlinger, opmærksomhed, hvordan vi definerer hinanden, og det foregår ofte ubevidst! Vore egne erfaringer med samspil og kontakt har formet den enkeltes måde at være i kontakt på. Det er noget, vi bare gør og kan, 13 uden at skulle tænke nøje over det. Tænk blot hvis vi ved ethvert mødeøjeblik med vore nære relationer, nøje skulle planlægge, hvad vi skal gøre med både det verbale og nonverbale i kontakten! Så ville vi være kontaktforstyrrede! Vi har alle internaliserede og rutiniserede kontaktmønstre, som jo bla også forklarer, hvorfor omsorgssvigt er i stor risiko for at blive videreført fra forældre til barn. Alle vil deres børn det bedste, men omsorgssvigtede forældre har ofte fået meget lidt at give videre til næste generation. Men ved at fremme et ressource- og mestringsfokuseret perspektiv på det, de kan, vil det være muligt i langt større udstrækning, end vi ser i dag, at forbedre deres forældrekompetencer. 10 Daniel N. Stern (f.1934) er psykiater, udviklingspsykolog og psykoanalytiker, professor i psykologi ved universitet i Geneve (oma) og betragtes som en af de mest betydningsfulde nutidige spædbarnsforskere og udviklingspsykologer. 11 Tor Wennerberg Vi er vores relationer Tilknytningsteori & Tilknytning i praksis af Anders Broberg mfl 12 Se evt. Min Trivselslineal på 13 Ifølge Daniel Stern også kaldet tavs relationel viden.

5 Alle relationer er unikke og følgelig forskellige, hvilket også er en medvirkende forklaring på, hvorfor nogle søskende i en børneflok klarer sig bedre end andre. Kvaliteten af den kontakt, det enkelte barn får, er unik og specifik, og den kan nu undersøges grundigt. Videooptagelserne skal foregå, hvor omsorgspersonerne er sammen med barnet/børnene i almindelige og hverdagsagtige gøremål, så som spisning, oprydning, personlig hygiejne, lektielæsning, leg, hygge mm; altså samværstemaer som alle har udviklet rutiner for og mønstre i. Det er vigtigt at kunne se og høre alle! Det anbefales ofte, at familien, pleje - og aflastningsforældre, dag- og døgninstitutioner oa selv filmer og efterfølgende afleverer videomaterialet til en Marte meo terapeut. Så har de netop mulighed for at aflevere et filmmateriale, som de formodentlig selv betragter som et brugbart og acceptabelt materiale. Når vi nu ved, at kvaliteten af den kontakt, barnet tilbydes, er altafgørende for dets udvikling, trivsel og mestring, bør det være åbenlyst at filme barnet i samspil med dets omsorgspersoner. Videooptagelser af samspil er en simpel og meget rentabelt procedure, som bør være et markant fokuspunkt blandt flere fokuspunkter i udsatte børns liv, idet videooptagelser af udvalgte situationer giver grundige og informative oplysninger om barnets udviklingsmuligheder i f. eks. pleje- og aflastningsfamilier. Endvidere er det et oplagt supervisionsredskab til at få en god start på forholdet: Videooptagelser af barnet i samspil med pleje- og aflastningsfamilien gør det muligt at give pleje- og aflastningsforældrene detaljerede informationer om barnets kompetencer og udviklingsbehov, og hermed være medvirkende til at forhindre flere brud i og flytninger fra pleje- og aflastningsforhold. Og netop den konsekvente brug af videooptagelser gør, at vi løbende kan evaluere og dokumentere udviklingen, og hvad der især er af vital betydning: Vi får vægtige informationer om barnets udviklingsmiljø: Får barnet tilbudt kærlige relationer eller lever det på et tålt ophold? Velvidende at problematikkerne omkring udsatte familier og dårlige anbringelser er multifaktorielle; så har vi nu muligheder for meget grundigt og rimeligt billigt at sikre barnet/børnene et udviklingsstøttende samspils- og samværsrum. Med reference til professor emeritus Rudolf Schafers internationale undersøgelser af, hvad vi med sikkerhed kan sige, har betydning for børns liv og udvikling: Den ultimative vigtigste faktor er barnets oplevelse af dets interpersonelle relationer, så nu må vi i arbejdstøjet! Her er Marte meo en yderst relevant og brugbar metode, da den netop har specialiseret sig i kontakt og samspil.