Politiske holdninger i et socialt rum

Transkript

1 Politiske holdninger i et socialt rum En rekonceptualisering af social struktur i valgforskningen Speciale af: Esben Bock Michelsen Årskortnummer: Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Vejleder: Gitte Sommer Harrits Afleveret d. 24. januar, 2011 Indeholder ord i

2 Indholdsfortegnelse Abstract Indledning og problemformulering Specialets opbygning Sociale strukturer og politiske holdninger i litteraturen Skillelinjemodellen Skillelinjer i Danmark Den klassebaserede skillelinje Den uddannelsesbaserede skillelinje De sociostrukturelle elementer i den klassebaserede og den uddannelsesbaserede skillelinje Klassebegrebet Uddannelse noget andet end klasse? Opsamling Flerdimensionelle klasseforståelser Traditionelle klasser med flere aspekter Bourdieu: Flerdimensionelle klasser Opsamling klasse, klasse eller klasse? Kapitalbaserede politiske holdninger Bourdieus forståelse af sociale strukturer Felter og kapitaler De dominerende felter i det moderne samfund og valg af empirisk fokus Det sociale rum som et felt af felter Det sociale rum af individer Politiske holdninger Politiske holdninger eller værdier? Økonomiske og autoritære-libertære holdninger Kapitalernes betydning for politiske holdninger Opsamling og teoretisk model i

3 4. Design, data og metode Forskningsdesign Datagrundlag Politiske holdninger i to dimensioner Operationalisering af politiske holdninger Stadig to uafhængige holdningsdimensioner? Beskrivelse af de konstruerede holdningsdimensioner Operationalisering af økonomisk og kulturel kapital Økonomisk kapital Kulturel kapital Kontrolvariable Betydningen af økonomisk og kulturel kapital for politiske holdninger Bivariate analyser Økonomisk og kulturel kapital Kontrolvariable Interagerer kapitalerne i effekten på politiske holdninger? Undersøgelse af specialets hypoteser Økonomiske holdninger Autoritære-libertære holdninger Delkonklusion Empirisk sammenligning af kapitalbaserede og skillelinjebaserede modeller Er kapitalbaserede modeller bedre til at forklare politiske holdninger? Forklarer modellerne den samme variation i politiske holdninger? Opsamling Konklusion og perspektivering Perspektivering Litteraturliste Appendiks A: Overensstemmelsen mellem forskellige beskrivelser af det sociale rum A.1: Grafisk argument A.2 Matematisk argument Appendiks B: Spørgeskema ii

4 Abstract Political Attitudes in a social space The impact of social structure on political attitudes among voters has been debated by scholars of voter behavior for decades. At the moment the debate seems in a deadlock with two clearly defined positions: dealignment and realignment. The dealignment-position argues that the impact of social structure on political attitudes has vanished as voters have become better educated and thereby better capable of making their own decisions. The realignment position argues that social structure continues to impact political attitudes, but the alignments have changed from being based on social classes to educational groups. This thesis seeks to bring the debate out of the current deadlock by introducing a third perspective radical realignment that is based on a different conceptualization of social structure. Instead of social class and/or education, the focus is on Bourdieu s concept of social space. The main research question is: What impact does social structure have on political attitudes, and how can Bourdieu s conceptualization of social structure contribute to the study of this impact? By translating relevant aspects of Bourdieus theory into a form applicable in a hypothetical-deductive research design, it is hypothesized that economic capital has a positive impact on economic political attitudes and that cultural capital has a positive impact on authoritarian-libertarian political attitudes. The hypotheses are empirically tested on a dataset specifically created for this thesis, which includes newly developed indicators for economic and especially cultural capital. The empirical analyses reveal strong support for both hypotheses with strong and statistically significant impacts of the types of capital on political attitudes in the expected direction. The analyses also reveal that economic capital has a significant impact on authoritarian-libertarian political attitudes and cultural capital has a significant impact on economic political attitudes. This indicates that the sociostructural foundation of political attitudes is position in social space and cannot be reduced to just one type of capital. Additional analyses comparing the above results with models using social class and education as structural foundation of the political attitudes show that position in social space better explains differences in political attitudes than the traditional conceptualizations of social structures. It is also shown that cultural capital cannot be reduced to its embodied form, but must include at least the institutionalized form as well. In sum, the strong empirical support for the conceptualization of social structure as social space indicates that Bourdieu s conceptualization of social structures can contribute substantially to the continued scholarly debate on the impact of social structure on political attitudes. 1

5 1. Indledning og problemformulering Folketingsvalget den 20. november var historisk. [ ] Det var et opgør med den gammeldags opdeling af mennesker efter, hvilken erhvervsgruppe, uddannelsesgruppe eller socialgruppe de tilhører. Det var et opgør med opdelingen i der er dem, og der er os. Det var et opgør med klassekampen. (Anders Fogh Rasmussen, Åbningstale til Folketinget, 4. december 2001). Det er længe siden Socialdemokraterne har talt om klasser og klassesamfund. Hvis vi i Danmark skal fremad, så skal vi arbejde i fællesskab. Jeg accepterer ikke tanken om, at vi er modstående klasser. (Helle Thorning-Schmidt, Weekendavisen, 19. november 2010). I valgundersøgelsen af folketingsvalget i 1998 konkluderede Andersen et al. (1999: 12), at tidligere tiders traditionelle klassebaserede partivalg, [ ] hører mere og mere fortiden til. Siden har både Anders Fogh Rasmussen som siddende statsminister og Helle Thorning-Schmidt som formand for Socialdemokraterne og oppositionens statsministerkandidat gjort op med ideen om Danmark som et klassesamfund eller et samfund præget af andre strukturelt baserede grupper. Eller i hvert fald udtrykt, at den beskrivelse af det danske samfund ikke længere er relevant for partipolitik i Folketinget og ved folketingsvalg i Danmark. Andersen & Andersen (2003) når frem til en tilsvarende konklusion: sociale klassers betydning for partivalget i Danmark forsvandt i løbet af 1990erne. En lignende konklusion kan findes i en del af den internationale litteratur om betydningen af klasser for politiske præferencer, herunder politiske holdninger og partivalg. I 1960erne fandt en række studier en klassebaseret skillelinje, der gik igen i en række vesteuropæiske demokratier (Lipset& Rokkan, 1967) og at den var dominerende i bl.a. det danske samfund (Rose& Urwin, 1970; Andersen, 2007: 14)). Siden er forskellige mål for omfanget af class voting faldet til et niveau, hvor der kan stilles store spørgsmålstegn ved relevansen af sociale klasser for partivalget i en række vesteuropæiske lande (Oskarsson, 2005; Knutsen, 2007) herunder også i de skandinaviske lande (Holmberg& Oscarsson, 2004; Berglund, 2007). Holmberg & Oscarsson (2004: 51) fremhæver to makrosociologiske udviklinger som årsag til den faldende betydning af klasse for holdninger og partivalg: Modernisering og individualisering. Moderniseringen har medført en teknisk udvikling og effektivisering, der har skabt et voksende behov for specialisering på 2

6 arbejdsmarkedet, som igen har øget efterspørgslen efter uddannet arbejdskraft (Stubager, 2006; Stubager, 2010). Det øgede uddannelsesniveau og etableringen af velfærdsstaten øger den sociale mobilitet i samfundet, som sammen med den øgede specialisering på arbejdsmarkedet har medført en atomisering af den sociale struktur. Derved forandres den sociale struktur fra en polariseret skelnen mellem arbejdere og kapitalister til en mere kompleks struktur med en lang række mellempositioner. Det enkelte individ kan på én gang tilhøre mange forskellige grupperinger og skifte mellem dem, hvilket svækker tilhørsforholdet til store sociale grupper, som fx klasser i den traditionelle forstand (Weeden& Grusky, 2005; Skjøtt-Larsen, 2008: 11-21). Et interessant spørgsmål i forhold til valgforskningen, og som også driver dette speciale, er hvilke konsekvenser denne makrosociologiske udvikling har for sammenhængen mellem de sociale strukturer og politiske præferencer. I litteraturen kan skelnes mellem to overordnede hypoteser: dealignment og realignment (Dalton, Beck & Flanagan (1984a)). Ud fra et dealignment-perspektiv er konsekvensen af de makrosociologiske forandringer, at det tidligere tætte bånd mellem klasser og partier opløses. Dette skyldes bl.a. at vælgerne er bedre uddannede og derved mindre afhængige af partier og sociale grupperinger for at definere deres interesser og partivalg. I stedet afvejer den enkelte vælger selv, hvilket parti der bedst fremmer hans eller hendes interesser i den konkrete situation (Franklin et al., 1992; Dalton, 2002b: 207; Knutsen, 2004; Stubager, 2006: 4-9). I et realigment-perspektiv medfører de makrosociale forandringer imidlertid ikke, at sammenhængen mellem sociale strukturer og politiske partier forsvinder. De traditionelle bånd erstattes af nye bånd mellem vælgere og partier. Disse nye bånd kan for det første være baseret på en mere moderne klassegruppering af erhvervskategorier (Erikson& Goldthorpe, 1992), som fastholder båndet mellem klasser og partier (Evans, 1999; Brooks, Nieeuwbeerta & Manza, 2006; Hobolt, kommende). Houtman og kolleger bygger videre på denne tilgang og finder, at omfanget af class voting undertrykkes af en fremstormende cultural voting som er baseret på kulturelle værdier frem for økonomiske interesser (Houtman, 2003; Houtman et al., 2008). For det andet kan de nye bånd mellem partier og vælgere være baseret på nye strukturelle gruppedannelser (fx uddannelsesniveau jf. Stubager, 2010), som eksisterende eller nye partier begynder at appellere til, hvorved der kan dannes et bånd til disse grupper. Inglehart (1997) og Enyedi (2006) kombinerer de to tilgange ved at afvise relevansen af sociostrukturelle grupper og argumentere for stabile relationer mellem vælgere og partier baseret på grundlæggende værdier, fx materialisme og postmaterialisme. 3

7 Debatten mellem disse to positioner synes at være nået en art dødvande, hvor de forskellige retninger påpeger fejl hos hinanden, mens deres egne undersøgelser peger på rigtigheden af enten dealignmenteller realignment-perspektivet (se fx præsentationerne hos Knutsen, 2007 og Stubager, 2006: 5-10). Der er imidlertid udbredt enighed om, at betydningen af klasse for politiske præferencer er faldet. En ambition med dette speciale er derfor at løse op for denne stilstand og skabe ny dynamik i denne del af valgforskningen. Derfor henleder specialet opmærksomheden på den teoretiske forståelse af de sociale strukturer. Hvor der har været betydelig udvikling i håndteringen af partivalg og politiske holdninger samt i de statistiske metoder til at håndtere disse, har der været væsentligt mindre fokus på den teoretiske og metodiske håndtering af de sociale strukturer. En måde at kickstarte den videre udvikling af den teoretiske forståelse af de sociale strukturer kan findes i et tredje perspektiv, der kan betegnes som radikal realignment. Perspektivet fastholder, at sociale strukturer har en betydning for politiske holdninger og partivalg, men bygger på en radikalt anderledes teoretisk forståelse af den sociostrukturelle differentiering, nemlig Bourdieus beskrivelse af et socialt rum (Bourdieu, 1984). I dette perspektiv betegnes strukturelle grupper også klasser, men i betydningen nære positioner i det sociale rum. Resultaterne hos bl.a. Harrits et al. (2009a) og Rosenlund (2000) tyder på, at dette perspektiv er frugtbart for forståelsen af betydningen af sociale strukturer for politiske præferencer. Men undersøgelsernes design og metodevalg adskiller sig betydeligt fra den etablerede tradition inden for valgforskning (King et al., 1994), hvorfor resultaterne heller ikke har vundet særligt indpas her. Dette speciale forsøger at nedbryde denne barriere ved at inddrage Bourdieus forståelse af de sociale strukturer i en undersøgelse af politiske præferencer, baseret på mere traditionelle statistiske metoder. Det er teoretisk interessant, da der er betydelig diskussion og kritik af den fortsatte relevans af det traditionelle klassebegreb og den teoretiske forståelse af uddannelsesgrupper som strukturel basis. Samtidig er det relevant i forhold til debatten mellem realignment- og dealignment-perspektiverne at undersøge den empiriske betydning af de sociale strukturer i Bourdieus forståelse for vælgernes politiske præferencer. Der findes eksisterende undersøgelser, der inddrager Bourdieus begreber i en undersøgelse baseret på traditionelle statistiske metoder, men resultaterne herfra svækkes bl.a. af meget pragmatiske anvendelser af begreberne (Houtman, 2003; Holm & Jæger, 2004). Dette kan skyldes, at Bourdieus begreber er udviklet til eksplorative undersøgelser og ikke det hypotetisk-deduktive design, der er udbredt i valgforskningen. Et teoretisk formål i dette speciale er derfor, at oversætte Bourdieus teoretiske forståelse af de sociale strukturer til en form, der kan anvendes i en hypotetisk-deduktiv analyse. Det empiriske felt afgrænses til at undersøge betydningen af de sociale strukturer for de politiske holdninger. Afgrænsningen skyldes, at resultaterne hos Houtman (2003) og Houtman et al. (2008) 4

8 indikerer, at det er nødvendigt at inddrage holdningsdimensionerne for ikke at overse vigtige effekter af sociale strukturer for politiske præferencer. Herved fravælges partivalg som afhængig variabel. Det skyldes, at partivalg kan påvirkes af mange andre faktorer end sociale strukturer og politiske holdninger. Her kan i flæng nævnes kampagner i medierne om enkeltsager og personer (fx gebyret på dankort-betalinger og Lene Espersens ferier) og partiledernes personlighed som sådan. På den måde mindskes de metodiske udfordringer i analysen, fordi man undgår problemerne med at håndtere og fortolke årsagerne til partivalg. Dermed ikke sagt, at partivalg er irrelevant for undersøgelsen. Specialet bygger blot videre på den lange række af undersøgelser, der beskæftiger sig med partivalg, og som bl.a. har vist betydningen af to politiske holdningsdimensioner for partivalget (Knutsen& Kumlin, 2005). På dette grundlag opstilles følgende problemformulering for specialet: Hvilken betydning har sociale strukturer for politiske holdninger, og hvordan kan Bourdieus forståelse af de sociale strukturer bidrage til en undersøgelse af dette? En undersøgelse af denne problemformulering forventes at kunne yde i hvert fald tre overordnede bidrag til valgforskningslitteraturen og samfundsdebatten: For det første ydes et teoretisk bidrag, der bringer Bourdieus forståelse af de sociale strukturer eksplicit ind i debatten i valgforskningslitteraturen om betydningen af sociale strukturer for politiske holdninger og partivalg. Som nævnt ovenfor kan det potentielt dreje en lidt fastlåst debat om betydningen af sociale strukturer for politiske præferencer i en mere frugtbar retning. For det andet anvendes statistiske metoder, der adskiller sig fra traditionen blandt studier baseret på Bourdieu (se Jæger & Holm (2004) for en anden undtagelse). Undersøgelsen bidrager derfor med at udvikle valide indikatorer for position i den sociale struktur, som er anvendelige i de i valgforskningen etablerede statistiske metoder. Ud fra eksisterende forsøg i litteraturen (fx Jæger & Holm, 2004; Houtman et al., 2008) synes der at være betydeligt rum for videre udvikling af sådanne mål, bl.a. med henblik på at øge målingsvaliditeten af indikatorerne. Dette er specialets metodiske bidrag. Sidst vil undersøgelsen kunne øge og uddybe mængden af viden om og forståelse af betydningen af sociale strukturer for de politiske holdninger i Danmark i dag. Dette bidrager for det første til den nationale og internationale valgforskningslitteratur, bl.a. ved at forsøge at bringe en eksisterende debat om betydningen af klasse videre ved at fokusere på den teoretiske forståelse af den sociale differentiering. For det andet kan den øgede viden hjælpe de politiske aktører til bedre at repræsentere grupper i det danske samfund. Derved forbedres mulighederne for effektiv repræsentation i folkevalgte organer, hvilket i sidste ende kan forbedre demokratiets funktion (Stubager, 2006: 3-4). 5

9 Problemformuleringen besvares med et kvantitativt undersøgelsesdesign baseret på data fra en større spørgeskemaundersøgelse blandt danskere over 18 år, gennemført særligt til dette speciale. 1.1 Specialets opbygning I næste kapitel diskuteres billedet af sociale strukturers betydning for politiske holdninger i den etablerede valgforskning. Kapitlet tager udgangspunkt i skillelinjemodellen og diskuterer især forståelsen af de sociale strukturer. I forlængelse af denne diskussion præsenteres to perspektiver, der inddrager Bourdieus forståelse af de sociale strukturer. I kapitel 3 opstilles et teoretisk argument for, at sociale strukturer i Bourdieus forståelse har betydning for politiske holdninger og specialets to hypoteser opstilles. Med udgangspunkt i det teoretiske argument operationaliseres de centrale begreber i analysen i kapitel 4. Her er især fokus på udvikling af mål for økonomisk og kulturel kapital. Specialets centrale empiriske analyse præsenteres i kapitel 5, hvor begge specialets hypoteser undersøges. I kapitel 6 sammenlignes resultaterne fra kapitel 5 med resultaterne fra modeller baseret på den traditionelle forståelse af sociale strukturer som klasse og uddannelse. På denne måde kan den empiriske frugtbarhed af det teoretiske argument præsenteret i kapitel 3 vurderes i forhold til den traditionelle forståelse, der diskuteres i kapitel 2. I kapitel 7 samles op på specialets resultater og der formuleres en endelig konklusion i forhold til opgavens problemformulering. Desuden diskuteres resultaternes anvendelighed i partiernes repræsentation af grupper kort. 6

10 2. Sociale strukturer og politiske holdninger i litteraturen Formålet med dette kapitel er, på baggrund af en gennemgang af den eksisterende litteratur, at diskutere betydningen af de sociale strukturer for politiske holdninger. Kapitlet tager udgangspunkt i resultater og konklusioner fra den etablerede valgforskning, og bevæger sig derefter til en diskussion og kritik af den teoretiske specificering af sociale strukturer i denne forskning. Afslutningsvist diskuteres to undersøgelser af politiske holdninger, der inddrager Bourdieus forståelse af de sociale strukturer. 2.1 Skillelinjemodellen I valgforskningen er skillelinjemodellen en meget udbredt teoretisk model for stabile konflikter i demokratiske samfund. Skillelinjemodellen fokuserer på sammenhængen mellem sociale strukturer, politiske holdninger og politiske partier, hvoraf de to førstnævnte er centrale begreber i dette speciales problemstilling. Modellen er derfor et relevant udgangspunkt for diskussionen af sociale strukturers betydning for politiske holdninger i Danmark. Skillelinjemodellen blev oprindeligt opstillet af Lipset & Rokkan (1967) som en model for udviklingen og fastfrysningen af de vesteuropæiske partisystemer i første halvdel af det 20. århundrede. Her ser de på det etablerede partisystem i 1950erne og 60erne som udtryk for mobilisering og organisering af sociokulturelle grupper. Lipset & Rokkan opstiller imidlertid ikke en specifik definition af begrebet skillelinje, hvilket har givet anledning til betydelig diskussion siden (Andersen, 2007). I nyere forskning har Bartolini & Mair s (1990) definition af skillelinjer opnået en dominerende position i litteraturen. Bartolini & Mair definerer en skillelinje som bestående af tre elementer: an empirical element, which identifies the empirical referent of the concept and which we can define in socio-structural terms; a normative element, that is, the set of values and beliefs that provides a sense of identity and role to the empirical element, and which reflects the self-consciousness of the social grop(s) involved; and an organizational/behavioral element, that is the set of individual interactions, institutions, and organizations, such as political parties, that develop, as part of the cleavage (Bartolini & Mair, 1990:215). Denne definition er som nævnt bredt anvendt i litteraturen og anvendes også i dette speciale. I en gennemgang af anvendelsen af skillelinje-begrebet identificerer Deegan-Krause (2007) imidlertid en betydelig inkonsistens i forhold til hvor mange af de tre elementer, der faktisk inddrages i analyserne. I en dansk kontekst fokuseres fx typisk på sammenhængen mellem sociostrukturelle grupper og partivalg i undersøgelser af skillelinjer (Andersen, 2007). Deegan-Krause opstiller derfor en række definitioner af fænomener, der ikke rummer alle tre elementer i Bartolini & Mairs definition af en skillelinje. De fremgår af modellen i figur

11 Figur 2.1: Deegan-Krauses definitioner af en fuld skillelinje og dens delelementer Partier (institutional difference) Issue divide Census divide Fuld skillelinje Værdier og holdninger (attitudinal difference) Position divide Kilde: Deegan-Krause (2007: 540) Social struktur (structural difference) I figuren er de tre elementer i Bartolini & Mairs definition af en skillelinje repræsenteret i hvert hjørne af trekanten. En differentiering i ét af elementerne udgør en difference, hvor man altså kan tale om en structural difference, attitudinal difference og en institutional difference, der hver afspejler en hhv. strukturel, værdi- eller holdningsmæssig og institutionel eller partipolitisk differentiering eller konflikt. Disse konflikter kan være aligned, dvs. passe sammen og derved udgøre et divide. Jo flere elementer, der er til stede og passer sammen i en konflikt, desto stærkere og dybere er konflikten. Kun hvis alle tre elementer hænger sammen er der iflg. Deegan-Krauses definitioner tale om en fuld skillelinje (full cleavage). I dette speciale fokuseres på den sociale struktur og politiske holdninger, dvs. potentielle position divides. Denne sammenhæng undersøges sjældent, da fokus typisk er på det partipolitiske. Imidlertid understreges det af Deegan-Krause (sammen med bl.a. Stubager (2006)), at dette element også er nødvendigt at inddrage i undersøgelser af skillelinjer. Det betyder, at de empiriske undersøgelser i dette speciale ikke har ambitioner om at eftervise eksistensen af en eller flere fulde skillelinjer. Ved alene at fokusere på position divides skabes den ønskede plads til at diskutere de teoretiske begreber bag de sociostrukturelle elementer i de etablerede skillelinjer. Det er vigtigt at understrege, at hvert element i en skillelinje stammer fra sin egen separate population af forskelle. For eksempel findes der et utal af sociostrukturelle forskelle og grupperinger i samfundet, bl.a. 8

12 baseret på køn, alder og etnicitet. På samme måde findes der en lang række forskelle i værdier og holdninger, samt mellem partierne (og fraktioner inden for partierne). Skillelinjemodellens store fleksibilitet bygger bl.a. på, at den som model ikke har ambitioner om at beskrive samtlige sociostrukturelle, holdningsmæssige og/eller partipolitiske forskelle og konflikter i et samfund. I stedet fokuserer modellen på de tilfælde, hvor der er opstået en sammenhæng mellem enkelte af disse forskelle, hvorved der opstår et divide eller en konflikt. Det er imidlertid også denne fleksibilitet, der har udvandet betydningen af begrebet skillelinje, hvorfor Deegan-Krause anvender begrebet fuld skillelinje. Der har i litteraturen været en betydelig diskussion om den fortsatte nødvendighed af et sociostrukturelt element i skillelinjemodellen. Især har Inglehart (1997) fremsat forskellen mellem materialister og postmaterialister som grundlag for en skillelinje (Andersen, 2007). Enyedi (2006) opstiller i forlængelse heraf en definition af skillelinjer, der blot kræver en forankring i de kognitive, følelsesmæssige eller sociale strukturer blandt vælgerne. Som Andersen (2007) bemærker leder dette dog til et skillelinjebegreb, der blot skelner mellem varige konflikter og kortvarige emner på den politiske dagsorden. Dette skillelinjebegreb overser dermed den forskel Deegan-Krause ser mellem et divide og en fuld skillelinje (Stubager, 2006). En nærlæsning af Bartolini & Mairs definition afslører, at det normative element faktisk består af to ting: Dels fælles værdier og holdninger i grupperne og dels en selvbevidsthed hos de involverede grupper. En vigtig observation er, at det ifølge definitionen er to sider af samme sag: de fælles værdier og holdninger er en afspejling af gruppernes selvbevidsthed. Lipset & Rokkan (1967) fokuserer på gruppebevidstheden hos de sociostrukturelt definerede grupper som bindeleddet mellem de sociale strukturer og de partipolitiske konflikter. I nyere forskning inddrager Stubager (2006; 2009a) både fælles værdier og gruppebevidsthed i sine undersøgelser af en uddannelsesbaseret skillelinje i Danmark. Der kan imidlertid stilles spørgsmålstegn ved relevansen af eksplicit at inddrage gruppernes selvbevidsthed, og Deegan-Krause inddrager da heller ikke denne side af det normative element eksplicit i sin model. Et grundlag for at nedtone vigtigheden af dette kriterium er udbredelsen af et såkaldt individualiseringsimperativ i samfundet, der kort sagt forventer af hvert enkelt individ, at de handler individuelt frem for at følge en gruppe (Skjøtt-Larsen, 2008: 38). Udbredelsen af et sådant imperativ må forventes alvorligt at svække individers grad af identifikation med sociale grupper. I forlængelse heraf fokuserer dette speciale på gruppernes fælles holdninger og værdier. Selvom sådanne holdninger og værdier ikke her accepteres som et strukturelt grundlag for en skillelinje, kan de i sig selv skabe en følelse af identitet mellem individer i en gruppe også selvom identiteten ikke er formuleret som en gruppebevidsthed (Andersen, 2007: 21). Skillelinjemodellen kan samlet set beskrives som en fleksibel model for sammenhængen mellem sociale strukturer, politiske holdninger og partivalg. Dette ses tydeligst i, at modellen ikke gør antagelser om 9

13 bestemte alignments mellem strukturelle grupper, holdninger og partier, hvilket skaber rum til at modellen stadig er relevant mere end 40 år efter dens første formulering. Samtidigt fokuserer modellen skarpt på de politisk aktiverede konflikter, hvilket er en kompleksitetsreduktion der må anses for en betydelig styrke. Fleksibiliteten i skillelinjemodellen har dog også en bagside. For det første stilles der betydelige krav om, at modellen specificeres yderligere før den anvendes empirisk. For det andet synes fokus på de enkelte strukturelle differentieringers forskellige historiske grundlag at lede til et manglende blik for sammenhænge og overlap mellem de forskellige skillelinjer i et samfund. Det var i mange år ikke et problem i Danmark, da der var én dominerende skillelinje, men med både en klassebaseret og en uddannelsesbaseret skillelinje på én gang bliver sammenhænge og overlap en vigtig diskussion. Dette perspektiv tages derfor op i afsnit 2.3 nedenfor. 2.2 Skillelinjer i Danmark I dette afsnit præsenteres de to skillelinjer i Danmark, der kan betegnes som veletablerede i valgforskningen: den klassebaserede og den uddannelsesbaserede skillelinje. (Andersen, 2007; Borre, 2001; Stubager, 2006). Den klassebaserede skillelinje fremhæves allerede i den oprindelige formulering af skillelinjemodellen hos Rokkan & Lipset (1967), mens den uddannelsesbaserede skillelinje først er opstået inden for de seneste år (Stubager, 2006; 2010) Den klassebaserede skillelinje Den klassebaserede skillelinje blev allerede identificeret af Lipset & Rokkan (1967) i alle de undersøgte samfund. Undersøgelser i perioden lige efter Lipset & Rokkans opstilling af skillelinjemodellen viste også stor støtte til denne forventning især i Danmark og Sverige, hvor omfanget af class voting, dvs. arbejderklassens tilbøjelighed til at stemme på socialistiske partier, var meget høj (Rose & Urwin, 1969; 1970; Andersen, 2007). Teoretisk bygger den klassebaserede skillelinje på klassebegrebet hos Marx og/eller Weber (Knutsen, 2007). Marx klassebegreb handler om strukturelle uligheder i produktionssfæren, hvor kapitalisterne ejer maskiner og fabrikker, mens arbejderne kun ejer deres egen arbejdskraft. Kapitalisterne kan udnytte deres position til at tilegne sig merværdien af produktionen på bekostning af arbejderne. Wright (2005: 15) fremhæver, at pointen i Marx klasseanalyse er, at relation til produktionsmidlerne er afgørende for menneskers levestandard, og andre effekter af klasse er anden-ordens effekter af denne centrale påstand. Hvor Marx klassebegreb fokuserer på relationer i produktionssfæren flytter Webers klassebegreb fokus til (især arbejds-)markedet. I et kapitalistisk samfund spiller markedet en vigtig rolle for fordelingen af livschancer mellem individer. En klasse er således en gruppe mennesker med ensartede sandsynligheder for gennem markedet at opnå bestemte goder eller positioner i samfundet (altså ensartede livschancer). 10

14 Det enkelte individ besidder en række ressourcer, fx arbejdskraft eller særlige kompetencer, som udbydes på markedet, der fastslår værdien af disse ressourcer. Til forskel fra Marx simple klassebegreb åbnes her op for at andre ressourcer end ejerskab over produktionsmidlerne, fx uddannelse, har betydning for klasseposition (Breen, 2005; Knutsen, 2007). I lyset af de store makrosociale forandringer siden Marx og Weber er deres respektive klasseskemaer forsøgt tilpasset til de nye strukturer i hhv. produktionssfæren (Wright, 2005) og på arbejdsmarkedet (Erikson& Goldthorpe, 1992). I valgforskningen har især det klasseskema, der er udviklet af Goldthorpe og kolleger, vundet udbredelse. Skemaet betegnes typisk som neoweberiansk (Breen, 2005: 1), men synes at blive anvendt uanset om der teoretisk henvises til Marx eller Webers klassebegreb (fx Houtman, 2003). Goldthorpes klasseskema er i de senere formuleringer baseret på to principper for differentiering mellem beskæftigelseskategorier. Det første princip handler om ejerskabet til produktionsmidlerne og skelner mellem arbejdsgivere og ansatte. Blandt arbejdsgiverne kan skelnes mellem arbejdsgivere med mange, få eller ingen ansatte. Det andet princip handler om ansættelsesforhold blandt gruppen af ansatte, hvor der kan skelnes mellem kontraktansatte med standardiserede opgaver og funktionæransatte med en servicerelation til arbejdsgiveren. Goldthorpes klasseskema findes i flere udgaver med mellem 4 og 11 kategorier, der på trods af de mange differentieringsprincipper typisk forstås som en éndimensionel rangordning af positioner (Skjøtt-Larsen, 2008: 28-29). Det emnemæssige indhold i den klassebaserede skillelinje definerede Lipset & Rokkan (1967: 19) som baseret på økonomiske interesser, hvilket er i tråd med både Marx og Webers klassebegreb som er funderet på produktionssfærens eller markedets betydning for levestandard eller livschancer. I dag forventes indholdet typisk at handle om holdninger til økonomiske emner, specifikt omfanget af omfordeling i et samfund (Andersen& Andersen, 2003). Det partipolitiske udtryk for den klassebaserede skillelinje kan findes i konflikten mellem de traditionelle arbejderpartier på den ene side (I Danmark: Socialdemokraterne) og borgerlige partier på den anden (i Danmark: Venstre og Konservative). Studier af danske partiers programmer indikerer at denne konflikt stadig er aktiv (Stubager, 2006; Stubager, 2010; Hobolt, kommende). Som skitseret i kapitel 1 kan der imidlertid i dag stilles spørgsmål ved den fortsatte betydning af den klassebaserede skillelinje, hvor klasses direkte betydning for partivalget er faldet dramatisk i Danmark (Andersen, 1999; Andersen et al., 1999; Andersen & Andersen, 2003) og øvrige lande i Skandinavien (Holmberg& Oscarsson, 2004: 52-56; Berglund, 2007), samt en række andre vesteuropæiske lande (Oskarson, 2005). I de seneste år er der derfor opstået en betydelig videnskabelig debat om hvorvidt klasse som begreb stadig er relevant for studiet af vælgeradfærd. Debatten har medført en udvikling i 11

15 håndteringen af det partipolitiske element (fra blokvalg til partivalg) (Hobolt, kommende; Brooks et al., 2006) og anvendelsen af mere avancerede statistiske metoder til at håndtere denne partivalgsvariabel (Evans et al., 1999; Knutsen, 2004). Udviklingen i forståelsen og håndteringen af det sociostrukturelle element i den klassebaserede skillelinje har imidlertid ikke gennemgået en tilsvarende udvikling. Det underliggende klassebegreb diskuteres derfor i afsnit Den uddannelsesbaserede skillelinje Den anden fulde skillelinje i den nutidige danske kontekst er den uddannelsesbaserede skillelinje. Stubager har igennem en række undersøgelser af denne skillelinje i Danmark undersøgt og dokumenteret, at der i Danmark er tale om et fænomen, der er kvalificeret til Deegan-Krause s betegnelse fuld skillelinje (Stubager 2006; 2010). Udgangspunktet er, at en nypolitisk værdidimension med en autoritær og en libertær pol, har fået stigende betydning for partivalget i en lang række vesteuropæiske demokratier igennem de seneste år, og i Danmark faktisk viser sig vigtigere for partivalget end den økonomiske holdningsdimension i den klassebaserede skillelinje (Knutsen & Kumlin, 2005). Der er således opstået et issue divide i Deegan- Krauses terminologi. Stubager (2006; 2007; 2010) viser, at forskellene i autoritær-libertær værdiorientering har et sociostrukturelt fundament i forskelle på uddannelsesgrupper specifikt mellem højt- og lavtuddannede. De højtuddannede er i gennemsnit væsentligt mere libertært orienterede, mens de lavere uddannede grupper har mere autoritære holdninger. Stubager (2007; 2008b) peger på socialisering på uddannelsesinstitutionerne som mekanisme for sammenhængen mellem uddannelse og holdninger. For at der er tale om en fuld skillelinje skal konflikten også artikuleres blandt de politiske partier. Her finder Stubager (2006; 2010) og Hobolt (kommende) vha. et omfattende datasæt over partiernes partiprogrammer, at polariseringen mellem partierne er faldende på den økonomiske dimension, mens især Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre er begyndt at artikulere mere ekstreme positioner på den autoritære/libertære dimension i løbet af de seneste 20 år. I forhold til Deegan- Krauses definitioner er der altså vægtige tegn på eksistensen af en fuld skillelinje. Aktiveringen af den autoritære-libertære dimension blandt partierne henleder Stubager (2010) til to forskellige emners opblomstring på den offentlige dagsorden: Miljø og indvandring. Spørgsmål om forurening kom på dagsordenen i slutningen af 1970erne og gav folk med libertære værdier en anledning til at mobilisere sig, for at beskytte naturen mod menneskets udnyttelse og forurening. Det Radikale Venstre og SF begyndte efterfølgende at appellere til disse holdninger. Indvandringsspørgsmålet kommer på 12

16 dagsordenen i anden halvdel af 1980erne og mobiliserer vælgere med autoritære værdier i forsvaret af deres egen højere position i hierarkiet end indvandrerne (se også Andersen & Borre, 2003b). Samlet yder Stubagers undersøgelser altså stærk støtte til forventningen om, at det etablerede issue divide omkring en nypolitisk værdidimension har et sociostrukturelt fundament i uddannelse. Det kan derfor synes rimeligt at konkludere, at der er opstået en uddannelsesbaseret skillelinje i Danmark. Der står imidlertid et teoretisk spørgsmål tilbage om, hvad uddannelse er, og hvorfor uddannelse påvirker autoritære-libertære holdninger. Stubagers undersøgelser behandler uddannelse som en selvstændig strukturel differentiering, mens andre perspektiver forstår uddannelse som indikator for social status (Knutsen, 2004) eller som et overset aspekt af det traditionelle klassebegreb (Houtman, 2003) ud fra overvejelser om, at beskæftigelse i nutidige samfund i høj grad er betinget af uddannelsesniveau. I forhold til mekanismen er konklusionen om socialisering som mekanisme heller ikke uproblematisk. Derfor diskuteres også specificeringen af uddannelse som sociostrukturelt element og grundlaget for konklusionen om socialisering som mekanisme i næste afsnit. 2.3 De sociostrukturelle elementer i den klassebaserede og den uddannelsesbaserede skillelinje I dette afsnit diskuteres de sociostrukturelle elementer i den klassebaserede og den uddannelsesbaserede skillelinje. Fokus i diskussionen er på overensstemmelsen mellem den teoretiske specificering af indholdet i begreberne og operationaliseringen af dem, samt specificeringen af mekanismen i den forventede effekt af det sociostrukturelle element på politiske holdninger Klassebegrebet I mange undersøgelser af klassers betydning for politiske præferencer henvises ikke til en bestemt teoretisk forståelse af klasse. Her anvendes fx et begreb om et socialt hierarki (Knutsen, 2004: 159), evt. med udgangspunkt i arbejdsmarkedet (Hobolt: kommende). Dermed svækkes undersøgelsernes mulighed imidlertid for fortolkning af en effekt af klasse på politiske holdninger eller partivalg. Undladelsen kan afspejle, at der stadig er betydelig diskussion om indholdet i klassebegrebet. Hout (2008) opsummerer diskussionen ved at skelne mellem to forskellige forståelser af klasse: en sociologisk og en økonomisk. Det sociologiske perspektiv er fokuseret på hvordan folk tjener deres penge. Argumentet er, at folk der tjener deres penge på samme måde typisk har haft ensartede oplevelser, og derfor ser nogenlunde ens på verden. En betydning af klasse for holdninger eller adfærd må i denne forståelse fortolkes som udtryk for fælles interesser forårsaget af det fælles verdenssyn. Interesserne er i denne sammenhæng ikke isoleret til økonomiske interesser, men kan fx være kulturelle eller noget helt tredje. Ud fra dette perspektiv bliver spørgsmålet, om folk i hver af de få store traditionelle klasser i tilstrækkelig grad tjener deres penge på 13

17 ensartede måder. Undersøgelser peger på, at dette ikke er tilfældet og at der er stor intern heterogenitet i de store klasser. Det foreslås i stedet, at man fokuserer på mikro-klasser, dvs. professioner, der i langt højere grad er internt homogene grupper (Weeden& Grusky, 2005; Jonsson et al., 2009). Det økonomiske perspektiv på klasse fokuserer i stedet på hvor mange penge folk har. Jo flere penge man har, desto flere valgmuligheder har man i anvendelsen af disse penge. Folk med flere penge kan derfor træffe andre valg end dem med færre penge (og gør det). Samtidigt har folk med flere penge interesse i andre politikområder end folk med færre penge (fx uddannelse og infrastruktur frem for socialhjælp og minimumslønninger). Fortolkning af en effekt af klasse i denne forståelse fokuserer dermed ikke på hvor pengene kommer fra, men om man har dem eller ej. I forhold til dette perspektiv på klasse bliver spørgsmålet, hvorfor der ikke teoretisk fokuseres på økonomisk formue eller indkomst frem for grupperinger af beskæftigelser. Houtman et al. (2008: 71-89) fremhæver netop husstandsindkomst som en mere valid klasseindikator end Goldthorpes klasseskema. Givet de mange teoretiske forståelser af klasse, der her er opsummeret som et sociologisk og et økonomisk perspektiv, er det afgørende for fortolkningen af resultaterne, at specificere hvilke forståelser eller aspekter af klasse der forventes at have en betydning for fx holdninger eller partivalg. Dette er som nævnt imidlertid fraværende i mange af de undersøgelser, der anvender disse begreber. Denne teoretiske uklarhed i klassebegrebet videreføres i operationaliseringen af klasse med variationer over Goldthorpes klasseskema. Umiddelbart er det oplagt at operationalisere klassebegrebet, der teoretisk fokuserer på forskelle i produktionssfæren eller på arbejdsmarkedet, som en kategorisering af respondenternes nuværende beskæftigelse. Imidlertid er der en lang række strukturelle aspekter knyttet til en bestemt beskæftigelseskategori fx bestemte køns- og aldersfordelinger. Goldthorpes klasseskema kan på denne måde anvendes til at opsummere en lang række differentieringer, men fortolkninger af forskelle mellem klasserne bliver langt sværere. Skyldes en forskel således forskelle i økonomisk position (som teoretisk forventet) eller er der i stedet tale om effekter af køn, alder, uddannelse eller andre sociostrukturelle differentieringer? Goldthorpes klasseskema anses derfor her som en videreførelse af et svagt specificeret teoretisk klassebegreb. Hvis man i stedet fokuserer på de aspekter af klasse, der teoretisk forventes at have betydning for fx politiske holdninger, fremstår alternative operationaliseringer væsentligt mere fokuserede og valide. Hvis man fx tager udgangspunkt i den forståelse af klasse, som Hout betegner den sociologiske, kan Grusky s undersøgelser fremhæves. Her fokuseres i stedet på mikro-klasser frem for de store traditionelle klasser. Denne tilgang viser sig empirisk at give langt mindre intern variation i klasserne, men med en inddeling i mere end 100 mikro-klasser stiller det meget store krav til datagrundlaget, der ikke kan honoreres i typiske 14

18 undersøgelser med mellem 1000 og 2000 respondenter. Weeden & Grusky (2005) samler selv data fra dataindsamlinger i perioden , og kommer på denne måde op på mere end respondenter. Denne samling af data kræver imidlertid at sammensætningen af mikroklasserne ikke ændres over tid (hvilket ikke synes sandsynligt), og i praksis er det typisk ikke muligt at samle et så stort datagrundlag. Det perspektiv på klasse der udgør det sociostrukturelle element i den klassebaserede skillelinje er primært det økonomiske perspektiv. Til eksempel kan husstandsindkomst anvendes til at indikere how much you have (Houtman et al., 2008; Wright, 2005). En tredje tilgang til operationaliseringen af klasse er at forsøge at adskille de forskellige aspekter af klasse og måle disse isoleret. Denne tilgang ses fx hos Jæger & Holm (2007), der anvender Bourdieus begreber om økonomisk og kulturel kapital som en dekomponering af det traditionelle begreb i en økonomisk og en kulturel dimension. Tilgangen hos Jæger & Holm (2007) har den fordel i forhold til de to andre tilgange, at den tillader at det kulturelle aspekt af klasse kan være den drivende egenskab ved klasse for fx politiske holdninger, mens den samtidigt ikke stiller krav om datasæt med hundrede af tusinder af respondenter. Jæger & Holm (2007) anvender imidlertid Bourdieus begreber på en pragmatisk måde uden at inddrage Bourdieus øvrige teori, hvorfor de mangler et teoretisk grundlag for at det netop er den økonomiske og kulturelle dimension ved klasse der er relevante Uddannelse noget andet end klasse? Uddannelse kan ligesom klasse forstås på mange måder. Knutsen (2004) anvender en forståelse af ældre dato, hvor uddannelse er indikator for social status eller social klasse. Nyere perspektiver fremhæver en række andre aspekter af uddannelse, som ikke er så tæt knyttet til individers muligheder på arbejdsmarkedet og derfor med klassebegrebet. Det har imidlertid vist sig svært at afgøre hvilke(t) af disse aspekter, der er afgørende for uddannelses effekt på den nypolitiske holdningsdimension. Stubager (2007; 2008b) forsøger at dekomponere effekten af uddannelse og finder for det første, at det primært er uddannelsens længde der har betydning og kun i mindre grad uddannelsens felt. Desuden undersøges det, om mekanismen i uddannelses effekt på den nypolitiske holdningsdimension er psykologiske aspekter (mestring af eget liv), kognitive aspekter (viden) eller allokative aspekter (indkomst eller klasse) af uddannelse, men der findes ikke betydelig støtte til nogle af forklaringerne. Derfor konkluderes det, at der er tale om en socialiseringseffekt, hvor studerende på uddannelsesinstitutionerne bliver socialiseret gennem kontakt med lærere og/eller andre studerende, og dermed får mere libertære politiske holdninger. Denne konklusion har imidlertid to svagheder. For det første er den ikke reelt testet empirisk, men baseret på en såkaldt residualforklaring. En residualforklaring er den forklaring, der står tilbage når alle andre 15

19 mulige forklaringer er udelukket. Denne forklaringsmodel kræver således, at de opstillede teorier udtømmende afdækker alle potentielt relevante aspekter af uddannelse for effekten på politiske holdninger. I uddannelsesforskning fylder fx Bourdieus begreber om bl.a. kulturel kapital en hel del (Jæger, 2008), men disse testes ikke af Stubager. For det andet er der den traditionelle udfordring i forbindelse med socialiseringsforklaringer: det er ikke godtgjort, at der ikke er tale om selvselektion, hvor unge med bestemte positioner på den nypolitiske holdningsdimension vælger bestemte uddannelser. Netop begrebet om kulturel kapital (som en strukturel differentiering, hvor positionen i høj grad afgøres af forældrenes kulturelle kapital) kunne i denne sammenhæng være en bagvedliggende faktor, der dels disponerer for at tage bestemte uddannelser (Holm & Jæger, 2007) og for bestemte positioner på den autoritære-libertære dimension (Lamont, 1986) Opsamling Samlet viser der sig altså problemer i den teoretiske specificering af både uddannelse og klasse. Problemerne for begge begreber er knyttet til en manglende enighed om den teoretiske forståelse af begrebet. For klasse er det afgørende at specificere om det er den økonomiske, den sociologiske eller en helt tredje forståelse af klasse der ligger til grund for det teoretiske argument. I den klassebaserede skillelinje synes det at være den økonomiske forståelse der ligger til grund, men dette afspejles ikke i operationaliseringen af variablen, hvilket svækker mulighederne for fortolkning af resultaterne. For uddannelse er problemet i højere grad, at det aspekt ved uddannelse, som Stubager (2007; 2008b) peger på som afgørende (socialisering) ikke er testet empirisk. Konklusionen er derfor følsom over for modargumenter om, at der er tale om selvselektion til bestemte uddannelser. Hvis dette sidste er tilfældet bliver uddannelse en mekanisme for en bagvedliggende strukturel differentiering, fx kulturel kapital, som kan disponere for både bestemte uddannelsesniveauer og holdninger. I forhold til den ovenstående præsentation af skillelinjer i Danmark viser den teoretiske diskussion også det problematiske i at behandle de enkelte skillelinjer som adskilte og uafhængige. Denne forståelse giver mening i forhold til de to holdningsdimensioner, der typisk viser sig uafhængige af hinanden, og partipolitisk, hvor der kan skelnes mellem gamle (primært økonomisk funderede) partier og nye (primært værdimæssigt funderede) partier. Men i forhold til det sociostrukturelle element er der betydelige overlap mellem klasse og uddannelse, som fremhævet af Knutsen (2004) og Houtman (2003), hvor klasse i det sociologiske perspektiv også kan have kulturelle aspekter, mens uddannelse i et økonomisk perspektiv også har økonomiske aspekter. I næste afsnit præsenteres to perspektiver, der forsøger at samle de to konflikter i én samlet forståelse. 16

20 2.4 Flerdimensionelle klasseforståelser I dette afsnit diskuteres først Houtman s undersøgelser af betydningen af både økonomiske og kulturelle aspekter af det traditionelle klassebegreb i undersøgelser af klasses betydning for politiske præferencer. Houtman baserer sig på den samme teoretiske og metodiske tradition som den etablerede valgforskning i Danmark, men inddrager Bourdieus begreber om kulturel og økonomisk kapital for at fange de forskellige aspekter af det traditionelle klassebegreb. Dernæst vendes blikket mod undersøgelser fra det Aalborgbaserede COMPAS-projekt, der undersøger den sociale differentiering i Aalborg, med udgangspunkt i Bourdieus teoretiske og metodiske apparat. Her fokuseres på undersøgelserne i Harrits et al. (2009a), der beskæftiger sig med de sociale strukturers betydning for politiske præferencer i et loyalt Bourdieuperspektiv. Begge perspektiver indikerer, at Bourdieus beskrivelse af de sociale strukturer kan vise sig frugtbare i studiet af sociale strukturers betydning for politiske præferencer. I forhold til at bringe Bourdieus forståelse af de sociale strukturer ind i valgforskningen har begge undersøgelser alvorlige svagheder, som også diskuteres i afsnittet Traditionelle klasser med flere aspekter Houtman (2003; Houtman et al. (2008)) tager udgangspunkt i den faldende betydning af klasse for politiske præferencer og fokuserer, som dette speciale, på det teoretiske argument bag forventningen om, at klasse påvirker politiske præferencer. Specifikt undersøger Houtman og kolleger arbejderklassens faldende tendens til at stemme på venstreorienterede partier. Hovedpåstanden er, at denne tendens ikke skyldes et fald i class voting, men i stedet en stigning i omfanget af cultural voting, hvor arbejderklassen pga. autoritære værdier stemmer på højreorienterede partier. Argumentet er, at arbejderklassen ikke blot er kendetegnet ved en svag økonomisk position, der giver bestemte økonomiske interesser, men også af en svag kulturel position, dvs. lavt uddannelsesniveau og deraf afledte lave mængder kulturel kapital, som leder til autoritære frem for libertære værdier (Houtman et al., 2008: 18). Da Houtman mener, at klasser har både økonomiske og kulturelle aspekter betyder det, at vælgerne, og specifikt arbejderklassen, bliver udsat for et krydspres mellem at stemme ud fra deres økonomiske position (class voting) eller ud fra deres kulturelle position (cultural voting). Partierne antages i denne forbindelse ordnet på en éndimensionel venstre/højre-skala, hvor venstreorienterede partier ønsker øget omfordeling i samfundet og har libertære værdier, mens højreorienterede partier ønsker mindre omfordeling og har autoritære værdier. Da de to værdidimensioners betydninger for partivalget er modsatrettede og nogenlunde lige stærke, undertrykker de to effekter hinanden, hvilket giver et samlet fald i den simple bivariate sammenhæng mellem klasse og blok- eller partivalg. 17

21 I denne forbindelse er det særligt værd at lægge mærke til, at Houtman introducerer begrebet kulturel kapital som et aspekt af de forskellige klasser, og derved adskiller sig fra den rent økonomiske forståelse af klasse, der er beskrevet ovenfor. Begrebet om kulturel kapital stammer fra Bourdieu (1984; 1986), som ikke har vundet noget særligt indpas i valgforskningslitteraturen. Kulturel kapital betegner (i Houtmans fremstilling) den del af uddannelse, der ikke umiddelbart er anvendelig på arbejdsmarkedet (human kapital) (Houtman et al., 2003: ). Værdien af at bringe perspektiver fra andre teoretiske skoler ind i en etableret litteratur er stor og dette skal også anerkendes her. Men de konkrete analyser hos Houtman rummer en række problemer, der alle handler om den kausale rækkefølge af begreberne dels i den opstillede teoretiske kausalmodel og dels i operationaliseringen af begrebet om kulturel kapital. Problemerne knytter sig til klasses position i den kausale tidsrækkefølge i forhold til hhv. uddannelse og kulturel kapital, som klasse enten anses for samtidig med eller tidligere end. I forhold til en Marx-inspireret forståelse af klasse, dvs. som relateret til beskæftigelse, synes det åbenlyst problematisk, at uddannelsesniveau er samtidigt med eller er en konsekvens af beskæftigelse. Især i et nutidigt arbejdsmarked med en højt uddannet arbejdsstyrke afgør uddannelse i høj grad det mulige rum af beskæftigelser og må derfor være placeret kausalt før klasse. Tilsvarende er det problematisk at behandle klasse som kausalt samtidigt med eller tidligere end kulturel kapital i forhold til Bourdieu s beskrivelse af begrebet. Ifølge Bourdieu (1986) opbygges kulturel kapital især gennem investering af tid i de tidlige barneår i at opøve kulturelle kompetencer og i uddannelsessystemet. Da beskæftigelse på arbejdsmarkedet derfor må falde senere end kulturel kapital må et klassebegreb baseret på beskæftigelse også falde kausalt senere end kulturel kapital. Desuden er Houtmans operationalisering af kulturel kapital også problematisk, når begrebet kausalt ligger før politiske holdninger. Teoretisk defineres kulturel kapital som kulturelle kompetencer (i overensstemmelse med begrebet om kropsliggjort kulturel kapital hos Bourdieu (1986)). Men operationaliseringen af begrebet med forskellige indikatorer for kulturel deltagelse er problematisk på flere måder. For det første er kulturel deltagelse ikke nødvendigvis en særlig valid indikator for kulturelle kompetencer. For det andet er operationaliseringen som kulturel deltagelse problematisk i de konkrete undersøgelser, når kulturel kapital anvendes som uafhængig variabel i en model med værdier som afhængig variabel. Derved fremsættes implicit en påstand om, at politiske værdier (der med anvendelsen af værdi-begrebet må anses for relativt stabile, jf. diskussion i afsnit 3.2 og Stubager, 2006: 45) er en konsekvens af adfærd. Dette er i strid med den alment etablerede antagelse, at strukturelle variable kommer før holdninger og værdier, som igen kommer før adfærd (Hellevik, 2003: 239ff). 18

22 Samlet set bidrager Houtmans undersøgelser således med at introducere Bourdieus begreb om kulturel kapital i valgforskningen. Der er imidlertid nogle svagheder omkring kausalitetsrækkefølgen i de opstillede teoretiske modeller samt operationaliseringen af kulturel kapital, som svækker fortolkningerne af resultaterne og konklusionerne i analyserne betydeligt. Grundlaget for disse problematiske kausalmodeller er en forståelse af kulturel kapital som et princip for differentiering, men ikke for rangordning i samfundet. Houtmans argument er, at det altid er ønskværdigt at indgå i en højere klasse, mens folk med lav kulturel kapital ikke er interesseret i at få mere af den (Houtman, 2003: 156). I dette argument forstås kulturel kapital som interesse for kunst (et tredje aspekt af kulturel kapital oven i kulturel kompetence og kulturel deltagelse) og at det ikke er universelt attraktivt for mennesker at blive mere interesserede i kunst og derved opnå mere kulturel kapital. Denne pointe indikerer, at Houtmans anvendelse af kulturel kapital ikke er baseret på en accept af Bourdieus forståelse af den sociostrukturelle differentiering som flerdimensionel. Derimod er Houtmans anvendelse af begrebet om kulturel kapital i højere grad instrumentel i et argument for den fortsatte relevans af et økonomisk (Marx-inspireret) klassebegreb i valgforskningen. I dette perspektiv bliver det naturligt at reducere kulturel kapital til et aspekt ved klasse frem for en af flere faktorer, der samlet konstituerer de forskellige klasser. En oplagt måde at arbejde videre med Houtmans introduktion af Bourdieus begreber i valgforskningen er derfor at anvende Bourdieus kapitalbegreb mere loyalt, som det fx ses hos Harrits et al. (2009a) Bourdieu: Flerdimensionelle klasser Harrits et al. (2009a) (se også Rosenlund (2000) og Skjøtt-Larsen (2008)) skriver sig ind i den samme videnskabelige diskussion som Houtman et al. (2008) om den fortsatte relevans af klasser for politiske præferencer (se også kapitel 1). Påstanden er her (principielt lige som hos Houtman), at det er klasse, der er grundlaget for begge de to aktive holdningsdimensioner i Danmark, der benævnes gammel og ny politik. Pointen er imidlertid ikke, at Stubager (fx 2006) tager fejl i, at det er uddannelse der er grundlaget for den nypolitiske holdningsdimension, men i stedet at anvende et grundlæggende andet klassebegreb end det hidtil diskuterede. Klassebegrebet hos Harrits et al. stammer fra Bourdieu, der ikke baserer sit klassebegreb på positioner på arbejdsmarkedet eller i produktionssfæren, men i stedet på den samlede økonomiske, sociale og kulturelle differentiering i samfundet, som det beskrives med begrebet om det sociale rum. Individernes positioner i det sociale rum afspejler deres objektive, dvs. strukturelt definerede, eksistensbetingelser. Det sociale rum (i den to-dimensionelle udgave det anvendes hos bl.a. Harrits et al. (2009a)) er struktureret af (1) summen af kulturel og økonomisk kapital (kapitalvolumen) og (2) forholdet mellem de to kapitalformer (kapitalkomposition) (se også afsnit 3.2). Klasser defineres af Bourdieu som områder i det sociale rum, dvs. grupper af individer med nære positioner i det sociale rum, dvs. med sammenlignelige eksistensbetingelser. Bourdieus klassebegreb er flerdimensionelt, da både økonomisk og 19

23 kulturel kapital tæller, til forskel fra det traditionelle klassebegreb, der fokuserer på den økonomiske kapital. I dette klassebegreb kan der således ikke defineres en arbejderklasse og en kapitalist-klasse (eller en klasse af højere funktionærer), men i stedet en over-, middel- og under-klasse med hver en økonomisk, en kulturel og en balanceret fraktion. Til forskel fra Houtman, hvor mængden af kulturel kapital var et aspekt ved de forskellige klasser, er mængden af kulturel kapital med til at definere klasseposition i Bourdieus klassebegreb. I Bourdieus klassebegreb er kulturel kapital på denne måde ligestillet med økonomisk kapital til forskel fra Houtmans forståelse, hvor kulturel kapital var et klart sekundært aspekt ved klasse. Harrits et al. (2009a) plotter klasserne ind i et todimensionelt holdningsrum, hvor akserne består af hhv. gammel- og nypolitiske holdninger. Her viser det sig, at klasserne ligger på skrå, således at overklassen (med høj kapitalvolumen) er kendetegnet ved at være gammelpolitisk højreorienterede og nypolitisk libertært orienterede, mens underklassen (med lav kapitalvolumen) omvendt er kendetegnet ved at være gammelpolitisk venstreorienterede og nypolitisk autoritært orienterede. Middelklassen er holdningsmæssigt placeret mellem over- og underklassen. Der er ligeledes systematiske forskelle mellem klassefraktionerne, hvor de kulturelle fraktioner (som primært har kulturel kapital) er mere gammel- og nypolitisk venstreorienterede end både de balancerede og de økonomiske fraktioner inden for klasserne. De økonomiske fraktioner (der primært har økonomisk kapital) er omvendt mere gammel- og nypolitisk højreorienterede end både de balancerede og kulturelle fraktioner inden for klasserne. De balancerede fraktioner er placeret mellem de kulturelle og økonomiske fraktioner på begge holdningsdimensioner. Undersøgelsen konkluderer, at Bourdieus flerdimensionelle klassebegreb danner strukturelt grundlag for begge holdningsdimensioner, hvorfor klassebegrebet stadig er relevant for politiske præferencer. Resultaterne understøtter desuden Houtmans pointe om frugtbarheden af at introducere begrebet om kulturel kapital i valgforskningen. Samtidigt indikerer undersøgelsen, at et mere loyalt Bourdieu-perspektiv giver en mere sammenhængende beskrivelse af den sociostrukturelle differentiering. En vigtig indvending mod konklusionerne hos Harrits et al. (2009a) fra et valgforskningsperspektiv er anvendelsen af korrespondanceanalyse som statistisk metode. Denne metode muliggør ikke signifikanstest af forskelle i klassefraktionernes holdninger. Det betyder, at det ikke er muligt at skelne mellem signifikante forskelle, der med en hvis konfidens også gælder i populationen og insignifikante forskelle, der lige så vel kan være udtryk for støj og tilfældigheder i den konkrete stikprøve. I et eksplorativt orienteret studie, giver korrespondanceanalyser glimrende beskrivelser af data, men det må betegnes som en afgørende svaghed, at resultaternes signifikans ikke kan vurderes. Her må Harrits og kolleger i stedet basere sig på 20

24 tommelfingerregler for at skelne mellem betydningsfulde forskelle og støj. Mulighederne for mere traditionel kausal inferens er derfor svækkede med denne metode (Rosenlund, 2000; King et al., 1994). 2.5 Opsamling klasse, klasse eller klasse? Dette kapitel introducerer først skillelinjemodellen, der er meget anvendt i den danske valgforskningslitteratur. Skillelinjemodellen er en fleksibel model for sammenhænge mellem sociale strukturer, politiske holdninger og partivalg, men har også svagheder især i håndteringen af forskellige skillelinjer som uafhængige konflikter. I den danske kontekst har forskningen etableret eksistensen af to skillelinjer: en uddannelsesbaseret og en klassebaseret. Der viser sig imidlertid betydelige svagheder i specificeringen af det sociostrukturelle element i begge skillelinjer. Kapitlet præsenterer to forskellige undersøgelser, der begge peger på frugtbarheden af at inddrage Bourdieus forståelse af de sociale strukturer som et socialt rum struktureret af økonomisk og kulturel kapital. Begge undersøgelser fastholder fokus på klassebegrebet, men kapitlet viser også de mange (og ret forskellige) forståelser af begrebet, hvorfor der her kan stilles spørgsmålstegn ved værdien af begrebet, hvis det kan dække over så forskelligartede begreber som position i produktionssfæren og position i et socialt rum. I relation til arbejdet med at inddrage Bourdieus forståelse af de sociale strukturer i studiet af politiske præferencer er det imidlertid unødvendigt at anvende et begreb om klasse. Bourdieu definerer (objektive) klasser-på-papir som: the set of agents who are placed in homogeneous conditions of existence imposing homogeneous conditionings [ ] and who possess a set of common properties, objectified properties, sometimes legally guaranteed (as possession of goods and power) [ ] (Bourdieu, 1984: 101). De homogene eksistensbetingelser, der henvises til, svarer til nære positioner i det sociale rum. Det sociale rum er derfor en mere nuanceret forståelse af de sociale strukturer end klassebegrebet hos Bourdieu. Derfor flyttes fokus i næste kapitel fra et efterhånden udvandet klassebegreb til den underliggende differentiering i det sociale rum. 21

25 3. Kapitalbaserede politiske holdninger Formålet med dette kapitel er, at opbygge et teoretisk argument for en sammenhæng mellem sociale strukturer og politiske holdninger baseret på den forståelse af de sociale strukturer, der ligger under Bourdieus klassebegreb: det sociale rum. Det skal indledningsvist nævnes, at fokus her er på den objektive forståelse af samfundet hos Bourdieu, der i høj grad svarer til det sociostrukturelle element i skillelinjemodellen. Bourdieu opererer parallelt med et subjektivt klassebegreb, der betegner de mobiliserede klasser, dvs. klasser der forstår sig selv som klasser og agerer på denne baggrund. De objektive klasser kan derfor betegnes som potentielle subjektive klasser, der dog kun opstår som subjektive klasser, hvis de mobiliseres (Bourdieu, 1987, Harrits, 2005: 60). Jf. diskussionen i kapitel 2 af den fortsatte relevans af gruppebevidsthed for sociale strukturers betydning for individers holdninger og adfærd inddrages den subjektive forståelse af samfundet ikke yderligere i dette argument eller analyserne. Resultaterne af analyserne diskuteres imidlertid i forhold til dette perspektiv i kapitel 7. I næste afsnit præsenteres de relevante dele af Bourdieus forståelse af den strukturelle differentiering af samfund som et socialt rum med udgangspunkt i begreberne om sociale felter og kapital. I afsnit 3.2 diskuteres betydningen af denne differentiering for individernes positioner i det sociale rum og hvordan disse relative positioner kan beskrives med individernes besiddelser af kapital. I afsnit 3.3 præsenteres og diskuteres specialets afhængige variabel: politiske holdninger. I afsnit 3.4 skitseres en teoretisk mekanisme for sammenhængen mellem placering i det sociale rum og politiske holdninger. På dette grundlag opstilles et sæt af hypoteser om sammenhængen mellem position i det sociale rum og politiske holdninger. I afsnit 3.5 samles op på kapitlets argumenter. Desuden diskuteres Bourdieus kritik af det undersøgelsesdesign og - metode, som typisk anvendes i valgforskningslitteraturen og som også er grundlaget for de empiriske undersøgelser i dette speciale. På dette grundlag opstilles en samlet teoretisk model. 3.1 Bourdieus forståelse af sociale strukturer I Bourdieus forståelse af den sociostrukturelle differentiering er samfundet på én gang funktionelt differentieret i felter med varierende grader af autonomi og hierarkisk differentieret i dominerende og dominerede klasser (Harrits, 2005: 60-61). Når fx Skjøtt-Larsen (2008) og Harrits et al. (2009a) fokuserer på klassebegrebet er det derfor et udtryk for en højere prioritering af den hierarkiske differentiering i forhold til den funktionelle differentiering. Dette er også i tråd med fokus i analyserne hos Bourdieu (1984). Imidlertid fremstår anvendelsen af klassebegrebet betinget af valget af eksplorativt orienterede metoder (korrespondanceanalyse). Her giver grupperingen af individers positioner i klasser nemlig mulighed for at beskrive forskelle i fx holdninger eller partivalg mellem klasserne, eller at beskrive klassernes 22

26 gennemsnitlige position i et rum af politiske holdninger. Da der i dette speciale anvendes andre metoder, tager argumentet i stedet udgangspunkt i den funktionelle differentiering af samfundet i felter, som grundlag for en beskrivelse af det sociale rum. Ved at fokusere på positioner i det sociale rum undgås den simplificering af de sociale strukturer, som en kategorisering i et begrænset antal klasser medfører Felter og kapitaler Et socialt felt kan overordnet set beskrives som et område i samfundet, hvor der gælder en særlig intern logik og et specifikt sæt af regler, hvilket giver feltet en vis grad af autonomi fra det øvrige samfunds logikker og regler. Feltet kan beskrives som både et kraftfelt og et kampfelt. Beskrivelsen som kraftfelt fokuserer på, at feltet, ligesom fx et magnetfelt, påvirker de enheder (dvs. individer eller andre sociale agenter) der bevæger sig i eller igennem feltet (Bourdieu & Wacquant, 1996: 84; Harrits, 2005: 135). Samtidigt er feltet et kampfelt, dvs. en art arena, hvor de sociale agenter, der indgår i feltet spiller eller kæmper om fordelingen, værdien, definitionen og legitimeringen af en bestemt type af kapital (Harrits, 2005: 136; se også Bourdieu & Wacquant, 1996: 89-94). Til forskel fra et magnetfelt er aktørerne i feltet (som oftest) bevidste om, at de befinder sig i et givet felt og indgår derfor i kampen i feltet. Dette giver mulighed for, at aktørerne kan transformere hvad der spilles om i feltet og dermed hvad der anerkendes som legitim kapital i feltet. Hvad der specifikt udgør kapital i et givet felt vil derfor variere mellem samfund og over tid, da det afgøres af magtforholdet mellem agenterne i feltet (Rosenlund, 2000: 41-42). Den kapital der kæmpes om i felterne er ikke (kun) kapital i den traditionelle økonomiske forståelse, men i den bredere betydning ressourcer. Begrebet bygger på en forståelse af, at magt kan akkumuleres af individer på andre måder end i økonomisk form og bringes i anvendelse på måder svarende til anvendelsen af økonomisk kapital. Overordnet definerer Bourdieu (1986: 241) kapital som: accumulated labor (in its materialized form or its incorporated embodied form) which, when appropriated on a private i.e. exclusive basis by agents or groups of agents enables them to appropriate social energy in the form of reified or living labor. Dermed er kapital i denne forståelse en måde at akkumulere og ophobe arbejdsindsats i forskellige former, som under særlige forhold kan bringes i anvendelse som social energi, dvs. som en kraft til at agere eller få andre til at agere i det relevante felt eller den sociale verden som helhed. Kapitalbegrebet er i denne optik nært forbundet med begreber om magt og magtpositioner. Denne værdifulde kapital kan fx investeres, tabes eller anvendes i relationen til de øvrige agenter i samfundet (Järvinen, 2004; Rosenlund, 2000: 41-42). Kapitaler eksisterer kun som legitim kapital i og i kraft af det felt, de hører hjemme i. Kampen i det enkelte felt handler dels om at tilegne sig mere af den socialt anerkendte, dvs. i feltet legitime, kapital og dels om at definere de ressourcer man besidder som anerkendt kapital i feltet. Evnen til at anerkende kapital som 23

27 legitim besiddes af de agenter i feltet, som har mest af den i forvejen anerkendte kapital. Man kan således tale om en art Matthæus-princip, hvor de agenter i feltet, som har meget af den felt-specifikke kapital får en magt-position i feltet, der tildeler dem evnen til at definere, hvad der udgør legitim kapital i feltet. Derved inddrages også et hierarkisk element i beskrivelsen af den funktionelle differentiering som sociale felter, hvorved Bourdieu bringer sammenhæng mellem den hierarkiske og den funktionelle beskrivelse af strukturel differentiering (Harrits, 2005: 61). Samtidig foregår der også en definitionskamp i feltet om hvad der er legitim kapital og hvad der ikke er. Det betyder, at definitionen af legitim felt-specifik kapital og dermed magtfordelingen i feltet er ustabil. Den på ethvert tidspunkt givne fordeling af positioner i feltet er et produkt af det specifikke felts historie. Både definitionen af legitim kapital og fordelingen af den er derfor forskellig mellem lande og over tid. Et nyligt eksempel fra den økonomiske verden er værdien af den islandske krone. Som alle andre valutaer afhænger værdien af den islandske krone af tilliden til, at andre også anerkender den som værdifuld. Hvis denne tillid forsvinder, mister kapitalsymbolet værdi, hvilket skete for den islandske krone i slutningen af På samme måde kan værdien af fx en bestemt malers værker falde dramatisk i værdi som kulturel kapital uafhængigt af (eller måske netop omvendt proportionalt med) værdien som økonomisk kapital. Dette sås fx i anden halvdel af 1900-taller med billeder af den franske maler Monet. Når sådanne ændringer sker, medfører det en ændring af positionerne i feltet med et fald i position for agenter, hvis kapital primært bygger på den delegitimerede kapitalform, svarende til situationen for individer, der før krakket af den islandske krone havde opbygget en stor mængde kapital i netop denne valuta De dominerende felter i det moderne samfund og valg af empirisk fokus Bourdieu (1984) identificerer økonomisk og kulturel kapital som de vigtigste faktorer for strukturen i det samlede sociale rum. Givet den eksplorative metodiske tilgang er dette imidlertid ikke en teoretisk forventning, men et empirisk resultat. Som ovenfor beskrevet har kapitaler som udgangspunkt kun værdi i kraft af de felter, de udgår fra. Vigtigheden af netop disse to kapitalformer for det sociale rum kan derfor skyldes, at det økonomiske og det kulturelle felt er de mest uddifferentierede og bedst etablerede felter i moderne vestlige samfund, herunder også det nutidige danske samfund (Harrits, 2005: 61-66). Det økonomiske felt svarer i vid udstrækning til produktionssfæren hos Marx og markedet hos Weber (se kapitel 2), samt de institutioner der er etableret her, bl.a. penge og ejendomsret (Harrits, 2005: 63). I feltet spilles og kæmpes der om økonomisk kapital, hvis betydning som begreb behandles som mere eller mindre selvindlysende af Bourdieu (Weininger, 2005: 122). Et sted defineres økonomisk kapital dog som en kapitaltype, der umiddelbart kan konverteres til penge (Bourdieu, 1986: 243). Rosenlund (2000: 40) fremhæver indkomst, dispositionsret og arv som andre eksempler på økonomisk kapital. Her må der dog 24

28 tages et forbehold for indkomst som økonomisk kapital. Kapital må generelt forstås som en ophobning af ressourcer, og kan i den økonomiske form således ligestilles med en bred forståelse af begrebet formue. Dette fremgår også af indikatorerne for økonomisk kapital hos fx Skjøtt-Larsen (2008), der ud over indkomst inddrager værdi af egen bolig, bil, sommerhus, opsparinger og investeringer. Hvor indkomst kan bidrage til en formue, udgør den imidlertid ikke i sig selv en ophobning af kapital, som de øvrige indikatorer. I stedet synes indkomst snarere at kunne betegnes som afkast af en investering af tid og kapital. Det betyder ikke, at indkomst ikke kan være en valid indikator for økonomisk kapital, men indkomst bliver først til økonomisk kapital i det øjeblik den indgår i en formue. Denne diskussion har betydning for operationaliseringen af begrebet om økonomisk kapital i næste kapitel. Bourdieus forståelse af det kapitalistiske samfund adskiller sig fra Marx og Webers ved, at der uddifferentieres en række andre felter, bl.a. et kulturelt felt, ved siden af et økonomisk felt. Det kulturelle felt er en aggregering af en lang række sub-felter, fx det litterære felt, hvor der bl.a. kæmpes om anerkendelse af skrevne værker som litteratur. Fælles for disse sub-felter er kampen om anerkendelse af symboler som kunst.(johnson, 1993: 7; Harrits, 2005: 63). I forhold til begrebet om økonomisk kapital bruger Bourdieu væsentligt flere kræfter på at udvikle og diskutere begrebet om kulturel kapital. Bourdieu (1986) skelner mellem tre former for kulturel kapital: kropsliggjort, objektiveret og institutionaliseret. Kropsliggjort kulturel kapital er dispositioner indlejret i det enkelte individ. En stor mængde kropsliggjort kulturel kapital kaldes også at være dannet eller kultiveret. Opbygning af kulturel kapital i den kropsliggjorte form kræver en investering af tid i dannelse, hvorfor Bourdieu betegner investeret tid som det mindst unøjagtige mål for kropsliggjort kulturel kapital. En stor del af dannelsen sker som træning og oplæring i hjemmet i de tidlige barneår, hvorfor investeret tid ikke kan reduceres til længde af formel uddannelse. Objektiveret kulturel kapital er materielle objekter, der anerkendes som kulturel kapital i det kulturelle felt, fx malerier, bøger eller monumenter. De materielle objekter kan overføres mellem individer, men dermed overføres ikke nødvendigvis evnen til at forbruge objektet som kulturel kapital. Denne evne er kropsliggjort kapital og kan kun overføres som sådan. Institutionaliseret kulturel kapital er akademiske kvalifikationer og titler, dvs. formel uddannelse. Institutionaliseret kulturel kapital fungerer som en garanti for, at et individ på et givet tidspunkt har besiddet en vis mængde kulturel kapital. Imidlertid varierer et individs besiddelse af kulturel kapital over tid, hvorfor institutionaliseret kulturel kapital bliver et problematisk mål for den mængde kapital, et individ besidder på et andet tidspunkt end ved erhvervelsen af uddannelsesbeviset eller titlen: With the academic 25

29 qualification, a certificate of cultural competence which confers on its holder a conventional, constant, legally guaranteed value with respect to culture, social alchemy produces a form of cultural capital which has a relative autonomy vis-à-vis its bearer and even vis-à-vis the cultural capital he effectively possesses at a given moment in time. (Bourdieu, 1986: 248). Det vil med andre ord sige, at det er vigtigt at skelne mellem et individs institutionaliserede kulturelle kapital (uddannelse) og den mængde kulturel kapital han/hun besidder på et givet tidspunkt. Formel uddannelse bliver derfor en problematisk operationalisering af kulturel kapital. Et tilsvarende problem findes for en forståelse af kulturel kapital som objektiveret kulturel kapital. Som nævnt kan objekter med kulturel værdi erhverves uden at man besidder evnerne (dvs. den kulturelle kapital) til at forbruge objekterne som kulturelle værdier. Problemerne synes mindre i forbindelse med kropsliggjort kulturel kapital, som er egenskaber ved individet mere end en samling af objekter eller uddannelsesbeviser (Bourdieu, 1986). Af disse grunde fokuserer dette speciale på kulturel kapital i den kropsliggjorte form. Som en nærmere specificering af kulturel kapital anvendes ofte et begreb om kulturspecifikke kompetencer (fx Weininger, 2005:12), der yderligere kan specificeres til en definition af kulturel kapital som the ability to recognize cultural expressions and comprehend their meaning (Houtman et al., 2008: 18). Denne definition fokuserer således netop på den kropsliggjorte kulturelle kapital, som ikke kan overdrages som et materielt objekt, men må indøves gennem investering af tid. Denne definition af kulturel kapital som kulturel viden anvendes også i dette speciale, men har en svaghed, der er vigtig at være opmærksom på: spørgsmålet om hvad kulturelle udtryk er. Houtman et al. (2008) omgår problemet ved blot at definere det som deltagelse i kulturelle arrangementer, men denne løsning er ikke anvendelig i dette speciale (se afsnit 2.4). Da anerkendelsen af udtryk som kulturelle er en del af spillet i det kulturelle felt, kan det variere betydeligt over tid, hvad der anerkendes som kulturelle udtryk. Anvendelsen af definitionen kræver dermed overvejelser om anerkendte kulturelle udtryk i datagrundlagets rumlige og tidslige kontekst. Denne diskussion indgår i operationaliseringen af begrebet i kapitel Det sociale rum som et felt af felter Som nævnt er de sociale felters autonomi begrænset. Felterne fungerer efter egne logikker, men autonomien begrænses af individerne, der indgår i feltet. Individer bevæger sig på ethvert tidspunkt i flere felter på en gang. Dette leder til en reintegration af felterne, der således ikke kan opnå absolut autonomi fra hinanden. Denne reintegration skaber et rum, hvor felterne er tvunget til at forholde sig til hinanden. Dette rum betegner Bourdieu det sociale rum, som kan beskrives som et felt af felter (Rosenlund, 2000: 42, note 19). Det sociale rum ses altså her som et felt, på linje med andre felter, men som rummer alle 26

30 andre felter i et samfund. Mere formelt kan det sociale rum defineres som en konfiguration af relationelle feltpositioner (Harrits, 2005: 66). I det sociale rum foregår ligesom i andre felter en kamp om evnen og legitimiteten til at definere hvad, eller hvilke(n) kapitalform(er), der har værdi i det sociale rum, dvs. i samfundet som sådan. De(t) felt(er), hvis kapital har høj legitim værdi i det sociale rum får dermed en dominerende position og kan derved påvirke de øvrige (dominerede) felter i det sociale rum (Bourdieu, 1993: 41). Det økonomiske felt er det dominerende, mens det kulturelle felt er det dominerede af de to dominerende felter. Økonomisk kapital bliver derfor det dominerende dominansprincip. Position i det sociale rum afgøres først og fremmest af besiddelse af økonomisk kapital (Rosenlund, 2000: 42). Det sociale rum er imidlertid som bekendt ikke et almindeligt felt, men et felt af alle andre felter. Derfor definerer den dominerende kapitalform i det sociale rum også den sociale orden i et samfund. Det kulturelle felt er også blandt de dominerende felter i det sociale rum, men er i nogen udstrækning underlagt det økonomiske felt, hvorfor kulturel kapital omtales som det dominerede dominansprincip. I kampen om at definere den legitime kapitaltype i det sociale rum kan det kulturelle felt altså opfattes som en art førsteudfordrer til det økonomiske felts dominans. Det kulturelle felt bliver derved også en udfordring til den eksisterende sociale orden i det sociale rum. Dette understreges af, at det kulturelle felt i nogen grad er konstitueret som en modsætning til det økonomiske felt, hvor kulturelle udtryk med høj værdi som kulturel kapital kan miste legitimitet som kulturel kapital, hvis det får værdi som økonomisk kapital (Harrits, 2005: 64) 3.2 Det sociale rum af individer Samtidig med, at det sociale rum er et rum af felter, er det også et rum af relative individpositioner. Individernes position i det sociale rum er groft sagt produktet af deres positioner i de felter, de indgår i, og de felters position i forhold til andre felter i det sociale rum. Individernes position i det sociale rum afgøres derfor af deres mængde af legitim kapital, som i de moderne vestlige samfund er økonomisk og kulturel kapital (Bourdieu, 1986: 242; Harrits, 2005: 66) Bourdieu (1984:114) konstruerer empirisk et tredimensionelt socialt rum af individers relative positioner. Dette rum er i Bourdieus analyser først og fremmest struktureret af kapitalvolumen, altså summen af økonomisk og kulturel kapital. På den sekundære dimension er rummet struktureret af kapitalkomposition, der handler om hvor stor en andel af den samlede kapital, de forskellige typer af kapital udgør. Den sidste og mindst vigtige dimension handler om forskellen mellem et individs egen position og vedkommendes forældres position. Dimensionen afspejler således individets sociale arv eller sociale bane (Bourdieu, 1984:114; Rosenlund, 2000: 44). Denne sidste dimension udelades dog i analyserne i dette speciale, på linje med analyserne hos bl.a. Harrits et al. (2009a). 27

31 Metodisk baserer Bourdieus analyse sig på en række korrespondance-analyser (Prieur et al., 2008), som først og fremmest er en rent deskriptiv teknik. Det beskrevne rum er således primært en beskrivelse af det franske samfund på et ganske bestemt tidspunkt. Nylige analyser i Norge (Rosenlund, 2000) og Danmark (Prieur et al., 2008; Harrits et al., 2009a) beskriver dog en tilsvarende struktur, hvilket indikerer, at den grundlæggende struktur i det sociale rum er relativt ensartet i disse vesteuropæiske samfund. Det er her nødvendigt at indskyde en kommentar om forholdet mellem begrebsparret økonomisk og kulturel kapital på den ene side og de ifølge Bourdieu to vigtigste dimensioner, der strukturerer det sociale rum: kapitalvolumen og kapitalkomposition. Flere af de hidtil nævnte undersøgelser (Jæger& Holm, 2004; Houtman et al., 2008) anvender begreberne økonomisk og kulturel kapital som mål for sociostrukturel differentiering, men strengt taget er det ikke disse dimensioner, som det sociale rum er struktureret efter iflg. Bourdieu (1984). For at undgå en unødvendig antagelse om rimeligheden af dette begrebslige spring, diskuteres forholdet mellem et socialt rum struktureret efter volumen og komposition på den ene side og et rum struktureret efter mængde af kulturel og økonomisk kapital på den anden side i appendiks A. Her vises det grafisk og matematisk, at de to beskrivelser af det sociale rum i alt væsentligt er ens. Det er derfor et rimeligt begrebsligt spring at anvende økonomisk og kulturel kapital som strukturerende faktorer, da afstanden mellem positionerne (de relative positioner) i de to beskrivelser af det sociale rum er konstant. Konkret betyder det, at alle afstandene mellem alle positionerne ikke afhænger af valget af strukturerende faktorer kun positionernes afstand til akserne (dvs. positionens koordinater) ændrer sig, hvilket substantielt er en betydningsløs forskel. Derfor bliver en vurdering af hensigtsmæssigheden af de to muligheder til de konkrete analyser afgørende for valget af dimensioner. I forhold til de analyser der ønskes gennemført i dette speciale er det af flere grunde mest hensigtsmæssigt at beskrive det sociale rum med akserne økonomisk kapital og kulturel kapital. For det første har disse begreber en klarere definition og oprindelse i et enkelt felt frem for en sammenblanding af forskellige kapitalformer. I diskussionen i kapitel 2 af klasse og uddannelse er et af kritikpunkterne netop, at de blander økonomiske interesser sammen med andre effekter. For det andet vil et valg af kapitalvolumen og - komposition som de strukturerende dimensioner i det sociale rum indebære, at forskellige kapitaltyper lægges sammen. Det ville i den situation være nødvendigt at gøre nogle problematiske antagelser om vekselkursen mellem kapitaltyperne. Problemet er grundlæggende, at økonomisk kapital har en veletableret enhed (kroner i den danske kontekst), mens en sådan ikke findes for kulturel kapital. Dermed kræver anvendelse af volumen og komposition, at man ved, hvad der udgør én enhed kulturel kapital og hvor mange enheder økonomisk kapital, der svarer til én enhed kulturel kapital. Denne problematik undgås helt ved at anvende økonomisk og kulturel kapital som de strukturerende faktorer i det sociale rum. 28

32 3.3 Politiske holdninger I dette afsnit vendes blikket mod den afhængige variabel i specialets problemformulering: politiske holdninger. På linje med traditionen i undersøgelser baseret på skillelinjemodellen (fx Stubager, 2006; Stubager, 2010; Kriesi et al., 2008; Knutsen & Kumlin, 2005) fokuseres her på nogle bredt funderede holdningsdimensioner, frem for enkelte issues (som fx ses hos Borre (2001)). Først diskuteres forståelsen af disse dimensioner som holdninger eller værdier, hvorefter indholdet i de forventede holdningsdimensioner defineres Politiske holdninger eller værdier? Borre (1995) finder, at der i den danske kontekst kan skelnes mellem to dimensioner i vælgernes holdninger til en række emner: en traditionel højre/venstre-dimension, der samler holdningerne til en række økonomiske emner og en dimension, der samler ikke-materielle emner og fortolkes som en afspejling af begrebet om new politics. Siden har flere analyser eftervist, at en tilsvarende struktur stadig eksisterer (fx Borre, 2003; Stubager, 2006; Harrits et al., 2009a) og at den ikke-materielle dimension får stadigt større betydning for partivalget (Knutsen & Kumlin, 2005). Undersøgelser har desuden vist, at disse to dimensioner udgør det emnemæssige indhold i konflikterne i de to skillelinjer, der diskuteres i kapitel 2 (Andersen, 2007; Stubager, 2006). I litteraturen er der imidlertid nogen uenighed om dimensionerne skal fortolkes som samlende begreber for emnerne, der indgår i dem, eller som underliggende værdier, der er mere grundlæggende og stabile end holdninger til de enkelte emner. Et udgangspunkt for diskussionen kan findes hos Borre (1995), der i en diskussion af new politics -begrebet tilslutter sig forståelsen hos bl.a. Hildebrandt & Dalton (1978), og definerer dimensionen: neither in terms of values nor in terms of parties and movements but in terms of issue orientations and policy positions Borre (1995: 188). Her er således tale om en forståelse af dimensionerne som samlende begreber for et sæt af standpunkter i forhold til nogle bestemte emner. Stubager (2006: 45-46) er uenig i denne forståelse af de to dimensioner og mener i stedet, at de afspejler dybere og mere grundlæggende værdier, der fungerer som et relativt stabilt grundlag for vælgernes konkrete holdninger til de enkelte emner. Det fremhæves som en fordel ved denne forståelse, at dimensionerne ikke længere er begrænset til de emner der indgår i konstruktionen af dimensionerne, men kan anvendes som grundlaget for at forstå holdninger og standpunkter i forhold til andre emner, der ikke eksplicit indgår i konstruktionen af dimensionerne. Stubagers position leder til, at dimensionerne betegnes hhv. økonomiske værdier for dimensionen af økonomiske emner og autoritær-libertære værdier for new politics -dimensionen (Stubager, 2006: 46). I den komparative valgforskning kan der findes tilslutning til begge ovennævnte forståelser af de to dimensioner. Fx beskæftiger analyserne hos Kriesi et al. (2008) sig 29

33 primært med issues og nævner slet ikke værdier, mens bl.a. Knutsen & Kumlin (2005) er på linje med Stubager (2006; 2010) i forståelsen af dimensionerne som værdi-dimensioner. I forhold til analyserne i dette speciale (og andre, der undersøger effekten af sociostrukturelle faktorer på holdninger eller værdier) opstår der et problem i forhold til den kausale rækkefølge mellem de uafhængige og afhængige variable ved at fortolke dimensionerne som dybe og grundlæggende værdi-dimensioner. Hvis værdierne er så stabile over tid som det pointeres hos især Stubager (2006) er der mulighed for, at de kausalt set er tidligere end de strukturelle begreber (fx klasse, uddannelse, økonomisk kapital eller kulturel kapital) og påvirker disse gennem fx en grad af selvselektion. Et eksempel kunne være, at personer med bestemte værdier vælger bestemte uddannelser, eller arbejder på at akkumulere bestemte former for kapital. Problemet fremstår mindre hos Knutsen & Kumlin (2005), som ikke fremhæver særlige grundlæggende eller stabile karakteristika ved værdier. For at understrege, at dimensionerne ikke anses for særligt grundlæggende eller stabile over tid anvendes derfor i dette speciale betegnelsen holdningsdimensioner Økonomiske og autoritære-libertære holdninger At de to dimensioner håndteres som holdninger frem for værdier anses imidlertid ikke her for en forhindring for, at indholdet i dimensionerne diskuteres og defineres, som Stubager (2006: 45-46) påstår. Indholdsmæssigt defineres de to holdningsdimensioner med udgangspunkt i definitionen af værdidimensionerne hos Stubager (2006; 2010), hvorfor der er tale om en økonomisk og en autoritærlibertær holdningsdimension. Den økonomiske holdningsdimension handler om holdninger til graden af omfordeling af (økonomisk) velstand i samfundet. Skalaens to yderpunkter betegnes som hhv. kapitalistisk og socialistisk. I den kapitalistiske pol anses markedet for at være den bedste metode til fordeling af velstand i samfundet, og eventuelle statslige indgreb som principielt uretfærdige. I den socialistiske pol vægtes en lige fordeling af den økonomiske velstand mellem individerne i samfundet højt, og midlet til at opnå denne fordeling er en høj grad af statslig omfordeling fra dem med høj velstand til dem med lavere velstand (Stubager, 2006: 54-57; Stubager, 2010; Kitschelt, 1994: 9). Denne holdningsdimension er andre steder betegnet fordelingspolitisk med henvisning til dimensionens indhold (Andersen, 2007) eller gammelpolitisk som modstilling til de emner, der senere er betegnet nypolitiske (Borre, 1995). Det er også denne dimension, der typisk anses for indholdet i den klassebaserede skillelinje, der blev diskuteret i afsnit 2.2 (Stubager, 2006: 57; Andersen, 1997: 114). I relation til den ovenstående diskussion af den sociostrukturelle differentiering i felter kan denne holdningsdimension ses som en konflikt om statslige indgreb i spillet i det økonomiske felt. 30

34 Den autoritære-libertære holdningsdimension handler om holdninger til begreberne socialt hierarki og tolerance (Stubager, 2006: 54-56). I den autoritære pol ses en rangordning af individer i samfundet, med en klar skelnen mellem dominerende og dominerede positioner, som en både naturlig og retfærdig social orden. Et stærkt tilhørsforhold til hierarkiet medfører en meget lav tolerance over for afvigende adfærd eller adfærd der bryder individuelle eller samfundsmæssige normer. Afvigende adfærd har ingen værdi i sig selv og anses for at være potentielt skadelig for den etablerede sociale orden. Afvigere eller individer der står uden for samfundet bør derfor tvinges til at indordne sig under eller leve op til de etablerede normer. I den libertære pol værdsættes variation mellem individer omvendt, og anses for et fænomen, der skal beskyttes for sin egen skyld. Der er derfor også fokus på en høj grad af respekt for det enkelte individ og tolerance over for andre mennesker, herunder også dem, som har en afvigende adfærd på en eller anden måde. I den libertære pol fortrækkes desuden en fri og lige interaktion mellem mennesker uanset deres sociale position, frem for en rangordning af individer i et hierarki (Stubager, 2006: 54-56). Det er denne dimension, der udgør indholdet i den uddannelsesbaserede skillelinje, der blev præsenteret i kapitel 2. Hovedparten af Stubagers definitioner af indholdet i de to dimensioner accepteres og anvendes i denne undersøgelse. Specifikt anvendes en identisk definition af indholdet i den økonomiske dimension, da indholdet i denne dimension synes veletableret gennem mange års forskning. Det er imidlertid relevant at diskutere indholdet i den autoritære-libertære dimension i lyset af diskussionen ovenfor af det sociale rum og den sociale orden. Spørgsmålet er hvilket hierarki, der anses for naturligt og retfærdigt i den autoritære position? Her argumenteres for, at den autoritære position støtter det etablerede hierarki baseret på det etablerede dominansprincip. Den libertære position anses omvendt for en udfordring af det etablerede hierarkis legitimitet i det sociale rum. I Bourdieus optik betyder det en udfordring af økonomisk kapitals værdi som legitim kapital i det sociale rum. At den etablerede sociale orden, som den autoritære position anser for naturlig, er baseret på økonomisk kapital betyder ikke, at den autoritære position er økonomisk baseret. Det er principielt et historisk tilfælde, at det netop er det økonomiske felt, der er dominerende i den etablerede sociale orden. Hvis det omvendt var kulturel kapital, der var det dominerende dominansprincip i den sociale orden, ville den autoritære position forsvare dette hierarki som naturligt og retfærdigt. Pointen er forskellen på det etablerede hierarki og udfordringen af dette. Samlet håndteres specialets afhængige variabel altså som to holdningsdimensioner, der handler om hhv. omfanget af økonomisk omfordeling i samfundet og holdning til det etablerede sociale hierarki. 3.4 Kapitalernes betydning for politiske holdninger I forhold til økonomisk og kulturel kapitals betydning for politiske holdninger, baserer de fleste relevante undersøgelser sig på en nærmest dogmatisk tilslutning til Bourdieus perspektiver og metodevalg, herunder 31

35 også en henvisning til habitus-begrebet som mekanisme for sammenhænge mellem objektive sociale positioner på den ene side og verdenssyn, interesser og adfærd på den anden side. I praksis gennemføres disse studier som eksplorative undersøgelser af, om fx rummet af holdninger eller partivalg er homologt med rummet af objektive sociale positioner. Forventningen om denne sammenhæng stammer fx i Harrits et al. (2009a) fra en forståelse af politiske holdninger som positioner i et symbolsk rum, som ofte er homologt med, dvs. struktureret på samme måde som det sociale rum af objektive relative positioner. I forhold til disse undersøgelser er det derfor hensigtsmæssigt at specificere mekanismen i den forventede sammenhæng yderligere. I forlængelse af denne specificering opstilles hypoteser om den forventede betydning af sociale strukturer for politiske holdninger. For økonomiske holdninger er det ikke et specielt stort problem at fremsætte en empirisk forventning om formen og retningen på sammenhængen mellem økonomisk kapital og økonomiske holdninger. Økonomisk kapital er funderet i det økonomiske felt, som dog samtidigt er det (klart) dominerende felt i det sociale rum, hvorfor økonomisk kapital har værdi i hele det sociale rum. Derfor bliver kampen eller spillet om økonomisk kapital relevant i hele samfundet. Grupper med høj økonomisk kapital vil således både gennem interessen i at fastholde eller styrke ens egen magtposition foretrække en lav grad af omfordeling, men vil også gennem en familiehistorie være disponeret for at anse en sådan samfundsorden for naturlig og retfærdig. Omvendt vil grupper med lav økonomisk kapital ønske at øge deres egen mængde af økonomisk kapital, og da deres kapitalmængde indikerer, at de har tabt i spillet om økonomisk kapital, er det naturligt at forsøge at ændre reglerne i spillet, fx gennem statslig omfordeling af de økonomiske ressourcer. Dette argument ligger i høj grad i tråd med klasse-sociologien hos Marx og Weber, lige som Bourdieus begreb om økonomisk kapital gør det (Harrits, 2005: 63). Dette argument leder til følgende forventning, der udgør specialets første primære hypotese: H1: Økonomisk kapital har en positiv effekt på graden af kapitalistiske holdninger på den økonomiske holdningsdimension. Udfordringerne synes imidlertid større i forhold til en snævrere specificering af mekanismen i den forventede empiriske sammenhæng mellem kulturel kapital og autoritære-libertære holdninger. Houtman (2003; 2008) specificerer mekanismen ved, at høj kulturel kapital stimulerer en forståelse af sociale ordener som socialt konstruerede og dermed svækker synet på en given social orden som naturlig eller forudgiven. Denne situation skulle lede til en støtte til individuel frihed og større accept af kulturel diversitet. Populært sagt ses alternative sociale ordener som kultur, og kan derfor accepteres eller ligefrem hyldes. Omvendt vil dem med lav kulturel kapital tendere til at anse andre sociale ordener (og adfærd der er passende i disse 32

36 ordener) som umoralsk, hvilket leder til anomi og støtte til autoritære forsøg på at genoprette den naturlige sociale orden. Dette mekanisme-argument er problematisk fordi det baserer sig på en forståelse af kulturel kapital som kognitive evner til at forstå den sociale orden som konstrueret, og derfor groft sagt kan blive et mål for om man har opnået et uddannelsesniveau, hvor der undervises i teorier om alternative sociale ordener. Derved afvises hele det ovenfor specificerede grundlag for kapitalbegreberne, specifikt kampen om værdien af forskellige aktiver som kulturel kapital i det kulturelle felt. Når kulturel kapital som her i specialet forstås som indikator for position i det flerdimensionelle sociale rum, vil et stærkere mekanisme-argument basere sig på egenskaber ved den position, som kapitalmængden afspejler, frem for at anse kognitive evner for strukturelt givne. Et sådant argument skitseres derfor her. Udgangspunktet for argumentet er, at det centrale begreb i den autoritære-libertære holdningsdimension iflg. Stubager (2006) er socialt hierarki og den sociale orden. Libertære holdninger er udtryk for en anerkendelse af alternative sociale ordener, mens autoritære holdninger er udtryk for en afvisning af andre sociale ordener end den eksisterende, der anses for naturlig og retfærdig. Spørgsmålet er så, hvor den konflikt kan finde sit grundlag i de sociale strukturer beskrevet som et socialt rum. Her synes kampen mellem de dominerende felter om den sociale orden at være særligt interessant. Denne kamp kan beskrives som en kamp om værdien af de dominerende felters felt-specifikke kapitaler i det sociale rum som helhed. Her fremhæver Bourdieu det økonomiske felt som det dominerende, og derfor økonomisk kapital som den dominerende kapitalform i den eksisterende sociale orden. Det er her vigtigt, at det økonomiske felts dominerende position er en empirisk observation, og ikke en nødvendig egenskab ved den sociale orden som sådan. Udfordreren til den økonomiske kapitals dominans i den sociale orden er kulturel kapital, som den dannes i det kulturelle felt. Selvom det kulturelle felt i mange år har haft status af at være det dominerede af de dominerende felter i det sociale rum, har dets position i det sociale rum været stigende historisk, idet værdien af kulturel kapital som legitim kapital (og derfor rangordningsprincip) i det sociale rum er steget (Rosenlund, 2000: 42). I dette perspektiv bliver indholdet i den autoritære-libertære holdningsdimension holdninger til om værdien af kulturel kapital i den sociale orden skal være højere (libertære position) eller om den eksisterende sociale orden skal fastholdes (autoritære position). Denne forståelse, hvor den libertære position står som udfordrer og den autoritære position som forsvarer falder historisk i tråd med beskrivelsen hos Stubager (2010) af opkomsten af den autoritære-libertære dimension i den politiske 33

37 debat. Her mobiliseredes først den libertære position med bl.a. forureningsemnet og først derefter mobiliseredes den autoritære position med bl.a. indvandringsemnet. En social aktørs position på den autoritære-libertære holdningsdimension kan derfor forventes at afhænge af den enkelte aktørs mængde af kulturel kapital. Hvis en agent besidder en stor mængde kulturel kapital vil agentens samlede mængde legitime kapital i det sociale rum stige, hvis værdien af kulturel kapital stiger i det sociale rum, næsten uanset agentens mængde af øvrige legitime kapitalformer. Agenter med høj kulturel kapital har derfor interesse i at udfordre den etablerede sociale orden og som minimum åbne for accept af eksistensen alternative legitime dominansprincipper, hvilket åbner op for øget legitimitet af kulturel kapital som dominansprincip. Individer med høj kulturel kapital forventes derfor at have interesse i libertære holdninger, der udfordrer den eksisterende sociale orden. Omvendt hvis agenten besidder en lav mængde kulturel kapital vil en stigning i værdien af kulturel kapital i det sociale rum medføre et fald i agentens samlede mængde kapital og derfor et fald i position i forhold til grupper med høj kulturel kapital. Her er interessen derfor at fastholde den eksisterende sociale orden, da det er den eksisterende legitime kapitalform, agentens eksisterende position er bygget på. Mængden af økonomisk kapital forventes at have mindre at sige her, da økonomisk kapitals status som dominerende dominansprincip ikke anses for truet. Med ovenstående argument anses det derfor for sandsynliggjort, at kulturel kapital udgør grundlaget for de autoritære-libertære holdninger og på dette grundlag kan specialets anden hypotese opstilles: H2: Kulturel kapital har en negativ effekt på graden af autoritære holdninger på den autoritærelibertære holdningsdimension. Undersøgelsen af disse hypoteser er det primære empiriske grundlag for besvarelsen af specialets problemformulering. Hypoteserne undersøges i kapitel Opsamling og teoretisk model I dette kapitel er først diskuteret Bourdieus forståelse af de sociale strukturer som et socialt rum. Det sociale rum opsummerer både den funktionelle differentiering i felter og den hierarkiske differentiering baseret på besiddelse af legitim kapital. Det sociale rum er struktureret af økonomisk og kulturel kapital da de felter, som disse to kapitaltyper har hjemme i, er de dominerende i moderne vestlige samfund. Politiske holdninger specialets afhængige variabel inddrages på linje med den etablerede valgforskning som en økonomisk og en autoritær-libertær holdningsdimension. Afslutningsvist er der specificeret en teoretisk mekanisme for sammenhængen mellem position i det sociale rum, målt ved kapitalbesiddelser, og politiske 34

38 holdninger. Begge mekanismer handler om de forskellige positioners interesser i værdien af forskellige kapitaltyper i det sociale rum. Den teoretiske model er illustreret i figur 3.1, hvor de primære hypoteser (H1 og H2) er illustreret med de tykke pile. I forlængelse af forsøget på at inddrage Bourdieus teori på en mere systematisk måde end hos fx Houtman et al. (2008) eller Jæger & Holm (2007) er det nødvendigt at diskutere modelspecifikationen yderligere. Som beskrevet i afsnit 3.1 og 3.2 er Bourdieus forståelse af de sociale strukturer ikke kapitaler som sådan, men position i det samlede sociale rum, som kan beskrives med kapitalmængder. Derfor inddrages både økonomisk og kulturel kapital som forklarende variable for begge holdningsdimensioner. Dette er illustreret i figur 3.1 ved de tynde fuldt optrukne pile fra kapitalerne til holdningerne. For det andet er et af punkterne i Bourdieus generelle kritik af lineær tænkning, at effekten af én uafhængig variabel er summen af alle de forskelle der er mellem grupperne på den uafhængige variabel, fx også forskelle i kønsog aldersfordelinger (Rosenlund, 2000: 36). Dette problem kan imidlertid løses ved at modellere effekter som interagerende, dvs. betingede af hinanden (King et al., 1994: 87-89). Denne løsning giver også mulighed for empirisk at teste omfanget af interaktion frem for blot at antage eksistensen af den. Derfor inddrages muligheden for, at effekterne af økonomisk og kulturel kapital kan interagere i deres effekter på de to holdningsdimensioner (illustreret med stiplede pile). Af hensyn til overskueligheden af figuren er det illustreret som betingende interaktioner altså fx at den direkte effekt af økonomisk kapital på økonomiske holdninger er betinget af mængden af kulturel kapital. Substantielt vil en sådan effekt dog blive tolket som at de to kapitaltyper spiller sammen altså er ligeværdige i effekten på værdierne. Denne tolkning er i højere grad på linje med tilgangen hos Bourdieu (1984) og Harrits et al. (2009a). Figur 3.1: Teoretisk model Økonomisk kapital Økonomiske holdninger Kulturel kapital Autoritær-libertære holdninger 35

39 4. Design, data og metode I dette kapitel beskrives den empiriske undersøgelses design, datagrundlaget for de empiriske analyser og operationaliseringerne af de teoretiske begreber, der er beskrevet i kapitel 3. Først redegøres kort for valget af forskningsdesign. Dernæst præsenteres datagrundlaget. Efterfølgende operationaliseres først de politiske holdninger, så økonomisk og kulturel kapital og afslutningsvis kontrolvariable samt klasse og uddannelse, som inddrages i analyserne i kapitel Forskningsdesign Til at besvare specialets problemformulering anvendes et cross-sectional design med et stort antal observationer. Det skyldes for det første, at den eksterne validitet i denne type undersøgelser er høj, hvilket er en højt prioriteret egenskab i den eksisterende valgforskningslitteratur (Andersen, 2007; Kriesi et al., 2008; Houtman, 2008). Baggrunden for denne prioritering af den eksterne validitet er, at det er et højt prioriteret formål i valgforskningen at forstå, hvordan demokratiet fungerer. Det er derfor vigtigt at fundne sammenhænge er relevante og betydningsfulde i et demokratisk samfund som helhed og ikke blot gældende for de interviewede respondenter. For det andet giver dette design mulighed for at vurdere den statistiske signifikans af forventede effekter af økonomisk og kulturel kapital. Derved kan undersøgelsen bidrage med resultater om effekternes signifikans til den del af litteraturen om sociale strukturer og holdninger, der tager udgangspunkt i Bourdieu, da disse oftest er eksplorative af karakter og betydningen af resultater vurderes ud fra tommelfingerregler frem for mere formelle signifikanstests (se fx Harrits et al., 2009a). Det opstillede design og ønsket om formelle test af resultaternes signifikans leder til anvendelsen af multivariat regressionsanalyse (OLS) som statistisk metode. Imidlertid baserer det teoretiske argument og især konceptualiseringen af den sociostrukturelle differentiering sig i høj grad på Bourdieus begreber og model, så det er her relevant kort at diskutere den kritik Bourdieu (1984) fremsætter af logikken bag det valgte design og metode. Under en generel kritik af hvad Bourdieu (1984) kalder lineær tænkning kritiseres især tre elementer ved den logik, der ligger bag design og metode i dette speciale: For det første kritiseres det, at forestillingen om kausalitet mellem to variable tenderer til at lede til en manglende specifikation af mekanismen i sammenhængen mellem variablene, dvs. hvordan påvirker den uafhængige variabel den afhængige variabel og/eller hvilke aspekter af de to variable hhv. påvirker og påvirkes (Rosenlund, 2000: 34-35). Kritikken af en manglende mekanisme-specifikation må umiddelbart accepteres, men i Bourdieus 36

40 formulering om en tendens kan kritikken imødekommes ved at specificere en mekanisme for den forventede sammenhæng, hvilket fremgår af afsnit 3.4. Det andet kritikpunkt handler om forsøget på at isolere den rene effekt af en variabel ved at inddrage kontrolvariable i analysen. Ifølge Bourdieu (1984:103) er en kategori på en variabel ikke blot udtryk for det teoretiske begreb bag variablen, men vil i analysen også afspejle et komplekst netværk af andre variable, der på den ene eller anden måde påvirker den inddragne variabel. For eksempel er en bestemt uddannelsesgruppe, ud over at have taget uddannelse af tilsvarende længde, også kendetegnet ved bl.a. en bestemt køns- og aldersfordeling, som også kommer til udtryk i variablen. Det betyder, at alle sammenhænge mellem uafhængige og afhængige variable er betinget af en lang række andre variable, og derfor ikke kan isoleres til begrebet bag den anvendte variabel. Der er to svar på denne kritik: For det første tager kritikken udgangspunkt i en fransk tilgang til statistisk analyse (Rosenlund, 2000: 66-68), der lægger stor vægt på at bevare så meget information i data som overhovedet muligt og derved lade data tale for sig selv. Dette leder til et primært fokus på beskrivende statistiske analyser. Det adskiller sig fra prioriteringen i det anvendte design, hvor reduktionen af kompleksitet gennem opbygningen af modeller, der afspejler og fremhæver hovedtræk af den observerede empiri prioriteres frem for beskrivelsen af så meget information og kompleksitet som muligt (King, 2004a; Gujarati, 2003: 506ff). Det er altså i dette perspektiv ikke et stort problem, at noget information skæres væk, da det giver mulighed for at se den inkluderede information i modellen. I forhold til pointen om, at alle sammenhænge er betingede, præsenterer King et al. (1994: 87-89) en løsning på problemet: at inkludere de betingede sammenhænge i modellen som interaktioner og teste om det bidrager med information nok til, at det kan retfærdiggøres at fastholde det i modellen. Derfor undersøges de estimerede modeller for signifikant interaktion i kapitel 5. Den tredje kritik følger logikken fra punkt to, om at inddragelse af variable i multivariate modeller som intervalskalerede, og dermed en antagelse om lineære sammenhænge, potentielt fjerner information fra data. Argumentet ovenfor om at formålet er en parsimonisk model og ikke en beskrivelse af den fulde empiriske kompleksitet er også relevant her, men kritikken henleder opmærksomheden på at undersøge lineariteten af sammenhænge mellem intervalskalerede variable. Da behandling af variable som intervalskalerede giver en række tekniske fordele, bl.a. koster det færre frihedsgrader i den statistiske analyse, bliver det et empirisk spørgsmål, om det er rimeligt at behandle en sammenhæng som lineær. Dette undersøges derfor også i kapitel 5. Samlet søges Bourdieus kritik altså imødegået inden for rammerne af det valgte design. Det sker gennem en teoretisk specifikation af de forventede mekanismer og ved empiriske undersøgelser af om 37

41 sammenhængene er betingede af hinanden og om sammenhængene mellem intervalskalerede variable er lineære. 4.2 Datagrundlag Den empiriske del af specialet bygger på besvarelserne af et antal spørgsmål fra en større spørgeskemaundersøgelse gennemført af Epinion A/S i august Spørgeskemaet var sat op som websurvey (CAWI), hvor respondenterne besvarer spørgeskemaet fra deres egen computer vha. en internetbrowser. Respondenterne til undersøgelsen er udtrukket fra Epinions Danmarkspanel. Invitationer til at deltage i undersøgelsen blev sendt ud pr. til i alt 1308 medlemmer af Epinions Danmarkspanel. Heraf færdiggjorde 889 respondenter spørgeskemaet, hvilket giver en samlet svarprocent på 68 %, som anses for tilfredsstillende, især givet det samlede spørgeskemas længde på ca. 70 spørgsmål (afhænger af de konkrete besvarelser, da nogle af spørgsmålene er opfølgende) (Bryman, 2004: 135, 465). Emnemæssigt handler spørgsmålene i det samlede spørgeskema om respondenternes politiske dagsorden, politiske holdninger, partivalg og opfattelse af partierne og partilederne. Desuden stilles en række spørgsmål om respondenternes sociale baggrund (bl.a. køn, alder og postnummer). Spørgsmålene i spørgeskemaet handler altså om de samme emner, som undersøges i dette speciale. Sammenlignet med en situation hvor det øvrige spørgeskema var en markeds- eller tilfredshedsundersøgelse, må det forventes at styrke validiteten af besvarelserne af de spørgsmål, der anvendes her i specialet. En vigtig styrke i at basere undersøgelsen på dette datagrundlag er også, at operationaliseringen af de teoretiske begreber ikke hæmmes af data-tilgængelighed, som det ses i en række af de studier specialet baserer sig på teoretisk. Her kan blandt andre nævnes Stubager (2007), der er nødsaget til at begrænse operationaliseringen af viden til politisk viden, eller operationaliseringen af kulturel kapital hos Jæger & Holm (2004), der er nødsaget til at blande variable, som fx smag for billedkunst, antal bøger i hjemmet og formel uddannelse til et lidt ufokuseret samlet mål for kulturel kapital. En anden styrke ved datagrundlaget er, at der er tale om nutidige data, hvilket øger aktualiteten af resultaterne. Hvis undersøgelsen var begrænset til at anvende offentliggjort datakilder, ville der højst sandsynligt være tale om flere år gamle data, hvor aktualiteten af resultaterne for den samfundsmæssige debat var mindre åbenlys. Der er dog også nogle svagheder forbundet med de indsamlede data, primært knyttet til datas repræsentativitet. Der kan her skelnes mellem to forskellige repræsentativitetsproblemer: Repræsentativitet i stikprøveudtrækningen og repræsentativitet i stikprøvens fordelinger. 38

42 I udgangspunktet er der repræsentativitetsproblemer, da den store del af populationen, som ikke indgår i Danmarkspanelet, ikke har mulighed for at blive udtrukket som en del af stikprøven. På trods af flere end medlemmer af panelet er der trods alt et stort flertal, som ikke er medlem af panelet. Epinion angiver dog selv, at flere års erfaring og sammenligning af resultater fra stikprøver indsamlet på Danmarkspanelet med stikprøver indsamlet gennem den forskningsmæssigt bredere anvendte metode med telefoninterviews, hvor der ringes op til tilfældige numre, viser dog en høj grad af overensstemmelse, hvilket indikerer, at datagrundlaget er relativt robust i forhold til dette problem. Det andet potentielle repræsentativitetsproblem handler om, hvorvidt stikprøven er repræsentativ for befolkningen i forhold til fx kønsfordeling eller aldersfordeling. Omfanget af disse problemer kan undersøges ved at sammenligne stikprøvens og populationens fordelinger på relevante variable, fx køn og alder. En sådan sammenligning mellem stikprøven og offentlige data fra Danmarks Statistik (FOLK1- databasen på statistikbanken.dk) viser nogle skævheder (fx er der en overrepræsentation af mænd og af årige, mens både de yngre og de ældre er underrepræsenterede i stikprøven). Konsekvenserne af disse problemer afhænger dog af problemformuleringen og mere specifikt, om formålet med analyserne er deskriptiv eller kausal inferens. Ved deskriptiv inferens, dvs. hvor der infereres fra univariate fordelinger i stikprøven til fordelinger i populationen, som det fx ses i meningsmålinger om partivalg, er en repræsentativ stikprøve afgørende. Her kan en overrepræsentation af en gruppe påvirke fordelingen og fx forudsige en overdrevet opbakning til bestemte partier i befolkningen. Fokus i dette speciale er imidlertid på den kausale inferens, dvs. inferens om årsagssammenhængene mellem kapitalerne og politiske holdninger. I dette tilfælde er stikprøvens repræsentativitet på de variable, der indgår i analyserne mindre afgørende. Dette skyldes, at der kontrolleres for de effekter, som kan give skævheder i resultaterne. Det vigtigste er således, at der er variation på variablene i modellen (King, 2004b). Dette ændrer dog ikke på de nævnte problemer med skævheder i udtrækningen, som kan give bias i estimaterne. Repræsentativitetsproblemerne er derfor desuden undersøgt ved hjælp af robusthedstests, hvor analyserne gennemføres på både det rå datasæt og på et datasæt, der er vejet på køn og alder. Af omfangsmæssige hensyn vil resultaterne af analyserne fra det vejede datasæt kun blive rapporteret, hvis de adskiller sig substantielt fra resultaterne baseret på de rå data. Epinion oplyser, at de ofte inddrager flere variable i vejningen, fx uddannelse, men det undlades eksplicit her, da uddannelse forventes at være nært relateret til kulturel kapital, som er i fokus i analyserne. En vejning på denne variabel vil således manipulere direkte med fordelingerne på de centrale variable i analysen og dermed svække validiteten af resultaterne. 39

43 4.3 Politiske holdninger i to dimensioner I kapitel 3 defineres to uafhængige politiske holdningsdimensioner: en økonomisk dimension med en socialistisk og en kapitalistisk pol, og en autoritær-libertær dimension. Der er tale om latente teoretiske begreber, som ikke kan måles umiddelbart, men må basere sig på en identifikation af fællesmængden af variationen i en række manifeste variable. Derfor præsenteres først de spørgsmål, der anvendes som indikatorer for de to holdningsdimensioner. Dernæst undersøges det, om den forventede to-dimensionelle struktur i holdningerne kan genfindes i de anvendte data. Til sidst beskrives de endelige mål for de to holdningsdimensioner og fordelingerne kommenteres kort Operationalisering af politiske holdninger I operationaliseringen af de politiske holdninger er det for sammenlignelighedens skyld valgt at følge konsensus i den danske valgforskning, som den er formuleret i bl.a. de danske valgundersøgelser samt i de tidligere citerede undersøgelser af Borre (1995; 2003) og Stubager (2006; 2007; 2010). Der findes alternative operationaliseringer af politiske holdninger i den danske kontekst, fx inddrager Harrits et al. (2009a) spørgsmål om holdning til eksistensen af klasser og til indførelse af euroen i Danmark i den økonomiske holdningsdimension. Dette synes imidlertid uheldigt, da Nielsen (2007) finder, at EU-relaterede emner udgør en selvstændig holdningsdimension. I forhold til de definitioner af indholdet i holdningsdimensionerne, der præsenteres i kapitel 3, synes de her anvendte spørgsmålsformuleringer imidlertid mest valide, ligesom det muliggør sammenligning af resultaterne med resultaterne hos bl.a. Stubager (2007; 2008b; 2010). Spørgsmålsformuleringerne fremgår af tabel 4.1. Tabel 4.1: Udsagnsformuleringer til måling af politiske holdninger Navn Spørgeskemaformulering Progressiv beskatning Høje indtægter burde beskattes hårdere end tilfældet er i dag. Økonomisk lighed I politik bør man stræbe efter at skaffe alle de samme økonomiske vilkår, uanset uddannelse og beskæftigelse. Statskontrol med investeringer Staten har for lidt kontrol med de private investeringer. Vækst eller miljø Straf for vold Indvandring som trussel Den økonomiske vækst bør sikres gennem en udbygning af industrien, også selv om det kommer i strid med miljøinteresser. Voldsforbrydelser bør straffes langt hårdere end i dag. Indvandring udgør en alvorlig trussel mod vores nationale egenart. Anm: Svarkategorier fremgår af appendiks B. I overensstemmelse med definitionerne af de to dimensioner er de tre første spørgsmål fokuseret på økonomisk omfordeling, mens de tre sidste spørgsmål handler om miljø, straf for vold og indvandring. 40

44 4.3.2 Stadig to uafhængige holdningsdimensioner? Det teoretiske argument, der præsenteres i kapitel 3, er baseret på en antagelse om, at der findes to uafhængige holdningsdimensioner, der kan beskrives som hhv. økonomisk og autoritær-libertær. Antagelsen finder empirisk støtte i en lang række citerede undersøgelser, men kan yderligere styrkes ved at undersøge om der stadig kan genfindes en to-dimensionel struktur i de politiske holdninger. Resultatet af denne undersøgelse har betydning for vurderingen af validiteten af de to indeks som afspejling af de to uafhængige holdningsdimensioner, men er mindre relevant i forhold til de opstillede hypoteser. Derfor gennemføres undersøgelserne her, frem for i et selvstændigt analyseafsnit. Tabel 4.2 viser resultatet af en faktoranalyse hvor respondenternes holdninger til de seks ovenfor præsenterede udsagn indgår. Metoden svarer til den, der anvendes hos bl.a. Borre (1995; 2003) og er eksplorativ. Resultaterne kan dermed ikke anvendes til at eftervise strukturen som signifikant, men giver en indikation af strukturerne i data. Tabel 4.2: Loadings af de enkelte holdninger på de to udtrukne faktorer. Holdning Faktor A Faktor B Progressiv beskatning 0,79 0,05 Økonomisk lighed 0,62 0,02 Statskontrol med investeringer 0,62-0,05 Vækst eller miljø? 0,11 0,49 Straf for vold -0,08 0,62 Indvandring som trussel -0,03 0,83 Anm: Resultat af faktoranalyse med to faktorer med Eigenværdi over 1. Faktorerne er oblimin-roteret for at tillade korrelation mellem dem, men denne viste sig ubetydelig (r=0,14). n=727. Loadings større end 0,3 fremhævet med fed skrift. I faktoranalysen findes det, at 62,4 % af variationen i holdningerne til de seks emner kan beskrives med to faktorer (med Eigenværdier over 1). Betydningen af hver holdning for hver af de to faktorer fremgår af tabel 4.2. Her ses et klart mønster: holdningerne til de tre økonomiske udsagn bidrager hovedsagligt til faktor A, mens de nærmest ikke bidrager til faktor B. Samtidig viser holdningerne til de tre øvrige emner at bidrage betydeligt til faktor B, men meget svagt til faktor A. Den to-dimensionelle struktur, som Borre (1995) præsenterer genfindes således stadigvæk i data fra 2010, og det må betegnes som validt at samle de seks holdningsspørgsmål i to indeks, som mål for de to politiske holdningsdimensioner. Reliabiliteten af de to indeks undersøges med Cronbach s alpha, som bør være mindst 0,7 for at reliabiliteten er acceptabel (Bryman, 2008: 151). Resultaterne i tabel 4.3 viser, at indekset for den økonomiske holdningsdimension har en acceptabel alpha-værdi på 0,71, og at indekset for autoritærelibertære holdninger har en alpha-værdi lige under grænseværdien, som derfor også accepteres. Desuden 41

45 gælder det for begge indeks, at alpha-værdien ikke kan forbedres ved at udelade en af holdningerne fra indekset. Tabel 4.3: Cronbach s alpha for de to holdningsdimensioner Cronbach's alpha Indeks for økonomiske holdninger 0,71 Indeks for autoritære-libertære holdninger 0,67 N = Beskrivelse af de konstruerede holdningsdimensioner De endelige mål for økonomiske og autoritære-libertære holdninger er konstrueret som sum-indeks, der er omskaleret så de varierer mellem 0 og 100. Denne omskalering er acceptabel, da den eneste substantielle fortolkning af enhederne på et ikke-omskaleret indeks ville være forskellen mellem to kategorier på en likert-skala (fx mellem meget uenig og uenig). Enhederne på de omskalerede indeks kan fortolkes som procentpoint. Fordelingerne af de to indeks fremgår af figur 4.1. Begge indeks viser sig at være klokkeformede med hovedparten af respondenterne samlet omkring midten og kun ca. 2 % i hver af enderne i hvert indeks. Dette indikerer at, at begge indeks indfanger hovedparten af det mulige variationsrum for holdningerne, hvilket er en stor styrke. På trods af en signifikant korrelation mellem de to indeks på 0,01-niveau kan de to holdningsdimensioner opfattes som substantielt uafhængige, da korrelationen er svag, med en Pearson s r- værdi på 0,11. 42

46 Figur 4.1: Marginalfordelinger for indeks for økonomiske og autoritære-libertære holdninger. 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Økonomiske holdninger 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Autoritære-libertære holdninger N = 727. N = Operationalisering af økonomisk og kulturel kapital I dette afsnit operationaliseres først begrebet om økonomisk kapital og dernæst kulturel kapital. Der opstilles to potentielt komplementære operationaliseringer af økonomisk kapital: indkomst og boligværdi. Kulturel kapital operationaliseres som kulturel viden med inspiration fra litteraturen om politisk viden Økonomisk kapital I kapitel 3 er økonomisk kapital defineret som en kapitaltype, der umiddelbart kan omsættes til penge. Desuden diskuteres forskellen på økonomisk formue (som fx opsparing eller værdi af egen bolig) og indkomst som økonomisk kapital. Her blev det vurderet, at formue teoretisk er tættere på begrebet om økonomisk kapital end indkomst, der mere kan forstås som afkast af investeret kapital. Indkomst bliver først kapital når den opspares eller investeres. Husstandsindkomst er imidlertid bredt anvendt i litteraturen som indikator for økonomisk kapital, se fx Harrits et al. (2009a), Prieur et al. (2008), Rosenlund (2004) og Bourdieu (1984). Denne operationalisering af økonomisk kapital inddrages derfor også her. Målet for indkomst er inddelt i 10 intervaller, hvilket er et relativt højt antal. For at bevare den størst mulige mængde information i variablen er dette høje antal bevaret. Dette betyder omvendt, at nogle af kategorierne kan indeholde meget få respondenter. Da økonomisk kapital er et af de centrale begreber i undersøgelsen har variation på indkomst-variablen høj prioritet. Kategorien med færrest respondenter (husstandsindkomster i 43

47 intervallet kr.) indeholder 46 respondenter, hvilket anses for acceptabelt. Den endelige fordeling på variablen for husstandsindkomst fremgår af figur 4.2. Figur 4.2: Fordelingen af husstandsindkomster i stikprøven. 20% 16% 12% 8% 4% Økonomisk kapital Husstandens bruttoindkomst 0% Mindre end mio. kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. eller mere Økonomisk formue er sværere at operationalisere da den kan bestå af bl.a. opsparing, investeringer, fast ejendom og ejendom til forbrug. I det Aalborg-baserede COMPAS-projekt (se fx Skjøtt-Larsen (2008)), inddrages bl.a. værdi af bil, bolig og sommerhus. I dataindsamlingen til dette speciale var der kun adgang til at stille et begrænset antal spørgsmål, hvorfor kun spørgsmålet om værdi af egen bolig blev medtaget. Sammenlignet med værdi af bil har værdi af egen bolig den fordel, at boligen alt andet lige må forventes at udgøre en større andel af den enkeltes samlede økonomiske kapital. Sammenlignet med værdi af sommerhus er andelen af befolkningen med egen bolig større end andelen med eget sommerhus, som desuden lige som bil må forventes at udgøre en mindre andel af formuen end værdi af egen bolig. Værdi af egen bolig, som mål for økonomisk kapital, har således en række fordele. Dels i forhold til validitet sammenlignet med indkomst, og dels i forhold til hvor stor en del af populationen der ejer deres egen bolig og derfor har en valid værdi på variablen. Den åbenlyse ulempe ved at operationalisere økonomisk kapital som værdi af egen bolig er, at en del af befolkningen ikke ejer deres egen bolig og derfor ikke har en valid værdi på variablen, men dette omgås teknisk i analyserne ved at de indgår i analyserne i en separat kategori på variablen ( Bor ikke i egen bolig ). Specifikt er der spurgt efter respondentens forventede salgsværdi af egen bolig med spørgsmålsformuleringen: Hvis du skulle sælge din nuværende bolig i dag hvad tror du så cirka du ville kunne få for den?. Fordelingen på variablen fremgår af figur 4.3 nedenfor. 44

48 Figur 4.3: Fordeling af forventet salgsværdi af egen bolig. 25% Økonomisk kapital Forventet salgsværdi af egen bolig 20% 15% 10% 5% 0% Bor ikke i egen bolig Mindre end kr kr kr kr kr kr. Mere end kr. Af figuren ses det, at lidt mere end 20 % af stikprøven ikke bor i egen bolig og forventet salgsværdi af egen bolig er derfor ikke en valid indikator for disse respondenters økonomiske kapital. Desuden ses der en relativt jævn spredning mellem kategorierne på variablen bortset fra de respondenter, hvis bolig er mindre værd end kr., som rummer mindre end 3 % af stikprøven. Denne kategori er dog fastholdt som en separat kategori, da det ikke synes rimeligt at lægge den sammen med hverken gruppen, der ikke bor i egen bolig eller gruppen, hvis boligværdi er mellem ½ og 1 mio. kr. Der tages hensyn i analyserne til, at resultater for denne gruppe må forventes at være ustabile. Her melder spørgsmålet sig om, hvordan de to indikatorer inddrages i analyserne i kapitel 5 og 6. Ingen af de to mål er perfekte indikatorer for økonomisk kapital. I forhold til indkomst kan der stilles spørgsmålstegn ved validiteten i forhold til det teoretiske begreb altså om indkomst måler kapital eller afkast. Salgsværdi af egen bolig synes her tættere på kapitalbegrebet, men udelader omvendt den store del af stikprøven (og populationen), som ikke ejer deres egen bolig. Sammenhængen mellem de to mål for økonomisk kapital er γ = 0,45 (signifikant på 0,001-niveau). Dvs. der er en relativt stærk sammenhæng mellem indkomst og værdi af egen bolig, hvilket støtter forventningen om, at det er det samme underliggende begreb de måler: økonomisk kapital. På den anden side er sammenhængen ikke perfekt, hvilket indikerer, at de måler to lidt forskellige ting. Jf. ovenstående diskussion kan det skyldes, at afkast og kapital er to forskellige begreber. For at undersøge forskellen mellem de to mål for økonomisk kapital nærmere, inddrages denne forskel som selvstændigt undersøgelsesobjekt i analyserne i kapital 5, hvor der estimeres tre udgaver af hver model: én kun med indkomst, én kun med boligværdi og én der inddrager begge indikatorerne på økonomisk kapital. Her kan det empirisk vurderes hvilket af de to mål, der bedst forklarer variation i politiske holdninger og om 45

49 det er relevant at inddrage begge målene på én gang. Sidstnævnte løsning kan indikere at begge indikatorer er uperfekte, men operationaliserer forskellige aspekter af økonomisk kapital Kulturel kapital I kapitel 3 blev kulturel kapital diskuteret som indikator for individers (objektive) position i det sociale rum. Her kan skelnes mellem tre forskellige former for kulturel kapital: kropsliggjort, objektiveret og institutionaliseret. Heraf fokuseres på kropsliggjort kulturel kapital, som nærmere blev defineret som kulturel viden, forstået som kendskab til og viden om kulturelle symboler. I operationaliseringen af dette begreb hentes først en række generelle indsigter om måling af faktuel viden i spørgeskemaundersøgelser fra litteraturen om politisk viden. Dernæst diskuteres hvilke emner, der kan anvendes som indikator for viden om kulturelle symboler og et sæt af emner og konkrete spørgsmål udvælges. Til sidst præsenteres svarfordelingerne for de valgte spørgsmål og besvarelserne samles i et indeks, hvis validitet kort vurderes. En central henvisning i litteraturen om måling af politisk viden er Carpini & Keeter (1993), der udvikler et mål for politisk viden i USA baseret på spørgsmål fra National Election Study. Artiklen forholder sig i udviklingen af målet for politisk viden til en række spørgsmål, der også er relevante for et mål for kulturel viden, heriblandt: Indholdsvaliditet, spørgeform, problemer med gættende respondenter og spørgsmålenes sværhedsgrad. Indholdsvaliditet handler om hvilke emner, der indgår i målet for kulturel viden, dvs. hvad skal man vide noget om, for at det indikerer kulturel viden? Det kunne her være relevant at gennemføre en kvalitativ undersøgelse og evt. et kvantitativt pilotstudie af emner og spørgsmålsformuleringer for at finde frem til det optimale sæt af emner og spørgsmål. Det er imidlertid ikke muligt inden for rammerne af denne undersøgelse og derfor baserer disse overvejelser sig i høj grad på Prieur et al. (2008), der har undersøgt det sociale rum i Aalborg ud fra en traditionel Bourdieu-tilgang, der er væsentligt mere eksplorativt orienteret end dette speciale. I en undersøgelse af fordelingen af livsstile i det sociale rum finder Prieur et al. (2008) at indikatorer inden for mad, billedkunst, indretning af hjemmet, litteratur og musik er ulige fordelt i det sociale rum og derfor afspejler position i dette. Der er desuden en række andre indikatorer, som dog handler om adfærd (fx anvendelse af internettet), hvilket ovenfor pointeres som uhensigtsmæssigt at inddrage i en uafhængig variabel, når den afhængige variabel er politiske holdninger af hensyn til korrekt kausal tidsfølge. I forhold til præferencer for musik finder Prieur et al. (2008) overraskende resultater, hvilket her ses som udtryk for, at der netop inden for musik er tale om en stærk tendens til omnivorousness (Jæger, 2008; Peterson & Kern, 1996). Musik udelades derfor af målet for kulturel viden. Til gengæld tilføjes et emne om film, da viden om dette også forventes at fungere som 46

50 kulturel viden. Relevante emner defineres derfor som: litteratur, billedkunst, indretning af hjemmet, mad og film. Spørgsmålet er dernæst hvilke konkrete spørgsmål, der skal anvendes i målet for kulturel viden. Her er et stort potentielt problem, hvis spørgsmålene begrænses til eksisterende viden hos undertegnede, der formulerer spørgsmålene. For at mindske dette problem er spørgsmål fra relevante kategorier i vidensspillet Bezzerwizzer anvendt som en bruttoliste, hvorfra der er udvalgt spørgsmål inden for de ovenfor definerede emner. Derved mindskes graden af bias i forhold til undertegnedes kulturelle viden. En mulig ulempe ved at anvende spørgsmål fra Bezzerwizzer er, at respondenter, der har spillet dette spil meget, vil kunne svare korrekt på flere spørgsmål. Dette kan indføre en hvis skævhed i besvarelserne, men anses ikke for et stort problem. Særligt fordi en investering af tid i at spille Bezzerwizzer frem for andre spil kan ses som en investering af tid i at opbygge kulturel kapital, hvilket ifølge Bourdieu (1986) er det optimale mål for kulturel kapital. I samarbejde med bl.a. en cand. mag. i samfundsfag og kunsthistorie og en studerende i musik og nordisk er der dernæst tilføjet et par ekstra spørgsmål om bl.a. film og formuleret svarkategorier til spørgsmålene. Et afgørende kriterium for udvælgelsen af spørgsmålene var, at de henviste til en specifik dansk kontekst, så målet ikke afspejler graden af international orientering, men fokuserer på det sociale rum i Danmark. De konkrete spørgsmålsformuleringer fremgår af tabel 4.4 nedenfor, mens svarkategorierne fremgår af appendiks B. Tabel 4.4: Spørgsmålsformuleringer om kulturel viden Spørgsmål Emne Formulering 1 Litteratur Hvilken dansk forfatter har skrevet romanerne Hundehoved og Sumobrødre? 2 Litteratur Hvilken dansk forfatter har skrevet romanen "Rend mig i traditionerne"? 3 Billedkunst Hvilken kunstner har malet dette billede, der har titlen: Skriget? 4 Billedkunst Hvilken kunstner har malet dette billede, der har titlen: Dumrian 5 Mad Hvad hedder chefkokken på restaurant Noma, der i foråret blev tildelt 2 Michelinstjerner? 6 Mad Hvad betyder det, at en vin er vinøs? 7 Design Hvem har designet denne stol, der har navnet ægget? 8 Film Hvilken film vandt Lars Von Trier Guldpalmerne for ved Filmfestivalen i Cannes? Anm: Se svarkategorier i appendiks B. Det er desuden relevant at forholde sig til spørgsmålenes spørgeform. Spørgeform handler om hvordan spørgsmålet stilles og hvilke svarmuligheder respondenten gives. Her viser undersøgelser, at spørgsmål 47

51 formuleret som påstande respondenten skal angive som sande eller falske tilskynder respondenterne til at gætte, hvilket tilfører en hel del støj til besvarelserne og skader målets validitet og reliabilitet. På den anden side svækker spørgsmål med åbne svarmuligheder også respondentens lyst til at fortsætte besvarelserne af spørgeskemaet. Derfor er valgt spørgsmål med fire svarmuligheder. I relation til problemer med at respondenterne gætter, er der betydelig diskussion om hvorvidt respondenterne skal have mulighed for at svare ved ikke og hvis de får det, om denne svarmulighed skal tilskyndes eller respondenter der svarer dette skal opfordres til at gætte. Mondak (2001; 2004a; 2004b) fremhæver bl.a. kønsforskelle i tendensen til at gætte som så problematiske, at ved ikke -kategorien bør udelades. Imidlertid viser Sturgis et al. (2008) at denne tilgang kun tilfører mere støj til målet, hvilket ikke anses for hensigtsmæssigt. Derfor inkluderes ved ikke som femte svarkategori. Af samme årsag introduceres spørgsmålene om kulturel viden med en formulering, der fremhæver muligheden for at svare ved ikke for at minimere omfanget af gæt (og dermed støj) blandt besvarelserne på linje med Carpini & Keeter (1993: 1183). Carpini & Keeter (1993) diskuterer desuden den hensigtsmæssige sværhedsgrad blandt spørgsmålene. Svæghedsgraden af spørgsmål er imidlertid tæt på umulig at vurdere nøjagtigt før der er indhentet besvarelser blandt respondenterne, hvor andelen af korrekte besvarelser angiver spørgsmålenes sværhedsgrad. Som retningslinjer fremhæves imidlertid, at andelen af korrekte besvarelser ikke bør være mindre end 10 % eller højere end 90 %, og at gennemsnittet blandt spørgsmålene bør være ca. 50 % korrekte besvarelser. Desuden kan det forventes, at en nogenlunde jævn fordeling mellem meget svære og meget lette spørgsmål er hensigtsmæssig for at målet skaber en optimal differentiering mellem respondenterne. De endelige svarfordelinger på spørgsmålene om kulturel viden fremgår af figur

52 Figur 4.4: Svarfordelinger for indikatorer for kulturel kapital Designer af "Ægget" 86% 10% 4% Maler af "Skriget" 86% 8% 6% Chefkok på Noma 64% 13% 24% Forfatter til "Rend mig i traditionerne" 60% 29% 10% Forfatter til bl.a. "Hundehoved" 46% 11% 43% Maler af "Dumrian" 40% 5% 55% Von Triers vinderfilm i Cannes 30% 45% 26% Betydning af "vinøs" 14% 20% 66% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Korrekt Forkert "Ved ikke" N = 889. Procenter, der ikke summerer til 100 skyldes afrunding. Det centrale resultat i ovenstående figur er, at der empirisk viser sig at være stor variation i sværhedsgraden af spørgsmålene, hvor 86 % kan svare rigtigt på hvem der designede Ægget og hvem der malede Skriget, mens kun 14 % kender betydningen af betegnelsen vinøs. Med andelen af korrekte besvarelser på de øvrige spørgsmål relativt jævnt spredt mellem de to yderpunkter må samlingen af de otte spørgsmål siges at leve op til kriteriet om sværhedsgraden af spørgsmålene i et vidensindeks. Som en sidebemærkning er der også interessant variation i andelen af forkerte besvarelser, som ikke er ved ikke. Disse besvarelser kan ses som udtryk for andelen af gæt. Hvor andelen af forkerte besvarelser for spørgsmålet om maleren af Dumrian viser sig meget lav (5%), svarede næsten halvdelen af respondenterne forkert på, hvilken film Von Trier vandt guldpalmerne for ved filmfestivalen i Cannes. Det er halvanden gange så mange, som svarede rigtigt på spørgsmålet! Også spørgsmålene om, hvem der skrev Rend mig i traditionerne og betydningen af vinøs har en relativt høj andel af forkerte gæt, mens de øvrige spørgsmål ligger mellem 8 og 13 % forkerte svar. Dette synes at indikere, at der er nogle spørgsmål, som betragtes som almen viden, som man bør vide. Dette leder tilsyneladende nogle respondenter til at gætte selvom de ikke kender svaret, mens andre spørgsmål ikke har samme status. Metodisk er det også interessant i og med, at det ikke kun er køn der betinger tilbøjeligheden til at gætte, men også emnet for 49

53 spørgsmålet. Selvom dette kan anses som et bidrag til diskussionen hos Sturgis et al. (2008) og Mondak og kolleger (2001; 2004a; 2004b) er det ikke en vinkel der forfølges yderligere her. Det samlede mål for kulturel viden konstrueres som et sum-indeks, hvor hvert rigtigt svar giver 1 point, og et forkert eller ved ikke -svar giver 0 point. Denne konstruktion fremhæver Hansen (2007) som den mest reliable for konstruktionen af indeks for viden baseret på spørgeskemabesvarelser. Da der er tale om et formativt indeks er det ikke relevant at undersøge i hvor høj grad de enkelte items korrelerer med hinanden. Til gengæld er det relevant at undersøge reliabiliteten af indekset. Cronbach s alpha for indekset for kulturel kapital er 0,62. Reliabiliteten er således ikke god nok til at opnå grænseværdien på 0,7. Til sammenligning præsenterer Hansen (2007) seks forskellige indeks for politisk viden, hvor Cronbach s alpha falder mellem 0,40 og 0,70. På dette grundlag anses alpha-værdien på 0,62 for acceptabel. Resultatet peger imidlertid på, at det sandsynligvis kunne være frugtbart at gennemføre dybere undersøgelser af forskellige måder at formulere spørgsmål om kulturel viden med henblik på at forbedre reliabiliteten af denne type mål. Det er dog ikke muligt med det eksisterende datagrundlag og overlades derfor til videre forskning. Det kan desuden nævnes, at alpha-værdien kan forbedres til 0,63 ved at udelade spørgsmålet om Lars von Triers vinderfilm i Cannes, men i betragtning af den meget lille potentielle forbedring synes den øgede validitet ved at inddrage en indikator om film at være mere værd. Figur 4.5 viser fordelingen for det endelige indeks for kulturel kapital. Figur 4.5: Fordelingen på det endelige mål for kulturel kapital 25% Kulturel kapital Indeks for kulturel viden 20% 15% 10% 5% 0% 0 - Minimum Maksimum N =

54 Af figuren fremgår det, at målet for kulturel viden er tilnærmet klokkeformet med klart størstedelen af respondenterne omkring midterværdien og relativt få respondenter i de to ender. Dette er en god egenskab for et indeks, da det indikerer at målet fanger det meste af det mulige variationsrum på den teoretiske variabel: kulturel viden. Det betyder at et indeks baseret på de otte spørgsmål ikke fjerner noget af variationsbredden fordi spørgsmålene var for lette eller for svære. Som en yderligere validering af indekset som mål for kulturel kapital undersøges også målets konvergensvaliditet (King, 2004b: 11), hvor indeksets sammenhæng med andre variable, som forventes at hænge sammen med det teoretiske begreb kulturel kapital undersøges. Hvis den forventede sammenhæng opstår, indikerer det, at validiteten af indekset for kulturel viden som mål for kulturel kapital er høj. Da uddannelse iflg. Bourdieu (1986)(se også diskussion i afsnit 3.1) er en anden form for kulturel kapital kan sammenhængen mellem kulturel viden og uddannelse indikere om de to variable måler beslægtede begreber, hvilket kropsliggjort kulturel kapital (målt som kulturel viden) og institutionaliseret kulturel kapital (målt som formel uddannelse) må betegnes som. Figur 4.6 viser den gennemsnitlige værdi for kulturel viden i de anvendte uddannelsesgrupper (se nærmere om operationaliseringen af uddannelse nedenfor). Figur 4.6: Sammenhængen mellem kulturel kapital og uddannelse n: 889. γ = 0,238 (p<0,001). Kulturel kapital Indeks for kulturel viden Grundskole Gymnasium mm. Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående Figur 4.6 viser en monoton positiv sammenhæng mellem formelle uddannelseskategorier af stigende længde og indeks for kulturel viden. Validiteten af målet for kulturel viden understøttes således af krydsvalideringen med uddannelse. Det skal i den forbindelse understreges, at denne sammenhæng ikke er selvindlysende, som en sammenhæng mellem uddannelse og fx viden om matematik eller biologi ville 51

55 være. Dette skyldes, at hovedparten af de spørgsmål der indgår i indekset for kulturel kapital ikke er viden man opnår i uddannelsessystemet. Enkelte af spørgsmålene (fx forfatteren af Rend mig i traditionerne ) indgår typisk i fx pensum i gymnasiet, men det forklarer ikke at variationen fortsætter blandt de videregående uddannelser. Indekset for kulturel viden kan således med rimelighed antages at måle viden, der dels er opnået i hjemmet under opvæksten, og dels er opbygget gennem interesse i de kulturelle områder. Og disse to kilder til denne viden er netop de forventede hos Bourdieu (1986). Validiteten af indekset for kulturel viden som mål for kulturel kapital fremstår samlet set som høj. 4.5 Kontrolvariable Med henblik på at undgå spuriøsitet i analysernes resultater inddrages et antal kontrolvariable. Udfordringen er her at finde balancen mellem på den ene side at inddrage alle relevante kontrolvariable, så modellen bliver fuldt specificeret og på den anden side at undgå for mange variable i modellen (Munck & Verkuilen, 2005). Et vigtigt kriterium for hvilke variable, det er relevant at kontrollere for, er, at kontrolvariablen skal være kausalt placeret før den uafhængige variabel, hvis effekt er i fokus. I dette speciales analyser er det betydningen af økonomisk og kulturel kapital der undersøges. Dermed reduceres antallet af potentielle kontrolvariable drastisk, da begge disse begreber opfattes som strukturelle, jf. kapitel 3, og dermed kausalt placeret meget tidligt. Derfor inddrages køn, alder og bopæl som kontrolvariable i analyserne: Køn og alder som strukturelle variable, der trods alt må betegnes som kausalt set endnu tidligere, og hvor det samtidig er plausibelt, at de kan påvirke både kapitalmængder og politiske holdninger. Eksempelvis kan det forventes at ældre personer har haft længere tid til at opbygge både økonomisk og kulturel kapital og derfor har mere af det. Da tidligere studier ikke viser en lineær effekt af alder operationaliseres alder som ordinalt skaleret med ti-års intervaller. Med bopæl henvises til om respondenterne bor i hovedstadsområdet; i eller omkring en større provinsby; eller i en mindre by eller et landområde. Bopæls kausale placering kan diskuteres, men inddrages alligevel for at kontrollere for en eventuel geografisk konflikt mellem de større byer og udkantsområderne (Stubager, 2006: 80). En kontrol, der er ekstra vigtig i lyset af de politiske debatter i offentligheden om Udkantsdanmark og en stigende centralisering (Kastrup, 2010). Desuden inddrager de supplerende analyser i kapitel 6 et mål for hhv. klasse og uddannelse. Ud af det samlede antal spørgsmål, der var til rådighed i spørgeskemaet, blev der fokuseret på at skabe gode operationaliseringer af de centrale begreber præsenteret ovenfor. Derfor er operationaliseringen af klasse og uddannelse begrænset af de standard-spørgsmål der er tilgængelige i datatsættet. Spørgsmålsformuleringerne fremgår af tabel

56 Tabel 4.5: Operationaliseringer af klasse og uddannelse Begreb Klasse Spørgeskemaformulering Kategorier Hvad er din nuværende beskæftigelse? Ufaglært arbejder Faglært arbejder Lavere funktionær (uden ledelsesansvar) Højere funktionær (med ledelsesansvar) Selvstændig Studerende Pensionist, efterlønsmodtager, førtidspensionist eller lign. Uddannelse Hvad er din højest gennemførte uddannelse? Grundskole Gymnasium mm. Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående For klasses vedkommende er der tale om en selv-kategoriering, hvilket er en smule problematisk, da kategoriseringen i højere grad bliver afhængig af respondentens subjektive forestilling om klassetilhørsforhold end af det objektive klassebegreb, der er i fokus her. Når det er sagt, er det en fordel, at de måske mindre forståelige svarkategorier højere og lavere funktionær er uddybet med formuleringen om ledelsesansvar. Det bør øge validiteten af besvarelserne. Spørgsmålet om uddannelse fokuserer på længden af uddannelse, som Stubager (2006; 2010) finder er den afgørende dimension. Til gengæld skelnes ikke mellem skole- og erhvervsuddannelse, men kategorierne minder om den sammenvejning af de to typer uddannelse som Stubager (2007) gennemfører, hvorfor sammenligning med resultaterne herfra alligevel er mulig. 53

57 5. Betydningen af økonomisk og kulturel kapital for politiske holdninger Formålet med dette kapitel er at undersøges specialets hypoteser, altså forventningerne om, at en vælgers mængde af økonomisk og kulturel kapital påvirker vælgerens hhv. økonomiske og autoritære-libertære holdninger. Teoretisk forventes det ikke, at kulturel kapital påvirker økonomiske holdninger eller at økonomisk kapital påvirker autoritære-libertære holdninger, men som et mere eksplorativt orienteret element er der i de estimerede modeller inddraget mulighed herfor jf. afsnit 3.5. Kapitlet rummer tre hovedafsnit: I afsnit 5.1 undersøges hver af kontrolvariablernes og kapitalernes bivariate sammenhæng med de to holdningsdimensioner. I afsnit 5.2 undersøges det om økonomisk og kulturel kapital interagerer med hinanden i deres effekter på økonomiske og autoritære-libertære holdninger. I afsnit 5.3 gennemføres de multivariate analyser der udgør det primære grundlag for analysen. Her præsenteres og diskuteres resultaterne af de endelige modeller i forhold til hypoteserne og det samlede teoretiske argument i kapitel 3. I afsnit 5.4 samles der op på kapitlets konklusioner. 5.1 Bivariate analyser I dette afsnit undersøges de bivariate sammenhænge mellem hver af de uafhængige variable og hhv. økonomiske og autoritære-libertære holdninger. Formålet med dette er primært at undersøge, om effekten af de ordinalskalerede uafhængige variable (dvs. kontrolvariable og indikatorer for økonomisk kapital) kan betegnes som lineær. Dette ville gøre det muligt at hæve deres måleniveau til intervalskalaniveau, som det fx ses hos Stubager (2006) i håndteringen af indkomst-variablen. En sådan hævning af måleniveauet er ønskværdig, da intervalskalerede variable koster færre frihedsgrader i modellerne og derfor lægger mindre pres på datagrundlaget. Målet for kulturel kapital er intervalskaleret og lineariteten af en eventuel effekt af dette undersøges i forbindelse med forudsætningstests af de multivariate modeller. Desuden kan de bivariate sammenhænge give et umiddelbart indtryk af sammenhængen mellem de enkelte uafhængige variable og de to holdningsdimensioner. Den endelige vurdering af betydningen af de enkelte uafhængige variable for de to holdningsdimensioner baserer sig dog på de multivariate modeller i afsnit 5.3. Tabel 5.1 viser den gennemsnitlige position på den økonomiske og den autoritære-libertære holdningsdimension i hver kategori af de kategoriske uafhængige variable i analyserne. Desuden er den bivariate sammenhæng mellem hver af de uafhængige variable og den økonomiske holdningsdimension angivet med eta for de kategoriske og Pearson s r for det intervalskalerede indeks for kulturel kapital. Eta angiver andelen af variationen i den afhængige metriske variabel, der kan forklares af variationen i den uafhængige kategoriske variabel og kan tolkes som en art korrelation mellem en kategorisk og en metrisk variabel. Eta har den fordel i forhold til fx gamma, at sammenhængen ikke antages at være monoton og i forhold til fx Chi-i-anden, at målet angiver styrken af sammenhængen. Eta varierer mellem 0 og 1. 54

58 Pearson s r er et mere kendt mål for korrelation mellem to metriske variable, varierer mellem -1 og 1 og angiver som bekendt samvariationen mellem en uafhængig og en afhængig metrisk variabel. Indholdet af tabellen behandles i de følgende afsnit. Tabel 5.1: Variabler i analysen. Frekvenser, gennemsnitlig position på de to holdningsdimensioner og bivariat sammenhæng med holdningsdimensionerne Økonomiske holdninger Autoritære-libertære holdninger Variabel Pearson s r N Pearson s r N Kulturel kapital Indeks for kulturel kapital -0, , Økonomisk kapital Gns. position Eta N Gns. position Eta N Indkomst 0,223 0,170 Mindre end kr. 45, , kr. 38, , kr. 45, , kr. 48, , kr. 45, , kr. 46, , kr. 52, , kr. 47, , kr. 47, , mio. kr. eller derover 62, ,05 53 Forventet salgsværdi af egen bolig 0,240 0,175 Bor ikke i egen bolig 46, , Mindre end kr. 36, , kr. 38, , kr. 42, , kr. 48, , kr. 50, , kr. 51, , mio. kr. eller derover 58, , Kontrolvariable Køn 0,095 0,066 Kvinde 45, , Mand 50, , Alder 0,216 0, år 57, , år 54, , år 52, , år 41, , år 48, , Over 70 år 50, ,17 50 Bopæl 0,084 0,113 Hovedstadsområdet 50, , Provinsbyer over indbyggere 48, , Mindre byer og landdistrikter 46, , Note: Holdningsdimensionerne er målt på en skala fra 0 til

59 5.1.1 Økonomisk og kulturel kapital Økonomisk kapital måles med to indikatorer: Husstandens bruttoindkomst og forventet salgsværdi af egen bolig. Begge er i udgangspunktet metrisk skalerede variable, der kan måles i kroner og ører. Her er de rå data imidlertid kategorisk skaleret, da det ikke forventes at respondenterne har en mere nøjagtig paratviden om deres indkomstniveau og boligværdi. Spørgsmålet er dermed, om måleniveauet kan hæves til metrisk (på linje med Stubager (2006)), hvilket kræver at der er tale om en monoton lineær sammenhæng mellem indikatorerne for økonomisk kapital og de to holdningsdimensioner. I forhold til boligværdi er diskussionen imidlertid ikke relevant, da det som nævnt i afsnit ikke er alle der har egen bolig. Boligværdi er dermed begrænset til at angive økonomisk kapital for den gruppe af respondenter, der ejer deres egen bolig. Den store gruppe af respondenter, som ikke bor i egen bolig, ønskes fastholdt i analysen, hvorfor det er nødvendigt at give denne gruppe en særlig kategori på variablen. Boligværdi må derfor indgå som kategorisk variabel i analysen. Det kan dog bemærkes, at blandt boligejere stiger den gennemsnitlige position på den økonomiske holdningsposition med boligværdien. Der er altså en tendens til at jo højere boligværdi, desto mere kapitalistisk orienteret er vælgerne. Sammenhængen er moderat med en eta-værdi på 0,240. For de autoritære-libertære holdninger kan sammenhængen imidlertid ikke betegnes som monoton hvor de mest autoritært orienterede findes i boligværdiintervallerne kr., kr. og kr., mens den mest libertært orienterede gruppe er dem, med boligværdi mellem og kr. Sammenhængen er svag til moderat med en eta-værdi på 0,175. For indkomsts vedkommende er billedet nærmest omvendt, med en tilnærmelsesvist monoton sammenhæng mellem indkomst og autoritære-libertære holdninger, hvis man ser bort fra indkomster under kr. Denne gruppes afvigende position skyldes sandsynligvis til dels, at der er mange studerende i denne gruppe, som har en forventning om at tjene en højere indkomst inden for en overskuelig fremtid. Til gengæld er der en klart ikke-monoton sammenhæng mellem indkomst og økonomiske holdninger. Der er også moderate bivariate sammenhænge mellem indkomst og økonomske holdninger (eta: 0,223) og autoritære-libertære holdninger (eta: 0,175). Disse indledende analyser tyder altså på, at økonomisk kapital har betydning for både økonomiske og autoritære-libertære holdninger. Effekten af især indkomst synes imidlertid mere kompleks end forventet. Konklusioner om effekterne i forhold til hypoteserne baseres dog på de multivariate analyser i afsnit 5.3. Den bivariate sammenhæng mellem indekset for kulturel kapital og den økonomiske holdningsdimension er med en korrelation på -0,026 meget svag, mens sammenhængen med autoritære-libertære holdninger er væsentligt stærkere med en korrelation på -0,306. Lineariteten af sammenhængen mellem kulturel kapital 56

60 og de to holdningsdimensioner undersøges i forbindelse med forudsætningstest af de multivariate modeller, hvor der ikke er fundet problemer, men de bivariate sammenhænge indikerer en indledende støtte til specialets hypoteser Kontrolvariable Køn og bopæl anses begge for nominelt skalerede og derfor er en diskussion af mulighederne for at hæve måleniveauet ikke relevant her. I forhold til de bivariate sammenhænge viser resultaterne i tabel 5.1, at kvinder er lidt mere socialistisk og lidt mere libertært orienterede end mænd. Den bivariate sammenhæng mellem køn og begge holdningsdimensioner er dog svag med eta-værdier under 0,1. For bopæl er vælgere i hovedstadsområdet lidt mere kapitalistisk og mere libertært orienterede end vælgere i provinsbyer over indbyggere, som igen er mere kapitalistisk og mere libertært orienteret end beboere i mindre byer og landområder. Også her er der tale om en svag bivariat sammenhæng for økonomiske holdninger (etaværdi på 0,084), mens korrelationen er lidt større for de autoritære-libertære holdninger (eta-værdi på 0,113). Sammenhængene er dog så svage, at det ikke umiddelbart ser ud til, at det er økonomiske eller autoritære-libertære holdninger der udgør indholdet i en potentiel konflikt mellem land og by. Alder er som udgangspunkt metrisk skaleret (respondenterne har besvaret et spørgsmål om fødselsår). Men da det, som tidligere nævnt, er et empirisk spørgsmål om sammenhængen mellem to metriske variable er lineær, er den alligevel interessant at undersøge her. I tabellen viser de forskellige aldersintervallers gennemsnitlige position på de to holdningsdimensioner, at der ikke er tale om en monoton sammenhæng, og derfor kan effekten heller ikke betegnes som lineær. Det er derfor nødvendigt at inddrage alder som kategorisk variabel i analyserne for at modellen kan rumme den ikke-lineære sammenhæng mellem alder og de to holdningsdimensioner. Sammenhængen mellem alder og de to holdningsdimensioner er moderat med eta-værdier på hhv. 0,216 og 0,161 og dermed stærkere end både køn og bopæl. For de økonomiske holdninger viser den yngste gruppe sig at være mest kapitalistisk orienteret, mens gruppen mellem 51 og 60 år viser sig klart mest socialistisk orienteret. De øvrige aldersgrupper varierer uden en entydig tendens mellem disse to yderpunkter. For de autoritære-libertære holdninger synes aldersgrupperne at dele sig i to grupper på holdningsdimensionen: en relativt autoritært orienteret gruppe bestående af de årige og dem over 60, og en relativt libertært orienteret gruppe bestående af dem under 41 og dem mellem 51 og 60 år. Det kan bemærkes at aldersgruppen mellem 51 og 60 år skiller sig ud fra de omkringliggende aldersintervaller på begge holdningsdimensioner. Dette skyldes sandsynligvis, at gruppen var unge omkring og lige efter ungdomsoprøret i Det kan imidlertid ikke her afgøres om der er tale om livscyklus- eller 57

61 generationseffekter. Det primære formål med at inddrage alder i analyserne er at undgå spuriøse effekter af kapitalformerne, hvorfor effekterne af alder ikke fortolkes yderligere i dette speciale. Samlet set synes der altså for det første ikke at være grundlag for at antage at effekten af de kategoriske uafhængige variable på de to holdningsdimensioner er lineær. Det kan betragtes som en støtte til Bourdieus kritik af antagelsen om lineære effekter af uafhængige variable (Rosenlund, 2000: 34-35), men det er også et problem, der kan håndteres ved at inddrage variablene i analysen som kategoriske. For det andet kan det fremhæves, at alder har en relativt stærk bivariat sammenhæng med begge holdningsdimensioner. I kombination med forventningen om at både økonomisk og kulturel kapital kan opsamles over tid og derfor vil tendere til at stige med alderen (Bourdieu, 1986) understreger det nødvendigheden af at inddrage alder som kontrolvariabel i de multivariate analyser for at undgå spuriøse sammenhænge mellem de to kapitaltyper og de to holdningsdimensioner. De bivariate analyser giver desuden en indledende støtte til de primære hypoteser, men den endelige vurdering af om data støtter hypoteserne sker i afsnit Interagerer kapitalerne i effekten på politiske holdninger? Af hensyn til Bourdieus kritik i afsnit 3.5 inkluderes muligheden for interaktion i den teoretiske model. Derfor inddrages produktled for indikatorerne for økonomisk og kulturel kapital for at undersøge, om kapitaltyperne interagerer i deres effekt på politiske holdninger. To store ulemper ved at inddrage produktled i modellen er, at det skaber tekniske problemer i forhold til antagelsen om fraværet af multikollinearitet for OLS-regression og at fortolkningen af koefficienter og deres signifikans kompliceres betydeligt. Disse ulemper betragtes som mere end opvejet af fordelene ved, at modellen fanger de relevante variables interagerende effekter, hvis interaktionen er signifikant. Er interaktionen imidlertid insignifikant, indikeret ved et insignifikant interaktionsled og/eller at interaktionsleddet ikke giver et betydeligt positivt bidrag til modellens forklaringskraft (målt som justeret R 2 ), vurderes det, at interaktionsleddene samlet udretter mere skade end gavn i modellen. I disse tilfælde baseres analysen på resultaterne fra en model uden interaktion. For at undersøge om økonomisk og kulturel kapital interagerer signifikant i effekten på politiske holdninger estimeres først en model med interaktionsled. For at sikre, at resultaterne er robuste over for de to forskellige operationaliseringer af økonomisk kapital er der estimeret tre modeller: Model A som inddrager både indkomst og boligværdi; model B, som kun inddrager indkomst; og model C, som kun inddrager boligværdi. Resultaterne af de tre modelspecifikationer fremgår af tabel 5.2, hvor fodtegnet Ø henviser til, at den afhængige variabel i modellerne er økonomiske holdninger, mens AL henviser til autoritærelibertære holdninger som afhængig variabel. Tabellen angiver signifikansen af de enkelte variable og 58

62 interaktionsled baseret på en F-test af den samlede variabel. Desuden sammenlignes modellernes justerede R 2 med den justerede R 2 for en tilsvarende specificeret model uden interaktionsled. Tabel 5.2: Signifikans for variable og interaktionsled i forklaring af politiske holdninger. Økonomiske holdninger Autoritære-libertære holdninger Model A Ø B Ø C Ø A AL B AL C AL Køn i/s i/s i/s i/s i/s i/s Alder *** *** *** ** *** *** Bopæl i/s i/s i/s i/s i/s i/s Indkomst i/s i/s - i/s i/s - Boligværdi * - * i/s - i/s Kulturel kapital i/s * i/s *** *** *** Interaktion (Indkomst X Kulturel kap.) i/s i/s - i/s i/s - Interaktion (Boligværdi X Kulturel kap.) i/s - i/s i/s - i/s Justeret R 2 0,115 0,091 0,094 0,163 0,139 0,142 Justeret R 2 for model uden interaktion 0,111 0,091 0,092 0,159 0,133 0,146 Interaktionsleddets bidrag til justeret R 2 0,004 <0,001 0,002 0,004 0,006 0,004 Antal respondenter Anm: p-værdier baseret på F-test af den samlede variabels signifikans. ***: p<0,001; **: p<0,01; *: p<0,05; i/s: p 0,05; -: variabel indgår ikke i modellen. Fodtegn Ø og AL henviser til, om den afhængige variabel er økonomiske holdninger (Ø) eller autoritære-libertære holdninger (AL). Af tabel 5.2 fremgår det, at ingen af interaktionsleddene er signifikante uanset modelspecifikation og uanset om den afhængige variabel er økonomiske eller autoritære-libertære holdninger. Dette må betegnes som en kraftig indikation af, at kulturel og økonomisk kapital ikke interagerer i deres effekt på økonomiske og autoritære-libertære holdninger. Med andre ord afhænger betydningen af hhv. kulturel og økonomisk kapital ikke af, hvor meget en vælger har af den anden type kapital. Denne indikation understøttes desuden af, at inddragelsen af interaktionsled kun bidrager til den justerede R 2 for modellerne på tredje decimal, hvilket ikke vurderes som et betydeligt bidrag. Samlet set findes der altså ikke støtte til en forventning om signifikante interagerende effekter af kapitalformerne på politiske holdninger. Inddragelse af interaktionsled i modelspecifikationerne vurderes derfor ikke at være en gevinst for modellen og udelades af de endelige modeller. Det skal desuden understreges, at signifikansen for indkomst, boligværdi og kulturel kapital i ovenstående tabel er betinget af, at de øvrige kapital-indikatorer har værdien 0 (for kulturel kapital) eller er sat til referencekategorien (for indkomst og boligværdi) pga. inddragelsen af interaktionsleddet. For et mere retvisende billede af effekten af de enkelte kapitaltyper henvises til afsnit 5.3. Mere substantielt indikerer fraværet af interaktion, at det er rimeligt at erstatte Bourdieus egne dimensioner i det sociale rum (kapitalvolumen og -sammensætning) med økonomisk og kulturel kapital. Hvis effekterne af kapitaltyperne på de politiske holdninger havde interageret og altså været betinget af 59

63 hinanden, ville det netop indikere, at det var summen af de to kapitaler (kapitalvolumen) og/eller forholdet mellem kapitalerne (sammensætning), der var afgørende for effekten af det sociale rum på politiske holdninger. Resultaterne i tabel 5.2 indikerer imidlertid, økonomisk og kulturel kapital har uafhængige effekter på de politiske holdninger. Det betyder, at begreberne økonomisk og kulturel kapital både er enklere at måle end kapitalvolumen og -sammensætning, og at det også empirisk er mere præcist at betragte økonomisk og kulturel kapital som adskilte effekter, hvor kapitalvolumen og -sammensætning ifølge resultaterne her, blander de to uafhængige effekter sammen. Det skal understreges, at det ikke betyder at anvendelsen af kapitalvolumen og -sammensætning som begreber generelt set er forkerte. For det første handler resultatet her kun om kapitalernes betydning for politiske holdninger. I andre undersøgelser er en skelnen mellem kapitalvolumen og -komposition sandsynligvis mere interessant. For det andet er resultaterne tidsligt bundet til tidspunktet for dataindsamlingen, dvs. august Bourdieus egne undersøgelser stammer helt tilbage fra 1960erne og det er derfor en mulighed, at en skelnen mellem volumen og komposition var mere relevant på daværende tidspunkt. 5.3 Undersøgelse af specialets hypoteser Efter de indledende analyser af effekternes linearitet og eksistensen af interaktion i modellerne kan de endelige modeller nu estimeres. Resultaterne analyseres i forhold til specialets hypoteser om, at økonomisk kapital udgør det strukturelle grundlag for den økonomiske holdningsdimension og kulturel kapital udgør det strukturelle grundlag for den autoritære-libertære holdningsdimension. Først undersøges effekterne på den økonomiske holdningsdimension i afsnit og dernæst på den autoritære-libertære holdningsdimension i afsnit Økonomiske holdninger I undersøgelsen af økonomisk og kulturel kapitals betydning for økonomiske holdninger er der, som i afsnit 5.2, estimeret tre forskellige specifikationer af modellen. Resultaterne fremgår af tabel 5.3. Forskellen på de tre modeller er som ovenfor operationaliseringen af økonomisk kapital som enten kombinationen af indkomst og boligværdi (model I Ø ), kun indkomst (Model II Ø ), eller kun boligværdi (III Ø ). Model Model I Ø er den primære model, mens modellerne II Ø og III Ø anvendes til at undersøge resultaternes robusthed i forhold til de forskellige operationaliseringer af økonomisk kapital. Der er gennemført relevante forudsætningstests (jf. Stubager 2008a) af modellerne og der er ikke konstateret alvorlige forudsætningsbrud. 60

64 Tabel 5.3: Økonomisk og kulturel kapitals betydning for økonomiske holdninger Model Model I Ø Model II Ø Model III Ø Konstant 73,740 *** 70,689 *** 58,342 *** Kontrolvariable Køn Kvinde 0,916 0,936 2,422 Mand (ref.) Alder *** *** *** år 14,365 * 10,423 15,002 ** år 6,159 3,382 9,110 * år -0,067-2,387 5, år -9,894* -11,333** -5, år -2,184-3,619 2,400 Over 70 år (ref.) Bopæl Hovedstadsområdet -0,545 1,112 0,920 Provinsbyer over indbyggere 1,111 2,102 0,194 Mindre byer og landdistrikter (ref.) Økonomisk og kulturel kapital Indkomst ** *** Mindre end kr. -14,152* -19,221*** kr. -19,062*** -24,464*** kr. -13,964** -17,368*** kr. -13,319** -16,754*** kr. -16,171*** -18,510*** kr. -13,413** -15,614*** kr. -6,959-7, kr. -14,992** -15,372** kr. -16,827** -16,437** 1 mio. kr. eller derover (ref.) - - Forventet salgsværdi af egen bolig * *** Bor ikke i egen bolig -9,234* -14,205*** Mindre end kr. -13,112-20,189** kr. -13,489** -18,194*** kr. -11,977** -15,809*** kr. -6,539-9,477** kr. -3,471-8,147* kr. -4,261-4,962 3 mio. kr. eller derover (ref.) - - Kulturel kapital -0,076-0,088* -0,062 Justeret R 2 0,111 *** 0,091 *** 0,092 *** Antal respondenter Anm: *: p<0,05; **: p<0,01; ***: p<0,001. Estimeret med OLS-regression med økonomiske holdninger som afhængig variabel. Økonomiske holdninger er skaleret fra med 0 som socialistisk pol og 100 som kapitalistisk pol. Fodtegn Ø henviser til, at den afhængige variabel i modellerne er økonomiske holdninger. Resultaterne fra model I Ø viser først og fremmest, at både husstandsindkomst og forventet salgsværdi af egen bolig har en signifikant effekt på økonomiske holdninger, mens effekten af kulturel viden er insignifikant. For indkomsts vedkommende er næsten samtlige indkomstgrupper signifikant mere socialistisk orienterede end referencegruppen, som er de højest lønnede med en husstandsindkomst på 1 61

65 mio. kr. eller derover. Da den mest socialistisk orienterede gruppe er dem med en husstandsindkomst i intervallet , kunne det indikere en tendens til, at jo højere husstandsindkomst, desto mere kapitalistisk orienteret er vælgerne. I intervallerne mellem disse to yderpunkter er der imidlertid ikke støtte til en sådan lineær fortolkning, på linje med resultaterne i de bivariate analyser. Gruppen med de laveste indkomster er marginalt mere socialistisk orienteret end indkomstintervallet lige over, men dette skyldes formentlig, at der er mange studerende i dette interval, hvis økonomiske holdninger kan basere sig på en forventning om at få en højere indkomst inden for en nær fremtid. I indkomstintervallerne fra til 1 mio. kr. synes den gennemsnitlige økonomiske holdning i grupperne at variere betragteligt uden en entydig tendens. Den maksimale forskel mellem indkomstgruppernes gennemsnitlige økonomiske holdninger er på ca. 19 point svarende til knap 1/5 af skalaen, hvilket må betegnes som en stor effekt. Samlet giver resultaterne for indkomst betinget støtte til specialets første hypotese: Indkomst har en stor og signifikant effekt på holdninger, men der kan ikke findes en entydig tendens i sammenhængen, hvilket kan tyde på, at husstandsindkomsts betydning for økonomiske holdninger er mere kompleks end skitseret i kapitel 3. Som nævnt der, kan der imidlertid også stilles spørgsmålstegn ved validiteten af indkomst som mål for økonomisk kapital. Indkomst må teoretisk anses for et mål for afkast af investeret kapital, frem for egentlig økonomisk kapital som formue. Derfor er boligværdi også inddraget i analyserne som en sandsynligvis mere valid indikator for økonomisk kapital. For boligværdi ses en mere entydig tendens i effekten på økonomiske holdninger blandt de vælgere, der ejer deres egen bolig. Forenklet sagt indikerer resultaterne, at jo højere forventet salgsværdi af egen bolig, desto mere kapitalistisk orienteret er vælgerne. Gruppen af vælgere med boligværdi på 3 mio. kr. eller derover viser sig imidlertid kun signifikant mere kapitalistisk orienterede end vælgere med en boligværdi mellem kr. og kr. Den største forskel i økonomiske holdninger mellem boligværdierne er ikke helt så stor som for indkomst, hvilket kan pege på, at boligværdi ikke differentierer helt så godt som indkomst mellem grupper med forskellige økonomiske holdninger. Dette kan imidlertid også skyldes, at der er færre kategorier på variablen for boligværdi end for indkomst. Samlet må effekten af boligværdi betegnes som stor. På linje med resultaterne for indkomst giver resultaterne for boligværdi støtte til specialets første hypotese om at økonomisk kapital udgør det strukturelle grundlag for økonomiske holdninger. Sammenhængen har også en mere entydig retning, hvilket svarer godt til den højere forventede validitet end indkomst. Resultaterne for kontrolvariablene viser, at holdningsforskellene mellem aldersgrupperne på den økonomiske dimension ikke blot skyldes økonomisk og kulturel kapital. Som nævnt i de indledende analyser er det imidlertid ikke her muligt at skelne mellem generations- og livscyklus-effekter, hvorfor det må 62

66 overlades til andre at arbejde videre med forståelsen og fortolkningen af denne effekt. Køn viser sig insignifikant og den ligeledes insignifikante effekt af bopæl indikerer, at den økonomiske holdningsdimension ikke har strukturelt grundlag i en konflikt mellem land og by. Resultaterne af modellerne II Ø og III Ø viser også insignifikante effekter af køn og bopæl og en signifikant effekt af alder. Indikatorerne for økonomisk kapital er også begge signifikante, men noget stærkere her, når der ikke kontrolleres for den anden indikator for økonomisk kapital. Dette indikerer som forventet, at indkomst og boligværdi er indikatorer for den samme underliggende variabel (økonomisk kapital) og derfor kan forklare noget af den samme variation, men samtidigt bidrager selvstændigt til at måle økonomisk kapital. Kulturel kapital viser sig desuden signifikant i model II Ø på 0,05-niveau. Dette tyder umiddelbart på, at boligværdi forklarer noget variation i økonomiske politiske holdninger, som kulturel kapital også kan forklare. I lyset af, at p-værdien for kulturel viden i model I Ø er 0,075 er det imidlertid en relativt lille ændring i signifikansniveauet af variablen. Kombineret med lignende resultater i tabel 6.2 i kapitel 6 anlægges her den fortolkning, at kulturel kapital har en svag effekt på økonomiske holdninger. Effekten balancerer på det givne datagrundlag på grænsen mellem at være signifikant og insignifikant. Denne effekt var ikke forventet og er også lille sammenlignet med betydningen af indikatorerne for økonomisk kapital. Resultatet er imidlertid i overensstemmelse med resultaterne hos Harrits et al. (2009a), der finder, at økonomiske holdninger ikke helt følger diagonalen i det sociale rum (der jf. appendiks A fortolkes som én kapitaltype), men er lidt skæv, hvilket indikerer en effekt af den anden kapitaltype for økonomiske holdninger således en stærk effekt af økonomisk kapital og svag effekt af kulturel kapital. Den svage, men nogle steder signifikante effekt af kulturel kapital er således ikke umiddelbart teoretisk forventet, men er i overensstemmelse med resultaterne hos Harrits et al. (2009a), hvilket indikerer, at det ikke skyldes manglende validitet af det nyudviklede mål for kulturel kapital. De store og signifikante effekter af både indkomst og boligværdi giver samlet set betydelig støtte til specialets første hypotese om, at økonomiske holdninger har et strukturelt grundlag i økonomisk kapital. I kapitel 3 og 4 blev det bemærket, at indkomst teoretisk set er et mindre præcist mål for kapital, da indkomst jo måler afkast af investeret kapital (af flere forskellige former), mens boligværdi har karakter af egentlig økonomisk formue. Denne pointe kan være medvirkende til, at sammenhængen mellem indkomst og økonomiske holdninger ikke er monoton. Samtidig viste indkomst sig signifikant, også når der kontrolleres for boligværdi, så det anses ikke for relevant at trække variablen ud af modellen. 63

67 5.3.2 Autoritære-libertære holdninger Tabel 5.4 rapporterer koefficienterne for de tre modelspecifikationer med autoritære-libertære holdninger som afhængig variabel. I AL inkluderer således begge mål for økonomisk kapital, mens model II AL kun inkluderer indkomst og III AL kun inkluderer boligværdi. Tabel 5.4: Økonomisk og kulturel kapitals betydning for autoritære-libertære holdninger Model Model I AL Model II AL Model III AL Konstant 64,026 *** 64,546 *** 73,388 *** Kontrolvariable Køn Kvinde 0,824 0,687 0,529 Mand (ref.) Alder ** *** *** år -3,311-6,894-7, år -8,620* -11,904** -11,402** år -1,233-4,248-3, år -7,538* -10,220** -9,690** år -0,444-2,522-2,021 Over 70 år (ref.) Bopæl Hovedstadsområdet -2,576-3,071-3,777 Provinsbyer over indbyggere -1,067-1,447-2,159 Mindre byer og landdistrikter (ref.) Økonomisk og kulturel kapital Indkomst * Mindre end kr. 3,099-0, kr. 14,785 *** 10,570 * kr. 9,800 * 6, kr. 8,859 * 6, kr. 7,536 6, kr. 8,332 * 7, kr. 8,462 * 7,795 * kr. 1,277 1, kr. 1,002 1,377 1 mio. kr. eller derover (ref.) - - Forventet salgsværdi af egen bolig *** ** Bor ikke i egen bolig -9,039** -6,084* Mindre end kr. -5,896-2, kr. 0,388 1, kr. -10,768** -7,617* kr. -0,437 0, kr. -6,194-3, kr. 0,906 1,568 3 mio. kr. eller derover (ref.) - - Kulturel kapital -0,327*** -0,327*** -0,337*** Justeret R 2 0,159 *** 0,133 *** 0,146 *** Antal respondenter Anm: *: p<0,05; **: p<0,01; ***: p<0,001. Estimeret med OLS-regression med økonomiske holdninger som afhængig variabel. Økonomiske holdninger er skaleret fra med 0 som socialistisk pol og 100 som kapitalistisk pol. Fodtegn AL henviser til at den afhængige variabel er autoritære-libertære holdninger. 64

68 Modellerne i tabel 5.4 viser først og fremmest at kulturel kapital har en signfikant negativ effekt på autoritære-libertære holdninger uanset operationalisering af økonomisk kapital. Kulturel kapital har således en koefficient på -0,327 i model I AL og II AL og en koefficient på -0,337 i model III AL. Det vil sige, at modellen indikerer at grupper med højere kulturel kapital i gennemsnit er mere libertært orienterede end grupper med mindre kulturel kapital. Der er også substantielt tale om en stor effekt, da den maksimale ændring i kulturel kapital ifølge modellen betyder en gennemsnitlig ændring på ca. 33 point på skalaen for autoritære-libertære holdninger, altså ca. en tredjedel af den samlede holdningsdimension. Koefficienten for kulturel kapital giver altså kraftig støtte til specialets anden hypotese om, at kulturel kapital udgør det sociostrukturelle grundlag for de autoritære-libertære holdninger. Imidlertid må den konklusion nuanceres, når koefficienterne for økonomisk kapital inddrages. I både Model I AL og III AL er indikatorerne for økonomisk kapital nemlig signifikante, hvilket ikke var forventet i det teoretiske argument i kapitel 3. Dette resultat strider ikke nødvendigvis mod hypotesen om, at kulturel kapital er det strukturelle grundlag for autoritære-libertære holdninger, men indikerer at det strukturelle grundlag for denne holdningsdimension ikke kan isoleres til kulturel kapital. Boligværdi, der er signifikant i både model I AL og III AL, synes her at være den stærkeste forklaringsfaktor af de to indikatorer for økonomisk kapital, men forskellene mellem grupperne viser et noget rodet billede: I model I AL viser der sig groft sagt tre niveauer. På det mest libertære niveau er dem, der ikke bor i egen bolig og dem, der vurderer deres boligværdi til mellem 1 og 1,5 mio. kr. Dernæst er der et mellemniveau på autoritær-libertær skalaen hvor dem med boliger under kr. og mellem 2 og 2,5 mio. kr. er positioneret. Og på det mest autoritært orienterede niveau er dem med boligværdi over 2,5 mio. kr. Indkomst viser sig ikke signifikant på samme høje niveau som boligværdi i model I AL og er som samlet variabel slet ikke signifikant i model II AL. I model I AL synes også at være tre positioner på den autoritærelibertære skala. Gruppen med indkomster mellem og kr. er klart mest autoritært orienteret. Grupperne med indkomster mellem og kr. er mere libertært orienterede end den lavere lønnede gruppe. Gruppen med indkomster under kr. ligger også gennemsnitligt på dette niveau, men som tidligere nævnt er der sandsynligvis en hel del studerende i denne gruppe, der kan forvente at modtage en betydeligt højere indkomst inden for en nær fremtid og sandsynligvis agerer på baggrund af denne forventning. Mest libertært orienteret er grupperne med en indkomst på kr. eller derover. Modsat for økonomiske holdninger viser effekten af indkomst på autoritære-libertære holdninger sig altså relativt monoton, mens der ikke er samme entydige tendens i sammenhængen mellem boligværdi og autoritære-libertære holdninger. Samlet kan det konstateres der for de autoritære-libertære holdninger er 65

69 en effekt af økonomisk kapital, der ikke var ventet teoretisk. Lige som sammenhængen mellem kulturel kapital og økonomiske holdninger er der imidlertid tale om en væsentligt svagere effekt end af den ventede kapitalform her: kulturel kapital. Denne effekt kan fortolkes på samme måde som kulturel kapitals svage, men signifikante effekt på økonomiske holdninger: Én kapitalform kan forklare hovedparten af det sociostrukturelle grundlag for en politisk holdningsdimension, men det er samtidigt vigtigt at fastholde forståelsen af de sociale strukturer som et samlet socialt rum og ikke reducere dette rum til én konfliktdimension. Denne flerdimensionelle forståelse af de sociale strukturer er netop en af de store styrker i Bourdieus forståelse af de sociale strukturer. Blandt kontrolvariablene viser både model I AL, II AL og III AL at køn og bopæl sig insignifikante. Det indikerer, at det heller ikke er autoritære-libertære holdninger der udgør indholdet i en eventuel land-by skillelinje. Alder er derimod stadig signifikant efter der er kontrolleret for økonomisk og kulturel kapital, hvor årige og de årige viser sig signifikant mere libertært orienterede end gruppen over 70 år. Som tidligere nævnt skal især de åriges ekstreme positioner på begge holdningsdimensioner sandsynligvis forklares med begivenhederne omkring 1968, hvor denne gruppe var unge. Samlet viser resultaterne i tabel 5.4 at kulturel kapital er den vigtigste kapitalform for autoritære-libertære holdninger, hvilket giver støtte til specialets hypotese 2, om at kulturel kapital udgør det strukturelle grundlag for autoritære-libertære holdninger. Den signifikante effekt af indikatorerne for økonomisk kapital betyder dog at billedet må nuanceres: det strukturelle grundlag for autoritære-libertære holdninger er ikke kun kulturel kapital, men både kulturel og økonomisk kapital. Dette resultat kan i det her anvendte teoretiske perspektiv fortolkes som en understregning af, at det er samlet position i det sociale rum og ikke blot én kapitalform der udgør det strukturelle grundlag for de autoritære-libertære holdninger. Effekten af økonomisk kapital er overraskende i lyset af resultaterne hos Stubager (2007; 2009a), der finder en insignifikant effekt af indkomst på uddannelse. Dette kan indikere, at uddannelse, som diskuteret i kapitel 2, blander økonomiske og kulturelle differentieringer, så effekten af uddannelse på politiske holdninger får en mindre klar fortolkning. Anvendelsen af kapitalbegreberne giver mulighed for at skelne mellem disse to adskilte effekter. Lige som kulturel kapitals signifikante effekt på økonomiske holdninger er økonomisk kapitals effekt på autoritære-libertære holdninger i overensstemmelse med resultaterne hos Harrits et al. (2009a). Endnu en gang kan det altså understreges, at det strukturelle grundlag for politiske holdninger ikke kan isoleres til én kapitalform, men til kombinationen af økonomisk og kulturel kapital, som anvendes i forståelsen af sociale strukturer som et socialt rum. 66

70 5.4 Delkonklusion Dette kapitel rummer specialets centrale empiriske analyser af specialets to hypoteser. Ud fra det teoretiske argument er der i kapitel 3 udledt to primære hypoteser om, (1) at økonomisk kapital er det sociostrukturelle grundlag for de økonomiske holdninger, og (2) at kulturel kapital er det sociostrukturelle grundlag for de autoritære-libertære holdninger. Resultaterne i dette kapitel giver en stor, men betinget støtte til begge hypoteser. For det første viste de forventede sammenhænge sig at være klart stærkest, sammenlignet med den kapitaltype, der ikke forventedes at have en effekt på den givne holdningsdimension. Dvs. at økonomisk kapital har en væsentligt større betydning for økonomiske holdninger end kulturel kapital og at kulturel kapital har en væsentligt større betydning for autoritærelibertære holdninger end økonomisk kapital. Resultaterne giver dermed støtte til specialets primære hypoteser. Støtten er imidlertid betinget, fordi det ikke kun er den forventede kapitaltype, der udgør det strukturelle grundlag for de to holdningsdimensioner. Kulturel kapital har tilsyneladende en svag effekt på økonomiske holdninger og økonomisk kapital på autoritære-libertære holdninger. Dette fortolkes i dette speciale som en understregning af vigtigheden af at forstå den sociostrukturelle differentiering som et socialt rum, der er struktureret af flere kapitalformer på en gang, og ikke kan reduceres til én af disse kapitaltyper. I kapitlet er desuden gennemført en række indledende analyser, der undersøger relevansen af to af Bourdieus centrale kritikker af det design og de metoder der anvendes i specialet. Her viste resultaterne for det første, at det er stærkt relevant at diskutere og undersøge lineariteten af uafhængige variables effekter. Undersøgelserne i afsnit 5.1 viste, at en sådan antagelse ikke var rimelig for bl.a. indkomst, hvilket er antaget i andre undersøgelser. For det andet viste resultaterne, at økonomisk og kulturel kapital ikke interagerer signifikant i deres effekt på politiske holdninger. Dermed er der ikke støtte til Bourdieus kritik af muligheden for at isolere effekter af uafhængige variable, men omvendt støtte til tilgangen hos King et al. (1994), som argumenterer for at teste omfanget af interaktion empirisk. I analyserne er også inddraget et eksplorativt element i form af anvendelsen af to forskellige indikatorer for økonomisk kapital: husstandsindkomst og forventet salgsværdi af egen bolig. Boligværdi forventedes teoretisk at være en mere valid indikator for økonomisk kapital end indkomst, der teoretisk må forstås mere som en art afkast end egentlig formue. Omvendt er boligværdi begrænset af, at en stor del af befolkningen ikke ejer deres egen bolig. Resultaterne viste først og fremmest, at begge indikatorer for økonomisk kapital har en uafhængig effekt på begge holdningsdimensioner. For effekten på den økonomiske holdningsdimension viste boligværdi en monoton effekt, mens effekten af indkomst var uden entydig retning. Dette peger på boligværdi som en mere valid indikator for økonomisk kapital end 67

71 indkomst. For de autoritære-libertære holdninger viste indkomst en mere entydig tendens i effekten end boligværdi. Da der ikke teoretisk forventedes en effekt af økonomisk kapital på denne holdningsdimension kan dette være udtryk for en effekt gennem andre mekanismer end dem, der er skitseret i afsnit

72 6. Empirisk sammenligning af kapitalbaserede og skillelinjebaserede modeller I dette kapitel sammenlignes resultaterne fra kapitel 5 med modeller baseret på den traditionelle forståelse af den sociale struktur som klasse og uddannelse. Sammenligningerne fokuserer på de to modelspecifikationers empiriske evne til at forklare variationen i politiske holdninger. Denne analyse er interessant, da resultaterne kan uddybe og nuancere forskelle, fordele og ulemper ved de to teoretiske forståelser af sociale strukturer. Derved skabes også sammenhæng mellem diskussionen i kapitel 2 og det teoretiske argument i kapitel 3. Ved sammenligning af modeller er det afgørende, om modellerne er indlejret i hinanden, dvs. om alle de uafhængige variable i den ene model også forekommer i den anden model. Da økonomisk og kulturel kapital ikke indgår i den traditionelle model og klasse og uddannelse ikke indgår i modellerne i kapitel 5 er modellerne ikke indlejret i hinanden. Der kan skelnes mellem to tilgange til at sammenligne ikke-indlejrede modeller. I den ene tilgang estimeres de to modeller uafhængigt af hinanden og derefter sammenlignes modellernes fit, dvs. hvor godt de hver især beskriver variationen i den afhængige variabel. Denne tilgang har den fordel, at der ikke ændres i modelspecifikationerne, men til gengæld kan forskellene i fit ikke signifikanstestes. Sammenligningen beror derfor på en mere kvalitativ vurdering af forskellene modellernes forklaringskraft i forhold til antallet af uafhængige variable i hver af modellerne. I den anden tilgang kombineres de to modeller i én samlet model. I denne tilgang kan forskellene mellem modellerne signifikanstestes, men i tilfælde som dette speciale, hvor de to modeller muligvis kan forklare den samme variation i den afhængige variabel, kan koefficienterne og signifikanstestene af dem blive usikre pga. multikollinearitet (Gujarati, 2003: 530). For at skabe et så nuanceret billede som muligt inddrages begge tilgange i dette kapitel. I afsnit 6.1 anvendes den første tilgang, så de endelige modeller fra kapitel 5 sammenlignes med tilsvarende modeller baseret på klasse og uddannelse. Her er det interessante om de kapitalbaserede modeller kan forklare mere af variationen i de politiske holdninger end de traditionelle modeller. Dette ville indikere, at sociale strukturer har mere at sige for de politiske holdninger end modeller baseret på klasse og uddannelse indikerer. Det er også en mulighed, at de to forskellige specifikationer af den sociostrukturelle differentiering empirisk forklarer forskellige dele af variationen i de politiske holdninger og specifikationerne derfor reelt ikke er alternativer, men komplementære forklaringer. Derfor samles de to forskellige specifikationer af de sociale strukturer i analyserne i afsnit 6.2 for at undersøge om det er den samme variation i de politiske holdninger der forklares af de to modeller, eller effekterne af klasse og 69

73 uddannelse er uafhængige af effekterne af økonomisk og kulturel kapital. Her anvendes den anden tilgang til sammenligning af modeller. I afsnit 6.3 samles op på resultaterne. 6.1 Er kapitalbaserede modeller bedre til at forklare politiske holdninger? For at undersøge de traditionelle og de kapitalbaserede modellers relative evne til forklare variationen i de politiske holdninger er estimeret to forskellige modelspecifikationer (X og Y) for hver af de to politiske holdningsdimensioner (givet ved fodtegn Ø for økonomiske holdninger og AL for autoritære-libertære holdninger). Modellerne X Ø og X AL (fremover samlet omtalt som modelspecifikationen X) er en re-estimeret udgave af modellerne I Ø og I AL i kapitel 5, og er altså baseret på en teoretisk beskrivelse af den sociostrukturelle differentiering som forskelle i økonomisk og kulturel kapital. Disse modeller benævnes også fremover de kapitalbaserede modeller. Modellerne er re-estimeret for at kunne sammenligne med modelspecifikationerne Y Ø og Y AL, der inddrager klasse og uddannelse frem for økonomisk og kulturel kapital. En sammenligning af X- og Y-modellerne kræver at de er estimeret på grundlag af de samme respondenter. Da nogle respondenter ikke har en valid værdi på variablene for klasse og/eller uddannelse, som indgår i Y-modellerne, er det nødvendigt at udelade dem fra analyserne. I både X- og Y-modellerne indgår de samme kontrolvariable som i de øvrige modeller i kapitel 5: køn, alder og bopæl. Som grundlag for sammenligningen af modellernes evne til at forklare variationen i politiske holdninger anvendes en kvalitativ vurdering af forskellene i den justerede R 2. En fordel ved den justerede R 2 er, at den tager højde for antallet af estimerede koefficienter, der varierer betydeligt mellem de to modelspecifikationer (X og Y). Det modvirker den fordel de kapitalbaserede modeller (X) ville have i en sammenligning af den rene R 2, da der indgår flere koefficienter her. Desuden sammenlignes modellernes AIC-værdier (Akaike s Information Criterion), der er et mål for modellernes evne til at forklare variationen i de politiske holdninger. AIC har lige som justeret R 2 indregnet en straf for modeller med mange uafhængige variable, der giver mange koefficienter. Den foretrukne model er den med den laveste AICværdi. AIC er afhængig af antallet af respondenter og den afhængige variabel og kan derfor kun anvendes til at sammenligne modeller med samme afhængige variabel og baseret på de samme respondenter. AIC for fx model X Ø kan derfor ikke sammenlignes med AIC for hverken modeller med autoritære-libertære holdninger som afhængig variabel eller AIC for model I Ø med et andet antal respondenter. Den substantielle forskel på justeret R 2 og AIC er primært, at AIC straffer antallet af koefficienter hårdere end justeret R 2, hvilket er hensigtsmæssigt for at undgå at give de kapitalbaserede modeller (med flere koefficienter) en fordel i sammenligningen. Derved opnås en relativt hård test af de kapitalbaserede modeller i sammenligning med modeller baseret på klasse og uddannelse. Resultaterne af modellerne X og Y for både økonomiske og autoritære-libertære holdninger fremgår af tabel

74 Tabel 6.1: Empirisk sammenligning af kapitalbaserede og traditionelle konceptualiseringer af den sociostrukturelle differentiering i forhold til at forklare økonomiske og autoritære-libertære holdninger. Økonomiske holdninger Autoritære-libertære holdninger Model X Ø Y Ø X AL Y AL Konstant 74,362 *** 44,435 *** 63,091 *** 43,354 *** Køn Kvinde 0,506 2,671 1,500 3,069 Alder *** *** ** ** år 17,382 ** 12,714-3,820-1, år 7,017 2,843-8,539* -7, år -0,404-0,558-0,604-2, år -9,303* -11,588* -7,171-10,649* år -1,482-2,636 0,134-5,229 Bopæl Hovedstadsområdet 0,189 0,490-3,366-4,834* Provinsbyer over indbyggere 1,681 2,107-1,006-1,308 Indkomst * ** Mindre end kr. -13,463* 2, kr. -18,198*** 16,081 *** kr. -13,076** 10,858 ** kr. -12,287** 9,793 * kr. -14,879** 8,727 * kr. -13,021** 9,178 * kr. -5,685 9,524 * kr. -15,190** 1, kr. -14,563** 2,413 Forventet salgsværdi af egen bolig ** *** Bor ikke i egen bolig -10,511** -8,406* Mindre end kr. -17,550* -5, kr. -15,458*** -0, kr. -12,603** -11,878*** kr. -7,520* -0, kr. -5,316-5, kr. -3,654-0,492 Kulturel kapital -0,093 * -0,326 *** Klasse ** Ufaglærte arbejdere -6,431-1,600 Faglærte arbejdere -3,752 0,376 Lavere funktionær 4,296-3,621 Højere funktionær 8,778 * -0,875 Selvstændig 13,172 ** -0,359 Under uddannelse 0,662-12,749* Uddannelse *** Grundskole -1,946 21,565 *** Gymnasium mm. 7,588 14,868 *** Erhvervsfaglig uddannelse 1,291 18,716 *** Kort videregående 3,064 10,776 *** Mellemlang videregående 0,848 5,873 * Justeret R 2 0,124 *** 0,087 *** 0,171 *** 0,134 *** Akaike Information Criterion (AIC) 523,2 539,6 469,4 486,5 Antal respondenter Anm: *: p<0,05; **: p<0,01; ***: p<0,001. Referencekategorien er mand over 70 år, der bor i mindre by eller landdistrikt. I modellerne X Ø og X AL har han desuden en husstandsindkomst på 1 mio. kr. eller derover og en boligværdi på 3 mio. kr. eller derover. I modellerne Y Ø og Y AL er han pensionist, efterlønsmodtager eller lign. og har en lang videregående uddannelse. 71

75 Modellerne X Ø og X AL i tabel 6.1 inkluderer som nævnt færre respondenter end modellerne I Ø og I AL i kapitel 5, hvilket betyder at koefficienterne ændres en smule. I model X Ø for de økonomiske holdninger betyder det, at effekten af kulturel kapital bliver signifikant. Dette resultat er diskuteret i afsnit 5.3 og fortolkes som et udtryk for, at den relevante position i det sociale rum ikke kan reduceres til mængde af økonomisk kapital. I model X AL for autoritære-libertære holdninger bliver forskellen mellem indkomstintervallet kr. og referenceintervallet (1 mio. kr. eller derover) signifikant sammenlignet med model I AL. Denne forskel har dog ingen betydning for konklusionen i afsnit 5.3 om indkomsts betydning for de autoritære-libertære holdninger. Både model X Ø og X AL har lidt højere justeret R 2 end hhv. model I Ø og I AL, men disse forskelle er hhv. 0,013 for X Ø og 0,012 for X AL, hvilket ikke har substantiel betydning. Samlet set er konklusionerne fra afsnit 5.3 robuste for at udelade respondenter, der ikke har angivet en klasse eller en uddannelse. I tabel 6.1 fremgår også resultaterne af model Y Ø og Y AL, hvor målene for økonomisk og kulturel kapital er erstattet af klasse og uddannelse, som er det sociostrukturelle grundlag i de etablerede skillelinjer i Danmark (jf. kapitel 2). I model Y Ø viser klasse sig signifikant, mens uddannelse er insignifikant. Blandt klasserne viser de selvstændige sig klart mest kapitalistisk orienteret, mens de mest socialistisk orienterede grupper er de ufaglærte og faglærte arbejdere. De højere funktionærer er også relativt kapitalistisk orienterede, mens de lavere funktionærer ligger nogenlunde midt mellem de selvstændige og arbejderne (set som samlet gruppe) på den økonomiske holdningsdimension. Blandt kontrolvariablene er alder signifikant og viser et tilsvarende mønster mellem aldersgrupperne som i analyserne i afsnit 5.3, hvor dette mønster diskuteres. Hverken køn eller bopæl er signifikant for økonomiske holdninger. Resultaterne af model Y Ø synes altså at give støtte til eksistensen af et klassebaseret position divide omkring den økonomiske holdningsdimension. Imidlertid er modellens forklaringskraft relativt lav med en justeret R 2 - værdi under 0,09, hvilket samlet indikerer, at klasse har en betydning for økonomiske holdninger, men ikke kan forklare en særligt stor andel af variationen i dem. I model Y AL for autoritære-libertære holdninger er køn igen insignifikant. For bopæl er respondenter i hovedstadsområdet signifikant mere libertært orienterede end referencegruppen i mindre provinsbyer og landdistrikter. Samlet er bopælsvariablen imidlertid insignifikant, så denne forskel betyder ikke, at bopæl bidrager signifikant til modellen. Alder er signifikant og viser et mønster svarende til model I AL i afsnit 5.3. Klasse viser sig ikke at have en signifikant betydning for autoritære-libertære holdninger, mens effekten af uddannelse er signifikant. Effekten af uddannelse er monoton for de fleste uddannelsesgrupper, med gruppen med lavest uddannelse (folkeskole) som de mest autoritært orienterede og gruppen med længst uddannelse som de mest libertært orienterede. De mellemliggende grupper er fordelt nogenlunde efter 72

76 længde af uddannelse, så mellemlang videregående uddannelse er næst mest libertær efterfulgt af kort videregående uddannelse og erhvervsfaglig uddannelse. Gruppen med gymnasiel uddannelse er i gennemsnit placeret mellem den erhvervsuddannede gruppe og gruppen med kort videregående uddannelse. Resultaterne svarer i høj grad til resultaterne hos Stubager (2007: 100), der dog ikke inddrager gymnasieuddannede som separat kategori. Resultaterne giver således støtte til position divide-elementet i den uddannelsesbaserede skillelinje der beskrives i kapitel 2. Værdien af den empiriske støtte til det klassebaserede og uddannelsesbaserede position divide afhænger imidlertid af det teoretiske argument bag disse effekter. Det teoretiske grundlag for netop disse to effekter blev diskuteret i kapitel 2, hvor det blev vist, at der er problemer i den teoretiske specificering af begge begreber. For sammenligningens skyld accepteres resultaterne imidlertid her, som empirisk støtte til et klassebaseret og et uddannelsesbaseret position divide. Af tabel 6.1 fremgår også justeret R 2 og AIC for hver af modellerne. For de økonomiske holdninger er den justerede R 2 for model X Ø højere end for model Y Ø, hvilket indikerer at den kapitalbaserede model kan forklare mere af variationen i de økonomiske holdninger end modellen baseret på klasse og uddannelse. Den kapitalbaserede model har også den laveste AIC af modellerne X Ø og Y Ø, hvilket understøtter en konklusion om, at den kapitalbaserede model bedre beskriver variationen i de økonomiske holdninger. For de autoritære-libertære holdninger er billedet det samme: den kapitalbaserede model (X AL ) har både en højere justeret R 2 og lavere AIC end modellen baseret på klasse og uddannelse (Y AL ). Som nævnt ovenfor tager både den justerede R 2 og AIC højde for antallet af estimerede koefficienter, så den højere justerede R 2 og lavere AIC må anses for valide indikationer for, at den kapitalbaserede model er bedre end modellen baseret på klasse og uddannelse til at beskrive variationen i både de økonomiske og de autoritærelibertære politiske holdninger. Sammenligningerne baseret på den første tilgang til at sammenligne ikkeindlejrede modeller peger således på de kapitalbaserede modeller som de foretrukne. 6.2 Forklarer modellerne den samme variation i politiske holdninger? I dette afsnit undersøges om de to teoretiske specifikationer empirisk forklarer den samme variation i de politiske holdninger. Dette kan give en indikation af, om og i hvor høj grad kapitalbegreberne kan erstatte klasse og uddannelse som sociostrukturelle grundlag for politiske holdninger. Alternativet er, at de er komplementære forklaringer, så klasse og uddannelse forklarer en anden delmængde af variationen i de politiske holdninger end økonomisk og kulturel kapital. Dette undersøges ved at inddrage alle fire sociostrukturelle differentieringsprincipper: økonomisk kapital, kulturel kapital, klasse og uddannelse, i samme model. Hvis effekterne af de sociostrukturelle variable er uændret i sammenligning med resultaterne i afsnit 6.1 indikerer det, at der er tale om komplementære effekter. Hvis betydningerne af 73

77 den ene gruppe variable på den anden side forsvinder, kan det indikere at det er fælles variation de to variable forklarer. Der er en række problemer knyttet til at samle flere alternative modeller i én model, hvoraf den primære handler om potentiel multikollinearitet, dvs. for stærk sammenhæng mellem to eller flere af de uafhængige variable til, at OLS-metoden kan skelne mellem effekterne af de enkelte variable på det givne datagrundlag. Multikollinearitet leder til betydelige problemer med både ustabile koefficienter og forhøjede standardfejl, som kan lede til, at selv meget stærke effekter bliver insignifikante (Stubager, 2008a: 19). En anden måde at beskrive problematikken på, er i forholdet mellem antallet af koefficienter og antallet af respondenter. Når de to modeller kombineres, estimeres i alt 37 koefficienter, hvilket med et datagrundlag på hhv. 567 og 656 respondenter er at presse data relativt hårdt. Især hvis der er stærke sammenhænge mellem de uafhængige variable, hvilket ikke er utænkeligt, da de to specifikationer af sociale strukturer umiddelbart forventes at være overlappende. Om der er problemer med multikollinearitet er imidlertid et empirisk spørgsmål. Når begge modeller er baseret på flere kategoriske uafhængige variable findes der ikke deciderede tests af omfanget af multikollinearitet (Stubager, 2008a: 34-35). Det er derfor nødvendigt at være ekstra opmærksom på tegn på multikollinearitet i resultaterne, og tage relevante forbehold i fortolkningen af resultaterne. På trods af de potentielle forbehold er resultaterne af analyserne i dette afsnit alligevel interessante især i kombination med resultaterne fra afsnit 6.1. Modellerne, der kombinerer modellerne X og Y fra afsnit 6.1 benævnes Z Ø og Z AL for hhv. økonomiske og autoritære-libertære holdninger som afhængig variabel. Resultaterne fremgår af tabel 6.2 nedenfor. 74

78 Tabel 6.2: Empirisk sammenligning af betydningen af økonomisk kapital, kulturel kapital, klasse og uddannelse for økonomiske og autoritære-libertære holdninger. Model Model Z Ø Model Z AL Konstant 70,546 *** 58,264 *** Køn Kvinde 0,820 1,526 Alder *** * år 15,964 * 2, år 4,896-6, år -2,598-1, år -11,088* -7, år -2,650-2,195 Bopæl Hovedstadsområdet -0,315-2,743 Provinsbyer over indbyggere 1,518-0,399 Indkomst * Mindre end kr. -10,709-2, kr. -15,860** 12,352 ** kr. -11,382* 8, kr. -10,221* 6, kr. -12,568** 5, kr. -12,252* 6, kr. -5,117 7, kr. -15,651** 0, kr. -14,186** 1,623 Forventet salgsværdi af egen bolig * *** Bor ikke i egen bolig -9,578* -8,650* Mindre end kr. -16,139* -4, kr. -13,934** -2, kr. -12,278** -13,204*** kr. -6,764-1, kr. -4,587-6, kr. -3,864-1,400 Kulturel kapital -0,098* -0,260*** Klasse Ufaglærte arbejdere -4,612-3,583 Faglærte arbejdere -5,256-2,780 Lavere funktionær 3,274-3,933 Højere funktionær 5,143-0,650 Selvstændig 10,408 * -0,514 Under uddannelse -0,225-11,069 Uddannelse *** Grundskole -1,355 15,370 *** Gymnasium mm. 6,820 10,593 ** Erhvervsfaglig uddannelse 2,493 14,135 *** Kort videregående 3,141 6,423 * Mellemlang videregående 0,543 2,311 Justeret R 2 0,132 *** 0,220 *** Antal respondenter Anm: *: p<0,05; **: p<0,01; ***: p<0,001. Referencekategorien er mand over 70 år, der bor i mindre by eller landdistrikt. I modellerne X Ø og X AL har han desuden en husstandsindkomst på 1 mio. kr. eller derover og en boligværdi på 3 mio. kr. eller derover. I modellerne Y Ø og Y AL er han pensionist, efterlønsmodtager eller lign. og har en lang videregående uddannelse. I model Z Ø er effekterne af boligværdi og kulturel kapital signifikante for variablene samlet set. For indkomst er flere af forskellene mellem indkomstgrupperne signifikante, men variablen bidrager ikke samlet set 75

79 signifikant til modellen. Dette resultat for indkomst er en typisk indikation på problemer med multikollinearitet, som uddybes i næste afsnit. Uddannelse er insignifikant som i model Y Ø, mens klasse, modsat resultatet i model Y Ø, viser sig ikke at bidrage signifikant til modellen på trods af enkelte signifikante forskelle mellem klasserne. Effekten af køn og bopæl er insignifikant, mens effekten af alder er signifikant som i de øvrige modeller for de økonomiske holdninger i både afsnit 6.1 og kapitel 5. Netop dette billede med signifikante forskelle mellem indkomstgrupper og mellem klasser, der alligevel ikke bidrager signifikant til modellen, er et typisk tegn på betydelige problemer med multikollinearitet. I lyset af den stærke sammenhæng som kan forventes mellem klasse og indkomst (se fx Houtman et al., 2008: 88) og det hårdt pressede datagrundlag er det ikke et overraskende problem. De stærke indikationer på multikollinearitet betyder også, at de estimerede koefficienter er meget usikre, hvorfor de ikke behandles yderligere. Imidlertid indikerer selve det faktum, at der er så store problemer med multikollinearitet, at klasse og indkomst (og til dels boligværdi) ud over at korrelere højt med hinanden også kan forklare den samme variation i de økonomiske politiske holdninger. Det skal understreges, at der er tale om en svag indikation, der bygger på forekomsten af multikollinearitet og ikke kan signifikanstestes. Sammen med resultaterne i afsnit 6.1 synes det samlede billede at være, at kulturel og især økonomisk kapital kan redegøre for klasses effekt på økonomiske holdninger. Denne konklusion bidrager til undersøgelserne hos både Houtman et al. (2008) og Harrits et al. (2009a). I forhold til Houtman viser resultaterne, at en mindre pragmatisk anvendelse af begeberne om økonomisk og kulturel kapital stadigt kan redegøre for klasses forklaringskraft. Her ses kapitalbegreberne imidlertid ikke som aspekter ved klasse, men i stedet som den underliggende struktur, som klasser er positioner i. I forhold til Harrits et al. (2009a) understøtter resultaterne værdien af blikket for både økonomisk og kulturel kapital frem for en éndimensionel klasseforståelse. I lyset af de forbehold i konklusionerne, som problemerne med multikollinearitet medførte, ville det yderligere kunne styrke konklusionerne at anvende den teoretiske og metodiske tilgang i dette speciale på et større datagrundlag med henblik på at undgå problemerne med multikollinearitet. I model Z AL synes problemer med multikollinearitet væsentligt mindre. Begge indikatorer for økonomisk kapital har som i model X AL en signifikant effekt på holdningsdimensionen, mens klasse fortsat er insignifikant. Kulturel kapital fastholder også en stor og signifikant effekt på autoritære-libertære holdninger i den forventede retning. Desuden er effekten af køn og bopæl insignifikant, mens effekten af alder er signifikant som i de øvrige modeller i afsnit 6.1 og kapitel 5. Det virkeligt interessante resultat er, at uddannelse også fastholder en stor og signifikant effekt på trods af kontrollen for økonomisk og kulturel kapital. Økonomisk og kulturel kapital kan dermed ikke fuldt ud erstatte uddannelse som sociostrukturelt 76

80 grundlag for autoritære-libertære holdninger. Effekten af uddannelse er lavere i model Z AL end i Y AL, hvilket indikerer, at en del af uddannelses betydning for autoritære-libertære holdninger i model Y AL kan forklares af kulturel og økonomisk kapital. Imidlertid har uddannelse stadig i model Z AL en substantiel og signifikant effekt på autoritære-libertære holdninger. Dette resultat er uventet ud fra det teoretiske argument i kapitel 3. Resultatet er imidlertid ikke nødvendigvis en udfordring for den teoretiske specificering af de sociale strukturer som et socialt rum. Uddannelse er som diskuteret i kapitel 4 iflg. Bourdieu (1986) en institutionaliseret form for kulturel kapital. I kapitel 4 fokuseredes på, at formel uddannelse danner sin egen form for kulturelle kapital, som kan afvige betydeligt fra den kulturelle kapital en person besidder på andre tidspunkter end netop da den formelle uddannelse opnås. Uddannelse er imidlertid stadig en form for kulturel kapital i Bourdieus forståelse af begrebet. Den signifikante effekt af uddannelse er derfor ikke nødvendigvist udtryk for en svaghed ved at anvende Bourdieus begreb om det sociale rum, men i stedet et problem knyttet til specialets fokus på kropsliggjort kulturel kapital. Resultaterne kan således indikere, at den særlige form for kulturel kapital, som et uddannelsesbevis udgør også er relevant for de autoritærelibertære holdninger. En sådan konklusion kræver imidlertid en revidering eller udvidelse af den teoretiske mekanisme, der er skitseret i kapitel 3 og yderligere undersøgelser, der underbygger resultatet. 6.3 Opsamling Formålet med dette kapitel var at sammenligne den traditionelle og den kapitalbaserede specificering af de sociale strukturer i deres evne til at forklare politiske holdninger. Sammenligningen blev gennemført i to trin med fokus på hhv. modellernes fit og om det er den samme variation i de politiske holdninger, som forklares af de to specifikationer. I forhold til modellernes fit peger resultaterne entydigt på de kapitalbaserede modeller som foretrukne frem for de traditionelle modeller. Denne konklusion styrkes af, at modellerne blev sammenlignet på grundlag af AIC, der straffer de kapitalbaserede relativt hårdt for at inkludere flere koefficienter. I andet trin af sammenligningen viste der sig for store problemer med multikollinearitet til at konkludere på resultaterne for de økonomiske holdninger. For de autoritære-libertære holdninger viste det sig derimod, at uddannelse og kulturel kapital i høj grad er komplementære forklaringer. Med udgangspunkt i det teoretiske argument i kapitel 3 fortolkes dette som udtryk for, at det teoretiske fokus på kulturel viden som kulturel kapital overser relevante aspekter af kulturel kapital, specifikt den institutionaliserede form for kulturel kapital. 77

81 7. Konklusion og perspektivering Dette speciale har behandlet den overordnede problemstilling: Hvilken betydning har sociale strukturer for politiske holdninger, og hvordan kan Bourdieus forståelse af de sociale strukturer bidrage til en undersøgelse af dette? Ambitionen bag problemformuleringen er, at bidrage til at skabe ny dynamik i diskussionen af sociale strukturers betydning for politiske holdninger ved at bringe Bourdieus forståelse af sociale strukturer ind i diskussionen. Konkret har et hovedformål derfor været at oversætte Bourdieus teoretiske begreber til en form, der er anvendelig i studier med et hypotetisk-deduktivt design, der er traditionen i valgforskningslitteraturen. På baggrund af Bourdieus forståelse af sociale strukturer som et socialt rum, struktureret af kapitalmængder, opstilles i specialets to hypoteser. Den første hypotese er, at økonomisk kapital har betydning for position på en økonomisk holdningsdimension og den anden hypotese er, at kulturel kapital har en effekt på position på en autoritær-libertær holdningsdimension. De empiriske analyser af de opstillede hypoteser er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt danskere over 18 år med i alt 892 besvarelser. Data er indsamlet på et internetpanel, hvilket giver mindre problemer med stikprøvens repræsentativitet. Robusthedstests af analyseresultaterne på vejede data giver imidlertid ikke anledning til ændringer af konklusionerne, hvilket indikerer at resultaterne er valide. Den empiriske test af specialets første hypotese om de økonomiske holdninger viser, at økonomisk kapital har en stor og statistisk signifikant betydning for økonomiske holdninger, hvor personer med lav økonomisk kapital foretrækker en høj grad af omfordeling og personer med høj økonomisk kapital foretrækker en lavere grad af omfordeling af økonomisk velstand i samfundet. De empiriske analyser afslørede imidlertid også, at økonomisk kapital ikke er den eneste strukturelle faktor, der har en statistisk signifikant betydning for økonomiske holdninger. Også kulturel kapital har en signifikant, men mindre betydning for økonomiske holdninger. Tilsammen indikerer dette, at det er position i det sociale rum som helhed, og ikke blot én kapitalform, der udgør det strukturelle grundlag for den økonomiske holdningsdimension. Resultaterne af testen af specialets anden hypotese om den autoritære-libertære holdningsdimension viser, at kulturel kapital har stor og statistisk signifikant betydning for denne holdningsdimension, hvor personer med høj kulturel kapital er markant mere libertært orienterede end folk med mindre kulturel kapital. Også her viser det sig, at det er samlet position i det sociale rum, der udgør det sociostrukturelle grundlag for den autoritære-libertære holdningsdimension. Samlet giver de empiriske analyser klar og statistisk signifikant støtte til begge specialets hypoteser. Analysens resultater nuancerer imidlertid også det teoretiske argument bag hypoteserne ved at fremhæve, 78

82 at det er position i det samlede sociale rum, der udgør det strukturelle grundlag for begge holdningsdimensioner. Derved understreges relevansen af at inddrage Bourdieus samlede forståelse af de sociale strukturer som et socialt rum, og ikke blot anvende enkeltstående begreber, som fx kulturel kapital, i en ellers traditionel undersøgelse af vælgernes holdninger. Det kan således konkluderes, at sociale strukturer har stor betydning for de politiske holdninger. I forhold til problemstillingens anden del kan det samlet konkluderes, at Bourdieus forståelse af de sociale strukturer som ét socialt rum kan bidrage positivt til den empiriske undersøgelse af sociale strukturers betydning for politiske holdninger. I forlængelse af denne konklusion sammenlignes modeller baseret på den traditionelle forståelse af de sociale strukturer, som klasse og uddannelse, med modeller baseret på en forståelse af de sociale strukturer som et socialt rum. Her viser det sig først og fremmest, at de kapitalbaserede modeller forklarer en større del af variationen på begge politiske holdningsdimensioner end modeller baseret på klasse og uddannelse. For det andet viser analyserne, at økonomisk og kulturel kapital forklarer den samme variation i de politiske holdninger som klasse, mens uddannelse forklarer noget andet variation i den autoritærelibertære holdningsdimension end økonomisk og kulturel kapital. Dette fortolkes som en konsekvens af, at operationaliseringen af kulturel kapital i dette speciale er afgrænset til kropsliggjort kulturel kapital. Bourdieu opererer imidlertid også med formel uddannelse som en særlig form for kulturel kapital i moderne vestlige samfund. På den måde understøtter de supplerende analyser samlet set konklusionen om, at Bourdieus forståelse af de sociale strukturer bidrager positivt til den empiriske undersøgelse af sociale strukturers betydning for politiske holdninger. Samtidig lægger resultatet derfor op til, at man i fremtidige undersøgelser af, hvordan position i det sociale rum har betydning for politiske holdninger, bør inddrage flere forskellige former for økonomisk og kulturel kapital. 7.1 Perspektivering I dette afsnit perspektiveres specialets konklusioner til valgforskningslitteraturen, litteraturen der baserer sig på Bourdieus forståelse af sociale strukturer, samt den politiske debat i samfundet. Som beskrevet i kapitel 1 var ambitionen med dette speciale at yde et teoretisk, et metodisk og et empirisk bidrag. Diskussionen af disse bidrag udgør strukturen for perspektiveringen. Det teoretiske bidrag ligger i ambitionen bag specialet om at nedbryde barriererne mellem forståelsen af de sociale strukturer i den etablerede valgforskning og hos den franske sociolog Bourdieu. En afgørende forskel på disse to perspektiver er, at Bourdieus teorier er udviklet til anvendelse i eksplorative studier, mens traditionen inden for valgforskningen er meget fokuseret på hypotetisk-deduktive design. Et formål med specialet er derfor at oversætte Bourdieus begreber om sociostrukturel differentiering til en form, hvor de kan anvendes i et deduktivt design. Her har specialet først i kapitel 2 påpeget de betydelige 79

83 svagheder, der findes i den teoretiske specificering og operationalisering af begreberne om uddannelse og klasse. På dette grundlag er i kapitel 3 udviklet et teoretisk argument for, at de to holdningsdimensioner andre studier har vist har betydning for partivalget, har sociostrukturelt grundlag i Bourdieus begreb om et socialt rum. Specialet kan på denne front siges at have bidraget med et teoretisk argument til de huller, som undersøgelser af Dick Houtman og kolleger, samt Gitte Sommer Harrits og kolleger tidligere har slået i barrieren mellem den etablerede valgforskningslitteratur og den litteratur, der baserer sig på Bourdieus teorier og metoder. En egentlig fjernelse af denne barriere kræver imidlertid, at stafetten samles op blandt valgforskere, så både det teoretiske argument og de empiriske resultater kan udvikles yderligere. I forlængelse af formålet om at oversætte Bourdieus teori til en form, der er anvendelig i hypotetiskdeduktive studier, er i kapitel 4 udviklet mål for økonomisk og kulturel kapital. Økonomisk kapital måles som en kombination af husstandsindkomst og forventet salgsværdi af egen bolig. Her forventes boligværdi at være en mere valid indikator for økonomisk kapital end husstandsindkomst, hvilket empirisk understøttes af, at retningen af effekten af boligværdi på de to holdningsdimensioner er i bedre overensstemmelse med den teoretisk forventede retning end effekten af husstandsindkomst. Målet for kulturel kapital fokuserer på den kropsliggjorte form af kulturel kapital og måler specifikt kulturel viden. Specialet yder derved et metodisk bidrag til den litteratur, der tager udgangspunkt i Bourdieus teorier og metoder ved at fremhæve den teoretiske og empiriske værdi ved at fokusere på kulturel viden som indikator for kulturel kapital. Resultaterne kan bruges som afsæt for videre arbejde med at afdække, hvordan den samlede mængde kulturel kapital er sammensat af viden fra forskellige kulturelle felter. I forhold til valgforskningslitteraturen angiver specialet en måde at måle økonomisk og kulturel kapital på mere systematiske måder end hidtidige undersøgelser har angivet. Desuden viser disse mål sig at forklare mere af variationen i de politiske holdninger end de mere traditionelle konceptualiseringer af position i den sociale struktur som klasse og uddannelse. Specialet yder sit tredje bidrag med de empiriske resultater, der indikerer at sociale strukturer forstået som økonomisk og kulturel kapital, kombineret til et socialt rum har stor betydning for de politiske holdninger i nutidens Danmark. Dette resultat bidrager for det første til valgforskningslitteraturen, hvor der er blevet stillet store spørgsmålstegn ved eksistensen af et strukturelt grundlag for den økonomiske holdningsdimension (Andersen& Andersen, 2003). For det andet kan dette resultat bidrage til den politiske debat blandt partier og vælgere. Et kort blik på de to citater, der indleder kapitel 1 peger nemlig på, at ledende politikere afviser relevansen af især klassebegrebet for den politiske debat. Specialets konklusioner peger omvendt på, at sociale strukturer har stor betydning for de politiske holdningsdimensioner, som andre undersøgelser har vist har stor betydning for hvilket parti, vælgerne stemmer på. Her er det 80

84 interessant, om partiledernes afvisning af klassebegrebet også er en afvisning af relevansen af sociostrukturelle differentieringer, som fx økonomisk og kulturel kapital? I forhold til økonomisk kapital viser undersøgelser, at danske vælgere i udstrakt grad ser partierne som repræsentanter for enten de velhavende, de lavtlønnede, de højtuddannede eller de lavtuddannede (Stubager, 2009b). Det er her værd at lægge mærke til, at der ikke henvises til bestemte klasser, men til formue og indkomst, der netop er former for økonomisk kapital. Stubagers undersøgelse fokuserer således på økonomisk kapital og uddannelse som differentiering. Et spørgsmål er dog om det ikke lige så vel kunne være kulturel kapital folk henviste til med uddannelse? Regeringsskiftet i 2001 betød ifølge tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen ikke blot et opgør med klassesamfundet, men også et opgør med smagsdommere og eksperter, der synes at være gode eksempler på benævnelser af folk med høj kulturel kapital. Forståelsen af de sociale strukturer i økonomisk og kulturel kapital synes således ikke kun at eksistere på det strukturelle niveau, men også at have forplantet sig til det subjektive niveau i den politiske debat både blandt politikere og vælgere. Vi behøver ikke eksperter og smagsdommere til at bestemme på vore vegne.[ ] Der er tendenser til et eksperttyranni, som risikerer at undertrykke den frie folkelige debat. Befolkningen skal ikke finde sig i løftede pegefingre fra såkaldte eksperter, der mener at vide bedst. (Anders Fogh Rasmussen: Nytårstale 2002, 1. januar 2002). 81

85 8. Litteraturliste Andersen, Jørgen Goul (1997): Changing Class Cleavages i Borre, Ole & Jørgen Goul Andersen (red.): Voting and Political Attitudes in Denmark, pp Aarhus: Aarhus University Press. Andersen, Johannes (1999): Sociale klasser og politiske partier i Andersen, Johannes, Ole Borre, Jørgen Goul Andersen & Hans Jørgen Nielsen: Vælgere med omtanke en analyse af folketingsvalget 1998, pp Århus: Systime. Andersen, Johannes, Ole Borre, Jørgen Goul Andersen & Hans Jørgen Nielsen (1999): Forestillinger om den moderne vælger i Andersen, Johannes, Ole Borre, Jørgen Goul Andersen & Hans Jørgen Nielsen: Vælgere med omtanke en analyse af folketingsvalget 1998, pp Århus: Systime. Andersen, Johannes & Jørgen Goul Andersen (2003): Klassernes forsvinden i Andersen, Jørgen Goul & Ole Borre (red.): Politisk forandring. Værdipolitik og nye skillelinjer ved folketingsvalget Århus: Systime. Andersen, Jørgen Goul & Ole Borre (2003a): Nye skillelinjer og nye vælgere i Andersen, Jørgen Goul & Ole Borre (red.): Politisk forandring. Værdipolitik og nye skillelinjer ved folketingsvalget Århus: Systime. Andersen, Jørgen Goul & Ole Borre (2003b): Valget i perspektiv i Andersen, Jørgen Goul & Ole Borre (red.): Politisk forandring. Værdipolitik og nye skillelinjer ved folketingsvalget Århus: Systime. Andersen, Jørgen Goul (2007): Samfundskonflikter, partier i bevægelse og vælgere med omtanke: rids af en generel teoretisk ramme i Andersen, Jørgen Goul, Ole Borre, Kasper Møller Hansen, Hans Jørgen Nielsen (red.): Det nye politiske landskab. Folketingsvalget 2005 i perspektiv, pp København: Academica. Bartolini, Stefaon & Peter Mair (1990): Identity, competition and electoral availability: The stabilization of European electorates Cambridge: Cambridge University Press. Berglund, Frode (2007): Nye sosiale skeller: Sektor teller, ideology avgjør i Aardal, Bent (red.): Norske velgere. En studie av stortingsvalget 2005, pp Oslo: N.W. Damm & Søn AS. Borre, Ole (1995): Old and New Politics in Denmark, Scandinavian Political Studies 18(3): Borre, Ole (2001): Issue Voting. An Introduction. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag 82

86 Borre, Ole (2003): To konfliktdimensioner i Andersen, Jørgen Goul & Ole Borre (red.): Politisk forandring. Værdipolitik og nye skillelinjer ved folketingsvalget Århus: Systime. Bourdieu, Pierre (1984): Distinction. A Social Critique of the Judgement of Taste. Cambridge: Harvard University Press. Bourdieu, Pierre (1986): The Forms of Capital i Richardson, J. (red.): Handbook of Theory and Research for the Sociology of Education, pp New York: Greenwood. Bourdieu, Pierre (1987): What makes a social class? On the theoretical and practical existence of groups. Berkeley journal of sociology 32: Bourdieu, Pierre (1993): The Field of Cultural Production, or: The Economic World Reversed i Johnson, Randal (red.): The Field of Cultural Production: Essays on Art and Literature. Cambridge: Polity Press. Bourdieu, Pierre & Loïc J. D. Wacquant (1996): Refleksiv Sociologi mål og midler. København: Hans Reitzels Forlag. Breen, Richard (2005): Foundations of a neo-weberian Class Analysis i Wright, Erik Olin (red.): Approaches to Class Analysis. Cambridge: Cambridge University Press. Brooks, Clem, Paul Nieuwbeerta and Jeff Manza (2006): Cleavage-based voting behavior in cross-national perspective: Evidence from six postwar democracies. Social Science Research, 35(1): Bryman, Alan (2004): Social Research Methods. Oxford: Oxford University Press. Bryman, Alan (2008): Social Research Methods. Oxford: Oxford University Press. Caroll, J. Douglas, Paul E. Green & Anil Chaturvedi (1997): Mathematical tools for applied multivariate analysis. London: Academic Press. Carpini, Michael X. Delli & Scott Keeter (1993): Measuring Political Knowledge: Putting First Things First, American Journal of Political Science. 37(4): Clausen, Flemming & Sven Toft Jensen (1998): Matematisk formelsamling. København: LMFK-Sekretariatet. Dalton, Russel J. (2002): Political Cleavages, Issues and Electoral Change I Leduc, Lawrence, Richard G. Niemi & Pippa Norris (red.): Comparing Democracies 2. New Challenges in the Study of Elections and Voting, pp Thousand Oaks: Sage Publications. 83

87 Dalton, Russell J, Paul Allen Beck & Scott C. Flanagan (red.)(1984): Electoral Change in Advanced Industrial Democracies: Realignment or Dealignment? Princeton: Princeton University Press. Deegan-Krause, Kevin (2007): New Dimensions of Political Cleavage. I Russell J. Dalton and Hans-Dieter Klingemann (red.): The Oxford Handbook of Political Behavior, pp Oxford: Oxford University Press. Enyedi, Zsolt (2006): The Role of Agency in Cleavage Formation, European Journal of Political Research, 44(5): Erikson, Robert & John H. Goldthorpe (1992): The Constant Flux: A Study of Class Mobility in Industrial Societies. Oxford: Clarendon Press. Evans, Geoffrey (red.)(1999): The End of Class Politics? Class Voting in Comparative Context. Oxford: Oxford University Press. Franklin, Mark N (1992): The Decline of Cleavage Politics i Franklin, Mark N, Thomas T. Mackie & Henry Valen (red.): Electoral Change. Responses to Evolving Social and Attitudinal Structures in Western Countries, pp Cambridge: Cambridge University Press. Gujarati, Damodar N. (2003): Basic Econometrics. International Edition. New York: McGraw-Hill. Hansen, Kasper Møller (2007): De oplyste danskere: Hvad ved danskerne om politik, og gør det en forskel? i Andersen, Jørgen Goul, Ole Borre, Kasper Møller Hansen, Hans Jørgen Nielsen (red.): Det nye politiske landskab Folketingsvalget 2005 i perspektiv. København: Academica. Harrits, Gitte Sommer (2005): Hvad betyder klasse? En rekonstruktion af klassebegrebet med henblik på en analyse af sammenhængen mellem klasser og politisk deltagelse i Danmark, Aarhus: Politica Harrits, Gitte Sommer, Annick Prieur, Jakob Skjøtt-Larsen & Lennart Rosenlund (2009a): Class and Politics in Denmark, Scandinavian Political Studies 33(1): Harrits, Gitte Sommer, Annick Prieur, Jakob Skjøtt-Larsen & Lennart Rosenlund (2009b): On the construction of a Bourdieusan space of social positions (of 892 individuals) (hentet 17/1-2011). Hellevik, Ottar (2003): Forskningsmetode i Sosiologi og Statsvitenskap, Oslo: Universitetsforlaget. 84

88 Hildebrandt, Kai & Russel J. Dalton (1978): The New Politics: Political Change or Sunshine Politics? i Kaase, Max & Klaus von Beyme: Elections and Parties, pp London: Sage. Hobolt, Sara Binzer (kommende): Enduring Divisions and New Dimensions: Class Voting in Denmark i Evans, Geoffrey & Nan Dirk De Graaf (red.): Social divisions and Political Choices. Explaining cleavage evolution in cross-national perspective. Holmberg, Sören & Henrik Oscarsson (2004): Väljare. Svensk väljarbeteende under 50 år. Stockholm: Norstedts Juridik AB. Hout, Michael (2008): How Class Works: Objective and Subjective Aspects of Class Since the 1970s i Lareau, Annette & Dalton Conley (red.): Social Class: how does it work?, New York: Russell Sage Foundation. Houtman, Dick (2003): Class and Politics in Contemporary Social Science: Marxism Lite and its Blind Spot for Culture. New Brunswick, NJ: Transaction Publishers. Houtman, Dirk, Peter Achtenberg & Anton Derks (2008): Farewell to the Leftist Working Class. New Brunswick, NJ: Transaction Publishers. Inglehart, Ronald D. (1997): Modernization and Postmodernization. Cultural, Economic and Political Change in 43 Societies. Princeton: Princeton University Press. Johnson, Randal (1993): Editor s Introduction: Pierre Bourdieu on Art, Literature and Culture i Johnson, Randal (red.): The Field of Cultural Production: Essays on Art and Literature. Cambridge: Polity Press. Jonsson, Jan O., David B. Grusky, Matthew Di Carlo, Reinhard Pollak & Mary C. Brinton: (2009): Micro-class Mobility: Social Reproduction in Four Countries, American Journal of Sociology 114(4): Jæger, Mads Meier & Anders Holm (2004): Penge,(ud)dannelse, forbindelser eller brains? i Dansk Sociologi 15(3): Jæger, Mads Meier & Tally Katz-Gerro (2008): The Rise of the Cultural Omnivore Working Paper 09:2008. Research Department of Social Policy and Welfare Services. Järvinen, Margaretha (2004): Pierre Bourdieu i Andersen, Heine & Lars Bo Kaspersen: Klassisk og moderne samfundsteori. København: Hans Reitzels Forlag. Kastrup, Mads: Oprør fra vest. Berlingske Tidende 14. juli 2010, 1. sektion, s

89 King, Gary, Robert O. Keohane, Sidney Verba (1994): Designing Social Inquiry: Scientific Inference in Qualitative Research. Princeton: Princeton University Press. King, Ronald F. (2004a): Lesson 5. Causal Modeling (II): Multivariate representations i Ronald F. King: The Strategy of Research: Thirteen lessons on the elements of Social Science. San Diego: San Diego State University. King, Ronald F. (2004b): Lesson 9. Data issues: Operationalization, Observations, Collection Techniques i Ronald F. King: The Strategy of Research: Thirteen lessons on the elements of Social Science. San Diego: San Diego State University. Kitschelt, Herbert (1994): The Transformation of European Social Democracy. Cambridge: Cambridge University Press. Knutsen, Oddbjørn (2004): Social Structure and Party Choice in Western Europe. New York: Palgrave Macmillan. Knutsen, Oddbjørn & Staffan Kumlin (2005): Value Orientations and Party Choice. I Thomassen, J. (red.), The European Voter, pp Oxford: Oxford University Press. Knutsen, Oddbjørn (2007): The Decline of Social Class? i The Oxford Handbook of Political Behavior, pp Oxford: Oxford University Press. Kriesi, Hanspeter, Edgar Grande, Romain Lachat, Martin Dolezal, Simon Bornschier & Timotheos Frey (2008): West European Politics in the Age of Globalization.Cambridge: Cambridge University Press. Lamont, Michèle (1986): Cultural Capital and the Liberal Political Attitudes of Prodessionals: Comment on Brint, American Journal of Sociology 92: Lamont, Michelle & Anette Lareau (1988): Cultural Capital: Allusions, Gaps and Glissandos in Recent Theoretical Developments, Sociological Theory, 6(2): Lipset, Seymour Martin & Stein Rokkan (1967): Cleavage Structures, Party Systems and Voter Alignments I Lipset, Seymour Martin & Stein Rokkan (red.): Party Systems and Voter Alignments: Cross-National Perspectives, pp New York: The Free Press. Mondak, Jeffery J. & Belinda Creel Davis (2001): Asked and answered: Knowledge levels when we will not take don t know for an answer Political Behaviour 23(3):

90 Mondak, Jeffery J. & Mary R. Anderson (2004a): The Knowledge Gap: A Reexamination of Gender-Based Differences in Political Knowledge, The Journal of Politics 66(2): Mondak, Jeffery J. & Damarys Canache (2004b): Knowledge Variables in Cross-National Social Inquiry, Social Science Quarterly 85(3): Mortensen, Hans (2010): Den meget lille forskel, Weekendavisen 46(1): p november Munck, Gerardo L. & Jay Verkuilen (2005): Research design i Kimberly Kempf-Leonard (red.): Encyclopedia of Social Measurement 3, pp San Diego: Academic Press. Nielsen, Hans Jørgen (2007): Hvor mange dimensioner er der? i Andersen, Jørgen Goul, Ole Borre, Kasper Møller Hansen, Hans Jørgen Nielsen (red.): Det nye politiske landskab Folketingsvalget 2005 i perspektiv. København: Academica. Oskarson (2005): Social Structure and Party Choice i Thomassen, Jacques (red.): The European Voter, pp Oxford: Oxford University Press. Peterson, Richard A. & Roger M. Kern (1996): Changing highbrow taste: from snob to omnivore. American Sociological Review 61(5): Prieur, Annick, Lennart Rosenlund, Jakob Skjøtt-Larsen (2008):"Cultural Capital Today: A Case Study from Denmark." Poetics 36(1): Rasmussen, Anders Fogh (2001): Åbningstale til Folketinget. (hentet 17/12011). Rasmussen, Anders Fogh (2002): Statsministerens Nytårstale. (hentet 17/12011). Rehm, Philipp (2009). Risks and Redistribution: An Individual-Level Analysis. Comparative Political Studies, 42(7): Rose, Richard & Derek Urwin (1969): Social Cohesion, Political Parties and Strains in Regimes. Comparative Political Studies, 2(1): Rose, Richard & Derek W. Urwin (1970): Persistence and Change in Western Party Systems since 1945, Political Studies, 18:

91 Rosenlund, Lennart (2000): Social Structures and Change: Applying Pierre Bourdieu s Approach and Analytical Framework. Working Papers from Stavanger University College 85. Skjøtt-Larsen, Jakob (2008): Klasse, kultur og politik: Social differentiering i det postindustrielle Aalborg. PhD-afhandling, Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation, Aalborg Universitet. Stubager, Rune (2006): The Education Cleavage: New Politics in Denmark. Århus: Politica. Stubager, Rune (2007): Uddannelse og ny politik: en dekomponering af uddannelseseffekten på nypolitiske holdninger, i Andersen, Jørgen Goul et al. (red.) Det nye politiske landskab, Folketingsvalget 2005 i perspektiv, pp Århus: Academica. Stubager, Rune (2008a): Forudsætninger for lineær regression og variansanalyse efter mindste kvadraters metode, 3. udg. Notat. Århus: Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Stubager, Rune (2008b): Education effects on authoritarian libertarian values: a question of socialization, The British Journal of Sociology 59(2): Stubager, Rune (2009a): Education-based group identity and consciousness in the authoritarian-libertarian value conflict, European Journal of Political Science 48(2): Stubager, Rune (2009b). Hvem repræsenterer partierne? i Jens Blom-Hansen og Jørgen Elklit (red.), Perspektiver på politik. Bidrag til samfundsdebatten, pp Århus: Academica. Stubager, Rune (2010). The Development of the Education Cleavage: Denmark as a Critical Case. West European Politics 33(3): Sturgis, Patrick, Nick Allum & Patten Smith (2008): An Experiment on the measurement of political knowledge in surveys, Public Opinion Quarterly 85(1): Weeden, Kim A. & Grusky, David (2005): The Case for a New Class Map, American Journal of Sociology 111(1): Weininger, Elliott (2005): Foundations of Bourdieu s Class Analysis i Wright, Erik Olin (red.): Approaches to Class Analysis. Cambridge: Cambridge University Press. Wright, Erik Olin (2005): Foundations of a neo-marxist Class Analysis i Wright, Erik Olin (red.): Approaches to Class Analysis. Cambridge: Cambridge University Press. 88

92 Appendiks A: Overensstemmelsen mellem forskellige beskrivelser af det sociale rum I dette appendiks undersøges sammenhængen mellem det sociale rum i Bourdieus beskrivelse, dvs. hvor de to primære strukturerende faktorer er kapitalvolumen og -komposition, og det sociale rum beskrevet med faktorerne økonomisk og kulturel kapital. Der argumenteres her for, at de to sæt af faktorer er lige gode beskrivelser af det sociale rum, da indholdet i det sociale rum (afstanden mellem positioner i rummet) ikke afhænger af denne beskrivelse. Den eneste forskel mellem de to sæt af faktorer er afstanden mellem positioner og faktorer (positionernes koordinater), som er irrelevant for rummets indhold. Argumentet er relativt teknisk af karakter og er derfor henlagt til appendiks. For at undgå at kræve kendskab til matrix-regning (lineær algebra) hos læseren præsenteres argumentet under antagelse af, at begge sæt af strukturerende faktorer (altså hhv. volumen/komposition og økonomisk/kulturel kapital) er uafhængige af hinanden, dvs. at akserne er vinkelrette på hinanden. Argumentet kan imidlertid generaliseres til de tilfælde, hvor de roterede akser ikke er ortogonale (Caroll et al., 1997: ). A.1: Grafisk argument Udgangspunktet er det sociale rum, som er et rum af relative positioner. Det betyder, at det essentielle indhold af rummet er afstandene mellem positioner. Bourdieu (1984; se også Rosenlund (2000), Prieur et al. (2008) og Harrits et al. (2009a)) rekonstruerer dette sociale rum empirisk og finder, at det er struktureret af tre dimensioner med en meningsfuld fortolkning. Den første og vigtigste er kapitalvolumen, altså den samlede mængde af økonomisk og kulturel kapital. Den anden dimension viser sig at handle om kapitalkomposition, dvs. forholdet mellem kulturel kapital og økonomisk kapital. I den ene ende af skalaen er kulturel kapital klart dominerende og i den anden ende er økonomisk kapital dominerende. Den tredje dimension benævnes bane (trajectory) og handler om en persons forældres kapitalvolumen og - komposition. Her fokuseres på linje med resten af specialet på de to førstnævnte dimensioner. Der er altså samlet set tale om et todimensionelt rum, der er struktureret af kapitalvolumen og -komposition, hvor det essentielle indhold er afstanden mellem positioner. Dette rum er illustreret i figur A.1 herunder. 89

93 Figur A.1: Det sociale rum struktureret af kapitalvolumen og komposition med to tilfældige positioner (A og B) indtegnet. Kapitalvolumen a 2 A (a 1, a 2 ) b 1 Kapitalkomposition Kulturel + Økonomisk - B (b 1, b 2 ) b 2 a 1 Økonomisk + Kulturel - Her i specialet synes det imidlertid mest hensigtsmæssigt, at anvende økonomisk og kulturel kapital som strukturerende faktorer (se afsnit 3.2), på linje med bl.a. Houtman (2003; 2008) og Jæger & Holm (2004; 2007). Ingen af de nævnte forfattere angiver dog et argument for, at disse to dimensioner er en rimelig beskrivelse af det sociale rum. Houtman (2003; Houtman et al., 2008) undlader helt at forholde sig til det, mens Jæger & Holm eksplicit blot anvender begreberne og ikke ønsker at hænge deres undersøgelse yderligere op på Bourdieus teoretiske apparat (Jæger& Holm, 2004: 70). Et sådant argument specificeres derfor her. Et godt udgangspunkt for dette argument er Harrits et al. (2009b), hvor det bemærkes, at mængden af hhv. økonomisk og kulturel kapital følger diagonalerne i det traditionelt konstruerede sociale rum, som det er illustreret i figur A.2. 90

94 Figur A.2: Økonomisk og kulturel kapital i det sociale rum Kapitalvolumen Kulturel kapital Økonomisk kapital A Kulturel + Økonomisk - B Kapitalkomposition Økonomisk + Kulturel - Figur A.2 antyder, at akserne økonomisk og kulturel kapital blot er en rotation af de oprindelige dimensioner (kapitalvolumen og -komposition). Det er imidlertid nødvendigt at undersøge sagen yderligere, da franske statistikere typisk er imod rotation af dimensionerne og anser roterede dimensioner for kunstige (Rosenlund, 2000: 172). Dette standpunkt må imidlertid holdes op mod den franske skole inden for statistisk samfundsanalyse, der fokuserer på at data skal tale for sig selv uden at blive forstyrret af forskerens antagelser. Dette syn står i modsætning til den anglo-amerikanske metodiske tradition (som dette speciale tilslutter sig), hvor fokus er på at anvende data til at teste teoretiske påstande (Rosenlund, 2000: 67). Det afgørende punkt i denne diskussion må være, om indholdet af det sociale rum ændres, når de strukturerende faktorer roteres, der medfører en ændring i den substantielle fortolkning af dimensionerne. Figur A.3 illustrer rotationen, hvor de tykke linjer udgør akserne og de tynde linjer illustrerer de alternative akser. 91

95 Figur A.3: Rotation af de strukturerende faktorer i det sociale rum. Kulturel kapital Kapitalvolumen Økonomisk kapital Kulturel kapital Kapitalvolumen Økonomisk kapital A (a1, a2) A (a1*, a2*) a1* b2* Kulturel + Økonomisk - B (b1, b2) Kapitalkomposition Økonomisk + Kulturel - Kulturel + Økonomisk - B (b1*, b2*) a2* Kapitalkomposition Økonomisk + Kulturel - b1* Af figur A.3 ses det, at afstanden fra hver af positionerne A og B til akserne (positionernes koordinater) ændres når akserne roteres, mens det ikke tyder på, at afstanden mellem positionerne A og B med de oprindelige akser er forskellig fra afstanden mellem A* og B* med de roterede akser. Rigtigheden af denne påstand vises matematisk i næste afsnit. A.2 Matematisk argument Udgangspunktet er et todimensionelt rum beskrevet med to ortogonale akser (volumen og komposition). I dette rum har vi tidligere defineret to positioner (A og B), hvis position i rummet beskrives i forhold til de to akser volumen og komposition med positionernes koordinater: A (a 1, a 2 ) og B (b 1, b 2 ) (se figur A.1). Som tidligere nævnt er det essentielle indhold i rummet afstanden mellem positionerne. Afstanden mellem positionerne A og B kan beregnes ud fra deres koordinater (Clausen & Jensen, 1998: 7): Hvis vi roterer akserne med en givet vinkel v mod uret får vi to nye akser i rummet. Da afstanden fra de nye akser til positionerne A og B har ændret sig, har positionerne A og B andre koordinater i det roterede rum, som vi her kalder A* (a 1 *, a 2 *) og B* (b 1 *, b 2 *). Først opstilles sammenhængen mellem positionernes koordinater i forhold til hhv. de oprindelige og de roterede akser (Caroll et al., 1997: ): cos sin cos sin sin cos sin cos 92

96 Vi kan nu beregne afstanden mellem positionerne A* og B*, dvs. positionerne A og B i forhold til de roterede akser: For at lette fremstillingen af beregningerne fjernes kvadratroden ved at kvadrere begge sider af lighedstegnet: Så kan vi indsætte værdier fra formlerne ovenfor og derved udtrykke afstanden mellem A* og B* med koordinaterne for A og B: cos sin cos sin sin cos sin cos cos sin cos sin cos sin 2 sin cos sin cos 2 sin cos cos sin cos sin Og da cos sin 1 pr. definition 1 bliver afstanden mellem positionerne i rummet beskrevet ved de roterede akser: Vi kan nu finde afstanden mellem A* og B* ved at tage kvadratroden af begge sider af lighedstegnet: 1 cos(v) og sin(v) er defineret som hhv. første- og andet-koordinatet til et punkt på enhedscirklen i et ortogonalt koordinatsystem, hvor v angiver vinklen mellem første-aksen og linjen fra origo til punktet på enhedscirklen. Der kan derfor tegnes en retvinklet trekant med kateterne cos(v) og sin(v). Hypotenusen er radius i enhedscirklen, som pr. definition er 1. Pythagoras sætning giver derfor, at: cos sin 1 93

97 Ovenfor er afstanden mellem positionerne beskrevet ved de oprindelige akser givet ved: Da højre side af begge de to ovenstående ligninger er ens, betyder det, at: Altså at afstanden mellem de to positioner A og B er den samme uanset om de oprindelige eller de roterede akser anvendes til at beskrive positionerne i rummet. Det betyder substantielt, at indholdet (altså afstanden mellem positioner) i det sociale rum fastholdes, selvom rummet beskrives med roterede akser. Det viser sig således både grafisk og matematisk, at indholdet i det sociale rum ikke forandres, når positionerne beskrives ved roterede akser. Valget af dimensioner til beskrivelse af det sociale rum må derfor bero på overvejelser om, hvad der er mest hensigtsmæssigt i forhold til den pågældende analyse. En konklusion der også ligger i tråd med Bourdieus egen insisteren på at anvendelsen og betydningen af hans teoretiske begreber ikke kan adskilles fra den empiri de anvendes på (Järvinen, 2004). 94

98 Appendiks B: Spørgeskema Af tabel B.1 nedenfor fremgår de anvendte spørgsmål og svarkategorier fra spørgeskemaet. Tabel B.1: Spørgsmåls- og svarformuleringer i det anvendte spørgeskema Begreb Spørgsmål Svarkategorier Politiske holdninger Kulturel viden* Nedenfor nævnes nogle synspunkter fra den politiske debat, som man kan være enig eller uenig i. Hvor enig eller uenig er du i disse synspunkter? Høje indtægter burde beskattes hårdere end tilfældet er i dag. Den økonomiske vækst bør sikres gennem en udbygning af industrien, også selv om det kommer i strid med miljøinteresser. I politik bør man stræbe efter at skaffe alle de samme økonomiske vilkår, uanset uddannelse og beskæftigelse. Voldsforbrydelser bør straffes langt hårdere end i dag. Staten har for lidt kontrol med de private investeringer. Indvandring udgør en alvorlig trussel mod vores nationale egenart. Vi vil nu bede dig svare på en række quiz-spørgsmål om bl.a. bøger og billedkunst. Hvis du ikke kender svaret på et spørgsmål, så husk at du altid kan svare ved ikke. Hvilken dansk forfatter har skrevet romanerne Hundehoved og Sumobrødre? Hvilken dansk forfatter har skrevet romanen Rend mig i traditionerne? Hvilken kunstner har malet dette billede, der har titlen: Skriget? (Billede af maleriet) Hvilken kunstner har malet dette billede, der har titlen: Dumrian? (Billede af maleriet) Hvad hedder chefkokken på restaurant Noma, der i foråret blev tildelt 2 Michelinstjerner? Helt enig Nærmest enig Hverken enig eller uenig Nærmes uenig Helt uenig Ved ikke Morten Ramsland (korrekt) Jakob Ejersbo Henning Mankell Carsten Jensen Ved ikke Leif Panduro (korrekt) Tom Kristensen Klaus Rifbjerg Peter Seeberg Ved ikke Edvard Munch (korrekt) Asger Jorn P. S. Krøyer Per Kirkeby Ved ikke Michael Kvium (korrekt) Olafur Eliasson Thomas Kluge Erik A. Frandsen Ved ikke René Redzepi (korrekt) James Price Claus Meyer René Knudsen Ved ikke 95

99 Kulturel viden* (forts.) Boligværdi Husstandsindkomst Hvad betyder det, at en vin er vinøs? At den har et højt indhold af alkohol (korrekt) At den har en mørk farve At den har en stærk smag At den har ligget på fad i minimum 10 år Ved ikke Hvem har designet denne stol, der har navnet ægget? Arne Jacobsen (korrekt) Poul Henningsen (Billede af stolen) Verner Panton Hans J. Wegner Ved ikke Hvilken film vandt Lars Von Trier Guldpalmerne for ved Filmfestivalen i Cannes? Hvis du skulle sælge din nuværende bolig i dag hvad tror du så cirka du ville kunne få for den? Hvad er husstandens samlede årlige indkomst, brutto, dvs. før skat? Dancer in the Dark (korrekt) Breaking the Waves Antichrist Dogville Ved ikke Jeg ejer ikke min bolig (bor til leje eller lign.) Mindre end kr kr kr kr kr kr kr kr. Mere end kr. Ønsker ikke at svare Ved ikke Indtil kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. 1 mio. kr. eller derover Ved ikke/vil ikke svare 96

100 Klasse Hvad er din nuværende beskæftigelse? Ufaglært arbejder Faglært arbejder Lavere funktionær (uden ledelsesansvar) Højere funktionær (med ledelsesansvar) Selvstændig Medhjælpende ægtefælle Under uddannelse Hjemmegående Arbejdsløs Pensionist, efterlønsmodtager, førtidspensionist eller lign. Ønsker ikke at oplyse Andet Ved ikke/vil ikke svare Uddannelse Hvad er din højst gennemførte uddannelse? Grundskole (folkeskole, privatskole, efterskole) Gymnasie, HF, studenterkursus Erhvervsgymnasium (HHX eller HTX) Erhvervsfaglig (f.eks. tømrer, frisør, kontorassistent) Kort videregående (f.eks. datamatiker, laborant). Mellemlang videregående (f.eks. teknikumingeniør, lærer) Bachelor (f.eks. 1. del af en lang videregående uddannelse) Lang videregående uddannelse (f.eks. gymnasielærer, økonom, jurist) Alder I hvilket år er du født? Åbent svar omkodet til intervallerne: år år år år år Over 70 år Ønsker ikke at oplyse Køn Er du? Mand Kvinde Bopæl Hvad er postnummeret på din bopæl? Åbent svar omkodet til kategorierne: Hovedstadsområdet Provinsbyer over indbyggere Mindre byer og landdistrikter Note: *: Rækkefølgen af svarkategorierne til spørgsmålene om kulturel viden var randomiseret (ved ikke var altid sidst). 97