Redaktion: Ann-Sofie Borgen Andersen, Birgitte Hadulla Pedersen og Henriette Jensen Kræftens Bekæmpelse

Transkript

1 L E G P Å S T R E G

2 Leg på streg Inspirationskatalog, 2016 Aktiviteterne er udviklet af: MOtivaTION ApS v/jesper Grothe Pedersen og Leif Dorph Rasmussen Redaktion: Ann-Sofie Borgen Andersen, Birgitte Hadulla Pedersen og Henriette Jensen Kræftens Bekæmpelse I forbindelse med udviklingen af kataloget sendes en tak til Leg på stregs følgegruppe samt til lærerne på Valhøj- og Brøndbyøster skole, som deltog i testforløbet af aktiviteter. Fotos: Tobias Egmose Layout: Tobias Egmose Oplag: 1000 eksemplarer Udgiver: Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden København Ø Publikationen er støttet af Nordea-fonden Publikationen findes i en elektronisk og printvenlig udgave på Kontakt Kræftens Bekæmpelse for mere information om dine muligheder. Se kontaktinfo på

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 1 Baggrund for valg af aktiviteter 2 Aktivitetsmodel til Leg på streg 3 Opbygning af de enkelte aktiviteter 4 til aktiviteterne 5 Brug egne materialer 6 Guide til mere bevægelse 7 Hvorfor Kræftens Bekæmpelse 9 Dansk 10 Introduktion til dansk 11 Bogstavbanen 12 Figurbanen 38 Matematik 70 Introduktion til matematik 71 Figurbanen 72 Taltavlen 92 Engelsk 144 Introduktion til engelsk 145 Bogstavbanen 146 Figurbanen 160 Taltavlen 174 Tysk 178 Introduktion til tysk 179 Bogstavbanen 180 Figurbanen 186 Taltavlen 192 Baneoversigt Bogstavbanen 195 Figurbanen 196 Taltavlen 197 Litteraturliste 198 Natur/teknologi 112 Introduktion til natur/teknologi 113 Bogstavbanen 114 Figurbanen 128

4 FORORD Leg på streg er et koncept, som kan hjælpe undervisere og andre ansatte på skoler med at leve op til skolereformens krav om minimum 45 minutters daglig bevægelse (1). Denne nye og udvidede udgave af Leg på streg hviler på erfaringerne fra første runde. Første runde slog igennem på nationalt plan, og konceptet har vist sig at være attraktivt og værdiskabende for at fremme bevægelse i undervisningen (2). Leg på streg er et koncept, der igennem simple aktiviteter kobler læring og bevægelse sammen ved hjælp af opstregninger i skolegården. Konceptet er enkelt og innovativt og kan med et minimum af forberedelse bruges i undervisningen. Ligeledes er det et værktøj og en undervisningsstruktur, som i høj grad indbyder brugerne til at videreudvikle aktiviteterne. Leg på streg er udviklet til at kunne indgå som en del af den daglige undervisning, da hver enkelt aktivitet understøtter et eller flere læringsmål inden for det aktuelle fag. Kataloget tilstræber at nå så stort et udsnit af de overordnede kompetencemål for de enkelte fag som muligt, hvor koblingen mellem fysisk aktivitet og undervisning bedst giver mening. Leg på streg er udviklet til indskolingen og mellemtrinnet til fagene dansk, matematik, natur/teknologi, engelsk og tysk. Aktiviteterne er udformet, så de bygger på solide og fagligt stærke løsninger. De kan supplere den traditionelle stillesiddende undervisning ved at tilføje bevægelse og samtidig åbne op for andre læringsformer (3). Inspirationskataloget er bygget op med hvert fag for sig. Ved hver aktivitet er det angivet, hvilken bane aktiviteten foregår på, hvilke klassetrin aktiviteten henvender sig til, konkrete læringsmål for undervisningen og variationsmuligheder. Dette inspirationskatalog er tiltænkt undervisere, som søger inspiration til bevægelsesaktiviteter, der understøtter de faglige mål i undervisningen. Kataloget kan bruges af undervisere med eller uden erfaring inden for bevægelse i undervisningen. Leg på streg er desuden ideel som en aktiv pause i undervisningen. Med udvidelsen af Leg på streg håber Kræftens Bekæmpelse, at endnu flere undervisere får et redskab til let at kunne inddrage bevægelse i deres undervisning. Anden runde af Leg på streg er ligesom første runde støttet af Nordea-fonden. 1

5 BAGGRUND FOR VALG AF AKTIVITETER Aktiviteterne tager udgangspunkt i tre opstregninger: bogstavbanen, figurbanen og taltavlen. Find vejledning til organisering og opstregning af banerne på Aktiviteterne er udviklet således, at de afspejler Undervisningsministeriets forenklede Fælles Mål (1). Ved at benytte aktiviteterne fra Leg på streg behøver du, som underviser, ikke at gå på kompromis med elevernes udbytte, men kan drage fordel af, at eleverne er aktive samtidig. Aktiviteterne er som udgangspunkt udviklet til undervisning af en hel klasse, men mange af aktiviteterne er lige så anvendelige i mindre grupper og i værkstedsorienteret undervisning. Mange af aktiviteterne kan med fordel bruges til at repetere eller samle op på et undervisningsforløb, ligesom de kan bruges i forbindelse med intro til et nyt. Gentagelser kan samtidig åbne op for videreudvikling af aktiviteterne, hvor både underviseren og eleverne kan have indflydelse på aktivitetens udformning. Hver aktivitet er bygget op ud fra Aktivitetsmodellens (4) fem parametre: læringsmål, organisering, materialer, bane og målgruppe. Disse parametre er gensidigt afhængige af hinanden, og der kan skrues op og ned for de forskellige parametre for at ændre aktivitetens karakter. Der kan f.eks. justeres på holdenes eller banernes størrelse, skrue op eller ned for konkurrenceelementet eller intensiteten af den fysiske aktivitet. Modellen er et redskab til dig, som søger flere muligheder i materialet eller har egne ideer til aktivitetens struktur. Modellen kan også bruges til, at eleverne udvikler aktiviteter. Eleverne kan tage afsæt i modellen og frit modulere rundt med de forskellige parametre og enten udvikle egne aktiviteter eller give gamle nyt liv. Vi har forsøgt at begrænse mængden af materialer, der skal benyttes til de enkelte aktiviteter for at øge anvendeligheden. For at sikre stor variation i aktiviteterne har det, i et vist omfang, været nødvendigt at tilføje forskellige materialer. Disse materialer findes i en samlet Leg på streg-taske (læs mere, se side 5), som kan tilkøbes eller erstattes efter behov. 2

6 AKTIVITETSMODEL TIL LEG PÅ STREG Aktivitetsmodellen: Her ses de 5 parametre, hver aktivitet består af. Modellen er udviklet med inspiration fra Spilhjulet og Aktivitetshjulet (4). 3

7 OPBYGNING AF DE ENKELTE AKTIVITETER Hver aktivitet er bygget op i 6 afsnit. Indholdet af disse afsnit beskrives kort nedenfor: Klassetrin indikerer, hvilke trin og faglige niveau aktiviteten henvender sig til. Inddelingen følger de angivne retningslinjer for læringsmålstyret undervisning i folkeskolen (5). Den skarpe opdeling af klassetrin i aktiviteterne afspejler ikke den naturlige glidende overgang, der i praksis er fra klassetrin til klassetrin. Flere aktiviteter kan med få modifikationer benyttes til andre klassetrin. er en guide og et styringsredskab over, hvilke primære kompetenceområder aktiviteten potentielt understøtter. angiver, hvad der skal bruges til aktiviteterne. De kan bestå af Leg på streg-materialer og enkelte opgaver, som underviseren selv skal forberede. På kan du finde eksempler på opgaveark mv. til din forberedelse. er en beskrivelse af, hvorledes aktiviteten skal organiseres, herunder de primære betingelser, gruppeinddeling, materialer og elevernes placering på banen mv. Illustrationerne giver et visuelt billede af aktiviteternes organisering. Nedenfor ses betydningen af de forskellige ikoner. Ikonerne kan optræde i flere forskellige farver. er en detaljeret beskrivelse af aktivitetens udførelse i praksis. er forslag til mulige variationer i aktiviteterne. De angivne eksempler er naturligvis ikke fuldstændige for aktivitetens potentiale. Baneoversigt viser de tre forskellige baner, som aktiviteterne tager udgangspunkt i. Banerne findes bagerst i kataloget. 4

8 MATERIALER TIL AKTIVITETERNE Leg på streg byder på et væld af variationer med ovenstående materialer til den nye og udvidede version. Har din skole allerede erhvervet materialerne fra første runde af Leg på streg, kan I let supplere med en tillægstaske, som indeholder det nye materiale. Leg på streg-tasken og de enkelte materialer kan købes hos Ji Sport. Se mere på Bogstaverne Æ, Ø og Å er ikke repræsenteret på bogstavterningerne. Til gengæld er der to A er på terningerne, hvor det ene A kan få en bolle, så det bliver til et Å. Derudover kan Ø eller Æ skrives på det tomme felt på terningen, og det sidste bogstav kan skrives på en af siderne med Mark, Play and Learn logoet på. Det anbefales at bruge sprittusch. SKABELONER TIL OPSTREGNINGER Til at lave opstregningerne til Leg på streg i skolegården anvendes skabeloner, som kan lånes ved jeres regionale Center for Undervisningsmidler eller kommunen, hvis denne er en samarbejdskommune. For mere information om din kommune er samarbejdskommune eller om mulighederne for at blive det på dk. Hvis I som skole, institution eller kommune ønsker at købe jeres egne Leg på streg-skabeloner, kan disse købes hos vores producent. Læs mere på 5

9 BRUG EGNE MATERIALER Alternativt til Leg på streg-tasken kan I med lethed anvende eget materiale til aktiviteterne. Mange af Leg på streg-materialerne eller lign. materialer er allerede at finde på mange skoler, og ellers kan det let produceres af både elever, undervisere og forældre. Nedenfor er listet et par eksempler på materialer, som kan erstatte materialer fra Leg på streg-tasken. Det er kun fantasien, der sætter grænsen for, hvad der kan bruges i stedet for ærteposer, mærkebånd, terninger, markeringsbrikker etc. TIPS Whiteboard m/pen kan erstattes af papir og blyant. Kegler kan erstattes af hvad som helst, f.eks. drikkedunke, kridtstreger mv. Terninger med f.eks. bogstaver, tal, ordklasser mv. kan produceres af eleverne i et kreativt fag. Alternativt kan der bruges en rund papskive med hul i midten. Tal og bogstaver noteres rundt på skiven, som et lykkehjul. Markeringsbrikker m/tal og bogstaver kan noteres med kridt eller selv produceres i et kreativt fag. Pingvinerne kan erstattes af f.eks. bamser, sko eller lign. 6

10 GUIDE TIL MERE BEVÆGELSE Med denne bevægelsesguide kan du finde inspiration til endnu mere bevægelse, der let kan integreres i den daglige undervisning. Det er forfriskende, udfordrende og ikke mindst præstations-, trivsels- og sundhedsfremmende for eleven at implementere fysisk aktivitet som en del af undervisningen (6). Der findes et utal af måder, hvorpå fysisk aktivitet kan implementeres som en del af skoledagen og det er kun fantasien der sætter grænser. Den yngste elev vil i langt højere grad købe præmissen om at lade fantasien råde over de variationer af bevægelsesmønstre, der kan stå i stedet for løb end de lidt ældre elev. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan klassen modtager de alternativer du som underviser påtænker at præsentere for dem, så det inspirerer og motiverer eleven. Vurderer du, at der er overskud og plads til det i en given Leg på streg-aktivitet, er det oplagt at tilføje bevægelse, f.eks. med ekstra øvelser for at supplere med konkret fysisk træning. I det følgende er en række bud på, hvordan du kan indarbejde mere bevægelse i selve aktiviteterne. Det vil i de fleste tilfælde også være de samme mekanismer, der kan justeres på, hvis du ønskes mere faglighed og mindre bevægelse. TIPS I aktiviteter, hvor eleverne står og venter mellem de forskellige runder eller hvis eleverne har snydt, kan der indføres små styrkeøvelser for de store muskelgrupper (mave, arme, ben og ryg). F.eks. jumping squat, skihop, sprællemænd, stå på et ben, bokse ud i luften, burpees, hoppe i firkanter/fra side til side/frem og tilbage mv. Når eleverne har slået med talterningen kan de få til opgave at udføre to forskellige øvelser, som svarer til øjnene terningen viser. Lad os tage udgangspunkt i et hold, som har slået tallene 5 og 9. Så skal hele holdet lave 5 sprællemænd og 9 hop fra side til side. I aktiviteter, hvor kun en elev løber ad gangen, når der hentes bogstaver eller tal, kan eleverne løbe parvis eller som hold. Frem for kun at løbe til forbogstavet på et ord kan eleverne løbe til alle bogstaver i et givent ord (løbestave et ord). I aktiviteter, hvor eleverne skal gætte eller præsentere løsninger, kunne en regel være, at en løsning eller et bud ikke er gratis men koster en øvelse i kategorien fysisk træning. Hvis løsningen er forkert kan en ny elev eller samme elev optjene et nyt bud på en løsning ved at lave samme øvelse, når de har et bud osv. 7

11 GUIDE TIL MERE BEVÆGELSE I en stafet kan depechen videregives på en mere fysisk og i øvrigt synlig måde end blot en high-five eller lignende. Her kan en kort fysisk træningsøvelse erstatte en high-five, f.eks. fem sprællemænd. I aktiviteter, hvor det handler om at opnå flest mulige løsninger, f.eks. ord inden for en bestemt ordklasse, nøgleord til et emne i natur/teknologi mv., kan der indføres, at hvert hold skal lave en bestemt fysisk træningsøvelse pr. løsning. Hvis et hold f.eks. finder på 30 navneord i en aktivitet, så skal de lave 30 af de aftalte fysiske øvelser for at få deres løsninger godkendt. Hvis et hold i en aktivitet har brug for hjælp, kan underviseren indføre optjening af ledetråde eller en form for hjælp, ved at en enkelt eller hele holdet løber en runde om den bane de laver aktiviteten på, eller laver en anden form for fysisk aktivitet. Optjeningen kan også ske via udførelsen af en fysisk træningsøvelse, f.eks. englehop eller squat. I aktiviteter, hvor elever af den ene eller anden årsag forlader banen midlertidigt, kan der indføres en befrier, som udløses ved, at eleverne løber en runde om den bane de er på. I aktiviteter, hvor alle elever bevæger sig inde på en bane og afventer ordrer fra underviseren eller en anden elev, kan det påkræves, at eleverne skal løbe hen til udvalgte punkter, nogle meter fra hvert hjørne (illustreret ved en kegle) og røre en af keglerne før de kan få lov at opfylde den ordre, der er givet. Tal eller bogstaver kan dækkes med kegler, så det kræver mere løb fra kegle til kegle for at finde et bestemt tal eller bogstav, som eleven leder efter. I aktiviteter, hvor ærteposer eller pingviner benyttes til at kaste til måls efter f.eks. figurer, kan underviseren indføre strafrunder for de elever, som rammer ved siden af. De skal f.eks. løbe en runde om den bane, der spilles på, alt imens holdkammeraterne fortsætter. Alternativt kan de løbe til en kegle placeret et antal meter fra hver sidelinje før, de kan hjælpe holdkammeraterne igen. I aktiviteter, der lægger op til løb eller anden form for bevægelse, hvor eleverne skal flytte sig fra et sted til et andet, er det oplagt at variere bevægelserne, når eleverne er blevet fortrolige med aktiviteten. Dette kunne være baglæns løb, hinke, gadedrengeløb, krabbegang, hoppe med samlede ben, hoppe baglæns, lounges i gang, løbe i par i armhæng. Find selv på flere. 8

12 HVORFOR KRÆFTENS BEKÆMPELSE - ARBEJDER MED LEG PÅ STREG Kræftens Bekæmpelse arbejder for at gøre det nemmere for danskerne at bevæge sig mere i hverdagen gennem en lang række forebyggende indsatser. I forebyggelsesarbejdet er skolen en oplagt arena, da børn og unge tilbringer en stor del af deres vågne timer her. Der er flere stærke argumenter for at arbejde med forebyggelse i skolen. En tidlig indsats i barnets liv øger chancen for at forankre gode og sunde vaner senere i livet (7-9). Leg på streg er en indsats, som kan være med til at forebygge overvægt samt fremme fysisk aktivitet og sundhed - faktorer der på lang sigt kan være med til at forebygge kræft. Undersøgelser viser, at stillesiddende undervisning i skolen er en af de mange faktorer, der kan medvirke til et forhøjet BMI hos børn og unge (10). Understøttes børns udvikling af sunde vaner via en tidlig indsats i livet kan det være med til at mindske risikoen for udviklingen af overvægt. Desuden har fysisk aktivitet vist sig at have en stor betydning for udviklingen af børns sundhed, motoriske- og kognitive kompetencer samt deres sociale evner og personlige identitet (11). Fysisk aktivitet integreret i den daglige undervisning fremmer børns indlæring. Effekten ser ud til at være bedst, når den fysiske aktivitet er udfordrende, varieret og indebærer succesoplevelser såvel fagligt som fysisk (6,11,12,13). Fysisk aktivitet i undervisningen samt i frikvarterne forbedrer desuden børns fysiske form og kondital (14,15). Erfaringen hos mange lærere og pædagoger er, at adskillige børn udviser høj motivation for læring gennem bevægelse (12). Leg og bevægelse kan, via Leg på streg, integreres som en fast del af den daglige undervisning, uden at underviseren behøver at gå på kompromis med det faglige niveau og læringsudbyttet. Vi håber, at Leg på streg kan være med til at skabe en masse sjove, aktive og læringsrige timer. 9

13 DANSK

14 INTRODUKTION TIL DANSK I faget dansk er det primære fokus i aktiviteterne knyttet til kompetenceområderne fremstilling, fortolkning og kommunikation. Der lægges i aktiviteterne vægt på grundprincipperne i at kunne kommunikere og igennem leg, bevægelse og samarbejde dygtiggør eleven sig i at være fortrolig med sproget. Aktiviteterne koncentrerer sig hovedsageligt om færdigheds- og vidensmålene forberedelse, fremstilling, korrektur, præsentation og evaluering, oplevelse og indlevelse, undersøgelse, fortolkning, vurdering og dialog. Eleven udvikler sit ordforråd og bygger videre på læringen om sprogets anvendelsesområder. Sammenlagt bestræber aktiviteterne sig på, at eleven kan udtrykke sig i både skrift, tale, lyd og billeder. Da elevens færdigheder er i konstant bevægelse, er sværhedsgraden i den enkelte aktivitet regulerbar i forhold til elevens udgangspunkt. Nedenfor er listet en oversigt over, hvilke læringsmål aktiviteterne primært indeholder: Eleven kan sige alfabetet, forstå ordlyde og bruge dem i sproget. Eleven kan udtale ord og bogstaver og anvende deres korrekte betoning. Eleven kan modtage, forstå og handle på instruktioner og budskaber. Eleven kan opfatte, aflæse og anvende eget og andres kropssprog. Eleven kan udtrykke sig forståeligt om nære emner i dialog med andre. Eleven kan genkende ligheder fra den nære relation og hverdagssituationer. Eleven kan kende forskel på bogstaver og anvende formel retsstavning. Eleven kan danne og sortere ord i ordklasser samt bøje dem og danne sætninger. Eleven kan formulere og formidle budskaber både mundtligt og skriftligt. Eleven kan kategorisere ord inden for nære emner og forstå hovedindhold i tekster. Eleven kan organisere, analysere, tilrettelægge og vurdere kendte emner. Eleven kan fortolke enkle tekster og formulere sig både mundtligt og skriftligt. Eleven kan præsentere og fremlægge egne resultater inden for nære emner. Eleven kan gengive fortællinger og budskaber. Ud over ovenstående læringsmål er der et gennemgående fokus på elevens evne til at samarbejde på tværs. Derudover kan der ved brug af variationsmuligheder komme fokus på nye og yderligere læringsmål. Hvis de tyske bogstaver ü, ö, ä og β skaber udfordringer for eleverne, kan disse let skjules af en kegle. God fornøjelse!

15 BOGSTAVBANEN - DANSK INDSKOLINGEN Hoppedyr 13 Speedstavning 14 Bogstavjægeren 15 Sesam, Sesam luk dig op 17 Vilde konsonanter 19 Scrabble 20 Det hemmelige ord 21 MELLEMTRINNET Ordkløveri 23 Ordsamler 25 Alle mine endelser 27 Dansktrold 29 Ordfabrikken 30 Ordkæde 31 Gæt og grimasser 33 Lykkehjulet 35

16 HOPPEDYR KLASSETRIN DANSK - BOGSTAVBANEN Eleven kan udtale og kende forskel på bogstaverne i alfabetet. Eleven kan læse forbogstaver og sige alfabetet. 6 x kegler 2 sæt bogstavterninger (4 konsonanter, 2 vokaler) 6 x talterninger 1. Vi tager udgangspunkt i et hold, som har valgt at være aber. Holdet har slået bogstavet U med en af bogstavterningerne og har slået tallet 4 med talterningen. 2. Når aktiviteten starter løber hele holdet ind på bogstavbanen for at finde bogstavet U. Når alle fra holdet er på bogstavet U, skal de hoppe 4 gange (svarende til tallet talterningen viste) på bogstavet, mens de agerer aber. 3. Derefter løber holdet hurtigt tilbage til terningerne, hvor de kaster en ny bogstavterning og talterningen. Denne gang lander de f.eks. på bogstavet K og slår tallet 2. Nu lægges det nye tal sammen med det første tal de slog (4+2=6), hvorefter holdet løber til det nye bogstav K og hopper 6 gange på bogstavet i samlet flok, mens de agerer aber. Derefter løber de retur til keglen. 4. Dette gentages, indtil et af holdene er nået til f.eks. 30, eller en bestemt tid er gået. 5. Underviseren samler klassen, og sammen repeteres alle de dyr, de har været igennem. Holdene fortæller, hvad de ved om de dyr, som de har talt om. Seks kegler placeres ca. fem meter fra bogstavbanen med ca. en meter mellem hver. Eleverne inddeles i seks hold, som placeres ved hver deres kegle. Tre hold deler et sæt bogstavterninger, og hvert hold får udleveret en talterning. Hvert hold vælger et dyr, de vil være (f.eks.: abe, ko, ged, etc.) og kaster en talterning og en bogstavterning. Sværhedsgraden kan øges ved, at holdene skal finde på et nyt dyr, hver gang de kaster en bogstavterning. Først når de har fundet på et nyt dyr må de løbe ud og hoppe på bogstavet, som det nye dyr. Hvis et hold f.eks. slår bogstavet S, skal de finde på et dyr, som starter med S, før de må løbe. Der kan ligeledes arbejdes med ordlyde. Det bogstav, et hold slår, skal ikke længere være forbogstavet på et dyr, men derimod være en del af et ord. Hvis et hold f.eks. slår bogstavet A, kan holdet vælge giraf, hvorefter de løber ud til bogstavet A for at hoppe det tal, de er nået til. Bogstavet, bogstavterningen viser, kan også være forbogstavet i ord inden for forskellige ordklasser. 13

17 SPEEDSTAVNING KLASSETRIN DANSK - BOGSTAVBANEN Eleven kan genkende bogstaver og stave til enkle ord. Eleven kan formulere og præsentere enkle resultater. 6 x kegler 6 x whiteboard m/pen 2 sæt bogstavterninger (4 konsonanter, 2 vokaler) Underviseren sørger for at have noget at skrive på (evt. et whiteboard) 1. Alle hold slår med en af bogstavterningerne og husker bogstavet, de slog. Herefter sættes aktiviteten i gang. 2. Hvis et hold f.eks. har slået bogstavet A, noterer holdet først bogstavet A på deres whiteboard og derefter løber hele holdet hen til A på bogstavbanen. Her skal de sammen finde på tre ord, som starter med bogstavet A. 3. Derefter løber de tilbage og præsenterer de ord, de har fundet på, for underviseren mundtligt (underviseren skriver de ord ned, eleverne kommer på). 4. Terningen kastes på ny, et nyt bogstav fremkommer og noteres på holdets whiteboard. Derefter løbes til det nye bogstav, og tre ord dannes. Sådan forsætter aktiviteten, indtil en på forhånd aftalt tid er gået. 5. Underviseren kan håndtere et hold ad gangen, så hvis der allerede står et hold sammen med underviseren, må andre hold stille sig i kø. Ventetiden vil være kort, da det ikke tager mange øjeblikke at notere de tre ord. 6. Når en på forhånd aftalt tid er gået, f.eks. 10 minutter, kan der laves nye hold, og endnu en omgang kan sættes i gang. 7. Afslutningsvis samler underviseren klassen og spørger til de ord, de har fundet. Underviseren kan bruge listen med ord for at hjælpe eleverne med at huske på ordene, de har fundet. Seks kegler placeres ca. fem meter fra bogstavbanen med ca. en meter mellem hver. Eleverne inddeles i seks hold, som placeres ved hver deres kegle. Hvert hold får udleveret et whiteboard m/pen Tre hold deler et sæt bogstavterninger. Alle hold kaster en terning, men må først løbe til deres bogstav på underviserens signal. Ude på bogstavet har holdene 1 minut til at notere så mange ord som muligt på holdets whiteboard tavle. Når tiden er gået skal de løbe tilbage til startfeltet, hvor alle hold slår med en terning igen, og aktiviteten fortsætter. Når der er dystet 5-10 omgange samler underviseren alle elever, og de enkelte hold fremsiger alle de ord, de har kunnet komme på. Det hold, som har indsamlet flest ord, har vundet. 14

18 BOGSTAVJÆGEREN KLASSETRIN DANSK - BOGSTAVBANEN Eleven kan stave lette ord og forstå enkel grammatik. Eleven kan genkende alfabetet og anvende viden fra nære emner. 1-2 x skumbolde Underviseren sørger for 1 x blyant pr. par Underviseren forbereder et opgaveark pr. par med plads til f.eks. 10 ord pr. ark. Underviseren noterer et ord pr. ark, som er forskelligt fra ark til ark. Underviseren har en liste, hvor alle ordene står i en bestemt rækkefølge (find eksempel på Eleverne går sammen i par, som placeres rundt om bogstavbanen. Hvert par får udleveret en blyant og et opgaveark med et ord på. Der udvælges et par, som skal være bogstavjægerne (fangepar). Bogstavjægerne udstyres med en skumbold. 1. Når aktiviteten startes, gælder det for parrene om at løbestave det ord, som står på deres opgaveark. De skal løbe ud til bogstaverne i ordet, i den rækkefølge de står i, et bogstav ad gangen. Efterhånden som et bogstav er fundet, sættes en ring om bogstavet på opgavearket. 2. Vi tager udgangspunkt i et makkerpar, som har et opgaveark med startordet bil. 3. Når parret skal stave til ordet bil, løber de først til bogstavet B, hvor de sætter ring om bogstavet B på deres opgaveark. Derefter løber de til bogstavet I, sætter ring om I på opgavearket og så fremdeles. 4. Når et par er færdig med deres første ord, løber parret til underviseren, hvor de får det næste ord i rækken fra underviserens liste. Dette ord noterer eleverne selv på deres opgaveark, hvorefter de ligeledes skal løbestave dette ord og sætte ring om bogstaverne på opgavearket, før de vender tilbage til underviseren for at få et nyt ord. 5. Det gælder for parrene om ikke at blive ramt af bogstavjægernes skud. Et par er skudt, når de bliver ramt af bogstavjægernes skumbold (bolden må ikke røre jorden først, som i stikbold, og der må ikke skydes efter hovedet). 15

19 BOGSTAVJÆGEREN 6. Bliver et par ramt, bytter de roller med bogstavjægerne, som får opgavearket af parret og overtager deres søgen efter bogstaver. I overleveringen er det vigtigt, at det nye par får at vide nøjagtig, hvor det gamle par er nået til. 7. De nye bogstavjægere skal løbe ud af banen til et, i forvejen bestemt, område, hvor de råber bogstavjægerne kommer, hvorefter de må gå på jagt efter et nyt opgaveark ved at skyde et andet par. 8. Et par, som lige er blevet skudt, må ikke skyde det par, de blev skudt af. 9. Det gælder for parrene om at nå igennem alle de ord, underviseren har valgt på den korteste tid. 10. Aktiviteten afsluttes når et eller flere par er færdige med at stave til de 10 ord, som underviseren har forberedt. Underviseren kan også vælge, at alle par skal igennem alle ord, før aktiviteten er slut. Der kan staves til længere ord, dannes sætninger, ordene kan være diktatord mv. Ordene kan overleveres skriftligt til underviseren og ydermere i sætninger. Eleverne kan selv være med til at fremstille opgavearkene til hinanden. Evt. inden for en bestemt ordklasse, tema eller andet. Hvis det bliver for nemt for bogstavjægerne, kan der etableres en skydezone, hvor bogstavjægerne skal skyde fra. 16

20 SESAM, SESAM LUK DIG OP KLASSETRIN DANSK - BOGSTAVBANEN Eleven kan udtale og stave lette ord. Eleven kan hurtigt og tydeligt give og modtage et budskab. 4 x kegler 20 x ærteposer pr. hold (en farve pr. hold) 4 x whiteboard m/pen Underviseren forbereder en liste med ord (kodeord) inden for et bestemt emne (find eksempel på Fire kegler placeres ca. fem meter fra bogstavbanen med ca. en meter mellem hver. Eleverne inddeles i fire hold, som placeres ved hver sin kegle. Hvert hold får udleveret et sæt farvede ærteposer. Hvert hold udvælger en Sesam, som er holdets kontrollant. Underviseren noterer et ord fra den forberedte liste på hvert holds whiteboard, som holdet ikke må se. Holdets Sesam får udleveret et whiteboard med et ord på. 1. Når aktiviteten sættes i gang, kigger hvert holds Sesam på sit whiteboard og læser ordet højt for sit hold. Ordene kunne være: Hold 1: pirat Hold 2: prins Hold 3: konge Hold 4: tudse 2. Nu skal holdet placere en elev på hvert bogstav i ordet. I dette tilfælde skal fem elever placeres på et bogstav, da der er fem bogstaver i samtlige eksempler. Lad os tage udgangspunkt i hold 1, som har fået ordet pirat. 3. Så snart de er på plads, skal de i korrekt rækkefølge stave sig frem til ordet pirat. Eleven der står på bogstavet P råber P, eleven der står på bogstavet I råber I, og så fremdeles indtil hele ordet er stavet. 17

21 SESAM, SESAM LUK DIG OP Hvis ordet er stavet forkert, oplyser holdets Sesam det forkerte bogstav, der så skal erstattes af det korrekte. Herefter staves ordet højt for holdets Sesam på ny. 5. Når holdet har stavet ordet korrekt løber de alle retur til deres kegle, og underviseren skriver et nyt ord på holdets whiteboard, som en ny Sesam læser op. Ordet kunne f.eks. være palads, hvorefter seks elever fra holdet skal løbe ind og placere sig på bogstaverne i ordet og stave det højlydt. Således fortsætter aktiviteten, indtil alle de ord, underviseren ønsker, at eleverne skal arbejde med, er gennemgået. 6. Hvis et ord indeholder flere bogstaver, end der er elever på et hold, skal eleverne placere holdets ærteposer på de bogstaver, der ikke står elever på. Holdet aftaler, hvem fra holdet der råber de bogstaver op, når de skal stave ordet for holdets Sesam. 7. Når holdene er nået igennem alle planlagte ord, kan aktiviteten afsluttes. Herefter kan underviseren samle klassen, og sammen kan de repetere, hvordan ordene staves. Klassen kan evt. lave en bog med de ord, de arbejder med, som hele tiden kan blive udvidet og rumme flere og flere ord. De yngste elever kan arbejde med kortere ord og/eller med, at de kan få lov at se ordet på whiteboard, for at se, hvordan ordene staves og derfra stave sig igennem. Der kan arbejdes med eller uden krav om formel korrekthed i stavningen, hvor det for de yngste måske mere er et spørgsmål om at eksperimentere med ord samt arbejde med bogstavernes navn, form, indlyd/udlyd. Der kan arbejdes med forskelligt fagligt fokus f.eks. navneord, egennavne, udsagnsord, ord der senere skal bruges i en diktat m.m. 18

22 VILDE KONSONANTER KLASSETRIN DANSK - BOGSTAVBANEN Eleven kan stave og udtale enkle ord og udtryk. Eleven kan holde opmærksomheden og modtage instruktioner. 1 x whiteboard pr. hold 3-5 x kegler Underviseren forbereder ord, som eleverne skal løbestave (find eksempel på 1. Aktiviteten starter med, at underviseren råber et ord til hvert hold. Lad os tage udgangspunkt i et hold, som får ordet kat. 2. Første elev fra hvert hold løbestaver ordet ved først at løbe til bogstavet K, dernæst bogstavet A og til sidst bogstavet T. Holdet må gerne hjælpe løberen i forhold til at stave ordet korrekt. Holdet kan evt. også blive enige om, hvordan ordet staves, inden løberen løber. 3. Ved hvert bogstav råber løberen bogstavet højt tilbage sit hold, f.eks. råber løberen K ved første bogstav i ordet, hvorefter holdet svarer med en aftalt bevægelse. 4. Bevægelserne, holdet på startpladsen skal lave, er defineret af underviseren, og kunne være: Ved konsonanter skal holdet hoppe fem gakkelak-hop (fuldstændige vanvittige hop). Ved vokaler skal holdet hoppe fem gange englehop. 5. Løberen afventer holdets svar og gør bevægelsen efter. Så snart løberen også har udført den aftalte bevægelse, fortsætter løberen med at løbestave ordet. 6. Når løberen er kommet tilbage til startkeglen noteres ordet på holdets whiteboard. Herefter får holdet et nyt ord af underviseren, og en ny løber skal stave det nye ord på samme måde. 7. Aktiviteten stoppes, når der er stavet ord, eller en aftalt tid er gået. Afslutningsvis kan underviseren samle klassen, og sammen kan de stave de ord, som de har løbestavet. Keglerne placeres ca. fem meter fra bogstavbanen med ca. to meter mellem hver. Eleverne inddeles i hold a 3-5 elever, som placeres ved hver deres kegle. Hvis de ord, der skal staves til, f.eks. er dyr, kan bevægelserne for konsonanter og vokaler repræsentere forskellige dyrs bevægelser. Der kan spilles med, at holdets måde at svare løberen på bliver ved at forme f.eks. bogstavet K med deres kroppe, før løberen fortsætter. Ordene, der vælges, kan være ord, som senere skal bruges i en diktat eller forskellige ordklasser mv. 19

23 SCRABBLE KLASSETRIN DANSK - BOGSTAVBANEN Eleven kan stave enkle ord inden for et nært emne. Eleven kan danne sætninger og præsentere resultater mundtligt. 6-8 x kegler 6-8 x whiteboard m/pen Underviseren forbereder opgaver til holdene inden for et kendt emne (find eksempel på 1. Når aktiviteten sættes i gang, skal holdene hente 20 bogstaver på bogstavbanen. Eleverne skiftes til at løbe efter et bogstav til sit hold. 2. Eleven løber ud på banen, markerer med foden på det bogstav som eleven vil hente og løber retur for at notere det på holdets whiteboard. 3. Hvis de skal bruge det samme bogstav flere gange, skal de løbe ud og hente det aktuelle bogstav det antal gange, som de ønsker at bruge det. Hvis et hold f.eks. ønsker bogstavet E tre gange skal de løbe ud til bogstavet E tre gange. 4. Når alle hold har indsamlet 20 bogstaver, kan underviseren præsentere den første opgave, holdene skal lave. Opgaver kunne være følgende: I skal forsøge at danne det længst mulige ord ud fra de bogstaver, som I har til rådighed. I skal danne alle de ord, som I kan med jeres bogstaver. Det er ikke tilladt at genbruge bogstaver, medmindre holdet har indsamlet flere af samme slags. I skal danne en sammenhængende kæde af ord bestående af de bogstaver, I har til rådighed (kæden er tænkt på samme måde som spillet Scrabble ). Denne opgave vil kræve et eller flere stykker papir og en blyant til hvert hold. 5. Aktiviteten afsluttes, når holdene har løst de opgaver, der er blevet stillet. Keglerne placeres ca. fem meter fra bogstavbanen med ca. en meter mellem hver. Eleverne inddeles i 6-8 hold, som placeres ved hver deres kegle. Hvert hold får udleveret et whiteboard. Holdene kan efterfølgende sættes til at løbestave deres funde ord. Dette kan foregå som en stafet. Opgaven, holdene stilles, kan tematiseres i egennavne, navneord, udsagnsord, tostavelsesord, korte sætninger med frit genbrug af de indsamlede bogstaver. Hvert hold kan få sin egen opgave at løse og præsentere i plenum for de andre hold. Eleverne definerer selv opgaver inden for et emne, tema eller kategori, der er arbejdet med i klassen. 20

24 DET HEMMELIGE ORD KLASSETRIN DANSK - BOGSTAVBANEN Eleven kan formulere sig skriftligt og anvende korrekte bogstaver. Eleven kan stave til almindelige ord og anvende korrekt grammatik. Eleven kan udtrykke sig forståeligt og kommunikere tydeligt. 6 x kegler 2 sæt bogstavterninger (4 konsonanter, 2 vokaler) 6 x whiteboard m/pen Underviseren forbereder 1 x opgaveark pr. hold med et hemmeligt ord på maks. 10 bogstaver (find eksempel på Seks kegler placeres ca. fem meter fra bogstavbanen med ca. en meter mellem hver. Eleverne inddeles i seks hold, som placeres ved hver deres kegle. Hvert hold får udleveret et whiteboard. Tre hold deles om et sæt bogstavterninger. En elev fra hvert hold udnævnes til at være dommer. Dommeren får udleveret det hemmelige ord af underviseren og går over til et nyt hold. Sådan gøres på alle hold, så alle har en dommer og et hemmeligt ord. Dommeren fortæller holdet, hvor mange bogstaver deres hemmelige ord består af. Holdet sætter derefter samme antal vandrette streger på deres whiteboard svarende til det antal bogstaver, som det hemmelige ord består af. Holdene kan med fordel nummerere stregerne fra 1-10 under hver streg. 21

25 DET HEMMELIGE ORD 1. Når startskuddet lyder, slår hvert hold med en af terningerne (der skiftes hele tiden mellem vokaler og konsonanter). 2. Hvis et hold f.eks. slår bogstavet R, skal hele holdet løbe til bogstavet R, hvor de spørger dommeren er bogstavet R en del af ordet?. Hvis vi tager udgangspunkt i, at det hemmelige ord er udsagnsord, ville dommeren svare ja, bogstavet R er det niende bogstav i ordet. Holdet noterer derfor bogstavet R over den niende vandrette streg på deres whiteboard. 3. Hvis det bogstav, holdet slår, ikke er en del af det hemmelige ord, skal de blot notere bogstavet på deres whiteboard, så de husker, at de har brugt bogstavet. Holdet løber retur til startfeltet for at kaste en ny terning. 4. Mark, Play and Learn logoet fungerer som en joker. Hvis terningen lander på en joker, er der frit valg af bogstav. Hvis terningen derimod lander på et bogstav, de har haft, må de slå på ny. 5. Således fortsætter holdene, indtil de har kastet terningen 10 gange. Herefter kan de frit vælge et bogstav ad gangen, som hele holdet fortsat skal løbe ud til. 6. Der er ingen grænse for, hvor mange gange holdene må forsøge at gætte det hemmelige ord. 7. Når alle holdene har gættet deres hemmelige ord, slutter klassen af samlet. Hvert hold præsenterer det ord, de skulle gætte. Sværhedsgraden kan ændres ved både at lave kortere ord, længere ord, sætninger etc. Der kan spilles en udgave som den klassiske galgeleg, hæng en mand. I denne version vælger holdene selv, hvilket bogstav de skal løbe til i stedet for at slå med bogstavterningen. I denne udgave kæmper holdene side om side om at gætte det hemmelige ord, inden de bliver hængt. For hvert bogstav de vælger, som ikke er i ordet, tegnes en legemsdel på holdets whiteboard. Der er tale om følgende legemsdele i kronologisk rækkefølge: 1) Hoved, 2) Krop, 3) Venstre ben, 4) Højre ben, 5) Venstre arm, 6) Højre arm, 7) Venstre hånd, 8) Højre hånd, 9) Venstre fod, 10) Højre fod, 11) Øjne, 12) Ører, 13) Næse, og 14) En sur mund, da det så ikke er lykkedes eleverne at gætte det hemmelige ord. 22

26 ORDKLØVERI KLASSETRIN DANSK - BOGSTAVBANEN Eleven kan stave svære ord og udtryk. Eleven kan kategorisere og bøje ord samt anvende korrekt grammatik. Eleven kan præsentere nære emner. 7 x kegler 4 x whiteboard m/pen 24 x mærkebånd (4 forskellige farver) 3 x skumbolde Asfaltkridt Underviseren forbereder 1 x opgaveark pr. hold inden for valgfrit emne (find eksempel på Tre kegler placeres med ca. to meter fra bogstavbanen og ca. to meter mellem hver. To skydezoner etableres mellem to kegler på hhv. venstre og højre side af banen set ift. keglerne der udgør star. En kridtstreg tegnes mellem keglerne, som indikerer baglinjen for skytterne. Eleverne inddeles i fire hold. Hvert hold tager hver deres farve mærkebånd på. Et af de fire hold udpeges som skytterne. Skytterne fordeler sig i skydezonerne på både venstre og højre side af banen. En skytte på hver side udnævnes til at være boldhenter (denne rolle skifter mellem skytterne). De resterende tre hold stiller sig bag hver deres kegle. Hvert hold får tildelt de fem samme ord af underviseren, men for at holdene ikke skal løbe til de samme ord, skal rækkefølgen være forskellige pr. hold. 23

27 ORDKLØVERI 1. Når aktiviteten sættes i gang af underviseren, gælder det for holdene om at hente og stave et ord ad gangen. 2. Hvis et hold har fået tildelt ordet have, skal den første elev på holdet hente bogstavet H på bogstavbanen således: Eleven løber ind, rører bogstavet H med foden og løber retur til sit hold. Næste elev løber ind og henter bogstavet A på samme måde og så fremdeles. For hver gang et bogstav hentes noteres det på holdets whiteboard. Når alle bogstaver i ordet have er hentet fortsætter holder til det næste ord på opgavearket. 3. Skytternes opgave er at forhindre eleverne i at hente bogstaver ved at ramme dem med skumboldene. Skytterne må kun kaste efter elever, der løber, og når de selv er placeret bag kridtlinjen i skydezonen. Derfor er samarbejde skytterne imellem en effektiv måde til at ramme de løbende elever på. Hver skytte må kun have en bold ad gangen. 4. Hvis en elev bliver ramt på vej til et bogstav, skal eleven retur til sit hold uden bogstavet, og næste elev skal forsøge at hente samme bogstav. En elev er IKKE ramt, hvis bolden først rammer jorden. 5. Når alle ord er hentet, fordeler skytterne sig på holdene, hvorefter eleverne sorterer og fordeler ordene i ordklasser. Holdene præsenterer deres ord mundtligt i plenum. Eleverne kan hente forbogstaver frem for at løbestave ordene. Således får de flere ord at arbejde med. Aktiviteten kan suppleres med øvelse i sætningskomposition, sætningsdannelse og tegnsætning ved, at hver elev laver en kort historie med de ord, deres hold har indhentet, herunder markerer f.eks. grundled, udsagnsled og genstandsled i hver sætning. Der kan indhentes ord til en diktat eller nøgleord fra en tekst, genre eller andet de arbejder med. Antallet af bolde er afgørende for, hvor høj intensiteten er i aktiviteten, og hvor hurtigt holdene får indhentet deres bogstaver. 24

28 ORDSAMLER KLASSETRIN DANSK - BOGSTAVBANEN Eleven kan stave svære ord og udtryk. Eleven kan anvende korrekt grammatik og kategorisere i ordklasser. Eleven kan føre en dialog med andre. 8 x kegler i 2 forskellige farver (f.eks. gul og rød) 1 x whiteboard m/pen pr. hold 1 x mærkebånd pr. fanger 1 x ordklasseterning En gul kegle placeres ca. på midten af hver af banens fire sider med ca. to meter til nærmeste bogstav (ordsamlernes start). En rød kegle placeres i hvert hjørne af banen (fangernes start). Eleverne inddeles i fem hold, hvoraf et af holdene er fangere (holdene skiftes til at være fangere). De fire hold er ordsamlere, som placerer sig ved hver deres gule kegle. Hvert hold får udleveret et whiteboard. Fangerne fordeler sig, så de er 1-2 fangere i hvert hjørne. Fangerne tager mærkebånd på. Underviseren kaster ordklasseterningen. I dette eksempel tager vi udgangspunkt i, at den lander på udsagnsord. 1. Det gælder for holdene om at finde på fem udsagnsord og notere dem på deres whiteboard. 2. Når holdene har fundet deres ord, skal de skiftevis løbestave det. Første elev på hvert hold løber ind og henter det første bogstav i første ord. F.eks. kunne det være bogstavet H i udsagnsordet hoppe. Bogstavet hentes ved berøring med foden. Der løbes tilbage til holdet, hvorefter næste elev løber ind og henter det næste bogstav i ordet på samme måde (bogstavet O) og så fremdeles. 3. Når eleverne begynder at løbe efter bogstaver, må fangerne fange ordsamlerne, dog kun to fangere ad gangen; Når en ordsamler bliver fanget i forsøget på at hente bogstaver, løber ordsamleren tibage til holdet. Næste elev på holdet forsøger at hente det samme bogstav. Hver gang en fanger har fanget en elev, skal fangeren lade sig udskifte med en ny elev fra fangerholdet. Ligeledes roterer fangerne med uret således, at de hele tiden får nye startpladser. 25

29 ORDSAMLER 4. Når et hold er færdigt med at samle alle fem ord, venter de ved deres startplads, til de andre hold er færdige. 5. Aktiviteten fortsætter, indtil alle hold har samlet deres fem ord, og skal der findes en vinder, er det de først færdige. 6. Fangerne fordeler sig på holdene, som nu skal bearbejde ordene ved at opdele dem i regelmæssige og uregelmæssige udsagnsord for derefter at bøje dem i forskellige tider og former. 7. Aktiviteten afsluttes, når holdene har løst opgaven, og der samles op i plenum. De eller det hold, der først har indhentet sine ord og venter på de andre hold, kan lave sætninger med deres ord. Eleverne skal finde på ord inden for forskellige temaer, emner eller områder, der er blevet arbejdet med i klassen. Hvert hold fremlægger/præsenterer deres ord for et andet hold. 26

30 ALLE MINE ENDELSER KLASSETRIN DANSK - BOGSTAVBANEN Eleven kan forstå og handle opmærksomt på instruktioner. Eleven kan stave svære ord og anvende korrekt grammatik på sætningsniveau. 1 sæt markeringsbrikker m/bogstaver 1 x mærkebånd pr. fanger Asfaltkridt En ydermarkering af bogstavbanen tegnes med asfaltkridt med ca. en meter til nærmeste bogstav. En kegle placeres ca. på midten af hver af banens fire sider med omkring to meter til kridtlinjen. Hvis I ikke har opstreget mere end et af hvert bogstav på banen, kan disse enten tegnes med kridt, eller markeringbrikker m/bogstaver kan bruges. Identiske bogstaver placeres med minimum tre meters afstand til de opstregede bogstaver. Eleverne inddeles i hold, f.eks. på følgende måde: Hold 1 og 3 er navneord i bestemt flertal. Hold 2 og 4 er udsagnsord i lang tillægsform. Holdene placerer sig ved hver deres kegle. En fanger udpeges og placerer sig i centrum af banen. Fangeren tager et mærkebånd på. 1. Underviseren igangsætter aktiviteten ved at råbe en sætning indeholdende enten et navneord i bestemt flertal eller et udsagnsord i lang tillægsform. Det er holdenes opgave at afkode, hvilken endelse der er tale om: 2. Hvis underviseren f.eks. råber et navneord i bestemt flertal, skal alle elever fra hold 1 og 3 løbe ind på banen for at røre ved et af bogstaverne i det ord, der bliver råbt og dernæst løbe retur til holdet. 3. Hvis en elev bliver fanget, bliver eleven den nye fanger. Den tidligere fanger går over på det hold, den fangede elev kom fra. 4. I næste runde kan underviseren råbe et udsagnsord i lang tillægsform, og det er hold 2 og 4, der skal løbe ind og røre ved et af bogstaverne i ordet, der bliver råbt og dernæst løbe retur til holdet. 5. Der spørges løbende ind til, hvorfor den ene eller den anden endelse er korrekt, så alle elever får repeteret huskereglerne. 6. Aktiviteten sluttes, når et forudbestemt antal ord er løbet igennem, eller når alle har været fangere og ordsamlere. 27

31 ALLE MINE ENDELSER Der kan arbejdes med endelserne i udsagnsord i navnemåde og nutid (-e eller -er). Huskereglen spise eller spiser kan med fordel anvendes til at lokalisere, om der er tale om navnemåde eller nutid. Underviseren råber f.eks. chaufføren kører stærkt, hvorefter eleverne på holdet med nutid løber ind på banen for at røre et af bogstaverne i ordet kører. Denne form kan også bruges, hvor eleverne løber individuelt ind på -e eller er, når de mener, det er det rigtige svar. Der kan spilles med flere fangere. Der kan spilles med, at holdene roterer med uret for hver omgang, så de får afprøvet forskellige udgangspunkter. Holdene kan være inddelt i ordklasser i stedet for i endelser. Underviseren råber f.eks. ordet spise, hvorefter de fire hold skal finde ud af, hvilken ordklasse ordet tilhører. I dette tilfælde, skal holdene med udsagnsord dernæst løbe ind på banen for hver især at røre ved et af bogstaverne i ordet spise. Hvis underviseren f.eks. råber ordet hoppe, skal både udsagnsord og navneord løbe ind på banen for at røre ved et bogstav i ordet hoppe. Eleverne kan efterbearbejde ordene og de forskellige ordklasser, hvor holdene f.eks. skal bøje nævnte ord. 28

32 DANSKTROLD KLASSETRIN DANSK - BOGSTAVBANEN Eleven kan skelne mellem ordklasser og bøjningsformer. Eleven kan fremstille og præsentere resultater. 1 x mærkebånd til fangeren Asfaltkridt 1. Når aktiviteten sættes i gang skal dansktrolden forsøge at fange de andre elever. 2. Hvis en elev bliver fanget af dansktrolden, stiller personen sig med spredte ben på et bogstav i umiddelbar nærhed, f.eks. bogstavet C. 3. For at befrie den fangede elev skal en anden elev kravle igennem benene på den fangede elev. Eleven, der er ved at blive befriet, skal sige et navneord med bogstavet C, førend befrielsen er endegyldig. Det kunne f.eks. være navneordet cykel. 4. Eleverne har helle under befrielsen. Så snart ordet er sagt, har de ikke længere helle. 5. Når motivationen er dalende, er det tid til at samle op. Eleverne fordeles i hold, hvor de sammen noterer de ordklasser og ord, som de er stødt på under aktiviteten. Holdene sættes til opgave at bøje deres ord. 6. Til sidst præsenterer holdene deres ord og bøjninger. En ydermarkering af bogstavbanen tegnes med asfaltkridt med ca. en meter til nærmeste bogstav. En elev udpeges til at være dansktrold (fanger). Resten af eleverne fordeler sig på bogstavbanen. Underviseren oplyser eleverne om at de, i forbindelse med befrielsen af kammerater, skal sige et ord inden for en bestemt ordklasse, som f.eks. navneord, udsagnsord, tillægsord, biord, forholdsord etc. Lad os tage udgangspunkt i et eksempel, hvor underviseren har bestemt ordklassen navneord. Der kan spilles med, at både den tilfangetagne og befrieren skal sige et ord med det forbogstav, den tilfangetagne står på, før befrielsen er gældende. Der befries ved, at eleven, der befries, siger det første ord i et sammensat ord f.eks. cykel og befrieren siger lygte. Hvis der spilles med udsagnsord, og den tilfangetagne står ved bogstavet S, skal et udsagnsord i nutid med forbogstavet S nævnes. Det kunne være spise, hvorefter befrieren skal danne en sætning med samme ord i ordets datidsform spiste, før befrielsen tæller. Der kan spilles med ental, flertal, bestemt og ubestemt form ved navneord, navnemåde, bydemåde, nutid og datid ved udsagnsord, gradbøjning af tillægsord, sammensatte ord mv. Der kan spilles med at komme bredt rundt om dialekter, fremmedord, slang eller gadesprog, kropssprog, talesprog, skriftsprog, billedsprog, ordsprog, talemåder og ungdomssprog. Eleverne kan på samme måde inddeles i hold, hvor de noterer de ord, som de er stødt på i aktiviteten. Ordene kategoriseres i de tidligere nævnte kategorier. Eleverne diskuterer deres begrundelser for kategoriseringen af de enkelte ord. 29

33 ORDFABRIKKEN KLASSETRIN DANSK - BOGSTAVBANEN Eleven kan forstå og handle på meddelelser samt præsentere ord. Eleven kan genkende sammenhænge mellem kildeord og et nært tema. 6 x kegler 6 x whiteboard m/pen 2 x ordklasseterninger Underviseren forbereder opgaveark med kildeord (find eksempel på 1. Når aktiviteten sættes i gang skal hvert hold først og fremmest finde et ord inden for deres ordklasse, som starter med det første bogstav i kildeordet balletdanser. Det kunne f.eks. være tillægsordet blå, udsagnsordet bide, navneordet båd eller egennavnet Berlin. Dernæst løber hele holdet til bogstavet B og retur til deres kegle for at notere det valgte ord på deres whiteboard. 2. Dernæst skal holdet finde et ord med næste bogstav i kildeordet, altså bogstavet A. De valgte ord kunne f.eks være almindelig, arbejde, and og Arken, hvorefter hele holdet løber til bogstavet A og retur for at notere det valgte ord. Således fortsættes indtil alle bogstaver i kildeordet er anvendt. 3. Det gælder om hurtigst muligt at have dannet ord med alle bogstaver i kildeordet. 4. Det er afgørende, at hvert enkelt hold sørger for ikke at afsløre, hvilke ord de vælger for ikke at forære løsningerne til hold, som har samme ordklasse. 5. Når alle hold har fundet et ord for hvert bogstav i kildeordet, afsluttes den fysisk aktive del af aktiviteten. 6. Hvert hold forbereder et kort oplæg, hvor: de læser deres valgte ord op. de kategoriserer dem inden for kategorier efter eget valg (ord i hjemmet, ord i køkenet, ord fra naturen osv.). de præsenterer, hvordan ordklassen gen kendes mv. de præsenterer eksempler på, hvordan ord i deres ordklasse bøjes. 30 Seks kegler placeres ca. fem meter fra bogstavbanen med ca. en meter mellem hver. Eleverne inddeles i seks hold, som placeres ved hver deres kegle. Hvert hold får udleveret et whiteboard. Underviseren oplyser et kildeord, og vi har taget udgangspunkt i kildeordet balletdanser. Det kan være en fordel at notere kildeordet på en stor planche og hænge det op. Hvert hold slår med en ordklasseterning for at afgøre, hvilken ordklasse de skal arbejde med (navneord, udsagnsord, tillægsord, egennavne). Der kan spilles med en variation, hvor hvert hold først får f.eks. tre minutter til at notere så mange ord som muligt, der starter med bogstaverne i kildeordet. Der skal stadig løbes til forbogstavet efter hvert dannede ord. Dernæst får de 4-5 minutter til at danne så mange sætninger som muligt, med de ord de har noteret.

34 ORDKÆDE KLASSETRIN DANSK - BOGSTAVBANEN Eleven kan finde og nævne sammensatte ord. Eleven kan forstå og handle på meddelelser. 1 x kegle pr. hold 1 sæt markeringsbrikker m/bogstaver 1 x whiteboard m/pen pr. hold 1 x whiteboard m/pen til underviseren Underviseren forbereder et opgaveark m/ord (find eksempel på Eleverne inddeles i hold a tre elever. Hvert hold får udleveret et whiteboard. Der placeres en kegle pr. hold. Keglerne fordeles på alle fire sider af banen. Hvis I ikke har opstreget mere end et af hver bogstav på banen, kan disse enten tegnes med kridt eller markeringbrikker m/bogstaver kan bruges. Identiske bogstaver placeres med minimum tre meters afstand til de opstregede bogstaver. Underviseren har på forhånd noteret 20 eller flere ord på sit whiteboard. 1. Hvert hold løber til underviseren og får et ord, som de noterer på deres whiteboard, f.eks. ordet kerne. 2. Holdet går tilbage til deres kegle, hvor de skal lave et sammensat ord. Ordet noteres på deres whiteboard, f.eks. kerne - hus. 3. Holdet skal sammen løbe ind på bogstavbanen og hente bogstavet H, for ordet hus, ved at røre bogstavet H med foden og dernæst løbe retur til holdets kegle. 4. Derefter skal holdet fortsætte ordkæden ved at finde på et sammensat ord f.eks. hus - tag. Holdet noterer ordet på deres whiteboard, løber samlet ind og markerer på bogstavet T og løber retur for at finde på et sammensat ord med tag f.eks. tag - etage osv. 5. De fortsætter ordkæden, indtil den ikke længere giver mening, eller idéerne slipper op. Derefter løber de til underviseren, hvor de får udleveret et nyt ord, som er begyndelsen på en ny ordkæde. 6. Holdene får et point pr. sammensatte ord, to point for at have lavet et sammensat ord med ord nr. to i kæden (altså tre point indtil videre), yderligere tre point for at have lavet et sammensat ord med ord nr. tre i kæden og så fremdeles. 31

35 ORDKÆDE 7. Når først holdene har opgivet at bygge videre på en ordkæde, kan de ikke vende tilbage til ordkæden og påbegynder en ny. 8. Aktiviteten afsluttes, når et på forhånd aftalt antal minutter er gået. 9. Der samles op på alle de fundne ord i plenum. Hvis der skal være højere intensitet, kan der løbes efter alle bogstaverne i de sammensatte ord. Opgaven kan også være at holdene skal finde så mange sammensatte ord som muligt med fem forskellige indledende ord, f.eks. tomat, cykel, heste, stjerne og skole. Holdene starter med hvert deres ord. Holdet, der starter med ordet tomat, finder f.eks. på tomat - salat, noterer det på whiteboardet og løber samlet ud til bogstavet S for salat. Dernæst finder de på tomat - ketchup, noterer det på whiteboardet og løber samlet til bogstavet K. Sådan fortsætter de, indtil de ikke kan finde på flere sammensatte ord med tomat, og så går de til ordet cykel. Denne variant kører f.eks. 10 minutter, hvor holdene forsøger at finde på så mange sammensatte ord som muligt med de fem givne ord. Det er tilladt at vende tilbage til f.eks. ordet tomat igen, hvis man er kommet på endnu et sammensat ord med tomat. 32

36 GÆT OG GRIMASSER KLASSETRIN DANSK - BOGSTAVBANEN Eleven kan bruge kroppen som kommunikationsform. Eleven kan skelne mellem forskellige ordklasser. Eleven kan indgå i dialog i mindre grupper. 6 x whiteboard m/pen Underviseren sørger for 1 x stopur Seks kegler placeres med ca. to meter fra bogstavbanen og med minimum to meter mellem hver. Eleverne inddeles i seks hold, som placerer sig ved hver sin kegle. Hvert hold får udleveret et whiteboard. 1. Aktiviteten går ud på, at hvert hold skal hente 20 bogstaver på tid (underviseren bestemmer tidshorisonten). I dette eksempel informeres eleverne om, at bogtaverne er forbogstaver til navneord, som skal kunne laves i gæt og grimasser. 2. Hvis første elev på et hold løber til bogstavet D, skal eleven løbe retur til holdet og notere bogstavet D på holdets whiteboard. Den næste elev henter på samme måde f.eks. bogstavet S og så fremdeles, til de 20 bogstaver er hentet. 3. Når alle hold har indsamlet 20 bogstaver, sætter holdene sig sammen og noterer 20 forskellige navneord på deres whiteboard, f.eks. hus, båd, kop, spejl, frø, slange, strand, himmel, have etc. Først når alle hold har noteret 20 navneord, kan aktiviteten fortsætte. 4. Hold 1 dyster mod hold 2, hold 3 mod hold 4 og hold 5 mod hold Hvert hold udnævner en dommer. Dommeren leverer de navneord, dommerens hold har fundet på til det andet hold. Dette foregår ved, at dommeren hvisker et af holdets navneord til en elev fra det andet hold. Denne elev skal forsøge at få sine holdkammerater til at gætte navneordet ved at mime. Underviseren fastsætter en tidsgrænse, f.eks. 10 minutter. 6. I dysten mellem hold 1 og hold 2, er det hold 1, som starter med at gætte så mange af modstandernes navneord som muligt. 33

37 GÆT OG GRIMASSER 7. Når holdkammeraterne gætter, skal de formulere gættet ved at danne en kort sætning med et grundled, et udsagnsled og ordet, der skal gættes som genstandsled. Hvis f.eks. ordet, der skal gættes, er hus, så er det ikke nok at sige hus. Det skal formuleres i en sætning f.eks. jeg sælger huse, før gættet kan godkendes. 8. Når et navneord er gættet, sørger dommeren for, at det streges på whiteboardet, og en ny elev fra samme hold skynder sig op for at få hvisket et nyt navneord af dommeren. 9. Det er tilladt at melde pas på et navneord, man får udleveret. Når det sker, skifter holdet til en ny mimer, som får hvisket et nyt ord. 10. Dommeren sørger for at uddele navneordene i en bestemt rækkefølge. Når alle 20 navneord har været igennem, kan dommeren begynde forfra med at hviske de ord, som der tidligere blev meldt pas på. 11. Når holdet har gættet alle 20 navneord, eller tiden er gået, så skifter holdene roller. Hold 2 skal nu mime og gætte (hold 3 og 4 samt hold 5 og 6 kører et parallelforløb samtidig). 12. Det hold, som lykkes med at gætte flest navneord indenfor tiden, har vundet. Hvis alle navneord gættes, er det holdet, som gjorde det hurtigst, der stikker af med sejren. Der kan spilles med, at holdene tildeles ekstra proint, hvis de kan koble et forholdsord til navneordet. Et forholdsord kan kun bruge en gang. Har et hold f.eks. sagt under stolen, er forholdsordet under brugt. Der kan spilles en udgave som en fælles quiz, hvor alle hold kan være med til at gætte hinandens ord. De ord, som holdene laver, kan være inden for et tema, klassen arbejder med eller skal til at arbejde med. 34

38 LYKKEHJULET KLASSETRIN DANSK - BOGSTAVBANEN Eleven kan anvende korrekt grammatik på sætningsniveau. Eleven kan formulere sig præcist og tydeligt i dialog med andre. Eleven kan formulere spørgsmål og svar. 35 x kegler 6 x whiteboard m/pen Underviseren forbereder små opgaver inden for et valgfrit emne (find eksempel på Seks kegler fordeles på alle fire sider af bogstavbanen med ca. to meter til nærmeste bogstav. De øvrige kegler placeres oven på bogstaverne, så alle opstregede bogstaver dækkes. Har I flere af samme opstreget bogstav, kan mange andre ting bruges til at dække bogstaverne med. Eleverne inddeles i seks hold, som fordeler sig ved hver deres kegle. Hvert hold får udleveret et whiteboard. Underviseren placerer sig i midten af bogstavbanen. 1. Aktiviteten går ud på, at eleverne skal hente tilfældige bogstaver. Dette sker ved, at en elev fra hvert hold løber ind på bogstavbanen og vælger en tilfældig kegle. 2. Keglen løftes og bogstavet under keglen huskes af eleven. Keglen lægges på plads og eleven løber retur til holdet, hvor bogstavet noteres i højre side af holdets whiteboard. 3. Aktiviteten forsætter, indtil holdet har hentet 20 bogstaver og noteret dem på deres whiteboard. 4. Når holdene har hentet deres 20 bogstaver, skal de få lykkehjulet til at snurre således: En elev fra holdet siger til underviseren lykkehjulet snurrer og løber en runde om bog stavbanen. Når eleven er retur ved sit hold, skal eleven have den første ud af 10 danskopgaver af undeviseren. 5. Bogstaverne, som holdene har hentet, skal nu bruges som forbogstaver på de opgaver underviseren stiller, f.eks.: Notér to forskellige nøgleord fra en tekst I har arbejdet med. Notér to forkortelser fra SMS-beskeder med to af jeres bogstaver (elevernes SMS-sprog) og skriv, hvad de oprindelig betyder. Notér to ordsprog eller talemåder, der starter med to af jeres bogstaver. Notér to ord i en bestemt ordklasse, eksempelvis navneord, udsagnsord, forholdsord etc. 35

39 LYKKEHJULET 6. For hver opgave der stilles gælder følgende: Holdet skal levere to svar. Når et bogstav er brugt, skal det streges over og kan ikke bruges igen, medmindre holdet har hentet flere af samme bogstav. 7. Når de to svar er leveret, skal en ny elev fra holdet henvende sig til underviseren og sige lykkehjulet snurrer, hvorefter eleven løber en runde om bogstavbanen for at få udleveret en ny danskopgave. Således fortsættes aktiviteten, til alle opgaver er løst. 8. Aktiviteten afsluttes med, at holdene fremlægger deres resultater i plenum. Der findes evt. en vinder blandt de hold med flest korrekte svar. Har to eller flere hold lige mange korrekte svar, vinder holdet med den hurtigste tid. Der kan indsættes nitter ved at sætte kegler i ingenmandsland. I dette tilfælde må eleven, der har trukket nitten, løbe retur til sit hold og den næste sendes af sted. Underviseren vælger et bestemt emne, hvor eleverne skal analysere en tekst, de har arbejdet med. Opgaverne kunne være afklarende i forhold til genre, miljø, tid, elever, personkarakteristik og komposition. Her kan tekstanalyseterningen anvendes. 36

40 FIGURBANEN - DANSK INDSKOLINGEN Bogstavkatastrofen 39 Pas på fangerne 40 Tornado 41 Bogstavjagt 43 Punktum 44 Stjæl ukendte bogstaver 45 Tumult 47 Alfabetslugeren 49 Beskyttelsesrum 51 Bogstavdetektiverne 52 Diktator 53 Hold-stave-stafet 54 Skibet er lastet med 55 Land, by, dyr 57 MELLEMTRINNET Kender du teksttypen? 58 Rundkørsel 59 Pingvin vandring 60 6-dagesløb hurtige 63 Stjæl ord 65 Kaste en ordklasse 67

41 BOGSTAVKATASTROFEN KLASSETRIN DANSK - FIGURBANEN Eleven kan udtale og genkende bogstaver. Eleven kan forstå og handle hurtigt på budskaber og opgaver. 1 sæt mærkebånd pr. hold (en farve pr. hold) 1. Til at starte med skal eleverne løbe tilfældigt rundt på figurbanen indtil underviseren råber en anvisning. 2. Når underviseren f.eks. råber bogstaverne Å, N og E gælder det om for alle elever at komme så hurtigt som muligt hen til en af figurerne med et af disse bogstaver. 3. Underviseren skal holde øje med den elev, som kommer sidst ind i en figur. Hvis en elev fra f.eks. blåt hold kommer sidst ind i en figur med et af de nævnte bogstaver, får det modsatte hold et point. 4. Aktiviteten forsættes med nye bogstavkombinationer og det er helt op til underviseren at bestemme, hvor mange bogstaver, som sættes i spil pr. runde. 5. I hver runde holdes øje med om alle løber til de korrekte figurer. Hvis flere elever er løbet ind i forkerte figurer annoncerer underviseren, hvilke figurer der er forkerte. De elever der var i en forkert figur forsøger hurtigst muligt at komme ind i en af de korrekte figurer, hvorefter point tildeles som tidligere beskrevet. 6. Aktiviteten afsluttes, når et af holdene har nået et bestemt antal point, f.eks. 10 point. Eleverne inddeles i to hold, som tager hver deres farve mærkebånd på. Alle eleverne placeres tilfældigt på figurbanen. Konkurrenceelementet kan fjernes om nødvendigt. Det kan være rigelig motivation at finde ind i de korrekte figurer for de mindste klassetrin. Der kan spilles med ord, som består af tre eller flere bogstaver. Underviseren råber f.eks. ordet hund og eleverne løber ind i en figur med bogstavet H. Betingelsen kan også være at eleverne lytter til slutbogstavet eller andre bogstaver i ordet, som de derefter skal løbe til. F.eks. skal de løbe til de andet og tredje bogstav i ordet. I stedet for at give point til holdene, kan der spilles med, at den eller de elever, der ikke kommer ind i en korrekt figur overgår til modstanderne. Når alle elever er på det ene hold har det hold vundet. 39

42 PAS PÅ FANGERNE KLASSETRIN DANSK - FIGURBANEN Eleven kan forstå sproget, udtale, bogstaver og andres instruktioner. Eleven kan genkende ord og bogstaver fra hverdagssituationer. Ingen 1. Når underviseren råber bogstav, løber alle eleverne hurtigst muligt ind i en tilfældig figur og stiller sig ved siden af et bogstav. Det er vigtigt, at det er ved siden af bogstavet, da det skal kunne ses af andre, ikke mindst underviseren, som vælger, hvem der skal være fangere. 2. Når alle elever har stillet sig ved et bogstav, skal fangerne udpeges. Dette sker ved, at underviseren f.eks. råber bogstaverne B, K, og O. 3. De elever, som står ved bogstaverne B, K, og O, er nu fangere og skal forsøge at fange de andre elever. 4. De elever, som ikke står ved et af de nævnte bogstaver, skal undgå at blive fanget. 5. Hvis en elev bliver fanget, går eleven ud på sidelinjen og venter indtil næste runde. Her kan de evt. sættes til at lave fem englehop eller lign. 6. Hvis en elev kommer til at løbe ud på den anden side af hinkeruderne, er eleven automatisk fanget. 7. Når fangerne har forsøgt at fange sine klassekammerater i f.eks. 1-2 minutter råber underviseren igen bogstav, hvorefter alle elever inkl. de fangede løber til et nyt bogstav, som de stiller sig ved. 8. Når alle har stillet sig ved et bogstav, råbes nogle nye bogstaver, som indikerer, hvem der er fangere i næste runde, og legen fortsætter med samme fremgangsmåde. 9. Runderne skal holdes rimelig korte, da aktiviteten gerne må bestå af overraskelser og hyppige skift. 10. Aktiviteten afsluttes, når motivationen hos eleverne er dalende, eller når et forudbestemt antal runder er spillet. Alle eleverne placerer sig tilfældigt inde på figurbanen. For større elever kan der arbejdes med temaer, ordklasser og grammatiske øvelser,så længe at antallet af fangere er til at overskue. I denne udgave findes fangerne f.eks. ved aflæsning af de nævnte forbogstaver i ordene mand, løve og bad. Fangerne kan også findes ved at stave til hele ord, såsom at, da, dig, dog, nu, vil, år etc., hvor fangerne i f.eks. år er de elever, som står på bogstaverne Å og R. 40

43 TORNADO KLASSETRIN DANSK - FIGURBANEN Eleven kan forstå og handle opmærksomt. Eleven kan stave og genkende enkle ord fra hverdagen. 1-2 x skumterning (talterning eller bogstavterning) 1-2 fangere, som vi kalder tornadoer, udnævnes og placeres i en selvvalgt hinkerude i figurbanen. Tornadoerne får en skumtering. De resterende elever placeres tilfældigt ud på øerne (figurerne med bogstaver og tal), hvor de er i sikkerhed. 1. Aktiviteten starter på underviserens anvisning, hvorefter eleverne begynder at løbe tilfældigt rundt på banen. 2. Det gælder for eleverne om at undgå at blive opslugt af en tornado. 3. Når underviseren råber bogstavet V, går tornadoen i gang med at forsøge at fange eleverne. Eleverne har til opgave at komme i sikkerhed på øen med bogstavet V. 4. Så snart en elev har fået så meget som en fod indenfor øen med bogstavet V, er eleven i sikkerhed. Eleven bliver der, indtil næste ordre kommer fra underviseren. En elev er også i sikkerhed, hvis denne har fysisk kontakt med en anden elev, hvis fod er inde på øen med bogstavet V (det er tilladt at danne en kæde af elever). 5. Hvis en tornado når at fange en elev, inden denne er nået ind på øen med bogstavet V, bytter de roller, og den fangede bliver den nye tornado. Den nye tornado får den gamles skumterning. 6. Efter hver runde søger tornadoerne ud til en selvvalgt hinkerude. 41

44 TORNADO 7. Når underviseren råber tornado, bliver livet ekstra farligt for eleverne, da de i stedet for at søge i sikkerhed på øerne imidlertidig skal søge i sikkerhed på et drivtømmer, som er de otte hinkeruder. Dér, hvor fangerne starter ud fra. Når alle er nået i sikkerhed på et drivtømmer stiger faren, da tornadoerne nu har frit løb mellem øerne, til næste ordre gives. Tornadoerne har derfor mulighed for at stille sig tæt op ad en hinkerude. Dette gør det sværere for eleverne at slippe væk og komme i sikkerhed på en af øerne. 8. Hvis en elev løber ud på den anden side af en af hinkeruderne, er denne elev uden for banen og er dermed automatisk fanget af den tornado, som eleven blev jagtet af. 9. Der kan spilles således at underviseren vælger nye tornadoer efter hver runde, hvilket betyder, at man kommer uden om evt. udfordringer med, at nogle af eleverne lader sig fange, fordi de gerne vil. 10. Aktiviteten afsluttes, når motivationen er dalende eller alle, der ønsker at være tornado, har været det. For at give flere muligheder for at eleverne kan komme i sikkerhed, kan flere bogstaver råbes højt. Udfordringen kan øges ved, at eleverne kan søge i sikkerhed på øer, der indeholder bogstaver i det ord, underviseren vælger, f.eks. bold. Når ordet råbes, betyder det, at eleverne kan søge i sikkerhed ved at løbe ind i en figur, som indeholder et af bogstaverne B, O, L eller D. Eleverne kan styre aktiviteten ved at give ordrer på samme måde som underviseren. Alternativt benytte bogstavterninger som kastes, hvorefter det bogstav, terningen lander på, råbes højt. 42

45 BOGSTAVJAGT KLASSETRIN DANSK - FIGURBANEN Eleven kan genkende og præsentere alfabetet med korrekt intonation. Eleven kan modtage, forstå og handle på instruktioner. 9 x kegler 8 x whiteboard m/pen 1. Aktiviteten foregår som en stafet, hvor det gælder om hurtigst muligt at have stavet til underviserens ord. 2. Hvis underviseren beslutter sig for at vælge ordet pølsevogn, så råbes ordet pølsevogn. 3. Dernæst er det holdenes opgave at løbestave ordet. Det foregår ved, at første elev løber af sted for at finde forbogstavet P. Når bogstavet er fundet, løftes keglen, som står placeret oven på tallet i samme figur som bogstavet. Eleven husker på dette tal. 4. Når første elev i stafetten er kommet tilbage, skriver eleven tallet på holdets whiteboard. Herefter løber næste elev af sted for at finde næste bogstav i ordet, som er bogstavet Ø, samt tallet der er placeret i samme figur som Ø. Sådan fortsættes, indtil der er indsamlet tal for samtlige bogstaver i ordet pølsevogn. 5. Når alle hold har fået stavet sig igennem det udvalgte ord, starter det hold, der kom først med at nævne et tal ad gangen, i den rækkefølge de blev indhentet. Hvis nogen andre hold har et andet tal, foretages en stavekontrol. Hvis førerholdet har stavet forkert, kan et lavere rangeret hold vinde. Det hold, som har stavet ordet korrekt og har været hurtigst, vinder første runde. 6. Herefter får holdene et nyt ord af underviseren og aktiviteten fortsætter. 7. Som afslutning på aktiviteten samler underviseren alle hold og gennemgår de ord, der har voldt dem problemer. En kegle placeres oven på hvert af de ni tal på figurbanen. Eleverne inddeles i otte hold (maks. fire elever pr. hold og gerne færre). Hvert hold placeres ved hver sin hinkerude og får udleveret et whiteboard. Underviseren bestemmer, hvilket ord der vælges. Dog ord på maks. ni bogstaver. Sværhedsgraden af aktiviteten kan øges ved, at hvert hold modtager et eller flere ord, som de skal læse højt for hinanden. Så snart dette er gjort, sætter underviseren stafetten i gang. Denne variant kan bl.a. benyttes i forhold til læring omkring højfrekvente ikke lydrette ord ved at benytte ordbilleder i form af sætninger eller enkelte ord. Der kan også benyttes sætninger i aktiviteten. Her kan eleverne stilles til opgave at bestemme sætningens grundled, udsagnsled, genstandsled mv. 43

46 PUNKTUM KLASSETRIN DANSK - FIGURBANEN Eleven kan sætte tegn i en tekst. Eleven kan analysere sig frem til korrekt tegnsætning. 1 x whiteboard m/pen pr. hold Underviseren forbereder 1 x opgaveark med kopi af f.eks. stile skrevet af eleverne og 1 x blyant pr. hold. Eleverne skal f.eks. skrive en kort stil om, hvad de har lavet i weekenden. Som en del af opgaven får de at vide, at de skal undlade at sætte punktum i deres stil. Stilen skal fylde 6-10 linjer (find eksempel på 1. Når aktiviteten sættes i gang, skal eleverne på hvert hold læse teksten sammen og finde frem til de manglende punktummer. En sætning kunne lyde således Jeg spillede fodboldkamp i weekenden vi vandt over Fremad Amager jeg scorede et mål. 2. Holdenes opgave bliver hurtigst muligt at gennemføre en stafet. De skal indhente et kontroltal for hvert punktum, og de skal altid søge figuren, hvor forbogstavet til det ord, som kommer lige efter et punktum, altså det ord som skal staves med stort bogstav. 3. I dette eksempel skal første kontroltal findes i figuren, hvor bogstavet V findes, da der ifølge sætningen skal sættes punktum efter weekenden og før vi. Kontroltallet i figuren med bogstavet V er tallet 8, hvilket noteres på deres whiteboard. 4. Næste punktum i teksten findes. Holdet mener, der skal være punktum efter Amager og før jeg, hvilket betyder, at næste elev skal løbe til figuren med bogstavet J. Her er kontroltallet 2, som ligeledes noteres på holdets whiteboard. 5. Således fortsætter aktiviteten gennem teksten, indtil hvert hold har sat alle de punktummer, som de mener mangler i teksten. 6. Afslutningvis kan holdene læse teksten op i plenum og fortælle, hvor de har sat punktummer. Eleverne inddeles i otte stafethold, som placeres ved hver deres hinkerude. Hvert hold får udleveret en stil skrevet af en af klassekammeraterne. Der kan arbejdes med anden tegnsætning (f.eks. kommaer), sætningsled (grundled, udsagnsled, genstandsled, hensynsled, biordsled, omsagnsled til grundled), udsagnsordets tider (nutid, datid, førnutid, datid, fremtid) etc. Hvis der f.eks. arbejdes med udsagnsord i datidsform, vil eleverne i forhold til tidligere nævnte sætning skulle finde første kontroltal i figuren med bogstavet S, da det første udsagnsord i teksten i datidsform er spillede. Hvis der arbejdes med konkurrenceelementet, kan holdene råbe PUNKTUM, når de er færdige. 44

47 STJÆL UKENDTE BOGSTAVER KLASSETRIN DANSK - FIGURBANEN Eleven kan genkende bogstaver og ord samt præsentere resultater. 1 sæt mærkebånd pr. hold (en farve pr. hold) 20 x ærteposer pr. hold (en farve pr. hold) Asfaltkridt En midterlinje tegnes på midten af figurbanen med kridt således at to lige store banehalvdele skabes. Eleverne inddeles i to hold, som placerer sig på hver deres banehalvdel. Ærteposerne fordeles med 20 ærteposer bag hver baglinje (hinkeruder). 1. Det gælder om at stjæle ærteposer fra hinanden, samtidig med at hvert hold skal forsvare deres egne. 2. Der spilles i korte halvlege a 2-4 min. pr. halvleg, og underviseren sørger for, at holdene er fordelt nogenlunde lige. 3. Når en elev er inde på modstandernes banehalvdel, kan de fanges af det forsvarende hold ved berøring. 4. Bliver en elev fanget, skal eleven gå tilbage på egen banehalvdel for at blive genoplivet. 5. Kommer en elev om bag ved modstanderens baglinje, har eleven helle. 6. En ærtepose erobres ved, at en elev samler den op og løber tilbage til egen banehalvdel, hvor den placeres bag holdets baglinje. 45

48 STJÆL UKENDTE BOGSTAVER 7. Når tiden er gået, samler hvert hold deres ærteposer sammen og mødes med det andet hold ved sidelinjen 8. Hvert hold skal nu skiftes til at forsøge at score point. Holdene har lige så mange forsøg til at score point, som de har ærteposer, hvilket betyder, at dem der har tilkæmpet sig flest ærteposer har størst chance for at vinde. 9. Hvis vi tager udgangspunkt i, at hold 1 starter, så skal holdet efter indbyrdes aftale eller ved simpel fordeling mellem holdets elever gå ud en ad gangen og placere en ærtepose på det bogstav, de ønsker at forsøge at score point med. Hvis de f.eks. vælger bogstavet B, har holdet 30 sekunder til at nævne så mange ord de kan med bogstavet B som forbogstav. Når hold 1 s 30 sekunder er gået, er det hold 2 s tur til at vælge et bogstav. 10. Således fortsætter holdene med skiftevis at placere en ærtepose på det bogstav, de ønsker at forsøge sig med, indtil de ikke har flere ærteposer tilbage. 11. Holdene skal hele tiden vælge et nyt bogstav. 12. Holdene får et point for hvert ord, som helt korrekt starter med det bogstav, de har valgt. Der gives ikke point for ord, som går igen. Husk at notere efter hver runde, hvor mange ord, holdene er kommet på. 13. Det hold, som har flest rigtige ord, har vundet, og aktiviteten kan afsluttes. Der kan spilles med, at vinderen af aktiviteten er det hold med flest ærteposer. Ordene, de to hold skal finde på, kan være forbogstaver på navneord, egennavne, udsagnsord, nøgleord fra en historie, som skal genfortælles (her knyttes en kort genfortælling af historien til nøgleordet) eller andet således at ordene kun giver point, hvis de lever op til de spilleregler, der laves (f.eks. at det skal være navneord). 46

49 TUMULT KLASSETRIN DANSK - FIGURBANEN Eleven kan stave og præsentere lette ord. Eleven kan skelne melle bogstavernes ordlyde. Underviseren forbereder et emne eller nogle ord, eleverne skal igennem (find eksempel på Eleverne placerer sig tilfældigt på figurbanen. 1. Aktiviteten sættes i gang ved, at underviseren råber tumult, hvorefter eleverne skal begynde at løbe rundt inde på figurbanen. 2. Dernæst råber underviseren anvisninger til en elev ad gangen, som derefter skal gøre, som underviseren angiver. 3. Det kan f.eks. være navnelegstumult, hvor underviseren råber navnet på en elev f.eks. Asta, løb til forbogstavet i dit fornavn. Asta og alle de andre elever løber sammen til figuren, hvor bogstavet A står. 4. I figuren får Asta opgaven at stave sit navn højt for resten af klassen. 5. Eleverne sættes atter i bevægelse ved, at underviseren råber tumult, hvorefter aktiviteten fortsættes, og nye elever sættes i spil. Her kan det både være underviseren, som råber en anden elevs navn eller Asta, som sender den videre til en anden elev. 6. Når alle elever er blevet nævnt, kan aktiviteten afsluttes. 47

50 TUMULT Bogstavtumult kan bruges som bogstavkending, hvor eleven der trækkes frem, skal genkende og løbe til forbogstavet i sit fornavn samt stave det eller løbe til forbogstavet fra andre ord og stave dem. Rimtumult er en anden variant, hvor underviseren starter med at sige et ord, der kan rime. Dette kunne være gå, og alle elever løber til bogstavet G. Underviseren staver evt. til gå. Derefter siger underviseren navnet på en elev, som skal sige det ord, der rimer på gå. Det kunne være få. Når bogstavet F er fundet, og ordet er sagt og evt. stavet fortsættes aktiviteten. Underviseren kommer med nye input til ord, der rimer, når eleverne er ved at løbe tør for ord, der rimer. Ordspilstumult laves på samme måde som rimetumult. Hvis underviseren lægger ud med at sige ordet vand, skal eleverne på ordre sige et ord, der rimer, såsom mand eller sand osv. Her er der mere tale om at eksperimentere med ord, da ordenes formelle korrekthed ikke er vigtig. Derfor er det også tilladt at sige pand, fand og lign. Læsebogstumult kan bruges i forhold til at referere tekster via nøgleord fra den aktuelle bog, eleverne læser. Hvis en elev f.eks. råber ordet heks i forbindelse med at levere et nøgleord til eventyret om Hans og Grete, så placerer eleverne sig i figurerne med bogstaverne H, E, K og S. I hver af figurerne kan eleverne så tale om, hvorfor den pågældende elev mon har valgt nøgleordet heks, og hvad det refererer til i eventyret om Hans og Grete. Genfortællingstumult kan bruges i forhold til en stil eller tekst, som eleverne aktuelt beskæftiger sig med. 48

51 ALFABETSLUGEREN KLASSETRIN DANSK - FIGURBANEN Eleven kan genkende alfabetet og anvende bogstaver til at stave ord. Eleven kan handle hurtigt og formulere sig tydeligt i dialog med andre. 20 x mærkebånd 8 x whiteboard m/pen Eleverne inddeles i fire hold. Hvert hold placeres i en figur på banen. Midtercirklen må ikke bruges. Eleverne er nu bogstaver fra den pågældende figur. En elev udnævnes til alfabetsluger og placeres i cirklen i midten. Denne elev tager et mærkebånd på. De resterende mærkebånd placeres i cirklen. Underviseren forbereder et emne, eleverne skal arbejde med (f.eks. navneord med forbogstaver fra de bogstaver den enkelte elev har i den figur de står i). 1. Aktiviteten starter med, at alfabetslugeren sige alle bogstaver ud og løb, hvorefter alle elever forlader deres figurer og løber med uret rundt på figurbanen i et jævnt tempo. Imens tæller alfabetslugeren til 15 med lukkede øjne (de andre elever må ikke kunne høre det). 2. Når alfabetslugeren har talt, råbes der højt, alfabetslugeren kommer, hvorefter alfabetslugeren skal fange så mange bogstaver (elever) som muligt, inden bogstaverne når hjem til deres egen figur, som er den samme, som de startede fra. Bogstaverne må i denne fase løbe direkte til deres egen figur. 3. Hvis en elev løber uden for hinkeruderne, er eleven selvtaget og bliver nu en alfabetsluger. 4. De elever, som når hjem til deres egen figur, overlever runden. 5. Der spilles fire runder på denne måde. Alfabetslugernes opgave er at få så mange af de andre elever over på sit hold, da det vil være en fordel for dem, når de kommer til den faglige del af aktiviteten. 49

52 ALFABETSLUGEREN 6. Hvis vi antager, at der fortsat er elever tilbage i tre af de fire figurer, får eleverne i hver figur udleveret et whiteboard. Alfabetslugerne i midtercirklen får det samme antal whiteboards, som figurerne uden om har fået, i dette tilfælde tre whiteboards. Herefter fordeler alfabetslugerne sig med lige mange elever om hvert whiteboard. 7. Hvis vi antager, at vi arbejder med navneord, så er opgaven nu, at eleverne skal danne så mange navneord som muligt på f.eks. et minut. De bogstaver, som er i den figur, som de står i, skal være forbogstaverne på navneordene. 8. Hvert hold udnævner en elev, der noterer navneordene på deres whiteboard. 9. Når tiden er gået, tæller alle hold deres navneord, hvorefter et vinderhold af runden kåres. 10. Når en ny runde skal i gang roterer alle holdene en omgang med uret således at alle får nye pladser og dermed nye bogstaver. I den nye runde kan eleverne f.eks. notere tillægsord og så fremdeles. 11. Aktiviteten afsluttes, når holdene har roteret tre gange. Underviseren kan lave en fælles opsamling, hvor holdene præsenterer deres fremkomne ord. Som variant kan der arbejdes med at ordene skal bøjes. Hver figur kan i stedet arbejde med hver deres ordklasse. Der kan spilles med, at hvis elever ender med at være alene i en figur kan eleven vælge at flytte over i en anden figur, så ingen arbejder alene. 50

53 BESKYTTELSESRUM KLASSETRIN DANSK - FIGURBANEN Eleven kan stave lette ord og udtryk. Eleven kan modtage, forstå og reagere på budskaber. Ingen Eleverne placerer sig uvilkårligt på figurbanen. Underviseren eller eleverne bestemmer, hvilke ord der vælges (ord på maks. fem bogstaver). 1. Aktiviteten er en reaktionsleg. Til at starte med sættes eleverne i gang med at løbe tilfældigt rundt på figurbanen, mens de venter på at modtage en opgave. 2. Lad os tage udgangspunkt i, at det første ord, underviseren råber højt, er kanin. 3. Dernæst er det elevernes opgave at løbe i sikkerhed i et beskyttelsesrum, som er en figur, der indeholder et af de bogstaver, som findes i det valgte ord, underviseren råber højt. 4. Hvis en eller flere elever har placeret sig i en figur, hvor ingen af bogstaverne er fra ordet kanin, annonceres dette, og de skal hurtigst muligt skynde sig i sikkerhed i en af de korrekte figurer. 5. Et nyt ord vælges og aktiviteten fortsætter. Eleverne kan ligeledes være med til at vælge ord og råbe dem højt. Evt. inden for et emne klassen arbejder med. 6. Der spilles et på forhånd aftalt antal omgange. For de helt små kan ordene byttes ud med bogstaver for at sænke sværhedsgraden. Underviseren kan også forberede plancher med ord på (ordbilleder), som rækkes op i luften, så alle kan se dem, hvorefter de skal stave ordet og søge ind i en figur med et af bogstaverne. Underviseren kan i dette tilfælde f.eks. benytte lejligheden til, at eleverne øver sig i at aflæse store og små bogstaver ved at skrive ordene på et stykke papir med hhv. store og små bogstaver. Der kan arbejdes med stavelser. I dette tilfælde skal eleverne søge sikkerhed efter forbogstavet på samtlige stavelser i det valgte ord. F.eks. skal eleverne søge sikkerhed i figurerne med bogstaverne F, B og H, hvis det valgte ord er FodBoldHold. Underviseren kan også indlede med at spørge eleverne, hvor mange stavelser der er i ordet. Herefter siger underviseren I skal søge i sikkerhed i figuren med forbogstavet på tredje stavelse i ordet fodboldhold, altså bogstavet H. Der kan også arbejdes mere med samarbejde, samtale og kommunikation. I denne version skal eleverne være fordelt således at alle bogstaver i det pågældende ord er repræsenteret i form af de figurer, eleverne er søgt i sikkerhed i. Hvis ordet er bil, er det ikke nok, at alle elever står i figuren med bogstavet B, da opgaven først er løst, når der også står elever i figurerne med bogstaverne I og L. En anden udgave kan være, at halvdelen af klassen kan tage mærkebånd på, så der er to hold. I denne variant tildeles point til det holds elever, som kommer først i sikkerhed. Hvis et rødt og grønt hold konkurrerer mod hinanden, og en elev fra det røde hold kommer sidst i sikkerhed, betyder det, at grønt hold får et point. 51

54 BOGSTAVDETEKTIVERNE KLASSETRIN DANSK - FIGURBANEN Eleven kan genkende og anvende alfabetet. Eleven kan se forskel på bogstaver. 1 x kegle pr. par Underviseren sørger for 1 x papir og blyant pr. par Underviseren forbereder 1 x opgave ark pr. par (5-10 bogstaver eller ord) (find eksempel på 1. Parret skal nu finde alle bogstaverne på arket. Det foregår ved, at den ene løber ind på figurbanen, finder og genkender bogstavet. Derefter løber eleven retur og noterer bogstavet på parrets papir. 2. Dernæst sendes makkeren i parret af sted for at finde næste bogstav. 3. Således fortsætter de med at finde alle de udleverede bogstaver. 4. Når alle par har løbet ud til hvert bogstav og skrevet de udleverede bogstaver eller ord, underviseren har givet dem, samles klassen og gennemgår opgaven. Eleverne går sammen parvis (bogstavdetektiver) og placeres ved en kegle ved hinkeruderne rundt om figurbanen. Hvert par får et ark med bogstaver samt papir og blyant. Begge elever i hvert par stiller sig klar ved parrets kegle. Sværhedsgraden i aktiviteten kan øges ved, at der forberedes et opgaveark med navneord, egennavne, udsagnsord, tillægsord eller lign. I denne udgave skal parrene for hvert ord løbe til bogstaverne i ordet i kronologisk rækkefølge og notere tallet, der står i figuren med det pågældende bogstav. F.eks. ved navneordet hund, kan parret aflæse, at figuren med bogstavet H indeholder tallet 8. Både bogstav og tal noteres og så fremdeles, indtil tallene for hvert bogstav i ordet er fundet. Alternativt kan parrene selv lave papirlapperne. F.eks. kan de lave en papirlap med 10 navneord til det nærmeste par til venstre. Disse ord gennemgås evt. i fællesskab og godkendes, før aktiviteten går i gang. En anden variant kan være, at hvert enkelt par (evt. i klasseværelset) finder på sine egne 10 navneord, som skal godkendes af underviseren. Så snart de er godkendt, kan de løbe ud til figurbanen, hvor de skal finde tallene, som hører til bogstaverne i de 10 navneord. 52

55 DIKTATOR KLASSETRIN DANSK - FIGURBANEN Eleven kan stave enkle ord korrekt. 8 x whiteboard m/pen Underviseren forbereder 1 x ark med en liste over diktatord Underviseren forbereder 1 x opgaveark pr. hold med diktatord (forskellig rækkefølge for ordene pr. hold) (find eksempel på 1. Aktiviteten spilles over to runder. I første runde får hvert hold udleveret et ark med en liste over udvalgte diktatord. Hvis et af ordene, der skal staves, er hjerte, skal hvert hold løbe samlet ud til bogstavet H, løbe videre til bogstavet J og så fremde les, indtil de har løbestavet hele ordet hjerte. Således øves alle de ord, diktaten indeholder i første runde. I anden runde får en elev fra hvert hold et opgaveark. Denne gang med en prioriteret rækkefølge på de ord, som blev øvet i første runde. Denne elev fungerer som hjælper for sit hold, hvis de skulle gå i stå i deres stavning af ord. 2. I anden runde løber en elev ad gangen fra hvert hold. Det er vigtigt, at rækkefølgen på diktatordene er forskellig fra hold til hold, så alle hold ikke løber til de samme bogstaver på samme tid. 3. Rollen som hjælper går på skift mellem eleverne på holdet således at alle får afprøvet deres kunnen i at stave samt får bevæget sig på banen. 4. Når alle hold har været igennem alle ord i diktaten, samler underviseren klassen og gennemgår samtlige ord i den kommende diktat. Eleverne inddeles i otte hold, som placeres i hver deres hinkerude. Hvert hold får udleveret et whiteboard og et opgaveark. De valgte ord i diktaten kan vælges med udgangspunkt i en læsebog, klassen får læst højt eller arbejder med, hvilket giver mulighed for at kombinere diktaten med genfortælling af læsestof. De valgte ord kan målrettes forskellige ordklasser, hvilket kan give anledning til en snak om definition af disse, bøjninger og sætningskompositioner mv. Eleverne kan hver især notere et eller flere ord til en diktat, som kan bruges i aktiviteten. 53

56 HOLD-STAVE-STAFET KLASSETRIN DANSK - FIGURBANEN Eleven kan stave enkle ord og anvende dem i en sammenhæng. Eleven kan kommunikere og samarbejde med andre om en opgave. 20 x ærteposer pr. hold (en farve pr. hold) Underviseren forbereder 1 x opgaveark med staveord (find eksempel på 1. Aktiviteten starter med, at hvert hold får tildelt et ord af underviseren. Holdene skal blive enige om, hvordan deres ord staves. 2. Derefter aftaler holdet indbyrdes, hvem der stiller sig ved de forskellige bogstaver i ordet, og hvem der placerer holdets ærtepose i holdets hinkerude. 3. Der kan sagtens stå flere elever fra samme eller fra forskellige hold ved samme bogstav. 4. Når et hold mener, at de står korrekt placeret i forhold til deres tildelte ord, skal en af holdets elever lægge et af holdets ærteposer i holdets hinkerude for at indikere, at de er færdige. 5. Når alle holdene har givet deres bud på, hvordan deres ord staves, og de har placeret holdets ærtepose i deres hinkerude, staver holdet i fællesskab ordet for underviseren. 6. Hvis der er stavefejl, kan et af de andre hold komme og hjælpe. 7. Herefter tildeles holdene et nyt ord, hvor samme fremgangsmåde følges. 8. Aktiviteten afsluttes, når et bestemt antal runder er gennemført. Eleverne inddeles i fire hold, som placeres ved hhv. hinkerude et, tre, fem og syv. Ved hver rude lægges det pågældende holds farvede ærteposer. Hvert hold får et ord af underviseren, før aktiviteten sættes i gang, f.eks.: Hold 1) Natur Hold 2) Hoved Hold 3) Bolde Hold 4) Konge Holdene kan få sedler med ord på, hvis de endnu ikke kan stave sig frem. Der kan spilles med ord på tre bogstaver og opefter, ord fra en diktat, egennavne, udsagnsord, navneord, tillægsord mv. Hvis et ord er længere end antallet af elever på holdet, så placerer holdet ærteposer på de øvrige bogstaver i ordet. Konkurrenceelementet kan udelades og fokus i stedet være på ord og stavning. 54

57 SKIBET ER LASTET MED KLASSETRIN DANSK - FIGURBANEN Eleven kan genkende og anvende bogstaver og ord. Eleven kan præsentere ord inden for et nært emne. 1 x talterning 1 x whiteboard m/pen pr. hold Eleverne inddeles i seks hold, som placeres ved hver deres hinkerude. Underviseren får udleveret en talterning. Underviseren forbereder et emne, tema eller andet for aktiviteten. I dette tilfælde er temaet Dyreriget. 1. Aktiviteten sættes i gang ved, at underviseren slår med terningen, som vi antager lander på tallet En elev fra hvert hold (altså seks elever i alt) løber om kap om at komme først til figuren med tallet 9. Eleverne vælger et bogstav at stille sig ved, i rækkefølge efter hvad nummer de kom ind til figuren med. I figuren med tallet 9, er bogstaverne Æ, L og T: Den elev, der kommer først, får lov til at vælge bogstav først. Vi antager, at eleven vælger bog stavet T. Eleven stiller sig derfor ved bogstavet T. Den elev der blev nummer to i kapløbet, kan enten vælge at stille sig ved bogstavet T og stille sig bag den elev, der kom først eller vælge et helt andet bogstav i figuren (Æ eller L) at stille sig ved. Vi antager, at eleven stiller sig ved bogstavet L. Den tredje elev der ankommer til figuren, kan enten vælge at stille sig bag en af de andre elever ved bogstavet T eller L eller stille sig forrest ved bogstavet Æ. Vi antager, at eleven stiller sig bag ved den elev, som står ved bogstavet T. Således fortsættes indtil alle seks elever har valgt et bogstav at stille sig ved. 3. Vi antager, at tre elever har stillet sig ved T, to elever har stillet sig ved bogstavet L, og en elev har stillet sig ved bogstavet Æ. De elever, der kom hurtigst frem, har en fordel, da de først skal finde på dyr med det bogstav, de har valgt, mens de andre først må finde på et dyr efterfølgende. Dem, der kom først, har også den fordel i at stå forrest ved et bogstav, da det er nemmere at finde på dyr. Der findes f.eks. flere dyr med bogstavet T end med bogstavet Æ. 4. Underviseren starter ved et tilfældigt valgt bogstav i figuren med tallet 9. Hvis underviseren starter ved bogstavet T, skal underviseren spørge, hvilke dyr med bogstavet T er skibet lastet med?. 55

58 SKIBET ER LASTET MED Eleven, der står forrest ved bogstavet T, skal nu nævne et dyr, der starter med T. 5. Eleven får 30 sekunder til at svare: Hvis eleven kan nævne et dyr med T inden for de 30 sekunder, scorer eleven to point til sit hold. Hvis ikke eleven kan svare inden for de 30 sekunder, får resten af denne elevs hold 30 sekunder til at nævne et dyr med T. Hvis holdet kan nævne et dyr med T inden for de 30 sekunder, så får holdet et point. Hvis holdet heller ikke kan nævne et dyr med T, får holdet nul point. 6. Nu er det den næste elev, som har valgt bogstavet T, der får en chance for at score et point. Allerede valgte dyr kan ikke bruges igen. 7. Når alle elever ved bogstavet T er blevet spurgt hvad skibet er lastet med, går turen videre til bogstaver Æ. Underviseren spørger igen hvilke dyr med bogstavet Æ er skibet lastet med?. Så fremdeles fortsættes, indtil alle elever har været igennem. 8. Når alle elever har fået chancen for at score point, løber de første elever tilbage til deres hold. Underviseren slår med terningen igen. Hvis terningen lander på tallet 7, skal en ny elev fra hvert hold løbe om kap om at komme først frem til figuren med tallet 7. Når alle er nået frem til figuren, skal eleverne igen vælge et bogstav og stille sig ved efter samme procedurer. 9. Aktiviteten kan afsluttes, når alle elever har været igennem. For de yngre elever kan det være en idé at arbejde uden temaer, da de så har frit valg fra alle hylder i forhold til at finde på et ord. I dette tilfælde spørger underviseren blot, hvad er skibet lastet med, hvorefter svaret kan være et hvilket som helst ord med de valgte forbogstaver. Der kan også arbejdes med faglige temaer, såsom forskellige ordklasser, ordklassers bøjninger fra f.eks. navneform til nutid eller datid, antonymer, synonymer etc. 56

59 LAND, BY, DYR KLASSETRIN DANSK - FIGURBANEN Eleven kan kategorisere ord i under- og overgrupper. Eleven kan veksle mellem at lytte og ytre sig. 20 x ærteposer pr. hold (en farve pr. hold) 1 x whiteboard m/pen pr. hold 1. Aktiviteten starter med, at en elev siger start, hvorefter underviseren begynder at sige alfabetet inde i sig selv, indtil en anden elev siger stop. 2. Det bogstav, underviseren er kommet til, siges højt, f.eks. K. 3. Når bogstavet K er sagt, skal holdene finde ord, som starter med bogstavet K inden for tre selvvalgte kategorier, som f.eks. kunne være: Land, by, dyr, mad, frugt, drikke, biler, ting på skolen, tegneseriefigurer eller andet. 4. Hvert hold finder et ord inden for hver kategori, med det bogstav underviseren landede på, og noterer det på deres whiteboard. 5. Inden holdet skal løbestave de ord, de har fundet på i hver kategori, aftaler de, hvem på holdet der skriver og hvem, der placerer ærteposer på bogstaverne (hver elev kan også have en eller to ærteposer med). Disse roller bytter for hver runde. 6. Vi antager, at kategorierne er Land, Dyr og Mad, og at et hold har valgt ordene Danmark, ko og is. Holdet løber nu til hver bogstaver i de tre ord og lægger en ærtepose ved bogstaverne. Hvis der er bogstaver, der går igen i flere ord, er det nok at placere en ærtepose på det aktuelle bogstav. 7. Efter hver runde høres holdene i deres løsninger, som staves for klassen. 8. En ny runde kan gå i gang med et nyt forbogstav og evt. nye kategorier. Eleverne inddeles i fire hold og placeres ved hver deres hinkerude. Hvert hold får udleveret 20 ærteposer i hver deres farve og et whiteboard. Kategorierne i aktiviteten kan være forskellige ordklasser, som evt. kan suppleres med bestemte bøjninger af de valgte ord. 57

60 KENDER DU TEKSTTYPEN? KLASSETRIN DANSK - FIGURBANEN Eleven arbejder med forskellige fremstilingsformer og fortolkninger. Eleven kan vurdere, analysere og finde teksters karakteristika. Eleven kan genkende fiktion fra fakta og omvendt. 5 x kegler 5 x whiteboard m/pen Underviseren forbereder et selvvalgt emne (tekster eleverne har arbejdet med) 1. Når aktiviteten sættes i gang, skal eleverne på hvert af de fem hold blive enige om kendetegn, nøgleord og/eller eksempler på tekster, hvor holdets teksttype er repræsenteret. 2. Holdene finder et kendetegn/nøgleord ad gangen, hvorefter holdet samlet skal løbestaver ordet. 3. Vi tager udgangspunkt i hold 1 (de berettende). De har valgt deres første kendetegn som kronologi. Holdet skal nu løbestave ordet kronologi samlet. Det foregår ved: At holdet først løber til bogstavet K. Herefter løber de tilbage til deres startkegle og noterer bogstavet K på deres whiteboard. Herefter løber holdet til bogstavet R. Hjem og notere bogstavet R og så fremdeles. 4. Når holdet er færdig med at løbestave første ord, skal de finde på et nyt inden for deres teksttype. Det kunne f.eks. være hændelsesforløb, som ligeledes skal løbestaves og så fremdeles. 5. Således kæmper holdene side om side i ca. 15 minutter, hvor det er deres opgave at få samlet så mange kendetegn som muligt, inden tiden er gået. 6. Når tiden er gået, skal holdene præsentere deres teksttyper ud fra de kendetegn, de har valgt. 7. Forløbet kan forlænges ved, at alle elever skal forfatte en kort tekst ud fra den teksttype, de havde på deres hold. 8. Disse tekster kan efterfølgende bearbejdes på klassen. Fem kegler placeres ca. fem meter fra figurbanen med ca. to meter mellem hver. Eleverne inddeles i fem hold, som hver repræsenterer en teksttype: 1. De berettende 2. De beskrivende 3. De diskuterende 4. De forklarende 5. De instruerende Hvert hold får udleveret et whiteboard og placerer sig bag hver deres kegle. Er det for stor en mundfuld at arbejde med flere teksttyper på samme tid, kan aktiviteten laves med udgangspunkt i, at alle hold f.eks. skal finde kendetegn for samme teksttype på samme tid. Der kan arbejdes med fokus på fortællertype og tekstgenre. 58

61 RUNDKØRSEL KLASSETRIN DANSK - FIGURBANEN Eleven kan modtage, forstå og handle hurtigt på instrukser. Eleven kan identificere ord og deres dertilhørende ordklasser. Ingen 1. Aktiviteten går ud på, at eleverne dels skal nå at fange elever fra andre figurer, inden de er nået en runde i rundkørslen (en runde om figurbanen på ydersiden af hinkeruderne), og dels skal eleverne selv sørge for ikke at blive fanget. 2. Aktiviteten sættes i gang ved, at underviseren råber enten et navneord, et udsagnsord eller et ord, som er både navneord og udsagnsord. Underviseren kunne f.eks. råbe udsagnsordet løbe, hvorefter alle elever i figurerne med udsagnsord skal løbe en runde i rundkørslen (med uret). Det handler om at fange elever foran en selv og selv undgå at blive fanget af dem, der løber bag ved. 3. Hvis en elev når hele vejen rundt i rundkørslen og får en fod ind i sin egen figur uden at blive rørt eller selv at røre nogen, fortsætter eleven som hidtil i næste runde. 4. Hvis en elev bliver rørt, trækker eleven ind mod midten og stopper sit løb. Når alle er nået rundt i rundkørslen, skal de, der blev fanget, gå ind i den figur, deres fanger står i. 5. Dem, der lykkes med at fange en anden elev, skal fortsætte i løb hele vejen rundt i rundkørslen, så eleven ikke selv bliver fanget. 6. Når alle er nået hele vejen rundt i rundkørslen, og dem, der blev fanget, har fundet vej ind i deres nye figurer, råber underviseren et nyt ord. Hvis det f.eks. er et udsagnsord, udspiller samme scenarie sig som før. Hvis det er et ord, som både kan være navneord og udsagnsord, f.eks. klemme (en klemme, at klemme), så skal alle elever løbe en runde i rundkørslen. 7. Ordene kan præsenteres i forskellige tider og former for at udfordre eleverne. Efter hver af disse runder, spørger underviseren ind til, hvilken bøjning og form ordet blev præsenteret i. 8. Aktiviteten afsluttes efter en på forhånd aftalt tid, f.eks. 10 minutter. 9. Vinderne, hvis de skal findes, er figuren med flest elever. 59 Eleverne fordeler sig med lige mange i hver figur undtaget cirklen i centrum. Hver anden figur er hhv. navneord eller udsagnsord (fire figurer der repræsenterer navneord, og fire figurer der repræsenterer udsagnsord). Eleverne i figurerne er samme ordklasse, som den figur de står i. Der kan arbejdes med andre ordklasser, f.eks. tillægsord, forholdsord, stedord, biord og bindeord. Der kan arbejdes med forskellige grammatiske temaer i aktiviteten, som f.eks.: 1) Tillægsord - gradbøjning i grundform, højere grad og højeste grad. 2) Udsagnsord - bøjning i bydeform, navnemåde, nutid og datid 3) Navneord - bøjning i ental/ flertal og ubestemt/bestemt form. Der kan spilles med, at elever, som træder ud af egen figur ved en fejl, overgår til figuren ved siden af i urets retning.

62 PINGVIN-VANDRING KLASSETRIN DANSK - FIGURBANEN Eleven kan stave og kategorisere svære ord. Eleven kan sætte tekster ind i en sammenhæng og et tidsperspektiv. Eleven kan præsentere og fremstille resultater. 6 x kegler 6 x whiteboard m/pen 6 x pingviner 3 x tekstanalyseterninger Underviseren forbereder opgaveark med ord fra en kendt tekst eleverne arbejder med (find eksempel på 1. Pingvin-vandring er en stafet, hvor pingvinen fungerer som depeche. Aktiviteten indledes med, at hvert hold kaster tekstanalyseterningen med mulighed for at lande på: a) Genre b) Person c) Komposition/handling d) Tid e) Personkarakteristik f) Miljø 2. Vi tager udgangpunkt i begrebet miljø. Hvert hold noterer et nøgleord på deres whiteboard om det miljø, de mener, teksten tager udgangspunkt i. Nøgleordet kunne f.eks. være ord om, hvor handlingen foregår, såsom i en mørk og skummel kælder, eller hvilket socialt miljø personerne kommer fra mv. 3. Så snart et hold har noteret et nøgleord på deres whiteboard, sker Pingvin-vandringen. 4. Nu skal holdet løbestave ordet skummel på følgende måde: Den første elev fra holdet tager pingvinen, løber ind og rører ved bogstavet S med pingvinen. Dernæst løber eleven retur for at aflevere pingvinen til næste elev. Den næste elev løber til bogstavet K og så fremdeles, til hele ordet er stavet på denne måde. 5. Det gælder om at blive først færdig med at hente bogstaver til deres 10 ord. 6. Når alle hold er færdige med at hente nøgleord, laver underviseren en fælles opsamling, hvor de forskellige hold fremlægger deres nøgleord. Det hurtigste hold starter. Sker det, at et eller flere nøgleord ikke er stavet korrekt eller ikke har en sammenhæng med teksten, vil nøgleordet blive diskuteret i fællesskab. Herefter har det næsthurtigste hold mulighed for at vinde med 10 acceptable nøgleord. 60 Seks kegler placeres ca. fem meter fra figurbanen med ca. 2 meter mellem hver. Eleverne inddeles i seks hold, som placeres bag hver deres kegle. Hvert hold får udleveret en pingvin og et whiteboard. To hold deles om en tekstanalyseterning. Underviseren definerer fra start, hvor mange ord eleverne skal løbe til. I dette tilfælde er det 10 ord. Ordene kan f.eks. tage udgangspunkt i en tekst, eleverne har arbejdet med. Pingvin-vandring kan spilles uden terning. Det kræver mere styring fra underviserens side i forhold til det faglige fokus for aktiviteten. Der kan spilles med samme regler, men i stedet for tekstanalyseteringen kan ordklasseterningen bruges.

63 6-DAGESLØB KLASSETRIN DANSK - FIGURBANEN Eleven kan stave, opfatte og anvende nye og svære ord. Eleven kan kategorisere forskellige ord i klasser. Eleven kan formulere og forklare sin egen forståelse af et emne. 1 x whiteboard m/pen pr. hold 2 sæt bogstavterninger (4 konsonanter, 2 vokaler) 1 x ordklasseterning Underviseren sørger for 1 x stopur Et sæt bogstavterninger placeres i to hjørner af figurbanen, diagonalt af hinanden. Eleverne inddeles i fire hold, som placerer sig i hinkeruderne. Der skal være en helt tom hinkerude af tolv felter mellem hvert hold. Eleverne på hvert hold stiller sig på række med en elev i hvert sit felt i holdets hinkerude. Hvert hold får udleveret et whiteboard. 6-dagesløb spilles i urets retning. 1. Aktiviteten går nu ud på, at holdene skal dyste i ordklasser og forsøge at erobre flere elever over på deres hold ved at indhente holdet foran dem. 2. Underviseren kaster ordklasseterningen, som f.eks. lander på navneord. 3. Hvert hold låner en bogstavterning fra det nærmeste hjørne. Terningen kastes, og hvis en terning lander på bogstavet Æ, skal holdet sammen finde på et navneord, som starter med bogstavet Æ. Hvis de vælger ordet æble, skal de nu løbestave ordet. Bagerste elev i rækken løber til bogstavet Æ og rører det med foden. Eleven løber retur til det tomme felt foran den forreste elev. Dernæst løber bagerste elev til næste bogstav i æble, altså bogstavet B, og retur til det tomme felt foran den forreste elev og så fremdeles. På den måde bevæger holdet sig fremad, et felt ad gangen. 4. Holdet noterer ordet æble på deres whiteboard, som hele tiden holdes af den elev, som er forrest i rækken. Det er også den forreste elev, som hele tiden kaster med terninger. En ny terning vælges for hver runde. Den tidligere terning lægges tilbage, hvor den kom fra, så der hele tiden ligger tre terninger i to af figurbanens hjørner. 61

64 6-DAGESLØB 5. Når holdet er færdig med at løbestave æble, kaster de terningen på ny. Et nyt ord fra ordklassen findes nu med det bogstav, terningen lander på. Således bliver holdene ved med at bevæge sig fremad. 6. Ord må ikke genbruges, selv om terningen lander på det samme bogstav. 7. Hvis holdet ikke kan komme på et ord med det bogstav, terningen lander på inden for ordklassen, så skal den forreste i rækken løbe om bag i køen, hvorefter de må slå med terningen igen. En række uheldige terningekast, kan sætte holdet under pres, da holdet bag dem nærmer sig med hastige skridt. 8. Hvis et hold når ind og står i samme felt som den bagerste fra holdet foran, har man indhentet et andet hold. Hvis dette sker, vinder de en ekstra elev over på deres hold. Eleven de vinder, er den elev, som de ender i samme felt med. 9. Så snart et hold er indhentet, stiller alle hold sig tilbage til udgangspositionen. Holdet, der har fået en ny elev på deres hold, har en fordel ved at være tættere på det foranliggende hold. 10. En ny omgang sættes i gang, evt. efter ombytning af startpladser, så det ikke er de samme hold, der jagter hinanden. 11. Der spilles på tid (underviseren bestemmer tidshorisonten), og hvis ingen af holdene har nået hinanden, inden tiden er gået, har det hold, som er tættest på et andet hold, vundet. 12. Underviseren samler op på alle de fundne ord. Der stilles krav om stavekorrekthed, og eleverne kan få til opgave at bøje ordene. Hvis et hold indhenter et andet hold, samles holdet i et stort hold og fortsætter efter de andre hold. Når alle elever er på et hold, er aktiviteten slut. Hvert hold kan udstyres med en ordklasseterning, som de i stedet skal slå med fra ord til ord. Underviseren kunne f.eks. stille krav om, at alle navneord skal være i flertal, alle udsagnsord skal være i bydemåde, alle tillægsord skal gradbøjes i højeste grad og egennavne i flerleddede navne. Andre ordklasser kan benyttes. 62

65 10 HURTIGE KLASSETRIN DANSK - FIGURBANEN Eleven kan udtale og stave svære ord samt kategorisere ord i bestemte klasser. Eleven kan sætte korrekt tegnsætning i nære og kendte tekster. 10 x kegler pr. hold (en farve pr. hold) 1 sæt markeringsbrikker m/bogstaver 4 x whiteboard m/pen 10 x ærteposer pr. hold (en farve pr. hold) 1 x ordklasseterning Fire bunker med 10 kegler i samme farve placeres ca. to meter fra figurbanen med ca. to meter mellem hver bunke. Eleverne inddeles i fire hold, som placeres ved hver deres farve kegler. Markeringsbrikkerne m/bogstaver placeres på figurbanen således at der er to af hvert bogstav. Identiske bogstaver skal ligge med minimum tre meters afstand til de opstregede bogstaver. Hvert hold får udleveret 10 ærteposer, gerne i samme farve som holdets kegle og et whiteboard. 1. Underviseren kaster ordklasseterningen for at bestemme ordklassen, eleverne skal arbejde med. Senere benyttes ordene i forbindelse med sætningsdannelse og tegnsætning. 2. Eksempelvis lander ordklasseterningen på egennavn. Nu skal holdene løbe en stafet, hvor de skal finde på 10 egennavne og løbestave dem hurtigt. 3. Det foregår ved, at holdene f.eks. finder på egennavnet Tivoli, som noteres på holdets whiteboard. 4. Derefter skal en elev fra holdet løbe til bogstavet T for at placere holdets kegle på bogstavet. Eleven løber retur, hvorefter den næste elev løber til næste bogstav I for at lægge en ærtepose ved siden af bogstavet. Tredje elev løber til bogstavet V, ligger en ærtepose og så fremdeles. 5. Ved forbogstaverne lægges en kegle i holdets farve, mens der lægges ærteposer i holdets farve ved resten af bogstaverne i ordet. 6. Når holdet er færdig med ordet, samler den næste elev i køen alle holdets ærteposer ind, mens deres kegle på bogstavet T bliver liggende. 63

66 10 HURTIGE 7. Når en kegle ligger på et bogstav på figurbanen, kan bogstavet ikke længere bruges som forbogstav til et nyt ord. Vær opmærksom på, at der er to af hvert bogstav, så der kan f.eks. vælges to egennavne med bogstavet T. 8. Det vil forekomme, at holdene af og til finder på et ord, hvis forbogstav allerede er brugt to gange, hvilket dels giver en ekstra løbetur og betyder at holdet skal finde på et nyt ord. 9. Selv om et bogstav er dækket med en kegle eller ærtepose, kan en ærtepose stadig lægges ved siden af, når et hold er ved at løbestave et af deres ord. 10. Derefter finder holdet på et nyt egennavn, som noteres på holdets whiteboard, og dysten fortsætter. Det er en fordel at finde på egennavne med forbogstav i samme figur, som holdet allerede har kegler i, da det giver flere point. 11. Når alle fire hold har løbet de 10 hurtige, tildeles holdene point for deres placering 1-4 (fire point til holdet der kom først, tre til andenpladsen osv.) Der gives yderligere to point pr. kegle. Hvis et hold har to kegler i samme figur, gives fire point pr. kegle i figuren. Hvis et hold har tre kegler i samme figur, gives seks point pr. kegle i figuren. Hvis et hold har fire kegler i samme figur, gives otte point pr. kegle i figuren. 12. Underviseren kontrollerer, hvor mange point de forskellige hold har ved at krydstjekke med whiteboard og holdets farvede kegler. 13. Ved egennavne skal eleverne afslutningsvis søge information og skriftligt berette om to udvalgte egennavne, f.eks. Tivoli og Bornholm. 14. Ved udsagnsord, tillægsord eller navneord skal eleverne skrive en kort sammenhængende tekst, som indeholder hhv. de 10 udsagnsord, tillægsord eller navneord, de har løbestavet. Eleverne vælger selv genre, og underviseren kan beslutte, om der arbejdes i hold eller individuelt med opgaven. 15. Uanset ordklasse og teksttype skal eleverne lave en tekst på minimum 10 linjer, hvor der i alle tilfælde vil være fokus på tegnsætningen i teksterne. 16. Når alle har lavet deres tekster, skal de sætte sig sammen i par, læse hinandens tekster og afslutningsvis diskutere og begrunde tegnsætningen. Hvis det viser sig, at de enkelte hold har for meget fokus på hver deres figur, så kan man spille med, at de første fem ord, et hold finder på, skal findes ved brug af bogstavterninger, som definerer forbogstav på ordene. Aktiviteten kan også bruges med ord inden for en bestemt genre, historisk tid, osv. Afhængig af hvilken ordklasse der arbejdes med, kan underviseren stille holdene andre opgaver. F.eks. gradbøjning af tillægsord, formulere sætninger ud fra ordene eller finde synonymer eller antonymer til de ord de har fundet. 64

67 STJÆL ORD KLASSETRIN DANSK - FIGURBANEN Eleven kan udforske sproget i skrift, tale og betoning. Eleven kan stave ord og anvende korrekt grammatik. Eleven kan genkende forskellige ordklasser. 1 sæt mærkebånd pr. hold (en farve pr. hold) 10 x ærteposer pr. ordklasse (en farve pr. ordklasse) Asfaltkridt Der tegnes en midterlinje med asfaltkridt, så figurbanen deles i to halvdele. De forskellige farver på ærteposerne indikerer forskellige ordklasser: Blå: Stedord/pronomener Rød: Biord/adverbier Gul: Bindeord/konjunktioner Grøn: Forholdsord/præpositioner 20 ærteposer placeres bag hvert holds baglinje med lige mange af hver farve. Eleverne inddeles i to hold, som placerer sig på hver deres banehalvdel og tager hver deres farve mærkebånd på. Underviseren kan evt. udlevere en oversigt med kendetegn for ordene fra de fire ordklasser til hvert hold. 1. Holdene skal forsøge at stjæle ærteposer fra hinanden og samtidig forsvare deres egne. 2. Hvert hold har helle på egen banehalvdel og bag modstandernes baglinje. 3. Hvis en elev bliver taget på modstandernes banehalvdel, skal eleven løbe tilbage til eget område for at kunne deltage igen. Eleven kan ikke blive fanget på tilbageturen. 4. Hvis en elev bliver fanget på modstandernes banehalvdel med en ærtepose i hånden, skal eleven lægge ærteposen tilbage bag modstandernes baglinje. Dernæst løber eleven tilbage til egen banehalvdel for at kunne deltage igen. 5. Der må kun stjæles en ærtepose ad gangen, og den skal bæres synligt. 6. Der spilles på tid, og det hold med færrest ærteposer skal nu starte med at kaste en ærtepose ind i en af figurerne på figurbanen. Derefter skiftes holdene til at kaste. 65

68 STJÆL ORD 7. Hvis eleven kaster en grøn ærtepose (forholdsord) ind i midtercirklen, må eleven vælge et af bogstaverne i cirklen (Å, R og S). Det valgte bogstav skal indgå i det forholdsord, eleven vælger. Hvis det lykkes, får holdet tildelt et point. 8. Turen skifter, og det andet hold forsøger på samme måde at score et point. 9. Hvis en elev rammer forbi en af figurerne, kan der ikke scores point til holdet med denne ærtepose. 10. Zonen, hvor der kastes fra, skal laves ud fra elevernes forudsætninger. Det må hverken være for nemt eller for svært at ramme ind i en figur med en ærtepose, men udgangspunktet er fra hinkeruderne. Holdene skal hele tiden kaste efter en ny figur, og for hvert kast skifter holdene kasteren således at det først er muligt at kaste sin anden ærtepose, når alle andre elever fra holdet har kastet en ærtepose. 11. Eleverne kan samarbejde med sine holdkammerater om at finde på ord. Ligesom der kan spilles med, at den elev, som rammer ind i den korrekte figur, selv skal finde på et ord. 12. Aktiviteten slutter, når alle ærteposer er kastet og underviseren samler op i plenum. En eller flere af de fire ordklasser kan udskiftes med nogle andre ordklasser. Aktiviteten kan afslutningsvis suppleres med, at eleverne laver en kort tekst på fem linjer til hinanden, hvorefter de bytter med en af deres klassekammerater. Efterfølgende skal de opdele alle ordene i ordklasser, herunder en evt. ved ikke ordklasse, som afklares ved en fælles opsamling i klassen. Der kan spilles med, at når et bogstav er brugt, lægges ærteposen oven på bogstavet. Dette indikerer, at bogstavet ikke må benyttes igen inden for den respektive ordklasse. Således stiger sværhedsgraden, samtidig med at der kan spilles taktisk i forhold til at score point på de svære bogstaver. Når eleverne har kastet en ærtepose ind i en figur, kan underviseren stille uddybende spørgsmål til bøjning af ord. 66

69 KAST EN ORDKLASSE KLASSETRIN DANSK - FIGURBANEN Eleven kan danne sætninger og sortere ord i ordklasser. Eleven kan finde og nævne synonymer og antonymer til udvalgte ord. 4 x kegler 8 x whiteboard m/pen 2 x ærteposer pr. hold (en farve pr. hold) 4 x ordklasseterninger På hver af de fire langsider af figurbanen placeres en kegle ca. to meter fra midten. Eleverne inddeles i fire hold, som placeres ved hver deres kegle. Ved keglerne deler holdene sig i to rækker, som placerer sig på hver side af keglen med fronten mod figurbanen. Hvert hold får tildelt to whiteboards, en ordklasseterning og to ærteposer. Hvert hold har sin egen farve ærteposer. 1. Aktiviteten starter med, at en af de forreste elever på hvert hold slår med ordklasseterningen for at definere, hvilken ordklasse de starter med. 2. Næste elev i hver række kaster en ærtepose ind på figurbanen med henblik på at ramme ind i en ønsket figur. 3. Hvis det lykkes for en elev at ramme ind i en af de ni figurer med ærteposen, så kan eleven løbe ind i figuren, tage ærteposen med sig og frit vælge et bogstav fra figuren. 4. Lad os antage at ordklasseterningen er landet på tillægsord, og eleven har valgt bogstavet L. 5. Når eleven kommer tilbage til sit hold, gælder det om at notere tre tillægsord med L på et af holdets whiteboards. Hvis eleven fra samme hold, men i den anden række, er landet i en anden figur, hvor bogstavet S vælges, så skal holdet ligeledes finde tre tillægsord bare med bogstavet S. Disse tre noteres således også på et af holdets whiteboards. 6. Så snart ærteposen er retur, og de tre tillægsord er noteret, kan næste elev i rækken kaste ærteposen efter en bestemt figur. Imens kaster en holdkammerat ordklasseterningen. Således fortsættes indtil en på forhånd aftalt tid er gået, eller til alle bogstaver i alfabetet er hentet. 67

70 7. Hvis en elev ikke får sin ærtepose ind i en figur, skal ærteposen hentes og bringes tilbage til holdet. Holdet gør et nyt forsøg med næste elev i rækken. Eleven, der ikke ramte ind i en figur med ærteposen, løber rundt om banen i urets retning og om bag i køen. 8. Hvis et bogstav allerede er brugt af holdet, kan det ikke genbruges. 9. Hvis terningen lander på logoet Mark, Play & Learn, vælges en ordklasse efter eget valg. 10. Når der er gået f.eks. 10 minutter, stoppes aktiviteten og underviseren samler holdene. Underviseren definerer nogle opgaver, som holdene skal arbejde med, f.eks.: a) Kategorisere og sortere ordene i ordklasser og notere dem på whiteboardet. b) Danne sætninger ud fra de indsamlede ord inden for et valgfrit tema. c) Bøje ordene korrekt i forhold til hvilken ordklasse ordet hører under og notere det på white boardet. d) Danne sammensatte ord af navneordene. e) Finde synonymer og antonymer til ordene og notere dem på whiteboardet. Holdene skal bøje ordene, de henter. Underviseren kan stille krav om, at ord f.eks. skal indeholde stumme bogstaver. 68

71 MATEMATIK

72 INTRODUKTION TIL MATEMATIK I faget matematik er aktiviteterne knyttet til kompetenceområderne matematiske kompetencer, tal og algebra, geometri og måling samt statistik og sandsynlighed. Der lægges i aktiviteterne særligt vægt på færdigheds- og vidensmålene inden for problembehandling, ræsonnement og tankegang, repræsentation og symbolbehandling samt kommunikation. Igennem instruktioner, undersøgelser, problemløsninger og matematiske udfordringer bygger eleverne videre på den viden, de har om tal, strukturer, figurer og former og udvikler derigennem en matematisk forståelse. Aktiviteterne tager udgangspunkt i generelle matematiske metoder, og ethvert matematisk problem kan i aktiviteterne anvendes ved enkelte ændringer og tilpasninger. Nedenfor er listet en oversigt over, hvilke læringsmål aktiviteterne primært arbejder med: Eleven kan anvende simpel hovedregning og genkende tal. Eleven kan beregne med forskellige regnearter inden for naturlige og negative tal. Eleven kan læse matematiske problemer og håndtere forskellige metoder. Eleven kan håndtere forskellige matematiske færdigheder og præsentere taltabeller. Eleven kan formulere og formidle resultater både skriftligt og mundtligt. Eleven kan beregne med brøker, decimaltal og procent. Eleven kan behandle data og fortolke grafiske fremvisninger. Eleven kan finde største- og mindsteværdier samt beregne variationsbredden. Eleven kan føre statistik over resultater og anvende sandsynlighedsregning. Eleven kan vurdere, fortolke og præsentere data. Eleven kan løse simple ligninger. Ud over de ovenstående læringsmål er der et gennemgående fokus på elevens evne til at samarbejde på tværs. Derudover kan der ved brug af variationsmuligheder komme fokus på nye og yderligere læringsmål. God fornøjelse!

73 FIGURBANEN - MATEMATIK INDSKOLINGEN Talkatastrofen 73 Hoppetal 74 Større eller mindre end 75 Den svære ligning 76 Geometribold 77 Summen af ord 79 MELLEMTRINNET Regnerunden 80 Regnezonen 81 Tabelsalat 83 Brøk-dance 84 Koordinat spagat 85 Taltroldene 87 Regnerokkerne 89

74 TALKATASTROFEN KLASSETRIN MATEMATIK - FIGURBANEN Eleven kan finde og genkende naturlige tal. 1 sæt mærkebånd pr. hold (en farve pr. hold) 1. Til at starte med skal eleverne løbe tilfældigt rundt på banen, mens de afventer underviserens anvisninger. 2. Når underviseren f.eks. råber anvisningen 1, 9 og 7 gælder det for alle eleverne om så hurtigt som muligt at løbe til en af figurerne med tallene 1, 9 og Det hold, som har alle holdkammeraterne i en korrekt figur først, får point. Holdet kan evt. råbe farven på deres mærkebånd højt, når alle på holdet er inde i figurerne med de korrekte tal. 4. Således kan aktiviteten fortsætte med nye og varierende anvisninger alt efter elevernes forudsætninger. 5. Som supplement til at løbe tilfældigt rundt på banen kunne eleverne bevæge sig på andre måder, f.eks. hoppe, hinke, løbe baglæns, gadedrengehop mv. 6. Aktiviteten afsluttes, når et hold har nået 10 point. Eleverne inddeles i to hold, som tager hver deres farve mærkebånd på. Holdene placerer sig tilfældigt på figurbanen. Der kan spilles med tal på flere cifre, f.eks. tallet 54 eller 215. Her skal eleverne løbe til en figur, som har et af tallene i tallet eller først det ene tal og så det andet. Der kan arbejdes med ulige eller lige tal. Der kan arbejdes med geometriske former, hvor lærerens anvisninger kan gå på, at eleverne skal løbe til en af trekanterne, firkanterne eller cirklerne eller løbe til lodrette eller vandrette linjer. Der kan spilles en udgave, hvor hele klassen samarbejder. Anvisningen kan f.eks. være, at hele klassen skal danne cirkler med et bestemt diametermål, klassen skal danne tre cirkler eller klassen skal danne et rektangel med en cirkel i centrum mv. 73

75 HOPPETAL KLASSETRIN MATEMATIK - FIGURBANEN Eleven kan finde og præsentere naturlige tal og flercifrede tal. 4 x talterninger Underviseren sørger for 1 x papir og blyant pr. par 1. Alle parrene slår to gange med terningen, inden nogen af parrene begynder at løbe: Det første slag angiver antallet af 10 ere, f.eks. tallet 6. Det andet slag angiver antallet af 1 nere f.eks. tallet 5. Således er tallet 65 slået, hvilket skrives på parrets papir. 2. Med ovenstående eksempel (65) er det nu det pågældende pars opgave at løbe ud til tallet 6 for at hoppe seks gange på 10 eren og dernæst løbe til tallet 5 for at lave fem sprællemænd på 1 eren. Dernæst løbes retur til området, hvor terningerne er opbevaret. 3. Det er altid sådan, at 10 erne hoppes, og 1 erne laves som sprællemænd. 4. Terningerne rulles igen, og samme procedure fortsættes. 5. Aktiviteten afsluttes, når eleverne har samlet 15 tal sammen. 6. Afslutningsvis kan eleverne gå sammen med et andet par og præsentere deres 15 tal. Eleverne går sammen i par. Hvert par får et papir og en blyant. Hvert par stiller sig i en af enderne på en af de otte hinkeruder ved figurbanen således, at der står to par i samme hinkerude - altså et par i hver ende af de otte hinkeruder. Der placeres en talterning på hver af banens fire langsider. Der kan laves større hold, hvis det skal være nemmere for underviseren at kontrollere holdene, eller hvis der er for meget ventetid ved terningerne. Der kan arbejdes med forskellige variationer i forhold til bevægelsen. F.eks. kan eleverne hinke, lave skihop, høje knæløft, hæle spark eller andet. 74

76 STØRRE ELLER MINDRE END KLASSETRIN MATEMATIK - FIGURBANEN Eleven kan anvende forskellige regnearter til hovedregning. Eleven kan forstå, modtage og handle på instruktioner. 4 x talterninger Asfaltkridt 1. Underviseren definerer på forhånd, hvilken regneart der skal bruges, og hvilket tal der arbejdes med som udgangspunkt. I dette eksempel starter vi med regnearten + og tallet De to blå hold kæmper mod hinanden, de to røde hold kæmper mod hinanden og så fremdeles. De har ikke noget med hinanden at gøre. Holdene kan evt. tildeles mærkebånd i forskellige farver. 3. En elev fra hvert hold skiftes til at kaste terningen. Vi antager, at terningen først lander på tallet 5 og næste kast på tallet 6. Eleverne skal lægge de to tal sammen og hurtigst muligt reagere derefter. Holdet, der er større end, skal fange holdet, der er mindre end, fordi resultatet blev tallet 11, som er større end tallet 9. Mindre end skal nu forsøge at løbe tilbage og forbi deres baglinje, inden de bliver fanget. 4. Hvis en elev fra holdet mindre end fanges, bliver holdet større end tildelt et point. 5. Terningen kastes på ny og aktiviteten fortsættes. 6. For hver gang resultatet af de to tal, der lægges sammen, bliver mindre end tallet 9, skal holdet mindre end fange holdet større end og omvendt. 7. Hvis resultatet er lig med tallet 9 sker ingenting. Man kunne indføre en regel om, at det hold der kommer til at bevæge sig i sådan en situation, giver et point til det modsatte hold. 8. Underviseren har mulighed for at justere og ændre aktiviteten undervejs. F.eks. kan regnearten ændres og tallet, som definerer, hvem der er større end og mindre end, kan ændres. 9. Aktiviteten afsluttes, når der f.eks. er gennemført 20 regnestykker. 75 En kridtstreg tegnes igennem figurbanen således, at banen er inddelt i to lige store halvdele. Hinkeruderne fungerer som banens afgrænsede område med baglinjer og sidelinjer. Eleverne inddeles i fire hold, som yderligere inddeles i to lige store hold (a ca. 3-4 elever). Det er en fordel at sammensætte holdene således, at de består af elever med nogenlunde samme faglige niveau. De stiller sig overfor hinanden på hver sin side af midterlinjen med en meter til midterlinjen. De står med fronten mod hinanden og skal nu kæmpe mod hinanden i matematiske opgaver. En talterning placeres på midterlinjen mellem hvert af de fire hold. Det ene hold er større end og det andet hold er mindre end. Det kan af og til være en fordel at starte så simpelt som muligt ved at have tallet 5 som udgangspunkt og blot kaste terningen en gang, hvorefter holdene skal reagere efter, om tallet er større end eller mindre end. Forskellige regnearter kan øge sværhedsgraden. Underviseren kan udelade terningerne, og ligningerne kan formidles verbalt.

77 DEN SVÆRE LIGNING KLASSETRIN MATEMATIK - FIGURBANEN Eleven kan løse enkelte matematiske problemstillinger og simple ligninger. Eleven kan formidle en matematisk fremgangsmåde og egne resultater. 8 x kegler 1 x whiteboard m/pen pr. hold Underviseren forbereder en række resultater, som holdene skal nå frem til i forskellige ligninger (find eksempel på 1. Aktiviteten sættes i gang, ved at underviseren f.eks. stiller eleverne følgende opgave: I skal lave en ligning bestående af fire forskellige tal. Tilsammen skal jeres ligning give et resultat på 26. I må kun lægge sammen. 2. Når de enkelte hold har aftalt, hvordan de griber opgaven an, begynder de at indsamle de tal, som de skal bruge. 3. Hvis holdet er blevet enige om at indsamle tal til følgende ligning =26, så skal holdet i samlet flok først løbe ud til tallet 4, tilbage til deres startfelt og notere tallet 4 i deres ligning. Herefter løber de ud til tallet 9, tilbage til deres startfelt og noterer tallet 9 i ligningen og så fremdeles indtil alle fire tal er indsamlet. 4. Når alle hold har fået lavet deres ligning, gennemgås ligningerne hvor tre hold præsenterer deres resultat og fremgangmåde. 5. Aktiviteten afsluttes, når holdene har løst ligninger. To kegler placeres på hver side af figurbanen. Eleverne inddeles i otte hold, som placeres ved hver deres kegle. Hvert hold får udleveret et whiteboard. Aktiviteten kan organiseres således, at underviseren laminerer et større antal ligninger, som trækkes en ad gangen fra en bunke. Holdene fortsætter med at udregne og hente nye ligninger så længe der er nogle tilbage. Til sidst afgøres aktiviteten af hvilket hold, der har flest korrekt løste ligninger. Sværhedsgraden af ligningerne kan ændres i forhold til elevernes faglige niveau. F.eks. med færre eller flere tal, regnearter mv. Der kan arbejdes med ligninger bygget op af omkredsen af figurerne. For de største elever arbejdes der i denne udgave med måleredskaber, mens der for de mindste elever opmåles ved hjælp af antal fødder, skridt eller lign. 76

78 GEOMETRIBOLD KLASSETRIN MATEMATIK - FIGURBANEN Eleven kan løse enkle matematiske opgaver inden for geometri. Eleven kan løse matematiske opgaver med forskellige regnearter. 1 x skumbold 3 sæt mærkebånd (tre forskellige farver) Underviseren forbereder 5-6 opgaveark med regnestykker (find eksempel på Eleverne inddeles i tre hold hhv. cirklerne, firkanterne og trekanterne. Hvert hold tager deres egen farve mærkebånd på og deler sig yderligere i et første og andet hold (rækkefølgen har ingen betydning). To hold dyster mod hinanden ad gangen, mens det tredje hold sidder over. F.eks. begynder cirklerne og firkanterne at kæmpe mod hinanden. Cirklerne og firkanternes førstehold placerer sig inde på figurbanen, mens deres andethold placerer sig i hinkeruderne på hver sin langside klar til at blive skiftet ind, når tid er. En elev fra hvert hold mødes i den midterste cirkel. 1. Aktiviteten starter med, at underviseren kaster skumbolden op i luften midt imellem de to elever i midtercirklen. 2. Når en elev har fået begge hænder på skumbolden, er bolden erobret. 3. Det er ikke tilladt at løbe med skumbolden, så derfor skal holdkammeraterne løbe i position for at modtage bolden. 4. Det gælder nu om at score mål. Det foregår på den måde, at cirklerne skal score mål i cirklerne, firkanterne skal score mål i firkanterne, og trekanterne skal score mål i trekanterne. 5. En scoring tæller kun, hvis en elev fra f.eks. cirklerne kaster skumbolden til en medspiller, som har minimum en fod inde i en cirkel i det øjeblik, skumbolden gribes. 6. Hvis skumbolden ryger uden for banen (hinkeruderne), får det modsatte hold bolden. 7. Når der er scoret et point, udskifter holdene mellem første- og andetholdet. Hver dyst varer 5-7 minutter. 77

79 GEOMETRIBOLD 8. Sejr giver to point og uafgjort et point. 9. Når alle tre hold har spillet en kamp mod hinanden, vil stillingen i turneringen være afgørende for, hvor mange point det i sidste ende vil være muligt at score for hvert af de tre hold. 10. Vinderholdet får 5 minutter, holdet på andenpladsen får 4½ minut og tredjepladsen får 4 minutter til at regne så mange af underviseren forberedte regnestykker som muligt. Regnestykkerne kan være fordelt på f.eks. 5-6 forskellige opgaveark således, at hvert hold kan arbejde med regnestykkerne i små hold. Hvert korrekt regnestykke giver et point til holdet. 11. Aktiviteten afsluttes, når tiden er gået. Herefter præsenterer holdene deres resultater i plenum, og det gøres op, hvilket hold der har vundet. Hvis det er for svært for holdene at score, kan der spilles med, at det ikke er tilladt for cirklerne og trekanterne at dække op inde i firkanternes mål, når firkanterne har skumbolden. Det samme gør sig gældende for hhv. cirklerne og trekanterne, når de har skumbolden. Ligeledes kan der indføres forskellige regler for at gøre aktivitetens bevægelsesdel mindre voldsom. F.eks. kan der indføres en regel om, at alle skal holde en afstand svarende til en armslængde til den elev, som har bolden. En anden variant kan være, at alle hold kan score i alle figurer, men når holdet scorer i sin egen figur, tæller det to point. 78

80 SUMMEN AF ORD KLASSETRIN MATEMATIK - FIGURBANEN Eleven kan løse opgaver med forskellige regnearter. 8 x kegler 1 x whiteboard m/pen pr. hold Underviseren forbereder minimum fem forskellige ord a 5 bogstaver (find eksempel på 1. Aktiviteten handler om, at hvert hold skal finde frem til, hvad det ord, de har på deres whiteboard, giver, når det lægges sammen. Lad os tage udgangspunkt i ordet natur. 2. Dette gøres ved, at holdet sender en elev ud for at finde det første bogstav N. I figuren med bogstavet N findes tallet Eleven løber derefter tilbage til holdet og skriver tallet 6 + under bogstavet N i ordet natur. 4. Næste elev på holdet løber ud på banen for at finde bogstavet A, hvor tallet 1 befinder sig i samme figur. 5. Eleven løber tilbage til holdet og noterer 1+, hvorefter der så står Således fortsættes indtil tallene for alle bogstaver i ordet natur er fundet. I dette tilfælde ser regnestykket ud som følger Holdet skal udregne resultatet på regnestykket og notere det ud for ordet natur. 8. Derefter går holdet videre for at finde summen af det næste ord, som f.eks. kunne være ordet figur. Summen af ordet figur findes på samme måde, som holdet fandt summen af natur. 9. Aktiviteten fortsætter, indtil alle hold har fundet frem til summen af hvert af de fire ord, underviseren har forberedt. 10. Til slut kan underviseren samle klassen. Holdene kan præsentere, hvorledes de er kommet frem til deres resultater. Eleverne inddeles i otte hold, som placeres ved hver deres kegle rundt om figurbanen. Hvert hold får udleveret et whiteboard og noterer underviserens forberedte ord i forskellig rækkefølge. Lad os tage udgangspunkt i ordene natur, figur, kaste og hoved. Det er vigtigt, at der er god plads til at notere et tal under hvert bogstav i ordene. I dette eksempel arbejder eleverne med plusstykker. Underviseren kan forberede færre ord eller flere ord i forskellige længder og sværhedsgrader. Ligeledes kan sværhedsgraden justeres ved at bruge andre og/eller flere regnearter. 79

81 REGNERUNDEN KLASSETRIN MATEMATIK - FIGURBANEN Eleven kan anvende forskellige regnearter og beregne med naturlige og negative tal. Eleven kan forstå samt løse problemer med to eller flere ubekendte. 1 sæt markeringsbrikker m/tal (1-9) 1 x whiteboard m/pen pr. hold 1. Aktiviteten går ud på, at underviseren råber fem tal højt, f.eks. -4, 48, 53, 87 og 105. Hvert hold noterer tallene på deres whiteboard. 2. Herefter skal holdene løbe værdien -4, så hurtigt som muligt. Det foregår ved: At første elev på hvert hold spurter rundt om figurbanen i urets retning. De resterende elever på holdet udregner, hvilke tal der skal indgå i regnestykket for at nå frem til resultatet -4. Tallet på den markeringsbrik, de står ved, SKAL indgå i alle deres regnestykker. Hvis et hold f.eks. står ved en markeringsbrik med tallet 3, SKAL tallet 3 indgå i deres regnestykker. Regnestykkerne skal som minimum bestå af tre led og to regnearter. I dette tilfælde kunne det se således ud: 3+2-9=-4. Regnestykket noteres på holdets whiteboard. 3. Når første elev har løbet en runde omkring figurbanen og er kommet retur, skal holdet løbe regnestykket. Dette foregår ved: At næste elev løber ind på figurbanen for at røre tallet 3 med foden. Derefter løber eleven retur til holdet, og næste elev løber ind på banen for at røre tallet 2 og tilbage igen. Når den næste elev i rækken løber ind for at røre tallet 9, som er det sidste tal i regnestykket, sender holdet samtidig en ny elev af sted rundt om figurbanen. Imens begynder resten af holdet at lave det næste regnestykke, som skal give værdien Samme procedurer gentager sig indtil holdene har lavet femte og sidste regnestykke. 5. Det gælder for holdene om at blive først færdige med deres regnestykker. 6. Når alle fem regnestykker er udregnet af alle hold, afsluttes aktiviteten. 80 Ni markeringsbrikker m/tal placeres rundt om figurbanen således, at der er 2-3 markeringsbrikker på hver af figurbanens fire sider. Eleverne inddeles i ni hold, som placeres ved hver deres markeringsbrik. Hvert hold får udleveret et whiteboard. Hvert hold laver en rækkefølge for, hvornår de skal løbe. Præmissen for aktiviteten kan ændres i forhold til at sænke eller øge sværhedsgraden. Dette kan gøres ved at opstille regler om benyttelse af flere eller færre regnearter, at primtal skal indgå, at regneregler skal overholdes mv. Der kan byttes startplads efter hver omgang således, at holdene ikke har det samme tal under hele aktiviteten. Underviseren kan differentiere opgaverne fra hold til hold. Eleverne på de forskellige hold kan forberede forskellige resultater til hinanden. De kan ligeledes definere, hvor mange og hvilke regnearter, der skal indgå i regnestykkerne. Der kan arbejdes med ligninger og ubekendte.

82 REGNEZONEN KLASSETRIN MATEMATIK - FIGURBANEN Eleven kan anvende forskellige strategier til løsning af matematiske opgaver. Eleven kan udføre beregninger med brøker. 9 x kegler 1 x whiteboard m/pen til underviseren 1 x whiteboard m/pen pr. hold Asfaltkridt Der placeres en kegle på hvert opstreget tal på figurbanen. Fem meter fra figurbanen tegnes en kridtstreg parallelt med figurbanen. Området mellem kridtstregen og figurbanen kaldes for kommunikationszonen. Fire kegler placeres fem meter fra kommunikationszonen med ca. tre meter mellem hver kegle. Området omkring hver kegle er holdenes regnezoner. Eleverne inddeles i fire så vidt muligt lige store hold. De fire hold placeres ved hver deres kegle i regnezonen. Derefter fordeler underviseren eleverne i de tre områder regnezonen, kommunikationszonen og figurbanen således, at hvert hold har to elever på figurbanen, mens resten af eleverne fordeles i hhv. regnezonen og kommunikationszonen. Underviseren har på forhånd noteret fem forskellige ord bestående af fire bogstaver på sit whiteboard, f.eks. gran, stor, hest, vild og køer. Hvert hold i regnezonen får udleveret et whiteboard. 1. Hvert ord dækker over to brøker. Bogstav et og tre i ordet er tællere, og bogstav to og fire er nævnere. Lad os tage udgangspunkt i ordet gran. Her findes bogstavet G i figuren med tallet 7, R i figuren med tallet 4, A i figuren med tallet 1 og N i figuren med tallet 6. Det betyder, at gran består af brøkerne: 7/4 (G:7 og R:4) og 1/6 (A:1 og N:6). 2. Aktiviteten går ud på, at eleverne i regnezonen skal samle alle brøkerne, som dannes af de fem ord, underviseren har skrevet på sit whiteboard. 3. Det foregår ved, at eleverne på figurbanen løber til underviserens whiteboard. Eleverne bliver enige om, hvilket ord de vælger først. Derefter løber de til figurerne, som indeholder bogstaverne i det valgte ord. Bogstav(er) og tal huskes. 4. Informationen leveres til eleverne i kommunikationszonen, som løber videre for at levere samme information til eleverne i regnezonen. Eleverne i regnezonen noterer bogstaver og tal ud fra metoden nævnt i punkt 1 på holdets whiteboard. 81

83 REGNEZONEN 5. Der må kommunikeres så mange bogstaver og tal ad gangen, som eleverne kan håndtere. Det anbefales, at holdene kommunikerer ved at tale lavt til hinanden. 6. Hver gang holdene har samlet et ord og dermed har to brøker, skal de gå videre til næste ord. 7. Når holdene har indsamlet alle fem ord, svarende til 10 brøker, samles hele holdet i regnezonen. Her skal de lægge de to brøker sammen, som de har dannet af hvert ord således, at de har fem brøker. 8. Dernæst skal de regne den samlede sum af alle brøkerne. Når et hold er færdigt, sætter de sig ned for at vise, at de er færdige. 9. Når alle hold er færdige, fremlægges resultaterne i plenum og det forklares, hvordan de kom frem til deres resultat. Underviseren kan lave ord med flere bogstaver. Ordene skal dog altid bestå af et lige antal bogstaver. Hvis højere intensitet ønskes, kan der dystes på tid. Hvis der laves flere omgange, kan holdene dyste om, hvor mange rigtige resultater de f.eks. har over tre omgange. Underviseren skal sørge for, at eleverne roterer indbyrdes på holdene således, at alle får prøvet at være i hhv. regnezonen, kommunikationszonen og på figurbanen. Aktiviteten kan startes bagvendt således, at eleverne i regnezonen får udleveret en værdi på f.eks. 25. Holdene skal ud fra samme struktur indsamle bogstaver/ord, som samlet i en brøk giver en værdi på 25 eller en værdi for summen af de fire brøker. Værdien af ordene kan varieres. F.eks. kan underviseren indsætte forskellige regnearter til de indsamlede ord. Underviseren kan indføre negative tal ved at sætte minustegn med kridt foran tallene på figurbanen. Niveauet kan sænkes ved, at eleverne på figurbanen får udleveret nogle ord af underviseren. De skal finde værdien af hvert enkelt bogstav i ordet, som skal kommunikeres videre. Afslutningsvis skal holdene udregne værdien af hvert ord ud fra de regneregler, som underviseren definerer. 82

84 TABELSALAT KLASSETRIN MATEMATIK - FIGURBANEN Eleven kan referere og identificere forskellige tabeller. Eleven kan beregne og handle hurtigt. Asfaltkridt 1. Aktiviteten starter ved, at underviseren råber et tal, f.eks. tallet Alle de elever, som står i en hinkerude med et tal, der går op i 32 (altså tallene 2, 4, 8), skal nu løbe ind mod midten af banen og derefter ud for at finde en ny ledig plads/hinkerude med et tal i. 3. Eleverne må ikke nøjes med at bytte plads med sidemanden. Der kan med fordel laves en regel om, at de skal skifte langside. 4. Så snart en plads er fri, løber underviseren ind i den tomme hinkerude, hvorved der ikke længere er felter nok til de elever, som løber rundt på figurbanen. 5. En elev vil stå tilbage. Denne elev stiller sig nu ind i centrum og råber et nyt tal og så fremdeles. 6. Hvis der råbes tabelsalat, skal alle bytte plads. 7. Hvis elever begynder at aftale at bytte pladser hver gang, fordi de har samme tabel, kan underviseren indføre reglen, at man ikke må bytte plads med den samme lige efter hinanden i tabelsalat. På lavere klassetrin kan udgangspunktet være tabellerne mellem 2-4, hvor der således noteres tal mellem 2-4 svarende til det antal elever klassen består af. Der kan spilles med regnestykker med forskellige regnearter, f.eks =20. I denne version skal eleverne dels finde frem til resultatet af regnestykket og dernæst udregne, om det tal, de står på, går op i tallet 20. Vi tager udgangspunkt i en klasse med 24 elever. Underviseren noterer 24 tal mellem 2-9 i hinkeruderne rundt om figurbanen (et tal for hver elev). Disse tal repræsenterer en tabel. Ved eksemplet med 24 elever i klassen skal underviseren notere tal i seks hinkeruder på hver af banens fire sider. Der må gerne være spredning mellem tallene i hinkeruderne. Alle eleverne vælger en hinkerude at stille sig i. Her lægger de godt mærke til tallet i hinkeruden. Hvis en elev f.eks. står i en hinkerude med tallet 4, kan det betale sig at øve 4-tabellen i hovedet, og også gerne fortsætte efter 40. Underviseren placerer sig i cirklen i centrum af banen. 83

85 BRØK-DANCE KLASSETRIN MATEMATIK - FIGURBANEN Eleven kan beregne og forkorte brøker til decimaler og omvendt. 6 x kegler 6 x whiteboard m/pen 6 x talterninger 1. Underviseren oplyser, hvilket tal der arbejdes med som fællesnævner, f.eks. tallet Når aktiviteten sættes i gang, skal en elev fra hvert hold slå med holdets talterning. 3. Vi tager udgangspunkt i en elev, hvis terning lander på tallet 9. Eleven løber ind på banen til tallet 9, rører det med foden og løber tilbage igen. Her siger eleven brøken 9/6 højt, og den noteres på holdets whiteboard. 4. Den næste elev fra holdet slår med terningen, som f.eks. lander på tallet 5. Eleven løber ind på banen til tallet 5, rører det med foden og løber tilbage igen for at sige brøken 5/6 højt og notere brøken på holdets whiteboard og så fremdeles. 5. Imens der løbes, kan de resterende elever på holdet begynde at forkorte de brøker, de får noteret, om muligt. Således dannes og forkortes brøker med samme fællesnævner. 6. Som en mulig forlængelse kan de indsamlede og forkortede brøker lægges sammen to og to. Til sidst er alle brøker lagt sammen således, at hvert enkelt hold har et tal, som f.eks. kunne være 12⅓. 7. På samme måde kan der også arbejdes med at trække brøkerne fra hinanden. Seks kegler placeres ca. fem meter fra figurbanen med ca. en meter mellem hver. Eleverne inddeles i seks hold, som placeres ved hver deres kegle. Hvert hold får udleveret et whiteboard og en talterning. Der kan arbejdes med en fælles tæller, hvor det i stedet er terningen, der definerer nævneren. Dernæst gælder det som før om at lægge brøkerne sammen to og to. Der kan arbejdes uden fælles tæller eller nævner, hvor hver elev skal slå to gange, inden de må løbe. Første slag definerer tælleren (f.eks. tallet 9), og næste slag definerer nævneren (f.eks. tallet 2). Herefter løber første elev til tallet 9 og direkte videre til tallet 2 for her at råbe ni-toende-dele eller ni-halve. Eleven løber herefter tilbage til holdet, hvor holdet noterer de 9/2 og efterfølgende forkorter brøken (4½). Resten af aktiviteten foregår på samme måde som beskrevet i aktivitetens gang. 84

86 KOORDINAT SPAGAT KLASSETRIN MATEMATIK - FIGURBANEN Eleven kan placere koordinater i koordinatsystemets 1. kvadrant. Eleven kan spejle koordinater mellem forskellige kvadranter. Eleven kan udregne længder, højder og arealer. 9 x kegler 2 sæt bogstavterninger (4 konsonanter, 2 vokaler) Underviseren sørger for koordinatsystemer (kun med 1. kvadrant) Underviseren sørger for 1 x blyant, lineal og vinkelmåler pr. hold En kegle placeres oven på hvert tal på figurbanen. Eleverne inddeles i seks hold. Hvert hold placeres i en hinkerude, som udgør startfelter. Hvert hold får udleveret en bogstavterning, et koordinatsystem, blyant, lineal og vinkelmåler. 1. Når aktiviteten sættes i gang, skal holdene finde talpar. Det sker ved: At en elev fra hvert hold slår med holdets bogstavterning, som f.eks. lander på bogstavet B. Eleven løber ind på figurbanen for at finde B og løfter keglen, der er placeret på tallet i figuren. I dette tilfælde er det tallet 7. Eleven løber tilbage til sit hold og de noterer sammen tallet 7 på X-aksen i koordinatsystemet. 2. Når eleven er tilbage på sit hold, er det den næste elevs tur til at slå med en bogstavterning: Hvis denne f.eks. lander på bogstavet K, skal eleven herefter løbe ind på figurbanen, finde bogstavet K og aflæse tallet under keglen i figuren. 3. I dette tilfælde er det tallet 1. Eleven løber tilbage til holdet, og noterer tallet 1 på Y-aksen i koordinatsystemet. 4. Således har holdet deres første talpar (7, 1) noteret i deres koordinatsystem. 85

87 KOORDINAT SPAGAT 5. Alt efter elevernes evner kan I supplere med følgende opgaver: Holdene konkurrerer om at lave fire talpar hurtigst muligt. De fire talpar markeres i deres koordinatsystem, som punkterne A, B, C og D. De fire talpar inklusiv bogstav noteres ligeledes i siden af arket, f.eks. A: (7, 1), B: (2, 9) etc. Holdene konkurrerer om først at danne en firkant ud af fire talpar. Det kræver matematisk snilde, hurtighed og held. Ved brug af et koordinatsystem med både 1. og 2. kvadrant kan denne opgave forlænges med, at holdene skal lave en spejling af firkanten i 2. kvadrant. Når der løbes til koordinaterne i 2. kvadrant, skal eleverne ikke bruge bogstavterningen, da tallene er en spejling af koordinater fra 1. kvadrant. Eleverne meddeler, når de henter negative tal. Holdets talpar noteres ligeledes i siden af arket. Ved brug af et koordinatsystem med alle fire kvadranter kan opgaven være, at hvert hold hurtigst muligt skal danne en firkant i hver kvadrant. Igen annoncerer holdet, om der løbes efter positive eller negative tal. En elev fra et af de andre hold kan fungere som dommer. Dommeren noterer og holder øje med, om koordinaterne sættes korrekt, og at der løbes til de rigtige tal. Holdene kan stilles til opgave at skulle tegne forskellige firkanter (trapez, parallelogram, kvadrat, rektangel). Holdene tegner en firkant ad gangen og løber efterfølgende efter dennes koordinater. Dommer kan benyttes. Der kan evt. laves en regel om, at holdene skal have godkendt deres firkanter af underviseren, før de må gå videre til næste. Denne opgave foregår uden bogstavterning, da holdene selv skal gennemskue hvilke talpar, der tilsammen kommer til at danne de forskellige typer af firkanter. Geometridelen kan opgraderes ved efterbehandling af de forskellige figurer. Eleverne kan måle omkreds og vinkler på deres polygoner ved hjælp af linealer og vikelmålere. Herefter kan de beregne højde, bredde og areal på figurerne. 6. Aktiviteten afsluttes, når alle hold har løst deres opgaver. Holdene kan fra start blive pålagt at skulle lave statistik over deres terningkast. F.eks. kan de stilles til opgave at lave forskellige diagrammer over deres tal var de heldige eller uheldige? 86

88 TALTROLDENE KLASSETRIN MATEMATIK - FIGURBANEN Eleven kan anvende forskellige regnearter. Eleven kan løse matematiske opgaver med to eller flere ubekendte 33 x kegler 1 sæt markeringsbrikker m/tal (0-9) 8 x whiteboard m/pen 9 sæt magnetiske tal 10 markeringsbrikker m/tallene 0-9 fordeles på figurbanen således, at identiske tal placeres i modsat ende af deres opstregede makker. Derefter placeres en kegle oven på samtlige tal. Bogstavet O skal ligeledes dækkes med en kegle, da det anvendes som tallet 0 i denne aktivitet. Keglerne placeres oven på tallene for at gøre det sværere at finde dem. Seks (eller flere) tilsvarende magnet tal placeres nu også under keglen således, at der er seks af samme tal ved både de opstregede tal og markeringsbrikkerne m/tal. Otte kegler placeres ca. fem meter fra figurbanen med ca. en meter mellem hver. Eleverne inddeles i otte hold, som placeres bag hver deres kegle. Hvert hold får udleveret et whiteboard. Et hold tildeles den tvivlsomme ære at være taltroldene. 1. Aktiviteten sættes i gang ved, at taltroldene giver instrukser om, hvilken regneart holdene skal bruge for at nå frem til et bestemt facit. Vi tager udgangspunkt i regnearten + og et facit på Hvert hold skal nu lave et regnestykke bestående af to tal, der tilsammen giver et facit på 374. Det kunne f.eks. være Skiftevis løber en elev fra hvert hold ind på banen for at hente et magnettal. I dette eksempel henter første elev tallet 2, næste elev tallet 0, næste igen tallet 0 og så fremdeles til 200 og 174 er hentet. Når den sidste elev er nået tilbage til holdet, og de har sammensat deres regnestykke med de magnettal på deres whiteboard med regnearten noteret imellem tallene, råbes der højt og tydeligt færdig. 4. Regnestykket tjekkes af taltroldene. 87

89 TALTROLDENE 5. Hvis alle hold har regnet deres regnestykke korrekt, er det holdet, som blev sidst færdig, som skal være taltrolde i næste omgang. Hvis et hold har regnet deres regnestykke forkert, skal dette hold være taltrolde. Hvis flere hold har regnet deres regnestykke forkert, er det holdet, der blev sidst færdig, som skal være taltrolde i næste runde. 6. De magnetiske tal lægges tilbage under de rette kegler alt imens, de nye taltrolde bestemmer regneart og facit for et nyt regnestykke. Sværhedsgraden kan øges ved at sætte flere og forskellige regnearter i spil i samme regnestykke. F.eks. kan taltroldene vælge regnearterne + og x, og give ordren I skal bruge to plusser og et gange for at få resultatet Der kan opstilles specifikke regneregler. I de tilfælde, hvor eleverne altid vælger 1 + det tal, som så giver det ønskede facit kunne en regneregel være, at eleverne skal finde frem til facit via to- og trecifrede tal. Holdene kan få til opgave at lave simple ligninger til hinanden med ubekendte, som skal reduceres, f.eks. 5+X=10 eller 4X+3=2X+17 etc. Rollen som taltrolde kan gå på skift mellem holdene og aktiviteten slutter, når alle hold har været taltrolde. 88

90 REGNEROKKERNE KLASSETRIN MATEMATIK - FIGURBANEN Eleven kan nævne tabeller, tænke og reagere hurtigt. 12 x kegler 1 sæt markeringsbrikker m/tal (0-9) 1 x whiteboard m/pen pr. hold 1 sæt mærkebånd pr. hold (en farve pr. hold) 2-4 x skumbolde 9 sæt magnetiske tal Asfaltkridt Fire stafetbaner etableres på langs af figurbanen ved at placere en kegle i hver ende af banen. Imellem hver stafetbane skal der være en afstand på ca. to meter. En hellezone tegnes med kridt i den modsatte ende af start, omkring fire meter fra figurbanen. I hellezonen placeres de magnetiske tal. To skydezoner etableres på hver side af figurbanen mellem to kegler. Et sæt markeringsbrikker m/tallene 0-9 fordeles på figurbanen således, at identiske tal placeres i modsat ende af de opstregede tal. Eleverne inddeles i fem hold, hvoraf fire af holdene placeres ved hver deres kegle i modsat ende end hellezonen. Eleverne på hvert af de fire hold tager mærkebånd på i hver deres farve. Det sidste hold er regnerokkere. Regnerokkerne placerer sig i skydezonerne, så der er ca. lige mange på hver side. Alle regnerokkerne er skarpskytter, som skaber RAGNAROK midt i alle udregninger, talkendskab mv. Regnerokkerne får udleveret en skumbold (ammunition) pr. to regnerokkere. 89

91 REGNEROKKERNE 1. Aktiviteten går ud på, at hvert hold skal indsamle en tabel, f.eks. 7-tabellen, i magnettal. Tallene skal hentes et tal ad gangen, samtidig med at eleverne skal undgå at blive skudt af regnerokkerne. 2. Når aktiviteten sættes i gang, løber en elev fra hvert hold ind til tallet 7 (der er to muligheder) på banen, rører tallet med foden, og fortsætter direkte mod magnettallene i hellezonen. Her samles en magnet med tallet 7 op. Herefter løbes tilbage til holdet. 3. Hvis eleven kommer ind bag keglen uden at blive skudt, er tallet 7 hentet. 4. Næste elev skal nu hente tallet 14. Dette gøres ved, at eleven først løber til tallet 1 og så til tallet 4 på figurbanen, rører dem med foden for dernæst at løbe til hellezonen for at hente magnettallene 1 og Hver gang en elev kommer tilbage med et tal uden at være ramt af regnerokkerne, sættes tallet i rækkefølge på holdets whiteboard. 6. Hvis en elev bliver ramt af en bold, inden vedkommende når ind i hellezonen, skal eleven løbe retur til sit hold uden et tal, og næste elev forsøger at hente samme tal. 7. Hvis en elev bliver ramt af en bold med et magnettal i hånden, afleveres magnettallet til underviseren (som lægger magnettallet tilbage) og næste elev forsøger at hente samme tal. 8. Det er tilladt for regnerokkerne at løbe ind på banen for at hente boldene, så længe de udelukkende beskyder fjenden fra skydezonen. 9. Eleverne behøver ikke at løbe i en lige linje mellem de to kegler. Det kan betale sig at løbe i en stor bue væk fra regnerokkerne. 10. Aktiviteten slutter, når holdene har hentet og opsat deres tabel. Holdene kan indsamle facit på regnestykker, som underviseren på forhånd har forberedt. Der kan f.eks. arbejdes med regnestykker inden for brøker, ligninger med og uden ubekendte, regnestykker med negative tal mv. Eleverne kan selv forberede regnestykker ud fra retningslinjer, som underviseren har opstillet. Oplægget kan f.eks. være, at eleverne skal hente fem brøker, der tilsammen giver et facit på

92 TALTAVLEN - MATEMATIK INDSKOLINGEN Lige og ulige 93 Regnemaskine 94 Gæt et tal 95 På stribe 96 På pletten 97 Bom 98 Facit 99 Geostafetten 100 MELLEMTRINNET Minefeltet i pingvinfart 103 Team Tornado 104 Sænke slagskibe 105 Tabelvogteren 107 Statistik Le Mans 108 Pingvin regning 109 Brøk- og decimalmakker 110

93 LIGE OG ULIGE KLASSETRIN MATEMATIK - TALTAVLEN Eleven kan regne med lige og ulige tal. Eleven kan genkende tal og præsentere dem. Ingen 1. Aktiviteten sættes i gang ved, at underviseren beder eleverne om at løbe rundt på taltavlen, indtil underviseren giver en ordre. 2. Underviseren giver ordren lige eller ulige, hvorefter eleverne skal stille sig på enten et lige eller et ulige tal. 3. Hvis underviseren siger lige, skal alle eleverne stille sig på et lige tal og omvendt, hvis underviseren siger et ulige tal. 4. Herefter skal alle elever sige det tal højt, som de står på. Underviseren styrer rækkefølgen. 5. Herefter beder underviseren eleverne om at løbe rundt på banen på en ny måde. Det kan f.eks. være eleverne skal hinke, hoppe med samlede ben, lave gadedrengeløb eller anden form for bevægelse, indtil underviseren igen råber en anvisning, hvorefter eleverne reagerer på denne. 6. Således forsætter aktiviteten. 7. Aktiviteten afsluttes, når eleverne begynder at miste koncentrationen eller efter et bestemt antal runder. Eleverne placerer sig tilfældigt på taltavlen. Der kan arbejdes med større og mindre end ved f.eks. at give ordren I skal stille jer på et ulige tal, der er mindre end 45, I skal stille jer på et lige tal, der er større end 72 osv. 93

94 REGNEMASKINE KLASSETRIN MATEMATIK - TALTAVLEN Eleven kan anvende hovedregning med forskellige regnearter. Ingen 1. Når aktiviteten sættes i gang skal hver enkelt elev vælge et tal at stille sig på. Der må ikke stå to elever på samme tal. 2. Når alle har stillet sig på et tal, går regnemaskinen i gang. Underviseren siger f.eks. plus 10. Herefter skal alle elever finde resultatet af det regnestykke, der opstår af det tal, de står på, og det tal underviseren nævner og stille sig herpå. Hvis en elev f.eks. står på tallet 10, skal eleven lægge 10 til det tal, eleven står på og flytte hen på det nye tal, som i dette eksempel er tallet 20. Dette kan enten foregå via hovedregning eller ved at tælle sig fremad med et felt ad gangen på taltavlen. 3. Underviseren kan evt. høre et par elever om deres regnestykke. 4. Herefter giver underviseren eleverne en ny anvisning, hvorefter de skal finde det nye resultat og så fremdeles. 5. Aktiviteten stoppes, når motivationen er dalende hos eleverne. Herefter kan klassen samles og gennemgå nogle af de udfordrende regnestykker. Eleverne placerer sig på et tilfældigt tal på taltavlen. Hvis det kan være svært at få alle elever til at holde sig inden for taltavlen i forhold til underviserens anvisninger, kan eleverne gå sammen parvis. Hver elev i et par skiftes til at udfordre den anden ved at give anvisninger om, at der skal lægges til eller trækkes fra det tal, som makkeren står på. Frem for at lægge til kan underviseren veksle mellem forskellige regnearter. Der kan også arbejdes med tabeller. Denne udgave vil foregå som en almindelig stafet, hvor f.eks. 4-tabellen løbes. Eleverne inddeles i 6-8 hold og tabellen løbes således, at den første elev på hvert hold løber til tallet 4, næste elev løber til tallet 8, næste til tallet 12 og så fremdeles. Det er vigtigt, at placere holdenes startfelter strategisk, så de er jævnt fordelt i udkanten af banen. Det er en fordel, at holdene arbejder med forskellige tabeller. 94

95 GÆT ET TAL KLASSETRIN MATEMATIK - TALTAVLEN Eleven kan tælle og genkende tal. Eleven kan gætte strategisk. Underviseren sørger for 1 x papir og blyant pr. hold 1. Aktiviteten går ud på, at eleverne skal gætte, hvilket tal deres holdkammerat tænker på. 2. Hvert hold sender en elev ind på taltavlen, som stiller sig på et tal og siger tallet højt. 3. Eleven kan stille et spørgsmål som hjælp. Det kunne lyde sådan er mit tal større end dit? eller er mit tal mindre end dit? 4. Herefter svarer eleven, der tænker på et tal, med enten ja eller nej. 5. Efter at have stillet spørgsmålet og fået svar løber eleven tilbage til sit hold, og den næste elev løber ind på banen for at stille sig på et nyt tal. 6. Hvis vi antager, at der tænkes på tallet 84, og den første elev løber ind på banen, stiller sig på tallet 60 og spørger er mit tal større end dit?. Så svarer den, der tænker på et tal, ja, hvilket betyder, at holdet nu ved, at tallet er større end Der er som udgangspunkt ingen grænser for, hvordan de, der skal gætte, sporer sig ind på det korrekte tal. De må f.eks. også gå systematisk til værks ved at spørge: Om tallet er blåt (her refereres til farverne, tallene er opstreget med). Om det er et lige tal. Om tallet er i 30 erne og så fremdeles. 8. Tallet er gættet, når en elev stiller sig på det tal, der tænkes på. Herefter bytter eleverne roller således, at alle på holdene har prøvet at være den, der tænker på et tal. Eleverne inddeles i hold a tre elever og placerer sig ligeligt rundt om taltavlens fire sider. En elev fra hvert hold tænker på et tal. Man kan starte med kun at skulle gætte et tal mellem 1-20, hvis tallene fra 1-99 er for stor en mundfuld. 95

96 PÅ STRIBE KLASSETRIN MATEMATIK - TALTAVLEN Eleven kan identificere tal på stribe. 4 x kegler 20 x ærteposer pr. hold (en farve pr. hold) 4 x talterninger Asfaltkridt 1. Aktiviteten går ud på, at hvert hold skal forsøge at lave fem på stribe med hjælp fra ærteposerne. Det er muligt at få fem på stribe diagonalt, vandret og lodret. 2. Aktiviteten starter med, at første elev i rækken slår med holdets terning. 3. Hvis et af holdenes terning lander på f.eks. tallet 4, løber den første elev ind på banen og placerer en ærtepose på et felt, hvor der er et 4-tal, f.eks. tallet 4, 14, 44, 64 etc. 4. Dernæst løber eleven retur, og næste elev på holdet slår med terningen. 5. Denne elev løber også ind og placerer en ærtepose på et tal, som repræsenterer det tal, terningen viser. 6. Det er de enkelte holds opgave at forsøge at placere ærteposerne således, at de skaber gode muligheder for fem på stribe. 7. Hvis et hold løber tør for ærteposer, skal eleverne i stedet løbe ind på banen for at fjerne en ærtepose i holdets farve og lægge den et nyt sted. 8. Aktiviteten afsluttes, når et af holdene har fået fem på stribe. Fire kegler placeres ca. 10 meter fra taltavlen med ca. to meter mellem hver. Eleverne inddeles i fire hold, som placeres ved hver deres kegle. Hvert hold får udleveret en talterning og 20 farvede ærteposer. Der kan spilles med tre eller fire på stribe i stedet for fem. Der kan spilles med, at hvert hold slår med to terninger på en gang, hvor det første slag angiver 10 eren, mens det andet slag angiver 1 eren. I denne udgave vil det være mest hensigtsmæssigt at spille om at få tre på stribe, da det ikke handler om placeringsevne og overblik i samme grad, men er præget af mere bevægelse og en god portion held. Der kan spilles med flere valgmuligheder i forhold til, hvad terningen lander på. Dette giver mulighed for at arbejde med tabeller, plus, minus og gange. Hvis vi f.eks. antager, at en elev slår tallet 6, kan eleven vælge at placere sin ærtepose på et hvilket som helst tal i 6-tabellen. 96

97 PÅ PLETTEN KLASSETRIN MATEMATIK - TALTAVLEN Eleven kan anvende hovedregning i forbindelse med forskellige regnearter. 6 x kegler 6 x talterninger Asfaltkridt 1. Aktiviteten går ud på at komme først til tallet 80, som skal rammes helt præcis. 2. Inden aktiviteten sættes i gang, skal alle hold have slået med terningen for at vide, hvilket tal de skal starte med at løbe ind på. 3. Når aktiviteten skydes i gang, skal den første elev på hvert hold løbe ind på taltavlen og stille sig på det tal, de har slået. Vi tager udgangspunkt i et hold, som har slået tallet 6: Den første løber ind og stiller sig på tallet 6. Næste elev på holdet slår med terningen og lander f.eks. på tallet 4. Nu skal holdet lægge det nye tal sammen med det første tal (6+4=10) og stille sig på summen af de to tal, altså tallet 10. Nu står holdets anden elev på tallet 10, og holdkammeraten, som står på tallet 6, løber tilbage holdet, hvorefter næste elev i rækken slår med terningen. Igen lægges det nye tal til tallet 10 og så fremdeles. 4. Tallet 80 skal rammes præcist, så står et hold på 78 og slår tallet 6, skal holdet gå til 84, hvorefter næste slag skal trækkes fra Aktiviteten slutter, når første hold er landet på tallet 80. Eleverne inddeles i et lige antal hold (enten fire, seks eller otte hold). Holdene placerer sig ca. fem meter fra taltavlen ved hver deres kegle. Hvert hold får en terning, medmindre der er flere hold end 6 (så må to hold deles). For de yngste kan man spille til 100 eller derover, så man dermed kun nøjes med at lægge til. De større elever kan udfordres yderligere ved frit at vælge, hvilken regneart de vil benytte. De skal blot beslutte dette, inden de slår med talterningen ved højt at annoncere den valgte regneart. Princippet i aktiviteten er det samme. Hvis holdets elev på banen står på tallet 10, skal eleven med terningen gange tallet, terningen lander på, med tallet 10. Sker det, at deres satsning mislykkes, og de får et tal, som er højere end tallet 100, så ender de bare på 100. Ved division rundes op eller ned til nærmeste hele tal efter de gældende regneregler. 97

98 BOM KLASSETRIN MATEMATIK - TALTAVLEN Eleven kan nævne og kende forskel på forskellige tabeller. 1 x kegle pr. hold Asfaltkridt 1. Holdene får information om, hvilken tabel de skal gennemgå. Lad os tage udgangspunkt i et hold, som har fået 3-tabellen. 2. Aktiviteten starter ved, at første elev løber ind på tallet 1, siger det højt og løber tilbage til holdet igen. 3. Herefter løber næste elev til tallet 2, siger det højt og løber tilbage. 4. Når tredje elev løber til tallet 3, siger denne elev BOM, da tallet 3 indgår i 3-tabellen. Når denne elev kommer retur, løber næste elev ind på tallet 4 og så fremdeles 5. Hver gang tallet 3 går op i et tal, eller hvis tallet 3 indgår i tallet, så skal der siges BOM i stedet for at sige tallet. 6. Hvis der laves fejl ved f.eks. at nævne tallet i stedet for BOM eller hvis der løbes til et forkert tal, koster det en runde i løb omkring taltavlen. 7. Underviseren kan med fordel give holdene forskellige tabeller. 8. Aktiviteten slutter, når holdene er nået igennem deres tabeller. Eleverne inddeles i hold a fire elever, som stilles ved hver deres kegle rundt om taltavlens fire sider. De yngste elever kan se bort fra tabellerne og sige bom ved hvert lige tal. 98

99 FACIT KLASSETRIN MATEMATIK - TALTAVLEN Eleven kan løse ligninger med en eller flere ubekendte. Eleven kan løse simple matematiske problemer hurtigt og sikkert. Underviseren sørger for 2 x papir og blyant pr. par 1. Aktiviteten går ud på, at parrene på skift skal regne et af det andet pars ligninger ud. Parrene aftaler sammen, hvilket par der begynder. 2. Når parret er nået frem til resultatet af den første ligning, løber hver elev til hver deres tal og efterfølgende noterer de resultaterne (de ubekendte) i regnestykket. 3. Herefter skal det andet par forsøge at løse en af de ligning, som de er blevet stillet. Herefter løber de ligeledes ud og stiller sig på hver deres tal og tilbage og noterer resultatet i regnestykket. 4. Således fortsættes til begge par har løst alle 10 ligninger. 5. Dernæst regner parrene regnestykkerne efter. Ved hvert korrekte regnestykke skal det par, som har stillet opgaven, løbe en runde om taltavlen, inden de kan gå videre til næste regnestykke. Hvis et par har regnet et regnestykke forkert, skal dette par løbe en runde om taltavlen, hvorefter de sammen med det andet par kan finde frem til den korrekte løsning. 6. Når alle par har fundet tallene, som tilsammen giver de korrekte facits på de 20 ligninger, slutter aktiviteten. Herefter kan enkelte par præsentere deres resultater. Eleverne går sammen i par og noterer 10 matematiske problemer med et facit og en regneart på deres opgaveark. Det kunne f.eks. se således ud: _+_=8, eller _-_=12, eller _x_=16. Hvert par finder sammen med et andet par. Alle de dannede par fordeler sig rundt om taltavlens fire sider. Sværhedsgraden kan tilpasses og ændres ved f.eks. at lave ligninger med flere led. Hvis denne variant benyttes, kan ærteposer bruges til at lægge på tal, der benyttes i udregning af et regnestykke bestående af f.eks. fire led. I stedet for at gå sammen i par kan der laves større hold i forhold til, hvor mange tal der indgår i regnestykket osv. 99

100 GEOSTAFETTEN KLASSETRIN MATEMATIK - TALTAVLEN Eleven kan måle forskellige former og længder. Eleven kan se forskel på former, overflader, længder og arealer. 4-6 x kegler Underviseren sørger for 1 x lineal, målebånd og blyant pr. hold Underviseren forbereder 1 x opgaveark pr. hold (find eksempel på 1. Aktiviteten starter med, at underviseren stiller opgaven, at holdene skal måle hver elevs højde i centimeter. 2. Elevernes højde måles en ad gangen og noteres på opgavearket i centimeter. Hver elev får noteres deres højde ud for deres navn, så det er let at gennemskue, hvilken højde, der hører til hvem. 3. Når en elev har fået målt sin højde, løber eleven til sin egen højde. 4. Det foregår ved, at eleven finder frem til, hvilke tal der tilsammen giver højden i centimeter og derefter løber til hvert af de tal. Dette kunne f.eks. foregå således: Hvis en elev er 172 centimeter høj, så skal eleven finde to tal, der tilsammen giver 172 centimeter. Dette kunne være tallet 99 og 73. Herefter løber eleven først til tallet 99 og dernæst til tallet 73, og på den måde har eleven løbet sin højde. 5. Derefter måles holdets næste elev, som løber ud til de to tal, der tilsammen giver elevens højde i cm og så fremdeles. 6. Når alle elever har løbet til deres egen højde, går de i gang med at måle omkredsen på deres eget hoved. 7. Ligeledes som førnævnte eksempel løber hver enkelt elev til det antal centimeter, deres hoved har i omkreds, og således fortsættes indtil alle opgaver på opgavearket er løst. 8. Aktiviteten afsluttes, når eleverne har løst opgaverne på opgavearket. Afslutningsvis kan hver elev præsentere sin højde, hovedstørrelse m.m. for resten af klassen. 100 Eleverne inddeles i 4-6 hold, som stilles ved hver deres kegle ca. fem meter fra taltavlen. Hvert hold tildeles en lineal, et målebånd, en blyant og et opgaveark. Hvert hold får udleveret et opgaveark, som f.eks. indeholder opgaver såsom måling af højde, omkreds af hoved, længde på fødder, armslængde og længden af underarm i centimeter m.m. Der kan arbejdes med opgaveark med forskellige geometriske figurer af forskellig størrelse, firkanters areal, cirklers radius og diameter, højder og længder af forskellige figurer mv. Ligeledes kan der tages udgangspunkt i figurer, eleven selv finder udenfor eller andre steder i hverdagen. Evt. måle runde objekter i naturen, klasseværelset, skolegårdens areal, basketboldens omkreds, klassens samlede højde mv.

101 MINEFELTET KLASSETRIN MATEMATIK - TALTAVLEN Eleven kan udføre beregninger med naturlige tal. Eleven kan løse matematiske problemer med ubekendte. Eleven kan anvende forskellige strategier til løsning af samarbejdsopgaver. 4 x kegler 1 x whiteboard m/pen pr. hold 10 x ærteposer pr. hold (en farve pr. hold) Underviseren forbereder 4 forskellige løsninger til minefeltet, en pr. hold. Hver løsning skal have samme antal usikre felter i taltavlen. Sæt f.eks. et usikkert felt i hver lodret række (find eksempel på Fire kegler placeres ca. fem meter fra taltavlen med ca. en meter mellem hver. Eleverne inddeles i fire hold, som placeres ved hver deres kegle. Hvert hold udnævner en bombeminør, som skal holde øje med et af modstanderholdene. Alle hold har en bombeminør tilknyttet fra et af de andre hold. Bombeminørens opgave er at holde øje med, om der trædes på sikre felter eller usikre felter. Hvert holds bombeminør får udleveret en løsning (en sikker vej gennem minefeltet) og går til et af modstanderholdene. Holdenes løsninger er forskellige, men med samme sværhedsgrad. De fire hold får hver deres farve ærteposer. 1. Det gælder for holdene om at komme gennem minefeltet (taltavlen) så hurtigt som muligt. De skal bevæge sig fra den ene ende af taltavlen til den anden ende udelukkende via sikre felter. Bombeminøren har det enkelte holds løsning og følger slagets gang. Der findes mere end en løsning. 2. Når aktiviteten sættes i gang, løber en elev fra hvert hold hen til kanten af banen. En ærtepose kastes mod det tal, holdet har besluttet sig for at starte med. 3. Det første tal, der kastes mod, skal være i den første vandrette række på taltavlen, som indeholder tallene fra Alle rækker skal passeres, da det ikke er muligt at springe rækker over. 4. Bombeminørerne giver besked om, hvorvidt holdenes ærteposer er landet i et sikkert eller et usikkert felt. 101

102 MINEFELTET 5. Hvis den første ærtepose lander i et sikkert felt, bliver den liggende. 6. Den næste elev på holdet skal nu kaste en ærtepose i et nyt felt, som holdet har besluttet. Felterne skal hænge sammen lodret eller skråt. Det er ikke tilladt at springe en vandret række over. 7. Ærteposerne bliver liggende, hver gang de lander i et sikkert felt. 8. Hvis en ærtepose lander i et usikkert felt, skal eleven, der kastede ærteposen, tage alle holdets ærteposer med tilbage til sit hold. Holdet skal nu bygge op forfra. Det er derfor afgørende, at holdet forsøger at huske på alle de sikre felter. 9. Inden et hold forsøger at kaste med en ærtepose, informeres bombeminøren om, hvilket felt der kastes efter. Hvis der rammes uden for feltet, hentes ærteposen, og næste elev fra holdet sendes af sted mod et nyt forsøg. 10. Det er ikke tilladt at træde ind på banen, når ærteposen skal kastes, men det tilladt at bevæge sig rundt på taltavlens fire sider for at kaste ærteposen. 11. Der kan være flere forskellige farver ærteposer i samme felt, da de andre hold også kaster deres. 12. Når det på et tidspunkt lykkes for holdene at nå hele vejen igennem minefeltet via sikre felter, begynder de at lave regnestykke bestående af tre led og to regnearter. Hvert sikkert felt i holdets løsning er facit på regnestykkerne, som holdet skal løse. Hvis tallene 94, 85, 76 mv. er en del af de sikre felter og dermed en del af løsningen i minefeltet, så vil opgaverne f.eks. se sådan ud: _+_- _=94, _x_+_=85, _+_ _=76 osv. 13. Regnestykkerne noteres på holdets whiteboard i den rækkefølge, ruten går igennem minefeltet. Regnestykkerne skal godkendes, før holdet har klaret banen, og aktiviteten er færdig. Underviseren kan stille krav om, at der skal indgå minimum et negativt tal i regnestykket. Når eleverne har prøvet minefeltet flere gange, kunne de prøve at udføre opgaven nonverbalt. Denne udfordring stiller større krav til en tydelig strategi, samarbejde og kommunikation. 102

103 0-100 PINGVINFART KLASSETRIN MATEMATIK - TALTAVLEN Eleven kan udføre beregninger med naturlige tal. Eleven kan føre statistik og ræsonnere for den matematiske sandsynlighed. 6 x kegler 6 x whiteboard m/pen 6 x talterninger 6 x pingviner Seks kegler placeres ca. fem meter fra taltavlen med ca. en meter mellem hver. Eleverne inddeles i seks hold, som placeres i en række ved hver deres kegle. Hvert hold får udleveret en pingvin og en talterning. 1. Når aktiviteten sættes i gang skal den forreste elev på hvert hold slå med terningen. Herefter skal: Første elev løbe ind på banen og placere holdets pingvin på det tal, terninge viser, f.eks. tallet 7. Når første elev er kommet retur, slår næste elev med terningen. Tallet terningen viser, f.eks. tallet 3, skal lægges sammen med det første tal 7+3=10, hvorefter eleven skal flytte holdets pingvin fra tallet 7 til tallet 10, og så fremdeles. Holdene noterer, hvad de slår med terningen på deres whiteboard. 2. Der kan være tidspunkter, hvor der er flere pingviner i samme felt. 3. Når alle hold på nær et er nået forbi tallet 100, slutter aktiviteten. Det hold, der ikke kom forbi 100, har tabt. 4. Efterfølgende får eleverne til opgave at lave statistik over deres terningslag og skitsere dette i et diagram. 5. Afslutningsvis skal holdene redegøre for deres data ved at beskrive og forklare diagrammet. Der kan spilles med, at holdets pingvin kan slå en anden pingvin tilbage på taltavlen: F.eks. hvis en blå pingvin lander på et felt, hvor der står en rød pingvin i forvejen, bliver den røde pingvin slået fem felter tilbage. I dette tilfælde skal eleven med den blå pingvin flytte den røde pingvin fem felter tilbage. Hvis den røde pingvin, der rykkes fem felter tilbage, lander i et felt, hvor f.eks. den grønne pingvin står, må de begge være i samme felt. Det er altså ikke muligt at slå nogen tilbage, når man selv rykker ind i et felt efter at være slået tilbage. Der kan også spilles med, at når et hold rykker fremad i taltavlen og lander på et felt med to pingviner, kan de ikke foretage deres ryk. Hvis dette sker, må pingvinen ikke rykkes og den elev, som kastede terningen, skal løbe en runde om taltavlen, før næste elev på holdet kan få lov at slå med terningen. Der kan spilles med at trække fra frem for at lægge til. I denne udgave starter alle holdene på 100 og skal i stedet nå fra i pingvinfart. 103

104 TEAM TORNADO KLASSETRIN MATEMATIK - TALTAVLEN Eleven kan udføre beregninger med naturlige tal. Eleven kan udregne og arbejde med regnestykker under tidspres. 4 x kegler 4 x whiteboard m/pen 10 x ærteposer pr. hold (en farve pr. hold) 1. Aktiviteten sættes i gang ved, at underviseren råber et regnestykke, f.eks. 9x7. 2. Holdene skal hurtigst muligt notere regnestykket med facit på deres whiteboard, hvorefter første elev på holdet løber ind på taltavlen og placerer sig på facit (63). 3. Den elev, der kom først, skal lægge en ærtepose på facit. Dette indikerer, at holdet har vundet denne runde af aktiviteten. 4. Hvis et hold har lagt deres ærtepose på et forkert facit, tæller det ikke. Det hold, som derefter lægger deres ærtepose på det rigtige facit, får et point. 5. Underviseren råber et nyt regnestykke, f.eks , hvorefter holdene noterer og regner. Så snart et hold har en løsning, løber næste elev i rækken af sted mod facit med en ærtepose og så fremdeles. 6. Det hold, som først kommer af med alle deres ærteposer, har vundet. Fire kegler placeres ca. fem meter fra taltavlen med ca. en meter mellem hver. Eleverne inddeles i fire hold, som placeres ved hver deres kegle. Hvert hold får udleveret et whiteboard og hver deres sæt farvede ærteposer. Den forreste elev på hvert hold tager en ærtepose i hånden. Der kan stilles større krav til eleverne, ved at underviseren råber ligninger med ubekendte, f.eks. 5+X=10. Der kan også arbejdes med flere ubekendte, f.eks. X+Y=9, hvor der er flere løsningsmuligheder. I tilfælde med flere løsningsmuligheder sendes to elever af sted og placerer sig på hhv. X og Y. Det hold, som først kommer til en rigtig løsning, får point og holdet får lov til at lægge en ærtepose på facit. Der råbes regnestykker, som tager udgangspunkt i elevernes hverdag, såsom Søren har 50 kr. Han køber en is og har 35 kr. tilbage. Hvad kostede isen? eller Tre elever skal dele 36 kr. De skal have 1/3 hver. Hvor meget får de hver?. Der kan arbejdes med brøker. Det kræver, at tælleren markeres med en form for materiale, f.eks. kegler og nævneren markeres med f.eks. ærteposer. Hvis underviseren råber regnestykket 1/2+1/3, skal holdene hurtigst muligt regne regnestykket. I dette eksempel løber en elev med holdfarven gul ind på taltavlen for at placere en gul ærtepose på tallet 5 og en gul kegle på tallet 6, da resultatet af regnestykket er 5/6. Hvis der bruges decimaltal, kan en elev udgøre decimalen, hver gang holdet skal løbe et resultat. Decimalen skal have mærkebånd på. Hvis vi antager, at underviseren råber regnestykket 6,2+3,2=9,4, så løber en elev ind og lægger en ærtepose på tallet 9, og decimalen stiller sig på tallet

105 SÆNKE SLAGSKIBE KLASSETRIN MATEMATIK - TALTAVLEN Eleven kan udføre beregninger med større naturlige tal. Eleven kan anvende procent- og sandsynlighedsregning og gøre statistik over resultaterne. 4 x kegler 4 x whiteboard m/pen Underviseren sørger for 1 x blyant pr. hold Underviseren sørger for 1 x opgaveark m/taltavlen pr. hold (find eksempel på Fire kegler placeres ca. fem meter fra taltavlen med ca. en meter mellem hver. Eleverne inddeles i fire hold, som placeres ved hver deres kegle. En elev fra hvert hold udnævnes til at være dommer. Dommeren skal kontrollere modstandernes skud. Hvert hold får udleveret et whiteboard, en blyant og et opgaveark med taltavlen på. Hvert hold skal forud for aktivitetens start notere, hvilke felter de har placeret deres slagskibe på. Hvert hold skal placere tre slagskibe, som fylder hhv. fire, fem og seks felter. Slagskibene må placeres diagonalt, lodret og vandret, men de må ikke krydse hinanden. Når dette er gjort har hvert hold en liste, som viser, hvor deres slagskibe er placeret. F.eks. kan et hold have noteret, at et slagskib er placeret diagonalt på felterne 14, 25, 36 og 47 og så fremdeles med de to andre slagskibe. 1. Aktiviteten sættes i gang som en stafet, hvor holdene kæmper mod hinanden. 2. Hvert hold sender to elever ind på banen ad gangen, hvor de har til opgave at lave et regnestykke bestående af to cifre, der tilsammen giver det tal, de ønsker at skyde på først. 3. Hvis et hold f.eks. skyder efter tallet 64, skal de to elever lave et regnestykke, hvis facit er Der er frit valg mellem regnearterne, men de to tal skal være tocifrede. Det kunne f.eks. være 28+36= Når de to elever har lavet deres regnestykke, noteres det på deres whiteboard, hvorefter de hver især løber ud på hhv. feltet med tallet 28 og feltet med tallet Eleverne råber nu resultatet til dommeren, altså Dernæst giver dommeren til kende, om de har ramt et slagskib ved at råbe PLASK eller BOM (forbier eller ramt). Holdet noterer på deres opgaveark, om skuddet blev et PLASK eller BOM. 105

106 SÆNKE SLAGSKIBE 8. Når alle felter i et slagskib er ramt, råber dommeren SUNKET. 9. Så snart de to elever er kommet tilbage til holdet, løber de næste to elever, som på forhånd har lavet deres regnestykke og skrevet det på holdets whiteboard. Således spilder holdet ikke tiden, og en vis intensitet bevares. 10. Aktiviteten fortsætter, indtil samtlige slagskibe er sunket hos et af holdene, eller til en vis tid er gået. 11. Dernæst gøres det op, hvem der har haft flest fuldtræffere. 12. Underviseren stiller nu forskellige opgaver til holdene, hvor de skal arbejde med deres skudstatistik. Eleverne går sammen i par og arbejder med opgaverne: a) Hvor mange procent af jeres skud har ramt et slagskib? Hvor mange procent har ramt forbi? b) Beregn procenten for, hvor mange af jeres skud der har ramt i hhv. 1 erne, 10 ere, 20 ere, 30 ere etc. c) Lav et søjlediagram over, hvor mange af jeres skud der landende i intervallerne 0-10, 11-20, d) Når alle hold er færdige med bearbejdning af deres data, præsenteres resultaterne i plenum. Alt efter sværhedsgrad og niveau kan der justeres i antal slagskibe. Der kan stilles regler op for, hvor mange dele regnestykket skal være på, og hvilke regnearter der skal bruges. 106

107 TABELVOGTEREN KLASSETRIN MATEMATIK - TALTAVLEN Eleven kan nævne forskellige tabeller. Eleven kan respondere hurtigt og anvende hovedregning. 1 sæt markeringsbrikker m/tal (2-9) 1 x talterning 1. Tabelvogteren kaster terningen for hver runde og bestemmer derfra, hvilken tabel der skal løbes efter. Vi antager, at terningen lander på tallet 3, og tabelvogteren råber derfor tre højt. 2. Nu skal tabelvogteren forsøge at fange så mange elever som muligt på ca. et minut. De øvrige elever skal forsøge at undgå at blive fanget ved enten at løbe væk fra tabelvogteren eller ved at stille sig på et af hellefelterne, indtil runden er forbi. 3. Hellefelter er de felter, som er en del af 3-tabellen, da terningen landede på tallet Underviseren råber nyt felt, når ca. halvdelen af runden er gået. De tilbageværende elever skal nu forsøge at finde et nyt tal, der går op i tallet 3 eller blot holde sig i live ved ikke at blive fanget af tabelvogteren. 5. Elever, der bliver fanget, er midlertidigt ude af aktiviteten og stiller sig lige uden for taltavlen, indtil tabelvogteren kaster med terningen på ny og en ny tabel er i spil. De fangede elever skal lave 10 englehop. 6. Mark, Play & Learn logoerne og tallet 1 på talterningen er jokere. Hvis terningen lander herpå, bestemmer tabelvogteren hvilken tabel, der skal løbes. 7. Hvis underviseren vurderer det nødvendigt at gøre banen større, kan der tegnes en cirkel rundt om taltavlen for at gøre banen større. 8. Når underviseren råber stop, skal alle elever, også de fangede, løbe ind på taltavlen og finde på et tal, der går op i tallet 3. Efterfølgende kan 3-tabellen siges højt i plenum. 9. En ny tabelvogter udnævnes blandt de fangede elever. Det kan f.eks. være den først fangede elev. 10. Den nye tabelvogter sætter en ny runde i gang ved at råbe ny runde. 11. Alle elever løber ud til markeringsbrikkerne, hvorefter tabelvogteren kaster terningen og råber det nye tal, eleverne skal forholde sig til. Markeringsbrikkerne m/tallene 2-9 placeres ca. to meter fra taltavlen med ca. en meter mellem hver. En elev udnævnes til at være tabelvogter og placeres på tallet 0 på taltavlen. Tabelvogteren får udleveret en talterning. De resterende elever fordeler sig ved de otte markeringsbrikker. Der kan differentieres mellem, om det kun er tallene fra 3-tabellen, der tæller som hellefelter, eller om alle tal, der går op i tallet 3, er hellefelter. Underviseren kan også råbe høje tal, f.eks. 54. Eleverne skal regne ud, om tallet på den markeringsbrik, de står ved, går op i tallet 54. Hvis det gør det, skal de løbe ind på taltavlen. De eneste felter eleverne har helle i, er de felter med tal, som går op i 54 (1, 2, 3, 6, 9, 27). Eleverne må kun opholde sig fem sekunder ad gangen i et hellefelt, og de må IKKE gå tilbage til det samme hellefelt to gange i træk. 107

108 STATISTIK LE MANS KLASSETRIN MATEMATIK - TALTAVLEN Eleven kan omregne til procent og lave statistik af resultater. Eleven kan behandle data ud fra grafik og finde sandsynligheder. Eleven kan finde størsteværdien, mindsteværdien og beregne variationsbredden. 4 x kegler 4 x whiteboard m/pen 4 x talterninger 1. Aktiviteten sættes i gang som en stafet, hvor den første elev på hvert hold slår to gange med holdets terning. Det første slag er 1 ere, f.eks. tallet 2, og det andet slag er 10 ere, f.eks. tallet 9. Således er tallet 92 slået. 2. Eleven løber ud på tallet 92 på taltavlen og tilbage til holdet, hvor eleven noterer tallet 92 på holdets whiteboard. 3. Når tallet er noteret, slår den næste elev to gange med terningen, løber til det nye tal og retur for at notere tallet. Således fortsættes indtil 50 tal er indsamlet på hvert hold. 4. Holdet samler dataene således, at det er muligt for dem at lave en statistisk opgørelse, som kunne være for følgende: a) Hvor mange procent af taltavlens felter (0-99) dækker jeres samlede antal terningekast over? Lav en grafisk fremstilling, som illustrerer dette. b) Lav en grafisk fremstilling over de fem hyppigst fremkomne tal. Underviseren kan definere, om det skal være 1 er, 10 er eller sammensatte tal mv. Holdene diskuterer data ud fra den grafiske fremstilling og relaterer til særlige kendetegn som typetal, mindsteværdi, størsteværdi samt beregner variationsbredden. c) Hvor stor en procentdel af det samlede antal terning kast landede på hver af de fem hyppigst fremkomne tal? d) Hvad er sandsynligheden for at slå de fem hyppigst fremkomne tal? e) I hvor høj grad er udfaldet af de fem hyppigste tal et spørgsmål om held eller uheld? 5. Afslutningsvis fremlægger holdene i plenum nogle af deres observationer. 108 Fire kegler placeres ca. fem meter fra taltavlen med ca. en meter mellem hver. Eleverne inddeles i fire hold, som placeres ved hver deres kegle. Hvert hold får udleveret en talterning og et whiteboard. Underviseren gør opmærksom på, at der skal være plads til at skrive 50 tal på holdets whiteboard. Der kan arbejdes med brøker. Her kunne det første slag være tæller og det andet slag være nævner. På samme måde kunne eleverne sættes til at hente et bestemt antal brøker og efterfølgende stilles forskellige opgaver i forhold til beregning med brøker.

109 PINGVIN REGNING KLASSETRIN MATEMATIK - TALTAVLEN Eleven kan anvende forskellige regnearter. Eleven kan omregne procenter til brøker og omvendt. 6 x kegler 6 x whiteboard m/pen 6 x pingviner 1. Aktiviteten sættes i gang af underviseren, hvorefter en elev fra hvert hold kaster deres pingvin ind på taltavlen. 2. Tallet, pingvinen lander på, definerer facit for et regnestykke, bestående af lige så mange led, som der er elever på holdet. Holdene skal desuden benytte minimum to forskellige regnearter. 3. Hvis vi tager udgangspunkt i, at pingvinen f.eks. lander på tallet 34, så kunne løsningen for et hold på fire elever f.eks. være = Løsningen noteres på holdets whiteboard, hvorefter den første elev på holdet løber ind på banen og rører tallet 25 med foden og løber retur. Næste elev på holdet løber til tallet 10 og retur, næste til tallet 9 og retur, og den sidste til tallet 10. På den måde løses et regnestykke. 5. Pingvinen kastes igen, og et nyt regnestykke laves efter samme metode. 6. Hvis pingvinen ryger uden for taltavlen, hentes den og kastes igen. 7. Hvis konkurrenceelementet skal øges, kan der dystes på tid, hvor det hold, som har løst flest korrekte opgaver, vinder. Seks kegler placeres i en passende kasteafstand rundt om taltavlen. Eleverne inddeles i seks hold, som placeres ved hver deres kegle. Hvert hold får udleveret en pingvin og et whiteboard. Holdene kan ligeledes få til opgave at lave regnestykker med to led med regnearterne +, -, x og. Hvis vi antager, at pingvinen lander på tallet 64, så kunne et holds løsninger være 38+26, 79 15, 8x8 eller Præmissen kan være, at eleverne skal udfordre sig selv og altså ikke blot notere 63+1, 65 1, 64x1 etc. En mere simpel udgave kan laves, hvor to tal, der lægges sammen, giver det tal, pingvinen landede på. Der kan arbejdes med, at pingvinen f.eks. skal kastes i retning af de lidt større tal, hvorefter holdet samlet skal løbe til alle de tal, der går op i f.eks. 64 (1, 2, 4, 8, 16, 32). Holdene skal samtidig notere tallene på deres whiteboard. Der kan arbejdes med procentregning: a) Hvor mange procent af de tal, som rammes, indeholder et tocifret tal? b) Hvor mange procent af tallene, som rammes, indeholder tallet 9? c) Hvor mange procent af tallene, som rammes, ligger mellem 1-20? d) Hvor mange procent af kastene lander uden for taltavlen? e) Omregn fra procent til brøk? 109

110 BRØK- OG DECIMALMAKKER KLASSETRIN MATEMATIK - TALTAVLEN Eleven kan anvende brøker og decimaltal i en sammenhæng. Eleven kan omskrive decimaltal til brøker og videre til procent. 6 x kegler 6 x whiteboard m/pen Underviseren forbereder 4 sæt opgaveark med f.eks. brøkerne: ½, ¼, ¾, 1/5, 2/5, 3/5, 4/5, 1/10, 3/10, 7/10, 9/10 og deres decimalmakkere: 0,5, 0,25, 0,75, 0,20, 0,40, 0,60, 0,80, 0,10, 0,30, 0,70 og 0,90 (find eksempel på 1. Eleverne oplyses som udgangspunkt om, at taltavlen skal betragtes som decimaltal fra 0,1 til 0, Når aktiviteten sættes i gang skal første elev fra hvert hold trække et kort fra bunken med decimaltal. 3. Vi tager udgangspunkt i en elev, som trækker decimaltallet 0,25 (dette holdes hemmeligt for resten af holdet) for derefter at løbe til tallet 25 på taltavlen. Herfra råber eleven 0,25 tilbage til holdet, hvorefter resten af holdet skal finde brøkmakkeren til decimaltallet i bunken med brøker. 4. Når de har et bud, skal den næste elev fra holdet løbe ud på tallet 25 for at forene makkerparret, og sammen løber de tilbage til holdet. 5. Et nyt decimaltal trækkes, og samme procedurer følges, indtil alle eller et forudbestemt antal makkerpar er fundet. 6. Hver gang en brøk og decimal parres, noteres dette på holdets whiteboard. Samtidig omskrives decimaltallene/brøkerne til procent. 7. Alle kort (makkerpar) samles i en bunke, hvor holdene hele tiden har mulighed for at tjekke, om makkerparrene er korrekte. 110 Seks kegler placeres ca. fem meter fra taltavlen med ca. en meter mellem hver. Eleverne inddeles i seks hold, som placeres ved hver deres kegle. Hvert hold får udleveret et whiteboard. Hvert hold får udleveret et sæt brøk- og decimalmakkere. Kortene er inddelt i to bunker med hhv. brøker i den ene og decimaltal i den anden. Aktiviteten kan gennemføres omvendt, hvor eleverne starter med at trække en brøk og efterfølgende omdanne den til decimaltal. I denne udgave løber to elever ad gangen. Inden de løber, aftales det indbyrdes, hvem der er tæller, og hvem der er nævner, hvorefter de løber op og stiller sig på brøken. Eleven, som står på nævneren, råber brøken tilbage til holdet, som finder decimalmakkeren. Når den er fundet, sendes en ny elev af sted og placerer sig på decimalmakkeren. Herefter løber de tre elever retur til holdet, og resultatet noteres på holdets whiteboard. Brøkerne og/eller decimaltallene kan efter endt aktivitet indsættes på en tallinje i forhold til størrelse, så eleverne bliver mere bevidste om størrelsesforholdene.

111 NATUR/TEKNOLOGI

112 INTRODUKTION TIL NATUR/TEKNOLOGI I faget natur/teknologi er elevens kendskab til og viden om naturen og teknologien det bærende element i aktiviteterne. ene knytter sig særligt til kompetenceområderne undersøgelse, perspektivering og kommunikation. Aktiviteterne koncentrerer sig særligt om færdigheds- og vidensmålene teknologi og ressourcer, mennesket, organismer og vand, luft og vejr. Igennem instruktioner, undersøgelser og udfordringer bygger eleverne videre på allerede kendt viden og udvikler deres naturfaglige forståelse af verden omkring sig. Alle aktiviteterne tager udgangspunkt i et bestemt naturfagligt emne, men kan let anvendes i andre sammenhænge ved få ændringer og tilpasninger. Aktiviteterne er velegnet til introduktion af et undervisningsforløb eller i forbindelse med afslutning af selvsamme. Nedenfor er listet en oversigt over, hvilke læringsmål aktiviteterne primært koncentrerer sig om: Eleven kan beskrive et naturfagligt stof samt undersøge og præsentere et selvvalgt emne. Eleven kan forstå organismers livsprocesser, livsbetingelser og kendetegn for en cyklus. Eleven kan formulere viden om universet, solsystemet og planeterne. Eleven kan genkende, undersøge og formidle viden om geografi. Eleven kan reflektere over nære relationer og kendskab til verden omkring sig. Eleven kan forstå, handle og præsentere selvstændigt inden for et kendt emne. Eleven kan anvende egen viden om energi, produktion, fossile brændstoffer og energiforbrug. Eleven kan beskrive menneskets anatomi og tegne kroppens opbygning. Eleven kan identificere årstiderne og anvende den gregorianske kalender. Eleven kan beskrive fordøjelsesprocessen og forbrænding og har viden om kost. Eleven kan identificere og kategorisere skrald (genbrug, biodynamiske processer og bæredygtighed). Eleven kan sortere og klassificere dyr og insekter. Eleven arbejder med forskellige kategorier af dyr (truede dyr, spiselige dyr, dyr i norden m.m.). Eleven har kendskab til strøm, elektricitet og elektroner mv. Eleven kan reflektere over et naturfagligt emne og formidle og præsentere resultater. Eleven kan kategorisere lyde og forstå lydbølgernes mekanismer. Ud over de ovenstående læringsmål er der et gennemgående fokus på elevens evne til at samarbejde på tværs. Derudover kan der ved brug af variationsmuligheder komme fokus på nye og yderligere læringsmål. God fornøjelse!

113 BOGSTAVBANEN NATUR/TEKNOLOGI INDSKOLINGEN Kropsbygning 115 Dyreslangen 116 Mester og lærling 117 Insekterne kommer 119 MELLEMTRINNET Slip energien løs 119 Svage eller kraftige lyde 120 Fuglekrigen 121 Det elektriske kredsløb 123 The Big Bang 125 Insekterne kommer 127

114 KROPSBYGNING KLASSETRIN NATUR/TEKNOLOGI - BOGSTAVBANEN Eleven kan tegne kroppens legemer og gengive dens opbygning. Eleven kan præsentere resultater og beskrive egen forståelse af kroppens opbygning. 8 x kegler 1 sæt markeringsbrikker m/bogstaver 8 x whiteboard m/pen 1. Eleverne informeres om, at de skal konstruere en menneskekrop. Når aktiviteten sættes i gang, skal hvert enkelt hold blive enige om, hvilken kropsdel de ønsker at hente først, hvorefter en elev fra hvert hold må løbe efter forbogstaver til den valgte kropsdel. 2. Hvis holdet bliver enige om at hente et ben, skal en elev fra holdet løbe ind på banen for at finde bogstavet B, tage markeringsbrikken med bogstavet B tilbage til sit hold og tegne et ben på deres whiteboard der, hvor benet skal være. 3. Så snart den indsamlede kropsdel er tegnet på holdets whiteboard, skal næste elev fra holdet løbe ind og lægge bogstavet B tilbage på sin plads, hvorefter samme elev også skal hente forbogstavet på den næste kropsdel, holdet er blevet enige om. Således fortsættes i minutter alt efter underviserens vurdering. 4. Afhængig af tid, kompetencer mv. kan kroppen nå at blive mere eller mindre detaljeret. 5. Hvis en elev er på vej for at hente bogstavet A til kropsdelen arm, og A ikke ligger på sin plads, må eleven løbe tilbage til sit hold. Her skal eleven sammen med sit hold finde på en ny kropsdel, som de skal hente først, hvorefter de kan hente A for arm på et senere tidspunkt. 6. Det er ikke afgørende, at alle kropsdele, der forbinder hinanden, er indhentet, før de må tegnes, da evt. manglende forbindelser kan være genstand til en snak om kroppen med eleverne. De indsamlede kropsdele noteres ved siden af den tegnede krop. 7. Underviseren kan støtte op om processen ved at gå rundt og kigge på børnenes whiteboard for f.eks. at spørge ind til, hvad brystet (brystkassen) beskytter? Hvilken kropsdel forbinder ben og overkrop? Hvilket led får vores arm til at bøje? mv. 8. Når tiden er gået, samler underviser og elever op i fællesskab. Tegningerne vises frem. De enkelte hold præsenterer kropsdele, og de formidler deres umiddelbare viden om kroppen. 115 Otte kegler placeres ca. to meter fra bogstavbanen med ca. en meter mellem hver. Et sæt markeringsbrikker m/bogstaver placeres oven på alle identiske bogstaver på bogstavbanen (A lægges på A, B lægges på B og så fremdeles). Eleverne inddeles i otte hold, som placeres ved hver deres kegle. Hvert hold får udleveret et whiteboard. Hvis eleverne har behov for mere motivation og højere intensitet, kan antallet af indsamlede kropsdele være afgørende for de enkelte holds placeringer i konkurrencen. Ligeledes kunne underviseren beslutte, at kroppen skal være sammenhængende. Mange forskellige emner, hvor eleverne kan anvende modellering og illustrationer, er oplagte til denne aktivitet.

115 DYRESLANGEN KLASSETRIN NATUR/TEKNOLOGI - BOGSTAVBANEN Eleven kan nævne og beskrive egen viden om verdens dyr. Eleven kan kategorisere og identificere forskellige dyr (truede dyr, spiselige dyr, dyr i norden m.m.). 4 x 9 kegler (4 forskellige farver) 6 x markeringsbrikker m/tallene x whiteboard m/pen 2 sæt bogstavterninger (4 konsonanter, 2 vokaler) Mærkebånd pr. hold 1. Holdenes opgave er at danne en lang sammenhængende kæde af ord for forskellige dyr. 2. Dette foregår ved, at en elev fra hvert hold slår med holdets bogstavterning, hvorefter hele holdet skal løbe ud til det bogstav, som holdet har slået, f.eks. bogstavet T. 3. Ved bogstavet skal holdet finde på et dyr, der starter med T. Dette kunne være dyret tiger. 4. Holdet løber retur til deres markeringsbrik, hvor de skriver tiger på holdets whiteboard. 5. Efter ordet er noteret, skal holdet løbe til et af hjørnerne i bogstavbanen og hente en kegle i en vilkårlig farve. Det kunne være en blå kegle. Keglen er nødvendig, for at holdet kan få lov at hente et nyt ord til dyreslangen. 6. Derefter løber holdet til det bogstav, tiger ender på, altså bogstavet R. Ved bogstavet R finder holdet på endnu et dyr med forbogstavet R, f.eks. ræv. 7. Holdet løber tilbage til deres markeringsbrik og skriver ræv på deres whiteboard. Nu har de to dyr i dyreslangen hhv. tiger og ræv. Herefter henter de en ny kegle i et af hjørnerne. Denne gang skal keglen være i en anden farve end blå. 8. Aktiviteten fortsætter, indtil; Holdene har fundet lige så mange forskellige dyr, som der er elever på holdet. De har kegler i fire forskellige farver (uanset antal pr. farve). 9. Når holdene er færdige, skal de svare på forskellige spørgsmål, som underviseren har forberedt til emnet. F.eks. kunne spørgsmålene lyde hvilke dyr findes i hhv. Norden, Asien, Sydpolen? Hvilke dyr spiser vi i Danmark? Hvilke dyr er truede dyrearter? etc. Spørgsmålene tilpasses elevernes niveau. 116 Seks markeringsbrikker m/tallene 1-6 placeres ca. to meter fra bogstavbanen med ca. en meter mellem hver. Fire stabler med ni kegler i fire forskellige farver stilles ca. to meter fra hver af de fire hjørner af bogstavbanen. Eleverne inddeles i seks hold, som placeres ved hver deres markeringsbrik. Hvert hold får udleveret en bogstavterning, et whiteboard og et mærkebånd mindre end det antal elever, der er på hvert hold. Eleverne på hvert hold kobles sammen som en slange ved at forbinde hver enkelt elev med et mærkebånd (alternativt hånd i hånd) mellem hinanden. Det er kun, når holdene noterer på deres whiteboard, at de må slippe mærkebåndene i dyreslangen. Underviseren bestemmer, hvor mange dyr, der skal indgå i dyreslangen. Antallet af kegler kan udvides med ærteposer i de samme fire farver. Hvert hold skal f.eks. stå tilbage med tre genstande i hver af de fire forskellige farver (enten ærteposer eller kegler). Hvis eleverne har svært ved at sætte dyr ind i dyreslangen, kan underviseren enten hjælpe eller have forberedt nogle gratis dyr, som holdene må bruge. Dog koster dette en fysisk øvelse, såsom 10 x sprællemænd, englehop eller skihop for alle elever på holdet.

116 MESTER OG LÆRLING KLASSETRIN NATUR/TEKNOLOGI - BOGSTAVBANEN Eleven kan referere og forklare viden om et naturfagligt stof. Eleven kan undersøge og vurdere egne og andres spørgsmål. 8 x kegler 8 x whiteboard m/pen 60 x mærkebånd (fungerer som point) Otte kegler placeres ca. to meter fra bogstavbanen med ca. en meter mellem hver. 30 mærkebånd placeres i en bunke hhv. til venstre og til højre for de yderste kegler. Eleverne inddeles i otte hold og placeres ved hver deres kegle. Hvert hold får udleveret et whiteboard. De otte hold parres på følgende måde: Hold 1 kæmper mod hold 2, hold 3 mod hold 4 og så fremdeles. De parrede hold skiftes til at være hhv. mestre og lærlinge. Underviseren definerer et emne for aktiviteten, som eleverne skal finde på opgaver til hinanden indenfor. 1. Vi tager udgangspunkt i, at underviseren har valgt tidligere gennemgåede emner om krop, sundhed, sygdom, solsystemet, informationsteknologi og energi. 2. Alle hold forbereder på samme tid fem opgaver, de vil stille det modsatte hold, når det bliver deres tur til at være mestre. Holdene noterer deres spørgsmål på holdets whiteboard og holder dem hemmelige, indtil de skal bruges. 3. Opgaverne kunne f.eks. lyde: Hvad kan ødelægge sundheden hos levende organismer? Hvad var det første liv på jorden? Hvordan fungerer en mobiltelefon egentlig? Hvad består et atom af? 4. Når alle hold er klar med deres opgaver, beslutter de, hvem der starter med at være hhv. mestre og lærlinge. 5. Mestrene læser deres første opgave højt, som lyder Hvad var det første liv på jorden?. Resten af holdet er lærlinge, og hver elev kæmper for at besvare mesterens opgave, før de andre lærlinge på holdet. 117

117 MESTER OG LÆRLING 6. Opgaven løses ved at løbe til et bogstav for at danne et ord, der repræsenterer et svar på spørgsmålet. Det gælder om at være den, der kommer først tilbage med ordet til mestrene. I dette tilfælde kunne en lærling løbe ud på banen, markere med foden på bogstavet B for bakterier og løbe tilbage til mestrene. Hvis denne elev kom først, får eleven et point (mærke bånd). Dernæst gør lærlingene sig klar til næste opgave, som foregår på samme præmis. 7. Lærlingenes løsninger noteres på whiteboardet således, at der efterfølgende kan samles op på løsningerne. 8. Når lærlingene har løst mestrenes fem opgaver, afgøres konkurrencen i forhold til, hvem der har fået flest mærkebånd. Alle mærkebånd lægges dernæst på plads, holdene bytter roller og aktiviteten fortsætter. 9. Når alle har prøvet at være mestre og lærlinge, er aktiviteten færdig. Holdene præsenterer skiftevis i plenum lærlingenes svar på mestrenes spørgsmål. Underviseren runder de forskellige spørgsmål af og afklarer efter behov. Efterfølgende kan underviseren bede eleverne om at lave en skriftlig opgave over det emne, der er gennemgået og fortælle så meget de ved. Opgaven kan også løses i hele hold. 118

118 SLIP ENERGIEN LØS KLASSETRIN NATUR/TEKNOLOGI - BOGSTAVBANEN Eleven kan genkende og videregive viden om energikilder fra hverdagen. Eleven kan deltage i samtaler og præsentationer af selvvalgt emne. 8 x whiteboard m/pen 1 sæt mærkebånd pr. hold (en farve pr. hold) 1. Når aktiviteten sættes i gang, gælder det om ikke at blive fanget. 2. Hvis en elev bliver fanget, skal eleven stille sig med spredte ben over et bogstav, eleven selv har valgt eller er i nærheden af. 3. Det udvalgte bogstav er forbogstav til et ord, der kendetegner emnet. Ordet skal udleveres til den elev, som kommer for at befri. Til emnet Energikilder kunne et ord være kræftværk, vindmøller, kul, olie og naturgas, vedvarende energi, fjernvarme, mad/næring osv. 4. En befrier gives ved at kravle imellem benene på en elev, der er fanget. Fangede elever skal hele tiden forsøge at komme i tanke om nye informationer om emnet, som de kan udlevere, hvis de bliver fanget. 5. Aktiviteten fortsætter i minutter. Der kan med fordel skiftes fangere undervejs. 6. Sker det, at alle elever er fanget, befrier underviseren alle ved at råbe slip energien løs. 7. Når tiden er gået, skal holdene samles og notere alle de informationer, de kan huske fra aktiviteten på deres to whiteboards. 8. Derefter går holdene sammen to og to og præsenterer de kendetegn, som de har noteret for hinanden. 9. Afslutningsvis samler underviseren op i plenum på alle de ord, eleverne har indhentet. Holdene kan f.eks. udvælge en energikilde, som de ønsker at præsentere lidt mere dybdegående for klassen. Eleverne inddeles i fire hold. Hvert hold får udleveret to whiteboard og et sæt mærkebånd i holdets farve. Eleverne fordeler sig på bogstavbanen. To frivillige elever udnævnes til at være fangere. Underviseren definerer emnet. Vi tager udgangspunkt i emnet Energikilder. Strukturen i aktiviteten kan benyttes i en række andre større eller mindre emner i faget. Hvis eleverne er løbet tør for information, kan de henvende sig til underviseren for at få genopfrisket noget af fagstoffet, så ny information kan udleveres. 119

119 SVAGE ELLER KRAFTIGE LYDE KLASSETRIN NATUR/TEKNOLOGI - BOGSTAVBANEN Eleven kan kategorisere lyde og forstå lydbølgers mekanismer. Eleven kan identificere og genkende lyde fra hverdagen. 8 x kegler 1 sæt markeringsbrikker m/bogstaver 8 x whiteboard m/pen Underviseren sørger for 1 x opgaveark over decibelskala pr. hold (find eksempel på 1. Aktiviteten går ud på, at holdene skal hente så mange forskellige bogstaver og finde på ord. 2. Når aktiviteten sættes i gang, beslutter holdet samlet, hvilket bogstav de vil hente. Dette bogstav skal være forbogstavet til et ord, der repræsenterer en lyd. F.eks. kunne holdet beslutte at hente forbogstavet til fuglekvidder, hvorpå første elev løber ind på banen, henter markeringsbrikken med bogstavet F og bringer det tilbage til holdet. 3. Holdet diskuterer i fællesskab, hvordan fuglekvidder lyder, og i hvilken kategori de mener, at den hører til (kraftig, mellem eller svag). Hvis de bliver enige om, at lyden af fuglekvidder er svag, så noteres det i den tilhørende kolonne. Efterfølgende forsøger holdet på bedste vis at placere lyden på opgavearket med dbskala. 4. Så snart de har noteret det på db-skala, skal den næste elev løbe ind på banen for at lægge bogstavet F tilbage. Imens beslutter holdkammeraterne noget nyt, som der skal hentes forbogstav til af næste elev og så fremdeles. 5. Hvis et hold løber på banen for at hente bogstavet F, og det ikke er på banen, så må eleven løbe tilbage til sit hold for at finde noget nyt, som de vil hente forbogstavet til. 6. Således fortsætter aktiviteten og diskussionerne om fænomenet lyd. Hvor hører lydene til og er det støj, larm eller er den næsten ikke til at høre, hvilken påvirkning har lydene på os etc. 7. Når underviseren vurderer, at eleverne har fået indsamlet tilstrækkeligt med ord, der repræsenterer lyde, samler klassen op i fællesskab, og holdene præsenterer deres db-skala, og det gennemgås, hvor tæt eller langt fra lyden er i forhold til smertegrænsen. Et sæt markeringsbrikker placeres på bogstavbanen således, at bogstavet A lægges oven på det opstregede A, bogstavet B oven på det opstregede B og så fremdeles. Otte kegler placeres således, at der er to på hver side af bogstavbanen med fire meter mellem hver. Eleverne inddeles i otte hold, som placeres ved hver deres kegle. Hvert hold får udleveret et opgaveark med en decibelskala (db-skala) samt et whiteboard, som de opdeler i følgende fire kolonner: 1) Lyden kommer fra 2) Kraftig 3) Mellem 4) Svag Der kan efterfølgende arbejdes med frekvens, BPM eller andet med relevans for emnet. 120

120 FUGLEKRIGEN KLASSETRIN NATUR/TEKNOLOGI - BOGSTAVBANEN Eleven kan nævne og identificere forskellige fuglearter. Eleven kan karakterisere fugle i forskellige kategorier. 4 x kegler 4 x whiteboard m/pen 10 x ærteposer pr. hold (fire forskellige farver) 50 x mærkebånd (fungerer som point, så farven er underordnet) Asfaltkridt Bogstavbanen rammes ind af fire kridtstreger, hvor alle fire sider har en afstand på ca. to meter fra det nærmeste bogstav. En linje tegnes ligeledes med asfaltkridt således, at banen opdeles i to lige store halvdele (fangezoner). Fire kegler placeres ca. fem meter fra bogstavbanen med tre meter mellem hver. Fire bunker med 10 ærteposer i hver anbringes tre meter fra baglinjen i modsatte ende. Mærkebåndene lægges i fire bunker, som placeres i to bunker på hver langside. Tre elever udvælges til at være rovfugle (fangere). Den ene rovfugl placeres i den forreste halvdel af banen, og de to andre i den bagerste halvdel. Eleverne inddeles i fire hold, som placeres ved hver deres kegle. 1. Når aktiviteten sættes i gang, skal de to første elever fra hvert hold forsøge at trænge igennem de to fangezoner uden at blive fanget af en rovfugl. 2. Hvis det lykkes for en elev at nå igennem fangezonerne og ned bag baglinjen, må eleven tage en ærtepose med tilbage til holdet. 3. Turen tilbage til holdet foregår uden for banen men i fart, da det ikke er tilladt for holdet at sende en ny elev af sted før en af deres holdkammerater er nået tilbage. Husk højst to elever fra hvert hold må være i aktion ad gangen. 4. Når en elev er kommet tilbage til sit hold med en ærtepose, gives den videre til den næste elev. Denne elev får nu mulighed for at score et bogstav til sit hold. Det sker ved, at eleven løber ind på bogstavbanen og lægger ærteposen ved siden af et bogstav. Så snart ærteposen er lagt, skal eleven løbe direkte ud af banen og retur til holdet. 121

121 FUGLEKRIGEN 5. Hvis vi antager, at eleven har lagt ærteposen ved bogstavet D, skal holdet notere en fugl, der starter med bogstavet D på deres whiteboard. Dette kunne være en due. 6. Rovfuglene må kun fange i deres egen fangezone. Dvs. de ikke kan løbe over i den anden del af bogstavbanen. 7. Så snart en elev er fanget eller har lagt en ærtepose ved et bogstav, skal eleven løbe direkte ud af banen og retur til holdet. 8. Hver gang en rovfugl har fanget en elev, scorer rovfuglene et point (et mærkebånd). Pointet skal hentes ved en af sidelinjerne med det samme og tages på. Ellers går det tabt. 9. Når rovfuglene er ude af fangezonen, giver det gode muligheder for eleverne at erobre ærteposer og bogstaver. 10. Når et hold har hentet 10 bogstaver og noteret fuglenavne på whiteboardet, er de klar til at kategorisere deres fugle i følgende kategorier som: fugle i byen, fugle i skoven, fugle i haven og fugle ved havet. 11. Rovfuglene fordeler sig på holdene. 12. Afslutningsvis samles der op, og holdene præsenterer de fugle, de har noteret på deres whiteboard. Hvis rovfuglene er for svære at komme forbi, kan to rovfugle udvælges til hver fangezone. Rovfuglene skal arbejde sammen to og to i armkrog, både når de forsøger at fange, og når de skal hente point. 122

122 DET ELEKTRISKE KREDSLØB KLASSETRIN NATUR/TEKNOLOGI - BOGSTAVBANEN Eleven kan beskrive processer for strøm, elektricitet, elektroner mv. Eleven kan reflektere og anskue emnet ud fra viden om strøm. 8 x kegler (fire forskellige farver) 4 x whiteboard m/pen 4 x pingviner Fire kegler, i fire forskellige farver, placeres ca. to meter fra bogstavbanen med ca. to meter mellem hver (startfelt). De resterende fire kegler spejles i den modsatte ende af banen. Eleverne inddeles i fire hold, som placeres ved hver deres kegle. Halvdelen af hvert hold stiller sig ved keglen i den anden ende af banen. Hvert hold får udleveret et whiteboard og en pingvin i den ende, de starter. Opbygning af kredsløbet: 1) Eleverne ved startfeltet er strømkilden (batterier, stikkontakter, generatorer). 2) Når eleverne løber frem og tilbage mellem deres to kegler, er de elektroner, der bevæger sig i ledningerne. 3) Eleverne ved keglerne i den anden ende af banen er elektriske apparater, der skal sættes strøm til, f.eks. elpærer, tablets, PlayStation, etc. 1. Eleverne skal hente bogstaver, som skal danne ord, der beskriver ting, der bruger strøm. 2. En elev fra hvert hold starter med at løbe direkte til de elektriske apparater med holdets pingvin. Pingvinen fungerer som depeche og videregives. 3. Eleven, som modtager pingvinen, løber ind på bogstavbanen for at hente et bogstav ved at røre bogstavet med foden. Dernæst løber eleven til strømkilden (startfeltet). 4. Ved strømkilden noteres bogstavet på holdets whiteboard, og pingvinen gives videre til næste elev. Denne elev løber til de elektriske apparater og afleverer pingvinen til den næste elev i denne kø, som derefter henter et nyt bogstav til holdet. Der vil gradvist ske en rokade af eleverne, så alle kommer til at hente og modtage bogstaver. Dermed kommer alle til at være de forskellige elementer i det elektriske kredsløb. 123

123 DET ELEKTRISKE KREDSLØB 5. Alt imens aktiviteten forløber, skal eleverne ved strømkilden forsøge at finde på elektriske apparater. 6. De elektriske apparater, de finder på, skal begynde med de forbogstaver, som holdene har hentet. 7. Det er tilladt at hente samme bogstav flere gange. 8. Aktivteten stopper, når holdene har hentet 20 bogstaver og noteret 20 elektriske apparater. 9. Efterfølgende skal holdene overveje og diskutere: Hvordan laves strøm og hvordan ville verden se ud uden strøm? Hvilke måder kan der produceres strøm på, og hvordan skabes bæredygtighed og vedvarende energi? Hvad består et atom af, og hvordan opstår elektricitet? 10. Afslutningsvis samler underviseren op i plenum, og holdene kan præsentere deres resultater. Ud fra aktiviteten kan der tales mere generelt om, hvor vi får vores strøm fra og forvaltningen af den. Denne aktivitet kan bruges i forbindelse med andre former for kredsløb heriblandt hjertets og lungernes kredsløb, fødekæden eller fysiologiske mekanismer i mennesket mv. 124

124 THE BIG BANG KLASSETRIN NATUR/TEKNOLOGI - BOGSTAVBANEN Eleven kan referere teorien om skabelsen af universet. Eleven kan undersøge og præsentere egen viden om livets begyndelse, evolutionen og solsystemet. 4 x kegler 1 sæt markeringsbrikker m/bogstaver 4 x whiteboard m/pen 15 x mærkebånd pr. hold (en farve pr. hold) Asfaltkridt Bogstavbanen rammes ind af fire kridtstreger, hvor alle fire sider har en afstand på ca. to meter fra det nærmeste bogstav. Markeringsbrikkerne placeres ovenpå identiske bogstaver (bogstav A lægges oven på det opstregede A, bogstav B oven på det opstregede B og så fremdeles). På midten af hver sidelinje placeres en kegle. Eleverne inddeles i fire hold, som placeres ved hver deres kegle. Hvert af de fire hold får udleveret et whiteboard og 15 mærkebånd i hver deres farve. Alle elever, undtagen en på hvert hold, sætter et mærkebånd fast i buksekanten som en hale. Den ene elev fra hvert hold udnævnes til at være et sort hul (fanger). De sorte huller laver et kryds af to mærkebånd over mave og ryg og fordeler sig på bogstavbanen (mærkebåndene skal være i samme farve som deres hold). 1. Når aktiviteten sættes i gang, er det elevernes opgave at hente forbogstaver til fagord eller nøgleord, som kan beskrive deres viden om The Big Bang, herunder universet, solsystemet, jordens og livets dannelse. 2. Der må kun løbe to elever fra hvert hold ad gangen, så før den næste elev på et hold må løbe ind på banen, skal en anden elev fra holdet være ude af banen. 3. Hvis en elev f.eks. vil forsøge at hente bogstavet E for eksplosion, så skal eleven stjæle bogstavet E og løbe tilbage til sit hold med bogstavet. Samtidig med dette skal eleven også undgå at blive fanget af de sorte huller. 4. En elev er fanget, når en af de sorte huller får taget deres hale. 125

125 THE BIG BANG 5. Nu skal det sorte hul følge eleven ud til holdet hurtigst muligt og lægge bogstavet tilbage på plads, inden der kan fanges igen. Denne proces er afgørende for at skabe plads og mulighed for, at eleverne kan trænge igennem og stjæle nogle bogstaver. Mærkebåndet leveres tilbage til eleven der blev fanget, som sætter halen på igen. 6. Fangere med samme farve mærkebånd som deres hold, fanger selvfølgelig ikke elever fra deres eget hold. 7. Når en elev lykkes med at stjæle et bogstav, skal ordet de vil bruge, noteres på holdets whiteboard, før den næste elev kan få lov at løbe. Den næste elev på holdet har til opgave at levere det stjålne bogstav tilbage på den rette plads. Dette foregår ved, at løberen løber med bogstavet i udstrakt arm over hovedet. Eleven har helle, så længe bogstavet ikke er lagt på plads, men kan fanges lige efter. Når eleven er ved bogstavet på banen, skal bogstavet lægges med det samme, uanset om der er fangere lige ved siden af. 8. Det er ikke tilladt at holde hånden over halen eller blot at have en lille bitte hale hængende. 9. Når underviseren vurderer, at holdene har fået hentet nok ord om emnet, samles de. Holdene præsenterer den viden, de har om de ord, som de har hentet. Mange andre fagområder kan bruges i denne aktivitet. 126

126 INSEKTERNE KOMMER KLASSETRIN NATUR/TEKNOLOGI - BOGSTAVBANEN Eleven kan referere og karakterisere naturens insekter. Eleven kan sortere og klassificere et specifikt fagemne. 4 x whiteboard m/pen 1. Aktiviteten foregår som en fangeleg med hemmelige fangere. 2. Når underviseren råber insekterne kommer, skal alle elever løbe til et tilfældigt bogstav og stille sig herpå. 3. Når alle elever har stillet sig på et bogstav, råber underviseren navnet på et insekt, f.eks. mariehøne. 4. Den elev, som står på bogstavet M, er nu fanger og skal forsøge at fange de andre elever. 5. Hvis en elev bliver fanget, går eleven ud på sidelinjen og venter indtil næste runde. Hvis der ønskes mere bevægelse, kan fangede elever befri sig selv ved at lave 10 englehop eller lign., mens de overvejer, hvad der kendetegner en mariehøne (vinger, rød, prikker osv.) Kendetegnene tegner de på et af de 4 ledige whiteboards uden for banen. 6. Når fangeren har forsøgt at fange de andre elever et stykke tid (f.eks. 2 minutter), råber underviseren atter en gang insekterne kommer, hvorefter alle, inklusive de fangede, stiller sig på et nyt bogstav. 7. Underviseren råber denne gang f.eks. bi og flue, hvorefter de elever, som står på bogstaverne B og F, er fangere. 8. Det gælder om at lave korte runder (maks. 2 minutter), da aktiviteten er sjovest, når den består af overraskelser og hyppige skift. 9. Når eleverne er begyndt at blive trygge ved strukturen i aktiviteten, kan de få lov at styre, hvilke insekter, der afgør, hvem der skal være fangere. 10. Afslutningsvis samles hele klassen om kendetegn, de har tegnet på de 4 whiteboards og gennemgår, hvilke insekter eleverne har været igennem. 11. Herefter kan insekterne sorteres og kategoriseres og fortsætte i klasselokalet, hvor eleverne også undersøger insekterne på internettet eller i bøger. Eleverne fordeler sig på bogstavbanen. Fire whiteboards placeres uden for banen på de fire langsider. Aktiviteten kan benyttes som en introduktion til emnet. Underviser og elever kan råbe ledetråde til insekter, der skal gættes, som f.eks. æg, larver og pupper, hvorefter de elever, der står på bogstav Æ, L og P, er fangerne. Når der råbes insekterne kommer, så får eleverne chancen for at gætte, hvilket insekt der tænkes på. I dette tilfælde kunne det være myre. Hvis eleverne ikke gætter, hvilket insekt der tænkes på, får de nye ledetråde i næste omgang såsom rød, sort, orange, dronning, arbejder, koloni, tue, etc. 127

127 FIGURBANEN NATUR/TEKNOLOGI INDSKOLINGEN De 4 årstider 129 Al slags vejr 130 Fødekæden 131 Natur/teknik hjulet 133 Vismænd og samlere 134 Klodernes kamp 135 MELLEMTRINNET Land og kultur 137 De 7 verdensdele 138 Land vs. hovedstad 139 Alt om skrald 140 Kom til mig 141 Insekterne kommer 143

128 DE 4 ÅRSTIDER KLASSETRIN NATUR/TEKNOLOGI - FIGURBANEN Eleven kan referere fra de 4 årstider (den gregorianske kalender). Eleven kan formidlere et kendt naturfagligt stof samt karakterisere forskelle 4 x kegler 8 x whiteboard m/pen 2 x ærteposer pr. hold (en farve pr. hold) 1. Aktiviteten starter ved, at den forreste elev i samtlige otte rækker kaster en ærtepose ind på figurbanen med henblik på at ramme ind i en ønsket figur. 2. Lykkes det at ramme ind i en af de ni figurer, skal eleven, der kastede løbe ind i figuren, tage ærteposen med retur og frit vælge et bogstav fra figuren. 3. F.eks. kunne det være en elev fra holdet vinter, som vælger bogstavet S. 4. Når eleven kommer tilbage til sit hold, skal holdet notere et ord med S som forbogstav på et af holdets whiteboards f.eks. ordet sne. 5. Så snart ærteposen er retur og ordet er noteret, kan næste elev i rækken kaste ærteposen efter en ny bestemt figur, hente et nyt bogstav og danne et nyt ord. Sådan fortsætter aktiviteten. 6. Hvis en elev ikke får sin ærtepose ind i en figur, skal ærteposen hentes retur til holdet. Næste elev i rækken gør et forsøg. Eleven, der ikke ramte ind i en figur med ærteposen, løber en runde om banens ydersider tilbage til sin række. 7. Når holdet har indsamlet et på forhånd aftalt antal ord, eller en bestemt tid er gået, samles holdene for at gennemgå de ord, de har noteret. 8. Underviseren beder hvert hold om at diskutere, hvilke andre karakteristika der hører til deres årstid, såsom mad, tøj, naturfænomener mv. 9. Eleverne arbejder videre med den gregorianske kalender i klassen, hvor de undersøger andre kalendere og måder at inddele året på i andre kulturer. En kegle placeres ca. to meter fra midten af hver langside. Hvert hold får tildelt to whiteboards og to ærteposer i samme farve. Alle hold har forskellige farver ærteposer Eleverne inddeles i fire hold, som placerer sig ved hver deres kegle: Hold 1: Vinter Hold 2: Forår Hold 3: Sommer Hold 4: Efterår Ved keglerne inddeles holdene i yderligere to rækker. En række på hver side af keglen. Den forreste elev i hver række får en ærtepose. Underviseren informerer eleverne om, at de ord de skal finde, skal have noget med deres årstid at gøre. Aktiviteten kan bruges til alle naturfaglige emner. Der kunne evt. være en regel om, at bogstaverne kun må bruges en gang af hvert hold. 129

129 AL SLAGS VEJR KLASSETRIN NATUR/TEKNOLOGI - FIGURBANEN Eleven kan skelne mellem forskellige vejrtyper og finde deres associationer. Eleven kan anvende genkendelig viden fra hverdagen og undersøge emnet. Markeringsbrikkerne m/bogstaverne S, R, T og B Mærkebånd (bruges som point) Asfaltkridt Underviseren forbereder et opgaveark med associationer til emnet (find eksempel på 1. Det gælder om at reagere hurtigt ud fra underviserens anvisninger, som er associationer til forskellige vejrtyper. 2. Underviseren starter f.eks. med at råbe vejrudsigt, som betyder, at alle elever skal løbe rundt mellem hinanden på figurbanen og afvente underviserens ordrer. 3. Som det næste råber underviseren gummistøvler, som giver associationer til regnvejr. Eleverne skal nu løbe ind i en figur med bogstavet R for regn, så hurtigt som muligt. Eleverne er inde, hvis en fod er inde i figuren. 4. Det gælder om ikke at komme sidst ind i en figur. 5. Hvis vi antager, at en dreng kommer sidst, får pigerne et mærkebånd (1 point) og omvendt, hvis en pige kommer sidst, vil det være drengene, der får et mærkebånd (1 point). 6. Point uddeles efter hver omgang. 7. Underviseren råber igen vejrudsigt, og eleverne begynder at løbe rundt mellem hinanden på banen. 8. Underviseren råber nu kælk, og alle elever skal nu løbe ind i en figur med bogstavet S for sne, og så fremdeles. 9. Vær opmærksom på at nogle begreber kan dække over flere vejrtyper, hvilket betyder, at der kan være flere løsninger for eleverne. Hvis dette er tilfældet, argumenterer eleverne for deres valg. 10. Afslutningsvis inddeler underviseren eleverne i nye hold. Holdene skal nu samle de ord, der er blevet nævnt og kategorisere dem i årstider eller andre passende kategorier. Her kan hvert hold få udleveret et whiteboard. Markeringsbrikkerne m/bogstaverne S, R, T og B lægges ind i en figur, hvor bogstavet ikke allerede er repræsenteret. I figurerne med bogstavet R kan regn noteres, og i figurerne med bogstavet S noteres sne og sol, i figurerne med bogstavet T noteres torden, og i figuren med bogstavet B noteres blæst. Andre associationer kan også noteres. Eleverne inddeles i to hold, som placerer sig tilfældigt på banen. F.eks. pigerne mod drengene. Aktiviteten giver anledning til at diskutere dansk kultur, natur og klima og sætte det i perspektiv til andre lande, kulturer/madkulturer etc. 130

130 FØDEKÆDEN KLASSETRIN NATUR/TEKNOLOGI - FIGURBANEN Eleven kan finde kendetegnene for en cyklus. Eleven kan redegøre for organismers livsprocesser og betingelser. 4 x kegler 4 x whiteboard m/pen Fire kegler placeres ca. fem meter fra figurbanen med ca. to meter mellem hver. Seks elever udpeges til at være fangere (menneskene), som stiller sig i hver deres figur. De resterende elever inddeles i fire hold, som vælger hver deres kegle og placerer sig mellem keglerne og figurbanen. Hvert hold får udleveret et whiteboard. Alle elever er en del af fødekæden og starter med at være på level Fødekæden er en fangeleg, hvor alle elever skal igennem fire levels i fødekæden for at kunne løbe ind på figurbanen. 2. På figurbanen skal de hente bogstaver uden at blive fanget af menneskene, som står inde i figurerne på banen. 3. De 4 levels, eleverne skal igennem, er: Level 1 Døde Blade (svævende bevægelser, der karakteriserer døde blade). Level 2 Regnorm (går rundt og vrider sig som en regnorm). Level 3 Muldvarp (går med hænderne oppe og laver gravebevægelser mens den siger lyde). Level 4 Ræv (går rundt og kradser i jorden mens den laver ræve skrig). 4. Alle elever starter som udgangspunkt med at være døde blade. Når en elev møder et andet dødt blad, gælder det om at vinde over den anden i sten, saks, papir. 5. Eleverne bliver ved at dyste i sten, saks, papir, indtil der findes en vinder. Vinderen af dysten stiger et level og kommer nu til level 2, mens taberen forbliver i level Hver level dyster mod ligesindede. Blad kæmper mod et blad, regnorm kæmper mod regnorm osv. Således kører aktiviteten, indtil nogle af eleverne når det højeste level (ræv). 7. Når en elev er blevet ræv, skal eleven løbe ind på figurbanen for at erobre et bogstav i en af figurerne ved at røre et ønsket bogstav med foden uden at blive fanget af et menneske. Hvis det lykkes, skal ræven løbe retur til sit hold for at notere det erobrede bogstav på holdets whiteboard. 131

131 FØDEKÆDEN 8. Menneskene må bevæge sig fra figur til figur for at passe på, at rævene ikke erobrer deres bogstaver. Det er kun tilladt at være et menneske i en figur ad gangen, og det er kun tilladt for menneskene at fange rævene, når menneskene er inde i en figur. Menneskene må række ud over deres figurer for at fange rævene, så længe at begge deres fødder er helt inde i figuren. 9. Fanges ræven, starter den forfra som dødt blad. 10. Når en på forhånd aftalt tid er gået, gøres antallet af point op mellem fangerne. Dernæst fordeler underviseren menneskene på de fire hold. 11. De fire hold samles om deres whiteboard, hvor de får til opgave at notere så mange dyr, de kan ved brug af de bogstaver de har erobret. 12. Afslutningsvis indfører eleverne dyrene i naturens fødekæde og præsenterer deres fødekæde i plenum. 13. Yderligere kan underviseren lade eleverne undersøge organismers livsprocesser og betingelser på egen hånd. Hvis I ønsker at spille med point, kan der lægges et whiteboard, hvor mennesker sætter en streg, for hver ræv de fanger. Til sidst kan der tælles point, hvor hvert bogstav tæller som et point for rævene, og hver streg tæller som et point for menneskene. Alle cyklusser er anvendelige i denne aktivitet, ligesom der kan arbejdes meget deltaljeret med fødekæden. 132

132 NATUR/TEKNIK HJULET KLASSETRIN NATUR/TEKNOLOGI - FIGURBANEN Eleven kan beskrive og genfortælle et kendt naturfagligt stof (f.eks. planeter). 8 x whiteboard m/pen Asfaltkridt Underviseren forbereder opgaveark til emnet (find eksempel på 1. Underviseren orienterer eleverne om, hvilket fagområde de skal beskæftige sig med. I dette tilfælde er emnet Planeter. 2. Når aktiviteten sættes i gang, skal holdene løbe rundt om figurbanen i urets retning. Alle elever på et hold skal følges ad. Der holdes et jævnt tempo, hvor alle kan følge med. Ingen må overhale andre hold. Samtidig med at holdene løber rundt om figurbanen, løber bonusløberen fem runder fra figur til figur, mod uret, inde på banen (undtagen cirklen i midten). 3. Bonusløberen brøler stop, når den femte runde er løbet, hvorefter alle hold stopper. 4. Hvert område rundt om figurbanen hører til hver deres figur. Nu skal holdene forholde sig til de bogstaver, der står i figuren. De skal danne ord om planeter ved brug af forbogstaverne i den figur, der hører til deres område. 5. Underviseren stiller tre opgaver til emnet. Sådan en opgave kunne være, at holdene skal notere navnet på en af de otte planeter i vores solsystem. 6. Her har holdene 30 sekunder til at tale sammen og notere en af planeterne, hvis de ellers har de rette forbogstaver til rådighed. Efterfølgende stilles endnu et spørgsmål og så fremdeles. 7. Holdet med bonusløberen får, som det eneste hold, lov til at skrive et ekstra svar på underviserens opgave uden at skulle forholde sig til, om de har forbogstavet til svaret i deres figur. Dette kommer alle igennem, da rollen går på skift. 8. Derefter forsættes aktiviteten, hvor et nyt hold stiller med en bonusløber. Eleverne løber igen rundt om figurbanen, indtil brøler stop, og eleverne står nu med en ny figur. Underviseren stiller tre nye spørgsmål og så fremdeles. 9. Afslutningsvis samles der op på emnet. En kridtstreg på to meter tegnes diagonalt fra hvert af de fire hjørner i retning væk fra banen. En to meter kridtstreg tegnes fra midten af hver langside og væk fra banen. Disse otte streger inddeler området uden om figurbanen i otte områder. Eleverne inddeles i otte hold, som placeres i hver deres område uden for figurbanen. Hvert hold får udleveret et whiteboard. En elev udpeges til at være bonusløber i første runde. Denne rolle går på skift mellem alle holdene. Indholdet i aktiviteten kan varieres ud fra alt inden for det naturfaglige, såsom lande, kulturer, dyr, insekter, vand, kroppens opbygning, fænomener, bæredygtighed, pubertet mv. 133

133 VISMÆND OG SAMLERE KLASSETRIN NATUR/TEKNOLOGI - FIGURBANEN Eleven kan formidle viden om et naturfagligt emne (fotosyntesen). Eleven kan anvende stikord til at præsentere et naturfagligt emne. 12 x kegler 6 x whiteboard m/pen 6 x ærteposer (4 forskellige farver) 1. Aktiviteten starter ved, at samlerne på samtlige hold kaster hver deres ærtepose ind på figurbanen med henblik på at ramme ind i en figur. 2. Samlerne skiftes til at kaste ærteposen. Hvis en samler ikke får sin ærtepose ind i en figur, skal ærteposen hentes, bringes retur og kastes på ny af en anden samler, indtil en figur rammes. 3. Hvis det lykkes et holds samlere at ramme ind i en af de ni figurer, så kan de to samlere sammen løbe ind i figuren, frit vælge et bogstav fra figuren og løbe retur med ærteposen. 4. Hvis samlerne f.eks. vælger bogstavet E, skal de sammen vælge et ord inden for det givne emne, som har forbogstavet E. Lad os tage udgangspunkt i emnet Fotosyntesen. 5. F.eks. kunne samlerne vælge ordet energi. 6. Når de kommer tilbage til deres vismænd, informerer de om deres valg, hvorefter vismændene skal notere op til tre stikord, som beskriver det ord, samlerne har hentet. Vismændenes stikord skal bruges til at uddybe de ord, samlerne afleverer. F.eks. kunne vismændene notere ordene nødvendig, lys, ilt og proces mv. 7. Samlerne forsætter med at kaste efter nye bogstaver, så snart de har overleveret et ord til vismændene. 8. Samlerne bestemmer frit fra gang til gang, hvilken af de ledige kegler de kaster fra. 9. Det er tilladt at genbruge forbogstaver. 10. Der skiftes roller efter 10 omgange/10 ord. 11. Afslutningsvis sætter hele holdets sig sammen. En elev ad gangen vælger et af de indsamlede ord f.eks. energi, og bruger stikordene nødvendig, lys, ilt og proces til at fortælle kort om ordets betydning i forhold til emnet Fotosyntesen. 134 På hver af figurbanens venstre og højre side placeres seks kegler med ca. to meter mellem hver. Eleverne inddeles i seks hold, og placerer sig ved hver deres kegle således, at der er en ledig kegle imellem hvert hold. Hvert hold får tildelt et whiteboard og to ærteposer. Holdene skal være opmærksomme på ærteposernes farve, da nogle af holdene får samme farve ærteposer. Hvert hold udpeger to samlere, som får udleveret hver deres ærtepose. Resten af holdet er vismænd. Underviseren vælger et emne, eleverne skal arbejde ud fra. Der kan frit vælges hvilket som helst emne. Fokus ligger på, at eleverne udfordrer hinanden på deres viden inden for et givent tema.

134 KLODERNES KAMP KLASSETRIN NATUR/TEKNOLOGI - FIGURBANEN Eleven kan referere kendt naturfagligt stof (universet, solsystemet og planeterne). Eleven kan formidle mundtligt og billedeligt kendt naturfagligt stof. 4 x kegler 4 x whiteboard m/pen 4 x mærkebånd Asfaltkridt Fire kegler placeres ca. to meter fra figurbanen med to meter mellem hver. Alle ni figurer navngives: Merkur, Venus, Jorden, Mars, Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun, hvor cirklen i midten er solen. Alle elever på nær to (som er fangere - aliens) inddeles i fire hold - racer: Autocrons en menneskeagtig race med blåsort hud. De er lavet af jern og har superkræfter. Judans har kæmpe hoveder, er meget intelligente og kan flytte ting med tankens kraft. Megans halvt krybdyr halvt menneske med super hørelse og kan kravle på vægge. Marvanites halvt menneske med magiske kræfter, kan ophæve tyngdekraften og teleportere. De fire hold tager opstilling bag hver deres kegle. Hvert hold får udleveret et whiteboard. 135

135 KLODERNES KAMP 1. Aktiviteten går ud på, at de fire racer skal hente bogstaver fra solen og de forskellige planeter uden at blive fanget af de to aliens fra det ydre rum. 2. To elever fra hver race må løbe ind på figurbanen ad gangen. Når de har fået en fod inden for solen eller en planet, har de helle. Nu kan de vælge et af bogstaverne i figuren, hvorefter de løber tilbage til deres hold og noterer det på holdets whiteboard, medmindre de bliver fanget af en alien. 3. Aliens fra det ydre rum må ikke opholde sig inde i figurerne eller løbe igennem, når de forsøger at fange de fire racer. 4. Hver elev må kun hente et bogstav ad gangen, og samme bogstav kan ikke hentes mere end en gang. 5. Hvis en elev bliver fanget af en alien, skal eleven løbe tilbage til sit hold uden at have et bogstav med, hvorefter en ny elev fra holdet løber af sted. 6. Der må maks. være to elever fra hvert hold på figurbanen ad gangen. 7. Det gælder om at hente så mange forskellige bogstaver som muligt inden for en på forhånd aftalt tid. 8. Når tiden er gået, skal holdene notere fagord om emnerne Universet, solsystemet og planeterne på deres whiteboard. Ordene skal starte med de bogstaver, holdet har hentet fra solen og de otte planeter. 9. Efterfølgende præsenterer holdene ordene, som de har dannet samt deres viden om emnet. 10. Afslutningsvis laver hver elev en tegning over vores solsystem med planeternes placering i forhold til hinanden Der kan kobles en ekstra øvelse oveni aktiviteten ved, at hvert enkelt hold skal udvælge et eller to af deres fagord, som de vil lave et kort oplæg om. Når en elev bliver fanget, skal eleven lave en fysisk øvelse, som f.eks. 10 x sprællemænd, englehop etc., i stedet for blot at løbe tilbage til sit hold. Hvis det viser sig at være for nemt at erobre bogstaver for de fire racer, så må underviseren udnævne flere aliens til at fange. 136

136 LAND OG KULTUR KLASSETRIN NATUR/TEKNOLOGI - FIGURBANEN Eleven kan identificere geografisk navnestof. Eleven kan genkende og formidle nærliggende viden om geografi. 6 x kegler pr. hold (en farve pr. hold) 8 x whiteboard m/pen 10 x ærteposer pr. hold (en farve pr. hold) Underviseren forbereder et billede af et Danmarkskort (find eksempel på 1. Hvert hold skal notere og placere i alt 15 byer eller seværdigheder på deres landkort. Heraf skal minimum fire af dem være seværdigheder. 2. Holdenes evne til at sprede sig ud i alle landsdele har lige så stor betydning i forbindelse med konkurrencedelen som det at blive først færdig og have placeret byer og seværdigheder korrekt. 3. Når aktiviteten er sat i gang, begynder holdene at tale om mulige byer og seværdigheder i Danmark. 4. Efterhånden som de kommer på byer og seværdigheder, løber den første fra holdet af sted med en kegle for at placere den i den figur, eleven henter et bogstav fra. 5. Hvis holdet f.eks. vælger at placere byen Odense på deres landkort, skal en elev fra holdet løbe ind i figuren med bogstavet O, lægge en kegle eller ærtepose i holdets farve og løbe retur. Derpå er det tilladt at sætte tallet 1 ind på landkortet der, hvor holdet har placeret Odense. 6. På deres andet whiteboard noteres Odense ud fra tallet 1 således, at de til sidst har talrækken fra 1-15 med en række byer og seværdigheder spredt ud over landkortet. 7. Alle hold skal have gjort brug af bogstaver i alle ni figurer for at få godkendt deres opgave. 8. Afslutningsvis gøres pointene op. Først og fremmest tæller korrekte placeringer af byer og seværdigheder. Ved pointlighed vil det hurtigste hold være vinderen. Dog fratrækkes et point, hvis ikke alle figurer er anvendt, og yderligere et point hvis et hold ikke har fået minimum fire seværdigheder på deres landkort. Et sæt a seks kegler i hver sin farve placeres ud for hvert hjørne af figurbanen. Eleverne inddeles i fire hold, som placeres ved hver deres sæt kegler. Hvert hold får udleveret to whiteboards, 10 ærteposer og de seks kegler. Både ærteposer og kegler i deres holdfarve. Hvert hold skal tegne en skitse af et landkort over Danmark på deres ene whiteboard. Landkortet kan tegnes efter underviserens landkort. Denne aktivitet indbyder til at arbejde med mange forskellige emner. 137

137 DE 7 VERDENSDELE KLASSETRIN NATUR/TEKNOLOGI - FIGURBANEN Eleven kan finde og nævne de 7 verdensdele/kontinenter og dertilhørende lande. Eleven kan selvstændigt undersøge og præsentere resultater. 17 x kegler 8 x whiteboard m/pen Asfaltkridt 1. Når aktiviteten sættes i gang, går en dialog i gang på holdene om, hvilket land de skal vælge, og hvilken verdensdel landet hører til. Lad os tage udgangspunkt i et hold, som har valgt landet Tyskland, som hører til verdensdelen Europa. 2. En elev fra holdet løber til modsatte ende for at markere med foden i verdensdelen Europa. Dernæst løber eleven direkte fra verdensdelen og ind på figurbanen for at finde bogstavet T, hvor keglen løftes for at se tallet 9. Eleven løber nu retur til sit hold, hvor tallet 9 noteres i den rigtige kolonne. 3. Således skiftes eleverne til at løbe og kategorisere en lang række lande i de forskellige verdensdele. 4. Holdene får et point for hvert land, de har placeret i en korrekt verdensdel. 5. Aktiviteten spilles på tid i f.eks. 15 minutter, hvorefter klassen samles, og hvert hold præsenterer sin oversigt over verdensdele og lande. 6. Efterfølgende beder underviseren eleverne om individuelt at vælge en verdensdel og et land, som de skal undersøge nærmere. På baggrund heraf skal de lave en kort præsentation for hinanden to og to. Dette kunne være fakta om indbyggertal, kultur, flag, sprog osv. Otte kegler placeres ca. to meter fra figurbanen med ca. en meter mellem hver. Alle ni tal på figurbanen dækkes af en kegle på hvert tal. Uden for figurbanen, i den modsatte ende af keglerne, tegnes syv cirkler med asfaltkridt. Disse cirkler symboliserer de syv verdensdele, hvis navne skrives med asfaltkridt i den enkelte cirkel. Eleverne inddeles i otte hold, som placeres ved hver deres kegle. Hvert hold får udleveret et whiteboard, hvorpå de laver tre kolonner. En for land, en for verdensdel og en for kontroltal (det tal, som er i den figur, hvorfra bogstaverne hentes). Kontroltallene benyttes med henblik på at motivere eleverne samt fairplay. Underviseren kan forberede bonuseller tillægsspørgsmål til emnet. Emnet kan udskiftes med andet naturfagligt stof. 138

138 LAND VS. HOVEDSTAD KLASSETRIN NATUR/TEKNOLOGI - FIGURBANEN Eleven kan nævne og beskrive landefakta. Eleven kan præsentere og gengive kendt viden om geografi. 15 x kegler 8 x whiteboard m/pen Underviseren forbereder 15 x sedler med navne på lande og 15 x sedler med navne på dertilhørende hovedstader (find eksempel på Underviseren sørger for to kasser. De 15 foldede sedler lægges i hver deres kasse. 1. Når aktiviteten sættes i gang, løber den første elev fra hvert hold ned i den anden ende for at tage en seddel i en af kasserne og løber retur til sit hold. Tre af holdene løber altid til kassen med hovedstæder, og de tre andre hold løber altid til kassen med lande. 2. Tilbage på holdene diskuterer de hold med et land, hvad hovedstaden hedder i det land, mens holdene med en hovedstad diskuterer, hvilket land hovedstaden findes i. 3. Hvis de ikke har noget bud, må en anden elev fra holdet løbe tilbage til kasserne, lægge sedlen tilbage og tage en ny. Det er tilladt at kigge på den nye seddel, da det skal være et land eller en hovedstad, de ikke har trukket tidligere. Eleven løber tilbage til holdet med den nye seddel. 4. Når holdet har et bud på, hvad hovedstaden i f.eks. Norge er, så noterer de deres bud ud for Norge på deres whiteboard (Oslo). 5. Dernæst skal de finde ud af, hvad summen af ordet Oslo er. Dette gøres ved, at holdet sender en elev ud for at finde bogstavet O: I figuren med bogstavet O løftes keglen, hvor tallet 5 er. Eleven løber tilbage til holdet og skriver tallet 5 samt + under bogstavet O i ordet Oslo. Næste elev på holdet løber ud på banen for at finde bogstavet S, hvor tallet 4 er i figuren med bogstavet S. Eleven løber tilbage til holdet, skriver 4 samt + under bogstavet S i Oslo. 6. Således fortsættes indtil tallene for alle bogstaver i hovedstaden Oslo fremstår som et regnestykke. 7. Herefter regner holdet regnestykket ud og noterer resultatet ud for hovedstaden (Oslo: =23). 8. Derefter løber næste elev ned med sedlen, hvorpå der står Norge, tager en ny og således fortsætter aktiviteten. 9. Når alle hold har fundet summen på et passende antal lande og hovedstæder, samles der op på resultaterne i fællesskab (regnestykkerne kan evt. kontrolleres efter behov). 10. Efterfølgende i klassen tegner eleverne individuelt et verdenskort, hvor de placerer alle de hovedstæder og lande, som de kan huske fra aktiviteten. Derefter går de sammen to og to og præsenterer deres kort for hinanden. 139 Seks kegler placeres ca. to meter fra figurbanen med ca. en meter mellem hver. Ni kegler placeres således, at der står en kegle på hvert af tallene fra 1-9. Eleverne inddeles i seks hold, som placeres ved hver deres kegle. Hvert hold får udleveret et whiteboard. I den modsatte ende stilles den ene kasse med sedler ud for tre af holdene, og den anden kasse med sedler stilles ud for de tre andre hold. Holdene kan udvælge et land eller en hovedstad, som de skal indhente yderligere information omkring med henblik på at lave et oplæg om landet. Aktiviteten kan kobles på et forløb inden for alle emner.

139 ALT OM SKRALD KLASSETRIN NATUR/TEKNOLOGI - FIGURBANEN Eleven kan afgrænse genbrug, biodynamiske processer og bæredygtighed. Eleven kan formidle og beskrive et naturfagligt stof. 4 x kegler 8 x whiteboard m/pen 2 x ærteposer pr. hold (en farve pr. hold) En kegle placeres to meter fra midten på hver langside. Eleverne inddeles i fire hold, som placeres ved hver sin kegle. Ved keglerne deler holdene sig i to rækker, en række på hver side af keglen. Den forreste elev i hver række får udleveret en ærtepose og et whiteboard i holdets egen farve. Eleverne informeres om de forskellige typer af skrald, der skal findes ord for, såsom den skrald vi smider i skraldespanden/emballage, skrald til genbrug eller biodynamisk skrald mv. 1. Eleverne skal samle 30 forskellige forbogstaver, som skal danne 30 ord. Ordene skal beskrive forskellige former for bioprodukter, som vi mennesker smider væk i form af skrald og affald. 2. Aktiviteten starter ved, at den forreste elev i samtlige rækker kaster en ærtepose ind på figurbanen for at ramme en figur. Lykkes det, kan eleven løbe ind i figuren og frit vælge et bogstav fra figuren, tage ærteposen og løbe retur til holdet. 3. Vi tager udgangspunkt i en elev, der har valgt bogstavet F. Herefter skal holdet finde på en type skrald, der starter med F. Det kunne f.eks. være en flaske, hvilket noteres på holdets whiteboard. 4. Hvis den anden elev fra samme hold, blot i den anden række, har kastet sin ærtepose ind i en anden figur, hvor bogstavet P vælges, kan holdet notere ordet plastik på deres whiteboard. 5. Så snart ærteposen er retur, og ordene er noteret, kan næste elev i rækken kaste ærteposen efter en bestemt figur. Sådan fortsættes, indtil holdet har noteret 30 ord. 6. Hvis en elev ikke rammer ind i en figur med sin ærtepose, skal ærteposen hentes og bringes tilbage til holdet. En ny elev gør et forsøg. 7. Det er tilladt at benytte samme bogstav flere gange. 8. Efterbehandlingen af de 30 ord kan laves på mange forskellige måder, herunder kommer et forslag: Holdene skal kategorisere deres ord om skrald under de fire kategorier: Biodynamisk affald, Genbrug, Forbrænding, Miljøfarligt affald/deponering. 9. Efterfølgende vælger hver elev en af nedenstående opgaver. De elever, som har valgt samme opgave, går sammen. Sammen får de 10 minutter til at svare på opgaven samt notere al deres viden på et whiteboard. a) Eleverne diskuterer fem af deres ord og giver nogle bud på, hvor lang tid denne type af affald er om at blive nedbrudt. b) Eleverne vælger fem af deres ord og noterer, hvad der kan genbruges og til hvad? c) Eleverne udvælger fem ord og noterer, hvilke materialer de er lavet af? d) Eleverne overvejer og diskuterer, hvorfor mennesker smider skrald i naturen? e) Eleverne overvejer og diskuterer, hvordan der skabes bedre bæredygtighed i vores samfund? 10. Herefter præsenterer hvert hold deres opgave i plenum. 140

140 KOM TIL MIG KLASSETRIN NATUR/TEKNOLOGI - FIGURBANEN Eleven kan forklare kroppens fordøjelsesproces og forbrænding. Eleven kan gengive kendt viden om emnet. 60 x mærkebånd (fungerer som point) Underviseren forbereder et opgaveark med en række spørgsmål ud fra et naturfagligt emne (find eksempel på Alle eleverne fordeler sig på figurbanen. Underviseren stiller sig uden for banen med alle mærkebånd og whiteboards. 1. Aktiviteten går ud på, at underviseren råber en anvisning, f.eks. tre i hver figur, hvorefter eleverne hurtigt placerer sig således, at de er tre elever i hver figur. Hvis antallet af elever ikke går op i tre, fordeler de sidste sig i en af de andre figurer. 2. Når eleverne er samlet i figurerne, skal de blive enige om en rækkefølge på holdene for, hvem der er nummer 1, 2, 3 osv. 3. Underviseren råber en ny anvisning, f.eks. nummer to, kom til mig, hvorefter alle elever, der er nummer to, løber til underviseren så hurtigt som muligt og får et spørgsmål. Spørgsmålet kunne f.eks. lyde: Hvad er fordøjelsesprocessen? Hvilke stoffer forbrænder vi, når vi spiser? Hvordan skal fordelingen mellem kulhydrat, fedt og protein være i vores daglige kost? 4. Herefter løber eleverne tilbage til deres figur og stiller samme spørgsmål til deres hold. 5. Så snart de er blevet enige om deres svar, skal den næste i rækken (altså nummer tre) fra hvert hold hurtigst muligt løbe tilbage til underviseren med svaret. 6. Underviseren har i mellemtiden bevæget sig et lille stykke væk fra langsiden i samme side. Den elev, der kommer først og samtidig har et korrekt svar, får et point (mærkebånd) med til hver elev på holdet. 141

141 KOM TIL MIG 7. De elever, som kommer efter den første elev, stiller sig i den rækkefølge, de kom. Den første i rækken får en chance for at vinde pointene, hvis holdet, der kom først, svarer forkert. 8. Når der er svaret rigtigt, løber alle eleverne tilbage til deres hold. Holdet, der vandt første runde, tager deres mærkebånd på. 9. Underviseren bevæger sig over på en anden langside, mens der råbes en ny anvisning fem i hver figur. Den eneste forskel fra tidligere er, at eleverne fra omgang til omgang skal søge en anden figur end i forrige omgang. 10. På samme måde som før skal eleverne finde sammen således, at der så vidt muligt er fem elever i hver figur. Passer antallet ikke, suppleres der op som før, så der er nogle hold med seks elever. 11. Eleverne laver igen en rækkefølge. 12. Derefter råbes nummer fem kom til mig og således fortsætter aktiviteten så længe som ønsket. 13. Når en elev har fået et point, kan det ikke tabes igen. 14. Aktiviteten slutter, når underviseren har afviklet et på forhånd aftalt antal runder eller en bestemt tid er nået. 15. Underviseren samler op i fællesskab. Her gennemgås de spørgsmål, der er blevet stillet, og eleverne markerer, når de ønsker at besvare spørgsmålet mundtligt. Alle emner kan bruges i aktiviteten. Ønskes højere intensitet, kan eleverne løbe rundt på banen, indtil underviseren råber anvisning om, at de skal samles i figurerne. Underviseren kan fra runde til runde definere, hvordan eleverne skal bevæge sig, f.eks. hoppe, hinke, høje knæløft, hælespark, løbe baglæns etc. 142

142 ENGELSK

143 INTRODUKTION TIL ENGELSK I engelskaktiviteterne er det primære fokus knyttet til elevernes almene viden fra hverdagen og nærmiljøet. Der lægges vægt på sprogets slægtskab med dansk, og gennem repetition og instruktioner arbejder eleverne særligt med kompetenceområderne mundtlig og skriftlig kommunikation. Aktivteterne koncentrerer sig hovedsageligt om færdigheds- og vidensmålene lytning, samtale, præsentation og sprogligt fokus. Eleven dygtiggør sig og udvikler sit sprog og sit ordforråd igennem nysgerrighed, samarbejde og forskellige strategier. Sammenlagt bestræber aktiviteterne sig på at favne bredt inden for faget. Nedenfor er listet en oversigt over, hvilke primære læringsmål aktiviteterne indeholder: Eleven kan stave og formulere enkelte ord og udtryk. Eleven kan forstå instruktioner og handle derefter. Eleven kan genkende ord fra dansk. Eleven kan deltage i sproglege og udtrykke sig gennem kropssprog. Eleven kan udtale og anvende korrekt intonation af sproget. Eleven kan gengive faste vendinger og fraser samt udtrykke sig højt og tydeligt. Eleven kan præsentere egne resultater. Eleven kan fremstille og danne nuancerede sætninger. Eleven kan anvende korrekt grammatik, bøjning af ord, kategorisering i ordklasser og ordstillinger. Eleven kan fortolke og formulere kendte emner og igennem et bredt ordforråd. Ud over de ovenstående læringsmål er der et gennemgående fokus på elevens evne til at samarbejde på tværs. Derudover kan der ved brug af variationsmuligheder komme fokus på nye og yderligere læringsmål. God fornøjelse!

144 BOGSTAVBANEN - ENGELSK INDSKOLINGEN Speed spelling 147 The witch and the wizard 148 Translation 149 A or an 150 The secret question 151 MELLEMTRINNET Charades 153 Wheel of fortune 155 Same same but different 157 Advantage 158 Word Puzzle 159

145 SPEED SPELLING KLASSETRIN ENGELSK - BOGSTAVBANEN Eleven kan stave enkelte ord og udtryk. Eleven kan kommunikere ord i samarbejde med andre. 6 x kegler 2 sæt bogstavterninger (4 konsonanter, 2 vokaler) Seks kegler placeres ca. to meter fra banen med ca. to meter mellem hver. Eleverne inddeles i seks hold, som placeres ved hver deres kegle. 1. Alle hold skal slå med en af bogstavterningerne og huske bogstavet, de slog. 2. Så snart alle hold har slået med en terning, sættes aktiviteten i gang. 3. Hvis et hold har slået bogstavet A, skal alle eleverne på holdet løbe til A på bogstavbanen. Her skal de sammen finde på tre engelske ord, som starter med A. Når dette er gjort, løber de tilbage til deres kegle og noterer ordene på deres whiteboard. 4. Terningen kastes på ny og holdet løber til det nye bogstav, hvor tre ord dannes med det nye bogstav og så fremdeles. 5. Mark, Play & Learn logoet samt bogstaverne Æ, Ø og Å er jokere. Hvis et holds terning lander på en joker, kan de frit vælge et bogstav. 6. Aktiviteten slutter efter minutter eller efter et antal forudbestemte ord. 7. Underviseren samler klassen, og holdene fremlægger alle ordene, de har noteret for hinanden. Alle hold kaster en terning, men må først løbe til deres bogstav på underviserens signal. Ude på bogstavet har holdene et minut til at notere så mange ord som muligt på holdets whiteboard. Når tiden er gået, skal de løbe tilbage til deres kegle, hvor alle hold igen slår med en terning, og aktiviteten fortsætter. Når der er dystet 5-10 omgange samler underviseren alle elever. De enkelte hold fremlægger de ord, de har noteret. Det hold, som har indsamlet flest ord, har vundet. Der kan arbejdes videre med de ord, som holdene har noteret. De kan f.eks. lave simple sætninger eller spørgsmål, hvori deres ord indgår, eller de kan kategorisere dem i navneord, udsagnsord og tillægsord. 147

146 THE WITCH AND THE WIZARD KLASSETRIN ENGELSK - BOGSTAVBANEN Eleven kan lytte og identificere ord. Eleven kan formulere sig mundtligt. 4 x mærkebånd 1. Fangerne starter med at løbe til hvert sit bogstav på bogstavbanen. 2. Hvis en fanger stiller sig på bogstavet M, skal fangeren råbe et dyr, som starter med M på engelsk. Det kunne f.eks. være monkey. Den anden fanger kunne f.eks. løbe til bogstavet C, og råbe cat. Herefter begynder fangelegen. 3. Når en elev bliver fanget, trylles eleven om til en abe eller en kat, alt efter hvilken fanger, som har fanget dem, og skal efterfølgende agere som en abe eller kat (gerne med lyd på). 4. Hvis de tilfangetagende ikke kan huske, hvilken fanger der tryller om til hhv. en abe eller en kat, kan der indføres en regel om, at de valgte dyr skal nævnes, når der fanges. 5. En fortryllet elev kan reddes ved, at to elever der ikke er fortryllet danner en bro med deres arme. Den fortryllede elev går under broen, som det dyr den er tryllet om til. Når eleven kommer ud på den anden side af broen, ophæves fortryllelsen og eleven er nu fri igen. 6. Alle tre elever som indgår i en befrielse har midlertidigt helle, indtil den fortryllede elev er igennem broen. 7. Fangerne bliver ved med at fange de andre elever, indtil underviseren råber nye fangere. To nye elever, som underviseren allerede har lavet aftale med, løber til et nyt bogstav hver. Her råber de, hvilke dyr, de kan trylle de andre elever om til, f.eks. dog og goat, og aktiviteten fortsætter. 8. Når alle elever, der har et ønske om at være fangere, har prøvet at være witch eller wizard, stopper aktiviteten. 9. Afslutningsvis kan elever og underviseren i fællesskab remse alle de dyr op, som eleverne har valgt og evt. snakke om andre mulige dyr. To fangere, a witch and a wizard, udpeges og tager hver to mærkebånd på således, at de danner et kryds over bryst og ryg. Resten af eleverne fordeler sig på bogstavbanen. Eleverne skal råbe ordet på engelsk og så på dansk. Eleverne kan gå sammen i grupper, hvor de kategoriserer dyrene samt finder på nogle flere dyr inden for hver kategori. Holdene skiftes til at præsentere, hvilke kategorier og dyr de er kommet på. 148

147 TRANSLATION KLASSETRIN ENGELSK - BOGSTAVBANEN Eleven kan formulere sig og kommunikere kort og korrekt. Eleven kan stave og oversætte engelske ord. 9 x kegler 9 x whiteboard m/pen 1. Hvert hold starter med at notere 20 forskellige engelske ord på deres whiteboard i alfabetisk rækkefølge under hinanden og så vidt muligt med forskellige forbogstaver. 2. Når alle ni hold har skrevet deres 20 ord, lægger de deres whiteboard ved deres kegle og med teksten nedad. 3. Holdene roterer to kegler til venstre og stiller sig ved deres nye kegle og whiteboard. 4. Når aktiviteten sættes i gang, skal en elev fra hvert hold løbe ind på banen for at hente forbogstavet på det øverste ord på holdets whiteboard. 5. Hvis vi antager, at det øverste ord er elephant, skal første elev hente bogstavet E ved at løbe ind på banen, markere med foden på bogstavet E og dernæst løbe tilbage til sit hold. 6. Så snart eleven er tilbage på sit hold, skal ordet oversættes og noteres på whiteboardet, før næste elev må løbe efter forbogstavet på næste ord. 7. Når alle hold har hentet og oversat de 20 ord, samler underviseren op på aktiviteten. Ni kegler placeres ca. to meter fra banen med ca. to meter mellem hver. Eleverne inddeles i ni hold, som placeres ved hver deres kegle. Hvert hold får udleveret et whiteboard. Ordene kan være skrevet på dansk, men skal oversættes til engelsk før der hentes forbogstaver. For at få mere bevægelse kan holdene løbestave hele ordet, altså hente alle bogstaver i ordene. Der kan placeres markeringsbrikker m/bogstaver oven på de opstregede bogstaver. Hver gang et forbogstav på et ord hentes, skal eleverne tage markeringsbrikken med tilbage til holdet. Før næste elev kan hente et nyt bogstav, skal markeringsbrikken lægges på plads. Hvis en elev vil hente et bogstav, mens markeringsbrikken er væk, må eleven løbe til et ny bogstav. I denne version skal de 20 ord ikke hentes i rækkefølge. Derimod kan holdene lave en strategi for, hvordan de vil indsamle forbogstaverne. Holdene kan kaste en ordklasseterning inden de går i gang med at skrive de 20 ord på deres whiteboard. Ordklasseterningen er med til at bestemme, hvilken ordklasse de skal finde på ord indenfor. 149

148 A OR AN KLASSETRIN ENGELSK - BOGSTAVBANEN Eleven kan stave enkle ord og udtryk. Eleven kan placere ord og sætninger i bestemte og ubestemte artikel form. 6 x kegler 6 x whiteboard m/pen 2 sæt bogstavterninger (4 konsonanter, 2 vokaler) Evt. ordbøger 1. Aktiviteten går ud på, at en elev fra hvert hold kaster en bogstavterning. Vi antager, at terningen lander på bogstavet E. Eleven løber ud og henter bogstavet E ved at berøre bogstavet med foden. 2. Når eleven er kommet retur, skal holdet finde et engelsk navneord, der begynder med E, f.eks. eagle. Ordet noteres på holdets whiteboard. 3. Næste elev kaster terningen, som lander på et nyt bogstav. Dette bogstav hentes på samme måde, og endnu et engelsk navneord findes. 4. Mark, Play & Learn logoet på terningerne samt bogstaverne Æ, Ø og Å fungerer som jokere, og giver holdet mulighed for at hente et bogstav efter eget valg. 5. Når alle hold har lavet navneord, bytter holdene whiteboard med hinanden. Hhv. hold 1 og 2, hold 3 og 4, og hold 5 og 6 bytter whiteboard. På det whiteboard, som holdene modtager, står engelske navneord. Holdet skal nu sætte a or an foran navneordene. 6. Når dette er gjort, skal de oversætte navne ordene til dansk. 7. Ordbøger kan benyttes om nødvendigt. Seks kegler placeres ca. to meter fra bogstavbanen. Keglerne placeres således, at tre af keglerne placeres med en meter mellem hver. Fire meter derfra i vandret linje placeres de tre andre kegler ligeledes med en meter mellem hver. Eleverne inddeles i seks hold, hvoraf hold 1-3 placerer sig ved den ene gruppe kegler, og hold 4-6 ved den anden gruppe kegler. Et sæt bogstavterninger placeres ved hver af de to grupper kegler. Hvert hold får udleveret et whiteboard. De navneord, holdene har noteret på deres whiteboard, skal skrives i flertal på engelsk. 150

149 THE SECRET QUESTION KLASSETRIN ENGELSK - BOGSTAVBANEN Eleven kan kommunikere mundtligt i faste fraser og sætninger. Eleven kan stave ord og anvende begreber samt formulere sig spørgende. 6 x kegler 6 x whiteboard m/pen 2 sæt bogstavterninger (4 konsonanter, 2 vokaler) Underviseren forbereder minimum 6 x opgaveark m/korte sætninger med spørgsmål, som refererer til et igangværende emne. Vi tager udgangspunkt i et eksempel, hvor emnet er Min familie (find eksempel på Seks kegler placeres ca. to meter fra banen med ca. to meter mellem hver. Eleverne inddeles i seks hold, som placeres ved hver deres kegle. Hvert hold får udleveret et whiteboard. To sæt bogstavterninger placeres således, at tre hold deles om et sæt bogstavterninger. Hvert hold udnævner en dommer, som skifter plads med naboholdets dommer. Dommerne får udleveret et hemmeligt spørgsmål, som underviseren har forberedt. I dette eksempel er the secret question: How many siblings do you have? (spørgsmålene er forskellige fra hold til hold). På bagsiden af opgavearket har underviseren sat en række vandrette streger med numre under. Hver streg udgør et bogstav i det hemmelige spørgsmål, eleverne skal finde frem til. De vandrette streger noteres på holdets whiteboard på præcis samme måde, som de ses på opgavearket. 151

150 THE SECRET QUESTION 1. Aktiviteten starter ved, at hvert hold slår med en af terningerne. Der skiftes mellem terningerne for hvert kast. 2. Hvis et holds terning f.eks. lander på bogstavet O, skal hele holdet løbe ud på bogstavet O. Herfra råber de til deres dommer Er bogstavet O en del af ordet?. Hvis vi tager udgangspunkt i, at the secret question er How many siblings do you have?, ville dommeren kigge på det udleverede opgaveark, og råbe Ja, bogstavet O er det andet, syttende og nittende bogstav. Holdet løber tilbage til deres kegle. De noterer bogstavet O på de korrekte streger. 3. Hvis bogstavet holdet slår, ikke er en del af the secret question, skal de blot notere bogstavet på deres whiteboard, så de husker, at de har brugt dette bogstav. Derefter skal de løbe retur til deres kegle for at kaste en ny terning. 4. Mark, Play & Learn logoet samt bogstaverne Æ, Ø og Å er jokere. Hvis holdenes terning lander på en af dem, kan de frit vælge et bogstav. Det samme gælder, hvis de lander på et bogstav, de har haft. 5. Således fortsætter holdene indtil de har kastet terningen 10 gange. Herefter kan de frit vælge et bogstav ad gangen, som hele holdet fortsat skal løbe ud til for dernæst at spørge, om det er en del af the secret question. 6. Der er ingen regler for, hvor mange gange man må forsøge at gætte the secret question. 7. Herefter skal holdet samlet løbestave the secret question. Det foregår ved, at de sammen løber ud til det første bogstav, rører det med foden, løber retur til deres whiteboard og videre til næste bogstav. Således fortsættes indtil alle bogstaver i the secret question er hentet. 8. Når holdet har løbestavet the secret question, skal de efterfølgende arbejde fagligt: a) Holdene skal forsøge at oversætte deres sæting. b) Hver elev på holdet skal forsøge at svare i faste fraser. F.eks. kan en elev svare I have two siblings. Their names are Asta and Selma. Asta is nine years old. Selma is eight years old. c) Holdene skal præsentere deres spørgsmål, svar og oversættelse for klassen. Eleverne udformer og forbereder korte sammenhængende spørgsmål eller tekster for hinanden, som bruges i aktiviteten. Underviseren kan stille krav om, at der skal arbejdes i forskellige tider, f.eks. at de skal skrive i datid. Inden eleverne går i gang med at udforme spørgsmål til hinanden under et specifikt emne f.eks. Christmas, skal de finde og notere nøgleord. Nøgleordene inddrages i en dialog eleverne imellem som forberedelse til aktiviteten. Nøgleordene skal indgå i spørgsmålene, som udformes. Hvis der arbejdes med korte sætninger/spørgsmål, kan holdene få udleveret flere hemmelige spørgsmål, som skal løses. 152

151 CHARADES KLASSETRIN ENGELSK - BOGSTAVBANEN Eleven kan stave ord og udtryk samt skelne mellem korrekt og forkert grammatik. Eleven kan præsentere og formulere sig mundtligt. 6 x kegler 6 x whiteboard m/pen Seks kegler placeres ca. to meter fra banen med ca. to meter mellem hver. Eleverne inddeles i seks hold, som placeres ved hver deres kegle. Hvert hold får udleveret et whiteboard. 1. Aktiviteten går ud på, at hvert hold skal hente 20 bogstaver på tid. I dette eksempel informeres eleverne om, at bogstaverne er forbogstaver til engelske navneord, som skal kunne laves i aktivitetens gæt og grimasse del. 2. Hvis første elev på et af holdene løber til bogstavet C, skal eleven løbe retur til holdet og notere bogstavet C på holdets whiteboard. Næste elev løber ud efter et nyt bogstav (det samme må gerne bruges). 3. Når et hold har indsamlet 20 bogstaver, sætter holdet sig sammen og noterer 20 engelske navneord på deres whiteboard. 4. Når alle hold har noteret 20 navneord på deres whiteboard, skal hvert hold udnævne en dommer fra deres hold. Dommerne skal tage deres holds whiteboard med over til et andet hold. Dommeren på hold 1 går til hold 2, og dommeren på hold 2 går til hold 1. Samme procedure benyttes imellem hold 3 og 4 og hold 5 og

152 CHARADES 5. Reglerne for CHARADES er følgende. Lad os tage udgangspunkt i hold 1, som dyster mod hold 2: Det gælder om at mime og gætte så mange af de 20 navneord så hurtigt som muligt og på tid (ca. 10 minutter pr. hold til at gætte i). Dommeren fra hold 1 hvisker et ord ad gangen til en elev fra hold 2. Eleven fra hold 2 skal forsøge at få sine hold kammerater til at gætte navneordet ved at mime dem. Eleverne skifter hver gang, et ord er mimet. Hvis en elev siger fold, springer dommeren videre til næste navneord på whiteboardet. Hvis holdene har mere tid til sidst, kan de springe tilbage til de ord, som ikke blev gættet tidligere. Derefter skal hold 1 mime og gætte hold 2 s 20 navneord. Det hold, som gætter flest navneord inden for tiden, har vundet. 6. Afslutningsvis kan underviseren samle op i plenum, hvor holdene skal præsentere deres 20 ord. De 20 ord kan indgå i endnu en omgang, hvor eleverne i stedet for at mime skal bruge engelske synonymer, for at holdkammeraterne kan gætte ordet. Her gælder det også om at gætte så mange som muligt på tid. Holdene skal lave sætninger, hvor de 20 ord indgår. Sætningerne fremlægges for klassen. Underviseren kan stille krav om, at navneordene gættes i flertals form, eller at der f.eks. skal tilføres tillægsord til det navneord, der gættes på, f.eks. a big car, før navneordet godkendes. Hvis denne udgave bruges, skal der påregnes mere tid til aktiviteten. Hvis der gættes på udsagnsord, kan underviseren stille krav om, at der skal indgå et biord, før ordet er godkendt. 154

153 THE WHEEL OF FORTUNE KLASSETRIN ENGELSK - BOGSTAVBANEN Eleven kan formulere sig tydeligt i kommunikation med andre. Eleven kan anvende korrekt stavning og udtale. 32 x kegler 6 x whiteboard m/pen Seks kegler fordeles på bogstavbanens fire sider med ca. to meter til nærmeste bogstav. Resten af keglerne placeres oven på bogstaverne, så alle bogstaver dækkes af en kegle. Hvis I har opstreget mere end et af hver bogstav på banen, kan disse dækkes på anden vis. Alternativt kan I selv bestemme, hvilke bogstaver I vælger at dække. Eleverne inddeles i seks hold, som placeres ved hver deres kegle på siderne af banen. Hvert hold får udleveret et whiteboard. Underviseren placeres i midtercirklen. Underviseren forbereder 10 engelske opgaver/spørgsmål (Find eksempel på 1. Aktiviteten går ud på, at eleverne skal hente tilfældige bogstaver. Dette foregår ved, at en elev fra hvert hold løber ind på bogstavbanen for at vælge en tilfældig kegle. 2. Keglen løftes og bogstavet derunder huskes af eleven. Keglen lægges på plads, og eleven løber retur til holdet, hvor bogstavet noteres helt ude i højre side på holdets whiteboard. 3. Aktiviteten fortsætter, indtil holdet har hentet 20 tilfældige bogstaver og noteret dem på deres whiteboard. 4. Når holdene har hentet deres 20 bogstaver og er samlet ved holdets kegle, skal the wheel of fortune snurre. Dette foregår ved, at: En elev fra holdet henvender sig til underviseren og siger First spin of the wheel Dernæst løber eleven en runde om bogstavbanen Når eleven er retur ved sit hold, skal eleven have den første ud af 10 engelske opgaver af underviseren. 5. Bogstaverne som holdene har noteret på deres whiteboard, skal nu bruges som forbogstaver på de opgaver, underviseren stiller. Opgaven kunne være Write the name of two countries. 6. For hver opgave der stilles, skal holdet bruge to forskellige bogstaver. Holdene har de bogstaver til rådighed, som de har hentet fra den indledende runde. 155

154 THE WHEEL OF FORTUNE 7. Holdene har tid til at overveje deres svar, og hvilke to bogstaver de vil bruge. 8. Når et bogstav er brugt, skal det streges over og kan ikke bruges igen, medmindre at holdet har hentet flere af samme bogstav. Det betyder, at holdene skal overveje, hvornår de bruger hvilke bogstaver. 9. Samme procedure gentages. En ny elev fra holdet løber hen til underviseren og siger Second spin of the wheel, løber en runde om banen og får en ny opgave. Således forsætter aktiviteten, til alle hold har fået og løst de 10 opgaver, underviseren har forberedt. 10. Andre opgaver kunne f.eks. være: Write the name of two super heros, animals, verbs or adjectives osv. Write two nouns in pluralis, the longest word you know, the name of two pieces of clothes osv. 11. Vinderne findes først og fremmest blandt de hold med flest korrekte svar. Har to eller flere hold lige mange korrekte svar, er det holdet med den hurtigste tid, der vinder. Der kan indsættes nitter ved at lægge kegler i ingenmandsland. Intensiteten kan øges ved, at hele holdet løber, når der drejes på the wheel of fortune. 156

155 SAME SAME BUT DIFFERENT KLASSETRIN ENGELSK - BOGSTAVBANEN Eleven kan præsentere sig mundtligt og anvende korrekt grammatik. Eleven kan forstå og anvende korte instruktioner. 1 x kegle pr. elev (på nær en) 1. Styrmanden skal i fællesskab med underviseren definere et spørgsmål ud fra en fast frase, f.eks. I like all my classmates, but I do not like blue eyes. 2. De elever, som har det styrmanden ikke kan lide, skal finde en ny kegle. I eksemplet med blue eyes skal alle med blå øjne finde en ny kegle. Den elev, som ikke når at finde en ny kegle, er styrmand i næste runde. 3. For hver runde spørger underviseren, om der er elever, der kan nævne et engelsk ord, som starter med det bogstav, de står ved. Eleverne rækker fingeren op, hvis de kan. Underviseren hører et passende antal elever, og aktiviteten fortsætter. 4. Den nye styrmand finder derefter på noget nyt sammen med underviseren, som styrmanden siger højt I like all my classmates, but I do not like. 5. Forslag kunne være beklædningsdele, husdyr, farver på tøj, antal søskende, ord inden for særlige temaer, ordklasser mv. 6. Med fokus på udsagnsord kan underviseren notere alle de udsagnsord, som bliver nævnt i løbet af aktiviteten. Efterfølgende skal eleverne i små grupper arbejde med udsagnsordene. F.eks. kan de opdele udsagnsordene i regelmæssige og uregelmæssige, danne små sætninger hvori de indgår, bøje dem i første, anden og tredje person, i nutid, datid, førnutid osv. Alle elever, på nær en, får udleveret en kegle, hvorefter de stiller sig ved et bogstav på banen. Keglen stilles oven på bogstavet således, at det ikke længere er direkte synligt. Eleven uden en kegle er styrmand. Aktiviteten kan laves omvendt, hvor styrmanden i stedet finder på ord styrmanden bedst kan lide ved sine klassekammerater Der skal dannes korte sætninger med det ord, eleverne kan finde på, ved det bogstav de står ved. Der kan opstå situationer, hvor nogle elever altid går efter at blive styrmand. Dette kan kommes til livs ved at indføre en regel om, at det altid skal være en elev, som ikke har prøvet at være styrmand før. 157

156 ADVANTAGE KLASSETRIN ENGELSK - BOGSTAVBANEN Eleven kan formulere sig skriftligt og mundtligt. Eleven kan præsentere resultater i fællesskab. 4 x kegler 1 sæt markeringsbrikker m/bogstaver (undlad bogstaverne Æ, Ø og Å) 2 sæt bogstavterninger (4 konsonanter, 2 vokaler) 1. Elevernes opgave er at sikre sig så mange terninger og markeringsbrikker som muligt til deres hold. 2. Flest markeringsbrikker udløser en fordel, når de skal indsamle bogstaver til engelske ord. 3. Når stafetten sættes i gang, løber den første elev fra hvert hold ind på bogstavbanen for at tage en markeringsbrik eller en terning. Dernæst løber eleven retur til sit hold, hvorefter næste elev løber af sted. Næste elev må først løbe, når holdkammeraten er nået helt tilbage til holdets kegle. 4. Det er kun tilladt at hente en terning eller markeringsbrik ad gangen. 5. Når alle terninger og markeringsbrikker er indsamlet, vil nogle hold have en fordel, hvis de har fået indsamlet flere markeringsbrikker eller terninger end de andre hold. Det mest optimale er, hvis holdene har sørget for at få en god og passende blanding af vokaler og konsonanter. 6. Fordelen ligger i, at holdene får fem minutter til at danne flest mulige ord med de bogstaver, de har. Det er tilladt at benytte alle bogstaver på en terning, men kun et bogstav på terningen pr. ord. 7. Hvert enkelt ord skal kunne dannes ved at lægge markeringsbrikker og terninger op således, at de danner de ønskede ord. Det er derfor ikke muligt at bruge samme bogstav flere gange, hvis de kun har bogstavet en gang. 8. Holdene nævner deres engelske ord og slutter af med at fortælle antallet. 9. Hele præsentationen foregår på engelsk. Holdet med flest dannede ord efter de fem minutter er vinder. 158 Fire kegler placeres ca. to meter fra bogstavbanen med ca. to meter mellem hver. Eleverne inddeles i fire hold, som placeres ved hver deres kegle. Markeringsbrikker spredes over hele banen. De skal primært placeres på den halvdel af banen, som er længst væk fra keglerne/ eleverne. I modsat ende af de fire kegler placeres seks bogstavterninger med ca. to meter mellem hver bogstavterning. Eleverne kan arbejde med at danne ord ved at benytte de bogstaver, som er indsamlet som forbogstaver for et ord. Aktiviteten kan også foregå som en duel, hvor holdene kæmper mod hinanden ved skiftevis at nævne et engelsk ord, som starter med et af de bogstaver, de har indsamlet. Hvert hold har 30 sekunder til at nævne et nyt ord. Vinderen er det hold, som kan blive ved med at nævne et nyt engelsk ord med de givne bogstaver inden for tiden. Ordene kan indgå i små sætninger, hvor eleverne skal have fokus på tegnsætning.

157 WORD PUZZLE KLASSETRIN ENGELSK - BOGSTAVBANEN Eleven kan stave, udtale ord og udtryk korrekt samt kategorisere ordklasser. Eleven kan forstå ord fra hverdagen og anvende dem mundtligt. 6 x kegler 6 x whiteboard m/pen 1. Aktiviteten går ud på, at eleverne skal hente 20 bogstaver, som på et senere tidspunkt skal benyttes til at danne ord. Det er tilladt at hente det samme bogstav flere gange. 2. Når aktiviteten sættes i gang, skal en elev fra hvert hold løbe ind på bogstavbanen for at hente et bogstav med hjem. Dette foregår som en stafet, hvor eleven løber ind og rører bogstavet med foden. 3. Hvis den første elev på et af holdene løber til bogstavet D, skal eleven løbe retur til holdet og notere bogstavet D på holdets whiteboard. Herefter løber næste elev af sted til et nyt bogstav. 4. Det gælder om at hente de 20 bogstaver så hurtigt som muligt. 5. Når alle holdene har indsamlet 20 bogstaver, kan de begynde at løse de opgaver, underviseren vælger at fokusere på. Opgaverne kunne f.eks. lyde: a) I skal notere 20 ord på engelsk. De bogstaver, I har indsamlet, skal være forbogstaver på de engelske ord I danner. b) I skal inddele jeres ord i ordklasser. c) I skal oversætte alle jeres ord til dansk. d) I skal på tre minutter danne så mange ord af jeres bogstaver på engelsk som muligt. En regel kunne være, at det ikke er tilladt at genbruge bogstaver i samme ord, medmindre at de har indsamlet flere af samme slags. Således er det tilladt at bruge bogstavet det antal gange, det er hentet. 6. Aktiviteten afsluttes, når opgaverne er løst. Eleverne fremlægger deres løsninger for klassen. 6 kegler placeres ca. to meter fra banen med ca. to meter mellem hver. Eleverne inddeles i seks hold, som placeres ved hver deres kegle. Hvert hold får udleveret et whiteboard. Hvis det bliver for svært for eleverne at finde forskellige ord med forskellige bogstaver, kan det tillades at bruge de samme bogstaver og øge sværhedsgraden med tiden. Der kan arbejdes med forskellige temaer, som klassen i forvejen arbejder med. Navneordene skal noteres i en- og flertal, udsagnsord bøjes i tider, gradbøjning af tillægsord etc. Der kan arbejdes med sætningsdannelse. Her kan holdene udformer spørgsmål, hvori deres 20 ord skal indgå med et ord pr. sætning. 159

158 FIGURBANEN - ENGELSK INDSKOLINGEN Pinguin golf 161 ABC for beginners 162 Denmark v. England 163 Simon says 165 MELLEMTRINNET Find letters, make words 166 Word snake 167 Questions and answers 169 Rock, paper, scissors 171 The human wheel 172

159 PINGUIN GOLF KLASSETRIN ENGELSK - FIGURBANEN Eleven kan stave enkelte ord og udtryk og genkende ord fra dansk. Eleven kan udtale og formulere enkelte ord. 6 x whiteboard m/pen 6 x ærteposer 6 x pingviner 1. Når aktiviteten sættes i gang, skal eleverne notere tre engelske ord, som starter med et af de bogstaver, som findes i den figur, de står i. 2. Når et hold har noteret tre engelske ord på deres whiteboard, skal de kaste deres pingvin ind i en ny figur, tilsvarende den de står i (enten cirkel, trekant eller firkant). Dvs., at de to hold, der starter i cirklerne, først skal igennem alle tre cirkler, før de går videre til næste figur. Holdet i trekanterne skal igennem alle trekanterne og så fremdeles. 3. Rækkefølgen er fra cirkler til trekanter til firkanter (huskes på nul, tre og fire kanter). 4. Hver gang der skiftes figur, skal holdet kaste deres pingvin ind i den næste figur, de er på vej til. Hvis pingvinen lander uden for figuren, der kastes efter, skal en ny elev fra holdet gøre et forsøg. Først når en del af pingvinen er inde i figuren, kan holdet løbe til den nye figur og begynde at finde på de tre engelske ord med bogstaver fra figuren. 5. Hvis pingvinen ikke rammer inden for de tre første kast, må holdene benytte deres ærtepose. 6. Hvis pingvinen rammer en elev fra et andet hold, er det bare ærgerligt. En ny elev på holdet må gøre et forsøg. Hvis eleven, der rammes, derimod blokerer med vilje, er det en anden sag. I dette tilfælde tæller det automatisk fordi pingvinen landede i den ønskede figur. Hvis elever blokerer med vilje flere gange, kan underviseren sende elevens hold en figur tilbage. 7. Holdene er færdige, når de har været igennem alle ni figurer på figurbanen. 8. Holdene mødes på midten af banen, hvor de fremlægger deres ord i plenum. Eleverne inddeles i seks hold, som får udleveret hver deres pingvin og ærtepose. De seks hold fordeler sig i hhv. to cirkler, to trekanter og to firkanter på figurbanen. Underviseren kan ud fra de fremlagte begreber og ord stille simple spørgsmål til holdene. Enkle sætninger med de ord, holdene har fundet på, kan udarbejdes. Eleverne finder tre danske ord med forbogstaver fra den figur, de er placeret i. Ordene skal oversættes til engelsk, før de må kaste med pingvinen igen. Eleverne kan løbe på mange forskellige måder for at gøre det lidt sjovere og mere udfordrende. F.eks. kan de gå krabbegang, løbe baglæns, hoppe med samlede ben, hoppe på et ben, hoppe over hinanden osv. 161

160 ABC FOR BEGINNERS KLASSETRIN ENGELSK - FIGURBANEN Eleven kan identificere bogstaver og stave ord. Eleven kan gengive ord og formulere faste fraser. 1 sæt markeringsbrikker m/bogstaver Markeringsbrikkerne m/bogstaver fordeles ligeligt på hver af figurbanens fire langsider således, at de tilsammen udgør det engelske alfabet i kronologisk rækkefølge. Eleverne stiller sig oven på hver deres markeringsbrik. Hvis der er flere elever, end der er bogstaver, skal der stå to elever på enkelte bogstaver. 1. Indledningsvis siger underviseren alfabetet højt på engelsk, og eleverne gentager. 2. Når aktiviteten går i gang, er det elevernes opgave at afkode bogstavernes engelske lyde i forhold til de korte ord, underviseren siger højt, som f.eks. apple. 3. Så snart eleverne hører ordet apple, skal de afkode forbogstavet og dernæst løbe ind i den figur, hvor de mener forbogstavet er placeret. 4. Underviseren samler op i den eller de figurer, eleverne er samlet i for at repetere lyden. Her kunne der også tales om, hvilke andre bogstaver de kan høre i ordet apple. 5. Eleverne løber retur til en ny markeringsbrik. 6. Alfabetet gentages af eleverne, i den rækkefølge de står. Det foregår ved, at eleven på bogstavet A starter med at sige A, den, der står på bogstavet B, siger B, og så fremdeles indtil de har været igennem hele alfabetet. Herefter kan de evt. synge alfabetet. 7. Underviseren siger et nyt engelsk ord højt, hvorefter eleverne igen skal afkode og finde frem til forbogstavet i ordet. Hen ad vejen kan de også løbe til figurer, hvor de mener, at andre af ordets bogstaver findes. 8. Aktiviteten afsluttes, når eleverne har været f.eks ord igennem. Der kan arbejdes med oversættelse af engelske ord. Underviseren nævner et engelsk ord, hvorefter eleverne skal løbe til bogstaverne, der indgår i den danske oversættelse af ordet. Eleverne kan selv finde på ord og skiftes til at sige engelske ord, der skal ageres på. Underviseren informerer om, at eleverne skal løbe til andet eller tredje bogstav i det valgte ord. Underviseren kan råbe 2-3 ord. I denne version kan eleverne selv vælge, hvilket forbogstav de vil løbe til. 162

161 DENMARK vs ENGLAND KLASSETRIN ENGELSK - FIGURBANEN Eleven kan stave og oversætte jævnligt brugte ord og genkende ord fra dansk. Eleven kan formulere og beskrive ord og fraser. 13 x kegler 4 x whiteboard m/pen 2 sæt bogstavterninger (a 4 konsonanter, 2 vokaler) Fire kegler placeres ca. to meter fra figurbanens fire hjørner. Ni andre kegler lægges oven på tallene i figurbanen. Eleverne inddeles i to hold, hvoraf det ene er Denmark, og det andet er England. De to hold deler sig i to således, at der er to danske og to engelske hold. Hvert hold får udleveret et whiteboard. De danske hold placeres diagonalt for hinanden på figurbanen ved hver deres kegle. Det samme gør de engelske hold. Både det danske og det engelske hold får hver tre bogstavterninger, som de fordeler mellem sig. 1. Aktiviteten går ud på, at de to hold fra Denmark samarbejder, og det samme gør de to hold fra England. 2. En elev fra hvert hold kaster en bogstavterning for at begynde aktiviteten. 3. Det bogstav, som terningen lander på, noteres på holdets whiteboard, f.eks. bogstavet H. Eleven løber ind på banen, henter bogstavet H ved at røre det med foden og løber retur til sit hold. Dernæst fortsætter eleven med at løbe med uret rundt om figurbanen, indtil eleven kommer til det andet danske hold. 4. Imens skal det hold, eleven lige er løbet fra, hurtigst muligt finde et dansk ord, som begynder med bogstavet H, f.eks. hest. Ordet oversættes til engelsk horse og noteres både på dansk og engelsk på holdets whiteboard. 5. Eleven, der kommer løbende fra det første danske hold, informerer om, at de landede på bogstavet H, hvorefter de også skal notere bogstavet og finde et dansk ord med bogstavet H og oversætte det til engelsk. Eleven, som netop er ankommet til sit makkerhold, bliver på holdet, indtil det igen bliver elevens tur til at hente bogstaver og løbe. Således vil der hele tiden være en fast rotation mellem eleverne på hhv. de to danske hold og de to engelske hold. 163

162 DENMARK vs ENGLAND 6. Det er først tilladt for næste elev på holdet at slå med terningen og løbe ind på bogstavbanen, når: Holdet er kommet på et dansk ord med den engelske oversættelse, eller hvis de har opgivet at finde på noget med bogstavet. 7. England har samme opgave som Denmark, blot omvendt. Først finder de på engelske ord og så oversætter dem til dansk. 8. Der må kun noteres et ord pr. bogstav for hvert af de fire hold, medmindre holdet har slået samme bogstav flere gange. 9. Mark, Play & Learn logoet på terningerne fungerer som joker. Det samme gør bogstaverne Æ, Ø og Å, for de engelske hold. Holdene kan frit vælge et bogstav, når terningen lander på en joker. 10. Efter 5-10 minutter skifter holdene nationalitet og dysten forsætter. 11. Aktiviteten afsluttes, når en på forhånd aftalt tid er gået. Skal der findes en vinder, kunne det være holdet med flest mulige engelske ord. 12. Når dysten er færdig, samles holdene, og hvert hold præsenterer de ord de har fundet på. 13. Hvis et dansk eller engelsk ord er forkert oversat af et hold, tæller det ikke i den samlede stilling. Der kan være regler for, hvilken kategori der skal findes på ord inden for, f.eks. things at home, sport, the body mv. Hvis det bliver nødvendigt med en kontrolfunktion af, hvorvidt eleverne er inde på banen for at hente bogstavet eller ej, kan hvert hold få tildelt 10 ærteposer i en bestemt farve. For hver gang et hold skal hente et bogstav, skal eleven lægge en ærtepose ved siden af det bogstav, der hentes. I denne udgave kan der spilles, til et af holdene har brugt alle deres ærteposer. Eleverne skal løbe en hel omgang, hvis presset på holdene bliver for stort i forhold til at finde på ord og oversætte dem. Konsekvensen er, at de to danske og engelske hold ikke kommer til at arbejde sammen om at danne ord. Intensiteten kan sættes op, ved at flere elever skal løbe ad gangen. Terningerne kan rotere efter f.eks. fem omgange, så et hold ikke har samme bogstavterning(er) hele aktiviteten igennem. 164

163 SIMON SAYS KLASSETRIN ENGELSK - FIGURBANEN Eleven kan finde ord og dertilhørende bogstaver. Eleven kan forstå og handle på enkle korte instruktioner. Ingen 1. Aktiviteten går ud på, at eleverne skal handle efter de anvisninger, underviseren giver dem. Nedenfor ses en række eksempler herpå: a) Simon says: Touch your nose, hvorefter alle skal røre deres næse hurtigst muligt. b) Simon says: Shake your foot, hvorefter eleverne hurtigst muligt skal ryste en fod. c) Simon says: Run to abc, hvorefter alle elever skal løbe til et af bogstaverne A, B eller C. d) Simon says: Touch a blue colour, hvorefter alle elever skal løbe til de elever, som har noget blåt på sig. e) Simon says: Jump to lion, hvorefter alle elever skal hoppe over til et af bogstaverne L, I, O eller N (underviseren staver evt. lion højt, så eleverne ikke er i tvivl). f) Simon says: Clap your hands, hvorefter alle elever skal klappe i hænderne. g) Simon says: Run to one, two or three, hvorefter alle elever skal løbe til tallene 1, 2 eller 3. h) Simon says: Touch a girl, hvorefter eleverne skal løbe til en pige og røre hende. i) Simon says: Touch your eyes two times, hvorefter eleverne skal røre deres øjne to gange. j) Simon says: Touch a person with the letter D in the name, hvorefter eleverne skal løbe til en, som har bogtavet D i sit navn. k) Simon says: Run to mouse and jump four times, hvorefter eleverne skal løbe til bogstaverne M, O, U, S eller E og hoppe fire gange. l) Simon says: Touch your left shoe, hvorefter eleverne hurtigst muligt skal røre deres venstre sko. m) Simon says: Run to dog, in danish, hvorefter eleverne hurtigst muligt skal oversætte ordet dog til dansk og løbe til et af de bogstaver, som er i oversættelsen, altså bogstaverne H, U, N eller D. 2. Aktiviteten afsluttes, når motivationen er dalende. Eleverne placeres tilfældigt på figurbanen. Underviseren kan notere keywords, som bruges i de forskellige anvisninger, så eleverne har en skriftlig backup. Underviseren kan udfordre eleverne i mindre grupper med Simon says. Eleverne vælger selv de ord eller sætninger, de skal beskrive eller fortælle om. På holdene defineres, hvor mange gange den enkelte elev skal give anvisninger. Det kan bestemmes, at ikke alle elever skal løbe, men kun de pågældende elever som nævnes f.eks. Simon says: All the girls, run to a boy with the letter A in his name. Drenge og piger kan dyste mod hinanden, f.eks. Simon says: Touch a person who is nine years old. Hvis en pige kommer sidst, får drengene point og omvendt. 165

164 FIND LETTERS, MAKE WORDS KLASSETRIN ENGELSK - FIGURBANEN Eleven kan formulere sig med ord, udtryk og enkle sætninger. Eleven kan anvende korrekt grammatisk ordstilling. 4 x kegler 4 x whiteboard m/pen 1. Når aktiviteten sættes i gang, råber underviseren letters og alle eleverne, undtagen holdkaptajnerne, skal løbe ind på figurbanen for at erobre et bogstav ved at stille sig på det. Et bogstav er erobret, når en elev har en fod placeret på bogstavet. 2. Når alle elever har erobret et bogstav, skal holdkaptajnen løbe rundt blandt holdkammeraterne for at notere de bogstaver, de har erobret. Bogstaverne noteres øverst på holdets whiteboard, hvorefter eleverne går til en ny kegle på siden af figurbanen. 3. Når alle er på plads, råber underviseren igen letters, og eleverne skal nu finde et nyt bogstav. 4. Når alle elever har et nyt bogstav, indsamler holdkaptajnen endnu en gang holdets erobrede bogstaver og noterer dem. 5. Denne fremgangsmåde fortsætter i ca. fem runder. Dernæst samles hvert hold ved hver deres kegle, hvor de får tre minutter til at notere så mange engelske ord som muligt med alle de forbogstaver, de har erobret. 6. Hvis I arbejder med konkurrenceelementet afgøres aktiviteten ud fra, hvem der har dannet flest engelske ord med de indsamlede bogstaver. 7. Afslutningsvis skal hvert hold danne korte sætninger med hvert af de ord, de har fundet på. Der arbejdes med strukturen i sætningerne ved simpel opbygning af sætninger med subject, object og verb, f.eks. he walks in the park. En kegle placeres ca. på midten af hver af banens fire sider med ca. 2 meter til figurbanen. Eleverne inddeles i fire hold, hvor hvert hold udnævner en holdkaptajn. Eleverne fra hvert hold fordeler sig således, at de har holdkammerater stående ved alle fire kegler. Hver holdkaptajn får udleveret et whiteboard. Eleverne kan arbejde med forskellige ordgrupper, såsom farver, natur, krop, mad, dyr, højtider, kultur og andet genkendeligt fra elevernes hverdag. Hvis der arbejdes med forskellige ordgrupper, kan de ord, der findes, kombineres med korte præsentationer af de farver, der er valgt, kropsdelenes funktioner, madens oprindelse, dyrets levemåde mv. Eleverne kan arbejde med grundlæggende bøjningsformer af de ord, de har fundet på. 166

165 WORD SNAKE KLASSETRIN ENGELSK - FIGURBANEN Eleven kan formulere sig skriftligt og anvende korrekt stavning og sammensætning af ord. Eleven kan identificere bestemte ord og deres ordklasser samt anvende korrekt grammatik. 6 x kegler 6 x whiteboard m/pen 2 sæt bogstavterninger (4 konsonanter, 2 vokaler) Seks kegler placeres ca. to meter fra banen med ca. to meter mellem hver. Eleverne inddeles i seks hold, som placeres ved hver deres kegle. Hvert hold får udleveret et whiteboard og en bogstavterning. Terningen roterer således, at holdene ikke slår med den samme terning hver gang. Underviseren definerer på forhånd, hvor mange ord, der skal indsamles. 1. En elev fra hvert hold kaster med en bogstavterning. Hvis den lander på f.eks. bogstavet C, skal eleven løbe ind på figurbanen og hente C ved at røre bogstavet med foden. 2. Eleven løber retur til holdet, hvor de sammen finder på et engelsk ord, der starter med bogstavet C, f.eks. circus, som noteres på holdets whiteboard. 3. Herefter slår næste deltager på holdet med en ny bogstavering, som f.eks. lander på bogstavet W. Herefter henter denne elev bogstavet W, løber retur til holdet, hvor holdet sammen finder på et ord, som starter med bogstavet W. Det kunne f.eks. være ordet walk, som ligeledes noteres på holdets whiteboard. Nu har holdet noteret ordene circus og walk på deres whiteboard. 4. En ny bogstavterning kastes, og således fortsættes indtil et på forhånd aftalt antal ord er hentet. 5. Mark, Play & Learn logoet samt bogstaverne Æ, Ø og Å er jokere. Hvis holdenes terning lander på en af dem, kan de frit vælge et bogstav. 167

166 6. Når alle hold har hentet det aftalte antal ord, skal de inddeles i ordklasserne: Navneord Udsagnsord Tillægsord 7. Ordene fremlægges for klassen med en oversættelse samt den tilhørende ordklasse for det enkelte ord. 8. Underviseren spørger ind til, hvad der kendetegner de tre forskellige ordklasser. Alternativt kan denne opgave deles ud således, at to hold skal fremlægge navneord, to hold skal fremlægge udsagnsord, og to hold skal fremlægge tillægsord. Der kan hentes ord på tid. Der kan hentes ord fra en bestemt ordklasse, som skal bøjes. Øvelsen kan bestå i at kombinere ordklasser, som f.eks. udsagnsord med tillægsord, walk fast etc. Når forbogstavet i første ord er hentet, startes en ordkæde. Sidste bogstav i ordet er første bogstav i næste ord f.eks. Elephant Town Nose Ear osv. Der skal løbes til første og sidste bogstav i alle ord. Der kan arbejdes med sammensatte ord. Hvis circus er første ord, kan næste ord være clown. Hver gang første ord skal findes, skal holdene slå med terningen. Her gælder det om, at holdene skal danne så lange ordkæder som muligt og fremlægge disse for klassen. 168

167 QUESTIONS AND ANSWERS KLASSETRIN ENGELSK - FIGURBANEN Eleven kan stille og svare på spørgsmål både skriftligt og mundtligt. Eleven kan genfortælle tekster og anvende forskellige former for hjælpeverber. 8 x kegler 8 x whiteboard m/pen Underviseren forbereder en liste med engelske keywords, som eleverne skal stave og danne spørgsmål og svar til (Find eksempel på Otte kegler placeres ca. to meter fra figurbanen med ca. en meter mellem hver. Eleverne inddeles i otte hold, som placeres ved hver deres kegle. Hvert hold får udleveret et whiteboard. Hold 1 og 2 arbejder sammen, hold 3 og 4 arbejder sammen og så fremdeles. Underviseren informerer holdene om, at de skal opdele deres whiteboard i tre kolonner. Den midterste kolonne skal være smallere end de andre. Overskriften er hhv. 1) Question, 2) Keyword og 3) Answer. 1. En elev fra hvert af de ulige hold (hold 1, 3, 5 og 7) løber på samme tid til underviseren og får tre keywords. Disse keywords kan f.eks. stamme fra en tekst, eleverne har læst i klassen. Så snart eleverne er tilbage på deres hold, formidler de deres keywords videre til resten af holdet. Holdet taler i fællesskab om, hvordan ordet staves og noterer ordet ind i den rette kolonne på deres whiteboard. 2. I det øjeblik eleverne fra de ulige hold løber væk fra underviseren, løber en elev fra hvert af de lige hold op til underviseren for at få tre andre keywords. 3. Når alle eleverne er tilbage på deres hold, skal de først og fremmest løbestave deres nøgleord i den rækkefølge, de har noteret dem på deres whiteboard. 4. Hvis et af holdenes nøgleord er car, skal første elev fra holdet løbe til bogstavet C, markere med foden på bogstavet og løbe retur. Næste elev fra holdet løber til bogstavet A og så fremdeles. Alle tre nøgleord løbestaves i træk. 169

168 QUESTIONS AND ANSWERS 5. Når de ulige hold har løbestavet deres tre nøgleord, skal de formulere tre spørgsmål på engelsk med ordene, f.eks. What was the colour of the car? Spørgsmålene føres ind i den rette kolonne på deres whiteboard. Den samme procedure gælder for de lige hold. 6. Når alle hold har formuleret tre spørgsmål, skal de lige hold bytte whiteboard med de ulige hold og svare på hinandens spørgsmål. Besvarelserne af spørgsmålene uddybes med supplerende viden om bilen f.eks. bilens rolle i historien mv. 7. Næste runde foregår på samme måde, hvor det i stedet gælder om at formulere tre svar på engelsk, som det andet hold skal formulere et spørgsmål til. Hvis spørgsmålet f.eks. lyder What was the coulour of the car?, kunne et svar lyde således The colour of the car was green. 8. Aktiviteten fortsætter til alle underviserens keywords er opbrugte, og spørgsmål og svar er formuleret til alle keywords. Hvis der er tendens til snyd i klassen, skal der hentes et tal fra samme figur, hvor der hentes bogstaver. Tallet fungerer som kontrol og skal noteres ved bogstavet på whiteboardet. Holdene kan selv finde på keywords til aktiviteten ud fra rammer, som underviseren definerer. Det kan f.eks. være navneord eller tillægsord. Der kan stilles krav til, at spørgsmål og svar skal være i nutid, datid, førnutid og førdatid. 170

169 ROCK, PAPER, SCISSORS KLASSETRIN ENGELSK - FIGURBANEN Eleven kan identificere forskellige ordklasser. Eleven kan formulere sig skriftligt med fokus på begreber og grundlæggende bøjningsformer. 6 x kegler 8 x whiteboard m/pen 1 sæt markeringsbrikker m/bogstaver Asfaltkridt 1. Det gælder for holdene om at hente så mange bogstaver som muligt og danne så mange ord inden for hver af nedenstående tre kategorier: a) Navneord, som bøjes i ental og flertal b) Udsagnsord, som bøjes i nutid og datid og bydemåde c) Tillægsord, som gradbøjes i grundform, højere grad og højeste grad 2. Aktiviteten starter ved, at to elever fra hvert hold løber ind i RPS-zonen og begynder at dyste i rock, paper, scissors. 3. Eleverne skal sige rock, paper, scissors hver gang de dyster mod hinanden. To elever fra samme hold må ikke dyste mod hinanden. 4. Når en elev vinder i RPS, løber eleven ind på figurbanen og henter en markeringsbrik med et bogstav, som tages med tilbage til holdet. 5. Når en elev taber i RPS, kæmper eleven videre mod en ny elev, indtil denne eleven vinder og kan løbe ind på figurbanen. 6. Holdet noterer bogstavet på deres whiteboard. De elever, som står ved holdets kegle, begynder at danne ord med bogstavet, ud fra de anvisninger underviseren giver. 7. Så snart et bogstav er noteret på holdets whiteboard skal den næste elev løbe ind på figurbanen og lægge bogstavet på plads. Eleven forsætter videre ind i RPS-zonen, hvor eleven begynder at udfordre andre elever. 8. Der kan gennemføres tre runder, hvor holdene arbejder 5-7 minutter pr. kategori. 9. Aktiviteten afsluttes, når de tre runder er gennemført. Efterfølgende præsenterer holdene deres ord i plenum. Fem meter fra figurbanen tegnes en kridtstreg parallelt med figurbanen. Området mellem kridtstregen og figurbanen kaldes rock, paper, scissors zone (RPS-zone). Seks kegler placeres ca. to meter fra RPS-zonen med ca. to meter mellem hver. Markeringsbrikkerne placeres således, at bogstavet A lægges oven på figurbanens A, B oven på figurbanens B og så fremdeles. Eleverne inddeles i seks hold, som placeres ved hver deres kegle. Hvert hold får udleveret et whiteboard. Underviseren kan definere forskellige rammer, f.eks. at navneord skal være inden for bestemte kategorier, såsom dyr, steder, personer, frugt, ting etc. Når ordene er hentet, kan holdene danne sætninger med ordene evt. inden for et bestemt tema eller emne. 171

170 THE HUMAN WHEEL KLASSETRIN ENGELSK - FIGURBANEN Eleven kan finde og nævne kendte ord. Eleven kan anvende korrekt grammatik og vælge synonymer og antonymer. 8 x kegler 8 x whiteboard m/pen Asfaltkridt 1. Eleven, som er timeglas, tæller til 20 (nogle gange hurtigt, andre gange langsomt). 2. Når timeglasset går i gang, skal holdene begynde at løbe rundt i urets retning i et jævnt tempo, hvor alle kan følge med. Det er ikke tilladt at overhale andre hold, men der skal holdes et godt tempo. Holdene løber mellem kridtstregerne uden for figurbanen. 3. Når timeglasset har talt til 20, skal eleven råbe STOP, hvorefter alle hold stopper op. 4. Hvert hold står nu imellem to kridtstreger, som fører ind til et område på figurbanen, hvori der er 2-4 bogstaver. 5. Eleverne skal ud fra de bogstaver, der er i figuren, notere tre engelske verber i datid på deres whiteboard. Hvis et hold f.eks. står ud for figuren med bogstaverne M, Y og V, kan de f.eks. notere ordene made, yelled og voted på deres whiteboard. 6. Det er tilladt at benytte samme forbogstav flere gange. 7. Dette kan gentages fem runder, hvorefter holdene har noteret 15 ord på deres whiteboard. Timeglasset kan skiftes ud i hver runde. 8. Når underviseren stopper aktiviteten, skal holdene samles og forsøge at finde synonymer og antonymer for de ord, de har samlet. 9. Hvis det gavner motivationen, kan holdene få et point for hvert synonym og antonym, de kan finde til deres ord. 10. Resultaterne fremlægges for hinanden, og hold 1+2, 3+4, 5+6 og 7+8 skal notere det andet holds synonymer og antonymer. En to meter lang kridtstreg tegnes diagonalt fra hvert hjørne og væk fra figurbanen. En to meter kridtstreg tegnes ligeledes fra midten af hver langside og væk fra figurbanen. En kegle placeres for enden af hver kridtstreg. Eleverne inddeles i otte hold, som placeres ud for hver kegle ved hver deres kridtstreg. Hvert hold får udleveret et whiteboard. En elev udnævnes til timeglas og placeres i midtercirklen. Der kan arbejdes med nøgleord inden for en tekst, som klassen har arbejdet med eller skal i gang med. Der kan arbejdes med sætnings dannelse, fokus på forholdsord og/ eller adverbier etc. 172

171 TALTAVLEN - ENGELSK INDSKOLINGEN OG MELLEMTRINNET Numbers and colours 176

172 NUMBERS AND COLOURS KLASSETRIN ENGELSK - TALTAVLEN Eleven kan finde og anvende engelske tal og farver. Eleven kan anvende deres korrekte intonation og udtale. 6 x kegler 6 x talterninger Seks kegler placeres ca. fem meter fra taltavlen med ca. en meter mellem hver. Eleverne inddeles i seks hold, som placeres ved hver deres kegle. Hvert hold får udleveret en talterning. 1. Når aktiviteten sættes i gang, kaster hvert hold deres terning. Hvis et af holdenes terning lander på tallet 9, skal hele holdet sige tallet højt på engelsk, altså nine. Den forreste elev på holdet løber ind og stiller sig på tallet 9 og råber til holdet, hvilken farve tallet er opstreget med, f.eks. blue. 2. Så snart det er gjort, slår holdet med terningen på ny. Hvis terningen lander på tallet 6, skal holdet lægge de to tal sammen (9 + 6) og sige regnestykket og resultat højt, altså nine plus six is fifteen. Den næste elev på holdet løber ind og stiller sig på tallet 15. Eleven råber tallet fifteen samt hvilken farve tallet er opstreget med, f.eks. green. 3. Så snart eleven har stillet sig på tallet 15 og råbt tilbage til holdet, løber eleven, som står på tallet 9 tilbage til sit hold. Når eleven er tilbage kaster de terningen igen, og fortsætter efter samme procedure, indtil holdet kommer over tallet Holdene kan evt. notere tal og farver løbende på et whiteboard. Når aktiviteten er slut, skal alle hold fremlægge deres tal og farver på engelsk. Enten for hele klassen eller over for et andet hold. Sværhedsgraden kan sættes ned ved at lave en simpel stafet, hvor eleverne inddeles i fire hold. Eleverne skal løbe fra tallene 1 til f.eks. 20. En løber sendes af sted ad gangen. Eleverne kan støtte hinanden ved at blive enige om, hvad tallet, de skal ud til, hedder på engelsk, inden de sender deres løber af sted. Løberen råber tallet og evt. farven tallet er malet med, tilbage til holdet. Eleverne skal være opmærksomme på, at de kommer til at løbe tæt på hinanden, så der kan være stor risiko for at støde sammen. Der kan arbejdes med sætningsdannelse i forhold til formidling af, hvilke farver tallene er malet med, kombineret med et eksempel på, hvad der har samme farve. Det kunne f.eks. være ved hjælp af faste fraser, såsom The colour of number nine is blue as the sky, The colour of number fifteen is green as the grass m.v. Sammenligningerne skal være med forskellige ting, så eleverne får arbejdet med et så stort ordforråd som muligt. 176

173 TYSK

174 BOGSTAVBANEN - TYSK MELLEMTRINNET Schnell schreiben 181 Wörter tausch 182 Wort maschine 183 Hexe und Zauberer 184

175 SCHNELL SCHREIBEN KLASSETRIN TYSK - BOGSTAVBANEN Eleven kan skrive og stave enkle ord og udtryk. Eleven kan udtrykke sig i enkle sætninger i dialog med andre. 6 x kegler 6 x whiteboard m/pen 1 sæt bogstavterninger (2 konsonanter og 1 vokal) Ä, ö og ü kan erstatte æ, ø og å, mens β kan tilføjes en af konsonantterningerne Seks kegler placeres ca. to meter fra banen med ca. to meter mellem hver. Eleverne inddeles i seks hold, som placeres ved hver deres kegle. Hvert hold får udleveret et whiteboard. 1. Alle hold skal slå med en af bogstavterningerne, før aktiviteten starter. 2. Lad os forestille os, at et hold har slået bogstavet A. Alle eleverne på holdet løber til bogstavet A på bogstavbanen, hvor de sammen finder på tre tyske ord, som starter med A. De tre ord noteres på holdets whiteboard. 3. Holdet løber tilbage til deres kegle, kaster terningen på ny, hvorefter et nyt bogstav fremkommer. Eleverne løber til det nye bogstav, og tre ord dannes og så fremdeles. 4. Når en på forhånd aftalt tid er gået, f.eks. 10 minutter, afsluttes aktiviteten. 5. Underviseren samler klassen og holdene videreformidler de ord, de har fundet på. Ordene kan evt. føres ind i en fælles ordbog. Hvis ordforrådet endnu ikke er så stort, kan rammerne udvides således, at holdene blot skal finde tyske ord, som indeholder det bogstav, de slår med terningen. Alternativt kan de benytte ordbøger, lærebøger eller andre former for opslagsværker. Alle hold kaster en terning, men må først løbe til bogstavet på signal fra underviseren. Ude på bogstavet har holdene et minut til at notere så mange ord som muligt på deres whiteboard. Når tiden er gået, skal de løbe tilbage til keglen, hvor alle hold slår med en terning igen, og aktiviteten fortsætter. Når der er dystet et passende antal omgange, samles alle, og de enkelte hold præsenterer deres ord. Det hold, som har indsamlet flest ord har vundet. En variant kunne være, at alle ord fremlægges for underviseren efter hver runde. 181

176 WÖRTER TAUSCH KLASSETRIN TYSK - BOGSTAVBANEN Eleven kan give et forståeligt budskab mundtligt. Eleven kan modtage, forstå og handle ud fra enkle instruktioner og budskaber. Eleven kan forså hovedindhold og andre væsentlige detaljer. Kegler til overflødige bogstaver Der skal være det samme antal ledige bogstaver, som elever i klassen. Der lægges en kegle oven på de bogstaver, der er overskydende. Det kunne passende være de knap så hyppige bogstaver, såsom X, Y og ß. Eleverne stiller sig ved hver sit bogstav på bogstavbanen således, at alle ledige bogstaver nu er optaget. 1. Hver runde begynder med en fast frase, som lyder Alle mit tauschen. Frasen råbes højt, så alle kan høre det. 2. F.eks. kunne underviseren starter med at give en ordrer alle mit Schuhen tauschen. Derefter skal alle elever med sko på løbe væk fra det bogstav, de står på for at finde et nyt bogstav. 3. Når alle har fundet et nyt bogstav, spørger underviseren om nogen har fundet på en ny ordre, som starter med det forbogstav, de står på. 4. Hvis en elev f.eks. står på bogstavet T, kan eleven råbe følgende ordre alle mit Tieren zu Hause tauschen, hvorefter alle, som har dyr derhjemme, finder et nyt bogstav at stå på. 5. Der kan spilles med, at den, der råber en ordre, ligeledes oversætter ordren, for at sikre at alle forstår sætningen. Der kan arbejdes med forskellige begreber eller temaer Das Jahr Alle, die im Januar Geburtstag haben, tauschen Die Freizeit Alle, die Fussball spielen, tauschen Die Farben Alle, die blaue Augen haben, tauschen Das Essen Alle, die Pommes mögen, tauschen Fernsehprogramm Alle, die X-factor sehen, tauschen. Underviseren kan løbende stille spørgsmål til eleverne, om nogen kan et tysk verbum med det bogstav, de står på. Betydningen af bogstaverne kan tages ud af aktiviteten, så det kun er underviserens anvisninger, der betyder, om den enkelte elev skal løbe. F.eks. råbes alle mit blondem Haahr tauschen, hvorefter det er alle med blond hår, som skifter bogstaver. 182

177 WORTMASCHINE KLASSETRIN TYSK - BOGSTAVBANEN Eleven kan skrive enkle ord og sætninger i korrekt ordstilling. Eleven kan sammenligne egen kultur med andre sprog. Eleven kan efterligne og gentage tyske ord og udtryk. 6 x kegler 6 x whiteboard m/pen 1. Underviseren sætter rammerne for, hvilket fokus eleverne skal have på opgaven. Udgangspunktet er, at holdene skal finde på så mange tyske ord som muligt med de 20 bogstaver, de skal indsamle. 2. Holdene må gerne indsamle flere af samme bogstav. Det giver mulighed for at danne ord, hvor et bogstav indgår flere gange. 3. Når aktiviteten sættes i gang, skal en elev fra hvert hold løbe ud på bogstavbanen for at hente et bogstav. 4. Hvis den første elev på et af holdene løber til bogstavet D, skal eleven røre bogstavet med foden, løbe retur til holdet og notere bogstavet D på deres whiteboard. 5. Næste elev løber af sted til et nyt eller samme bogstav, afhængig af hvad holdet har besluttet. 6. Så snart et af holdene har indsamlet 20 bogstaver, sættes tiden i gang. 7. Alle hold har nu fem minutter til at finde på så mange tyske ord som muligt. 8. Det er ikke tilladt at genbruge bogstaver i samme ord, med mindre der er indsamlet to af samme slags. 9. Når en på forhånd aftalt tid er gået, afsluttes aktiviteten, og eleverne fremlægger i plenum deres resultater. Seks kegler placeres ca. to meter fra banen med ca. to meter mellem hver. Eleverne inddeles i seks hold, som placeres ved hver deres kegle. Hvert hold får udleveret et whiteboard. Eleverne skal danne korte sætninger med deres ord og dernæst bøje dem. Eleverne skal lave selvvalgte kategorier, hvor de forskellige ord kan indgå. Der kan tematiseres i ordgrupper, navneord, udsagnsord, korte sætninger med frit genbrug af de indsamlede bogstaver mv. Markeringsbrikker m/bogstaver kan placeres oven på de opstregede bogstaver på bogstavbanen. Hver gang en elev henter et bogstav, skal markeringsbrikken m/bogstavet tages med. Det betyder, at et hold ikke kan hente et bogstav, hvis markeringsbrikken m/bogstavet er taget af et andet hold. Den næste elev, som løber, lægger bogstavet på plads, inden et nyt bogstav hentes. 183

178 HEXE UND ZAUBERER KLASSETRIN TYSK - BOGSTAVBANEN Eleven kan præsentere nære emner selvstændigt. Eleven kan udtrykke sig forståeligt og med korrekt ordstilling. 4 x mærkebånd To fangere, die Hexe und der Zauberer udpeges og tager hver to mærkebånd på, som danner et kryds over bryst og ryg. Resten af eleverne fordeler sig tilfældigt på bogstavbanen. 1. Die Hexe und der Zauberer beslutter sig for, hvilket dyr de hver især forvandler de andre elever til, når de fanger dem. 2. I fællesskab med underviseren finder de ud af, hvad dyret, de har valgt, hedder på tysk. Vi tager udgangspunkt i, at die Hexe vælger at forvandle eleverne til Affen. Der Zauberer beslutter sig for at forvandle eleverne til Fröchen, hvorefter fangelegen begynder. 3. Når en elev bliver fanget, forvandles eleven til en abe af die Hexe eller en frø af der Zauberer og skal efterfølgende agere som hhv. en abe eller en frø. 4. En forvandlet elev skal hen til et bogstav, finde på et ord på tysk og oversætte det til dansk. Ved bogstavet stiller eleven sig med spredte ben og venter på, at en anden elev forsøger at ophæve forvandlingen. Ophævelse af forvandlingen foregår ved, at en af de andre elever placerer sig mellem benene på den, der er fanget. Her siger den fangede sit tyske ord højt og oversætter det til dansk. Begge elever har helle, mens det foregår. Det er dog kortvarigt, og kan ophæves af underviseren, hvis det trækker for meget ud. 5. Fangerne bliver ved med at fange de andre elever, indtil underviseren råber nye fangere. To nye elever, som underviseren har aftalt det med, råber, hvilke dyr de kan forvandle de andre elever til. F.eks. Hund og Kuh, hvorefter aktiviteten fortsætter. 6. Aktiviteten fortsætter, indtil alle, der har et ønske om at være fangere, har prøvet at være enten die Hexe oder der Zauberer. 7. Afslutningsvis kan elever og underviser i fællesskab remse alle de forskellige dyrenavne op, som eleverne har valgt, og herunder fokusere på f.eks. repetition, udtale og ordgruppe, alt efter hvilket tema der blev arbejdet med. 1. Eleverne kan arbejde videre med temaet i hold. F.eks. kan de notere flere dyr på tysk og lave forskellige korte sætninger med de forskellige dyr. 2. Der kan arbejdes med forskellige ordgrupper og beskrivelse af ordene i ordgruppen ved faste fraser. F.eks. hvilke interesser elevernes familiemedlemmer har, hvorefter de skal svare og fortælle i korte vendinger. 3. Når en elev befrier en anden elev, skal de sammen tælle til 10 højt på tysk, før eleven er befriet. 184

179 FIGURBANEN - TYSK MELLEMTRINNET Dänemark gegen Deutschland 187 Pinguin - golf 189 Buchstaben suchen, Wörter schreiben 190 Buchstabe verfolgen 191

180 DÄNEMARK GEGEN DEUTSCHLAND KLASSETRIN TYSK - FIGURBANEN Eleven kan stave enkle ord og udtryk og oversætte ord fra dansk og omvendt. Eleven kan formulere sig mundtligt og præsentere resultater. 13 x kegler 4 x whiteboard m/pen 2 sæt bogstavterninger (4 konsonanter og 2 vokaler) Ä, ö og ü kan erstatte æ, ø og å, mens β kan tilføjes en af konsonantterningerne Fire kegler placeres ca. to meter fra figurbanens fire hjørner. Ni andre kegler anbringes oven på tallene i figurbanen. Eleverne inddeles i to hold, hvoraf det ene er Dänemark, og det andet er Deutschland. De to hold inddeles yderligere i to hold, så der nu er to danske hold og to tyske hold. Hvert hold får udleveret et whiteboard. Dänemark placeres i hvert deres hjørne af figurbanen, diagonalt i forhold til hinanden. Deutschland placeres i de to andre hjørner. Dänemark får udleveret et sæt bogstavterninger, som fordeles med to bogstavterninger hos det ene hold og en bogstavterning hos det andet hold. Deutschland fordeler på samme måde et sæt bogstavterninger mellem deres to hold. På alle fire hold laver eleverne en rækkefølge, i forhold til hvem og hvornår de skal løbe. 1. Aktiviteten går ud på, at hvert hold fra hhv. Dänemark og Deutschland skal arbejde sammen. 2. Første elev på alle fire hold starter med at kaste en bogstavterning for at begynde aktiviteten. 3. Det bogstav, som fremkommer, noteres på holdets whiteboard, f.eks. bogstavet H. Eleven løber med det samme ind på figurbanen, henter H ved at røre bogstavet med foden og løber retur til sit hold. Dernæst fortsætter eleven med at løbe med uret rundt om figurbanen, indtil eleven kommer til det andet danske hold. 4. Alt imens skal det hold, eleven lige er løbet fra, hurtigst muligt finde et dansk ord, som begynder med H, f.eks. hest. Ordet oversættes til tysk Pferd og noteres både på dansk og tysk på holdets whiteboard. 187

181 DÄNEMARK GEGEN DEUTSCHLAND 5. Når eleven er fremme ved det andet danske hold, informerer eleven om at have slået bogstavet H, hvorefter det hold ligeledes skal notere bogtavet og finde et dansk ord med bogstavet H. Det kunne f.eks. være hund, som også oversættes til tysk og noteres på deres whiteboard. Det må gerne være samme ord. 6. Eleven, der netop er ankommet til sit makkerhold, bliver på holdet, til det igen bliver elevens tur til at løbe. På den måde vil der være en fast rotation mellem de to danske hold og de to tyske hold eleverne imellem. 7. Det er først tilladt for næste elev på et hold at slå med terningen og løbe ind på banen, når: Holdet enten er kommet på et dansk ord med den tyske oversættelse, eller hvis de har opgivet at finde på noget med bogstavet. 8. De tyske hold har samme opgave blot omvendt. De skal først finde et ord på tysk og derefter oversætte det til dansk osv. 9. Der må kun noteres et ord pr. bogstav for hvert af de fire hold, medmindre holdet har slået samme bogstav flere gange. Slår holdet f.eks. bogstavet S tre gange, så er det også tilladt at have noteret tre danske ord med tysk oversættelse eller omvendt, tre gange. 10. Mark, Play & Learn logoet på bogstavterningerne fungerer som jokere og kan frit vælge et bogstav. 11. Aktiviteten afsluttes, når en på forhånd aftalt tid er gået. Skal I finde en vinder, kunne det være det hold med flest korrekte tyske ord. Hvis et ord er stavet forkert, tæller det ikke med i den samlede stilling. 12. Når dysten er færdig samles holdene, som hver præsenterer deres valg af ord. Hvis det bliver nødvendigt med en kontrolfunktion af, hvorvidt eleverne er inde på banen for at hente bogstavet eller ej, kan hvert hold få tildelt 10 ærteposer i en bestemt farve. For hver gang et hold skal hente et bogstav, skal eleven lægge en ærtepose ved siden af det bogstav, der hentes. I denne udgave kan der spilles til et af holdene har brugt alle deres ærteposer. Eleverne skal løbe en hel omgang, hvis presset på holdene bliver for stort i forhold til at finde på ord og oversætte dem. Konsekvensen er, at de to danske og tyske hold ikke kommer til at arbejde sammen om at danne ord, og rotationen mellem eleverne forsvinder. Terningerne kan rotere efter f.eks. fem omgange mellem alle hold for at få forskellige bogstaver. Der kan være regler for, hvilke ord der skal hentes. F.eks. ord fra hverdagen. Eleverne skal i stedet finde på hele ord, hvor bogstavet blot behøver at indgå i ordet. 188

182 PINGUIN - GOLF KLASSETRIN TYSK - FIGURBANEN Eleven kan stave og skrive forskellige ord og udtryk. Eleven kan genkende ord fra eget sprog. Eleven kan formulere sig mundtligt. 6 x whiteboard m/pen 6 x ærteposer 6 x pingviner 1. Når aktiviteten sættes i gang, skal eleverne notere tre tyske ord, som starter med et af de bogstaver, som er i den figur de står i. 2. Når et hold har noteret tre tyske ord på deres whiteboard, skal de kaste deres pingvin ind i en ny figur tilsvarende den de står i (hhv. cirkel, trekant eller firkant). Det vil sige: Holdet, der starter i cirklerne først, skal igennem alle tre cirkler, før de går videre til næste figur. Holdet i trekanterne skal igennem alle trekanterne først. Holdet, der starter i firkanterne, skal igennem alle firkanterne først. 3. Rækkefølgen går fra cirkler til trekanter og til firkanter (kan huskes på nul, tre og fire kanter). 4. Hver gang der skiftes figur, skal holdet kaste deres pingvin ind i den næste figur, de er på vej til. Hvis deres pingvin lander uden for figuren, der kastes efter, skal en ny elev fra holdet gøre et forsøg. Når de rammer ind i den figur, de sigter efter, løber de til den nye figur og begynder at finde på tre tyske ord med bogstaver, de finder i figuren. 5. Hvis pingvinen ikke rammer inden for de tre første kast, må holdene benytte deres ærtepose i stedet. 6. Hvis de rammer en elev fra et andet hold, er det bare ærgerligt. En ny elev på holdet må gøre et forsøg. 7. Hvis eleven, der rammes, derimod bloker med vilje, er det en anden sag. I dette tilfælde tæller det automatisk, at holdet landede i den ønskede figur. Hvis elever blokerer med vilje flere gange, kan underviseren vælge at sende elevens hold en figur tilbage. 8. Holdene er færdige, når de har været igennem alle ni figurer på figurbanen. 9. Holdene mødes på midten af banen, hvor de fremlægger deres ord i plenum. Eleverne inddeles i seks hold. Hvert hold får en pingvin, en ærtepose og et whiteboard. Holdene fordeler sig i hhv. to cirkler, to firkanter og to trekanter på figurbanen. Der kan arbejdes med alle tænkelige temaer, genrer, tekster, tysk grammatik mv. Det kan være danske ord, som findes ved hjælp af ordbøger og oversættes til tysk. Eleverne kan løbe på mange forskellige måder for at gøre det lidt sjovere og mere udfordrende (f.eks. krabbegang, baglæns, hoppe med samlede ben, på et ben, på holdet kan de hoppe over hinanden und so weiter). Holdet skal finde på tre ord med forskellige forbogstaver i den figur, de er placeret i og efterfølgende sortere dem i ordklasser mv. Eleverne præsenterer deres resultater for klassen. Ordene kan noteres i en klassens ordbog, som eleverne selv udarbejder. 189

183 BUCHSTABEN SUCHEN, WÖRTER SCHREIBEN KLASSETRIN TYSK - FIGURBANEN Eleven kan skrive enkle ord og udtryk med forståelig intonation. Eleven kan anvende korrekt ordstilling og formulere sig i sætninger. 4 x kegler 4 x whiteboard m/pen 1. Så snart aktiviteten sættes i gang, skal hver elev skynde sig ind på figurbanen for at erobre et bogstav. Et bogstav er erobret, når man står på bogstavet med en fod. 2. Når alle har fundet et bogstav, skal holdkaptajnen løbe rundt blandt holdkammeraterne for at notere de bogstaver, de har erobret. Bogstaverne noteres øverst på holdets whiteboard, hvorefter eleverne går tilbage til den kegle, de startede ved. 3. Når alle er på plads, råber underviseren buchstaben, og eleverne skal nu finde et nyt bogstav. 4. Når alle elever har et bogstav, indsamler holdkaptajnen endnu en gang holdets erobrede bogstaver og noterer dem. 5. Samme fremgangsmåde fortsættes i et passende antal omgange, hvorefter alle hold går til deres kegle. 6. Her får de her tre minutter til at notere så mange tyske ord som muligt med alle de bogstaver, de har erobret. 7. Hvis der arbejdes med konkurrencemomentet afgøres aktiviteten ud fra, hvem der har dannet flest tyske ord med de bogstaver, de har erobret. 8. De ord, de forskellige hold har fundet på, kan evt. samles i en fælles ordbog, så alle elever får glæde af dem. En kegle placeres ca. på midten af hver af banens fire sider med ca. to meter til nærmeste figur. Eleverne inddeles i fire hold, som placeres ved hver deres kegle. Hvert hold får udleveret et whiteboard. Hvert hold udnævner en holdkaptajn. Eleverne kan arbejde med forskellige ordgrupper såsom farver, natur, krop, mad, dyr, familie, højtider mv. Hvis der arbejdes med forskellige ordgrupper, kan de ord, der findes, kombineres med korte præsentationer på tysk f.eks. om farver i naturen, kropsdelenes funktioner, madens oprindelse, dyrets levemåde og lign. Evt. med støtte fra oplysninger hentet på internettet eller fra anden litteratur. Eleverne kan arbejde med de tre hjælpeverber sein, haben og werden i nutid eller anden form for grammatisk fokus. Hvis højere intensitet ønskes, kan eleverne sættes til at løbestave deres fundne ord. Der kan skiftes holdkaptajn efter hver omgang, så alle elever på holdet får ansvar for at notere bogstaver på holdets whiteboard. 190

184 BUCHSTABEN VERFOLGEN KLASSETRIN TYSK - FIGURBANEN Eleven kan stave og anvende korrekt grammatik. Eleven kan bruge sproget og gennemføre korte dialoger. Eleven kan efterligne og gentage tyske ord og udtryk. 17 x kegler 8 x whiteboard m/pen 1. Underviseren nævner en ordgruppe, som hvert hold skal finde fem ord fra. I dette eksempel arbejder vi med ordgruppen Der Körper, hvor holdenes opgave er at finde fem tyske ord for fem forskellige kropsdele, f.eks. Kopf, Beine, Knie, Rück und Hand. 2. Efterhånden som holdene finder på et tysk ord for en kropsdel, skal de løbestave ordet, et bogstav ad gangen. Det foregår på følgende måde: En elev fra holdet løber ind på banen, finder bogstavet K i Kopf og ser hvilket tal, der er en del af den figur, hvor bogstavet K er i. Når eleven kommer tilbage til sit hold, noteres tallet 1 under bogstavet K. Næste elev løber ind for at finde ud af hvilket tal, der er i samme figur som bogstavet O og så fremdeles. Der løbes, indtil de har løbestavet alle deres fem tyske ord og noteret de tal, der er i den pågældende figurer. 3. Det er op til det enkelte hold, om de vil finde alle deres tyske ord først, skrive dem på deres whiteboard og dernæst begynde at løbestave dem, eller om de finder på et ord ad gangen, løbestaver det og derefter finder på et nyt ord. 4. Aktiviteten slutter, når holdene har løbestavet alle deres fem ord og noteret et tal under hvert bogstav. 5. Holdene skal fremlægge deres resultater i plenum. Otte kegler placeres ca. to meter fra banen med ca. to meter mellem hver. En kegle placeres oven på hver af de ni tal på figurbanen. Eleverne inddeles i otte hold, som placeres ved hver deres kegle. Hvert hold får udleveret et whiteboard. Underviseren nævner en række tyske ord, som hvert hold noterer under hinanden på deres whiteboard. Når aktiviteten sættes i gang, skal holdene finde på ord, der rimer med de tyske ord. Derefter løbestaver eleverne de ord, der rimer og finder de tal, som er i samme figur. Alternativt skal eleverne finde tallene for et ord ad gangen og et bogstav ad gangen, samt i den rækkefølge underviseren har nævnt dem. Der kan arbejdes med mange andre emner, såsom tal, farver, dyr, familien, mit værelse mv. Der kan også arbejdes med verberne sein, haben und werden i sætningsdannelser. Ordene kan noteres i en Klassens grammatikbog, som eleverne selv udarbejder. 191

185 TALTAVLEN - TYSK MELLEMTRINNET Zahlen und farben 193 Gerade oder ungerade 194

186 ZAHLEN UND FARBEN KLASSETRIN TYSK - TALTAVLEN Eleven kan genkende og udtale tyske tal og farver. Eleven kan anvende viden om sprogets opbygning, ordstilling, ordklasser og verbernes former. 6 x kegler 6 x talterninger 1. Aktiviteten sættes i gang ved, at hvert hold kaster deres terning. Hvis terningen lander på, f.eks. tallet 9, så skal hele holdet sige tallet højt på tysk (Neun). 2. Derefter løber den forreste elev på holdet ud og stiller sig på tallet 9 på taltavlen. Her råber eleven tilbage til holdet, hvilken farve tallet 9 er malet med, f.eks. blau. 3. Holdet slår med terningen på ny. Hvis terningen denne gang lander på tallet 6, skal holdet lægge de to tal sammen (9 + 6), sige regnestykket og resultatet højt Neun + sechs ist fünfzehn. 4. Herefter løber den næste elev på holdet ud og stiller sig på tallet 15 på taltavlen og råber, hvilken farve tallet 15 er malet med, f.eks. grün. 5. Så snart eleven har stillet sig på tallet 15 og råbt farven, som tallet er malet med, løber eleven, som står på tallet 9, tilbage til sit hold. 6. Når eleven er tilbage kastes terningen igen, og de fortsætter efter samme procedure, indtil holdet kommer over tallet Efterfølgende kan der arbejdes med sætningsdannelse i forhold til formidling af, hvilke farver tallene er malet med, kombineret med et eksempel på hvad der har samme farve. Det kunne være ved hjælp af faste fraser som Nummer neun s Farbe ist blau, wie der Himmel, Nummer fünfzehn s Farbe ist grün, wie das Gras etc. Sammenligningerne skal være med forskellige ting. Seks kegler placeres ca. fem meter fra taltavlen med ca. en meter mellem hver. Eleverne inddeles i seks hold, som placeres ved hver deres kegle. Hvert hold får udleveret en talterning. Sværhedsgraden kan sættes ned ved at lave en simpel stafet. Eleverne inddeles i fire hold. En elev ad gangen løber, til et hold når tallet 20. Eleverne støtter hinanden ved at blive enige om, hvad tallet, de skal ud til, hedder på tysk, inden de sender deres løber af sted. Løberen råber tallet og evt. farven tallet er malet med. 193

187 GERADE ODER UNGERADE KLASSETRIN TYSK - TALTAVLEN Eleven kan genkende og udtale tyske tal og farver. Eleven kan anvende viden om sprogets opbygning, ordstilling, ordklasser og verbernes former. 4 x pingviner Asfaltkridt På taltavlens to sidelinjer tegnes en bane med en midterlinje, som kører fra midten af sidelinjerne og ca meter væk fra taltavlen. Hvis ikke det kan lade sig gøre at tegne den i fuld længde, kan den tegnes, så langt det er muligt. Eleverne inddeles i fire hold. To hold placerer sig på venstre side af taltavlen, mens de to andre placerer sig på højre side. Holdene fordeler sig således, at der står et hold på hver sin side af taltavlens midterlinje. Hvert hold udnævner en pingvinkaster, som stiller sig tæt ved taltavlen. Underviseren bestemmer på forhånd, hvilken side af midterlinjen der er gerade tal og hvilken side, der er ungerade tal. Underviseren kan evt. skrive bogstaverne G og U på hver sin side af midterlinjen efter behov. 1. Aktiviteten går ud på, at pingvinkasteren kaster pingvinen højt op i luften mod midten af taltavlen, så den lander på et tal. 2. Hvis pingvinen f.eks. lander på tallet 36 råber pingvinkasteren tallet højt på tysk sechs und dreissig og nu gælder det for holdene om at reagere på, om tallet er gerade oder ungerade. 3. I dette tilfælde skal eleverne, der er gerade, forsøge at fange dem som er ungerade, inden de når ned bag deres egen baglinje. 4. Der gives et point, for hver elev der fanges. 5. Efter hver runde løber de elever, der blev fanget stille og roligt, uden for banen og gør sig klar til en ny omgang. 6. I næste omgang udpeges en ny pingvinkaster og aktiviteten fortsætter. Opgaven som pingvinkaster går på skift mellem holdene. 7. Aktiviteten afsluttes, når alle har været pingvinkastere eller efter et på forhånd aftalt antal runder. 1. Ved elevernes første møde med de tyske tal kan underviseren definere, hvilke tal der annonceres ved blot at råbe et tal mellem 1-10, siden 1-20 og efterhånden som de når til at kunne tælle fra 1-100, kan pingvinen introduceres. 2. Der kan spilles med, at eleverne skifter hold, når de fanges. I denne udgave spilles aktiviteten, indtil alle elever er på det ene hold, hvorefter de opdeles i to lige store hold og begynder forfra. 3. Ønskes det, kan banen gøres større eller mindre alt efter behov. 194

188 BOGSTAVBANEN w g æ å b m ä t p x h e n ø f s j c i v o ö r d ü ᵦ u q z l k y a 195

189 L E G P Å S T E R G FIGURBANEN 196 a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v x y z æ ø å ü ä ö ᵦ w

190 L E G P Å S T E R G TALTAVLEN

191 LITTERATURLISTE (1) Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling (2016). Den nye folkeskolereform. (2) Slutrapport for Leg på streg#1 (2014). Nordea Fonden og Kræftens Bekæmpelse. (3) Howard Gardner and Thomas Hatch Source (1989). Multiple Intelligences Go to School: Educational Implications of the Theory of Multiple Intelligences Author(s): Educational Researcher, Vol. 18, No. 8 (4) Halling, Anders m.fl. (2005). Bolden i spil teambold i teori og praksis, Syddansk Universitetsforlag, Odense og Hovgaard, Mads (2009). Aktivitetshjulet en model til beskrivelse, analyse og udvikling af aktiviteter. (5) Undervisningsministeriet i samarbejde med UCC, VIAUC, UC Sjælland og Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet (2014). styret undervisning i folkeskolen. (6) Klarlund P. Bente, Andersen, Lars Bo m. fl. (2016). Fysisk aktivitet læring, trivsel og sundhed i folkeskolen, en rapport fra Vidensråd for Forebyggelse. (7) Nye vaner Nye veje, Roskilde Kommune, Sundhedsstyrelsens Kommuneplan mod overvægt en evaluering. (8) Morgen, C. S. et al. (2013). Trends in prevalence of overweight and obesity in danish infants, children and adolescents are we still on a plateau. P LoS One, 8(7), e (9) Sundhedsstyrelsen (2014). Opsporing af overvægt og tidlig indsats for Børn og Unge i skolealderen. (10) Rasmussen, M., Due P. (red.) (2011). Skolebørnsundersøgelsen 2010, Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. (11) Donnelly, J. E. & Lambourne K. (2011). Classroom-based physical activity, cognition and academic achievement. Preventive medicin, 53, S36-S42. (12) Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning Fysisk aktivitet og læring en konsensuskonference: -en-konsensuskonference# (13) Singh, A. et al. (2012) Physical activity an performance at school: a systematic review of the litterature including a methodological quality assessment. Archives of pediatrics & adolescent medicine, 166(1), (14) Meyer, U. et al. (2014). Long-term effect of a school-based physical activity program (KISS) on fitness and adiposity in children: A cluster-randomized controlled trial. PloS one, 9(10). (15) Daniels, S. R. et al. (2015). Overweight in children and adolescents pathophysiology, consequenses, prevention, and treatment. Cirkulation, 111(15),