Statusbeskrivelse fra Søndersøskolen april 2015

Transkript

1 Statusbeskrivelse fra Søndersøskolen april 2015 Skolebestyrelsen på Søndersøskolen har i foråret 2015 gennemført en spørgeskemaundersøgelse, hvor forældres, elevers og medarbejderes oplevelse af implementeringen af skolereformen på Søndersøskolen er undersøgt. Resultatet af denne undersøgelse skal danne baseline for opfølgning for området de kommende år. Resultatet af denne undersøgelse indgår i skolens statusbeskrivelse og vedlægges som bilag. Fra undervisning til læring, status: I skoleåret 14/15 har hele skolens pædagogiske personale deltaget i et kompetenceudviklingsforløb: Læringsledelse, med fokus på at udvikle dette meget centrale område i skolereformen. Status er således, at opmærksomheden på vigtigheden af elevernes læringsudbytte er væsentligt skærpet, og at der er en meget synlig bevægelse i gang i forhold til at flytte fokus fra hvad der skal undervises i, i timerne til hvad eleverne skal lære i de enkelte undervisningsforløb. Se i øvrigt Den gode historie fra Søndersøskolen på dette område. Lærer / pædagog samarbejdet På Søndersøskolen har der gennem flere år været et rigtig godt samarbejde mellem lærere/pædagoger omkring inklusionsopgaver. Hos os er pædagogerne med i den understøttende undervisning og studietid (lektiecafé) i indskolingen. På mellemtrinnet deltager pædagogerne i studietiden på 4. og 5. årgang. I resten af skoleforløbet har vi pædagoger med omkring valgfag i madkendskab og idræt. Det er en udfordring for pædagogerne at gennemføre understøttende undervisning og studietid da lærerne har haft svært at finde tid til at samarbejde med pædagogerne omkring disse områder. Men fra begge faggrupper gøres der en ihærdig indsats for at få det til at fungere. I det kommende skoleår vil vi i højere grad tænke pædagogerne ind omkring den understøttende undervisning og lærerne i højere grad omkring varetagelse af studietiden. Tidligere fremmedsprog: Engelsk fra 1. klasse og 2. fremmedsprog (tysk/fransk) fra 5. klasse Denne tidligere sprogstart er løbet godt i gang og vi får fortsat positive tilbagemeldinger fra lærere, elever og forældre. Det har været en udfordring at få uddannede fransklærere til mellemtrinnet, men vi har løst det ved at lade udskolingslærere være med omkring melletrinnet på 5. og 6. årgang og så skal en lærer fra mellemtrinnet i gang med at tage linjefag eller tilsvarende i fransk. Vi har på 5. årgang afprøvet først at starte tysk/fransk til jul, og så til gengæld give eleverne to timer om ugen. For eleverne har det fungeret tilfredsstillende. Lektiehjælp og faglig fordybelse på Søndersøskolen kalder vi lektiehjælp for Studietid

2 Elever, forældre og medarbejdere er generelt meget positive over for dette element i skolereformen. Eleverne oplever dog, at der ikke altid er hjælp nok at få i studietiden, og at der ikke altid er arbejdsro i studietiden. Der er desuden et ønske fra forældresiden om at få mere fokus på faglig fordybelse som en del af studietiden, samt en højere grad af anvendelse af lærerressourcer i studietiden. Tilbagemeldingen fra medarbejdersiden har været, at studietiden primært har været brugt til, at eleverne kan arbejde med deres lektier, og i mindre grad til den faglige fordybelse, uafhængig af lektierne. Der har været udfordringer i forhold til organisering af studietiden, ligesom en del lærere oplever, at der ikke har været tilstrækkelig forberedelsestid til studietiden og den faglige fordybelse. Det har desuden været en udfordring for medarbejderne, hvis de faglige kompetencer på fagområderne ikke er til stede. Det har været positivt, at vi på skolen har udarbejdet et skriv til alle om formålet med studietiden og rammerne herfor. Det har været problematisk at studietiden i år er frivillig, fordi det begrænser hvilke lektier og hvilken faglig fordybelse, der kan igangsættes. Studietiden har været fordelt på for mange personer, så det har været svært at få aftaler om sammenhæng mellem lektier og faglig fordybelse. Det har været en udfordring for pædagogerne at have studietid, hvis de ikke er en del af den sammenhængende dagligdag og hvis de faglige kompetencer på fagområderne ikke er til stede Tiltag omkring Studietiden for næste skoleår: For at sikre en bedre faglig støtte og hjælp til eleverne i studietiden, vil det i det kommende skoleår alene være lærere, der varetager studietiden Studietiden vil i det kommende skoleår ikke altid ligge som afslutning på en skoledag, som det gør i år, fordi det i indeværende skoleår har været et frivilligt tilbud. Det betyder, at personalegruppen omkring den enkelte årgang mere fleksibelt selv kan beslutte, hvor elever og voksne sammen får det bedste udbytte af placeringen af studietiden i løbet af skoledagen Det faktum, at studietiden fra det kommende skoleår bliver obligatorisk for alle elever vil også betyde, at man særligt omkring den faglige fordybelse, bedre kan koble og sammentænke det med den almindelige undervisning Endelig vil ledelsen sikre, at lærerne får mere tid til at forberede studietiden og den faglige fordybelse Motion og bevægelse - gennemsnit 45 minutters dagligt bevægelse Elever, forældre og medarbejdere er generelt meget positive omkring dette element i reformen. En del elever og forældrene giver udtryk for, at de oplever, at der mangler bevægelse i timerne i forhold til de krav til bevægelse, der stilles efter skolereformen. Medarbejdergruppen oplever, at bevægelse i undervisningen medtænkes, men at lærerne nok ikke er tilstrækkelig skarpe omkring definitionen af, hvornår der er tale om bevægelse i undervisningen. Det er meget forskelligt fra årgang til årgang, hvor man

3 ligger i forhold til de 45 minutters bevægelse i gennemsnit om dagen. Generelt er der mest bevægelse i undervisningen i indskolingen og mindre op igennem skoleforløbet. Bevægelse i undervisningen foregår inden for disse tre områder af bevægelse: Bevægelse med henblik på at få rørt sig og få pulsen op, bevægelse som en integreret del af læringsforløbene og bevægelse som en kort brainbraiker med fokus på afveksling i undervisningen. Bevægelsen foregår ude som inde. Og så er der fag som sløjd, madkundskab og idræt, hvor bevægelse er en naturlig del af selve undervisningen. Tiltag inden næste skoleår i forhold til bevægelse i undervisningen: Der vil blive udarbejdet et skriv, til brug for medarbejdere, elever og forældre, med en mere grundig beskrivelse af: a) Hvad der forstås ved bevægelse i undervisningen, b) Hvordan vi skelner mellem forskellige typer af bevægelse i undervisningen, c)hvornår og hvordan det forgår og endelig, d) Helt konkret eksempler fra alle afdelinger på bevægelse i undervisningen Der vil løbende på personalemøder blandt lærere og pædagoger blive drøftet, hvordan man arbejder, samarbejder, idéudveksler og udvikler bevægelsen i undervisningen. I dialog med personalegrupperne vil vi også beslutte, om der er brug for en mere målrettet kursusindsats for området. Den åbne skole Skolens samarbejde med det omgivende samfund Når der arbejdes med elementer af åben skole indgår det som en del af de læringsmål, der er opstillet for undervisningen enten i de enkelte fag eller i forhold til elevernes personlige, alsidige udvikling. Det vil sige aktiviteterne knytter sig til de faglige mål og understøtter de konkrete læringsmål. Pædagogerne peger på, at den åbne skole med fordel kan inddrages i den hele dag. Konkrete eksempler på forløb under åben skole: Heerup-museum projekt i indskolingen med billedkunst og dansk Cirkus i skolen i indskolingen besøg på cirkusmuseet Brug af badmintontilbud i indskolingen Miss Makuba om ulandskalenderen til hele indskolingen Partnerskab med basket aftaler med mellemtrin og udskoling omkring den fysiske aktivitet og om sprog og historie. 6 ugers forløb, hvor den enkelte klasse har temaet i 6 timer om ugen Partnerskab med tenninsklubben Besøg af håndboldklubben på 4. årgang en hel dag Pileflet i sløjd på 4. årgang Cykelprojekt innovativt projekt, hvor eleverne skulle fremstille egne cykler. 3 uger på 6. årgang med instruktører udefra Igangsat samarbejde på 1. og 5. årgang med Jens Werners danseskole Kajakinstruktion valgfag i udskolingen Deltagelse i kidsvolley (1.-6. årgang) Deltagelse i Fun cup (5. og 6. årgang) Understøttelse af udemiljøet m. visuelle læringsmidler Samarbejde med Hjortøgaard blandt lærerne og 6. årgang har lavet høslæt Madkundskab har været på besøg på en økologisk gård Samarbejde med kommunens klima og miljøambassadør om økologi i hjemkundskab

4 Besøg på skolelandbruget (indskoling og mellemtrin) Besøg på jernalderhuset og naturskolen (mellemtrinnet) Ny Cirkus har besøgt 7. årgang Coach for én dag til 9.klasse. med Martin Brolin Aftale med Call me Tal ordentligt det koster ikke noget på trivselsdagen Besøg fra forsvaret Checkpoint one, psykiatrifonden, udskolingen Juniorforløb/pædagogpraktik, i samarbejde med Ungdomsskolen, udskolingen Lektietræning til skolens basiselever gennem Ungdomsskolen, udskolingen Besøg af udvekslingsstudenter på 8. årgang Besøg i Folketinget, 9. årgang Stompshow for hele skolen Forfatterbesøg på PLC til de tre afdelinger Bedsteforældrebesøg til uge 41, skolens 200 års jubilæum Klassebesøg af forældremed relevante faglige temaer (alle årgange) Samarbejdsmøder med musikskolen, men forløb afvikles først i Mange ekskursioner i både nærområdet og Storkøbenhavn, alle årgange Flere valgfag og valgfag fra 7. klasse Vi har valgt at give et bredt tilbud af fag, med både fysisk udfoldelse, intellektuel fordybelse samt kreativ udfoldelse. Der er opsat overordnede læringsmål for de enkelte fag i det informationsmateriale elever og forældre fik ud i forbindelse med ønsker om valgfag. Der er behov for at få præciseret og kommunikeret ud til elever og forældre, hvilket indhold der kan og skal ligge i valgfagene, for det står tilsyneladende ikke helt klart for alle. Gennem elevrådet vil klasserne i udskolingen fortsat blive inddraget i arbejdet med at vælge, hvilke valgfag der skal være muligheder for at få på årgang. På de tre årgange tilbydes nedenstående valgfag i dette skoleår: 7. årgang 1. periode 2. periode Friluftsliv og vandsport Outdoor adrenalin Genrekendskab Historisk formidling Praktisk naturfag Matematik på spil 8. årgang 1. periode 2. periode Molekylær gastronomi + English litteratur Adventure race Molekylær gastronomi + engelsk Den faglige film 1 Adventure race Den faglige film 2 Spansk Spansk 9. årgang

5 1. periode 2.periode Lego mindstorm Lego Mindstorm Madkundskab økologi Madkundskab mad og traditioner Højniveau samfundsfag Yoga Den gode historie: Fra undervisning til læring På Søndersøskolen har vi et helt særligt fokus på følgende fire områder i forhold til skolereformens implementering: Evidens Klasseledelse Læringsmål Lærer/pædagogsamarbejdet. Alle fire områder indgår i det kompetenceudviklingsforløb, som hele det pædagogiske personale har været med i, i år, nemlig forløbet Læringsledelse. Helt centralt i dette kompetenceudviklingsforløb er bevægelsen i at flytte sit pædagogiske og didaktiske fokus fra undervisning til læring. Formålet med forløbet har for det pædagogiske personale været: at tilegne sig en evidensbaseret viden om, hvad der virker i undervisningen at få konkrete værktøjer til at arbejde med tydelighed og struktur i timen, tydelige mål og formativ evaluering og den gode feedback at øge bevidstheden om egen praksis og udviklingen af denne at øge samarbejdet i teamet omkring arbejdet med læringsledelse at udvikle en fælles pædagogisk praksis på skolen Kurset har bidraget til, at der i organisationen er et mere skærpet fokus på vigtigheden af at arbejde med denne synlige læring i dagligdagen, hvilket i praksis afspejler sig ved følgende tiltag og følgende udfordringer: Alle lærere starter undervisningsforløb i alle fag med at opstille tydelige læringsmål for forløbet. Mange starter hver time med at genopfriske timens læringsmål, hvis man er i et fortsat undervisningsforløb. Alle lærere arbejder i dagligdagen med evaluering og feedback, som en del af undervisningen Der arbejdes konkret med læringsmål og evaluering/feedback på den måde, at der startes med opstilling af læringsmål, herefter gennemgås selve programmet og timens aktiviteter. Endelig er der taget stilling til, hvordan feedback og evaluering skal foregå. Udfordringen for mange er fortsat at få nedbrudt læringsmålene i kriterier/delmål til elevsprog, og at få integreret evaluering og feedback som en naturlig og bevidst del af undervisningen. Hele dette tema er hele lærergruppen på kursus i, i indeværende skoleår.

6 Det er en udfordring for mange at få nedbrudt læringsmålene i mere differentierede elevmål for grupper i klassen eller for den enkelte elev. Der er spire hos pædagogerne i forhold til at arbejde målrettet med klassens og elevens læringsmål Der arbejdes i alle afdelinger med tydelig klasseledelse, og nedenstående er udtryk for nogle af de områder vi ønsker at være skarpe omkring, og som vi ved er med til at øge elevernes udbytte af undervisningen: At der er en tydelig opstart med et tydeligt mål og plan for timen At der gives korte og tydelige beskeder At der er klare regler og forventninger At der er god variation og eleverne er aktive At eleverne trænes i at tænke over egen læring samt evaluere sig selv at der er en tydelig afslutning af timen Nu skal der arbejdes på at få fastholdt og forankret denne praksis i planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen. I det kommende skoleår inddrager vi arbejdet med læringsledelse i årsplanlægningen, i udarbejdelse af årsplaner og i kompetenceudvikling omkring arbejdet med at nedbryde de nye fælles mål i måltaksonomier for de enkelte årgange. I første omgang skal dette taksonomiarbejde ske omkring fagene dansk, matematik og elevens personlige, alsidige udvikling. Lene Heckmann, som har været vores konsulent omkring dette forløb har haft ca. 30 lærere fra Norge herude på skolen og følge undervisningen i årgang en formiddag, med fokus på at se, hvordan vi på Søndersøskolen arbejder med synlig læring. Tilbagemeldingen fra Lene til os var følgende så vi er bestemt godt på vej i denne bevægelse: Hej Kirsten Her skal lyde et kæmpe stort skulderklap til jer:) WOW hvor vi var imponeret over det, vi så i går. Nordmændene var så fornøjet og sagde "De er jo så KÆMPE flinke" på at synliggøre målene og involvere eleverne i processen. Vi kommer uden tvivl igen:) Hils alle der stod op for denne udfordring og sig tusinde tak fra mig. Venlig hilsen, Lene Heckmann