Det kan blive svært at skabe mere vækst i Odense, når vi skal gøre det under de vilkår regeringen giver os.

Transkript

1 Konservative vil have flere i arbejde Vi står foran svære udfordringer. I dag vil vi tale om økonomi, innovative løsninger og besparelser. Men det største problem vi har i Odense er efter vores opfattelse - den store arbejdsløshed i byen. Alt for mange står uden job og desværre er der ikke udsigt til, at arbejdsløshedskøen bliver kortere i den nærmeste fremtid. Tvært imod sker det stadig med jævne mellemrum, at en stor virksomhed lukker ned her i Odense, senest Dalum papirfabrik i sidste uge. Vi forstår folks frustrationer, når de ikke kan finde et arbejde. Særligt fordi S SF og De Radikale for blot ét år siden lovede, at med dem ved roret, så ville der komme gang i væksten. Her i byrådssalen blev der talt lige ud af posen, når man beskrev, hvordan man rundt om i landets kommuner, ville få det meget lettere med en anden regering. Desværre var der hul i posen. Borgerne blev sat flere penge i udsigt og Odense Kommune skulle få lov til at bruge dem af den nye regering. Men hvad skete der? Odense Kommune blev i stedet bedt om at aflevere 88 millioner kr. hvert år fremover til en udligningsreform. Samtidig blev det økonomiske greb om kommunerne blot strammet endnu mere i form af et loft over, hvor meget kommunerne må investere. Det betyder nu, at man eksempelvis i nogle fynske kommuner er nødt til at aflyse nybyggerier og dermed blot strække arbejdsløshedskøen her på Fyn endnu længere. Efter vores opfattelse, er det uanstændigt at love så meget, når man er så langt fra at indfri det. Vi kan godt forstå, at borgerne ryster på hovedet og tænker deres. Vi konservative er forståeligt nok ikke enige med regeringens politik og dens måder at forsøge at løse problemerne på. Og vi er skuffede over, at regeringen i sådan en grad sender regningen videre til Odenses borgere, som om Odense skulle være en af de rige kommuner i Danmark. Det kan blive svært at skabe mere vækst i Odense, når vi skal gøre det under de vilkår regeringen giver os. For 6-7 år siden begyndte vi ellers på en ny retning. Det daværende byråd iværksatte en ny vækst- og erhvervspolitik, der i løbet af en 10-årig periode, skulle rykke Odense op af listen over byer med en god udvikling i beskæftigelsen flere arbejdspladser, heraf højtuddannede var målsætningen. Vi anerkender at betingelserne har ændret sig siden da, men det er jo ingen undskyldning for, at Odense konsekvent har en højere ledighed end i andre større danske byer. Kunne

2 vi få ledigheden ned på eksempelvis Esbjergs niveau, så vil det betyde at ca mennesker kommer i arbejde i Odense. Jeg tør næsten ikke tænke på, hvor meget bedre vores økonomiske prognoser her i byrådet så ville se ud. Vi har nu over fuldtidsledige i Odense. Men tallet dækker over, at langt flere familier i byen er ramt af arbejdsløshed. Vi konservative er af den opfattelse, at ledigheden skal løses ved at skabe flere arbejdspladser og ikke ved at forlænge dagpengeperioden. Desværre har vi i pressen også set eksempler på, at nogle arbejdsløse reelt ikke gider arbejde. De vil ikke tage et job, som de ikke finder attraktivt. Det er efter vores mening fuldstændig uacceptabelt, når nogle efter mange års ledighed, ikke tager de jobs der er til rådighed. Dovne Robert, der stod frem og sagde at han ikke gider arbejde, er et skrækeksempel. Vi konservative mener ikke, at det er en offentlig opgave at forsørge dem, der kan arbejde, men ikke vil arbejde. Folk som Robert er en hån mod alle de arbejdsløse, der gerne vil lave noget. Ifølge Dansk Arbejdsgiverforening skønnes det, på baggrund af 2010-tal fra Danmarks Statistik, at 12% af de ledige i Danmark, ikke er klar til at tage et job. Det svarede til ledige på landsplan i Halvdelen svarede endda i undersøgelsen, at de slet ikke vil have et arbejde. Robert er derfor ikke en løsreven case fra tv. Ligesom vi for to år siden rejste spørgsmål om det fornuftige i, at sætte 1 ud af 10 på førtidspension, så vil vi nu spørge om byrådet virkelig mener, at vi skal forsørge folk som Dovne Robert. Vi ønsker at budgettet for kontanthjælpsmodtagere skal nedjusteres med for eksempel 1% om året. Social- og Arbejdsmarkedsudvalget pålægges at iværksætte en målrettet indsats for at udelukke dem, der reelt ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet i Odense. Dem der ikke er reelt ledige, men kun reelt dovne, dem vil vi ikke forsørge. Da vi med samme argumentation tidligere ønskede en målrettet indsats for at minimere antallet af førtidspensionister altså at det ikke var rimeligt overfor en gruppe mennesker, permanent at parkere dem på overførselsindkomst blev vi mødt med den dengang sædvanlige klagesang fra venstrefløjen. Vi oplever at der er blevet langt større konsensus om, at man kan stille krav ikke mindst for det enkelte menneskes egen skyld. På det punkt har det ganske givet hjulpet, at S og SF nu er i regering Og vi vil gerne annoncere, at vi vil benytte os af den nye kurs til at få ændret på tingene.

3 Den konservative byrådsgruppe ser også med stor alvor på det forhold, at vi risikerer at have ledige hænder i Odense, samtidig med at udenlandsk arbejdskraft løser fremtidens byggeopgaver her på Fyn. En del af dette kan og skal løses ved de rigtige udbudsformer på de mange kommunale byggeprojekter, der skal sættes i søen i de kommende 10 år. Men hvis ikke vi passer på, så risikerer vi også at have mangel på kvalificeret arbejdskraft i fremtiden. Det vil altså sige, at der efterspørges folk med kvalifikationer, som de ledige ikke kan indfri. Det skal løses med uddannelse. Det kan blive et meget alvorligt problem, hvis vi ikke får ændret på den kendsgerning, at alle andre større byer i Danmark, har en lavere ledighed end her i byen. Det går ud over velstanden i Odense. De unge rammes ekstra hårdt. Ungdomsarbejdsløsheden er alt for høj og trods en ihærdig indsats, mangler der stadig mange praktikpladser. Men det er ikke det eneste problem, de unge slås med. Det er en kendsgerning, at der er mange unge mennesker, der har det svært i overgangen fra ungdomslivet til voksenlivet. Vi taber for mange unge på gulvet. Desværre er det ofte dem, der har et eller flere problemer at slås med i forvejen. Vi ser hvordan børn går ud af skolen uden at være klar til at gennemføre en uddannelse. Og uden uddannelse, får de endnu sværere ved at finde et arbejde. Vi ser at mange vælger den forkerte uddannelse og må starte forfra. Vi ser at flere og flere unge slås med så store personlige problemer, at de må have hjælp udefra. Den hjælp vil vi selvfølgelig give dem, men vi ser endnu hellere, at det ikke kommer så vidt. Og derfor må ambitionen være, at vi bliver bedre til at forebygge, at unge mennesker mister grebet om deres liv og hverdag. I Børn- og ungeforvaltningen og Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, har vi mange dygtige folk, der har en meget stor viden om byens unge. Så det er helt oplagt at vi tænker over, hvordan vi kan udnytte den store know-how de har. Helt konkret mener vi, at der skal være et bedre samarbejde mellem de to forvaltninger. Men der er ingen lette løsninger og det kan ikke løses med flere penge. Derfor vil vi i første omgang foreslå, at vi sætter politisk fokus på, hvordan man kan forbedre vilkårene for de unge. Vi ønsker at dette emne tages op på et af byrådets kvartalsmøder med en efterfølgende debat her i byrådssalen om, hvad vi vil gøre ved det. Men vi vil da allerede nu gerne slå til lyd for, at der etableres en fælles ungeafdeling - i en eller anden form.

4 Hvis vi kan forbedre vilkårene for de unge, så er vi kommet et stykke af vejen i mod målsætningen om, at flere skal gennemføre en uddannelse. I dag er vi fortsat langt fra at nå målsætningen om, at 95% skal gennemføre en ungdomsuddannelse i Derfor ser vi med bekymring på, at en række af byens ungdomsuddannelser står til at skulle betale endog meget store beløb i grundskyld til kommunen. Det vil givetvis gøre deres muligheder for at hjælpe os med at indfri målene dårligere, og den risiko ønsker vi ikke at løbe. Derfor vil vi foreslå, at man finder en anden løsning. Hvis vi skal fortsætte arbejdet med at gøre Odense til en unik studieby, så skal vi sætte handling bag ordene. Vi ønsker at kommunen bakker op om et nyt studenterhus i centrum, til gavn for både de mange studerende, men i lige så høj grad for at gøre det naturligt for de studerende at bruge byen. Udover et nyt studenterhus kan vi helt sikkert også gøre byen attraktiv for studerende, ved at skabe en bedre kobling fra uddannelserne til erhvervslivet, gennem eksempelvis flere studierelevante jobs. Det gør vi kun i et tæt samarbejde med erhvervslivet og ved at være en erhvervsvenlig by. Vi ønsker samtidig, at hele vores kvote til almene boliger i en årrække reserveres til ungdomsboliger - og meget gerne i centrum. De unge mennesker vil skabe liv i bymidten, så for os er det en ren win-win situation, der vel at mærke ikke koster flere penge. Vi må desværre se i øjnene, at byens stramme økonomi på mange måder nærmest dikterer, det budget vi førstebehandler i dag. I dag er vi meget glade for, at det daværende byråd i 2009 besluttede at starte med en lang række rationaliseringer. Dengang var der kritiske ryster fra venstre del af byrådssalen, der midt i finanskrisen oven i købet foreslog, at der skulle bruges endnu flere penge. I dag kan vi kun være lykkelige for, at flertallet dengang ikke gav efter. Ligesom vi også er lykkelige for, at det ikke er alle, der gennemfører den økonomiske politik, som de egentlig står for. SF i Odense har foreslået en skattestigning på 0,3%. Til SF vil jeg sige, at vi har stor respekt for jeres værdier, men vi deler ikke jeres bud på en løsning. Socialdemokraterne kom i sommerens løb med et markant andet synspunkt: Socialdemokraterne i Odense blev citeret for at sige, at der ligefrem er penge nok i Odense. Men prøv at spørge forældrene til skolebørnene, om de synes at der er penge nok. Synes de frivillige at der er penge nok, når vi ikke en gang kan betale deres busbillet, når de skal på frivilligt arbejde? Eller hvad med de ældre, der har udsigt til, at aktiviteterne på dagcentret rykker længere væk? Vi konservative tror ikke, at befolkningens indtryk er, at der er penge nok i denne kommune.

5 Lad os nu være ærlige og sige, at byrådet gennemfører de innovative løsninger mere af nød og ikke kun af lyst. For ellers havde man vel gjort det noget før. Ellers havde der vel ikke været så meget modstand, da vi i 2009 under en anden borgmester, tog de første små skridt i den retning. Tro endelig ikke, at vi kun deltager af nød. Vi deltager,fordi det er på høje tid, at der kan skabes enighed om at gøre tingene på nye og bedre måder. Spørgsmål om hvordan vi løser en opgave, kan ikke længere kun besvares med: Send flere penge! Udover at pengene ikke er der, så findes der jo i virkeligheden mange andre svar, hvis vi tør. Og det gør vi! Jeg vil gerne her benytte lejligheden til, på vegne af den konservative byrådsgruppe, at rose vores ledelse og medarbejdere i alle forvaltninger for deres store indsats med at gennemføre nye måder at udvikle byen på, uden at der på bundlinjen bruges flere penge. Selvom vi skal spare, så værner vi konservative fortsat om vores værdier. Eksempelvis en god økonomi, der giver en stabil og tryg hverdag. En stærk folkeskole, hvor vi skaber grundlaget for en god fremtid. Et samfund og en by, hvor vi hjælper de svageste, men samtidig skaber plads og rum til de stærkeste. Vi sætter pris på, at alle bidrager og tager et medansvar. Og mange borgere tager del i ansvaret. Rigtig mange arbejder frivilligt med at hjælpe andre. Vi sætter pris på fodboldtræneren, der bruger sin fritid på at børn kan få rørt sig. Vi sætter pris på dem, der bruger deres tid på, at byens ældre skal få mere indhold i livet. Vi vil derfor gerne her i dag takke de mange frivillige, der yder en stor indsats i byen. Vi vil bakke op om de frivillige og ser gerne, at de frivillige også oplever, at deres indsats er noget værd. Og kommunen skal i hvert fald ikke tjene på dem. Derfor har vi ikke noget problem i, at byen giver et gratis buskort til de frivillige. For os er der intet problem i, at kommunen samarbejder med frivillige kræfter. Der kan på mange måder tænkes nyt i den retning, uden det ender med, at det er de frivillige, der skal løse kerneopgaverne i byen. For det går selvfølgelig heller ikke. Men vi kan jo ikke løse alt ved frivillig arbejdskraft. Nogle gange skal der tænkes nyt. Siden 2010 har der været arbejdet helt anderledes i Ældre- og Handicapforvaltningen end vi før har kendt til. Før i tiden hørte vi om. at nu skal vi igen skære 4 minutter af hjemmehjælpen. Nu bliver de ældre genoptrænet og i langt højere grad hjulpet til at kunne klare sig selv. Den slags løsninger synes vi godt om. Udover livskvalitet for den enkelte, giver det også besparelser for kommunen, når de ældre kan klare sig selv. Det er rigtig flot gået! I By- og Kulturforvaltningen har man kunne anvise innovative løsninger, som oven i købet også er godt for miljøet ved at tænke i klimainvesteringer i kommunens mange bygninger.

6 I Børn- og Ungeforvaltningen har skolechefen lanceret et bud på en ny og mere effektiv drift af folkeskolerne. Konservative ønsker en stærk folkeskole med en god kvalitet i undervisningen. Netop derfor synes vi godt om det nye forslag til at modernisere planlægningen af skoledagen, så børnene får mere ud af timerne. Med risiko for at overtage et socialdemokratisk valgslogan, så vil vi ikke spare os ud af krisen. Men det er nødvendigt at få økonomien til at hænge sammen. Det afgørende for vi konservative er, at byen udvikler sig. Vi kan ikke forestille os, at Odense om 30 år ser ud som byen gør i dag. Derfor vil vi holde fast i de visioner, som byrådet vedtog i sidste valgperiode. Konservative mener, at der skal investeres i Odense. Også selvom vi kunne finde på mange undskyldninger på at lade være. Men det hører med til vores værdier, at vi tænker og planlægger langsigtet også selvom det her og nu, kunne se ud som om, at det kan betale sig at lade være. Gennem de sidste mange år, har både dette, forrige og endnu tidligere byråd talt om at udvikle Odense og tiltrække og fastholde gode skatteborgere. Et stort flertal indgik i 2004 et kulturforlig fordi byen ville satse på kultur og flere oplevelser, mere liv og flere tilfredse mennesker i Odense. Det ønsker vi at holde fast på. For os var det ikke kun en forbipasserende døgnflue, da vi tilsluttede os en strategi om at udvikle Odense i den retning. Vi ønsker ikke nogen hovsabesparelser på kulturområdet. Derfor er det også vigtigt, at kulturen ikke fremover bliver afhængig af tilfældigheder, som for eksempel det danske vejr. Det kunne i sidste ende blive resultatet, hvis vi ikke får en rimelig styring af vintertjenesten i By- og Kulturforvaltningen. En ekstrem vinter kunne i værste fald medføre så store og ubudgetterede udgifter til snerydning, at man blev tvunget til at pege på tilfældige besparelser på kulturområdet, som man ellers aldrig ville have foreslået. Tilsvarende vil vi heller ikke acceptere, at en stribe meget milde vintre kunne betyde, at besparelser på snerydningen vil kunne anvendes mere eller mindre tilfældigt i netop By og Kulturforvaltningen, mens andre områder i kommunen måske skal gennem urimelige besparelser. Tidligere på året luftede både vores stadsbibliotekar og kulturrådmanden deres visioner for et nyt samlet hovedbibliotek. Et nyt bibliotek, der samler det nuværende bibliotek med Musikbiblioteket.

7 Den øvelse kan gøres uden at vi skal have kommunale kroner op af lommen, fordi vi kan flytte huslejen fra de eksisterende lejemål med over i et nybyggeri, der samtidig kan blive en flot samlet borgerindgang til kommunen. Vi foreslår, at vi med dette budgetforlig sætter fuld fart på processen, så vi senest om fire år kan slå dørene op til et nyt bibliotek. Det er også afgørende for os, at byen har en god infrastruktur hele året. Man kan selvfølgelig gøre som vittige sjæle har foreslået: Lad være med at bygge veje, for så bliver vejene på et tidspunkt så overfyldte, at der ikke er plads til flere biler. Vi tænker langsigtet og tror at bilerne er kommet for at blive. Der skal derfor være p- pladser nok og vi holder fast i, at trafikken skal kunne afvikles på fornuftig vis. Men vi er ikke bange for at sige til borgerne, at de må indstille sig på at køre af andre veje end de er vant til. Så ligesom vi her i byrådet finder nye veje i den kommunale opgaveløsning, så må borgerne også ændre lidt på deres vaner, for at vi sammen kan udvikle Odense. Vi ryster altså hverken på hånden, når det gælder om at reservere plads til at færdiggøre ringvejssystemet eller byrådets beslutning om at investere i bymidten. Vi vil også gerne investere i, at flere begynder at tage cyklen og glæder os over, at byens første supercykelsti åbner til foråret. Den konservative byrådsgruppe vil meget gerne gøre endnu mere i den retning. Vi slår to fluer med ét smæk, da det både gavner sundheden og miljøet. Og vi kunne tænke os at gennemføre betydelige trafiksikkerhedsprojekter, der hjælper med at nedbringe antallet af ulykker. Og uden at vi lover medvind på cykelstierne, så kunne det også hjælpe at vi tænker på komforten for vores cyklister, eksempelvis med gode cykelstier og gode parkeringsforhold også for cyklisterne. Og så har vi et konkret forslag, som binder dette sammen. Lad os sætte det mål, at alle børn skal kunne cykle eller gå i skole. Det kræver naturligvis nogle investeringer, men gevinsten er stor. Langt større end sparede udgifter til skolebus. Vi taler om trivsel og sundhed. Vi skal arbejde målrettet og hurtigt på, at fjerne de usikre skoleveje. Lad os starte med at få sat gang i forarbejdet til den niveaufri skæring ved Rismarksvej, som forældrene på Tarup Skole jo har fuldstændig ret i mangler. Vi skylder både forældre og elever, at vi får taget hul på arbejdet. Men vi anerkender også, at der ikke er penge til det hele på én gang. Men det ændrer alt sammen ikke på, at vores hovedbudskab her dag er ganske klart:

8 Vi mener det kræver politisk handling, når ledigheden i Odense er så høj. Ingen arbejdspladser, ingen by! Vi vil sætte politisk fokus på, hvordan vi hjælper unge bedst muligt gennem en uddannelse og videre i arbejde. Vi synes det er godt, at byen griber chancen til at gennemføre nye og bedre måder at udnytte ressourcerne på. Til glæde og gavn for det, der så bliver råd til i stedet for. Vi har modet til at fortsætte med at gøre Odense til den attraktive by, som vi i så mange år har talt om. Vi vil forandre og forbedre Odense, beholde det bedste vi har og skifte det ud, der ikke fungerer.