Panorama Cycling Cykel- og naturoplevelser som reason to go

Transkript

1 Panorama Cycling Cykel- og naturoplevelser som reason to go Projektbeskrivelse Januar 2012 Side 1

2 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund, formål og målgruppe Formål med projektet Målgrupper og sæsonudvidelse Effekter af cykelturisme Projektets effekter og målsætninger Projektets aktiviteter Opkvalificering af infrastrukturen de nationale cykelruter Udbedring af infrastruktur Håndtering og drift af ruterne fremadrettet Produktkoordinering og -udvikling Udvikling af kriteriesæt for de to nationale cykelruter efter tysk standard Udvikling og koordinering af et nationalt cykelsløjfekoncept Oplevelsesudvikling for de nationale cykelsløjfer Det cykelvenlige feriehus og kvalitetsmærkeordning El-cykler: med vinden i ryggen Udvikling og koordinering af Fly&Bike konceptet samt Drive&Bike konceptet Konceptudvikling af cykelguider Pakketering, salg og markedsføring Markedsføring Organisering Side 2

3 5 Udbredelse & best practice Sammenhæng med øvrige projekter Side 3

4 1 Baggrund, formål og målgruppe Det går skidt for den udenlandske ferieturisme i Danmark uden for København. De sidste fem år har vi mistet 3 % markedsandel på det europæiske marked, og i Tyskland har vi de sidste 10 år tabt næsten en femtedel af vores markedsandel. Konsekvenserne er, at Danmark taber milliarder i omsætning og mister arbejdspladser. Rejsemotiverne natur og cykling scorer højt i blandt turisternes motiver for at besøge Danmark. Vi ved, at Danmark langt fra udnytter de potentialer, der ligger i natur- og cykelturismen og som på sigt kan medvirke til at gøre Danmarks unikke natur- og cykeloplevelser til reason-to-go. Samtidig er det kendetegnende for danske turismeudviklingsprojekter, at de er udsprunget af gode ideer og drevet af dygtige ildsjæle, men ofte forbliver de lokale eller regionale. Det er problematisk af flere grunde: Et lokalt eller regionalt initiativ er sjældent et reason-to-go. Det er afgrænset til et geografisk område og dermed ophører f.eks. servicen pludseligt, når turisten krydser til en anden kommune/region. Det giver en dårlig oplevelse for turisten - og et problem for erhvervet. Nærværende projekt er et tværregionalt udviklingsprojekt, som tager afsæt i ovenstående udfordringer og ikke mindst potentialer. Projektet vil positionere Danmark som et attraktivt cykelland, hvor cykeloplevelsen udspiller sig i naturen og i et spektakulært kystlandskab. Den danske kyst byder på afveksling, udfordring og en enestående kulturhistorie, og de danske kyststrækninger rangerer højt i turisternes univers. Det er oplagt at udnytte disse konkurrencefordele og i fællesskab - på tværs af kommune- og regionsgrænser - udvikle et attraktivt produkt i form af kystnær cykelturisme. Projektet fokuserer på to cykelmæssige og naturmæssige fyrtårne: Den nationale cykelrute nr. 1 Nordsøruten (også kaldet Vestkystruten ) og national cykelrute nr. 9 København- Berlin (i Danmark: Helsingør-Gedser). Begge ruter leder turisten gennem oplevelsesrige kystlandskaber og inviterer til udforskning af det Danmark, der ligger mellem tvende have. Samtidig får cyklisterne glæde af de unikke naturværdier, der er skabt i Nationalpark Thy, Nationalpark Vadehavet, Møns Klint og Stevns Klint. Ruterne løber igennem eller tæt op ad disse steder. Det er første gang - og i sig selv innovativt -, at Øst- og Vestdanmark forener kræfterne i et turismeudviklingsprojekt af denne kaliber. Med dette projekt har vi for første gang mulighed for i fællesskab at forløse potentialet for Danmark som natur- og cykelferiedestination. Vi ved, at markedet for cykelferier i andre dele af Europa er enormt, og det er ironisk, at der i cykellandet Danmark er så ringe en interesse og omsætning i cykelferier. Ved at bringe de to mest spændende nationale cykelruter i spil, kan dette projekt positionere Danmark, udnytte vores brand som et rent og effektivt land og bringe nyt indhold til kystturismen. Dette udviklingsprojekt kan give turisterne reason-to-go. Men det kræver en samlet, fælles indsats for de to kystnære nationale ruter. Ruterne skal opkvalificeres til international standard og udstyres med den infrastruktur, der er nødvendig for skabe anerkendelse. De to ruter skal blive ikonerne i dansk cykelturisme. De skal udgøre projektets rygrad og være primus motor i forhold til at brande Danmark som internationalt Side 4

5 cykelferieland. Afhængig af udviklingen de kommende år, er der mulighed for at inddrage Nationalpark Mols Bjerge og de kommende nationalparker Nationalpark Skjern Å og Kongernes Nordsjælland samt de øvrige nationale cykelruter og statens skov- og naturarealer. Projektet handler også om oplevelsesudvikling. Vi ved, at mange turister kommer med cykler bag på bilen eller campingvognen og håber på en god cykeltur en dag i ferien. De skal også have oplevelsen af de ikoniske cykelruter. Projektet har derfor til hensigt at udvikle sløjfer (cirkelruter) på ruterne. De vil bidrage til at opfylde turisternes behov for indhold og aktivitet i ferien, samtidig med at de er med til at øge omsætningen i turisthvervene. Sløjferuterne er designet til at appellere til et bredere publikum ved at være lettilgængelige, kommercielt orienterede og med tæthed til seværdigheder og aktiviteter. 1.1 Formål med projektet Projektet er et tværregionalt udviklingsprojekt, der har til formål: At opdatere, udvikle, pakketere og markedsføre de to nationale cykelruter (Nordsøruten & København-Berlin) og naturoplevelser for at skabe vækst og udvikling i de lokale destinationer, samt styrke skuldersæsoner, og for på overordnet niveau at synliggøre Danmark som internationalt cykelland og naturbaseret rejsemål. Samtidig skal projektet udvikle 17 sløjferuter, der delvis forløber ad de to nationale ruter, delvis bringer turister ind til seværdigheder og aktiviteter, for på den måde øge aktivitetsindholdet i turistens ferie og skabe omsætning og beskæftigelse i kystområdernes turisterhverv Projektet er fokuseret på cykling som midlet til at opleve naturværdierne, men baner vej for andre aktivitetsformer. Projektet indbyder til på sigt at udvide fokus og anvende de skabte faciliteter, services og brand-værdi til også at omfatte vandring, kajak, cross/mtb. I Schweiz har Switzerland Mobility & SwissTrails (privat turoperatør) haft stor succes med at koordinere og produktudvikle cykel- vandre og havkajakturisme. Koordineringen skaber synergi mellem aktivitetsudbuddene, forenkler tilgangen og gør det nemt for turister at planlægge og booke ferien. 1.2 Målgrupper og sæsonudvidelse Cyklist målgrupper Basecyklisterne Det er de turister, der allerede har valgt Danmark som feriemål og som har base i et feriehus, et feriecenter eller på en campingplads. Oftest i højsæson. Muligheden for en cykeltur er en Side 5

6 ud af flere oplevelser under ferien. Cykling er ikke reason-to-go i sig selv, men indgår i en bredere palet af oplevelsesmuligheder under ferien. Der cykles ofte kortere ture. Målgruppen består af såvel familier som venne(par) uden børn. Tal fra Schweiz, Holland og Tyskland viser at endagsture er uhyre populære, selv om de foregår på ruter eller rutenet, der er anlagt for flerdagesture (f.eks. Elbe Radweg). Karavanecyklister Karavanecyklister er de turister, som typisk cykler hele ruter og som kommer for at kombinere ferieoplevelsen med cykling. omdrejningspunkt for ferien, men landskabet er den vigtigste parameter for valg af feriemål. Karavanecyklister cykler fra overnatningssted til overnatningssted, typisk et nyt hver dag. Det er en divers gruppe, og turlængden er forskellig alt efter alder og formåen. Interessen vil primært være møntet på de nationale cykelruter (rygraden). Bortset fra børnefamilier, som sagtens kan være karavanecyklister, er gruppen her lydhør overfor gode tilbud i skuldersæsoner. Karavanecyklister er dog en afgrænset og ombejlet - gruppe. Især Midt- og Sydeuropa har mange tilbud og etablerede faciliteter til karavanecyklister. Blandt karavanecyklister findes en lille gruppe af hardcore -cyklister. De er rutinerede langturscyklister. Denne gruppe er mængdemæssigt lille, men vigtig. De er ofte kommunikerende (sociale medier, blogs) og har høje krav til kvaliteten af ruten. Ved at opkvalificere de to ikon-ruter, som vil udgøre rygraden i det danske rutenet, er der basis for en øget tiltrækning af karavanecyklisterne. Med cykelsløjfekonceptet henvender projektet sig også til de mange basecyklister. De kommer ofte med cykler på biltaget, men er i tvivl om, hvor de skal cykle hen og hvilke oplevelsesmuligheder, der er undervejs. Det skal med andre ord være nemt at finde vej, det skal være overskueligt, det skal være målgruppespecifikt, og der skal tilbydes forskellige typer af oplevelser undervejs. Af samme årsag vil sløjferne rette sig mod de af VisitDenmark definerede målgrupper Det Gode Liv hhv. Sjov, Leg og Læring. Det vigtige er, at sløjferne tematiseres og beklædes med oplevelser, der er målrettet de forskellige målgrupper og niveauer for udfoldelse. Projektet skal gennem øget pakketering af cykelprodukter udvide sæsonen til også at tiltrække cykelturister i skuldersæsonen. Fx maj, juni, september og oktober hvor virksomhederne efterspørger flere kunder i butikken. Beskrivelse af målgrupperne Sjov, Leg og Læring og Det Gode Liv ifølge VisitDenmark Sjov, Leg og læring Side 6

7 Udgøres af børnefamilier, hvis motiver er børnevenlighed, attraktioner og forlystelser, natur og at Danmark er et trygt og rent land. Børnefamilierne holder både kort og lang ferie, kommer især i højsæsonen, overnatter mest i feriehuse og på campingpladser. Udenlandsk døgnforbrug er: 410 DKR. Målgruppen indeholder to delsegmenter: Skandinaviske børnefamilier på en uges ferie i blandt andet Nordjylland i højsæsonen. Attraktioner og børnevenlighed er i fokus. Tyske børnefamilier på lang feriehusferie på Vestkysten både i og uden for højsæsonen. Natur er udgangspunkt for oplevelser. Det Gode Liv Udgøres af rejsende uden børn: unge par, voksne par eller venner der rejser sammen. Motiverne er overordnet set natur og byliv Der er tale om kommercielt overnattende turister, der søger natur-, by- og kulturoplevelser og de er attraktive på grund af deres gennemsnitlige døgnforbrug, der ligger på 480 DKR. Det Gode Liv rejser både i og uden for sæsonen og de kommer primært fra nærmarkederne og sekundært Holland og UK. Målgruppen er kendetegnet ved at være en heterogen gruppe med meget forskellige ønsker og prioriteringer, hvilket stiller store krav til produktet og markedsføringen. Side 7

8 2 Effekter af cykelturisme Baggrunden for at fokusere på de to ruter er, at der ligger et stort turismemæssigt potentiale ved en opkvalificering af de to (inter)nationale cykelruter og udvikling af lokale sløjfer. Danmark er et cykelland med høj sikkerhed for cyklister, fladt terræn og korte afstande. Alligevel ser vi at andre lande og områder har overhalet os på cykelferieområdet. I Midt- og Sydeuropa findes en decideret cykelturisme-industri. Den tyske delstat Rheinland- Pfalz har udbygget sin cykelturisme, sådan at den nu står for 10 % af al turismeomsætning. I Tyskland som helhed er cykelturismeomsætningen større end campingturisme. Cykelturister står for 5 % af al turismeomsætning i Østrig. I Schweiz, hvor ruterne især rundt om Lac de Geneve og Bodensee trækker tusindvis af cykelturister, taler man om oprustning af serviceniveauet for at skærme mod den øgede konkurrence fra Italien og Frankrig. Og det er ikke uden grund, at cykelturisterne er populære. Deres døgnforbrug er højere den gennemsnitlige turists forbrug. I Holland forbruger cyklisterne på de lange ruter (svarende til de danske nationale ruter) 71 per dag mod 24 for en almindelig turist. Data fra Schweiz viser, at overnattende cykelturister foretrækker hotel som overnatningsform. Ca. 50 % af de overnatninger for cykelturister i Schweiz foregik på hotel. Også i Danmark er der tegn på, at cykelturister er højtforbrugende. Mecklenburger Radtour og Sydfyns Turistbureau har kunder til cykelferier, hvor døgnforbruget er mellem 1100 kr. og 2100 kr. Der er altså et kommercielt rationale i at satse på cykelturisme. Der mangler solide data for cykelturisme i Danmark, samt en entydig definition af cykelturister, men den seneste undersøgelse (2005) peger på, at cykelturister i Danmark skaber en omsætning på ca. 3,75 mia. kr., dvs. ca. 4 % af den samlede turismeomsætning. Det synes samtidig som om aktivitets-pakkeferie er underudbudt i Danmark. Et eksempel: Nationalpark Thy udbød i samarbejde med Visit Thy, Naturstyrelsen Thy og de lokale virksomheder i efterårsferien 2011 (oktober) en pakke med vandring som aktivitet, hvis formål var gennem udbydelse af et konkret pakkeprodukt at afdække potentialet for kommercielle pakkeprodukter baseret på naturoplevelser. Vandringspakken kostede 2495 DKR for fire dage, dvs et døgnforbrug på min.650 kr ex transport til Thy. Det var en stor succes med dobbelt så mange interesserede, som der var plads, og genererede samtidig en omsætning hos de involverede virksomheder, hvilket har skabt en interesse blandt virksomhederne i forhold til at involvere sig i denne type af samarbejder. Derudover er det et godt eksempel på, hvordan virksomhederne kan være med til at tiltrække turister uden for sæson. Side 8

9 2.1 Projektets effekter og målsætninger Figur 2.0 Ressourcer Aktiviteter Resultater Brugerrettede effekter Samfundsmæssige effekter Økonomi Hovedpartnere Projektets deltagere Eksisterende viden om cykelturisme Opkvalificering af infrastruktur Produktkoordinering og udvikling Pakketering, salg og markedsføring Velfungerende cykelinfrastruktur Rutenetværk med lokale partnere Nye produktsamarbejder Cykelvenlige feriepakker Oplevelsesbaserede cykelsløjfer Cykelguider Kriteriesæt for cykelruter (tysk) Nye markedsføringssamarbejder Lokal forankring af ruter og cykelsløjfer Innovation blandt turistaktører Gode oplevelsestilbud Udvidet sæson for cykelturisme Øget forbrug og antal turister Branding af DK som cykelland Vækst, arbejdspladser og udvikling i yderområder Udvikling og økonomisk vækst i turismen International markedsføring Projektets kontekst Som modellen ovenfor illustrerer, skal projektets overordnede målsætning om at skabe udvikling i turismen og økonomisk vækst i yderområder primært løftes gennem opkvalificering af de to nationale ruter og oplevelsesudvikling af cykelsløjfer. Projektet leverer resultater i form af infrastruktur, koncepter, markedsføring og samarbejde mellem offentlige og kommercielle partnere. Resultaterne danner rammen for en udvidet sæson, et øget antal turister og et højere døgnforbrug, som er de effekter, de deltagende partnere vil opnå. På længere sigt skal udviklingen af gode oplevelsestilbud til turister og de lokale, samt forankring af udviklingen, sikre, at man fortsat kan tiltrække turister og få dem til at øge deres døgnforbrug langs cykelsløjferne. Nedenfor opstilles målsætninger for de enkelte brugerrettede effekter, der fungerer som indikatorer for, om de effekter projektet sigter mod er blevet genereret. Mål I: Udvikling af 17 cykelsløjfer Cykelsløjferne er basis for udviklingen af gode oplevelsestilbud til base-cykelturister på længere sigt. Som indikator for udviklingen af gode oplevelsestilbud bruges antallet af færdigudviklede og afprøvede cykelsløjfer. For at sikre en kritisk masse af sløjfer for de to nationale cykelruter, skal der som hovedregel være adgang til to sløjfer pr. 100 km. Dette er Side 9

10 for at sikre at base cykelturister altid vil være i nærheden af en cykelsløjfe, dog med forbehold for at der er tilstrækkeligt med oplevelsesindhold til at skabe en sløjfe med kvalitet. Inden udgangen af 2013 er målet derfor, at der i projektet som minimum er udviklet 11 cykelsløjfer for Nordsøruten (Vestkystruten) og 6 cykelsløjfer for København Berlin (Helsingør-Gedser) ruten. Mål II: Der engageres mellem 65 og 85 lokale aktører langs sløjferne Udgangspunktet for at sløjferne kan blive en succes er, at lokale myndigheder, lodsejere, turistaktører, attraktionsejere og ejere af andre oplevelsestilbud engageres i arbejdet, og deltager i udviklingen af samlede koncepter. En sløjfe skal som minimum rumme ét overnatningstilbud, én til to restaurationer og én attraktion eller ét oplevelsestilbud for at have en samlet pakke. Med fire til fem engagerede aktører for hver af de 17 sløjfer er det derfor et mål at projektet har engageret mellem 65 og 85 lokale turistaktører og virksomheder i Mål III: 20 % stigning i basecykelturister og 10 % stigning i karavanecykelturister Projektets primære målgrupper er base- og karavanecykelturister. Som effekt af udviklingen af sløjer og oplevelsespakker skal antallet af turister stige. Projektet har derfor som målsætning at antallet af overnattende turister ved lokale overnatningsmuligheder langs sløjferne stiger for begge nationale ruter med 20 % for base cykelturister og 10 % for karavane cykelturister i 2016 i forhold til før projektet blev iværksat. Mål IV: 5 % stigning i døgnforbrug Blandt de primære målgrupper for projektet er børnefamilier (sjov, leg og læring) og gruppen det gode liv, hvor døgnforbruget er henholdsvis 410 kr. og 480 kr. Projektet har som mål at øge døgnforbruget langs de nationale cykelruter. Det øgede døgnforbrug sikres ved at tilbyde målrettede, pakketerede oplevelser, som turisterne har nem adgang til, og ved at tilbyde veludviklede cykelsløjfer med adgang til gode oplevelsestilbud. Det er målet, at kunne registrere et døgnforbrug for turister, der har cyklet under ferien, der er 5 % højere end for turister, der ikke har cyklet under ferien. Mål V: Blandt top 5 på ranglisten for cykelferiedestinationer Projektets markedsføringsaktiviteter og nye markedsføringssamarbejder skal eksponere Danmark som cykelland. Som indikator for denne effekt bruges den årlige rangliste for attraktive lande/områder for cykelferie-interesserede hos ADFC, Allgemeine Deutscher Radfahr-Club. Målsætningen er, at Dänemark i 2016 er blandt de 5 første lande/områder på listen Beliebteste Radreiseregion im Ausland. På seneste rangliste (marts 2011) var Danmark nr. 7 (efter Sverige som nr. 3). Side 10

11 Mål VI: Stigning i belægning i skuldersæsonen på 15 procentpoint For at kunne øge antallet over hele året er det vigtigt at sæsonen udvides, så turisterne har mulighed for oplevelser og forbrug uden for højsæsonen. Særligt for de turistaktører, der i øjeblikket oplever lav belægning i forhold til deres kapacitet i skuldersæsonen, vil sæsonudvidelsen have stor betydning. Som målsætning skal de lokale turistaktører, der i øjeblikket har en belægning på mindre end 50 % i skuldersæsonen (maj-juni og septemberoktober), have en stigning i belægning på minimum 15 procentpoint i skuldersæsonmånederne inden udgangen af Mål VII: To ud af tre lokale virksomheder og turistaktører er fortsat engagerede i innovationsprojekter Hvis cykelsløjferne og nationalruterne på længere sigt fortsat skal have høj kvalitet og attraktionskraft, er det vigtigt, at de lokale virksomheder og turistaktører deltager aktivt i at videreudvikle og vedligeholde koncepterne. I 2014/2015 når cykelsløjferne er udviklede og koncepterne iværksat, er målsætningen, at to ud af tre deltagende lokale virksomheder og turistaktører fortsat er engagerede i produkt-/procesudvikling i samarbejde med en anden partner; er engageret i samarbejde omkring en ny sløjfe eller på anden måde engageret i konkret fremme af projektet. Mål VIII: Øget viden om cykelturisterne 1) I projektet gennemføres en spørgeanalyse med (ca. 3500) cykelturister fordelt på de to hovedruter (og deres sløjfer*). Undersøgelsen gennemføres i to omgange: én før og én efter etableringen af de nye initiativer. Cykelturisterne spørges bl.a. om adfærd, motiver, præferencer, rutevalg, tilfredshed, forbrug, overnatningsform, interesse for nye tiltag (fx cykelvenlige feriehuse, kvalitetsmærkning, elcykler, fly&bike, drive&bike, cykelguider m.m.) der indgår i projektet og hvordan de blev opmærksomme på destinationen. Denne viden giver vigtig viden for projekternes udviklingsaktiviteter, så cykelturisternes præferencer og ønsker integreres. For at undersøge sammenhængen mellem præference for oplevelser og faciliteter og ruternes længde på den ene side og betalingsvillighed på den anden, vil en del af undersøgelsen blive formuleres som et valg eksperiment, hvor deltagerne i undersøgelsen bliver bedt om at vælge mellem sæt af hypotetiske ruter. En del af spørgsmålene vil metodemæssigt gøres sammenlignelige med et omfattende projekt om hverdagscykling Bikeability ( der p.t. gennemføres af en række forskningsinstitutioner. Dette giver mulighed for at sammenligne hverdagscyklister med feriecyklister og identificere ligheder og forskelle. En række teknologier fx GPS-tracking og skitsering af ruter via internettet kan evt. anvendes til analyser af cyklisternes aktuelle færdselsmønstre i ferieområderne. 2) Udarbejdelse af en case-samling bestående af et antal virkelige historier om succesfulde cykelturismetiltag i Danmark og i udlandet. 3) Der udformes en effektmanual for cykelturisme-initiativer, der både kan være en inspirationskilde til hvordan projekter udformes og gennemføres indenfor cykelturisme og ikke mindst en manual for, hvordan man øger sandsynligheden for at initiativerne giver en effekt. Side 11

12 4) Der formuleres et grundlag for at en nationalaktør kan indsamle de data der på nuværende tidspunkt ikke forelægger, men som er relevante for at kunne måle det økonomiske værdi af cykelturisme projekter. Grundlaget vil indeholde en beskrivelse af data, hvor de kan indhentes, på hvilken måde og hvilke aktører der vil være mest relevante. 5) Ligeledes opstilles tælleapparater på strategiske steder på ruterne, så antallet af cykelturister og deres sæson- og dagsmønstre kan måles over tid og en forventet stigning kan måles. Dette indgår i den fremtidige monitering af ruterne. 6) I tillæg vil også det ændrede besøgstal på en række lokaliteter (oplevelsespunkter, overnatningssteder m.v.) blive fulgt i projektperioden. Side 12

13 3 Projektets aktiviteter Gennem de seneste år er der lavet en række undersøgelser og interessentanalyser inden for grøn naturturisme og kystturisme, der samstemmende konkluderer, at der er behov for tre grundlæggende indsatser: Infrastruktur (kommuner) Produktkoordinering og udvikling (kommuner, regioner), Markedsføring (de regionale turismeudviklingsselskaber, VisitDenmark) Dette projekt er på overordnet niveau i tråd med de tre indsatser. Projektets hovedaktiviteter er disse tre indsatser: Opkvalificering af infrastruktur Produktkoodinering og -udvikling Pakketering, salg og markedsføring. De tre indsatsområder er gensidigt afhængige. Cykeloplevelserne beror på en god infrastruktur. Det handler om at opkvalificere rygraden, de to nationale ruter, som skal brande Danmark nationalt og internationalt. At opkvalificere infrastrukturen er at sikre, at de to nationale cykelruter er velafmærkede og med god belægning uden missing links eller manglende skilte eller info. Infrastrukturen er basis for, at vi kan tænke videre i oplevelsesudvikling i form af cykelsløjfer, der skal ligge som afstikkere fra de nationale ruter. Og her er det vigtigt med en god produktudvikling- og koordinering. Cykelsløjferne skal indeholde både oplevelser, f.eks. gastronomi samt muligheder for service. Slutteligt skal både de to nationale ruter og cykelsløjferne markedsføres og synliggøres internationalt i fælles kampagner. Der er behov for en koordineret, velplanlagt og samlet indsats. 3.1 Opkvalificering af infrastrukturen de nationale cykelruter Rygraden for projektet udgøres af Nordsøruten og København-Berlin ruten. Det er de to kystruter, der skal sælge og brande Danmark som et internationalt cykelland. Det er derfor essentielt, at ruternes infrastruktur lever op til international standard. Det er på disse ruter, at den gode fortælling om Danmark som cykelland skabes. Basecyklisterne, oplever værdi ved at kunne deltage i fortællingen: De kan sige, at også de har cyklet på disse ikoniske ruter om end de kun har cyklet der som en del af en sløjfe eller to. Fortløbende kvalitetssikring og opdatering af de nationale cykelruter er forholdsvis omkostningskrævende. Ruter nedslides, skilte forsvinder, huller opstår. Opgaven med vedligeholdelse af ruterne ligger hos kommunerne, og det betyder, at der er forskellighed i vedligeholdelsesgrad. Der er hermed en udfordring i udbedre missing links i belægning, sikre koordinering og ensartethed i forhold til den generelle infrastruktur på tværs af kommunegrænserne. Hvad angår skiltning er de to nationale ruter relativt velfungerende, men der er steder, hvor der er behov for at skifte slidte skilte, erstatte manglende eller forkert placerede skilte. Det er oplagt at benytte opkvalificeringen til at gennemføre en europæisk skiltning på de nationale cykelruter, som indgår i EuroVelo netværket. Side 13

14 Opgaverne vedr. infrastruktur er hermed Udbedring og opkvalificering af infrastrukturen Håndtering og drift af ruterne fremadrettet Udbedring af infrastruktur Aktiviteterne, der skal sikre en udbedring af infrastrukturen, er: Gennemkørsel efter tyske kriterier og standarder for at afdække fejl og mangler på ruterne. Udarbejdelse af handlingsplan for opgradering af ruterne Udbedring af missing links gennem en generel vedligeholdelse og opdatering af belægning, der hvor denne måtte halte langs de to ruter. Ensartet, europæisk skiltning for de to nationale cykelruter (der med tiden kan udbredes til alle nationale EuroVelo ruter) Håndtering og drift af ruterne fremadrettet Aktiviteterne der skal sikre den fremadrettede drift og håndtering af ruterne er: Etablering af et rutenetværk mellem relevante parter (både kommercielle og offentlige) Udvikling en dataindsamlingsmetode, så vi kan måle effekten af indsatsen (fx tælleapparater på ruten) Udvikling af model for servicecentre undervejs med adgang til luft, vand, strøm, Internetopkobling og infotavler Udarbejdelse af en håndbog for på de kommuner, der varetager vedligeholdelsen af de nationale cykelruter. 3.2 Produktkoordinering og -udvikling Når de to nationale ruter er opkvalificeret i forhold til skiltning, belægning og info, har vi to unikke produkter, der skal oplevelsesudvikles og pakketeres, bliver de attraktive for base- og karavaneturister. Der er allerede mange attraktioner på Nordsøruten & København-Berlin. Udover at begge ruter løber langs kysterne med panoramaudsigt over vand, er der mange steder på ruterne, hvor cyklisterne ledes forbi særlig natur, lokal gastronomi og kulturelle seværdigheder. Eksempelvis er der etableret en række cykelstier gennem Nationalpark Thy, hvilket har gjort nationalparken tilgængelig for cykelturisterne. Det åbner for nye muligheder gennem kobling af cykelturisme og nationalparker. Opgaven er at pakketere og konceptualisere disse gode oplevelser. I det følgende beskrives projektets aktiviteter, som er: Udvikling af kriteriesæt for de nationale cykelruter efter tysk standard. Udvikling og koordinering af et nationalt cykelsløjfekoncept. Oplevelsesudvikling for de nationale cykelsløjfer Det cykelvenlige feriehus og kvalitetsmærkning Side 14

15 Elcykler: med vinden i ryggen Udvikling og koordinering af Fly&Bike samt Drive&Bike koncepterne. Kompetenceudvikling af cykelguider Udvikling af kriteriesæt for de to nationale cykelruter efter tysk standard Af hensyn til vedligeholdelse og udvikling af sløjfer og relaterede oplevelser, vil det være en stor hjælp for de, der iværksætter nye projekter, at der findes retningslinjer at udvikle ud fra. Lige så vel som man vil have mulighed for at sammenligne ruterne med internationale ruter. Retningslinjerne eller kriteriesættet for de to nationale cykelruter vil dermed være et kvalitetsstempel og en garant for god kvalitet og også være med til at sikre højeste fællesnævner på hele ruten. Et kriteriesæt vil typisk indeholde følgende: Et kvalitetssikret og cykelegnet underlag Vejvisning af et vist niveau (kort & skiltning) Kritisk masse af oplevelser Kritisk masse af overnatningsmuligheder og bespisning Tryghed og sikkerhed Adgang til og fra ruten (bus, tog og parkering). Projektet vil gøre brug af det tyske kriteriesæt, som allerede er udviklet og velfungerende. I Tyskland har man følgende indsatsområder omkring ruter, som går på skiltning, underlag, marketing, koordinering og evaluering. Et sådant kriteriesæt kan på sigt kobles op på Vejvisningsudvalget og derigennem blive udbredt til andre nationale ruter. Kriteriesættet skal sikre, at vi hele tiden er opdaterede på ruternes kvalitet Udvikling og koordinering af et nationalt cykelsløjfekoncept Der er behov for at skabe sløjferuter, der understøttes af de to nationale cykelruter, og som kan cykles af basecyklisterne, der ikke ønsker at køre flere hundrede kilometer om dagen. Faktum er, at mange af turisterne fra Danmark og nærmarkederne medbringer en cykel på deres sommerhusferie ved vestkysten, men eftersom de ikke er langturscyklister, er der et behov for at udvikle nogle kortere, oplevelsesbaserede ruter, som er lettilgængelige og som er en slags tematiserede afstikkere fra de nationale cykelruter. I udviklingen af konceptet for cykelsløjferne trækker projektet naturligvis på eksisterende viden og erfaringer fra andre cykelturismeprojekter herunder Den Gode Cykeloplevelse, hvor en række af projektets partnere var repræsenteret. Gennem projektet blev der genereret en masse viden om, hvilke oplevelser og tilbud cykelturisterne efterspørger og det vil naturligvis være relevant at trække på den viden i udviklingen af cykelsløjfekonceptet. Selve sløjfekonceptet er tænkt som et nationalt koncept, hvor kriterierne for en sløjfe fastlægges indledningsvist i projektet. Herefter er det op til de lokale aktører og destinationer at komme indhold i sløjferne. Et sæt af kriterier for nationale cykelsløjfer skal udvikles og kvalificeres i tæt samarbejde med de aktører, der skal løfte de lokale cykelsløjfer. Men et oplæg til nogle nationale kriterier kunne være: Sløjferne må max være 50 km Side 15

16 De tematiseres/målrettes (fx børn, kultur, action, økologi, etc.) De skal vise den regionale mangfoldighed langs ruterne (Nationalpark Thy, Nationalpark Vadehavet, fyrtårnsattraktioner og lokale attraktioner) Være målgruppespecifikke ( Sjov, leg og læring og Det gode liv ) Formidles digitalt fx via Naturstyrelsens nationalparkernes, destinationernes, projektejernes og aktørernes hjemmesider og mest hensigtmæssigt gøre brug af nye digitale formidlingsformer (f.eks. apps, QR koder) Formidles analogt, dvs. udvikle kort, foldere, pjecer Lede turisterne forbi en kritisk masse af oplevelser (kulturelle & naturmæssige) Og en kritisk masse af overnatningsmuligheder og bespisning Sløjferne skal være udviklet, sådan at kommercielle interesser tilgodeses Der skal være god mulighed for at komme til og fra sløjferne med offentlig transport eller der skal være egnet parkeringsmuligheder Der skal være mulighed for servicering af cykel. De lokale cykelsløjfer tematiseres efter de regionale og lokale styrkepositioner, men med et blik på den samlede positionering af det danske cykelferie-produkt. Lokale temaer kan være Vikinger, Ø-hop, Kunst, Sort Sol, Østerssafari og meget andet, men det er væsentligt, at de fungerer i en helhed (kyst/natur/aktivitet), som understøtter den nationale positionering. For at nå i mål med udviklingen af projektets 17 cykelsløjfer kræves følgende aktiviteter: Research og analyse blandt interessenter for at afdække input og kriterier for sløjfekonceptet Udarbejdelse af nationalt kriteriesæt for de nationale cykelsløjfer Udvikling af testkoncept for nationale cykelsløjfer Workshop med nationale og lokale deltagere, hvor formålet er at afprøve testkonceptet og videreudvikle det i fællesskab Endelig udvikling af koncept for cykelsløjfer Overlevering af nationalt koncept til de lokale destinationer Udarbejdelse af lokalt indhold til de lokale cykelsløjfer Samarbejdsaftaler med de lokale virksomheder, der skal engageres på sløjferne Udvikling af formidlingsformer: digitale værktøjer og kort/ foldere Test af de lokale cykelsløjfer ved hjælp af frivillige cyklister Oplevelsesudvikling for de nationale cykelsløjfer Det er vigtigt at sikre, at de 17 cykelsløjfer repræsenterer den lokale mangfoldighed og bygger på de lokale styrkepositioner herunder bygger på lokale råvarer, kulturelle fyrtårne og lignende. For at sikre en helstøbt oplevelse, vil denne del af projektet handle om oplevelsesudvikling i relation til cykelsløjferne. Oplevelsesudviklingen skal sikre, at der tænkes på hele værdikæden af den samlede oplevelse, og at projektets cykel- og naturoplevelser kobles op på både overnatning, bespisning, attraktions- og kulturoplevelser. Aktiviteterne er derfor: Side 16

17 Research og identifikation af eksisterende lokale styrker (på og i nærheden af de to ruter) inden for natur- og kulturoplevelser, gastronomi og bespisning, overnatning. Involvering af relevante virksomheder og aktører, der skal involveres i at levere indhold og produkter til sløjferne. Udvikling af nye oplevelser i relation til cykelsløjferne Det cykelvenlige feriehus og kvalitetsmærkeordning Derudover skal projektet gennem samarbejde med feriehusudlejerne og campingpladserne understøtte ideen om Danmark som cykelvenligt land ved at videreudvikle konceptet for cykelvenlige ferieovernatningsformer med mulighed for cykelleje, cykelparkering, service etc. De cykelvenlige feriehuse skal naturligvis ligge i områderne for de nationale cykelsløjfer. Projektet vil sideløbende arbejde for en forbedret kvalitetsmærkeordning af cykelvenlige overnatningssteder i overensstemmelse med Aktiv Danmarks arbejde og eventuelt videreudvikle kriterierne med inspiration fra det internationalt anerkendte Bett & Bike koncept. Aktiviteterne er: Udvikle og udbrede et koncept for cykelvenlige overnatningsformer i samarbejde med Campingrådet, Feriehusudlejernes Brancheorganisation med henblik på at udvikle og udbrede et koncept for cykelvenlige overnatningsformer. Lokalt samarbejdes der med relevante overnatningsaktører. Aktivere en dansk kvalitetsmærkeordning for overnatningssteder langs ruterne i samarbejde med Aktiv Danmark og med en eventuel videreudvikling El-cykler: med vinden i ryggen Salget af el-cykler er stigende. I Danmark udgør salget af el-cykler i % af det totale salg, mens der i Tyskland og Holland en el-cykel for hver fem almindelige cykler. El-cyklen er grundlæggende en almindelig cykel, men har en lille motor med tilhørende batteri, som hjælper til, når man træder i pedalerne. Den kører ca km på en opladning. Den er attraktiv for cykelturister, fordi den tillader svageste medlem i gruppen at følge med. Det kan være den utrænede mand i vennegruppen på cykeltur eller det kan være bedstemor, der er med børnebørnene på tur. El-cyklen har endvidere de fordele, at den udvider radius for ture og gør, at cykelferien i planlægningsfasen fremstår som fysisk overkommelig. Østdansk Turisme har længe arbejdet for elektrificering af cykelturismen. I samarbejde med det tyske Tourismusverband Mecklenburg-Vorpommern ønsker de at udvikle København- Berlin til at blive verdens første elektrificerede cykelrute. Projektet vil understøtte dette arbejde ved at tilbyde el-cykler til udlejning langs København- Berlin og Nordsøruten. Aktiviteterne er: Analyse af behov og muligheder Side 17

18 Indkøb af (formentligt 20 stk.) elektrificerede cykler blandt cykelhandlere med nærhed til ruterne Udvikling af elektrificeret cykelfamiliepakke Test af elektrificeret cykelfamiliepakke på udvalgte cykelsløjfer. Samarbejde med virksomheder med mulighed for opladning af cykler. Evaluering af forløb og opsamling af erfaringer Udvikling og koordinering af Fly&Bike konceptet samt Drive&Bike konceptet Som nævnt er en af de største udfordringer for dansk cykelturisme, at der ikke er synlige, markedsførte og let tilgængelige cykelpakkerejser, hvor der er tænkt på hele værdikæden fra A til Z. Fra den indledende booking af transportform til destination og cykelopsamlingssted over ruteforløb, overnatning, bespisning og bagagetransport. Projektet vil gennem et pilotforløb og konceptpakketering af hhv. et Fly&Bike -produkt og et Drive&Bike (egen bil) teste muligheden for udbyde sådanne koncepter, hvori de to nationale cykelruter indgår. Projektet skal først afdække markedspotentialet for koncepterne og derefter teste det i praksis. Dermed er der tale om en testperiode, hvor konceptet skal bevise sit potentiale. Aktiviteterne er: Indsamling af viden og best practice fra andre lande, der har erfaring med Fly&Bike og Drive&Bike pakker Udvikling af testkoncepter Samarbejde med flyselskab om at udbyde attraktive pakketilbud Samarbejde med overnatningssteder, der skal indgå i pakkerne Udvikle koncept for bagagetransport Samarbejde med andre serviceudbydere (bespisning, aktiviteter) Pilotforløb med test af pakker forår/sommer 2014 Evaluering og erfaringsopsamling Konceptudvikling af cykelguider Turistbranchen er generelt kendetegnet ved at være et erhverv med kortuddannede og ufaglærte. Eftersom projektet udvikler og koordinerer en række nye cykelsløjfer vil der blive et behov for et øget fokus på de menneskelige ressourcer og værtskab, der skal understøtte produkterne. Aktiviteterne i konceptudvikling handler derfor om at: Partnerne udvikler i fællesskab et konceptforløb, der har til hensigt at uddanne cykelguider til at varetage guidede ture i højsæson og skuldersæsoner. Der kan være tale om unge bosat i yderområderne, der hermed får uddannelse og arbejde. Konceptudvikling for uddannelse af hotel- og overnatningspersonale i cykelværtsskab. Formålet er at klæde virksomhederne på til at servicere cykelturisterne. Aktiviteterne er: Side 18

19 Research i eksisterende uddannelsesforløb for at afdække, hvad der allerede er af relaterede guide uddannelser. Samarbejdsaftaler med relevante udbydere herunder erhvervsskoler Udarbejdelse af undervisningsforløb i samarbejde med udbyder Testforløb: 10 cykelguider konceptudvikles forud for sæsonen og afprøver deres kompetencer i sæsonen I samarbejde med Aktiv Danmark udvikle et todages skræddersyet konceptudviklingsforløb for virksomheder, der er engagerede i cykelsløjferne. 3.3 Pakketering, salg og markedsføring Indgå i VisitDenmarks touroperatørbearbejdning, og dermed sikre at produktet er tilgængeligt i udlandet Samarbejde med Danske Destinationer omkring udbud af cykelprodukter gennem deres salgsplatforme og kanaler. Der er en række overlap og potentialer for samarbejder mellem de to projekter, hvor cykelpakker kan indgå i Danske Destinationers Find Vej projekt. Få produkterne ud på de digitale platforme og sørge for, at produkterne er tilgængelige, der hvor turisterne er Markedsføring Investere i styrkelse af international markedsføring af Danmark som cykelland via erhvervspartnerskaberne. Når begge nationale ruter er opkvalificeret og cykelsløjferne etableret, skal der påbegyndes markedsføring af cykelproduktet ud over nærmarkederne. Styrkelse af international markedsføring gennem store kampagner med erhverspartnerne VisitDenmark, Campingrådet, Feriehusudlejernes Brancheforening, Novasol og Feriepartner. År 2013: Testmarkedsføring gennem erhvervspartnerskaberne. Der sættes ligeledes penge af til at lave et klart kampagneoplæg på større langsigtede kampagner for År Medfinansiering sker i kraft af partnerne fra erhvervspartnerskaberne herunder partnerne i udviklingsdelen. År 2014: Alle nationale cykelsløjfer samles i et fælles katalog, der kan ligge på de lokale turistbureauer, i feriehusene etc. Alle nationale cykelsløjfer tilgængeliggøres via portalerne: og gøres bookbare via nettet. 2014: Fælles markedsføringskampagner (erhvervspartnerskaberne og VDK). På den korte bane vil projektet markedsføre Danmark som cykelland i forbindelse med Giro D italia i maj 2012, Motionscykelløbet Berlin-København i august Det er vigtigt, at projektet høster de lavthængende frugter og tænker i synergi til de to oplagte cykelevents også selvom projektet kun er i en planlægningsfase under de to events. Side 19

20 Projektets faser Projektet er inddelt i følgende faser. Figur 2: Projektets faser 2012 Infrastruktur Produktkoordinering og - udvikling 2013 Produktkoordinering og - udvikling, samt test 2014 Pakketering, salg og markedsføring Fortsat forankring og finansiering Fase I: Opkvalificering af infrastrukturen de nationale cykelruter (2012) Fase I består af følgende overordnede aktiviteter: Udbedring af infrastruktur Håndtering og drift af ruterne fremadrettet. Sideløbende med de to indledende faser, etableres der kontakt og samarbejder med nationale og internationale touroperatører, som skal sælge og formidle produkterne. Finansiering og forankring af aktiviteterne under infrastruktur Finansiering: Cykelpuljen, udvalgte kommuner. Forankring: Cyklistforbundet, Region Midt, Østdansk Turisme, udvalgte kommuner. Fase II: Produktkoordinering og infrastruktur ( ) Fase II består af følgende overordnede aktiviteter: Udvikling af kriteriesæt for de nationale cykelruter efter tysk standard. Udvikling og koordinering af et nationalt cykelsløjfekoncept. Oplevelsesudvikling for de nationale cykelsløjfer Det cykelvenlige feriehus og kvalitetsmærkning Elcykler: med vinden i ryggen Udvikling og koordinering af Fly&Bike samt Drive&Bike koncepterne. Kompetenceudvikling af cykelguider. Finansiering og forankring af aktiviteterne under produktkoordinering og -udvikling Finansiering: KUP midlerne, regionalfondsmidler & medfinansiering fra partnerne. Forankring: Cyklistforbundet, Østdansk Turisme, Destination Sydvestjylland & Region Midt. Side 20