Velkommen... 6 Kap. 1: Hvad er Skoleblogs?... 8 Mere om Skoleblogs Spørgsmål & Svar Kap. 2: Byggesten i en blog... 22

Transkript

1 Side 1

2 Side 2

3 INDHOLD Velkommen... 6 Kap. 1: Hvad er Skoleblogs?... 8 Blogs, der matcher skolekulturen... 8 Enkelt at komme i gang... 8 Mine websteder... 9 Samme brugerflade til alle blogs... 9 Uni-login kobler brugerne sammen tekst og medier knyttes sammen Skoleblogs på alt udstyr Verdens største udviklerteam Fokus på skolens virkelighed Mere om Skoleblogs Privatliv og sikkerhed Skoletube direkte i Skoleblogs Den blå fugl letter dit arbejde Find billeder under CC licenser Deltag med forskellige roller Indbygget stave- og læsestøtte Spørgsmål & Svar Kap. 2: Byggesten i en blog Sider og indlæg Kategorier og tags Menuer Widgets Plugins Kommentarer Sådan opretter man en blog Byg selv Klasseblogs Den store klasseblog Klassens virtuelle rum for læring Elevcollections Samlinger Timeline Side 3

4 Portlog Medieblogs Photography Tekst & Books Noveller Webaviser Citypaper Patterns News Daily Paper Easy Paper Teamtalk Teamstream Klassewall Wiki & Projekter Aid Globetrotter Wiki på Skoleblogs Wikieasy Wikier Anmeldelser Bogbloggen PLC-skabeloner PLC Fade PLC Slide Kap. 4: Stream - binder os sammen Stream giver overblik Stream støtter fællesskabet Stream giver læreren overblik Følg blog Deltag i strømmen Grupper i Stream Følg en bruger Min Stream - Sådan gør du Skoletube i Stream Kap. 5: Eksempler Landsdækkende Fotokonkurrence Blog på tværs Fra note til indlæg Nyhedsugen Side 4

5 Oktober Det levende læringscenter Avisskabelonen som skoleblad Kommunal vidensdistribution Kap. 6: Tips & Tricks Kommentarer som del af undervisningen Lav øvelser på bloggen Lærerens blog Private medier Pres det Udsend nyhedsbreve Planlæg udgivelse Kap. 7: Opsamling Ordforklaringer Opsamling og afrunding Links til videovejledninger Hent eller bestil Skoleblogsbogen Kontaktoplysninger kurser omkring Skoleblogs Kolofon Side 5

6 VELKOMMEN Velkommen til denne bog om Skoleblogs. Her kan du læse om alle de muligheder, der ligger i det at blogge og arbejde på Skoleblogs, samt lære tankerne bag disse rammer for læringsmiljøer at kende. Bogen henvender sig til alle for hvem Skoleblogs enten er nyt og ukendt, eller til dem som ønsker sig et opslagsværk med forklaringer og eksempler, men samtidig er bogen også en præsentation af det seneste værktøj Stream. Undervejs vil du finde faktabokse, henvisninger og qr-tags til videovejledninger, eksempler og materialer. Støder du på ukendte ord undervejs, så se om der ikke skulle være en god forklaring i ordbogen bagerst i bogen. Så velkommen til en rejse ind i det måske mest omfattende univers af Lær ITs mange værktøjer og muligheder - Skoleblogs.dk Lær IT, juli 2014 Bogen er udgivet som pdf og i print, under den åbne licens cc:by-sa, som sikrer fri adgang til materialet. Bogen kan hentes eller bestilles hos Lær IT, på forlag.skoleblogs.dk. Yderligere informationer findes i bogens kolofon bagerst. Side 6 L Æ R IT, 2014

7 Side 7 Kapitel 1 Hvad er Skoleblogs?

8 KAP. 1: HVAD ER SKOLEBLOGS? Skoleblogs 1 er en række skræddersyede læringsmiljøer og sociale netværk til skoleverdenen bundet op omkring blogværktøjet Wordpress. Se intro her På Skoleblogs kan du bygge rigtig mange forskellige online miljøer, som du kan bruge i forbindelse med din undervisning. Her er alt lige fra klasseblogs, individuelle lærer- og elevblogs, bogblogs, wikier, portfolier, webaviser, ebøger, tidslinjer, samlinger, projektværktøjer, interaktive verdenskort, portaler til læringscentre, lukkede chatkanaler og meget meget mere. Alt er klar til brug - som en del af jeres abonnement på Lær IT. BLOGS, DER MATCHER SKOLEKULTUREN Selve læringsmiljøerne på Skoleblogs er produceret og tilpasset af Lær IT, med den grundlæggende præmis, at de skal matche, understøtte, udvikle og inspirere den danske folkeskoles aktivitetsformer, fagmål og ønsker om sociale rammer for fællesskab, læring og evaluering. Derfor er det helt bevidst at Skoleblogs' skabeloner hedder Bogbloggen, Globetrotter, Noveller, Samlinger, Klassens Blog og meget andet, for Skoleblogs er arenaer, der matcher skolekulturen. Læs om skabeloner i kapitel 3 ENKELT AT KOMME I GANG Brugeren, der ønsker at oprette en blog, starter med fra forsiden af Skoleblogs, at logge sig ind med det sikre og velkendte uni-login. Herefter finder man det man vil bygge, ved først at vælge kategori og herefter vælge en skabelon. Til hver skabelon finder man både 1 Se introfilmen til Skoleblogs Side 8

9 en kort og præcis beskrivelse af skabelonens formål, et eksempel af skabelonen i anvendelse, en kort præsentationsfilm og et link til et komplet og grundigt trin-for-trin videovejledningskursus på Lær IT, der både giver en udførlig og didaktisk reflekteret vejledning til såvel opbygning og klargøring, som til den daglige brug af bloggen. Linket til videokurset åbner på en ny fane, sådan at man både kan se vejledning og arbejde med sin egen blog samtidig. Når man beslutter sig for at ville benytte en given skabelon, skal man blot vælge "Opret nu", og give sin nye blog en adresse og et navn, vælge hvor åben bloggen skal være, fx om den skal være lukket af udadtil, sådan at den kun er tilgængelig for ens elever, og til sidst også tilknytte de brugere, der skal deltage på bloggen, hvilket gøres ganske enkelt fra en oversigt over skolens klasser og lærere, hvorefter bloggen er klar til brug. Det er derfor hverken svært eller tidskrævende at oprette de perfekte rammer for jeres arbejde på Skoleblogs. Læs mere om sikkerhed og privatliv om lidt. MINE WEBSTEDER Når man så fremover er logget ind på Skoleblogs, vil man altid kunne se sine blogs ved på bjælken øverst på skærmen, at vælge "mine websteder". Herfra kan vi med ét klik gå fra klasseblog til klasseblog eller fra projekt til projekt, og dermed overskue alle de blogs vi har eller deltager i. Det betyder, at du nemt kan skifte fra en blog til en anden. SAMME BRUGERFLADE TIL ALLE BLOGS At det hverken er svært eller tidskrævende, kan man også sige om det at arbejde i Skoleblogs. For uanset hvilken skabelon, og der- Side 9

10 Brugerfladen kan du se mere til i kapitel 2. med læringsmiljø, man vælger, er brugerfladen og arbejdsgangene, inde i det der kaldes kontrolpanelet, de samme. Har man derfor først lært sig de grundlæggende begreber som at oprette sider og indlæg, indsætte billeder, links og medier fra Skoletube, menuer, tags og kategorier, er man godt klædt på - på alle blogs. Det vil på sigt også give undervisningen færre tekniske udfordringer, at brugerne kan udnytte disse færdigheder år efter år, da Skoleblogs jo kan bruges på tværs af nærmest alle fag og årgange. UNI-LOGIN KOBLER BRUGERNE SAMMEN Skoleblogs rummer en række unikke funktioner, som man ikke finder i andre blogværktøjer, eller i standardversioner af Wordpress for den sags skyld. For det første er værktøjerne bygget til brugere med et unilogin. Det giver nogle unikke muligheder for at finde og koble brugere sammen i læringsmiljøer, der bedst understøtter ens undervisning og læring. Det er samtidig også med til at sikre, at bloggen kan lukkes sikkert af, hvis man ønsker det. TEKST OG MEDIER KNYTTES SAMMEN For det andet er Skoleblogs tæt knyttet sammen med Skoletube, ud fra filosofien om at det skal være nemt at arbejde multimodalt. Det betyder, at man fx med ét klik på knappen med den blå fugl, direkte kan sætte sine medieproduktioner ind i sit arbejde. med har brugeren en fuldstændig enkel håndtering af sine materialer fra medieværkstederne på Skoletube, lige ved hånden. Jo mindre bøvl - jo bedre fokus på indholdet. Lær mere om den blå fugl i afsnittet 'Den blå fugl letter dit arbejde' et par sider her- Side 10

11 efter. Mange brugere vil i øvrigt hurtigt genkende den blå fugl, da funktionen jo fungerer på samme måde i Skoleintra, hvor lærerne på den måde nemt kan indsætte medier fra undervisningen ind i kontakten med elever, kolleger og forældre. Så genkendeligheden vil blot styrke brugervenligheden. SKOLEBLOGS PÅ ALT UDSTYR Skoleblogs er ligeglad med, om man tilgår sin blog fra en telefon, tablet eller computer, og det spiller heller ingen rolle om det er fra brugerens eget device eller fra skolens udstyr, så Skoleblogs virker ganske enkelt for alle på alles udstyr. Det betyder at eleverne kan arbejde videre med deres opgaver på tværs af udstyr, og fx starte på teksten inde i klassen, indsætte billeder fra telefonen, redigerede interviews fra deres ipad, og opdatere indholdet fra computeren derhjemme. Dermed kan forskelligt udstyr udnyttes til det som udstyret er bedst til, og kreativiteten har dermed færre forhindringer. VERDENS STØRSTE UDVIKLERTEAM Rent teknisk foregår der en rivende udvikling indenfor Wordpress, som udgør kernen i Skoleblogs. Wordpress er open source, hvilket giver enhver, med lyst og forstand, mulighed for at videreudvikle værktøjerne. Det sikrer også Skoleblogs brugere, at de altid har det bedste værktøj til rådighed, ligesom at nye funktionaliteter, udseender og muligheder konstant og fremover vil være til rådighed. Dermed er Skoleblogs funderet i verdens bedste software, med verdens største udviklerteam i ryggen, og vigtigst af alt - så er det med til at sikre, at brugeren har et produkt på Skoleblogs, hvor opdateringer og tilpasninger ikke er noget, man skal bekymre sig om. Side 11

12 FOKUS PÅ SKOLENS VIRKELIGHED Skoleblogs er derfor et alsidigt, brugervenligt og smidigt multimodalt læringsmiljø, hvor de klargjorte skabeloner understøtter mange velkendte måder at lære og kommunikere på. Dermed står både lærere, ledere, ressourcepersoner og elever, med nogle meget stærke muligheder. Alt dette skal vi kaste os ud i, i denne bog. Hvor vi i løbet af en række kapitler vil komme omkring rigtig mange af de muligheder og tanker der ligger i Skoleblogs-universet. Først lidt mere om en række vigtige funktioner og muligheder. Herefter en grundig gennemgang af en blogs elementer, inden vi kaster os over de mange skabeloners muligheder, og så videre. Så velkommen til Skoleblogs! Side 12

13 MERE OM SKOLEBLOGS Inden vi kigger på de grundlæggende elementer i en blog, skal du kende en håndfuld smarte funktioner, som handler om sikkerhed, tryghed, arbejdsfordeling og ikke mindst den blå fugl, der forbinder de to verdner medieproduktion og skriftliggørelse. PRIVATLIV OG SIKKERHED Man kan altid være ganske tryg ved at bruge Skoleblogs, for både når det handler om at kontrollere, hvem der kan deltage og hvem der kan se jeres blog, har du som administrator fuld kontrol over en række indstillingsmuligheder. Dermed kan du altid selv bestemme, hvem der kan se din blog. Disse indstillinger er nogle af de første, man bliver bedt om at definere, når man opretter en blog, og selvfølgelig også nogen man kan tilpasse senere som behovet eller ønsket opstår. Så man kan altså både vælge at have en fuldt offentlig blog (velegnet til det pædagogiske læringscenter) og have andre blogs, hvor det kun Læs også om funktionen "Private medier" i kapitel 6, der er en smart funktion, hvis dine elever fx skal kunne have private samlinger af medier, samtidig med at de kan være fælles om at arbejde på bloggen. Indstil adgang er oprettede brugere, der kan se bloggen (kan være velegnet til en klasseblog, hvor det primære er dialogen mellem lærere og elever indbyrdes, der er central). Disse indstillinger er med til at sikre at rammerne er præcis sådan, som du vil have det. Side 13

14 Se vejledning om privatlivsindstillingen her (link 2 ) Skoletube på Skoleblogs SKOLETUBE DIREKTE I SKOLEBLOGS Når man arbejder med en kombination af tekst og andre udtryksformer, fx på Skoletubes værktøjer, kan det være rart at man inde i Skoleblogs nu også kan gå direkte til det værktøj på Skoletube som man vil arbejde med - uden først at skulle gå til Skoletube. I vejledningen her 3 kan du se hvordan. DEN BLÅ FUGL LETTER DIT ARBEJDE På Skoleblogs er der bygget bro mellem elevens medier, læringsprocesser og udtryksformer - mellem ord, lyd og billeder, og mellem proces og produkt. En blog er et formidlingsværktøj, hvor man kan udtrykke sig frit i alle medier - tekster, billeder, film og meget andet. Derfor er det også vigtigt at det er nemt at kunne komme til sine ting uanset, hvor de ligger og, hvilket format de måtte have. Da elevens produkter ofte er produceret i Skoletubes værksteder - det være sig tegneserier, animationsfilm, skærmoptagelser, tidslinjer, mind maps og så videre, har det været oplagt at forbinde skriveværkstedet med disse medier. Det kan man via knappen med den blå fugl i kontrolpanelet. Når man vælger knappen med den blå fugl åbnes et overliggende vindue med en oversigt over ens udgivne medier på Skoletube. Dem kan man så afspille inden man vælger mediet eller udvælge med det samme. Når mediet er valgt, bliver der sat en lille linje kode ind i indlægget, som man bare skal lade være. Andet skal der Side 14

15 ikke til. Nu har man indsat sit materiale, og når man herefter ser sit indlæg, vil mediet nu blive vist. Af hensyn til samarbejdet kan man også vælge medier fra de kanaler, man er medlem af og dermed kan den ene elev altså indsætte den andens medier i sit arbejde, sådan at selv om arbejdet er fordelt mellem eleverne, så kan deres besvarelse sagtens føles som én. På samme måde kan læreren fx tilmelde sig som medlem af en kanal fra et museum eller fra sin faggruppe, og dermed koble fagligt eksternt indhold ind i sine indlæg. FIND BILLEDER UNDER CC LICENSER Måske tænker man ikke så meget over, om de billeder eleverne benytter også må bruges. Det gør vi på Skoleblogs, og for at sikre at eleverne ikke overtræder ophavsretten ved at tage tilfældige billeder fra nettet, har vi gjort det nemt at indsætte lovlige billeder direkte ind med ét klik, med værktøjet "Find billeder under CC licenser". Værktøjet finder man lige under tekst-editoren. Her skal eleven blot skrive det ønskede søgeord, og derefter kan man hurtigt gennemse og udvælge sig det billede, man synes støtter ens indlæg bedst, og sågar vælge netop den størrelse, der passer en Side 15

16 bedst. Det fungerer på den måde, at man fra Skoleblogs, får mulighed for at bladre i de mange millioner af Creative Commonslicenserede billeder, som ligger på Flickr. Da der ligesom med alt andet man henter på nettet, der ikke er ens eget, skal være kildeangivelse knyttet til værket, sørger programmet selv for at indsætte et link til værket sammen med en korrekt kildeangivelse, hvilket både giver mulighed for at læreren kan se at elevens kilder er gyldige og lovlige, og samtidig også viser eleven selv at der er noget der hedder kildeangivelser. Med denne funktion bliver det ikke nemmere at sætte billeder ind i blogindlæg. CC Billeder er dermed et meget stærkt og sikkert redskab til at sikre et godt billedmateriale. Derudover anbefaler vi at man lærer Creative Commons godt at kende, sådan at man også selv kan gå på jagt efter flotte, brugbare medier på egen hånd. DELTAG MED FORSKELLIGE ROLLER På hver blog kan man tildele den enkelte bruger en rolle 4. Der er fem forskellige roller, med hver deres sæt af rettigheder og muligheder for at deltage på bloggen. Brugeren der opretter en blog, vil altid være administrator på bloggen, mens de brugere som tilmeldes bloggen, frit kan tildeles roller og dermed handlemuligheder. Det gør det nemt at give eleverne plads til at kunne arbejde på bloggen og samtidig skåne dem for at lave ulykker, fx ved at gøre dem til forfattere. Er I flere kolleger på den samme blog, vil administrator- eller redaktørrollen give det bedste og mest ligeværdige samarbejde. Det er med andre ord en afvejning omkring hvilke aktiviteter og indstillinger deltagerne skal kunne udfolde sig i. 4 Besøg Side 16

17 Abonnent Bidragyder Forfatter Redaktør Admin Brugerrettigheder Ændre tema Tilføj / fjern widgets Aktiver /deaktiver plugins Tilføj / fjern brugere Ændre brugerrettigheder Rediger kommentarer Rediger tags Rediger kategorier Tilføj / fjern links Rediger / slet udgivne indlæg Slet egne sider Rediger / slet udgivne sider Rediger / slet mediefiler Upload mediefiler Se kommentarer Skriv egne indlæg Rediger egne indlæg Rediger egen profil Skriv kommentar Bidragydere kan skrive deres egne indlæg, men SKAL have en administrator eller en redaktør til at udgive dem. Side 17

18 Stave- og læsestøtte INDBYGGET STAVE- OG LÆSESTØTTE Skoleblogs tilbyder et af markedets bedste læse- og skrivestøttende værktøjer. Værktøjet virker uden yderligere installation og uden ekstra betaling, så du skal altså ikke foretage dig noget for at arbejde med det intuitive læse- og skriveværktøj på Skoleblogs. Så længe du har et abonnement på LærIT og dermed adgang til Skoleblogs, kan du frit bruge værktøjet. Det betyder, at uanset hvilken blog man arbejder med, så har man adgang til ordforslag og oplæsning. Værktøjet virker alle de steder, hvor du arbejder med SkoleBlogs` editor, så støtten følger dig i både indlæg, sider, boganmeldelser og opslag, og fungerer ved, at der løbende kommer en række ordforslag, mens man skriver sin tekst. Forslagene kan så ses, høres oplæst og sættes direkte ind i teksten. Når en tekst er skrevet, kan man markere teksten, for derefter at få teksten læst op. Værktøjet virker ligesom Skoleblogs på alle enheder. Så man kan have læse- og skrivestøtte uanset om man vil blogge fra ipad, telefon eller computer. På computeren kan du pege og klikke med musen, eller bruge piletaster, space og enter. På touch-devices, som fx ipads, bruger du bare din finger. Se hvordan programmet fungerer på Skoleblogs her Side 18

19 SPØRGSMÅL & SVAR H V A D E R S K O L E B L O G S? Skoleblogs er en særlig tilpasset form af blogværktøjet Wordpress, målrettet lærere og elever i grundskolen. Det er en række nøglefærdige læringsmiljøer som understøtter en række forskellige læringssituationer, aktiviteter og formidlingsformer. Det er et multimodalt værktøj, hvor tekst og medier enkelt og sikkert kan sættes ind i den kontekst brugeren ønsker. H V E M K A N B R U G E S K O L E B L O G S? Alle elever og lærere, ressourcepersoner, kommunale konsulenter og andre personer med tilknytning til undervisning og uddannelse. Alle der har behov for at formidle et indhold. H V O R D A N K O M M E R M A N I GANG? Inden man kan få glæde af at bruge blogværktøjet, skal man vide noget om roller, sider, indlæg, kategorier, tags og menuer. Derudover er det en god ide at gøre sig nogle overvejelser om, hvad man vil bruge bloggen til, sådan at man vælger en ramme, der understøtter disse hensigter. Derefter tager det kun et øjeblik at komme i gang. Man har adgang via sit abonnement på Lær IT. H V O R D A N F Å R M A N H J Æ L P? Det kan man få på flere måder. Til at begynde med kan det grundlæggende kursus 'Skoleblogs - Kom godt i gang', hjælpe en med at komme godt i gang. Herefter kan man gå til et af de komplette trin-for-trin videovejledninger, der findes til hvert af de mere end 25 skabeloner, der ligger på Skoleblogs, sådan at man netop har den vejledning, som passer til ens rammer. Side 19

20 V I R K E R S K O L E B L O G S P Å M I N I P AD? Ja. Skoleblogs fungerer på alt udstyr - computere, telefoner og tablet af alle slags, der kan gå på nettet og vise hjemmesider. M I N E E L E V E R H A R S V Æ R T V E D A T S T A V E O G S K R I V E. K A N D E A L L I G E V E L B R U G E S K O L E B L O G S? Ja. Skoleblogs har indbygget et stave- og skrivestøtteværktøj i skriveområdet, sådan at man kan få oplæst en række ordforslag, mens man arbejder. Ordene man vælger mellem kan læses op, sådan at man kan høre sig frem til det rigtige ord, og når man har skrevet et afsnit, kan man markere det, og få det læst op i sin helhed. Men husk også at man nemt kan indsætte medier fra Skoletube i et indlæg, og den vej rundt måske understøtte elevernes udtryksfærdigheder på flere måder. H V A D E R E N S K A B E L O N P Å S K O L E B L O G S? Skabeloner på Skoleblogs er blogs, som man kan oprette med ét enkelt klik, for derefter at have et nøglefærdigt læringsrum til nogle helt bestemte formål, fx et fagligt rum til skolens pædagogiske læringscenter, en bogblog til elevernes boganmeldelser, en webavis og mange andre unikke rammer. Klar til brug og med tilhørende grundige videovejledninger, der guider dig sikkert og godt i gang med bloggen. Det er alle disse skabeloner, som du kan finde gennemgået i denne bog om Skoleblogs, i kapitel 3. K A N M A N S K I F T E U D S E E N D E F O R S I N B L O G, NÅR MAN ER BE G Y N D T? Ja. På din blog styres indholdet og udseendet som hver sin ting. Det betyder at du risikofrit og uden problemer kan skifte udseendet af din blog, så ofte du vil. Det kaldes også at skifte bloggens tema. Bemærk dog at nogen blogs har særlige funktioner og muligheder som andre temaer ikke understøtter. Hvorfor ikke alle temaer kan være lige velegnede til netop dit indhold. Side 20

21 Kapitel 2 Byggesten i en blog I dette kapitel kigger vi på de elementer, der tilsammen udgør en blog. Disse elementer er vigtige, fordi de udgør kernen i det at arbejde i en blog. Side 21

22 KAP. 2: BYGGESTEN I EN BLOG I dette kapitel kigger vi på de elementer, der tilsammen udgør en blog. Disse elementer er vigtige, fordi de udgør kernen i det at arbejde i en blog, og dermed afgørende at kende for at komme godt i gang med Skoleblogs. Se derfor også videokurset "Skoleblogs - kom godt i gang" 6 Tænker man en blog som et hus, vil indholdselementer som sider og indlæg være murstenene, mens at kategorier og tags er den mørtel, der binder stenene sammen. Menuer strukturerer vores murværk, sådan at huset får form. Søgefelter og widgets er døre og vinduer, der giver indgange til vores rum af viden, og endelig så er plugins særlige funktioner ved huset, fx ligesom en skorsten. Kommentarer er tegn på at der foregår et liv i huset, og at hus og beboere spiller sammen. Alle disse elementer er afgørende for at vi får et komplet hus. Hvis vi skal bygge et hus sammen, skal vi have et fælles sprog på byggepladsen - og tilsvarende når vi skal bygge en blog. Derfor dette afsnit om byggesten på Skoleblogs - og om at have kende et fælles sprog, når vi vil et lærende praksisfællesskab. Alle elementer styres ét sted, nemlig kontrolpanelet. Kontrolpanelet er dermed centralt for enhver aktivitet, vi har på Skoleblogs, så lad os starte med at se lidt nærmere på det. Så er det også nemmere at forstå, hvor elementerne styres fra. Skærmbilledet herunder viser en blog set fra en administrator. For en elev, der måske er forfatter eller bidragsyder på bloggen, vil kun de tilgængelige menupunkter blive vist. 6 Se kurset på Side 22

23 SIDER OG INDLÆG Alt tekst på en blog kan opdeles i to typer; sider og indlæg. Sider er til det indhold på en blog som er af mere blivende og fast karakter, fx åbningstider på skolens læringscenter, linksamlinger, eller måske kontaktoplysninger på klassens eller lærerens blog. Indlæg er derimod mere dynamiske og kommer typisk i en lang strøm. Selve bloggens indhold er derfor skabt som indlæg, som man kobler sammen i klynger og grupper ved hjælp af kategorier og søgeord, som vi skal se på i det næste afsnit. I praksis vil det ofte være sådan, at den der har oprettet bloggen, og derfor har administrator-rollen, vil skulle forholde sig til sider og indlæg, mens at deltagere, typisk elever, ofte vil blive tildelt Side 23

24 den aktive, men begrænsede, brugerrolle; forfatter eller bidragyder. Disse to roller kan kun oprette indlæg, og for dem vil det derfor være helt naturligt kun at tænke på bloggen som et sted, hvor man producerer indhold i form af indlæg. Se mere om brugerrettigheder på side 16. Nogle skabeloner på Skoleblogs har nogle særlige strukturer, der gør at man har andre indholdstyper. Det gælder fx Bogbloggen og de interaktive verdenskort fx Globetrotter, hvor man udover sider og indlæg, også kan oprette henholdsvis Bøger og Listings. Disse særlige indlæg, skyldes nogle særlige funktioner i bloggen, men laves på samme måde som indlæg. Alle brugere fra bidragsydere og op, kan oprette disse særlige indlæg. Uanset om man skal skrive en side, et indlæg, en bog, en listing eller noget helt andet, vil man benytte Skoleblogs editor til at skrive i. Det betyder at arbejdspladsen og redskaberne er de samme. Dermed er det nemt at lave alle typer af indhold, når man først har lært at lave en type. Det giver også mulighed for at lærere på tværs af fag og årgange kan udnytte elevernes færdigheder, til at arbejde med besvarelser i netop deres fag. Se brugerfladen gennemgået herunder. Side 24

25 KATEGORIER OG TAGS Bloggens indhold vil blive en stor rodebutik, uden nogen struktur eller samlende værdi for læseren, hvis vi ikke får indholdet sat i system på forskellig måde. For at få denne orden og meningsfuldhed omkring vores indhold, er det nødvendigt, at vi samler og tematiserer indholdet, og det er præcis hvad kategorier og tags kan. Kategorier Det er en god kan ide tænkes at oprette som kategorier, sektioner inden du i en skriver avis; indlæg indland, på bloggen. udland, sport På den og måde kultur. har du Kategorier en styring for kan indholdet også have og mulighed underkategorier, for holde din fx fodbold og tennis under blog i orden allerede fra det første indlæg. sport. Som regel er det en god ide at oprette kategorier som en del af klargøringen og tilrettelæggelsen af bloggen, dels for at kunne overveje hvilke kriterier indholdet skal ordnes efter, og dels for at du også kan oprette og tilpasse bloggens menuer, sådan at indholdet allerede fra starten af, fordeler sig logisk i de rammer I arbejder i. Udover kategorier kan man benytte tags, til at sætte små etiketter på indlægget, det kan fx være Pokalfinale til et indlæg i kategorien Fodbold eller Guld i et indlæg om AaB. Husk at kun administrator og redaktører har retten til at kunne oprette kategorier. Typisk vil man oprette sine elever på en fælles blog som forfattere. Dermed sætter du rammerne for indholdets tematisering og placering, og faktisk også for logikken i din undervisning. Når indholdet er tildelt kategorier og tags er muligt at lave en god struktur i form af menuer med punkter og underpunkter på bloggen, samt at have nogle bedre betingelser for at søge efter indhold på bloggen. MENUER Menuer optræder de steder, hvor man ønsker, at brugeren skal kunne navigere rundt i bloggens indhold. Typisk vil langt de fleste Side 25

26 temaer have en menu liggende øverst på siden i en form for bjælke. Menuer kan oprettes, når man har bestemt sig for strukturen. Selv om Skoleblogs rummer en række tilpassede og skræddersyede blog-skabeloner, som er gjort klar til helt bestemte formål, er det alligevel ofte nødvendigt at tilpasse bloggens struktur og menuer. Det er det fordi bloggen lige præcis skal passe til dig og dit indhold. Ligesom at indhold laves på samme måde på alle blogs, er det også ens fra blog til blog, når man opretter kategorier, benytter tags og skal lave menuer. Dermed kan vi altså slå fast at byggestenene er de samme på alle blogs, og måden vi opretter og tilpasser dem på, også er den samme på alle blogs på Skoleblogs. D E R M E D K A N V I A L T S Å S LÅ F A S T A T B Y G G E S T E N E N E E R D E S A M M E P Å A L L E B L O G S, O G M Å D E N V I O P R E T T E R O G T I L P A S- S E R D E M P Å, OG S Å E R D E N S A M M E P Å A L L E B L O G S. En god menu skaber overblik og understøtter indholdet, og gør dermed også produktionen mere meningsfuld og tilgængelig. Det er dine menuer og kategoriseringer, der fx hjælper eleverne til at vide, hvor de skal aflevere deres ting. Det er dine menuer, der kan hjælpe eleverne i at se sammenhænge, forløb, progression eller tematikker i selve faget. Så en god blog kan altså være med til at forklare og åbne for en forståelse af, hvorfor tingene hænger sammen. Udover menuer har vi en række andre muligheder for at udvide bloggens funktionaliteter og fx formidle vores indhold på smarte måder, og det skal vi se på nu i de næste to afsnit om widgets og plugins. WIDGETS Widgets er små smarte funktioner, som kan indsætte forskellige steder på ens blogs, i de såkaldte widgetområder. Disse områder er gennemgående på bloggen, sådan at en widget altså kan ses uanset, hvor på bloggen man befinder sig. Til gengæld er det for- Side 26

27 skelligt fra blog til blog, hvor og hvor mange widgetområder man har. Widgets kan være med til at give bloggen et praktisk løft på forskellige måder. Det kan være at man vil give brugerne et overblik over seneste kommentarer for at få størst mulig eksponering omkring den fælles deltagelse på bloggen mellem afsender og læsere. Det kan være at man vil give brugerne et overblik over de kategorier man har anvendt, og derfor laver en liste med kategorier. Det kan være en ordsky, der visualiserer hvilke emner der er omtalt på bloggen. Ordskyen har så også den dynamiske funktion, at de mest omtalte emner vil blive repræsenteret med de største typer, og dermed får læseren også et andet indtryk af hvad der optager bloggens forfattere. Elevliste Det er altså en række små muligheder for at tilpasse ens præsentation af indholdet. En sidste oplagt widget at kende, er 'Aktive elever', der først fungerer, når man har aktiveret et plugin af samme navn. Denne widget laver en liste over bloggens aktive forfattere, og gør det dermed muligt at vise, at vi er fælles om det samlede produkt, men at det også er muligt at sortere indholdet efter afsender. Har man en blog med sin klasse, kan man altså nu med dette rullefelt vælge den elev, hvis arbejde man vil se, evaluere eller vejlede om, og det betyder at selv komplekse og store informationsmængder nemt kan sorteres. Se vejledningen om at indsætte en forfatterliste her. Side 27

28 PLUGINS På Skoleblogs er der en række ekstra programmer eller funktioner, som man kan tænde for på sin blog, de såkaldte plugins. Plugins er en række små herlige programmer, der kan gøre noget særligt for ens blog. Her er et lille udpluk. Med Co-Authors aktiveret er det fx muligt at flere kan sætte deres navn på som forfatter på en artikel. Dermed understøttet dette plugin muligheden for at eleverne kan samarbejde om produktet, og stadig bevare et fælles ejerskab på arbejdet. Med Aktive elever aktiveret kan vi indsætte en widget med en liste over de deltagere bloggen har indhold fra. Med Thinglink aktiveret vil ethvert billede man sætter ind i et blogindlæg automatisk blive muligt at bygge videre på i Thinglink 7. 7 Thinglink er et program, hvor man super enkelt kan lave et interaktivt lag med links, tekst, billeder, lydklip, musik, afstemninger og film med mere, direkte ovenpå Side 28

29 Det smarte er her, at programmet Thinglink åbner i Skoleblogs, og man kan dermed holde sit fokus med færrest mulige afbrydelser. Med Contact Form kan man oprette forbindelse mellem ens besøgende på bloggen og forfatteren. Det kan fx være et stærkt værktøj til at få informationer retur fra læsere, som måske ikke lige er klassekammerater - et spørgeskema til en venskabsklasse, reaktioner fra weekendens fodboldkampe eller emner som læsere fx ønsker at en brevkasse skal tage op. Visual Composer er et sæt byggeklodser, der kan bruges til en mere visuel formidling, og vil fx være interessant at kende for elever i matematik og samfundsfag, der skal formidle datasæt og statiske materialer på en lækker og tydelig måde. Se videokurset 8 om Visual Composer, og vælg film nummer 5, for at se om datavisualisering. Grafikken herover med 99 og 38% er hentet fra en hjemmeside, der arbejder med statistik i matematik. et hvilket som helst billede. Dermed kan man altså lave sine egne interaktive billeder, der rummer en samling af informationer og henvisninger. 8 Link til kurset Side 29

30 KOMMENTARER De sidste byggesten på bloggen er kommentarer. Da man startede med at blogge på skolerne var det lidt af et kulturchok at andre skulle / kunne skrive kommentarer til ens indhold, for hvad skulle det til for? I dag, hvor begreber som sociale medier er velkendte, er det interaktive samspil mellem brugere nærmest en ligeså veldefineret del af nettet som indholdet; tænk fx på hvordan man næsten skuffes, hvis der ikke kommer likes og kommentarer til ens opslag på Facebook, eller hvordan retweets muliggør at vi deler og skaber meninger og holdninger. Det er eksempler på vi er fortrolige med dialogen omkring indholdet, og derfor er vi også klar over hvad der sker, hvis vi skal kommentere på hinandens indhold på bloggen. Under ethvert indlæg, er det muligt at kommentere. I princippet kan enhver med adgang til bloggen derfor kommentere på et indlæg. En person, der ikke er registreret som bruger på bloggen vil dog ikke kunne få sin kommentar vist, før den er godkendt af en redaktør eller en administrator. Kommentarer kan bruges til mange formål i undervisningen, og spille forskellige roller på forskellige blogs. Først og fremmest giver det muligheden for at afsender og modtager kan igangsætte en dialog omkring indholdet. Det kan være, at læseren finder indholdet interessant, og gerne vil vide mere, hvorfor man bruger kommentaren til at stille spørgsmål og måske også rose afsenderen for et spændende indlæg. Det kan være, at indholdet forstyrrer modtagerens virkelighedsopfattelse og forståelse, hvorfor dialogen måske både handler om at stille afsenderen nogle forståelsesspørgsmål, men også i lige så høj grad at bruge kommentarfeltet til at ytre sine egne holdninger, for måske også på denne måde at få en kommentar retur på disse. Det kan også være, at vi ønsker dialogen som et greb til at sikre at flere kommer til orde og får øvet sig i at lytte, svare og stille spørgsmål til andre. Side 30

31 Hvis læreren laver en blog til sit fag, og dermed laver en ramme omkring det faglige indhold, kan eleverne bruge kommentarfeltet til at stille konkrete spørgsmål. Dermed får læreren et indblik i elevens forståelse, får skabt en faglig dialog med elevens forundring som omdrejningspunkt, og samtidig bliver selve spørgsmål/svar-dialogen også værdifuld for de næste læsere af indlægget. Det er nogle af de vinkler man kan lægge på kommentarer. Se mere om det at undervise eleverne i at kommentere i kapitel 6, om tips og tricks. Dermed er vi kommet omkring de elementer, der er, når man blogger på Skoleblogs. Elementerne spiller sammen og giver sammen med det grafiske layout og de funktionelle muligheder på bloggen tilsammen de mange muligheder for at lave præsentationer, læringsarenaer og formidlingsportaler, som vi skal kigge på i det næste afsnit. Side 31

32 Kapitel 3. De mange skabeloner I dette kapitel gennemgår vi de mange målrettede blogskabeloner, som vi har mulighed for at oprette på Skoleblogs. Side 32

33 KAP. 3: DE MANGE SKABELONER Skoleblogs rummer over 50 forskellige blogs, der hver i sær har deres visuelle og funktionelle styrker og muligheder for jeres læringsmiljø. Nogen er meget åbne rammer, mens andre er direkte målrettede særlige aktivitetsformer, samværdsformer eller læringsfællesskaber, og som derfor ikke passer til hvad som helst. Når du vælger en blog, er det derfor også en fordel at vælge den skabelon, der understøtter de aktiviteter og den formidling, som giver jeres indhold det bedste medspil. Bloggen er kun midlet til at nå målet, og da målene ikke er de samme, for alle aktiviteter, er bloggene det derfor heller ikke. Skoleblogs' skabeloner er ud over at være enkle at oprette, nemme at bruge sammen med videovejledning, også kun et stilladserende udgangspunkt for netop dine behov. For skabelonen er ikke låst mere end, at du selv har friheden til at ændre menuer, grafik kategorier eller helt skifte tema. Du har friheden til at tilpasse Side 33

34 rammerne til netop dine elever og dine aktiviteter, og dermed er det dig selv, der sikrer den bedste ramme for indhold og aktiviteter. Opret blog SÅDAN OPRETTER MAN EN BLOG Uanset hvilken skabelon du vil oprette på Skoleblogs, skal du igennem en lille formular, hvor du skal give din blog nogle oplysninger og indstillinger. Det at oprette en blog er derfor det samme uanset om du vil oprette en webavis, en bogblog eller måske bare vil lave en blog fra bunden som byg selv. Se hvordan her 9. De blogs du opretter, vil fremover være i menupunktet 'Mine websteder' øverst til venstre, samt inde i området 'Stream', som vi kigger på i næste kapitel. BYG SELV Den første skabelon hedder Byg selv, og er som navnet antyder en ramme uden særlige målrettede tilpasninger. Denne blog kan derfor både være en god "begynder"-blog, fx for at lære lidt om Skoleblogs, og være velegnet til de brugere, der ved, hvad de vil. Med en 'Byg selv'-blog har man et grundlæggende blog-tema, hvor du kan lave sider og indlæg. Man kan ordne disse i kategorier og menuer og derved lære de byggesten, som en blog indeholder, at kende. 9 Side 34

35 Når du har prøvet at lave et par indlæg, måske med lidt billeder og et par medier fra Skoletube indsat via den blå fugl, kan det være et godt tidspunkt at gå videre i testen af Skoleblogs muligheder. Prøv at skift bloggens udseende til et af de mange andre temaer, indsætte widgets i forskellige områder, tænd og sluk for plugins og måske invitere en kollega eller en gruppe elever til at lege med, og få en fornemmelse af, hvordan de rammer og menuer, du har sat op, spiller sammen med flere brugere og mere indhold. Så brug den første blog, som et rum til at afprøve indstillinger, ideer og pilfingre. Byg selv bloggen er også perfekt som "min blog" til fx læreren, der vil have en blog med fagligt indhold, eller til eleven eller gruppen, der måske ønsker en enkel blog omkring et emne eller tema, som I skal arbejde med. KLASSEBLOGS Under klasseblogs finder vi pt. to læringsmiljøer til klassen. En klasseblog er et område for en fælles deltagelse, hvor alle elever i klassen kan bidrage, og hvor vi via en menu eller rulleliste kan finde frem til den enkelte elev. Med klassebloggen skaber du en ramme omkring klassen, hvor fagene kan være repræsenteret. Fordelen for eleven er, at du sørger for at skabe en ramme for eleven, der så trygt kan nøjes med at tænke over det indhold, vedkommende bidrager med. Du styrer udseende, kategorier og menuer. Du lærer altså at håndtere en blogs rammer, mens eleven lærer at producere indhold til bloggen. Tanken med en klasseblog er også, at eleverne derved får en ramme, som er levende omkring dem. De faglige besvarelser bliver en del af en social struktur på bloggen, hvor eleverne kan tilgå hinandens produkter og binde dem sammen. Klasseblogs er derfor velegnede, når vi ønsker et fællesskab omkring faget. Side 35

36 DEN STORE KLASSEBLOG Den store klasseblog er oplagt til at tænke flere fag ind i den samme blog. Fx kan hvert fag have sit eget topbanner, og dermed kan den samme ramme se forskellig ud alt efter hvilket fag, man færdes i. Dermed har flere fag samme platform, hvilket både gør arbejdet mere enkelt at navigere i for alle parter, det sikrer at lærerne sammen kan udvikle en fælles italesættelse af det at arbejde på bloggen, hvorved også lærerne bliver mere tydelige overfor eleverne og endelig så føles det måske også mere naturligt for fagene at samarbejde og arbejde på tværs. Se intro her 10 og se en demo af den store klasseblog her 11 Side

37 KLASSENS VIRTUELLE RUM FOR LÆRING Klassebloggen (mini) er en enkel blog velegnet til flere brugere. Her har man en enkel menu øverst, hvor fag og emner kan være repræsenteret, og til højre en oversigt over klassens elever. På denne måde kan vi altså både finde indhold efter emne og forfatter. Rammen er overskuelig, og dermed god til at give eleverne en fornemmelse af hvor de færdes og hvor deres ting ligger. Dermed kan denne ramme også være med til at klæde eleverne på, når de senere møder andre blogs. Se vejledningen til dette tema her 12 og se en demo af den enkle klasseblog her 13 ELEVCOLLECTIONS Skoleblogs har tre skabeloner til elevernes samling af indhold 14. Formålet med disse skabeloner er skabe en ramme for at kunne samle og tilgå elevens proces og produkter på forskellig måde. Det afgørende for valg af skabelon til eleven er at overveje, om man ønsker at rammen skal fokusere på en tematisk, kronologisk eller blandet tilgang til produktionerne. Hvor den tematiske er god til at fokusere på produktet, er den kronologiske mere optaget af at kunne illustrere processen. Det er altså også til forskellige rammer i forhold til læreren som vejleder og i forhold til den form for evaluering vi kan bruge bloggen til. De tre rammer fokuserer pri Læs mere om elevcollections her Side 37

38 mært på det individuelle arbejde og lægger op til, at eleven har sin egen blog. SAMLINGER Skabelonen Samlinger giver eleven sin helt egen overskuelige samling af tekster, lydklip, film, links, citater og hvad hun ellers samler i forbindelse med undervisningen. Det er her eleven kan vise sit bedste arbejde frem, her han samler sine tekster og medieproduktioner. Samlet fremstår elevens produktioner tydeligt sorteret efter medietyper, og med et let og rent layout omkring indholdet. Samlinger kan være elevens blog over en årrække i et fag. Bloggen kan også være omdrejningspunkt for en gruppe, der vil angribe et emne eller tema med fokus på medietyper. Vi kan også anbefale bloggen som ramme for at finde, hente og dokumentere steder med fx fagligt indhold. På den måde kan bloggen udvikle sig som en ressource for andre, der leder efter indholdet, og samtidig er indholdet samlet, sådan at eleverne herefter kan bruge det til deres besvarelser og fremlægninger. Endelig så træner dette tema også færdigheder omkring informationssøgning og kildeangivelser. Med visuelle kategori-ikoner og nemme udgivelser, er det legende let og intuitivt at oprette og samle sine digitale artefakter. Samlinger - se intro til temaet her, og se eksempel på skabelonen her. Side 38

39 TIMELINE I stedet for at have fokus på indholdet samlet efter medietype, kan man også vælge at fokusere på proces og synliggørelse af progressionen. Til dette formål vil temaet Timeline være oplagt. Her organiseres indholdet, sådan at forandring kan ses over tid. På denne måde forsøger man at trække forskelle mellem produkter frem, sådan at forskellene kan italesætte den læring og udvikling eleven har været igennem. Timeline elevens log er elevens eller klassens mulighed for at lave en individuel eller fælles logbog eller portfolio. Følg dine elevers logs igennem et klasseforløb, eller lad Timeline være elevens arbejdsredskab i forhold til elevplanen og forældresamtaler. Omtale her, videovejledning her, intro til timeline her. Timeline Tip: I stedet for at have personen i centrum, kan sådan en blog også anvendes til at fokusere på selve det, der forandrer sig. Man kunne forestille sig, at man arbejder med jordbrug, og dermed bruger bloggen til at dokumentere forløbet fra såning til høst. Dermed bliver bloggen et redskab for eleven til at se forandringer i det felt, som han eller hun har arbejdet med. Side 39

40 PORTLOG Portlog Portloggen er både en log, en proces-portfolio og en præsentations-portfolio samlet under ét. Her samler eleven sine medieproduktioner; præsentationer, notater, afleveringer og meget mere. Portloggen bliver dermed en personlig ramme for læring og undervisning. Notater, præsentationer og kommentarer samles let og elegant på portloggen, som således også kan danne basis for evaluering og elevplaner. Omtale her, demo her, intro her, vejledning her, hæfte her. Side 40

41 MEDIEBLOGS Skabeloner under medieblogs 15 på Skoleblogs, er blogs, der sætter fokus på at fremvise medier i præsentable rammer. Når man vælger en medieblog, er det altså med det formål at få en ren og uforstyrret oplevelse af indholdet. PHOTOGRAPHY Opret en super simpel og fed fotoblog med dette tema. Opret gallerier til klassen, til skolen eller til dig selv. Lav fotosessioner med eleverne, billedanalyser og meget meget andet omhandlende billeder. Skabelonen er simpel, overskuelig og ufattelig fleksibel. Kategorier, tags, kommentarer og meget meget mere gør det interaktivt og socialt at arbejde med billeder. Læs mere om Photography anvendt i en landsdækkende fotokonkurrence i kapitel 5. TEKST & BOOKS Skabeloner under Tekst & Books sætter det skrevne ord i nogle lækre rammer. Skabelonen kan derfor anvendes uden hensyn til fag eller antal brugere. Når man vælger denne type skabelon, er det for modsat mediebloggen, at få trukket fortællingen frem i de bedste rammer for læseren. 15 Læs mere om medieblogs her Side 41

42 NOVELLER Med skabelonen Noveller 16 har man et smukt opsat miljø til ens tekster. Noveller kan tænkes som en online bog. Her kan eleven, klassen, årgangen eller andre skrive historier, noveller, eventyr eller andet. Temaet er perfekt til at anerkende elevens produkt som en spændende og god fortælling og vil givetvis inspirere elevens skriveproces. Noveller Skabelonen Noveller har en række virkemidler, der understøtter en god læseoplevelse, fx kan brugeren med det lille plus under overskriften, kaldet Focus mode, så at sige åbne bogen, sådan at siden vises i fuld skærm. En anden effekt, der leder tankerne hen på ældre tekster, er det forstørrede begyndelsesbogstav. Skabelonen noveller sætter fokus på den gode historie og den uforstyrrede læseoplevelse, perfekt til at samle sine bedste fortællinger og opnå det flotteste resultat for sin indsats. Temaet er derfor rigtig godt til at arbejde med tekster i, og da man samtidig, som administrator, kan tilpasse temaets baggrundsbilleder til hver enkel side eller kategori, er det oplagt at udnytte dette Side Se intro her og blogskabelonen her.

43 til at understøtte den genre eller de tema som bloggen benyttes til. Det kan man se anvendt her 17, hvor bloggen er benyttet til gysergenren, mens skabelonen her 18 er anvendt, som ramme for historiske genfortællinger fra anden verdenskrig. Disse historiske genfortællinger omtales i øvrigt også i kapitel 5 i afsnittet Oktober Videovejledning til skabelonen Noveller findes her 19. WEBAVISER På Skoleblogs finder du pt. fire skabeloner til webaviser 20. De er forskellige i udseende, og til dels også i sværhedsgrad og i antallet af funktioner og lækkerier, men fælles for dem er, at de leverer en realistisk ramme for en bred og intens nyhedsformidling. Dermed er webaviser perfekte skabeloner til at arbejde med avisen og journalistik. Læs fx hvorfor Avisen i Undervisningen, anbefaler at benytte webaviser på Skoleblogs i kapitel 5. Webaviser Men udover webaviser, der er den direkte og oplagte anvendelse af skabelonerne, kan man også benytte dem som platforme for andre former for formidling. Man kan forestille sig at webavisen bruges til at genskabe en nyhedsformidling fra en historisk begivenhed, fx en krigshistorie, Berlinmurens fald eller lignende. På den måde bliver undervisningen flyttet ind i en tidsmaskine, hvor klassen kommer ud som journalister midt i historiens brændpunkt. De historiske kilder skal herefter remedieres og gengives som journalistens øjenvidneberetninger og interviews af nøglepersoner - en krævende men også meget intens oplevelse af historien. En anden vinkel på webavis-skabelonerne kan være at bruge dem permanent som ramme for lokale nyheder, og altså ikke bare i de uger, hvor eleverne skal lære om nyhedsgenrer og journalistik. Dermed bliver webavisen mere et fælles nyhedsbrev, et skoleblad, 17 Se gyserfortællinger her. 18 Se krigsfortællinger her. 19 Se videovejledning her 20 Find webaviser her Side 43

44 en kobling mellem måske elevråd eller skolebestyrelse og skolens lærere og elever. Webavisen kan også tænkes som en fagportal, hvor faglige artikler løbende skaber fokus på nye aktiviteter, materialer, forskning eller andet. Fagene kan sagtens udfylde disse rammer, spørgsmålet er snarere om du eller jeres fagteam kan og vil være vedholdende sammen med de andre ting, man også skal passe. Endelig kan man også forestille sig at webaviser inddrager lokalsamfundet, hvor artikler og materialer kobles sammen med fx aktivitetskalendere fra idrætsforeningerne, åbningstider fra hal og kulturhus. Mulighederne med webavis-skabeloner er mange. Webaviser er gode til at håndtere store informationsmængder! Uanset anvendelsen af skabelonerne webaviser, bør man give sig tid til at se dem igennem og være klar over, at en god webavis fx kræver et godt og ikke mindst et stort indhold. Særligt mængden af indhold skal overvejes, når den rette skabelon skal vælges, for fx City Paper og Daily Paper, kommer først til at ligne en avis, når de første 25 indlæg er lavet. Her kan Pattern klare sig med mindre og Easy Paper mindst. Fælles for webaviserne er også, at de kræver nogen tilpasning og opsætning inden avisen er klar til at gå i luften. Denne forberedelse er afgørende for at jeres nyheder kommer til at passe ind i de rette ramme, og derfor skal man lige oprette menuer og kategoriseringer. Den tid vil være givet godt ud, og sikkert kunne skæres væsentlig ned allerede anden gang man skal arbejde med en webavis på Skoleblogs. Som altid vil der til disse forberedelser af blogskabeloner være videovejledning at hente på Lær IT. Introduktion til det at bruge webaviser på Skoleblogs. Se vejledning her 21. Filmen er god til også at forstå, hvorfor rammen omkring Skoleblogs også fagligt matcher rigtigt godt. 21 Mere om webaviser på Side 44

45 CITYPAPER Billeder betyder meget, også når du laver webaviser. Temaet Citypaper giver rigtig mange muligheder for at lege med nyhedsværdien af et billede. Artikler præsenteres på forsiden, og de enkelte artikler kan krydres med gallerier og automatiske billedvisninger, de såkaldte sliders. Der ligges op til kollaborative arbejdsprocesser, hvor der skrives på tværs af fag og i en journalistisk genre, hvor fotografen spiller en stor rolle. Lad det det skrevne sprog lege med det visuelle udtryk. Bloggen bliver bedst, når man selv laver en del billeder. Den kræver en del indhold, for at få avisformen frem, og kræver ligesom de andre webaviser, at I sammen får lagt en plan for redaktioner, kategorier og menuer. Der er selvfølgelig vejledninger til det hele. Omtale her, intro her, demo her, vejledning her. Side 45

46 PATTERNS NEWS Pattern News Pattern News er et smukt visuelt gitter-ordnet avistema med vanvittig mange funktioner, der giver dig og eleverne rum og plads til at opbygge den webavis, som I altid har drømt om. Hele herligheden serveres med widgets, billedgallerier, læsevenlige fontindstillinger, tråede kommentarer, megamenuer, news-ticker og rigtig meget andet. Den blå fugl i editoren sørger for, at jeres Skoletube produktioner lander nemt og bekvemt i præcis de artikler, I ønsker. Alt i alt et virkeligt stærkt tema til de mere erfarne bloggere. Temaet kan også tænkes mere som et magasin. Dermed vinkles indholdet og fortælleformen anderledes, fra at være nyhedsorienteret til at være mere dokumenterende og portrætterende, fokuseret på fx forbrug, livsstil, mode, trends, uddannelse, rejser, musik og andre temaer. Man kan derfor sagtens forestille sig at temaet Pattern News vil give eleverne en stor oplevelse som ramme for forløb om kost og sundhed, økologi og dyrevelfærd eller et helt andet fokus. Pattern News kan også overvejes som medieblog, og dermed være et alternativ til blogskabelonen Photography, og fx være omdrej- Side 46

47 ningspunktet for skolens fotokonkurrencer, temauger og meget andet. Temaet er rimeligt enkelt at gå ind i, når man først kender til kategorier og menuer. Der er selvfølgelig en grundig videovejledning med trin-for-trin hjælp til klargøring og opsætning, men derudover skal man blot sikre sig at eleverne kan benytte thumbnails til deres indlæg, samt at lære dem om layoutmuligheder og ikke mindst snakke kategorier og tags godt igennem. Omtale her, intro her, demo her, vejledning her. DAILY PAPER Sublime webaviser med sektioner, reportager, interaktiv vejrudsigt, journalister, redaktører, fotografer, billeder, lydrapportager, videoindslag og meget mere. Alt sammen i et lækkert layout. Mulighed for at arbejde på tværs af klasser, på tværs af skoler, kommuner og landegrænser. Komplet med millioner af CC licenserede billeder lige ved hånden, kommentarfelter, der muliggør interaktion og kollaboration med andre, og som giver undervisningen den Side 47

48 ekstra dimension, at den kan løfte sig ud af klasseværelset og blive en del af noget større. Omtale her, intro her, demo her, vejledning her. EASY PAPER Easy Paper er som navnet antyder, den mest enkle og brugervenlige avisskabelon på Skoleblogs. Temaet er ikke så rigt på billedgallerier, slidere og andet blinkværk, men leverer til gengæld varen som en enkel skabelon med et godt fokus på nyhedsgenrens træk og nyhedssiders opbygning med sektioner og tydelige menuer. Skabelonen er måske også den webavis, der kan klare sig med mindst indhold. Omtale her, intro her, demo her, vejledning her. Side 48

49 TEAMTALK Med de nuværende temaer under kategorien Teamtalk; Teamstream og Klassewall, har man mulighed for at skabe understøttende rammer for en dynamisk kommunikation i et fællesskab, på samme måde som man kender det fra fx Facebook og Twitter. Deltagerne har deres eget lukkede område, hvor de kan dele opdateringer, links og beskeder. En smart funktion ved netop disse skabeloner er også, at man kan skrive sine opdateringer direkte fra forsiden. TEAMSTREAM TeamStream giver dig Facebook- og Twitterlignende muligheder, for at kommunikere. Teamstream er dermed jeres eget sociale medie direkte forbundet med jeres hverdag, undervisning og digitale medieværktøjer. I kan lave opdateringer, som vises øjeblikkeligt for brugerne, skrive beskeder direkte fra forsiden og altså ikke i kontrolpanelet som ellers. Brugere kan vise, hvornår de er online/offline, og man kan få overblik over, hvem der kommenterer ens opdateringer og meget mere. Altså nogle særlige rammer, der understøtter en dynamisk, projektorienteret og differentieret undervisningsform. Teamstream Samtidig, så har du stadigvæk alle de muligheder, som en almindelig blog giver dig. Det vil sige, at du kan kombinere den dynamiske funktionalitet, med blogfunktionalitet og skabe en unik og målret- Side 49

50 tet læringsarena, der er tidssvarende og afspejler de måder, som eleverne i øvrigt kommunikerer på, på andre medier. Omtale her, intro her, demo her, vejledning her. KLASSEWALL Sociale netværkssider, som Facebook og Twitter, er blevet en stor del af den måde, som vi kommunikerer på. Med en Klassewall, kan du opnå en del af de funktionaliteter, som også findes på Facebook og Twitter. Klassewallen gør det overskueligt, nemt og lækkert at arbejde med statusopdateringer, tags og koncepter som backchanneling. Altsammen bag et uni-login og med let adgang og kobling af brugere via UNI-import. Omtale her, demo her. Side 50

51 WIKI & PROJEKTER Vi er mere tilsammen, end vi er hver i sær. Under wikier og projekter 22 finder man fx demokratiske forhandlingsrum, der understøtter opdagelsen af, at vi sammen er mere, end vi er hver i sær. Her er en række meget spændende rammer for aktiviteter, der peger i retning af digital medborgerskab, fællesskab og samarbejde. Skabelonerne i denne kategori er måske mere smalle i deres formål og anvendelse, men netop derfor også kan passe rigtig godt til nogle ganske særlige aktiviteter. AID Aid er et lille enkelt tema, der kan sætte fokus på fx katastrofer, militære konflikter og nødhjælpsarbejde. Rammen lægger derfor op til, at man i et forløb eller som afsæt for et projekt, sætter disse forhold på dagsordenen. 22 Omtale af Wikier på Side 51

52 Temaet er ganske enkelt at benytte og kræver ikke andet end tilretning af menuer og kategorier inden man går i gang, men giver Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler kompetencer, kritisk sans og et personligt tilegnet værdigrundlag, der gør det muligt for dem, at deltage kvalificeret og engageret i samfundsudviklingen. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at gøre rede for væsentlige sociale institutioner, grupper og fællesskaber i det moderne samfund vurdere sociale og kulturelle forskelles betydning for den globale sameksistens Fagmålet for samfundsfag. samtidig mulighed for at dele strømmene af indhold op, sådan at det store felt med billedvisning kan være en kategori, nyheder derunder en anden, mens et galleri nederst på siden kan være en tredje kategori. På den måde kan man fx inddele indlæggene sådan at elevernes egne aktioner kommer først, indlæg om kriser og katastrofer i midten og mere generel baggrundsstof om nødhjælpsorganisationer nederst. GLOBETROTTER Side 52

53 Globetrotter-temaet gør det muligt at arbejde med et interaktivt verdenskort, hvor man kan sætte sine historier på verdenskortet og dermed få en helt anden ramme og oplevelse omkring det at blogge og arbejde sammen. Globetrotter lægger også en ny dimension ind i selve bloggens slutprodukt, for hvor vi andre blogs ordner indholdet efter kategorier, struktureret i menuer, kan man her tilgå indholdet ud fra en geografisk placering. Det betyder, at vi kan ordne vores indhold med endnu en dimension, nemlig stedet som indholdet knytter sig til. Globetrotter-temaet er derfor en anden måde at koble relation til indholdet. Vores kort får en række nåle, som man kan gå ind i, og dermed er der heller ingen orden på rækkefølge eller forklaring for læseren. Vedkommende må tage indholdet i den rækkefølge vedkommende ønsker eller tilfældigt får ramt sig ind på det. Styrken er derfor, at vi kan finde indholdet, der relaterer sig til stedet, mens at svagheden er, at vi ikke i så høj grad som med andre blogs kan kontrollere i hvilken rækkefølge brugeren tilgår indholdet. Det er ikke noget større problem, for man kan jo bare lave henvisninger fra det ene indlæg til det andet. Globetrotter er for erfarne bloggere, der kender grundelementerne i Skoleblogs. Der er brug for at gøre både menuer og de såkaldte locations klar inden eleverne kan gå i gang. Globetrotter En vigtig detalje ved Globetrotter, er at selve de indlæg, der skal bruges til visning på verdenskortet, kaldes for listings. Listings, eller på dansk opslag, laves præcis, som eleven kender det fra indlæg og sider, men derudover er der et vindue under teksten, hvor brugeren skal placere en stedmarkør. Eftersom at disse geografiske punkter, de såkaldte listings, kan kategoriseres kan dette kort også sagtens bruges i flere fag, sådan at man fx kan filtrere verdenskortet til faget historie, hvor slagmarker, opdagelsesrejsende og mindesmærker kan vises, og hvor geografi og biologi, på samme måde, kan have deres opslag på kortet med fagligt indhold ordnet efter andre kategorier, og hvor sprogfagene kan bidrage med indhold knyttet til engelsk- og tysktalende områder. Dermed Side 53

54 er Globetrotter også fint til flere fag. Kortet kan også tilpasses sådan, at det viser et bestemt område og et bestemt zoomniveau, og dermed kan det fx bruges lige fint til store og små geografiske områder. Dermed kan globetrotter også være rammen for en lokalhistorisk blog. Omtale her 23, intro her, demo her, vejledning her. WIKI PÅ SKOLEBLOGS Skoleblogs' to wiki-skabeloner fokuserer begge på at danne en ramme for indhold, der kan være til konstant forhandling, og hvor eleverne vil kunne opleve at deres tekster bliver bearbejdet for at tilpasse sig den omskiftelighed der er i verden og i viden. En wiki kan, når den anvendes i et stærkt fællesskab give alle en oplevelse af, at vi sammen er mere end vi er hver for sig. At arbejde med en wiki kan være udfordrende på mange områder. Eleverne skal fx forholde sig til, at deres indhold kan bearbejdes og rettes. En wiki er en måde at skabe et fælles produkt som på den ene side er afhængig af de individuelle bidrag, men som samtidig udfordrer tanken om dit og mit. At arbejde med en wiki giver også deltagerne mulighed for at bruge revisionsværktøjet til at se, hvordan indholdet er ændret. Det er nemlig sådan, at intet indhold på en wiki, eller en hvilken som helst anden blog på Skoleblogs, for den sags skyld, fjernes. Det gemmes som revisioner. Dermed kan eleverne altså også se den udvikling, de har været en del af, ligesom man fælles, kan diskutere Wikipedia har fem kriterier for opbygning af en artikel. 1. Encyklopædisk. Skal være præcis og med kilder. Indholdet skal være upersonligt og bearbejdet. 2. Neutralt. Wikipedia skal være neutral og ikke have et bestemt syn på en sag. 3. Frit indhold. Alt indhold er frit - frit til at hente, bygge på og redigere. Brug kun eget eller åbent indhold til dine artikler. 4. Adfærdsnorm. Respekter dine med-wikipedianere, og vær god mod begyndere. 5. Vær modig. Rediger efter bedste evne og husk at man ikke kan gøre uoprettelig skade. Alle revisioner gemmes på Wikipedia. Kilde: Wikipedia; Fem søjler 23 Mere info om Globetrotter Side 54

55 om den ene version er bedre end den anden, i tilfælde af uenighed. Det at lave en wiki giver også afsæt til bedre at kunne forstå de kriterier og regler som artikler på Wikipedia er underlagt. Det er oplagt at introducere eleverne til en debat med udgangspunkt i Wikipedias fem søjler, og gøre det til pejlemærker for elevernes egne artikler. Det vil også fremadrettet kvalificere eleverne til at bedømme kvaliteten af de kilder de finder på nettet og sikre dem en god netetikette fremadrettet i livet. Læs mere om wiki i undervisningen i vores hæfte 'Wikier på Skoleblogs'. Link her 24. WIKIEASY Wikieasy er den mest enkle wiki, af de to, og på den måde måske det mest brugervenlige og overskuelige tema. Samtidig er der mulighed for at lave sin egen topmenu, hvorved man fx kan koble wikien sammen med klassens øvrige blogs og kanaler. Omtale her, intro her, demo her, vejledning her. 24 Mere om Wiki Side 55

56 WIKIER Hvor Wikieasy måske er den mest enkle, er Wikier klart den mest autentiske. Hele den grafiske del af denne skabelon er tæt på at En wiki er et websted hvor enhver ved hjælp af en browser kan oprette, vedligeholde og forfatte webdokumenter og websider i samarbejde med andre. En wiki er en moderne teknologi (web 2.0), som muliggør, at mange brugere i fællesskab opbygger indhold/viden. En wiki sætter grupper i stand til at organisere og dele indhold og viden på en organisk og fri måde. Kilde: da.wikipedia.org/wiki/wiki være identisk med Wikipedia, og dermed kan denne skabelon også være en god ramme for at træne evnen til at forstå, hvad der gør en god artikel, og fx lære om de fem søjler, som udgør rygraden i indholdet på Wikipedia. Se infoboks. Denne blog kan være støbeskeen til elevernes første rigtige wikipedia-artikel. Omtale her, intro her, demo her, vejledning her. Side 56

57 ANMELDELSER BOGBLOGGEN Med Bogbloggen 25 får klassen en oplagt ramme for deres boganmeldelser, og dermed et unikt værktøj til at præsentere bøger, spil, film, analyser og meget andet. Anmeld på tværs af klasser, på tværs af skoler. Bogbloggen er fantastisk flot med animerede covers, hvor bogens forside ligesom åbner sig, når man bevæger over billedet. Eleven kan sammen med sin anmeldelse, der jo kan bestå af alle slags medier, også give det anmeldte materiale stjerner. Med bogbloggen kan gruppen, klassen, årgangen eller skolen samle og præsentere deres bedste læseoplevelser i en virtuel bogreol, præcis som de ville blive placeret med fronten mod læseren på læringscentrets bogreoler. Denne kobling mellem denne interaktive reol, hvor man kan gå ombord i små reklamer for bøger, anmeldelser, debatter om genrer eller andre nedslag, gør at vi kan koble elevens besvarelse til et samlet produkt, til glæde for flere Side 57

58 Et tip i den forbindelse kan være at man på skolens pædagogiske læringscenter linker til bogbloggen, sådan at de gode anmeldelser bliver en del af læringscentrets formidling. Intro her, demo her, vejledning her. PLC-SKABELONER På Skoleblogs finder man også blogskabeloner til skolens pædagogiske læringscenter. Her er opgaven sikre en formidling til en bred målgruppe, at fungere som ressource og omdrejningspunkt for den pædagogiske vidensdeling og opbevaring, samt at være et forbillede for brugen af pædagogiske læremidler. Disse opgaver stiller krav til en overskuelig portal med fokus på en stærk menu og strukturering, samtidig med at siden skal være god til at promovere de nyheder og initiativer, der finder sted i læringscentret. Til dette formål har Skoleblogs for tiden to skabeloner, fade og slide, klar. De to navne refererer til den visuelle overgang der er på siderne, hvor fade ud- og indtoner, når man holder markøren over et punkt, og hvor slide har et rullende nyhedsfelt centralt på forsidens midte. Det kan derfor være en smagssag mere end et funktionelt valg at vælge skabelon til ens læringscenter. Omtale her, hæfte om PLC-portaler her. PLC FADE PLC Fade har den mest rene og overskuelige forside af de to tema- Side 58

59 er. Hver nyhed præsenteres efter udgivelse, og der er et mærkat på nyheden med den kategori indlægget er kategoriseret. Når man markerer et indlæg på forsiden blændes de øvrige punkter ned, og det markerede folder sig ud i en større visning. Dermed er det nemt at danne sig et første indtryk af indlægget allerede inden man åbner det. Læs mere om skabelonen i kapitel 5 med praksiseksempler. Omtale her, intro her, demo her, vejledning her. PLC SLIDE PLC Slide er i sit udseende mere komplekst og sammensat. På forsiden har man øverst to navigationsmenuer, der hver kan have deres struktur med punkter og underpunkter. Derudover har man både en roterende nyhedsblok, hvor nyheder i en ønsket kategori vises, samt blokke med informationer under og til siden for nyheds-slideren, hvorved der er plads til flere forskellige temaer af indhold. Styrken for dette tema, er muligheden for at udvælge nyheder til forsiden samt den større navigation, som nogle læringscentre sætter pris på men det kræver samtidig at man producerer en større nyhedsstrøm. Omtale her, demo her, vejledning her. Side 59

60 Side 60 Kapitel 4. Stream

61 KAP. 4: STREAM - BINDER OS SAMMEN Stream er en mulighed for at skabe forbindelser og relationer mellem Skoleblogs brugere, i faglige og sociale praksisfællesskaber, der binder os sammen, så vi inspireres og lærer af hinanden. Stream er et helt kapitel for sig, også i denne bog. Stream er stedet hvor strømmene mødes og hvorfra vi kan få et overblik over den strøm af aktivitet, der finder sted omkring os. Hvad og hvem der kan være i hvilke strømme, og hvordan det kan bruges til noget, skal vi kigge på i dette kapitel. Men tænk på Stream som værktøjet, der kan forbinde undervisning og mennesker på utallige måder. Side 61

62 STREAM GIVER OVERBLIK Stream er muligheden for, at du kan placere dig i midten af alle de aktiviteter, der er relevante for dig - elevers besvarelser - kollegers nye ideer - kommentarer og spørgsmål fra eleverne - nye medier i klassens kanal - beskeder fra fagkolleger - opdateringer fra ressourcepersoner og hvad du ellers måtte ønske af information og dialog i forbindelse med dit arbejde og med den daglige undervisning. Stream er den komplette banegård, hvor du har det hele samlet. Stream, der er en del af Skoleblogs, kan bruges til at vise en række meldinger om diverse aktiviteter på forskellige blogs, fra forskellige brugere og fra dine fællesskaber på Skoleblogs og Skoletube. Disse meldinger kan hentes og samles på forskellige måder for at skabe sociale og faglige relationer mellem brugere. Stream fungerer på den måde, at det vi laver på Skoleblogs bliver til en aktivitet i vores strøm, så hvis vi skriver et indlæg til en blog, skriver en kommentar et helt andet sted, eller får en kommentar på et af vores indlæg fra en tredje blog, så vil vi på Stream opleve det som tre punkter i den strøm, der har med os at gøre. Vores strøm er én strøm, selv om vi måske interagerer på 50 forskellige blogs, og dermed kan vores strøm også for os selv personligt være et redskab til at kunne overskue og springe rundt i de mange læringsarenaer, som vi har. For andre kan det være et nyttigt og enkelt værktøj til at følge os med. STREAM STØTTER FÆLLESSKABET Stream er også et redskab til at kunne overskue andres aktiviteter, og dermed bliver værktøjet også vigtigt, når vi vil samarbejde og være medspillere på et hold. Hvis vi fx følger vores elever på den blog, de arbejder med i vores fag, vil du fremover automatisk kunne se strømmen for dine elever, altså få meldinger om, at de har lavet et eller andet indhold i form af sider, indlæg eller kommentarer. Dermed har du et kendskab til, hvad eleverne er optaget af, og kan dermed udnytte denne viden til at støtte, vejlede og hjælpe dine elever. Side 62

63 STREAM GIVER LÆREREN OVERBLIK Stream er en smart måde at koble klassen sammen på, og til at give dig et godt overblik over eleverne, også når de måtte arbejde mange forskellige steder på én gang. Instruerer du dine elever i at de skal gøre dig til medlem af bloggen, rollen er underordnet, vil du på din Stream kunne følge med i de indlæg, som eleverne laver på deres egne blogs til dit fag. Dermed har du mulighed for at følge eleverne på tæt hånd. Det er i øvrigt kun nødvendigt, at de opretter dig som medlem, hvis deres blog er afskærmet, sådan at den fx er privat. Er den synlig for dig med uni-login, kan du også bare selv vælge at du vil følge bloggen. FØLG BLOG 'Følg blog' er en enkel funktion med et stort potentiale. Funktionen gør, at man i sin oversigt inde i Stream fremover vil få en orientering, når der sker noget på den pågældende blog. Når du følger en række blogs har du derved mulighed for at besøge bloggen direkte fra din Stream. Det betyder at læreren, der fx følger sine elevers blogs, med et enkelt klik kan komme direkte til elevens arbejde. Man har derfor ikke brug for at gå til 'Mine websteder' og se sig omkring efter nyt indhold - nu kommer det nye indhold til dig! Indholdet kan være rettelser af sider og indlæg, nye indlæg eller kommentarer. Dermed giver funktionen mulighed for, at vi fx kan følge udviklingen på en hvilken som helst blog fra Skoleblogs, som vi måtte finde relevant. Det kan der være mange gode grunde til at udnytte. Eleven kan følge med i lærerens faglige blog. Dermed kan eleven have et samlet overblik over det indhold, der måtte komme fra flere lærere. Læreren kan følge med i elevens blog, og ved at gøre det på alle de blogs klassens elever har, har læreren altså et Tip! Vil du følge med i alt hvad en person laver på Skoleblogs, skal du ikke følge bloggen men følge personen. Se mere om at følge personer om lidt. Side 63

64 komplet overblik over den strøm af arbejde som eleverne laver. Skolens lærere og elever kan følge læringscentret, og dermed følge med i de gode ideer der kommer derfra. Personer fra læringscentret kan følge andre læringscentre. Dermed kan organisationer videndele på tværs. Lærere kan følge kolleger på egen eller andre skoler. Dermed kan gode ideer, erfaringer, materialer og forløb blive til inspiration mellem ligesindede. Det at følge en anden blog giver mulighed for at få serveret et overblik over det indhold, som andre afsender. Men Stream kan mere og andet end bare at gøre brugerne til passive iagttagere, og det kan vi se på nu. DELTAG I STRØMMEN Vi kan også bruge Stream til at deltage mere aktivt, fx til at kommentere med. Hvis vi vil skrive en kommentar til elevens arbejde, kan vi gøre det direkte fra Stream. Vores kommentar vil på samme måde poppe op på elevens strøm. Uanset om vi skriver kommentaren fra Stream eller inde i bloggen vil den både blive vist i strømmen og som en kommentar på bloggen. Dermed fastholdes processen og dialogen på den blog, som dialogen tilhører, men samtidig er der samling på det sted, hvor vi har brug for at få opdateringer om dialogerne. Dermed er Stream også et redskab til at støtte dialog og interaktivitet mellem brugere. Dertil kommer at mange interessefællesskaber kan have glæde af at oprette en gruppe på Stream, som giver endnu flere muligheder for samarbejde og dialog. Det kan man i en gruppe. GRUPPER I STREAM Flere brugere kan gå sammen i grupper og danne sociale eller faglige netværk; samlet om et bestemt formål. Det kan være et fagligt fællesskab, til et team på skolen, en årgang på skolen, et Side 64

65 tværfagligt projekt, faggrupper, en gruppe af ressourcepersoner, på tværs af flere skoler, det kan være en gruppe læsevejledere, der udveksler viden om nye materialer, det kan være samarbejde mellem to venskabsklasser, eller være en redskab til at koble flere forskellige skolers ressourcepersoner sammen i et fællesskab, for derved at gøre det nemt at videndele på tværs af organisationer. Mulighederne er mange, men i kraft af at alle har adgang til Skoleblogs på så mange skoler i Danmark, kan man tænke om grupper, at de er mulige at danne, alle de steder hvor det giver mening for jer. En gruppe har en fælles væg, hvor man kan have en fælles dialog mellem alle medlemmer. Derudover kan man her nemt dele opslag, finde hinanden som medlemmer, skrive direkte beskeder til medlemmerne. En gruppe kan selvfølgelig også selv bestemme hvor synlig den ønsker at være for omverdenen. Den kan være offentlig, privat eller skjult. Offentlig gør at alle Skoleblogs-brugere i Danmark vil kunne se ind i gruppen, se opslag og gruppens deltagere. Privat, muliggør at gruppen kan findes i søgninger, men at selve indholdet kun er synligt, hvis man anmoder om at deltage i gruppen OG godkendes til dette. Skjulte grupper er usynlige for andre end medlemmer. Tip! Grupper har deres egen url-adresse, så du kan nemt invitere andre til offentlige grupper i Stream ved at sende dem linket. Derudover kan man definere hvem der skal kunne invitere nye medlemmer, så gruppen kan altså åbnes og indrettes, sådan som man bliver enige om. FØLG EN BRUGER Hvis du vil følge en bestemt brugers aktiviteter på alle dennes blogs, kan du gøre det på to måder. Enten kan du følge dem eller du kan være venner med dem. Du følger en person ved at vælge Follow i Stream, og herefter søge og udpege den ønskede person. Dermed får du adgang til deres offentlige strøm. En strøm der altså kun indeholder de oplysninger, som er synlige for andre brugere. Arbejder I med private luk- Side 65

66 kede blogs, er det nødvendigt at være venner, for at man kan følge en andens strøm. Der skal man først anmode vedkommende om Venskab. Som venner på Stream vil I begge herefter kunne følge hinandens aktiviteter dels i den løbende nyhedsstrøm fra jeres forside på Stream, men også ved at vælge Venner i menuen. Derudover kan I nu skrive beskeder til hinanden på Stream ligesom I kan skrive opslag på hinandens væg i Stream. Du bestemmer altså langt hen ad vejen selv, hvilke informationer, der skal strømme ind til dig. MIN STREAM - SÅDAN GØR DU Fra en hvilken som helst side på Skoleblogs kan du altid gå op til højre og vælge dit brugernavn. Herefter kommer du ind på Stream, hvorfra du har en række muligheder. Her kan du fx under punktet Sider tilgå alle dine blogs, og det smarte ved denne oversigt er, at du herfra også kan se, hvornår du var der sidst, og hvilken aktivitet der senest har fundet sted på bloggen. Fra denne oversigt kan man springe direkte ind til det seneste indlæg i bloggen. Side 66

67 Stream er lidt ligesom som Facebook, og lidt ligesom Twitter. Facebook leverer løbende opdateringer fra ens venner og fra de grupper man deltager i. Facebook giver venner mulighed for at sende beskeder og skrive på hinandens vægge - sådan er det også på Stream. Twitter giver os mulighed for at søge på emneord, de såkaldte hashtags, og dermed er relationerne bundet til emnet mere end til et socialt fællesskab. På Twitter kan man følge andre uden at spørge om lov - sådan er det også på Stream. Hvor Facebook måske ved lidt om hvem vi interagerer med, er det på Twitter mere målrettet hvad vi interagerer om. Begge dele har deres styrke, og begge tilgange til Skoleblogs mangfoldighed af brugere og viden, kan udnyttes med Stream. SKOLETUBE I STREAM Længst til højre finder man også punktet Skoletube. Med dette punkt i din Stream, kan du her få et samlet overblik over de aktiviteter der finder sted i de kanaler du ejer eller er medlem af. Du kan desuden afspille medierne direkte inde i Stream, eller hvis det er projektfiler også kopiere projektet og arbejde videre i materialet selv. Dermed binder Stream altså begge platforme sammen, sådan at det er hele aktivitetsmængden omkring undervisningen, der er tilgængelig direkte fra dette sted. SPØRGSMÅL & SVAR E R S T R E A M N O G E T JE G S K A L I N S T A L L E R E? Nej. Stream er en del af Skoleblogs, og kan tilgås fra et hvilken som helst device, der kan gå på nettet. H V O R D A N K O M M E R J E G I GA N G? Prøv bare at klik på dit brugernavn eller vælg Side Stream 67 fra forsiden at Skoleblogs.dk - så kommer du direkte ind i værktøjet. Derefter kan det være en god ide at se videokurset om Stream på Lær IT.

68 Side 68 Kapitel 5 Praksiseksempler

69 KAP. 5: EKSEMPLER LANDSDÆKKENDE FOTOKONKURRENCE I foråret 2014 lavede Skoleblogs, Gyldendal og Danske Pressefotografer en konkurrence, hvor elever blev inviteret til at sende deres bidrag til "Danmarks bedste pressefoto". Som platform til at præsentere de indsendte forslag er Skoleblogsskabelonen Photography valgt. Den findes under kategorien Medieblogs 26. Se konkurrence-bloggen her. 27 Mediebloggen bliver i dette eksempel anvendt af en redaktion, der tager imod indsendte billeder fra hele landet, som de derefter udvælger og sætter på bloggen. Havde man benyttet bloggen mere lokalt, ville man oprette alle deltagere som bidragsydere eller forfatter, sådan at deltagerne selv kan lave sit bidrag. BLOG PÅ TVÆRS Hvad sker der, hvis vi sprænger den ramme, der hedder klassen, når vi laver en fælles blog? Dette afsnit skal handle om samarbejder i bredere rammer end bare indenfor den enkelte klasse. Læreren, der opretter en blog kan uden videre koble alle de brugere på bloggen, som findes som brugere på skolen. Dermed kan læreren lave blogs med udvalgte brugere, fx til temauge, projektopgaver, valgfagshold og mere permanente grupper. Lær mere om roller på side Side 69

70 Hvis I vil arbejde med skolens egen Wiki, vil denne lærer kunne tilmelde alle klasser (dog kun én klasse ad gangen) som forfattere eller bidragsydere, og dermed kan I sammen bygge en fælles viden på hele skolen, hvor alle kan være med - ligesom i virkelighedens wikier. Hvis du som lærer vil samarbejde mellem din 4. klasse og en 4. klasse på en anden skole, skal du gøre følgende. Opret læreren på den anden skole som administrator på din blog. Denne lærer kan herefter på samme måde som dig, gå ind og tilmelde sine elever til bloggen. Sådan kan man fortsætte indtil man har de klasser fra området, kommunen eller hvor stort og bredt man nu måtte ønske det. Skoleblogs kan også bruges til andre former for samarbejder, så er man en flok faglærere, konsulenter eller andre ressourcepersoner, der ønsker at samarbejde, er det også ganske enkelt. Her opretter man den ønskede blog, og sætter sig så ned og tilmelder deltagerne manuelt med deres uni-login brugernavn. Dermed får man skabt en ramme som alle kan deltage i, og som også kan virke som et redskab til at sikre en distribution af viden på tværs af organisationer. Denne form har vi set anvendt i et udviklingsprojekt, hvor 6 efterskoler koblede deres faglærere ind på samme blog, hvorved links, materialer og ideer kunne udveksles og udvikles sammen. På Skoleblogs kan hvem som helst arbejde sammen. Når man har et uni-login. (..og et abonnement på Lær IT) Side 70

71 FRA NOTE TIL INDLÆG Skoleblogs har et tæt samarbejde med en række danske forlag, og fx Gyldendal og Clio-Online anvender nu Skoleblogs til at opbygge nogle undervisningsmaterialer, som blogskabeloner læreren kan klone, for at få et komplet miljø, der spiller sammen med forlagets indhold og faglige tilrettelæggelse. Herefter kan læreren umiddelbart gennemskue, tilpasse og anvende disse materialer. Et andet eksempel på kobling mellem læremiddel og Skoleblogs, finder vi i Gyldendals noteværktøj. Her vil man som lærer ofte opfordre eleverne til at bruge værktøjet og tage noter undervejs, men samtidig kan disse noter undervejs være en del af selve elevens besvarelse. Derfor er det smart at eleven herefter med ét klik overføre sine noter til Skoleblogs som et blogindlæg. (Link) Dermed kan eleven nemt formidle sine noter og overvejelser i en læringsramme, hvor fx læreren og klassekammerater, kan læse og gå i dialog med eleven omkring produktet. Eleven kan samtidig både vise proces og produkt. Vores notesbog er et integreret værktøj til vores digitale læremidler og det er ikke bare til fritekst mange steder er der oprettet skabeloner og præudfyldte noter som eleverne skriver videre på. Noterne er oprindeligt tænkt til elevens egen refleksion, men med integrationen til Skoleblogs kan noter deles med lærere og klassekammerater og på den måde kan eleven modtage feedback på refleksionerne eller skabe egentlige opgaveafleveringer ud af sine noter. Vi er glade for så godt det er lykkedes at integrere også komplekst formaterede noter så det uden yderligere bearbejdning ser godt ud i en Skoleblogs. Forhåbentligt kan det betyde at endnu flere elever får lavet både gode noter og gode blogindlæg. Malte Von Sehested, Gyldendal digitale chef Side 71

72 NYHEDSUGEN Nyhedsugen, måske bedre kendt som Avisen i Undervisningen, har de seneste år anbefalet klasser, der ønsker at lave webaviser, at benytte Skoleblogs. Det har også været en af grundene til at Skoleblogs har hele fire avis-skabeloner, for netop at kunne give klasserne mulighed for at diskutere og udvælge netop den skabelon, der skulle passe til avisens journalistiske profil; seriøs eller tabloid, tekst- eller billedtung, få store artikler eller mange små etc. Læs mere om Avisen i Undervisningens omtale af Skoleblogs her 28. En digital avis er en fantastisk mulighed for eleverne for at udvikle kompetencer og færdigheder indenfor journalistik og ikke mindst it og medier, som det blandt andet bliver beskrevet i Fælles Mål for Dansk og Faghæfte 48. Webavisen er en mulighed for den klasse, som vil udfordres i web 2.0-universet og som har mod på at afsøge potentialet i digital formidling. Avisen i Undervisningen 28 Link til omtale Side 72

73 OKTOBER 1943 I forbindelse med 70års-dagen for redningsaktionen af de danske jøder, lavede Lær IT, i samarbejde med Dansk Jødisk Museum og Frihedsmuseet, en række undervisningsmaterialer og aktiviteter, som blev samlet i en blog med novelle-temaet. Ideen med bloggen er at man har et samlet inspirations- og afleveringsrum til forløbet, sådan at læreren med ét klik står med et værktøj, der både støtter det historisk-faglige oplæg og som kan rumme de produkter som eleverne producerer. Bloggen rummer samtidig lærervejledning, samt remix-materialer 29. Læs mere her på it-didaktisk.dk 30 Bloggen Oktober 1943 er et køreklart undervisningsmateriale, som både indeholder rammen om oplæg og besvarelser, men som også indeholder opgaver og lærervejledninger. Men det vigtigste ved materialet er måske at det er formbart for læreren, der har fuld frihed til at forme, rette, fjerne og tilpasse materialet. Dermed er det i sidste ende læreren der tilrettelægger og anvender undervisningen. 29 Remixmaterialer er produkter fra Skoletube, der kan remix af enhver. Det kan fx være en tegneserie. Remixfunktionen stilladserer eleven, så man kan komme godt i gang med en besvarelse. Stilladset kan benyttes, forkastes eller tilpasses frit Side 73

74 DET LEVENDE LÆRINGSCENTER Mange læringscentre har oprettet en portal på Skoleblogs. Med udgangspunkt i de to PLC-skabeloner, har det givet dem en ramme som de kan bruge til både statisk indhold, nyheder, faglige områder for lærere, lektiehjælp og vejledning, informationer og råd fra læsevejlederen, anbefalinger af nye materialer samt oversigter over de mange materialer, som skolen har adgang til. Vision for N.J. Fjordsgades skole Pædagogiske Læringscenter "At det pædagogiske læringscenter i samarbejde med skolens øvrige personale bliver central for N.J. Fjordsgades skoles videndeling, pædagogiske/didaktiske nytænkning og udvikling." Kilde: NJFplc.skoleblogs.dk - Om - Vision SE EKSEMPLER PÅ DISSE PORTALER HER. N-J.Fjordgades PLC, Århus, njfplc.skoleblogs.dk/ Tingkjærskolen, Odense, tgkplc.skoleblogs.dk/ Halgård Skole, Holstebro haplc.skoleblogs.dk Se også hæftet om PLC-portaler på Skoleblogs.dk under Hjælp. Side 74

75 AVISSKABELONEN SOM SKOLEBLAD Har du fundet en spændende blog? Så følg den! 1. Log ind på Skoleblogs 2. Besøg bloggen 3. Vælg 'Følg blog' øverst til venstre. Så får du nyt fra denne blog i din Stream. På Skovvangskolen i Allerød har de udnyttet en webavisskabelon til at lave et kollaborativt miljø omkring skolens lokale nyheder - samlet i et online skoleblad. Dermed udnyttes bloggens udtryk som nyhedsformidler optimalt, samtidig med at man skaber et indhold der har relevans for brugerne, og resultatet er at skolen nu har et stærkt værktøj, med muligheder for at lave en levende og tydelig nyhedsstrøm. Udover at de dermed har en kontinuitet i arbejdet med at blogge, har bloggen samtidig et formål, der giver en værktøjet sin fulde berettigelse. Samtidig med at man træner eleverne i at være medborgere og værdifulde deltagere i et fællesskab, får man trænet nogle udtryks-færdigheder. Skolebladet, kan hvis det som her, holdes i gang, være med til at skolen altid har nogle personer, den kan trække på, når nye projekter skal startes op på Skoleblogs. Se skolebladet her Side 75

76 KOMMUNAL VIDENSDISTRIBUTION I Hedensted Kommunes CPU ønskede man at kunne samle formidlingen fra kommunens ressourcepersoner, ud til skolerne via én portal. Valget faldt på en tilpasset version af Skoleblogs plc-slide skabelon. Dermed har man en for skolerne velkendt brugerflade, da flere af kommunens skoler også selv anvender denne skabelon til deres læringscenter. Kommunens fagkoordinatorer, børnebibliotekar, læsekonsulent m.fl. har med bloggen et sikkert redskab til at samle og organisere informationer. Bloggen har dermed også en stor gruppe personer, der kan administrere og bidrage med indhold, hvilket sikrer en god informationsstrøm og et godt tværfagligt fællesskab, der gør at portalen ikke hænger fast på enkelte ildsjæle. Se casen: Hedensted - kommunal vidensdistribution - fra centralt hold og ned, her 32. Side

77 Side 77 Kapitel 6 Tips & Tricks

78 KAP. 6: TIPS & TRICKS KOMMENTARER SOM DEL A F UNDERVIS- NINGEN Lige som man også skal føle sig tryg i andre sociale medier inden man begynder at kaste sig ud i debatter og kommentarer, kan man også antage at kommentering er noget, der skal trænes for at blive mestret. En måde at træne kommentarfunktionen på bloggen på, er at lave nogle helt konkrete opgaver, hvor første del består i at lave et indlæg hver, og hvor anden del, så består i at tildele sidemanden til hver side en konstruktiv kommentar til dennes indlæg. Tredje del kan så være at besvare de to kommentarer man selv har modtaget og måske bruge de indkomne kommentarer til at rette eller forbedre sit indlæg. En anden opgave kan være at eleverne skaber relationer mellem hinandens indlæg på bloggen, fx kan de fra deres anmeldelse på klassens bogblog henvise til andre anmeldte bøger, der matcher i tema, genre eller forfatterskab. De kan gøre en af to ting: enten 1) redigere deres egen anmeldelse, hvor de tilføjer et afsnit med overskriften - vi anbefaler eller lignende bøger, hvor de laver en motiverende tekst, der redegør for relationen og linker til den andens boganmeldelse, eller 2) lave en kommentar i bunden af den andens anmeldelse, som peger tilbage på sin egen anmeldte bog med teksten om man måske også vil finde denne bog interessant. Dermed træner vi eleverne i at se og opbygge relationer mellem informationer, hvilket også er den grundlæggende struktur i det net de selv færdes og opsøger informationer i. Opgaven giver dermed både en danskfaglig tilgang, en social vinkel og får samtidig en træning i at forstå og beherske internettets informations- Side 78

79 arkitektur. Opgaven kan også tænkes som en forøvelse til at arbejde i en wiki med klassen. Samme øvelse kan eleverne opfordres til at genbruge, hvis skolen også har en portal til sit pædagogiske læringscenter. Her kan eleverne kommentere uden at være oprettet som bruger, hvorefter læringscentret så skal godkende kommentarerne. Men øvelsen giver dermed eleverne mulighed for at binde deres danskopgave ind i en platform, som skaber læseoplevelse og værdi for andre, fx parallelklassen, kommende klasser og for læringscentret, der jo også på denne måde lærer både deres "lånere" og materialer bedre at kende. Endelig kunne man også oprette eleven som forfatter på læringscentrets blog, og lade eleven "gæste-blogge" sin anmeldelse på den måde. Dermed er portalen også et fælles produkt. LAV ØVELSER PÅ BLOGGEN Ofte tænker man om bloggen, at den bare er rammen der skal rumme en besvarelse. Men at bloggen altså ikke selv er genstand for opgaven. Det kan man ændre, og fx stille opgaver, hvor man dermed fokuserer mere på selve det at arbejde med en blog. Det kommer vi med et par forslag til her. 1) Lær at blogge ordentligt. Det lyder måske banalt, men man kan sagtens forestille sig at en tjekliste til eleverne, med punkter de skal huske at tjekke inden de udgiver noget på bloggen, kan være en hjælp. Side 79

80 Fortsætter Begynder Tjekliste Titel på indlæg og sider Inddel teksten i afsnit med overskrifter Formater teksten med fed og kursiv Formater teksten med punktopstilling, citater o.lign. Indsæt fremhævet billede med cc-billeder 33 Indsæt billede i artikel med cc-billeder Indsæt fremhævet billede fra fil eller kamerarulle Indsæt billede fra fil eller kamerarulle Indsæt billede fra web via billedadresse Indsæt medie via den blå fugl Indsæt link til ekstern hjemmeside Indsæt link til hjemmeside i markeret tekst Link til anden side på bloggen Knæk teksten med "more"-funktionen Indsæt dato, navn og cc-licens i slutningen Med en oversigt som denne vil man fx kunne sige til eleverne, at deres besvarelse mindst skal opfylde fem af disse punkter inden de må udgive et indlæg. Det kan man herefter trappe op, sådan at man ender op med sikre elever, der formår at udnytte de grundlæggende funktioner. 2) Lær at kommentere Kommentaren er mindst ligeså vigtig som selve indlægget, fordi den træner os i at kunne deltage meningsfuldt i et fællesskab. På 33 CC-billeder betyder billeder udgivet under en åben Creative Commons licens, der tillader brug. Dermed har eleven udvist forståelse for ophavsret og kilderespekt. Side 80

81 en måde kan man se kommentarer mellem klasseelever som noget banalt, men det peger jo i retning af at eleverne oplever nogle sociale spilleregler, får fornemmelse for at netetikette kræver en anden måde at formulere sig på end den verbale dialog face-toface, og endelig så peger det i retning af en forståelse for deltagelse i fællesskab som en rolle man skal tage på sig for at kunne (inter-)agere som medborger, og for at man kan forvente at det omkringliggende samfund skal kunne forandre sig sammen med de mennesker, det rummer. 3) Diskuter interaktion på klassen En måde at blive bevidst om en blogs kvaliteter og handlerum, er at fokusere på hvem, hvad og hvor der færdes brugere, samt at se på den måde brugerne handler. Er indholdet på bloggen uden kommentarer og interne henvisninger, vil bloggen fungere som en hjemmeside med informationer henvendt til læseren. Skriver en gruppe fx relaterede artikler om et emne uden at henvise til hinandens indhold, har vi på samme måde en hjemmeside, hvor forfatterne ikke gør brug af hinanden. Arbejder man derimod direkte i et fælles ønske om at få tingene til at hænge sammen, så kan bloggen facilitere et interaktionsrum på forskellige plan, og på den måde være rammen, der understøtter, at deltagerne får noget mere og andet ud af at arbejde sammen end hver for sig. Disse overvejelser er oplagte at kigge på, for dels at gennemskue, hvordan eleverne deltager og måske opfatter bloggen, men også for at se om de rammer vi, som lærere, har sat op, vitterlig også er optimale for vores undervisning. Bloggen er med til at definere og sætte rammer for undervisningen, og for den interaktivitet, der kan finde sted. Denne interaktivitet igen med til at Det bliver endnu mere spændende, når man kigger på de forskellige altså definitioner forme vores af fag interaktivitet: og undervisning med den ramme vi forme den læringspraksis, som udspiller sig i mødet med læremidlet. Vi kan benytter. I jeres snak om aktivitet på jeres blog kan I opdele graden af interaktion på disse tre niveauer, 1) det ikke-interaktive, hvor indholdet står uden kommentarer og måske heller ikke indeholder links til Side 81

82 hverken interne eller eksterne kilder, 2) det reaktive niveau, hvor der er kommentarer til indholdet, men hvor kommentaren ikke giver anledning til svar, modspil eller ændringer af indholdet, og 3) det interaktive niveau, hvor blogindlæg refererer og bygger videre på hinanden, og hvor kommentarer afstedkommer ændringer i indholdet eller nyt indhold. Med disse briller på bloggen, kan man vurdere på mange områder af indholdet og på den måde klassen arbejder og arbejder sammen på. Et redskab til at visualisere relationer mellem emner er hjemmesiden wikimindmap.org, som viser hvilke henvisninger en given Wikipedia-artikel har til andet indhold. Dermed kan eleverne måske også få et billede af, at de kan forbedre deres egen besvarelser ved at linke sig sammen med andre, og dermed også få en bevidsthed om at interaktion kan forstærke deres faglige standpunkt, deres samlede faglige forståelse og deres samarbejdsevner. Billedet herunder viser en del af de referencer, der er til den danske artikel om Karen Blixen. Side 82

83 LÆRERENS BLOG Som vi så i sidste afsnit, kan vi selv rammesætte graden af interaktivitet, i den måde vi anvender bloggen på. At vi kan forme vores fag og undervisning, med den ramme vi benytter. Anvendt i praksis kan læreren derfor også bruge Skoleblogs til at skabe en ramme, der omfavner faget og undervisningen, fx ved at lave sin egen blog. En blog, der indeholder oplæg, materialer, links, læseplaner og debatfora for de spørgsmål og problemstillinger, undervisningen kommer forbi. Derved samler vi faget omkring et værktøj, der kan tilpasses i det uendelige, og som kan rumme alle de materialer og medier som vi måtte ønske. Vi kan gøre områder beskyttede med adgangskoder, sådan at indholdet først åbnes for eleverne når vi når dertil. Denne lærerens blog, eller fagets blog, hvis man ønsker at lave den sammen med fagkolleger, kan være et redskab til at formidle en bred, fleksibel og genbrugelig undervisning til eleverne. Det er lærerens personlige samling af indhold og meget andet, og elevernes fagligt stillads. Noget indhold kan være ikke-interaktivt, andet aktivt mens tredje områder kan lægge op til reel interaktivitet. Tænk fx på at du med den blå fugl vil kunne indlejre en Padlet på et øjeblik, og dermed vil jeres debat, afstemning, videnssamling eller brainstorm være en del af jeres proces samtidig med at den er knyttet til det oplæg som læreren igangsatte aktiviteten med. Det giver mening. SÅDAN GØR DU 1) Gå til Skoleblogs og vælg en skabelon, der passer godt til dig og dit fag. 2) Overvej at oprette dine elever som abonnenter på bloggen, hvis bloggen skal være mindre end offentlig. Derved sørger du for at eleverne vil kunne læse, kommentere og dermed også stille spørgsmål. Side 83

84 3) Overvej hvad der skal på forud for undervisningen, og hvad der kan komme på som en slags noter fra undervisningen. 4) Tænk meget over strukturen på din blog. Kategorier, tags og menuer er måder at præsentere dit fag på. Overvej evt. kodeord på nogle kategorier, hvis indholdet skal holdes tilbage et stykke tid. 5) Prøv. PRIVATE MEDIER Hvis man er mange brugere på den samme blog, kan det for den enkelte bruger være rart at have mulighed for at have nogle ting lidt i fred. Det kan man få ved at aktivere pluginet 'Private medier'. Dermed får bloggens forfattere, deres eget private mediearkiv. Det er kun dem selv og brugere med roller over dem (redaktører og administratorer), der kan se de dokumenter, billeder, lydfiler etc., som den enkelte uploader. På den måde får eleverne/forfatterne nu deres eget private mediearkiv til f.eks. afleveringer, som kun vedrører dem selv (forfatteren) og læreren (administratoren). Se film om Private materialer (link) "Press det" PRES DET Værktøjet "Pres det 34 " er genialt til at samle viden fra nettet ind på din blog. Med dette værktøj kan man trække og slippe billeder, video og tekst direkte ind på sin blog. Funktionen er en såkaldt bookmarklet, et link som ikke kræver nogen installation, og som man blot trækker op på værktøjslinjen bogmærker i sin browser 35. Det fungerer på den måde at man inde fra sin blog først opretter sin bookmarklet, som bliver til en knap på ens bogmærkelinje i browseren. Herefter vil man, når knappen vælges få åbnet for et nyt indlæg i den blog hvorfra vi oprettede knappen, og det er herefter en smal sag at markere og trække indhold fra ét sted over til 34 Se vejledning her. Denne funktion virker ikke til ipad! 35 Virker ikke til ipad. Side 84

85 et andet 36. Dermed har eleven fx en mulighed for at tage noter og indsamle materialer i sin research til en opgave eller hvad man ellers kunne ønske sig. Du kan sagtens oprette knapper i din browser, til flere blogs, sådan at du både kan presse indhold ind på jeres klasseblogs, på faglige portaler eller noget helt tredje - UDEN at åbne din blog først. UDSEND NYHEDSBREVE Nu kan du sende nyhedsbreve ud til elever, forældre, kollegaer og andre, som er interesseret i, hvad der sker på din/jeres blog. Folk kan selv tilmelde sig, afmelde sig og selv bestemme, om de vil modtage en opsummerende mail dagligt eller om de hellere vil have en ugentlig opsummering af, hvad der er sket af nyt på bloggen. Det er det perfekte redskab til at bibeholde andres kontakt med det, der foregår på din/jeres blog. Perfekt til klasseblog og PLC`er. Se vejledning her. 37 Nyhedsbreve PLANLÆG UDGIVELSE Man kan selv bestemme hvornår ens indlæg, skal udgives. Det betyder fx at du kan skrive en række artikler og oplæg til dine elever på klassens blog, og derefter indstille dem til at komme drypvist, som det passer dig. Funktionen er helt oplagt hvis du laver juleaktiviteter på jeres læringscenter-portal, men også oplæg, opgaver og vejledninger til de forløb I arbejder med, kan med fordel gøres klar og så ligge og vente med at komme frem på jeres blog, til det passer dig. 36 Husk i den forbindelse en ordentlig kildeangivelse, samt at overholde god skik for citering og ophavsret Side 85