Nils Bernsteins indlæg ved Realkreditrådets årsmøde onsdag den 26. september 2012
|
|
- Birgit Damgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DANMARKS NATIONALBANK Nils Bernsteins indlæg ved Realkreditrådets årsmøde onsdag den 26. september 2012 DET TALTE ORD GÆLDER Væksten i verdensøkonomien var i første halvår 2012 svagere end ventet, og faldt yderligere hen over sommeren. Den globale vækst i år og til næste år tegner nu lavere end forventet i foråret. Ikke blot går det langsommere i Europa, men der har også været en afmatning i vigtige vækstøkonomier som Brasilien, Kina og Indien. De har ellers hidtil har været overraskende modstandsdygtige over for krisen. Udviklingen afspejler sig i verdenshandelen, som er fladet ud siden årsskiftet. WTO vurderer ifølge pressen, at verdenshandelen i øjeblikket kun vokser med en årsrate på 2-3 pct. Det er et vigtigt signal om, at det ikke går alt for godt. Den største usikkerhed udspringer fortsat af problemerne i Sydeuropa. Gældskrisen har tynget verdensøkonomien siden begyndelsen af Mange initiativer er taget både af de berørte lande og i fællesskab som euroområdet og Valutafonden. Men det har vist sig svært at knække udviklingen på overbevisende måde. De gode år i nullerne blev kun i begrænset omfang brugt til at polstre sig. Så da krisen ramte, var modstandskraften i mange lande begrænset, og behovet for konsolidering blev hurtigt dominerende. Også uklarhed om finanspolitikken i USA er en risikofaktor. Samtidig med svag indenlandsk efterspørgsel og lav tillid i den private sektor er mange lande tvunget til at føre en stram finanspolitik som følge af store offentlige underskud og høj gæld. Det er på det område i høj grad fortidens synder, man nu betaler for. På den anden side bør det også understreges, at konsolideringen i mange af især de europæiske økonomier er undervejs, og mellemsigtede strategier for at sikre holdbarheden på de offentlige finanser på plads. Sammen med de seneste tiltag fra Den Europæiske Centralbank vil det forhåbentlig medvirke til at få renterne og dermed finansieringsomkostningerne ned på et håndterbart niveau i gældsplagede lande som Spanien og Italien. Irland er længst fremme i genopretningen af økonomien blandt de lande, der har et Valutafondsprogram.. De kan igen låne på de internationale kapitalmarkeder til en overkommelig rente. I både USA og Japan udestår mellemfristede finanspolitiske planer, dvs. hvordan de på sigt skal få bugt med deres stigende gæld. Den svage økonomiske situation gør, at ledigheden er høj i mange lande. Den samlede ledighed i euroområdet er nu over 11 pct. af arbejdsstyrken.
2 2 Det dækker over et spænd i ledigheden fra 5 pct. og faldende i Tyskland, til 25 pct. og stigende i Spanien. Den svage aktivitet og forankrede inflationsforventninger betyder, at det underliggende inflationspres er lavt i de fleste lande. Der er grund til at glæde sig over, at gældskrisen i Europa søges adresseret gennem en kombination af nationale tiltag med hjælp fra fællesskabet. De mange ministermøder og topmøder er trods alt udtryk for, at de berørte lande ikke er overladt til sig selv og initiativer, der kunne tages på bekostning af andre. Man bør heller ikke undervurdere det veludviklede samarbejde, der er mellem centralbankerne og tilsynsmyndigheder verden over spændende fra konkrete, koordinerede tiltag, til regeldannelse og erfaringsudveksling. Det giver en nyttig gennemsigtighed som baggrund for egen beslutningstagen. *** Det siger sig selv, at Danmark ikke kan være uberørt af, hvad der foregår i verden omkring os. Samhandelen påvirker os direkte, hvortil kommer den indirekte påvirkning via forventningerne til fremtiden. Den økonomiske aktivitet er herhjemme stagneret det seneste halvandet år. Det skyldes fortsat stor tilbageholdenhed hos forbrugere og virksomheder. Både forbrugs- og især investeringskvoten er lav og opsparingsoverskuddet omvendt usædvanlig højt. Udviklingen skal ses i lyset af, at de betydelige formuetab, der skete i kølvandet på finanskrisen, langtfra er indhentet. Hertil kommer den afdæmpede udvikling i de disponible indkomster og vel nok især en lav forbruger- og investortillid. Alt i alt er der et stort forbrugspotentiale i husholdningernes høje opsparing, som kan frigøres, når tilliden vender tilbage. Præcist hvornår, det sker, er svært at spå om. Vi forudsætter i vor seneste prognose, at der kommer lidt mere gang i det private forbrug i løbet af det kommende år. I år skønner vi på baggrund af et meget svagt første halvår en vækst i produktionen på kun 0,3 pct., der så stiger til lidt over 1½ pct. p.a. i 2013 og Men det afhænger som sagt meget af, hvornår tilliden vender tilbage, og den private sektor begynder at anvende noget af sin opsparing til forbrug og investering. Det vil nok kræve, at situationen på boligmarkedet bedres. Siden Danmarks Statistik sidste efterår begyndte at offentliggøre månedvis statistik over boligpriserne, har de første offentliggjorte tal systematisk ligget lidt lavere end de endelige tal. Med dette i baghovedet har vi det seneste halve år set en stabilisering af priserne og de første svage tegn på, at en bedring er på vej. Udbuddet af huse til salg er faldet betragteligt det seneste trekvarte år, og selv om det ikke er resultatet af en større omsætning, er det formentlig alligevel med til at stabilisere priserne. Vi har i vores prognose lagt til grund, at der sker en vending i boligpriserne i 2. halvår, efterfulgt af en moderat stigning. Priserne skønnes at være lidt under ligevægt, baseret på de nuværende lave renter. Usikkerheden om, hvor priserne er på vej hen, er stor.
3 3 Danmark har for øjeblikket formentlig de laveste boligrenter noget steds. Den lave rente er generelt med til at holde hånden under boligmarkedet. For købere betyder det, at finansieres der med et fastforrentet lån, er den såkaldte boligbyrde i dag under sit langsigtede gennemsnit. Finansieres der i stedet med variabelt forrentede lån, er boligbyrden meget lav for øjeblikket. Det må formodes at få flere købere på banen. *** Løfter vi os op i helikopterperspektiv og betragter dansk økonomi sammenlignet med andre lande, kan vi på den ene side konstatere, at vi ikke er blandt de lande, der er ramt værst af krisen. På den anden side er det også reparationstid i Danmark. Vores finansielle sektor gennemløber en tilpasningsproces som reaktion på den finansielle krise. Nye regler er kommet til og forsvarsværkerne styrkes. Strukturudviklingen sætter sit præg på sektoren, og vil gøre det i hvert fald et stykke tid endnu. Det er min vurdering, at der arbejdes seriøst og målrettet med problemerne, og at sektoren vil komme styrket ud af forløbet i den forstand, at der skal mere til for at løbe sektoren over ende næste gang, en krise rammer os. Men der er et stykke vej endnu. Dårlige lån tynger fortsat indtjeningen. Danske virksomheder er udfordret af svag efterspørgsel, højt omkostningsniveau og en produktivitetsudvikling, der ligger i den nedre ende, når vi sammenligner os med andre lande. Skal produktionsgabet, dvs. overkapaciteten i dansk økonomi, lukkes, skal der rettes op på disse forhold. Det er ikke lige om hjørnet. Der fokuseres i erhvervslivet meget på, hvad andre kan gøre, herunder på lånemulighederne. Jeg skal ikke underkende, at det for nogle virksomheder kan være svært at overbevise banken om fornuften i at yde yderligere lån. Men det generelle billede er, at virksomheder-ne sparer op og ikke anser de finansielle forhold for produktionsbegrænsende. Derudover vil jeg gerne slå fast, at det er Nationalbankens synspunkt, at rammebetingelserne for erhvervenes finansiering skal bygge på markedsmæssige løsninger. Heri indgår ikke statsgaranterede erhvervsobligationer. Den statsgaranti, som i en periode blev givet til bankerne, var helt ekstraordinær og havde til formål at dæmme op for et sammenbrud i den finansielle sektor efter Lehmanns konkurs. Den offentlige sektor er også ramt af konjunkturafmatningen efter den finansielle krise. Reformtiltag, som ikke blot på kort sigt bringer balance på det offentlige budget, men også i det lidt længere løb skaber holdbarhed i vores fælles finanser, skrider fremad. Det er ikke overraskende, at udfordringerne for vore politikere øges i en tid med større ledighed. Men nu gælder det om at holde næsen i sporet. Vi er allerede kommet langt her i landet med de nødvendige reformer. Vi hjælper først og fremmest de svageste ved at skabe varige forudsætninger for, at de kan få et arbejde. Retter vi så blikket mod husholdningernes gæld, kan vi se, at den samlet er faldet i forhold til indkomsten de senere år som følge af konsolideringen.
4 4 Det er imidlertid velkendt, at danske husholdningers bruttogæld er høj i forhold til deres indkomst både i et historisk lys og i internationale sammenligninger. For at undersøge, om husholdningernes store bruttogæld er et samfundsøkonomisk problem, har Nationalbanken i samarbejde med Erhvervs- og Vækstministeriet indsamlet et meget stort og detaljeret datagrundlag, som muliggør, at boligmarkedet og særligt boligfinansieringen kan analyseres på familieniveau. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at kvittere for sektorens bidrag til etableringen af dette unikke datasæt. Ikke alle analyser er tilendebragt, men der tegner sig en række konklusioner. Opdeles familierne efter deres indkomst efter skat, har de 20 pct. af familierne, der har de højeste indkomster, mere end halvdelen af familiernes samlede bruttogæld. Den halvdel, der har de laveste indkomster, har kun 14 pct. af bruttogælden. Hovedindtrykket er således, at de familier, der har gælden, også i almindelighed har indkomsten til at servicere den. Samtidig er gælden overvejende at finde blandt de husholdninger, som har flest aktiver ud over boligen, dvs. finansielle aktiver og pensionsopsparing. Disse resultater er som udgangspunkt betryggende, men nye foreløbige analyser drypper også lidt malurt i bægeret. Vi har set på, i hvilket omfang familier, der har taget lån med afdragsfrihed, anvender den lavere månedlige ydelse til at afdrage på anden og ofte dyrere gæld, som vi jo ofte har hørt i denne forsamling. Det er der en del af familierne, der gør, men det er desværre de færreste. Dernæst ligger op mod hver anden familie, der har lån med afdragsfrihed, over gældsgrænsen på 80 pct. af ejendomsværdien. Det vil derfor ofte være unge familier, der i forvejen er likviditetsbegrænsede, der på den baggrund bliver nødsaget til at gå i gang med at betale afdrag, når deres nuværende afdragsfrie periode udløber. Gad vide om de nu også er opmærksomme på det! Tallene viser, at den store udbredelse af fuld realkreditlåntagning med afdragsfrihed har været en meget dårlig ide, da systemet kun fungerer smidigt, hvis boligpriserne til stadighed stiger. Endelig viser vores foreløbige analyser, at husholdninger med afdragsfrihed har højere bruttogæld, både i kroner og øre og i forhold til indkomst, end husholdninger, der har lån med afdrag. Samtidig er der en tendens til, at disse familier har større gæld også inden seneste låneoptag med afdragsfrihed. *** Jeg har gennem de senere år rejst nogle bekymringer omkring den fortsatte stabilitet i realkreditten. Det skal ses i lyset af de væsentlige ændringer, der er sket inden for de seneste ti år. Jeg ved, at det er forhold, I også selv er opmærksomme på og arbejder med, men jeg må også sige, at vi på nogle områder fortsat er et stykke fra målet.
5 5 For det første har muligheden for afdragsfrihed gjort låntagere i stand til at låne mere med samme ydelse. Det har bidraget til store boligprisstigninger og en øget sårbarhed blandt låntagere og institutter. Jeg synes i det lys, at det er et godt initiativ, at erhvervs- og vækstministeren vil indføre god skik regler, så forbrugerne kun tilbydes realkreditlån med variabel rente eller afdragsfrihed i det omfang, de ville kunne finansiere deres bolig med et fastforrentet lån med afdrag. Spørgsmålet er selvfølgelig, om det vil være en bindende begrænsning, givet at det også tidligere har været en regel, I efter sigende har pålagt jer selv. Det får vi at se. Jeg hilser det samtidig velkomment, at Finanstilsynet har taget initiativ til at nedsætte en ekspertgruppe, som skal undersøge mulighederne for at dæmpe kraftige boligprisudsving. Det bliver en forsmag på det makroprudentielle arbejde, som det kommende Systemiske Risikoråd skal i gang med. I forbindelse med studiet af det danske boligmarked påpegede Nationalbanken netop det uhensigtsmæssige i, at samfundsøkonomien i så høj grad påvirkes af svingende boligpriser. Nationalbanken pegede dengang på behovet for at dæmpe fremtidige boligprisudsving ved at genskabe forbindelsen mellem ejendomsværdiskatten og de aktuelle boligpriser og ved at udfase adgangen til afdragsfrie realkreditlån til ejerboliger. Kan det siges tydeligere? For det andet har kravet om at skulle stille supplerende sikkerhed for SDO i forbindelse med ejendomsprisfald givet realkreditinstitutterne en ekstra forpligtelse. Det kan være en udfordring, i det omfang der er givet nye lån helt op til grænsen på 80 pct., og særligt hvis disse lån er afdragsfrie. Samtidig mødes institutterne med krav om ekstra sikkerhed fra ratingbureauerne. Arbejdsgruppen om supplerende sikkerhed nedsat under Erhvervs- og Vækstministeriet blev dannet i forlængelse af, at Nationalbanken påpegede risiciene knyttet til behovet for supplerende sikkerhed. Gruppen skal afdække mulighederne for at håndtere kravet om supplerende sikkerhed på en hensigtsmæssig måde. I den forbindelse er det positivt, at der fra institutternes side er taget konkrete initiativer og fremlagt løsningsforslag. Den tredje bekymring er den kraftige stigning i rentetilpasningslån. Her tænker jeg ikke på det forhold, at renten kan variere over lånets løbetid, men derimod den måde, som rentetilpasningslånene er skruet sammen på. Det har skabt en refinansieringsrisiko, fordi 30-årige realkreditlån finansieres med korte, ofte etårige, obligationer. Det bedste ville være at komme væk fra etårige rentetilpasningslån og fx over i egentligt variabelt forrentede lån med længere løbetid, hvis man ønsker kort rentebinding. Alternativt vil en spredning af auktionerne for obligationer bag rentetilpasningslån betyde, at risikoen ved refinansiering bliver mindre koncentreret. Det er en problemstilling, som vi har fremført adskillige gange. Nationalbanken indgik i 2009 en aftale med realkreditsektoren om at sprede refinansieringerne ud over året. Der er taget flere initiativer i de tre år, der er gået, siden aftalen blev indgået. Bl.a. ydes der ikke længere nye rentetil-
6 6 pasningslån, som skal refinansieres i december, og flere institutter har tilbudt deres låntagere at skifte refinansieringstidspunkt omkostningsfrit. Men når man ser på tallene, så er der flere institutter, som i realiteten ikke er nået særligt langt. Der er fortsat alt for høj koncentration ved december refinansieringen. Det er ikke tilfredsstillende. Så lad mig benytte lejligheden i dag til at opfordre institutterne til hver især at lægge sig i selen og udnytte de muligheder, man har. Det kan fx være intensiveret rådgivning om lånetyper, der ikke er så sårbare over for refinansiering, eller differentierede bidragssatser, der giver låntagerne de rigtige incitamenter. Jeg synes, at vi skal sætte os som fælles mål, at vi inden for en kortere årrække kan få nedbragt andelen af afdragsfrie lån og andelen af de helt korte rentetilpasningslån markant, og særligt der hvor disse er givet i kombination. Og de tilbageværende korte rentetilpasningslån skal tilstræbes refinansieret med lige andele over mindst tre årlige terminer. Det er Nationalbankens opfattelse, at dansk realkredit er systemisk vigtig. I er allerede omfattet af en særlig lovgivning, som skal medvirke til at sikre, at tilliden til realkreditsystemet til enhver tid er opretholdt. Udvalget om systemisk vigtige finansielle institutter skal afrapportere ved udgangen af året. Jeg mener, at SIFI-udvalget er en passende anledning til et serviceeftersyn af, om realkreditlovgivningen, i yderste fald, bidrager tilstrækkeligt og hensigtsmæssigt til forsvarsværkerne for realkreditobligationer, også med de nye lånetyper. Det er sidste gang, jeg har det privilegium at tale i denne forsamling. I den anledning skal I få et råd helt gratis, eller kunne man sige uden gebyr. Dansk realkredits særkende gennem generationer har været sikkerhed og forudsigelighed, ofte de samme ydelser - år efter år ingen overraskelser lidt kedeligt! Jeg tror, I vil gøre jer selv og jeres kunder en tjeneste, hvis I lagde jer i selen for igen at gøre realkreditten lidt kedeligere det skulle nok være muligt. Tak for opmærksomheden og tak til Realkreditrådet for et velfungerende samarbejde.
Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011
Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 DANMARKS NATIONALBANK DET TALTE ORD GÆLDER Væksten i den globale økonomi er fortsat robust og i stigende grad selvbærende.
Læs mereDansk realkredit er billig
København, 4. december 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet
Læs mereTale til Realkreditforeningens årsmøde onsdag den 25. marts 2015
Tale til Realkreditforeningens årsmøde onsdag den 25. marts 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Tak for invitationen til at tale her i dag. Dansk økonomi er for alvor tilbage på vækstsporet. Det private forbrug
Læs mereGældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad
Et stigende antal husholdninger skal i perioden fra 2013 påbegynde afdrag på deres realkreditgæld eller omlægge til et nyt lån med afdragsfrihed. En omlægning af hele realkreditgælden til et nyt afdragsfrit
Læs mereHøring om tilsynsdiamanten for realkreditinstitutter
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del Bilag 47 Offentligt Høring om tilsynsdiamanten for realkreditinstitutter - Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 13. november 2014 Tilsynsdiamant
Læs mereECB Månedsoversigt August 2009
LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).
Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af
Læs mereECB Månedsoversigt November 2013
LEDER På mødet den 7. november traf Styrelsesrådet en række beslutninger om 's officielle renter, orienteringen om den fremtidige renteudvikling og likviditetstilførslen. For det første besluttede Styrelsesrådet
Læs mereUDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-
24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger
Læs mereNationalbankdirektør Nils Bernsteins indlæg ved Realkreditforeningens årsmøde torsdag den 29. marts 2012
DANMARKS NATIONALBANK Nationalbankdirektør Nils Bernsteins indlæg ved Realkreditforeningens årsmøde torsdag den 29. marts 2012 DET TALTE ORD GÆLDER Tak for indbydelsen til at tale her i dag. Den globale
Læs mereDansk realkredit er billig
København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet
Læs mere6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer
6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer REALKREDITRÅDETS Å RSMØDE 2 014 2. OKTOBER 2 014 J E S P E R R A N G V I D P R O F E S S O R, C B S Plan 2 Overordnet status 6 år efter finanskrisen.
Læs merePejlemærke for dansk økonomi, juni 2016
Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene
Læs mereRentefølsomhed og lånefordelingen - Parcelhuse vs ejerlejligheder og København vs Aarhus
15. april 2016 Rentefølsomhed og lånefordelingen - Parcelhuse vs ejerlejligheder og København vs Aarhus Priserne på ejerlejligheder er som bekendt steget væsentligt mere end på resten af boligmarkedet
Læs mereTalepapir Samråd A (L193)
Finansudvalget 2012-13 L 1 7 Bilag 2 Offentligt Talepapir Samråd A (L193) 4. oktober 2012 Samråd i Finansudvalget d. 8. oktober 2012 Beskæftigelsesvirkningen af finanspolitikken i 2013 7 Samrådsspørgsmål
Læs mere08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise
08-11-2012 1 Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 2 Dansk vækst har været i den tunge ende i EU BNP-niveau, 1995 = 100 BNP-niveau 2008 = 100 08-11-2012 3 Svag produktivitetsudvikling er en hovedforklaring
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK Nils Bernsteins tale ved Realkreditforeningens årsmøde, onsdag den 24. marts 2010
DANMARKS NATIONALBANK Nils Bernsteins tale ved Realkreditforeningens årsmøde, onsdag den 24. marts 2010 DET TALTE ORD GÆLDER Verdensøkonomien er i fremgang. Opsvinget er forsigtigt, og selv om nøgletallene
Læs mereP E R I S K O P E T F I N A N S U G E N
Første kvartal, 2014 P E R I S K O P E T Redaktion Cheføkonom Lone Kjærgaard Chefanalytiker Bjarne Kogut Senioranalytiker Thomas Germann Opsvinget vokser sig stærkere Udsigterne er gode for amerikansk
Læs mereFem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi
Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal
Læs mereFORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE DEN 7. MAJ 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER]
FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE DEN 7. MAJ 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] [Indledning] Tak for invitationen til at komme her i dag. Og lad mig gå lige til sagen og tale lidt om socialisme. Jeg kan huske,
Læs mereSmå og mellemstore virksomheders finansieringsmuligheder. - Før, under og efter finanskrisen
Små og mellemstore virksomheders finansieringsmuligheder - Før, under og efter finanskrisen Færre små og mellemstore virksomheder søger lånefinansiering nu end de gjorde før og under finanskrisen Andel
Læs mereJeg vil gerne byde velkommen til Realkreditrådets årsmøde 2012.
Det talte ord gælder. FORMAND FOR REALKREDITRÅDET KONCERNCHEF PETER ENGBERG JENSEN Mundtlig beretning Realkreditrådets årsmøde 2012 26. september 2012 Jeg vil gerne byde velkommen til Realkreditrådets
Læs mereSkriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014
Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete
Læs mereUafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE
Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Sammenfatning Fire år efter, at den store recession startede, befinder euroområdet sig stadig i krise. Både det samlede BNP og BNP per capita er lavere
Læs mereville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.
LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 6. oktober 2005 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten
Læs mereRegional boligprisprognose prisfald til alle
13. november 28 Regional boligprisprognose prisfald til alle Boligmarkedet er i ubalance. Udbudet af boliger til salg er steget kraftigt, samtidig med at antallet af handler er faldet markant. Udviklingen
Læs mereInvesteringsNyt Den 23. juni 2010
InvesteringsNyt Den 23. juni 21 Private sparer mere op, og taget nye typer lån Man skal have det helt store forstørrelsesglas frem for at se nogen stigning i den finansielle sektor udlån. Nationalbankens
Læs mereSucces med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned
NR. 4 MAJ 2013 Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned I 2010 begyndte flere realkreditinstitutter at sprede deres refinansieringsauktioner fra december
Læs mereForårsprognose : mod en langsom genopretning
EUROPA-KOMMISSIONEN PRESSEMEDDELELSE Forårsprognose 2012-13: mod en langsom genopretning Bruxelles, den 11. maj 2012 Efter nedgangen i output sidst i 2011 skønnes økonomien i EU i øjeblikket at være inde
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet
Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg
Læs mereØkonomisk Prognose, februar 2016
Økonomisk Prognose, februar 2016 Dansk økonomi fastlåst i lavvækst Den globale økonomiske usikkerhed er tiltaget over de seneste måneder, og selvom den indenlandske del af dansk økonomi fortsat ser ud
Læs mereArtikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen
Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske
Læs mereEuropaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt
Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.5.2016 COM(2016) 339 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Nederlandenes nationale reformprogram for
Læs mereAnalyse af 1. halvårs 2012 finansieringsomkostninger for udvalgte pengeinstitutter (Banker i Danmark 05/10-2012) Lars Krull 05/10-2012
Analyse af 1. halvårs 2012 finansieringsomkostninger for udvalgte pengeinstitutter (Banker i Danmark 05/10-2012) Lars Krull 05/10-2012 Mine analyser Når danske pengeinstitutter aflægger rapport om deres
Læs mereTi års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND.
1967 1969 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 Ti års vækstkrise AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Dansk
Læs mereRentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise
Danmark og euroen Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Hvad betyder den danske euroundtagelse for de danske rentespænd (forskellen mellem renterne i Danmark og i euroområdet),
Læs mereSpareplaner truer over 55.000 danske job
Spareplaner truer over 55. danske job De økonomiske spareplaner i EU og Danmark kan tilsammen koste over 55. job i Danmark i 213. Det er specielt job i privat service, som er truet af spareplanerne. Private
Læs mereGODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER
Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.
Læs mereInvestér i ferieoplevelser
Investér i ferieoplevelser Jeg vil gerne spare op og få min opsparing til at vokse Jeg søger efter muligheder for at spare på udgifterne for de oplevelser, som jeg gerne vil have Jeg vil gerne bruge mere
Læs mereMænd er til F1-lån og kvinder er til fast rente eller?
2. januar 216 Mænd er til F1-lån og kvinder er til fast rente eller? En til tider hørt anekdote fra hverdagen er, at mænd generelt er mere risikovillige end kvinder. Det afholder vi os i sagens natur fra
Læs mereStor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet
23. november 2015 Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet Fremgangen på boligmarkedet gennem 2015 sætter sine tydelige positive spor i danskernes friværdier. Alene i årets første halvår
Læs mereFinansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.
Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling
Læs mereStigende arbejdsløshed
Nye arbejdsløshedstal oktober 21 Stigende arbejdsløshed tredobling i langtidsledigheden Bruttoledigheden steg med 1.2 fuldtidspersoner fra september til oktober 21. Dermed udgør bruttoledigheden nu samlet
Læs mereMere robust ejendomsfinansiering
Finanstilsynet 11. september 2014 Mere robust ejendomsfinansiering Tilsynsdiamanten opstiller en række pejlemærker for, hvad Finanstilsynet som udgangspunkt anser for realkreditvirksomhed med forhøjet
Læs mereRealkreditrådets udlånsstatistik for 3. kvartal 2008 viser, at fastforrentede lån igen vinder frem efter en periode med faldende popularitet.
København, den 22. oktober 2008 Pressemeddelelse Fastforrentede lån mest populære Realkreditrådets udlånsstatistik for 3. kvartal 2008 viser, at fastforrentede lån igen vinder frem efter en periode med
Læs mereKvartalsrapportering KAB 3. kvartal 2013. 3. kvartal 2013 SEBINVEST A/S INVESTERINGSFORVALTNINGSSELSKABET
Kvartalsrapportering KAB Rapportering fra KAB investeringsforeninger Kvartalskommentar September måned er overstået og ud over at markere afslutningen på 3. kvartal, som må siges at være et volatilt kvartal,
Læs mereREALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE DEN 3. APRIL 2014
REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE DEN 3. APRIL 2014 KUN DET TALTE ORD GÆLDER Fornylig var jeg en tur på Bornholm. Desværre ikke på ferie, men for at besøge det lokale erhvervsliv. Her fik jeg også lejlighed
Læs mereDanmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013
Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik
Læs mereInvestor Brief. Makroøkonomi og allokering 3. kvartal 2015
3. KVARTAL JULI 2015 Makroøkonomi og allokering 3. kvartal 2015 Udsigt til global væ kst og positive afkastmuligheder. Græ kenland vil fortsat skabe usikkerhed. Udsigt til amerikansk renteforhøjelse Europæ
Læs mereANALYSENOTAT Aktiekursfaldet har begrænset forbrugseffekt
ANALYSENOTAT Aktiekursfaldet har begrænset forbrugseffekt AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. Der er stor fokus på udviklingen på aktiemarkedet i år. Aktiekurserne er faldet med cirka 10% siden årets
Læs mereEuropæiske spareplaner medfører historiske jobtab
Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som
Læs mereTre pile i den rigtige retning
P R E S S E M E D D E L E L S E Tre pile i den rigtige retning Realkreditsektorens udlånsstatistik for 2. kvartal 215 viser, at tre vigtige størrelser bevæger sig i den rigtige retning. Boligmarkedet har
Læs mereNR. 4 oktober 2015 24.årgang
NR. 4 oktober 2015 24.årgang 1 2 Kære medlem Betyrelsen for Pensionsfonden: Udpeget af FMN Claus Uttrup, formand Lene Larsen Valgt af repræsentantskabet Jesper Korsgaard Hansen, næstformand Lars Dalsgaard
Læs mereFastforrentede lån med afdrag suverænt øverst på hitlisten
P R E S S E M E D D E L E L S E Fastforrentede lån med afdrag suverænt øverst på hitlisten Realkreditsektorens udlånsstatistik for 3. kvartal 215 viser, at boligejerne optager flere fastforrentede lån
Læs mereFinanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk. 12.
Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk 12. august 2013 Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om
Læs mereRegionalt barometer for Region Nordjylland, oktober 2013
alt barometer for, oktober 2013 AF KONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE CAND. SCIENT. POL., MA, MA Dansk økonomi blev ramt hårdt, da den økonomiske krise satte ind i 2008, og siden har danske økonomi oplevet
Læs mereWorld Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009
World Wide Views Det danske borgermøde September 2009 Spørgeskema Første tema-debat Klimaforandringerne og deres konsekvenser Det er forskelligt fra person til person, hvordan man ser på klimaforandringer,
Læs mereMarkant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion
8. november 2012 Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion Årets største refinansieringsauktion står for døren og FlexLån for omkring 450 mia. kroner skal have fastsat ny rente pr. 1. januar.
Læs mereDe nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten
De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten EU-kommissionens helt nye prognose afslører, at den europæiske økonomi fortsat sidder fast i krisen. EU s hårde sparekurs har bremset den økonomiske
Læs mereNu vender beskæftigelsen
Marts 2010 Nu vender beskæftigelsen Mere end hver anden virksomhed forventer vækst i løbet af det næste år. Det får beskæftigelsen til at stige svagt i løbet af det næste halve år. Især byggeriet og små
Læs mereRenteprognose. Renterne kort:
08.02.2016 Renteprognose Renterne kort: De korte renter: Inflationsforventningerne er faldet yderligere med de faldende oliepriser. De medfører, at vi ser større sandsynlighed for, at ECB vil sænke renten
Læs mereBehov for en stram finanslov
EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken
Læs mereend på et historisk lavt niveau. Disse indikationer bør dog bekræftes på et bredere grundlag.
LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. februar 2009 at fastholde s officielle renter. Som Styrelsesrådet forudså i forbindelse med
Læs mereMarkedskommentar Orientering Q1 2011
Markedskommentar Finansmarkederne har i første kvartal 2011 været noget u- stabile og uden klare tendenser. Udsigt til stigende inflation og renteforhøjelser gav kursfald på især statsobligationer. Men
Læs mereDet skandinaviske boligmarked
NR. 2 FEBRUAR 2014 Det skandinaviske boligmarked Den svage udvikling på det danske boligmarked siden 2007, kan ikke genfindes i Sverige og Norge, især på grund af en bedre økonomisk udvikling. Forskellene
Læs mere40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente
NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket
Læs mereMarkedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden!
Nyhedsbrev Kbh. 2. jun. 2016 Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Maj blev en god måned på aktiemarkederne godt hjulpet af fornuftige nøgletal og en bedre markedstillid
Læs mereDødens gab mellem USA og Danmark
Den 7. oktober 9 Fokus på ud af krisen: Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores fire vigtigste samhandelslande: Tyskland, Sverige, og Storbritannien.
Læs mereFremtidens velfærd kommer ikke af sig selv
Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,
Læs mereREVISORDØGNET D. 14. SEPTEMBER KL. 9.00-9.20. Tak for invitationen til at komme og åbne Revisordøgnet 2015.
REVISORDØGNET D. 14. SEPTEMBER KL. 9.00-9.20 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] [Indledning] Tak for invitationen til at komme og åbne Revisordøgnet 2015. Erhvervsområdet har de seneste år været vant til at se
Læs mereBARRIERER FOR FORBRUGERENS MOBILITET PÅ DET DANSKE REALKREDITMARKED
BARRIERER FOR FORBRUGERENS MOBILITET PÅ DET DANSKE REALKREDITMARKED Afrapportering fra arbejdsgruppen om konkurrence på realkreditmarkedet JUNI 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. SAMMENFATNING... 4 2. INDLEDNING...
Læs mereFinansuro sætter rentestigninger. pause. Rentekurven i dag og vores forventning om 12 måneder DANMARK SWAP
Finansuro sætter rentestigninger på midlertidig pause Dette er en investeringsanalyse 2014 har budt på den længe ventede konsolidering på aktiemarkedet til dels udløst af uro på emerging markets (EM).
Læs mereØkonomiudvalget til orientering
Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 14. maj 2012 Sags id 2009-10185 Login fnj Sagsbehandler Frank Nybo Jensen Telefon direkte 76 16 24 93 Økonomiudvalget til orientering E-mail fnj@esbjergkommune.dk Finansiel
Læs mere1620 København V 8200 Århus N Telefon 33 39 46 00 Telefon 87 40 50 00 Telefax 33 39 46 06 Telefax 87 40 50 10
Dansk Landbrug LandboUngdom Vesterbrogade 4A Udkærsvej 15, Skejby 1620 København V 8200 Århus N Telefon 33 39 46 00 Telefon 87 40 50 00 Telefax 33 39 46 06 Telefax 87 40 50 10 Dato 24. april 2007 Folketingets
Læs mereForældrekøb giv dit barn en god studiestart
22. juli 2008 Forældrekøb giv dit barn en god studiestart Snart kommer det længe ventede brev ind af postsprækken hos de mange unge, der har søgt ind på en videregående uddannelse, og dermed skydes højsæsonen
Læs mereOpgavedel A: Paratviden om økonomi
Prøve i økonomi Denne prøve består af en hel række delopgaver. Du skal besvarer så mange som muligt opgaven er lavet, så det helst ikke skulle være muligt at alle når at besvarer alle opgaver på den givne
Læs mereØjebliksbillede 4. kvartal 2012
Øjebliksbillede 4. kvartal 212 TUN ØJEBLIKSBILLEDE 4. KVARTAL 212 I denne udgave af TUN øjebliksbillede dækker vi 4. kvartal 212. Rapportens indhold vil dykke ned i den overordnede udvikling i dansk økonomi
Læs mereMarkedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne!
Nyhedsbrev Kbh. 5. apr. 2016 Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Marts blev en mere rolig måned på aktiemarkederne godt hjulpet på vej af lempelige centralbankerne. Faldende
Læs mereEuropaudvalget 2014 KOM (2014) 0429 Offentligt
Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0429 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.6.2014 COM(2014) 429 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Det Forenede Kongeriges nationale reformprogram
Læs mereEt portræt af de private investorer i de danske investeringsforeninger
Analyse marts 2014 Et portræt af de private investorer i de danske investeringsforeninger Investering gennem investeringsfonde er et alternativ til at købe aktier og obligationer direkte. Når investor
Læs mereForslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.11.2013 COM(2013) 911 final 2013/0396 (NLE) Forslag til RÅDETS UDTALELSE om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN DA DA 2013/0396 (NLE) Forslag til RÅDETS
Læs mereDanskerne har langt større formue end gæld
Danskerne har langt større formue end gæld Danskerne havde ved udgangen af 2013 i gennemsnit 1.116.000 kr. i overskud, når al gæld er trukket fra al formue herunder i boliger, biler mv. Der er i den økonomiske
Læs mereNu vender beskæftigelsen
PRESSEMEDDELELSE 4. april, 2011 Nu vender beskæftigelsen De danske virksomheder tror nu på vækst og ansætter igen. Der er skabt 21.000 nye job i årets første tre måneder og forventningen er 33.000 nye
Læs mereLåntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægsbelåning i 2008
PRESSEBRIEFING: TORSDAG, DEN 16. APRIL 2009 Synovate-undersøgelse: Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægsbelåning i 2008 Hovedkonklusioner Opsparing og investering frem for forbrug
Læs mereRenteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund
12. august 214 Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund Adgangen til boligmarkedet ser fornuftig ud for førstegangskøberne i øjeblikket. Den såkaldte boligbyrde er på landsplan langt under det
Læs mereBoligmarkedet nu og fremover
Boligmarkedet nu og fremover V. cheføkonom Jens Christian Nielsen BRFkredit e-mail: chr@brf.dk 25. november 2004 Vi vil forsøge at besvare følgende spørgsmål: Kan vi forklare de seneste års prisstigninger
Læs mereStøvsugning af obligationsmarkedet
Støvsugning af obligationsmarkedet Er ECB s opkøbsprogram og inflationsudviklingen indpriset i rentemarkedet? I hvert fald har renterne stabiliseret sig i den seneste måned. Stabiliseringen i olieprisen
Læs mereGennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.
Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al
Læs merepengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.
LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den
Læs mereBedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt
Læs mereReferat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg
18. marts 2009 Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg Dagsordenspunkt 1a Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten - Stabilitets- og konvergensprogrammerne
Læs mereDansk økonomi på slingrekurs
Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi
Læs mereGrækenland kan ikke spare sig ud af krisen
Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Den græske gæld er endnu engang til forhandling, når Euro-gruppen mødes den.maj. Grækenlands gæld er den højeste i EU, og i 1 skal Grækenland som en del af låneaftalen
Læs mereAntallet af flytninger på højeste niveau i ti år - børn og parforhold er ofte baggrunden for en flytning
3. maj 2016 Antallet af flytninger på højeste niveau i ti år - børn og parforhold er ofte baggrunden for en flytning I 2015 foretog danskerne godt 880.000 flytninger inden for landets grænser. Det er på
Læs mereFINANSRÅDETS ÅRSMØDE, 1. DECEMBER 2014
FINANSRÅDETS ÅRSMØDE, 1. DECEMBER 2014 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] [Indledning] I den seneste tid har frygten for et årti med lav eller ingen vækst i Europa spredt sig til den brede offentlighed. Der tales
Læs mereFormanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo. Mundtlig beretning. Realkreditforeningens årsmøde 2016. 7.
Formanden for Realkreditforeningen Adm. direktør Carsten Nøddebo Mundtlig beretning Realkreditforeningens årsmøde 2016 7. april 2016 Det talte ord gælder! Indledning Velkommen til Realkreditforeningens
Læs mereINVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012
INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.
Læs mereJeg vil gerne sige tak for invitationen til at holde årets Sankt Hans-tale, her ved Thisted Roklub.
Sankt Hans-tale 2012 Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at holde årets Sankt Hans-tale, her ved Thisted Roklub. Det er, på trods af en kølig og våd vejrudsigt, nu her ved midsommer, at vi kan
Læs mereSådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i sønderborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Sønderborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Sønderborg Kommune.
Læs mere