FLF BULLETIN INFORMATION FRA FÆNGSELSLÆRERFORENINGENS BESTYRELSE Nr. 9 november årgang
|
|
- Trine Skov
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FLF BULLETIN INFORMATION FRA FÆNGSELSLÆRERFORENINGENS BESTYRELSE Nr. 9 november årgang FLF-Bulletin udkommer nogle uger efter bestyrelsen har holdt møde. Bulletinens indhold bestemmes bl.a. af bestyrelsens diskussioner, og hvad der er kommet af bidrag fra medlemmerne eller hvad pressen skriver om fængselsundervisning. I N D H O L D Årsmødet Side 1 Konference i Danmark II... Side 1 Medlemstilbud... Side 2 Frihedsstraf til unge... Side 3 Undervisning påvirker recidiv... Side 3 Ny adgang til SDBS... Side 4 Mødedatoer... Side 4 Horsens skriver til DfK... Side 4 Arbejdstidaftalen... Side 4 IT i Norden... Side 4 Anbefalinger... Side Besøg vores hjemmeside på Internettet hvor der findes flere informationer om fængselsundervisning, overenskomst og linksamlinger til vigtige steder på nettet. På medlemssiden er der et arkiv over dokumenter og tidligere udgivelser fra FLF. flf@flf.dk til formanden: formand@flf.dk BESTYRELSEN Formand: Jens Ankersø, Nyborg Næstformand: Kirsten Grønnebæk, Horsens Sekretær: Karen Würtz, Møgelkær Kasserer: Ingrid Burman, Arresthusene Medlem: Merete Reedtz, Horsens Medlem: Bjarne Lodal, Sdr. Omme Suppleant: Per Thrane, Søbysøgård Webmaster, redaktør: Per Thrane, Søbysøgård FLF støtter EPEA ÅRSMØDET 2005 I 2005 afholder FLF generalforsamling og årsmøde den 30. marts til 1. april 2005 på Center Ellested. Hold øje med hjemmesiden for opdaterede informationer. KONFERENCE OM FÆNG- SELSUNDERVISNING II Professor Einar Skaalvig fra Norge har i 25 år forsket i forholdene for de norske fængselsskoler. Ved konferencen i Roskilde gjorde han status over det norske system. Fængselsundervisningen i Norge har været igennem en stor og omfattende evaluering. Det viser sig gennem disse undersøgelser at vi står overfor store udfordringer. Jeg vil gerne tale om de udfordringer som involverer samarbejde. Samarbejde kan forstås på mange forskellige måder. Der er samarbejde mellem ministerier, mellem skoler og et ministerium og samarbejde mellem skoler og lærerne. Begrebet samarbejde skal forstås bredt og er ikke i sig selv målet, men midlet til at opnå mål. Min tale bygger på forholdene i Norge og skæringspunktet er mellem fængslet og skolen i fængslet. En skole i et fængsel og et fængsel viser sig at være meget forskellige størrelser, der er vidt forskellige i tankegang og mål. Fx vil fængslet gerne straffe, mens skolen arbejder med helt andre mål. I Norge bruger man importmodellen, hvor en almindelig skole udenfor fængslet får til opgave at drive undervisningen i fængslet. Det viser sig at skolen i fængslet har helt andre mål og betingelser end skolen i samfundet. Skolen i fængslet bliver hurtigt klemt og derfor må skolen i fængslerne i fokus. Indsatte er ikke en homogen gruppe, men har meget forskellige og individuelle behov. Der er nogle centrale behov, som fx behov for formel uddannelse, studiekompetence, arbejde og bolig og mange har lavt selvværd og lav selvregulering. Dette passer naturligvis ikke på alle indsatte, men det er alligevel et generelt træk. Hvordan disse behov bliver mødt i fængslet har stor betydning for hvordan det går dem efter løsladelsen. Skolen i fængsel kan ikke løse denne opgave alene, men har brug for et bredt samarbejde. Første betingelse for at samarbejdet med fængslet og samfundet bygger på en konsensus om mål og virkemidler. Opfattelserne af mål og virkemidler er meget forskellige alt efter hvilken gruppe man ser på. Læreren Lærerne talte i undersøgelsen om faglige mål, selvværd, mestring af hverdagen, motivation, trivsel og fortrolighed. Vurderes disse udtalelser, viser det sig at lærerne lægger mest vægt på motivation, tro på sig selv og social mestring, mens de faglige mål ikke blev sat højest. Rektoren For rektorerne der ansætter lærer til fængselsundervisning var der heller ikke enighed om målene. De fleste lagde vægt på normativer som fx Side 1 af 6 flf@flf.dk 2. årgang / Nr. 9
2 hvor mange indsatte der gennemførte undervisning. Fængselsfunktionæren Fængselsfunktionæren tænker mere på skolen som en beskæftigelse, en hjælp til at mestre livet og at indsatte bliver bedre til grundlæggende færdigheder som at læse og skrive. For samarbejde er dette ikke gode betingelser. Skolen udenfor fængslet lægger vægt på formelle kompetencer, gennemførte eksaminer og programmer. For fængslet er sikkerhed og beskæftigelse i højsædet. Skolen er i et spændingsfelt mellem disse to grupper. Skolen har stor og tæt kontakt med fangerne og ikke så meget med personalet. Læreren oplever fanger med kort opholdstid, lav motivation, mangelfulde færdigheder og lav selvtillid. Læreren vil derfor fokusere meget på at få grundlæggende mål om trivsel og motivation i orden. Fængselspersonalet tænker mere på langsigtede mål i forhold til undervisning. Hvordan kan man dog få fælles mål i disse grupper? I et eksempel planlage en skole udenfor fængslet et skema baseret på et helt års arbejde på trods af at der på holdene i fængslet var stor udskiftning af indsatte, hvilket umuliggjorde at der kunne gennemførers eksaminer. Skolen interesserede sig ikke for hvad der foregik i fængslet i løbet af året. Her ville et samarbejde give en stor gevinst. I fængslet var det ikke skolen der informerede om deres aktiviteter, men fængselspersonale, hvilket betød at indsatte fik meget varierende og tilfældige oplysninger om skolens aktiviteter. Programvirksomhed og skolen har ofte fælles mål, men forstyrrer også hinanden. Ofte bliver indsatte taget ud af skolen for at følge programvirksomhed, hvilket ikke giver mening. I vores undersøgelser ses det at skolerne slet ikke bliver inddraget i fængslets handlingsplaner. Ofte var indsattes fuldtidsstudium på skolen slet ikke inddraget i handlingsplanen, og tit udarbejdede skolerne deres egne parallelle handlingsplaner for skolevirksomhed. Skolen skal selvfølgelig deltage i udarbejdelse af handlingsplaner og planlægningen af løsladelsen. De indsatte udtrykker alle at de var glade for hvad skolen i fængslet kunne give dem. De har fået øget tro på egne evner og følte sig bedre rustet til et selvstændigt liv pga. skolens virksomhed. Dette viser hvor stort et behov der er for at forbedre samarbejdet. Der et klar behov for et forpligtende samarbejde, og der skal være faste kontaktpersoner, der koordinere indsatsen. For 25 år siden sagde en undersøgelse at fængselsundervisning skal være en del af en større plan, der strækker sig ud over løsladelsen. Den samme konklusion kommer jeg til i dag! Der er mangel på fælles mål. Mange interesser fordeles på mange personer. Fængselsfunktionærer og værksteder har ikke interesse for fængselsundervisning, hvilket medfører at ansvaret pulveriseres. Hensyn der føres tilbage til sikkerhed gør det ofte umuligt at gennemføre undervisning. Hvis tendensen med stramninger i orden og sikkerhed på fængslerne fortsætter, vil fængselsundervisning få sværere vilkår. Mit forslag er: 1. Løsriv fængselsskolerne for skolerne i samfundet, da de to skoleformer er alt for forskellige. Mål og virkemidler er alt for vanskelige at håndtere for skolerne udenfor fængslet rammer. 2. Der skal være en stærk og central ledelse som professionelt arbejder med emnet. 3. Der skal oprettes regionale kontorer som sorterer under en central ledelse. Disse skal lægge fælles strategier. I skolerne skal der være en central daglig leder som har kontakt til ind- og ansatte. 4. Der skal holdes kontakt til de indsatte efter løsladelsen for at yde dem hjælp. 5. Man bør have flere åbne fængsler. Det er nødvendigt med mere samarbejde, men det er ikke tilstrækkeligt. I fængslerne skal der arbejdes på fælles mål, fælles værdier og fælles holdninger TILBUD TIL MEDLEMMER AF FLF Bogklub FLF vil gennem aftaler give medlemmerne fordele af deres medlemskab af FLF. FLF er med i den nye bogklub for lærere som er etableret mellem Gyldendal og Danmarks Lærerforening. Bogklubben vil tilgodese lærernes ønske om at kombinere fagligt og pædagogisk indhold med et bredt udbud af skøn- og faglitteratur. Bøgerne bliver tilbudt på fordelagtige vilkår. Det er gratis for FLF medlemmer at få bogklubbens tilbud. Prisen på bøger er billigere end i boghandlen. Ønsker man medlemskab, skal man henvende sig til FLF kasserer fx på kasserer@flf.dk, der står for indmeldelsen Side 2 af 6 flf@flf.dk 2. årgang / Nr. 9
3 Medlemskab af LVU Gennem KFF har FLF arbejdet på at konkretisere samarbejdet om dobbelt medlemskab af KFF og LVU. LVU tilbyder efter en ny aftale pr. 21. september en dobbeltorganisering der omfatter følgende ydelser: Modtage LVU fagbladet 14 gange årligt. Modtage LVUs årskalender Fuld adgang til LVUs hjemmeside på Deltage i LVUs kurser Adgang til LVUs kompetente organer Ønsker man at gøre brug af ordningen skal man betale kontingentet for VUC lærere i LVU, pt 478,- pr. månede, heraf går 300 til KFF og 178,- til LVU. Ordningen er godkendt af FLFs bestyrelse og det anbefales at medlemmerne af FLF bruger ordningen, når den træder i kraft pr. 1. august Ifølge aftalen sker der ikke anden ændring i organiseringsforhold. KFF har fx stadig forhandlingsretten i forbindelse med overenskomster. FRIHEDSSTRAF TIL FLERE UNGE POLITIKEN, 24. SEP Artiklen fra Politiken underbygger at der er hård brug for undervisning i fængslerne. Der kommer flere unge uuddannede bag tremmer: Antallet af unge mellem 15 og 18 år, der idømmes frihedsstraf, steg med 35 procent fra 2002 til Kriminolog og børne- organisationer stærkt bekymrede. Helt i tråd med regeringens politik, siger justitsminister Lene Espersen (K). Regeringens hårde linje over for kriminelle unge slår nu voldsomt igennem. Antallet af unge mellem 15 og 18 år, der ender bag lås og slå, er steget kraftigt fra 2002 til 2003, viser en ny redegørelse fra Justitsministeriet. Mens 275 unge blev frihedsberøvet i 2002, steg antallet til 375 i Det svarer til en stigning på 35 procent.»denne tendens er svært uheldig, for vi ved jo netop, at frihedsstraffe bare giver øget kriminalitet, ikke mindre kriminalitet. Det rammer som en boomerang, når de unge kommer ud og er mere kriminelle, end da de fik frihedsstraffen. Det er en meget kortsigtet løsning, som på langt sigt snarere bidrager til øget kriminalitet«, siger kriminolog, professor dr.jur. Flemming Balvig fra Københavns Universitet. Også Børnerådet og Børnesagens Fællesråd finder udviklingen stærkt problematisk. Den er et tegn på, at både forebyggelse og behandling af de hårde kriminelle unge er slået fejl.»det er foruroligende, fordi frihedsberøvelse over for unge er den dårligst tænkelige løsning. De kommer ikke i behandling og får ikke undervisning. Vi går rundt og kalder dem utilpassede, umulige og uanbringelige, men i virkeligheden er der ingen børn, der ikke kan nås«, siger formand for Børnesagens Fællesråd Peter Grevsen. Justitsminister Lene Espersen (K) mener derimod, at den kraftige stigning i frihedsberøvede unge falder fuldstændig i tråd med regeringens politik på området.»vi har skærpet straffen for vold, fordi vi synes, at folk, der begår vold mod andre, skal have længere tid i fængsel. Og det rammer selvfølgelig også de unge. Vores indsats går meget ud på at sikre, at der er konsekvens fra første gang, den unge kommer i konflikt med loven«, siger hun. Den nye redegørelse viser samtidig, at unge med anden etnisk baggrund end dansk er klart overrepræsenteret i statistikken. Selv om de kun udgør knap 10 procent af de årige i Danmark, så udgjorde de både i 2002 og 2003 knap halvdelen af de unge, der modtog en frihedsstraf. Talsmand for landets sikrede institutioner Eva Halgren siger om den store andel kriminelle unge med indvandrerbaggrund:»de tror ikke på fremtiden og føler sig uønskede overalt. Derfor laver de mere meningsløs kriminalitet«. Justitsministeren mener, at overrepræsentationen i højere grad skyldes, at mange unge med indvandrerbaggrund ikke kan tales på plads, men har brug for hårdere metoder. UNDERVISNING I FÆNGSLER PÅVIRKER RECIDIVPROCEN- TEN Professor og Doktor Cathryn Chappell fra universitetet i Ohio har lavet en metaundersøgelse af spørgsmålet om det påvirker recidiv at indsatte deltage i undervisning i fængslerne. Dr. Cathryn Chappell Professoren kunne fra en periode på 10 år samle 15 nogenlunde ens undersøgelser om spørgsmålet, der involverede over indsatte i flere stater i USA. Selv om undersøgelserne var meget forskellige i deres sammensætning og man fx havde varierende recidivperioder på mellem 1 og 10 år, fandt professoren, at man med tilfredsstillende nøjagtighed kunne komme med et udsagn om recidiv på baggrund af de udvalgte undersøgelser. Begrebet uddannelse i undersøgelsen omfattede bl.a. almindelige genopfriskningskurser for voksne og regulære universitetsuddannelser. Undersøgelsen viste, at de som deltager i undervisning har ca. den halve recidivprocent i forhold til andre indsatte som ikke har deltaget i undervisningsaktiviteter. Undersøgelsen hedder: Post- Secondary Correctional Education and Recidivism: A Meta-Analysis of Side 3 af 6 flf@flf.dk 2. årgang / Nr. 9
4 Research Conducted og findes på linket: NYT KODEORD TIL SKOLERNES DATABASE- SERVICE UNI-C der administrerer Skolernes Databaseservice har ændret adgangskodeordet til brug af Den nye adgang er BrugerID: 497H0101 Adgangskode: kcc77ubb Fra SDBS kan man få adgang til omring 10 mio. artikler fra flere af landets store aviser, polfoto, Britanica Online, Forfatterweb og meget mere. MØDEDATOER FOR BESTYRELSEN 7. december januar februar marts HORSENS SKRIVER TIL DFK Lærergruppen i Horsens har skrevet til Direktoratet vedr. forholdene på det nye fængsel ved Horsens. I planlægningen af projektet ønsker DfK. undervisning på de enkelte afdelinger og ikke klasseundervisning i traditionel forstand, men der er ikke i byggeriet planlagt et fællesrum for lærergruppen, heriblandt de 9 FLF medlemmer, eller lokaler til opbevaring af materialer. Lærergruppen kritiserer dette forhold. DEN NY ARBEJDSTIDSAFTA- LE Arbejdstidsaftalen har nu været i brug siden 1. august Det er nu den første tilrettelse, justering og gennemregning af indgåede aftaler om undervisning og andet arbejde skal foregå. Til dette formål kan du med fordel bruge regnearket på FLF s hjemmeside. Den 31. december 2004 skal alle lærere have opfyldt 5/12 af deres årsnorm svarende til 802 arbejdstimer. Det er ganske vist ikke en del af arbejdstidsaftalen at der skal foregå en halvårsopgørelse, men jeg vil råde jer alle sammen til at kontrollere jeres timeforbrug til og med 31. december. Hvis I har mindre end 802 timer vil I skulle løbe hurtigere i foråret for at opnå jeres årsnorm og hvis I har mere end 802 timer vil I evt. oparbejde overtid. Husk at det er fælles forpligtelse for ledelse og lærere at årsnormen holder Hvis jeres timetal variere 802 er det derfor vigtigt at I gør jeres undervisningsleder opmærksom på dette og får en snak om hvad der er gjort for at udviklingen ikke forsætter. Afhængig af arbejdsklimaet i øvrigt kan det være en god ide at sørge for dokumentation, for at I har gjort ledelsen opmærksom på en udvikling der fører til at årsnormen ikke holder. Overskrides årsnormen skal overskydende timer afvikles/udbetales inden udløbet af 3 måneder. Der er ikke nogen central aftale om overførsel af underskudstimer. Husk at det er dig der har bevisbyrden, hvis du mener at du har præsteret flere arbejds-timer end din årsnorm. Sørg for dokumentation for indgåede aftaler og anvendelse af timer. I de 802 timer skal følgende indgå: alle afviklede undervisningstimer. Ideelt set skal dette tal være 313 (klokke)timer (750/12*5) Arbejdstimer til forberedelse. Hvis disse regnes med i halvårsnormen skal dette tal være 177 (( )/12)*5), hvis tallet ikke indregnes i halvårsnormen skal halvårs-normen nedskrives til 685 timer. alle arbejdstimer til andet arbejde. Herunder skal medregnes timer til kurser, tr-arbejde og alle de andre opgaver, der følger af bilaget til arbejdstidsaftalen og som er aftalt med din leder. afviklede feriedage fra 1. august til og med 31. december med 7,4 timer pr. dag.. alle akkordaftaler om arbejdstimer til andet arbejde med 5/12 af det aftalte timetal til hele året. søgnehelligdage med 7,4 timer pr. dag (dem er der ingen af i år.) evt. afvikling af overskydende timer optjent før 1. august Ideelt set ville det være en god ide lokalt at aftale, at perioden fra 1. august til 31. december opgøres og der startes på en ny normperiode 1. januar 2005 (evt. timer udover 802 timer skal selvfølgelig modregnes i den nye årsnorm med et tillæg på 50 %). Herved vil finansår og undervisningsår fremover følges ad og det må efter min mening være en fordel budget- og regnskabsmæssigt, at udmeldte bevillinger dækker et undervisningsår og ikke som nu hvor et budget skal dække 2 x ½ undervisningsår. Bjarne Lodal Bestyrelsesmedlem FLF ERFRINGER MED IT OG BRUG AF INTERNET I NORDEN! Fra konferencen om fængselsundervisning i Roskilde fremkom følgende status om brug af IT i fængslerne. Danmark, Søren Broberg Nielsen: Vi har ansvaret for it-sikkerheden både overfor vores personale og fangerne. I 1999 var al administration baseret på papir og blyant og derfor satser vi mest på vores ansatte, da behovet her var størst. Vi forslog i 1999 et projekt der skulle give indsatte i det lukkede fængsel i Nyborg mulighed for kontrolleret Internetadgang, men vi kunne ikke gennemføre det pga. manglende opbakning blandt politikerne. Vi har efter bedste evne bakket op om alle forslag som lærergruppen er kommet med, men vi har ikke pligt eller ressourcer til at ud- Side 4 af 6 flf@flf.dk 2. årgang / Nr. 9
5 vikle projekterer. Vi beslutter ikke noget, men giver kun råd til dem der sætter regiment op og assisterer dem til at finde løsninger for deres beslutninger. Vores opgave er dog også at opdrage personalet. Hvis de bliver usikre på problematikken, bliver de restriktive og forhindrer en fornuftig løsning. Vores udfordring er at bibringe kollegerne en bredere forståelse af problematikken. Vi ved, at det eneste sikre er ingen Internet, og det ønsker vi ikke. Der må findes systemer, hvor man styrer brugen af Internet. Norge, Andreas Lund: Vi har nogle pilotprojekter som vi gerne vil brede ud til almindelig praksis. Vi bruger en omvendt brandmur hvor intet i udgangspunktet er tilladt, men vi lukker nogle sider igennem. Systemet bruges fx i Bredtveit Fængsel i Oslo. E-postløsningn er meget langsommelig idet en lærer skal have en fra en indsat på diskette og sende den videre for ham. Vi tænker på andre løsninger. Vores udfordring er det nye læringsparadigme som vi tidligere har hørt om. Vi vil gerne som lærer være sikker på at der kommer noget ud af undervisningen med ITK for eleverne, men vi er voldsomt påvirket af regler, love og steder og ikke mindst IT som er det nye instrument der udfordrer os. At vi er sammen i dag og snakker sammen om tingene viser en god start for at finde svaret. Lad os bruge vores netværk til at løse problemer. Sverige, Markku Roitto Vi fik at vide, det er forbudt at bruge Internettet. Punktum! Svaret kom helt fra direktøren. Vi blev hurtigt klar over at vi selv skulle tænke tanker her og gøre noget for sagen. Vi ville gerne starte et forsøg med 6 anstalter, men hele 14 ville være med. Vi vil gerne tilbyde kurser som ellers ikke er tilgængeligt i fængslet. Vi tror vi gør en bedre indsats for fanger efter de bliver løsladt. Vi håber at bruge vores penge bedre. Flytter man indsatte kan deres kursus følge med. Vi kan med vores system få statistik og diagnose på kundskabsniveauet. Vi kan lave vores egne kurser og de udenlandske fanger kan få undervisning. Selv om vi har en god bandmur, skal vi nok få problemer, men så må vi tage det derfra. Island, Erlandur Baldurson: Jeg er på en skole på Island der rummer 70% af alle indsatte. Kun to fængsler inklusiv mit bruger for tiden IT. Vi begyndte i 1996 at bruge computer i undervisningen til Pckørekort test. Siden 1999 fik vi et kontrolleret brug af . De indsatte kan via mail søge kurser som de ellers ikke kan få i fængslet. Vi vil gerne øge mulighederne for brug af Internettet og kunne forestille os at vi nemmere kan få lærerkræfter udenfor fængselsskolen til at undervise vore elever på et højere niveau. Det er et spørgsmål om tid før vi får øget brug af Internet. Det er politikerne som er skeptiske, men jeg ved at fangerne vil vinde sagen. Finland, Vuokko Karsikas Vi er ikke kommet så langt som vi har hørt om i dag fra andre lande. Generelt brug af nettet er forbudt og man kan kun få adgang med overvågning. De forskellige anstalter forvalter sagen og gør det forskelligt. Et sted er det helt forbudt mens man på andre fængsler lader indsatte bruge Internet frit på biblioteket. Vi har nogle enkelte pilotprojekter med undervisning via videokonference, men vil gerne i gang med at øge vores aktiviteter på området Udvikling af IT i Europa: PIPELINE Projektet Danmark er kommet med i frontlinien mht. udvikling af brugen af Internet pga. deltagelse i et europæisk Grundtvig Projekt. Projektet er organiseret af EPEA med titlen PIPELINE (Partnerships in Prison Education: Learning in Networked Enviroments). Projektet skal beskæftige sig med sikkerhedsspørgsmål og opbygge et Learning Management System og kontrolleret adgang til Internettet som kan accepteres for lukkede fængsler. Udviklingen af serverparken vil blive varetaget af den tyske partner, Institut for computervidenskab ved Universitet i Bremen. Partnerlandene er Norge, Sverige, Danmark, Rumænien, Grækenland, Tyskland, Tjekkiet, Slovenien og England & Wales. Projektet blev ansøgt pr. 1. november 2004, og hvis det antages, vil det kunne starte i efteråret Projektet vil blive fulgt i FLF Bulletin. Brug af Internet i England og Wales Lederen af The Forum for Prisoner Education (partner i PIPELINE projektet), Steve Taylor fortæller, at fængslesmyndigheden i England og Wales har startet et samarbejde med Sun Microsystems for at udvikle brugen af Internet i deres fængsler. En delegation har været i Colorado, USA, for at studere Sun s system til indsatte i fængslerne. Systemet vil blive testet i en række engelske fængsler. Side 5 af 6 flf@flf.dk 2. årgang / Nr. 9
6 EUROPARÅDET RESOLUTION NR. R(89)12 1. Alle indsatte skal have muligheden for at blive undervist i almindelige skolefag, erhvervsrettede fag, kulturelle og kreative aktiviteter, fysisk udfoldelse og sport, sociale færdigheder samt have adgang til et bibliotek. 2. Indsattes undervisning skal ligne den, de kan få uden for fængslet for tilsvarende aldersgrupper, og skal tilrettelægges, så den giver størst bredde i indlæringsmulighederne. 3. Uddannelsen i fængslet skal have som formål at udvikle det hele menneske, idet den tager hensyn til den enkeltes sociale, økonomiske og kulturelle baggrund. 4. Alle ansatte i fængslerne skal så vidt det er muligt støtte fængselsundervisningen og medvirke til at fremme den. 5. Undervisning i fængslerne må ikke have en ringere status end almindeligt arbejde, og indsatte, som deltager i undervisning, må ikke stilles ringere økonomisk eller på anden måde blive underprioriteret i forhold til anden beskæftigelse. 6. Man skal gøre sig anstrengelser for at opmuntre indsatte til at deltage i alle aspekter af undervisning. 7. Der skal skabes udviklingsprogrammer som sikrer at undervisningspersonalet benytter sig af tidssvarende undervisningsmetoder som gælder inden for voksenuddannelsen. 8. Der skal gives speciel opmærksomhed til indsatte med særlige vanskeligheder og især indsatte med læse- og skriveproblemer. 9. Den erhvervsrettede undervisning skal sikre en alsidig uddannelse af det enkelte individ og skal følge udviklingen på arbejdsmarkedet. 10. Indsatte skal mindst en gang om ugen have direkte adgang til et velassorteret bibliotek. 11. Kropslig udfoldelse og sport skal støttes, og indsatte skal have mulighed for at deltage i sådanne aktiviteter. 12. Der skal lægges særlig vægt på kreative og kulturelle aktiviteter, som hjælper indsatte til bedre at udvikle og udtrykke sig. 13. Den sociale uddannelse skal indeholde praktiske elementer, som gør hverdagen i fængslet lettere og hjælper til, at indsatte bliver bedre rustet til en tilbagevenden til samfundet. 14. Når det er muligt, skal indsatte have tilladelse til at deltage i undervisning uden for fængslet. 15. Når udannelse skal ske i fængslet, skal samfundet udenfor i størst muligt omfang inddrages. 16. Der skal gøres foranstaltninger, så indsatte kan fortsætte en uddannelse efter løsladelsen. 17. Økonomiske midler, teknisk udrustning og lærerpersonale skal stilles til rådighed, så indsatte sikres en passende uddannelse. Generalforsamling 30. marts 2005 Årsmøde 31. marts 1. april 2005 Center Ellested Ørbæk Program følger Side 6 af 6 flf@flf.dk 2. årgang / Nr. 9
Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Uddannelsesvidenskab BA. Navn på universitet i udlandet: Reykjavik University.
Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Uddannelsesvidenskab BA Navn på universitet i udlandet: Reykjavik University Land: Island Periode: Fra: 25. august 2013 Til: 16. december 2013 Udvekslingsprogram:
Læs mereUS AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: University of East Anglia. Land: United Kingdom
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Jura Navn på universitet i udlandet: University of East Anglia Land: United Kingdom Periode: Fra: 1. sept. 2011 Til: 31 dec. 2011 Udvekslingsprogram:
Læs mereDet svære liv i en sportstaske
Det svære liv i en sportstaske Konference: "Når man skal dele ansvaret for et barn Christiansborg, den 31. marts 2011 Formand Peter Albæk, Børns Vilkår Hvordan deler man et barn? Svært at bo to steder
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereGrænser for inklusion 2. Nordiske Konference Center for Høretab Fredericia 12. marts 2009
Grænser for inklusion 2. Nordiske Konference Center for Høretab Fredericia 12. marts 2009 Niels Egelund Professor i specialpædagogik Medlem af Skolerådets formandskab, Børnerådet og Kvalitetsgruppen Vigtige
Læs mereUS AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi Navn på universitet i udlandet: University of London, Instutite of Education Land: England Periode: Fra:1. oktober Til:
Læs mereRetsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 144 Offentligt
Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 144 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Rasmus Nexø Jensen Sagsnr.: 2014-0035-0248 Dok.: 1307903
Læs mereGode testresultater er ikke forudsigelige
Gode testresultater er ikke forudsigelige Selv om testresultater ikke er helt sikre, er nogen viden bedre end ingen viden, mener evalueringsprofessor. Peter Dahler-Larsen argumenterer her for vidensbaseret
Læs mereUS AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kunsthistorie. Navn på universitet i udlandet: City University London.
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Kunsthistorie Navn på universitet i udlandet: City University London Land: UK Periode: Fra:September 2012 Til:Januar 2013 Udvekslingsprogram:
Læs mereBEHANDLING REDUCERER UNGES TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET
NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 10 2007 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Armelius B-Å, Andreassen TH: Cognitive-behavioral treatment for antisocial behavior
Læs mereUS AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelse i matematik didaktik
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelse i matematik didaktik Navn på universitet i udlandet: Universitetet i Agder Land: Norge Periode: Fra:03.01.12 Til: 30.05.12
Læs mereUS AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Fransk Sprog, Litteratur og Kultur
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Fransk Sprog, Litteratur og Kultur Navn på universitet i udlandet: Université Paris Ouest Nanterre la Défense Land: Frankrig Periode: Fra:04.02.13
Læs mereJeg skal herefter meddele følgende:
FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 15. november 2004 afgav jeg en opfølgningsrapport vedrørende min inspektion den 14. januar 2004 af Arrestafdelingen i Horsens. I rapporten tilkendegav jeg at jeg afventede
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs mereUS AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Bachelor i Medievidenskab
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Bachelor i Medievidenskab Navn på universitet i udlandet: University of Wisconsin-Madison Land: USA Periode: Fra: 17. januar 2013 Til: 18. maj
Læs mereModtog du vejledning fra Internationalt Center? Ikke rigtig der var kun lige et generelt orienteringsmøde om Erasmusophold.
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Italiensk sprog, litteratur og kultur (2010-2013) Navn på universitet i udlandet: Università degli Studi di Siena Land: Italien Periode: Fra:
Læs mereHG s repræsentantskabsmøde 24.02.2016 Foreningsåret 2015 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 24.02.2016
HG s repræsentantskabsmøde 24.02.2016 Foreningsåret 2015 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 24.02.2016 Beretning I min beretning vil jeg komme ind på følgende emner 1. Medlemstal og afdelinger 2. HG s vision og værdier
Læs mereBilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45
Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare
Læs mereSamtaleredskab - kompetencekort Redskab 5
Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5 Formål Kortene kan bruges til at starte en fælles drøftelse om hinandens arbejdsområder og udviklingsønsker, gennem at give indblik i, hvad der optager ens kollegaer
Læs mereUS AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Fransk Sprog, Litteratur og Kultur. Navn på universitet i udlandet: Sorbonne (Paris IV)
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Fransk Sprog, Litteratur og Kultur Navn på universitet i udlandet: Sorbonne (Paris IV) Land: Frankrig Periode: Fra:18.1.13 19.6.13 Udvekslingsprogram:
Læs mereInformation om skoleårets start i folkeskolereformens lys.
Oktober 2014 Information om skoleårets start i folkeskolereformens lys. Indledning... 1 Ens og dog forskelligt... 1 Samarbejdet frem mod dette skoleår... 2 Lærerudskiftninger... 2 Nye skemaer... 2 Nyt
Læs mereKriminalforsorgen kort og godt
Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.
Læs mereNår uenighed gør stærk
Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.
Læs merestillede spørgsmål For så vidt angår spørgsmål AC, henviser jeg til skatteministerens besvarelse.
Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 147 Offentligt SAMRÅDSTALE Arrangement: Samråd om bogmoms /ebøger Åbent eller lukket: Åbent Dato og klokkeslæt: D. 18. april kl. 9.00 Sted: Christiansborg Taletid:
Læs mereTil stede: Karen, Andreas, Louise, Karina, Dorthe, Christina, Søren, Vibeke, Marie Ikke til stede: Daniel, Marie, Anna
Odense Lokalgruppe Referat af grupperådsmøde den 21. september 2005 Til stede: Karen, Andreas, Louise, Karina, Dorthe, Christina, Søren, Vibeke, Marie Ikke til stede: Daniel, Marie, Anna Referent: Karina
Læs mereFunktionærforeningen i Coop og FDB Roskildevej 65, 2620 Albertslund, tlf.: 4386 4928/3997
Funktionærforeningen i Coop og FDB Roskildevej 65, 2620 Albertslund, tlf.: 4386 4928/3997 Marts 2009 Hovedbestyrelsens beretning 2008/2009 1. Møder i Funktionærforeningen Vi har i Funktionærforeningens
Læs mereKnap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet
marts 2016 Nyt fra rff TISFORBRUG OG ARBEJSTIMER Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet Andel, der spiser forskellige måltider som hovedaktivitet
Læs mereAnalyse af PISA data fra 2006.
Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn
Læs mereOm at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark
Arbejdsdirektoratet November 2008 Om at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. DEN DANSKE ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING...3 3. A-KASSERNE...4 4. HVORDAN BLIVER JEG MEDLEM AF EN
Læs mereJeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år.
Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år. Jeg tør påstå, at medlemmernes udvikling i endnu højere grad end nu vil være omdrejningspunkt
Læs mereALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Læs mereRegionsmøde for kredsbestyrelsen i Region Midt,
Regionsmøde for kredsbestyrelsen i Region Midt, Onsdag d.10.4,2013 Mødested: Patienthotellet, Kl.9-15 Mødelokalet på 7. Lille Mikkelsgade 2 8800 Viborg. Referent: Ann-.Birgitte Ordstyrer: Liselotte Tilstede:
Læs mereUS AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Spansk og Spanskamerikansk sprog, litteratur og kultur
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Spansk og Spanskamerikansk sprog, litteratur og kultur Navn på universitet i udlandet: Universidad de Alicante Land: Spanien Periode: Fra: 01/02-2013
Læs mereEvaluering af. projekt Aktiv Fritid. Evaluering af. projekt Aktiv Fritid
Evaluering af Evaluering af projekt Aktiv Fritid projekt Aktiv Fritid Opfølgning på børn fra de to første - Opfølgning på børn fra de to første projektår projektår Lilhauge Lilhauge Svarrer Svarrer 01-08-2014
Læs mereVirtuel bostøtte er fremtiden Brugere af bostøtte i Socialpsykiatri og Udsatte
Virtuel bostøtte er fremtiden Brugere af bostøtte i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne kan fremover få tilbudt at supplere deres oprindelige fysiske støtte med en ny, teknisk løsning Nye velfærdsteknologiske
Læs mereJurgita Versiackaite-Pedersen
Jurgita Versiackaite-Pedersen Fra: Karen M. Hansen Sendt: 20. august 2015 10:03 Til: Borgmesteren for BUF Emne: Klub Rughave: 18+ tilbud sagsnr. 2011-123460 Vedhæftede filer: Klub Rughave sagsnummer 2011
Læs mereTILLYKKE NY TILLIDSVALGT
TILLYKKE NY TILLIDSVALGT KÆRE TILLIDSVALGT (TV) Først og fremmest vil vi ønske dig velkommen i din nye rolle som frontfigur for kollegerne på din arbejdsplads og ikke mindst, som aktiv medspiller i HK
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om at sænke den kriminelle lavalder
2008/1 BSF 78 (Gældende) Udskriftsdato: 12. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 19. december 2008 af Marlene Harpsøe (DF), Rene Christensen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian
Læs mereGuide til lønforhandling
Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Marts 2011 Forhandling én gang årligt? De fleste privatansatte funktionærer har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang
Læs mereLundeborg Lystbådehavn på position:
Nr. 2 april - 2004 Mindeord Jeg har just modtaget den sørgelige meddelelse at Poul Olsen er død. Poul fungerede som næstformand i Alpha29-klubben siden 1999 og på vores bestyrelsesmøde i januar var Poul
Læs mereUtilstrækkelig sagsoplysning og manglende partshøring i sag om tilbagebetaling af boligstøtte
2015-39 Utilstrækkelig sagsoplysning og manglende partshøring i sag om tilbagebetaling af boligstøtte En borger klagede til ombudsmanden over afgørelser fra Udbetaling Danmark og Ankestyrelsen om tilbagebetaling
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0661 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 6.11.2006 KOM(2006) 661 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET
Læs mereUS AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medicinalkemi. Navn på universitet i udlandet: University of Victoria.
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Medicinalkemi Navn på universitet i udlandet: University of Victoria Land: Canada Periode: Fra: 27. august 2012 Til: 21. december 2012 Udvekslingsprogram:
Læs mereBaggrunds materiale omkring:
Baggrunds materiale omkring: Bagrund Rev A Side 1 Hockey og godt miljø er en del af i OIK Vi ønsker at OIK skal være et rart sted at komme, med en ordentlig omgangstone både spillerne imellem, men i høj
Læs mereUS AARH Evalueringsskemaet indsendes til erasmus@adm.au.dk
US AARH Evalueringsskemaet indsendes til erasmus@adm.au.dk Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Kandidat i Informationsvidenskab Navn på universitet i udlandet: Unversity of London, Institute
Læs mere33. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet April kvartal 2013
33. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet April kvartal 2013 NYT FRA SKOLEN NYE SKOLEBORDE I GANDHI-STIL Når børnene undervises i skolen i Anand Niketan Ashram, sidder de på gulvet i klasselokalerne. Der
Læs mereEina Andreasen, forkvinna í Ergoterapeutfelagnum, www.etf.fo, etf@etf.fo, tlf. 219040
Udfordringer i nuværende systemer og for personale Jeg vil på vegne af Ergoterapiforeningen byde jer alle sammen at være hjertelig velkommen her til vores konference. Det er en stor fornøjelse at opleve,
Læs mereSøren Chr. Sørensen 3. September 2013 NETVÆRK TIL SPREDNING AF NATURFAGLIG KULTUR
Søren Chr. Sørensen 3. September 2013 NETVÆRK TIL SPREDNING AF NATURFAGLIG KULTUR Skolens naturfaglige profil Fra fragmenteret indsats Ingen bevidst profil/strategi Den naturfaglige profil skifter fra
Læs mereTabelrapport. Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse
Tabelrapport Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Schultz Grafisk
Læs mereFormandens beretning på repræsentantskabsmødet 2013:
Formandens beretning på repræsentantskabsmødet 2013: Samarbejdet i bestyrelsen. Vi har afholdt 6 bestyrelsesmøder i 2012 med deltagelse af alle medlemmer. Herudover deltager bestyrelsesmedlemmerne i mange
Læs mereReferat Generalforsamling Ejerforeningen Rønbjerg Dato: 25. marts 2012
Referat Generalforsamling Ejerforeningen Rønbjerg Dato: 25. marts 2012 Ad 1: Valg af dirigent Per Bach valgt til dirigent og konstaterede at generalforsamlingen var indkaldt rettidig. Ad 2: Bestyrelsens
Læs mereLærervejledning til teacher-content.com senest rettet 06-01-16. Efter beskrivelsen kan du få svar på nogle af de oftest stillede spørgsmål.
Lærervejledning teacher-content.com er en letanvendelig interaktiv læringsplatform, hvor faktuel viden om verdens lande, byer og flag via leg flettes sammen med undervisningens læringsmål. Sitet kan bruges
Læs mereÅrsberetning 2013/2014. Fra Tårnbygårdsskolens skolebestyrelse. April 2014
Årsberetning 2013/2014 Fra Tårnbygårdsskolens skolebestyrelse April 2014 Tårnbygårdsskolen, specialskolen i Tårnby Her arbejder vi hen mod; - Inklusion i fællesskabet - Et godt skole hjem samarbejde -
Læs mereSAN FRANCISCO TOYOTA / SCION
SAN FRANCISCO TOYOTA / SCION Af: Ahmet Gunes Biløkonom/Markedsføringsøkonom 2005-2007 Indhold: Beskrivelse af ophold hos San Francisco Toyota/Scion Gode råd: Før, under og efter opholdet Side 1 af 7 1.
Læs mereElcykel Testpendlerforløb
Forår Sommer 2015 Sekretariatet for Supercykelstier Elcykel Testpendlerforløb Cases Forløbet I slutningen af 2014 efterlyste Sekretariatet for Supercykelstier frivillige testpendlere til et pilotelcykel-testforløb.
Læs mereUS AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab. Navn på universitet i udlandet: Sabanci University.
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab Navn på universitet i udlandet: Sabanci University Land: Tyrkiet Periode: Fra: 01.09.12 Til: 15.01.13 Udvekslingsprogram: Erasumus
Læs mereDanskernes syn på velfærd Survey foretaget af Userneeds for Forsikring & Pension
Danskernes syn på velfærd Survey foretaget af Userneeds for Forsikring & Pension Hvordan vil du vurdere, at servicen på nedenstående områder har udviklet sig de seneste år? 9 8 7 6 4 3 Servicen er blevet
Læs mereJeg er den direkte vej til en tastefejl
Flemming Jensen Jeg er den direkte vej til en tastefejl - om livet med en talblind Papyrus Publishing Tilegnet Louise Bech Via sin kærlighed og ærlighed har hun givet mig mulighed for at give udtryk for
Læs mereTør du tale om det? Midtvejsmåling
Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på
Læs mereKritik: Nedslidte danskere får Europas højeste pensionsalder - UgebrevetA4.dk 05-11-2015 09:50:42
SENIORPROLETARIAT Kritik: Nedslidte danskere får Europas højeste pensionsalder Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Torsdag den 5. november 2015, 05:00 Del: En gruppe seniorer er for syge til at arbejde
Læs mereHermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 531 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 1. april 2008.
Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 531 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Civil- og Politiafdelingen Dato: 28. maj 2008 Kontor: Politikontoret Sagsnr.:
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mereAktivt liv for borgere i Horsens Kommune, der modtager førtidspension
Aktivt liv for borgere i Horsens Kommune, der modtager førtidspension For mennesker, der har fået bevilget førtidspension, kan hverdagen godt gå hen og blive lidt trist, inaktiv og passiv. Man holder sig
Læs mereInformation om kurset gives gennem jordemoder, praktiserende læger, dagspressen og opslag i f.eks forretninger.
Oplysninger om eksemplet Kommune/organisation: Nordfyns Kommune Afdeling: Børn og Unge forvaltningen Hvad er praksis primært til gavn for: Andet: Forberede forældrene til forældrerollen. Hvordan gavner
Læs mereVirksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013
Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er
Læs mereUS AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab. Navn på universitet i udlandet: Humboldt Universität zu Berlin
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab Navn på universitet i udlandet: Humboldt Universität zu Berlin Land: Tyskland Periode: Fra: Sebtember 2011 Til: Februar 2012 Udvekslingsprogram:
Læs mereKompagni-Nyt. April kvartal 2015. Hjemmeværnskompagni Hasle. Det Bornholmske Hjemmeværn
Kompagni-Nyt April kvartal 2015 Hjemmeværnskompagni Hasle Det Bornholmske Hjemmeværn Indhold Chefens hjørne. Ny chef i kompagniet NY Næstkommanderende Kommandobefalingsmanden har ordret Fejlerevej 1 3782
Læs mereDebatoplæg om det rummelige arbejdsmarked
Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan
Læs mereSkolen er alt for dårlig til at motivere de unge
DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en
Læs mereSpørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning
Spørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning Generelle spørgsmål og svar Kan skolen selv bestemme, hvilken klasse der skal modtage indsatsen? Nej. Det er i forsøgsprogrammet
Læs mereIndivid og fællesskab
INDIVIDUALITET I DET SENMODERNE SAMFUND Individ og fællesskab - AF HENNY KVIST OG JÓRUN CHRISTOPHERSEN I forholdet mellem begreberne individ og fællesskab gælder det til alle tider om at finde en god balance,
Læs mereDet udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.
Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om
Læs mereDet er lettere, end du tror integration i virksomhederne
Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne Integration betaler sig både for den enkelte virksomhed og for samfundet som helhed Nye regler i integrationsloven og i en ny danskuddannelseslov
Læs mereHandicappolitik i Allerød Kommune
Handicappolitik i Allerød Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...5 2. Visioner og værdier...7 3. Allerød Kommunes målsætninger med afsæt i FNs Standardregler:...8 Udviklingsforslag...10 Udviklingsforslag...12
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mereUS AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Civilingeniør i bygningsdesign
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Civilingeniør i bygningsdesign Navn på universitet i udlandet: UPC. Universitat Politècnica de Catalunya BarcelonaTech Land: Spanien Periode:
Læs mereProjektansøgning Update2 Jobcenter København.
Projektansøgning Update2 Jobcenter København. Projektets overordnede idé og målsætning / Projektet på 5 linjer: Projektets overordnede formål er at øge beskæftigelse og mindske kriminaliteten, herunder
Læs mereDaginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter
Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER 1. Indledning Jeg er af kommunaludvalget blevet bedt om at svare på tre spørgsmål: Spørgsmål W om, hvorvidt der set i lyset af oplysninger fra EVA s seneste rapport om kommunernes
Læs mereMål for 2020 EU lige nu Danmark. 11,1 pct. 7,7 pct. 37,9 pct. 44,1 pct. 93,9 pct. 98,3 pct. Læsning: 17,8 pct. Matematik: 22,1 pct.
24/11 2015 TKW & ELH Education and Training Monitor 2015 I EU s Education and Training Monitor 2015 (ET monitor 2015) redegøres der for, at Danmark klarer sig godt på uddannelsesområdet og fremhæver Danmarks
Læs mereIværksætteres overlevelsesevne i Gladsaxe 2007
Iværksætteres overlevelsesevne i Gladsaxe 2007 En undersøgelse af overlevelsesevnen blandt de iværksættere, som Erhvervssekretariatet i Gladsaxe kommune, har været i kontakt med i 2007 Kort om undersøgelsen
Læs mereFLF BULLETIN INFORMATION FRA FÆNGSELSLÆRERFORENINGENS BESTYRELSE Nr. 10 Februar 2005 2. årgang
FLF BULLETIN INFORMATION FRA FÆNGSELSLÆRERFORENINGENS BESTYRELSE Nr. 10 Februar 2005 2. årgang FLF-Bulletin udkommer nogle uger efter bestyrelsen har holdt møde. Bulletinens indhold bestemmes bl.a. af
Læs mereStatsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014
Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN 2. september 2014 MINISTERREDEGØRELSE TIL STATSREVISORERNES BERETNING NR. 16/2013 OM STATENS PLANLÆGNING OG
Læs mereDET KAN SKE. for alle
DET KAN SKE for alle Indhold 4 Arbejdsfastholdelse 6 Ret og Pligt (arbejdsevne) 9 Kan jeg sige nej til et arbejde? 10 Hvad er et rimeligt arbejde? 12 Redskaber 17 Nyttige hjemmesider 18 Kontakt 2 Farum
Læs mereUS AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Litteraturhistorie. Navn på universitet i udlandet: Bilgi Istanbul Universitesi
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Litteraturhistorie Navn på universitet i udlandet: Bilgi Istanbul Universitesi Land: Tyrkiet Periode: Fra:11-02-2014 Til:11-06-2014 Udvekslingsprogram:
Læs mereCooperative Learning, spørgeskema til VUC kursister. 1 af 16. Hvorfor beder vi dig om at udfylde dette spørgeskema?
Cooperative Learning, spørgeskema til VUC kursister. 1 af 16. Hvorfor beder vi dig om at udfylde dette spørgeskema? Kære VUC kursist! Dit VUC deltager i et projekt, der har fokus på en særlig måde at undervise
Læs mereBilag 2: Spørgeskema ved kursets afslutning Dansk
Bilag 2: Spørgeskema ved kursets afslutning Dansk SPØRGESKEMA OM DIT UDBYTTE AF MINDSPRING Spørgsmålene i dette spørgeskema skal tilsammen belyse, hvad du har fået ud af at være med på MindSpringkurset.
Læs mereMobning blandt djøferne
Mobning blandt djøferne Resultater fra Djøfs stress- og mobbeundersøgelse 2010 v/chefkonsulent Lisbeth Kjersgård Djøfs Politiske Afdeling Om undersøgelsen Mini stress- og mobbeundersøgelse gennemført i
Læs mereInterview med drengene
Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I
Læs mereUS AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Historie (Hovedfag) samfundsfag (sidefag)
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Historie (Hovedfag) samfundsfag (sidefag) Navn på universitet i udlandet: Gent Universitet Land: Belgien Periode: Fra: 9/2 2012 Til:9/7 2012
Læs mereSkriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!
Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Solen skinner udenfor lige nu, og der er så småt begyndt at komme knopper på træer og buske og forårsblomsterne begynder at stå i fuldt flor. Jeg
Læs mereTrænings vejledning - Målmand Copyright Sten Jensen 2009. Trænings vejledning til målmand : Sten Jensen 51 30 78 38 1
Trænings vejledning til målmand : Sten Jensen 51 30 78 38 1 Indholdsfortegnelse : Forord side 3-5 Områder målmænd bør trænes i side 6 Grundlæggende teknik målmænd side 7-9 De 10 trænerbud side 10 Planlægning
Læs mereRO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder
Når elever og lærere vil have RO OG DISCIPLIN Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Vi er nødt til at gøre noget, sagde flere lærere til mig for snart 6 år siden. Vi er nødt til at skabe ro og få forandret elevernes
Læs mereHvordan bør socialreformen hjælpe udsatte børn og unge?
Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 138 Offentligt Bentes Nielsens indlæg på TABUKAs og De 4 Årstiders høring den 10. dec. 2012 på Københavns Rådhus: Hvordan bør socialreformen hjælpe udsatte børn
Læs mereKøn Krydset med: Hvad er dit hovedansættelsesområde? Erhvervsskole (EUD, AMU, TAMU mv.) Kvinde 29,2% (257) Mand 70,8% (623) I alt 100 % (880)
Køn Kvinde 29,2% (257) Mand 70,8% (623) I alt 100 % Hvad er din alder? Under 30 år 1,0% (9) 30-39 år 9,9% (87) 40-49 år 29,8% (262) 50-59 år 43,4% (382) 60 år eller mere 15,9% (140) Hvor mange år har du
Læs mereBirgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK
Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE HVERDAGENS HELTE Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 4 - om autisme Et undervisningsmateriale
Læs mereKan børnehaven hjælpe udsatte børn?
Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? - Ny viden om udsatte børn og unge Alva Albæk Nielsen, Forskningsassistent Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) Dagsorden Introduktion til emnet Diskussion
Læs mereSkriftlig dansk 2015 STX. Karakter- og opgavestatistik
Skriftlig dansk 2015 STX Karakter- og opgavestatistik INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 Opgaveformuleringer... 4 22.05.2015 (Ordinær)... 4 28.05.2015 (Ordinær)... 5 22.05.2015 (Netadgang)... 6 28.05.2015
Læs mere