EKG - ELEKTROKARDIOGRAM

Transkript

1 EKG - ELEKTROKARDIOGRAM GENERELT DE 12 AFLEDNINGER 6 ekstremitetsafledninger (Ser hjertet i FRONTALPLANET) 3 bipolære: I, II, III 3 unipolære: avr, avl, avf NB Undlad avr 6 standardafledninger = Prækordialafledninger (Ser ind mod hjertets FORVÆG) V1-V6 PÅSÆTNING AF ELEKTRODERNE Ekstremitetsaflednigner RØD (Hø arm) - GUL (Ve arm) - GRØN (Ve ben) - SORT (Hø ben) Prækordialafledninger V1: Hø IC4 V2: Ve IC4 V3: Mellem V2 og V4 V4: IC5 midtklavikulært V5: Mellem V4 og V5 V6: IC5 midtaksillært OPDELING AF EKG ET HUSK: Strøm MOD elektrode POSITIV udslag HUSK: Strøm VÆK fra elektrode NEGATIVT udslag P tak: Atriernes depolarisering PQ/PR interval AV overledning QRS-kompleks Ventriklernes depolerisering ST-stykke Ventriklernes fulde depolarisering T-tak Ventriklernes repolarisering QT-internal Varighed af ventrikelsystolen

2 HJERTETS BLODFORSYNING Hos 70% ses følgende forsyning: A. coronaria dextra (RCA) r. interventricularis posterior A. coronaria sinistra r. interventricularis anterior (LAD) r. circumflexus (CX) Forkortelser: LAD: Left anterior descending RCA: Right coronary artery LMS: Left main stem Hos 15-20% afgives r. interventricularis posterior fra r. circumflexus

3 SYSTEMATISK EKG-AFLÆSNING GENERELT 1. Regelmæssig eller uregelmæssig 2. Rytme Kun én P-tak per QRS-kompleks Sinusrytme/erstatningsrytme Vurder P-takkens udseeende 3. Frekvens Afstand mellem RR Frekvens = 300/store tern 5 tern = 60/min 4 tern = 75/min 3 tern = 100/min 4. PR-interval Normal AV overledning 0,12-0,23 sek (< 6 små tern) Forlænget: 1 grads AV-blok For kort: Åben WPW syndrom 5. QRS-komplekset Smalle eller brede < 0,12 sek (< 3 små tern) For bred: Hø/Ve. sidig grenblok 5. ST-forskydninger Signifikant ved > 1-2 mm fra baseline i 2 naboafledninger 6. T-taks konfiguration Pos/Neg 7. QT-interval KONKLUSION Normalt, iskæmi, arytmi EKSEMPEL PÅ BESKRIVELSE Der ses regelmæssig sinusrytme med frekvens på ca 75 Normalt udseende p-takker Normalt PR-interval Smalle QRS-komplekser uden aksedeviation Ingen tegn til iskæmi (Normalt ST-segment og T-takker) Normalt QT-interval

4 UDDYBNING HVAD VISER AFLEDNINGERNE Normalt ses progression af R takken ned over forvæggen. Manglende progression: Generelt hjertesygdom INFERIORE DEL AF HJERTET II, III, avf FORSIDEN AF HJERTET I, II, avl, V1-V6 V1: Højre ventrikels forvæg V2-4: Septal regionen V5-6: Venstre ventrikels forvæg P-TAKKEN Grænseværdi Højde/bredde: < 0,12 sek (< 3 små tern) P tak SKAL være pos. i II V1: Sinusform Ses bedst i II og V1 QRS-KOMPLEKSET Grænseværdi < 0,12 sek (< 3 små tern) Q-tak Kun hvis neg. udslag før første positive udslag R-tak Første positive udslag S-tak Negative udslag efter R-tak QRS-kompleks behøver derfor IKKE at indeholde både Q, R og S T-TAKKEN Tilladt negativ i følgende afledninger: avr og V1 V2 og III Dvs. i de 4 afledninger der vender mod højre) ST-SEGMENT Grænseværdi > 1-2 mm fra baseline i 2 naboafledninger Elevation tilladt i følgende afledninger: V2 Hos unge veltrænede mænd er elevation tilladt i følgende afledninger: V1-V4 (<3mm)

5 OVERSIGT - TIDER Papirhastighed 25 mm/s Stor tern 0,2 sek Lille tern 0,04 sek Højde 10 mm = 1 mv Frekvens 300/R-R-interval i antal store tern 5 tern: 60/min 4 tern: 75/min 3 tern: 100/min PR: 0,12-0,23 sek < 6 små tern) START P-tak til start R QRS < 0,12 sek (< 3 små tern) QT: Fra BEGYNDELSE af QRS-kompleks til SLUTNING af T-tak Normalt <0,44 sek(<11 små tern) QTc = QT (s)/kvadr(r-r(s))

6 DEFEKTER GRENBLOK FREMGANGSMÅDE 1. Breddeøgede QRS-komplekser > 0,12 sek (> 3 små tern) 2. Kig i V1 (Ofte tiltrækkeligt ved V1. Supplér evt. med V6) 1. M-formet QRS-kompleks i V1 = RBBB Supplér evt. med V6: Dyb, bred S-tak 2. Dyb bred S-tal i V1 = LBBB Supplér evt. med V6: M-formet QRS-kompleks EKSTRA Iskæmi kan IKKE vurderes i grenbloks-ekg, men iskæmi SKAL MISTÆNKES (HUSK at LBBB er STEMI-ækvivalent) Ved grenblok er ALLE QRS-komplekser breddeøgede, modsat VES hvor det kun er selve VES en der er breddeøget RBBB (NB Normalt fænomen) Ses lettes i V1: QRS: M-formet og breddeøget (rsr -mønster) V6: Dyb bred S-tak Er QRS ikke breddeforøget er der tale om et inkomplet RBBB VURDER OM DER ER TALE OM BIFASIKULÆRT GRENBLOK Ve. sidig ANTERIORT hemiblok Ve. sidig aksedeviation (Nettonegativt i II) Ve. sidig POSTERIORT hemiblok Hø. sidig aksedeviation (Nettonegativt i I) INDIKATION FOR PACEMAKER MED KOMBINATION AF FØLGENDE = TRIFASIKULÆRT BLOK 1. RBBB 2. 1 grad. AV blok (Forlænget PQ-interval) 3. Fasikelblok (Ses på aksedeviationen) Indikationen for pacemaker skyldes at pt. kun har en fasikel tilbage til at trække ventriklerne og denne sidste fasikel er truet af 1. grad AV-blokket LBBB (NB Sygdom) V1: EKG et ligner sig selv - QRS er bare breddeøget V1: Dog dyb bred S-tak V6: QRS: M-formet NB LBBB er STEMI ækvivalent Andre årsager: Aortastenose

7 SA-BLOK (Se II eller V1) Grad 1: Langsom overledning fra fra SA til AV: Vil ikke kunne observeres Grad 2: Nogle af ledningerne mellem SA og AV vil gå tabt: Vil ikke kunne observeres Grad 3: Ingen overledning fra SA til AV: INGEN P-tak AV-BLOK (Se II eller V1) Grad 1: Langsom overledning. PR interval for lang (> 6 små tern) Grad 2: Kun nogle P-takker følges af QRS Mobitz type 1/Wenckebach Progression af PR-interval og til sidst ses ingen overledning til QRS- kompleks Mobitz type 2 Konstant PR-interval. Pludselig P-tak unden efterfølgende QRS-kompleks. Benignt fund 2:1 blok: Et overledt slag efterfulgt af 2 ikke-overledte slag Grad 3: Ingen overledning. INGEN overledning mellem P-tak og QRS VENTRIKELHYPERTROFI VENSTRESIDIG VENTRIKELHYPERTROFI Højde på R-tak i enten V5 eller V6 > 25 mm OG/ELLER Højde på R-tak i enten V5 eller V6 + S-tak i V1 sammenlagt giver > 35 mm (R +S) Dvs. EKG-et ligner sig selv. Takkerne er bare større Årsag Hypertension, aortastenose, obstruktiv kardiomyopati (Hos unge) Evt. belastningsmønster Neg T-tak OG/ELLER ST-depression i V5-6, avl, I (Ve.sidige afledninger) HØJRESIDIG VENTRIKELHYPERTROFI R-tak i V1-2 er større en S-takken (Rs/qRs-mønster) Evt. belastningsmønster Neg T-tak OG/ELLER ST-depression i V1-3, avr, III (Hø. sidige afledninger) Årsag Cor pulmonale (KOL), LE

8 HØJRESIDIG BELASTNING COR PULMONALE CHRONICUM (KOL) 1. P-pulmonale > 3 små tern HØJ i II = Hø. sidig atriehypertrofi 2. RBBB V1: M-formet QRS-kompleks V6: Dyb bred S-tak 3. Hø. sidig aksedeviation Negativt nettoareal af QRS i I 4. Hø. sidig belastning ST-depression + Neg. T-tak i V1-3, avr, III (Hø.sidige afdelinger) 5. Hø. ventrikelhypertrofi R-tak i V1-2 er større en S-takken (Rs/qRs-mønster) COR PULMONALE ACUTA (LE) 1. P-pulmonale > 3 små tern HØJ i II = Hø. sidig atriedilatation 2. RBBB V1: M-formet QRS-kompleks V6: Dyb bred S-tak 3. Hø. sidig aksedeviation Negativt nettoareal af QRS i I 4. Hø. sidig belastning ST-depression + Neg. T-tak i afledning med høj R-tak: V SI (Stor S-tak i I), QIII (Stor Q-tak i III), NegTIII-mønster (Neg. T-tak i III) Evt. ledsagende sinustakykardi og/eller AFLI ATRIEHYPERTROFI P-MITRALE > 3 små tern BRED i II Ses ved VENSTRE atrium hypertrofi/dilatation 1. Mitral-stenose (Gigtfeber) 2. Mitral-insuff Der vil ofte være AFLI hvor man så ikke vil se de karakteristiske p-takker P-PULMONALE > 3 små tern HØJ i II Ses ved ved HØJRE atriumhypertrofi/dilatation 1. Cor pulmonale chronicum (KOL, lungefibrose mm.) 2. Cor pulmonale acuta (LE) 3. Hø. hjerteinsuff. 4. Længerevarende pulmonal hypertension

9 AKSEDEVIATION VENSTRESIDIG AKSE Positivt nettoareal af QRS i I + Negativt nettoareal af QRS i II Takkerne vender Væk fra hinden af Venstresidig aksedeviation Årsager: Medfødt, aortastenose HØJRESIDIG AKSE Negativt nettoareal af QRS i I PERIKARDITIS DEFINITION UNIVERSEL hængekøje ST-elevation Ved udtalt væskeansamling Low Voltage af QRS-komplekset og T-takken LOW VOLTAGE ÅRSAGER 1. Perdikardieeksudat 2. HYPOthyroidisme

10 ISKÆMI 3 EKG FORANDRINGER FORENELIG MED ISKÆMI 1. ST-deviation (Elevation eller depression) 2. Negative T-takker (Dog tilladt i avr, V1, V2 og III) 3. Patologiske Q-takker ST-DEPRESSION (UAP OG NON-STEMI) (Subendokardiel iskæmi) Signifikant ved > 0,5 mm fra baseline i 2 naboafledninger NB Elevationen tæller mest Hvis man finder en depression leder man altid efter en elevation, idet depression blot kan være en spejlning EKG VED UAP OG NON-STEMI 1. ST-depression (Patologisk hvis fundet i én enkelt afledning) 2. Negative T-takker (Dog tilladt i avr, V1, V2 og III) LMS/LAD-STENOSE OG 3-KARSSYGDOM 1. Universel ST-depression (Mest i V5-6) 2. ST-elevation i avr DIFF DIAGNOSER VED ST-DEPRESSION 1. Hypertrofi og belastning (På ved venstre- og højresidig ventrikel hypertrofi) 2. Cohn-effekt (Digoxin-effekt) 3. Hypokaliæmi 4. Cerebrovaskulær katastrofe ST-ELEVATION (STEMI) (Transmural iskæmi) Signifikant ved > 1 mm fra baseline i 2 naboafledninger Mand >40 år V2-V3: Signifikant ved elevation > 2 mm fra baseline Mand <40 år V2-V3: SIgnifikant ved elevation >2,5 mm fra baseline Kvinde V2-V3: Signifikant ved elevation > 1,5 mm fra baseline EKG-FORANDRINGER VED STEMI OVER TID Minutter: ST-elevation Timer Dage: Patologisk Q-tak (Qr eller QS mønster: Ingen R-tak fordi vævet er dødt) Inverteret T-tak Dage Uger Normaliseret ST-segment DYB negativ T-tak Mdr/Gammelt infarkt: Både patogisk Q-tak og inverteret T-tak kan persistere eller normaliseres DIFF DIAGNOSER VED ST-ELEVATION

11 1. Perikarditis UNIVERSEL ST-elevation (vs. lokaliseret ved STEMI) Hængekøjelignende (vs. pukkelrygget ved STEMI) 2. LE Alle 3 iskæmiske tegn kan ses i III - Kan derfor forveksles med inferiort infarkt 3. Brugada syndrom HØJ afgang af ST-stykket LOKALISATION AF STEMI UD FRA EKG Anteriort: Okklusion af LAD ST-elevation i V1-6 Anteriolateralt: Okklusion af marignalgran fra CX eller diagonalgren fra LAD ST-elevation i V4-6 + avl og I NB avl og I sidder netop lateralt (Til venstre) Posteriort (True/sand posteriort = Inferobasalt) Okklusion af distale RCA eller ramus descendens posterior ST-depression i V1-3 Depression fordi elektroden læser det fra endokardiet og ud, og ikke fra epikardiet og ind Alternativt kan man sættes elektroderne på ryggen (V7-V12) ST-elevationer Alle 3 iskæmiske EKG-tegn er tilstede når EKG et vendes om og holdes op mod lyset Posteriort infarkt adskilles fra NON-STEMI (ST-depression) på klinikken samt de konsekvens dybe ST-depressioner + høje R-takker (Omvendt EKG: Store ST-elevationer + dybe Q-takker) Inferiort: Okklusion af RCA ST-elevation i II, III og avf Nyopstået LBBB Infarktet har ramt ve. ledningsgren Der må IKKE tolkes på eventuelle deviationer i ST-segmentet V1: Dyb S-tak i V1 V6: M-formet QRS-kompleks NEGATIVE T-TAKKER Tilladt i avr, V1, V2 og III Kan være udtryk for akut iskæmi Koronare T-takker: Symmetriske, negative T-takker som opstår i efterforløbet af STEMI (Dage uger)

12 DIFF DIAGNOSER 1. Myokarditis 2. Medicinpåvirkning 3. Hypokaliæmi 4. Ventrikelbelastning 5. Kronisk IHS PATOLOGISK Q-TAK FLERE DEFINTIONER Dybere end 1/4 R-takken ELLER bredere end 1 lille tern Tilladt i avr Udtryk for TRANSmural iskæmi = STEMI LOKALISATION AF INFARKT Q-takker i prækordiale afledninger svarer til infarktets lokalisation PATOGENESE Det nekrotiske væv er dødt Elektroden ser derfor en spænding/strøm der er forårsaget af en spændingsvandring i den modsatte myokardievæg, hvor impulsen breder sig fra endokardiet mod perikardiet Impuls VÆK fra elektroden = Negativt udslag = Dyb negativ første tak i QRS-komplekset

13 ARYTMI EKSTRASYSTOLE DEFINITION Et ekstra slag (QRS-kompleks) der kommer for tidligt i rytmen med efterfølgende kompensatorisk pause inden næste slag Således er der ikke tale om en egentlig ekstra systole Dvs. rytmen er regelmæssig fraset det ene ekstra slag SUPRAVENTRIKULÆR EKSTRASYSTYLE (SVES) - SMALT QRS-KOMPLEKS - BENIGN ATERIEL EKSTRASYSTOLE Udgår fra ektopisk center i atriet ( Premature beats ) QRS-komplekset er smalt, men ellers normalt bortset for eventuel abberant overledning ABERRANT OVERLEDNING Det fænomen at en supraventrikulær impuls kommer så tidligt at dele af grenbundterne er refraktære efter det foregående slag Grenbloksmønster (Bredt QRS-kompleks) Hø. grenblok ofte har længere refraktærperiode end ve. grenblok Ofte hø. sidig grenblokmønster NODAL EKSTRASYSTOLE Ektopisk rytme fra AV-knudeområdet QRS-komplekset er smalt, men P-takken ligger enten lige før (PR < 3 små tern) eller skjult i QRS-komplekset P-takken vil være af retrograd type = Negativ, særligt i II VENTRIKULÆR EKSTRASYSTOLE (VES) - BREDT QRS-KOMPLEKS UDSEENEDE ST-stykket og T-takken er rettet modsat hovedudslaget i QRS Hyppigst fuld kompensatorisk pause QRS-formen ligner grenblokket svarende til den modsatte ventrikel af hvor impulsen stammer fra (Dvs. RBBB-konfiguration ved VES fra ve, og LBBB-konfiguration ved VES fra hø.) NB Bemærk at ved grenblok har ALLE QRS-komplekser har grenblokskonfiguration ÅRSAG HYPOkaliæmi øger eksitabiliteten og dermed tendensen til ekstrasystoler Hypokaliæmen ofte forårsaget af loop-diuretika SPECIELLE FORMER 1. VENTRIKULÆR BIGEMENI/TRIGEMENI Hver QRS-kompleks er ventrikulært udløst 2. R-PÅ-T EKSTRASYSTOLE Ekstrasystolens R-tak ligger oveni det forudgående kompleks T-tak Kan udløse Torsades de Pointes VT 3. KOBLEDE VES ER Flere VES er i rækkefølge Ved > 5 koblede VES er er det non-sustained VT (Over 30 sek = Sustained VT)

14 - Supra- eller ventrikulær ekstrasystole 4. Eskapadeslag - Erstatningsslag:Kommer for sent (Reder mod asystoli) - Supra- eller ventriulær eksapadeslag

15 ANDRE FÆNOMENER LANGT QT-INTERVAL DEFINITION QTs = Fra BEGYNDELSE af QRS-kompleks til SLUTNING af T-tak QT-intervallet varierer med hjertefrekvens hvor værdien skal korrigeres (QTc) før analyse QTc = QT (s)/kvadr(r-r(s)) Varighed af ventrikelsystolen TORSADES DE POINTES Forlænget QTc interval giver høj risiko for periodevis optræden af Torsades de Pointes DEFINITION VT med regelmæssig amplitudeskift Navnet refererer til at QRS-aksen vrider sig omkring den isoelektriske akse Synkope og evt. VF (Ofte selvlimiterende) PATOGENESE Skyldes at der opstår R på T-fænomen som initierer TdP (HUSK T-takken svarer til den vulnerable periode i kardiomyocyttens aktionspotentiale) ÅRSAGER TIL LANGT QT-INTERVAL 1. Kongenit Romano-Wards syndrom = Langt QT-syndrom = Ionkanal-gendefekt- Ses særligt hos unge mænd 2. Medikamina ( KEAN ) Kinin (Som mange pt. benytter mod restless leg syndrome) Erythromycin Antiarytmetika (Primært Amiodaron, men også Sotalol) Neuroepileptika 3. Elektrolytforstyrrelser HYPOkaliæmi HYPOcalcæmi HYPOmagnesiæmi 4. Bradykardi AV-blok BEHANDLING Beta-blokker + Kalium eller ICD KORT QT-INTERVAL 1. Digitalis 2. Beta-blokker 3. Hypercalcæmi

16 PACEMAKERBEHANDLING INDDELING 1. MIDLERTIDIG 1. Transvenøs pacing 2. Myokardiel pacing (Ved kirurgi) 3. Transkutan pacing (Zoll pacing) 2. PERMANENT Omhandlende nedenstående FORMÅL Behandling af BRADYarytmi PROCEDURE 1 eller 2 elektroder føres ind via venesystemet til højre atrium og hø. ventrikel Elektroden fikseres mod endokardiet med en lille myokardiel skrue Elektroderne forbindes til pacemakeren der er placerert i en subkutan lomme i regio pectoralis PRÆVALENS I DK EKG Packemakerimpulser ses som smalle, vertikale linier af næsten ingen varighed Ses dog IKKE med mange nye pacemakere 4 HOVEDINDIKATIONER 1. AV-blok (38%) 2. SSS (Syg sinusknudesyndrom) (31%) 3. Kronisk AFLI med bradykardi (18%) 4. Hjerteinsuff Pacemakerbehandling anvendes typisk til patienter med svimmelhedsanfald og/eller besvimelsestilfælde (Adams-Stokes anfald) forårsaget af bradykardi INDIKATION FOR BIVENTRIKULÆR PACING 1. HI med LVEF < 35% + LBBB 2. HI med LVEF <35% + Anden hovedindikation for pacemaker

17 PACMAKERTYPER Overordnet findes et-kammer pacing (Hø. atriums aurikel) og to-kammer pacing (Hø. atriums aurikel og højre ventrikels apexdel) SSS: Som regel nok med AAI-R (Eller evt. DDD-R hvis samtidig AV-blok) AV-blok: Skal have DDD-R (Kan både sense sinusrytmen og stimuleree atrier og ventrikler ved sinusbradykardi) Kronisk AFLI med bradykardi: Skal havde VVI-R da p-takkerne ikke kan anvendes til at sense og fordi man heller ikke kan pace det flimrende atrie Hjerteinsuff + LBBB: Skal have biventrikulær pacemaker ( Biv -pacemaker, Resynkroniseringsterapi ) INTERNATIONAL KODE FOR PACEMAKER-TYPE I daglig tale bruges kun de første 3 bogstaver 1. bogstav (Hvor i hjertet der paces) A: Højre atrium V: Højre ventrikel D: Dual = Både hø. atrium og ventrikel 2. bogstav (Hvor i hjertet der senses) A: P-takker senses V: QRS komplekser senses D: Dual = Både P-takker og QRS-komplekser senses 3. bogstav (Pacemakerens respons på det sensede signal) I: Det sensede signal inhiberer pacemakeren (Dvs. at pacemakeren er indstillet en minimum frekvens til behandling af f.eks. SSS Vil IKKE pace såfremt den naturlige artiefrekvens er højere (= Pacemakeren inhiberes) T: Det sensede signal trigger pacemakeren D: Det sensede signal kan både trigge og inhibere 4. bogstav Ofte R: Rate responssive: Dvs. pacemakeren tilstræber fysiologisk frekvensøgning = Frekvensmodulerende (Registrerer rysten) 5. bogstav (Om takykardi og/eller VF behandles) P: Anti-takykardipacing S: DC-stød D: Begge: ICD (Implanterbar cardioverter defibrillator)

18 NB 1. og 2. bogstav er ALTID ENS, idet der paces hvor der senses NB Generelt efterstræbes det bedst mulige fysiologiske pacemakersystem (VVI-R er IKKE-fysiologisk pacing) PACEMAKERSYNDROMET Atrial kontraktion i den ventrikulære systole således at atriet kontraheres mod lukke AV-klapper Ubehag med kraftig pulsation i brystkasse og hals Ses langt hyppigst ved VVI-R som er IKKE-fysiologisk pacing Behandling: Opgradering til de fysiologiske systemer: AAI og DDD BATTERILEVETID Afhængig af brug: 6-10 år Enkelkammer: 7-10 år Dobbelkammer: 5-10 år INDIKATOR FOR BATTERIUDLØB Batterispænding aftager Ændring i frekvens eller magnetfrekvens Ændring af pacemaker modus (DDD til VOO) KOMPLIKATIONER TIL PACEMAKER-OP 1. Blødning 2. Infektion 3. Pneumothorax 4. LE 5. Nerveskade i operationsområdet 6. Myokardieperforation/Tamponade 7. Venetrombose (Hvorigennem pacemakerelektroden er ført) 8. Pacemakerdefekt (Displacering, isolationsdefekt)

19 KARDIOVERTERING VS. DEFIBRILLERING - GENERLLE FORSKEL Begge er behandling af takyarytmier med et elektrisk apparat, der kan levere jævnstrømsstød (DC = Direct current) Kardiovertering (Konvertering): F.eks elektiv DC-konvertering af AFLI/AFLA 1. Generel anæstesi, fastende 2. Anterior-posterior elektrodeplacering er at foretrække 3. Stødet gives SYNKRONISERET til patientens R-tak, således at stødet uden for den vulnerable periode, dvs. i T-takken Der trykkes på Sync på defibrillatoren 4. Der gives 200 J monofasisk eller 100 J bifasisk. Stigende energi ved mangle effekt, i reglen maks 3 stød aflednings-ekg 4 timer efter konvertering Defibrillering IKKE-SYNKRONISERET DC-stød af ventrikulære takyarytmier (VT/VF) ICD - IMPLANTERBAR CARDIOVERTER DEFIBRILLATOR FORMÅL Livstruende ventrikulær takyarytmi FUNKTION 1. Defibirillering ved VT eller VF 2. Udskrive hændelser 3. Pacing ved bradykardi (Alt det som en pacemaker kan) INDIKATION 1. Hjertestop som følge af VF/VT uden reversibel eller forbigående årsag 2. Hæmodynamisk betydende VF/VT 3. Synkope af uafklaret genese, hvor man ved elektrofysiologisk undersøgelse kan inducere VF/VT 4. Profylaksisk indkation: A. Arvelige arytmisygdomme med høj risiko for pludselig død (F.eks. ARVC) B. Pt. med iskæmisk hjertesygdom og EF < 35% og symptomer på HI (NYHA 2-3) trods optimal medicinsk behandling

20 FARMAKA MED INDVIRKNING PÅ EKG ET DIGOXIN (DIGITALIS) Adækvat digoxinering Cohn effekt: Forsænkning af ST-segmentet, begyndende ved slutningen af QRS-komplekset og medinddragende første stykke af T-takken Forkortning af QT-intervallet (Systolevarigheden) Intoxication Sinusbradykardi, VES er (Hyppigt i form af bigemeni), sjældenere AV-blok Andre: GI-symptomer og nyreinsuff HYPOkaliæmi øget effekten af digoxin, og kan medfører VT med fare for VF BETA-BLOKKER Nedsat HR Forlænget PR-interval T-takker kan udvise større amplitude QT-intervaller kan forkortes PROARYTMETIKA Antiarytmetika: Klasse I (Flecainid) og III (Amiodaron) TCA Antiepileptika Antihistaminer

21 ELEKTROLYTFORSTYRRELSER HYPERCALCÆMI Kort QT Kort PQ Breddeøget T-tak HYPOCALCÆMI Forlænget QT Iskæmiforandringer HYPERKALIÆMI Årsag Uræmi eller medicin (Spironolakton, ACE-hæmmer) Hyppigste forandring Høje, spidse teltformede T-takker (Ingen breddeforøgelse) HYPER Telt OP Andre: P-takken bliver lavere og lavere for til sidst at forsvinde I takt med stigende K-niveauer: Atriestilstand = Ingen P-takker Uregelmæssig badykardi Asystoli/VF (Ved P-Kalium > 7-8 mm) Desuden forlænget PQ, breddeøget QRS hvor R-takken bliver mindre Forandringerne optræder inkonsistens og EKG kan derfori ikke bruges til kontrol af P-Kalium Symptomer: 1. Prikkende paræstesier omkring mund og tunge 2. Svimmelhed og kraftløshed 3. Evt symmetriske slappe pareser der starter perifert 4. Konfusion 5. Dysartri HYPOKALIÆMI Årsag Diuretikabehandling Hyppigste forandringer SÆNKTER EKG ET Fremskrædet U-tak Flade/inverterede T-takker (Den ene sænkning) ST-depression (Den anden sænkning) Forlænget QT