DANSK SELSKAB FOR KLINISK MIKROBIOLOGI
|
|
- Ernst Lauridsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Høringssvar fra Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi til: Høringsrapport: Infektiøs endokardit Diagnose og behandling Først og fremmest vil vi udtrykke vores støtte til det gode initiativ, som vi synes er et flot stykke arbejde i forhold til en meget alvorlig infektion med høj dødelighed. Fra DSKM s side har vi haft rapporten i høring blandt medlemmerne. På baggrund af de indkomne reaktioner har vi sammenskrevet nogle velmente kommentarer til høringsrapporten. Vi er glade for, at det nu er klart, at cardiologerne tager ansvar for disse patienter med hurtig afklaring af, om de har endokarditis eller ej (TTE og TEE) og at endokarditispatienter skal ligge på kardiologisk afd. med tæt kontakt til thoraxkirurgerne, så evt. klapoperation ikke forsinkes. Generelle, sproglige og formmæssige kommentarer: 1) Rapporten er meget flot; men hvor der gives anbefalinger, ville det højne kvaliteten, hvis man samtidig indførte den grad af evidens, der er for den pågældende anbefaling f.eks. direkte i tabellen. 2) Der er en række stavefejl og upræcise til fejlagtige betegnelser (specielt omkring bakterienavne: enterobakteriaceae skal være med c og med stort E; Eikinella nej, Eikenella (efter Mogens Eiken, en dansk radiolog); Stafylococcus ph/kk osv osv). Det må tilrådes at følge Ugeskrift for Lægers relativt konservative danske stavemåde: Streptokokker frem for streptococcer og stafylokokker frem for staphylokokker. Desuden: Enterococcus faecalis eller enterokokker, - ikke enterococcer. 3) Side 3, første spalte: Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi ikke Dansk Mikrobiologisk Selskab (dette sidste er et andet eksisterende selskab). 4) Side 4 (tabel 1): den kausative mikroorganisme er en neologisme på dansk (en direkte oversættelse fra engelsk af causative microorganism ). På dansk dækker det patogene eller ætiologiske agens eller den mikroorganisme, som er årsag. Der bør ordnes i rækkefølgen, så den er mikrobiologisk logisk organiseret i Gram-positive, -negative, svampe etc. (Abiotrophia species op til de Gram-positive bakterier; Gr.B streptokokker op under Gr. A, C og G; S.lugdunensis op under S.aureus). Titlen på tabellen bør være "Fokus i relation til mikrobiologi", ikke bakteriologi, da svampe, iøvrigt mere korrekt gærsvampe, er inkluderet. 5) Side 6, tabel 8 og figurer: Lad billeder og tabelpunkter komme i samme rækkefølge, f.eks. A splinters første række, B petecchier anden række etc. 6) Appendix I, tabel 4: Fucidin er et præparatnavn, det generiske navn er fusidin (eller fusidinsyre). Den generiske skrivemåde bør foretrækkes. 7) Side 17, Liste med forkortelser: Følgende forkortelser forekommer men er ikke forklaret: AI og MI for henholdsvis aorta og mitral insufficiens.
2 8) Appendix I: Den grafiske opstilling af behandlingsregimer er ikke konsistent. Et eksempel: Tabel 4 begynder entydigt med angivelse af kombinationsbehandlingen med penicillin G og gentamicin som er tydeligt markeret med plus ; det samme gælder evt. supplerende behandling med enten rifampicin eller fusidin. I næste afsnit, methicillin følsomme, er der ikke noget plus mellem dicloxacillin og gentamicin, og dette gælder i de øvrige tabeller. I Tabel 2 er det således uklart at penicilllin gives i kombination med gentamicin, og det er endnu mere uklart om ceftriaxon gives alene eller i kombination med gentamicin. Kommentarer til beskrivelse og diagnostik af IE: 9) Ang. patogenesen ved IE savnes en række faktorer, som har været meget detaljeret undersøgt, fx forskellige bakteriers (men specielt S. aureus) adhærence til blodplader, som herefter kan bæres rundt i blodet og bl.a. sætte sig på hjerteklapper. Ligeledes kunne også omtales immunologiske forhold, f.eks. betydningen af at neutrofile ikke kan komme ind i vegetationerne osv. 10) Vi kunne ønske at der under den typiske klinik for disse ptt. ikke bare står nævnt, at der bør tages bloddyrkning, CRP, trombocyttal etc., men at der også angives, hvad disse typisk er. Nemlig den febrile pt. - ofte subfebril gennem længere tid, med let normocytær anæmi, thombocytose og ofte normalt eller kun marginalt forhøjet leukocyttal, ligesom CRP ofte kun er lettere forhøjet, ofte ikke over 100 mg/l. Vi oplever ofte, at det netop er her, den diagnostiske forsinkelse efter indlæggelse kommer ind, idet man skønner CRP for lav i forhold til en bakteriel infektion. 11) Det er ekstremt vigtigt at få den bakterielle diagnose, derfor skal bloddyrkningen tages optimalt. Specielt er det samlede blodvolumen vigtig for sensitiviteten af bloddyrkningen, hvorfor det anbefalede samlede blodvolumen til bloddyrkning bør angives (90ml). 12) Side 7, Bloddyrkninger: I dette afsnit står korrekt, at bloddyrkninger kan være negative op til en uges tid efter antibiotkabehandling er pauseret. Det stemmer ikke ganske overens med, at der i afsnittet om dyrknings negativ endokarditis skrives antibiotika pause i få dage. 13) Tabel 11: Skal den overhovedet med? Den er ikke særlig fokuseret på de specielle endokarditårsager. Hvis den bibeholdes bør det bemærkes at der m.h.t. Streptococcus bovis (S. galactolyticus) er sket en sammenblanding af 2 forskellige streptokokkers navne: S. gallolyticus og S. alactolyticus. I forhold til detaljeringsgraden i den øvrige del af tabellen vil der ikke være grund til at nævne specielle species i S. bovis gruppen, hvorfor det foreslås, at parentesen med speciesnavnet fjernes. 14) Side 7, Hvornår anvendes speciel dyrkningsteknik : I opremsningen af serologiske undersøgelsesmuligheder mangler Brucella (Brucella er korrekt nævnt i afsnittet Dyrknings negativ endokardit, side 9). 15) Side 9: "vigtigt, at KMA orienteres om IE mistanke, så bloddyrkninger dyrkes 7 døgn". Der er ikke god evidens for optimal dyrkningstid med de nye
3 bloddyrkningssystemer og ej heller for evt. supplerende dyrkning på andre medier. Da der anvendes forskellige bloddyrkningssystemer og varierende praksis nationalt, vil vi foreslå, at der i stedet kommer til at stå: "vigtigt, at KMA orienteres om IE mistanke, da KMA vil kunne optimere dyrkningsbetingelserne i forhold til denne diagnose". Kommentarer til profylakse og antibiotisk behandling af IE: 16) Side 4, profylakse: Hvad menes med målrettet behandling (linie 3)? Og senere: fuld profylakse (linie 13)? 17) Side 4, tabel 4: Der står i tabelteksten: Procedurer, hvor profylakse anbefales, men i tabellen er anatomi (mundhule) og procedure (body piercing) blandet sammen. Der står ikke noget om, hvilke patienter tabel 4 s forslag skal bruges til det er vel ikke meningen, at alle body piercinger skal have antibiotika profylakse? 18) Om profylakse angives det, at bakteriæmi kan opstå f.eks. ved simpel tandbørstning. Dette er korrekt, men ses kun i større udstrækning ved parodontitis (ca.10% ved en enkelt tandbørstning). Under tandrensning forekommer bakteriæmi hos 10% af de, der har sundt tandkød, 20% der har gingivitis, og 75% af de der har parodontitis (J. Clin. Periodontol. 33: 401, 2006). Det vil derfor være af væsentlig profylaktisk betydning at sørge for at patienterne har et sundt tandkød og får behandlet evt. gingivitis og parodontitis. Dette bør angives i høringsraporten. 19) Endokardit på kunstige klapper kunne være nævnt som en speciel entitet? De skal ikke behandles på samme måde som primære endokarditter. 20) Der skelnes mellem allergi og IgE-medieret allergi. Det gøres der også i nyere publikationer, men det kan være svært i klinisk praksis. Kræves der allergologisk udredning? Det ville være meget uheldigt, hvis konsekvensen bliver vancomycin til en tvivlsom penicillinallergi. Det bør specificeres, at cefalosporiner/carbapenemer i de fleste tilfælde er sikre ved anafylaksiberedskab. 21) Imipenem er tildelt en fremtrædende rolle i behandlingsstrategien. Dette er i høj grad diskutabelt og synes ikke nærmere uddybet i høringsrapporten. Den generelle anbefaling af imipenem som alternativ til penicillin ved allergi forekommer speciel set i lyset af, at imipenem ingen plads har i hverken de europæiske (ESC) eller amerikanske (AHA) guidelines. 22) MIC for penicillin for fuldt følsomme streptokokker er < 0,1 mg/l. Penicillin dosis ved disse fuldt følsomme streptokokker virker ubegrundet høj med stor risiko for drug fever. Ved proteseendokardit skal der altid gives kombinationsbehandling med aminoglykosid. 23) Til behandling af stafylokokendokardit foreslås rifampicin eller fusidin i tillæg til anden behandling. Vi kender ikke nogen valid dokumentation for brugen af fusidin. Kombination med betalactam-antibiotika giver antagonisme på fritvoksende bakterier (J. Antimicrob Chemother 42: 221, 1998 & 51: 1301, 2003), men der er dog vist synergistisk effekt på stafylokokker i biofilm (Antimicrob. Agents Chemother. 50: 55, 2006). Dets plads i behandlingen af
4 endokarditis kan derfor diskuteres. Dog ser rifampicin, ifølge den indirekte evidens der foreligger, ud til at have bedre supplerende effekt end fusidin. Rifampicin inducerer sin egen metabolisme ved tvivl om behandlingseffekt bør serum-koncentration måles for at være sikker på, at den ligger i niveau. Det bør overvejes om ikke rifampicindosis skal være 300 mg x 3, diclocildoseringen 1,5 g x 4, og gentamicinsupplement skal gives i 5 døgn. 24) Ang. enterokokendokarditis: Da der er meget variation på enterokokkernes følsomhed for penicillin, ampicillin og gentamicin, forekommer det noget svagt at anbefale penicillin + gentamicin til alle enterokokendokarditter uanset species og resistensmønster. Bemærk, at 30% af E. faecalis og 60% af E. faecium nu er høj-gentamicin resistente i Danmark (DANMAP). For enterokokker er det væsentligt at kende MIC for gentamicin. Behandling med penicillin + gentamicin er derfor måske ikke det bedste valg, idet behandlingen af højresistente isolater med gentamicin er omsonst. Man kunne evt. bruge moxifloxacin i stedet for gentamicin. Man kunne overveje ampicillin plus gentamicin istedet for penicillin plus gentamicin som første valg til enterokokkerne. Ampicillin dosis bør her være 2 g x 6. Gentamicin skal gives i hele behandlingsforløbet, når det drejer sig om de fleste enterokokker. Heller ikke her synes der at være dokumentation for brug af Imipenem. Enterokokker kan ikke altid forventes at være følsomme for Imipenem, idet penicillin- og ampicillin-resistente isolater af Enterococcus faecium er resistente overfor imipenem (J. Clin. Microbiol. 39: 2729, 2001). De europæiske guidelines fra ESC synes at tage rimelig højde for variationen i enterokokkernes antibiotikafølsomhed ved at gradere behandlingen med penicillin, vancomycin og gentamycin efter MIC for penicillin (< 8 og > 8 mg/l) og gentamycin (< 500 mg/l). Det må anbefales at følge denne strategi. 25) Aminoglykosid behandling: Vi er helt enige i synspunktet vedr. overgang til 1x dosering af gentamicin. Der kommer i Lægemiddelkataloget og den lille grønne til at stå 5 mg/kg OD (once daily) for gentamicin dosering. Hermed sikres, at alle patienter får tilstrækkeligt. Samme dosis bør være standard til endokardit. 26) Ang. vancomycin skal infusionhastigheden være 10 mg/min, hvilket bør nævnes. 27) Brugen af AmBisome og Caspofungin er ikke veldokumenteret. Suppleret med 5-Flucytocin kunne overvejes. 28) Empirisk behandling: Da stafylokokendokarditter nu er relativt hyppige, bør der være stafylokok-dækning i den empiriske behandling. Man kunne lade cefuroxim indgå, men man er dog nødt til at bevare penicillin i den empiriske behandling p.g.a. enterokokkerne. Imipenem eller vancomycin er foreslået ved mistanke om S.aureus infektion. Hvis det antages at være tilstrækkeligt kun at dække ind for S.aureus ved speciel klinisk mistanke, må der tilføjes en meget tydelig fodnote (og det må også gerne indgå i rapportteksten) der konkretiser, hvornår man får denne mistanke (hyperakut forløb, forkalkede
5 klapper, dialyse patienter, i.v.misbrug, etc.). Dette fordi det næppe er alle klinikere, der har stor erfaring med endokarditis. Da behandlingsvalg, afhængig af klinisk mistanke om hvilken species der er ætiologisk agens, forekommer noget usikkert, vil vi som standard, da der ikke er evidens for brugen af imipenem, anbefale vancomycin plus gentamicin som empiriske behandling. Dette er i overensstemmelse med de europæiske guidelines fra ESC (2004). Til behandling af dyrkningsnegative endokarditter, der skal dække de væsentlige ikke dyrkbare mikroorganismer men også de almindelige dyrkbare, hvor der af forskellig årsag ikke foreligger et mikrobiologisk fund (Ikke foretaget relevant bloddyrkning, utilstrækkeligt blodvolumen, bloddyrket efter institution af antibiotikabehandling etc.) er penicillin plus gentamicin også noget smalt jf. argumentationen ovenfor. Man kunne overveje moxifloxacin plus gentamicin istedet for kombinationen af vancomycin + gentamicin, p.g.a. bedre Gram-negativ dækning og mindre nefro- og ototoxicitet. Dog mener vi ikke, at der foreligger valid dokumentation for brugen af fluoqinoloner i denne sammenhæng. 29) Forslag: Vi har her infektionssygdommen over dem alle, hvor man kunne lægge op til et team, der bestod af en cardiolog, en hjertekirurg, en mikrobiolog og en infektionsmediciner der mødes regelmæssigt og løbende konfererer patienter med mistanken om / diagnosen IE og tager stilling til behandlingen. Der kunne desuden laves regler for opbevaring af stammen, typning m.m., og der kunne oprettes en fælles prospektiv database, for endokarditpatienter i Danmark. På vegne af DSKM Svend Ellermann-Eriksen Sekretær for DSKM, 1.reservelæge, dr.med., ph.d. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Herning Sygehus, Gl. Landevej 61, 7400 Herning Tlf: , fax: , mail: sea@sks.aaa.dk
Neutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling
Neutropen feber hos hæmatologiske patienter Symptombehandling Oktober 2012 Antibiotisk behandling af infektioner hos patienter med hæmatologiske lidelser. Feber hos hæmatologiske patienter er hyppigt forekommende
Læs mereDANMAP rapport Ulrich Stab Jensen. STATUS DANRES møde Odense 20. marts 2007
DANMAP rapport 26 Ulrich Stab Jensen STATUS DANRES møde Odense 2. marts 27 Data til DANMAP 26 rapport For perioden 1. januar 26 31. december 26 Escherichia coli blod hospital ampicillin (antal testet,
Læs mereUrinvejsinfektioner og katetre set fra mikrobiologens perspektiv
Urinvejsinfektioner og katetre set fra mikrobiologens perspektiv Valeria Antsupova Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Herlev og Gentofte Hospital FSUIS Landskursus 2018 Hvem skal behandles?
Læs mereEksogene håndinfektioner:
Eksogene håndinfektioner: infektion som komplikation til dyre- og menneskebid Henrik C. Schønheyder Klinisk mikrobiologisk afdeling Aalborg Sygehus - Århus Universitetshospital Mange muligheder for kontakt
Læs mere16S PCR til diagnostik af infektioner problemer og muligheder
16S PCR til diagnostik af infektioner problemer og muligheder Marianne Voldstedlund Lisbeth Nørum Pedersen og Kurt Fuursted KMA, Skejby Sygehus Oversigt Indledning 16S PCR til klinisk brug. Generelle betragtninger.
Læs mereFLEXICULT PRODUKTINFORMATION S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T. forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser
FLEXICULT SSI-urinkit S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S Tlf.: 3268 3268 Fax:
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling
KØBENHAVNS UNIVERSITET Den neutropene patient og den empiriske behandling Neutropeni = neutrocyttal < 0,5 mia./l (summen af stav- og segmentkærnede) eller < 1 mia./l med forventet fald under 0,5 mia./l
Læs mereStandarddosering af antibiotika til voksne og dosisjusteringer ved nedsat nyrefunktion, dialyseterapi, nedsat leverfunktion
af antibiotika til voksne og dosisjusteringer ved nedsat nyrefunktion, dialyseterapi, nedsat leverfunktion og overvægt * Dosis ved intermiterende hæmodialyse (IHD) angives pr. døgn. Gives kun en dosis
Læs mereResistensovervågning i Danmark: DANMAP
Resistensovervågning i Danmark: DANMAP Af læge Thomas Lund Sørensen, Statens Seruminstitut I juni 1995 bevilgede Sundhedsministeriet og det daværende Landbrugs- og Fiskeriministerium midler til at øge
Læs mereELI-vejledning. Meningokok meningit/sepsis & andre former for purulent meningit
ELI-vejledning Meningokok meningit/sepsis & andre former for purulent meningit Vejledning vedrørende diagnostik, behandling, anmeldelse og profylaktiske forholdsregler (herunder behandling) December 2016
Læs mereBærerskab, patienten som smittekilde!
Bærerskab, patienten som smittekilde! Konference med fokus på Infektionshygiejne Region Syddanmark 17. marts 2016, 9:40 10:15 Jens Kjølseth Møller Overlæge, professor dr.med. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
Læs mereStandarddosering af antibiotika til voksne og dosisjusteringer ved nedsat nyrefunktion, dialyseterapi, nedsat leverfunktion
af antibiotika til voksne og dosisjusteringer ved nedsat nyrefunktion, dialyseterapi, nedsat leverfunktion og overvægt * Dosis ved intermiterende hæmodialyse (IHD) angives pr. døgn. Gives kun en dosis
Læs mereGigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres sygdommen? Der findes ikke nogen specifik
Læs mereFLEXICULT SSI-URINKIT
FLEXICULT SSI-URINKIT Udarbejdet af Niels Frimodt-Møller, Overlæge dr.med. Aase Meyer, Produktspecialist Layout Anja Bjarnum 2 FLEXICULT SSI-URINKIT er et dyrkningskit til diagnosticering af urinvejsinfektioner
Læs mere3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225
3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.
Læs mereELI-vejledning. I medfør af 26 i Landstingsforordning nr. 20 af 12. november 2001 om civile foranstaltninger
ELI-vejledning Meningokok meningit/sepsis & andre former for purulent meningit Vejledning vedrørende diagnostik, behandling, anmeldelse og profylaktiske forholdsregler (herunder behandling) 5. juni 2002
Læs mereSundhedsstyring i vildtfugleopdræt II
Sundhedsstyring i vildtfugleopdræt II vfl.dk 1 / 8 Sundhedsstyring i vildtfugleopdræt II Udgivet: Marts 2011 Rapporten er udarbejdet af: Dyrlægerne Lis Olesen & Susanne Kabell Videncentret for Landbrug
Læs mereResistente bakterier
Resistente bakterier Udgør fødevarer en væsentlig risiko? Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut BAGGRUND OM MIG SELV Læge, speciallæge i klinisk mikrobiologi Områdechef for bakteriologisk overvågning
Læs mereLyme Artrit (Borrelia Gigt)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,
Læs mereReferat Møde i Mikroterm gruppen Sundhedsstyrelsen Torsdag 10/11-2011 kl. 12:30-15:50
Referat Møde i Mikroterm gruppen Sundhedsstyrelsen Torsdag 10/11-2011 kl. 12:30-15:50 Deltagere: Dennis, Brita, Palle, Marianne Afbud: Jørgen Prag, Camilla, Ulla Agenda: 12:30 12:35 Velkomst 12:35 12:45
Læs mereAlternativ ved penicillinallergi eller anden kontraindikation. Infektionstype. Anbefalet initial behandling
Infektionstype Anbefalet initial behandling Alternativ ved penicillinallergi anden kontraindikation Sepsis af ukendt fokus Sepsis 1,2 benzylpenicillin 1,2 g x 4 iv cefotaxim 1 g x 3 iv evt. gentamicin
Læs mereTabel 1 Anbefaling af opdatering af antibiotikabehandling i eksisterende Sandbjerg guidelines.
Tabel 1 Anbefaling af opdatering af antibiotikabehandling i eksisterende Sandbjerg guidelines. Eksisterende Guidelines hvor infektion omtales Amnioinfusion (2008) http://www.dsog.dk/sandbjerg/amnioinfu
Læs merevejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere
vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk
Læs mereAntibiotika resistens Antibiotika forbrug Afbrydelse af smitteveje. På vej med handleplanen, SHS Steen Lomborg, ledenede ovl, Mikrobiologi, SHS
Antibiotika resistens Antibiotika forbrug Afbrydelse af smitteveje På vej med handleplanen, SHS Steen Lomborg, ledenede ovl, Mikrobiologi, SHS WHO: Svært bekymrende udvikling! Bakterie og resistens mod:
Læs mereKlinisk mikrobiologi
Klinisk mikrobiologi Kompetencemål for 3. år af hoveduddannelsesstilling 1, 2, 3, 4 og 5 Mål Konkretisering af mål Evalueringsstrategi Indsatsområder: Medicinsk ekspert: Prøvetagning, laboratoriediagnostik
Læs mereAntibiotikaguide Anbefalet initial behandling af udvalgte samfundserhvervede infektioner hos immunkompetente voksne
Antibiotikaguide Anbefalet initial behandling af udvalgte samfundserhvervede infektioner hos immunkompetente voksne Målgruppe modtagelse Læge og sygeplejersker Beskrivelse Antibiotikaguiden er udarbejdet
Læs mereAfholdt d. 23. maj 2019
DANMAP monitorering af antibiotikaforbrug og resistens - Og hvorfor det er så vigtigt at få infektionshygiejnen med Veterinary & food populations Design, adjustment & optimisation Laboratory analysis Data
Læs mereAntibiotikaresistens generelt
Antibiotikaresistens generelt Peter Damborg (dyrlæge, PhD) Lektor ved Institut for Veterinær Sygdomsbiologi Lidt om mig Ansættelser efter uddannelse i 2004 Slagteridyrlæge 2004-2005 Phd studerende 2005-2008
Læs mereUrinmikroskopi i almen praksis
Urinmikroskopi i almen praksis Charlotte N. Agergaard og Flemming Schønning Rosenvinge Læger KMA, OUH Dorthe Eva T. Hansen Bioanalytikerunderviser KBF, OUH Akut ukompliceret bakteriel cystitis Bakteriuri
Læs merePatientgruppe/Patientforløb/Anden målgruppe
Initial antibiotika behandling af udvalgte samfundserhvervede bakterielle infektioner hos voksne immunkompetente patienter, regional retningslinje Udgiver Region Midtjylland Fagligt ansvarlig Merete Storgaard/MERSTO/RegionMidtjylland
Læs mereMRSA 398. - er der grund til at frygte denne bakterie? Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.d., Key Opinion Leader Manager
MRSA 398 - er der grund til at frygte denne bakterie? Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.d., Key Opinion Leader Manager MRSA - Methicillin Resistente Stap. Aureus En helt almindelig stafylokok bakterie Staphylococcus
Læs mereResistensbestemmelse af Aerococcus arter
Resistensbestemmelse af Aerococcus arter PhD-studerende, Cand. Scient. Slagelse Sygehus, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Statens Serum Institut Roskilde Universitet DANMARK Genus Aerococcus 8 arter Aerococcus
Læs mereAntibiotikaguide. Anbefalet initial behandling af udvalgte samfundserhvervede infektioner hos immunkompetente
Antibiotikaguide Anbefalet initial behandling af udvalgte samfundserhvervede infektioner hos immunkompetente voksne Infektionstype Sepsis af ukendt fokus Sepsis 1,2 Anbefalet initial behandling gentamicin
Læs mereAntibiotika dosering, forholdsregler og behandlingsrekommandationer -- håndbog. Dokumenttype Vejledning Version version 1, udkast okt.
Antibiotika dosering, forholdsregler og behandlingsrekommandationer -- håndbog Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version version 1, udkast okt. 14 Forfattere Medlemmer af SFR Mikrobiologi
Læs mereAntibiotikabehandling af infektion med carbapenemase-producerende Enterobacterales (CPE)
Antibiotikabehandling af infektion med carbapenemase-producerende Enterobacterales (CPE) Udarbejdet af: Ulrik Stenz Justesen 1, Mikala Wang 2, Barbara Holzknecht 3, Jurgita Samulioniené 4, Dennis Schrøder
Læs mereForebyggelse af tidligt indsættende neonatal GBS sygdom
Titel: Forfattergruppe: Fagligt ansvarlige DPS-udvalg: Håndtering af børn i risiko for udvikling af neonatal GBS sygdom Signe Bødker Thim, Stine Yde, Rikke Helmig, Ole Pryds, Tine Brink Henriksen Neonatologi
Læs mereAntibiotikaresistens anno 2016 hvor står vi?
Antibiotikaresistens anno 2016 hvor står vi? Anne Kjerulf Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut Central Enhed for Infektionshygiejne GLOBALT PROBLEM Stigende antibiotikaforbrug stigende
Læs mere(Wikipedia) Opportunistiske infektioner
Survival Funktion Survival Funktion 15-02-2012 Opportunistiske infektioner (Wikipedia) Niels Nørskov-Lauritsen Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Århus Universitetshospital Skejby nielnoer@rm.dk
Læs mereJordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning )
Jordkuglen med borgere, der i deres normalflora i næse, svælg, på fugtig hud bærer kuglebakterien Staphylococcus aureus eller S.aureus Til enhver tid har 30-40% af raske danskere S.aureus i deres næsebor,
Læs mereFORELÆSNING OM KLINISK ANVENDELSE AF ANTIBIOTIKA-2. EFTERÅRET 2002
FORELÆSNING OM KLINISK ANVENDELSE AF ANTIBIOTIKA-2. EFTERÅRET 2002 Professor, overlæge dr. med. Niels Høiby, IMMI & Klin. Mikrobiol. afd. på Rigshospitalet Akut urinretention hos patient med prostatahypertrofi
Læs mereMiBAlert. Afholdt d. 19. maj Overlæge ph. D Bente Olesen, klinisk mikrobiologisk afdeling, Herlev og Gentofte Hospital
MiBAlert Overlæge ph. D Bente Olesen, klinisk mikrobiologisk afdeling, Herlev og Gentofte Hospital Hospitalserhvervede infektioner medfører Større sygelighed, Større dødelighed Flere dage i isolation
Læs mereKlinisk Mikrobiologisk Afdeling
Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Klinisk Mikrobiologisk Afdeling er en tværgående, klinisk orienteret laboratorieafdeling under Odense Universitetshospital. Vi betjener sygehusafdelinger på OUH (Odense
Læs mereResistente mikroorganismer
Resistente mikroorganismer LKO kursusdag, Februar 2016 Anette Holm Klinisk Mikrobiologisk Afdeling OUH Anette.holm@rsyd.dk The good, the bad, and the ugly Antibiotika Infektion Hvorfor Forebyggelse Traumatiske
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk
Læs merePåvisning av methicillinresistens i Stafylokokker. Truls Leegaard NordicAST workshop Göteborg 27. mai
Påvisning av methicillinresistens i Stafylokokker Truls Leegaard NordicAST workshop Göteborg 27. mai Bakgrunn Methicillin/oxacillin resistente stafylokokker, både Staphylococcus aureus (MRSA) og koagulase
Læs mereAntibiotikaguide. Akutafdelingen. Maj udgave. Regionshospitalet Viborg, Hospitalsenheden Midt
Antibiotikaguide Anbefalet initial antibiotika behandling af udvalgte samfundserhvervede bakterielle infektioner hos voksne immunkompetente patienter Maj 2016 1. udgave Akutafdelingen Regionshospitalet
Læs mereAntibiotikavejledning
Antibiotikavejledning Anbefalet initial antibiotika af udvalgte samfundserhvervede bakterielle infektioner hos voksne immunkompetente patienter Januar 2018 2. udgave Akutafdelingen og medicinsk afdeling
Læs mereCPO Carbapenemaseproducerende. Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital
CPO Carbapenemaseproducerende organismer Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital Multiresistente bakterier MRSA (methicillin-resistente S. aureus) VRE (vancomycin-resistente
Læs mereResistensbestemmelse af Enterokokker
Resistensbestemmelse af Enterokokker Læge Klinisk mikrobiologisk afdeling Hvidovre Hospital Baggrund & Metoder 18 enterokokker repræsenterende et spektrum af antibiotisk resistens udsendt fra SSI Anette
Læs mereDiagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde
Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax
Læs mereAntibiotikas betydning i forebyggelsen af sygehuserhvervede infektioner. Mona Kjærsgaard Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
Antibiotikas betydning i forebyggelsen af sygehuserhvervede infektioner Mona Kjærsgaard Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Antibiotika og bakterier Antibiotika påvirker ikke kun patientens infektion, men
Læs mereRegional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010
Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs
Læs mereResultatoversigt for handleplanen til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner
< Afdeling: Kvalitet og Forskning Udarbejdet af: Helle Marie Sejr Bentsen Journal nr.: 18/11686 E-mail: Helle.Marie.Sejr.Bentsen@rsyd.dk Dato: 12. februar 2019 Telefon: 5170 9731 Notat Resultatoversigt
Læs mereMULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ. Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut
MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut HOSPITALSINFEKTIONER EKSISTERER dr.dk, mandag 28. okt 2013
Læs mereRekommandationer. Topikal behandling af impetigo. National Rekommandationsliste
Side 1 af 7 National Rekommandationsliste Topikal behandling af impetigo Den Nationale Rekommandationsliste (NRL) udarbejdes af IRF i Sundhedsstyrelsen. NRL støtter alment praktiserende læger i valget
Læs mereInitial behandling af svær sepsis og septisk shock
Initial behandling af svær sepsis og septisk shock Dansk Selskab for Infektionsmedicin Målgruppe Disse rekommandationer retter sig mod patienter indlagt med: Systolisk BT 90 mm Hg eller serum-lactat >
Læs mereNational Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr
National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Tinna Ravnholt Urth Statens Serum Institut MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Stafylokokker er bakterier, der findes overalt De
Læs mereMetronidazol til behandling af dientamoebiasis hos børn i Danmark - Et randomiseret, placebo-kontrolleret, dobbeltblindet klinisk studie
Deltagerinformation til forældre I er netop blevet spurgt om jeres barn må deltage i studiet: Metronidazol til behandling af dientamoebiasis hos børn i Danmark - Et randomiseret, placebo-kontrolleret,
Læs mereOliver Hendricks Overlæge, ph.-d. Klinisk lektor Syddansk Universitet
Oliver Hendricks Overlæge, ph.-d. Klinisk lektor Syddansk Universitet Compounds which are chemically foreign or hostile to a biological system Eukaryotic drugs Other chemical compounds Drugs Eukaryotedirected
Læs merePOLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: Dato: 16. juni 2017 Stillet af: Niels Høiby Besvarelse udsendt den: 10. juli 2017
Center for sundhed Enhed for kvalitet og patientsikkerhed POLITIKERSPØRGSMÅL Opgang B Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Journal nr.: 17018202 Dato: 10. juli 2017 nr.: 125-17 Dato: 16. juni 2017 Stillet af:
Læs mereKroniske sår og bakteriologi
170 SÅR Kroniske sår og bakteriologi Mikael Bitsch, Michael Lohmann, Jens Schiersing Thomsen & Line Simmelsgaard Stort set alle kroniske sår er koloniseret med en eller flere typer bakterier i varierende
Læs mereSteen Hoffmann, SSI Jordemoderforeningen, den 8. januar 2015
SSI, Neonatal konjunktivit forårsaget af gonokokker eller Chlamydia trachomatis Steen Hoffmann Afd. for Mikrobiologi og Infektionskontrol, Statens Serum Institut Conjunctivitis neonatorum Purulent konjunktivit
Læs mereMRSA-enheden i Region Midtjylland
MRSA-enheden i Region Midtjylland Årsrapport 2011 Baggrund MRSA-enheden Den regionale MRSA-enhed i Region Midtjylland blev etableret pr. 1. januar 2010. MRSA-enheden er organiseret på følgende måde: 1
Læs mereDANRES: DSKM-resistensovervågningsmøde, KMA, Amtsygehuset i Herlev,
DANRES: DSKM-resistensovervågningsmøde, KMA, Amtsygehuset i Herlev, 3.10.2006 Til stede: Jens Otto Jarløv, Magnus Arpi, Hanne Wiese Hallberg (Herlev), Ole Heltberg (Næstved), Hanne Holt (Odense), Alice
Læs mereVejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri
Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Titel Titel på guidelines skal være kortfattet, men alligevel tydeligt angive det emne der behandles, f.eks.: Medikamentel behandling af skizofreni
Læs mereKLINISKE RETNINGSLINJER
KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af infektioner juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef X Diagnose Det er karakteristisk for alvorligt syge og døende patienter at: de hyppigt får
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008
Sundhedsudvalget 28-9 SUU alm. del Bilag 421 Offentligt Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 28 Monitorering af pakkeforløb for kræft, 2.-4. kvartal 28 Uddrag og citater er kun tilladt med
Læs mereVær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin
Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger
Læs mereLely Caring. - fokus på pattespray. innovators in agriculture. www.lely.com
Lely Caring - fokus på pattespray www.lely.com innovators in agriculture LELY CARING INTRO TIL YVERPLEJE Det er vigtigt med sunde yvere som basis for en optimal mælkeproduktion. I gennemsnit lider én ud
Læs mereRetsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt
Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt REDEGØRELSE Smitterisici mv. i forbindelse med piercing Ministeriet for Sundhed og forebyggelse har anmodet om bidrag til opfølgning på beslutningsforslag
Læs mereSeks lægemiddelgrupper, der kræver din særlige opmærksomhed. og forslag til sikkerhedsforanstaltninger
Seks lægemiddelgrupper, der kræver din særlige opmærksomhed og forslag til sikkerhedsforanstaltninger 2015 Alle lægemidler kan indgå i en utilsigtet hændelse, men nogle lægemidler ses hyppigere i utilsigtet
Læs mereAntibiotika till barn och ungdom - Varför, vad, när och hur? Jens Kølsen Petersen Århus Tandlægeskole September 1999
Antibiotika till barn och ungdom - Varför, vad, när och hur? Jens Kølsen Petersen Århus Tandlægeskole September 1999 INFEKTION: Indtræden af mikroorganismer i en makroorganisme, deres spredning og formering,
Læs mereAUDIT om PENICILLINALLERGI i almen praksis på Fyn
AUDIT om PENICILLINALLERGI i almen praksis på Fyn Svarrapport 13 praksis Pilot 26 Hovedbudskaber Bedre anamnese i almen praksis synes at medføre at: 1. 21% af de, der angiver mistanke om CAVE PENICILLIN
Læs mereModic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til?
Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til? Ole Kudsk Jensen Reumatolog, ph.d. RegionsRygcentret Forskningsenheden for Sygemeldte Diagnostisk Center Regionshospitalet Silkeborg Hvad er
Læs mereMassiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling
Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Der var for nogle år tilbage behov for et væsentligt kvalitetsløft i dansk kræftbehandling, i det behandlingen desværre var præget af meget lange patientforløb
Læs mereNeonatal sepsis og meningitis
Titel: Forfattergruppe: Fagligt ansvarlige DPS-udvalg: Tovholders navn og mail: Neonatale infektioner: Sepsis og meningitis Hristo Stanchev, Jesper Fenger-Grøn, Maria Simonsgaard, Emma Malchau, Ulrikka
Læs mereINDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Clindamycin Stragen 150 mg/ml Koncentrat til infusionsvæske, opløsning samt injektionsvæske, opløsning Clindamycin Læs hele denne indlægsseddel omhyggeligt, inden
Læs mereSupplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort
Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort Baggrund. Fejlmedicinering er et fokusområde for sundhedsmyndigheder og regioner, og der er et ønske fra den kliniske side om et bedre
Læs mereOptimering af mikrobiologisk betjening af praksis i Region Hovedstaden
Optimering af mikrobiologisk betjening af praksis i Region Hovedstaden Ledende overlæge, PhD, Dr.med Hvidovre Hospital 1 Den nationale handlingsplan (fra 2017) for antibiotika til mennesker Forbruget af
Læs mereValideringsstudie på patienter fra Region Midtjylland i forbindelse med genetablering af blærecancerdatabasen DaBlaCa data
Valideringsstudie på patienter fra Region Midtjylland i forbindelse med genetablering af blærecancerdatabasen DaBlaCa data Introduktion Blærecancer 1700 nye tilfæde årligt Mand:kvinde = 2.78 National multidisciplinær
Læs mereAntibiotika som driftsmål
Antibiotikaindsats Antibiotika som driftsmål 1. Samlet forbrug af antibakterielle midler til systemisk brug (J01) i DDD pr. 100 sengedage 2. Andelen af beta-lactam, antibakterica, penicilliner (J01C,)
Læs mereHåndinfektioner. Bente Gahrn-Hansen, overlæge, dr.med. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital
Håndinfektioner Bente Gahrn-Hansen, overlæge, dr.med. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Håndinfektioner Mekanisme Skærende/stikkende traume i.v.misbruger halofile infektioner
Læs mereVejledning til praktiserende læger om ny influenzavirus af ny subtype ( svineinfluenza )
Vejledning til praktiserende læger om ny influenzavirus af ny subtype ( svineinfluenza ) APRIL 2009 Indhold Forord 3 1 Indledende vurdering af patienten 4 2 Hvem gør hvad? 4 3 Sygdomsdefinition af influenza
Læs mereAntibiotikaforbrug på AHH
Antibiotikaforbrug på AHH Historik for antibiotikaindsatsen på AHH AHH s hygiejnekomite/kvalitetsråd udvælger for 2014 reduktion af clostridium difficile diaréer som indsatsområde bl.a. via reduktion i
Læs mereDesinfektion risiko for resistens? Hvad er evidensen og hvordan fremtidssikrer vi?
Desinfektion risiko for resistens? Hvad er evidensen og hvordan fremtidssikrer vi? Hanne Ingmer Institut for Veterinær og Husdyrvidenskab Sundhedsvidenskabelig fakultet Københavns Universitet April 2019
Læs mereDet mikrobiologiske svar
Det mikrobiologiske svar LKO Laboratoriekonsulentordningen Kursusdag d. 6. februar 2018 Anette Holm Ledende overlæge Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, OUH KMA modtager podning fra sår i ansigt 49 årig kvinde.
Læs mereAfholdt d. 18. maj 2017
MRSA udbrud: Erfaringer fra Region Syddanmark Spredning af en CC398 t034 PVL+ klon på en fødeafdeling hvad lærte vi? Jens Kjølseth Møller, Ledendeoverlæge, professor dr.med. KliniskMikrobiologiskAfdelingogInfektionshygiejniskEnhed,
Læs mereInfektionshygiejniske principper for hindring af smitte
Infektionshygiejniske principper for hindring af smitte Hygiejnesygeplejerske Mette Detlefsen KMA, Odense Universitetshospital Laboratoriekonsulentordningen d. 9. februar 2016 Multiresistente mikroorganismer
Læs mereRÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
Læs mereHøringssvar - Nyt udkast for bekendtgørelse om adgang og registrering af lægemiddel og vaccinationsoplysninger
N O T A T Høringssvar - Nyt udkast for bekendtgørelse om adgang og registrering af lægemiddel og vaccinationsoplysninger Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har sendt et nyt udkast for bekendtgørelse
Læs mereÅrsrapport: MRSA i Danmark STAFYLOKOKLABORATORIET, STATENS SERUM INSTITUT
Årsrapport: MRSA i Danmark 2012 Indledning Denne rapport beskriver kliniske og mikrobiologiske data samt epidemiologiske oplysninger for danske førstegangstilfælde med MRSA diagnosticeret i 2012. Et førstegangstilfælde
Læs mereNeonatal sepsis og meningitis
Titel: Forfattergruppe: Fagligt ansvarlige DPS-udvalg: Tovholders navn og mail: Neonatale infektioner: Sepsis og meningitis Hristo Stanchev, Jesper Fenger-Grøn, Maria Simonsgaard Neonatologi Hristo Stanchev,
Læs mereDSKM-resistensovervågningsmøde, SSI, 25.01.2005
DSKM-resistensovervågningsmøde, SSI, 25.01.2005 Til stede: Dennis Schrøder Hansen, Thøger Gorm Jensen, Jens K. Møller, Bent L. Røder, Hanne Juncker, Helga Schumacher, Ingrid Astrup, Ole Heltberg, Jens
Læs mereAntibiotikapolitik som dialog eller restriktion
Antibiotikapolitik som dialog eller restriktion NORM-dagen, Oslo, Norge November 2010 Jenny Dahl Knudsen Overlæge, dr.med. Hygiejne organisationen, Bispebjerg Hospital Klinisk mikrobiologisk afdeling,
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd A-B om lungekræftbehandling og diagnostik. Torsdag den 4. november 2010 kl. 14.30 i SUU
Sundhedsudvalget 2010-11 (1. samling) SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 120 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Tid og sted: SUU m.fl. Samråd A-B om lungekræftbehandling
Læs mereAntibiotikas betydning for hospitalserhvervede infektioner
Antibiotikas betydning for hospitalserhvervede infektioner Kursus i Infektionshygiejne dag 1 30. november 2015 Mona Kjærsgaard Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Antibiotika Eneste lægemiddelgruppe, som IKKE
Læs mereTilberedning Indløb Holdbarhed Andet
Ampicillin 500 mg (Pentrexyl) 500 mg opløses i 5 ml sterilt Gives langsomt over 5-10 holdbar 1 time i køleskab 500 mg opløses direkte i 100 ml Infusionsopløsningen skal anvendes inden 8 timer ved infusion
Læs mereOpformeringsmedie til identifikation af MRSA
Opformeringsmedie til identifikation af MRSA Contrast MRSA broth fra Oxoid versus ChromID MRSA fra Biomerieux Forfatter: Sofie Skov Frost (60080212) Fødselsdato: 24/7 1988 Periode for bachelorprojekt:
Læs mere3. møde i Sundhedsstyrelsens Hygiejneudvalg
REFERAT Emne 3. møde i s Hygiejneudvalg Mødedato Torsdag d. 11. juni 09, kl. 13-16 Sted, lokale 501 Deltagere Udvalgets faste medlemmer; listen findes i referat af d. 11 nov.08 Punkt 1. Velkomst, præsentation,
Læs mereOrientering om fordeling af mål mellem skoleperiode 1 og 2 på hovedforløbet på SKT/AU:
Valg -fag Bundne Specialefag Bundne Områdefag SKOLEN FOR KLINIKASSISTENTER, Orientering om fordeling af mål mellem skoleperiode 1 og 2 på hovedforløbet på SKT/AU: Skoleundervisningen på hovedforløbet er
Læs mere