Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Transkript

1 Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Møllehjemmet Elme Allé 6, Auning Dato: Onsdag den 18. december 2013 Start kl.: 16:00 Slut kl.: 18:00 Medlemmer: Mads Nikolajsen (F) Else Søjmark (A) Tom Bytoft (A) Bente Hedegaard (A) Benny Hammer (C) Berit Byskov (L) Jørgen Vest Rasmussen (L) Fraværende: Tom Bytoft (A) Norddjurs Kommune

2 Børne- og ungdomsudvalget Indholdsfortegnelse Side 1. Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling Videndeling mellem almenskoler og specialtilbud Budgetopfølgning for børne- og ungdomsudvalgets område ultimo november Myndighedsafdelingens tilsyn på døgninstitutioner Status på implementeringen af folkeskolereformen Forebyggelses- og anbringelsesområdet - aktuelle nøgletal Kvartalsvis statistik vedrørende utilsigtede hændelser Orientering Evaluering af børne- og ungdomsudvalgets aktiviteter Opgradering af køkkener i daginstitutioner - tildeling af håndværkerydelser...14 Bilagsoversigt...17 Norddjurs Kommune

3 Børne- og ungdomsudvalget Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling G01 13/18736 Åben sag Sagsgang: VPU/BUU, høring, VPU/BUU, KB Sagsfremstilling Socialområdet har udarbejdet et forslag til en revideret kvalitetsstandard for den samlede misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune. I forslaget til den reviderede kvalitetsstandard er der i forhold til den gældende kvalitetsstandard indarbejdet det seneste tiltag om en styrkelse af opfølgningsindsatsen efter endt behandling. Kvalitetsstandarden er vedlagt som bilag. Kvalitetsstandarden for den samlede misbrugsbehandling har været sendt til høring i handicaprådet, integrationsrådet, ungdomsrådet, ældrerådet og bestyrelser. Høringssvarene er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til en revideret kvalitetsstandard for misbrugsbehandling godkendes. Bilag: 1 Åben Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune /13 2 Åben Høringssvar - Handicaprådet /13 3 Åben Høringssvar - Ældrerådet /13 4 Åben Høringssvar Klasse - Center Djursland /13 5 Åben Høringssvar - Område Auning /13 6 Åben Høringssvar - Ørsted Børneby /13 1

4 Børne- og ungdomsudvalget Åben Høringssvar - Kattegatskolen /13 8 Åben Høringssvar - Allingåbro Børneby /13 9 Åben Høringssvar - Børneby Glesborg /13 10 Åben Høringssvar - Toubroskolen /13 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Børne- og ungdomsudvalget tiltræder indstillingen. Bente Hedegaard deltog ikke i behandlingen af punktet. 2

5 Børne- og ungdomsudvalget Videndeling mellem almenskoler og specialtilbud P20 13/18910 Åben sag Sagsgang: BUU, høring, BUU Sagsfremstilling Børne- og ungdomsudvalget behandlede på sit møde den 29. maj 2013 KLK s analyse af skole- og dagtilbudsstrukturen i Norddjurs Kommune. I den forbindelse bemærkede et enigt udvalg, at analyserapporten påpeger, at skoler med specialklasser har et særligt godt samspil om inklusion. Børne- og ungdomsudvalget ønskede derfor, at forvaltningen udarbejder forslag til: 1. Øget videndeling mellem personale i almentilbud og specialtilbud 2. Benyttelse af medarbejdere på tværs af almene skoler, specialafdelinger og Djurslandsskolen. Forvaltningen har nu udarbejdet forslag til punkt 1 og punkt 2. Forslagene er vedlagt som bilag. Forslagene har været sendt til høring i bestyrelser, handicapråd og integrationsråd. Høringssvarene er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Forslagene finansieres inden for den eksisterende økonomiske ramme. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at børne- og ungdomsudvalget godkender forslagene til øget videndeling, så de kan komme til at indgå i det videre arbejde med implementeringen af politikken for inklusion og tidlig indsats samt i arbejdet med implementering af folkeskolereformen. 3

6 Børne- og ungdomsudvalget Bilag: 1 Åben Videndeling mellem almenskoler og specialtilbud /13 2 Åben Høringssvar - Handicaprådet /13 3 Åben Høringssvar - Allingåbro Børneby /13 4 Åben Høringssvar - Område Auning /13 5 Åben Høringssvar - Børneby Glesborg /13 6 Åben Høringssvar - Vivild Børneby /13 7 Åben Høringssvar - Ørsted Børneby /13 8 Åben Høringssvar Klasse - Center Djursland /13 9 Åben Høringssvar - Vestre Skole /13 10 Åben Høringssvar - Distrikt Ørum bestyrelsen /13 11 Åben Høringssvar - Toubro Børneby /13 12 Åben Høringssvar - Distrikt Ørum Med-udvalg /13 13 Åben Høringssvar - Djurslandsskolen /13 14 Åben Høringssvar - PPR /13 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Børne- og ungdomsudvalget godkender indstillingen. 4

7 Børne- og ungdomsudvalget Budgetopfølgning for børne- og ungdomsudvalgets område ultimo november S00 13/650 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Overordnet konklusion Drift Det forventede resultat på driften viser et merforbrug på 2,5 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Årets driftsbudget pr. ultimo november viser, at der forventes et merforbrug på 4,5 mio. kr. ekskl. overførte midler. For de overførte driftsmidler på 7,9 mio. kr. forventes der et samlet forbrug på ca. 5,9 mio. kr. Anlæg På anlæg forventes et mindreforbrug på 28,9 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Årsager: Drift Det forventede merforbrug på 4,5 mio. kr. (ekskl. overførsler) skyldes en betydelig stigning i antallet af underretninger, der efterfølgende har medført en stigning i antallet af anbringelser og forebyggende foranstaltninger. Anlæg Det forventede mindreforbrug på 28,9 mio. kr. på anlæg skyldes primært en forskydning i opstartstidspunktet for byggerierne af de nye daginstitutioner i Auning, Grenaa og Allingåbro. 5

8 Børne- og ungdomsudvalget Økonomiske konsekvenser Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* (Mio. kr.) Drift ekskl. overførte midler 667,4 671,9 4,5 Overførte driftsmidler 7,9 5,9-2,0 Drift i alt 675,4 677,8 2,5 Anlæg 47,7 18,8-28,9 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at børne- og ungdomsudvalget godkender budgetkontrollen. Bilag: 1 Åben Bilag til budgetopfølgningen pr. ultimo november 2013 for børne- og /13 ungdomsudvalget 2 Åben Anlæg budgetopfølgning ult. nov /13 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Børne- og ungdomsudvalget godkender indstillingen. 6

9 Børne- og ungdomsudvalget Myndighedsafdelingens tilsyn på døgninstitutioner K09 13/12286 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Norddjurs Kommunes tilsynsgruppe på myndighedsområdet har aflagt anmeldt tilsynsbesøg hos: UngNorddjurs Unghuset, den 1. juli 2013 og Plus 2, den 3. juli 2013 Opholdsstedet Østergård i Skindbjerg, den 29. august og den 6. november 2013 Tilsynsrapporterne er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Der er ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at tilsynsrapporterne tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Anmeldt tilsyn i Unghuset den 1. juli og i Plus 2 den 3. juli /13 2 Åben Tilsynsrapport - Opholdsstedet Østergård den 29. august og /13 november 2013 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Børne- og ungdomsudvalget godkender indstillingen. 7

10 Børne- og ungdomsudvalget Status på implementeringen af folkeskolereformen G01 13/12262 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling På børne- og ungdomsudvalgets møde vil skole- og dagtilbudschef Finn Nørskov Mikkelsen og sekretariatschef Anders Blæsbjerg Baun give en aktuel status på arbejdet med implementeringen af folkeskolereformen. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Børne- og ungdomsudvalget godkender indstillingen. 8

11 Børne- og ungdomsudvalget Forebyggelses- og anbringelsesområdet - aktuelle nøgletal A00 13/1872 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Forvaltningen udarbejder hver måned en opgørelse over en række nøgletal, der belyser udviklingen på forebyggelses- og anbringelsesområdet. En aktuel opgørelse med de seneste nøgletal vedrørende antal anbringelser og antal underretninger er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at nøgletallene tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Forebyggelses- og anbringelsesområdet - aktuelle nøgletal /13 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Børne- og ungdomsudvalget godkender indstillingen. 9

12 Børne- og ungdomsudvalget Kvartalsvis statistik vedrørende utilsigtede hændelser G00 13/5754 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Sundheds- og omsorgsområdet har udarbejdet den kvartalsvise statistik for utilsigtede hændelser. Statistikken er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at statistikken for utilsigtede hændelser tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Kvartalsrapport 3. kvartal 2013 Patientsikkerhed /13 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Børne- og ungdomsudvalget godkender indstillingen. 10

13 Børne- og ungdomsudvalget Orientering A00 13/1851 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling På børne- og ungdomsudvalgets møde vil der blive orienteret om følgende: Pjece fra Social- og Integrationsministeriet vedrørende nyt socialtilsyn. Pjecen er vedlagt som bilag. Rapport fra KORA om opkvalificering af indsatsen i forbindelse med tidlig opsporing af børn i en socialt udsat position. Rapporten er vedlagt som bilag. Referat fra møde i Kompetencerådet den 1. oktober Referatet er vedlagt som bilag. Referat fra SSP Lokalråd. Referat samt kriminalitetsstatistik er vedlagt som bilag. SFO-takster i 2014: SFO-takst almenskolen: kr. pr. måned i 11 måneder SFO-takst, specialskoler og specialklasser: kr. pr. måned i 11 måneder SFO-takst i specialskoler og specialklasser fra 4. kl.: 456 kr. pr. måned i 11 måneder. Svarende til forældrebetalingstaksten for klubtilbud. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Social- og Integrationsministeriets pjece vedr. et nyt socialtilsyn - bedre /13 11

14 Børne- og ungdomsudvalget kvalitet for udsatte børn og voksne 2 Åben Socialstyrelsens KORA-rapport: Opkvalificering af den tidlige indsats /13 3 Åben Referat - SSP Lokalråd den 27. november /13 4 Åben Kriminalitetsstatistik jan.-okt SSP-Lokalråd den /13 november 2013 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Børne- og ungdomsudvalget godkender indstillingen. 12

15 Børne- og ungdomsudvalget Evaluering af børne- og ungdomsudvalgets aktiviteter A00 13/3 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling På børne- og ungdomsudvalgets møde vil der blive foretaget en kort evaluering af de sager og aktiviteter, som udvalget har beskæftiget sig med i den forløbne valgperiode. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at børne- og ungdomsudvalget drøfter punktet. Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Børne- og ungdomsudvalget godkender indstillingen. 13

16 Børne- og ungdomsudvalget Opgradering af køkkener i daginstitutioner - tildeling af håndværkerydelser A00 13/15641 Åben sag Sagsgang: BUU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 14. juni 2011 at frigive et rådighedsbeløb og en anlægsbevilling på i alt 3,2 mio. kr. til opgradering af køkkener i Norddjurs Kommunes daginstitutioner, så de kan fungere som modtagekøkkener. Samtidig besluttede kommunalbestyrelsen, at håndværkerydelserne skulle udbydes som én samlet entreprise i offentligt udbud i fagentrepriser med laveste pris som tildelingskriterium. I forbindelse med beslutningen var der udarbejdet et materiale, der belyste køkkenforholdene i institutionerne, de nødvendige tiltag for at opgradere køkkenerne til modtagekøkkener og den forventede pris på opgraderingerne. Den oprindelige beslutning om køkkenopgraderingen omfattede daginstitutionerne Bette Bo, Nyvang, Skovang, Allingåbro Børnecenter, Blinklyset, Nørager Børnehave, Bønnerup Børnehave, Savværket, Åparkens Børnehave, Møllehaven, Landsbyen, Regnbuen, Vores Hus, Gymnasievejens Børnehave, Troldebo og Skovbørnehaven. Siden kommunalbestyrelsens beslutning i 2011 er der sket en række ændringer på dagtilbudsområdet, der har haft betydning for omfanget af anlægsarbejdet: Troldebo er lukket Allingåbro Børnecenter lukkes, når den nye daginstitution i Allingåbro tages i brug Nyvang lukkes, når den nye daginstitution i Auning tages i brug Vores Hus lukkes, når den nye daginstitution i Grenaa tages i brug Der er truffet beslutning om, at opføre en ny daginstitution i Vivild Børneby, og i den forbindelse vil Blinklyset blive lukket Der er truffet beslutning om, at Bønnerup Børnehave lukkes 14

17 Børne- og ungdomsudvalget Der er truffet beslutning om en gennemgribende renovering af Frihedslyst Der har således kun været afholdt udbud på håndværkerydelser for opgradering af køkkener i følgende daginstitutioner: Bette-Bo, Skovvang, Nørager Børnehave, Savværket, Åparkens Børnehave, Møllehaven, Landsbyen, Regnbuen, Skovbørnehaven og Gymnasievejens Børnehave. Nedenstående tabel viser, hvem der har afgivet billigste konditionsmæssige tilbud: Entreprise Tilbudsgiver Tilbudssum (ekskl. moms) Tømrerentreprise Aalsrode Tømrerfirma kr. Murerentreprise Torben Nielsen Stenvad ApS kr. Malerentreprisen Malerfirma Madsen ApS kr. Elentreprisen BP Electric A/S kr. Jord, kloak og beton entreprisen Torben Nielsen Stenvad ApS kr. Hårde hvidevarerentreprisen Ryomgaard El kr. VVS og blikentreprisen Finn Bilde Nielsen ApS kr. I alt kr. Ud over udgifterne til de udbudte håndværkerydelser er der afsat 0,750 mio. kr. til rådgiverhonorar, revision, uforudsete udgifter mv. Et anlægsbudget er vedlagt som bilag. Med henblik på at minimere generne for de berørte daginstitutioner gennemføres arbejderne således, at der arbejdes i én daginstitution ad gangen. Arbejderne udføres i perioden primo februar 2014 ultimo juni Økonomiske konsekvenser Kommunalbestyrelsen har på sit møde den 14. juni 2011 frigivet et rådighedsbeløb og en anlægsbevilling på i alt 3,2 mio. kr. til opgradering af køkkener i 16 daginstitutioner. Det vurderes, at den samlede udgift til opgradering af køkkenerne i de tilbageværende 10 daginstitutioner maksimalt vil udgøre 1,825 mio. kr. Der forventes således et mindreforbrug på 1,375 mio. kr. Indstilling 15

18 Børne- og ungdomsudvalget Velfærdsdirektøren indstiller: 1. at der indgås aftale med de håndværkere, der fremgår af oversigten. 2. at arbejdet med opgradering af køkkenerne påbegyndes primo februar Bilag: 1 Åben Anlægsbudget for opgradering af køkkener i daginstitutioner. December /13 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Børne- og ungdomsudvalget tiltræder indstillingen. 16

19 Børne- og ungdomsudvalget Bilagsoversigt 1. Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling 1. Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune (132733/13) 2. Høringssvar - Handicaprådet (147129/13) 3. Høringssvar - Ældrerådet (145540/13) 4. Høringssvar Klasse - Center Djursland (155176/13) 5. Høringssvar - Område Auning (158825/13) 6. Høringssvar - Ørsted Børneby (158255/13) 7. Høringssvar - Kattegatskolen (158169/13) 8. Høringssvar - Allingåbro Børneby (151355/13) 9. Høringssvar - Børneby Glesborg (152200/13) 10. Høringssvar - Toubroskolen (154949/13) 2. Videndeling mellem almenskoler og specialtilbud 1. Videndeling mellem almenskoler og specialtilbud (134184/13) 2. Høringssvar - Handicaprådet (162083/13) 3. Høringssvar - Allingåbro Børneby (162879/13) 4. Høringssvar - Område Auning (162870/13) 5. Høringssvar - Børneby Glesborg (162517/13) 6. Høringssvar - Vivild Børneby (162237/13) 7. Høringssvar - Ørsted Børneby (155942/13) 8. Høringssvar Klasse - Center Djursland (155408/13) 9. Høringssvar - Vestre Skole (152589/13) 10. Høringssvar - Distrikt Ørum bestyrelsen (154315/13) 11. Høringssvar - Toubro Børneby (154723/13) 12. Høringssvar - Distrikt Ørum Med-udvalg (154316/13) 13. Høringssvar - Djurslandsskolen (164517/13) 14. Høringssvar - PPR (165012/13) 3. Budgetopfølgning for børne- og ungdomsudvalgets område ultimo november Bilag til budgetopfølgningen pr. ultimo november 2013 for børne- og ungdomsudvalget (158122/13) 2. Anlæg budgetopfølgning ult. nov 2013 (161828/13) 4. Myndighedsafdelingens tilsyn på døgninstitutioner 1. Anmeldt tilsyn i Unghuset den 1. juli og i Plus 2 den 3. juli 2013 (156984/13) 2. Tilsynsrapport - Opholdsstedet Østergård den 29. august og 6. november 2013 (160347/13) 6. Forebyggelses- og anbringelsesområdet - aktuelle nøgletal 1. Forebyggelses- og anbringelsesområdet - aktuelle nøgletal (164763/13) 7. Kvartalsvis statistik vedrørende utilsigtede hændelser 1. Kvartalsrapport 3. kvartal 2013 Patientsikkerhed (145442/13) 8. Orientering 1. Social- og Integrationsministeriets pjece vedr. et nyt socialtilsyn - bedre kvalitet 17

20 Børne- og ungdomsudvalget for udsatte børn og voksne (162961/13) 2. Socialstyrelsens KORA-rapport: Opkvalificering af den tidlige indsats (162924/13) 3. Referat - SSP Lokalråd den 27. november 2013 (160548/13) 4. Kriminalitetsstatistik jan.-okt SSP-Lokalråd den 27. november 2013 (160623/13) 10. Opgradering af køkkener i daginstitutioner - tildeling af håndværkerydelser 1. Anlægsbudget for opgradering af køkkener i daginstitutioner. December (164622/13) 18

21 Børne- og ungdomsudvalget Underskriftsside Mads Nikolajsen (F) Else Søjmark (A) Tom Bytoft (A) Bente Hedegaard (A) Benny Hammer (C) Berit Byskov (L) Jørgen Vest Rasmussen (L) 19

22 Bilag: 1.1. Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 18. december Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

23 Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune Oktober

24 Indledning Denne kvalitetsstandard omfatter en beskrivelse af Norddjurs Kommunes serviceniveau for det ambulante behandlingstilbud til unge stofmisbrugere under 18 år, som tilbydes af Ungnorddjurs, samt behandling på rusmiddelområdet for voksne, som tilbydes af Rusmiddelcentret. Kvalitetsstandarden skal sikre, at indsatsen, indholdet, omfanget og kvalitetskravene er synlige og tydelige for borgerne, de pårørende samt andre relevante samarbejdspartnere. Tilbud til unge Ambulante behandlingstilbud til unge stofmisbrugere under 18 år tilbydes jf. Lov om Social Service 52.3 og 101. Behandlingstilbuddet foregår: i Ørum på behandlerens kontor, Skolebakken, 8585 Ørum Djurs i den unges egne rammer et tredje mere hensigtsmæssigt sted. Tilbud til voksne Stofmisbrug Kommunen skal tilbyde vederlagsfri behandling af stofmisbrugere efter Lov om Social Service 101. Tilbud skal iværksættes senest 14 dage efter henvendelse til kommunen. En borger, der er visiteret til behandling, kan vælge at blive behandlet i et andet offentligt behandlingstilbud eller godkendt privat behandlingstilbud af tilsvarende karakter som det, der er visiteret til. Den medicinske behandling er omfattet af Sundhedslovens 142 og er ikke omfattet af reglerne for frit valg. Alkoholmisbrug Kommunen skal tilbyde vederlagsfri behandling af alkoholmisbrugere efter Sundhedslovens 141. Tilbud skal iværksættes senest 14 dage efter henvendelse til kommunen. Kommunen skal tilvejebringe tilbud om alkoholbehandling ved at etablere egne behandlingstilbud eller ved indgåelse af aftaler med andre kommuner, regioner eller private institutioner. Behandling og rådgivning til alkoholmisbrugere skal ydes anonymt, hvis brugeren ønsker det. Alle medarbejdere der er ansat på misbrugsområdet er omfattet af reglerne om tavshedspligt og videregivelse af oplysninger, jvf. forvaltningslovens 27/28. Som udgangspunkt må der derfor ikke videregives oplysninger uden, at borgeren har givet samtykke til det. Samtykke skal være skriftligt og indeholde oplysninger om, hvilke typer informationer, der kan videregives, til hvem og til hvilket formål. Samtykket gælder i op til et år. 2

25 Norddjurs Kommunes ambulante tilbud Følgende tilbud er omfattet af denne kvalitetsstandard: Rusmiddelcentret, Sønderport 10, 2. sal, Grenaa. Tlf satellitafdeling i den vestlige del af kommunen, Hovedgaden 87, Allingåbro. Tlf for borgere under 18 år, Ungnorddjurs, Åboulevarden 64, Grenaa. Tlf Henvendelse kan ske personligt eller telefonisk. På Rusmiddelcentret i Sønderport er der åbent dagligt mellem kl Fredag dog mellem kl Telefontiden er mandag kl og , tirsdag kl , onsdag kl , torsdag kl og fredag kl I satellit-afdelingen i Allingåbro er der åbent tirsdag og torsdag mellem kl Der vil være mulighed for udvidet åbningstid efter aftale. Rusmiddelcentret og Ungnorddjurs er organisatorisk tilknyttet socialområdet og dækker hele Norddjurs Kommune. Visitation For borgere under 18 år Alle visitationer ske gennem familierådgiverne i myndighedsafdelingen. Der afholdes visitationsmøder hver anden torsdag, og udvalget tiltrædes af de familierådgivere, der har sager på dagsordenen. Der kan også ske akutte visiteringer, som efterfølgende drøftes på visitationsmøderne. For borgere over 18 år Visitation til ambulant behandling varetages af Rusmiddelcentret. Borgeren retter selv henvendelse til Rusmiddelcentret eller satellitten i Vest, hvor borgeren får en tid til en orienterende samtale. Hvis borgeren efter denne samtale tager imod tilbuddet om behandling, visiteres borgeren til en fast behandler, som sammen med borgeren, varetager det videre behandlingsforløb og udarbejder en behandlingsplan. 3

26 Ambulante tilbud til unge Behandler ansat i Ungnorddjurs har en efteruddannelse i misbrugsbehandling. Ambulant behandlingstilbud til unge stofmisbrugere under 18 år: behandlingen varetages af behandlere fra Ungnorddjurs, som har særlige kompetencer, viden og erfaring med familier og unge med misbrugsproblemer. behandlingen er individuel, men altid med inddragelse af netværket. der kan efter behov oprettes ad-hoc gruppe til dette tilbud. Ungnorddjurs arbejder med de unge ud fra et niveauperspektiv: unge, der er omfattet af niveau l modtager generel rådgivning ved ungdomskonsulenter eller støtte. Kontaktperson visiteret fra myndighedsafdelingen. unge, der er omfattet af niveau 2 og 3 visiteres fra myndighedsafdelingen til behandling ved rusmiddelkonsulent. Indsatsen foregår på følgende måde: relation: Rusmiddelkonsulenten skaber en relation til den unge. Der skabes tillid mellem rusmiddelkonsulenten og den unge, hvorefter der udarbejdes en plan for forløbet med den unge. rusmiddelkonsulenten arbejder med motivation af misbrugsstop og anerkendelse af fremskridt. De samtaler omkring den unges egne tanker ift. misbrugsstop. når den unge er motiveret for at stoppe sit misbrug, vil rusmiddelskonsulenten give den unge forskellige psykiske såvel som fysiske redskaber til at stoppe misbruget. når den unge har stoppet sit misbrug motiverer rusmiddelkonsulenten den unge til at fastholde sit misbrugsstop via samtaler, anerkendelses- og motivationsarbejde. når den unge vurderes som værende stabil i sit misbrugsstop, udskrives vedkommende. I samarbejde med Rusmiddelcentrets lægekonsulent tilbydes rådgivning, screening og vaccination for borgere, der er i risikogruppen for hepatitis og HIV. Hvis der er behov for en egentlig afgiftningsperiode anvendes opholdsstedet Aktiv Weekend i ca. 3 uger, hvorefter rusmiddelkonsulenten fra Ungnorddjurs overtager den unge i individuelt tilrettelagte behandlingsforløb. Rusmiddelkonsulenten etablerer i god tid et samarbejde med Rusmiddelcenter med henblik på overdragelse af sager, der ikke er afsluttet, når den unge fylder 18 år. 4

27 Ambulante tilbud til voksne Misbrugsbehandlingen varetages på Rusmiddelcentret af et tværfagligt personale med social- og sundhedsfaglig uddannelse. Derudover er der ansat lægekonsulent, psykiatrisk konsulent samt kontoruddannet personale. Rusmiddelcentret indgår i et tæt samarbejde med Gynækologisk Ambulatorium, Randers Sygehus om behandlingen af gravide misbrugere saml forebyggende foranstaltninger ved graviditet. Formålet med indsatsen er: at give den enkelte en mulighed for at opnå et liv uden afhængighed af euforiserende stoffer, at reducere sit misbrug, at øge livskvaliteten eller at undgå skadevirkninger af et misbrug at give den enkelte hjælp til at tilegne sig tilbagefaldsforebyggende strategier at forebygge og behandle misbrugsrelaterede problemstillinger at sikre den mindst mulige indgribende indsats i forhold til borgeren Mål Norddjurs Kommunes målsætning er, at misbrugsbehandlingen koordineres i et tæt samarbejde med øvrige relevante kommunale servicetilbud. Der er tale om en samlet og helhedsorienteret indsats, hvor borgeren, Rusmiddelcentret og de øvrige kommunale tilbud samarbejder ud fra en aftalt opgave- og ansvarsfordeling, hvor fokus er at tilpasse indsatsen ud fra borgerens ønsker og behov. Rusmiddelcentret i Norddjurs Kommune udvikler indsatser som: foregår i samarbejde med borgerne, uddannelsesinstitutioner, virksomheder og aktiveringstiltag i særlig grad retter sig mod arbejdsmarkedet, således at borgerne støttes og fastholdes på arbejdsmarkedet eller i uddannelses- og aktiveringsforløb iværksættes og integreres i de aktiviteter, som borgeren deltager i, således at det kan foregå uden afbrydelse af disse tilfører viden og sparring til uddannelsesinstitutioner og andre samarbejdspartnere tager udgangspunkt i, at borgere med misbrug ofte har andre problemer end alkoholog stofmisbrug, hvorfor en helhedsorienteret, tværsektoriel indsats er nødvendig er synlige, kendte og tilgængelige, således at borgerne ved, hvor de kan henvende sig, hvis de ønsker hjælp har særlig fokus på at forbedre den sociale situation for borgere med psykiske lidelser 5

28 Behandlingstilbud Rusmiddelcentrets tilgang er motiverende samtaler og kognitiv misbrugsbehandling. Motivationssamtaler handler især om den enkeltes overvejelser om den ønskede forandring, hvor målet er, at den enkelte bliver afklaret omkring den beslutning, han/hun er i færd med al træffe. Bag den kognitive behandlingsmetode ligger antagelsen om, at følelser og adfærd i høj grad bestemmes af, hvordan verden struktureres ved hjælp af tænkning, antagelser og evalueringer. Identificeres destruktive tanke- og handlingsmønstre, kan man ved hjælp af behandling erstatte disse med mere realistiske og mindre destruktive strategier. I behandlingsforløbet tages der højde for eventuelle psykiske vanskeligheder. Det kan være lavt selvværd, depression, angst eller symptomer på ADHD. Hvis det er tilfældet, inddrages andre samarbejdspartnere så som egen læge, psykiater m.fl., hvis det er relevant eller ønskeligt. Den enkelte borgers behandling er fastlagt i en behandlingsplan, som evalueres løbende. Behandlingen kan fortsætte, så længe der er motivation, og behandlingsplanen overholdes. Der tilbydes følgende former for alkohol- og stofmisbrugsbehandling: Motiverende samtaler Motivationssamtaler handler især om den enkeltes overvejelser om den ønskede forandring. Der tales om den ambivalens (de modsatrettede følelser), der kan være forbundet hermed. Målet er, at den enkelte bliver afklaret omkring den beslutning, han/hun er i færd med at træffe. Individuelle samtaler Ved de individuelle samtaler arbejdes der ud fra en kognitiv referenceramme med de misbrugsrelaterede problemstillinger. Formålet er, al der gives strategier og redskaber til at håndtere og forandre de uhensigtsmæssige misbrugsmønstre. Særlig indsats for borgere med dobbeltdiagnoser Indsatsen er individuel, helhedsorienteret og i nogle tilfælde mere mobil end den almindelige ambulante behandling. Udgangspunktet for indsatsen er, at borgere er forskellige med mangeartede og komplekse problemstillinger, hvorfor der er behov for at indsatsen er individuelt tilrettelagt, helhedsorienteret og tværfaglig. Gruppebehandling Gruppebehandling tænkes som erstatning eller supplement til den traditionelle individuelle behandling. Der er tale om behandlerstyrede grupper, der er baseret på en udveksling mellem konkret videnskabelige og evidensbaserede teorier, samt borgerens egne erfaringer med misbrug. Gruppebehandlingen vil eller kan være en kombination af undervisning og aktiviteter. 6

29 Efterbehandling Formålet med efterbehandlingen er at give borgeren kompetencer til at leve et liv uden stoffer. Efterbehandlingstilbuddet kan indeholde: - Individuelle samtaler - Gruppebehandling Hvor følgende temaer indgår i behandlingen: - Støtte, vejledning og rådgivning til almindelige dagligdags funktioner, f.eks. husholdning, personlig hygiejne, økonomi m.m. - Afklaring af og/eller støtte til at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet eller uddannelsesforløb. - Etablering til eller støtte til at bevare diverse sociale og familiære netværk. Par- og pårørende samtaler Formålet med par- og pårørendesamtalerne er at få en indbyrdes forståelse for, hvilken betydning misbruget har for parternes livssituation for derigennem at skabe en bedre ramme og motivation for arbejdet med at mindske eller helt at ophøre med misbruget. Inddragelse af partner eller pårørende sker kun efter borgerens eget ønske. Rådgivning og vejledning Rusmiddelcentret tilbyder råd og vejledning med mulighed for anonymitet til borgere, pårørende og samarbejdspartnere, der har behov for viden og drøftelse i forhold til brug af alkohol og euforiserende stoffer. Andre indsatser Rusmiddelcentret udvikler og iværksætter indsatser i samarbejde med uddannelsesinstitutioner, virksomheder og aktiveringstiltag, der i særlig grad retter sig mod arbejdsmarkedet, således at borgerne støttes og fastholdes på arbejdsmarkedet eller i uddannelses- og aktiveringsforløb. Ydelser specifikt rettet mod stofmisbrugsbehandling: Skadereducerende samtaler Formålet med den skadereducerende samtale er at stabilisere borgeren fysisk, psykisk og socialt, således at denne gør mindre skade på sig selv og sine omgivelser. Misbrugspsykiatrisk vurdering Misbruget optræder ofte i sammenhæng med en psykiatrisk lidelse. Rusmiddelcentret har derfor fast tilknyttet en psykiatrisk lægekonsulent, der efter anmodning fra behandler, kan foretage en misbrugspsykiatrisk vurdering. Vurderingen bruges dels i tilrettelæggelsen af behandlingen, dels til al synliggøre hvilke eksterne tilbud der skal inddrages. Substitutionsbehandling (medicinsk behandling) Behandlingen varetages af Rusmiddelcentrets lægekonsulent. Formålet med substitutionsbehandlingen er at stabilisere borgerens brug af euforiserende stoffer eller nedbringe/ophøre med brug af illegale stoffer. 7

30 Sundhedstilbud Rusmiddelcentret tilbyder rådgivning, screening og vaccination for borgere i behandling, der er i risikogruppen for hepatitis og HIV. Derudover årligt sundhedstjek til borgere i substitutionsbehandling. Ydelser specifikt rettet mod alkoholmisbrugsbehandling: Gratis udlevering af antabus til borgere indskrevet i behandling. Antabus udleveres efter ordination fra borgerens egen læge eller rusmiddelcentrets lægekonsulent. Ambulant afrusning Når en alkoholafhængig borger ophører med indtagelse af alkohol opstår der abstinenser. Abstinenser viser sig som svært ubehagelige fysiske og psykiske symptomer der ubehandlet kan føre til en livstruende tilstand. Behandling af abstinenssymptomer kan sikre at borgeren fastholdes i drikkeophør og i den videre alkoholbehandling. Medicinsk afrusning kan foregå i ambulant regi under hensyntagen til faglige vurderinger og retningslinjer og vil foregå i et tæt samarbejde mellem sygeplejersken, den lægefaglige konsulent på Rusmiddelcentret og den praktiserende læge. Døgnbehandling Visitation og bevilling til døgnbehandling sker gennem myndighedsafdelingen. Når et ambulant behandlingstilbud ikke skønnes tilstrækkeligt, eller der er behov for yderligere tiltag, anmoder sagsbehandleren Rusmiddelcentret om at udarbejde en faglig udredning. Den faglige udredning vil tage udgangspunkt i det forløb, som misbrugsbehandleren iværksætter sammen med borgeren. Samtalerne vil afdække borgerens her og nu situation, misbrugets omfang og ikke mindst borgerens motivation. Den faglige vurdering vil samtidig omhandle en beskrivelse af borgerens personlige ressourcer og målene for behandlingen, således at det tydeligt fremgår, hvilke tiltag der skal i værksættes før og efter et evt. døgnophold. Sagsbehandleren i myndighedsafdelingen udreder i samarbejde med borgeren det videre forløb, hvor diverse faglige udredninger fra læger, Rusmiddelcenter mv. indgår i afgørelsen. Herefter udarbejdes en handleplan iht. Servicelovens 141. Såfremt der træffes beslutning om døgnbehandling, er det myndighedsafdelingen, der finder egnet behandlingssted og etablerer opstart af behandlingen. Rusmiddelcentret fortsætter den ambulante behandling, mens dette arbejde pågår. Sagsbehandler i myndighedsafdelingen holder løbende Rusmiddelcentret orienteret om bevillinger og eventuelle ventetider, således at den ambulante behandling kan tilrettelægges. Borgeren forberedes på det kommende tiltag. Myndighedsafdelingen laver opfølgningen på døgnbehandlingen og inddrager misbrugsbehandleren fra Rusmiddelcentret i god tid inden døgnbehandlingen afsluttes. Det er meget vigtigt, at overgangen fra døgnbehandlingen til efterbehandlingen planlægges så tidligt som muligt for at sikre borgeren den fagligt bedste tilbagefaldsforebyggelse, når borgeren igen vender tilbage til egen bolig. 8

31 Tilbageholdelse af gravide med stofafhængighed og/eller overforbrug af alkohol I forbindelse med tilbud om støtte til gravide misbrugere kan kommunen tilbyde den gravide at indgå en kontrakt om behandling for misbrug med mulighed for tilbageholdelse. Der er mulighed for tilbageholdelse og behandling af gravide misbrugere, hvor det ufødte barn er i fare. Opmærksomhed på misbrugernes hjemmeboende børn Personalet i Rusmiddelcentret er i særlig grad opmærksom på, om der er hjemmeboende børn, der udsættes for alvorlig fare eller omsorgssvigt. Der er underretningspligt til myndighedsafdelingen. Handleplaner Loven om Social Service 141 foreskriver, at borgeren skal tilbydes en handleplan i forhold til den samlede indsats. Det er Norddjurs Kommunes målsætning, at misbrugsbehandlingen koordineres i et tæt samarbejde med øvrige relevante samarbejdspartnere. Der skal være tale om en samlet og helhedsorienteret indsats, hvor borgeren, Rusmiddelcentret og øvrige kommunale rådgivere samarbejder ud fra en aftalt opgave- og ansvarsfordeling. Klagemulighed Hvem kan klage? Borgerne kan selv klage, men kan også ved fuldmagt lade sig repræsentere af en anden person, en forening eller af en advokat. Hvad kan der klages over- og hvem kan der klages til? Stofmisbrugsbehandling kan deles op i to områder - henholdsvis en sundhedsfaglig og socialfaglig behandling. Den sundhedsfaglige behandling er den del af behandlingen, der udføres af sundhedspersonale som læger og sygeplejersker. Der kan f.eks. klages over: - manglende eller utilstrækkelig lægelig undersøgelse forud for iværksættelse af substitutionsbehandling - en læges afslag på behandling med bestemte lægemidler, ændringer af dosisstørrelse, omfanget og karakteren af kontrolforanstaltninger, udleveringshyppighed, mulighed for og omfanget aftag-hjem-ordninger m.v. - spørgsmål om information og samtykke - udfærdigelse af lægeerklæringer - journalføring og afgørelser om aktindsigt i helbredsoplysninger - spørgsmål om tavshedspligt i det sundhedsfaglige arbejde 9

32 Bilag: 1.4. Høringssvar Klasse - Center Djursland Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 18. december Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

33 10. KLASSE-CENTER DJURSLAND NORDDJURS KOMMUNE Børne- og Ungdomsudvalget Inge Højslet Dato: Grenaa, d. 22. november, 2013 HØRINGSSVAR vedr. Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune Skolebestyrelsen ved 10. Klasse-Center Djursland tager det udsendte forslag til efterretning. Den udsendte kvalitetsstandard virker meget velgennemarbejdet og vil være en god håndbog for brugerne i hverdagen. Med venlig hilsen Marianne Basse Formand Lissi Pedersen Skoleleder Adresse: Telefon: Telefax: Stadion Allé Lissi@10kcd.dk DK Grenaa

34 Bilag: 1.5. Høringssvar - Område Auning Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 18. december Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

35 OMRÅDE AUNING Norddjurs Kommune Att.: Børne- og ungdomsudvalget Høringssvar Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune. Bestyrelsen i Område Auning har ingen yderligere bemærkninger til den reviderede kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune. På vegne af bestyrelsen i Område Auning Formand Pia Pors.

36 Bilag: 1.6. Høringssvar - Ørsted Børneby Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 18. december Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

37 Rougsøvej Ørsted Ørsted, den 22. november 2013 Til kommunalbestyrelsen Udtalelse til forslag til kvalitetsstandard for misbrugsbehandlingen i Norddjurs Kommune Bestyrelsen i Ørsted Børneby har behandlet forslaget i mailkorrespondance og udtaler følgende: Det opstillede forslag ser umiddelbart fornuftigt ud. Med vores viden og indsigt i området føler vi os ikke i stand til at vurdere forslaget nærmere, og vi må derfor forlade os på, at udtalelser fra de mere sagkyndige høringsberettigede vil blive tillagt større vægt end vores. På bestyrelsens vegne. Venlig hilsen Stig Vestergaard formand for børnebybestyrelsen Ørsted Børneby, Rougsøvej 168, 8950 Ørsted - Tlf. nr Hjemmeside: -adresse: oerstedboerneby@norddjurs.dk

38 Bilag: 1.7. Høringssvar - Kattegatskolen Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 18. december Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

39 Høringssvar vedr. kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune Skolebestyrelsen på Kattegatskolen har læst det fremsendte materiale og anbefaler det tages det til efterretning, uden yderligere tilføjelser. På skolebestyrelsens vegne Jesper Lykkegaard Karlsen Skolebestyrelsesformand Afdeling: Åboulevarden Grenaa kattegatskolen@norddjurs.dk

40 Bilag: 1.8. Høringssvar - Allingåbro Børneby Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 18. december Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

41 8961 Allingåbro Telefon Allingåbro Børneby Til Voksen- og plejeudvalget Norddjurs Kommune d. 12. november 2013 Høringssvar vedr. Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune : Fællesbestyrelsen ved Allingåbro Børneby ønsker at udtale følgende: Kvalitetsstandarden tages til efterretning uden yderligere bemærkninger. På Fællesbestyrelsens vegne Pia Saaby Jensen Formand

42 Bilag: 1.9. Høringssvar - Børneby Glesborg Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 18. december Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

43 Glesborg d. 7. november 2013 Børneby Glesborg Høringssvar Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune. Bestyrelsen i Børneby Glesborg har drøftet høringsmaterialet vedr. Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune. Der står nævnt, at der i forslaget til den reviderede kvalitetsstandard er indarbejdet det seneste tiltag om en styrkelse af opfølgningsindsatsen efter endt behandling i forhold til den gældende kvalitetsstandard. Bestyrelsen i Børneby Glesborg finder høringsmaterialet godt gennemarbejdet og meget dækkende på de fleste områder. Dog undrer det os, at det i høringsmaterialet ikke umiddelbart ser ud til, at man i opfølgningsindsatsen efter endt behandling, kan kontakte en medarbejder telefonisk døgnet rundt. Vi formoder, at det ikke blot er i dagtimerne, at de berørte personer kan have brug for samtaler med støttepersoner. Med venlig hilsen Karin Riis Fmd. bestyrelsen i Børneby Glesborg

44 Bilag: 1.3. Høringssvar - Ældrerådet Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 18. december Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

45 Voksen- og plejeudvalget Direktionssekretariatet Dato: 31. oktober 2013 Reference: Kirsten Hansen Direkte telefon: Journalnr.: Høringssvar Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling Ældrerådet behandlede ovennævnte sag i sit møde den 31. oktober Ældrerådet anbefaler forslaget til godkendelse. Ældrerådet er opmærksom på, at der kan være et misbrugsproblem på plejecentrene. Med venlig hilsen på ældrerådets vegne Kirsten Hansen fuldmægtig Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf: CVR nr Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: Torsdag: Fredag:

46 Bilag: 1.2. Høringssvar - Handicaprådet Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 18. december Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

47 Norddjurs Kommune Rådhuset Torvet Grenaa ATT: Velfærdsdirektør Kenneth Koed Nielsen Grenaa den Høringssvar Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling Handicaprådet har på ordinært møde den behandlet ovenstående emne. Handicaprådet tog materialet til efterretning. Handicaprådet roser initiativet med en styrkelse af opfølgningsindsatsen efter endt behandling. Med venlig hilsen Jens Holst Formand Handicaprådet

48 Bilag: Høringssvar - Toubroskolen Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 18. december Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

49 Høringssvar vedrørende kvalitetsstandard for misbrugsbehandling 5. november 2013 Toubro Børneby ønsker at udtale følgende: I forhold til efterbehandlingsdelen Vi tror, at et målrettet fokus på efterbehandlingen af alkohol- og stofmisbrugere er essentielt for et succesfuldt forløb. Vi tror det er vigtigt, at misbrugeren får etableret et forhold til uddannelsessystemet eller til arbejdsmarkedet, og at der er åbenhed og forståelse i disse forhold for de problemer misbrugeren er/har været i. Kan man involvere ungdomsuddannelserne i efterbehandlingen af de unge? Hvordan er boligsituationen for en ung misbruger hvis han eksempelvis bor på kollegiet? Må han blive boende og i så fald under hvilke vilkår? Kan man etablere lokal støtte til at komme igennem ungdomsuddannelsen med et rimeligt resultat? Eventuelt etablere mentorordninger på uddannelsesstedet? Indsatsen omkring de sociale og familiære netværk er ligeledes vigtig. Par- og pårørende samtalerne vil give større chance for at komme ud af misbruget, og vil kunne fungere som stillads omkring de involverede. Svend Janerka Formand Toubro Børnebys bestyrelse Lyngbyvej Trustrup Tel toubrobørneby@norddjurs.dk

50 Bilag: 2.1. Videndeling mellem almenskoler og specialtilbud Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 18. december Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

51 Forslag til øget videndeling mellem almentilbud og specialtilbud på skoleområdet Specialtilbuddene som kompetencecentre Allerede i forbindelse med Fremtidens specialundervisning, som blev politisk vedtaget i 2008, blev tænkningen om anvendelsen af specialundervisningstilbuddene som kompetencecentre for hele skolevæsenet introduceret og besluttet i Norddjurs Kommune. Formålet med at anvende specialtilbuddene som kompetencecentre er: o o o o o At fremme inklusion og rummelighed i almenskolen. At flere kan drage nytte af de faglige ressourcer, der er til rådighed i kommunen. At skabe rammer for at udvikle den faglige viden på det specialpædagogiske område. At bidrage til at øge kvaliteten i specialundervisningen og den specialpædagogiske bistand både i specialtilbuddene og almenskolerne. At øge fleksibiliteten i specialtilbuddene, så det bliver til gavn for så mange børn som muligt. Begrebet kompetencecentre bliver benyttet om specialtilbuddene for at understrege prioriteringen og udviklingen af faglig kvalitet og ekspertise i - og gennem - de specialpædagogiske tilbud i Norddjurs Kommune. Det benyttes også for at understrege specialtilbuddenes forpligtelse til med de opnåede kompetencer og viden at medvirke til at opkvalificere de lokale tilbud på almenskolerne. De seneste år har brugen af specialtilbuddene som kompetencecentre været koncentreret omkring de skoler, hvor specialtilbuddene er beliggende, og i nogen grad er der hentet støtte fra Djurslandsskolen til særlige udfordringer. De efterfølgende forslag repræsenterer derfor yderligere muligheder og konkrete forslag på baggrund af ovenstående formål for specialtilbuddene som kompetencecentre og på baggrund af strategier og indsatser i Politik for inklusion og tidlig indsats. Det stiller krav til specialtilbuddene om kontinuerligt at uddanne sig og udvikle viden og kompetencer på området. Det stiller også krav om fleksibilitet og åbenhed både i almenskolen og specialtilbuddene i forhold til at bringe denne viden i anvendelse i almenskolen. Forslag til konkrete tiltag Helt grundlæggende tager nedenstående forslag primært udgangspunkt i, at kompetencer bedst udvikles ved at være knyttet til den dagligdag/situation, læreren/pædagogen aktuelt står i. Der er altså ikke kun fokus på at videregive viden, men fokus på, hvordan man øger lærerens/pædagogens muligheder for selv at kunne handle. I fagsprog anvendes begrebet situeret læring. I flere af tiltagene er refereret til Uddannelsesgruppen. Der tænkes her på den uddannelsesgruppe, som blev nedsat i forbindelse med implementeringen af politikken for inklusion og tidlig indsats.

52 Aktivitet Inklusionsvejledere Indsats Hvem: Lærere/pædagoger i kommunens specialtilbud eller almenskoler, som er eksperter på særlige vidensområder - f.eks. ADHD/ autisme eller særlige pædagogiske metoder. Mål: Medvirke ved lærerens/pædagogens kompetenceudvikling. Metode: Inklusionsvejlederne giver intensiv, regelmæssig sparring, supervision, undervisning og vejledning gennem en længere periode i forhold til opbygning af systematisk og dokumenteret indsats over for enkeltbørn, klasser og grupper af børn med særlige behov og i forhold til læringsmiljøerne i almenskolerne. Inklusionsvejlederne kan i en fastlagt periode indgå i opkvalificering af skolens egne ressourcepersoner eller klassens lærere ved at medvirke direkte i indsatsen i forhold til børn med særlige behov eller i forhold til læringsmiljøer, hvorefter skolens ressourcepersoner selv overtager opgaven. (Hjælpe i gang eller kigge over skulderen ) Knyttes fagligt til PPR/forvaltningen, som også koordinerer indsatsen. Inklusionsvejlederne kan indgå som en foranstaltning, som PPR kan henvise til i forbindelse med foranstaltningsforslag for børn, der har behov for specialundervisning i almenskolen. Der laves kontrakt med skolen om indsatsens omfang og indhold. Økonomi: Inklusionsvejlederne er ansat i et specialtilbud eller på en skole og frikøbes et antal timer ugentlig til opgaven, eller er fuldtidsansat i PPR. Inklusionsvejlederne indgår i kommunens fortsatte uddannelsesplan og dækkes økonomisk af midler herfra det første år, hvorefter det dækkes af budgettet til folkeskoleområdet. Der er bl.a. gode erfaringer med denne opkvalificeringsmetode fra Læsecentret og fra kommunens samarbejde med Regionen omkring ABA. (=Anvendt Adfærdsanalyse, hvor Regionen har ydet intensiv regelmæssig sparring og oplæring over længere tid.) Kurser og uddannelse Hvem: Specialtilbuddene medvirker som undervisere ved kurser og uddannelser for medarbejdere i skole- og dagtilbuddene. Kurser og uddannelser skal i videst mulig udstrækning baseres på aktionslæring Mål: Videreformidling af eksisterende viden fra specialtilbuddene. Intern efteruddannelse. Metode:

53 Djurslandsskolens medarbejdere har medvirket ved udviklingen af FRI-modellen, som er et redskab, der benyttes til at strukturere og styrke den faglige refleksion og intervention. Skolen medvirker i hele skole-og dagtilbudsområdet i forhold til undervisning i redskabet. Dette skal fortsat tilbydes og evt. suppleres med opfølgningsforløb. Det foreslås, at der efterfølgende kan udbydes lignende forløb, men med andet indhold. Det foreslås, at kurser og uddannelsesforløb udarbejdes af uddannelsesgruppen, som er nedsat i forbindelse med implementeringen af politikken for inklusion og tidlig indsats. Der er fokus på at benytte interne undervisere fra specialtilbuddene, men også eksterne undervisere indkaldes efter behov. Økonomi: Der er betaling ved kursusdeltagelse på nogle kurser, mens andre kurser/uddannelsesforløb kan indgå i kommunens uddannelsesplan og dermed være uden brugerbetaling. Hvem: Lærere og pædagoger, der ønsker opkvalificering via praksislæring. Mål: Videndeling og udvikling både i specialtilbud og almentilbud. Metode: Skolerne kan søge frikøb/ udlån/bytte af medarbejdere mellem specialtilbud og almentilbud i længere perioder. PPR er central i forhold til at gøre opmærksom på muligheden. Forum for Specialundervisning vurderer udbud og efterspørgsel. Den specialpædagogiske konsulent kontaktes og formidler kontakt til specialtilbudslederne. Økonomi: Ingen. Frikøb/udlån/jobswop Følordning/praktikforløb i et specialtilbud Hvem: Lærere/pædagoger fra almenskolen er i praktik i et specialtilbud. Mål: At læreren/pædagogen opnår en klar overførselsværdi af kompetencerne, fordi man har afprøvet dem i praksis. Metode: Specialtilbuddene udbyder i samarbejde med Forum for Specialundervisning og Uddannelsesgruppen 1-2 praktikforløb i løbet af et skoleår. Der annonceres med dette sammen med de øvrige kursus-/og uddannelsesforløb. Læreren/pædagogen deltager et antal timer om ugen i undervisningen i et specialtilbud. Der laves kontrakt for forløbets omfang, indhold og formål, samt praktikvejledning. Praktikordningen suppleres med, at læreren/pædagogen arbejder med et parallelforløb på egen skole/klasse.

54 Økonomi: Almenskolerne etablerer selv vikarordninger i de pågældende timer. Der er ikke lavet forslag til, hvordan vejledningstimer aflønnes. Uddannelse i teams Hvem: Almenskolernes klasseteams eller ressourceteams. Mål: Flere lærere/pædagoger, der får opkvalificeret deres grundlæggende viden om særlige pædagogiske metoder og refleksioner. Metode: Specialtilbuddene tilbyder i samarbejde med Forum for Specialundervisning og Uddannelsesgruppen 1-3 team-undervisningsforløb pr. år. Der annonceres med tidspunkter og emner i et kursuskatalog. Udvalgte medarbejdere fra specialtilbuddene medvirker med aktionslæringsforløb i disse klasseteams på almenskolerne. Emnerne kan f.eks. være råd, vejledning, undervisning, træning af særlige måder at kommunikere og strukturere sin undervisning på i forhold til en lokal problemstilling. Det kan også være på forhånd udbudte emner, man søger ind på. Økonomi: Der er brugerbetaling ved kursusdeltagelse. Udslusningsforløb af elever fra specialtilbud til almentilbud Hvem: Specialtilbuddene sikrer udslusning og opfølgning til almenskolen deling af viden. Mål: Opkvalificering i almentilbuddet til at sikre en god faglig og social inkludering af elever, der udsluses til almenskolen. Det skal være med til at sikre deling af viden. Metode: En medarbejder fra specialtilbuddet følger med eleven tilbage til almentilbuddet i en aftalt periode og med et aftalt antal timer, hvor eleven gradvist overføres til almenskolens ressourcepersoners videre arbejde. Der kan evt. aftales opfølgningsbesøg, som det kendes fra Læsecentret. Økonomi: Regulering i grundtakstbetalingen, da skolen overtager opgaven og støtter eleven eller giver specialundervisning efter elevens behov. Specialtilbuddet skal have økonomisk og personalemæssig mulighed for at følge eleven i udslusningen i en periode. Der kan være behov for en forhøjelse af elevtaksten til specialtilbuddene, som kan benyttes til denne opgave. Refleksionsgrupper på tværs af enheder Hvem: Ressourcepersoner fra specialtilbud, almenskoler, ungdomsuddannelserne. Mål: Sammenhæng og helhed samt videndeling.

55 Metode: Der etableres refleksionsgrupper/netværksgrupper på tværs af skolerne bestående af skolernes ressourcepersoner. Alle skolerne inddeles i netværker bestående af 1 skole med specialtilbud og 1-2 skoler, som ikke har et specialtilbud. Der kan således være mulighed for, at alle netværk kan kontakte og evt. inddrage disse skolers ressourcepersoner. Økonomi: Timerne lægges ind i ressourcepersonernes arbejdstidsramme. Overgang fra dagtilbud til skole Hvem: Inklusionspædagoger, specialpædagoger Mål: Sikre sammenhæng og kvalitet i indsatsen, samt at specialpædagogisk viden om indsatsen for barnet i dagtilbuddet implementeres i den nye sammenhæng. Metode: Specialpædagogen/inklusionsvejlederen på dagtilbudsområdet følger et barn eller en gruppe børn med forventet behov for specialundervisning eller særlig støtte i skolen over i tidlig SFO eller ind i rullende skolestart i en aftalt periode. Det betyder, at der først optages nye børn til specialpædagogisk støtte eller inklusionsstøtte i dagtilbuddet, når overgangsforløbet er afsluttet. Dvs. støtte i TSFO varetages af Inklusionsteam Øst og Specialteam Vest. Der laves kontrakt med skolerne om hvert støtteforløb. Økonomi: Det centralt afsatte budget til fordeling til skolerne med henblik på støtte i TSFO, indgår i inklusionsteam Øst og Specialteam Vests budget til varetagelse af opgaven. Samarbejde mellem eksperter Hvem: Eksperter /terapeuter. Mål: Udnyttelse af den ekspertviden, der er til rådighed i kommunen. Metode: Udvikle samarbejdet mellem PPR og eksperterne på bl.a. Djurslandsskolen, med henblik på at kunne benytte hinandens faglige ressourcer på tværs mellem specialtilbud og almenområdet. F.eks. fysio-, ergo- og musikterapi. Forvaltningen skal udarbejde et kommissorium og nedsætte en tværfaglig projektgruppe, som skal beskrive mulige samarbejdsflader og økonomiske konsekvenser. Økonomi: Ingen.

56 Bilag: 2.3. Høringssvar - Allingåbro Børneby Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 18. december Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

57 Allingåbro Børneby Til Børne- og ungdomsudvalget, Norddjurs Kommune d. 4. december 2013 Høringssvar vedr. Videndeling mellem almenskoler og specialtilbud : Fællesbestyrelsen og MED-udvalget ved Allingåbro Børneby ønsker at udtale følgende: Vi ønsker at give udtryk for tilfredshed med, at der er beskrevet en række tiltag til videndeling mellem almenskoler og specialtilbud. Det er vigtigt at forbedre mulighederne for at opnå øgede kompetencer inden for dette felt, hvor der stilles store forventninger om mere og bedre inklusion. Ligeledes ser vi det som en kvalitet, at der tages udgangspunkt i, at kompetencer bedst udvikles ved at være knyttet til den konkrete situation, som medarbejderen måtte stå i, som betyder, at medarbejderens muligheder for selv at kunne handle øges og mindre fokus på blot mundtligt at videregive viden. Der kan udpeges flere gode eksempler i forslagene. Her vil vi pege på to: Tiltag nr. 7, hvor der etableres refleksionsgrupper/netværksgrupper på tværs af skolerne bestående af skolernes resursepersoner. Vi har gode erfaringer fra tidligere med lignende tiltag. Der opnås herved en hurtig og direkte idéudveksling. Tiltag nr. 8, hvor overgangen fra dagtilbud til skole forbedres, ved at specialpædagogen/inklusionsvejlederen følger barnet/gruppen ind i tidlig SFO i en aftalt periode. Det passer godt ind i børnebyens koncept, hvor vi også arbejder med at lade medarbejdere følge med fra børnehave til tidlig SFO og så slutte med en periode i 0. klasse. Afslutningsvis vil vi give udtryk for usikkerhed omkring, hvordan økonomien i flere af tiltagene vil påvirke enhederne. På Fællesbestyrelsens og MED-udvalgets vegne Pia Saaby Jensen Formand for Fællesbestyrelsen Knud Erik Lyng Næstformand i MED-udvalget Allingåbro Børneby, Plantagevej 11 og Granbakkevej 28, 8961 Allingåbro.

58 Bilag: 2.4. Høringssvar - Område Auning Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 18. december Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

59 OMRÅDE AUNING Norddjurs Kommune Att.: Børne- og ungdomsudvalget Høringssvar Videndeling mellem almenskoler og specialtilbud Bestyrelsen i Område Auning kan tilslutte sig de udarbejdede spændende forslag til både øget videndeling mellem personale i almentilbud og specialtilbud og benyttelse af medarbejderne på tværs af almene skoler, specialafdelinger og Djurslandsskolen. Bestyrelsen har ingen yderligere bemærkninger. På vegne af bestyrelsen i Område Auning Formand Pia Pors.

60 Bilag: 2.5. Høringssvar - Børneby Glesborg Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 18. december Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

61 Glesborg d. 5. december 2013 Børneby Glesborg Høringssvar Forslag til øget videndeling mellem almentilbud og specialtilbud på skoleområdet. Bestyrelsen i Børneby Glesborg har drøftet høringsmaterialet vedr. forslag til øget videndeling mellem almentilbud og specialtilbud på skoleområdet. Bestyrelsen i Børneby Glesborg finder høringsmaterialet rigtig godt gennemarbejdet. Vi synes også, at man kan se en klar og tydelig sammenhæng mellem formål og forslag til konkrete tiltag i høringsmaterialet og politikken for inklusion og tidlig indsats, hvilket er godt, så der er sammenhæng mellem de forskellige tiltag på børne- og ungdomsområdet. Bestyrelsen i Børneby Glesborg ser derfor frem til, at forslaget bliver implementeret. Med venlig hilsen Karin Riis Fmd. bestyrelsen i Børneby Glesborg

62 Bilag: 2.6. Høringssvar - Vivild Børneby Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 18. december Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

63 Vivild d Til Børne- og Ungdomsudvalget Høringssvar vedr. Vidensdeling mellem almenskoler og specialtilbud. Fællesbestyrelsen i Vivild børneby har behandlet forslaget og har følgende kommentar. Det er et godt grundlag for, at der kan etableres aktiviteter, der giver en bedre udnyttelse af ekspertise i forhold til at skabe inklusion og bruge kompetencer på tværs af almen- og specialtilbud. Vi har dygtige og kompetente medarbejdere i vores specialtilbud, der kan bidrage til vidensdeling mellem specialtilbud og almenskoler via kurser, aktionslæring og vejledning. På vegne af Fællesbestyrelsen for Vivild Børneby Martin Hyldgaard Fællesbestyrelsesformand Jonna Nielsen Distriktsleder Vivild Børneby, Langhøjskolen, Bakkegårdsvej 8, Vivild, 8961 Allingåbro. langhoejskolen@norddjurs.dk Telefon: Telefontider: Mandag-fredag:

64 Bilag: 2.2. Høringssvar - Handicaprådet Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 18. december Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

65 Norddjurs Kommune Rådhuset Torvet Grenaa ATT: Velfærdsdirektør Kenneth Koed Nielsen Grenaa den Høringssvar Videndeling mellem almenskoler og Specialtilbud Handicaprådet tager ovenstående til efterretning. Med venlig hilsen Jens Holst Formand Handicaprådet

66 Bilag: 2.7. Høringssvar - Ørsted Børneby Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 18. december Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

67 Rougsøvej Ørsted Ørsted, den 7. november 2013 Til kommunalbestyrelsen Udtalelse til forslag om øget videndeling mellem almentilbud og specialtilbud på skoleområdet i Norddjurs Kommune MED-udvalget og bestyrelsen i Ørsted Børneby har behandlet forslaget om øget videndeling mellem almentilbud og specialtilbud på skoleområdet i Norddjurs Kommune i møder henholdsvis d. 5. november 2013 og d. 12. november 2013, og udtaler fælles følgende: Det er et meget ideelt og velbeskrevet forslag, og der er ikke ret mange af delforslagene, som man pædagogisk og fagligt kan indvende noget imod. Et enkelt sted vil vi dog problematisere: At man skulle kunne bytte medarbejdere mellem de almene tilbud og specialtilbuddene er en meget dårlig ide, da den uro og uregelmæssighed, det vil medføre for børnene i specialtilbuddene, vil belaste disse sårbare børn alt for meget. Men det er direkte forkert eller i bedste fald misvisende, når der flere gange i beskrivelsen står Økonomi: Ingen eller når der blot står, at opgaven indarbejdes i et personales arbejdstidsramme eller brugerbetaling ved kursusdeltagelse eller regulering af grundtaksten på specialtilbuddene. Så længe, der ikke afsættes ekstra ressourcer til ekstra arbejde, så kan pengene til disse tiltag kun komme ét sted fra og det er skolernes grundtildeling af Ørsted Børneby, Rougsøvej 168, 8950 Ørsted - Tlf. nr Hjemmeside: -adresse: oerstedboerneby@norddjurs.dk

68 ressourcer, hvilket igen betyder, at vi overfører ressourcer fra praktisk arbejde/ samvær med børnene til tid, hvor man kun snakker om at være sammen med børnene. Sådan har vi allerede finansieret alt for mange nye tiltag f.eks. alle vore faglige vejledere og det kan ikke blive ved. Vi må opfordre til, at man enten reelt financierer de nye tiltag eller nøjes med at indføre de tiltag, vi har råd til. På MED-udvalgets og bestyrelsens vegne. Venlig hilsen Henning Hansen Distriktsleder MED-udvalget Stig Vestergaard formand for børnebybestyrelsen Ørsted Børneby, Rougsøvej 168, 8950 Ørsted - Tlf. nr Hjemmeside: -adresse: oerstedboerneby@norddjurs.dk

69 Bilag: 2.8. Høringssvar Klasse - Center Djursland Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 18. december Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

70 10. KLASSE-CENTER DJURSLAND NORDDJURS KOMMUNE Børne- og Ungdomsudvalget Charlotte Sørensen Dato: Grenaa, d. 22. november, 2013 HØRINGSSVAR vedr. Forslag til øget videndeling mellem almentilbud og specialtilbud på skoleområdet. Skolebestyrelsen ved 10. Klasse-Center Djursland tager det udsendte forslag til efterretning. Dog savner vi i materialet en stillingtagen til, hvordan overgangen fra skole og evt. specialskole til ungdomsuddannelsen kan kvalificeres, hvis den unge har særlige behov. Der er givetvis megen viden i den aktuelle personalegruppe, men hvordan får de den delt, så den unges overgang bliver uproblematisk? Ligeledes kunne der med fordel i materialet opstilles mål for, hvornår de aktuelle personalegrupper er lykkedes med en bedre videndeling. Med venlig hilsen Marianne Basse Formand Lissi Pedersen Skoleleder Adresse: Telefon: Telefax: Stadion Allé Lissi@10kcd.dk DK Grenaa

71 Bilag: 2.9. Høringssvar - Vestre Skole Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 18. december Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

72 Til Børne- og ungdomsudvalget D. 14/ Høringssvar vedr. videndeling mellem specialtilbud og almenskoler. Generelt finder bestyrelsen, at det er nogle rigtig gode forslag. Vi føler dog en usikkerhed ved de økonomiske konsekvenser ved flere af forslagene og anbefaler at gennemgå dem endnu engang, evt. kan man også høre skolelederne om deres vurdering af dette. Er der planlagt en evaluering af indsatsen? På bestyrelsens vegne Jens Holst Formand Tlf.: Vestergade Grenaa

73 Bilag: Høringssvar - Distrikt Ørum bestyrelsen Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 18. december Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

74 Ørum, den 6/ Børne og Ungdomsudvalget, Norddjurs Kommune Høringssvar vedr. Videndeling mellem almenskoler og specialtilbud Bestyrelsen i distrikt Ørum har behandlet det udarbejdede forslag og ønsker at udtale følgende: Vi finder de foreslåede tiltag relevante og udmærkede og har ikke yderligere at tilføje til denne del. Samtidig vil vi kraftigt opfordre til, at der snarest muligt bliver sat turbo på kompetenceudviklingen i forhold til inklusionsopgaven. På skolerne har vi nu i to år haft opgaven men kompetenceudviklingen har ikke fulgt med. Personalet har et stort behov for at få viden om børn med særlige behov og efteruddannelse i specialpædagogik. Vi vil meget gerne inkludere så mange børn som overhovedet muligt men så har vi også brug for værktøjerne hertil. På bestyrelsens vegne Kaare Christensen Formand for bestyrelsen Karsten Refsgaard Distriktsleder

75 Bilag: Høringssvar - Toubro Børneby Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 18. december Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

76 november 2013 Høringssvar vedrørende øget videndeling mellem almentilbud og specialtilbud på skoleområdet Toubro Børneby ønsker at udtale følgende: Det er en god idé at øge samarbejdet mellem specialtilbuddene og den almene skoledel. Inklusionspolitikken stiller større krav til vejledere, og medarbejdere med særlige kompetencer i skoledelen, der ofte bliver brugt som sparringspartnere af faglærerne. De mange muligheder for samarbejde der er præsenteret i forslaget, gør at den enkelte skole og den enkelte lærer, kan få præcis den supervision og vejledning der er behov for, og dét skaber det bedste grundlag for udvikling. Svend Janerka Formand Toubro Børnebys bestyrelse

77 Bilag: Høringssvar - Distrikt Ørum Med-udvalg Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 18. december Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

78 Ørum, den 20/ Børne og Ungdomsudvalget, Norddjurs Kommune Høringssvar vedr. Videndeling mellem almenskoler og specialtilbud MED-udvalget i distrikt Ørum har behandlet det udarbejdede forslag og ønsker at udtale følgende: Vi finder de foreslåede tiltag relevante og udmærkede. Vi finder dem dog ikke tilstrækkelige i forhold til den ønskede kompetenceudvikling. Personale fra de eksterne specialtilbud kan bidrage med viden til almendelen men grundlæggende er der behov for at udvikle helt nye kompetencer hvordan tilgodeser man børn med særlige behov i en klasse med op til 28 elever. Lærerne fra specialtilbuddene har erfaring i små grupper men mangler viden om normalundervisningen. Erfaringen fra Ørum Skole er, at de bedste til inklusion, er lærere med specialpædagogisk efter og videreuddannelse, der samtidig har stor erfaring med undervisning i normalundervisningen. Vi foreslår derfor, at der sideløbende med samarbejdet mellem special- og normaltilbud, satses storstilet på efter- og videreuddannelse af almenlærerne. Vi ser gerne, at der i et hvert team på skolen, er en lærer med specialpædagogisk viden minimum på linjefagsniveau. Vi vil også gøre opmærksom på, at inklusionsopgaven ikke KUN er et spørgsmål om kompetencer det handler også om varme hænder. Børn med særlige behov/udfordringer kræver viden hos personalet om, hvordan man bedst tilgodeser dem i en almen ramme men de kræver også tid og nærvær. Vi vil kraftigt opfordre til, at der snarest muligt bliver sat turbo på kompetenceudviklingen i forhold til inklusionsopgaven og at alle midler hertil lægges ud på almenskolerne. Både midler til kompetenceudvikling og varme hænder. På MED-udvalgets vegne Karsten Refsgaard Distriktsleder Bodil Kondrup Næstformand i MED-udvalget

79 Bilag: Høringssvar - Djurslandsskolen Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 18. december Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

80 Djurslandsskolen d. 10/12 Skbst/hørings Til Børne- og ungdomsudvalget Skolebestyrelsen takker for at få lejlighed til at afgive høringssvar vedrørende forslag til øget videndeling mellem almentilbud og specialtilbud på skoleområdet. På Djurslandsskolen bakker vi dette fine forslag til øget videndeling op. Vi er optagede af, at de pædagogiske miljøer omkring eleverne kan være så udviklende og relevante som muligt for alle elever, herunder elever, som har særlige behov for støtte og stilladsering i deres fysiske, psykiske og sociale udvikling. Forslaget giver en række bud på, hvordan vi kan få åbnet op for et mere stabilt og kontinuerligt vidensflow mellem skoleformerne i Norddjurs kommune. Djurslandsskolen ser frem til at være med i denne udveksling og er tilfredse med, at forslaget åbner for, at medarbejdere kan have kombinationsansættelser, så der kan blive tale egentlige situerede læringsforløb, hvor fx lærere og pædagoger med specialviden kan være massivt tilstede i de almene skoleforløb. Det er dog også skolebestyrelsens holdning at eventuelle udlån af pædagogisk personale fra Djurslandsskolen modsvares af tilsvarende midler til dækning af dette personales fravær fra undervisningen på Djurslandsskolen. Med venlig hilsen Lone Andersen Formand for skolebestyrelsen

81 Bilag: Høringssvar - PPR Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 18. december Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

82 Til børne- og ungdomsudvalget Hermed høringssvar fra medarbejderdelen af Pædagogisk Psykologisk Rådgivnings (PPR) lokale MEDudvalg. Først vil vi gerne kvittere for, at børne- og ungdomsudvalgets medlemmer tænker i videns- og kompetencedeling på tværs af enheder og på den videre kvalificering af det pædagogiske personale til gavn for alle børn og unge i kommunen. Vi konstaterer med tilfredshed, at forslaget til øget videndeling mellem almentilbud og specialtilbud på skoleområdet lægger vægt på, at inklusionsvejlederen fagligt kan tilknyttes PPR/forvaltningen, og at PPR/forvaltningen får mulighed for at deltage i koordineringen af indsatsen, og at inklusionsvejlederen kan indgå som en foranstaltning, der kan henvises til, når et barn vurderes at have behov for specialundervisning i almenskolen. I forbindelse med et sådant tiltag kan der stilles en række åbne spørgsmål: hvem er inklusionsvejlederne, hvor mange inklusionsvejledere skal tilknyttes, hvordan skal de tilknyttes, hvilke faglige egenskaber lægges der vægt på hos disse inklusionsvejledere, hvordan skal samarbejdsflader- og processer være i forhold til det øvrige personale på PPR? Alt dette er overvejelser, som PPR, i fald at forslaget godkendes, gerne vil inddrages aktivt i, så vi kan få skabt den bedst mulige platform at vejlede ud fra ind i inklusionen. Vi konstaterer også, at forslaget peger på, at samarbejdet mellem PPR og eksperterne på Djurslandsskolen skal udvikles for bedre at kunne benytte hinandens faglige ressourcer på tværs af specialtilbud og almenområdet, f.eks. fysio- ergo- og musikterapi. I første omgang ved at nedsætte en tværfaglig projektgruppe. Her ønsker PPR at melde sin deltagelse på banen, idet det vil være vigtigt at afklare hvor og hvordan personalegrupperne på PPR kan bidrage, så indholdet af og mulighederne for samarbejde kan blive bedre beskrevet. Med venlig hilsen Medarbejdersiden af MED-udvalget for PPR. Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf: CVR nr Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: Torsdag: Fredag:

83 Bilag: 3.1. Bilag til budgetopfølgningen pr. ultimo november 2013 for børne- og ungdomsudvalget Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 18. december Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

84 Bilag til budgetopfølgningen ultimo november 2013 for børne- og ungdomsudvalget Samlet oversigt Korrigeret Forventet Afvigelse* budget regnskab (Mio. kr.) Drift ekskl. overførte midler 667,4 671,9 4,5 Overførte driftsmidler 7,9 5,9-2,0 Drift i alt 675,4 677,8 2,5 Anlæg 47,7 18,8-28,9 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Budget 2013 (Mio. kr.) Oprindeligt budget Tillægsbevilling Korrigeret budget Drift ekskl. overførte midler 670,1-2,7 667,4 Anlæg 35,6 12,1 47,7 Udvikling i overførte beløb fra Overført fra Forbrug af Rest af overførte tidligere år (Mio. kr.) tidligere år overførte beløb beløb Drift 7,9 5,9 2,0 Drift På børne- og ungdomsudvalgets område viser budgetopfølgningen ultimo november 2013 et merforbrug på ca. 2,5 mio. kr. Fra 2012 til 2013 er der en driftsoverførsel på 7,9 mio. kr. på børne- og ungdomsudvalgets område, hvoraf der forventes et samlet forbrug på 5,9 mio. kr. 1

85 (Mio. kr.) Korrigeret vedtagne budget eksklusiv overførsler 2013 Forbrug ultimo november 2013 Forventet regnskab 2013 Afvigelse ekskl. forbrug af overførsler* Skole- og dagtilbudsområdet 500,0 458,9 499,6-0,4 Myndighedsafdelingen 80,2 70,5 85,1 4,9 Socialområdet 87,3 81,1 87,3 0,0 I alt 667,5 610,5 672,0 4,5 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Udvikling i overførte beløb fra tidligere år (Mio. kr.) Skole- og dagtilbudsområdet Myndighedsafdelingen Socialområdet I alt Overført fra tidligere år Forbrug af overførte beløb Rest af overførte beløb 5,9 4,3 1,6 0,4 0,4 0,0 1,7 1,3 0,4 7,9 5,9 2,0 Skole- og dagpasningsområdet På de centrale konti på skole- og dagtilbudsområdet viser budgetopfølgningen pr. ultimo november 2013 et mindreforbrug på ca. 0,4 mio. kr. En detaljeret beskrivelse af afvigelserne på centrale konti fremgår af nedenstående. Afvigelser (Mio. kr.) 2013 Effekt på 2014 og overslagsår Mellemkommunale betalinger skoleområdet 4,4 Regionale specialskoler -1,6 Opholdsstedet Østergaard 0,4 Produktionsskoler 1,3 Mellemkommunale betalinger dagpasningsområdet -1,7 Privat pasning 1,1 Egne specialinstitutioner -0,4 Forældrebetaling, økonomiske fripladser og søskendemoderation -2,8 Øvrige driftsmidler -1,1 Skole- og dagpasningsområdet i alt -0,4 0,0 - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt. 2

86 Skoleområdet Mellemkommunale betalinger - skoleområdet Der er foretaget en vurdering af de mellemkommunale betalinger for 2013 på grundlag af seneste opgørelse af aktivitetsdata. Der forventes netto et merforbrug på ca. 4,4 mio. kr. Merforbruget fordeler sig med ca. 4,0 mio. kr. på almen undervisning og ca. 0,4 mio. kr. på SFO. Det bemærkes, at området er vanskeligt at styrebart blandt andet grundet usikkerhed om frit skolevalg og befolkningsbevægelser over kommunegrænsen. Regionale specialskoler Der forventes mindreudgifter til regionale specialskoler på ca. 1,6 mio. kr. som følge af lavere aktivitetsniveau. Regionale specialskoler omfatter bl.a. Grenen, Himmelbjerggården og Mellerup. Opholdsstedet Østergaard Der forventes merudgifter til intern skole ved det private opholdssted Østergaard på ca. 0,4 mio. kr. som følge af højere aktivitetsniveau. Betaling til staten produktionsskoler Der forventes et merforbrug på 1,3 mio. kr. Der er tale om en stigning på 28,7 helårselever i forhold til Tallet er baseret på ministeriets endelig opgørelse pr. juni Udgiften var således ukendt ved budgetlægningen Den konkrete elevtilgang er ikke styrbar. Der har de seneste år været en tendens til stigning i udgiftsniveauet. Befordring Efter opstramning af den nye kørerplan for skoleåret 2013/14 for elever i specialundervisningstilbud forventes budgettet overholdt. 3

87 Dagpasningsområdet Mellemkommunale betalinger - dagpasningsområdet Mellemkommunale betalinger i 2013 forventes netto at afvige med et mindreforbrug på ca. 1,7 mio. kr. Mindreforbruget fordeler sig med et mindreforbrug på ca. 2,4 mio. kr. vedrørende specialinstitutioner og et merforbrug på ca. 0,7 mio. kr. vedrørende almene institutioner. Det bemærkes, at området er vanskeligt at styre, dels grundet usikkerhed om de endelige takster for 2013 ved betaling til andre kommuner, og dels på grund af befolkningsbevægelser over kommunegrænsen. Privat pasning Der forventes et merforbrug på tilskud til privatpasning og privat institutioner på ca. 1,1 mio. kr. som følge af højere aktivitetsniveau. Egne specialinstitutioner Der forventes et mindreforbrug i egne specialinstitutioner på ca. 0,4 mio. kr. som følge af lavere aktivitetsniveau. Specialinstitutionerne omfatter Blå-Krabberne i Vores Hus i Grenaa. Forældrebetaling, økonomiske fripladser og søskendemoderation En foreløbig opgørelse af forventede nettoindtægter som følge af forældrebetaling i forhold til budgettet viser en netto merindtægt på ca. 2,8 mio. kr. Beløb der skal overføres til 2014 I budget 2013 er der afsat et særligt beløb på ca. 6,1 mio. kr. til kompetenceudvikling og it. Heraf forventes det, at der anvendes ca. 2,1 mio. kr. i Restbeløber på ca. 4,0 mio. kr. skal overføres til Herudover forventes det, at der skal overføres 2,0 mio. kr. til Der er bl.a. tale om restbeløb fra handleplanen for læsning. 4

88 Aftaleenheder under administration På skole- og dagpasningsområdet er der flere aftaleenheder, som er under økonomisk administration. Det forventes, at gælden vedrørende Djurslandsskolen planmæssigt nedskrives med 0,5 mio. kr. i For Kattegatskolen forventes et samlet merforbrug på ca. 0,5 mio. kr. set i forhold til handleplanen for afviklingen af institutionens gæld i Børneby Ørum og Børneby Ørsted er primo 2013 blevet sat under økonomisk administration for at forhindre en fortsat stigning i de to aftaleenheders underskud og for at få udarbejdet en plan for gældsafviklingen. Det kan oplyses, at Børneby Ørums regnskabsresultat for 2012 viste et merforbrug på 2,1 mio. kr., som forventes afviklet ved udgangen af 2014, og at Børneby Ørsteds regnskabsresultat for 2012 viste et merforbrug på 1,5 mio. kr., som forventes afviklet i Det kan konstateres, at Toubro Børneby forventes at få et samlet merforbrug på ca. 0,6 mio. kr. i 2013 (ekskl. overførsler fra 2012). Da institutionen i forvejen har en negativ overførsel fra 2012 til 2013 på 0,6 mio. kr., medfører det, at den samlede overførsel fra 2013 til 2014 bliver på 1,2 mio. kr. Set i forhold til budget 2013 svarer dette til en budgetafvigelse på ca. 7,2 pct. Da der er tale om en betydelig ubalance i institutionens økonomi er det blevet besluttet, at sætte Toubro Børneby under økonomisk administration. Der vil snarest blive udarbejdet en plan for afvikling af institutionens gæld. 5

89 Myndighedsafdelingen På myndighedsområdet viser budgetopfølgningen pr. ultimo november 2013 et merforbrug på 4,9 mio. kr. til anbringelser og forebyggende foranstaltninger. Forventningen til merforbruget er baseret på kendte sager. En væsentlig forklaring på udgiftsstigningen er, at der i løbet af de senere år har været en betydelig stigning i antallet af underretninger, som har resulteret i flere anbringelser primært i pleje- og netværksfamilier. Der er udarbejdet et notat vedrørende baggrunden for merforbruget og en beskrivelse af tiltag til nedbringelse af merforbruget. Notatet har været vedlagt til dagsordenen til mødet den 2. maj Opmærksomhedspunkt En stikprøveundersøgelse viser, at en betydelig del af underretningerne vedrører nye, ukendte sager, hvor det har været nødvendigt at iværksætte omfattende tiltag i en del af disse sager. Dette medfører samlet set en stigning i antallet af anbringelser og forebyggende foranstaltninger. Nøgletal for anbringelsesområdet viser, at der fortsat er en stigning i antallet af anbringelser. I november 2012 var der anbragt 112 børn og unge. I gennemsnit over året var der i 2012 anbragt 106 børn og unge. I november 2013 var der anbragt 128 børn og unge, og den foreløbige prognose for året viser, at der er en forventning om 124 anbragte børn i gennemsnit i Løsningsforslag til afvigelser på driften Der er fokus på at benytte egne tilbud og sikre fleksibilitet i tilbuddene, hvilket sker i en dialog mellem myndighedsafdelingen og socialområdet. Det vurderes dog ikke, at det kan nedbringe det samlede forventede merforbrug, idet den primære årsag til merforbruget er flere anbragte, og at disse er yngre. Forvaltningen er i gang med en gennemgang af alle sager vedrørende tilbud uden for kommunen, med henblik på en vurdering af, om opgaven kan løses bedre og billigere. 6

90 Der er fortsat fokus på i videst mulige omfang at anvende plejefamilier som alternativ til institutionelle anbringelser, der er mere udgiftstunge. Desuden er der iværksat en indsats med henblik på at styrke socialrådgivernes viden om de alment forebyggende tiltag på skole- og dagtilbudsområdet. Når socialrådgiverne får et større kendskab til disse, vil de bedre kunne henvise til forebyggende indsatser i skole og dagtilbud og derigennem være med til at begrænse fremtidige mere indgribende og omkostningstunge tiltag. Endelig er det intentionen i højere grad at arbejde med resultatdokumentation, således der bliver et bedre beslutningsgrundlag for at vælge mellem alternative tilbud på grundlag af effekt/resultater i forhold til udgiften. Socialområdet Der forventes ingen afvigelse. Det skal dog bemærkes, at aftaleenhederne på socialområdet har et forbrug af overførte midler på ca. 1,3 mio. kr. netto. Forbruget skyldes, at der afholdes udgifter for ca. 1,7 mio. kr. til bl.a. indkøb af it, opkvalificering af medarbejdere og medarbejderfratrædelser mv. Der er desuden overført 0,4 mio. kr. fra kultur- og udviklingsudvalgets område til børne- og ungdomsudvalgets område vedrørende driftsmidler til Ungdomsunivers. Beløbet forventes overført til

91 Anlæg Der forventes et mindreforbrug på ca. 28,9 mio. kr. (Mio. kr.) Korrigeret vedtagne budget 2013 Forbrug ultimo november 2013 Forventet regnskab 2013 Afvigelse* Skole- og dagtilbudsområdet 46,4 14,4 18,3-28,1 Socialområdet 1,3 0,0 0,5-0,8 I alt 47,7 14,4 18,8-28,9 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt I forbindelse med overførsler fra 2012 til 2013, er der tilført anlægsbudgettet 18,0 mio. kr. Budgetforøgelsen vedrører overførsler fra anlægsbudgettet i 2012, samt en tillægsbevilling på 0,6 mio. kr. vedrørende ventilationsanlæg på Auning Skole. Forventet forbrug på anlægsprojekter i Norddjurs Kommune vedlægges som separat bilag. Skole- og dagtilbudsområdet Der forventes et mindreforbrug på skole- og dagpasningsområdet på ca. 28,1 mio. kr., som hovedsageligt vedrører nye daginstitutioner i Grenaa, Auning og Allingåbro. Projekterne vedrørende daginstitutionerne i Grenaa og Auning forventes først igangsat i Desuden påbegyndes opgraderingen af køkkener i daginstitutioner primo Mindreforbruget skal derfor overføres til Socialområdet Der forventes et mindreforbrug på socialområdet på ca. 0,8 mio. kr., som bl.a. vedrører totalrådgivning vedrørende nye lokaler til UngNorddjurs. Projekterne forventes ikke færdige i 2013, og mindreforbruget skal derfor overføres til

92 Bilag: 3.2. Anlæg budgetopfølgning ult. nov 2013 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 18. december Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

93 Anlægsbudget ult. november 2013 excl. ældrebolighandlingsplan (1.000 kr.) Forventet regnskab 2013 UdvalgProjekt Forbrug Korr. budget Afvigelse i alt * Overføres til 2014* Lægges i kassen* ØKU Arealerhvervelser Byggemodning, pulje Fuglsang/ Hessel, vejanlæg Hestehaven, færdiggørelse af stamvej Indtægter boligformål jordforsyning Indtægter erhvervsformål jordforsyning Erhvervsparcel Århusvej-Ringvej Grenaa Salg 2013 af sommerhusområde vest Grenaa Møgelbjerg, Grenaa etape Industriparken/Stålvej, Allingåbro Hvedevænget, Nørager etape Sommerhusgrunde v. Grenaa Strand Salg af diverse ejendomme Borgervenlig selvbetjening Kapitaltilførsel B45-Trustrup Implementering af ESDH Rolshøjvej, Grenaa Renoveringer adm.bygn. Arbejdsmiljørelaterede Elektronisk byggesagsarkiv Moselunden, Auning - etape Åbyen - etape ØKU Total BU Børnebyer Rougsø- og Toubroskolen Børnehave Glesborg Daginstitution i Allingåbro It-dagtilbudsområdet It-folkeskolen Ny daginstitution (Auning) Overbygning Auning Overbygning Søndre Skole Ung Norddjurs Allingåbroskolen Totalrådgivning helhedsplanen Udbygningsplan skole- og dagtilbud -1 0 Distrikt Allingåbro - multibane Distrikt Vivild - dræn af legeplads Indretning af tandklinik - Søndre skole Tandplejen - nyt IT-system Rådgivning vedr. børnebyer Toubro/Rougsø 0 0 Ombygning køkkener - madordning Omlægning dag og døgntilbud børn og unge Søndre skole-renovering af tag Etabl. Af ventilationsanlæg Auning skole Ny daginstitution (Østre Skole) BU Total KUU P-plads ved Grenaa Idrætscenter Udstillingsfacilit. Anholt Havmøllepark 4 0 Ungdomsunivers - fysisk anlæg Renovering haller og idrætsanlæg mv Kulturhuset Pavillionen, scene mv Banestien Allingåbro-Ryomgård Projekt Voer Brohoved Renovering haller og idrætsanlæg mv Naturpark Randers Fjord P-plads ved Ørum aktivitetscenter Velfærdsfaciliteter Djursland Rideklub Multihus ved Nørre Djurs Hallen Bygningsovertagelse Djursland Museum Ny boldbane v.auning idræts- og kulturc Porten til Naturpark Randers Fjord

94 UdvalgProjekt Forbrug Korr. budget Afvigelse i alt * Overføres til 2014* Lægges i kassen* KUU Nørager Multihus Områdefornyelse Grenaa - medfinansiering KUU Total MTU Bygningsrenoveringspulje Cykelpendler pladser Cykelsti pulje Auning -Ø. Alling -Tårup Hovedgaden i Allingåbro omlægning Indsats tomme boliger Indsats tomme boliger Indsats vedr. tomme boliger Kystsikring Anholt Legepladser, kommunale og v. institution Omfartsvej nord for Grenaa Stiprojekt Allingåbro - Ørsted Ombygning af Hedebo-Centret Kvalitetsfondsmidl bygningsrenov Energimærkning bygninger Indsats tomme boliger Kyst og strandpulje Vådområde ved Øster Alling Revision af vandløbsregulativer mv Kabellægning Kabellægning af gadelys Diverse belægninger mv Letbane - forlængelse til Grenaa Havn Renovering af det gamle rådhus i Grenaa Anlæg af vej ved SOSU-skolen Ny vej, Digterparken 99 0 Allingåbroskolen - asfalt i skolegård Overgang ved Violskrænten 70 0 Auning hallerne - asfalt parkeringsplads Bygningsrenovering ekstrapulje Hjælpemiddeldepotet - nyt tag Asfaltarbejder ekstra pulje Ørsted midtby - etabl. af sikker overgang Kattegatskolen-Tilgængelighed Legepladser bhv. Skoler og offentlige Toubroskolen - dræn legeplads 50 0 Grenaa Idrætscenter udvidelse kontor MTU Total VPU Nyt Aktivitetscenter Ørsted STU-kollegium Varmtvandsbassin Etablering af nyt storkøkken IT indenfor socialområdet Frivillighus på Hedbocentret VPU Total Hovedtotal =mindreforbrug/merindtægt, -=merforbrug/mindreindtægt

95 Bilag: 4.1. Anmeldt tilsyn i Unghuset den 1. juli og i Plus 2 den 3. juli 2013 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 18. december Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

96 Anmeldt tilsyn UngNorddjurs: Unghuset den Plus 2 den

97 KONKLUSION Konklusion anbefalinger påbud fokuspunkter ved næste besøg Vi har denne gang aflagt et anmeldt tilsynsbesøg i Unghuset og Plus 2, og vi har i begge afdelinger talt med ledelse, repræsentanter for medarbejdere og repræsentanter for de unge. Fokus har i sær været rettet mod målgruppe, medarbejderkvalifikationer og magtanvendelse. Vi har ved besigtigelse af de fysiske rammer både i Unghuset og Plus 2 fundet overvejende pæne og imødekommende forhold. Vi ser, at man siden sidste besøg har indkøbt en stor hjørnesofa til stuen i Unghuset samt sækkestole, og man har derved handlet på, at de unge har givet udtryk for, at det har været et problem, at der ikke har været siddepladser til alle i stuen. Vi også, at man udenfor har indrettet sig med forbedrede muligheder for samvær med opsat hængekøje, solstole og stangtennis. I Plus 2 er de fysiske rammer på samme positive niveau som ved sidste besøg. Unghuset og Plus2 har gennemgået en udvikling fra at have status som ung på eget værelse til at være en godkendt institution for unge. I dag er institutionen en del af egne tilbud i kommunalt regi. Der er ingen tvivl om, at det har været en udfordrende proces at skulle finde nyt ståsted / omdefinere sin rolle. Tilsynet bemærker, at institutionen fortsat betegner og forklarer sig som nye. Det er tilsynets vurdering, at institutionen bør føle sig mere etableret og nu kunne træde i karakter med en vis sikkerhed i forhold til opgaveløsning. De vil fortsat blive mødt af forskellige krav til opgaveløsning og skal kunne omstille sig. Det vil være en vedvarende proces som er uafhængig af den faglighed, der skal være til stede i institutionen som et fast grundlag. Det er tilsynets vurdering, at UngNorddjurs har arbejdet målrettet på at højne kvaliteten i tilbuddet, og at dette også er synligt på flere områder. Der er personalehåndbog under udarbejdelse. Der er skabt overlap for medarbejdere og aflønning under kurser. Der er øget samarbejde husene imellem, og der er et øget fokus på opkvalificering af medarbejdere. Det ses tydeligt, at der blandt både ledelse og medarbejdere er et stort engagement og stor vilje til at gøre det bedst mulige for de unge, der er i tilbuddet. Det er dog samtidig vurderingen, at der fortsat er store udfordringer i forhold til målgruppe, medarbejderkvalifikationer, magtanvendelse og senest misbrug. Det virker fortsat uklart, hvilke problematikker, man er bedst egnet til at arbejde med, og hvilke problematikker, der vil kræve en særlig opkvalificering af medarbejdere. Det har været vanskeligt for institutionen at få tilmeldt sig tilbudsportalen med den rette definition af målgruppe og ydelse. Der ses et dilemma i forhold til de unges vanskeligheder og medarbejdernes kvalifikationer. Medarbejderne oplyser, at det er et stort spænd at skulle favne en stor aldersspredning fra 13 år til 23 år og en forskellig tyngde af vanskeligheder. Det ï Tilsynsenheden, Norddjurs Kommune, Børne- og Familieteamet, Glesborg Bygade 1, 8585 Glesborg 2

98 stiller ifølge medarbejderne store krav til personalet. Samtidig ses det, at institutionen fortsat i høj grad vælger at have ansat medarbejdere uden pædagogisk uddannelse helt ned til 12 timer ugentligt. Disse medarbejdere indgår i den almindelige vagtordning og kan være alene på arbejde i weekender. Ledelsen oplyser, at man vælger at ansatte medarbejdere på deltid for at sikre, at de unge møder voksne, som kommer udefra, og som kan bidrage til at påvirke de unge i en god retning. Samtidig giver ledelsen udtryk for at have en udfordring i forhold til at sikre det pædagogiske håndværk i indsatsen, og at medarbejderne ved, hvorfor de gør, som de gør. Det er tilsynets vurdering, at denne tilgang ikke er holdbar i forhold til behandlingskrævende unge med diagnoser som eksempelvis alvorlig adfærdsforstyrrelse, psykotiske træk, OCD og ADHD. Det fremhæves fra institutionen side som positivt, at de unge møder medarbejdere mange andre steder udenfor institutionen bl.a. fordi man både kan være klubleder og medarbejder i huset. Samtidig fremhæves det, at det er vigtigt for institutionen, at husene er de unges hjem, hvor de skal have mulighed for et frirum. Det er tidligere fra tilsynets side anbefalet institutionen, at 75 % af medarbejderne har en pædagogisk uddannelse. Ved det aktuelle tilsyn er det oplyst, at 3 ud af 10 medarbejdere i Plus 2 har en pædagogisk uddannelse heraf er der aktuelt 1 pædagog på barsel og 1 pædagog er sygemeldt. Der er således lige nu 1 uddannet pædagog på stedet. Samtidig har man lavet en opdeling, der tilsiger, at de mest behandlingskrævende unge er i Plus 2. Tilsynet er klar over, at nogle af de uuddannede medarbejdere er fulgt med fra tidligere og har erfaring og stort engagement i forhold til at indgå i arbejdet med de unge. Dette ændrer dog ikke på, at institutionen her har en stor udfordring, som man bør forholde sig til. Det er oplyst, at institutionen har gennemført efteruddannelse i forhold til magtanvendelse ved jurist Bente Adolfsen. Fra institutionens side har deltaget afdelingsleder Martin Harnisch og socialrådgiver i UngNorddjurs. Personalet har gennemgået forløb hos SPUK 1. Derudover har institutionen været i dialog med tilsynet. Ikke desto mindre kan medarbejder oplyse, at det er rådgiver, der skal give tilladelse til magtanvendelse. Reglerne omkring magtanvendelse bør til stadighed være til drøftelse i medarbejdergruppen, så det sikres, at alle er opdateret og forstår reglerne. Derudover kan det undre, at det er nødvendigt at anvende trussel om anvendelse af sanktion på Grenen, ligesom det kan undre, at der tales så positivt om brug af Grenen til unge, der har brug for mere strukturerede rammer og som så efterfølgende får kickstartet deres anbringelsesforløb igen i institutionen. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at de unge ikke anbringes som en ungdomssanktion i lovens forstand men som en anbringelse jvfr. Serviceloven. Fra institutionens side er der ønske om, at de unges ophold på Grenen skal give dem en oplevelse af frihedsberøvelse hvorved de i højere grad efterfølgende vil være motiveret for et samarbejde med UngNorddjurs i en mindre struktureret ramme. Det er tilsynets vurdering, at ophold på Grenen er en omkostningstung udgift for samme ydelse og ikke bør tænkes ind som en sanktionsmulighed i Unghuset og Plus 2. Her bør man i stedet i langt højere grad udvikle på individuelle handlemuligheder for den enkelte. Igen kan man også i 1 Social og pædagogisk udviklings- og kursuscenter ï Tilsynsenheden, Norddjurs Kommune, Børne- og Familieteamet, Glesborg Bygade 1, 8585 Glesborg 3

99 forhold til dette have gavn af inspiration og sparring med sammenlignelige institutioner eller Grenen, hvor det vil være oplagt at søge vide om, hvordan der der arbejdes med struktur. Aktuelt fylder selvskadende adfærd / misbrug og håndteringen af dette meget på institutionen både i hverdagen og på ture. Det oplyses, at håndtering af en ung der kommet hjem i påvirket tilstand er forskellig fra hus til hus. Dette begrundes med normering. I Unghuset er der således kun 1 på vagt, og den unge placeres derfor på sofaen i fællesrummet. I Plus 2 er der 2 på vagt, og den unge placeres på sit værelse med ekstra tilsyn. En ung fra Unghuset kan fortælle, at det sker tit, at unge er påvirket, og pågældende søger væk på sit værelse og føler sig utryg. Fra tilsynets side er der fokus på, at de øvrige unge i huset skal belastes mindst muligt, når der er en problemstilling med en ung. Der skal således tages stilling til, hvordan de øvrige kan skærmes og opleve sig trygge i deres hjem. Det er fra tilsynets side flere gange anbefalet institutionen at søge inspiration og sparring med sammenlignelige institutioner, uden at dette er sket. Ledelsen oplyser nu, at det vil blive prioriteret. Ved besigtigelse af de fysiske rammer i Plus 2 får tilsynet forevist et lokale, der er indrettet som samværsrum. Lokalet ligger tæt på et værelse, hvor en ung bor og tæt på motionsrum, der frit kan benyttes af de unge i Plus 2. Medarbejderne oplyser, at der aktuelt foregår et støttet samvær med en ung, der bor i Plus 2. Derudover gennemføres der et overvåget samvær med et barn, som ikke bor på institutionen. Medarbejderne har undret sig over, at samvær skulle foregå der, når barnet ikke bor på institutionen, og har haft tanker om, at det kunne foregå et andet sted. Medarbejderne oplyser, at samvær tidligere har foregået på Børnecentret, men at der var behov for at skærme børn og voksne der fra et konfliktfyldt samvær med forældrene. Skal et samvær foregå overvåget i henhold til Servicelovens bestemmelser, er det så alvorlig en foranstaltning, at det skal besluttes af børn og unge udvalget. Det betyder, at der gør sig helt særlige vilkår gældende, og der er i disse sager risiko for et højt konfliktniveau. Tilsynet finder det derfor kritisabelt, at man gennemfører et sådant samvær i Plus 2, der skal være de øvrige børns trygge base / hjem. Dette bør fremadrettet ikke finde sted på institutionen. Der bør være opmærksomhed på, at Plus 2 er godkendt til 5 anbragte og aktuelt har 8 anbragte. Der er på baggrund af det anmeldte tilsyn fundet grundlag for at rejse kritik Det overvågede samvær bør flyttes fra institutionen Der er på baggrund af det anmeldte tilsyn fundet grundlag for at udstede påbud Ingen påbud Der er på baggrund af det anmeldte tilsyn fundet grundlag for anbefalinger ï Tilsynsenheden, Norddjurs Kommune, Børne- og Familieteamet, Glesborg Bygade 1, 8585 Glesborg 4

100 Det anbefales, at det bliver helt afklaret, hvilken målgruppe, man modtager og hvilke medarbejderkvalifikationer / normering det kræver og dermed har fokus på, at 75 % af de ansatte bør have en pædagogisk uddannelse. Det anbefales, at der på institutionen arbejdes med tænkningen i forhold til, om man er en ny institution eller man er en institution, der altid vil være i udvikling, men hvor grundstammen er på plads. Det anbefales igen, at man nu får gjort alvor af at søge inspiration og sparring med sammenlignelige institutioner. Det anbefales, at man har et øget fokus på reglerne omkring magtanvendelse Det anbefales, at man har et øget fokus på udfordringerne i forhold til håndtering af misbrug Fokuspunkter fremadrettet Alternativer til de unges valg / Hvordan motiverer man de unge til at blive i huset, hvis det er det optimale i en given situation Målgruppe / medarbejderkvalifikationer og normering Misbrug Handlemuligheder når indsatsen ikke har den ønskede effekt. Partshøring Tilsynet den modtaget følgende bemærkninger fra UngNorddjurs: Indledningsvis vil vi gerne kvittere for Tilsynets vurdering af, at vi har arbejdet målrettet for at højne kvaliteten af tilbuddene. I forhold til udfordringerne har ledelsen af UngNorddjurs følgende kommentarer: Det har været vanskeligt at få tilmeldt sig tilbudsportalen. Ledelsen i Husene har ikke oplevelsen af, at det var vanskeligt at få tilmeldt sig Tilbudsportalen. Tværtimod er oplevelsen, at vi havde et godt samarbejde med tilsynet omkring, hvad der skulle stå i tilbudsportalen. Samtidig ses det, at institutionen forsat i høj grad vælger at have ansat medarbejdere uden pædagogisk uddannelse helt ned til 12 timer ugentligt. Vi har ingen ansatte på 12 timer med undtagelse af en enkelt medarbejder på 11,5 time, hvis ansættelse ophører d. 1/ Vi har efter d. 1/12 2 deltidsansatte på henholdsvis 13 og 13,5 time ugentligt. Disse to har, som tilsynet også bemærker, en stor erfaring fra mange år på stedet og et stort engagement. Derudover har vi en deltidsansat på 20 timer, som er under afvikling, da denne medarbejder skal bruges et andet sted i organisationen. Disse timer skal bruges på at lave en stilling, som vil være på minimum 30 timer ugentligt. Så ordet i høj grad er ikke dækkende. Plus vi har siden tilsynet arbejdet videre med dette. ï Tilsynsenheden, Norddjurs Kommune, Børne- og Familieteamet, Glesborg Bygade 1, 8585 Glesborg 5

101 Samtidig giver ledelsen udtryk for at have en udfordring i forhold til at sikre det pædagogiske håndværk i indsatsen, og at medarbejdere ved, hvorfor de gør, som de gør. I pædagogisk arbejde er det altid et fokuspunkt at sikre det pædagogiske håndværk i indsatsen over for den enkelte unge. Ordet udfordring får i denne forbindelse en negativ klang. Vi arbejder med den generaliserende anden og har i den forbindelse et skærpet fokus på, at indsatsen er bredt forankret i personalegruppen. I den forbindelse blev der arbejdet med målsætningsskemaer, introduceret af SPUK, på vores sidst afholdte pædagogiske dag. Det er tidligere fra tilsynets side anbefalet institutionen, at 75% af medarbejderne har en pædagogisk uddannelse. Ledelsen har stadig et fokus på dette. Vi har siden tilsynet sidste besøg ansat en uddannet pædagog mere. Derudover er den sygemeldte pædagog kommet tilbage. Ligeledes er en at de nuværende medarbejdere startet på en pædagogisk uddannelse. Så ledelsen tænker, at vi er godt på vej i denne proces. Ikke desto mindre kan medarbejder oplyse, at det er rådgiver, der skal give tilladelse til magtanvendelse. Dette må bero sig på en misforståelse, som vi selvfølgelig på næste kommende personale møde vil rette. Vi har på ingen måde et filter i forhold til om en magtanvendelse skal godkendes af rådgiveren. Men ledelsen er enige om, at det løbende er vigtigt at tage magtanvendelserne op på medarbejdermøderne. Til orientering bliver alle magtanvendelser diskuteret på medarbejdermøderne, når der er sket en, så der kan uddrages læring af dette. Derudover kan det undre, at det er nødvendigt at anvende trussel om anvendelse af sanktion på Grenen, ligesom at det kan undre, at der tales så positivt om brug af Grenen til unge, der har brug for mere strukturerede rammer og som så efterfølgende får kickstartet deres anbringelsesforløb igen i institutionen. Vi har på intet tidspunkt anvendt Grenen som trussel. Samtalen har været med udgangspunkt omkring en enkelt ung, hvor det var Myndighedsafdelingens sagsbehandler, der ønskede det indskrevet i en indsats omkring den unge. Dette gik på, at hvis ikke denne unge, kom ud af sit misbrug skulle det udløse et ophold på Grenen. Dette kom på visitation og her blev det besluttet, at det var en mulighed. Vi ønsker blot, at der er en troværdighed i, at hvis den unge stilles overfor og informeres om en sanktion, at det også bliver udmøntet. Vi skal gøre, hvad vi siger hvis vi ønsker at fremstå troværdige i arbejdet med den unge. At den unge får kickstartet sin anbringelse, henviser igen til en konkret sag. Den unge, som er tvangsanbragt, havde tidligere været anbragt på Grenen. Den unge blev indskrevet i Plus2, og forlod her efter institutionen. Derfor blev det besluttet på visitation, at den unge skulle tilbage på Grenen i en periode for herefter at komme tilbage på Plus2. Hermed sagt at ledelsen ikke ønsker eller bruger Grenen, som en trussel over for de unge. Dette er vendt på et medarbejdermøde og er hermed gennemarbejdet i medarbejdergruppen, således at det er en fælles holdning for stedet. ï Tilsynsenheden, Norddjurs Kommune, Børne- og Familieteamet, Glesborg Bygade 1, 8585 Glesborg 6

102 Der bør være opmærksomhed på, at Plus2 er godkendt til 5 anbragte og aktuelt har 8 anbragte. De 8 anbragte er inklusiv den før omtalte unge i aflastning hver 4 weekend. Vi anstrenger os for at have maksimum 6 anbragte unge. I fald der er 7 inde, er det en midlertidig foranstaltning. TILSYNETS BEMÆRKNINGER TIL PARTSHØRINGEN: UngNorddjurs er bedt om at redegøre yderligere for antal deltidsansatte da det oplyste ikke svarer til det, der er oplyst i forbindelse med tilsynet. UngNorddjurs er bedt om at redegøre for tilsynets kritik af overvåget samvær på institutionen DET GENNEMFØRTE TILSYN Fra tilsynet deltager Socialkonsulent Tinne Poulsen Socialkonsulent Maja Elisiussen Fra husene ( Unghus og Plus 2 ) deltager Ledelsesmæssige repræsentanter: Øverste leder af husene Per Larsen Daglig leder af husene Martin Harnisch Personalerepræsentanter: Der er talt med i alt 4 personalerepræsentanter - 2 fra hvert af husene. Der er talt med personalet 2 og 2. Ledelsen har ikke deltaget Unge fra husene: Der er talt med i alt 3 unge 1 fra Unghuset og 2 fra Plus 2. Der er talt samlet med de unge fra Plus 2. De har fået mulighed for at vælge at tale med tilsynet alene. Medarbejdere og ledelse har ikke deltaget. Materiale modtaget før tilsynsbesøget: Efter anmodning forud for tilsynet er følgende modtaget: Oversigt over indskrevne unge i begge tilbud med kort status Oversigt over medarbejdere hvoraf fremgår relevant uddannelse og ansættelsesdato Oversigt over kursus- og uddannelsesstrategi i husene i UngNorddjurs. Materiale modtaget under/efter tilsynsbesøget: I forbindelse med tilsynsbesøget er følgende udleveret: ï Tilsynsenheden, Norddjurs Kommune, Børne- og Familieteamet, Glesborg Bygade 1, 8585 Glesborg 7

103 Målsætningsskema Oversigt over vikarer i UngNorddjurs Oversigt over planlagte aktiviteter i husene i sommerferien Kursusmateriale pædagogisk weekend Dagsorden for tilsynsbesøget gældende for Unghuset og Plus 2 1. Målgruppe 2. Medarbejderkvalifikationer 3. Magtanvendelse 4. Samtale med unge 5. De fysiske rammer 1. Målgruppe LEDELSEN: I seneste tilsynsrapport udfærdiget november 2012, og i referat fra det efterfølgende handleplansmøde afholdt i januar 2013 er UngNorddjurs anbefalet/opfordret til, at få Unghuset og Plus 2 tilmeldt tilbudsportalen (herunder målgruppebestemmelse) snarest muligt, jf. gældende lovkrav som alle godkendte tilbud er omfattet af. Tilbudsportalen har juni 2013 anmodet tilsynet om at godkende eller afvise de indberetninger, som UngNorddjurs har foretaget på Tilbudsportalen i forbindelse med deres oprettelse af tilbud. Det har ikke været muligt for tilsynet at godkende flere at de indberetninger, som UngNorddjurs har foretaget, særligt i forhold til indberetning af målgruppe, tilbudstype og ydelsesdefinitionen. Der er med baggrund i ovenstående indgået aftale om afholdelse af et dialog møde den , hvor en repræsentant fra tilsynet sammen med ledelsen for husene og socialrådgiver fra UngNorddjurs kan drøfte og sammen afkrydse og indberette til Tilbudsportalen. Martin Harnisch oplyser omkring indberetningen, at han som udgangspunkt i forbindelse med indberetningen/afkrydsningen til Tilbudsportalen har taget udgangspunkt i hvilke problematikker de unge, der er anbragt i husene, har, i stedet for en overvejelse af, hvilken målgruppe der overordnet kan håndteres i husene. Det oplyses, at der som sådan ikke findes en konkret beskrivelse af, hvad det er for nogle unge, man har med at gøre, men af den udarbejdede kvalitetsstandard 2 vil man også kunne se en målgruppebeskrivelse. Ledelsen vil i fremadrettet have fokus på, at der i målgruppebeskrivelsen i forhold til indskrivning vil indgå en definition i forhold til den unges kognitive niveau. Per Larsen oplyser, at straks efter dialog mødet med tilsynet vil målgruppen 2 Kan ses på UngNorddjurs hjemmeside. Den er under revidering ï Tilsynsenheden, Norddjurs Kommune, Børne- og Familieteamet, Glesborg Bygade 1, 8585 Glesborg 8

104 fremgå på Norddjurs Kommunes hjemmeside og på Tilbudsportalen. Aktuelt defineres målgruppen til Unghuset af ledelsen, som unge med et kognitivt niveau der ligger tættest på normalområdet, hvor det er adfærdsproblematikken der spiller ind. Vurderet i forhold til de unge, der anbringes i Plus 2, anses de unge der anbringes i Unghuset som bedre fungerende. Gruppedynamikken tages i betragtning, når en ung visteres til Unghuset. Aktuelt bor der 1 ung i Unghuset, som har en noget tungere problemstilling med sig. Baggrunden for at pgl. bor i Unghuset er, at vedkommende har boet der lige fra starten, og er derfor godt kendt af personalet. Det er hensigten, at den bæredygtige relation til personalet skal kunne hjælpe vedkommende godt igennem opholdet. Målgruppen for Plus 2 er mere rettet mod unge med diagnoser. Der er ikke mulighed for at bo i husene, hvis man er i et aktivt misbrug. På forespørgsel om der forefindes stoffer i husene, oplyser ledelsen, at man ikke er vidende om, at der er stoffer i husene. Det tolereres ikke, at der ryges/tages stoffer i husene. Ledelsen er bekendt med, at der er unge, der er i omgivelser, hvor der ryges. Aktuelt er ledelsen bekendt med, at en af de unge åbent har erkendt, at pgl. ryger hash. Misbrugskonsulenten er tilknyttet. Flere af de unge er dog under mistanke for at ryge. Når de unge har tilgang til hash, så ryger de. Det er ikke et stort misbrug. De unges økonomi er dårlig, og dette begrænser muligheden for at ryge massivt. Når en ung kommer hjem i påvirket tilstand, er det vigtigt at give den unge den nødvendige omsorg. Da der kun er 1 medarbejder på vagt i Unghuset, vil den unge oftest blive lagt på sofaen som er et centralt sted i huset. Dette giver mulighed for, at personalet kan tage hånd om den unge, og samtidig også tage sig af de andre unge i huset. I Plus 2 er der 2 på arbejde i hverdagene, og der er her mulighed for, at den unge kan ligge på værelset med tæt tilsyn. Ledelsen oplyser, at det er svært at give et entydigt svar på proceduren, da det er en vurdering i hvert enkelt tilfælde, hvad der er behov for. Ved visitering til husene, som foregår på visitationsmødet i myndighedsafdelingen, pågår der ofte en dialog/drøftelse af hvorvidt den konkrete unge skal indskrives i Unghuset eller til Plus 2. Der ses her på husenes beskaffenhed herunder at der er forskellig normering i husene. Ledelsen husker ikke, at der på visitationsmødet har været drøftelser/diskussion om, at en ung flyttes fra det ene hus til det andet. En god visitering kræver, at man på visitationsmødet er godt klædt på, at sagen er godt belyst, og at handleplanen kommer i god tid. Det forekommer dog fortsat, at der er akutte sager som kræver hurtig indskrivning uden et indgående kendskab til de unges vanskeligheder. Succesraten stiger, når det er de rigtige unge, som indskrives i det enkelte hus. Ledelsen finder, at de reelt har indflydelse på visitationsmødet. Per Larsen husker, at der flere gange er blevet sagt nej til at modtage en ung i husene. Årsagen til at ledelsen har sagt nej har været, at den unge har haft et for lavt kognitivt niveau. Der er ledelsesmæssig enighed om, at ï Tilsynsenheden, Norddjurs Kommune, Børne- og Familieteamet, Glesborg Bygade 1, 8585 Glesborg 9

105 såfremt det drejer sig om en for svær sag, visiteres den ikke. Det er dog sket, at en sag senere i forløbet har vist sig dårligere end først vurderet. For at sikre at man er klædt så godt på som muligt inden et visitationsmøde, så drøftes dagsorden for visitationsmødet forinden med ungdomskonsulenterne, der har et godt kendskab til mange af de unge i området. Fra tilsynet oplyses, at det ikke umiddelbart fremgår af referaterne fra visitationsmødet, at man ledelsesmæssigt har sagt nej til at modtage unge til husene, og at der må findes et andet tilbud. Per Larsen oplyser, at det er vigtigt, at man er skarpe på, hvilke opgaver man skal sige ja til og dermed undgå at der sker for mange prøvehandlinger. Fra starten hvor de store budgetter fulgte med husene, havde man nok følelsen af at skulle tage imod alle opgaver- uagtet hvilke vanskeligheder det drejede sig om. Dette har ændret sig over tid. I dag synes man, at man i langt højere grad kan sige fra. Martin Harnisch oplyser, at det er en gråzone man bevæger sig i. Der er en stor politisk bevågenhed på området. I hverdagen er det dog medarbejderne og normeringen der er i spil. Medarbejderne er nødt til at have den fornødne indsigt omkring de unge for at kunne foretage sig fornuftige valg. Afgørende er det, at de unge skal have lært noget, når de afslutter forløbet i husene. Det er med baggrund i dette vigtigt, at man er meget opmærksom på de unges kognitive niveau ved visiteringen. Målgruppen for Unghuset bør omfatte unge med et normalt kognitivt niveau med andre vanskeligheder. Det er i højere grad vanskeligt at arbejde med unge med et lavt kognitivt niveau og det kan i særlige tilfælde komme på tale, at unge flyttes fra det ene hus til det andet- eller til et helt andet tilbud. Det er grundlæggende svært at flytte en ung fra et af husene til det andet, når der er påbegyndt et forløb. Ledelsen understreger, at det er sket meget få gange, at en ung er flyttet mellem husene. Det er ledelsens oplevelse, at det kan være svært at få flyttet unge fra Unghuset til et andet tilbud, når indsatsen ikke længere har den ønskede effekt for den unge. Som led i en sanktion har det været aktuelt at overflytte unge fra husene til den sikrede institution Grenen. Efter endt ophold på Grenen sker det, at den unge genindskrives i et af husene. Det er ledelsens vurdering, at en overflytning til ophold på Grenen giver de unge en mulighed for at opleve en anbringelse under en mere lukket/struktureret ramme, hvor de unge i højere grad føler dette som en reel frihedsberøvelse. Dette gør at de unge, når de vender tilbage til husene, kan genfinde samarbejdsviljen, og få kickstartet anbringelsesforløbet igen nu mere målrettet. Ledelsen understreger, at såfremt truslen om overflytning som sanktion anvendes er det vigtigt, at det er helt afklaret, at der foreligger en bevilling fra myndighedsafdelingen på, at overflytningen kan ske. Hvis dette ikke er tilfældet, opstår der et troværdighedsproblem overfor den unge, hvis det der bliver præsenteret for den unge som en sanktion ikke sker alligevel. ï Tilsynsenheden, Norddjurs Kommune, Børne- og Familieteamet, Glesborg Bygade 1, 8585 Glesborg 10

106 For at undgå flytning af de unge, dels mellem husene og dels til andre tilbud er det vigtigt at papirerne er på plads. Et uoplyst grundlag giver en risiko for, at de unge i højere grad flyttes rundt, hvilket er uhensigtsmæssigt. Ved tilsynets forespørgsel til inddragelse af netværket når en ung anbringes, oplyser ledelsen, at det gælder for begge huse, at man skal/vil være i dialog med de anbragte børn/unges forældre/øvrige netværk og særligt i det omfang det kan være med til at få barnet/den unge til at vælge en anden og bedre vej. Ledelsen oplyser, at der aktuelt er et problem i forhold til, at unge fra Grenaa området er begyndt at holde til på banegården. De unge fra husene er således også begyndt at søge ned på banegården, for at se om de kan mødes med andre unge fra området, og tage del i det der sker. Det er indtrykket, at der forhandles stoffer på banegården. Det er aftalt, at medarbejdere fra begge huse på skift kører forbi banegården og holder øje og forsøge at motivere de unge fra husene til at tage med tilbage. Det oplyses, at det aktuelt er en stor udfordring, at stoffer er så nemt tilgængelige i nærmiljøet. På tilsynets forespørgsel om, hvorvidt der har været kontakt til sammenlignelige steder i forhold til at få sparring/drøftelse omkring normering/pædagogik og metoder oplyses, at der ikke har været en kontakt til andre lignende opholdssteder/institutioner. Dog har der i forbindelse med et samarbejde omkring 1 ung været en dialog med opholdsstedet Østergaard, og ungehjemmet i Kolind. Tilsynet har tidligere opfordret til, at der søges sparring med andre lignende opholdssteder og denne opfordring gentages d.d. Per Larsen oplyser, at opfordringen er hørt og også vil blive prioriteret. Det er tidsfaktoren, der har forhindret, at det er sket. Martin Harnisch oplyser, at det er vigtigt at have fokus på, at der løbende pågår en proces i forhold til, at husene indenfor det sidste års tid har skullet finde et nyt stå sted i forhold til ændringen fra ung på eget værelse til eget tilbud som opholdssted. Der er udarbejdet en fast skabelon, som medarbejderne anvender i forbindelse med udarbejdelse af skriftligt materiale, når der er iværksat et pædagogisk observationsforløb. Seneste tilsynsrapport, som indeholdt anbefalinger, påbud og kritik punkter, har gjort, at der er sket noget positivt indenfor det pædagogiske grundlag i husene. Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Det står klart, at det er vigtigt, at medarbejderne er med. Kompetencer i medarbejdergruppen er i fokus og skal være på plads, for at opgaven kan håndteres. Det har været vigtigt at få mål og retning for stedet på plads, og det er en proces, som foregår i små delmål. 2 MEDARBEJDERE FRA UNGHUSET Medarbejderne fortæller, at man som ny medarbejder i Unghuset som introduktion ï Tilsynsenheden, Norddjurs Kommune, Børne- og Familieteamet, Glesborg Bygade 1, 8585 Glesborg 11

107 til arbejdet deltog i en pædagogisk dag med det øvrige personale. Det var en god indledning til jobbet og gav et godt indtryk af, hvad man arbejder med i husene, samt omkring magtanvendelsesbegrebet. Derudover var der mulighed for at følge med daglig leder Martin Harnisch en formiddag, og via dette at få en forståelse af den organisation, man arbejder i. Medarbejderne giver udtryk for, at der umiddelbart godt kunne mangleviden omkring misbrugsproblematikker og håndtering af disse. Det er nævnt ved medarbejderudviklingssamtalen, og der er udleveret litteratur om emnet. Der kunne ønskes en nærmere snak med ungdomskonsulenterne. Som ny medarbejder har man følt sig velkommen, klædt godt på og støttet godt i opstartsfasen. På tilsynets forespørgsel til medarbejdernes overblik/definition på den målgruppe de modtager oplyses, at det er svært at definere målgruppen konkret. Medarbejderne føler sig medinddraget i forhold til visitationsprocessen. De bliver hørt, hvis der er tvivl om, hvor vidt den unge kan indskrives i husene. Ved akutte indskrivninger er personalet ikke hørt forinden, den unge indskrives. Det er medarbejdernes oplevelse, at såfremt de har forbehold mod at modtage en ung, bliver der lyttet til dette fra ledelsen, og der bliver handlet således, at personalet er klædt på til opgaven. På tilsynets forespørgsel til hvor man kan få overblikket over, hvilken målgruppe man tager imod i Unghuset, oplyser medarbejderne, at det er beskrevet på hjemmesiden, men det er uvidst om hjemmesiden er opdateret. Medarbejderne oplyser, at de er gode til rigtig meget og handler på det, de ser. Ser de andre problematikker end først beskrevet, afstemmes behandlingen/indsatsen efter dette med rådgiver. Medarbejderne oplyser, at det ikke er tilladt at ryge på værelserne/i huset. Hvis der er mistanke om hashrygning underrettes Martin Harnisch. Der bliver lagt en plan for den unge, hvor der er tæt kontakt med den unge. Der kan etableres en aktivitet/en tur for den unge og en medarbejder. Det er i fokus at skabe en god relation til den unge, og arbejde mod at skabe en fast ramme med struktur og forudsigelighed for den unge. Medarbejderne oplyser, at en af de største udfordringer i jobbet er i forhold til de unges misbrugsproblemer, herunder at motivere de unge for at blive i huset, hvis det er det mest optimale i en situation. Det er vigtigt som medarbejder at tænke, at de unge skal have et alternativ til det dumme valg misbrug/kriminalitet. Der er indført faste aktiviteter tirsdag, torsdag og lørdag gældende i ferietiden. Disse aktiviteter skal være med til at trække de unge i en anden retning end at hænge ud de forkerte steder. Disse aktiviteter påtænkes at skulle fortsætte som en fast del af ugeplanen efter sommerferien. De unge har behov for fysisk udfoldelse og samtidig er dette med til at styrke fællesskabet og relationerne på tværs. 2 MEDARBEJDERE FRA PLUS 2 Medarbejderne oplyser, at kendetegnende for målgruppen i Plus 2 er for de fleste unges vedkommende, at forældrene ikke har magtet opgaven. Det er unge der er ï Tilsynsenheden, Norddjurs Kommune, Børne- og Familieteamet, Glesborg Bygade 1, 8585 Glesborg 12

108 præget af lidt af hvert i forhold til vanskeligheder og medarbejderne nævner omsorgssvigt, misbrug og tilknytningsforstyrrelser som eksempler på vanskeligheder. Det er ikke tilladt at have et aktivt misbrug, hvis man skal bo i Plus 2. Der er aktuelt unge i Plus 2 som omgås en personkreds hvor der ryges men aktuelt er der ikke unge i Plus 2 som er i et aktivt misbrug. Hvis en ung kommer hjem til Plus 2 i påvirket tilstand vil det komme an på den konkrete situation, hvordan der handles på det. Det er vigtigt, at signalet ikke er, at det er accepteret at man kommer skæv hjem. Medarbejderne må dog sikre sig, at den unge får den nødvendige omsorg. Da man er 2 medarbejdere på arbejde i Plus 2, er der mulighed for, at den unge kan ligge og sove på værelset med tæt opsyn. Personalet i Plus 2 bliver ikke medinddraget i visitationsprocessen omkring 1 ung. Personalet er af den holdning, at der ville kunne komme rigtig mange meninger til kende, hvis alle medarbejdere skulle høres. Det er ledelsen der træffer beslutning omkring indskrivning af en ung, og medarbejderne får besked, når det er besluttet, at en ung skal flytte ind. Medarbejderne orienteres når ledelsen har sagt nej til at modtage en ung. Det er medarbejdernes vurdering, at de bliver lyttet til, når en sag viser sig mere vanskelig end først antaget. Medarbejderne snakker med ledelsen, der efterfølgende taler med rådgiver om et evt. nyt tilbud til den unge. Medarbejderne oplyser, at det er et stort spænd at skulle favne både en stor aldersspredning fra 13 år til 23 år og en forskellig tyngde af vanskeligheder. Det stiller store krav til personalet. Det er vigtigt i forhold til målgruppen for Plus 2 at der er fokus på, at de har et kognitivt niveau indenfor normalområdet således, at de kan tage imod guidning og udvikle sig herefter. Derudover er det også vigtigt at have øje på gruppesammensætningen. Der 5 godkendte pladser i Plus 2. Aktuelt der anbragt 8 unge (1 er anbragt i et pædagogisk observationsforløb). Det skriftlige arbejde omkring den pædagogiske observation foretages af 2 uddannede pædagoger og i det tilfælde der er sygdom, tager socialrådgiver over. I Bosted-systemet er der indarbejdet et styresystem, således at der er særlige fokusområder som træder frem og som skal beskrives. 2. Medarbejderkvalifikationer Drøftelse af medarbejderkvalifikationer i husene foretages med udgangspunkt i den udarbejdede handleplan af , hvor et af målene for husene var at hæve antallet af ansatte med pædagogisk uddannelse. Anbefaling fra tilsynsrapport udarbejdet november 2012 var, at 75% af personalet har en pædagogisk uddannelse. ï Tilsynsenheden, Norddjurs Kommune, Børne- og Familieteamet, Glesborg Bygade 1, 8585 Glesborg 13

109 LEDELSEN: Normeringsmæssigt: Ledelsen oplyser, at der er sket ændringer omkring dagvagt i husene. Der er indgået aftale om, at der i dagtimerne fra kl er 1 dagvagt på, som varetager opgaverne for både Unghuset og Plus 2. 2 dage om ugen er det en personale fra Unghuset som forestår vagten, og 3 dage om ugen er det en personale fra Plus 2 som har vagten. I Unghuset er der fortsat 1 medarbejder på vagt i tidsrummet fra kl I Plus 2 er der 4 dage om ugen 2 medarbejdere på arbejde i tidsrummet fra kl Der er mulighed for at sætte flere medarbejdere på vagt, efter behov. Desuden kan daglig leder Martin Harnisch til enhver tid tilkaldes. I Plus 2 er der altid 2 medarbejdere på vagt mandag fredag i tidsrummet fra I weekender er der 1 medarbejder på vagt. De 2 huse samarbejder i langt højere grad end tidligere. Der er i højere grad en dialog mellem medarbejderne om de opgaver, der skal nås. De opgaver som tidligere skulle varetages af personalet der mødte ind kl kan nu udføres af dagvagten. Der er indført ½ times overlap dagligt som foregår kl og igen kl Vedr. Unghuset: Det fremgår af personaleoversigten, at der i Unghuset er ansat 2 medarbejdere der er pædagoguddannede, 1 medarbejder der har den 1-årige ungdomspædagoguddannelse samt 3 medarbejdere der ikke er uddannet pædagoger. 3 af de i alt 6 medarbejdere er nyansatte pr , og 2 af de nyansatte har en pædagogisk baggrund. Ledelsen oplyser, at baggrunden for at nyansatte en medarbejder uden pædagogisk uddannelse har været følgende: Stillingen var slået op, og en af de interne medarbejdere søgte stillingen. Man valgte at ansætte pgl. 17 timer ugentligt i Unghuset samtidig med at pgl. bibeholdt sin ansættelse i klub-regi under UngNorddjurs. Ledelsen oplyser, at kombinationen mellem en ansættelse i husene og i klub-regi giver mulighed for at skabe et bindeled mellem husene og klub-området (som anses for at være en del af normalområdet). Samtidig er det i fokus, at der skal skabes mindst muligt turbulens i ungegruppen i husene, og dette kan imødegås ved at ansætte en, der er kendt af de unge i forvejen. På forespørgsel fra tilsynet vedr. personalets behov for opgradering for at kunne varetage den forholdsvis brede målgruppe af unge, som husene modtager, oplyser ledelsen, at målgruppen har ændret sig og det øger kravet til, at alle medarbejdere skal opgraderes uddannelsesmæssigt. Aktuelt er det ledelsens vurdering, at personalesammensætningen i Unghuset er rigtig god og godt på vej. ï Tilsynsenheden, Norddjurs Kommune, Børne- og Familieteamet, Glesborg Bygade 1, 8585 Glesborg 14

110 Vedr. Plus 2: Det fremgår af personaleoversigten, at der er 3 ud af i alt 10 medarbejdere i Plus 2 der er uddannet pædagoger. Ledelsen oplyser, at 1 pædagog er på barsel og 1 pædagog er sygemeldt, aktuelt er der 1 medarbejder i Plus 2 med pædagogisk uddannelse. Det oplyses, at ud af de i alt 10 medarbejdere er 2 medarbejdere 1 pædagog og 1 uuddannet pædagog ansat på 37 timer. 4 medarbejdere alle uuddannede pædagoger er ansat på 12 timer, 1 pædagog er ansat på 10 timer(ansættes på 37 timer), 1 pædagog er ansat på 28 timer og 2 uuddannede pædagoger er ansat på 30 timer. 4 af de i alt 10 medarbejdere har ansættelse i UngNorddjurs med opgaver i både Plus 2 og som støttekontaktperson, klubtilbud, og indenfor kontor/it. På forespørgsel fra tilsynet om det er billigere at benytte uuddannet personale, oplyser ledelsen, at det er billigere. Der er forskellig grundtakst, men det er ikke i fokus ved valg af personale. I stedet er det persontype og profil det vægtes at ansætte ud fra. Alle medarbejdere deltager i personalemøder, og der er krav om, at de har ajourført sig i forhold til dagbogen. De deltidsansatte har på skift fast vagt om lørdagen, og 1 hverdagsaften ( I weekender er der 1 medarbejder på vagt). Ledelsen oplyser, at når man vælger at ansætte medarbejdere på deltid, er det for at sikre, at de unge møder voksne som kommer udefra, og som kan bidrage til at påvirke de unge i en god retning. Ledelsen giver udtryk for at have en udfordring i forhold til at sikre det pædagogiske håndværk i indsatsen, og at medarbejderne ved, hvorfor de gør som de gør. Af oversigten over de anbragte unge fremkommer beskrivelse som alvorlig adfærdsforstyrrelse, psykotiske træk, OCD, ADHD Med baggrund i dette retter tilsynet derfor en forespørgsel til, hvor vidt medarbejderne har behov for en uddannelsesmæssig opgradering i forhold til konkrete diagnoser. Det oplyses fra ledelsen, at det er svært at skulle sætte sig ind i alle diagnoser. En reel opgradering foregår derfor på det mere individuelle niveau. Aktuelt har 4 medarbejdere været på OCD kursus. Ligeledes bruges der ressourcer på at medarbejdere deltager i et tæt samarbejde med bl.a ADHD-klinikken i de konkrete sager, hvor der er behov for det. Dette giver mulighed for, at medarbejderne opøver en god viden om området med baggrund i den konkrete sag. Plus 2 skal ikke ses som et decideret sted for unge med konkrete diagnoser, men ved et ophold i Plus 2 kan der tilbydes en fast ramme, med struktur og forudsigelighed som mange unge med diagnoser har behov for. For at sikre et fælles fundament for personalet i begge huse har der været afholdt ï Tilsynsenheden, Norddjurs Kommune, Børne- og Familieteamet, Glesborg Bygade 1, 8585 Glesborg 15

111 et fælles personalekursus/ en pædagogisk dag med SPUK. Medarbejderne blev præsenteret for et målsætningsskema, som de har taget til sig og anvender i forhold til klarhed omkring mål metode og handling. 3 Det er i fokus, at alle medarbejdere samlet kommer afsted på kurser. Der er løbende afholdt medarbejderudviklingssamtaler og der foretages løbende opsamling på behov for medarbejdernes uddannelse og efteruddannelse. Der udarbejdes med baggrund i medarbejderudviklingssamtalerne en kursusplan for det næste år. Martin Harnisch oplyser, at der jævnligt snakkes med personalet om muligheden for at udvikle den enkeltes kompetencer. Med udgangspunkt i sidste års medarbejderudviklingssamtale er der aktuelt bevilget 1 kursus til 1 medarbejder indenfor kostvejledning, og 1 medarbejder skal påbegynde uddannelse til ungdomspædagog. Ledelsen oplyser, at husene skal ses som en ny institution, der er i rivende udvikling og at dette påvirker processen. Der bliver lyttet til de udfordringer der opstår, og der bliver handlet på tingene, når de sker. Supervision: Personalet modtager løbende supervision ved Tommy Hansen. Ledelsen deltager i supervisionen de fleste gange. Der foregår mest sags supervision. Supervisor har været den samme igennem en længere periode. Det er ikke et must, at det skal være den samme, men så længe det giver mening for ledelse og medarbejdere, findes der ikke grundlag for at ændre på det. Ledelsen oplyser, at der aktuelt er ved at blive udarbejdet en medarbejderhåndbog. SAMTALE MED 2 MEDARBEJDERE I UNGHUSET Medarbejderne oplyser, at proceduren omkring nye ansættelser er, at alle stillinger skal slås op. Aktuelt er der viden fra medarbejder om, at 2 stillinger har været slået op og begge stillinger er blevet besat af 1 uddannet pædagog og 1 uddannet ungdomspædagog. Tilsynet er orienteret om, at der er ansat 3 nye medarbejdere. Medarbejderne oplyser at 1 deltids medarbejder er ophørt, og at 1 intern medarbejder fra UngNorddjurs er blevet ansat, således at vedkommende nu er ansat dels i Unghuset og dels er klubleder. Medarbejderne har ingen kendskab til, at denne stilling har været slået op. Personalet oplever et øget fokus fra ledelsens side på medarbejderudviklingssamtalerne. Det er oplevelsen, at det er mere konsekvent, hvad der tilbydes af kurser. Der er åbnet op for interessen for at styrke medarbejdernes udvikling 3 Peter Jensen og Susanne Hansen: Døgnanbragte unge og rusmidler håndbog for døgnmedarbejdere / spuk ï Tilsynsenheden, Norddjurs Kommune, Børne- og Familieteamet, Glesborg Bygade 1, 8585 Glesborg 16

112 i.f.h.t at kvalificere medarbejderne fagligt. Der udbetales løn under kursusdeltagelse til medarbejderne. Tilsynet har interesseret sig for den forestående koloni tur til Sverige og spørger til medarbejdernes pædagogiske overvejelser, da det er kendt, at flere unge er under mistanke for at ryge hash. Medarbejderne oplyser, at de unge er orienteret om, at der er en risiko for, at de bliver stoppet i tolden, og at deres bagage vil blive gennemgået. Såfremt tolderne finder noget hash, kan dette medføre alvorlige konsekvenser. For at imødegå en sådan situation kan medarbejderne gennemgå bagagen med den unge inden de tager af sted, og derved så vidt muligt sikre at der ikke forefindes hash. Vi taler om brugen af den sikrede institution Grenen som en sanktionstrussel. Medarbejderne oplyser, at det kan få betydning på mange område, at den unge for en periode rykkes væk fra miljøet. Den unge vender oftest tilbage til egne tilbud og dette kan komplicere det allerede påbegyndte relations arbejde i eget tilbud. For medarbejderne kunne drømme senariet være at man kunne klare tingene i eget regi. Det vil være de samme voksne, der kunne følge den unge hele vejen og relations arbejdet kunne fastholdes under hele processen. Når en ung vender tilbage fra Grenen har forløbet med relationen fra eget tilbud været afbrudt og skal ved ny indskrivning genetableres og meget skal indhentes. Medarbejderne er forespurgt, om de har kendskab til andre lignende opholdssteder/institutioner i forhold til at søge sparring omkring håndtering af bl.a magt, misbrugs- og lignende problematikker. Medarbejderne oplyser, at de ikke har haft kontakt til andre. Medarbejderne oplyser, at der er nedsat arbejdsgrupper som til efteråret påbegynder en personalehåndbog/medarbejder håndbog, hvor ny viden og procedurer for bl.a. tilgangen til unge med misbrug/ unge udsat for seksuelle overgreb m.v. beskrives. Aktuelt er det vigtigt, at der i hverdagen anvendes en offensiv pædagogik i stedet for en defensiv pædagogik. Der sker løbende fælles drøftelse på personalemøderne, og disse drøftelser kan udmønte sig i en konkret procedure. Personalet modtager supervision 1 x månedligt oftest med ledelsen. Der er prøvet forskellige metoder af. Det har været forsøgt med deltagelse af 1 ung i supervisionen, og det har man oplevet som meget positivt og givende. Medarbejderne oplyser, at der er arbejdet rigtig meget med at få husene beskrevet. Der er sat mange ting i gang, og det er vigtigt, at det nye får tid til at bundfælde sig og finde retning. ï Tilsynsenheden, Norddjurs Kommune, Børne- og Familieteamet, Glesborg Bygade 1, 8585 Glesborg 17

113 SAMTALE MED 2 MEDARBEJDERE I PLUS 2 Medarbejderne oplyser, at de i forbindelse med deltagelse i den fælles pædagogiske weekend med SPUK 4 har fået et godt værkstøj og handleskema, som kan anvendes i hverdagen i forhold til at skabe den nødvendige struktur og rytme. Medarbejderne fortæller, at der altid deltager personale i netværksmøderne med feks. børnepsykiatrisk hospital. Dette giver en god indsigt og kendskab til den konkrete sag, men også en konkret viden om området, som efterfølgende kan deles med resten af personalegruppen. Personalet fortæller, at der tidligere blev udarbejdet en vagtplan, således at hver medarbejder havde en fast dag/aften. Dette er ændret, således at der nu som hovedregel laves rullende vagtplaner. De medarbejdere der er uuddannet og ansat på 12 timer møder fast ind i en aftenvagt sammen med en medarbejder på 37 timer. Endvidere kan de have vagt på lørdage. Der kan godt gå lang tid imellem at man som deltidsansat er på vagt. De deltidsansatte skal sætte sig ind i sagerne via bostedsystemet. De deltidsansatte har været ansat længe, og er fulgt med fra det gamle tilbud. Det er medarbejdernes vurdering, at de vil de unge, og at de gør det godt. Fordelen ved at benytte sig af medarbejdere, der har job ved siden af deres ansættelse i Plus 2 er, at de kommer fra det almindelige samfund og er gode til at stille spørgsmål til, hvorfor man gør, som man gør. På en måde bryder de det lukkede samfund. Endvidere kan det øge praktikmuligheden for de unge, at der er kontakter til det ordinære arbejdsmarked. Tilsynet spørger til, om det at medarbejderne kan have flere ansættelser under UngNorddjurs, kan indskrænke de unge anbragtes frirum? Medarbejderne oplyser, at man arbejder helhedsorienteret i organisationen, men at der er en særlig opmærksomhed rettet mod, at anbringelsesstedet er de unges hjem og at de skal opleve at have et frirum der. De unge skal opleve sig taget alvorligt, og at det er ok, at de er kede af det. Det ses som en ressource, at der er et tæt samarbejde/dialog imellem anbringelsesstedet og feks. A-klassen. Da Plus 2 har overtaget forældreansvaret for de unge der bor der, er det vigtigt at der foregår en daglig omsorg hvilket også retter sig mod de ting som foregår i skoleregi. Det kan være svært for de unge at løbe om hjørner med medarbejderne, da dialogen på tværs er god. Medarbejderne oplyser, at der afholdes medarbejderudviklingssamtaler og at medarbejderne har deltaget i fælles uddannelsesdage, hvilket har været med til at sikre at medarbejderne taler samme sprog. Medarbejderne oplyser, at der ikke har været kontakt til andre lignende opholdssteder/institutioner i forhold til at søge inspiration/sparring. 4 Peter Jensen, SPUK der bl.a. har taget udgangspunkt i Døgnanbragte unge og rusmidler en håndbog for døgnmedarbejdere Peter Jensen og Susanne Pihl Hansen 2008 ï Tilsynsenheden, Norddjurs Kommune, Børne- og Familieteamet, Glesborg Bygade 1, 8585 Glesborg 18

114 3. Magtanvendelse LEDELSEN: Tilsynet har tidligere deltaget i dialogmøde med ledelsen af husene omkring udfyldelse af magtanvendelsesskemaer. Per Larsen oplyser, at man er klar over, at der ved ethvert element af magt skal anvendes det obligatoriske magtanvendelsesskema, og at man ikke benytter egne skemaer fra UngNorddjurs. Martin Harnisch supplerer, at man efter dialogmødet er blevet mere klar på udformningen af skemaet og at der er et fokus på hvor detaljeret skemaet skal udfyldes. Fra tilsynet gøres opmærksom på, at magtanvendelsesskemaer indgår i sagen i forhold til mulighed for aktindsigt, og dette bør medarbejderne være opmærksomme på, når skemaet udfyldes. Ledelsen oplyser, at medarbejderne har været på kursus omkring magtbekendtgørelse og magtanvendelse. Martin Harnich og socialrådgiver i UngNorddjurs har deltaget i kursus omkring magtanvendelse med Bente Adolfsen som underviser. De synes, at det har været rigtig godt. Martin Harnisch oplyser, at man gerne vil undgå at anvende magt, men det er nødvendigt engang imellem. Det skal være absolut nødvendigt, når der gribes til magtanvendelse. Ved den unges selvskadende adfærd, er personalet nok ikke klædt så godt på i forhold til at handle. Personalet vælger nok i højere grad at følge med den unge, hvis pgl. forlader huset, end at gribe til en magtanvendelse. Der vil hurtigt kunne blive tilkaldt yderligere personale, så 1 medarbejder kan forlade husene, når der er behov for det. Der er anvendt magtanvendelse, når der opstår voldsomme konflikter i husene, eller når der foretages ransagninger på de unges værelser. Det er længe siden, at der har været foretaget en magtanvendelse i Plus 2, hvorimod det oftere er sket i Unghuset senest i sidste weekend. Er der en særlig bekymring for en ung, er der afsat en pulje til brug for iværksættelse af en særlig indsats omkring 1 ung. Der kan være behov for, at man tager væk med den unge, og i den forbindelse har Rønbjerg Feriecenter været benyttet. Afgørende er det, at medarbejdere og den unge er sammen om en aktivitet. Det er behovet for en sådan indsats der afgør, om det skal finde sted og ikke økonomien. Det er prøvet 2 gange tidligere, og i begge tilfælde har det været en god mulighed. Der er mulighed for at ungdomskonsulenten kan deltage, og det samme gør sig gældende i forhold til misbrugskonsulenten. Magtbekendtgørelse/skema ligger på Bosted og er gennemgået med medarbejderne. Magtanvendelser er altid til drøftelse på personalemøderne efterfølgende. Ved tilsynsbesøget oplyses, at medarbejdere og de anbragte unge i både Unghuset og Plus 2 alle skal på en uges koloni i Sverige. ï Tilsynsenheden, Norddjurs Kommune, Børne- og Familieteamet, Glesborg Bygade 1, 8585 Glesborg 19

115 Tilsynet er bekendt med, at der aktuelt er misbrugsproblemer blandt nogle af de anbragte unge, i form af hash-misbrug. Ledelsen oplyser, at dette er korrekt, og aktuelt har 1 ung et erkendt misbrug. Ledelsen oplyser, at der i forbindelse med koloni turen til Sverige vil være et særligt fokus på, om de unge har stoffer på sig eller i deres bagage. Såfremt der er en begrundet mistanke om det, vil der blive foretaget en ransagning af den unge selv og bagagen. Ledelsen er klar over, at såfremt den unge bliver taget af det svenske politi med stoffer på sig, kan det få alvorlige følger. Der vil være en skærpet opmærksom på, hvad de unge har med af bagage og på sig. Tilsynet har forespørgsel til, om det har været overvejet, om de unge som er under mistanke eller har et erkendt misbrug skal med til Sverige, eller i stedet skal tilbydes en anden form for aktivitet herhjemme. Martin Harnisch oplyser, at trods en mistanke/kendskab til et hashmisbrug blandt de unge, skal alle deltage i turen. Det er vurderet, at gevinsten ved at deltage i turen og være en del af fællesskabet er større end ved at opleve eksklusion. Eksklusion er et stærkt redskab at anvende og som kan få mange konsekvenser. Hashproblematikken blandt de unge er ofte noget der drøftes på personalemøderne, og ligeledes bliver der talt meget med de unge i husene omkring det at være i et fælleskab med unge der er misbrugere. Det er ikke kendt af ledelsen, at de andre unge (der ikke ryger hash) oplever sig utrygge ved at bo under samme tag med unge der ryger hash. SAMTALE MED 2 MEDARBEJDERE FRA UNGHUSET Medarbejderne har deltaget i kursus. Medarbejderne giver udtryk for at der er meget man ikke må i forhold til magtanvendelser. På tilsynets forespørgsel til hvorvidt man som personale har mulighed for at afværge en situation, hvor der er begrundet mistanke om, at en 14-årig vil forlade huset og har til hensigt at ville købe / ryge hash, og dermed vil være til fare for sig selv eller andre oplyses det, at man ikke har mulighed for at tage fysisk fat i den unge, men har mulighed for at følge efter pgl. Det kan indimellem være vanskeligt grundet manglende ressourcer i huset. Medarbejderne oplyser, at der skal være givet tilladelse fra rådgiver til at foretage magtanvendelse. Alle magtanvendelser drøftes efterfølgende på personalemødet med hen henblik på at blive klogere på, om tingene kunne være gjort anderledes. Når pædagogikken ikke slår ti, kan det være nødvendigt at foretage en magtanvendelse. SAMTALE MED 2 MEDARBEJDERE FRA PLUS 2 Personalet har deltaget i magtanvendelseskurser og der forefindes en mappe med materiale. Medarbejderne oplyser, at det at være til fare for sig selv er en konkret vurdering, som foretages i situationen. At anvende magt skal se som en sidste udvej og bruges kun som sidste instans. Som medarbejder bruges hellere det, at medarbejderen ï Tilsynsenheden, Norddjurs Kommune, Børne- og Familieteamet, Glesborg Bygade 1, 8585 Glesborg 20

116 følger med den unge, når denne forlader huset og man har en begrundet mistanke om, at den unge kan gøre noget, som er til fare for pgl. selv. En ransagning af værelset foretages, hvis der er en begrundet mistanke om, at der findes hash. Man skal kun udøve magt hvis man er sikker i sin sag. Hvis man er alene på vagt, og der opstår en konflikt, kan man ringe til Martin Harnisch. Aktuelt er magtanvendelse ikke et emne der fylder i Plus 2, men i perioder har det fyldt mere. En fejlplacering af den unge kan være årsagen til, at der finder en magtanvendelse sted. 4. Samtale med de unge SAMTALE MED 1 UNG FRA UNGHUSET A oplyser, at hun har et længerevarende forløb i Unghuset. Da hun flyttede ind, oplevede hun det hele som noget overvældende. De unge havde et negativt syn på hinanden, da alle kendte alle. Det går langt bedre nu, hvor de har fundet ud af det. De voksne er gode til at hjælp én, når der skal snakkes om problemer både mellem de unge og i forhold til én selv. Ikke alle de unge, som bor her, kan hjælpes. De lever i deres egen verden, og gør hvad der passer dem. De er ligeglade med, hvad de voksne siger og gør. De voksne sidder tit og snakker med dem, men det hjælper ikke. Hvis man skal hjælpes så skal man ville det. De voksne kan ikke gøre noget. De må ikke holde fast, men kun forsøge at snakke med dem, og det ved de unge godt. I Unghuset må man ryge udenfor. 2 af de unge tager tit på stationen. 1 af de unge går rundt med hash på sig i huset. A fortæller, at hun har fået vist stoffer af en anden ung, og hun har sagt det til en voksen for at hjælpe. De voksne har taget en snak med vedkommende. På forespørgsel fra tilsynet til hvordan A har det med at bo sammen med unge, som ryger hash, fortæller hun, at hun godt kan være utryg og lukker sig inde på sit værelse, når de er påvirket. Hun oplyser, at hun kan låse sin dør. A fortæller, at det rimeligt tit sker, at de er påvirket. Man kan se, at de er påvirket, fordi deres adfærd ændrer sig og der er mere fjolleri. Man kan se det på øjnene af dem. A fortæller, at hun helst ikke vil blandes ind i noget, og hun vil ikke selv lokkes til at gøre noget dumt, som hun vil fortryde. Derfor søger hun væk på sit værelse. Hun vil heller ikke betragtes som stikker, men synes bare, at hun har været nødt til at sige noget. På tilsynets forespørgsel til den kommende koloni oplyser A, at hun er bekymret ï Tilsynsenheden, Norddjurs Kommune, Børne- og Familieteamet, Glesborg Bygade 1, 8585 Glesborg 21

117 for, at de unge fra Plus 2 skal med, fordi A ikke er glad for de personer, der skal med. A har talt med de voksne om det, og har fået lov til at sove med én, hun er glad for. A er helt sikker på, at den ene unge som ryger hash, tager det med. Den anden har lovet at stoppe med at tage/ryge det. A synes, at det burde undersøges, om de havde noget med, inden de tager med færgen. De voksne har sagt, at det ikke er deres ansvar, hvis de unge, der har taget hash med, bliver taget i tolden. Det er den unges egen skyld, hvad der kommer til at ske. A fortæller, at hun vil forsøge at holde sig væk fra de personer, hun ikke er glad for, og så forsøge at få en god tur ud af det. A fortæller, at de voksne forsøger at stoppe, at de unge mødes på stationen. A fortæller at hun selv var ved at starte med at ryge hash. Hun var kommet for tæt på noget, som hun ikke ønskede at blive en del af. Det er en af bagdelene ved at bo i Unghuset. Stort set alle i Unghuset er blevet inddraget omkring hash og stationen. Man kan nemt blive fristet, men hun har holdt sig udenfor. A fortæller, at hun forsøger at snakke med de voksne om det hun ved, fordi det er svært at gå med selv. De voksne har lovet ikke at fortælle, hvor de har deres viden fra. A synes, at der er mange nye vikarer og kunne ønske sig at det var de samme vikarer som var tilknyttet huset. Der har været 2 faste vikarer, men ellers har det været mange forskellige. A oplyser, at det ikke gør noget, at man møder den sammen medarbejder både i Unghuset og i klubben. Pgl. synes, at tingene bliver skilt ad. A oplyser, at de unge i Unghuset bliver hørt i det daglige, og kommer med eksempler på, at der er blevet byttet værelse, når man har haft ønske om det. De unge har 1 ugentlig maddag. Familien kan komme på besøg men A synes, at det har været svært at få besøg af sin egen mor, da det kom lidt for tæt på, da de andre unge også begyndte at kalde hendes mor for mor. Man skal give besked om, hvem der kommer på besøg. Når man har været kæreste i 3 måneder, må man efter aftale med forældrene sove sammen. SAMTALE MED 2 UNGE FRA PLUS 2 Begge de unge har kortvarigt haft ophold i Plus 2. Begge de unge fortæller, at det er dejligt at bo i Plus 2. De unge fortæller, at man snakker godt sammen alle sammen, og der er et godt kammeratskab blandt de unge. Forholdet til de voksne er godt nogle er mere favoritter end andre. De 2 unge er begge godt tilfredse med de kontaktpersoner, som de har fået tildelt. Begge de unge giver udtryk for, at reglerne omkring sengetider i ferietiden er for ï Tilsynsenheden, Norddjurs Kommune, Børne- og Familieteamet, Glesborg Bygade 1, 8585 Glesborg 22

118 skrappe. Selv om det er sommerferie og man ikke skal noget, så skal man være på værelset kl , altså samme tidspunkt som også gælder, når man ikke har ferie. Da man boede derhjemme, var reglerne lidt mere løse, når der var ferie, og man fik lov til at være lidt længere oppe om aftenen. De unge fortæller, at det ikke handler om, at de skal være ude hele natten, men blot kunne være ude 1-2 timer længere engang imellem. Det behøver ikke at være alle dage, man skal kunne være længere ude men måske kun på nogle aftener. Begge de unge fortæller, at man ikke må ryge hash på stedet eller drikke alkohol. Hvis det sker, at én kommer fuld hjem, så sker der nok det, at hvis man er over 16 år gammel, så må man gå på værelset og hvis man er under 16 år, så får man mere skæld ud. De unge fortæller, at man gerne må have gæster på besøg, og de må gerne spise med, hvis der gives besked, og efter aftale må man gerne have én til at overnatte i weekenden. Der er både fordele og bagdele ved at der kommer forskellige vokse i huset. På en måde er det godt, at der sker nogle skift, så man ikke altid er sammen med de samme voksne, og det kan være hyggeligt at der kommer nye på vagt. Indimellem er det også rart, at det er de samme, der er på arbejde. Man snakker med alle de voksne, og er der noget der skal handles på, så snakker man med sin kontaktpædagog efterfølgende. De unge fremhæver som noget positivt, at man får lomme/tøjpenge og at man er med til at lave mad 1 x ugentligt og har et godt fællesskab. Hvis der skal nævnes noget negativt, så peges der på, at der spilles for højt musik, og så det som tidligere er nævnt omkring sengetider i sommerferien, som er ens uanset det er ferie eller ej. De unge fortæller, at der ikke er lavet nogen konkret aktivitetsplan for sommerferien, bortset fra at de skal på koloni til Sverige med de unge fra Unghuset. De unge oplyser, at de er kommet med nogle forslag, men der er ikke lavet nogle konkreter planer. De unge glæder sig meget til at skulle på ferie. De kender ikke så meget til de andre unge fra Unghuset, som de skal være sammen med. Engang imellem deltager begge husene i en fælles aktivitet, men det er ikke så tit. De unge kender lidt til det, der skal ske på kolonituren til Sverige og nævner, at de skal køre go-cart, ud at ride og i cowboyland. De unge har set billeder af den hytte, de skal bo i. 5. Fysiske rammer Fra Samtale med medarbejdere i Plus 2 fremgår følgende: I Plus 2 forefindes 9 værelser i alt. Der er 8 værelser med sovemuligheder, 1 nyindrettet samværsrum, 1 depot og 1 motionsrum. ï Tilsynsenheden, Norddjurs Kommune, Børne- og Familieteamet, Glesborg Bygade 1, 8585 Glesborg 23

119 Medarbejderne fortæller, at der aktuelt foregår et støttet samvær med en ung der bor i Plus 2. Der er ikke afsat ekstra ressourcer personalemæssigt til at varetage denne opgave. Endvidere oplyser medarbejderne, at der aktuelt også gennemføres et overvåget samvær i Plus 2. Dette overvågede samvær er ikke i forhold til et barn/en ung som er anbragt i Plus 2. Medarbejderne oplyser, at det overvågede samvær foregår i administrationen, der ligger i forlængelse af værelsesafdelingen. Samværet skal fremadrettet foregå i det nyindrettede samværsrum, som ligger tæt på et værelse, hvor 1 ung bor og på motionsrummet som frit kan benyttes af de unge. Medarbejderne oplyser, at forældrene kan benytte sig af egen indgang, når samværet flyttes til samværsrummet. Medarbejderne oplyser, at samværet tidligere har været gennemført på Børnecentret, men at dette ikke længere var en mulighed, da der var behov for at skærme børn og voksne fra et konfliktfyldt samvær med forældrene. Samværet har foregået i Plus 2 de seneste 4 5 måneder. Medarbejderne oplyser, at de har haft en undren i forhold til beslutningen om, at et overvåget samvær skulle finde sted i Plus 2, når barnet ikke var anbragt der. Medarbejderne har haft forslag om, at samværet kunne flyttes til andet sted. Medarbejderne er ikke orienteret om varighed af samværsforløbet. Tilsynet har i forbindelse med de 2 besøg set de fysiske rammer i Unghuset svarende til fællesarealer i stueplan og mødelokale i kælder samt de udendørs omgivelser. Alt fremstår pænt og hyggeligt. I stuen har man siden sidste besøg indkøbt en stor hjørnesofa, der kan rumme de unge samt sækkestole som et godt supplement. Udenfor er der opsat hængekøje, solstole og stangtennis. I Plus 2 er tilsynet vist rundt i hele huset af de 2 unge. Huset fremstår pænt og hyggeligt. ï Tilsynsenheden, Norddjurs Kommune, Børne- og Familieteamet, Glesborg Bygade 1, 8585 Glesborg 24

120 Bilag: 4.2. Tilsynsrapport - Opholdsstedet Østergård den 29. august og 6. november 2013 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 18. december Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

121 Anmeldt tilsyn: Samtaler med unge: Opholdsstedet Østergård Birkedalvej 26, Skindbjerg 8500 Grenaa

122 KONKLUSION Konklusion anbefalinger påbud forhold der bør være i fokus ved næste tilsyn Tilsynet har denne gang aflagt besøg på Østergård ad 2 omgange: 1. Et anmeldt tilsyn, hvor der er talt med ledelse og medarbejderrepræsentanter 2. Et anmeldt tilsyn, hvor der er talt med 4 unge Tilsynet har forud for første aftale modtaget aktuel oversigt over indskrevne børn / unge, aktuel oversigt over personale samt aktuel oversigt over uddannelse / efteruddannelse. Der er ikke noget omkring dette, der giver anledning til bemærkninger. Der er i den forløbne periode siden sidste tilsynsbesøg ikke modtaget indberetninger vedr. magtanvendelse, og det er tilsynets vurdering, at Østergård har gode rutiner vedr. dette, hvilket vi også får bekræftet af samtale med de unge. Tilsynet tolker deres udsagn som, at man på Østergård er gode til at aflede og være på forkant i forhold til konflikter. Fokus har ved det første besøg især været rettet mod personalets trivsel, ligesom der er fuldt op på fokuspunkter / anbefalinger fra seneste tilsynsbesøg. Tilsynet har derudover set de fysiske rammer på dele af institutionen. Alt fremstår velordnet og imødekommende ved begge besøg. Tilsynet får indtryk af, at der er arbejdet ihærdigt på at få renset luften og komme videre på en konstruktiv måde. Man har i den proces gjort brug af hjælp udefra. Såvel ledelse som medarbejdere giver udtryk for, at der er kommet noget positivt ud af processen. Ledelsen på Østergård har erfaret, at det er nødvendigt at være mere synlig i nogle sammenhænge. Tilsynet får indtryk af, at der hele tiden har været taget hånd om de anbragte børn / unge på betryggende vis, uanset der har været divergenser i personalegruppen. Ved samtale med de unge, fremkommer der meget tydelige udsagn om, at de unge er glade for at bo på Østergård, hvor der er mange rosende ord til medarbejderne, og hvor skolen igen fremhæves som noget, der gør en forskel for de unge. De unge fremhæver fællesskabet på Østergård, de gode ting, man laver sammen, og at man behandles forskelligt men retfærdigt. Samtidig fortælles der også om store vanskeligheder i forhold til en pige, der har boet på stedet nogle måneder. De unge beskriver samstemmende, at hun opfører sig seksuelt grænseoverskridende overfor dem, og at de ikke vil være alene med hende. Flere af de unge synes, at pigen burde hjælpes et helt andet sted end på Østergård. Der er forslag fremme om, at hun burde på et pigehjem. Derudover gør de unge sig tanker om, at de voksne nok ikke ved, hvad man gør ved sådan et problem, når der endnu ikke rigtig er sket noget med det. De unge forklarer det generelt med, at de voksne ikke kan være alle steder på én gang, og derfor ikke kan vide alt, hvad der foregår. I samme forbindelse nævnes dog flere eksempler, som de voksne er informeret om. 1

123 Yngste anbragt på Østergård er aktuelt 12 år. Han retter et meget stort og tydeligt ønske til tilsynet ved vores samtale. Han ønsker sig, at der kommer en jævnaldrende på Østergård. Sammenfattende er det fortsat vurderingen, at der blandt ledelse og medarbejdere på Østergård er et stort engagement og en stor faglig viden. Der er i overvejende grad ansat personale med en pædagogisk baggrund, og der er et stort fokus på relevant videreuddannelse og deltagelse i projekter, der kan tilføre Østergård noget positivt. Samtalerne med de unge taler deres tydelige sprog om mange positive ting ved Østergård, som de unge værdsætter. Da det i forbindelse med udarbejdelse af tilsynsrapporten bliver tydeligt, at personaleudskiftninger / trivsel har fyldt meget, beslutter tilsynet at runde rapporten af med en aktuel status ved samtale med de unge. Det viser sig ved denne samtale, at det der fylder for de unge, er nogle seksuelle problematikker i forhold til en anden ung på opholdsstedet, mens de unge vurderes at være afklaret med personalesituationen. De unge fortæller, at en af pigerne opfører sig seksuelt krænkende overfor dem, og i det hele taget er meget påtrængende. De tør ikke være alene med hende. Oplysningerne om seksuel grænseoverskridende adfærd er nye for tilsynet i det omfang, som det nu præsenteres af de unge, og det vil danne baggrund for, at der indledes en dialog med Østergård og den respektive rådgiver om indholdet i problemstillingen samt løsningsmulighederne. Tilsynet undrer sig over, at problemstillingen ikke er nævnt i forbindelse med samtale med ledelse og personale, hvis problemstillingen har det oplyste omfang. Der er på baggrund af det anmeldte tilsyn fundet grundlag for at rejse kritik Såfremt det ikke kan sandsynliggøres, at de unge overfortolker den unge piges adfærd, finder tilsynet det kritisabelt, at problemstillingen ikke er nævnt ved samtalen med personale og ledelse. Tilsynet henviser i den forbindelse til udarbejdet status fra Østergård vedr. pigen, dateret , hvor problemstillingen er nævnt men ikke i det omfang, som de unge udtaler sig om. Der er på baggrund af det første tilsyn fundet grundlag for at udstede påbud Der skal foretages en fornyet målgruppe vurdering i forhold til den omtalte pige. Østergård skal med øjeblikkelig virkning fremkomme med en plan for, hvordan man skærmer både pigen og de øvrige unge på Østergård, mens der tages stilling til den fremtidige indsats. Der er på baggrund af det anmeldte tilsyn fundet grundlag for anbefalinger Det anbefales, at der er et særligt fokus på at få reduceret aldersspredningen ved nye visitationer. Fokuspunkter fremadrettet Reducering af aldersspredning ved visitation Forældresamarbejde Børnesamtaler 2

124 Leders beslutning om at være mere synlig fremadrettet Partshøring Der er modtaget følgende bemærkninger til tilsynsrapporten. Der er på baggrund af det anmeldte tilsyn fundet grundlag for at rejse kritik Tilføjelse til særskilt udarbejdet redegørelse til tilsynet af 22. november 2013: Vi er af den opfattelse, at der er en grad af overfortolkning i de unges udsagn om den pågældende pige, når de beskriver hende som værende sexgal. I vores professionelle øjne, er pigen ekstrem kontaktsøgende. I overvejelserne skal også tages det faktum, at ungegruppen fortrinsvis er teenagere, hvilket har betydning for deres fokus, som i denne fase er meget på kærester og seksualitet. Et fokus, der havde været aktuelt, med eller uden den pågældende piges tilstedeværelse. Vi er af den opfattelse, at der i observationsrapporten fra 15. juli 2013 bliver redegjort for problemstillingen og udfordringerne heri. I vores øjne, er det et tolkningsspørgsmål i forhold til det ordvalg, vi har benyttet. Vi mener ordene fysisk og grænseoverskridende kontakt, dækker over den oplevelse som de unge har måttet have. Derudover, har der løbende været en tæt kontakt til den ansvarlige rådgiver, hvori vi detaljeret har overleveret episodebeskrivelser i forhold til problemstillingen. Der er på baggrund af det anmeldte tilsyn fundet grundlag for at udstede påbud Med hensyn til den fornyede målgruppevurdering, i forhold til den omtalte pige, afventer vi her information fra Børne- og ungdomspsykiatrisk Center/Risskov. Herefter forventer vi, at der i samråd med Østergaard, rådgiver og tilsynsmyndigheden, bliver truffet beslutning herom. Det anbefales, at der er et særligt fokus på at få reduceret aldersspredningen ved nye visitationer Generelt set har vi fokus på at have en optimal sammensat aldersspredning i vores ungegruppe. Vi er, som opholdssted afhængige af de henvendelser, vi får fra anbringende myndighed. Derudover kan der på baggrund af, at vores anbringelser, i majoriteten, er længerevarende, opstå en aldersspredning. DET GENNEMFØRTE TILSYN Fra tilsynet deltager Socialkonsulent Maja Elisiussen Socialkonsulent Tinne Poulsen Fra opholdsstedet deltager 3

125 Leder Uffe Lavrsen Vicky Gregersen / pædagog med ledelsesmæssige ansvarsområder deltog i den sidste del af samtalen med ledelsen. 2 pædagogiske medarbejdere. Der er ved et efterfølgende besøg talt med i alt 4 unge fra Østergård: 1 gruppesamtale med 3 unge 1 samtale med en ung, der har ønsket at tale med tilsynet alene Dagsorden for mødet den Følgende materiale indgår i tilsynet: Oversigt over indskrevne børn / unge Opdateret personaleoversigt for 2013 Kursus og uddannelsesoversigt for personalet på Østergaard DAGSORDEN Fokuspunkter/opfølgninger/anbefalinger fra sidste tilsynsrapport: 1. Personalets trivsel 2. Børnesamtaler 3. Efterværn 4. Pas modellen Aktuel status på Østergaard Aktuelt fra tilsynet Samtaler med de unge Fokuspunkter/anbefalinger fra sidste tilsynsrapport: FOKUSPUNKTER / OPFØLGNINGER FRA SIDSTE TILSYN Personaletrivsel: Ledelsen oplyser, at 2 medarbejdere har sagt op, og at der pr er fastansat en ny medarbejder og en anden er ansat i en midlertidig ansættelse. Den midlertidige ansættelse hænger sammen med, at der aktuelt pågår nogle drøftelser i forhold til indog udskrivning af unge fra Østergaard, hvilket kan få betydning for antallet af medarbejdere på institutionen. Uffe Lavrsen oplyser, at som tidligere nævnt har Østergaard været igennem en periode med interne vanskeligheder i personalegruppen, hvor private relationer på institutionen var en del af vanskelighederne. Der har været nogle efterdønninger i forbindelse med dette, og det har bl.a. været medvirkende til, at 2 medarbejdere er rejst. Med fokus på fremadrettet at forbedre medarbejdertrivslen, har der været afholdt 3 supervisionssamtaler for hele personalegruppen med psykolog Marianne Schøler. Der vil blive afholdt en sidste opfølgningssupervision i løbet af efteråret. 4

126 Uffe Lavrsen oplyser, at man på det ledelsesmæssige område har indført ny procedure omkring en tættere opfølgning og gennemførelse af trivselssamtaler med den enkelte medarbejder således, at man som leder langt hurtigere kan træde ind og sikre, at tingene bliver løst i tide, inden en reel konflikt udvikler sig. Fremadrettet er der en skærpet opmærksomhed på, om der kan være ægtepar på den samme arbejdsplads. Som udgangspunkt er det ikke ønskeligt, men opstår en sådan situation, vil man fremover være meget opmærksom på, hvordan det håndteres bedst. Østergaard er en lille arbejdsplads, hvor medarbejderne arbejder tæt og meget sammen. Der kan således nemt opstå nogle dilemmaer i forhold til venskaber eller familierelationer, som fremadrettet vil være et særligt opmærksomhedspunkt. Interne vanskeligheder og personaleudskiftning har ikke været det, der ellers har præget Østergaard, så det kom noget bag på alle. Set i bagspejlet har det givet nogle erfaringer, som er brugbare fremadrettet. Det er Uffe Lavrsens vurdering, at forløbet med Marianne Schøler har været godt, og personalet har følt sig trygge i situationen. Såfremt den enkelte medarbejder har et ønske om ene supervision, kan dette arrangeres. Det er oplevelsen, at der ikke længere bruges kræfter på den tidligere konflikt, og at alle er på vej videre. Der vil blive afholdt en fælles team building dag for personalet snarest muligt, som skal være med til at give alle en hyggelig og sjov oplevelse og samtidig højne fællesskabsfølelsen hos medarbejderne. Det er Uffe Lavrsens vurdering, at medarbejderne på Østergaard aktuelt er et rigtigt godt team at arbejde sammen med. Ved tilsynets forespørgsel til hvordan de unge har oplevet personalets vanskeligheder oplyser Uffe Lavrsen, at de unge ikke i hverdagen har været præget af det, men i forbindelse med at medarbejdere er rejst fra stedet, har det påvirket de unge, særligt for de unge som havde knyttet sig til de konkrete medarbejdere. Vickie Gregersen oplyser, at personalet er ved at få det rigtigt rart sammen igen. Supervisionen har givet grundlag for en større åbenhed og mere direkte dialog, hvilket har været godt. Samtidig er det vigtigt at huske at anerkende og rose hinanden i hverdagen. Medarbejderne er sat sammen på en ny måde i vagtplanen, og tanken er, at dette skal ske løbende fremadrettet. Den nuværende kombination af medarbejdere i vagtplanen virker rigtig godt, og det drøftes nu, om denne kombination skal bestå lidt længere end først aftalt. Vickie Gregersen oplyser, at der i efteråret vil blive afholdt en fælles personaledag. Alle har sagt ja til at deltage, og der er en stor forhåbning til at medarbejderne igen bliver en fasttømret flok. Det er vurderingen at et fælles arrangement udelukkende for personalet er vigtigt, således at gode oplevelser og hygge kan være i fokus for personalegruppen og nye gode historier kan fortælles fremadrettet. Det er Vickie Gregersens vurdering at stemningen på stedet er god. Børnesamtale: Ledelsen oplyser at børnesamtalerne bliver afholdt, men at det oftest er på opfordring 5

127 fra institutionen. Østergaard har det som punkt i forbindelse med afholdelse af statusmøderne. Det er sjældent, at de forskellige rådgivere afholder børnesamtalen af sig selv. Efterværn: Ledelsen giver udtryk for, at den organisatoriske opdeling i forhold til myndighedsrådgiveres beslutningskompetence i efterværnssager kan virke noget ugennemskuelig. Det er oplevelsen, at der kan være stor forskel på, hvor meget den enkelte rådgiver kan sige ja. På Østergaard er det vurderingen, at det ofte er dem der er tovholder på sagen og dermed dem der skal indkalde/trække på relevante samarbejdspartnere ud fra den unges behov. Det er oftest i forbindelse med afholdelse af statusmøderne, at der tages hul på snakken omkring bevilling af efterværn som en mulighed for den unge. Denne snak foregår således i dialog med den unge selv, rådgiveren og evt. UU-vejleder. Det enkelte forløb kan være meget individuelt og afstemmes afhængigt af, hvilket behov den konkrete unge har. Det er i fokus, at drøftelse af efterværn tages op i god tid, før den unge fylder 18 år. PAS-modellen: Ved forespørgsel om aktuel status på introduktion af PAS modellen 1 på Østergaard oplyses det, at der oprindeligt er 3 medarbejdere der er færdiguddannede PAS konsulenter, men at den ene er rejst fra Østergaard. Der er således 2 PASkonsulenter tilbage og at resten af personalegruppen har haft 1 kursusdag omkring anvendelse af PAS. Selve implementeringsprocessen er gået lidt i stå, dels fordi der har været vanskeligheder på medarbejdersiden, og dels fordi man også har skullet arbejde med akkreditering. Anvendelse af PAS modellen er et stort arbejde, men det er meningen, at processen omkring indføring af PAS modellen snarest muligt skal sættes i gang. ANBEFALING FRA SIDSTE TILSYN En af anbefalingerne fra sidste tilsynsbesøg er, at der fra Østergaards side er opmærksomhed på at undgå opgavesammenfald for de personer, der er involveret i Østergård. Ledelsen oplyser, at det i forhold til ovenstående er vurderet, at det kunne ses som et opgavesammenfald, at et af bestyrelsesmedlemmerne også indimellem har været inddraget i tilrettelæggelsen af indsatsen til konkrete unge på Østergaard. Det oplyses, at det ikke er meget vedkommende på det seneste er blevet brugt til opgaver udenfor bestyrelsesarbejdet. Vedkommende har oplyst, at hun ønsker at træde ud af bestyrelsen. Dermed er der ikke yderligere opgavesammenfald. Ledelsen oplyser ligeledes, at bestyrelsesformanden også har ønsket at ophøre. Fremadrettet er Østergaard opmærksom på valget af bestyrelsesmedlemmerne og opgavesammenfald, men det er samtidig vigtigt for stedet ved valg af nye bestyrelsesmedlemmer at sikre en vis lokal forankring. Aktuel status fra Østergaard / nyt fra tilsynet 1 Pas et pædagogisk analyseredskab 6

128 UNGEGRUPPEN Ledelsen oplyser, at der i foråret 2013 er indskrevet en ung på Østergaard, hvor man nu er i tvivl i forhold til målgruppen. Den pågældende unge har fyldt meget på stedet, og det har været nødvendigt at iværksætte nogle særlige pædagogiske tiltag som har virket. Den unge er blevet mere glad, er livet op og har større lyst til at engagere sig og virker mere tryg. Der har løbende været drøftelse med rådgiver om, hvorvidt den unge skal forblive på Østergaard eller flyttes til nyt tilbud. Østergaard har fremsendt tilbud/beskrivelse af hvad der er af særlige behov omkring den unge og hvad det kræver af ekstra ressourcer såfremt den unge skal forblive på Østergaard. Østergaard har vurderet, at der vil blive behov for 16 personaletimer ekstra ugentligt. Der er endnu ikke modtaget afgørelse fra Myndighedsafdelingen og Tilsynsenheden omkring denne ansøgning. Der er iværksat en udredning på Børnepsykiatrisk Hospital omkring den unge. Udredningen forventes at foreligge i november Aktuelt er det vurderingen fra Østergaard, at det er synd at give op nu og flytte den unge. Den endelige beslutning om flytning kan afvente, indtil udredningen foreligger. Det er vigtigt at sikre en rigtig visitering, når en ung skal anbringes. Østergaard vil gerne være fleksible for at løse opgaver, men det skal være i fokus, at det ikke må være et tilbageskridt for den unge at flytte pågældende. Fokus skal altid være på, hvad der er bedst for den unge. Derudover er der altid hensynet til de øvrige unge på stedet. En anbringelse må ikke ske på bekostning af de øvrige unge. Østergård har aktuelt en dreng på kun 12 år anbragt. Det stiller helt særlige krav, når aldersspredningen blandt de unge bliver så stor. Et højt konfliktniveau omkring den unge har gjort, at der er bevilget ekstra personaleressourcer til Østergaard med i alt 10 timer til opholdsdelen og 14 timer til skoledelen. Det er vurderingen, at drengen er i positiv udvikling, men at der på Østergaard ligger et stort arbejde i at få ham ud og møde jævnaldrende, og sikre ham alene tid med en voksen. Det er erfaringen, at det virker. Det er et ønske, at der kan indskrives et jævnaldrende barn på Østergaard. NY SKOLEREFORM Ved sidste tilsyn på Østergaard er den nye skolereform drøftet. Skolereformen peger på, at der skal være mindst 10 i en skole, hvilket vil kunne få store konsekvenser for Østergård. Ved tilsynsbesøget i dag oplyses det, at man har haft kontakt til skole- og dagtilbudschefen Finn Mikkelsen, der har bevilget 1 års dispensation til, at Østergaard fortsat kan køre deres særlige koncept for den interne skole. Der vil efterfølgende blive taget stilling til, om dette skal fortsætte. På Østergaard er der meget fokus på inklusionstanken, og der er et særligt godt samarbejde med Ørum skole. For unge på Østergaard giver det sig udslag i at de, når de er klar til det, kan deltage i den almindelige klasseundervisning på Ørum skole i særligt udvalgte fag, afstemt efter den enkeltes særlige behov. Målet er, at den unge får gode succesoplevelser og erfaringer med sig. 7

129 OVERGANG TIL NYT TILSYN I forbindelse med at tilsynet pr overflyttes til Silkeborg er Østergaard. Det betyder, at alle tilbud skal ny godkendes af det nye tilsyn. Samtale med personalet: PERSONALETRIVSEL Personalet oplyser, at der med baggrund i interne vanskeligheder i personalegruppen har været afholdt et særligt forløb med psykolog Marianne Schöler, som har gjort, at der nu er blevet slået en streg i sandet og man er kommet videre. Der vil i december måned blive afholdt endnu en dag med Marianne Schöler, hvor der bliver fulgt op på personalesituationen. Det er personalets vurdering, at det hele hviler i sig selv igen, men at de interne uenigheder har sat sit præg. Personalet synes dog, at man undervejs har været gode til at kunne skille konflikt fra det professionelle arbejde med de anbragte unge. Det understreges, at det for personalet er vigtigt at have fokus på, at personalet skal være forbillede og lære de unge, hvordan de skal gebærde sig i forskellige situationer, herunder også når der opstår uenigheder. Det har ikke kunnet undgås, at de unge har mærket, at de voksne har haft nogle indbyrdes vanskeligheder, men samtidig har de også set, at konflikter kan løses, og man kan komme videre. Det oplyses, at det er rart at man som personalet igen fuldt ud kan koncentrere sig om arbejdet med de unge. Det har været en hård men lærerig proces, hvor der er kommet fokus på, hvad man får sagt til hvem - og hvordan det bliver sagt. Ligeledes er det også blevet langt mere tydeligt, hvornår en leder skal træde til. Det er ikke alt, personalet kan løse selv. Ved tilsynets forespørgsel til hvad der aktuelt fylder på institutionen oplyses, at mange af de unge på stedet har nogle særlige vanskeligheder som hver især fylder meget, og som skal håndteres forskelligt. Personalet føler sig godt rustet og nævner muligheden for sparring ved bestyrelsesmedlem Helga Sax, og psykolog Søren Leth. Ligeledes har de tilbud om fast supervision. I hverdagen er der ligeledes fast aftale om overlap mellem medarbejderne, og gode rutiner omkring overlevering af oplysninger omkring den unge. Der tales åbent om tingene på personalemøderne. Som personale skal man være omstillingsparat, da der altid vil opstå nye problemer, som man skal forholde sig til. I hvert enkelt tilfælde er der en proces i gang og man må indrette sig på, at ting tager tid. Det er i fokus, at barnet/den unge har behov for den bedste løsning. Det gør sig også gældende på den måde, at man som medarbejder kan gå til en kollega og få den pågældende til at tage snakken med en ung, hvis det er den bedste løsning. Alle medarbejdere er på omkring de unge. Der er stor fleksibilitet og involvering - også 8

130 selvom den enkelte unge har fået tildelt en kontaktperson. Ved tilsynets samtale med personalet drøftes det, om der på institutionen er retningslinjer for, hvordan man må klæde sig og se ud (tatoveringer, piercinger m.v.). Det oplyses, at der ikke er en nedskrevet retningslinjer for dette, men der er naturligvis en opmærksomhed rettet mod, hvordan man klæder sig i hverdagen. En uskreven regel er, at man skal bruge sin sunde fornuft. Man skal med sin fremtoning, påklædning, tatoveringer m.v. være klar over hvilke signaler man kan komme til at sende overfor de unge. Det er naturligvis ikke udelukkende det ydre der tæller, men også det indre, når man arbejder med mennesker. Som en af medarbejderne udtrykker det, så kan man jo godt være en ok person, selv om man har tatoveringer. Medarbejderne har ikke oplevet, at tatoveringer har gjort, at forældresamarbejdet har været vanskeligt. Generelt er tilgangen til samarbejdet med forældrene, at man så vidt muligt skal møde forældrene i en ligeværdig dialog. Der skal dog være et skærpet fokus på, at man ikke skal være ven eller veninde med barnets forældre. Det er vigtigt, at man er opmærksom på sin rolle i opgaven/relationen. Der er klare regler på Østergaard om, at man ikke skriver noget om ens arbejde på facebook. Man er ikke venner med børnenes eller de unges forældre, men man kan godt være venner med unge, der aktuelt bor på Østergaard, eller med unge som tidligere har opholdt sig på Østergaard. Er der unge som tidligere har boet Østergaard, som kontakter enten stedet eller den enkelte medarbejder, så gør man alt for at få en bæredygtig relation. Det kan få stor betydning for den unge, at der fortsat er kontakt til de voksne, den unge har mødt under sin opvækst, og som kan støtte dem videre frem mod voksenlivet. Samtaler med de unge den : Vi taler med 3 unge som samlet gruppe. A er 12 år, B er 15 år og C er 18 år. Derefter taler vi med D, der er 16 år, og som har ønsket at tale med tilsynet alene. Samtalerne finder denne gang sted omkring spisebordet i køkken alrummet. Der er sat kaffe, the, saft og frugt frem, og huskatten følger med fra vindueskarmen, hvor den har lagt sig på sit tæppe, og bliver præsenteret som Helga af en af de unge, der samtidig gør opmærksom på, at vi altså bare skal tage noget kaffe, hvis vi vil have noget. Alle 3 fremstår under samtalen opmærksomme og imødekommende og meget interesseret i samtalen. GRUPPESAMTALE MED 3 UNGE: A og B fortæller, at de går i den interne skole. C fortæller, at hun læser til social- og sundhedshjælper. Grundet for meget fravær har hun i øjeblikket et forløb på Produktionsskolen, og det er så meningen, at hun skal starte på grundforløbet igen. C har boet på Østergård i 2 år. Det er planen, at hun inden så længe skal flytte sammen med sin kæreste i Grenaa. A fortæller, at han ikke rigtig har noget at klage over. Det er en god skole på Østergård, og det er fedt at man kan køre cross og gå til springgymnastik. A fortæller, at han også er glad for at svømme. Det gør han flere gange om ugen. B fortæller, at han er rigtig glad for at bo på Østergård. Skolen er god, og han kører tit 9

131 på cross. Det er bedre end at bo hjemme. Det hele er godt. Der er flere muligheder C fortæller, at det har betydet meget for hende at være på Østergård, men at det nu også er meningen, at hun skal videre. Alle 3 supplerer hinanden omkring dagligdagen på Østergård, som de synes er god. De fortæller, at de fik overrasket en kvindelig pædagog, som rejste og som de var meget glade for. De havde lavet Kina tema og havde bl.a. fået lavet røde trøjer, hvor der stod: I love Kina. De fortæller på skift, at det godt kan være svært, når en af de voksne rejser, men de synes, at det har været nemt at forstå bortset fra en mandlig pædagog, hvor de ikke synes, at de har fået forklaret godt nok, hvorfor han ikke kunne blive på Østergård. De tror, det har noget at gøre med, at han ikke havde tid nok til både at have et firma og arbejde på Østergård, men de tror også, at han måske blev uvenner med lederen på Østergård. Om dagligdagen på Østergård fortælles det desuden, at der altid er noget at lave. Man kan spille dåse, lave snobrød, spille på computer eller bare hygge sig med hinanden. Man kan blive på Østergård i weekenden. Men man kan også tage hjem til sine forældre, hvilket både A og B gør, ligesom C opholder sig en del hos kæresten. C fremhæver, at selv om hun er hos kæresten, så husker Østergård hende, hvis de skal noget, så hun får tilbud om at komme med. Det sætter hun stor pris på. Man føler altså, at man betyder noget Alle 3 går op i madlavning og fremhæver, at der tit er hjemmebagte boller. Det meste skal være sundt, men det er også o.k. Der serveres meget god mad. De kan lide at lave mad på skift med deres kontaktpersoner, og der er god mulighed for at få indflydelse på, hvad der skal laves, hvis man nu f.eks. elsker bearnaise sovs og ris. De unge synes, at man på Østergård er gode til at fejre, hvis der sker noget godt. Så kan der være kage eller boller, og det er bare hyggeligt. Nu bliver det også snart julemåned. Så er der banko, og alle skal ud på det hemmelige sted De unge forklarer, at alle godt ved, at det hemmelige sted er Gjerrild Kro, men det er alligevel sjovt at kalde det det hemmelige sted. De unge synes, at det er godt, at man laver noget sammen. De fremhæver de fælles ture, hvor de bl.a. har været i Heidepark og i Norge. Næste uge skal skolen en tur til Tivoli og den anden uge i januar skal alle på ski i Sverige. Det blir så fedt. Adspurgt, hvad der bliver gjort, hvis man er en konflikt med en voksen, som man ikke er enig med, oplyses det, at de voksne er gode til at få det sjove frem i en situation, så man kommer til at tænke på noget andet. Men det kan også være i orden, at de voksne 10

132 skælder ud, for der kan være en god grund til det. De unge synes, at man på Østergård er gode til at behandle de unge forskelligt og alligevel være retfærdig. For man skal kunne behandle os forskelligt. Vi er her jo af forskellige grunde Adspurgt hvad der kan være dårligt på Østergård, og om de unge har tænkt på noget, som det er særligt vigtigt at få fortalt, oplyses det samstemmende, at de er meget trætte af den nye pige, der er flyttet ind. De synes, at hun virker sexgal. De fortæller, at de er utrygge ved at være i nærheden af pigen, fordi de oplever, at hun lyver, og man måske så lige pludselig kommer i fedtefadet, hvis hun fortæller noget forkert om én. De synes ikke, at de voksne har helt styr på hendes opførsel. Måske ved de voksne ikke lige, hvad de skal gøre ved sådan et problem for hvis de vidste det, så havde de jo nok gjort noget De unge fortæller, at pigen opfører sig seksuelt krænkende overfor dem, og i det hele taget er meget påtrængende. De tør ikke være alene med hende. Videre fortælles det, at hun lige pludselig er kommet ind på B s værelse en tidlig morgen og lå på hans mave. Hun har også opført sig grænseoverskridende overfor A en dag på trampolinen. De synes også, at hun laver konflikter og hele tiden kræver opmærksomhed. Hun er som en sugekop. De unge oplever, at det har været et problem fra dag 1, hvor hun med det samme forelskede sig i en af de unge. De synes, at det er anstrengende, at hun hele tiden skal snakke om noget seksuelt. Hun har også været forsvundet med en af de unge, hvor man ikke kunne finde dem. Det er nok ikke nemt for de voksne, for de kan ikke være alle steder på én gang. De unge er enige om, at hun ikke burde bo på Østergård. De synes, at hun skal være på et pigehjem. Adspurgt om der er noget, de unge kunne ønske anderledes, er der enighed om, at det vil være godt, hvis omtalte pige kunne få noget hjælp et andet sted end på Østergård. Derudover har A, der er 12 år et stort ønske om, at der kan komme en ung på hans alder. Han fortæller, at det vil betyde meget, og at han håber det rigtig, rigtig meget. Han synes nærmest, at vi burde sørge for, at der kommer en på hans alder. SAMTALE MED 1 UNG: D fortæller, at han har ønsket en samtale alene, da han bedst koncentrerer sig, når han er alene. Han går på den interne skole, og får derudover nogle timer på Ørum skole. D synes, at det går, som det skal og giver udtryk for, at han er glad for at bo på Østergård og glad for skolen. Han er i øjeblikket ved at tage traktorkørekort og vil gerne være landmand. Han fortæller om et praktikophold, som gik godt. Han mødte meget tidligt, og synes, at han har klaret det godt. 11

133 Om hverdagen på Østergård, fortæller han stort set det samme, som de 3 unge har nævnt ved gruppesamtalen. Han fremhæver, at der altid er noget at lave, og at man ikke behøver at kede sig. Adspurgt om personaleudskiftningen fortæller D, at han synes, at det er ærgerligt, at de personer rejste, for han synes, at de var dygtige. Han har fået en ny kontaktperson, som han er glad for. Han synes, at det nye personale er faldet godt til, og at det fungerer godt nu. Adspurgt om hvad der kan være mindre godt på Østergård, fortæller D, at der har været mange problemer med en pige, der er flyttet ind for nogle måneder siden. Han vil helst ikke gå sammen med hende, og gør hvad han kan for at undgå hende. Der har været et problem med, at hun gik ned i kælderen til ham, hvor han har værelse. Han har talt med de voksne om det, og hun må ikke længere gå ned i kælderen alene. Han synes, at hun overskrider alles grænser. Adspurgt hvor generet han synes, at han er på en skala fra 1 10, mener han, at så må det være 7. Han fortæller, at hun åbenbart slet ikke har lært, hvordan man opfører sig. Det ved han selv, fordi han har boet i en plejefamilie, som han stadig har kontakt med. Han fortæller, at han altid er velkommen hos plejefamilien, som han har været hos, fra han kun var 1 måned gammel. I dag ser han også sin biologiske familie og synes, at det går godt. Han tror, at pigen har brug for en hjælp, som hun ikke skal have på Østergård. 12

134 Bilag: 6.1. Forebyggelses- og anbringelsesområdet - aktuelle nøgletal Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 18. december Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

135

136

137

138

139

140

141 Bilag: 7.1. Kvartalsrapport 3. kvartal 2013 Patientsikkerhed Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 18. december Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

142 Kvartalsrapport utilsigtede hændelser i perioden: 3.kvartal 2013 Denne kvartalsrapport er udarbejdet af Norddjurs Kommune. Den har til formål at præsentere antal og arten af indrapporteringer af utilsigtede hændelser. Norddjurs Kommune er forpligtet til at arbejde med utilsigtede hændelser som følge af sundhedsloven(l82, lov nr. 288 af 15. april 2009) Der er rapporteringspligt for alle utilsigtede hændelser 1, der sker i forbindelse med: Tværsektorielle hændelser / hændelser i sektorovergange, dvs. utilsigtede hændelser, der sker i forbindelse med en borgers overgange fra en sektor til en anden, fx ved udskrivning fra behandlingspsykiatrien til eget hjem. Medicinering, dvs. utilsigtede hændelser i forbindelse med ordination og håndtering af medicin. Infektioner, dvs. alle infektioner, der opstår ved kontakt med sundhedsvæsnet. Borgeruheld, fx fald og ulykker. Andre hændelser er også rapporteringspligtige, hvis konsekvensen af hændelsen er, at: Borgeren dør Borgeren får varige funktionstab Der skal foregå lægetilkald, indlæggelse eller betydelig udrednings- eller behandlingsintensivitet. Der for flere borgere er øget plejebyrde eller lettere øget udrednings- eller behandlingsintensivitet. Det er dog væsentligt at alle hændelser KAN rapporteres. Definitionen på en utilsigtet hændelse(uth), beskrives i sundhedsloven som; en begivenhed, der forekommer i forbindelse med sundhedsfaglig virksomhed, herunder præhospital indsats, eller i forbindelse med forsyning af og information om lægemidler. Utilsigtede hændelser omfatter på forhånd kendte og ukendte hændelser og fejl, som ikke skyldes patientens sygdom, og som enten er skadevoldende eller kunne have været skadevoldende, men forinden blev afværget eller i øvrigt ikke indtraf på grund af andre omstændigheder. (Sundhedsloven, 198, stk. 4) Sagt med andre ord er en utilsigtet hændelse, når der sker hændelse med en patient/borger, man kunne tænke sig at undgå skete igen. Det handler derfor om at lære af hændelserne og opbygge barrierer, så hændelsen ikke gentager sig. 1 Fordeling af hændelsestyper efter WHO s Internationale Klassifikation for Patient Sikkerhed (ICPS) 1

143 Kvartalsrapport utilsigtede hændelser i perioden: 3.kvartal 2013 Der er altså tale om hændelser og fejl, der: ikke skyldes patientens sygdom er skadevoldende eller kunne have været det forekommer i forbindelse med behandling/sundhedsfaglig virksomhed forekommer i forbindelse med forsyning af og information om lægemidler (primært med henblik på apotekerne). Ifølge sundhedsloven er der indenfor følgende kommunale sundhedsopgaver rapporteringspligt: Forebyggelse og sundhedsfremme Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge Kommunal tandpleje Hjemmesygepleje Genoptræning Misbrugsbehandling (alkoholbehandling) Formålet med indrapportering af utilsigtede hændelser er at skabe læring og kvalitetsudvikling og dermed opbygge et mere sikkert sundhedsvæsen for vore patienter. Selve rapporteringen kan foretages af personale og borgere via den åbne internettilgang til databasen; Dansk Patient Sikkerheds Database (DPSD2) Efter rapportering, modtager, gennemlæser og fordeler risikomanager(= initialmodtager i DPSD2) sagerne via den lukkede del af databasen til lokale borgersikkerhedskoordinatorer(bsk) (= sagsbehandlere i DPSD2) ude i områderne. BSK analyserer hændelserne i samarbejde med kollegaer og ledelse og udarbejde handleplaner, der efterfølgende skal dokumenteres, anonymiseres og indtastes i databasen DPSD2. Oprettede brugere i databasen kan derefter udtrække data via søgeog rapportmoduler og der er med databasen, således skabt basis for læring og deling af viden både nationalt, kommunalt og lokalt på hændelsesstedet. I henhold til gældende retningslinjer skal voksen- og plejeudvalget kvartalsvis orienteres om indrapporteringer af utilsigtede hændelser. Opsamling på læring og kvalitetsudvikling i indeværende år præsenteres i den kommende årsrapport for

144 Kvartalsrapport utilsigtede hændelser i perioden: 3.kvartal 2013 Antal sager i 3.kvartal: Som det fremgår af søjlediagram, er der i perioden til , rapporteret i alt 260 utilsigtede hændelser. Tidligere opgørelser viser, at der i 1.kvartal blev rapporteret; 286 og i 2. kvartal: 254. Dvs. pr er der i 2013 rapporteret: 800 utilsigtede hændelser. Antal rapporterede sager IKKE siger noget om hvor lidt eller hvor meget der arbejdes med patient sikkerhed det enkelte sted. Det siger heller IKKE noget om det faktiske antal af utilsigtede hændelser det enkelte sted. Det er alene et tal der kan sige noget om rapporteringskulturen. Omvendt kan rapporteringerne pege på mønstre og tendenser for utilsigtede hændelser og dermed være med til at pege på væsentlige indsatsområder lokalt og organisatorisk til fremadrettet kvalitetsudvikling og læring. Sager fordelt på alvorlighed: Som det fremgår af lagkagediagram fordeler sagerne sig på; ingen skade, mild og moderat. Der er ikke rapporteret / afsluttede sager af alvorlig eller dødelig karakter. Sager fordelt på WHO klassifikation ; Som tidligere, fordeler sagerne sig overvejende på utilsigtede hændelser indenfor MEDICIN og FALD. Men der rapporteres som det ses af søjlediagram, også indenfor andre områder. Eksempelvis har der været en hændelse, hvor fald kan skyldes dårlig flisebelægning og dette søges nu udbedret. Der har i 3.kvartal været rapporteret hændelser vedr. sektorovergange. Disse er videresendt til hændelsessted. Der vil i kommende årsrapport være et særskilt afsnit om utilsigtede hændelser i sektorovergange. Sager fordelt på hændelsessted: Det fremgår at søjlediagram, at det overvejende er plejecentre der rapporterer. Dette billede er sammenligneligt med landsniveau(jf. årsrapport fra Patientombuddet: 1.pdf) Kontaktperson for denne rapport: Risikomanager Line Kristensen, Sundhed, administration og udvikling. 3