TURISMEKONFERENCE RIG PÅ NATUROPLEVELSER? - statements, udfordringer og anbefalinger fra konferencen

Transkript

1 TURISMEKONFERENCE 2012 RIG PÅ NATUROPLEVELSER? - statements, udfordringer og anbefalinger fra konferencen

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Rig på naturoplevelser? - statements, udfordringer og anbefalinger fra konferencen 3 Efterspørgsel på naturoplevelser 4 Innovation og nye måder at bruge naturen på 4 Benyttelse af naturen 5 Samarbejde og pakketering 5 Salg og markedsføring 6 Anbefalinger til handlinger 8 2

3 Rig på naturoplevelser? - statements, udfordringer og anbefalinger fra konferencen Parterne bag Interreg-projektet Coast Alive inviterede til konference den 8. og 9. maj 2012 om naturen som ramme for udvikling af turismen. Konferencen tog udgangspunkt i turismens værdikæde til udvikling af naturoplevelser. Værdikæden omfatter alt fra planlægning af fysisk infrastruktur, produktudvikling og samarbejde om pakkeløsninger til markedsføring og booking af naturop levelser. Konferencen søgte at svare på følgende spørgsmål Hvilke oplevelser efterspørger turisterne, og i hvor høj grad imødekommer branchen disse forventninger? Hvilke potentialer er der for naturturisme, og hvad bremser os i at udvikle dem? Blandt konferencens 80 deltagere var der både repræsentanter fra turismeerhvervet, forskning, Naturstyrelsen, turismefremmesystemet, offentlige myndigheder m.v. Undervejs var der oplæg fra både virksomheder, turismeaktører, kommuner og videninstitutioner. TV-værten Clement Kjersgaard fungerede begge dage som tovholder og førte deltagerne gennem diskussionerne og den afsluttende paneldebat. På konferencen blev der afdækket en række udfordringer og anbefalinger til, hvordan vi kan optimere arbejdet med naturoplevelser i Danmark. Disse er samlet i dette notat og danner grundlaget for det videre arbejde. Notatet sendes til deltagerne, organisationer der arbejder med naturoplevelser og politiske beslutningstagere i Danmark. Hensigten er at sprede erfaringerne fra konferencen, så de når ud til alle relevante aktører inden for naturoplevelser. Dette notat afspejler alene arrangørernes vurderinger, og der er derfor ikke tale om erfaringer, der er afstemt med konferencens deltagere eller oplægsholdere. 3

4 Efterspørgsel på naturoplevelser Naturen er det primære motiv for at vælge Danmark som turistmål, og dette efterspørgselsmønster er stigende. Vi skal kende vores kunder og vide, hvad der gør dem glade. Det er relevant at skelne mellem naturen som mål og naturen som middel. Natur som mål: Der skal være wow-faktor på. Det skal være uforglemmelige naturoplevelser, der drives professionelt. Natur som middel: Naturen som en ramme for oplevelser. Naturen er noget, der bringer os sammen, men ikke det der tiltrækker i sig selv. Forskningen peger på, at naturturisme tilsyneladende er en vindersag. Naturens er en ressource, der er lige uden for døren, og som appellerer til mange målgrupper - både turister, beboere og tilflyttere. Men der er en række udfordringer tilknyttet: Ofte er det ikke dem, der investerer i at udvikle naturturisme, der efterfølgende tjener på investeringerne. Udvikling af naturturisme kræver koordinering mellem mange aktører både mellem offentlige og private aktører, men også internt i det offentlige system, hvor der kan være forskellige interesser i forhold til beskyttelse og benyttelse af naturen Benyttelse og beskyttelse er organisatorisk adskilt mellem kommuner og stat. Mange naturoplevelser strækker sig over flere kommuner, hvilket kræver et godt samarbejde. Samtidig består det offentlige af mange dele, der ikke nødvendigvis har fælles interesser. Der skal prioriteres, investeres og satses på udvalgte områder. Det skurrer imod lokalpolitiske hensyn. Et andet problem er gratister, der har gavn af udviklingen, men ikke selv har bidraget til den. Det er vigtigt at satse på ét bestemt marked. Men udvikling sker ofte blandt ildsjæle, der tager udgangspunkt i egne interesser og sjældent markedets behov. Natur er ikke det, vi har mest af i Danmark. Naturen kan ikke redde dansk turisme, men den kan være med til at bidrage. Der er udfordringer, men det er muligt at finde løsninger, hvor der kan tjenes penge på naturen, samtidig med at naturen beskyttes. Innovation og nye måder at bruge naturen på: Der skal tænkes meget mere nyt. Det kræver nye og gode ideer. Hvis det bibringer mere, end man skal putte ind i det, er det en god idé. Der er mange metoder til at få gode ideer. Et eksempel er omvendt brainstorm, hvor man f.eks. kan spørge sig selv, hvordan vi får så få turister ud i naturen som muligt? Her vil svarene være med til at udvikle nye idéer og frigøre til at tænke helt nyt. Det skal være tilladt at foreslå de dumme ting og at bruge naturen på en bæredygtig, ny og spændende måde. Husk at de bedste ideer ofte lyder som de dummeste i starten. Det er ikke de bedste ideer der har størst værdi, det er dem, der bliver gennemført. Fremtiden peger i retning af den aktive naturforvaltning med et bredt perspektiv og større tilbøjelighed til at se naturforvaltning som erhvervsudvikling. Hensynet til de besøgende vil betyde mere. En ting er, at der er efterspørgsel efter naturoplevelser, men en anden ting er, om der kan udvikles naturoplevelser, der kan generere omsætning nok til, at man kan leve af det. Dette kan der ikke gives et entydig svar på fra konferencen. Her er der behov for at undersøge, om der er nogle karakteristika, der gør sig gældende for de projekter, der rent faktisk er til at leve af. 4

5 Benyttelse af naturen Før vi kan benytte naturen, er det en forudsætning, at grundproduktet er i orden. Stisystemer, strandpromenader, skiltning og formidling på stedet skal opgraderes, hvis de udgør basisfaciliteter for projektog oplevelsesudvikling. Det gælder også, selvom faciliteterne strækker sig på tværs af kommuner. Når en ny naturoplevelse er under udvikling, er det vigtigt at være i dialog med Naturstyrelsen og andre relevante myndigheder. Naturstyrelsen regulerer adgangen til og brugen af naturen og er derfor en vigtig spiller, når man vil benytte offentlige arealer til naturoplevelser. Naturen kan både benyttes og beskyttes. Udgangspunktet for Naturstyrelsen er, at rammerne er relativt brede, når det drejer sig om éngangs-arrangementer, som f.eks. rollespil, ballet ved den tilsandede kirke og motorcykeltræf. Der er strammere regler ved ting, der gentages jævnligt og derfor slider mere på naturen. Mht. ridning, cykling og vandring er der hensyn at tage til belægning og slid samt naturligvis hensynet til områdets flora og fauna. Her vil ofte være tale om, at hver aktivitet får sin egen sti. Udover de mange aktiviteter i naturen skal der også være rum, hvor man kan opleve skovens dybe stille ro. Naturstyrelsen arbejder derfor med inddeling i zoner, dvs. områder med plads til aktiviteter og områder, hvor der er fred og ro. I aktivitetsområderne skal der være plads til alle, dvs. forskellige stier til ridning, løb og cykler. Skovloven gør det svært at lave anlæg i fredsskov, men opfattes i øvrigt ikke som forhindring for udvikling af turismen. Tvært imod er den med til at sikre rammerne for turisme, herunder også faciliteter. Naturstyrelsen vurderer fra gang til gang, om der er tale om kommercielle arrangementer, der i så fald skal betale for at benytte naturen. F.eks. koster leje af shelterplads med overnatning kr. pr. nat plus 30 kr. pr. deltager. Naturstyrelsen indgår aftaler med den enkelte virksomhed. Smukfest (Skanderborg Festival) arbejder hele tiden med nye idéer med aktiviteter i skoven. Mange af disse idéer kræver ofte tilladelser fra myndighederne. Smukfest oplever, at modstandere af nye forslag altid bruge naturargumentet. Det vinder altid og forlænger ofte processen, f.eks. pga. krav om VVM-redegørelse i forbindelse med et byggeri i naturområde. Snakken ender ofte i for og imod i stedet for god dialog. Medierne bærer også en del af ansvaret for dette. Der var på konferencen et forslag om at oprette en task-force, der skal gøre det nemmere at få adgang til vejledning om udvikling og gennemførelse af nye naturoplevelser. Samarbejde og pakketering Turister ser ikke kommunegrænser. Derfor er det vigtigt, at alle parter er gode til at samarbejde på tværs af kommunegrænser, så turisten oplever et samlet produkt. Samarbejde er et nøgleord i arbejdet med at optimere naturoplevelser. Der er en række udfordringer at tage stilling til. Det er vigtigt at finde frem til naturoplevelser, der er baseret på behov, og hvor oplevelse og pris passer sammen. Det er også vigtigt at etablere samarbejde med aktører, der kan berige ens produkt. Samarbejde med andre aktører er en udfordring, men en nødvendig udfordring, når naturoplevelser skal pakketeres. Finansiering til udvikling af naturoplevelser er en stor udfordring. 5

6 Her kan det være relevant at inddrage frivillige i arbejdet, indtil produktet er klar til pakketering og salg. Endelig er det en udfordring af markedsføre naturoplevelserne, så de henvender sig til folks hjerne, hjerte og pengepung. To initiativer på projekter, der er blevet en succes, er samarbejde mellem Hune Bageri og Hune/Blokhus Cykeludlejning samt virksomheden Travelling Heels. For nærmere beskrivelse henvises de to oplæg til initiativerne. Fælles for begge projekter er åbenhed for samarbejde, og at der er tale om nicheprodukter, hvilket gør det lettere at få medieomtale og dermed gratis markedsføring. Hune/Blokhus har f.eks. etableret et samarbejde, hvor man kan leje en cykel, købe dej hos bageren og selv bage det i en naturbageovn, og Travelling Heels tilbyder vandreture kun for kvinder, hvilket i begge tilfælde giver muligheder for at vinkle historier til pressen. I det nordvestligste hjørne af Danmark har man med etableringen af Nationalpark Thy sat fokus på at bevare et helt unikt stykke dansk natur. Nationalparken blev indviet i 2008 som den første af i alt tre af slagsen i Danmark. Når man færdes på de mange cykel- og vandrestier, ser man bl.a. køer, får og rådyr, der græsser i nationalparkens områder. Det giver ikke kun naturpleje og glade dyr, men også nye indtjeningsmuligheder for det lokale erhvervsliv. Lokale fødevareproducenter kan få lov at sælge kvalitetsprodukter med nationalparkens logo, hvis de lever op til bestemte krav om at fremme en bæredygtig og økologisk produktion og udvikling i området. Produkterne skal være autentiske og bæredygtige for at blive godkendt under ordningen. Mange af specialiteterne er desuden baseret på historiske opskrifter fra egnen, der er udviklet i samarbejde med det lokale museum i Vorupør. Markedsføringen af lokale fødevarespecialiteter er et eksempel på, at det med tiden kan føre mange små initiativer med sig, når man vælger at satse stort og skabe en attraktion, der tiltrækker sig opmærksomhed fra langt omkring. Nationalparken bliver således en overordnet ramme, som iværksættere i turismebranchen kan bruge til at udvikle produkter inden for. Salg og markedsføring Naturen handler om følelser noget man elsker, siger Weltklasse. Lav markedsføring man gider at forholde sig til: Lovevertising. I dag starter kampagner online. F.eks. Tænk som de mennesker, man gerne vil findes af. Det kræver, at man er til stede på online portaler som f.eks. tripadvisor, yelp, geckogo. Brugerne opsøger hellere sider med andre brugers personlige erfaringer, frem for at læse hvad et turistbureau skriver på en officiel side. Live-kommunikation det er vigtigt, at informationen er frisk. Fx twitter. Gør dit produkt elskeligt! Hvorfor ikke mos-grafitti, når det handler om natur? Det er vigtigt at tænke forretning og forretningsplaner, hvis naturoplevelserne skal gøres rentable. Endnu et eksempel er Cold Hawaii, surfereventyret i Klitmøller. Ildsjæle fra området har i samarbejde med Thisted Kommune lavet en masterplan for surfing, der bl.a. omfatter registrerede 29 steder i området, hvor der kan surfes. Cold Hawaii har oplevet stor succes med afholdelse af verdensmesterskab i windsurfing med stor eksponering af stævnet og Klitmøller til følge. Cold Hawaii oplever imidlertid, at det er vanskeligt at gøre det lokale erhvervsliv interesseret i at deltage og bruge projektet. 6

7 Spred kærligheden. Læg temamagasiner og foldere lidt til side. Find de mennesker, der er passionerede og elsker emnet. Hjælp dem til at blive ambassadører på online medier. Betal f.eks. en tysker for at bo på et feriested i 14 dage og blogge om sine oplevelser. Brug ildsjæle og ambassadører. Brug nettet aktivt, overvåg, reager, gå i dialog, vær ærlig og vær i kontakt med de rigtige mennesker. Film aktiviteterne og del dem på youtube. Sæt mange digitale fodaftryk! Der skal skabes synlighed om oplevelsesprodukterne. Her kommer de regionale og kommunale turistportaler ind. De fleste steder kan ejerne selv lægge informationer ind om naturoplevelser i området. De lokale turistbureauer er en vigtig medspiller - de indtaster oplysninger i guide.dk, som alle sider trækker på. På mange turismeportaler kan der også bookes direkte til den enkelte naturoplevelse. Facebook: brug de eksisterende sider for lokale turistdestinationer i stedet for at oprette selv. Men husk at fortælle den gode historie om oplevelsen. Selve salget kommer først i næste klik. Ved at lægge produkter ind på siden, bliver tilbuddene vist på mange flere sider - kan også integreres i egne hjemmesider. 7

8 Anbefalinger til handlinger Konferencen har givet en række anbefalinger til handlinger til såvel den enkelte virksomhed som til offentlige myndigheder. Anbefalinger til virksomheden Tænk nyt og anderledes. Undersøg om der er behov for lige præcis den naturoplevelse, som virksomheden ønsker at udbyde. Vær i dialog med Naturstyrelsen og andre relevante myndigheder. Tænk i forretning og forretningsplaner. Brug det offentlige erhvervsfremmesystem. Indled et samarbejde med relevante parter i forbindelse med pakketering. Spred dit budskab på tilgængelige sociale medier og offentlige turismeportaler. Anbefalinger til kommunerne og regionerne Sørg for at skabe sammenhæng mellem turismeudvikling og planlægning af fysiske områder til turismeaktiviteter. Sørg for at have grundproduktet i orden med udvikling og vedligeholdelse. Samarbejd på tværs af kommunerne med henblik på at få samlede naturoplevelser, der går ud over kommunegrænserne. Etabler en servicestruktur, en task-force til at hjælpe nye naturoplevelser på vej. Inddrag Væksthuse, turismeorganisationer, Naturstyrelsen. 8

9 Anbefalinger til Naturstyrelsen Prøv at tænke nye modeller, når det gælder nye kommercielle naturoplevelser, så de nye naturoplevelser kan få tid til at vise sig bæredygtige. Tænk mere fleksibelt og forretningsorienteret i forhold til tilladelser til nye naturoplevelser og fysiske installationer inden for lovgivningens rammer. Anbefalinger til Turismefremmesystemet Etablerer vejledningsaktiviteter for nye naturoplevelser, herunder udvikling, gennemførelse og markedsføring. Udarbejde en analyse af, hvad der karakteriserer naturoplevelser, der skaber omsætning til en eller flere personer. 9

10 REGION NORDJYLLAND UDDANNELSE, KULTUR OG OPLEVELSESØKONOMI TURISMEKONFERENCE