Den gode modtagelse og opstart af flygtningebørn og tosprogede børn i vuggestue/børnehave VEJLEDENDE PROCEDURE TIL LEDER OG PERSONALE I DAGTILBUD

Transkript

1 Den gode modtagelse og opstart af flygtningebørn og tosprogede børn i vuggestue/børnehave VEJLEDENDE PROCEDURE TIL LEDER OG PERSONALE I DAGTILBUD STA RTPAKKE

2 Baggrund I Middelfart Kommune har integration høj prioritet, hvilket bl.a. fremgår af den nye vision: Broerne begynder her. Vi ønsker, at alle flygtningefamilier møder og oplever en god modtagelse i dagtilbuddets vuggestue og børnehave. Til den gode modtagelse af børn og forældrene, er der behov for brug af tolkning og der må påregnes ekstra møder og tid i hverdagen til forældresamarbejdet. Der bør være en øget opmærksomhed på, at personalet skaber nærværende og tillidsskabende relationer i et trygt miljø for barnet og forældrene. Der vil være børn, som har mange traumatiserede oplevelser med sig. Som en del af integrationen deltager en af forældrene sammen med barnet i den 1. uge i Børnehuset. I nogle tilfælde kan der være behov for mere end 1. uge. Forældredeltagelsen skal ses som en brobygning imellem forskellige kulturværdier og for barnet vil det være en tryg og tillidsskabende opstart. Forældrene får hermed en kort praktik i Børnehuset, hvor de også kan bidrage aktivt med at hjælpe i Børnehusets hverdag. Forældrene vil få en mulighed for at opleve og få et begyndende kendskab til Børnehusets hverdag, værdier og miljø. For forældrene giver det en begyndende tryghed og tillid til det fremtidige samarbejde med Børnehuset personale. Dette har stor betydning og værdi for barnet, som kommer til noget helt nyt og anderledes end i det tidligere hjemland. Indmeldelse af barnet i Børnehuset Teamintegration sender ansøgning om flygtningebørns optagelse i dagtilbud til pladsanvisningen. Teamintegration informerer og videregiver de nødvendige oplysninger om familien til tosprogsvejlederen: Familiens sprog Specielle hensyn der skal tages ved det 1. møde Andre relevante oplysninger Teamintegration vurderer og meddeler tosprogsvejlederen, om der er behov for at en integrationsmedarbejder deltager i opstartsmødet i Børnehuset. Forberedelse inden barnets opstart i Børnehuset Børnehuset aftaler mødetidspunkt sammen med tosprogsvejlederen for opstartsmødet. Tosprogvejlederen har til 1. møde ansvaret for at bestille tolk og sikre at familien kommer til mødet. Børnehuset sender en mødeindbydelse/velkomstbrev til forældrene. Vigtigt: Det skal være med alm. brev/porto, da familien måske endnu ikke har en digital postkasse. Mødeindbydelsen kan være med foto af Børnehuset og de kommende personaler. Velkomstbrevet er kort og præcist. Bilag: Skema til mødetider for 1. og 2. uge.

3 Inspiration til de første 3 møder I forbindelse med at barnet skal starte i Børnehuset bør der planlægges 3 møder: Et opstartsmøde Et opfølgningsmøde 14 dage eller 1 måned efter opstartsmøde Et møde 3 måneder efter opstart. Begge forældre og barnet deltager i det 1. møde. I særlige tilfælde kan der være behov for flere møder end de 3 anbefalede. Forberedelse inden opstartsmødet Børnehuset udarbejder forslag til mødetider for barn og forældre den 1. og 2. uge. Visuel forberedelse: Det er en god ide at have billeder eller eksemplarer af en madpakke, sko, støvler, flyverdragt og regntøj, hue, handsker mv. klar inden mødet og bruge det som visuel støtte under samtalen. Andet, som gøres klar inden mødet: - Plastikkort med børnehusets telefonnummer og åbningstider. - Barnets garderobeplads mv. som vanlig praksis. Download og print pjece på relevant sprog: Dit barn bor i Danmark som er oversat til Arabisk, Afghansk, Somali, Tyrkisk, Urdu og Engelsk: om/publikationer/dit-barn/dit-barn-bor-i-danmark Gøre klar til referatet via Handleguidens skabelon til dagsroden og referat Opstartsmødet Vi har fokus på den gode modtagelse af familien. Der er en øget opmærksomhed på, at der ikke skal være for mange informationer. Det er barnet og forældrene, som skal være midtpunkt fremfor fortællinger om den pædagogiske praksis. Der bør være en velkomst og en opmærksomhed på, hvordan forældrene har det, en lille small talk. Der bør være rig mulighed for, at forældrene kan få svar på de spørgsmål de har. Skab en tillidsfuld atmosfære, så forældrene har mod på at stille spørgsmål, som måske kan være grænseoverskrivende for dem. Vær opmærksom på, at det er 2 forskellige kulturer med forskellige værdisæt, der mødes. Forældrene har ofte gjort sig mange forestillinger inden mødet. Rundvisning i Børnehuset kan være enten før eller efter mødet, men det giver god mening for forældrene at se Børnehuset inden samtalen. Det sikres altid ved mødets start, at tolkens sprog og forældrenes sprog er det samme. Vær opmærksom på, at det gælder for begge forældre.

4 Selve mødet: Pædagogen giver en intro i, hvordan personalet kommunikere med børn, som ikke forstår dansk. Ved barnets opstart i Børnehuset vil der være fokus på, at pædagogen støtter barnet i at etablere legerelationer med de andre børn og at barnet lærer de voksne og de andre børns navne. Pædagogen fortæller meget kort om hverdagens rytme. Pædagogen spørger ind til: - Har barnet tidligere været passet af andre? - Hvordan har I det med at aflevere barnet her hos os? - Hvilket land kommer i fra? - Hvor lang tid har I været i Danmark? - Er der noget, som barnet er bange for? - Hvad gør barnet glad? - Hvordan tænker I, at vi bedst kan trøste jeres barn, hvis det bliver ked af det? - Er der specielle hensyn forældrene ønsker Børnehuset skal tage til barnet. Pædagogen fortæller om: - Tøj og fodtøj: Informer herom visuelt og hvilket tøj, der er hensigtsmæssigt til legepladsen. Hvorfor tøjet/ikke må være for stort eller for småt. - Madpakke / frokostordning pointér at vi har en kostpolitik med nul kager og slik. - Drikkevarer medbringes ikke børnehuset giver vand og mælk. Pædagogen spørger ind til barnets mad- og sovevaner. Ved sygdom skal forældrene ringe til Børnehuset og sige Mit barn er syg. De nødvendige oplysninger: Sikre at Børnehuset har de nødvendige oplysninger om barnet (bilag gammeldags kartotekskort, som udfyldes ved det 1. møde). Pædagogen er ansvarlig for at få oplysningerne skrevet ind i BørneIntra, (Forældrene skal ikke introduceres til BørneIntra ved det første møde) Pædagogen fremlægger og drøfter med forældrene udarbejdet forslag til mødetider for uge 1 og 2. Forældrene kan skrive/tilføje i skemaet på deres eget sprog. Forældrene får udleveret pjecen: Dit barn bor i Danmark på relevant sprog. Handleplan Referat og aftaler fra mødet skrives ind i Handleguidens skabelon til dagorden og referat. Forældrene får kopi af referatet. Forældrene får kopi af skemaet med komme og gå tider for uge 1 og uge 2. Der aftales nyt tidspunkt til et opfølgningsmøde ca. 1 mdr. efter barnets start i børnehuset. Skriv dato for opfølgningsmødet på mødeplansskema. Ved behov afholdes der selvfølgeligt møde med forældrene, før det aftalte møde. Tosprogsvejlederen koordinerer planen for forældredeltagelsen i barnets opstart til

5 Teamintegration Teamintegration sørger for, at forældrene får fri fra sprogskolen og evt. praktik. Opfølgningsmødet Børnehuset og tosprogvejlederen koordinerer, om der er andre relevante fagpersoner, som skal inviteres til opfølgningsmødet. Her anvendes igen skabelon til dagsorden og referat fra Handleguiden. Dagsorden fremsendes til relevante samarbejdspartnere og forældrene får en papirudgave. 1-2 dage før opfølgningsmødet skal forældrene mindes om det planlagte møde. Påmindelsen kan evt. være en SMS besked. Forældrene har ofte rigtig mange møder at holde styr på, så derfor vil en påmindelse være en god hjælp for dem. Inden mødet vurderes det, om familien er klar til af få intro til BørneIntra hvis ja, skal det afklares inden mødet, hvem der har ansvar for intro og udlevering af koder. Relevante punkter til drøftelse på opfølgningsmøde ca. 1 mdr. efter barnets start i børnehuset: Hvordan har forældrene oplevet starten i børnehuset? Hvad har de evt. undret sig over? Hvordan går det derhjemme, hvad fortæller barnet om Børnehuset? Barnets sovetider? Barnets madvaner i hjemmet? Har I lyst til at fortælle om, hvordan rejsen til Danmark har været og hvordan børnene klarede det? Pædagogen orienterer om: - Hvordan barnet har det i børnehuset - Hverdagens læring og hvordan vi hjælper deres barn ind i børnefællesskaber. - Den understøttende sprogtilegnelse: Hvordan hjælper vi jeres barn med at lære dansk. Tosprogsvejlederen: - Hvilket sprog tales der i hjemmet med barnet? - Hvornår begyndte barnet at tale? - Vurderer I, at jeres barns modersmål er alderssvarende? - Hvilke tanker gør I jer nu, hvor barnet skal til at lære et nyt sprog? - Optakt til udarbejdelse af den fælles sproglige handleplan: Hjem børnehus tosprogsvejleder. Vejledning: Hvordan kan hjemmet understøtte barnets modersmål og dansktilegnelse. (Ex. Familien besøger biblioteket sammen med tosprogsvejlederen. Her vejledes forældrene i konkrete metoder til sprogtilegnelse på både modersmål og dansk. Har familie en kontaktperson fra Dansk Flygtningehjælps Frivillig Net eller en mentorordning, som evt. kan hjælpe med BørneIntra?

6 Handleplan på 1. opfølgningsmøde Fælles handleplan udarbejdes sammen med forældrene, Børnehuset og tosprogsvejlederen og skrives ind i Handleguidens referatskabelon. Vær obs. på at der er: Fokus på barnets trivsel og hvordan forældrene kan være med til at støtte op om barnets trivsel. Fokus på legefællesskaber - forudsætninger for læring er bl.a. gode relationer og venskaber. Fokus på dansktilegnelse og tidsplan for tosprogsvejlederens udredning af barnets sprogtilegnelsesstrategier. Næste mødedato. Hvem gør hvad? 3. mdr. samtale Børnehuset og toprogvejlederen koordinerer, om der er behov for at andre relevante fagpersoner inviteres med til opfølgningsmødet. Opfølgning på handleplan, barnets trivsel, legefællesskaber, udvikling og sprogtilegnelse. Er der ting i børnehuset, som undrer forældrene? BørneIntra intro, hvis dette ikke er sket tidligere. Ny handleplan for barnets trivsel, legefællesskaber, udvikling og sprogtilegnelse. Handleplan på 3 mdr. samtale Handleguiden - Hvem gør hvad.

7 Brug af tolkebistand Ved brug af tolkebistand er det vigtig at pædagogen sidder overfor forældrene i forhold til forældrenes manglende danske sprog. Forældrene skal have mulighed og har behov for at læse pædagogens kropsprog og mimik. Har det været en god tolk, som man gerne vil bruge igen, er det en god ide at få tolkens visitkort, da der er en mulighed for at ønske en bestemt tolk ved tolkebestillingen. Husk at tolken er en samarbejdspartner, mødelederen har en opmærksomhed på, at tolken tolker samtalen korrekt. Middelfart Kommune har indgået tolkeaftale med Tolkekontoret i Kolding. Bestilling af tolk pr ved Tolkekontoret i Kolding Tlf.nr. til Tolkekontoret: Log-in: Type: kunde Brugernavn: 226 Adgangskode: 226*1385 Se bilag: Tolkeguide Diverse link BØRNS VILKÅR har produceret en pjece til forældre med anden etnisk baggrund end dansk Dit barn bor i Danmark som er oversat til Arabisk, Afghansk, Somali, Tyrkisk, Urdu og Engelsk: BørneIntra - Under fanebladet Info fra kommunen finder du: Bilag Opstartsmødeplan - Ugeskema for 1. og 2. uge ved opstart.

8 Information om flygtninge fra Institut for relationspsykologi Flygtningebørn: Gratis hotline og rådgivning Institut for Relationspsykologi vil hjælpe pædagoger og lærere Gratis national hotline Vi tilbyder skole- og institutionsledere gratis telefonisk rådgivning omkring udfordringer i forhold til arbejdet med flygtningebørn og familier. Ring mandag fredag kl på tlf.: Nyttig viden Rigtig mange lærere og pædagoger står lige nu med en stor opgave: De modtager en del nye flygtningebørn og kan opleve udfordringer af forskellige slags: 1. Sproglige udfordringer: Hvordan skaber man den bedst mulige kommunikation med et barn og en familie, der ikke forstår eller kun forstår ganske lidt dansk eller engelsk? 2. Kulturelle udfordringer: Hvordan kan man imødekomme de kulturelle og religiøse forskelle, der kan blive særligt tydelige i forbindelse med f.eks. forældresamarbejde, kostvaner og social kontakt. 3. Følelsesmæssige udfordringer: Mange flygtningebørn har naturligt forskellige følelsesmæssige reaktioner på de voldsomme forandringer, de har oplevet. Nogle er traumatiserede, mens andre i højere grad reagerer på en pludselig flytning til en fremmed kultur, samt familiens generelt stressede tilstand. Samlet set betyder disse udfordringer, at pædagoger og lærere har brug for en opkvalificering til at imødekomme disse forskellige udfordringer. Institut for Relationspsykologi stiller sig gerne til rådighed med kvalificeret og konkret rådgivning. Vigtige råd En tryg hverdag Målet er at skabe en tryg dagligdag i institutioner og skoler for flygtningebørn og deres familier. Først når trygheden er på plads, kan man komme godt i gang med at arbejde med sprog, udvikling og læring. Det er vigtigt at huske på, at disse familier ingen erfaring har med institutions og skolekulturen i Danmark. De er i forvejen utrygge og bange, så det er afgørende, at der iværksættes forskellige tiltag til at styrke deres tillid til de danske forhold. Man kan f.eks. vælge 1-2 faste pædagoger / lærere, der har ansvar for børnene og familien. Disse vil så have brug for kollegial / psykologisk supervision til opgaven. Man kan også tilrettelægge en introduktionsdag for familien, hvor der er god tid til at opleve og mærke institutionslivet, se pædagogerne lege med børnene, opleve en skoletime osv.

9 At turde handle Det sker ofte, at oplevelsen af usikkerhed og utilstrækkelighed får pædagoger og lærere til at undgå eller forholde sig passive i forhold til vanskelige situationer med barnet eller familien. Pædagoger og lærere har generelt allerede stor viden og erfaring på området, men mangler måske tillid til, at de kan mestre opgaven. Nogle få konkrete råd kan give dem mod og tillid til deres egen mestringskompetence. Overordnet set er det bedre at handle end at forholde sig passiv. Sørg for at have en så åben kommunikation med familien som muligt og inddrag en tolk, hvis det er nødvendigt. Det er vigtigt at turde stille spørgsmål: Må barnet spise svinekød? Er det OK at give hånd til begge forældre? Osv. Når børn er traumatiserede har de et meget stort behov for tryghed. Her kan man forsøge sig med fysisk kontakt, varme tæpper, sørge for at give barnet mad og drikke. Traumatiserede børn har ofte svært ved at håndtere konflikter med andre børn, og der vil være behov for en høj grad af voksen-intervention. Generelt er det afgørende, at pædagoger og lærere er tydelige, tryghedsskabende og samtidig fintfølende. De skal turde spørge åbent og nysgerrigt, signalere tryg omsorg og være meget opmærksomme på barnets og familiens nonverbale signaler. Konkret viden Det er hjælpsomt at skaffe sig konkret viden om kriser og traumer, om barnets baggrund (f.eks. Syriens land og befolkning) og om, hvad barnet har oplevet. Dertil er det vigtigt, at pædagoger og lærere, der har ansvar for flygtningebørn har mulighed for løbende vidensdeling og udvikling. Gratis national hotline Vi tilbyder skole- og institutionsledere gratis telefonisk rådgivning omkring udfordringer i forhold til arbejdet med flygtningebørn og familier. Ring mandag fredag kl på tlf.: Foredrag Vi tilbyder også foredrag for skoler og institutioner, hvor I bliver guidet trin for trin i forhold til disse udfordringer. Vi vil her komme ind på både sproglige, kulturelle, religiøse og emotionelle udfordringer og give konkrete råd til at imødekomme disse. I kan efterfølgende bruge vores hotline, hvis I har brug for sparring omkring konkrete udfordringer. Profiler På næste side kan I se, hvem I møder, hvis I søger rådgivning, booker et foredrag eller vi fx tilrettelægger en workshop sammen.

10 Ekspertteam til arbejdet med flygtningebørn Institut for Relationspsykologi har sammensat et team, som har stor og bred erfaring med at arbejde både socialpædagogisk, psykologisk, kulturelt, religiøst og terapeutisk med flygtninge- og indvandrergrupper. Dorte Toudal Viftrup Dorte er psykolog og har i en årrække arbejdet social-pædagogisk og psykologisk med flygtninge- og indvandrergrupper ud fra Socialcentret Sundby Syd på Amager, samt ud fra Nørrebro socialcenter. Hun har dertil særlige psykologiske kompetencer omkring krise, tab og traumer og har skrevet ph.d. om forholdet og kompleksiteten mellem krise og religiøs tro. Pelle Hvidt-Nielsen Pelle er psykolog og har bred erfaring med at arbejde med flygtninge. Han har beskæftiget sig med gennem psykoterapi at behandle traumatiserede flygtninge, og har dertil arbejdet med at styrke forældreevnen hos flygtninge, der har psykiske vanskeligheder. Ligeledes har han superviseret pædagogisk personale i at støtte flygtningebørn med psykiske problemstillinger. Jonas Norgaard Mortensen Jonas har boet og arbejdet i Mellemøsten i en længere årrække, hvor han som regionsleder ledte dialog- og demokratiprojekter i Egypten, Libanon og Syrien i tæt samarbejde med den danske regering og lokale partnere. I dialog- og demokratiprojekterne banede kulturel og religiøs forståelse og forsoning vejen for udvikling og fredelig, demokratisk sameksistens. Janni Strandby Madsen Janni er uddannet socialrådgiver og psykolog. Hun har mangeårig erfaring i at arbejde med mennesker fra forskellige kulturer og i forskellige belastende livssituationer. Som psykolog arbejder hun bl.a. med bearbejdning af traumer, sorg og krise, samt andre stressrelaterede lidelser, ligesom hun afholder kurser, der styrker den professionelles relationskompetencer.

11

12 Middelfart Kommune 2016