PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune Æblehaven. Formål:

Transkript

1 PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune Æblehaven. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune. Som resultat deraf, blev der efterfølgende iværksat et større udviklingsprojekt, for at styrke den faglige indsats i arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Alle institutioner har deltaget i projektet, og det opfølgende tilsyn har til formål at sikre, om den nye viden er blevet implementeret, og om alle institutioner nu arbejder med de lovpligtige pædagogiske læreplaner. 1

2 Den tilsynsførendes opgaver. Før tilsynsmødet. Den tilsynsførende har orienteret sig omkring institutionen via: Dagtilbuddets hjemmeside. Institutionens udviklingspunkter fra sidste tilsyn. Den indsendte statusrapport fra institutionen. Besøgt institutionen. Institutionernes forberedelse før det opfølgende pædagogiske tilsyn. Afrapportering med indhold, som beskrives i tilsendte skema. VIGTIGT. Skemaet sendes elektronisk på mail til den tilsynsførende mindst 10 dage før tilsynsmødet. Mail: ml-consult@lite.dk Det opfølgende pædagogiske tilsynsmøde. Mødet afholdes i institution med en varighed af 2,5 time. Tilsynsførende er mødeleder. Efter tilsynsmødet, fremsender den tilsynsførende tilsynsrapporten. Deltagere på tilsynsmødet. Det anbefales, at institutionen repræsenteres bredt på opfølgningsmødet. Det giver mulighed for at skabe en spændende dialog og sammen sætte fremtidige pejlemærker for institutionens udvikling. Leder af institutionen.(ved Landsby model deltager både skoleleder og pædagogisk leder) 1 repræsentant fra bestyrelsen 2 repræsentanter fra pædagoggruppen 1 repræsentant fra medhjælpergruppen 2

3 RAPPORT. Institution: Børnehuset Æblehaven. Institutionstype: Dagtilbud 0-6 år. Adresse: Egedalsvej 7, 8400 Ebeltoft. Hjemmeside: Telefon: Leder: Susanne Agerbo Henriksen. Tlf.: Lovgrundlag: Dagtilbudsloven Antal pladser: Vuggestue: 15 Børnehave: 40 Skiven: 48 Dato for tilsynsbesøg: 1.oktober Dato for tilsynsmøde: 19. november Tilstede ved mødet: Leder Susanne Agerbo Henriksen, Pædagog Rie Hammer, Pædagog Claus Selde, Pædagogmedhjælper Rikke Robdrup. Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent Merete Lorentsen 3

4 Institutionen har udarbejdet: Profil for pædagogisk praksis: X Værdigrundlag: X Samlet evaluering af indsatser i 2013: X Udarbejdet Årshjul: X Arbejder med læringshjulet: Bruger materialet Alle med. Har en beskrevet læringsforståelse: X Mål og handleplaner for 2014: X Fokus på inklusion og læringsmiljø: Inklusion X Dif. af Læringsforståelsen er på vej. Opdateret Læreplan for Vuggestue: X Opdateret Læreplan for Børnehavegruppen: X Læreplan offentliggjort på hjemmesiden. X Er fra Tilsynsrapporter: X Informativ og opdateret hjemmeside: X Deltaget i Rotation: Indsatsområder: Materialet Alle Med Samarbejdet omkring de 2. Sprogede børn og deres forældre. Institutionens udviklingspunkter som fremkom ved sidste tilsyn var: Ud arbejde læreplan for vuggestue gruppen ( 8.) Evaluering 9.stk Hvordan har institutionen arbejdet med deres udviklingspunkter? Institutionen arbejder løbende med udviklingspunkterne, og de tidligere udviklingspunkter er nu integreret ind i de eksisterende læreplaner. Institutionen er ved at udvide deres læreplans koncept med et læringsbegreb, så læreplanerne danner grundlag for det pædagogiske arbejde både for vuggestuen og børnehaven. Vi arbejder løbende med, at børnene indgår i et godt læringsmiljø, hvor de demokratiske processer er tilrettet ud fra de forskellige børns udviklingsniveau. Børnehavens og vuggestuens læreplaner vil fremover tage udgangspunkt i resultaterne af udviklingsskemaerne fra materialet Alle med, som er ved at blive implementeret i institutionen. Resultaterne vil derfor fremadrettet indikere de læringsmål, som grupperne vil arbejde med. Evalueringerne vil derfor naturligt indgå i de løbende pædagogiske processer, som der fremover arbejdes med. I forhold til tosprogede børn, som institutionen har fået flere af, anvendes i øjeblikket sprogvurderingsmaterialet fra Rambøl, men medarbejderne har fokus på, at materialet måske ikke 4

5 er det bedst egnede. Generelt har det øgede antal af tosprogede børn gjort, at der nu anvendes et øget antal medarbejdertimer i arbejdet med bl.a. børnenes sproglige udvikling. Der går en del tid med møde virksomhed om familiernes situation og i den daglige kommunikation, hvor der skal arbejdes med sprogbarriererne. 2. Hvad er Status på Jeres overordnede arbejde med læreplanerne? Den overordnede status med læreplans arbejdet er, at det har givet mere kvalitet og indsigt i det pædagogiske arbejde. Hele forløbet og læreplanens koncept er netop evalueret, og nye medarbejdere oplever, at de pædagogiske læreplaner i Æblehaven har givet god mening og bruges kvalitativt i dagligdagen Læreplanerne er lettilgængelige og let at forstå og kan nemt omsættes i praksis. Medarbejderne oplever, at der generelt arbejdes struktureret og kvalitativt. 3. Hvilken ny viden og erfaringer har I fået med læreplansarbejdet? I arbejdet med læreplanerne har medarbejderne fået en mere fælles forståelse og indsigt i det pædagogiske arbejde. I tilrettelæggelsen af aktiviteter, er der taget udgangspunkt i gruppen og børnenes individuelle udvikling med afsæt i læreplanstemaerne. Medarbejderne er blevet mere bevidste om, hvad der kan være med til at gøre en forskel og er blevet mere struktureret i deres valg. Samlet har det betydet en højere faglighed. Der er opnået en større bevidsthed om, at det er vigtigt for børnenes generelle udvikling, at der er meget fokus på Læreplanstemaerne Sproglig udvikling og Krop og bevægelse. Der er arbejdet med temaet Kulturelle udtryksformer og værdier, hvor bl.a. der blev arbejdet med emnet Afrika. I processen oplevede medarbejderne, at temaet førte dem langt mere vidt omkring end først antaget. Nysgerrighed og nye ideer opstod undervejs, som gjorde at børnenes forståelsesramme hele tiden flyttede sig, f.eks. at der er vandmangel i Afrika, og børn må gå langt efter vand. Her afprøvede børnene selv samme situation og fik derfor indsigt i, hvad det betyder for de afrikanske børn. Temaet blev afsluttet med et kæmpe arrangement for børn og forældre. I arbejdet med læreplaner er udarbejdet Æblehavens profil de 3 søjler Venskab, Natur/ Ude liv og Krop og Bevægelse. Søjlernes definition er, at Æblehaven altid skal være rig på rare og meningsfulde oplevelser, hvor hvert barn får hjælp til at opbygge sit selvværd med fokus på livsglæden. Derfor er der arbejdet med, at medarbejderne fagligt er klædt på til at løfte opgaven. Det betyder, at medarbejderne både i indretningen og i den daglige tilrettelæggelse af dagligdagen tager højde og udgangspunkt i de 3 søjler, og i at give meningsfulde oplevelser for det enkelte barn. 5

6 4. Hvilke Pædagogiske Læreplans mål har I valgt at arbejdet med og hvorfor? Herunder også valg af metoder/aktiviteter mv.. Institutionen har i løbet af året valgt at dykke ned i temaer fra læreplanerne over en længere periode, så alle har arbejdet frem efter de samme overordnede temaer. Der er bl.a. blevet arbejdet med sociale mål omkring inklusion, som bl.a. havde udspring i en drengegruppes uhensigtsmæssige sociale adfærd. Der blev arbejdet med drengenes indbyrdes relationer, og på at de fik fornyet deres relationer og venskaber. Der er udarbejdet et årshjul, og det overordnede indhold er tilrettelagt med opstart på personalemøderne. Institutionen har samtidig kunne understøtte de fælles traditioner med udgangspunkt i læreplanerne og de forskellige temaer. Institutionen har bl.a. arbejdet med følgende: Afrika, motionsdage, æblepressedage, cykeltur i Mols Bjerge, høstfest, overnatning, ture ud af huset, Krop og Bevægelse, Natur og Ude liv og Venskaber. På bestyrelsesniveau har der været arbejdet med kostpolitikken, og der er brugt et udvidet sundhedsbegreb, så Krop og Bevægelse er inddraget. Der er øje for efterlevelsen af politikken, og i vuggestuen er der bl.a. nu en 0-sukkerpolitik. I læreplanen indgår institutionens mange traditioner, som sikrer en videregivelse af kendte ritualer og arrangementer, som børnene bliver bevidste omkring, og som de er med til at videregive til nye børn og forældre. 5. Hvilke evalueringsmetoder/redskaber er anvendt, og hvilken ny viden og erfaringer har I fået? Institutionen har brugt forskellige evalueringsmetoder og redskaber. Der sker løbende evaluering på alle personalemøder ud fra følgende evalueringsspørgsmål: Hvad gik godt? Hvad fik børnene ud af forløbet/ aktiviteten? Hvad skal vi være opmærksomme på fremad og fremover? Gør vi det, vi tror eller gør vi det, som vi har planlagt? Derefter justeres målene løbende. Medarbejderne bruger meget SMTTE modellen, og lige nu indføres redskabet Alle med. Alle med er med til at sikre medarbejdernes indsigt og kvalitet i arbejdet på de enkelte børns udvikling. Medarbejderne har løbende erfaret, at det bliver mere kvalificeret at diskutere tiltag, viden og erfaringer, når de er mere struktureret, og når de har skab fælles rammer og forståelse. 6. Jeres dokumentationer (dataindsamlingerne) hvad fortæller de Jer? Institutionen er over tid blevet bedre til at dokumentere deres arbejde, men det er også dokumentationen, som opleves at kræve mest tid. Det er her medarbejderne helt klart kan blive bedre. For fortsat at sikre nærværende voksne som er til stede i nuet med børnene, opfordrer tilsynet at sætte fokus på dokumentationen i børnehøjden, så børnene derved aktiv inddrages og bliver aktive medspiller i deres egne læreprocesser. 6

7 Institutionen dokumenterer ved hjælp af foto, Facebook, tapetbøger, portefølje til hvert barn og praksisfortællinger. Arbejdet med Alle Med kan være med til at styrke dokumentationen for barnets og gruppens udvikling i forhold til den pædagogiske praksis. Dokumentation indtil videre fortæller, at medarbejderne er på vej, at der evalueres på deres dagligdag og på tiltag i forbindelse med det enkelte barn og gruppen. Medarbejderne bliver mere fokuseret på at tilrettelægge læringsrige miljøer, der kan gøre en forskel. Medarbejdergruppen er meget optaget af, hvad deres rolle og indsigt har af betydning, for deres pædagogiske praksis. Som input har institutionen netop været til et berigende foredrag om mentalisering af Psykolog Janne Østergård Hagelquist, som er leder af Center for Mentalisering 7. Børn med særlige behov hvordan er der arbejdet med inklusion? Institutionen arbejder dagligt med inklusion. Der arbejdes med supervision og guidning mod læringsblikket, som gør en forskel for det enkelte barn og ikke mindst for de børn og forældre, som før blev klemt i det snævre normalitets syn. Der arbejdes med ICDP både i forhold til at klæde forældrene på og i forhold til barnet. Der anvendes spejling, og leder støtter som underliggende guidning både i gruppen og det enkelte barn. Når noget ikke virker, hvad gør I så? Leder siger: Det er altid en kæmpe udfordring at blive bedre til at acceptere, at det vi gør ikke virker. Måske er det fordi, at vi ikke er klædt godt nok på eller fordi vi har anskuet løsningen og vejen ud fra egen forståelse. Vi har ikke valgt løsningen ud fra fakta, viden og faglighed. Erfaringerne i arbejdet med DPU er super og har gjort en forskel, men det kan være tidkrævende, så derfor suppleres med redskabet Alle Med, som er et redskab der er mere let tilgængeligt og brugbart i dagligdagen. Materialet vil helt klart være med til at understøtte barnets udvikling og få en fællesforståelse af, hvad barnet lige nu er i gang med at lære, så det også har mulighed for at indgå i inkluderende fællesskaber. 8. Hvordan har I arbejdet med Børnemiljøet, herunder børns medbestemmelse set i et børneperspektiv? Underbyg med et par eksempler. I forhold til børnemiljøet er medarbejderne blevet meget opmærksomme på børneperspektivet. Hvad vil børnene gerne være med i? og Hvad er et sundt og udviklende miljø? Her er der også fokus på, hvordan de voksne er sammen med børnene, og hvordan medarbejderne anerkender børnene og deres perspektiv. Dermed arbejdes der også med barnets alsidige personlige udvikling, som er grundlag for dannelse af barnets robusthed og personlige kompetencer. Der er fokus på både det æstetiske, fysiske og psykiske børnemiljø. I indretningen af den nye vuggestue, har der været utrolig meget fokus på børneperspektivet i både indretningen og udformningen. Det er muligt at kunne være fleksible i forhold til børnenes egne initiativer, så der kan skabes rum og muligheder for at understøtte børnenes egne initiativer i løbet af dagen. 7

8 Det er vigtigt i indretningen generelt, at der skabes ro og balance mellem indretningen og de sanselige oplevelser. Der skal være plads til stille leg og de mere fysiskbetonede lege. I børneperspektivet indgår også, hvordan medarbejderne håndterer konfliktløsninger sammen med børnene og helt undgår skæld ud, og i stedet anvender de positive grænsesætninger. 9. Hvilke demokratiske processer indgår børnene i? Institutionen forsøger hele tiden at skabe processer, der understøtter børnenes selvhjulpenhed i forhold til det enkelte barns udviklingsniveau. I vuggestuen bliver børnene allerede taget med, når de skal have tøj på. De skal selv gøre det, som de kan mestre og kun hjælpes, hvis der er behov. Børnene bliver stillet over for små valg, som de kan overskue. Det er starten på at give børnene en forståelse af at indgå i et demokratisk system, med ytringsfrihed og medbestemmelse. Det er de meget enkelte demokratiske processer som børnene inddrages i og sat i relation til barnets alder. De kommende skolebørn er f.eks. langt i deres tilegnelse af at indgå i demokratiske processer ved, at de i deres børnehave tid er blevet mødt med valg og medbestemmelse ud fra deres individuelle udviklingsniveau. De tages mere og mere med på råd også til mere komplekse udfordringer. De har mulighed for at sige ok, der er 6 der vil spille fodbold, ergo er det det vi gør flertallet bestemmer. 10. Hvordan sikre I medarbejdernes kompetence udvikling, så der skabes ligevægt mellem de faglige udfordringer og medarbejdernes faglighed? Institutionen har løbende gennem året understøttet og forsøgt at få udviklet medarbejdernes kompetencer. I år har medarbejderne dog haft en del udefrakommende udfordringer, der har skabt usikkerhed. Et manglende overblik omkring økonomi, institutionssammenlægninger og hvilken vej Æblehaven skulle udvikle sig fremover? Det forsøges løbende at give mulighed for udvikling efter husets behov og personlige ønsker. Medarbejder gruppen har lige været til et meget berigende Mentaliserings foredrag, som helt klart har båret nye indsigter og muligheder med sig. Mentalisering betyder har sind på sinde og kan yderligere beskrives som en kompleks relationel evne, hvor der indgår forskellige psykologiske processer, som f.eks. kognition, emotion, intuition, empati og motivation. Medarbejderne har lige påbegyndt arbejdet med redskabet Alle Med, som vil udvikle og understøtte den enkelte medarbejders kompetencer i forhold til deres faglighed, og medarbejderne får via redskabet også tydelige tegn på, hvor barnets udviklingspunkter er. 8

9 11. Giv et par eksempler på hvordan I konkret inddrager forældrene omkring barnets trivsel, udvikling og læring? Institutionen indkalder løbende forældrene til samtaler omkring barnets trivsel, men især arbejdes der med de gode tilgange til forældrene, når medarbejderne får bekymringer omkring barnets trivsel. En medarbejder, der har ICDP` ens vejledningsforløb, afholder samtaler med forældre, som har behov for vejledning i bedre at kunne understøtte deres barns trivsel, udvikling og læring. Der gives endvidere vejledning til enkelte medarbejdere, så relationsarbejdet opkvalificeres. Til information og dokumentation af institutionens aktiviteter anvendes også en Åben Facebook gruppe, som mange forældre er aktive på. Der ligger her billeder af kreative processer, billeder fra ture i skoven, samt små fortællinger fra hverdagen. Generelt er der et højt informationsniveau i institutionen, og informationen tilflyder forældrene på mange forskellige niveauer. 9