FAMILIEFORHOLD FOR DE ÅRIGE OG DE ÅRIGE

Transkript

1 7. april 2006 af Jens Asp direkte tlf FAMILIEFORHOLD FOR DE ÅRIGE OG DE ÅRIGE Forskellen mellem de årige og de årige er mere end blot forskellen mellem tal. Gennemsnitligt betragtet er de to grupper vidt forskellige steder i etableringsfasen med hensyn til børn, bolig, uddannelse og job. Grænsen på 24 år fra 1995/1996 har tilsyneladende været langt mere gennemtænkt, også ud fra en rimeligheds-/incitamentsbetragtning, end at man bare kan udvide med plus fem år. Resumé: Dette notat viser, at der er markante forskelle i indkomst, forsørgerbyrde og boligforhold, når man sammenligner de årige med de årige. Gennemsnitligt set er det to vidt forskellige grupper i forhold til, hvor langt de er nået i etableringsfasen (mht. uddannelse, bolig, børn og job/indkomst). Man kan derfor ikke umiddelbart overføre et forslag, der kan være rimeligt for den yngre aldersgruppe, til også at gælde den ældre aldersgruppe. I notatet Halve dagpenge til årige er et rent spareforslag er det vist, at forslaget oprindelig blev gennemført for at løse et konstateret problem for de årige i 1995/96, mens der i 2005/06 ikke er et specielt ledighedsproblem for de årige, som kan begrunde udvidelsen af forslaget til denne aldersgruppe. Notatet viser, at selv hvis personer med børn kan fritages i praksis, sådan som regeringen nu har taget med i sit oplæg, så er der tale om, at der i A- kasserne tilknyttet LO er ca i risikogruppen, som ikke er forældre. I 3F er der knap ikke-forældre i risikogruppen, mens akademikerne har ca medlemmer i risikogruppen, som ikke er forældre. For akademikerne er der sandsynligvis tale om ledighed i forbindelse med, at personerne finder ind på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse. Her kunne bedre hjælp til indslusning på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse måske være relevant. Det er dog ikke relevant, at denne gruppe med stokken skal skubbes i retning af at uddanne sig mere. Samtidig kan grænsen for forældreskabets start være svær at definere og håndhæve i praksis, og en sådan grænse kan endvidere påvirke beslutningen om forældreskab, som vel hører privatlivet til. En forældregrænse kan også have adfærdseffekter, som en aldersgrænse på 24 år ikke har. Notatet er udarbejdet i samarbejde med 3F, og det er en opdatering af et tidligere notat fra juni I:\familieforhold-ja.doc

2 2 FAMILIEFORHOLD FOR DE ÅRIGE OG DE ÅRIGE I slutningen af tyverne har de fleste afsluttet uddannelse, fundet en bolig, været i gang med arbejdslivet i kortere eller længere tid og måske endda fået børn. Sådan er det ikke for de årige. Her er hovedindtrykket i stedet, at man er i gang med at flytte hjemmefra, er ved at starte studie, har et fritidsjob og måske har man også fundet en partner. Tager man bare nogle få nuancer med i billedet af de årige og de årige, ser man, at der er tale om to aldersgrupper hvor, hvad der kan være både rimeligt og fornuftigt for den ene gruppe, er både urimeligt og vil have helt andre konsekvenser for den anden gruppe. En grundlæggende holdning i fastsættelsen af niveauet for dagpenge er, at man skal kunne opretholde en levestandard på et rimeligt niveau ved midlertidigt indkomstbortfald som følge af ledighed. Niveauet for dagpenge skal være sådan, at levestandarden ikke ryger ned på et eksistensminimum. Der er en større andel af de unge under 25 år, der er uddannelsessøgende, end det er tilfældet for de 25 til 29 årige. Tabel 1 nedenfor viser, hvordan andelen af uddannelsessøgende varierer på aldersgrupper. Tabel 1. Andel af ungdomsårgange, der er uddannelsessøgende i årige årige årige I gang med uddannelse 70 % 44 % 24 % I gang med en videregående uddannelse 1 % 17 % 17 % Anm.: Tal er opgjort pr. 1. oktober Data er vist for dette år af hensyn til konsistens i forhold til dataåret for notatets øvrige tabeller. Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik og AErådet For de 18 til 19 årige må man sige, at den gennemsnitlige levestandard for ca. 70 procent af de unge er bestemt af niveauet for SU eller elevløn samt af indkomsten ved eventuelle studiejob. Denne levestandard gælder for ca. 44 procent af de unge mellem 20 og 24 år, mens det kun er en fjerdedel af de 25 til 29 årige, der har denne levestandard. Hvor man for de årige med en vis ret kan argumentere for, at dimittenddagpenge giver anledning til en levestandard over gennemsnittet for aldersgruppen, så bliver dette argument omvendt, når man ser på de ældre aldersgrupper. For de 25 til 29 årige er det i gennemsnit ca. 76 procent, der har en levestandard, som er bestemt af indkomsten fra beskæftigelse. For denne aldersgruppe vil dimittenddagpenge derfor give en kompensation/levestandard, der er mindre end gennemsnittet for aldersgruppen.

3 3 Figur 1 nedenfor viser den gennemsnitlige bruttoindkomst for personer mellem 18 og 29 år i 2003 samt det maksimale dagpengeniveau for dimittender. Figur 1. Gennemsnitlig bruttoindkomst for personer mellem 18 og 29 år i kroner Gennemsnitlig bruttoindkomst Dimittendsats, fuldtidsforsikrede (brutto) Anm.: Bruttoindkomsten er inklusive indkomstoverførsler f.eks. SU, dagpenge m.v. Dimittendsatsen for fuldtidsforsikrede svarer til mindstesatsen, og den er korrigeret for arbejdsmarkedsbidrag, således at den er angivet som bruttoindkomst. Denne korrektion er ikke foretaget for den del af bruttoindkomsten, der er skattepligtige indkomstoverførsler. Derved er bruttoindkomsten en anelse undervurderet i forhold til dagpengeniveauet. Kilde: Registerudtræk IDA, Danmarks Statistik, og AErådet Figur 1 viser, at den gennemsnitlige bruttoindkomst stiger med alderen, når man betragter de årige. Mens de maksimale dagpenge for dimittender i gennemsnit er 8 procent større end den gennemsnitlige bruttoindkomst for de årige, udgør dimittenddagpengene kun ca. 70 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for de årige. Dette skyldes bl.a., at der er langt flere uddannelsessøgende med en forholdsvis lav (midlertidig) indkomst blandt de årige i forhold til de årige. Figur 1 illustrerer, at dagpenge kan være en relativt høj indkomst for unge under 25 år, mens dette ikke er tilfældet for de årige. Ud fra en rimeligheds-/incitamentsbetragtning er der således noget, der tyder på, at grænsen fra 1995/1996 på 24 år kan have været mere velgennemtænkt, end det på overfladen kan synes.

4 4 For at kunne vurdere rimeligheden i dagpengeniveauet må man også se på udgiftssituationen for dem, der vil blive berørt af en nedskæring i dagpengene. Figur 2 nedenfor viser, hvordan de unge mellem 18 og 29 år flytter fra hjemmet. Figur 2. Andel af de årige, der ikke bor hos mor og/eller far, % 90% 80% 70% procent 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kilde: Lovmodellens datagrundlag og AErådet Andel af årgang, der hverken bor hos mor og/eller far Figur 2 viser, at det er over 90 procent af en årgang, der ikke bor hos mor og/eller far, når man har rundet de 25 år. I figuren er det kun vist, om man er flyttet fra forældrene og ikke, om man er flyttet første gang til eksempelvis en ungdomsbolig eller et studieværelse, eller om man er flyttet anden gang til eksempelvis en ejerbolig eller en større lejebolig. Figur 3 viser, hvordan de gennemsnitlige renteudgifter til realkreditgæld er for de forskellige årgange. Renteudgifterne er set i forhold til alle i årgangen, og figuren inkluderer derfor effekten af, at der med stigende alder er flere i en årgang, der har en ejerbolig, og at man med stigende alder er flyttet i noget større og dermed dyrere.

5 5 Figur 3. Gennemsnitlige renteudgifter fra realkreditgæld fordelt på aldersgrupper, Kroner gennemsnitlig renteudgift for realkreditgæld Anm.: Den vandrette fede linje markerer gennemsnittene for årige og de årige. Andelene er henholdsvis ca kroner og ca kroner. Kilde: Lovmodellens datagrundlag og AErådet. I figur 3 ses det, at der for de årige og de årige er markant forskel med hensyn til deres gennemsnitlige forpligtelser som boligejere. Den gennemsnitlige renteudgift for de årige er knap fem gange større, end den er for de årige. Figur 4 viser udviklingen i, hvordan husstandsstørrelsen vokser med alderen. For de yngre årgange er der forholdsvis få, der bor sammen, hvorimod det ses, at der i stigende omfang dannes par og børn kommer til, jo højere gennemsnitsalderen i husstanden er.

6 6 Figur 4. Gennemsnitligt antal ekstra personer i husstanden ud over første person for de ikke hjemmeboende årige, Antal Ekstra personer i husstanden Anm.: I en husstand er der pr. definition minimum 1 person. I figuren er vist, hvordan husstandsstørrelsen i gennemsnit vokser ud over denne ene person. Husstande er fordelt efter nedrundet gennemsnitsalder for de ikke-hjemmeboende voksne i husstanden. Den vandrette fede linje markerer gennemsnittene for årige og de årige. Andelene er henholdsvis 0,55 og 1,0 for de to aldersgrupper. Kilde: Lovmodellens datagrundlag og AErådet Figur 4 viser, at den gennemsnitlige husstandsstørrelse for de ikke-hjemmeboende voksne stiger fra ca. 1,55 personer for de årige til ca. 2,0 personer for de årige. Figur 5 nedenfor viser, at mens det er ca. 7 procent af de årige, der har børn, så stiger forældreandelen til ca. 29 procent i gennemsnit for de 25 og 29 årige. Der er således over fire gange større forældreandel for de årige i forhold til de årige. Figur 5 viser, hvordan forældreandelen varierer mellem aldersgrupperne.

7 7 Figur 5. Andelen af en årgang, som er forældre, % 40% 35% 30% procent 25% 20% 15% 10% 5% 0% Andel af årgang, som er forælder Anm.: For de årige og de årige er den gennemsnitlige forældreandel markeret med en vandret linje. Andelene er henholdsvis 6,9 procent og 29,2 procent. Kilde: Registerudtræk fra IDA, Danmarks Statistik og AErådet Det ses i figur 5, at forsørgerbyrden er stærkt stigende med alderen for de unge mellem 18 og 29 år. Ovenstående figurer illustrerer, at der i de betragtede aldersgrupper er en stigende etableringsgrad med hensyn til afsluttet uddannelse, børn, bolig og job/indkomst, jo ældre man er. Ser man på de årige og de årige er de gennemsnitligt set vidt forskellige med hensyn til, hvor langt de er kommet i etableringsfasen fra man flytter hjemmefra, til man (i gennemsnit) har familie, børn, en stor nok bolig, har afsluttet uddannelse og er kommet i gang med arbejdslivet. Sidestiller man de årige med de årige svarer det billedlig talt til at sidestille følgende kendetegn : a) Er lige flyttet hjemmefra til en ungdomsbolig, er enlig og leder måske efter en partner, i gang med uddannelse og har et fritidsjob med: b) Har købt eget hus, har afsluttet uddannelse, er netop startet på job eller har været i job i et til flere år, har stiftet familie og har børn. Den generelle forsørgerforpligtelse for b) må siges at have en helt anden karakter i forhold til a).

8 8 Det er ovenfor vist, at der er markante forskelle i forpligtelserne med hensyn til afsluttet uddannelse, indkomst/job, bolig og børn blandt de unge mellem 18 og 29 år. Specielt er forpligtelserne for de årige markant større end for de unge under 25 år. Indkomstkravet for at sikre en rimelig levestandard er derfor højere for personer mellem 25 og 29 år, end den er for personer under 25 år. Derfor kan man ikke udvide de halve dagpenge til de årige, uden at kompromittere grundholdningen om at sikre en rimelig levestandard ved indkomstbortfald. Størrelsen af risikogruppen, som kan få halveret dagpengene Tabel 3 viser, at der er tale om flere tusinde personer, som er i risikogruppen for at få halveret deres dagpenge, hvis forslaget om halve dagpenge bliver udvidet til at omfatte de årige. Blandt de ikke-hjemmeboende årige er der op mod personer i risikogruppen. Selv hvis de ca forældre bliver fritaget, er der tale om, at det er ca personer uden børn, som kan få halveret deres dagpenge. I øvrigt kan grænsen for forældreskabets start være svær at definere og give ekstra besvær, når den skal håndhæves i praksis. Skal grænsen for forældreskabet eksempelvis gå ved undfangelsestidspunktet eller på fødselstidspunktet eller efter fire-fem måneders graviditet? En sådan grænse kan nemt virke tilfældig. Og set fra individets principielle synspunkt kan en grænse af denne type virke som indblanding i en beslutning, der vel egentlig hører privatlivet til. Selv om hensigten kan være god nok, virker en sådan forældregrænse svær at definere, og håndhævelsen i praksis kan give ekstra besvær. Samtidig kan en sådan grænse påvirke beslutningen om at prøve at få børn, hvorimod aldersgrænsen på 24 år ikke har samme adfærdseffekt. Tabel 3 viser fordelingen på A-kasser af de ikke-hjemmeboende årige ledige med ledighedsperiode over et halvt år, der har børn.

9 9 Tabel 3. Antal ikke-hjemmeboende årige med over et halvt års ledighed i 2003, fordelt på hovedorganisationer og udvalgte A-kasser Hovedorganisationer Mænd, uden Kvinder, uden Mænd, med Kvinder, med I alt børn børn børn børn LO FTF Akademikerne Lederne Uden for hovedorganisationer Selvstændige Forsikrede i alt Ikke forsikrede i arbejdsstyrken Alle Forbund: 3F HK FOA Metal Øvrig LO Anm.: Som registreret ledig kan man enten være forsikret i en A-kasse, eller være tilmeldt AF uden at være forsikret i en A-kasse. Som forsikret i en A-kasse kan man enten have dagpengeret eller modtage kontanthjælp. Som ikke-forsikret ledig modtager man kontanthjælp. Antallet er opgjort på årsbasis for 2003, og det præcise antal kan derfor afvige fra opgørelser taget på bestemte tidspunkter. Kilde: Lovmodellens datagrundlag og AErådet I tabel 3 ses det, at der i risikogruppen er ca personer i A-kasser tilknyttet LO, hvoraf knap ikke er forældre. I 3F er der knap ikkeforældre i risikogruppen, mens akademikerne måske lidt overraskende har ca medlemmer i risikogruppen, som ikke er forældre. For akademikerne er der sandsynligvis tale om ledighed i forbindelse med, at personerne finder ind på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse. Her kunne bedre hjælp til indslusning efter endt uddannelse måske være relevant. Det er i hvert fald ikke oplagt, at denne gruppe med stokken skal skubbes i retning af at uddanne sig mere, jf. at en forbedret uddannelsesindsats var et hovedformål, da ungeindsatsen inklusive de halve dagpenge blev gennemført i 1995/96.