Referat Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget

Transkript

1 Referat Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato: Tirsdag den 03. maj 2016 Mødetidspunkt: Kl. 17:00 Sluttidspunkt: Kl. 19:00 Mødested: Mødelokale 1, Mørdrupvej Bemærkninger: Kl Temamøde om affald Medlemmer: Johannes Hecht-Nielsen (V) John Calberg (C) Morten Westergaard (C) Peter Poulsen (A) Haldis Glerfoss (Ø) Anders Drachmann (C) Per Christensen (A) Deltagere: Fraværende: Sagsoversigt Side 01. Godkendelse af dagsorden Beslutningssag: Anlægsforslag for budget for Teknik-, Miljø- og Klimaudvalgets budgetområder Beslutningssag - Forslag til lokalplan Badevej 2-6 i Helsingør m.v Beslutningssag: Ansøgning om tilladelse til opsætning af en midlertidig mast på Færgevej 5 i Helsingør Beslutningssag: Åbning af passage mellem Meulenborg Park og Hyldebakken - sikker skolevej Beslutningssag: Tilgængelighedsplan Beslutningssag: Anlægsregnskab Axeltorv - etape 6, færdiggørelse Orienteringssag: Byggesagsstatistik - 1. kvartal Orienteringssag: Miljøtilsyn Orienteringssag: Afgørelser fra klageinstanser Orientering fra Center for Teknik, Miljø og Klima Kommende sager Eventuelt Beslutningssag: Planlægning af mødeplan for Bilagsliste...32

2 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/26922 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Godkendt.

3 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Anlægsforslag for budget for Teknik-, Miljø- og Klimaudvalgets budgetområder Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/8405 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Indledning/Baggrund I forbindelse med budgetprocessen for skal administrationen forelægge forslag til nye anlægsopgaver for kommunens udvalg. Center for Teknik, Miljø og Klima fremlægger i denne sag en række anlægsønsker for Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget, og udvalget skal på den baggrund træffe beslutning om hvilke anlægsforslag, der skal indgå i den videre budgetproces. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til Helsingør Kommunes Økonomiske Politik. Sagsfremstilling Center for Teknik, Miljø og Klima har udarbejdet en liste med forslag til nye anlægsopgaver i budget , og centeret har ligeledes vurderet om tidligere fremsatte anlægsforslag skal genfremsættes. Der er alene anlægsforslag på Teknik-, Miljø- og Klimaudvalgets budgetområde 204. Anlægsforslag Budget Anlæg Område (1.000 kr.) 204 Trafik, Vej og Parkering Cykelstier på Møllebakken Udmøntning af investeringsplan, Helsingør Belysningsplan, herunder energirenovering Esrumvej/Hornbækvej rundkørsel trafiksikkerhed Esrumvej/Klostermosevej rundkørsel fremkommelighed og trafiksikkerhed Broer Poppelstien Stier i syd Espergærde Havnetorv Realisering af Trafikplan Hornbæk Mobilitetspulje Domkirkepladsen Belysning Hestemøllestræde Belysning Anne Queens Stræde

4 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side 4 Kobling mellem Nordhavnen og Marienlyst, sti og bevægelse budget afventer afklaring af projekt Bro ved Opheliavej Handicapfortov på Grønnehave Strand Skøjtebane Stier i Espergærde missing link Højvangen/Grydemosen Opgradering af nedslidte buslæskærme I alt De anførte anlægssummer er overslagspriser/foreløbige tal baseret på kendte nøgletal og/eller på baggrund af erfaringer fra egne eller andre kommuners tilsvarende opgaver. Når Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget har besluttet, hvilke anlægsforslag de ønsker nærmere belyst, vil Center for Teknik, Miljø og Klima udarbejde egentlige anlægsønsker, som vil indgå i Budgetmappen til Byrådet. Det gælder også eventuelt supplerende anlægsforslag fra Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget. Anlægsønskerne vil indeholde kvalificerede beregninger af anlægsudgifterne, tidsplan, beregninger af den afledte driftsøkonomi samt afledte konsekvenser i relation til planforhold mv. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ingen økonomiske eller personalemæssige konsekvenser. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller, 1. at udvalget beslutter, hvilke anlægsforslag der ønskes nærmere belyst. 2. at udvalget fremkommer med eventuelle nye anlægsforslag. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Ad Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget vedtog, at følgende anlægsforslag skal nærmere belyses: Cykelstier på Møllebakken. Asfalt på veje 10 mio. kr. (anlæg eller drift?). Havnetorvet Espergærde Handicapfortov Grønnehave Administrationen udarbejder en kort beskrivelse af de enkelte anlægsforslag.

5 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side 5

6 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side Beslutningssag - Forslag til lokalplan Badevej 2-6 i Helsingør m.v. Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/14357 Byrådet Miljøscreening lkp1144 Indledning/Baggrund Center for Teknik, Miljø og Klima har i samarbejde med Domea og deres bygherre og rådgivere udarbejdet forslag til lokalplan Badevej 2-6 i Helsingør og forslag til kommuneplantillæg 21. Lokalplanforslaget er udarbejdet på baggrund af projekt, som Byrådet godkendte på mødet den 31.august 2015 som grundlag for lokalplanen. Der er udarbejdet et kommuneplantillæg, idet projektet ikke er i overensstemmelse med kommuneplan 2013, hvorefter lokalplanområdet kun kan bebygges i 2 1/2 etage. Byrådet skal tage stilling til om forslag til lokalplan og kommuneplantillæg skal sendes i offentlig høring. Endvidere skal der tages beslutning om, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurderingsrapport. Retsgrundlag Lov om planlægning, jfr. lovbekendtgørelse nr af 23. november 2015 Lov om Miljøvurdering af planer og programmer jfr. lovbekendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013 Relation til vision og tværgående politikker Boligprojektet understøtter Helsingør Kommunes vision om at være den mest attraktive bosætningskommune. Projektet prioriterer attraktive, klimavenlige familieboliger. Sagsfremstilling 1. Lokalplanen Det er formålet med lokalplanen at nedrive de eksisterende erhvervsbygninger på Badevej 2-6 for at give plads til et nyt boligbyggeri. Det nye boligbyggeri vil blive opført, som 4 store byhuse i 3 etager med et samlet etageareal på ca m 2. Boligstørrelserne varierer fra 2 rums på ca. 70 m 2 til 3 og 4- rumsboliger på omkring m 2. Bebyggelsesprocenten bliver 85. Bebyggelsesprocenten er ved det eksisterende byggeri 90. Der vil i alt blive opført 30 boliger. Et flertal i Byrådet har på mødet den 29. februar 2016 givet tilsagn om at give støtte til opførelse af 15 almene boliger blandt andet under forudsætning af, at der også opføres 15 private boliger. De eksisterende bygninger på Badevej har oprindeligt været anvendt til produktion og salgsaktiviteter. Efter virksomheden lukkede har bygningerne i de seneste år været anvendt til forskellige aktiviteter. Bl.a. har kommunen anvendt bygningerne til beskæftigelsesprojekter af forskellig karakter såsom genbrugsbutik, værksted, teater m.m.

7 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side 7 2. Kommuneplantillægget Ifølge Helsingør Kommuneplan er lokalplanområdet beliggende i område 1.B5 Badevej. Området er udlagt til helårsboligformål, og der kan bygges i op til 2 ½ etage. Da lokalplanforslaget giver mulighed for byggeri op til 3 etager, er der udarbejdet et kommuneplantillæg. 3. Miljøvurdering I henhold til 3 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer skal der udarbejdes en miljøvurdering af: 1. Lokalplaner, som fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der er omfattet af lovens bilag 3 og Lokalplaner, som kan påvirke et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. 3. Andre lokalplaner, som i øvrigt fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, som kommunen vurderer kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Kommuneplantillægget og lokalplanforslaget er ikke omfattet af et krav om miljøvurdering jf. pkt. 1 og 2. Med henblik på en vurdering af, om projektet efter pkt. 3 kræver en miljøvurdering er der gennemført en screening, som har påvist, at planerne ikke giver anledning til en væsentlig påvirkning eller miljøkonflikter i forhold til de screenede emner, hvorfor det kan konkluderes, at der ikke skal foretages en egentlig miljøvurdering. Økonomi/Personaleforhold Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab oplyser, at det kan forventes, at Domea efter den endelige godkendelse af lokalplanen, vil fremsende en skema-a-ansøgning. Et flertal af Byrådet vedtog på mødet den 29. februar 2016 at give principielt tilsagn om grundkapital på kr. samt at stille en garanti på ca kr. til det ansøgte nybyggeri på følgende vilkår der skal være vedtaget en lokalplan, der afspejler rammen i den aktuelle projektbeskrivelse af 15. juli 2015 med 30 boliger projektet forelægges Byrådet på ny i forbindelse med stillingtagen til den kommende Skema A ansøgning Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Byrådet Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller, 1. at forslag til lokalplan og kommuneplantillæg nr. 21 offentliggøres. 2. at der ikke udarbejdes en miljøvurdering.

8 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side 8 Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Forslag fra Anders Drachmann (C) Lokalplanens formålsparagraf: Anders Drachmann (C) stiller forslag om, at der under lokalplanens formålsparagraf tilføjes: Endelig er formålet, at der bygges 15 almene boliger og 15 private boliger. For forslaget stemte Anders Drachmann (C), John Calberg (C) Morten Westergaard (C) og Johannes Hecht-Nielsen (V). Imod forsalget stemte Per Christensen (A), Peter Poulsen (A) og Haldis Glerfoss (Ø). Forslaget anbefales således. Skyggevirkningsplan: Anders Drachmann (C) stiller forslag om, at der udarbejdes en skyggevirkningsplan for bebyggelsen Udvalget vedtog forslaget. Indstillingen Indstillingerne anbefales. Per Christensen (A) gør opmærksom på, at bebyggelse med flade tage ikke er det fremherskende i området. Per Christensen (A) ønsker, at bebyggelsen får tag med taghældning.

9 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Ansøgning om tilladelse til opsætning af en midlertidig mast på Færgevej 5 i Helsingør Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/3213 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Svar på indsigelser.pdf Oversigt - nabohøring og placering af masten Ansogning om tilladelse til midlertidig mast Bilag 1 - Mast - Færgevej 5 Bilag 2 - Oversigtsbillede med placering af mast - Færgevej 5 Indledning/Baggrund TT-Netværkets antenneposition på ejendommen beliggende Svingelport 6A er blevet opsagt af mastens ejer (BaneDanmark), og af ejendommens ejer (Helsingør Kommune). Derfor søger Lindeneg ApS på vegne af TT-Netværk om tilladelse til at opsætte en midlertidig 30 m høj gittermast på Færgevej 5, indtil der er fundet en anden permanent løsning. Teknik-, Miljø og Klimaudvalget skal tage stilling til, om der kan gives tilladelse til opsætning af masten. Retsgrundlag Byggeloven Planloven Masteloven Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Banedanmark opsagde i 2012 deres aftaler med bl.a. TT-netværk (tidligere Telenor/Telia), der har deres antennepositioner siddende i Banedanmarks mast. Banedanmark annoncerede, at masten ville blive nedtaget den december Helsingør Kommune står som ejer af ejendommen, hvor masten er opstillet. TT-netværk henvendte sig så sent som i december 2015 til Helsingør Kommune, fordi de ikke har fundet andet sted til deres antennepositioner, og anmodede kommunen om at få udsættelse for nedtagning af masten. Dette blev accepteret under forudsætning af, at Banedanmark også gav deres accept, og det blev aftalt, at masten skulle være væk allersenest den 31. marts Den 3. februar 2016 modtager Helsingør kommune en ansøgning om tilladelse til den midlertidige mast på Færgevej 5 (renseanlægget). Placeringen er ifølge ansøger ikke optimal, og ønskes kun midlertidig opsat i 2 år, indtil der findes en hensigtsmæssig løsning. 1. Ansøgerens bemærkninger Etablering af en midlertidig sendestation ønskes gennemført på grund af, at den nuværende TT-Netværkets antenneposition på ejendommen Svingelport 6A i Helsingør er blevet opsagt af ejendommens ejer og mastens ejer.

10 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side 10 TT-Netværk har som alternativ forsøgt at få tilladelse til at opsætte antenner på forsvarets mast, der er opsat på Færgevej 5, men forsvaret skal selv anvende mastens kapacitet, da kystovervågningen skal udvides. Den ansøgte mast ønskes placeret midlertidig i det østlige hjørne af Forsyning Helsingørs areal. Forsyning Helsingør har givet tilladelse til, at masten kan stå der indtil den 28. februar 2018, eller indtil der er fundet en permanent løsning til TT-Netværk, som kan erstatte den midlertidige mast. 2. Høring Der er udsendt en nabohøring. Efter høringsfrist er udløbet, har kommunen modtaget indsigelser fra flere naboer i området. Der henvises til vedhæftede bilag hvor ansøger kommenterer på de modtagne klager. 3. Vurdering Centeret finder ikke, at der er tale om en optimal placering, hvorfor centret ikke kan anbefale, at placeringen bliver permanent Ansøgeren har været bekendt med, at der skulle findes en ny placering, men kommunen har ikke siden 2012 modtaget nogen henvendelse eller ansøgning om andre placeringer. For at medvirke til at sikre kunderne mobildækning, finder centeret, at det er nødvendigt at godkende den midlertidige placering, men det bør præciseres overfor ansøgeren, at tilladelsen ikke kan forventes forlænget, men de skal finde en anden permanent placering. Fristen for alternativ placering er den 1. marts Samtidig bør der for at fremme processen for en alternativ placering fremsendes et forslag hertil senest 1. marts Der henvises til brev af 05. maj 2004 fra Tilsynet, Statsamtet København om at evt. sundhedsmæssige risici ikke kan indgå i kommunens behandling af sagerne. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget. Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller at der meddeles tilladelse til det ansøgte på vilkår af, at der senest den 1. marts 2017 fremsendes ansøgning om permanent placering, og at den midlertidige mast nedlægges senest 1. marts Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Ikke til stede: Per Christensen Indstillingen godkendt.

11 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side 11

12 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Åbning af passage mellem Meulenborg Park og Hyldebakken - sikker skolevej Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/19068 Byrådet Servitut fra 1936 Kort fra med markering Matrikelkort 2016 Brev fra ejers advokat Rita Jensen og Jens Henriksens høringssvar Kortbilag markeret med tre ruter Notat om påbudsmuligheder Indledning/Baggrund I efteråret 2013 og foråret 2014 modtog Center for Teknik, Miljø og Klima en række henvendelser om åbning af en stiforbindelse mellem Meulenborg Park og den private fællesvej Hyldebakken. Sagen forelægges med henblik på, at Byrådet tager stilling til udlæg og anlæg af en stiforbindelse mellem Meulenborg og Hyldebakken eller forbedring af andre vejforbindelser. Retsgrundlag Lov om private fællesveje. Lov om offentlige veje. Relation til vision og tværgående politikker Strategikort nævner som fokusområde, under punktet: Bevægelse og adgang. Vi skaber Bedre tilgængelighed til arbejds- og fritidsaktiviteter og til nye områder Fremkommelighed med fokus på sundhed og klima Trygge rammer for fodgængere og cyklister Sikker færdsel ved indsats overfor adfærd og infrastruktur Sagsfremstilling Det er primært beboerne i Meulenborg Park og på Kirsebærbakken, der vil benytte stigennemgangen fra Meulenborg Park som en tryg skolevej, som forbindelse til den kollektive transport og til service- og idrætsfaciliteter i Borupgårdområdet. Nogle beboere i området har den opfattelse, at der frem til starten af 1990 erne eksisterede en stiforbindelse mellem Meulenborg Park og Hyldebakken, der blev fjernet, da ejeren af Hyldebakken 13 opsatte et hegn i skel mellem sin ejendom, og Meulenborg Park. En lukning af en eksisterede sti kræver tilladelse fra Helsingør Kommune og politiet. Helsingør Kommune kan som vejmyndighed påbyde afspærringen af en privat fællesvej eller -sti fjernet. Ejer af den ejendom på Hyldebakken, der grænser op til Meulenborg, bestrider imidlertid, at der eksisterer en stiforbindelse.

13 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side 13 Helsingør Kommune har, som det fremgår af vedlagte notat, ikke mulighed for at påbyde ejerne at fjerne afspærringen. Kan kommunen på anden vis etablere en stiforbindelse? Vejretten hvis den består fører alene frem til Meulenborg og ikke videre over ejendommen. På Meulenborg er der ikke veje eller stier, som fører helt frem til skelgrænsen til Hyldebakken 13. Private fællesveje og -stier på Meulenborg i kombination med servitutten i det tinglyste skøde giver ikke et sammenhængende vejforløb. Efter lov om offentlige veje 96, kan kommunen ekspropriere til offentlig sti, når det er nødvendigt af hensyn til almenvellet. Det en betingelse for lovligheden af en ekspropriation, at indgrebet sker i almenhedens interesse. Etablering af en sikker skolevej sker i almenvellet interesse. En anden betingelse er, at ekspropriation er nødvendig, herunder at aktualiseringen af projektet skal have tidsmæssig aktualitet. For Meulenborg Park gælder lokalplan nr En eventuel sti fra Hyldebakken vil fortsætte i lokalplanens enhed 1, hvor anvendelsen er udlagt til bebyggelse og parkering. I enhed 1 er endvidere udlagt en række veje og stier, der dog som nævnt ikke fører frem til Hyldebakken. Der er dog blot tale om få meter af et græsbevokset areal, der mangler. Udlæg af veje og stier er en arealreservation og ikke et udtryk for, at andre veje eller stier ikke må etableres, eller at kommunen har frasagt sig denne mulighed. Administrationen vurderer, at etableringen af en sti på de sidste græsbevoksede meter af strækningen op til skellet mod Hyldebakken ikke vil være i strid med lokalplanen. For Hyldebakken gælder lokalplan Det gamle Snekkersten. I lokalplanen er arealet frem til skelgrænsen mod Meulenborg Park udlagt til vejareal. Etablering af en sti på arealerne ses i øvrigt heller ikke at være begrænset af anden lovgivning eller aftaler med kommunen om ikke at etablere en sti. Formålet med ekspropriationen er at sikre en passende forbindelse for området omkring Meulenborg og Kirsebærbakken og videre mod området omkring Borupgårdskolen. I vurderingen af, om ekspropriationen er nødvendig, indgår også, om formålet med ekspropriationen kan opnås på en for ejeren mindre indgribende måde, idet generne ved indgrebet skal stå i et passende forhold til de fordele, der opnås. I vurderingen af de mulige løsninger indgår blandt andet længden, trafiksikkerhed og tryghed for den færdende. Administrationen ser tre muligheder for at komme fra området omkring Meulenborg til Borupgårdskolen. 1. Stien gennem skoven (vist med rødt) I øjeblikket anvendes den uoplyste sti gennem skoven som adgangsvej for børn på vej til og fra skole. Afstanden fra skellet mellem Hyldebakken og Meulenborg og til Borupgårdskolen er ca. 710 meter. Det er kommunens vurdering, at færdsel på stien gennem Meulenborg Skov er problematisk. Den opleves utryg, fordi den er mørk, afsides og periodevis ufremkommelig. Særlig i vinterhalvåret er strækningen mørk og øde. Selvom stien gennem skoen forsynes med egnet belægning, og der etableres belysning, vil den stadig virke øde. Skoven er fredet, og i fredningsbestemmelserne er det angivet, at

14 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side 14 belysning skal ske med lave, afskærmede lyskilder. Belysningen kan ikke blive optimal til at sikre tryghed. En eventuel udbygning af stien kræver Fredningsnævnets godkendelse. 2. Færdsel af eksisterende veje (vist med blåt) Færdsel ad eksisterende veje, Kirsebærbakken, Nørrevej, Tjørnevej og Rønnebær Allé til Borupgårdskolen er ca meter. Erfaringen viser, at børn og unge ikke er motiveret for at vælge en strækning, der er væsentligt længere, selvom den er mere sikker. Veje i området er generelt smalle, uden cykelsti og visse steder uden fortov samt ofte med beplantning tæt på vejarealet. Oversigtsforholdene er ofte dårlige. 3. Åbning af passage til Hyldebakken (vist med grønt) En åbning af passagen vil betyde, at afstanden fra skellet mellem Hyldebakken og Meulenborg og til Borupgårdskolen bliver ca. 820 meter. Forbindelsen via Hyldebakken, Tjørnevej og Rønnebær Allé er mere befærdet og oplyst i den mørke tid. En åbning af passagen giver derfor mere trygge rammer for fodgængere og cyklister. 4. Modstand mod åbning En indledende høring af de 12 lodsejere, hvis ejendomme grænser op til Hyldebakken viser, at de fleste af beboerne ud til Hyldebakken er imod åbning. Sammenfattende argumenteres for, at forøget færdsel af gående og cyklende (og knallerter) medfører en forøget risiko for kriminalitet (indbrud), ulempe i form af indblik i forhaver samt forøgede omkostninger til vedligeholdelse og renholdelse af vejen. Beboerne foreslår, som alternativ til åbning af stiforbindelsen, at stien gennem skoven forbedres med belægning og etablering af belysning. 5. Administrationens vurdering Det sidste stykke af Hyldebakken, der er beliggende på ejendommene Hyldebakken 11 og 13, har i dag karakter af indkørsel. Den foreslåede stiforbindelse vil medføre indbliksgener for ejerne. Efter administrationens opfattelse må det indrømmes ejerne af Hyldebakken 11 og 13, at etableringen af en stiforbindelse vil påføre dem betydelige gener, der ikke står i et passende forhold til de fordele, herunder kortere afstand til området omkring Borupgaard, som en ekspropriation vil give almenheden. Administrationen vurderer derfor, at lovligheden af ekspropriation af en stiforbindelse over Hyldebakken er tvivlsom. Økonomi/Personaleforhold Genåbning af passagen, inkl. etablering af cykelsluse vil andrage omkring kr. Hertil kommer erstatning til grundejerne på Hyldebakken, navnlig ejeren af Hyldebakken 13. En forbedret indretning af stien gennem skoven kan bestå af stabil vejbelægning og etablering af belysning. Udgifterne estimeres til at ligge i hundrede tusinde kroners klassen. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Byrådet Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring.

15 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side 15 Indstilling Center for Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget indstiller, 1. at der ikke indledes en sag om ekspropriation. 2. at vejforholdene ikke ændres. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Ikke til stede: Per Christensen Indstillingerne anbefales.

16 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Tilgængelighedsplan Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/9356 Byrådet Høringssvar om Tilgængelighedsplanen fra Ældrerådet og Handicaprådet Tilgængelighedsplan for byrum og naturområder Indledning/Baggrund Center for Teknik, Miljø og Klima har lavet en Tilgængelighedsplan for byrum og naturområder i Helsingør Kommune. Byrådet skal tage stilling til, om den nye Tilgængelighedsplan kan godkendes. Retsgrundlag Helsingør Kommunes Handicappolitik Relation til vision og tværgående politikker Helsingør Kommunes Sundhedspolitik: Helsingør Kommune vil sikre gode og trygge muligheder for cykel-, gang- og kollektiv trafik. Strategikort 2015/2016 (TMK): Kvalitet i omgivelserne: Vi skaber sammenhængende infrastruktur, Bevægelse og adgang: Vi skaber bedre tilgængelighed til arbejds- og fritidsaktiviteter og til nye områder. Mobilitetsplan Sagsfremstilling Center for Teknik, Miljø og Klima har lavet en Tilgængelighedsplan for byrum og naturområder i Helsingør Kommune. Tilgængelighedsplanen sætter rammerne for arbejdet med tilgængelighed i perioden og følger op på den tidligere Tilgængelighedsplan for Veje, stier og byrum, der blev vedtaget i Tilgængelighedsplanen er udarbejdet i tæt samarbejde med en følgegruppe med repræsentanter fra Danske Handicaporganisationer, Dansk Fodgængerforbund og Ældrerådet. Tilgængelighedsplanen har været i høring i Handicaprådet og i Ældrerådet. Høringssvarene fremgår af bilaget: Høringssvar om Tilgængelighedsplanen fra Ældrerådet og Handicaprådet. Økonomi/Personaleforhold Der er i budgetperioden afsat kr. årligt til arbejdet med tilgængelighed i byrum og naturområder. Midlerne er driftsmidler, der hører under midler til Udvikling af byrum. Hvis der opstår ønske om større specifikke tilgængelighedstiltag, der overstiger de årligt afsatte midler, vil der skulle søges om ekstra midler. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Byrådet

17 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side 17 Når tilgængelighedsplanen er vedtaget, vil Center for Teknik, Miljø og Klima lave en side på helsingor.dk om tilgængelighed. Center for Teknik, Miljø og Klima udsender en pressemeddelelse om Tilgængelighedsplanen, når den er vedtaget. Indstilling Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller, at udkast til Tilgængelighedsplan for byrum og naturområder i Helsingør Kommune godkendes. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Indstillingen anbefales.

18 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Anlægsregnskab Axeltorv - etape 6, færdiggørelse Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/8703 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Axeltorv, etape 6 - regnskab Indledning/Baggrund Der foreligger anlægsregnskab for færdiggørelse af Axeltorv, etape 6. Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget skal tage stilling til, om regnskabet kan godkendes. Retsgrundlag Principper for økonomistyring i Helsingør Kommune. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling I budgettet var der afsat et rådighedsbeløb på kr. til færdiggørelse af Axeltorv og der er brugt kr. Anlægsregnskabet udviser et merforbrug på kr. Der er igennem årene udført forskellige tiltag til at imødekomme ønsker til forbedringer på og omkring Axeltorv. Etablering af elektroniske pullerter kr.: Udgifterne er brugt til etablering af 2 stk. pullerter med placering Stjernegade/Kampergade og Sudergade/Bjergegade. Pullerterne regulerer trafikken rundt om torvet i sommerhalvåret. Torvebelysning kr.: Udgifterne til belysning omfatter ombygning af lamperne, så gaderne rundt om torvet og selve torvet fik mere lys. Bænke kr.: Der blev opsat nye bænke på torvet, og udgifterne er gået til materialekøb og opsætning Mobil scene kr.: Det blev i 2012 besluttet at indkøbe en mobil scene til optræden i byen. Scenen blev finansieret 50 pct. af anlægsprojektet Byrumspuljen og 50 pct. af anlægsprojektet Axseltorv, etape 6. Pavilloner kr.: Flytning af brandhane, cykelstativer, etablering af kloak, tilslutning af vand mv. Projektering og diverse kr. Økonomi/Personaleforhold I kr. Bevilling Udgift Afvigelse Anlægsudgifter I alt Anlægsregnskabet for færdiggørelse af Axeltorv, etape 6 udviser et forbrug på kr.,

19 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side 19 svarende til et merforbrug på kr. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller, at regnskabet godkendes. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Indstillingen godkendt.

20 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side Orienteringssag: Byggesagsstatistik - 1. kvartal 2016 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/523 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Helsingør - Byggesagsstatistik - 1 kvartal Indledning/Baggrund Center for Teknik, Miljø og Klima udarbejder kvartalsvis statistik over indgåede byggesager og de tilhørende sagsbehandlingstider. Denne dagsorden er en orientering til Teknik-, Miljøog Klimaudvalget om resultaterne af statistikken for 1. kvartal Retsgrundlag Bygningsreglementet Relation til vision og tværgående politikker Politisk er der fokus på at nedsætte sagsbehandlingstiden for byggesager, og der er vedtaget en målsætning om, at der træffes afgørelse indenfor 4 uger i mindst 70 % af henvendelserne på området. På den baggrund udarbejder Center for Teknik, Miljø og Klima kvartalsvise opgørelser over byggesagerne. Sagsfremstilling Byggesagsstatistikken for 1. kvartal Sager i alt Oversigten over indkomne sager er vist fra 2006 frem til idag. Indgåede sager i 1. kvartal 2016 er 398, hvilket er en stigning sammenlignet med 1. kvartal Centeret har pt verserende sager. (summen af alle de lilla søjler) Godt 50 % af disse afventer, at kommunen får fulgt op (herunder afslutning af sager). Knap 50 % afventer ansøgerne. I midten af 2013 havde centeret verserende byggesager. Der er netop afsat ressourcer til at få afsluttet gamle sager i Der er således en målsætning, som en særlig indsats, at få afsluttet sager ekstraordinært. Målet hermed er, at få endeligt afsluttet flest mulig af de gamle sager, så de ikke tager tid fra den løbende sagsbehandling af nye sager. Samtidig vil det medvirke til, at Helsingør kommune på sigt får en bedre statistik på de eksterne målinger af byggesagsbehandlingen i kommunen, når de gamle sager afsluttes i BBR. Siden dette projekt startede i december 2015 er der ekstraordinært afsluttet knap 800 sager indtil videre. 2. Fyldestgørende materiale Ved screeningen af sagerne bestræber centret sig på at oplyse, hvilke mangler der er, før sagen kan behandles dvs., før sagen er fyldestgørende oplyst.

21 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side 21 Samtidig beregner centeret først sagsbehandlingstiden fra sagen er fuldt belyst fra ansøgers side. Helsingør Kommune har siden 1. december 2014 henvist alle ansøgninger til den fælleskommunale digitale ansøgningsløsning kaldet Byg og Miljø, som den obligatoriske ansøgningsvej for byggesager og visse miljøsager. Byg og Miljø har primært til formål at sikre, at ansøgerne hjælpes til, at alt relevant materiale medsendes i byggesagen fra starten. Herved forventes det, at flere sager på sigt vil være fyldestgørende oplyst fra starten, hvilket kan forkorte den samlede ventetid for ansøger på at få sin byggetilladelse. I første kvartal 2016 var 41 % af de afgjorte sager fyldestgørende oplyst ved modtagelse. I hele 2015 var 40 % fyldestgørende ved modtagelse. 5. Afgørelsestid 2015 Afgørelsestiden er et udtryk for den sagsbehandlingstid, som er hos centeret, fra en sag er fuldt belyst, til der foreligger en afgørelse. Centeret har et mål om, at 70 % af alle sager på byggesagsområdet bliver behandlet indenfor højst 4 uger. I 1. kvartal blev 71 % af alle sagerne afgjort indenfor 4 uger. I hele 2015 blev 74 % af sagerne afgjort indenfor 4 uger. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på sager afgjort i 1. kvartal 2016 var 46 dage. I hele 2015 blev sagerne i snit afgjort indenfor 26 dage. 6. Afslutningstid 2015 Afslutningstiden er et udtryk for tiden, fra sagen modtages til efter tilladelsen er givet, og alle dokumentationer er fremsendt, og byggeriet er afsluttet, så sagen kan lukkes, og byggeriet kan registreres som endeligt afsluttet i BBR. Sagers afslutningstid kan sagtens trække ud i år, fordi ansøger ikke nødvendigvis udnytter tilladelsen straks, ikke får givet besked om, at byggeriet er afsluttet, ligesom centeret ikke tidligere har haft det som højeste prioritet at afslutte sager. For at holde BBR ajour og annullere uaktuelle byggesager udsender centeret påbegyndelsesrykkere til ansøgere, som ikke har meldt deres byggeri påbegyndt indenfor et år. Jf. byggelovgivningen skal et byggeri påbegyndes indenfor et år efter byggetilladelsen er meddelt, idet en byggetilladelse kun gælder i 1 år. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Teknik, Miljø og Klima

22 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side 22 at sagen forelægges til orientering. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Orientering foretaget. Anders Drachmann (C) ønsker oplyst, hvor mange ressourcer administrationen anvender på sagsbehandling af byggesager.

23 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side Orienteringssag: Miljøtilsyn 2015 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/8647 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Tilsynsberetning for 2015 Indledning/Baggrund Center for Teknik, Miljø og Klima har indsendt Tilsynsindberetning for Helsingør Kommune 2015 til Miljøstyrelsen. Indberetningen er en opgørelse over godkendelses- og tilsynsindsatsen med virksomheder og husdyrbrug. Retsgrundlag Bekendtgørelse om miljøtilsyn, bekendtgørelse nr af 2. december 2015 Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Tilsynsindberetningen er en lovpligtig opgørelse til Miljøstyrelsen, og den omfatter en række skemaer med oplysninger om antallet af virksomheder, miljøgodkendelser og miljøtilsyn samt oplysning om den brugerbetaling kommunen har opkrævet. Desuden oplyses, hvor mange håndhævelser kommunen har foretaget. Miljøgodkendelser Center for Teknik, Miljø og Klima har i 2015 meddelt i alt 9 miljøgodkendelser, hvoraf de fleste er tillægsgodkendelser til eksisterende godkendelser. For dette arbejde udgør den opkrævede brugerbetaling i alt ca kr. Miljøtilsyn Centret har gennemført miljøtilsyn på 14 ud af kommunens 32 godkendelsespligtige virksomheder, svarende til 44 % af virksomhederne. Dermed opfyldes Miljøstyrelsens krav om at mindst 40 % af de godkendelsespligtige virksomheder hvert år skal have et fysisk tilsyn. For disse tilsyn udgør den opkrævede brugerbetaling i alt ca kr. Centret har gennemført miljøtilsyn på 57 ud af de 215 øvrige virksomheder som er omfattet af reglerne om brugerbetaling. Disse virksomheder omfatter autoværksteder, en række industrivirksomheder, landbrug med erhvervsmæssige dyrehold og pelsdyrfarme. Tilsynet har omfattet 26 % af disse virksomheder og opfylder dermed Miljøstyrelsens krav om at mindst 25 % hvert år skal have et fysisk tilsyn. For disse tilsyn udgør den opkrævede brugerbetaling i alt ca kr. Håndhævelser Centret har i forbindelse med sit tilsynsarbejde meddelt 7 henstillinger, 19 indskærpelser og et enkelt påbud til virksomheder omfattet af tilsynsindberetningen. Økonomi/Personaleforhold

24 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side 24 Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Orientering foretaget.

25 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side Orienteringssag: Afgørelser fra klageinstanser Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/315 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Afgørelse - Statsforvaltningen - Gammel Strandvej 219B Indledning/Baggrund Der foreligger følgende afgørelse til orientering. Retsgrundlag Byggelov og Planlov Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til det politisk fastsatte mål om at få medhold i mindst 80 % af alle klagesager. Sagsfremstilling 1. Statsforvaltningen Hovedstaden 1.1 Stadfæstelse af byggetilladelse til ændret taghældning Gammel Strandvej 219B. Center for Teknik, Miljø og Klima har givet byggetilladelse til ændret taghældning og dermed udnyttelse af 1. sal på enfamiliehus på ovennævnte ejendom. Taghældningen er ændret fra 30 grader til 45 grader. Lokalplanen (3.5) fastsætter en taghældning på grader. Tilladelsen indeholder en dispensation fra lokalplanen til at overskride bebyggelsesprocenten. Ansøgningen har været sendt i høring hos de 2 direkte naboer. Der er indkommet svar fra 4 ejendomme. Ingen af disse har påklaget Center for Teknik, Miljø og Klimas afgørelse. Det ansøgte byggeri er inden for byggeretten, jf. BR10, kap Efterfølgende har genboen, som ikke har været hørt, klaget over Center for Teknik, Miljø og Klimas afgørelse af vurderingen til Statsforvaltningen. Center for Teknik, Miljø og Klima har sendt udtalelsen til Statsforvaltningen med vurdering og begrundelse for, hvorfor klager ikke er part. Statsforvaltningen har den 8. marts 2016 afvist at realitetsbehandle klagen, da Statsforvaltningen har vurderet, at klager ikke er part i sagen og derfor ikke er klageberettiget. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller at sagen forelægges til orientering.

26 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side 26 Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Orientering foretaget.

27 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side Orientering fra Center for Teknik, Miljø og Klima Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/26924 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Indledning/Baggrund Tilgængelighed til Søfartsmuseet SBI har den 6. januar 2016 udarbejdet et notat om tilgængeligheden til Museet for Søfart. Helsingør kommune behandler tilgængelighedsforholdene i henhold til dette notat. Af notatet fremgår bl.a.: 1) Adgangsrampe fra terræn til indgang. Rampens hældning er ved kontrolmåling konstateret at have en hældning i ganglinjen langs rampens yderside på ca. 4,5 % (1:22), hvilket er i overensstemmelse med konstatering i SBi-rapport fra 30. juni I henhold til BR , stk. 2 (Bygningsreglement ) skal ramper med hældning på mere end 1:25 udføres med reposer for hver 12 meter. Dette har grundet dokkens geometri ikke kunnet etableres, hvilket fremgik af SBi-rapporten fra I henhold til BR stk. 2 Vejledning (Bygningsreglement ) kan ramper med hældning mellem 1:25 og 1:20 i stedet for håndlister forsynes med værn uden fare for fald til siderne. Der er således ikke krav om håndlister. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Tilgængelighed til Søfartsmuseet Orientering foretaget. Teknik-, Miljø-, og Klimaudvalget finder ikke, at tilgængelighedsforholdene er optimale. Digitale lokalplaner Center for Teknik, Miljø og Klima orienterede om, hvordan man finder digitale lokalplaner på nettet. Strandpromenaden i Hornbæk Centret oplyste, at arbejdet er næsten færdigt, og der holdes indvielse fredag den kl. 27. maj 2016, kl Fingerplanen Center for Teknik-, Miljø- og Klima oplyste, at Erhvervs- og Vækstministeren den 29. april 2016 indkaldte borgmestrene i hovedstadsområdet til et møde den 26. april 2016 om den kommende revision af Fingerplanen.

28 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side 28 Kommunerne skal komme med forslag til ændringer i spor 1 (det hurtige spor) senest den 25. maj Der er tale om afgrænsede ændringer, der aktuelt trænger sig på, og som kan bidrage til vækst og udvikling. Administrationen udarbejder forslag til forskellige ændringer. Den 23. maj 2016 skal Økonomiudvalget godkende Helsingør Kommunes svar til ministeren. I august vil Erhvervs- og Vækstministeriet invitere kommunerne til møde om den nærmere proces vedr. spor 2. I dette spor vil der være fokus på de mere overordnede principper og bestemmelser for hovedstadsområdet, f.eks. transportkorridorer.

29 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side Kommende sager Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/26926 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Indledning/Baggrund Kommende sager El-bil analyse Byggesagsstatistik Møde Kommende Hvert kvartal Servicekrav på drift kommende Trafiksikkerhedsby Kommende Konkret parkeringsafgiftssag Maj 2016 Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Orientering foretaget.

30 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side Eventuelt Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/26928 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Intet.

31 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Planlægning af mødeplan for 2017 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/12871 Børne- og Uddannelsesudvalget Indledning/Baggrund Arbejdet med planlægningen af mødeplanen for byråd og udvalg i 2017 er gået i gang. Udvalget skal tage stilling til, hvilken ugedag og tidspunkt der ønskes til udvalgsmøder. Sagsfremstilling Inden der præsenteres et forslag til mødeplan for Byrådet, vil Center for Erhverv, Politik og Organisation gerne vide, hvilken ugedag og tidspunkt de forskellige udvalg foretrækker. I 2016 ligger udvalgsmøderne først i en måned, og Økonomiudvalget og Byrådet ligger sidst i en måned på mandage. Denne model forventes også anvendt i Indstilling Center for Erhverv, Politik og Organisation indstiller, at udvalget beslutter, hvilken ugedag og tidspunkt der foretrækkes til udvalgsmøderne i Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget fastholder tirsdage, kl

32 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato Side 32 Bilagsliste 3. Beslutningssag - Forslag til lokalplan Badevej 2-6 i Helsingør m.v. 1. Miljøscreening (105361/16) 2. lkp1144 (133787/16) 4. Beslutningssag: Ansøgning om tilladelse til opsætning af en midlertidig mast på Færgevej 5 i Helsingør 1. Svar på indsigelser.pdf (101842/16) 2. Oversigt - nabohøring og placering af masten (101841/16) 3. Ansogning om tilladelse til midlertidig mast (101840/16) 4. Bilag 1 - Mast - Færgevej 5 (101838/16) 5. Bilag 2 - Oversigtsbillede med placering af mast - Færgevej 5 (101839/16) 5. Beslutningssag: Åbning af passage mellem Meulenborg Park og Hyldebakken - sikker skolevej 1. Servitut fra 1936 (12485/16) 2. Kort fra med markering (12496/16) 3. Matrikelkort 2016 (12525/16) 4. Brev fra ejers advokat (260882/15) 5. Rita Jensen og Jens Henriksens høringssvar (97067/16) 6. Kortbilag markeret med tre ruter (103363/16) 7. Notat om påbudsmuligheder (134393/16) 6. Beslutningssag: Tilgængelighedsplan 1. Høringssvar om Tilgængelighedsplanen fra Ældrerådet og Handicaprådet (73318/16) 2. Tilgængelighedsplan for byrum og naturområder (104122/16) 7. Beslutningssag: Anlægsregnskab Axeltorv - etape 6, færdiggørelse 1. Axeltorv, etape 6 - regnskab (116866/16) 8. Orienteringssag: Byggesagsstatistik - 1. kvartal Helsingør - Byggesagsstatistik - 1 kvartal (132940/16) 9. Orienteringssag: Miljøtilsyn Tilsynsberetning for 2015 (105005/16) 10. Orienteringssag: Afgørelser fra klageinstanser 1. Afgørelse - Statsforvaltningen - Gammel Strandvej 219B (99046/16)

33 Bilag: 3.1. Miljøscreening Udvalg: Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato: 03. maj Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

34 Miljø-screening af forslag til lokalplan Badevej 2-6 i Helsingør og forslag til kommuneplantillæg 21 Planernes indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbekendtgørelse nr. 939 af ). Formålet med screeningen er at afgøre, om der skal udarbejdes en egentlig miljøvurdering. Screeningen omfatter i henhold til loven en vurdering af de sandsynlige miljømæssige ændringer, hvis planen realiseres, dvs. forskellen mellem planen og 0-Alternativet, som i dag er et samlet erhvervskompleks, der har været anvendt til produktion og lager og senere til forskellige aktiviteter. Blandt andet har kommunen anvendt bygningerne til beskæftigelsesprojekter af forskellig karakter så som genbrugsbutik, værksted, teater m.m. Ja Nej Bemærkninger Er planen omfattet af lovens bilag 3 og 4, jf. 3, Kan stk. planen 1, nr. påvirke 1 et internationalt beskyttelsesområde, jf. 3, stk. 1 nr. 2 x x Punkterne i skemaet er hentet dels fra lovens bilag 2 og dels fra vejledning til loven. Biologisk mangfoldighed Forhold relevant (væsentligt) Forhold relevant (uvæsentligt) Forhold ikke relevant Bemærkninger Dyreliv x Der er ikke registreret nogen arter omfattet af rødliste, eller habitatdirektivets bilag IV eller andet. Bygningerne vil blive undersøgt om der er forekomst af flagermus. I givet fald vil der blive taget de nødvendige hensyn. Det drejer sig om udslusning fra husene, som typisk vil være i slutningen af august til først i september. Planteliv x Vi har ikke registreret nogen arter omfattet af rødliste eller habitatdirektivets bilag IV. Sjældne, udryddelsestruede eller fredede dyr, planter eller naturtyper Nærliggende naturområder x Der er ikke registreret nogen arter omfattet af rødliste eller habitatdirektivets bilag IV. x Der er ingen nærliggende naturområder.

35 Fuglebeskyttelsesområder x Nærmeste fuglebeskyttelsesområde er Gribskov, ca. 15 km i luftlinje mod vest. Projektet påvirker hverken områdets tilstand elle de arter, der er udpegningsgrundlag. Habitatområder x Nærmeste habitatområde er Teglstruphegn, ca. 3,0 km i luftlinje mod vest. Projektet påvirker hverken områdets tilstand eller de arter eller naturtyper, der er udpegningsgrundlag. Heller ikke tilstand eller udpegningsgrundlag for de øvrige lokale habitatområder (Gurre Sø, 7,5 km borte, samt Gilleleje Flak og Tragten, 8,5 km borte) vil blive påvirket. Ramsarområde x Nærmeste Ramsarområde er Sejerøbugten på Vestsjælland. Påvirkes ikke af projektet. Spredningskorridorer x Nærmeste økologiske forbindelse udlagt i Naturbeskyttelsesområder, jf. Naturbeskyttelsesloven, søer, vandløb, heder, moser og lignende, strandenge, strandsumpe, ferske enge, overdrev m.v. ( 3) Beskyttelseszoner, jf. Naturbeskyttelsesloven, 11) Strande ( 15) Søer og åer ( 16) Skove ( 17) Fortidsminder ( 18) Kirker ( 19) x x Kommuneplan 2013 er området ved Marienlyst Slot og Kongens Have ca meter nord for projektområdet. Områdets tilstand påvirkes ikke af lokalplanen. Lokalplanen berører ingen af de nævnte naturbeskyttelsesområder. Lokalplanområdet berøres ikke af beskyttelseszoner. Grønne områder x Der er ingen grønne områder, der bliver berørt af denne lokalplan. Grønne kiler i og omkring byer Klitfredede arealer ( 8- Skovrejsning/- nedlæggelse x x Nærmeste grønne kile er området ved Marienlyst Slot og Kongens Have ca meter nord for projektområdet. Områdets tilstand påvirkes ikke af projektet. Området er i byzone og i Kommuneplan 2013 udlagt som Skovrejsning uønsket. Der plantes ikke skov som led i projektet.

36 Fredsskov (skovloven) x Nærmeste registrerede fredskov er beliggende i Kongens Have ca meter nord for projektområdet. Dette eller andre fredskovsområder påvirkes ikke af projektet. Fredninger, jf. Naturbeskyttelsesloven Landskab x Nærmeste områdefredning er ved Marienlyst Slotshave ca meter fra projektområdet. Dette areal eller dets tilstand påvirkes ikke af denne lokalplan. Landskabelig værdi x Ingen landskabelige værdier påvirkes af planen. Geologisk særpræg x Intet geologisk særpræg påvirkes af planen. Naturgenopretning x Der er ikke lokaliteter i eller i nærheden af området, hvor naturgenopretning påtænkes. Kystområde x Byggeriet er beliggende indenfor de kystnære dele af byzonen jvf. 16, stk. 4 i Lov om planlægning. Jordbund Jordforurening (registreret/ikke registreret) x Lokalplanområdet er i dag beliggende i eksisterende udbygget byområde. Lokalplanen fastlægger nedrivning af eksisterende erhvervsbygninger og opførelse af nyt boligbyggeri, som ikke bliver højere. Lokalplanen medfører således ikke ændringer, der vil have negative konsekvenser for kystlandskabet. Matriklerne 36p og 84c er kortlagt som forurenet på V2-niveau. Der er konstateret kraftig forurening med fyrings- eller dieselolie i jorden samt påvist væsentlige indhold af oliestoffer samt organiske opløsningsmidler, TCE og PCE, i poreluften.

37 Risiko for forurening x Det betyder, at hvis der skal bygges eller udføres jordarbejder på grunden, skal der søges om tilladelse til arbejdet efter jordforureningslovens 8 for at sikre, at forureningen ikke udgør en sundhedsmæssig risiko for brugen af grunden til bolig. Kommunen kan stille krav i forhold til sikring af indeklima og kontakt med forurenet jord. Der er ingen grundvandsinteresser i området, og derfor kan Kommunen ikke stille krav i 8 tilladelsen om, at der ikke må ske øget nedsivning og dermed udvaskning af mobile stoffer, særligt de organiske opløsningsmidler. Bygherre har valgt at udlægge en membran på den nordøstlige del af grunden, som kommunen vurderer, vil hindre udvaskning af de organiske opløsningsmidler i de områder, hvor disse er fundet. Denne løsning er indarbejdet i lokalplanen som en forudsætning for ibrugtagning af bebyggelsen. Jordhåndtering/flytning x Se oven for. Vand Afledning af overfladevand x Afledning fra befæstede arealer vil fortsat ske til eksisterende spildevandssystemer. Afledning af spildevand x Der sker ikke ændringer af nuværende spildevandssammensætning, men mængden af spildevand vil øges. Påvirkning af vandløb, søer og vådområder Grundvandsforhold (sænkning/stigning) Risiko for forurening af grundvand x x x Der er ingen vandløb og vådområder i lokalplanområdet. Lokalplanen vil ikke medføre arbejder, der vil give anledning til hverken en hævning eller en sænkning af grundvandet. Jf. ovenstående er der ingen risiko for øget forurening af grundvandet

38 Luft Luftforurening (støv og andre emissioner) Emissioner fra evt. trafik til og fra området x x Da lokalplanen medfører nedrivning og opførelse af byggeri, vil der være en begrænset risiko for luftforurening (støv og andre emissioner) fra arbejdsmaskiner fra projektområdet under anlægsfasen, men projektet vurderes at kunne overholde de vejledende grænseværdier for luftforurening. Der vil i anlægsfasen være nogen risiko for støvgener. I det omfang disse gener udgør en reel påvirkning af omgivelserne, vil der blive gennemført afværgeforanstaltninger, typisk i form af vanding af grus o.l. I driftsfasen vil der ikke forekomme gener fra støv. Der kan forekomme emissioner fra trafik til og fra området i byggeperioden. Såfremt mulighederne i lokalplanen realiseres vil der sandsynligvis ske en mindre forøgelse af trafikken til og fra området. Dette vil tillige medvirke til mindre øget emissioner fra trafikken. Området er imidlertid åbent, og der er derfor ikke risiko for overskridelse af luftkvalitetskriterier. Se under Trafik Lugtgener x Lokalplanforslaget medfører ikke ændrede ventilationsforhold. Der er ikke kendskab til lugtgener. Ressourcer og affald Arealforbrug x Lokalplanen omfatter en omdannelse af et eksisterende byområder fra erhverv til boliger, området ligger på byzone jord. Der inddrages ikke nye landzonearealer til byudvikling. Energiforbrug x Det er hensigten at nybyggeriet skal leve op til bygningsreglementets 2015-krav. Vandforbrug x Indretningen af de nye boliger vil medføre et mindre forøget vandforbrug. Produkter, materialer x Nybyggeriet vil medføre brug af en række byggematerialer i anlægsfasen. Forbruget svarer til andre tilsvarende projektet. Råstoffer x Anlæg af projektet vil medføre brug af en mindre mængde råstoffer i form af anlægsmaterialer.

39 Kemikalier x Der vil i forbindelse med anlægsarbejderne ikke blive anvendt kemikalier, som adskiller sig fra almindelige byggearbejder. Affaldsmængde x Bygningsaffald fra nedrivning af bygninger skal sorteres og anmeldes med oplysning om mængde og art. Mængderne af hver type af affald anslås og anmeldes i forbindelse med detailprojekteringen af byggeriet. Affaldsbortskaffelse (evt. genbrug) x Alt affald skal bortskaffes efter affaldsmyndighedens (Helsingør Kommune) bestemmelse og i overensstemmelse med kommunens affaldsregulativ og Affaldsbekendtgørelsen. Alle rene materialer skal afsættes til materialegenanvendelse. Forbrændingsegnet affald anvises til forbrænding. Deponeringsegnet affald anvises til deponering. Farligt affald og affald med indhold af miljøfremmede stoffer skal anvises af Helsingør Kommune til særskilt behandling afhængig af den pågældende forurening. Støj og vibrationer Støj og vibrationer x Der vil i byggefasen være perioder med væsentlig støjudsendelse. Støjen fra byggeriet reguleres efter kommunens forskrift: Begrænsning af støj, vibrationer og støv ved bygge- og anlægsarbejde. Luftbåren støj fra omgivelserne til lokalplanområdet x Maskiner og arbejdsmetoder vil blive valgt således at støj og vibrationsgener begrænses mest muligt. Støjafskærmning af byggepladsen vil blive benyttet, hvor det er teknisk og økonomisk muligt. Støjende og vibrerende arbejde vil, hvis muligt blive udført væk fra nabobebyggelse. Der er ingen luftbåren støj fra omgivelserne til lokalplanområdet udover den almindelige støj, som findes i et byområde fra mennesker og trafik.

40 Luftbåren støj fra lokalplanområdet. Trafik x Der vil i nedrivnings- og byggefasen være perioder med væsentligt støjudsendelse. Støjen fra byggeriet reguleres efter kommunens forskrift: Begrænsning af støj, vibrationer og støv ved bygge- og anlægsarbejde. Anvendelse af maskiner vil ske inden for normal arbejdstid og ikke om natten. Anlægsarbejdet vurderes, at kunne overholde Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj og vibration. Opførelse af de nye boliger vil bidrage til en mindre forøgelse af den luftbårne støj fra lokalplanområdet i aftentimer og weekenden. Støjen vil ikke overstige, hvad der almindeligvis forventes fra et boligområde. Adgang til området X Området vejbetjenes fra Badevej og Gl. Banegårdsvej. Etableringen af boliger vil betyde en anden trafikbelastning af lokalplanområdet end tidligere. Bygningerne på Badevej har oprindeligt været anvendt til produktion og salgsaktiviteter. Efter virksomheden lukkede har bygningerne i de seneste år været anvendt til forskellige aktiviteter. Blandt andet har kommunen anvendt bygningerne til beskæftigelsesprojekter af forskellig karakter så som genbrugsbutik, værksted, teater m.m. Åbningstiderne har som hovedregel været fra kl med nogle undtagelser. Trafikken til området har derfor været indenfor almindelig arbejdstid. Etableringen af 30 boliger betyder, at der vil være trafik fordelt over hele døgnet og i weekenden. Ændringen i trafikforholdene vurderes ikke at give væsentligt forøgede gener for området. Parkering X Der anlægges 30 parkeringspladser til boligerne svarende til Helsingør Kommunes parkeringsnormer, hvorefter der i indre by skal udlægges 1 p-plads pr. bolig.

41 Trafikafvikling/belastning x Etableringen af boliger vil betyde mere trafik på Badevej og Gl. Banegårds om aftenen og i weekenden. Jf. ovenfor Adgang til området. Det vurderes, at denne forøgelse ikke vil bidrage til en forringelse af de færdselsmæssige eller trafiksikkerhedsmæssige forhold. Trafikstøj x Den mindre forøgelse af trafikken forventes ikke, at bidrage til væsentlig mere trafikstøj i forhold til situationen i dag. Trafiksikkerhed/ulykker x Den mindre forøgelse af trafikken forventes ikke, at bidrage til væsentlig forringet trafiksikkerhed eller en øget risiko for ulykker. Energiforbrug (transport) x Der forventes ikke øget energiforbrug fra transport i lokalplanområdet. Privat/offentlig transport x Projektområdet er stationsnært og betjenes af offentlig transport ved busstoppesteder på Trækbanen og Kongevejen. Klimatiske faktorer Evt. påvirkning af klima x Lokalplanen afstedkommer ikke målbare klimapåvirkninger. Klimaændring som påvirker eksisterende bebyggelse, infrastruktur, vandstand m.v. Kulturarv x Lokalplanen afstedkommer ikke målbare klimapåvirkninger. Kulturværdier x Bebyggelsen består af to ældre villaer, hvor Badevej 2 er et oprindeligt fint klassicistisk hus opført Huset er blevet tilbygget med en meget stor fabriksbygning, som skæmmer bebyggelsen, den samlede Save-karakter er 6. Badevej 6 er et klassicistisk byhus fra 1860, hvor murværket er blevet malet. Save-karakteren er 5 for denne ejendom. Badevej 6 er også tilbygget en stor fabriksbygning, Badevej 4. Fabriksbygningen har en lav saveværdi på 7-9. Hele det samlede bygningskompleks nedrives for at give plads til den nye bebyggelse.

42 Kirker og deres omgivelser x Der henvises til punktet Beskyttelseszoner, jf. Naturbeskyttelsesloven. Arkitektonisk arv x Se under Kulturværdier Arkæologisk arv Beskyttelser i henhold til Museumsloven: Sten- og jorddiger ( 29a- 29d) Fortidsminder ( 29e-29h) Fredede eller bevaringsværdige bygninger Befolkning og sundhed x x Der er ikke sten- og jorddiger i lokalplanområdet. Hvis der skal graves i lokalplanområdet, vil der blive gennemført arkæologiske undersøgelser. Se ovenfor under Kulturværdier. Indendørs støjpåvirkning x Bygningsreglementets krav overholdes ved opsætning af materialer, som sikrer de krævede støjniveauer overholdes. I forbindelse med bygge- og anlægsperioden kan der periodevis forekomme indendørs støjpåvirkning. Sundhedstilstand x I forbindelse med bygge- og anlægsperioden kan der periodevis forekomme støj og støvgener, som i mild grad og i en kort periode kan forringe befolkningens sundhedstilstand. Svage grupper (trafik) x Bygningerne vil blive indrettet så de er tilgængelige for alle. Friluftsliv/rekreative interesser x Ændringen af anvendelse vil ikke påvirke friluftsliv eller rekreative interesser. Badevand/strandliv x Ændringen af anvendelse vil ikke påvirke badevand eller strandliv. Begrænsninger og gener overfor befolkningen Sikre adgang til service (offentlig/privat) x x Befolkningen kan opleve mindre og forbigående gener i forbindelse med byggeriet. Badevej ligger som en del af Helsingør indre by, hvor der er tæt til skoler, institutioner og anden offentlig service. Sikre sunde boliger x Det er hensigten at der skal opføres sikre og sunde boliger. Sikre sikkert strålingsniveau Sikkerhed Brand, eksplosion, giftpåvirkning x x Der er ikke risiko for strålingsfare i området. Bygningerne opføres, indrettes og vedligeholdes efter gældende brandkrav som fremgår af BR10 (bygningsreglementet).

43 Kriminalitet x Ved indretning af boliger på et område der de seneste år har haft en begrænset anvendelse, vil risikoen for kriminalitet mindskes når der opføres boliger, som medfører at der er mennesker på stedet hele døgnet. Socioøkonomiske effekter Påvirkning af sociale forhold x Projektet indeholder en kombination af private og almennyttige boliger. Påvirkning af erhvervsliv x Flere beboere i Helsingør kan have en gavnlig indflydelse på erhvervslivet i Helsingør Bykerne. Benyttelse i dagtimerne x Anvendelsen i dagtimerne forventes at blive mindre generende end da bygningerne blev anvendt til produktionsog salgsaktiviteter. Benyttelse i aftentimerne Benyttelse om natten x x Da området skifter fra erhverv til boliger vil det også være benyttet om aftenen og natten. Visuel effekt Arkitektonisk udtryk x Bebyggelsen opføres som 4 byvillaer i tre etager. 3 af bygningerne placeres ud til Badevej og den 4. placeres på bagarealet. Bygningernes arkitektur og skala respekterer bebyggelsesstrukturen i området. De eksisterende bygninger, som nedrives, har et samlet bruttoetageareal på 3.233m 2. De nye bygninger får et samlet bruttoetageareal på m 2. Lys og/eller refleksioner x Der vil ikke blive anvendt reflekterende materialer ud over almindelige vinduesglas. Tilpasning til lokalmiljøet x Bestemmelserne i lokalplanen om bygningernes placering og størrelse sikrer, at projektets bygninger tilpasses lokalmiljøet. Højde/omfang i forhold til lokalområdet Andre forhold x Bygningernes omfang og højder er tilpasset den omkringliggende bebyggelse, som i det væsentligste består af store byvillaer i op til 3 etager.

44 Samlet vurdering Helsingør Kommune har foretaget screening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. I henhold til 3 i lov om miljøvurdering af planer og programmer skal der udarbejdes en miljøvurdering af: 1. Lokalplaner, som fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der er omfattet af lovens bilag 3 og Lokalplaner, som kan påvirke et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. 3. Andre lokalplaner, som i øvrigt fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, som kommunen vurderer, kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Planen er ikke omfattet af et krav om miljøvurdering jf. pkt. 1 og 2. Med henblik på en vurdering af, om planerne efter pkt. 3 kræver en miljøvurdering er nærværende screening gennemført. Planerne muliggør, at et eksisterende erhvervsbyggeri kan nedrives og at der efterfølgende kan opføres et boligbyggeri med et mindre bygningsvolumen, som består af 4 huse i 3 etager med til sammen 30 boliger. På baggrund af screeningen har Helsingør Kommune vurderet, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering, fordi det nye byggeri ikke har et større omfang end det eksisterende fabriksbyggeri som nedrives og fordi byggeriet er tilpasset den omgivende bebyggelse. Desuden vil de eksisterende miljøforhold håndteres gennem en 8 tilladelse og gennem bestemmelser i lokalplanen, der skal sikre udlæg af en geomembran, som vil hindre udvaskning af de organiske opløsningsmidler i de områder, hvor disse er fundet. TMK

45 Bilag: 3.2. lkp1144 Udvalg: Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato: 03. maj Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

46 Forslag af 3. maj 2016 Hornbæk Ålsgårde Saunte Skibstrup Hellebæk Havreholm Borsholm Horserød Helsingør Plejelt Nygård Langesø Gurre Tikøb Jonstrup Nyrup Snekkersten Kvistgård Espergærde Badevej 2-4 i Helsingør Kommuneplantillæg nr. 21 Lokalplan 1.144

47 Lokalplanlægning Hvad er en lokalplan? En lokalplan er et juridisk bindende dokument, der regulerer den fremtidige anvendelse og udformning af det område planen omfatter. Ifølge Planloven skal der udarbejdes en lokalplan inden et større byggeri, anlægs- eller nedrivningsarbejde sættes i gang eller når arealer overføres fra landzone til byzone. Hensigten er, at Byrådet har mulighed for at skabe rammerne for en ønsket udvikling af de fysiske omgivelser og høre offentlighedens mening herom. Eksisterende lovlige forhold Eksisterende lovlige forhold kan fortsætte også selvom lokalplanen foreskriver andre løsninger. Lokalplanen og handlepligt Lokalplanen medfører først en handlepligt, når man vil ændre forhold omfattet af lokalplanen på sin ejendom. Lokalplanforslag og offentlig høring Lokalplanen udarbejdes først som forslag, der bliver behandlet af Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget og af Økonomiudvalget hvorefter Byrådet vedtager at offentliggøre planforslaget. Lokalplanforslaget er i høring minimum 8 uger. Høringsperiode og indsigelsesfrist kan ses sidst i redegørelsen. Lokalplanforslaget annonceres på kommunens hjemmeside. Miljøvurdering Ifølge Lov om miljøvurdering af planer og projekter er der foretaget en miljøscreening af lokalplanen. Resultatet kan ses under redegørelsen efter lokalplanen. Endeligt vedtaget lokalplan Efter den offentlige høring bliver indsigelser og ændringsforslag behandlet af Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet som vedtager lokalplanen med eventuelle ændringer. Ved større ændringer skal planforslaget i ny offentlig høring. Når en lokalplan er endeligt vedtaget, bliver det annonceret på kommunens hjemmeside. Sådan bruges lokalplanen Lokalplanen består af to dele: Lokalplanbestemmelserne er de juridisk bindende bestemmelser, der gælder for lokalplanområdet. Redegørelsen, som skal ledsage lokalplanen, skal oplyse om, hvordan lokalplanen forholder sig til kommuneplanen og øvrig planlægning for området. Den skal angive, om lokalplanens virkeliggørelse er afhængig af tilladelser fra andre myndigheder end Byrådet. I kystnærhedszonen, i kystnære dele af byzonerne og ved etablering af butikker skal der desuden redegøres for bebyggelsens indvirkning på det omkringliggende område. Klagemulighed Byrådets endelige vedtagelse af lokalplanen kan påklages for så vidt angår spørgsmål om planens lovlighed, herunder dens lovlige tilvejebringelse. Der kan ikke klages over planens indhold. Eventuel klage skal indtastes i og sendes elektronisk via Natur- og Miljøklagenævnets klageportal Klageportalen nås på disse link der fører dig direkte til Klageportalen på eller (Hvis du søger inde på en af disse to hjemmesider, skal du søge efter Klageportal ). Nævnet videresender klagen til kommunen. Kommunen har herefter 3 uger til at kommentere klagepunkterne og fremsende alle sagens dokumenterer, så de kan indgå i Nævnets behandling af klagen. Du får kopi af kommunens bemærkninger til klagen. Klagegebyret er 500 kr. Natur- og Miljøklagenævnet sender selv en opkrævning, når klagen er modtaget - men påbegynder ikke behandlingen, før gebyret er modtaget rettidigt. Oplysninger om klageadgang og gebyr finder du på Nævnets hjemmeside Du får det indbetalte gebyr tilbage, hvis du får helt eller delvis medhold i klagen. Ønskes afgørelsen indbragt for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra offentliggørelsesdatoen af den endelige vedtagne lokalplan. 2

48 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Hvad er en lokalplan... 2 Hvorfor denne lokalplan... 4 Bestemmelser Lokalplanens formål Område og zonestatus Lokalplanens anvendelse Veje, stier og parkering Bebyggelsens placering og omfang Bebyggelsens udseende Ubebyggede arealer Forudsætning for ibrugtagen af ny bebyggelse Lokalplanens retsvirkning... 9 Tillæg nr. 21 til Helsingør Kommuneplan Redegørelse...12 Helsingør Kommuneplan Tillæg nr. 21 til Helsingør Kommuneplan Fingerplan Spildevandsplan Museumsloven Naturbeskyttelsesloven...12 Kystnærhedszonen...12 Handicapforhold...13 Aflysning af servitutter...13 Trafik og parkering...13 Bevaringsværdig bebyggelse Miljøvurdering Lokalplanens midlertidige retsvirkninger...15 Kortbilag Kortbilag Kortbilag

49 Hvorfor denne lokalplan? Domea har erhvervet matr. 36p samt 84c, Badevej 2-4 med henblik på opførelse af 30 boliger. Helsingør kommune har givet tilsagn om opførelse af 15 almene boliger under forudsætning af at der også opføres 15 private boliger. Domea er en af Danmarks største bygge- og boligadministrationer af almene boliger. Domeas kunder er ca. 100 boligorganisationer eller boligselskaber, der tilsammen ejer ca almene boliger i hele landet. De eksisterende bygninger på Badevej vil blive revet ned. Bygningerne har oprindeligt været anvendt til produktion og salgsaktiviteter. Efter virksomheden lukkede har bygningerne i de seneste år været anvendt til forskellige aktiviteter. Blandt andet har kommunen anvendt bygningerne til beskæftigelsesprojekter af forskellig karakter så som genbrugsbutik, værksted, teater m.m. Bebyggelsen vil blive opført, som 4 store byhuse i 3 etager med et samlet etageareal på ca m2. Boligstørrelserne varierer fra 2 rums på ca. 70 m2 til 3 og 4-rumsboliger på omkring m 2. Bebyggelsesprocenten bliver 85. Bebyggelsesprocenten er ved det eksisterende byggeri 90. Byhusenes arkitektur og skala respekterer bebyggelsesstrukturen i området. Facader udføres i en kombination af murværk, pudsede overflader og et andet materiale f.eks. træ.. Tage udføres som flade tage. Langs Badevej og Gl. Banegårdsvej trækkes byhusene tilbage og der etableres et semiprivat forareal en minihave foran byvillaerne. Vejadgang til boligerne etableres med overkørsel fra Gl. Banegårdsvej, der anlægges en samlet parkeringsplads med 30 pladser. 4

50 Hvorfor denne lokalplan? 5

51 Hvorfor denne lokalplan? Eksisterende bebyggelse på Badevej set fra Trækbanen 6

52 Lokalplanens bestemmelser Bestemmelser Vejledning I henhold til Lov om Planlægning, Lov om planlægning, Lovbekendtgørelse nr af fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 stk. 2.1 nævnte område i Helsingør Kommune. 1 - LOKALPLANENS FORMÅL 1.1 Det er formålet med lokalplanen at give mulighed for nedrivning af eksisterende byggeri herunder to villaer med bevaringsværdi 5 og 6 samt opførelsen af 4 byhuse, som placeres i overensstemmelse med den omkringliggende boligbebyggelse. Det nye boligbyggeri vil erstatte et eksisterende erhvervskompleks, som vil blive nedrevet. Det er tillige formålet, at sikre indeklima mod øget miljøbelastning. 2 - OMRÅDE OG ZONESTATUS 2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag 1. Lokalplanen omfatter matr. 36p samt 84c, Helsingør Markjorder og senere sammenlægninger eller udstykninger. 3 - LOKALPLANENS ANVENDELSE 3.1 Lokalplanområdet udlægges til helårsboligformål. 3.2 Lokalplanen udlægger arealer til parkering og fælles friarealer til leg og ophold. 4 - VEJE, STIER OG PARKERING 4.1 Lokalplanområdet har vejadgang ved overkørsel fra Gl. Banegårdsvej, som det er vist på kortbilag Der skal etableres parkeringspladser svarende til 1 parkeringsplads pr. bolig i et fælles parkeringsanlæg. Der skal heraf anlægges minimum 2 handicap-ppladser. Der skal etableres plads til cykelparkering svarende til 2,5 plads pr. bolig. Anlæg af p-pladser sker i overensstemmelse med de gældende parkeringsnormer for Helsingør Kommune. 4.3 Veje, fortove, stier og udearealer skal udføres handicapegnede i overensstemmelse med DS Håndbog 105 Udearealer for alle, og Vejdirektoratets Færdselsarealer for alle, Håndbog i tilgængelighed. Ved opdatering af disse regler, skal de opdaterede regler følges. 5 - BEBYGGELSENS PLACERING OG OMFANG 5.1 De 4 byhuse skal placeres inden for byggefelterne som de i princippet er vist på den retningsgivende bebyggelsesplan på kortbilag 2. Udhuse, cykelskure, afskærmede containerpladser kan placeres udenfor byggefelterne i princippet som det er vist på kortbilag 2. Bebyggelsen er udformet som 4 byvillaer placeret omkring rekreative fællesarealer. Villaernes arkitektur og skala respekterer bebyggelsesstrukturen i området. 7

53 Lokalplanens bestemmelser Vejledning 5.2 Al Bebyggelse skal trækkes minimum 2,5 m tilbage i forhold til skel mod Badevej og minimum 2 m fra skel mod Gl. Banegårdsvej, som vist i princippet på kortbilag 2. Langs Badevej og Gl. Banegårdsvej trækkes villaerne tilbage og der etableres et semiprivat forareal en minihave foran byvillaerne. 5.3 Veje, fortove, stier og udearealer skal udføres handicapegnede i overensstemmelse med DS Håndbog 105 Udearealer for alle, og Vejdirektoratets Færdselsarealer for alle, Håndbog i tilgængelighed. 5.4 Byvillaerne må opføres i op til 3 etager. Husenes maksimale højde må ikke overstige 10,5 m fra eksisterende terræn. 5.5 Der må bygges op til 30 boliger. Bebyggelsesprocenten for området som helhed må ikke overstige 85 %. 5.6 Der skal udføres 2 fælles miljøstationer på hver min. 40 m2, med en placering som vist i princippet på kortbilag 2. Miljøstationerne skal udføres som beskrevet i BEBYGGELSENS UDSEENDE 6.1 Facader skal udføres i en kombination af murværk og pudsede overflader. Tage udføres som flade tage. 6.2 De viste renovationspladser kan etableres med affaldsbeholdere, som nedgraves eller med traditionelle affaldscontainere. Såfremt der vælges traditionelle affaldscontainere skal renovationspladsen skærmes med et fast lukket hegn, der skal beplantes, så det set udefra fremtræder med en levende grøn beplantning. Husene etableres med krybekælder af hensyn til den konstaterede jordforurening, og for at skærme stueetagens boliger for indblik. 6.3 Der må ikke anvendes blanke og reflekterende materialer bortset fra vinduer eller anlæg for solenergi. 7 - UBEBYGGEDE AREALER 7.1 Der skal etableres faste belægninger og grønne områder med beplantning efter de principper som vist på kortbilag Det fælles friareal skal anlægges som et grønt beplantet område omkring en central plads med fast belægning, som det i princippet er vist på kortbilag 2. De grønne arealer skal bestå af græs og solitære træer. 7.3 Parkeringspladsen skal afskærmes med en grøn hæk. Mod naboen mod syd, matr. nr. 36 y, skal den grønne hæk suppleres med et fast hegn på minimum 0,7m. Det faste hegn mod naboen mod syd skal forhindre, at eventuelt generende lys fra biler lyser ind i haven. 8

54 Lokalplanens bestemmelser Vejledning 7.4 Langs Badevej og Gl. Banegårdsvej trækkes villaerne tilbage. Forarealet skal fremtræde som et grønt beplantet område. 7.5 Hegning i og omkring lokalplanområdet må kun etableres som levende hegn. Det levende hegn må mod Badevej og Gl. Banegårdsvej suppleres med et lavt åbent stakit med en højde på maksimalt 1,2 m. 7.6 Belysning af parkeringspladsen og stierne må kun udføres som en lav parkbelysning. Lyskilden må maksimalt have en højde på 3 m og må hverken indenfor eller set udefra virke blændende. Hvor det er muligt skal belysning opsættes på bygningerne. 8 - FORUDSÆTNING FOR IBRUGTAGEN AF NY BEBYGGELSE 8.1 Før ny bebyggelse tages i brug skal følgende være etableret: Veje og parkeringspladser jf. 4 og 5 De fælles friarealer med belægninger, beplantning og belysning jf. 7 Fælles renovationspladser jf. 6.2 Enten: Al jordforurening skal være oprenset, så den ikke udgør en risiko for boligerne i området Altenativt: Den på kortbilag 3 viste geomembran skal etableres og der skal ved etableringen tages højde for bestemmelserne i 7 om fælles friarealer, hække, beplantning, belysning mv..., således at forureningen ikke udgør en risiko for boligerne i området. 9 - LOKALPLANENS RETSVIRKNING 12.1 Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme der er omfattet af planen ifølge Lov om planlægning 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om de anlæg m.v., der er indeholdt i planen. Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges skabt ved lokalplanen. 9

55 Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter der er uforenelige med lokalplanen fortrænges af planen. I henhold til 24 i Lov om planlægning vedtages lokalplanforslaget til offentlig fremlæggelse. SÅLEDES VEDTAGET AF HELSINGØR BYRÅD, d.?? p.b.v. Benedikte Kiær / Stine Johansen borgmester kommunaldirektør 10

56 Kommuneplantillæg Tillæg nr. 21 til Helsingør Kommuneplan 2013 I forbindelse med udarbejdelse af forslag til lokalplan 1.44 Badevej 2-4, Helsingør er der udarbejdet et tillæg nr. 21 til Helsingør Kommuneplan. for rammeområde 1.B5 Badevej. I henhold til 23c i Lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013) fastsættes herved følgende nye bestemmelser for rammeområde 1.B5 Badevej: En lokalplan, der træffer bestemmelser for området skal sikre: Rammenummer 1.B5 Rammenavn Badevej Områdetype Helårsbolig Max etager 3 Særlige bestemmelser: a Området kan også anvendes til offentlige formål samt mindre butikker på maks. 200m2 til områdets daglige forsyning, b Ny bebyggelse og anlæg skal gives en ydre udformning, der tager hensyn til områdets nære beliggenhed ved bykernen. SÅLEDES VEDTAGET AF HELSINGØR BYRÅD, d. p.b.v. Benedikte Kiær / Stine Johansen borgmester kommunaldirektør 11

57 Redegørelse REDEGØRELSE Helsingør Kommuneplan Ifølge Helsingør Kommuneplan er lokalplanområdet beliggende i område 1.B5 Badevej. Her gælder følgende rammer for indholdet af lokalplanlægningen: En lokalplan, der træffer bestemmelser for området, skal sikre: Rammenummer 1.B5 Rammenavn Badevej Områdetype Helårsbolig Max etager 2,5 Særlige bestemmelser: a Området kan også anvendes til offentlige formål samt mindre butikker på maks. 200m 2 til områdets daglige forsyning, b Ny bebyggelse og anlæg skal gives en ydre udformning, der tager hensyn til områdets nære beliggenhed ved bykernen. Tillæg nr. 21 til Helsingør Kommuneplan Lokalplanen giver mulighed for at bebyggelsen kan opføres i 3 fulde etager, hvor kommuneplanens rammer angiver 2,5 etage, som i princippet betyder at arealet på den tredje etage er mindre end på 1. og 2. etage. Fingerplan 2013 Lokalplanen er i overensstemmelse med Fingerplan Spildevandsplan Museumsloven 27 Området er fælleskloakeret Forsyning Helsingør Spildevand har kun pligt til afledning af spildevand fra terræn/stueplan. Ejerne har selv pligt til afledning af spildevand fra kælder og at sikre kælder imod eventuel oversvømmelse. Hvis der i forbindelse med jordarbejdet dukker fund eller arkæologiske spor op efter bygninger, grave eller andet fra fortiden, skal bygherren straks give besked til Museum Nordsjælland. Pligten til at standse arbejdet og meddele fund og iagttagelser til Museet er fastlagt i Museumslovens kapitel Museet har adresse på Vesterbrogade 56, 3250 Gilleleje. Telefon og mail er: , [email protected] Naturbeskyttelsesloven Kystnærhedszonen Byggeriet er beliggende indenfor de kystnære dele af byzonen jvf. 16, stk. 4 i Lov om planlægning. Lokalplanområdet er i dag beliggende i et eksisterende udbygget byområde. Eksisterende bebyggelse i lokalplanområdet nedrives for at give plads til den nye bebyggelse, som opføres i 3 etager. Den omgivende bebyggelse i området er op til 2 ½ etage på høj kælder. Lokalplanen medfører således ikke ændringer, der vil have negative virkninger på kystlandskabet. 12

58 Redegørelse Handicapforhold Helsingør Kommunes målsætning er, at byggeri og udearealer er egnede for alle. Byrådet anbefaler derfor, at bygherrer og arkitekter helt fra starten af projekteringen af byggerier sikrer en helhedsløsning for alle. Det vil sige at handicapforholdene skal være indarbejdede og omfatter både udearealerne og indretningen af bygningerne. Det er vigtigt at overgangen mellem ude og inde bliver udført i niveau. Bygherrer og projekterende skal derfor under projekteringen følge vejledningen i de nuværende regler i Bygningsreglementet, eller de på ansøgningstidspunktet gældende regler. Ved lokalplanens vedtagelse følges reglerne i Bygningsreglementet og i SBI 230, der uddyber og hjælper til at opfylde bestemmelserne i bygningsreglementet. Kravene vedrørende handicapegnethed for vej-, sti- og parkeringsforhold indgår i den lovmæssige lokalplantekst. Ved lokalplanens vedtagelse skal reglerne følges i DS-håndbog 105, Udearealer for alle og Vejdirektoratets Færdselsarealer for alle - Håndbog i Tilgængelighed, der giver anvisninger på, hvordan vejarealer kan blive tilgængelige for alle. Ved opdatering af disse regler, skal de opdaterede regler følges. Aflysning af servitutter Trafik og parkering Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst, men skal respekteres som var de tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, forinden projekteringsarbejder påbegyndes. Det kan f. eks dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og TV - kabler, vandledninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. Der er en privat vandledning på matrikel nr. 84c. Vandledningen forsyner ejendommene: Badevej 6A, 6B, Trækbanen 8,12,14, 16A, 16B og dele af 18. Hvis der skal bygges eller terrænreguleres skal vandledningerne evt. omlægges. Området vejbetjenes fra Gl. Banegårdsvej. Gående kan tillige benytte Badevej. Etableringen af boliger vil betyde en anden trafikbelastning af lokalplanområdet end tidligere. Bygningerne på Badevej har oprindeligt været anvendt til anvendt til produktion og salgsaktiviteter. Efter virksomheden lukkede har bygningerne i de seneste år været anvendt til forskellige aktiviteter. Blandt andet har kommunen anvendt bygningerne til beskæftigelsesprojekter af forskellig karakter så som genbrugsbutik, værksted, teater m.m. Åbningstiderne har som hovedregel været fra kl med nogle undtagelser. Trafikken til området har derfor været indenfor almindelig arbejdstid. Etableringen af 30 boliger betyder, at der vil være trafik fordelt over hele døgnet og i weekenden. Ændringen i trafikforholdene vurderes ikke at give væsentligt forøgede gener for området. Der anlægges 30 parkeringspladser til boligerne svarende til Helsingør Kommunes parkeringsnormer, hvorefter der i indre by skal udlægges 1 p-plads pr. bolig. 13

59 Redegørelse Bevaringsværdig bebyggelse Bebyggelsen består af to ældre villaer, hvor Badevej 2 er et oprindeligt fint klassicistisk hus opført Huset er blevet tilbygget med en meget stor fabriksbygning, som skæmmer bebyggelsen, den samlede Savekarakter er 6. Badevej 6 er et klassicistisk byhus fra 1860, hvor murværket er blevet malet. Savekarakteren er 5 for denne ejendom. Badevej 6 er også tilbygget en stor fabriksbygning, Badevej 4. Fabriksbygningen har en lav saveværdi på 7-9. Hele det samlede bygningskompleks inklusiv de to ældre villaer nedrives for at give plads til den nye bebyggelse. Miljøvurdering I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbekendtgørelse nr. 936 af ) er der foretaget en miljø-screening af lokalplanen. Screeningen har omfattet emnerne: Biologisk mangfoldighed, landskab, trafik, kulturarv, befolkning og sundhed, socioøkonomisk effekt og visuel effekt. Det er herefter vurderet, at lokalplanen ikke er omfattet af krav om miljøvurdering, da planen ikke medfører så væsentlig påvirkning af miljøet, jf. 3, stk. 1, pkt. 3 i Lov om Miljøvurdering af planer og programmer, fordi det nye byggeri ikke har et større omfang end det eksisterende fabriksbyggeri som nedrives og fordi de eksisterende miljøforhold håndteres gennem en 8 tilladelse og gennem bestemmelser i lokalplanen, om at der udlægges en geomembran før bebyggelse må tages i brug. Lokalplanen åbner ikke mulighed for etablering af et projekt, som er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 3 og 4 og berører ikke internationalt beskyttelsesområde. I henhold til lovens 16 kan der klages over miljøvurderingsbeslutningen efter regler i Planloven. Der kan kun klages over retlige spørgsmål, som fx: - om lokalplanen er omfattet af lovens miljøvurderingspligt, - om procedurereglerne er overholdt, - om indholdskravene til miljøvurdering er overholdt. Afgørelsen om miljøvurderingen kan påklages til Natur og Miljøklagenævnet. Eventuel klage skal indtastes i og sendes elektronisk via Naturog Miljøklagenævnets klageportal senest d.????. Klageportalen kan også nås på disse link der fører dig direkte til Klageportalen på eller (Hvis du søger inde på en af disse to hjemmesider, skal du søge efter Klageportal.). Nævnet videresender klagen til kommunen. Kommunen har herefter 3 uger til at kommentere klagepunkterne og fremsende alle sagens dokumenterer, så de kan indgå i Nævnets behandling af klagen. Du får kopi af kommunens bemærkninger til klagen. Klagegebyret er 500 kr. Natur- og Miljøklagenævnet sender selv en opkrævning, når klagen er modtaget - men påbegynder ikke behandlingen, før gebyret er modtaget rettidigt. Oplysninger om klageadgang og gebyr finder du på Nævnets hjemmeside Du får det indbetalte gebyr tilbage, hvis du får helt eller delvis medhold i klagen. 14 Ønskes afgørelsen om miljøvurderingen indbragt for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra offentliggørelsesdatoen, d.v.s. senest d.?????.

60 Redegørelse Lokalplanens midlertidige retsvirkninger Når et forslag til lokalplan er offentliggjort efter 24 i Lov om planlægning, må ejendomme, der er omfattet af forslaget ikke bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der skaber risiko for en foregribelse af den endelige plans indhold. Når fristen for fremsættelse af indsigelser og ændringsforslag er udløbet, kan byrådet give tilladelse til udnyttelse af ejendomme i overensstemmelse med forslaget jf. lovens 17. Disse midlertidige retsvirkninger gælder fra forslagets offentliggørelse og indtil forslaget er endeligt vedtaget, dog højst indtil 1 år efter offentliggørelsen. Kommuneplantillæggets retsvirkninger Inden for byzoner kan kommunalbestyrelsen modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der er tilvejebragt før kommuneplanen. Inden for byzoner og sommerhusområder kan kommunalbestyrelsen modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen, er udlagt til offentligt formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt. Mindretalsudtalelse Fremlæggelse- og indsigelsesfrist Der foreligger følgende mindretalsudtalelse fra???byrådsgruppe Forslag til lokalplan og kommuneplantillæg er fremlagt i 9 uger fra d i overensstemmelse med reglerne i Lov om Planlægning. Forslagene kan ses følgende steder: Center for Teknik, Miljø og Klima, Mørdrupvej 15, Espergærde Borgerservice på Prøvestenen, Birkedalsvej 27, Helsingør. Hovedbiblioteket i Helsingør, Espergærde Bibliotek, Abildvænget Bibliotek, Vapnagård Bibliotek, Kulturhuset Bølgen og Hornbæk Bibliotek. De kan også ses på Helsingør Kommunes hjemmeside Indsigelser og ændringsforslag til lokalplan og kommuneplantillæg bedes så vidt muligt sendt elektronisk på adressen: [email protected], Center for Teknik, Miljø og Klima, Mørdrupvej 15, 3060 Espergærde senest d Evt. spørgsmål til lokalplanforslagene kan rettes til ark. Mette Galtt på tlf

61 16

62 40aq 40ar 40cc 40cd 40bn 40bd 40be "cc" 83k 83l 83i Kortbilag 1 40f N 40as 40dl 40dg 40dh 40di 40dk 40bx 40bf 84a 84o 84k 40at 40cq 40bz 40cr 40cs 40bo 40cf 40by "ae" 40cg Badevej 84h 84i 84n 84f 84g Godthåbsvænget 40d 40cy 40co 36p 84m 84l 504e 84c 36av 36u Gl Banegårdsvej 36y 84b 84d Trækbanen 505a 36æ 36z "a" 36v 36x 85c 505c 36ad 36l "k" 41k 85b "ay" Herluf Trolles Vej 85d 41d 41c 85e "c" 41ae 506c 41e 0 41h 41l 41r 41g 41u 41s Lokalplanområdets afgrænsning 40m Mål 1: i "ce" "x" 506o Matrikeloplysninger 26ac Lokalplan Badevej f i Helsingør"y" Forslag af 3. maj g 26q Kongevejen 506l 506n 506g 17

63 18

64 Overdækning cykler 75 stk. Kortbilag 2 Gl Banegårdsvej Badevej 3m 2m Bygning 1 9 ejer-boliger 810m 2 Fælles friareal 1 2 5,6m Bygning 2 6 ejer-boliger 750 m 2 2,5m 1 2 3,5m Bygning 3 9 ejer-boliger 810 m 2 1 5,6m Renovation 40 m 2 Ud-/ Fælles friareal Hc 5,6m Fælles friareal 2 5,5m inddkørsel 30 P-pladser Renovation 40 m 2 Skur 20 m 2 Skur 20 m 2 Hc Skur 30 m 2 Fælles ophold 6,4m Bygning 4 6 ejer-boliger 630 m 2 Fælles friareal 1 2 5m 1 2 Overdækning barnevogne 18 stk. Overdækning cykler 75 stk. Overdækning barnevogne 18 stk. N 0 Lokalplanområdets afgrænsning 10m 20m Mål 1:500 Retningsgivende bebyggelsesplan Lokalplan Badevej 2-4 i Helsingør Forslag af 3. maj

65 20

66 Overdækning cykler 75 stk. Kortbilag 3 Gl Banegårdsvej Badevej 1 Bygning 2 1 Bygning 1 Bygning Fælles friareal 2 Renovation Fælles friareal 2 Ud-/ Hc Renovation inddkørsel P-pladser Skur Fælles friareal Skur Hc Fælles ophold Bygning 4 1 Skur 2 Fælles friareal 1 2 Overdækning barnevogne 18 stk. Overdækning cykler 75 stk. Overdækning barnevogne 18 stk. N 0 Lokalplanområdets afgrænsning Geomembran 10m 20m Mål 1:500 Miljøforhold - Afværgeforanstaltninger Lokalplan Badevej 2-4 i Helsingør Forslag af 3. maj

67 Bilag: 4.1. Svar på indsigelser.pdf Udvalg: Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato: 03. maj Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

68 Helsingør Kommune Center for Teknik, Miljø og Klima Erhvervsbyg Mørdrupvej Espergærde Kommentering til indsigelser vedrørende ansøgning om midlertidig mobilmast i Helsingør Jonas Nielsen Lindeneg ApS Jernbanegade 48, Nykøbing F. Tlf [email protected] CVR-nr: april 2016 Site ID: S1203_A Helsingør Adresse: Færgevej 5, 3000 Helsingør Helsingør Kommunes sagsnr. 16/3213 Til Helsingør Kommune, Undertegnede har den 18. marts 2016 modtaget kopi af indsigelser, hvori der klages over vor ansøgning om etablering af 1 stk. midlertidig 30m mobilmast, som ønskes opstillet på adressen beliggende Færgevej 5, 3000 Helsingør og som skal løse Telias og Telenors kommende mobildækningsproblem i området. Som ansøger på vegne af TT-Netværket (Telias og Telenors fællesejede netværksselskab) har vi modtaget kopi af indsigelserne og vi er i den forbindelse blevet bedt om at kommentere dem, såfremt vi har kommentarer til indholdet. Vi har følgende kommentarer: Indsigelse af den 1. marts 2016 fra Flemming Larsen og Jannie Jacobsen: Udsnit fra indsigelsen: Vi døjer i forvejen med forsvarets mast, der skæmmer vort udsyn til vandet. Vi mener derfor, at endnu en mast blot vil gøre ondt værre. Vor bemærkning (1): På vegne af TT-Netværket beklager vi meget, at det i det hele taget er blevet nødvendigt at etablere en midlertidig mobilmast. Vi havde bestemt regnet med, at Forsvaret kunne give tilladelse til, at TT-Netværkets antenner kunne opsættes på den nyere og store Forsvarsmast på Færgevej 5. Navnligt fordi vi er blevet oplyst om, at forsvarsmasten skulle erstatte Banedanmarks mast i området, som TT-Netværket har anvendt siden Det kan derfor ikke have været en overraskelse for de involverede parter, herunder Helsingør Kommune, Forsvaret og Banedanmark, at der ville opstå problemer for TT-Netværket, hvis TT-Netværkets antenner på Banedanmarks mast ikke kunne komme med over på forsvarsmasten. Kort og godt, så er der ganske enkelt ikke blevet taget højde for, at forsvarsmasten var tilstrækkelig fremtidssikret i forhold til nødvendig plads/bæreevne, da det blev besluttet, at forsvarsmasten helt skulle erstatte Banedanmarks mast i området.

69 Der er ifølge vores oplysninger kun plads/bæreevne til at Forsvaret, Banedanmark, TDC, Hi3G kan få det ansøgte udstyr op i forsvarsmasten. Vi har anmodet om at operatørernes slækkede lidt på udstyret, således at der også kunne blive plads til TT-netværkets udstyr, men desværre forgæves. Hvis TT-Netværket skal opretholde mobildækningen i området for Telias og Telenors brugere, så er der behov for en af følgende løsninger: 1. Banedanmark masten på matr. nr. 566g, Helsingør Bygrunde bliver stående og TT-Netværket kan fortsætte med at anvende den (Det er umiddelbart afvist af Helsingør kommune, da det var et krav at denne skulle nedtages for at der kunne gives tilladelse til forsvarsmasten) 2. De operatører der skal opsætte antenneudstyr på den forsvarsmasten reviderer udstyrsopsætningen, således at forsvarsmasten har plads/bæreevne til TT-Netværkets antenneudstyr. (Dette har vi tidligere anmodet om, da vi blev bekendt med at der ikke var plads til TT-netværkets udstyr, men vi har desværre ikke fået accept på det). 3. TT-Netværket etablerer midlertidig mast her og nu for at løse det kommende og akutte mobildækningsproblem, når Banedanmark masten nedtages. Efterfølgende finder TT- Netværket en egnet placering til en ny, permanent mast. Denne løsning er naturligvis meget bekostelig for TT-Netværket i forhold til at kunne komme med på forsvarsmasten eller lade udstyret blive siddende på Banedanmarkmasten, så derfor er det ikke et ønskescenarie for TT-Netværket, men en nødvendighed, da punkt 1 eller 2 tilsyneladende ikke kan opfyldes. Udsnit fra indsigelsen: Ca. 100 m. længere ned ad vejen er der mulighed for at opstille masten; enten på parkeringspladsen ved roklubben eller på stejlepladsen ved Trykkedammen. Ved en placering her, vil masten ikke være til gene for så mange mennesker. Vor bemærkning (2): I vores søgning efter en placering til den midlertidige mobilmast har vi søgt efter et egnet område, hvor masten vil være så lidt skæmmende som muligt. Det er ofte et ønske fra myndighedernes side, at tekniske anlæg samles på én position eller så tæt som muligt på hinanden, således at de påvirker det samlede bybillede mindst muligt. Uanset hvor en mast placeres, så vil den naturligvis altid være synlig for nogle beboere i et område. Vores opgave er at finde en egnet placering, som TT-Netværket kan anvende radiomæssigt. Derudover er det vores opgave at sørge for, at masten placeres et sted hvor den syner og skæmmer mindst muligt for de omkringliggende beboere. I vores optik er placeringen til den midlertidige mast god, fordi den kommer til at blive placeret tæt på den store forsvarsmast (54m). I praksis vil den være placeret bag ved forsvarsmasten for mange beboere der bor nord for Færgevej 5 (se figur 1). Placeringen ved roklubben kan muligvis godt anvendes, men det vil kræve nærmere undersøgelse af TT-Netværkets radioafdeling. Generelt er den ansøgte placering at foretrække, fordi en placering ved roklubben kommer lidt tættere på en af TT-Netværkets øvrige positioner i området (Århusvej 69A, 3000 Helsingør). Antennepositioner skal være placeret med en vis afstand fra hinanden for at yde optimalt og give bedst mulig mobildækning - og derfor kan det være et problem, hvis en antennepositioner kommer for tæt på en eksisterende positioner, fordi opstår en dækningshul i den modsat ende af området. En anden ulempe ved en placering ved roklubben, er, at der ved en placering på den matrikel ikke er en anden og større mast, som den midlertidig mast kan placeres i nærheden af. Derved forsvinder

70 muligheden for at opsætte den midlertidige mast bag en eksisterende mast for at begrænse udsynet til masten og gøre den mindst mulig i øjnefaldende. Vi er af den opfattelse, at den midlertidige mast vil blive mere i øjnefaldende samlet set, hvis den placeres ved roklubben fremfor ved den ansøgte placering på Færgevej 5. Figur 1 - Kort med masteplaceringerne. Den midlertidig mast vil være placeret direkte bag ved forsvarsmasten for en stor del af beboerne nord for masteområdet og den vil derfor ikke være iøjnefaldende for disse beboere. Indsigelse af den 27. februar 2016 fra Michael Spence: Udsnit fra indsigelsen: Masten kommer til at stå lige midt i vores udsigt mod Helsingborg side om side med Forsvarets 50 meter mast så nej, vi er ikke begejstrede. Der er for begge masters vedkommende tale om ekstremt synlige placeringer i bynært område. Jeg er ikke masteekspert, men man skulle tro, at de kunne placeres mere diskret med samme virkningsgrad. Fx som dem i skoven ved Højstrup. Vor bemærkning (3): Vi er opmærksomme på, at den midlertidige mast vil komme til at stå tæt på beboelse, hvis TT- Netværket skal opretholde mobildækningen i området. Mobilantenner dækker kun et begrænset område, så der er ikke mulighed for at flytte masten langt væk og stadig opnå den samme mobildækning. Det er en af årsagerne til at vi har valgt en af områdets største matrikler, hvor der på den ene side er kyst og på den anden side er banestrækning. Vi mener derfor, at vi har taget hensyn til at finde en placering, hvor der ikke er beboelse direkte ved siden af positionen.

71 Antennerne er på nuværende tidspunkt opsat på Banedanmarks mast beliggende Svingelport 6A for at give beboerne i området, togpendlerne og færgetrafikken god mobildækning. Det betyder, at det er i nærheden af den eksisterende position, at den midlertidige mast skal opsættes for ikke at forringe eller fjerne mobildækningen i det område som antennepositionen oprindeligt var tiltænkt. Antennepositioner kan lidt sammenlignes med gadelamper, som også skal stå med en vis afstand fra hinanden for at fungere optimalt. Hvis en antenneposition/lampe fjernes fra et område, så vil området opnå forringet mobildækning/lys. For nuværende er teknologien sådan, at antennepositionerne skal opstilles der hvor brugerne bor og færdes, så derfor er det begrænset hvor langt væk positionen kan flyttes. TT-Netværkets radioafdeling har godkendt positionen på Færgevej 5. Ved denne position vil TT-Netværket fortsat kunne give mobildækning som er tilsvarende den som på nuværende tidspunkt opnås fra Svingelport 6A. Udsnit fra indsigelsen: Som alle andre vil jeg selvfølgelig gerne have god mobildækning, men ønsker ikke mobilmasten i min baghave. Nogle kalder det Helsingør Kommune vi kalder det kysten, hedder det i et kækt slogan fra kommunen, der skal være med til at trække nye borgere til Helsingør. Jeg synes ikke, at den foreslåede placering harmonerer med denne kyst-vision. Vor bemærkning (4): Med den nuværende teknologi har antennepositionerne en begrænset rækkevidde (i nogle tilfælde helt nede til få hundrede meter afhængig af den anvende teknologi og frekvens, topografien og antallet af bruger der anvender dem) og derfor skal de opsættes tæt på hvor brugerne bor og færdes. Vi er opmærksomme på, at der er særlige hensyn at tage, når en struktur midlertidig som permanent ønskes opsat tæt på kysten. Det mener vi at vi har taget ved at vælge den pågældende matrikel, hvor der i forvejen er et forsyningsanlæg og en anden (større) mast. Området ved Helsingør havn er ret trafikkeret med jernbane og færgeleje. I tilsvarende havnebyer er det ikke udsædvanligt, at der er opstillet master til forskellige formål, herunder mobiltelefoni, hvis der ikke er eksisterende strukturer (f.eks. siloer), som kan anvendes. Med andre ord, så er det ikke udsædvanligt, at master er den del af bybilledet ved større havnebyer ved kysterne ganske enkelt fordi masterne er en nødvendighed for havnebyernes funktion. Udsnit fra indsigelsen: Bestemmelsen om mastens tidsbegrænsning som den er formuleret i det brev, vi har modtaget indebærer, at der reelt ikke er nogen tidbegrænsning på masten. Den kan, som det hedder, blive stående, til der er fundet en varig løsning. Er det korrekt? Vor bemærkning (5): TT-Netværket har indgået en aftale med Forsyning Helsingør om at den midlertidige mast kan blive stående på deres matrikel indtil den 28. februar Det er TT-Netværket forhåbning, at der er fundet en permanent løsningen inden da og at den midlertidige mast kan nedtages inden denne dato. Hvis der ikke er fundet en permanent løsning, som kan erstatte den midlertidige mast, inden den 28. februar 2018, så vil TT-Netværket være nødt til at indgå dialog med Forsyning Helsingør og Helsingør Kommune om at forlænge perioden for den midlertidige mast eller alternativt finde ny, midlertidig

72 placering i nærheden. Det skyldes, at antennepositionen er vigtig for at kunne opretholde TT- Netværkets mobildækning i området og at positionen ikke kan undværes. Udsnit fra indsigelsen: Endelig: Såvel Forsvarets radar som den kommende mobilmast producerer en ikke ubetydelig mængde stråling. De lærde strides om, hvorvidt dette kan være skadeligt eller ej. Jeg har ikke tilstrækkeligt indsigt til at vælge side i denne diskussion, men er selvfølgelig betænkelig. Vores hus ligger i fugleflugt ca. 100 meter fra masterne uden afbødende bygninger eller andet imellem. Vor bemærkning (6): TT-Netværket opsætter mobilantenner som overholder de gældende grænseværdier. Antennernes respektafstand er 3m, de er retningsbestemte og sender ikke direkte nedad. Da antennerne opsættes ca. 30m over jorden, er effekttætheden af radiobølger, som man eksponeres for nede på jorden, stort set lig nul. Reelt er det en fordel at bo tæt på en mobilmast, fordi mobiltelefoner (som også udsender radiobølger) skal sende med en mindre effekt, når dækningen er god og brugeren opholder sig tæt på en antenneposition. Feltet fra mobiltelefonen er væsentlig kraftigere, end feltet omkring en mobilmast. Jo tættere på en mobilmast en mobiltelefon er, jo mindre sendestyrke har den brug for. Og jo mindre sendestyrke bliver brugeren af mobiltelefonen altså udsat for. I Danmark er det Sundhedsstyrelsen der overvåger området og Sundhedsstyrelsen mener på baggrund af danske og internationale undersøgelser, at radiobølger fra mobilantenner er ufarlige. Forskning i radiobølger er ikke noget nyt. WHO, verdenssundhedsorganisationen, har registreret stort set al forskning på området og har 860 undersøgelser liggende i en database. Der er ifølge WHO til dato skrevet omkring videnskabelige artikler om emnet, og WHO følger konstant ny forskning og udvikling på området. Mobiloperatørerne har stor tillid til organisationen og holder sig informeret om dens arbejde, og de stiller sig løbende til rådighed med data til videnskabelige undersøgelser. WHO s konklusion er: Radiobølger til mobiltelefoni har ikke nogen kendt indvirkning på menneskers helbred. Den samme konklusion har Videnskabsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen og IT- og Telestyrelsen draget i en selvstændig dansk vurdering. I juni 2003 gennemgik disse myndigheder de kendte forskningsresultater for at vurdere de sundhedsmæssige forhold vedrørende radiobølger i mobilnet. Konklusionen var, at radiobølgerne ikke er sundhedsskadelige, når grænseværdierne overholdes. Vi mener derfor at bekymringen for mobilantennerne er helt ubegrundet og at det er baseret på mange misforståelser. Indsigelse af den 6. marts 2016 fra Hanne og Jørgen Guhle samt Erling og Bente Schack: Udsnit fra indsigelsen: Et ønske om en midlertidig anvendelse på 2 år er ikke en god løsning især ikke, da en midlertidig opstilling har tendens til at blive permanent. Som det fremgår af den modtagne

73 skrivelse, har Forsyning Helsingør givet tilladelse til, at masten kan stå der indtil den 28. februar 2018 eller indtil der er fundet en permanent løsning til TTNetværk Vor bemærkning (7): Set fra TT-Netværkets synspunkt, så er den midlertidige mast ikke bare et ønske, men en nødvendighed. Den midlertidige mast er blevet en nødvendighed, fordi der er stillet krav om at Banedanmarks mast (som TT-netværket anvender) skal nedtages og fordi TT-Netværket ikke kan anvende den nye forsvarsmast, som skal erstatte Banedanmarks mast. TT-Netværket har købt licenser af staten til at drive mobilnet og er derigennem forpligtet til at opfylde både geografiske og befolkningsmæssige mobildækningskrav. Det er naturligvis vigtigt for TT-Netværkets brugere (Telia og Telenor brugere), at de kan bruge deres mobiltelefoner og i værste fald, at de kan komme i kontakt med alarmcentralen. Da der ikke er andre mulighed for at bibeholde mobildækningen i området, så er den midlertidige mast en nødvendighed. Vi har forståelse for, at det er ærgerligt at det er nødvendigt at opsætte endnu en mast (erstatningsmast), men mobilnettet er i dag blevet en meget vigtig infrastruktur, hvis vigtighed kan sidestilles med elnettet, kloaknettet, vejene mv. Derfor må de samfundsmæssige hensyn i denne sag veje højere end de æstetiske, om end vi har forståelse for mange af synspunkterne i indsigelserne. Udsnit fra indsigelsen: Som allerede antydet kan der fra netværksmaster være gener i form af stråling fra radiobølger. Dette gælder også fra den allerede eksisterende mast. Vor bemærkning (8): Vi mener på ingen måder, at der er gener fra mobilmaster i form af stråling. Se evt. bemærkning nr. 6. Der kan væres visuelle og æstetiske gener, men vi mener at vi netop har taget højde for dette ved den ansøgte placering. Se evt. bemærkning nr. 3. Indsigelse af den 7. marts 2016 fra Vibeke Knudsen på vegne af flere beboere Udsnit fra indsigelsen: Vi finder, at vi i forvejen er hårdt belastet af disse faktorer og mener ikke, at vi bør belastes yderligere med en 30 meter høj antennemast som vi ikke kender strålingsfaren ved. Derudover mener vi ikke, at vi skal have udsigt til endnu en mast. Vor bemærkning (9): Der er ikke tale om at der skal opsættes yderligere antenneudstyr. Der bliver derfor hverken mere eller mindre stråling (radiobølger) end der er i området i dag. Den midlertidige mobilmast skal erstatte Banedanmarks mast og udstyret på denne flyttes over på den midlertidige mast. Se i øvrigt bemærkning om radiobølger i svar nr. 6.

74 Den midlertidige mast kommer til at erstatte Banedanmarks mast, som er planlagt nedtaget. Der bliver således ikke tale om yderligere en mast i området, men derimod om ændret masteposition indtil der er fundet en permanent løsning. Udsnit fra indsigelsen: Ved opsætning af endnu en mast vil dette yderligere forringe alle de ovennævnte ejendommen betragteligt med deraf følgende værditab. Vor bemærkning (10): Der er efter vores vurdering ingen belæg for at påstå, at den ansøgte mast (som ovenikøbet er midlertidig!) vil forringe ejendommenes værdi betragteligt. Som nævnt erstatter den ansøgte mast en anden mast, så der er ikke tale om endnu en mast. Den midlertidige mast ønskes opsat omkring m fra klagers ejendom, så der er forholdsvis lang afstand mellem masten og klagers bolig og masten kommer derfor ikke til at stå i klagers baghave. Tendens går faktisk stik imod klagers påstand. Vi har erfaret at efterspørgslen på hurtige, trådløse mobiltelefoni- og internetforbindelser har en indflydelse på ejendomspriser og at ejendomme der ikke har adgang til sådanne net bliver vurderet lavere end de ejendomme der har adgang til moderne, digital infrastruktur. Vi mener derfor at påstanden er helt grundløs og at det faktisk tilfører værdi for nærområdet, at TT-Netværket sikrer at der fortsat er mobildækning til Telias og Telenors brugere. Det er planen at opsætte udstyr på masten, som understøtter den nyeste og bedste 3G- og 4Gteknologi. 4G-teknologien er alle tidligere generationer af mobilt bredbånd overlegen, når det gælder kapacitet på båndbredden og med 4G-adgangen opnås en båndbredde, der øger den maksimale teoretiske downloadhastighed til 150 Mbit (til sammenligning er almindelige ADSL bredbåndshastigheder typisk på omkring 20 Mbit). 4G-teknologien øger således betragteligt den hastighed, hvormed pc ere, tablets eller smartphones kommunikerer med en internetservere og brugerne vil derfor opleve en markant bedre weboplevelse, når der besøges hjemmesider, streames medieindhold eller anvendes webbaserede programmer. Antenneudstyret vil således give borgerne i området mulighed for at anvende de nyeste tjenester inden for mobilteknologien, herunder videokonferencer i HD-kvalitet til eksempelvis forretningsmøder og telemedicin, ubesværet afvikling af webapplikationer og cloud computing til effektive hjemmearbejdspladser, ekstremt hurtig overførsel af store filer, sublim websurfing mv. Det er ikke svært at forestille sig, at et område kan få faldende huspriser, hvis ikke der er adgang til ovennævnte tjenester, som mange i dag opfatter som en nødvendighed i en moderne, digital hverdag. Indsigelse af den 8. marts 2016 fra Kirsten og Vagn Loft Udsnit fra indsigelsen: Vi er absolut imod denne opstilling, da vi allerede er synsmæssigt generet af 2 master +adskillige ledninger på baneterrænet og luftledninger fra elmaster på Sdr. Strandvej til gavlen på vort hus.

75 Vor bemærkning (11): Vi må endnu engang understrege, at den ansøgte midlertidige mast opsættes som erstatning for Banedanmark masten som nedtages. Området bliver derfor ikke tilført yderligere en mast. Der er tale om en ændret masteposition, hvor antennerne i området bliver samlet ét sted og på samme matrikel. Det må, samlet set, være en fordel for området og det visuelle udtryk. Indsigelse af den 10. marts 2016 fra Klaus Hansen Udsnit fra indsigelsen: Jeg har intet kendskab til hvor stort et område hver enkelt antenne dækker. Hvor mange der f.eks står her i Helsingør osv. Men at placere den nede i et hul virker for det første underligt. Vor bemærkning (12): Den midlertidige mast ønskes placeret på Færgevej 5, som er beliggende i kote 3,32m. Til sammenligning er Banedanmark masten på Svingeport 6c, som TT-Netværkets antenner er placeret på, beliggende i kote 3,88m. Koteforskellen er derfor ikke signifikant. Antennerne på den midlertidige mast vil derfor kunne give en tilsvarende god mobildækning, som antennerne der skal nedtages på Banedanmark masten. Fordelen ved placeringen ved Forsyning Helsingør er, at de omkringliggende mure skærmer for teknikudstyret og den nederste del af masten. Vi mener at det taler for en masteplacering på Færgevej 5 i forhold til de visuelle hensyn. Udsnit fra indsigelsen: Mit forslag til placering, forudsat at den skal stå inden for en lille radius af ovennævnte placering, er i den anden ende af rensningsanlægget. Henne ved Flynderborgvej. Der ville den genere langt færre beboere, om overhovedet nogen, og måske også højere i terrænet. Eller endnu højere på adressen Trykkerdammen 28, 3000 Helsingør, som tilhøre kommunen i forvejen og heller ikke vil genere mange beboere, igen om nogen. Vor bemærkning (13): Vi har i dialog med Forsyning Helsingør fundet den placering, som var mest egnet og hensigtsmæssigt for både Forsyning Helsingør og TT-Netværket. Ved den ansøgte placering vil den midlertidige mast ikke være til hinder for Forsyning Helsingørs drift og samtidig kommer antennepositionen ikke for langt væk fra den eksisterende position på Svingelport 6c, som skal nedtages. En position på adressen Trykkerdammen 28, 3000 Helsingør vil efter vores vurdering komme for tæt på den eksisterende position beliggende Århusvej 69A, 3000 Helsingør og vil være placeret mere end 600m fra den nuværende position på Svingelport 6c. Flyttes en antenneposition bare nogle få hundrede meter i en retning kan det få stor betydning for mobildækningen, da antennernes dækningsområde er ret begrænset. Indsigelse af den 10. marts 2016 fra Ejeforeningen Sveablik Udsnit fra indsigelsen: Generelt må vi gøre opmærksom på, at master i almindelighed er uønskede i udsigtsfelter.

76 Vor bemærkning (14): Det har vi fuld forståelse for. Ved udvælgelsen af mulige masteplaceringer er det naturligvis et forhold, som vi lægger stor vægt på, inden de enkelte kandidater udvælges og den endelige ansøgning fremsendes til myndigheden. Vi har bestræbt os på at finde en placering, som vil være til mindst mulig gene for beboerne i området. Udsnit fra indsigelsen: Og endelig vil vi generelt give udtryk for ønsket om, at der ved opstilling af master tilstræbes mest muligt samarbejde mellem de opstillende parter for at opnå færrest muligt antal master til gavn for almenvellet. Vor bemærkning (15): Generelt er operatørerne gode til at samarbejde og anvende hinandens master, således at antallet af master i det offentlige rum begrænses mest muligt. I den konkrete sag er der desværre opstået det problem, at den store forsvarsmast ikke har nok kapacitet til det udstyr operatørerne samlet set har behov for i området. Indsigelse af den 11. marts 2016 fra Kirsten og Poul Erik Christoffersen samt Johanne og Thyge Winther-Jensen: Udsnit fra indsigelsen: Byen har flere højt beliggende etagehus, hvorfor ikke placere antenner på taget af disse, således at master helt undgås? Vor bemærkning (16): Det er meget bekosteligt at etablere en mast (herunder også en midlertidigt mast i en periode), så derfor foretrækker TT-Netværket altid at anvende en eksisterende struktur (højhus, silo, skorsten eller lignede), som er egnet til montering af antenner. Desværre er der ingen eksisterende egnede strukturerer i nærheden i det område, hvor TT-Netværket har behov for mobildækningen. Antennerne skal helst sidde i 25-30m højde for at yde optimalt, afhængig af den pågældende teknologi (GSM, UMTS eller LTE), frekvensen og topografien. Indsigelse af den 10. marts 2016 fra Ulrik Skov: Udsnit fra indsigelsen: Citat fra side 6 Kommunen er fyldt med steder, der med deres historie, landskab eller udfoldelsesmuligheder kan spille en aktiv rolle i Kommunens satsning på oplevelser og turisme. Det vil således være synd, hvis en 30m høj mast placeres tæt på der, hvor turister inklusive krydstogsturister færdes. Vor bemærkning (17): Vi mener ikke, at den midlertidige mast på nogen måde vil være til hinder for de forhold, som spiller en aktiv rolle i kommunens satsning på oplevelser og turisme. Tværtimod. TT-Netværket har en markedsandel på 40 % af mobilmarkedet og der er naturligvis også mange turister, som anvender TT-

77 Netværket via roaming. Det vil i vores optik ikke være en fordel for Helsingør som turistby, hvis turister der kommer til byen via færgeleget som det første oplever, at de ikke kan anvende roaming via TT-Netværkets mobilnet. Turisme, inklusive krydstogtsturister, og adgangen til god mobilnet, er ikke to modsætninger. Vi håber at ovenstående besvarer de spørgsmål der måtte være i sagen og at Helsingør Kommune vil meddele tilladelse til den ansøgte, midlertidige mobilmast, da den er en meget vigtig brik i TT- Netværkets mobildækning i Helsingør by. Såfremt der måtte være spørgsmål eller behov for supplerende materiale, står jeg naturligvis til rådighed. Med venlig hilsen, Lindeneg ApS Jonas Nielsen

78 Bilag: 4.2. Oversigt - nabohøring og placering af masten Udvalg: Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato: 03. maj Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

79 Oversigt over nabohøring og placering af masten Udskrevet: :38:51 Papir: A4-PORTRAIT Målestok: 1:1500 Helsingør Kommune

80 Bilag: 4.3. Ansogning om tilladelse til midlertidig mast Udvalg: Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato: 03. maj Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

81 Helsingør Kommune Center for Teknik, Miljø og Klima Mørdrupvej Espergærde Byggeansøgning etablering af midlertidig mobilmast til brug for akut mobildækning Jonas Nielsen Lindeneg ApS Jernbanegade 48, Nykøbing F. Tlf CVR-nr: februar 2016 Site ID: S1203_A adresse: Færgevej 5 matr.nr. 29c, Helsingør Markjorder Til Center for Teknik, Miljø og Klima, På vegne af TT-netværket P/S ansøges hermed om tilladelse til at foretage følgende på ovennævnte ejendom: Etablering af 1 stk. midlertidig mast på 30m (bilag 3 og 4) til opsætning af mobilantenner til brug for akut dækningsbehov for TT-Netværkets brugere (Telia og Telenor kunder). Der er tale om en midlertidig mast, som alene opsættes som følge af, at TT-Netværket er blevet opsagt på Banedanmarks mast beliggende Svingelport 8c (som skal nedtages ultimo marts 2016) og fordi TT-Netværket efterfølgende ikke har kunnet få tilladelse af Forsvaret til at komme med på den forsvarsmast der er blevet opsat på Færgevej 5 og som erstatter Banedanmarkmasten. Den ansøgte mast ønskes placeret i det østlige hjørne af Forsyning Helsingørs areal. Det er det areal der har vist sig at være det mest egnede. Placeringen der vil ikke være til hinder for Forsyning Helsingør virke på matriklen og samtidig vil placeringen være god for TT- Netværket, da adgangsvejen er simpel og det er let at trække strøm mv. dertil. Den nederste del af masten samt teknikkabinen vil delvist være omkranset af muren/pillerne rundt om Forsyning Helsingørs areal, således at det skæmmer mindst muligt, når masten betragtes fra afstand. En placering i den lille materielgård ved siden af Forsvarsmasten har været drøftet med Forsyning Helsingør, men denne placering viste sig ikke at kunne anvendes, da Forsvarsmasten og den midlertidige mast ville komme til at skygge for hinanden ved en så tæt placering. Det vil betyde, at antennerne på de to master ikke vil fungere optimalt, fordi masterne vil blokere/skygge for antennernes radiosignaler. Den ansøgte placering er derfor i vores optik den bedste for alle parter. Ved masten opsættes endvidere 1 stk. teknikkabine til nødvendigt teknikudstyr (bilag 6). Ved masten opsættes flytbare fundamenter (bilag 7), således at der ikke skal graves på matriklen for at støbe fundament.

82 Forsyning Helsingør, som ejer matriklen hvorpå den midlertidige mast ønskes opsat, har givet tilladelse til at masten kan stå der indtil den 28. februar 2018 eller indtil der er fundet en permanent løsning til TT-Netværket, som kan erstatte den midlertidige mast der ansøges om i nærværende ansøgning. Vi anmoder derfor om tilladelse til at den midlertidige mast kan være opstillet på matriklen frem til 28. februar 2018, da det er vores klare indtryk efter en forhåndsdialog med kommunen, at det vil være udfordrende og tidskrævende at finde en ny, egnet antenneløsning i området og at det vil kræve mange forundersøgelser og en lang dialog om mulige løsninger. Idet Banedanmarks mast på Svingelport 8c skal nedtages inden 2 måneder fra dags dato, anmoder vi om en hurtig stillingtagen og sagsbehandling til denne ansøgning. Der medsendes fuldmagt fra lodsejer til TT-netværket (bilag 8) samt fuldmagt fra TT-Netværket til undertegnede (bilag 9). Såfremt der måtte være spørgsmål eller behov for supplerende materiale, står jeg naturligvis til rådighed. Med venlig hilsen, Lindeneg ApS Jonas Nielsen Vedlagte bilag: Bilag 1 Oversigtsbillede med placering af mast Bilag 2 Billeder der viser masteplaceringen Bilag 3 Billede af midlertidig mast Bilag 4 Databilag af mast / statisk beregning Bilag 5 Databilag af fundament Bilag 6 Databilag af teknikkabine Bilag 7 Databilag af flytbar fundament Bilag 8 Fuldmagt fra lodsejer til TT-Netværket Bilag 9 Fuldmagt fra TT-Netværket til undertegnede

83 Bilag: 4.5. Bilag 2 - Oversigtsbillede med placering af mast - Færgevej 5 Udvalg: Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato: 03. maj Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

84 Færgevej 5, 3000 Helsingør Placering af midlertidig mast Adgangsvej (låst port uden for dagtimerne) Strømforsyning (Hovedtransformator) Placering af midlertidig mast på dette område (ca. 5 x 5m)

85 Bilag: 4.4. Bilag 1 - Mast - Færgevej 5 Udvalg: Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato: 03. maj Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

86 Færgevej 5, 3000 Helsingør Placering af midlertidig mast Eksempel på midlertidig mast Eksempel på midlertidig teknikkabine

87 Bilag: 5.1. Servitut fra 1936 Udvalg: Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato: 03. maj Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 12485/16

88

89

90 Bilag: 5.2. Kort fra med markering Udvalg: Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato: 03. maj Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 12496/16

91 Kortets gyldighedsperiode: , Kortets oprindelige målestok: 1:4000, Ejerlav registreret på kortet: 'Helsingør Overdrev' ( ) Plan: 2, 'Meulenborg, Helsingør Jorder' ( ) Plan: 2 Dato for udskrift: , Kortet er printet i målestok: 1:16928

92 Bilag: 5.3. Matrikelkort 2016 Udvalg: Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato: 03. maj Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 12525/16

93 Udskrevet: :46:12 Papir: A4-PORTRAIT Målestok: 1:1250 Helsingør Kommune

94 Bilag: 5.4. Brev fra ejers advokat Udvalg: Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato: 03. maj Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

95

96

97

98

99 Bilag: 5.5. Rita Jensen og Jens Henriksens høringssvar Udvalg: Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato: 03. maj Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 97067/16

100 Center for Trafik Miljø og Klima Trafik, Vej og Grønne områder Mørdrupvej Espergærde D. 14. november 2014 Helsingør Kommune har med brev af den , henvendt sig med en høringsskrivelse vedrørende en eventuel åbning af en passage mellem Meulenborg Park og Hyldebakken. Anledningen hertil angives at være...en henvendelse fra en gruppe af lokale borgere.... I høringsbrevet står at: Det er vores umiddelbare vurdering, at der er et alment behov for at komme igennem for bløde trafikanter, specielt for at sikre skolevejen for skolesøgende børn tilknyttet Borupgårdskolen. Vi er forundret over, at forvaltningen kan komme frem til ovenstående umiddelbare vurdering på baggrund af en, i vores øjne, mangelfuld og ensidig belysning af sagen. Vi er ligeledes forundret over, at forvaltningen ikke har taget kontakt til os på et tidligere tidspunkt, så vi kunne bidrage med oplysninger og synspunkter, inden forvaltningen foretog en vurdering af sagen. Vi ønsker ikke den foreslåede passage etableret. Det vil være forbundet med daglig trafik af gående og cyklende (og motoriserede) igennem vores indkørselsvej øget ansvar for at trafikanterne (heriblandt børn og gangsbesværede) ikke kommer til skade øgede økonomiske udgifter til vedligeholdelse, snerydning m.v. øgede risiko for indbrud forringelse af vores hverdag og bolig, der i dag ligger ugenert for enden af en lukket vej med smalle åbne forhaver direkte ud til indkørselsvejen Der er således mange grunde til, at vi ikke ønsker en passage til Meulenborg og som vi uddyber nedenfor, men allerførst historien om raftehegnet, som ikke er ulovligt, men opsat i overenstemmelse med lokalplanen for Meulenborg. Lokalplan for Meulenborg I lokalplan 1.59 Nye boliger på Meulenborg er adgangsveje og beplantning beskrevet og vis på bilagskort 2. Der står intet om en stiadgang via Hyldebakken. Derimod står der i indledningen, at der skal etableres vejadgang til boligerne (fra Nørrevej) og en offentlig tilgængelig sti fra Kirsebærbakken til Bøgebakken. I lokalplanens 8, stk. 4, sidste afsnit står der: Mod syd skal der etableres skærmende beplantning, som vist på kortbilag nr. 2. På kortbilag 2 kan ses, at dette er langs skel til Hyldebakken 13, herunder afslutningen af Hyldebakken. Omkring januar 1996 plantede MP s bygherre en bøgehæk langs skellet til Hyldebakken 13 på linje med alle de andre bøgehække i MP. Efter aftale med Rasmussen og Schiøt satte beboerne på Hyldebakken et raftehegn op i stedet for bøgehækken, da en bøgehæk vokser langsomt. På det tidspunkt var der åbent langs hele skellet, da den gamle bevoksning var fældet. Det er også baggrunden for at beboere, der flyttede ind i MP i 1995 kan huske, at der var fri passage til Hyldebakken. Det var således en del af lokalplanen, herunder de mange drøftelser mellem kommunen og beboerne i villakvarteret omkring Hyldebakken og Tjørnevej, at der ikke skulle være gennemgang fra 1

101 MP via Hyldebakken til fx skole, indkøbscenter og station, da de private veje i villakvarteret ikke skulle belastes af 200 nye beboere i MP. At dette har være vigtigt for beboerne i villakvarteret underbygges af de mange protester og klager over byggeriet i MP, der både blev større og højere end den oprindelige lokalplan gav mulighed for. Der er derfor ikke relevant at tale om, hvorvidt vi har vundet hævd på, at der skal være hegn mellem MP og Hyldebakken eller at vi uretmæssigt har rejst et hegn. Vi har sådan set bare fulgt lokalplanen og aftalerne mellem bygherren og kommunen. Sti til Hyldebakken Der har aldrig være en officiel offentlig adgang eller sti mellem Meulenborg og Hyldebakken. Før MP blev bygget har gående kunnet benytte en privat indgang til Meulenborg for enden af Hyldebakken, og da der var tale om begrænset trafik af folk på søndagsgåtur, har de daværende beboere på Hyldebakken 8, 11 og 13 ikke fundet anledning til at stoppe denne begrænsede trafik. Dengang boede der ikke 200 personer i MP. Alment behov for at komme igennem Hyldebakken Hvornår er noget et alment behov? Der er 46 personer, der har underskrevet henvendelsen til forvaltningen, heraf 6 i samme boligenhed, så faktuelt er der 39 familier, som har underskrevet henvendelsen. Er det mange eller få og er det udtryk for et alment behov? 39 familier er mindre end halvdelen af de 93 boligenheder, der er i MP (78 boligenheder) og på Kirsebærbakken (15 boligheder). Hvad med de 54 boliger som ikke har underskrevet og hvad med alle de boliger på Hyldebakken og på Tjørnevej, som end ikke er blevet spurgt. Vi finder ikke forvaltningens vurdering af, at en henvendelse fra 39 boliger er udtryk for et alment behov, er sagligt begrundet, hverken i forhold til antallet, i forhold til andre gruppers almene behov eller i forhold det materielle behov for at kunne færdes ad Hyldebakken og Tjørnevej. I den sammenhæng undrer det os, at forvaltningen ikke har indhentet oplysninger, synspunkter og behov hos beboerne på Hyldebakken og Tjørnevej, som skal bære konsekvenserne af en passage mellem MP og Hyldebakken. Dette kunne fx have været sket ved at holde et møde på linje med det møde kommunen har afholdt med repræsentanter fra MP, hvor vi også kunne have fortalt baggrunden for hegnet for enden af Hyldebakken. Eksisterende adgangsveje Forvaltningen beskriver i sit materiale kun nogle af de eksisterende muligheder der allerede findes for at kommer til skole, bus, station mm. og hæfter sig ved, hvor lang vej der er til skole, bus, indkøbscenter mm. Udover Kirsebærbakken, som forvaltningen beskriver, er der allerede i dag en sikker skolevej via MP s egen adgangsvej, der har afskilt kørevej og gangsti, er belyst, har en mild stigning og som bliver sneryddet om vinteren af MP selv. Nørrevej har fortov, bump på vejen og 30 km hastighedsbegrænsing, er en kommunal vej med gode lysforhold og snerydning om vinteren. Der er en belyst, bred og anlagt sti ud til Bøgebakken. Herfra er der via Bøgebakken en asfalteret og belyst vej til busstoppestedet på Rønnebær Alle. Det er en rute, der ikke kan være meget længere eller vanskeligere end via Hyldebakken og Tjørnevej. Der er således allerede i dag flere muligheder for både gående og cyklende skolebørn og gangbesværede. Skolevejen er muligvis længere end skolebørnene kunne ønske sig, men at cykle eller gå 1 km kan vist ikke siges at være hverken uoverkommeligt eller skadeligt. 2

102 Endelig skal nævnes at i lokalplanen var der krav til bebyggelsen om at de udendørs områder i videst muligt omfang skulle udføres handicapegnede, hvilket vi går ud fra er fulgt. Totalt set er der således i dag flere adgangsveje til MP, skoven og de omtalte rekreative områder, stisystemet til Helsingør mm. Beboere i området kan gå ad Kirsebærbakken, ad MP s egen indkørselsvej, ad Bøgebakken og ad Ahorn Alle, som alle er offentlige adgangsveje. Det er ikke belyst hvordan en yderlige adgang via Hyldebakken tilgodeser et behov, der ikke allerede kan opfyldes med eksisterende adgangsveje og ingen er forhindret i at komme til skoven eller gå en tur gennem området. At spørge børn som vokse om de kunne tænke sig at få kortere vej til skole, bus, indkøb eller bus er ikke svært at forudsige svaret på og vi vil derfor opfordre kommunen til at vurdere underskrifter herefter. Vi bor på en lukket privat vej Hyldebakken er en lukket privat vej, hvilket også er angivet på vejskiltet ved indkørsel til vejen, hvor der ikke som ved Kirsebærbakken er angiven nogen videre adgang via en sti. Den asfalterede del af Hyldebakken 11 og 13 er en del af grundene, som er udlagt til vej for at skabe adgang for renovation, post mv. Det er vores indkørsel. Der er 3 meter mellem hus og vejareal. Gående og cyklende vil således skulle passere ret tæt forbi vores vinduer og de smalle forhaver. Vi vil blive generet af mulighederne for indkik i køkken, badeværelse og soveværelse. Om sommeren vil skolebørn passere forbi, mens vi drikker morgenkaffen og nyder solen i forhaven. En passage til MP vil være meget generende for vores dagligdag og mulighederne for at færdes på og bruge pladsen foran husene. Hyldebakken og Tjørnevej som sikker skolevej og lettilgængelig for gangbesværede Til en start skal det bemærkes, at det vist aldrig har været dokumenteret, at der har fundet et overgreb sted i skoven ved MP og at bruge denne historie i argumentationen for åbning af passage til Hyldebakken finder vi usagligt og vildledende (jf referat fra mødet med repræsentanter fra MP). Vi har svært ved at genkende Hyldebakken og Tjørnevej som sikker skolevej eller velegnet for gangbesværede. Hyldebakken er uden belysning fra nummer 4 og ned Vejene er smalle og på Hyldebakken bakker de fleste bilen ud, når de skal køre. For os i nr 13 betyder det at vi bakker helt op til raftehegnet for at komme ud (hvor en evt. åbning til Meulenborg vil skulle være). Vi finder det ikke trygt, at der kan komme gående og cyklende ud fra en passage, mens vi bakker. På Tjørnevej holder der mange parkerede biler og oversigten er derfor dårlig. Gående, cyklende og biler er således sammen om en smal vej. Renovationsvognen bakker ned af Hyldebakken ml kl 7-8. Her er der absolut ingen plads til at komme uden om vognen for gående og cyklister. Det samme gør sig gældende for andre store vogne, der skal hente eller aflevere noget. Snerydning sker i begrænset omfang og vi er flere gange ude for at hverken renovation eller post kommer frem om vinteren Både Hyldebakken og Tjørnevej har hældning på linje med Kirsebærbakken og Bøgebakken og kan ikke anvendes af hverken kørestolsbrugere eller personer med rollator. 3

103 Forsikringsmæssige forhold Endelig er der de forsikringsmæssige konsekvenser af, at gøre vores vej til en del af et offentligt stisystem. Hvis skolebørn, gangbesværede, cyklister falder og kommer til skade, er vi pludselig blevet pålagt en øget risiko for at skulle betale erstatning. Vi har ikke haft indbrud i de 19 år, vi har boet her, fordi der ingen flugtvej er. Det har politiet klart udtrykt og der har for nyligt været eksempel på, at dette er tilfældet. Summasummarum: Der findes allerede i dag både sikre og handicapvenlige adgangsveje til og fra til MP. At nogle beboere i MP og på Kirsebærbakken gerne vil have en kortere vej til skole og bus, er forståeligt, men må i givet fald imødekommes med en løsning, der ikke generer og forringer forholdene for andre beboere i området. En passage mellem MP og Hyldebakken, vil have store konsekvenser for os på Hyldebakken og vil pålægge os betydelige gener, ansvar og udgifter. Hvis beboerne i MP og kommunen ønsker, der skal være kortere vej til skole og bus, må de finde andre løsninger. Det kunne fx være at etablere en belyst og asfalteret sti gennem skoven. Med venlig hilsen Lena Andersen, Hyldebakken 11 Jens Henriksen & Rita Jensen, Hyldebakken 13 4

104 Bilag: 5.6. Kortbilag markeret med tre ruter Udvalg: Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato: 03. maj Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

105 Helsingør Kommune Papir: A3-LANDSCAPE Målestok: 1:2000 Udskrevet: :54:19

106 Bilag: 5.7. Notat om påbudsmuligheder Udvalg: Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato: 03. maj Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

107 NOTAT Til: Helsingør Kommune Stiforbindelse mellem Meulenborg og Hyldebakken Er der en privat fællesvej eller- sti? En privat fællesvej er en vej, gade, bro eller plads, der ikke er offentlig, og som fungerer som færdselsareal for anden ejendom end den ejendom, som færdselsarealet er beliggende på, når ejendommene ikke har samme ejer. Det fremgår af privatvejslovens 10, nr. 3. For så vidt angår private fællesstier har 10, nr. 4, en bestemmelse, der med relevante ændringer svarer hertil. Center for Erhverv Politik og Organisation Politisk Service Stengade Helsingør Cvr nr Dato Sagsnr. 13/19068 Sagsbeh. Henrik Nordtorp Jørgensen Juridisk Konsulent Tlf Kommunen skal ifølge privatvejslovens 25, stk. 1, føre en fortegnelse over de private fællesveje og udlagte private fællesveje i by og bymæssigt område. Ifølge Helsingør Kommunes Vejfortegnelse fra 2007, som er gældende, løber den private fællesvej, Hyldebakken, alene frem til matrikel nr. 17aq, Hyldebakken 11. Kommunens fortegnelse er dog blot et af flere mulige bidrag til at afgøre en vejs status som privat fællesvej. Om der eksisterer en sådan vejret, er et spørgsmål om fortolkning af skriftlige eller mundtlige kilder. En vejret kan være stiftet ved fx aftale (servitut, deklaration) eller hævd. En eksisterende vejret kan også bortfalde ved hævd. Hyldebakken 13, er beliggende på matr. nr. 17 ap, Helsingør Overdrev. Det fremgår blandt andet af skøde fra 15. oktober 1936, der er tinglyst på ejendommen Hyldebakken 13, at skødemodtageren har færdselsret ad vejen beliggende på matr.nr. 17h langs denne ejendoms østlige skel. Af matrikelkort fra 1936 fremgår, at arealet, hvor Hyldebakken 11 og 13 er beliggende, på daværende tidspunkt udgjorde den østlige del af matr. nr. 17h, Helsingør Overdrev. Ifølge servitutten har skødemodtageren derfor færdselsret henover Hyldebakken 11 og 13 langs disse ejendommes østlige skel. Skødemodtageren er ejerne af matr. nr. 2a og 2c, og disse matrikler lå på daværende tidspunkt lige nord for matr. nr. 17h. Det tinglyste skøde (servitut) giver efter sit indhold en vejret henover Hyldebakken 13 og til Meulenborg for ejerne af matriklerne 2a og 2c. Efter administrationens opfattelse har der derfor på et tidspunkt eksisteret en privat fællesvej fra Meulenborg og til Hyldebakken. Vejretten kan være bortfaldet ved hævd.

108 SIDE 2 Dato Sagsnr. 13/19068 Med 10, stk. 1, i lokalplan 1.59 Nye boliger på Meulenborg i Snekkersten ophæves denne servitut for matriklerne 2a, 2c og 2æ, Meulenborg, Helsingør Jorder. Helsingør Kommune varslede den 29. september 2015 et påbud om at fjerne hegnet med henblik på en åbning af passagen mellem Meulenborg og Hyldebakken. Ejers advokat har med brev dateret 6. september 2015 (modtaget 6. oktober 2015) bestridt, at der på noget tidspunkt har eksisteret en stiforbindelse. Helsingør Kommune har ikke kompetence til at afgøre spørgsmålet om eksistensen af en vejret. Dette er et privatretligt spørgsmål, der i mangel af enighed herom må løses ved domstolene af de vejberettigede. Selvom eksistensen af en privat fællesvej er omtvistet, gælder der en formodning for eksistensen af en privat fællesvej, hvis følgende er opfyldt: 1. Vejen efter kommunens opfattelse er eneste eller væsentligste adgang til en ejendom eller en af denne ejendoms lodder. 2. Vejen er angivet på matrikelkortet. 3. Matrikelkortet i det væsentligste stemmer med forholdene i marken. Hvis formodningsreglen fører til, at det må antages, at der er tale om en privat fællesvej, kan kommunen administrere vejen efter reglerne om private fællesveje, fx træffe afgørelser og udstede påbud, uanset at eksistensen af vejretten bestrides. Den, der bestrider vejretten, kan da alene undgå kommunens administration ved at anlægge og vinde en retssag om eksistensen af vejretten. Efter administrationens opfattelse er i hvert fald punkt 1 og 2 ikke opfyldt. Betingelserne for alligevel at administrere efter reglerne om private fællesveje er derfor ikke opfyldte. Helsingør Kommune kan derfor ikke udstede et påbud om at fjerne hegnet. Med venlig hilsen Henrik Nordtorp Jørgensen Juridisk konsulent

109 Bilag: 6.1. Høringssvar om Tilgængelighedsplanen fra Ældrerådet og Handicaprådet Udvalg: Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato: 03. maj Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 73318/16

110 Høringssvar om Tilgængelighedsplanen fra Ældrerådet og Handicaprådet Høringssvar fra Ældrerådet, 8. februar 2016 Der er lavet et flot og seriøst stykke arbejde ved frembringelsen af tilgængelighedsplanen. Ældrerådet anbefaler gennemførelse af planen og anbefaler politikerne at iværksætte de mange fine forslag således at planen ikke bare forbliver en plan, alle sætter op på hylden til at samle støv, idet det har kostet en hel del ressourcer at frembringe den flotte plan. Disse ressourcer skulle helst ikke vise sig at være spildte. Høringssvar fra Handicaprådets møde den 8. februar Tilgængelighedsplanen blev præsenteret, herunder at der i denne sammenhæng alene er tale om tilgængelighed i byrummet. Handicaprådet finder, at arbejdet og engagementet omkring Tilgængelighedsplanen i det hele er meget positivt. Handicaprådet er repræsenteret i følgegruppen, og har ikke yderligere bemærkninger.

111 Bilag: 6.2. Tilgængelighedsplan for byrum og naturområder Udvalg: Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato: 03. maj Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

112 Tilgængelighedsplan - for byrum og naturområder i Helsingør Kommune UDKAST d Udgave: 2016 Fotos: Visualisering: Jakob M. Knudsen Vejdirektoratet Sabine Skovfoged Østergaard ViaTrafik Udarbejdet af: Vedtaget af: Følgegruppe for Tilgængelighedsplanen: Karen-Margrethe Kundal, Dansk Fodgænger Forbund Jens Guldberg, Ældrerådet Lene Fritzbøger Andersen, Danske Handicaporganisationer Kurt Mortensen, Danske Handicaporganisationer, og Center for Teknik, Miljø og Klima, Helsingør Kommune Carina Botoft og Louise Boss Mortensen Byrådet xx.xx.xxxx

113 Forord Tilgængelighed er vigtigt for os alle sammen. Ofte forbindes tilgængelighed med særlige designtiltag rettet mod en specifik brugergruppe. Tilgængelighedsplan - for byrum og naturområder fokuserer på Universel design. Universel design er en tilgang til arbejdet med tilgængelighed, hvor alle brugere indtænkes i et livstidsperspektiv. Familien med en lille i klapvognen, det ældre par med dårligt syn eller borgeren i kørestol. Planen varetager hermed en mangfoldighed i brugerbehov, der kan imødekommes med en mangfoldighed af løsninger. Med Tilgængelighedsplan - for byrum og naturområder vil Helsingør Kommune sætte et øget fokus på fodgængerområder og gangarealer i kommunens byrum og naturområder. Tilgængelighed er ikke kun til gavn for Helsingør Kommunes borgere. Også besøgende og erhvervsdrivende har glæde af en god tilgængelighed i byrum og naturområder. Tilgængelighed er nemlig med til at gøre Helsingør kommune endnu mere attraktiv, når der er god adgang til kommunens unikke historie, kultur og natur. Siden årtusindskiftet er der samfundsmæssigt kommet mere fokus på at gøre fodgængerområder og gangarealer tilgængelige for alle. Med afsæt i Helsingør Kommunes vision 2020, sigter tilgængelighedsplanen mod at bidrage til størst mulig livskvalitet for alle kommunens borgere, samt give alle besøgende mulighed for at have glæde af områdets kvaliteter. Der er fastsat et årligt beløb på kr. til at fremme tilgængeligheden i vores byrum og naturområder. Tilgængelighedsplanen sætter rammerne for dette arbejde i perioden God læselyst! Benedikte Kiær Borgmester Johannes Hecht-Nielsen Formand for Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Ikke alle steder er lige tilgængelige. Ved Hellebæk klædefabrik er der heldigvis ikke kun trappeadgang. 3 4

114 Indhold Indledning 7 Byrum 9 Hvor står vi i dag? 9 Her sætter vi ind 10 Fortove Tilgængelige lyskryds Dialog med transportselskaber Krav i anlægsprojekter Naturområder 13 Hvor står vi i dag? 13 Her sætter vi ind 14 Tilgængelighedsruter Lydfiler til naturoplevelser Tilgængelighedplan, Mobilitetsplan og Trafiksikkerhedsråd ANLÆG OG PLANLÆGNING FÆRDSELSAREALER FOR ALLE HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED Tilgængelighedsplanen er én ud af flere planer og arbejder, hvis formål er at forbedre infrastrukturen og mobiliteten i Helsingør Kommune. Heriblandt 2.1 BRUGERGRUPPER er Mobilitetsplan , som handler om at præge adfærd og valg af Forskellige transportformer, grupper med samt funktionsnedsættelser trafiksikkerhedsrådet, har forskellige der arbejder behov, for hvad at det angår er sikkert, færdselsarealernes at færdes udformning. i Helsingør Håndbogens Kommune. vejledninger for tilgængelige løsninger er koordinerede og afstemte kompromisser mellem de enkelte grupper. Mennesker med bevægehandicap og mennesker, som er blinde udgør de mest udsatte grupper, da deres behov er de mest vidtrækkende. Hertil kommer den store gruppe af ældre borgere, der er gangbesværede, har nedsat syn og/eller benytter hjælpemidler, som f.eks. rollator eller elscooter. Kommunikation 17 Hvor står vi i dag? 17 Her sætter vi ind 18 Samarbejde Tilgængelighedsfolder Krav i byggetilladelser Undervisning Information App Regulativer og vejledninger Handleplan Det Figur offentlige 2.4 Det rum offentlige bør designes rum til bør at fungere designes for alle til at mennesker. fungere for Tilgængelighed alle mennesker. eller Universel udformning er god adgang for alle langs fortove og stier, ved fodgængerovergange, busstoppesteder, samt bygninger og rekreative områder. Figur I de fra følgende Færdselsarealer afsnit gennemgås for alle Håndbog de enkelte i Tilgængelighed brugergruppers behov kortfattet. En uddybning af de specifikke krav til færdselsarealers udformning findes i afsnit

115 Indledning Tilgængelighedsplanen sætter rammen for det fremtidige arbejde omkring tilgængelighed til Helsingør Kommunes byrum og naturområder. Planen beskriver overordnet, hvordan situationen er i dag og hvordan Helsingør Kommune i fremtiden kan sikre universel udformning af kommunens byrum og naturområder. Behovet for tilgængelighed er meget varieret. Enkelte behov kan ligefrem modstride hinanden. Derfor er det vigtigt at forstå, at arbejdet med tilgængelighed, ligesom mange andre områder, handler om at arbejde med kompromisser og prioriteringer. Den bedste løsning tager hensyn til både funktion og æstetik i forhold til både brugere såvel som omgivelser. Tilgængelighed har indflydelse på den bevægelsesfrihed kommunen kan tilbyde sine borgere, erhvervsdrivende og besøgende. Tilgængelighedsarbejdet handler om, i fællesskab, at skabe god adgang til gøremål i både hverdag og fritid og til kommunens mange kultur- og naturattraktioner. Tilgængelighedsplanen handler derfor om: Byrum Naturområder Kommunikation Tilgængelighedsplanen indeholder også en handlingsplan for årene 2016 til Cykler, der er parkeret uhensigtsmæssigt skaber rod i byrummet og kan være en stor udfordring for tilgængeligheden 7 8

116 Byrum Helsingør bykerne Ledelinje på Stengade i Helsingør Ramper er til gavn for den ældre med rollator, mødre med barnevogne, kørerstolsbrugere osv. Byrum forbinder byen og skaber pladser til ophold samt forbindelser, der giver mulighed for at borgere og besøgende kan bevæge sig fra ét sted til et andet. Vej- og stinettet gør det muligt for borgere at transportere sig fra a til b. God tilgængelighed sikrer, at dette er muligt for alle. Tilgængelighed sikrer ikke nødvendigvis, at alle veje er tilgængelige for alle, men Helsingør Kommune vil med Tilgængelighedsplanen arbejde for at alle har mulighed for at komme sikkert fra a til b. Tilgængelighed til kommunens byrum har indflydelse på kvaliteten af borgernes mobilitet i hverdagen og deres mulighed for at benytte kommunens kultur- og fritidstilbud. Overordnet set handler det om at byrummene fremstår attraktive samtidig med, at de fungerer i en sammenhængende infrastruktur. Tilgængelighed bidrager til byrum, der er enkle at overskue, hvis tilgængelighed vel at mærke er tænkt ind fra starten af et projekt og er prioriteret. Hvor står vi i dag? Den foregående Tilgængelighedsplan fra 2009 indeholdt en handlingsplan med forslag til, hvordan der over en årrække på 5 år kunne etableres tilgængelighed på et par udvalgte tilgængelighedsruter. Helsingør Kommune har i 2015 lavet registreringer over hvilke punkter fra handlingsplanen 2009, der er efterlevet og hvilke, der ikke er. I registreringen vises, hvor der er ujævne belægninger, mangler ramper, eller mangler opmærksomhedsfelter og ledelinjer. Et af de punkter fra den tidligere Tilgængelighedsplan, der er blevet ført ud i livet, er forbedring af tilgængeligheden i dele af Helsingør bykerne. Her er der anlagt en ny belægning med ledelinjer og opmærksomhedsfelter i gågaderne. Området mangler i dag at blive koblet til Helsingør station og Kulturværftet, så der er en sammenhængende infrastruktur. Her sætter vi ind Fortove Helsingør Kommune fortsætter med at etablere nedsænkede kanstene og asfaltramper mellem fortov, stier og veje, der hvor det er hensigtsmæssigt. Eksempelvis ved busstoppesteder, fra fortov til cyelsti og ved fodgængerovergange. Ved uregulerede krydsninger etableres nedsænkede kantsten i begge sider. Adskillelse mellem trafikanter Helsingør Kommune skal sørge for, at der er tydelig adskillelse mellem gang- og cykelsti så særligt blinde og svagtseende 9 10

117 kan mærke forskel. Dette er særligt vigtigt ved smalle fortove, hvor der nemt kan opstå utrygge situationer for både fodgænger og cyklist. Ledelinjer anlægges ligeså ved hovedstrøg og i tilknytning til stationer. Tilgængelige lyskryds Helsingør Kommune arbejder for, at større lyskryds gøres mere tilgængelige, ved at etablere opmærksomhedsfelter og ramper i lyskryds. Herudover skal der fortsat etableres lydfyr ved særligt benyttede lyskryds så blinde og svagtseende kan komme sikkert omkring. Lydfyr der giver lydsignaler. Her med retningsgiver for svagtseende og blinde Dialog med transportselskaber Helsingør Kommune er i dialog med transportselskaberne og andre aktører for at forbedre tilgængeligheden til kommunen stationer og busstoppesteder. Derudover forbedrer Helsingør Kommune tilgængeligheden på kommunens egne arealer ved stationer og busstoppesteder. Krav i anlægsprojekter Helsingør Kommune stiller krav og ønsker til tilgængelighed i nye anlægsprojekter. Dette gøres ved, tidligt i processen, at formidle kommunens prioriteringer til rådgivere og ved at stille krav om tilgænglighedsrevision til anlægsprojektet. Strandfortov ved Espergærde Strand giver alle mulighed for at komme helt ud til vandet 11 12

118 Naturområder Gående i Hellebækskov Tilgængelig bro i Edens have. Her er der handicapvenlige adgangs- og toiletforhold Helsingør Kommune er med sin 30 km kyststrækning, store skovearealer og åbne land en naturrig kommune. Tilgængelighed til naturområder giver alle borgere og besøgende mulighed for at opleve kysten og naturens kvaliteter. God tilgængelighed giver mulighed for at være aktiv i naturen og forbedret tilgængelighed bidrager hermed til at kommunen er et levende og attraktivt sted. Alle har glæde af at få oplevelser i naturen, og gode naturoplevelser bidrager til øget livskvalitet. Tilgængelighedsudfordringerne til og i naturen er meget forskellige afhængig af omgivelserne, men fælles for dem er nødvendigheden i at skabe klare og jævne forbindelser. Det vil være en udfordring at skabe tilgængelighed til alle kommunens naturtilbud og det vil derfor være nødvendigt at udvælge særlige områder. Hvor står vi i dag? Tilgængelighed i naturen er ikke et område, der har været fokuseret på i den tidligere tilgængelighedsplan. Derfor er der i Helsingør Kommune heller ikke lavet registreringer over hvor i naturområderne, der er arbejdet med tilgængelighed ej heller hvilke udfordringer, der er størst. Danske Handicaporganisationer har udtrykt et særligt ønske om tilgængelighed til strand i form af strandfortov eller handicapvenlig badebro, så alle kan komme helt ud i vandet. Herudover har Helsingør Kommune haft dialog med følgegruppen for tilgængelighedsplanen, der har ønsket tilgængelighedsruter i skovområder, særligt med henblik på blinde og svagtseende. Her sætter vi ind Tilgængelighedsruter Helsingør Kommune vil arbejde med at lave tilgængelighedsruter i naturen for alle. Det er væsentligt at udvælge en variation af områder, så der er et varieret tilbud af muligheder. Det er også væsentligt at tage højde for adgangsmulighederne og sikre at områderne er tilgængelige med kollektiv trafik. På den måde vil alle kunne få glæde af tilbuddene. Lydfiler til naturoplevelser Helsingør Kommune vil i dialog med Danske Handicaporganisationer udvikle lydfiler der guider blinde og svagtseende igennem naturen. Disse kan være tilkoblet tilgængelighedsruterne. Det skal være muligt at videreudvikle lydfilen så den også kan indeholde beskrivelser af naturen for at styrke oplevelsen

119 Blinde og svagtseende Blinde og svagtseende Taktile flader Klart forløb Kendetegn Kontraster Belysning Lydinformation Ryddelig Taktile flader Klart forløb Kendetegn Kontraster Belysning Lydinformation Ryddelig Kørestole og gangbesværede Kørestole og gangbesværede Jævne flader Ramper Kort vej Klart forløb Bredde Passager Rækkevidde Elevator Ryddelig Jævne flader Ramper Kort vej Klart forløb Bredde Passager Rækkevidde Elevator Ryddelig Arm- og håndbesværede Arm- og håndbesværede Knapper og kontakter Betjenes let Placering hensigtsmæssigt Knapper og kontakter Betjenes let Placering hensigtsmæssigt Allergi Allergi Ventilation Rengøring Afstand til beplantning Materialer Ventilation Rengøring Afstand til beplantning Materialer Børn og Ældre Børn og Ældre Opdele trafikanter Tydelig information Genkendelig Rækkevidde Belysning Lydinformation Ryddelig Opdele trafikanter Tydelig information Genkendelig Rækkevidde Belysning Lydinformation Ryddelig Døve og Hørehæmmede Døve og Hørehæmmede Opdele trafikanter Tydelig information Belysning Akustik Opdele trafikanter Tydelig information Belysning Akustik Diagram der viser hvad der er vigtigt at være opmærksom på i arbejdet med tilgængelighed. Udarbejdet af Helsingør Kommune som input til tilgængelighedsfolder Faste skovstier giver mulighed for, at alle kan bevæge sig ud i naturen Overflader Overflader Forløb Information Forløb Information Virkemidler Virkemidler Generelt Generelt

120 Kommunikation Kommunikation omhandler dialog, undervisning og vidensdeling, og bidrager til en øget forståelse for et givent emne. I arbejdet med tilgængelighed er udfordringerne ofte ikke manglende vilje, men viden. Det skaber unødvendige barrierer, der hindrer, at alle kan deltage på lige fod i samfundet. Gode tilgængelighedsløsninger skabes, når alle behov og krav er indarbejdet fra starten af et projekt, hvilket også giver de bedste løsninger. I Helsingør Kommune mener vi derfor, at kommunikation er vigtig for at skabe god tilgængelighed. Hvor står vi i dag? Helsingør Kommune arbejder med at skabe dialog omkring til tilgængelighedsarbejdet. Både i form af dialog med interne og eksterne samarbejdspartnere, undervisning af medarbejdere og vidensdeling med andre kommuner om tilgængelighed. Erfaringer fra sidste tilgængelighedsplan har vist, at det er vigtigt at fastholde kommunikationen for at opnå en fortsat opmærksomhed på området. Helsingør Kommune og følgegruppen til tilgængelighedsplanen ønsker at fortsætte det gode samarbejde, og har derfor besluttet, at etablere en dialoggruppe om Tilgængelighed. Dialoggruppen mødes 1-2 gange årligt i henholdsvis november Workshop i forbindelse med Mobilitetsplan Dialoggruppen Dialoggruppen består af repræsentanter fra Danske Handicaporganisationer, Ældrerådet, Dansk Fodgænger Forbund og Center for Teknik, Miljø og Klima. Dialoggruppen drøfter de tilgængelighedstiltag og løsningsmuligheder, som Helsingør Kommune planlægger at etablere ud fra de midler der er afsat og har mulighed for at komme med forslag til supplerende anlægsønsker, der kan indgå i budgetforhandlingerne i efteråret. og marts, og består af repræsentanter fra Danske Handicaporganisationer, Ældrerådet, Dansk Fodgænger Forbund og Center for Teknik, Miljø og Klima. Dialoggruppen skal samarbejde med Helsingør Kommune om, at komme med input til de tilgængelighedstiltag, som Helsingør Kommune vil etablere, ud fra de rammer der er fastlagt i Tilgængelighedsplan for byrum og naturområder. placeres 20 cm over terræn. Figur 2.25 Gravearbejde afmærkes der er afmærket vha. vha. bomme, bomme. stokkebomme Fodgængere henvises Bommene til er modsatte opstillet for tæt fortov på udgravningen. Fra Færdselsarealer for alle Håndbog i vha. det gule skilt ved fodgængerovergangen (her er afmærkningen Tilgængelighed opstillet for tæt på udgravningen). Nordsjælland Park og Vej (NSPV), Fredensborg Kommune og Helsingør Kommune har i 2015 været i dialog om at samarbejde omkring tilgængelighed. Både Afspærring i forhold til anlæg og i forhold til uddannelse af medarbejdere. Tilgængelighed under anlægsperioden er vigtig at have fokus på, herunder at der skal spærres af efter reglerne. Samarbejde Her sætter vi ind NSPV, Fredensborg Kommune og Helsingør Kommune vil styrke samarbejdet omkring tilgængelighed, herunder fælles uddannelse af medarbejdere og fælles standarder for tilgængelighedsløsninger i vejkryds og byrum. Formidling Helsingør Kommune vil anvende diagrammer til formidling til både internt og eksternt brug. Se diagrammer side 16. Diagrammerne anvendes blandt andet i 17 18

121 ANLÆG OG PLANLÆGNING FÆRDSELSAREALER FOR ALLE HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED tilgængelighedsfolderen. Tilgængelighedsfolder NSPV, Fredensborg Kommune og Helsingør Kommune er i dialog omkring udarbejdelse af en tilgængelighedsfolder, som formidlingsværktøj til internt og eksternt brug. Krav i byggetilladelser Dialogen om krav til tilgængelighed til udearealer og veje skal øges, så der helt fra start i byggeprojektet kommer fokus på tilgængelighed. Når Helsingør Kommune giver byggetilladelser stilles der krav til bygherre om de vejtekniske forhold herunder krav til overkørsler, oversigtsforhold, parkeringspladser og tilgængelighed. Undervisning Helsingør Kommune arbejder videre på at etablere undervisning og kommunikative tiltag om Tilgængelighed. Det gælder både ansatte i Helsingør Kommunes Center for Teknik, Miljø og Klima og ansatte i Center for Økonomi og Ejendomme. Information Helsingør Kommune vil informere bedre omkring tilgængelighedstiltag i kommunen via hjemmeside og andre medier. App Lokalplaner og konkurrencer Tilgængelighed skal tænkes ind når Helsingør Kommune udarbejder lokalplaner og udskriver arkitektkonkurrencer og når Helsingør Kommune er bygherre. Hvis tilgængelighed først skal tænkes ind når en lokalplan er lavet eller arkitektforslaget udpeget, så er der en risiko for at nogle af de foreslåede løsninger giver en dårlig tilgængelighed. Inventarzonen kan med fordel placeres mellem gangbane og f.eks. cykelsti, hvorved den kan understrege gangbanens forløb. I den forbindelse placeres cykelparkering, så de parkerede cykler ikke udgør barrierer i gangbanen. Se endvidere vejledningerne for gadeinventar, samt afstand fra kørebane og cykelsti, afsnit Helsingør Kommune vil undersøge muligheden for kommunikation i form af en tilgængeligheds App. App en skal informere borgere og besøgende om, hvor der er tilgængelige butikker, parkeringsmuligheder og toiletter. Regulativer og vejledninger Helsingør Kommune er ved at udarbejde nye regulativer for offentlige vejarealer. Et aspekt i dette arbejde er at vejledninger til regulativerne skal give information til butiksejere og erhvervsdrivende om, hvad tilgængelighed er og vigtigheden af Figur Jævne, 3.6 plane Jævne, gangbaner plane gangbaner med tilstrækkelig med tilstrækkelig bredde og afstand til hindringer sikrer tilgængelighed bredde og afstand for til alle. hindringer sikrer tilgængelighed for alle. Fra Færdselsarealer for alle ikke at tildække f.eks. ledelinjer med skilte Håndbog i Tilgængelighed og lignende. 3.6 TAKTILE BELÆGNINGER, DEFINITIONER For at lette orienteringen for mennesker som er blinde eller stærkt svagsynede anvendes 3 typer taktile belægninger: Ledelinjer Opmærksomhedsfelter Retningsfelter Opmærksomhedsfelter og retningsfelter betegnes under ét som taktilfelter. Formålet med taktile belægninger er at øge mulighederne for mennesker som er blinde eller stærkt svagsynede for at: Vide, hvor man befinder sig Finde vej og retning i trafikken Skabe større sikkerhed i trafikken og undgå fare. Ledelinjer og retningsfelter er opbygget af retningsgivende belægninger, mens opmærksomhedsfelter består af punktformede elementer, der advarer brugeren om f.eks. en fare eller en retningsændring. Elementerne, som felterne består af, er beregnet på at kunne mærkes både under foden og med en mobilitystok. Et retningsfelt er i princippet blot en ledelinje, hvor belægningen er gjort så bred, at den kan JANUAR

122 Kantstene skaber barrierer for nogle, men for blinde og svagtseende er det en fordel, da det skaber en mærkbar overgang God og tydelig opdeling af trafikanter, her også med ledelinje til blinde og svagtseende. Eksemplet er fra Havnegade i Helsingør

123 Handleplan Der er i budgetperioden afsat kr. årligt til arbejdet med tilgængelighed i byrum og naturområder. Hvis der er ønske om større specifikke tilgængelighedstiltag, der overstiger de afsatte midler, skal der søges om ekstra midler. Helsingør Kommune forventer at arbejde med tilgængelighed til byrum og naturområder samt kommunikation, ud fra de rammer, der er beskrevet i Tilgængelighedsplanen og ud fra de projekter, der er beskrevet i Handleplanen for 2016, 2017, 2018 og Rækkefølgen af projekterne kan ændres, hvis Helsingør Kommune og dialoggruppen vurderer at det er nødvendigt Byrum Anlæg af tilgængelighedsruter i form af ledelinjer og opmærksomhedsfelter på følgende steder: mellem Helsingør st. og busterminalen, mellem Helsingør st. og gågaderne, mellem Helsingør st. og Kulturværftet. Anlægges i 2016 og Forslag til ombygning af lyskryds ved Helsingør station. Forslag udarbejdet af ViaTrafik Tilgængeligheden ved lyskryds i området rundt om Helsingør st. forbedres. Prioriteret liste med forslag til at forbedre tilgængeligheden i Espergærde og Snekkersten. Udføres i Fokus på kvaliteten af lydsignalerne i kommunens lydfyr og hurtigere rettelser af fejl. Etablere asfaltramper, der er udpeget i dialog med Tilgængelighedsrådet. Asfaltramperne er henholdsvis mellem sti/ fortov og fortov/kørebane. Naturområder Anlægsønske om badebro eller strandfortov for kørestolsbrugere. Afhængigt af anlægsbevilling. Kommunikation Samarbejde omkring tilgængelighed Forslag til ledelinje og opmærksomhedsfelt ved Helsingør station. Forslag udarbejdet af til stationsarealer og busstoppesteder ViaTrafik med Trafikselskaber

124 2017 Seminar om tilgængelighed for medarbejdere fra vejområdet, Økonomi og Ejendomme, Byggeri, medarbejdere fra NSPV og medarbejdere fra Fredensborg Kommune. Tilgængelighedsfolder, i samarbejde med NSPV og Fredensborg Kommune. Information om tilgængelighedsplanen på Helsingor.dk. Planen formidles også til pressen og til øvrige interessenter. Familie med barnevogn ved Kulturværftet Byrum Anlæg af tilgængelighedstiltag i Espergærde og Snekkersten. Anlæg af tilgængelighedsruter i form af ledelinjer og opmærksomhedsfelter på følgende steder: mellem Helsingør st. og busterminalen, mellem Helsingør st. og gågaderne, mellem Helsingør st. og Kulturværftet. Anlægges i 2016 og Prioriteret liste med forslag til forbedring af tilgængeligheden i Hornbæk, Ålsgårde og Hellebæk. Udføres i Naturområder Anlægsønsker til ny belægning på udvalgte lokaliteter, så der kan etableres tilgængelige adgangsveje for kørestolsbrugere. Afhængigt af anlægsbevilling. Kommunikation Seminarer om tilgængelighed og uddannelse af udvalgte medarbejdere i tilgængelighed

125 Byrum Byrum Anlæg af tilgængelighedstiltag i Horn- Anlæg af tilgængelighedstiltag i Tikøb, bæk, Ålsgårde og Hellebæk. Kvistgård, Saunte og Gurre. Prioriteret liste med forslag til at forbedre tilgængeligheden i Tikøb, Kvistgård, Landskab Saunte og Gurre. Udføres i Markedsføring af guide til synshandicappede og kørestolsbrugere. Naturområder Guide/App til synshandicappede om gode gåture og vandreruter i Helsingør Kommune. Guiden laves i dialog mellem Helsingør Kommune og Danske Handicaporganisationer. Guide/App med information til kørestolsbrugere og gangbesværede om stier og ruter i landskabet og naturen i Helsingør Kommune, der er særligt egnede til dem. Guiden laves i samarbejde mellem Helsingør Kommune og dialoggruppen. Mulighed for tværkommunalt samarbejde. Korrekt udformet helle. Kantstensopspring på 6 cm ved retningsfeltet og nedsænket kantsten og asfaltrampe med 0-kant på resten af hellen. For dyb asfaltrampe. Asfaltrampen er udført med hældning 1:10, men den høje kantsten medfører at rampen går for langt ud i kørebanen, hvilket medfører at cyklister og elscootere risikerer at vælte når de kører på langs af rampen. En asfaltrampe må maks. gå 30 cm ud i cykelsti/kørebane. Kan dette ikke opnås pga. for højt kantsten, må kantstenen sænkes. Kommunikation Seminarer om tilgængelighed og uddannelse af udvalgte medarbejdere i tilgængelighed. Tilgængelighedsplan for perioden udarbejdes i samarbejde med dialoggruppen og Handicaprådet. I den ny Tilgængelighedsplan udarbejdes en prioriteret liste med forslag til at forbedre tilgængeligheden i hele Helsingør Kommune. Listen laves i dialog mellem dialoggruppen og Helsingør Kommune. De højest prioriterede forslag forventes anlagt fra 2020 og fremefter. Kommunikation Seminarer om tilgængelighed og uddannelse af udvalgte medarbejdere i tilgængelighed

126 Inspiration Publikationer Færdselsarealer for alle - Håndbog i tilgængelighed, Vejdirektoratet, 2013 Handiccappolitik, Helsingør Kommune, 2012 Mobilitetsplan , Helsingør Kommune, 2015 Arkitekturpolitiske mål for Helsingør Kommune, Helsingør Kommune, 2003 Arkitektoniske virkemidler for orientering og veifinning, Statens vegvesen og Direktoratet for byggkvalitet, Norge 2015 Bedre registrering af tilgængelighed i, og omkring bygninger, Miniseriet for By, Bolig og Landdistrikter, Tilgængelighed til nybyggeri og ombygning, Center for ligebehandling af handicappede Artikler Tilgængelighed i byrummet -nu og i fremtiden, Trafik og Veje marts 2010 Hjemmesider Andet Tilgængelighed i historiske bykerner -nye veje til Viborgs kulturarv Høj kantsten i Bøssemagergade i Hellebæk Vision 2020, Helsingør Kommune Tilgængelighedsregistreringer 2015, Helsingør Kommune Tilgængelighedsregistreringer og forslag til tilgængelighedsruter 2009, Helsingør Kommune 29 30

127 ! Har du input eller spørgsmål til tilgængelighedsarbejdet i Helsingør kommune? Så henvend dig til: Tlf: Mail: [email protected] UDKAST d Helsingør Kommune Stengade Helsingør

128 Bilag: 7.1. Axeltorv, etape 6 - regnskab Udvalg: Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato: 03. maj Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

129

130

131 Bilag: 8.1. Helsingør - Byggesagsstatistik - 1 kvartal Udvalg: Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato: 03. maj Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

132 Byggesagsstatistik 1. Kvartal 2016 Center for Teknik, Miljø og Klima Data i rapporten er trukket den

133 Nyeste sag i rapporten: 16/9135 oprettet Sagstype Byggesag 3000 Sager i alt Modtaget Afsluttet Verserende År Modtaget Afsluttet Verserende Under behandling Afventer ansøger Total

134 Nyeste sag i rapporten: 16/9135 oprettet ModtagetÅr Sagstype Sagstypebetegnelse Byggesag Modtaget sager januar februar marts april Kategori 1 Simple konstruktioner Kategori 2 Enfamiliehuse mv. Kategori 3 Lager mv. Kategori 4 Andre faste konstruktioner Kategori 5 Erhvervs og etagebyggeri Kategori 6 Andet Modtaget sager Kategori Kategori 1 Simple Kategori 2 Kategori 3 Lager mv. Kategori 4 Andre Kategori 5 Erhvervs Kategori 6 Andet Total konstruktioner Enfamiliehuse mv. faste konstruktioner og etagebyggeri Måned januar februar marts april Total

135 Nyeste sag i rapporten: 16/9135 oprettet ModtagetÅr Sagstype Byggesag Modtaget sager (pr. år) Modtaget År Måned Total januar februar marts april maj juni juli august september oktober november december Total

136 Fyldestgørende Antal dage for hvornår der foreligger fyldestgørende materiale fra ansøger i de sager som er afgjort i perioden Fyldestgørende 1. Kvartal Fyldestgørende 2. Kvartal 1. Kvartal Gennemsnit antal dage til fyldestgørende projekt foreligger 2. Kvartal Gennemsnit antal dage til fyldestgørende projekt foreligger 48% Ved modtagelse 48% Ved modtagelse 52% Ved supplerende oplysninger 52% Ved supplerende oplysninger 1. kvartal Gennemsnit antal dage til fyldestgørende projekt foreligger kvartal Gennemsnit antal dage til fyldestgørende projekt foreligger Kvartal Gennemsnit antal dage til fyldestgørende projekt foreligger 4. Kvartal Gennemsnit antal dage til fyldestgørende projekt foreligger 3. kvartal Gennemsnit antal dage til fyldestgørende projekt foreligger 4. kvartal Gennemsnit antal dage til fyldestgørende projekt foreligger

137 Afgørelsestid Antal dage fra modtagelse af fyldestgørende materiale til afgørelsen (svar på forespørgesel, godkendelse af anmeldelse, byggetilladelsen, dispensation mv.) Afgørelsestid 1. Kvartal Afgørelsestid 2. Kvartal 16% 1. Indenfor 14 dage 20% 1. Indenfor 14 dage 11% 9% 64% 2. Indenfor 4 uger 3. Indenfor 8 uger 4. Mere end 8 uger 2% 69% 9% 2. Indenfor 4 uger 3. Indenfor 8 uger 4. Mere end 8 uger 1. kvartal Gennemsnitlige antal dage fra fyldestgørende til afgørelse kvartal Gennemsnitlige antal dage fra fyldestgørende til afgørelse kvartal Gennemsnitlige antal dage fra fyldestgørende til afgørelse 4. kvartal Gennemsnitlige antal dage fra fyldestgørende til afgørelse

138 Afslutningstid Antal dage fra modtagelse af sagen til sagen kan afsluttes inklusive byggefasen Afslutningstid 1. Kvartal Afslutningstid 2. Kvartal 5% 11% 11% 21% 1. Indenfor 6 mdr. 2. Indenfor 1 år 41% 1. Indenfor 6 mdr. 2. Indenfor 1 år 63% 3. Mellem 1 5 år 4. Mere end 5 år 41% 3. Mellem 1 5 år 4. Mere end 5 år 7% 1. kvartal Gennemsnitlig afslutningstid 627 Dage 2. kvartal Gennemsnitlig afslutningstid 723 Dage 3. kvartal Gennemsnitlig afslutningstid Dage 4. kvartal Gennemsnitlig afslutningstid Dage

139 Bilag: 9.1. Tilsynsberetning for 2015 Udvalg: Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato: 03. maj Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16 Fusion ID: Bilag Tilsynsberetning for 2015 kunne desværre ikke findes.

140 Bilag: Afgørelse - Statsforvaltningen - Gammel Strandvej 219B Udvalg: Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Mødedato: 03. maj Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 99046/16

141 HELSINGØR KOMMUNE Stengade Helsingør Dato: Orientering om afgørelse Vi har skrevet til Birthe Nørbæk Sørensen og Jørgen Frøkjær-Jensen, Gammel Strandvej 438, 3060 Espergærde, vedrørende ejendommen matr.nr. 2fy Tibberup By, Egebæksvang, beliggende Gammel Strandvej 219 B, 3060 Espergærde, kommunens j.nr. 16/3562. Med venlig hilsen Jytte von Deyen Statsforvaltningen Storetorv Aabenraa Sagsnummer.: SAGSBEHANDLER: Jytte von Deyen Telefon: EAN-Nr skriv til os via borger.dk ÅBNINGS- OG TELEFONTIDER findes på

142 Dato: Afgørelse, sagsnummer Dette brev er inddelt i fire punkter: 1. Afgørelse 2. Begrundelse 3. Klagevejledning 4. Love og regler 1. Afgørelse Vi afviser at realitetsbehandle jeres klage. Det betyder, at vi ikke tager stilling til, om kommunens afgørelse er rigtig. Vi foretager os derfor ikke yderligere i anledning af jeres klage. 2. Begrundelse for afgørelsen Sådan vurderer vi sagen Vi vurderer, at I ikke er klageberettiget, og at I derfor ikke har ret til at få jeres klage realitets - behandlet. Hvad har været afgørende for resultatet Vi har lagt vægt på, at det af byggelovens 23, stk. 1, nr. 1, fremgår, at kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende forhold, der er omfattet af byggeloven, kan påklages til Statsforvaltningen, for så vidt angår retlige spørgsmål. Ifølge lovens 23, stk. 3, kan kommunalbestyrelsens afgørelser påklages af afgørelsens adressat og andre, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Det er en betingelse for at blive betegnet som part i sagen, at interessen i sagen er væsentlig, og det betyder, at afgørelsen skal berøre jer og jeres situation med en vis intensitet og styrke, i sager om byggetilladelse for eksempel i form af betydeligt lystab og lysgenerpå grund af nabobyggeriet. Vi finder ikke, at I har en individuel, væsentlig interesse i sagen. Vi har lagt vægt på afstanden mellem jeres ejendom og den ejendom, som I klager over, bl.a. i form af indbliksgener eller utilfredsstillende lysforhold, som indgår i en helhedsvurdering af afstand til skel, ikke foreligger i forhold til jeres ejendom. Vi har herved særligt lagt vægt på, at de to beboelseshuse er beliggende ca. 30 meter fra hinanden, og at ejendommen Gammel Strandvej 219 er beliggende sydøst for ejendommen Gammel Strandvej 438. Derudover har vi lagt vægt på, at jeres primære opholdsarealer er nord og vest for jeres beboel seshus. Vi bemærker, at udsigtsgener ikke er reguleret i byggelovgivning og ikke kan tillægges vægt ved vurderingen af, om I er klageberettiget efter byggeloven. Kommunens udtalelse Kommunen har sendt udtalelse af 3. marts I har fået kopi heraf. Hvem har fået kopi af dette brev 1

143 Vi har sendt en kopi af dette brev til kommunen og ejeren af ejendommen. Med venlig hilsen Jytte von Deyen 3. Klagevejledning Statsforvaltningens afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. byggelovens 23, stk. 2. Hvis I ønsker Statsforvaltningens afgørelse indbragt for domstolene, skal sagen efter byggelovens 25 skal I anlægge sag inden 6 måneder fra I har modtaget dette brev. 4. Love og regler Anvendte retsregler m.v. Her er de retsregler, som vi har truffet afgørelsen efter. Retsreglernes fulde ordlyd finder du på Byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 14. oktober Kommunalbestyrelsens afgørelser truffet i henhold til denne lov kan, for så vidt angår retlige spørgsmål, påklages til statsforvaltningen, jf. dog 12, stk. 7, 16 C, stk. 4, og 18 A, stk. 4. Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser kan i øvrigt ikke påklages til anden administrativ myndighed. Statsforvaltningens afgørelser efter stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Stk. 3. Kommunalbestyrelsens afgørelser kan påklages af afgørelsens adressat og andre, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Danske Handicaporganisationer og medlemsorganisationer heraf er tillige berettiget til at påklage kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende handicapforhold. Stk. 4. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte bestemmelser om, at påklage ikke kan ske i sager vedrørende bestemmelser af underordnet eller mindre indgribende betydning. 25. Søgsmål til prøvelse af beslutninger, der er truffet af administrationen i henhold til denne lov eller de i medfør af loven udfærdigede forskrifter, skal anlægges inden 6 måneder efter den dag, beslutningen er meddelt den pågældende. Stk. 2. Overtrædelse af 6 D, stk. 2, og de i medfør af 8, stk. 1, nr. 2-4, og stk. 2 og 3, og 9 fastsatte regler kan gøres gældende i et civilt søgsmål mod den, der har begået overtrædelsen eller har ansvaret for den ulovlige tilstands opretholdelse. Dette gælder dog ikke søgsmål om lovliggørelse, når dispensationen er meddelt efter reglerne i 22. 2