Informationsstrategi

Transkript

1 Infrmatinsstrategi Skandinavisk Kmpetenceudviklingsnetværk Baggrund Infrmatinsstrategien fr Skandinavisk kmpetence er en verrdnet ramme, der har sit fkus på de generelle hensyn, sm skal tilgdeses i prjektets samlede kmmunikatin. Den skal ikke ses sm retningslinjer fr tilrettelæggelsen af enkelte kmmunikatinspgaver. Den brede ramme, sm infrmatinsstrategien udgør, kan dermed rumme mange frskellige slags kmmunikatins- g infrmatinspgaver, g den bør give plads til en vis frskellighed i frhld til såvel frm sm indhld blandt prjektets mange deltagere. Samtidig skal infrmatinsstrategien udpege en fælles retning: At Skandinavisk Kmpetenceudviklingsnetværk skal være en levende platfrm fr en kmmunikerende prjektrganisatin med såvel interne sm eksterne kmmunikatins- g infrmatinshensyn. Det er således hensigten med strategien, at den kan fungere sm et fælles referencepunkt eller en fælles g verrdnet målsætning - fr de dele af prjektrganisatinen, der arbejder med infrmatin g kmmunikatin. Infrmatinsstrategien er ligeledes en del af grundlaget fr prjektets løbende statusrapprtering gennem hele prjektperiden 1. Målsætninger Det er målsætningen med en infrmatinsstrategi, at sikre synlighed g den bedst mulige infrmatinsfrmidling i alle prcesser vedrørende det skandinaviske samarbejde i prjektet. Infrmatinsstrategien fr SkanKmp prjektet skal føre til større kendskab til g lettere deltagelse i fællesskandinavisk udviklingssamarbejde hs såvel ffentligheden sm de institutiner, der deltager. Det er vigtigt, at alle aktører i det skandinaviske samarbejde tænker på frmidling allerede ved begyndelsen af en ny aktivitet. Infrmatinsstrategien skal gså være med til at sikre, at der kan findes krrekte, pdaterede g gerne lettilgængelige infrmatiner m prjektet til brug fr både brgere, virksmheder g uddannelsesinstitutiner i hele prgrammrådet. Indehldt i Infrmatinsstrategien findes gså en kmmunikatinsplan fr prjektet. Dkumentet rummer ligeledes en versigt ver målgrupper, infrmatinsbehv, infrmatinskrav samt en tidsplan, sm skitserer hvilke verrdnede tiltag, der er planlagt fr at sikre en effektiv kmmunikatin af aktiviteterne i prjektet. 1 Sm følge heraf indsendes strategien til KASK sekretariatet i frbindelse med prjektets første status rapprtering, februar 2011.

2 De strategiske betragtninger i dette dkument er således verrdnede, g de tegner rammen fr kmmunikatin i SkanKmp prjektet. Den verrdnede strategi identificerer g beskriver de kmmunikatinsmæssige knsekvenser, dvs. de retningslinjer ( plitikker ), sm prjektets kmmunikatin skal efterleve. En kmmunikatinsplan er mere specifik g fylder på med indhld. Infrmatinsstrategien er et styringsmæssigt prjektredskab, sm kan benyttes, når der er mange persner/målgrupper invlveret. Det kan gså benyttes, når man skal frmidle nget til ngen ver en bestemt peride, sm tilfældet er i SkanKmp. Målgrupper Prjektets målgrupper er mange g frskellige. I første mgang kan det dg være hensigtsmæssigt, at skelne mellem interne g eksterne målgrupper. I praksis vil infrmatinsaktiviteterne rette sig md disse frskellige målgrupper, sm alle på hver sin måde er vigtige fr prjektet. - Plitiske beslutningstagere - Virksmheder g arbejdsgivere - Udviklere g embedsmænd - Samarbejdspartnere i prjektet - Pressen (en indirekte målgruppe, da den sm udgangspunkt er bindeled til en række andre målgrupper) - Brgere i de deltagende reginer g kmmuner Der er i prjektets pstartsperide afhldt t pstartsseminarer m infrmatinsfrmidling i hhv. Danmark g Sverige. - Infrmatinsfrmidlingsseminar i Danmark d. 5. ktber Infrmatinsfrmidlingsseminar i Sverige d. 26. ktber 2010 Det var et særskilt tema på infrmatinsfrmidlingsseminarerne, at søge en nærmere afklaring af målgrupper fr infrmatinsaktiviteterne. Dvs. at skabe klarhed ver a) Hvad skal der kmmunikeres (planer & behv), til hvem skal der kmmunikeres, hvrdan budskabet skal leveres, samt hvrnår, hvr fte g med hvilken frventet effekt. I figurerne nedenfr redegøres fr de primære målgrupper g interessenter i hhv. Danmark, Nrge g Sverige.

3 Figur 1. Målgrupper g interessenter i Danmark g Nrge Figur 2. Målgrupper g interessenter i Sverige M e r e i n d Fælles fr de t interessentanalyser er, at balancen mellem interne g eksterne interessenter g målgrupper er vervejende til frdel fr interne. Dette skyldes ikke mindst, at alle deltagende partnere i prjektet gså arbejder med egne målgrupper, kmmunikatinsmål g kmmunikatinsstrategier. En kmmunikatinsstrategi fr et (trds alt) midlertidig prjekt sm SkanKmp må

4 således sammentænkes med andre infrmatinsstrategier g kmmunikatinsplaner. Fælles fr begge interessentanalyser er dg at hvedmålgruppen udgøres af interne prjektpartnere i de institutiner, sm deltager eller sm deltagerinstitutinerne samarbejder med. I denne henseende er der hvedsageligt tale m interne infrmatinsmaterialer sm generel g specifik prjektinfrmatin, skabelner, prgrammer, analyser, fremdriftsntater, frskningspublikatiner, evalueringspublikatiner etc. Eksterne interessenter sm virksmheder, medier, brancher, netværk, brgere etc. har ingen umiddelbare interesser i denne type prjektinterne infrmatinsmaterialer, men har en str interesse i at kende til partnerinstitutinernes udbud af uddannelsesfrløb, tilbud m afklaring g tilbud m realkmpetencevurderinger. Fr denne sidste kategri af eksterne målgrupper er det vigtigt, fr partnere i prjektet, at krdinere SkanKmp infrmatinsaktiviteter med øvrige infrmatinsaktiviteter. Infrmatinsbehv g værdier fr kmmunikatin i SkanKmp Det er intentinen, at en infrmatinsstrategi sm denne skal være med til at sikre, at der kan findes, krrekte, pdaterede g gerne lettilgængelige infrmatiner m prjektet til brug fr både brgere, virksmheder g uddannelsesinstitutiner i hele prgrammrådet (g principielt gså udenfr prgrammrådet). Interessentanalysen fr SkanKmp understreger, at infrmatinsindsatsen ver fr interne g eksterne målgrupper; partnere i prjektet, virksmheder, rganisatiner g brgere bør differentieres ud fra den enkelte interessentgruppes knkrete behv. Dette behv fr en differentieret prjektkmmunikatin, sm skelner mellem kmmunikatin i prjektet g kmmunikatin m prjektet, kræver en infrmatinspraksis, sm er bevidst mkring valg af medier g differentiering af budskabet efter målgrupper. Frskellige målgrupper med frskellige infrmatinsbehv SkanKmps infrmatinsfrmidling retter sig md 39 partnerinstitutiner i tre lande, brgere g virksmheder, sm alle har frskellige infrmatinsbehv. SkanKmps infrmatinspraksis skal i videst muligt mfang imødekmme g dække disse behv. Vres infrmatinspraksis skal altså tage udgangspunkt i mdtagernes frskellige behv, frudsætninger g medievaner. Og den skal lægge vægt på, at styrke de elementer i prjektpartnernes hidtidige infrmatinspraksis, der tager hensyn til denne frskellighed. Ekstern infrmatin g kmmunikatin Virksmheder g brgere skal til enhver tid have de infrmatiner, der er nødvendige. Det er dg ikke en SkanKmp pgave at rientere, infrmere eller vejlede m mulighederne fr deltagelse i efteruddannelse. Denne pgave påhviler naturligvis partnerne i prjektet hvis aktiviteter da støttes af SkanKmp. Det er vigtigt, at denne infrmatin bidrager til at øge virksmhederne g brgernes frståelse af efteruddannelsessystemets

5 muligheder i almindelighed samt den enkelte brger eller virksmheds handlemuligheder i særdeleshed. Intern infrmatin g kmmunikatin Den interne kmmunikatin i i SkanKmp har til frmål: at sikre, at alle prjektets aktører altid har den viden g de infrmatiner, der er nødvendige fr, at de kan udøve en gd praksis. at skabe viden, frståelse g engagement hs alle prjektets aktører m prjektets mål g aktiviteter. at synliggøre prjektets mål g fremdrift. at skabe øget frståelse fr indhldet i prjektet. at mtivere prjektets aktører til en indsats præget af kvalitet, samarbejde, tillid g resultatbevidsthed. Grundregler fr infrmatinsaktiviteter 10 grundregler fr infrmatinsaktiviteter g kmmunikatinspraksis i SkanKmp 1. Alle infrmatinsaktiviteter skal have en klart defineret målsætning. Hvilken adfærd ønskes hs hvilken målgruppe g på hvilket tidspunkt? Præcisering af målsætninger et gdt udgangspunktet fr planlægning g udførelse af alle infrmatinsaktiviteter i prjektet, herunder den præcise definitin af målgruppe, valg af medie g timing. 2. Målgruppen fr infrmatinen skal identificeres g defineres så præcist sm muligt. Målgrupper bør identificeres ud fra flest mulige kriterier. Identifikatin af målgruppen er vigtig, fr j mere præcist en målgruppe kan defineres, dest mere effektiv kan infrmatinen blive. 3. Ved valg af medie skal der lægges vægt på den enkelte medietypes infrmatinseffekt g anvendelighed i frhld til den knkrete meddelelse, målgruppe g målsætning. 4. Mulighederne fr elektrnisk kmmunikatin skal udnyttes i samspil g frståelse med virksmheder g brgere. 5. Eksternt infrmatinsmateriale bør, hvis det er muligt, udvikles i dialg med den relevante målgruppe. 6. Infrmatinspgaven bør i videst muligt mfang løses i tæt samarbejde med andre relevante aktører i partnerskabet. 7. Den interne infrmatin skal understøtte den eksterne. 8. Fr at understrege helhed g identitet skal infrmatinen være i verensstemmelse med KASK sekretariatets, prjektsekretariatets g EU s retningslinjer herfr.

6 9. Infrmatinen bør udfrmes i et klart g letfrståeligt sprg. 10. Alle ansvarlige partnere i prjektet skal løbende dkumentere infrmatinsindsatsen i infrmatinsskemaer med henblik på rapprteringer i frhld til prjektets statusindberetninger. Infrmatinskrav Skandinavisk Kmpetenceudviklingsnetværk er et prjekt, sm er støttet af EU midler - g mere præcist, så er prjektet støttet gennem Interreg. IV A prgrammet af den Eurpæiske Reginalfnd. Det er en umgængelig frudsætning, når man arbejder med sådanne midler, at man skal frhlde sig til de infrmatins- g kmmunikatinskrav, der ligger i disse prgrammer. De væsentligste krav til infrmatins- g kmmunikatinsaktiviteter i Skandinavisk Kmpetenceudviklingsnetværk er: (1) Kmmunikatinen SKAL verhlde EU s regler m infrmatins- g ffentlighedstiltag (Kmmissinens frrdning (EF) nr. 1828/2006) 2. (2) Prjektet er støttet gennem Interreg. IV A prgrammet, hvilket indebærer, at det i ALLE frmer fr ekstern kmmunikatin ledsages af EU s lg samt en infrmatin m, at prjektet er medfinansieret af Den Eurpæiske Reginalfnd. (3) Ved udarbejdelse af supplerende kmmunikatinsplaner anvendes Interreg. IV A prgrammets guidelines 3. (4) Alle relevante prjektinfrmatiner g relevant prjektkmmunikatin skal udstyres med behørige lger, idet deltagere er frpligtede til at verhlde Kmmissinens frrdning m infrmatinsfrmidling, dvs. en pligt til at infrmere m initiativer sm støttes af den eurpæiske unin 4. 2 Kmmissinens frrdning (EF) Nr. 1828/2006 af 8. december 2006 m gennemførelsesbestemmelser til Rådets frrdning (EF) nr. 1083/2006 m generelle bestemmelser fr Den Eurpæiske Fnd fr Reginaludvikling, Den Eurpæiske Scialfnd g Samhørighedsfnden g til Eurpa-Parlamentets g Rådets frrdning (EF) nr. 1080/2006 m Den Eurpæiske Fnd fr Reginaludvikling. Berigtigelse til Kmmissinens frrdning (EF) Nr. 1828/2006 af 8. december 2006 m gennemførelsesbestemmelser til Rådets frrdning (EF) nr. 1083/2006 m generelle bestemmelser fr Den Eurpæiske Fnd fr Reginaludvikling, Den Eurpæiske Scialfnd g Samhørighedsfnden g til Eurpa-Parlamentets g Rådets frrdning (EF) nr. 1080/2006 m Den Eurpæiske Fnd fr Reginaludvikling. 3 Interreg. IV A prgrammets guidelines g skemaer til udarbejdelse af kmmunikatinsplaner er en samling af praktiske guidelines til at udarbejde kmmunikatinsplan g skema til kmmunikatinsaktiviteter. I bilagene beskrives de væsentligste kmmunikatinsaktiviteter samt de punkter, sm prgrammet frventer, at I har med i jeres kmmunikatinsplan. 4 Praktisk infrmatin m brug af lg er et sæt grafiske retningslinjer, sm beskriver brugen af EU- g prgramlg i prjekternes infrmatins- g kmmunikatinsindsatser.

7 I praksis betyder dette, at (næsten) alle infrmatins- g kmmunikatinsaktiviteter skal indehlde a) Den Eurpæiske Unins lg 5 i verensstemmelse med de fastsatte grafiske standarder g en henvisning til Den Eurpæiske Unin b) en henvisning til den pågældende fnd c) et slgan, sm vælges af frvaltningsmyndigheden (dvs. EU-lget, Interreg. lget g prjektlget - inkl. teksten: Dette prjekt støttes af den Eurpæiske Unin ). Fr en letheds skyld - g fr at undgå senere misfrståelser m frtlkninger af frrdningstekster anbefales det at indrette en praksis, sm i alle henseender verhlder frrdning (EF) nr. 1828/2006. Det gælder fr alle støttede prjekter, at alle prjektmaterialer herunder gså infrmatinsmaterialer - skal pbevares frem til Det påhviler Lead Partner at sørge fr denne pbevaring, men det påhviler alle prjektpartnere at indberette de relevante materialer. Der er udarbejdet lg, grafiske retningslinjer fr brug af lg, skabelner til tekstbehandling, skabelner til præsentatiner mv. Disse skabelner g retningslinjer er tilgængelige fra prjektets hjemmeside Infrmatinsskemaer Prjektekretariat hs Lead Partner skal løbende - g gennem hele prjektperiden - hvert halve år rapprtere status i frhld til prjektets prgressin. En del af denne indrapprtering vedrører prjektets infrmatinsaktiviteter. Fr at sikre et stabilt flw af indberetninger til sekretariatet m infrmatins- g kmmunikatinsaktiviteter skal alle partnere i SkanKmp anvende indberetningsskemaet fr kmmunikatinsaktiviteter 6 7. Figur 3. Kmmunikatinsskemaets kategrier Det er intentinen, at skemaet skal fungere sm et let tilgængeligt redskab, der kan skabe verblik i frhld til kmmunikatinsaktiviteter. 5 Dg ikke nødvendigt fr nrske deltagere. 6 Skemaet kan dwnlades fra SkanKmps hjemmeside i sektinen med skabelner. 7 Skemaet er en viderebearbejdning af det infrmatinsskema, sm Sekretariatet fr Interreg.IV.n Kattegat/Skagerak har udarbejdet.

8 Skemaet fremsendes med til prjektsekretariatet hs Lead Partner, att.: Pressekntaktens ABC i SkanKmp Pressestrategien i SkanKmp er en underrdnet del af den generelle infrmatinstrategi. SkanKmp er et vigtigt prjekt, g vi vil derfr gså gerne være kendt i reginen. I denne frbindelse er pressen er en meget vigtig samarbejdspartner i arbejdet med at bringe infrmatin til brgere g ffentligheden. Samarbejdet med pressen pnås ikke alene ved, at vi i SkanKmp partnerskabet er åbne g imødekmmende, når pressen kmmer til s, men gså ved at partnere er psøgende ver fr presse g medier generelt fr derigennem at være aktivt infrmerende g fagligt debatterende. I SkanKmp vil vi meget gerne i dialg med virksmheder, rganisatiner g brgerne, bl.a. via pressen. Dette kræver dg, at vi selv er udfarende g tager initiativet til kntakt med pressen. Debatten g mtalen i medierne er et gdt supplement til den målrettede infrmatin, sm mange af partnersinstitutinerne selv arbejder med i frvejen. I SkanKmp lægger vi derfr str vægt på pressekntakten. A. Alle må udtale sig! I SkanKmp ser vi meget gerne, at du sm partner/medarbejder udtaler dig m emner inden fr dit fagmråde, hvis du ved, hvad sagen drejer sig m, g hvis du kan stå inde fr det, du siger. Vi siger generelt ikke nej til at udtale s, medmindre vi bliver spurgt m nget, sm vi ikke ved nget m. Og hvis du selv ikke kender nget til temaet, kan du i stedet henvise til en kllega eller leder, der kan svare - eller til prjektsekretariatet. Vi har gså tillid til, at prjektdeltagere selv kan vurdere, hvrnår det, de bliver spurgt m, går ud ver faktiske plysninger g mere er en vurdering, sm én "højere ppe i systemet" bør svare på. Sådanne samtaler ekspederes videre til prjektdeltagere, der kan svare på dem. B. Det er gså dit ansvar! C. Tag initiativet! Pressemeddelelser Alle prjektdeltagere i SkanKmp betragtes principielt sm infrmatinsmedarbejdere. Det er den enkelte prjektdeltager, der arbejder med sagen, der har ansvaret fr, at mverdenen bliver infrmeret - både internt g eksternt. I SkanKmp vil vi gerne have, at prjektdeltagere selv tager initiativer decentralt. Det er altid tilladt, at prjektmedarbejdere eller prjektpartnere kntakter pressen eller skriver pressemeddelelser, når der sker nget nyt på deres institutin, i deres regin eller lignende. Hvis artiklen eller pressemeddelelsen udtrykker prjektets fficielle hldning til et emne, skal man dg først kntakte prjektmedarbejder "højere ppe i systemet". I frbindelse med pressemeddelelser er der en række ting, sm man bør være pmærksm på. I det følgende beskrives en række af disse

9 pmærksmhedspunkter, dvs. mråder sm det er en gd idé at verveje i frbindelse med pressemeddelelsen. Inden du kntakter pressen Tjek din kalender! I løbet af året er der frskellige rutiner g tidspunkter, hvr det er lettere/sværere at kmme igennem med en SkanKmp histrie. Det er ikke ngen gd idé f.eks. at udsende en pressemeddelelse samme dag, sm statsministeren udskriver valg. Overvej derfr, hvrnår det vil være bedst at udsende din pressemeddelelse g tag gså højde fr andre lkale begivenheder. Pririter! Udsend kun en pressemeddelelse, når du virkeligt har nget på hjertet. Beslut, hvad du vil frtælle. Hvad er dit budskab? Du skal være i stand til helt krt, g gerne i én sætning, at frtælle din histrie. Eksempelvis: X institutin hlder åbent hus, hvr du kan høre m vres efteruddannelsestilbud. Nyhedskriterier Pressen arbejder med frskellige nyhedskriterier. J mere din histrie rammer disse punkter, dest bedre: Aktualitet: Er histrien aktuel? Knyt gerne histrien p på en aktuel begivenhed. Væsentlighed: Er histrien væsentlig fr læserne? J flere læsere, histrien er relevant fr, des bedre. En histrie m den lkale uddannelsesinstitutin g SkanKmp partner er meget mere væsentlig fr en lkal avis, end fr de landsdækkende nyheder. Identifikatin: Histrien er gd, hvis den er vedkmmende fr den enkelte læser. Det er den eksempelvis, når den handler m nget, sm mange kan genkende fra deres eget liv. Sensatin: Er der nget verraskende g usædvanligt? Har jeres institutin f.eks. plevet revlutinerede mange kursister på krt tid? Opbygning af pressemeddelelsen Opbyg pressemeddelelsen sm en nyhedsartikel, det vil sige skriv det vigtigste først. Læseren skal ikke læse halvdelen af artiklen, før han ved, hvad det handler m. Bliv inspireret af nyhedstrekanten, der frtæller det vigtigste først, det næstvigtigste derefter, g til sidst, det mindst vigtige. Overskriften: skal være klar g slagkraftig vækkende g æggende! Den skal skarpvinkle det, sm hele histrien handler m. Underverskriften: Uddyber g underbygger verskriften. Infrmatiner m emnet: Hvem, hvad, hvr, hvrfr, hvrnår? Vigtige plysninger, tal g resultater.

10 Citater: Citater kan jurnalisterne direkte klippe ud g bruge i deres artikler, uden at de behøver gribe telefnen g ringe til dem. Bring gerne citater fra flere kilder, fx jer sm repræsentanter fr SkanKmp plus en anden kilde, f.eks. en virksmhed, der deltager i et af jeres uddannelsesfrløb. Kntaktplysninger: Navn, titel, rganisatin, kntaktplysninger ikke kun på jer, der udsender pressemeddelelsen, men gså gerne til case-persner. Dvs. persner, der kan interviewes af jurnalisterne, til en artikel m det, I gerne vil frtælle nget m. Fakta: Hvis der er en masse tunge plysninger knyttet til jeres histrie, så vervej at indsætte en faktabks nederst i pressemeddelelsen. Det bliver fr trægt, hvis det skal stå i selve teksten. Billeder: Vedhæft sm hvedregel altid billeder! Det gør det meget lettere fr jurnalisten at bruge artiklen. Vedhæft dem i en gd pløsning, men hvis filerne bliver fr tunge, så skriv, hvem der kan kntaktes fr at få fat i billederne. Frmat: et helt almindeligt wrd-dkument i Times New Rman. Lad være med at lave det til pdf, fr det gør det kun bøvlet fr jurnalisten at klippe i. Max 1 side. Indsæt lg(er) g dat i sidehved/sidefd eller brug SkanKmp skabelnen. Infrmatinsg kmmunikatinsmedier Det er intentinen, at alle aktører i netværket (men principielt gså udenfr), gennem verskuelige g målrettede infrmatiner, skal kunne få besvaret de mest grundlæggende spørgsmål m prjektet. Til dette frmål betjener SkanKmp sig af mange frskellige kmmunikatinskanaler: Infrmatins- g kmmunikatinsmedier Hjemmeside [ Nyhedsbrev Frsknings- g evalueringspublikatiner Evalueringspublikatiner Lkale el. institutinelle nyhedsblade, elektrniske nyhedsbreve Kampagne- g/eller pressearbejde Anden strategisk kmmunikatin (høringssvar, taler, beretinger m.v.) Hjemmesiden SkanKmps hjemmeside er hvedinfrmatinskanal til prjektdeltagere, prjektpartnere g andre interessenter. Via hjemmesiden leveres viden g infrmatin. Hjemmesiden fungerer sm prjektets interne infrmatinsplatfrm g sm et eksternt udstillingsvindue g infrmerer bl.a. m: Nyheder Arbejdet i styregruppen Prjektrelevant infrmatin til deltagere

11 Interne g eksterne aktiviteter Møder, seminarer, knferencer, publikatiner mv. Skabelner til time-registrering, lgbrug etc. Nyhedsbrev SkanKmps nyhedsbrev er en intern infrmatinskilde fr deltagere i prjektet. I nyhedsbrevet rienteres partnerskabet m møder, seminarer, knferencer eller lignende. Men nyhedsbrevet kan gså sætte faglige temaer på dagsrdenen, belyse aktuelle udviklinger eller lignende. Nyhedsbrevet understøttes af hjemmesiden, hvr det er relevant. Frsknings- g evalueringspublikatiner Frskningstilknytningen g den løbende frskningsbaserede evaluering skal betragtes sm en del af samlede infrmatins- g kmmunikatinsstrategi (frskerne prducere løbende cases, artikler, rapprter - gennem hele udviklingsfrløbet). Det infrmatins- g kmmunikatinsmæssige udkmme af frskningstilknytningen kunne f.eks. være: En række frsknings- g evalueringsrapprter m udvalgte temaer i frbindelse med prjektet (e.g. det psøgende arbejde, virksmhedsfrlagt undervisning, behvsafklaringsmdeller etc.) Casebeskrivelser (af rganiseringsmdeller, afklaringsmdeller. lign.) Frskellige frmer fr surveys el. teretiske perspektiveringer Frskningstilknytninge kan ligeledes udmønte sig i udviklingsknferencer, plæg fr deltagende praktikere eller en midtvejsknferencer/seminarer, hvr frskerne præsenterer frskellige plæg. Frskningsrapprter g casebeskrivelser kunne samles i en tematisk antlgi (midtvejs- g afslutningsvis i prjektet) med bidrag fra både frskere g praktikere. Det er aftalt, at det knkrete udkmme eller prduktmål fr frskningstilknytningen skal være: SkanKmp frskningsserien SkanKmp frskningsbgen SkanKmp slutrapprten SkanKmp frskningsknferencer Skankmp frskningsfrmidling Målet fr følgefrskningen er tilvejebringelsen af frskningsbaseret viden, sm kan bruges i videreudvikling af arbejdet, samarbejdet g administratinen g ledelsen af prjektet. Følgefrskningsindsatsen skal løbende analysere g vurdere prjektrelevante prblemstillinger g prcesser ud fra en målsætning m skabelse af ny viden, der kan anvendes i det frtsatte prjektfrløb. Dette kan finde sted, ved at følgefrskningen tilvejebringer undersøgelser sm: a) Perspektiverer prjektets frmål, design, praktiske gennemførelse g

12 resultater g b) Tilvejebringer disse i tæt samspil g dialg med prjektets aktører g/eller udvalgte interessenter. Frslag til frskningspgaver kan fremsættes fra alle dele af prjektrganisatinen i en slags punktvise nedslag (heraf betegnelsen punktfrskning ). De tilknyttede frskere kan i samråd med styregrupper vedtage et design fr pgaven. Det er en frdel ved denne frskningstilknytningsmdel, at frmuleringen af frskningspgaver knyttes direkte til de aktuelle vidensbehv sm pstår i selve udviklingsarbejdet, g at de deltagende praktikere/udviklere i prjektet kan få frskningsblik på deres arbejde. Overrdnet kan man sige, at frsknings- g evalueringsfunktinen respektivt knytter sig til hhv. frskning sm dkumentatin af udvikling (i evalueringen) g frskning sm frbedring af udvikling (i følgefrskningsfunktinen). I SkanKmp er frskningsresultater tilgængelige fr alle de aktører, sm beskæftiger sig med udvikling. Frsknings- g evalueringsindsatsen retter sig dermed md skabelsen af nye indsigter, teknlgier eller rganiseringsfrmer i vre beslutningsprcesser g praksisfrmer. Lkale el. institutinelle nyhedsblade, elektrniske nyhedsbreve, kampagne- g/eller pressearbejde Mange partnere i SkanKmp har på deres egne institutiner en række interne nyhedsbreve, netværksnyheder. lign. Det er en gd idé, at præsentere SkanKmp i disse interne medier. Det er en gd idé, at præsentere SkanKmp fr sine klleger på institutinen eller i netværket gså selvm de ikke er en del af prjektet. Anden strategisk kmmunikatin (høringssvar, taler, beretinger m.v.) Vi betragter alle prjektmedarbejdere g institutiner i SkanKmp sm ambassadører fr prjektet. SkanKmp må derfr gerne præsenteres eller refereres til i andre sammenhænge. Valget af medier i frhld til arb. pakke 4.1. Markedsføring I bredeste frstand er et medie alt, der kan bære et budskab m SkanKmp. Det kunne f.eks. være Massekmmunkatin: TV (reklamer) Radi Dagblade Distriktsblade Ugeblade / magasiner Fagblade Outdr I valget af dit medie bør du dg verveje nøje, hvad de frskellige medier egentlig kan. Ngle skaber pmærksmhed, ngle skaber kendskab, ngle

13 vedligehlder kendskab, ngle fører til handling, g ngle gør det hele på en gang. Der findes ingen facitliste fr medievalget, men fr at undgå klumpspil på midten bør man sammentænke sit valg med uddannelsesinstitutinens øvrige strategier - eller med eventuelle andre strategier, satsninger eller initiativer (i Danmark f.eks. med VEU centrene). Fr SkanKmp støttede aktiviteter bør det dg gælde, at de vækker pmærksmhed m vksen- g efteruddannelse samt bidrager til pbygning af et kendskab til de ydelser, sm institutinen kan tilbyde. Frskning, evaluering g frmidling Infrmatinsstrategien skal frstås sm en sammenhængende strategi fr hele prjektet. Den rummer således gså elementer af en frskningsstrategi g en evalueringsstrategi, dvs. de verrdnede målsætninger fr frskningsg evalueringsindsatsen i prjektet. De t pgaver udbydes (markedsscreenes) separat sm t uafhængige pgaver med uafhængige målsætninger. Dg begge med et vigtigt element m frmidling. I vurderingen af de indkmne tilbud, ligesm i det efterfølgende samarbejde med frsker g evaluatr, indskærpes infrmatinsaspektet i dem begge. Frskningspgaven Det verrdnede mål fr følgefrskningen er tilvejebringelsen af frskningsbaseret viden, sm kan bruges i videreudvikling af arbejdet, samarbejdet g administratinen g ledelsen af prjektet. Følgefrskningsindsatsen skal løbende analysere g vurdere prjektrelevante prblemstillinger g prcesser ud fra en målsætning m at skabe ny viden, der kan anvendes i det frtsatte prjektfrløb. Dette kan finde sted ved at følgefrskningen tilvejebringer undersøgelser sm: a) Perspektiverer prjektets frmål, design, praktiske gennemførelse g resultater g b) Tilvejebringer disse i tæt samspil g dialg med prjektets aktører g/eller udvalgte interessenter. Følgefrskningsindsatsen skal ligeledes rumme en kritisk g fremadrettet diskussin af, hvilke krav man kan g bør stille til fremtidige kmpetenceudviklingsplitiske dispsitiner ikke mindst til dem, der har karakter af større sammenhængende satsninger på reginalt niveau. Det er et kendetegn ved frskningspgaven, at den handler m: Prduktinen af frskningsviden (m. fkus på frklaringer) Anvendelse af denne viden i prjektet (infrmatinsfrmidling ifht. interne aktører) Det er yderligere et kendetegn ved frskningspgaven, at den er relativt ubunden, dvs. at den/de frskere, sm måtte vinde udbud/markedsscreening, selv er med til at frmulere relevante frskningspgaver.

14 Evalueringspgaven Det er et kendetegn ved evalueringspgaven, at den er knyttet snævert til analyser af knkrete aktiviteter i prjektet. Evalueringsen skal således frhlde sig til: Aktivitetsindikatrer (aktivitetstal, besøgsrapprter mv.). Prjektets implementering g gennemførelse. Prjektets rganiseringsfrmer (dvs. hensigtsmæssigheden af det samlede rganisatriske setup, samspillet mellem uddannelsesaktører g virksmheder etc. Natinale/reginale rammebetingelser. Målsætninger g måltal. Den samlede prjektevaluering skal således tilvejebringe: Viden m prjektets aktiviteter Viden m disse aktiviteters effekter samt Viden m disse effekters betydning Tre sammenhængende pgaver Det er væsentligt, at såvel evaluatr sm følgefrsker aktivt g praktisk bidrager med frskningsresultater g evalueringsdata sm kan bruges til den verrdnede styring af prjektet. Fælles fr begge indsatser er dg, at de tænkes ind i den generelle infrmatinsstrategi fr Skandinavisk kmpetenceudviklingsnetværk. Figur 3. Frsknings- g evalueringspgaven en del af den samlede infrmatinsstrategi

15 Tids- g aktivitetsplan En tids- g aktivitetsplan skal betragtes sm et verrdnet styringsværktøj, der udstikker retninger g målsætninger fr kmmunikatinsarbejdet i prjektet. I planen indgår ikke infrmatins- g kmmunikatinsaktiviteter (seminarer, brchurer, rienteringsmøder, netværksarrangementer mv.) fr de enkelte arbejdspakker. Fr et indblik heri henvises til de prjektansvarlige institutiner, prjektbeskrivelser fr de enkelte arbejdspakker samt til mødeg aktivitetskalenderen på hjemmesiden. Delaktiviteterne 4.1., 4.2. g 4.3. vedrører aktiviteter (markedsføring, hjemmeside, evaluering g frskning), sm løber ver hele prjektperiden. Tidsplan Aktivitet (milepæle/mål) Før prjektstart: Mikrprjekt: Dansk, Svensk & Nrsk analyserapprt m de skandinaviske vksenuddannelsessystemer, samspillet ml. uddannelsesinstitutiner / erhvervsliv g fremadrettede plicymuligheder. Prjektstart Medi ultim 2010 Pressemeddelelser i frbindelse med gdkendelse g pstart af prjektet. Infrmatinsmøder i partnerskabet indenfr arbejdspakker g interessentgrupper. Infrmatinsmøder/præsentatinsseminarer med plitiske g administrative enheder, råd, etc. Omtale af SkanKmp på partnernes hjemmesider, nyhedsbreve. lign. før g efter start af prjektet. Udvikling g gdkendelse af prjektlger Udvikling af skabelner til wrd, pwerpint mv. Udvikling af manualer fr brug af prjektlg mv. Afhldelse af infrmatinsmøder (rienteringsmøder g strategi) i DK g SE Etablering, udvikling g løbende pdatering af hjemmesiden På hjemmesiden rienteres partnere g øvrige interessenter m aktiviteter g resultater i prjektet g dets arbejdspakker. Kick-ff knference. Udbud af følgefrsknings- g evalueringspgaverne Styregruppemøder g partnermøder

16 Oprettelse af intranetmdul på RM Synkrnserver til intern kmmunikatin g videndeling i partnerskabet. Intranettet udgøres af en lukket del af Synkrn til intern kmmunikatin/videndeling mellem partnerne. Udvikling g tryk af prjektbrchurer, rllups mv. Udfærdigelse af Infrmatinsstrategi Udarbejdelse af brchuremateriale/faktaark generelt (g evt. fr enkelte arbejdspakker). Prjektpræsentatin på KASK sekretariatets knference i Malmö Udvikling g løbende pdatering af hjemmesiden Etablering af samarbejdsaftale (kntrakt) med evalueringsgruppen. Etablering af samarbejdsaftale (kntrakt) med følgefrskningsinstitutin. Infrmatinsmøde i Nrge (Larvik). Frskningspublikatiner g frskningspræsentatiner Evalueringspublikatiner g evalueringspræsentatiner Styregruppemøder g partnermøder Midtvejsknference Udvikling g løbende pdatering af hjemmesiden Frskningspublikatiner g frskningspræsentatiner Evalueringspublikatiner g evalueringspræsentatiner Styregruppemøder g partnermøder Prjektets slutrapprt freligger, g resultaterne herfra vil blive bredt kmmunikeret til aktører i hele kaskprgramreginen. Frskningspublikatiner g frskningspræsentatiner Evalueringspublikatiner g evalueringspræsentatiner Styregruppemøder g partnermøder Prjektets slutevaluering freligger, g resultaterne præsenteres på afslutningsknference el. afsluttende frskningsknference. Prjektets frskningsafrapprtering

17 freligger, g resultaterne præsenteres på afslutningsknference el. afsluttende frskningsknference. Afslutningsknference Efter prjektets afslutning Det er intentinen med Skandinavisk Kmpetenceudviklingsnetværk, at prjektet skal gøre en frskel. Det er derfr en eksplicit målsætning med SkanKmp, at bidrage til blivende frbedringer i de systemer g på de institutiner, sm er en del af prjektet. Denne målsætning handler altså gså m, hvrledes prjektets erfaringer frtsat skal kunne tilgås g anvendes gså efter at prjektet er phørt. Arbejdet med denne målsætning indebærer en frpligtelse fr de deltagende partnere i prjektet på følgende mråder: Videreføring af netværk Videreføring af virksmhedskntakt Anvendelse af analyser Frtsættelse af det strategiske arbejde med vksenuddannelse Disse mråder er udførligt beskrevet i den prindelige ansøgning. Men i frhld til den fremadrettede infrmatinsfrmidling, efter prjektets phør, bør knkret tilføjes: At Regin Midtjylland sm Lead Partner frpligter sig på at prethlde hjemmesiden i en årerække efter prjektets afslutning. At der ved prjektets afslutning freligger frsknings- g evalueringsrapprter, sm behandler dels prjektets frløb, erfaringer g resultater, men sm ligeledes frhlder sig til arbejdet med reginale uddannelsesplitiske initiativer i fremtiden. At der ved prjektafslutning findes anvendelige analysedesigns fra prjektet (f.eks. vedr. fremtidens kmpetencebehv), sm umiddelbart kan anvendes af andre aktører (eg. reginer, kmmuner, fylker) i det frtsatte arbejde på uddannelses- erhvervs- g beskæftigelsesmrådet. Ved prjektets afslutning vil der således være en str erfaringsmasse bestående af ntater, papirer, rapprter, analyser mv. Disse erfaringer g materialer vil blive stillet til rådighed g frmidles gså efter prjektets phør. Primært på hjemmesiden, men gså gennem de publikatiner, analyser g designs, sm er en del af prjektets knkrete udkmme.