Appendiksoversigt. Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Undersøgelsesbeskrivelse. Spørgeguide til kvalitative interviews. Interviewoversigt

Transkript

1 Appendiksversigt Bilag 1 Undersøgelsesbeskrivelse Bilag 2 Spørgeguide til kvalitative interviews Bilag 3 Interviewversigt

2 Bilag 1 Undersøgelsesbeskrivelse NCK 2.5, undersøgelse 3 - fase 2 Titel Barrierer fr udbredelsen af g praksis fr anerkendelse af realkmpetencer Baggrund, begrundelse g relevans Anerkendelse af realkmpetencer indebærer, at deltagere skal have vurderet deres realkmpetencer, dvs. samlede viden, færdigheder g kmpetencer med det frmelle uddannelsessystem sm målestk, g bestemmelserne herfr blev vedtaget i Lv 556 af 6. juni Det betyder, at alle udbydere af vksen- g efteruddannelse har pligt til at tilbyde individer en vurdering af deres realkmpetencer i frhld til målene fr et eller flere fag/mduler, der indgår i uddannelserne g disses adgangskrav. Denne undersøgelse vil følge implementeringen af lvgivningen, det vil sige udbredelsen af anerkendelse af realkmpetencer g samtidig sætte fkus på de vanskeligheder g barrierer, sm dette arbejde giver fr uddannelsesinstitutinerne g ansøgerne, der ønsker anerkendelse af realkmpetencer. Undersøgelsen arbejder ud fra antagelser m, at der i dkumentatins- g vurderingsprcessen kan ske en transfer/transfrmatin af viden færdigheder g kmpetencer fra ikke frmelle g ufrmelle læringssammenhænge til det frmelle uddannelsessystem, men at det kræver særlige metder g frudsætninger hs de frmelle uddannelsesinstitutiners medarbejdere samt mtivatin hs deltagerne i realkmpetencevurderingen. Undersøgelsen er fase 2 i undersøgelse 3 i NCK pgave 2.5: Frskningsbaserede undersøgelser g analyser af VEU. Undersøgelse 3 har til hensigt at beskrivelse g analysere udbredelse g barrierer fr anvendelse af anerkendelse af realkmpetencer. Frsknings- g analyseplanen fra nvember 2008 angiver, at der i fase 2 vil blive sat fkus på: 1. Begrebsafklaring, definitiner g terirammer: Hvilke tilgange har de udvalgte institutiner i frhld til anerkendelse af realkmpetencer. Det analyseres med udgangspunkt i lærings- g vurderingsfrståelser. 2. Knsekvenser af anerkendelse af realkmpetence fr uddannelsesniveau g kvalitet. Det fremgår entydigt af lvgivningen, at uddannelsesniveau g kvalitet ikke må frringes i g med RKV anvendes. 2

3 3. Den enkeltes udbytte af anerkendelse af realkmpetencer. Det fremgår af bemærkninger til lvfrslaget, at det frventes, at anerkendelse af realkmpetencer har en mtiverende betydning fr uddannelse g læring, sker dette g hvrdan? 4. Kmpetenceudvikling i frskellige sektrer g på tværs af disse. Skabes der et øget samspil mellem læring i de frskellige sektrer - altså læring i uddannelse, i arbejdslivet g i den tredje sektr på baggrund af RKV? Hvilke barrierer kan identificeres i frbindelse med RKV. Denne undersøgelse betragter vi primært sm en beskrivelse g analyse af implementeringen af den nye lv m realkmpetencer (lv 556 af ). Derfr har vi valgt at tage udgangspunkt i uddannelsesinstitutinernes arbejde med anerkendelse af realkmpetencer. Undersøgelsesresultaterne vil blive sammenhldt med nrdiske (NVL) g eurpæiske (EU g OECD) frskningsresultater. Frmål Undersøgelsen skal bidrage til NCK s frmål, dvs. at styrke VEU g vksenvejledning i Danmark gennem indsamling g frmidling af anvendelsesrienteret viden med fkus på den ffentlige indsats g tilbud af kmpetenceudvikling til ffentlige g private virksmheder. Den frskningsbaserede undersøgelses frmål er at prducere g frmidle ny viden m arbejdet med anerkendelse af realkmpetencer sm et led i VEU g vksenvejledning i Danmark. Mål g undersøgelsesspørgsmål Den samlede undersøgelse 3 har tre fkuser: Den skal prducere viden m, hvr udbredt det er at anvende anerkendelse af realkmpetencer, g hvr frankret arbejdet med realkmpetencer er i uddannelsesinstitutinerne. Denne viden er primært fremkmmet i den kvantitative frundersøgelse g sammenhldes her med fase 2 s kvalitative undersøgelsesresultater. Den skal prcedere viden m den gældende praksis fr anerkendelse af realkmpetencer g kvaliteten i denne praksis. Den skal endvidere prducere viden m barrierer fr udbredelsen g frankringen samt barrierer i den gældende praksis. Det har ledt s frem til flg. undersøgelsesspørgsmål: Hvad befrdrer, g hvad frhindrer, at der sker udbredelse g udvikles en praksis fr anerkendelse af realkmpetencer? Og vi har frmuleret flg. delspørgsmål: 3

4 Udbredelse, målgruppe g mtivatin: - I hvilke sammenhænge g hvilke målgrupper (individer, arbejdsmarkedsaktører g virksmheder) gøres brug af realkmpetencevurderinger, g hvilken mening tillægger de det? Skaber anerkendelse af realkmpetencer mtivatin fr videreuddannelse hs den enkelte? Institutinel frankring: - Hvrdan er arbejdet rganisatrisk frankret? - Hvilke tilskyndelser er der fr, g hvilken status er der i arbejdet med realkmpetencevurderinger fr ledere, lærere g vejledere i uddannelsesinstitutiner? Infrmatin g relatinsskabelse: - Hvrdan infrmeres, markedsføres, kmmunikeres g skabes relatiner til ptentielle målgrupper fr anerkendelse af realkmpetencer? - Hvrdan samarbejdes g kbles til virksmheders arbejde med kmpetenceudvikling af medarbejderne? - Hvrdan skabes samarbejdsrelatiner til andre uddannelsesinstitutiner? Kvalitet i praksis: - Hvilken praksis er der etableret fr arbejdet med realkmpetencevurderinger? - Hvilke tilgange g frståelser ligger der til grund fr arbejdet med anerkendelse af realkmpetencer? Hvrdan vælges metder g prces? Hvrdan arbejdes der med kriterier? - Hvrdan sikres kvaliteten i den gældende praksis fr realkmpetencevurderinger i g på tværs af institutinerne? Hvrdan skabes der fælles sagsgange? Hvrdan udvikles medarbejdernes kmpetencer til arbejdet? - Hvilke knsekvenser får anerkendelse af realkmpetencer fr kvaliteten af den efterfølgende uddannelse? Barrierer: - Hvilke barrierer fr udbredelse kan identificeres i arbejdet med anerkendelse af realkmpetencer? - Hvilke vanskeligheder giver arbejdet med realkmpetencevurderinger i uddannelsesinstitutinerne? - Hvilke barrierer er der fr samspil mellem virksmheder g uddannelsesinstitutiner m anerkendelse realkmpetencer? - Hvilke vanskeligheder har ansøgere i en realkmpetencevurderingsprces? Målgruppe fr undersøgelsen Vigtige målgrupper, sm kan have gavn af undersøgelsen, er: - Embedsmænd i Undervisningsministeriet, der har realkmpetencevurdering sm sagsmråde - Aktører i udvikling af uddannelsessystemet hs arbejdsmarkedets parter 4

5 - Ledere g udviklingsmedarbejdere på uddannelsesinstitutiner med ansvar fr realkmpetencevurdering - Vidensmiljøer, der understøtter udvikling af uddannelsessystemet Metder g undersøgelsesdesign Metder Undersøgelsen har fkus på feltet anerkendelse af realkmpetencer. Undersøgelsen gennemføres sm casestudier med brug af kvalitative undersøgelsesmetder sm: Dkumentstudier Observatiner Interviews (individuelle, gruppe g i fkusgrupper) Der er valgt kvalitative metder til denne del af undersøgelses3, da undersøgelses genstandsfelt anerkendelse af realkmpetencer er et kmplekst fænmen, der kræver frtlkning g frståelse. Det er et fænmen med meningsfulde relatiner, interaktin g kmmunikatin, g hvr mdsætninger, frskellige interesser g frståelser er på spil. Interviews vil udgøre hvedparten af undersøgelsesarbejdet. Interviews ser vi sm samtaler mellem en eller flere persner, der udveksler synspunkter m temaer, sm alle parter er ptaget af. Interviewene vil blive frberedt med udarbejdelse af en spørgeguides. Undersøgelsesdesign Undersøgelsesdesign vil blive beskrevet ud fra tre aspekter: 1) Udvælgelsesplan 2) Iscenesættelsesplan 3) Iagttagelsesplan Ad1) Udvælgelsesplan Undersøgelsen vil blive gennemført sm casestudier med udgangspunkt i t vksenvejledningsnetværk 1, hvr uddannelsesinstitutinerne har erfaringer med anerkendelse af realkmpetencer. Vejledningsnetværkene bruges sm indgang, da det giver adgang til rganisatiner, der er invlveret i realkmpetencevurdering. Vejledningsnetværkenes mål er blandt andet at gennemføre realkmpetencevurdering. I netværkene deltager flere uddannelsesinstitutiner, der tilsammen typisk dækker næsten hele spektret af efter- g videreuddannelse: AMU, GVU, AVU, AGU g VVU. Desuden har vejledningsnetværkene etableret relatiner til arbejdsmarkedsaktører g virksmheder, så det vil være muligt at undersøge prcesser på tværs af uddannelsesinstitutiner, arbejdsmarkedsaktører g virksmheder. Kriterier fr valget af vejledningsnetværk har været: - Erfaring med RKV inden fr alle mråder. - Repræsentatin af alle VEU uddannelser g erhvervsskletyper. - Tilgængelig/få adgang bl.a. derfr ikke med i andre undersøgelser. 1 Oversigt ver de 22 vksenvejledningsnetværk i Danmark kan findes på flg. hjemmeside: 5

6 - Frskellige reginer der repræsenterer frskelle i beflknings g erhvervsgrundlag De t vksenvejledningsnetværk vil være: - Netværk Aalbrg - Kmpetence Netværket (Nrdsjælland) Ad 2) Iscenesættelsesplan: Vi har valgt at fretage indledende studier af dkumenter g materialer fra hjemmesider, vejledninger mv. fra netværk g institutiner via netværksansvarlige persner. Dkumenter vil blive læst, analyseret g tlket ud fra den tilblivelsesprces g den kntekst, de er skabt i samt den sammenhæng, de bliver læst ind i. Dkumenterne vil være med til at tematisere de spørgeguides, der udfærdiges til de efterfølgende interviews. De indledende studier vil blive fulgt p af semistrukturerede interviews med udvalgte centrale aktører (knsulenter, vejledere, lærere g deltagere). Til interviewene vil blive udarbejdet spørgeguides, der har fkus på de teamtikker, der er frmuleret i frskningsspørgsmålene, g de spørgsmål de indledende dkumentstudier har rejst. De semistrukturere interviews vil eventuelt blive suppleret med bservatin af enkelte realkmpetencevurderinger. På baggrund af bservatinerne vil der blive skrevet ntater. De individuelle interviews vil blive fulgt p af 2 fkusgruppeinterview, - 1 fr hvert vksenvejledningsnetværk med 8-10 repræsentanter fr aktører g interessenter fra uddannelsesinstitutiner (ledere, vejledere g lærere), virksmheder g faglige rganisatiner. Til fkusinterviewene vil der blive udarbejdet en spørgeguide, sm vil fkusere på temaer, sm ønskes uddybet g drøftet i en gruppe af flere aktører g interessenter på baggrund af de individuelle interviews g gruppeinterviewene. Fkusgruppeinterviewene skal gså medvirke til, at den frembragte viden fra de indledende undersøgelser bliver relateret til institutinernes fremtidige arbejde med anerkendelse af realkmpetencer. Ad 3) Observatinsplan Vi har valgt at lydptage vres interviews g vil transskribere de individuelle interviews. Fkusgruppeinterviewene vil vi gså lydptage men vil samtidig tage referater til brug i den videre tlkning g analyse. Observatinerne vil blive beskrevet i ntatfrm. 6

7 Vi inddrager endvidere dkumenter, materialer, vejledninger g rapprter m RKV fra de enkelte institutiner. Analyse g teritilgang: Analysen af empirien vil tage afsæt i terier m: - Frmel, ufrmel g ikke-frmel læring - Anerkendelse g mtivatin - Vurdering af læring - Kvalitet - Vejledning - Ledelse g styring - Implementering Analysen vil blive delt i fire hvedmråder jf. frskningsspørgsmålene: - Udbredelse, målgruppe g mtivatin - Kvalitet i praksis - Infrmatin g relatinsskabelse - Institutinel frankring Frmidling Rapprt Præsentatin på NCK seminar Artikel i diverse fagblade Deltagelse på seminarer i de t vksenvejledningsnetværk g institutiner sm deltager i undersøgelsen 7

8 Bilag 2 Spørgeguide til den kvalitative undersøgelse NCK Prjekt undersøgelse 3 Indledning med præsentatin af frmål, brug af plysninger, annymisering, respns fra dem, fkusgruppeinterview. Frtæl krt m jer selv, jeres rlle g funktin på sklen i frhld til arbejdet med realkmpetencer A) Udbredelse g mtivatin (deltagersynsvinkel frmidlet gennem institutinen): - Ansøgerne kan henvende sig sm enkeltpersner, via deres arbejdsplads, fra en arbejdsmarkedsaktør (fagfrening, jbcenter) eller andet. Hvrdan er frdelingen mellem henvendelsesfrmerne? Giv ngle eksempler på individer, der har haft en psitiv brug af IKV Hvilken baggrund/anledning Hvilke frmål/mtivatin/mening (what is in it, fr them?) Giv ngle eksempler på arbejdsmarkedsaktører, der psitivt har brugt IKV Hvilken baggrund/anledning Hvilket frmål/mtivatin/ mening Giv ngle eksempler på virksmheder, der psitivt har brugt IKV Hvilken baggrund/anledning Hvilket frmål/mtivatin/mening - Kan I give eksempler på, at deltagere har fået en negativ plevelse ud af IKV frløbet? - Hvrdan kan I iagttage mtivatin hs deltagerne fra starten? - Hvrdan kan I iagttage, at mtivatinen pstår undervejs? - Hvrdan kan I iagttage, at mtivatinen er med til skabe eller understøtte den enkeltes udvikling g derved skaber sammenhæng til det videre udviklings- /uddannelsesfrløb? B) Institutinel frankring (institutinssynsvinkel): - Beskriv hvrdan I har rganiseret IKV en på jeres institutin. Hvem er invlveret? Hvrdan er rller g pgaver frdelt? Hvrdan er sagsgang g prcedurer? Er sagsgang g prcedurer beskrevet? - Hvilken betydning har RKV/IKV/GVU i institutinens visin g strategi? 8

9 Hvilke retningslinjer har I fået/givet mkring jeres IKV/RKV arbejde fra ledelsen/sm ledelse? Om mål eller værdier Øknmi ske ressurcer Ledelsesmæssig bevågenhed Hvrdan bidraget RKV til sklens ydelser g drift? - Hvilke hldninger er der til RKV/IKV i jeres institutin - g hvilke histrier frtælles der m RKV? blandt lærerne? blandt vejledere? Blandt lederne/chefer? I administratinen? C) Infrmatin g relatinsskabelse (institutinssynsvinkel): - Hvrdan infrmeres m RKV/IKV/GVU på jeres institutin til frskellige målgrupper? Skriftlige materialer? Mundtlig infrmatin? IT/hjemmeside? Andet? - Hvilke begreber bruger I, når I skal infrmere m realkmpetencer? - Hvilke infrmatiner gives i de frskellige faser af IKV-RKV-prcessen (før, under, efter)? - Hvrdan kmmunikeres g skabes relatiner til ptentielle målgrupper m mulighederne fr anerkendelse realkmpetencer? Individer (ledige/ medarbejdere, unge/ ældre, tvang/lyst)? Virksmheder (afvikling/udvikling)? Jbcentre (medarbejdere/ledige)? A-kasser(medarbejdere/ ledige)? - Hvrdan samarbejder I med andre uddannelsesinstitutiner (inden fr VVN) m infrmatin/ kmmunikatin/uddannelsesplanlægning fr RKV deltagere? vejledning g salg af RKV inden fr VVN? IKV/RKV med henvisning til andre institutiner? Henviser til andre institutiner i de efterfølgende uddannelsesfrløb? D) Kvalitet i praksis: - Prøv at beskriv, hvrdan et typisk RKV/ IKV frløb fregår på jeres institutin hvad sker der fr deltageren? hvad sker der hs vejleder g lærer? Hvilken varighed har frløbet? Hvad bringer deltagerne med eller sender på frhånd? Hvilke metder bruges til dkumentatin af deltagerens realkmpetencer? Hvrdan bruges denne dkumentatin i vurderingen? Hvrdan er samspillet mellem vejleder, faglærer g deltager i vurderingen? 9

10 Hvrdan verleveres resultater til deltagerne? - Kan I sige nget m, hvrledes RKV/IKV adskiller sig fra en rdinær eksamenssituatin? (RKV sm den kntekstløse prces uden traditin g fælles knsensus m rammen) - Hvilke tilgange g frståelser ligger der til grund fr jeres arbejdet med RKV? Tilgange til den samlede prces? (skal der ske læring eller kntrl eller en blanding?) Valg af metder? (skal de kunne skabe refleksin eller kun dkumentatin?) Oplever I, at der er frskel på at vurdere kmpetencer, sm er tilegnet uden fr skleverdenen g kvalifikatiner, sm er lært andre steder i uddannelsessystemet? Skelner I mellem merit g RKV? Prces, bliver den individuelt tilrettelagt, eller arbejder I med en standard prces? Fælles hldning g tilgang til RKV (arbejder I med en fælles frståelse g tilgang til IKV/RKV?) - Hvad er jeres hldning til Min kmpetencemappe? - Hvrdan sætter I rd på jeres kriterier/det I kigger efter, når I vurderer, g har I delt de kriterier med andre i prcessen? andre på institutinens uddannelse? andre inden fr fagmrådet? - Hvrdan sikrer I, at vurderingerne er indiskutabelt/entydigt, g at der kan være tillid til jeres vurderinger hs deltagerne? hs kllegerne? hs aftagerne uden fr sklen (markedet, branchen, systemet, samfundet)? - Hvrdan dkumenterer I jeres vurderinger i til følge af, at I får klager? - Hvrdan pbevarer I deltagerens dkumentatinsmateriale? - Hvrdan evaluerer g følger I p på jeres IKV praksis? - Hvrdan er I blevet klædt på til pgaven med RKV/IKV? Er der beskrevet en kvalitetssikringsmdel? - Hvilke knsekvenser ser I i brugen af anerkendelse af realkmpetencer fr det efterfølgende uddannelsesfrløb Studiemæssigt fr deltagerne? Mtivatinsmæssigt fr deltagerne? 10

11 Pædaggisk didaktisk fr læringsfrløbet? Niveaumæssigt fr uddannelsen? Kvaliteten i uddannelsen? Andet? Barrierer: - Hvilke barrierer fr udbredelse kan I identificere sm de primære fr arbejdet med anerkendelse af realkmpetencer? Øknmiske? - Hvilke er de største vanskeligheder i arbejdet med realkmpetencevurderinger fr uddannelsesinstitutinerne? Lærerne? Vejlederne? Ledere? - Hvilke er de største udfrdringer fr uddannelsessystemet i brugen af anerkendelse af realkmpetencer? - Hvilke vanskeligheder/udfrdringer har ansøgere/brugere/deltagere i en realkmpetencevurderingsprces? Tak fr jeres deltagelse. 11

12 Bilag 3 Interviewversigt Institutinstype Uddannelsesmråde interviewpersner 1. interview Handelsskle GVU g (AMU) 2 vejledere 2. interview Scial g sundheds skle GVU g AMU 2 vejledere g krdinatrer 3. interview Scial g sundhedsskle GVU g AMU 1 leder 4. interview AMU Center AMU g GVU/ merituddannelse 1 knsulent 1 faglærer 5.interview AMU Center AMU/ merituddannelse 1 studievejleder 6. interview AMU afdeling g erhvervs akademi AMU (VVU) 1 knsulent 1 faglærer 7. interview Teknisk skle GVU 1 knsulent 1 leder g krdinatr 8. interview VUC AVU g AGU 1 studievejleder 1 faglærer 9. interview VUC AVU g AGU 1 leder 10. interview Prfessinshøjskle VVU g diplm 1 leder/krdinatr 1 knsulent/fagpersn 11. interview Fagfrening - 1 uddannelsesknsulent 1. fkusgruppeinterview Tværinstitutinelt Handelsskle Teknisk skle VUC Erhvervsakademi AMU afdeling Scial g sundhedsskle 3 vejledere 3 ledere 1 faglærer 2. fkusgruppeinterview På tværs af uddannelsesinstitutin g brugere g interessenter Virksmhed Fagfrening Jbcenter Uddannelsesinstitutin 1 virksmhedsleder 1 medarbejder/ TR 1 jbcenterknsulent 2 knsulenter uddannelsesinstitutin 1 uddannelsesinstitutins leder 12